Spørgsmål:

1. Kan ikke-modnede Warrants, som Spørger har tildelt sine medarbejdere under Warrantprogrammet, konverteres til RSU'er, uden at dette skal anses som en skattemæssig afståelse?
2. Kan modnede Warrants, som Spørger har tildelt sine medarbejdere under Warrantprogrammet, konverteres til RSU'er, uden at dette skal anses som en skattemæssig afståelse?
3. Hvis der svares "nej" til spørgsmål 1 eller 2, kan det så bekræftes, at i det omfang konverteringen skattemæssigt anses for en afståelse, så skal medarbejderne skattemæssigt anses for at have afstået de konverterede Warrants for en afståelsessum, der svarer til værdien af de RSU'er, som Warrants konverteres til, og at medarbejderne derfor på tidspunktet for konverteringen skal beskattes af et beløb svarende til værdien af de RSU'er, som Warrants konverteres til?
4. Hvis der svares "nej" til spørgsmål 1 eller 2, kan det så bekræftes, at i det omfang konverteringen skattemæssigt anses for en afståelse, og medarbejderne senere på baggrund af de RSU'er, som Warrants er blevet konverteret til, tildeles aktier, vil medarbejderne ikke skulle beskattes af denne tildeling?
5. Hvis der svares "nej" til spørgsmål 1 eller 2, kan det så bekræftes, at i det omfang konverteringen skattemæssigt anses for en afståelse, og medarbejderne senere afstår aktier tildelt i henhold til de RSU'er, som Warrants er blevet konverteret til, så udløser denne afståelse beskatning af evt. gevinst eller tab for medarbejderne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven (men ikke anden beskatning af medarbejderne) og medarbejderne skal ved opgørelsen af gevinst og tab skattemæssigt anses for at have erhvervet aktierne til et beløb svarende til det beløb, som medarbejderne blev beskattet af ved konverteringen af Warrants?
6. Kan ligningslovens § 7 P finde anvendelse på de RSU'er, medarbejderne modtager ved konvertering af ikke-modnede Warrants, hvis dette aftales senest samtidig med indgåelsen af RSU-aftalerne, og det forudsættes, at de øvrige betingelser for anvendelsen af ligningslovens § 7 P er opfyldt?

Svar:

1. Ja
2. Nej
3. Ja, se dog begrundelse
4. Nej, se dog begrundelse
5. Nej
6. Ja, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Faktum

Spørger har tidligere tildelt en række af sine danske medarbejdere warrants ("Warrants") i overensstemmelse med Spørgers generelle warrantprogram ("Warrantprogrammet"). Ved tildeling af Warrants i Spørger indgås en individuel tildelingsaftale og arbejdsgivererklæring med de enkelte medarbejdere.  Denne er fremsendt i standardiseret udgave ("Warrantaftalen") sammen med Warrantprogrammet.

Warrants tildeles med en glidende modningsperiode, således at 25 % af Warrants modnes et år efter tildelingen, hvorefter 6,25 % af Warrants modner hvert efterfølgende kvartal, således at 100 % af Warrants er modnet fire år efter tildelingen, jf. Warrantaftalens pkt. 3.3.

Udnyttelse af Warrants kan enten ske:

1)      På det tidspunkt, hvor alle Warrants er modnet, eller

2) i tilfælde af exit, jf. Warrantaftalens pkt. 4, eller

3) ved en medarbejders fratræden, jf. Warrantaftalens pkt. 5.3. Fratræder medarbejderen som bad leaver, bortfalder ikke-modnede Warrants, mens en good leaver kan udnytte såvel modnede som umodnede Warrants ved fratræden, jf. Warrantaftalens pkt. 5:

"5. WARRANTINDEHAVERENS FRATRÆDEN

5.1 I følgende situationer anses Warrantindehaveren for en såkaldt good leaver ("Good Leaver"):

(a) Warrantindehaveren opsiges af det selskab, hvori Warrantindehaveren er ansat på tidspunktet for underskrift af Tildelingsaftalen ("Arbejdsgiverselskabet"), uden at opsigelsen skyldes Warrantindehaverens misligholdelse af ansættelsesforholdet.

(b) Warrantindehaveren fratræder, fordi Warrantindehaveren når den automatiske pensionsalder, der fremgår af Warrantindehaverens ansættelseskontrakt, og faktisk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

(c) Warrantindehaveren fratræder efter egen opsigelse, fordi Warrantindehaveren kan oppebære folkepension eller anden alderspension fra Arbejdsgiverselskabet og faktisk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

(d) Warrantindehaveren afgår ved døden eller væsentligt invalideres på permanent basis.

(e) Warrantindehaveren fratræder selv sin stilling som følge af grov misligholdelse fra Arbejdsgiverselskabets side.

5.2 I alle øvrige situationer end de i pkt. 5.1 nævnte, hvor Warrantindehaverens ansættelsesforhold i Arbejdsgiverselskabet ophører, anses Warrantindehaveren for at være bad leaver ("Bad Leaver"). Hvis Warrantindehaveren anses for en Bad Leaver, bortfalder ikke-modende Warrants automatisk uden varsel og kompensation og enhver ret til tildeling efter Fratrædelsesdagen bortfalder.

5.3 Ved Warrantindehaverens fratræden - uanset årsag - er Warrantindehaveren berettiget til at udnytte Warrants (både modnede og ikke-modnede), der ikke er bortfaldet i henhold til pkt. 5.2, senest 3 måneder efter Fratrædelsesdagen i overensstemmelse med Warrantprogrammets pkt. 3. Warrants, der ikke udnyttes i denne 3-måneders periode, bortfalder uden varsel og kompensation."

Warrants er uomsættelige, jf. Warrantprogrammets pkt. 5.1.

Dispositionen

Spørger planlægger at tildele danske medarbejdere restricted stock units ("RSU'er") i overensstemmelse med Spørgers 2021 equity incentive plan ("RSU-planen"). Ved tildeling af RSU'er skal den modtagende medarbejder underskrive en individuel notice of grant of restricted stock units. Denne er fremsendt i standardiseret udgave ("RSU-aftalen") sammen med RSU-planen.

Ifølge RSU-aftalen tildeles RSU'er med en glidende modningsperiode over 4 år, tilsvarende den ovenfor for Warrantaftalen beskrevne, således at 25 % af de tildelte RSU'er modnes efter 1 år, hvorefter 6,25 % af RSU'erne modner hvert efterfølgende kvartal, således at 100 % af de tildelte RSU'er er modnet 4 år efter tildelingen.

Det er Spørgers hensigt, at alle medarbejdere, der allerede er tildelt Warrants, skal konvertere disse Warrants til RSU'er ("Konverteringen") i overensstemmelse med RSU-aftalen og RSU-planen. Warrants vil således blive annulleret i forbindelse med tildelingen af RSU'er.

Ligheder

Aftalerne er identiske på de punkter, der må anses for at være mest væsentlige for medarbejderne, herunder:

• Den tidsplan, de tildelte instrumenter modnes efter, er ens for de to aftaler.
• Det kan lægges til grund, at den økonomiske værdi af aftalerne er identisk. Medarbejderne vil således ikke, uagtet eventuelle skattemæssige konsekvenser, blive påvirket økonomisk af konverteringen; de vil modtage nøjagtigt den samme værdi på nøjagtigt de samme tidspunkter.
• Hverken Warrant eller RSU'erne kan omsættes.

Forskelle

Bortset fra ovenstående er ingen af aftalernes bestemmelser identiske. Visse af forskellene er en naturlig konsekvens af, at der under aftaler tildeles forskellige instrumenter, herunder at udnyttelse under Warrantaftalen sker ved tegning af nye aktier, hvilket forudsætter indbetaling af en tegningskurs, mens dette ikke er tilfældet for RSU-aftalen. Desuden er der en række forskelle, der er kommercielt begrundet. De væsentligste af disse er:

• RSU-aftalerne sondrer til forskel fra Warrantaftalerne ikke mellem good/bad leavers.
• Under Warrantaftalen forudsætter udnyttelse ikke indtræden af et 'exit event', da Warrants tillige kan udnyttes, når de alle er modnet. Dette er ikke tilfældet med RSU-aftalen, hvor overførsel af de underliggende aktier til medarbejderen er dobbelt betinget, således at både et 'Service-Based Requirement' og et 'Liquidity Event Requirement' skal være opfyldt (se pkt. 3.1 i aftalen). Et liquidity event indebærer fx kontrolskifte, børsnotering, mv, og opfyldelse af RSU-aftalen er således betinget heraf.

Spørger ønsker sikkerhed for, at den påtænkte disposition kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne i Spørger, hvilket er baggrunden for nærværende anmodning.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

I det omfang Warrants ikke er retserhvervede, vil Konverteringen ikke have skattemæssige konsekvenser for medarbejderne i Spørger, jf. eksempelvis SKM2008.1057.SR, SKM2010.542.SR og SKM.2013.626.SR. Det bemærkes, at de nævnte afgørelser, der vedrører retserhvervelsen af aktier, efter Skatteministeriets opfattelse også finder anvendelse for købe- og tegningsretter, jf. Den juridiske vejledning pkt. C.A.5.17.7.4.

Generelt indtræder der afståelsesbeskatning af Warrants, hvis de skal anses for afståede på et tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til dem, dvs. retserhvervelsestidspunktet. Er der knyttet suspensive betingelser til tildelingen, udskydes retserhvervelsen til det tidspunkt, hvor de suspensive betingelser er opfyldt. Ved suspensive betingelser forstås betingelser, hvis opfyldelse modtageren ikke selv har kontrol over, og som derfor medfører reel usikkerhed om warrantaftalens opfyldelse.

Det følger af fast praksis, at en betingelse om fortsat ansættelse i minimum 3 år udgør en suspensiv betingelse, da en sådan betingelse ikke er fuldstændig underlagt den ansattes kontrol og derfor medfører usikkerhed om aftalens gennemførelse, jf. Den juridiske vejledning, pkt. C.A.5.17.7.4:

"Ad c) Tildeling af aktier er betinget af fortsat ansættelse

…

Det fremgår af Skatterådets praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum 3 års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskyder retserhvervelsestidspunktet. Se SKM2009.824.SR, SKM2009.793.SR, SKM2009.795.SR og SKM2010.205.SR.

…

Ad d) Tildeling af aktier er udelukkende betinget af at den ansatte ikke selv siger op

…

I det tilfælde, hvor den ansatte mister tildelte køberetter, hvis den pågældende siger op, er det afgørende, om retserhvervelsen herved udskydes. Der skal altid foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag

…

Ved vurderingen lægges der i praksis vægt på det tidsmæssige perspektiv. Hvis betingelsen for udnyttelsen derfor er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af køberetten i stigende grad være usikkert, om den pågældende er ansat. 3 år eller mere vil være en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet om 3 år. Ud fra den praksis, der foreligger, må retserhvervelsen i denne situation med andre ord formentlig formodes at være udskudt."

Som beskrevet ovenfor modnes Warrants over en periode på 4 år, jf. Warrantaftalens pkt. 3.3, og udnyttelse af Warrants kan, bortset fra en exit-situation, som udgangspunkt kun ske, når alle Warrants er modnet, dvs. 4 år efter tildelingen. Alle ikke-modnede Warrants bortfalder, hvis en medarbejder udtræder af ansættelsesforholdet som bad leaver, jf. Warrantaftalens pkt. 5.2. En medarbejder er fx en bad leaver, hvis medarbejderen opsiger sin stilling, uden at dette skyldes, at vedkommende går på pension, eller at der foreligger grov misligholdelse fra arbejdsgiverselskabet.

Warrants glidende modning over en 4-årig periode, jf. Warrantaftalens pkt. 3.3, sammenholdt med Warrantaftalens pkt. 5.2 udgør således en suspensiv betingelse. Retserhvervelsen af Warrants, der endnu ikke er modnet, er derfor som udgangspunkt udskudt i hvert fald til de respektive modningstidspunkter i medfør af førnævnte bestemmelser, da ikke-modnede Warrants som udgangspunkt bortfalder, hvis en medarbejder opsiger sin stilling. Som følge heraf skal ikke-modnede Warrants, der konverteres til RSU'er, ikke anses for afståede, og Konverteringen af ikke-modnede Warrants vil derfor ikke medføre skattemæssige konsekvenser for medarbejdere i Spørger.

Spørgsmål 2:

Spørger ønsker bekræftet, at også de modnede Warrants, som Spørger har tildelt sine medarbejdere under Warrantprogrammet, konverteres til RSU'er, uden at dette skal anses som en skattemæssig afståelse.

Spørgsmål 3:

Hvis enten spørgsmål 1 eller 2 besvares med "nej", er konsekvensen, at de RSU'er, der modtages som kompensation for annulleringen af Warrants, der skal anses for afståede, skal anses som vederlag for afståelsen, jf. fx SKM2005.291.LSR.

Spørgsmål 4:

Hvis enten spørgsmål 1 eller 2 besvares med "nej", er det Spørgers opfattelse, at den efterfølgende modning og endelige erhvervelse af de underliggende aktier i de RSU'er, der modtages som kompensation for annulleringen af Warrants, der skal anses for afståede, ikke udgør skattepligtige begivenheder for medarbejderne, jf. SKM2010.428.SR.

Spørgsmål 5:

Da RSU'erne udgør vederlaget for afståelsen af Warrants, kan afståelsessummen efter Spørgers opfattelse opgøres til markedsværdien af RSU'erne på tildelingstidspunktet. Denne værdi vil også udgøre anskaffelsessummen for de underliggende aktier i RSU'erne, jf. SKM2010.428.SR.

Spørgsmål 6:

Det fremgår af Den juridiske vejledning, pkt. C.A.5.17.3.3.3 (Krav om individuel aftale), at aftale om, at et vederlag skal være omfattet af ligningslovens § 7 P, skal indgås senest samtidig med indgåelse af aktielønsaftalen. Det ønskes med spørgsmål 6 bekræftet, at konverteringen af ikke-modnede Warrants til RSU'er ikke indebærer, at parterne skal anses for at have aftalt med tilbagevirkende kraft, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse. Det er Spørgers opfattelse, at Konverteringen, der forudsætter medarbejdernes accept af RSU-aftalen, skal anses som indgåelse af en ny aftale, hvorfor der ikke er noget til hinder for, at det senest samtidig med indgåelsen heraf kan aftales, at RSU'erne skal være omfattet af ligningslovens § 7 P.

Spørgers rådgiver har i forbindelse med høringen vedrørende Skattestyrelsens udkast til sagsfremstilling den 20. marts 2023 fremført disse bemærkninger:

Re spørgsmål 3

Skattestyrelsen tillægger det vægt, at RSU'erne efter det oplyste har samme værdi som de afståede warrants på konverteringstidspunktet. Det er også Spørgers opfattelse, at dette vil være tilfældet, men da der findes flere forskellige måder at foretage en værdiansættelse, er det muligt, at Skattestyrelsen mener, at RSU'erne skal værdiansættes anderledes. For dette tilfælde ønsker Spørger Skatterådets bekræftelse på, at beskatningen af medarbejderne ved afståelsen af warrants kan fastsættes til værdien af de RSU'er, som medarbejderne tildeles som vederlag for de afståede warrants.

Beskatningen af medarbejderne ved afståelse af warrants vil efter vores opfattelse altid skulle fastlægges på baggrund af værdien af de RSU'er, som medarbejderne modtager som vederlag for afståelsen. Dvs., at en eventuel korrektion af Spørgers værdiansættelse af RSU'erne vil medføre en tilsvarende korrektion af afståelsesbeskatningen af de afståede warrants.

Idet vi bemærker, at ovenstående ikke forudsætter Skattestyrelsens konkrete vurdering og stillingtagen til værdiansættelse af warrants og RSU'er, opfordrer vi til at justere besvarelsen af spørgsmål 3 i overensstemmelse hermed.

Re spørgsmål 4 og 5

Indstillingen til spørgsmål 4 medfører dobbeltbeskatning, da medarbejderne både lønbeskattes af (i) værdien af tildelingen af RSU'er og (ii) værdien af aktier tildelt under RSU-aftalen.

Skattestyrelsen anfører på høringsudkastets s. 16, at RSU'erne omfattet af spørgsmål 4 og 5 er omfattet af ligningslovens § 16. Vi forstår styrelsens indstilling sådan, at dette må antages at bygge på en betragtning om, at RSU'erne omfattet af spørgsmål 4 og 5 er modtaget som led i et ansættelsesforhold og derfor er omfattet af ligningslovens § 16. Det er imidlertid en forudsætning for anvendelsen af ligningslovens § 16, at et gode, der i øvrigt er omfattet af bestemmelsen, modtages som led i et ansættelsesforhold. Betragtningen er derfor forkert, da RSU'erne modtages som vederlag for afståede warrants.

RSU-tildelingen kan ikke samtidigt udgøre løn og kompensation for de afståede warrants. Dette fremgår blandt andet af SKM2013.332.SR (som Skattestyrelsen også henviste til under den tidligere indstilling til spørgsmål 3), hvor Skatterådet udtalte, at hvis en påtænkt aftaleændring skulle anses som en samlet skattemæssig disposition, så kunne de nye tegningsretter ikke omfattes af ligningslovens § 28, idet der ikke ville være tale om lønvederlag, men almindeligt vederlag for afståelsen af de gamle tegningsretter. Se tilsvarende Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2005.291.LSR, hvori Landsskatteretten stadfæstede Ligningsrådets bindende svar vedrørende en lignende situation, hvor en aftaleændring skulle anses for at medføre en skattemæssig afståelse. Ligningsrådet udtalte bl.a.: (vores understregning)

"I denne situation er den supplerende aftale væsentlig forskellig fra den oprindelige køberetsaftale og kan derfor [red.: ikke] anses for at være erhvervet som vederlag for udført arbejde, men i stedet som vederlag for at undlade at udnytte køberetten. Tegningsretten anses derfor ikke at være omfattet af ligningslovens § 28.

De i spm. 1 - 5 omhandlede tegningsretter er imidlertid ikke tildelt i kraft af ansættelsesforholdet, men i kraft af, at køberetter er henholdsvis annulleret eller udløbet uudnyttet. Dvs. tegningsretterne er betaling i forbindelse med afståelse af køberetter. (…)"

Af Told- og Skattestyrelsens udtalelse i sagen fremgår:

"En tegningsret, der tildeles som vederlag for afståelse af en anden ret, kan ikke anses for at være erhvervet som vederlag i et ansættelsesforhold og kan derfor ikke omfattes af LL § 28.

Såfremt en medarbejder modtager en tegningsret som erstatning for en annulleret køberet, må der være tale om vederlag for afståelse af køberetten."

Se hertil også Den juridiske vejledning 2023, C.A.5.17.2.3.2, hvor det anføres (vores understregning):

"For at kunne omfattes af LL § 28 er det er et krav, at købe- og tegningsretter til aktier modtages som vederlag:

• som led i et ansættelsesforhold, eller
• for udførelse af personligt arbejde i øvrigt.

Dette vilkår er ikke opfyldt, når der tildeles nye købe-/ tegningsretter som vederlag for eksisterende købe-/tegningsretter."

Tildelingen af de RSU'er, som er omfattet af spørgsmål 4 og 5 kan ikke skattemæssigt anses som løn eller modtaget som led i et ansættelsesforhold. Derfor er medarbejdernes efterfølgende erhvervelse af aktier under disse RSU'er ikke omfattet af ligningslovens § 16, men af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Det er derimod afståelsen af warrants, hvilke netop er modtaget som lønvederlag, der skal beskattes efter ligningslovens § 16. Med henvisning til SKM.2005.291.LSR bemærker vi i øvrigt vedrørende sagens faktum, at retserhvervelsen var udskudt for de tegningsretter, der i SKM.2005.291.LSR skulle tildeles i stedet for annullerede køberetter, tilsvarende hvad der er tilfældet for RSU'erne i nærværende sag. Det er således uden betydning for besvarelsen af spørgsmål 4 og 5, at retserhvervelsen af RSU'erne er udskudt til et senere tidspunkt end tildelingen.

Når tildelingen af de RSU'er, som er omfattet af spørgsmål 4 og 5, ikke skal anses for lønvederlag, ses der ikke at være hjemmel lønbeskatning af medarbejderne ved den efterfølgende levering af aktier ved opfyldelse af RSU-aftalen. Skattestyrelsen synspunkt om, at medarbejderne skal beskattes af værdien af RSU'erne på konverteringstidspunktet såvel som på retserhvervelses-tidspunktet indebærer i øvrigt dels, at medarbejderne dobbeltbeskattes af værdien af RSU'erne (først beskattes medarbejderne på konverteringstidspunktet af værdien af RSU'erne, og dernæst beskattes medarbejderne på tidspunktet for retserhvervelse af RSU'erne), og dels, at én tildeling af RSU'er skatteretligt på en og samme tid anses både for at udgøre vederlag for afståelse af de gamle tegningsretter og anses for at udgøre løn (som nævnt følger det af SKM2013.332.SR og SKM2005.291.LSR, at der ikke er tale om løn).

Skattestyrelsen anfører i høringsudkastet (s. 16) om SKM2010.428.SR, at det i sagen var Spørgers holdning, at "afståede RSU’er skulle fastsættes til værdien af de underliggende aktier med et skønsmæssigt fastsat fradrag som følge af riskoen for, at medarbejderne i det danske selskab aldrig ville modtage de underliggende aktier." Dvs. en henvisning til sagens spørgsmål 7. Vi præciserer, at anmodningens henvisning til SKM2010.428.SR retter sig mod afgørelsens spørgsmål 8 (og ikke spørgsmål 7 som antaget af Skattestyrelsen). Skatterådet bekræftede ved besvarelsen af spørgsmålet, at markedsværdien af nyudstedte RSU'er skulle anses som anskaffelsessum for de aktier, der senere ville blive overført ved opfyldelsen af RSU'erne.

På baggrund af ovenstående bør svarene på spørgsmål 4 og 5 ændres til "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at ikke-modnede Warrants, som Spørger har tildelt sine medarbejdere under Warrantprogrammet, kan konverteres til RSU'er, uden at dette skal anses som en skattemæssig afståelse.

Begrundelse

Spørger tildeler sine danske medarbejdere Warrants, der er tegningsretter dvs. en ret, men ikke en pligt, til at nytegne aktier til en på forhånd fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt eller i en bestemt periode. Tegningsretter tildelt i ansættelsesforhold beskattes enten efter de almindelige regler i ligningslovens § 16 eller efter særreglerne i ligningslovens § 28 eller § 7 P, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

For at kunne besvare dette spørgsmål skal det først vurderes, hvornår der sker retserhvervelse af de tegningsretter, som tildeles under Warrantaftalen. Fastlæggelse af retserhvervelsestidspunktet vedrørende tildeling af tegningsretter erhvervet i ansættelsesforhold sker ud fra de samme kriterier uanset hvilken af ovennævnte lovregler, der regulerer beskatningen heraf. Se f.eks. SKM2010.542.SR.

Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet. Hvis der imidlertid til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter - dvs. hvis betingelserne i aftalen har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført - er det generelt sådan, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt. Se Den juridiske vejledning C.A.5.17.2.5.

Betingelser, som medarbejderen selv har kontrol over, vil ifølge praksis normalt ikke udskyde det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. I disse tilfælde vurderes det, at der ikke er nogen reel usikkerhed om aftalens gennemførelse, da medarbejderen selv har kontrol over, om omstændighederne for opfyldelse af aftalen skal indtræde eller ej. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsen er udskudt, er derfor, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen bliver opfyldt.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Efter Warrantaftalen har tegningsretterne en glidende modningsperiode, der sker over en samlet 4-årig periode. Første modning sker efter 1 år, hvor de første 25% af tegningsretterne modner. Herefter modner tegningsretterne med 6,25% på kvartalsbasis. Der vil således ske modning af 25% af tegningsretterne i hvert år indtil, at der er gået 4 år.

Det følger af Warrantaftalen, at der kan ske udnyttelse af tegningsretter ved opfyldelse af en af følgende betingelser:

• Modning af samtlige tegningsretter
• indtræden af en exitsituation
• en medarbejders fratrædelse.

Hvis en medarbejder fratræder, sondres der mellem, hvorvidt vedkommende anses for at være en good eller bad leaver. Hvis en medarbejder fratræder som følge af arbejdsgivers opsigelse af ansættelsesforholdet uden, at dette skyldes medarbejderens misligholdelse, hvis medarbejderen går på pension eller afgår ved døden, eller hvis medarbejderen fratræder grundet arbejdsgiverens grove misligholdelse, vil medarbejderen blive anset for at være en good leaver. I alle andre situationer end disse vil medarbejderen blive anset for at være en bad leaver. Konsekvensen af at være en bad leaver er, at ikke-modnede tegningsretter vil bortfalde ved fratrædelse. Hvis en medarbejder derimod fratræder som følge af at være en good leaver, kan både ikke-modnede og modnede tegningsretter udnyttes.

En betingelse om fortsat ansættelse i selskabet kan ifølge praksis udskyde retserhvervelsestidspunktet, idet medarbejderens opsigelse (egen opsigelse eller opsigelse fra selskabet) ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes egen kontrol.

I SKM2010.205.SR fandt Skatterådet, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum 3 års ansættelse udskød retserhvervelsestidspunktet til vestingtidspunktet. Det fremgik af sagen, at de omhandlede Matching Shares som udgangspunkt bortfaldt, hvis medarbejderens ansættelse i koncernen ophørte inden udløbet af vestingperioden, der udgjorde 3 år fra aftaleindgåelse. Der blev henvist til, at det fulgte af Skatterådets praksis om retserhvervelsesbegrebet, at det tidsmæssige perspektiv i relation til ansættelsesbetingelsen skulle tillægges betydning ved vurdering af, om der forelå reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse.

I SKM2013.224.SR blev aktieoptioner tildelt løbende med 1/36 pr. måned. Aktieoptionerne kunne tidligst udnyttes til køb af aktier i Selskabet i det tredje år efter tildelingen. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke selv havde opsagt sin stilling. Det blev bemærket, at medarbejderens frivillige opsigelse ikke nødvendigvis var undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Det blev videre bemærket, at der ikke eksisterede en såkaldt "3 års regel", hvorefter alene ordninger med krav om fortsat ansættelse af en længde på fulde 3 år eller mere, medførte udskudt retserhvervelse. Også kortere perioder kunne begrunde en reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Ansættelsesbetingelsen medførte herefter, at der herskede reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse. Skatterådet fandt herefter, at retserhvervelsen af aktieoptionerne skulle anses at ske løbende med 1/36 pr. måned.  

Skatterådet bekræftede i SKM2013.885.SR, at Restricted Stock Units, som var sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattedes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnåede medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat var ansat i selskabet samt, at selskabet ikke er gået konkurs. Skatterådet lagde vægt på, at en medarbejders frivillige opsigelse ikke nødvendigvis var undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Ansættelsesbetingelsen medførte, at der herskede reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse.

Skatterådet bekræftede i SKM2013.902.SR, at Restricted Stock Units, der modnede løbende over en 4-årig periode, først blev retserhvervet på de aftalte modningstidspunkter. Aftalen indeholdt en såkaldt livsbetingelse samt en betingelse om ansættelse på modningstidspunktet. Det var således en betingelse for aktietildelingerne, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling i perioden. Skatterådet bekræftede, at retserhvervelsen af aktierne var udskudt til det kunne konstateres, at ansættelsesbetingelsen var opfyldt.

I SKM2014.485.SR bekræftede Skatterådet, at bonusaktier skulle beskattes på tildelingstidspunktet, når tildeling var betinget af, at medarbejderen fortsat var ansat i Selskabet og fortsat ejede de købte Investeringsaktier. Som følge af, at Investeringsaktierne erhvervedes på forskellige tidspunkter i løbet af året, var vestingperioden på mellem 2 år og 1 måned (for beløb opsparet i juni og september) og op til 2 år og 4 måneder (for beløb opsparet i januar og oktober).

Skatterådet fandt i SKM2022.133.SR, at medarbejderen retserhvervede Restricted Stock Units løbende på de aftalte modningstidspunkter i den samlede 4-årige vestingperiode. Der blev henset til, at ansættelsesbetingelser om medarbejderens egen opsigelse og opsigelse fra selskabets side var betingelser, som ikke nødvendigvis var undergivet medarbejderens kontrol.

Det fremgår således af praksis, at en betingelse om, at medarbejderen skal være ansat ved modning, kan udskyde retserhvervelsestidspunktet til betingelsen er opfyldt. Ved vurderingen lægges der vægt på, at medarbejderens egen opsigelse og opsigelse fra selskabets side ikke nødvendigvis er undergivet medarbejdernes kontrol. Herudover kan der lægges vægt på det tidsmæssige perspektiv i relation til ansættelsesbetingelsen.

På baggrund af ovennævnte er det Skattestyrelsens vurdering, at medarbejderne retserhverver tegningsretter efter Warrantaftalen løbende på de aftalte modningstidspunkter. Der er henset til, at betingelsen om, at medarbejderne skal være ansat hos Spørger, kan anses for at være opfyldt på modningstidspunktet. Ansættelsesbetingelsen omhandler både medarbejdernes egen opsigelse og opsigelse fra Spørger. Der er hermed tale om en betingelse, som ikke nødvendigvis er undergivet medarbejdernes kontrol. Det må herefter antages, at der indtil modningstidspunktet foreligger reel usikkerhed om, hvorvidt ansættelsesbetingelsen er opfyldt.

Det skal herefter undersøges, om der skal statueres afståelse ved konvertering af ikke-modnede (dvs. ikke-retserhvervede) tegningsretter efter Warrantaftalen til RSU’er (restricted stock units) efter RSU-planen. Såfremt der skal statueres afståelse, vil dette som udgangspunkt have skattemæssige konsekvenser.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at konvertering af ikke-modnede tegningsretter efter Warrantaftalen ikke udløser skattemæssig afståelse. Der henvises i denne forbindelse til praksis.

I SKM2013.626.SR bekræftede Skatterådet, at en justering, som gennemførtes i forhold til allerede tildelte optioner, som følge af en ekstraordinær kontant engangsudbetaling i 2012 til eksisterende aktionærer i moderselskaber med henblik på at bevare værdien af optionerne uændret, ikke skulle anses som en skattemæssig afståelse af de tidligere tildelte optioner for medarbejderne i det danske datterselskab. Dette blev bl.a. begrundet med følgende:

" … Da ændringerne i udnyttelseskursen efter det oplyste er sket inden endelig retserhvervelse, har justeringerne, efter SKATs opfattelse, ikke skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Der henvises til SKM2010.542.SR, hvor Skatterådet fastslog, at der ikke er hjemmel til at beskatte aftaler om tildeling af endnu ikke retserhvervede købe- / tegningsretter (eventualretter)…"

I SKM2014.484.SR konkluderede Skatterådet, at betingede aktier skattemæssigt skal behandles på samme måde som betingede optioner, hvorfor der ej heller er hjemmel til at statuere afståelsesbeskatning, når ikke-retserhvervede aktier erstattes med betingede bonustildelingsretter. Der blev i begrundelsen henvist til SKM2010.542.SR, hvoraf det fremgik, at der ikke er hjemmel til at statuere afståelsesbeskatning for så vidt angår en aftale om tildeling af ikke-retserhvervede optioner".

I SKM2019.416.SR bekræftede Skatterådet, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne, da medarbejderne endnu ikke havde et retskrav på tildelingerne.

På baggrund af ovennævnte er det Skattestyrelsens opfattelse, at ikke-modnede tegningsretter, som Spørger har tildelt sine medarbejdere efter Warrantprogrammet, kan konverteres til RSU’er efter RSU-aftalen uden, at dette skal anses som skattemæssig afståelse. Der henses til, at medarbejderne ikke har retserhvervet tegningsretterne.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at modnede Warrants, som Spørger har tildelt sine medarbejdere under Warrantprogrammet, kan konverteres til RSU'er, uden at dette skal anses som en skattemæssig afståelse.

Begrundelse

Dette spørgsmål vedrører en stillingtagen til, om konvertering af modnede tegningsretter efter Warrantaftalen til RSU’er efter RSU-aftalen medfører afståelsesbeskatning. Tegningsretter tildelt efter Warrantaftalen vil efter konverteringen blive annulleret.

Det forudsættes i det følgende, at tegningsretterne opfylder betingelserne for beskatning efter ligningslovens § 28, der udskyder beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier fra tildelings-/retserhvervelsestidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet. Hvis de omhandlede tegningsretter derimod er omfattet af ligningslovens § 16 sker beskatningen allerede på retserhvervelsestidpunktet dvs. løbende på modningstidspunkterne.

En RSU er en betinget aktie således, at denne giver ret til på et fremtidigt tidspunkt at erhverve eller få tildelt en aktie. Modsat er en tegningsret en ret, men ikke en pligt, til at nytegne aktier til en på forhånd fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt/periode.

Der henvises til gennemgangen under spørgsmål 1 i forhold til vurderingen af, hvornår der sker retserhvervelse af de tegningsretter, som tildeles efter Warrantaftalen. Det kan herefter konkluderes, at modnede tegningsretter efter Warrantaftalen skal anses for at være retserhvervet løbende på modningstidspunkterne.

Vurderingen af hvorvidt der sker skattemæssig afståelse bliver relevant, hvis vilkårene for en købe- eller tegningsret bliver ændret. Det skatteretlige udgangspunkt er, at hvis der sker væsentlige ændringer af en aftale, anses tegningsretterne i henhold til aftalen for at være afstået og en ny aftale anses for at være indgået. Dette udgangspunkt fremgår også af praksis. Om ændringerne har en sådan karakter, at tegningsretterne i den oprindelige aftale skal anses for at være afstået og en ny aftale for at være indgået, beror på en konkret vurdering. Se Den juridiske vejledning C.A.5.17.2.3.4.

Ved vurderingen af, hvorvidt der sker skattemæssig afståelse ved ændring af vilkårene, skal der desuden henses til, om ændringerne kan anses at ligge indenfor rammerne af aftalegrundlaget. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke fremgår af Warrantaftalen, at der kan ske ændring af tegningsretter tildelt efter aftalen i andre tilfælde end ved fusion, spaltning eller anpartsombytning. Konverteringen af tegningsretter efter Warrantaftalen til RSU’er efter RSU-aftalen er, efter det oplyste, ikke begrundet i en selskabsretlig omstrukturering.

Der kan videre henses til, om ændringerne er til medarbejderens fordel og om de er i overensstemmelse med formålet bag reglerne om medarbejderaktier og tegningsretter, dvs. generelt at forbedre virksomhedens muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere.

Det er herefter nødvendigt at vurdere hvilke forskelle og ligheder, der er imellem Warrantaftalen og RSU-aftalen for at kunne foretage en konkret vurdering af, hvorvidt konverteringen medfører afståelse, dvs. om konverteringen af tegningsretter efter Warrantaftalen til RSU’er efter RSU-aftalen er en så væsentlig ændring, at indehaverne af tegningsretterne skal anses for at have afstået tegningsretterne og indgået nye aftaler om RSU’erne.

De primære ligheder og forskelle vil blive gennemgået nedenfor.

Efter RSU-aftalen sker der modning af RSU’er i en glidende periode, der sker over en samlet 4-årig periode. Første modning sker efter 1 år, hvor de første 25% af RSU’erne modner. Herefter modner tegningsretterne med 6,25% på kvartalsbasis. Der vil således ske modning af 25% af tegningsretterne i hvert år indtil, at der er gået 4 år. Modningsperioden og tidsplanen heraf er således identisk med Warrantaftalen.

Spørger har oplyst, at den økonomiske værdi af de to aftaler er identiske. Derudover er både tegningsretterne og RSU’erne ikke omsættelige.

Der tildeles tegningsretter efter Warrantaftalen. Ved udnyttelse af tegningsretter efter Warrantaftalen har medarbejderne mulighed for at tegne en ny C-anpart i Spørger. Det fremgår af Warrantaftalen, at tegning af en C-anpart ikke indebærer nogen stemmerettigheder. Modsat tildeles der aktier efter RSU-aftalen. Ved udnyttelse af aktier efter RSU-aftalen har medarbejderne mulighed for at modtage en B-aktie i Spørger. Det fremgår ikke af RSU-aftalen eller anmodningen, om der er knyttet nogen stemmerettigheder til B-aktien. Det er imidlertid Skattestyrelsens formodning, at der heller ikke er knyttet nogen stemmerettigheder til B-aktien.

Efter RSU-aftalen forudsætter udnyttelse af RSU’er, at to betingelser er opfyldt:

• Den ene betingelse vedrører et ansættelseskrav. Herefter følger det, at medarbejderen skal være ansat på tidspunktet for modning af RSU’er.
• Den anden betingelse vedrører indtræden af en likviditetsbegivenhed. Herefter følger det, at der skal være indtrådt en likviditetsbegivenhed. Dette er defineret som en af følgende tre begivenheder:
  • Et offentligt udbud - overordnet defineret som en af følgende:
    • Offentligt udbud af aktierne iht. gyldig registreringserklæring indgivet i land X eller iht. gyldig registrering ift. til gældende lovgivning i en jurisdiktion uden for land X, eller
    • den dato hvor Spørger eller dens efterfølger bliver forpligtet til at indsende periodiske rapporter iht. reglerne i land X og aktierne optages til handel på et eller flere nationale værdipapirmarkeder eller noteres på noteringssystem.
  • En direkte notering - overordnet set defineret som en notering af Spørgers aktier på en national fondsbørs.
  • Et kontrolskifte - ikke nærmere defineret i RSU-aftalen. Dog forudsættes det, er der ved et kontrolskifte forstås, at der sker et direkte eller indirekte skifte i ejerskabet af Spørger.

Som nævnt under spørgsmål 1 kan der, under Warrantaftalen, enten ske udnyttelse af tegningsretterne ved modning af samtlige tegningsretter, ved indtræden af en exitsituation eller ved en medarbejders fratræden. Der er således efter Warrantaftalen ikke krav om, at de samme to betingelser (som i RSU-aftalen) skal være opfyldt for, at der kan ske udnyttelse.

Nedenfor gennemgås praksis om, hvornår ændringer er så væsentlige, at der foreligger afståelse.

I Ligningsrådets afgørelse i SKM2003.69.LR skulle en medarbejder overgå fra en eksisterende optionsaftale til en ny optionsaftale for ledende medarbejdere. Man havde i den nye aftale ændret exercisekursen, mængden af optioner og perioden for udnyttelse. Baseret på en konkret vurdering fandt Ligningsrådet, at den eksisterende optionsaftale blev ændret på så væsentlige punkter, at der skulle ske afståelsesbeskatning.

I SKM2005.291.LSR stadfæstede Landsskatteretten Ligningsrådets afgørelse om, at annullering af køberetter og tildeling af tegningsretter til medarbejderne skulle anses for at være afståelse. Der blev bl.a. henset til, at der skete en væsentlig ændring af godet i skattemæssige henseende i forhold til den oprindelige aftale. I sagen udtalte Ligningsrådet bl.a., at "Der er i den aktuelle situation ikke tale om en selskabsretlig omstrukturering, men en flytning af arbejdsopgaver og medarbejdere fra et selskab til et andet, da der samtidig er tale om en ændring fra en køberet til en tegningsret anses den aktuelle situation at være væsensforskellig i forhold til anførte offentliggjorte ligningsrådsafgørelser".

I SKM2014.488.SR konkluderede Skatterådet, at ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter ikke medførte, at tegningsretterne skulle anses for at være afstået. Der blev henset til, at de påtænkte ændringer lå indenfor tegningsretsprogrammernes bestemmelser herom, da det i disse fremgik, at vilkårene for udnyttelse af tegningsretter kunne ændres og justeres under forudsætning af, at en sådan ændring/justering ikke samlet set forringede værdien af tegningsretterne for tegneren.

Skatterådet kunne i SKM2019.140.SR bekræfte, at der ikke kunne statueres skattemæssig afståelse som følge af nogle dispensationsændringer i de warrantvilkår, som regulerede warrants tildelt af Spørger til medarbejderne. Ændringerne medførte, at der ville kunne ske accelereret vesting af warrants i visse tilfælde, hvilket ville medføre, at medarbejderen ville kunne udnytte warrants tidligere. Udover muligheden for acceleret vesting ville der også blive foretaget en ændring om godkendelse af overdragelse af warrants til tredjepart. Skatterådet udtalte bl.a., at: "Når man accelererer vestingen, modnes warrants tidligere, hvilket må siges at være en fordel for warrant-ejeren. Muligheden for at overdrage warrants til en tredjepart er også en potentiel fordel for warrant-ejeren. På den baggrund kan det konkluderes, at de foreslåede dispensationsændringer giver mulighed for at dispensere til fordel for warrant-ejerne". Skatterådet konkluderede, at samtlige ændringer var en fordel for medarbejderen herunder, at ændringerne lå inden for formålet med ligningslovens § 28.

Som følge af konverteringen af tegningsretter til RSU’er foretager Spørger en ændring af godet i og med, at der tildeles betingede aktier i stedet for tegningsretter. Derudover foretager Spørger en ændring af medarbejdernes mulighed for udnyttelse. Udnyttelse efter RSU-aftalen kræver, at to betingelser er opfyldt. De to betingelser er kravet om ansættelse og kravet om indtrædelse af en likviditetsbegivenhed. Kravet om indtræden af en likviditetsbegivenhed er ikke et forhold, som medarbejderne har kontrol over. Dette medfører, at der foreligger stor usikkerhed for medarbejderne om, hvorvidt de kommer til at få mulighed for udnyttelse af RSU’er. Medarbejderne har modsat efter Warrantaftalen overblik over, hvornår de kan forvente, at der kan ske udnyttelse af tegningsretterne, da dette som minimum kan ske, når der er sket modning af samtlige tegningsretter. Ændringen vedrørende udnyttelse kan derfor ikke anses for at være til medarbejdernes fordel.

Ud fra en konkret vurdering af ændringernes karakter omkring godet og udnyttelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der skal statueres afståelse som følge af konverteringen af tegningsretter efter Warrantprogrammet til RSU’er efter RSU’aftalen. Skattestyrelsen har i den forbindelse endvidere henset til, at ændringerne ikke anses at ligge indenfor aftalegrundlaget, da det ikke fremgår af Warrantaftalen, at der kan ske ændring af tegningsretter tildelt efter aftalen i andre tilfælde end ved fusion, spaltning eller anpartsombytning. Der er herudover henset til, at ændringerne ikke er til medarbejderens fordel, herunder i overensstemmelse med formålet bag reglerne om medarbejderaktier. Der er herved især lagt vægt på, at ændringen omkring udnyttelsesmulighederne er blevet indskrænket væsentligt for medarbejderne, hvilket ikke er i overensstemmelse med formålet om at forbedre virksomhedens muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Hvis der svares "nej" til spørgsmål 1 eller 2, ønskes det bekræftet, at i det omfang konverteringen skattemæssigt anses for en afståelse, så skal medarbejderne skattemæssigt anses for at have afstået de konverterede Warrants for en afståelsessum, der svarer til værdien af de RSU'er, som Warrants konverteres til, og at medarbejderne derfor på tidspunktet for konverteringen skal beskattes af et beløb svarende til værdien af de RSU'er, som Warrants konverteres til.

Begrundelse

Besvarelsen af dette spørgsmål angår de retserhvervede tegningsretter, som anses for at være afstået ved konvertering til RSU’er, se spørgsmål 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at handelsværdien af tegningsretterne, modregnet evt. egenbetaling, skal beskattes som personlig indkomst på afståelsestidspunktet dvs. konverteringstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 og § 28.

Skattestyrelsen er herefter enig med rådgiver i, at det er værdien af RSU’erne på konverteringstidspunktet som medarbejderen skal beskattes af i det omfang tildeling af RSU’erne, efter RSU-aftalen, har samme handelsværdi som de retserhvervede tegningsretter på konverteringstidspunktet. Skattestyrelsen har ikke vurderet og taget stilling til værdiansættelsen dvs. handelsværdien for henholdsvis tegningsretter og RSU’er.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 4

Hvis der svares "nej" til spørgsmål 1 eller 2, ønskes det bekræftet, at i det omfang konverteringen skattemæssigt anses for en afståelse, og medarbejderne senere på baggrund af de RSU'er, som Warrants er blevet konverteret til, tildeles aktier, vil medarbejderne ikke skulle beskattes af denne tildeling.

Begrundelse

Besvarelsen nedenfor angår de modnede tegningsretter, som anses for afstået ved konverteringen til RSU’erne, se spørgsmål 2.

En RSU er en betinget aktie, idet medarbejderne ifølge RSU-aftalen har ret til aktier, når nærmere beskrevne krav om ansættelse og likviditet er opfyldt senest på aftalens udløbsdato.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de betingede aktier omfattet af RSU-aftalen er omfattet af ligningslovens § 16, se Den juridiske vejledning afsnit C.A.17.1.1.

Skattestyrelsen er ikke enig i rådgiverens bemærkninger om, at RSU’erne skal anses som vederlag for de afståede tegningsretter. Der er herved henset til, at den praksis som rådgiveren henviser til i mailen af 20. marts 2023, angår vederlagskravet i ligningslovens § 28, der er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17.2.3.2. Heraf fremgår, at en konkret vurdering kan medføre, at der ikke er tale om vederlag som led i et ansættelsesforhold, når der tildeles nye købe-/ tegningsretter som vederlag for eksisterende købe-/tegningsretter.

Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at RSU’erne ikke er omfattet af ligningslovens § 28, da der ikke er tale om købe- og tegningsretter men om betingede aktier. RSU’erne er herefter omfattet af ligningslovens § 16, hvorved vederlagskravet i ligningslovens § 28 ikke er relevant. Hertil kommer, at der i nærværende sag tildeles RSU’er (dvs. betingede aktier) og ikke nye tegningsretter - modsat den praksis som rådgiver henviser til. Det bemærkes videre, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til og vurderet handelsværdien af henholdsvis tegningsretter og RSU’er, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at disse altid har samme værdi.

Når medarbejdere som led i et ansættelsesforhold modtager aktier, skal medarbejderne beskattes af den værdi, aktierne har. Beskatningsgrundlaget udgør aktiernes handelssværdi på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af eventuel egenbetaling, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16. Værdien skal medregnes til den personlige indkomst. Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet. Hvis der imidlertid til tildelingen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for at være udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Se Den juridiske vejledning C.A.5.17.1.1.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, vil ifølge praksis normalt ikke udskyde det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. I disse tilfælde vurderes det, at der ikke er nogen reel usikkerhed om aftalens gennemførelse, da medarbejderen selv har kontrol over, om omstændighederne for opfyldelse af aftalen skal indtræde eller ej. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsen er udskudt, er derfor, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen bliver opfyldt.

Der henvises til gennemgangen under spørgsmål 2 om, hvornår der kan ske udnyttelse af RSU’erne. Herefter skal to betingelser være opfyldt: 1) medarbejderen skal være ansat på tidspunktet for modning af RSU’er, og 2) der skal være indtrådt en likviditetsbegivenhed.

I forhold til vurderingen af ansættelseskravet henvises til gennemgangen under spørgsmål 1. Herefter er det Skattestyrelsens opfattelse, at dette krav også for RSU-aftalen vil være opfyldt løbende på de aftalte modningstidspunkter.

Kravet om indtrædelse af en likviditetsbegivenhed er en betingelse, som alene Spørger, har kontrol over. Medarbejderne har ingen kontrol over, hvorvidt der indtræder en likviditetsbegivenhed. Såfremt begge betingelser ikke er opfyldt, kan medarbejderne ikke udnytte RSU’erne. Der hersker derfor reel usikkerhed, om medarbejderne vil få mulighed for at udnytte RSU’erne indtil, at det som minimum kan konstateres, at betingelsen om en likviditetsbegivenhed indtræder, da det først er her, at medarbejderne vil modtage aktierne.

Skatterådets praksis vedrørende retserhvervelsestidspunktet i relation til tildeling af RSU’er er desuden, at retserhvervelsestidspunktet typisk er udskudt til det tidspunkt, hvor medarbejderen faktuelt modtager aktierne. Se SKM2007.642.SR, SKM2007.697.SR og SKM2019.416.SR.

Herefter er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelserne i RSU-aftalen er suspensive. Dette medfører, at retserhvervelsen af RSU’erne ikke sker på tildelingstidspunktet, men først når det kan konstateres, at betingelserne efter RSU-aftalen er opfyldte. Dette kan tidligst konstateres, når der indtræder en likviditetsbegivenhed. Der er derfor tale om en betinget tildeling af aktier indtil, at der sker endelig retserhvervelse.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at SKM2010.428.SR ændrer på dette, som rådgiver har anført. SKM2010.428.SR omhandlede også en arbejdsgivers tildeling af RSU’er til visse medarbejdere.

I SKM2010.428.SR bekræftede Skatterådet, at ændringer der var taget højde for i optionsaftaler tildelt i et ansættelsesforhold ikke ansås for væsentlige, og dermed ikke indebar afståelsesbeskatning. Retserhvervede betingede aktier kunne ikke uden beskatning indgå i en aktieombytning, der ikke opfyldte betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 36. Skatterådet bekræftede, at når medarbejderne var blevet beskattet af værdien af betingede aktier på retserhvervelsestidspunktet, så indebar den efterfølgende opfyldelse af den betingede aktie ingen beskatning. Retserhvervede betingede aktier ansås for at have en værdi svarende til værdien af de underliggende aktier. Skattestyrelsen mener herefter, at afgørelsen netop understøtter, at der skal ske beskatning af RSU’erne på retserhvervelsestidspunktet.

På baggrund af ovennævnte er det Skattestyrelsens opfattelse, at når medarbejderne tildeles aktier på baggrund af RSU-aftalen, så skal medarbejderne beskattes af denne tildeling på retserhvervelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget udgør aktiernes handelsværdi på retserhvervelsestidspunktet. Da medarbejderen i princippet allerede er blevet afståelsesbeskattet af værdien af tegningsretterne på konverteringstidspunktet, skal denne værdi fragå i beskatningsgrundlaget. Herved undgås dobbeltbeskatning, idet medarbejderne ikke vil blive beskattet af samme beløb 2 gange.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Spørgsmål 5

Hvis der svares "nej" til spørgsmål 1 eller 2, ønskes det bekræftet, at i det omfang konverteringen skattemæssigt anses for en afståelse, og medarbejderne senere afstår aktier tildelt i henhold til de RSU’er, som Warrants er blevet konverteret til, så udløser denne afståelse beskatning af evt. gevinst eller tab for medarbejderne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven (men ikke anden beskatning af medarbejderne) og medarbejderne skal ved opgørelsen af gevinst og tab skattemæssigt anses for at have erhvervet aktierne til et beløb svarende til det beløb, som medarbejderne blev beskattet af ved konverteringen af Warrants.

Begrundelse

Dette spørgsmål vedrører en stillingtagen til, om afståelse af aktier, der er tildelt på baggrund af RSU’er, skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, og om anskaffelsessummen for aktierne, ved opgørelsen af gevinst eller tab, skal anses for at være det beløb, der blev beskattet ved konverteringen af warrants til RSU’er.

I Skattestyrelsens indstilling til besvarelse af spørgsmål 4 fremgår det, at i forhold til de aktier, der erhverves på grundlag af RSU’erne, skal der ske lønbeskatning af værdien på retserhvervelsestidspunktet. Følgende fremgår: "(…) når medarbejderne tildeles aktier på baggrund af RSU-aftalen, så skal medarbejderne beskattes af denne tildeling på retserhvervelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget udgør aktiernes handelsværdi på retserhvervelsestidspunktet. (...)"

For aktierne, der erhverves på grundlag af RSU’er skal værdien af aktierne, der er blevet anvendt som beskatningsgrundlaget i spørgsmål 4, anvendes som anskaffelsessum for aktierne, se fx Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.4.4, hvor det fremgår, at "Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse.". Når denne værdi lægges til grund, undgås det herved, at der sker både lønbeskatning og aktieavancebeskatning af det samme beløb.

Skattestyrelsen kan ikke svare bekræftende på spørgsmålet, da der sker lønbeskatning af værdien af aktierne på retserhvervelsestidspunktet og derfor ikke kun beskatning ved konverteringen af warrants til RSU’er, jf. besvarelsen af spørgsmål 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at ligningslovens § 7 P kan finde anvendelse på de RSU’er, som medarbejderne modtager ved konvertering af ikke-modnede Warrants, hvis dette aftales senest samtidig med indgåelsen af RSU-aftalen, og det forudsættes, at de øvrige betingelser for anvendelsen af ligningslovens § 7 P er opfyldt.

Begrundelse

Ligningslovens § 7 P giver mulighed for at udskyde beskatningen af tildelte aktier og købe- og tegningsretter til det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Der er en række betingelser, som skal være opfyldte for, at ligningslovens § 7 P kan anvendes. Er betingelserne opfyldte, vil der ske beskatning efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, og indkomsten beskattes som aktieindkomst. Hvis betingelserne i ligningslovens § 7 P ikke er opfyldt, vil der ske beskatning efter ligningslovens § 28 eller § 16 afhængig af om betingelserne er opfyldte.

Betingelse om at vederlaget skal bestå af aktier mv.

Det er en betingelse for at anvende ligningslovens § 7 P, at vederlaget består af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier. Ved begrebet aktier forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Der henvises til bemærkningerne til lov nr. 430 af 18. maj 2016 om indførelse af ligningslovens § 7 P:

"…

Vederlaget skal bestå af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier. Ved begrebet aktier forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler.

…"

De omhandlede RSU’er er betingede aktier, idet medarbejderne ifølge RSU-aftalen har ret til aktier, når nærmere beskrevne krav om ansættelse og likviditet er opfyldte senest på aftalens udløbsdato.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingede aktier kan være omfattet af ligningslovens § 7 P, da det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at der kan være "stillet vilkår for vederlagets erhvervelse", se ligningslovens § 7 P, stk. 2, 3. punktum. Videre fremgår det af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at der kan være knyttet betingelser til de aktier (og købe- og tegningsretter), som omfattes af ordningen. I overensstemmelse hermed fremgår det også af praksis, at RSU’er kan være omfattet af ligningslovens § 7 P, se fx SKM2021.526.SR

Betingelse om vederlag i ansættelsesforhold

Det følger af ligningslovens § 7 P, stk. 1, at der skal være tale om vederlag i et ansættelsesforhold.

Skattestyrelsen lægger til grund, at de omhandlede medarbejdere udfører personligt arbejde i ansættelsesforhold med Spørger, jf. § 43, stk. 1.

Anvendelse af ligningslovens § 7 P forudsætter, at vederlaget fra Spørger, i form af RSU’er, repræsenterer en økonomisk fordel. Dette fremgår af bemærkningerne til lov nr. 430 af 18. maj 2016 om indførelse af ligningslovens § 7 P:

"…

Kravet om, at der skal være tale om et vederlag, indebærer, at de tildelte aktier m.v. skal repræsentere en økonomisk fordel (værdi) på retserhvervelsestidspunktet. Købe- og tegningsretter anses for at have en værdi, hvis retten kan eller forventes at give mulighed for at erhverve eller tegne aktier til favørkurs. Der skal være tale om fremtidigt vederlag. En allerede erhvervet bonus kan ikke overføres til en medarbejderaktieordning, der omfattes af den foreslåede ordning.

…"

Det er Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om, at der skal være tale om et vederlag er opfyldt, idet RSU’erne er betingede aktier, hvor medarbejderne har ret til aktier, når krav om ansættelse og likviditet er opfyldte. Det lægges derfor til grund, at aktierne repræsenterer en økonomisk værdi på retserhvervelsestidspunktet. Det forhold, at medarbejderne oprindelig fik tildelt tegningsretter, der senere konverteres til RSU’er ændrer ikke dette, da tegningsretterne ikke var retserhvervet på konverteringstidspunktet. RSU’erne er således et fremtidigt vederlag, der endnu ikke er retserhvervet.

Betingelse om en aftale

Det er en betingelse for anvendelse af ligningslovens § 7 P, at medarbejderen og selskabet har aftalt, at aktielønnen skal omfattes af bestemmelsen.

Der skal indgås en individuel aftale med hver enkelt medarbejder, som modtager aktier mv. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet. Aftalekravet betyder, at ligningslovens § 7 P kun kan anvendes, hvis der er enighed om aftalen mellem arbejdsgiverselskabet og medarbejderen.

Aftalen om ligningslovens § 7 P skal indgås inden eller senest samtidig med aftaletidspunktet for aktielønsaftalen. Med aftaletidspunktet menes det tidspunkt, hvor der foreligger en bindende aftale om tildeling af aktier mv. Det skal herefter vurderes om aftaletidspunktet for medarbejderens RSU’er er tidspunktet, hvor selskabets rammevilkår for aktielønnen foreligger, eller tidspunktet hvor der indgås aftaler om tegningsretter eller det senere fremtidige tidspunkt, hvor der indgås aftaler om RSU’er.

Efter det oplyste har Spørger tidligere tildelt medarbejderne tegningsretter i selskabet i overensstemmelse med Spørgers generelle Warrantprogram. Ved tildeling af tegningsretter blev der indgået individuelle tildelingsaftaler med medarbejderne. Det er videre oplyst, at Spørger planlægger at tildele medarbejderne RSU'er i selskabet i overensstemmelse med RSU-planen. Dette sker ved, at tegningsretterne konverteres til RSU’er således, at tegningsretterne vil blive annulleret i forbindelse med tildeling af RSU’er. Ved tildeling af RSU'er indgås en individiel RSU-aftale, notice of grant of restricted stock units, som underskrives af både medarbejderen og selskabet. Det er således medarbejderens eget valg om vedkommende ønsker at indgå aftale om RSU’er. Det lægges derfor til grund, at medarbejderen ikke automatisk, i forbindelse med konverteringen, overgår fra tegningsretter til RSU’er. Det forudsættes, at tegningsretterne og RSU’erne repræsenterer den samme økonomiske værdi.

Der kan henvises til praksis i forbindelse med indførelsen af ligningslovens § 7 P om, hvornår en aftale om aktieløn kan anses for indgået. Ligningslovens § 7 P har virkning for aftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der indgås den 1. juli 2016 eller senere, se § 5, stk. 2, i lov nr. 430 af 18. maj 2016. Dette har i praksis givet anledning til sager om, hvornår aftalen om aktieløn anses for indgået.

Der kan henvises til SKM2019.138.SR, hvor selskabet tilbød medarbejderne at deltage i aktielønsordninger. Medarbejderne kunne i perioden 27. juni - 1. juli 2016 tilkendegive, om ligningslovens § 7 P skulle anvendes på eventuelle fremtidige tildelinger af aktieløn. Den 31. august 2016 blev de pågældende medarbejdere tilbudt aktieløn, i henhold til virksomhedens rammevilkår. Skatterådet bekræftede, at tildelinger af aktieløn i henhold til koncernens rammevilkår for aktieløn kunne omfattes af ligningslovens § 7 P. Skatterådet kunne bekræfte, at aktielønsaftalen kunne omfattes af ligningslovens § 7 P, hvor der forinden tildelingen og medarbejdernes accept af tildelingen, var indgået en aftale om anvendelse af bestemmelsen. Skatterådet kunne også bekræfte, at aktieløn tildelt i 2016 kunne omfattes af ligningslovens § 7 P, da aktielønsaftalen var indgået efter den 1. juli 2016.

I SKM2017.287.SR kunne medarbejderne i 2015 tilmelde sig Månedlig Investerings Plan, som gav mulighed for at købe investeringsaktier for egne nettomidler. Ved at tilmelde sig Planen accepteredes bestemmelserne i Aktiefordelsprogrammet, hvorved medarbejderne kunne få tildelt vederlagsfrie aktier, Matching Shares. Efter 3 år ville medarbejderne være berettiget til 1 Matching Share for hver 3 investeringsaktier. Det forudsatte, at medarbejderne fortsat var ansat og ikke havde solgt deres investeringsaktier. Skatterådet fandt, at der forelå en endelig og bindende aftale på det tidspunkt i 2015, hvor medarbejderen foretog den elektroniske tilmelding om deltagelse i programmet. Idet aftalen om tildeling af aktier var indgået inden den 1. juli 2016, kunne ligningslovens § 7 P ikke anvendes på tildelinger af Matching Shares i henhold til programmet.

Skatterådet fandt i SKM2017.76.SR, at aftaler om køb af medarbejderaktier til favørkurs ifølge aktielønsprogram af 2013 ikke kunne omfattes af ligningslovens § 7 P, når medarbejderens tilmelding til programmet skete inden den 1. juli 2016. Medarbejdere fik tilbud om at deltage i et aktieprogram af 2013, som løb i perioder af 6 måneders varighed (købscyklusser). Den første købscyklus begyndte den 1. februar 2013, hvorefter en ny begyndte den 1. august 2013 osv. Medarbejderen kunne forlade programmet med virkning for en ny købscyklus. Hvis medarbejderen ønskede at deltage i programmet igen, så kunne dette ske ved endnu engang at følge tilmeldingsproceduren. En medarbejder, der var tilmeldt programmet før den 1. juli 2016 kunne ikke anvende reglerne i ligningslovens § 7 P, selvom købscyklussen først startede efter den 1. juli 2016. Medarbejdere, som var udtrådt af programmet, kunne anvende ligningslovens § 7 P, hvis medarbejderen den 1. juli 2016 eller senere igen tilmeldte sig programmet.

I SKM2016.566.SR fik medarbejderne tilbud om at deltage i aktielønsprogrammet i maj 2016. Vilkårene vedrørende Matching Shares var en del af aktielønsprogrammet. Medarbejdernes tilmeldelsesfrist udløb den 7. juni 2016, og medarbejderne modtog efterfølgende en bekræftelse om aftalens indgåelse pr. mail medio juli 2016. Ligningslovens § 7 P finder anvendelse for aftaler om tildeling aktier, der indgås den 1. juli 2016 eller senere. Skatterådet fandt, at aftalen om tildeling af Matching Shares ikke kunne omfattes af ligningslovens § 7 P. Der blev henset til, at der forelå en endelig og bindende aftale mellem Selskabet og den enkelte medarbejder på det tidspunkt, hvor medarbejderen foretog den elektroniske tilmelding om deltagelse, nemlig senest den 7. juni 2016.

På baggrund af ovenstående praksis er det Skattestyrelsens opfattelse, at aftaletidspunktet for aktielønsaftalen om RSU’erne er tidspunktet, hvor medarbejderen og selskabet indgår RSU-aftalen dvs. notice of grant of restricted stock units. Der er herved henset til, at det først er på dette tidspunkt medarbejderen tilmelder sig RSU-ordningen, og at det først er på dette tidspunkt, at der foreligger en endelig og bindende individuel aftale om RSU’er. Det er i overensstemmelse med almindelige aftaleretlige principper, at RSU-aftalerne er nye aftaler, da der er tale om væsentlige ændringer sammenlignet med de oprindelige aftaler (Warrantaftalerne).

Det forhold, at Spørger på et tidligere tidspunkt har fastsat rammevilkår for tildeling af RSU’er ændrer ikke ved dette, se SKM2019.138.SR.

Skattestyrelsen har endvidere henset til, at det er medarbejderens eget valg om vedkommende ønsker at indgå aftale om RSU’er. Det lægges derfor til grund, at medarbejderen ikke automatisk overgår fra tegningsretter til RSU’er. Der kan henvises til SKM2017.76.SR, hvor der ikke var indgået en ny aftale om aktieløn, når medarbejderen automatisk overgik til en ny periode med købscyklus i aktielønsprogrammet. Hvis medarbejderen derimod meldte sig ud og ind igen i aktielønsordningen var der indgået en ny aftale, som ligningslovens § 7 P kunne anvendes på. I nærværende sag kan medarbejderne anses for at være meldt ud af Warrantprogrammet ved konverteringen til RSU’er, idet tegningsretterne annulleres. Medarbejderne vælger herefter selv at indgå de nye RSU-aftaler.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 7 P kan anvendes på RSU’erne, hvis dette aftales senest samtidig med indgåelsen af RSU-aftalen dvs. notice of grant of restricted stock units.

Det lægges til grund for besvarelsen, at de øvrige betingelser for anvendelse af ligningslovens § 7 P er opfyldte. Skattestyrelsen har ikke foretaget en vurdering heraf.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningsloven

§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

§ 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3. Er der ydet køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.

Stk. 4. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 5. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 6. Den skattepligtige kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter stk. 4.

Stk. 7. Ved udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge for disse købe- eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 til told- og skatteforvaltningen, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse afgives oplysninger herom til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 8. Såfremt købe- eller tegningsretter udløber uudnyttet, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.

Stk. 9. For køberetter og tegningsretter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter og tegningsretter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende købe- eller tegningsretter behandles efter reglerne i stk. 1-3, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt.

Stk. 10. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7, eller bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 8 og 9, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 11. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, hvis tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet af § 7 P, jf. dog § 7 P, stk. 12 og 13.

§ 7 P. Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

1) Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.

2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. og 4. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget i samme år udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte. Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre til og med 50 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.

3) Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4) Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.

5) Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse.

6) Modtagne købe- og tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.

7) Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

Stk. 3. Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2 ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller købe- eller tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik på anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse, at ændringen af aftalen udelukkende har til formål at tilpasse aftalen med henblik på at opfylde betingelserne i stk. 2.

Stk. 4. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Erhverver den ansatte ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger, og overstiger værdien 10 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker.

Stk. 6. Det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier efter stk. 4 og 5 foreligger, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen eller ved fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret.

Stk. 7. Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er betinget af følgende:

1) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber haft højst 50 ansatte. Antallet af ansatte opgøres efter reglerne i årsregnskabsloven. Hvis selskabet i et regnskabsår er indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres antallet af ansatte for koncernen som helhed.

2) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber haft en nettoomsætning, der ikke oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr. Den årlige nettoomsætning og balancesum opgøres efter reglerne i årsregnskabslovens § 7, stk. 3. Hvis selskabet i et regnskabsår er indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres nettoomsætning og balancesum for koncernen som helhed.

3) Selskabet, hvor personen er ansat, har været aktivt på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås. Selskabet anses for aktivt på et marked, når det har haft sit første kommercielle salg. Selskabet anses efter 1. pkt. for at have været aktivt på et marked i mindst 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås, hvis det har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven og det indskydende selskab foretog sit første kommercielle salg mindst 5 år før året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som selskabet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, indgået i flere successive skattefrie omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen af, hvornår det første kommercielle salg er foretaget, ske i forhold til det første selskab, der med hensyn til de pågældende aktiver var indskydende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven.

4) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

5) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, være kriseramt som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder.

6) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, have undladt at efterkomme et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.

7) Den ansatte, som modtager vederlag efter stk. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, direkte eller indirekte eje mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget. Ved opgørelsen efter 1. pkt. medregnes aktier ejet af den ansattes ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

8) Selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, have aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked.

9) Selskabet, hvor personen er ansat, skal, når selskabet modtager støtte, i form af at den ansatte tildeles vederlag efter stk. 1, som omfattes af stk. 2, nr. 2, 4. pkt., indberette støtten til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede støtte efter ordningen beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det kalenderår, som indberetningen vedrører, og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af støtten efter 1. og 2. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen offentliggøre oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer og størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer og størrelse og dato for tildeling.

Stk. 8. Foretager det selskab, der yder vederlag efter stk. 2, nr. 3, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier efter stk. 2, nr. 4, inden den ansattes udnyttelse af retten eller erhvervelse af aktien en kapitalforhøjelse m.v. som nævnt i stk. 6, og foretages der som følge af denne kapitalforhøjelse m.v. en ændring af den aftale om vederlaget, som selskabet og den ansatte har indgået, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse herfor, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6, og den ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse på det vederlag, som den ansatte modtager efter kapitalforhøjelsen m.v. Ved kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, anses dog for opfyldt, hvis værdien af vederlaget i form af tilsagn om aktier eller modtagne købe- og tegningsretter efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 svarer til værdien før kapitalforhøjelsen m.v.

Stk. 9. Udløber en tegningsret omfattet af stk. 1 uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 10. Der kan ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier eller købe- eller tegningsretter, der er skattefri efter stk. 1. Ved afståelse af aktier eller købe- og tegningsretter til aktier, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne og købe- og tegningsretterne ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 11. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-10, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 12 og 13.

Stk. 12. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-10, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.

Stk. 13. Ophører den ansattes skattepligt her til landet, finder §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.

Den juridiske vejledning

C.A.5.17.2.5 Retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier

Regel

Som udgangspunkt anses retserhvervelsestidspunktet for at være tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Anskaffelsestidspunktet for købe- og tegningsretter

Ifølge den tidligere praksis blev en betingelse i aftaler om aflønning med købe- og tegningsretter om, at medarbejderen skulle være ansat på udnyttelsestidspunktet, anset for at udskyde den endelige retserhvervelse til udnyttelsesperiodens indtræden. Tegningsretterne blev dermed først anset for erhvervet på dette tidspunkt, og værdien af de tildelte tegningsretter skulle først opgøres og beskattes efter SL § 4, når den endelige retserhvervelse forelå. Se TfS 1993, 332 LSR.

Med Landsskatterettens kendelser i SKM2005.425.LSR og SKM2006.60.LSR skete der en ændring af denne praksis, idet aftalen om købe- og tegningsretter var omfattet af funktionærlovens § 17 a, og aftalevilkåret om, at tegningsretter kun kunne udnyttes, hvis klageren var ansat, blev anset for ugyldigt. Hvis der ikke var andre betingelser for udnyttelse af tegningsretterne, som kunne medføre udskydelse af retserhvervelsen, ansås købe- og tegningsretterne for erhvervet på aftaletidspunktet.

For aftaler om købe- og tegningsretter, der indgås den 1. juli 2004 eller senere, gælder aktieoptionslovens regler. Retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter omfattet af LL §§ 16 og 28 fastlægges ud fra de samme kriterier som retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter omfattet af LL § 7 H.

C.A.5.17.7.4 Retserhvervelsestidspunktet

Begreberne retserhvervelsestidspunkt og tildelingstidspunkt

Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet.

Hvis der til tildelingen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Betingelser af suspensiv karakter

Hvis der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes.

Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Hvis der til aftalen er knyttet betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, så er det generelt sådan, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, vil ifølge praksis ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er altså, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt.

Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt.

I det følgende gennemgås fire af de mest almindelige betingelser, der findes i aktielønsaftaler, hvor skatteforvaltningen giver sin vurdering af, om de forskellige betingelser udskyder retserhvervelsen, indtil betingelsen er opfyldt eller ej:

1. Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af, at økonomiske mål bliver nået
2. Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af, at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet
3. Tildeling af aktier er betinget af fortsat ansættelse
4. Tildeling af aktier er udelukkende betinget af, at den ansatte ikke selv siger op.

Ad a) Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af at økonomiske mål bliver nået

Når der er knyttet en betingelse til udnyttelsen af købe- og tegningsretter om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, så vil det som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Det fremgår af to sager, der dog omhandler kontant bonus og bonus af syntetiske obligationer, at retserhvervelsestidspunktet kan udskydes, hvis størrelsen af en bonus bliver fastlagt på baggrund af nogle objektive kriterier, der er fastlagt på forhånd. Et af vurderingsmomenterne var netop, at bonussen var betinget af, at virksomhedens fremtidige økonomiske resultatkrav blev nået. Se SKM2010.479.SR.og SKM2011.172.SR.

I SKM2021.281.SR ansås medarbejderen skattemæssigt for at have retserhvervet de beskrevne betingede aktier, RSUer, på leveringstidspunktet. Dette blev begrundet med, at betingelsen "Risk Event" var en suspensiv betingelse, der havde en sådan karakter, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Der var tale om en objektiv økonomisk betingelse om, at RSUerne bortfaldt, hvis selskabet mistede 5 pct. eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt, indtil betingelsen var opfyldt ved levering.

Ad b) Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet

Hvis aktielønsaftalen indeholder en betingelse om, at købe- eller tegningsretten kun kan udnyttes, hvis den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet, kan dette tale for, at betingelsen skal tillægges suspensiv virkning.

Der forekommer aktielønsaftaler, der ikke udtrykkeligt regulerer retsstillingen i tilfælde af den ansattes død. Hvis den ansattes død medfører, at tildelte uudnyttede købe- eller tegningsretter bortfalder, og at boet ikke vil få tildelt yderligere retter, vil skatteforvaltningen lægge til grund, at det er en betingelse for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne, at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet. Også i sådanne situationer vil den skatteretlige retserhvervelse som udgangspunkt blive udskudt, indtil betingelsen er opfyldt. Se SKM2009.749.SKAT.

Ad c) Tildeling af aktier er betinget af fortsat ansættelse

Der er usikkerhed om retserhvervelsestidspunktet i aktielønsordninger, hvor den eneste betingelse, der er knyttet til købe- eller tegningsretterne, er fortsat ansættelse, og hvor aktielønsaftalen er udformet i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler.

Efter aktieoptionsloven bortfalder den ansattes ret til at udnytte tildelte købe- og tegningsretter, hvis den ansatte selv siger op. Hvis det er arbejdsgiveren, der opsiger ansættelsesforholdet forud for udnyttelsen af tildelte købe- og tegningsretter, bevarer den ansatte retten til at udnytte disse, medmindre opsigelsen skyldes den ansattes misligholdelse, eller hvis den ansatte er blevet berettiget bortvist.

I en sag om retserhvervelse af køberetter til aktier, udtalte Ligningsrådet, at kravet om, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, ikke udskyder retserhvervelsen. Begrundelsen er, at det fremgår af den præceptive bestemmelse i Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold § 5, 1. pkt., at den ansatte fortsat bevarer retten til at udnytte tildelte køberetter, som om den ansatte fortsat var ansat, hvis ansættelsesforholdet er ophørt på grund af arbejdsgiverens opsigelse inden udnyttelsestidspunktet og uden, at opsigelsen skyldes misligholdelse af ansættelsesforholdet fra den ansattes side. Se SKM2005.143.LR.

For så vidt angår aktielønsordninger vedrørende tildeling af aktier, er der i praksis lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv. Hvis betingelsen for tildeling af aktier er, at den ansatte skal være ansat på tildelingstidspunktet, så vil det i takt med en længere tildelingsperiode i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet på tildelingstidspunktet. I den forbindelse kan der henvises til en Skatterådssag, hvori der blev lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv. Det fremgår af SKM2007.786.SR, at den ansatte skulle have ejet de såkaldte contribution shares i tre år, før der var opnået ret til matching shares. Det fremgik af SKATs indstilling i afgørelsen, at tre år er en relativ lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for ganske usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet. I relation til bortfald af retten til matching shares ved den ansattes opsigelse af ansættelsesforholdet fremgik følgende af SKATs indstilling:

"... om end det for en umiddelbar betragtning er under den ansattes kontrol, bidrager det til usikkerhed om aftalens endelige gennemførelse. Således kan en række forhold, der ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse er kendte, medvirke til at den ansatte vælger at opsige sin stilling (f.eks. at ægtefællen får nyt arbejde og at familien derfor flytter). Se SKM2007.786.SR.

Det følger af Skatterådets seneste praksis, at den ansattes frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden.

I andre sager har skatteforvaltningen også henvist til Skatterådets praksis vedrørende retserhvervelsetidspunktet i relation til tildeling af såkaldte restricted stock units mv. (aktietilsagn og betingede aktietildelinger), hvor retserhvervelsen typisk er udskudt til det tidspunkt, hvor den ansatte faktuelt modtager aktier. Se SKM2007.642.SR og SKM2007.697.SR. Selvom disse afgørelser vedrører tildeling af aktier, er det Skatteministeriets opfattelse, at denne praksis også skal anvendes for købe- og tegningsretter. Det vil sige, at det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne i stigende grad vil være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet. Betingelsen om, at den ansatte fortsat skal være ansat, får derfor ved lange løbetider karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset, jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes. Se SKM2009.749.SKAT.

I sagen SKM2011.780.SR var en aftale om tegningsretter betinget af uopsagt stilling ved medarbejderens opnåelse af en bestemt alder eller af børsnotering, salg mv. af selskabet. Tegningsretterne ville tidligst kunne udnyttes i 2025.Spørgsmålet var, om tegningsretterne var retserhvervet ved aftalens indgåelse i 2007, eller om betingelserne udskød retserhvervelsestidspunktet til et senere tidspunkt. I den konkrete sag var det bl.a. af betydning for, om den nu ophævede 15 pct.-regel kunne finde anvendelse. Skatterådet fandt, at aftalen var omfattet af styresignal SKM2009.749.SKAT, og at tegningsretterne i overensstemmelse med principperne heri var retserhvervet allerede ved tildelingen i 2007.

Det fremgår af Skatterådets praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum 3 års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskyder retserhvervelsestidspunktet. Se SKM2009.824.SR, SKM2009.793.SR, SKM2009.795.SR og SKM2010.205.SR.

I en anden sag nåede Skatterådet frem til, at da der var tale om ét samlet aftalegrundlag, skulle der foretages en samlet vurdering af retserhvervelsestidspunktet for samtlige tildelte optioner. Der skulle derfor ikke skelnes mellem optioner, der vester/modnes, inden der er forløbet tre år fra aftaletidspunktet, og optioner der vester, når der er forløbet tre år eller mere efter aftaletidspunktet. Det blev derfor lagt til grund, at aftalens fulde gennemførelse først sker, når der er forløbet mere end tre år fra aftaletidspunktet. Herefter blev retserhvervelsestidspunktet anset for udskudt til vestingtidspunktet for samtlige optioner. Se SKM2010.542.SR.

Aktieoptioner tildeles løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses at ske løbende med 1/36 pr. måned. Se SKM2013.224.SR.

Ad d) Tildeling af aktier er udelukkende betinget af at den ansatte ikke selv siger op

Den praksis, der er gældende om en betingelse om fortsat ansættelse, er også gældende i de situationer, hvor tildelingen er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op.

Den praksis, der vedrører retserhvervelsestidspunktet for tildeling af aktier, hvor der bliver lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv, i tilfælde hvor tildeling af aktier alene er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op, skal også anvendes for så vidt angår købe- og tegningsretter til aktier.

I takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretter vil det i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet.

Hvis betingelsen for udnyttelse er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil betingelsen for udnyttelse ved lange løbetider få karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset, jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes.

I det tilfælde, hvor den ansatte mister tildelte køberetter, hvis den pågældende siger op, er det afgørende, om retserhvervelsen herved udskydes. Der skal altid foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Ifølge praksis vil betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er derfor, om der må formodes at være en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt.

Ved vurderingen lægges der i praksis vægt på det tidsmæssige perspektiv. Hvis betingelsen for udnyttelsen derfor er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af køberetten i stigende grad være usikkert, om den pågældende er ansat. Tre år eller mere vil være en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet om tre år. Ud fra den praksis, der foreligger, må retserhvervelsen i denne situation med andre ord formentlig formodes at være udskudt. Se styresignalet SKM2009.749.SKAT.

I SKM2013.224.SR tildeles aktieoptioner løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses at ske løbende med 1/36 pr. måned.

SKAT begrunder indstillingen til Skatterådet med følgende:

"Henset til Skatterådets udvikling i praksis kan der ikke siges at eksistere en såkaldt "3 års regel", som tilsiger, at alene ordninger med krav om fortsat ansættelse af en længde på fulde tre år eller mere, medfører udskudt retserhvervelse til ansættelsesbetingelsen kan konstateres opfyldt. Også kortere perioder kan begrunde en reel usikkerhed om hvorvidt aftalen bliver gennemført.

SKAT henviser til SKM2013.154.SR. Efter opfyldelse af performancemål går der yderligere 1 år og 10 måneder før de første 50 pct. af aktierne tildeles. For så vidt angår de resterende 50 pct. går der 3 år og 10 måneder fra opfyldelse af performancemålene til aktierne tildeles. Det er en betingelse for aktietildelingerne, at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i perioden. Skatterådet bekræfter, at retserhvervelsen af aktierne er udskudt til det kan konstateres, at ansættelsesbetingelsen er opfyldt.

SKAT lægger vægt på, en medarbejders frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Ansættelsesbetingelsen medfører, at der hersker reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses derfor at ske løbende med 1/36 pr. måned." 

Se i øvrigt SKM2009.749.SKAT afsnit 2 vedrørende ændring af aktielønsaftalen som følge af ophævelsen af 15 pct. reglen.

I SKM2009.795.SR anerkendte Skatterådet, at vilkårene i en tegningsretsaftale vedrørende en direktør blev ændret, således at vilkårene blev udformet i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler. Konsekvensen i den pågældende sag var, at retserhvervelsen blev anset for indtrådt på tildelingstidspunktet. Bemærk at når der er tale om direktører, er de som udgangspunkt ikke omfattet af aktieoptionsloven, men det kan dog aftales, at de samme regler anvendes.

Praksis

SKM2010.205.SR
Skatterådet bekræftede, at værdien af Matching Shares, Performance Shares I og Performance Shares II var skattepligtig for medarbejderne i A-koncernens danske datterselskaber og filialer på "vestingtidspunktet". Dette gjaldt også for aftaler om tildelingen af de aktier, der benævntes LTIP 2010/2013, hvor vestingperioden udgjorde 2½ år som følge af lovgivningsmæssige begrænsninger.

SKM2010.542.SR

Skatterådet bekræftede, at retserhvervelsestidspunktet for købe-/tegningsretter til aktier (efterfølgende benævnt "optioner") i det udenlandske moderselskab A var udskudt til vestingtidspunktet. Tilsvarende gjaldt for A's betingede aktier. For medarbejdere ansat i A-koncernen, der flyttede til Danmark med ikke-retserhvervede optioner, bekræftede Skatterådet, at der ikke skulle fastsættes nogen indgangsværdi. Danmark beskattede efterfølgende den fulde fortjeneste ved udnyttelse/afståelse af optioner og gav lempelse for den del af en eventuelt udenlandsk betalt skat, der relaterede sig til arbejde udført i udlandet i vestingperioden. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at værdiansættelsen af retserhvervede køberetter skete efter samme principper i en til- og fraflytningssituation. Skatterådet bekræftede, at der kun skete fraflytningsbeskatning af retserhvervede optioner.Skatterådet fastslog, at der ikke var hjemmel til fraflytningsbeskatning af de såkaldte eventualretter. Afstod eller udnyttede en medarbejder optioner efter flytning fra Danmark, var medarbejderen begrænset skattepligtig til Danmark af den del af vederlaget, der relaterede sig til arbejde udført i Danmark. Skatterådet besvarede endvidere enkelte af spørgsmålene under forudsætning af, at der var tale om A's betingede aktier.

SKM2013.224.SR
Skatterådet bekræftede, at aktieoptionsaftaler indgået i henholdsvis januar 2010 og januar 2011 var omfattet af den nu ophævede ligningslovs § 7H, selv om aftalerne indeholdte betingelser for tildeling af aktieoptioner i indkomstårene 2010 - 2013. Retserhvervelsen for de pågældende aktieoptioner ansås for udskudt til det tidspunkt, hvor det kunne konstateres, at betingelserne var opfyldt. Værdien af aktieoptionerne skulle opgøres på aftaletidspunktet og vurderes i forhold til årslønnen i aftaleåret i relation til 10 % grænsen i ligningslovens § 7H.

SKM2013.626.SR
Skatterådet bekræftede, at den justering, som gennemførtes i forhold til allerede tildelte optioner, som følge af en ekstraordinær kontant engangsudbetaling i 2012 til eksisterende aktionærer i moderselskabet, med henblik på at bevare værdien af optionerne uændret, ikke skulle anses som en skattemæssig afståelse af de tidligere tildelte optioner for medarbejderne i det danske datterselskab.

SKM2013.885.SR
Skatterådet bekræftede, at Restricted Stock Units, som var sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattedes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnåede medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat var ansat i selskabet samt at selskabet ikke var gået konkurs.

SKM2013.902.SR
Skatterådet bekræftede, at Restricted Stock Units, der vestede løbende over en fireårig periode, først retserhvervedes på de aftalte vestingtidspunkter. Aftalen indeholdt en såkaldt livsbetingelse samt en betingelse om ansættelse på vestingtidspunktet.

SKM2014.484.SR
Skatterådet bekræftede, at konvertering af henholdsvis betingede aktietildelingsretter og betingede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter, ikke medførte afståelsesbeskatning. De betingede bonustildelingsretter ville være underlagt samme betingelser for retserhvervelse, som de konverterede aktietildelingsretter og aktieoptioner, bortset fra, at indfrielse ikke længere kunne ske mod levering af aktier, men alene kontant. Aktieoptionerne vil dog ikke kunne beskattes efter reglerne i LL § 7 H, når der sker opfyldelse af optionerne ved kontantafregning og ikke ved levering af aktier.

SKM2014.485.SR

Skatterådet bekræftede, at bonusaktier skulle beskattes på tildelingstidspunktet, når tildeling var betinget af, at medarbejderen fortsat var ansat i Selskabet og fortsat ejede de købte Investeringsaktier. Som følge af, at Investeringsaktierne erhvervedes på forskellige tidspunkter i løbet af året, var vestingperioden på mellem 2 år og 1 måned (for beløb opsparet i juni og september) og op til 2 år og 4 måneder (for beløb opsparet i januar og oktober).

SKM2019.416.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne, da medarbejderne endnu ikke havde et retskrav på tildelingerne. Skatterådet kunne på samme måde bekræfte, at en udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede RSUer kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet.

SKM2022.133.SR

Spørger var et amerikansk selskab med en række datterselskaber i forskellige lande, herunder to datterselskaber i Danmark, "Selskabet". Spørgeren ønskede at tildele såkaldte Restricted Stock Units, "GSU", til medarbejdere i Selskabet. GSUerne gav ret til at modtage én aktie i Spørger uden betaling af vederlag, hvis nærmere beskrevne betingelser var opfyldt.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at medarbejderen ikke havde retserhvervet aktier, fra Restricted Stock Units, før leveringstidspunktet således, at gevinst og tab ikke skulle behandles efter aktieavancebeskatningsloven for de aktier, der ikke var leveret til medarbejderen.

Det var Skatterådets vurdering, at medarbejderen retserhvervede de omhandlede GSUer løbende på de aftalte vestingtidspunkter i den samlede 4-årige vestingperiode. Der blev herved henset til, at betingelsen om, at medarbejderen skulle være ansat i koncernen, var opfyldt på vestingtidspunktet.

Rådet fandt, at medarbejderens forpligtelser til at betale skatter og en eventuel tilbageholdelse af aktierne ikke var suspensive betingelser, der kunne udskyde retserhvervelsestidspunktet yderligere. Der blev herved henset til, at der var tale om medarbejderens forpligtelser overfor Spørger/Selskabet i henhold til aktielønsaftalen, og at forpligtelser om skattebetaling måtte anses for at henhøre under medarbejderens sfære og kontrol. Rådet havde videre henset til, at medarbejderen på tidspunktet for en eventuel tilbageholdelse måtte anses for at være ejer af aktierne.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Der henvises til "Spørgsmål 1".

Den juridiske vejledning

C.A.5.17.2.3.4 Ændringer i aftalen

Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået

Hvis vilkårene for en købe- eller tegningsret bliver ændret væsentligt, kan retten anses for afstået og en ny indgået.

Problemet opstår oftest i forbindelse med omstruktureringer og består i, at der kan være så væsentlige ændringer i aftalerne, at der som udgangspunkt burde statueres afståelse og dermed beskatning. I visse af sagerne har man ud fra en formålsfortolkning af LL § 28 alligevel ikke statueret afståelsesbeskatning.

Det følger af praksis, at ændringer i tegningsretter i forbindelse med en selskabsretlig omstrukturering som udgangspunkt ikke medfører afståelsesbeskatning, når ændringerne er begrundet i omstruktureringen, og når der ikke er tale om væsentlige ændringer i tegningsretsvilkårene, der ligger uden for rammerne af de eksisterende tegningsretsvilkår. Desuden kan der henses til, om ændringerne er i overensstemmelse med formålet bag reglerne om medarbejderaktier og tegningsretter, dvs. generelt at forbedre virksomhedens muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere. Se SKM2021.314.SR.

Med virkning for fusion, spaltning tilførsel af aktiver eller aktieombytning, der sker efter den 1. januar 2006 eller senere anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen efter købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning. Se LL § 28, stk. 1, 7. pkt.

Det betyder, at den nye købe- eller tegningsret skal anses for at være en fortsættelse af den oprindelige købe- eller tegningsret, blot med andre vilkår for udnyttelsen end den oprindelige købe- eller tegningsret. Den nye købe- eller tegningsret er dermed omfattet af LL § 28. Beskatningen af den nye købe- eller tegningsret vil ske som løn efter LL § 28, når retten udnyttes eller afstås, ganske som det ville være sket, hvis den oprindelige købe- eller tegningsret var blevet udnyttet eller afstået. Der skal også betales AM-bidrag af værdien efter AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Med reglen skabes der en generel ordning, der fjerner den usikkerhed, der hidtil har været om, hvorvidt den ansatte skal afståelsesbeskattes som følge af selskabsretlige omstruktureringer.

Der har været forelagt en række sager for Lignings- og Skatterådet, hvor man ville foretage ændringer i optionsaftaler omfattet af LL § 28.

På baggrund af Lignings- og Skatterådets afgørelser kan praksis helt overordnet beskrives sådan, at ændring af aftaler omfattet af LL § 28 ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis ændringen sker i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen er begrundet i omstruktureringen, eller ændringen er i overensstemmelse med formålet i LL § 28.

(…)

Supplerende aftale/annullering

Landsskatteretten har i en sag udtalt, at tegningsretter, der tildeles som erstatning for annullerede købe- eller tegningsretter, og som er betingede af, at allerede tildelte køberetter ikke udnyttes, ikke kan anses for erhvervet som vederlag for udført arbejde, men i stedet som vederlag for at undlade at udnytte køberetten. Tegningsretten blev derfor ikke anset for at være omfattet af LL § 28. Ved afgørelsen er der bl.a. henset til, at der er sket en væsentlig ændring af godet i skattemæssig henseende i forhold til den oprindelige aftale. Se SKM2005.291.LSR.

I en anden sag skulle medarbejderen overgå fra en eksisterende aktieoptionsaftale til en planlagt ny optionsordning for ledende medarbejdere. I forhold til den eksisterende aftale havde man i den nye aftale ændret exercisekursen, mængden samt udnyttelsesperioden. Ligningsrådet fandt, at den eksisterende aktieoptionsaftale blev ændret på så væsentlige punkter, at der skulle ske beskatning, såfremt medarbejderen valgte at indgå den nye aftale. Baggrunden for, at den eksisterende aftale ønskedes ændret var, at kursen på aktien havde udviklet sig i en retning, der formentlig ikke var forudsat på tidspunktet for udstedelse af optionerne. Dette forhold fandtes ikke at berettige til at udnyttelseskursen kunne ændres, uden at dette ville få skattemæssige konsekvenser for optionsindehaveren. Se SKM2003.69.LR.

I en tredje sag fandt Ligningsrådet, at annullering af køberetter medførte afståelse. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter kunne ikke omfattes af LL § 28. Se SKM2005.291.LSR.

I en sag hvor en virksomhed ønskede at tildele sine medarbejdere nye optioner, hvis udnyttelse var betinget af, at nogle ældre optioner ikke blev udnyttet, nåede Skatterådet frem til, at sådan en aftale ikke ville udløse afståelsesbeskatning. Det fremgår af afgørelsen, at hvis en virksomhed i flere omgange, tildeler ansatte optioner med forskudte udnyttelsesvinduer, hvor udnyttelsen af den ene option er betinget af, at den anden option ikke er udnyttet, har det som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser, i det omfang optionerne omfattes af LL § 28 eller LL § 7 H. Se SKM2010.632.SR.

I en anden sag var selskabet og indehaverne af tegningsretter enige om, at ikke vestede tegningsretter skulle kunne udnyttes i tilfælde af exit, og at dette ved en fejl ikke var kommet til udtryk i tegningsretsaftalen. Man ønskede afklaret, hvorvidt en sådan præcisering til aftalen ville betyde afståelse af tegningsretterne. Skatterådet nåede frem til, at da der var tale om en ændring af en tegningsretsaftale, hvor ændringen alene vil have virkning for ikke modnede tegningsretter, ville der således være tale om en ændring af endnu ikke retserhvervede tegningsretter. På den baggrund og efter en konkret vurdering af det bagvedliggende aftalegrundlag, kan en tilføjelse af en udnyttelsesperiode i endnu ikke retserhvervede tegningsretter ikke medføre, at tegningsretterne må anses for afståede og en ny aftale indgået. Se SKM2011.337.SR.

Afkald på ikke retserhvervede tegningsoptioner til fordel for to øvrige bestyrelsesmedlemmer er en skattepligtig disposition for de oprindelige tegningsoptionsindehavere, idet afkaldet ikke er blankt. Derimod har det ingen skattemæssige konsekvenser for de oprindelige tegningsoptionsmodtagere, hvis disse undlader at udnytte deres tegningsoptioner, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i så fald indrømmes mulighed for at udnytte et tilsvarende antal tegningsoptioner. Se SKM2015.449.SR.

Når udnyttelse af nye tegningsretter sker på betingelse af, at udnyttelse af oprindelige tegningsretter reduceres, anses den oprindelige aftale ikke for afstået, når medarbejderen kan have en reel mulighed for og interesse i at udnytte de oprindeligt tildelte tegningsretter. Se SKM2016.338.SR.

C.A.5.17.3.5 Ændring af aktielønsaftalen uden at det betragtes som afståelse - LL § 7 P, stk. 3

I en aftale om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter gælder det, at der efterfølgende kan ske ændring, uden at ændringen skal betragtes som en afståelse af den oprindelige aftale og indgåelse af en ny aftale. Se LL § 7 P, stk. 3. Dette gælder, uanset om aftalen er omfattet af LL § 7 P eller ej.

Det er ændringer af den oprindelige aftale, der kan foretages med henblik på, at ordningen efterfølgende opfylder betingelserne i LL § 7 P. Ændringerne kan fx være en justering af udnyttelses- eller købskursen, en ændring i antallet af aktier, købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte kan erhverve aktier.

Det er en betingelse, at ændringen af den indgåede aftale alene har til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen således, at betingelserne i LL § 7 P, stk. 2, kan opfyldes. Det er kun de specifikt nævnte ændringer, der kan foretages, uden at der skal tages stilling til, om ændringerne er så væsentlige, at aftalen må anses for afstået.

Ved tildelinger af aktier mv. fra udenlandske selskaber efter internationale programmer er der ikke altid taget højde for de danske skatteregler, herunder LL § 7 P, hvorfor der kan være et behov for at ændre i en indgået aftale med henblik på, at aftalen kan opfylde betingelserne i LL § 7 P.

Der kan være tale om ændringer af indgåede aftaler, der ikke er omfattet af LL § 7 P, men hvor parterne ønsker, at aftalen skal bringes ind under reglerne i LL § 7 P. Det kan endvidere være tilfælde, hvor parterne har indgået en aftale i tillid til, at den er omfattet af LL § 7 P, men hvor det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet. Det kan eksempelvis skyldes, at betingelserne i LL § 7 P skal vurderes anderledes, end parterne lagde til grund på aftaletidspunktet, på grund af efterfølgende ændret retspraksis eller administrativ praksis.

For så vidt angår andre ændringer end dem, der har til formål at bringe den oprindelige aftale ind under LL § 7 P, gælder de almindelige principper for, hvornår en aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået. Det indebærer, at det beror på en konkret vurdering, om ændringerne har en sådan karakter, at den oprindelige aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået.

Det er ikke en betingelse for, at der kan foretages ændringer af en aftale med henblik på at opfylde betingelserne i LL § 7 P, at betingelserne for at kunne opnå tilladelse til omgørelse efter reglerne i SFL § 29 er opfyldt. Kræver ændringen af aftalen genoptagelse af skatteansættelsen, er det en forudsætning, at skatteansættelsen kan genoptages inden for fristerne for genoptagelse efter reglerne i SFL § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1, nr. 1.

C.A.5.17.7.6 Ændring af aftalen, uden at det betragtes som afståelse

Ændringer af aktielønaftalerne

I en aftale om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter gælder det, at der efterfølgende kan ske ændring uden, at ændringen skal betragtes som en afståelse af den oprindelige aftale og indgåelse af en ny aftale. Se LL § 7 H, stk. 3. Dette gælder, uanset om aftalen er omfattet er LL § 7 H eller ej.

Det er ændringer af den oprindelige aftale, der kan foretages med henblik på, at ordningen efterfølgende opfylder betingelserne i LL § 7 H. Ændringerne kan fx være en justering af udnyttelses- eller købskursen, en ændring i antallet af aktier, købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte kan erhverve aktier.

Det er en betingelse, at ændringen af den indgåede aftale alene har til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen således, at betingelserne i LL § 7 H, stk. 2, kan opfyldes. Det er kun de specifikt nævnte ændringer, der kan foretages uden, at der skal tages stilling til, om ændringerne er så væsentlige, at aftalen må anses for afstået.

For så vidt angår andre ændringer end dem, der har til formål at bringe den oprindelige aftale ind under LL § 7 H, gælder de almindelige principper for, hvornår en aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået. Det indebærer, at det beror på en konkret vurdering, om ændringerne har en sådan karakter, at den oprindelige aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået.

I SKM2010.632.SR fastslog Skatterådet, at det ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis medarbejdere tildeles en option, der er betinget af, at en tidligere tildelt option ikke udnyttes. Det er en betingelse, at der er en reel mulighed for at udnytte den oprindeligt tildelte optionsaftale.

I en anden sag udtalte Ligningsrådet, at den praksis, der forelå om ændringer i køberetsaftaler omfattet af LL § 28, skulle anvendes for køberetter omfattet af LL § 7 H. Ændring af aktieoptioner, hvorved den ansatte fik mulighed for at erhverve aktier i en anden aktieklasse (fra A-aktier til B-aktier eller omvendt), blev betragtet som afståelse. Se SKM2005.143.LR. Se også SKM2005.416.LR.

I en tredje sag bekræftede Skatterådet, at der i et selskabs tegningsretsaftaler kan ske fjernelse af en begrænsning af nedsættelse af tegningskursen, fjernelse af en tilsvarende begrænsning i relation til store udlodninger samt tilføjelse af en regulering af antal af aktier og af tegningskursen i tilfælde af ændring af selskabets aktiestørrelse, uden at dette betragtes som afståelse af tegningsretsaftalerne. Derimod vil indsættelse af en ekstraordinær udnyttelsesperiode, relateret til væsentlige ændringer i selskabets kapitalforhold inden tegningsretternes udløb, samt indsættelse af almindelige kapitalreguleringsbestemmelser medføre, at aftalerne skal anses for afstået. Se SKM2007.126.SR.

Konvertering af henholdsvis ikke-retserhvervede aktietildelingsretter og ikke-retserhvervede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter, medførte ikke afståelsesbeskatning. De betingede bonustildelingsretter ville være underlagt samme betingelser for retserhvervelse, som de konverterede aktietildelingsretter og aktieoptioner, bortset fra, at indfrielse ikke længere kunne ske mod levering af aktier, men alene kontant. Aktieoptionerne ville ikke kunne beskattes efter reglerne i LL § 7 H, når opfyldelse skete ved kontantafregning. Se SKM2014.484.SR.

Praksis

SKM2003.69.LR

Et selskab påtænkte at indgå en ny aktieoptionsordning for en række ledende medarbejdere. Forespørger skulle i forbindelse med etableringen af den nye aktieoptionsaftale overgå fra en eksisterende aktieoptionsaftale til den planlagte nye optionsordning for 2002. I forhold til den eksisterende aftale havde man i den nye aktieoptionsaftale ændret excercisekursen, mængden samt udnyttelsesperioden. Forespørger ønskede at få bekræftet, at skattemyndighederne ikke ville statuere afståelse af den eksisterende optionsaftale ved indgåelse af den nye aftale. Ligningsrådet fandt imidlertid, at den eksisterende optionsaftale blev ændret på så væsentlige punkter, at der skulle ske beskatning, såfremt A valgte at indgå den nye aftale.

SKM2005.291.LSR
Annullering af køberetter medførte afståelse. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter kunne ikke omfattes af ligningslovens § 28. Afståelsesbeskatning ved forlængelse af udnyttelsesperioden.

SKM2014.488.SR
Skatterådet bekræftede, at ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter ikke medrørte, at tegningsretterne ansås for afstået. De påtænkte ændringer vurderedes at ligge indenfor tegningsretsprogrammernes bestemmelse herom. Det var uden betydning, om ændringerne var foretaget i forhold til de nuværende tegningsretter, eller om ændringerne var foretaget i forhold til nye tegningsretter, erhvervet ved skattefri aktieombytning, hvor de eksisterende tegningsretter blev ombyttet med tegningsretter i nyt holdingselskab.

SKM2019.140.SR
Spørger havde ad flere omgange udstedt warrants til medarbejdere, ledelse, bestyrelse og konsulenter. I den forbindelse ønskede spørger at give bestyrelsen mulighed for at dispensere fra visse vilkår i konkrete tilfælde. Foruden dispensationsændringerne ønskede spørger at ensrette vesting-vilkårene for samtlige warrants, således at alle warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid og ikke er betinget af opnåelse af milestones. Skatterådet kunne bekræfte, at der konkret ikke skulles statueres afståelse som følge af dispensationsændringerne i warrant-vilkårene. Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at ændringen, der medførte at warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid, lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår og på den baggrund statueres der ikke afståelse.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Der henvises til "Spørgsmål 1".

Den juridiske vejledning

C.A.5.17.2.3.2 Betingelser og anvendelsesområde

Indhold

Dette afsnit beskriver de betingelser, som skal opfyldes for at købe- og tegningsretter til aktier kan omfattes af LL § 28.

Vederlag

For at kunne omfattes af LL § 28 er det er et krav, at købe- og tegningsretter til aktier modtages som vederlag:

• Som led i et ansættelsesforhold, eller
• for udførelse af personligt arbejde i øvrigt.

Dette vilkår er ikke opfyldt, når der tildeles nye købe-/ tegningsretter som vederlag for eksisterende købe-/tegningsretter. Det beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold, når der skal afgøres, om de nye købe-/tegningsretter kan anses som vederlag for de gamle købe-/tegningsretter. Ved vurderingen indgår flere momenter, som f.eks. formuleringen af de nye aftaler, sammenfald mellem medarbejdere, der giver afkald på og modtager nye købe-/tegningsretter, handelsværdien af de eksisterende købe-/tegningsretter på tidspunktet for afkaldet og den tidsmæssige forskydning mellem afkaldet og nytildelingen. Se SKM2013.156.SR.

I SKM2013.332.SR tilbagesolgte medarbejdere tegningsretter til det udstedende selskab for 1 kr. pr. medarbejder. Selskabet annullerede herefter tegningsretterne. Skatterådet anerkendte, at tegningsretterne havde en ubetydelig værdi og accepterede derfor overdragelsessummen på 1 kr. og beskatning efter LL § 28.

Medarbejderne i selskabet modtog nye tegningsretter uafhængigt af eventuel besiddelse af gamle tegningsretter. Skatterådet fandt det godtgjort, at de nye tegningsretter ikke var kompensation for gamle tegningsretter. De nye tegningsretter var derfor omfattet af LL § 28.

Hvis man ønsker eksisterende aktier omfattet af LL § 28, skal der være tale om tildeling af køberetter til aktier. Det er kendetegnende for en køberet, at den kan være in-the-money, at-the-money og out-of-the-money. I en sag hvor udnyttelseskursen i det produkt man spurgte på var 0, svarede Ligningsrådet, at produktet ikke var en køberet, og derfor ikke kunne omfattes af LL § 28. Se SKM2002.660.LR.

Økonomisk fordel

Det er et vilkår, at købe- og tegningsretterne til aktier udgør en form for økonomisk fordel.

Det fremgår af LL § 28 at:

"Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret."

For at kunne udgøre løn skal købe- og tegningsretterne repræsentere en værdi for modtageren. Det er på retserhvervelsestidspunktet, der skal ske vurdering af, om der er tale om løn og dermed en værdi.

Købe- og tegningsretterne til aktier har en værdi, hvis der på retserhvervelsestidspunktet er et favørelement, og dette er større end medarbejderens eventuelle egenbetaling. Værdien kan komme til udtryk ved, at det er muligt at erhverve aktier til favørkurs. Retserhvervelsestidspunktet er sammenfaldende med tildelingstidspunktet, hvis ikke der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen.

Hvis medarbejderen yder en egenbetaling for købe- eller tegningsretter til aktier, må betalingen ikke udgøre den fulde markedsværdi, da der skal være tale om en værdi, der repræsenterer løn. Hvis medarbejderen betaler den fulde markedsværdi, er købe- eller tegningsretterne til aktier derfor ikke omfattet af LL § 28, da der i dette tilfælde ikke er tale om en økonomisk fordel.

C.A.5.17.2.3.3 Beskatning af medarbejderen

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan, hvornår og af hvad medarbejdere skal beskattes, når de har modtaget købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28.

Hvordan beskattes købe- og tegningsretter?

Købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28 beskattes som lønindkomst jf. SL § 4 og LL § 16. Beskatningsgrundlaget er værdien af købe- og tegningsretterne.

Værdien opgøres som forskellen mellem aktiens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen for købe- eller tegningsretten med fradrag af medarbejderens eventuelle egenbetaling for købe- eller tegningsretten. Hvis medarbejderen har ydet en egenbetaling, skal dette være med beskattede midler.

Hvis købe- eller tegningsretterne sælges, opgøres værdien som salgssummen fratrukket en eventuel egenbetaling for købe- eller tegningsretterne på tildelingstidspunktet.

Hvis køberetterne udnyttes ved differenceafregning, beskattes det udbetalte beløb, fratrukket en eventuel egenbetaling. Differenceafregning betyder, at medarbejderen modtager et beløb svarende til forskellen mellem købskursen og aktiens markedskurs på udnyttelsestidspunktet.

Den opgjorte værdi af købe- eller tegningsretterne skal beskattes som personlig indkomst på udnyttelses- eller salgstidspunktet. Se PSL § 3. Beskatningen af medarbejderen sker efter gældende regler på beskatningstidspunktet. Se SKM2013.700.HR.

Der skal betales AM-bidrag af værdien af købe- eller tegningsretterne når de udnyttes eller sælges. Se AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Praksis

SKM2005.291.LSR
Annullering af køberetter medførte afståelse. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter kunne ikke omfattes af ligningslovens § 28. Afståelsesbeskatning ved forlængelse af udnyttelsesperioden.

SKM2013.156.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et ubetinget og frivilligt afkald på tegningsretter ikke var en skattepligtig begivenhed for retserhvervede tegningsretter, uanset at der ikke betaltes en modydelse. Skatterådet fandt, at afkaldet skulle anses som en afståelse. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at et ubetinget og frivilligt afkald på tegningsretter ikke var en skattepligtig begivenhed, når der ikke betaltes en modydelse, og når deltageren, efter en vis periode og ikke som en tilskyndelse til afkaldet, blev tilbudt nye tegningsretter. Skatterådet fandt i lighed med spørgsmål 1, at afkaldet på retserhvervede tegningsretter udgjorde en afståelse. Skatterådet fandt dog, at tildelingen af nye tegningsretter som udgangspunkt efter de foreliggende oplysninger ikke skulle anses som vederlag for eksisterende tegningsretter. Dette beroede dog på en konkret vurdering af en række momenter ved afkaldet på eksisterende og tildelingen af nye tegningsretter. Endelig bekræftede Skatterådet, at en kontant afståelsessum for de retserhvervede tegningsretter, der var givet afkald på, forudsætningsvist kunne beregnes som den på tidspunktet for afkaldet gældende Black Scholes-værdi.

SKM2013.332.SR
Skatterådet kunne bekræfte, at de nuværende medarbejdere i A A/S' skattemæssige afståelsessum udgjorde 1 kr. ved afståelse af Gamle Tegningsretter tilbage til det udstedende selskab.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Der henvises til "Spørgsmål 1".

Statsskatteloven

§ 4. Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.eks.:

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

d. af Tiender;

e. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved Udstedelse af Friaktier. Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog er mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til Modtagerens skattepligtige Indkomst.

f. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.

For de i § 2, Nr. 3, nævnte skattepligtige samt for udenlandske Selskaber og Foreninger bliver kun den Indtægt at tage i Betragtning, der hidrører fra de under Nr. 3 nævnte Kilder.

For de i § 2, Nr. 5, anførte Institutioner behandles som skattepligtig Indkomst ikke alene de Beløb, der udbetales Deltagerne som Rente eller Udbytte af indbetalte Beløb, men ogsaa i Aarets Løb stedfundne Afbetalinger paa Gæld, ekstraordinære Afskrivninger og Henlæggelser af Aarets Overskud til Reservefond, Sikkerhedsfond og andre lignende Fonds samt de saadanne Fonds tilskrevne Renter, herunder dog ikke Beløb, der af Forsikringsselskaber henlægges til Dækning af de overfor de forsikrede indgaaede Forpligtelser (Præmiereserve og Skadesreserve) eller til Bonusfond.

Overkurs, som et Selskab opnaar ved Udstedelse af Aktier eller ved Udvidelse af sin Aktiekapital, er at betragte som Forøgelse af Aktionærernes Kapitalindskud og indgaar derfor ikke i det skattepligtige Overskud.

Den juridiske vejledning

Der henvises til "Spørgsmål 1".

C.A.5.17.1.1 Generelt om beskatning af medarbejderaktier omfattet af LL § 16

Hvad er en aktie? 

Ved udtrykket "aktier" forstås både aktier og anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. En aktie kan defineres som en ejerandel i et aktieselskab, der har visse tilknyttede rettigheder. En anpart kan defineres som en ejerandel i et anpartsselskab, der har visse tilknyttede rettigheder.

Medarbejderen lønbeskattes på retserhvervelsestidspunktet

Hvis en medarbejder som led i et ansættelsesforhold modtager medarbejderaktier, skal medarbejderen beskattes af den værdi, aktierne har. Beskatningsgrundlaget udgør aktiernes markedsværdi på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af eventuel egenbetaling. Se SL § 4 og LL § 16.

En eventuel egenbetaling skal ske med beskattede midler.

Udgangspunktet er, at medarbejdere, der aflønnes med medarbejderaktier, skal medregne værdien til den personlige indkomst.  Der skal beregnes og betales AM-bidrag af værdien af aktierne. Se AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Bemærk

Et allerede optjent pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til aktier, er A-indkomst. Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af aktiernes værdi. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Medarbejderen erhverver ret til aktierne, når:

• Der er indgået en bindende aftale, eller når
• eventuelle suspensive betingelser knyttet til tildelingen af aktier er opfyldt.

Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet.

Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Hvis der til tildelingen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Retserhvervelsen til aktier er udskudt, når tildelingen af aktier er betinget af, at visse performance krav opfyldes, samt at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i en vis periode. Se SKM2013.154.SR.

Tilsvarende gælder, når den endelige tildeling af aktier er betinget af, at medarbejderen ikke opsiger sin stilling, samt at det endelige antal af tildelte aktier beror på en risikovurdering. Se SKM2016.566.SR.

Retserhvervelsen af Stock Awards (betinget aktietilsagn), der vester løbende over en femårig periode med 1/5 årligt, var udskudt til de årlige vestingtidspunkter. Tildelingen af Stock Awards var indrettet efter aktieoptionslovens regler, og der var krav om, at medarbejderne skulle være i uopsagt stilling, i live og arbejdsdygtig på vestingtidspunktet for at modtage aktier. Se SKM2013.37.SR.

Tilsvarende vilkår for aktietildelingen var der også i SKM2013.902.SR.

Restricted Stock Units, som er sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnår medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat er ansat i selskabet samt at selskabet ikke er gået konkurs. Se SKM2013.885.SR.

Restricted Stock Units med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt sker overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen, betinget af fortsat ansættelse i selskabet, beskattes på de respektive modningstidspunkter. Medarbejdere som udstationeres til Danmark i modningsperioden beskattes tillige af Restricted Stock Units på de respektive modningstidspunkter. Se SKM2014.870.SR.

Værdien af bonusaktier beskattes på det tidspunkt, hvor de tildeles, når tildelingen er betinget af, medarbejderen fortsat er ansat i Selskabet og fortsat ejer de købte investeringsaktier. Som følge af at investeringsaktierne erhverves på forskellige tidspunkter i løbet af året, er vestingperioden på mellem 2 år og 1 måned (for beløb opsparet i juni og september) og op til 2 år og 4 måneder (for beløb opsparet i januar og oktober). Se SKM2014.485.SR.

Objektive betingelser om nærmere fastsatte økonomiske krav for virksomheden (fx økonomiske mål, resultatkrav og krav om forrentningsafkast) vil som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Der vil her være en reel usikkerhed om opfyldelsen af de objektive økonomiske mål og krav, som medarbejderen ikke ensidigt har kontrol over og selv kan sikre opnås.

I SKM2021.281.SR ansås medarbejderen skattemæssigt for at have retserhvervet de beskrevne betingede aktier, RSUer, på leveringstidspunktet. Dette blev begrundet med, at betingelsen "Risk Event" var en suspensiv betingelse, der havde en sådan karakter, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Der var tale om en objektiv økonomisk betingelse om, at RSUerne bortfaldt, hvis selskabet mistede 5 pct. eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt, indtil betingelsen var opfyldt ved levering. Se desuden SKM2010.479.SR og SKM2011.172.SR.

Værdiansættelse af aktierne

Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, aktierne må antages at have ved erhvervelse i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 3.

Er der tale om børsnoterede aktier hvor værdien ikke kendes på opgørelsestidspunktet, skal lukkekursen på opgørelsesdagen bruges til at beregne værdien af vederlaget. Handles aktien på flere markeder, vil det være lukkekursen fra det mest likvide marked, der skal anvendes. Kendes værdien af vederlaget derimod, eksempelvis fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal beskatningen beregnes på baggrund af denne værdi. Se SKM2020.167.SR.

I SKM2014.865.SR fik ledende medarbejdere tilbud om at købe aktier til en værdi, der svarede til 85 pct. af børskursen på købstidspunktet. Aktierne var underlagt omsætningsmæssige begrænsninger. De første 3 år efter købet kunne aktierne ikke sælges. Herefter frigav man 50 pct.af de erhvervede aktier, og i hvert af de efterfølgende 5 år kunne der sælges yderligere 10 pct. mere hvert år. Først efter 8 år kunne alle aktier sælges. Der skulle ikke tages hensyn til aftalte omsætningsbegrænsninger ved værdiansættelse af aktierne efter LL § 16, stk. 3. Der skulle derfor ske lønbeskatning af medarbejderne ved køb af aktier til en kurs, der svarede til 85 pct. af aktiernes børsværdi.

Skatterådet anerkender ikke den foretagne værdiansættelse af aktierne i SKM2015.490.SR. Der kunne ikke indrømmes illikviditetsrabat.

Praksis

SKM2007.642.SR
En række medarbejdere i et dansk selskab havde i henhold til en medarbejderaflønningsaftale modtaget Restricted Stock Units (RSU) som en del af aflønningen. Selskabet ønskede på den baggrund at få klarhed omkring medarbejdernes beskatning af de tildelte RSU'ere. Skatterådet bekræftede, at medarbejderne erhvervede endelig ret til RSU'erne på modningstidspunktet, som var det tidspunkt, hvor alle betingelser var opfyldt og aktierne derfor endeligt tildeles medarbejderne. På dette tidspunkt skal medarbejderne beskattes af værdien af aktierne efter ligningsloven § 16, jf. statsskattelovens § 4.

SKM2007.697.SR

Skatterådet bekræftede, at medarbejdere beskattedes af "restricted stock units" på de aftalte vestingtidspunkter samt at arbejdsgiverselskabet havde fradragsret for omkostningerne til "restricted stock units" på de aftalte vestingtidspunkter.

Skatterådet bekræftede endvidere, at "restricted stock units" som udgangspunkt ville kunne omfattes af ligningslovens §§ 7A og 7H

SKM2010.428.SR
Skatterådet bekræftede, at ændringer der er taget højde for i optionsaftaler tildelt i et ansættelsesforhold ikke ansås for væsentlige, og dermed ikke indebar afståelsesbeskatning. Retserhvervede betingede aktier kunne ikke uden beskatning indgå i en aktieombytning, der ikke opfyldte betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 36. Skatterådet bekræftede, at når medarbejderne var blevet beskattet af værdien af betingede aktier på retserhvervelsestidspunktet, så indebar den efterfølgende opfyldelse af den betingede aktie ingen beskatning. Retserhvervede betingede aktier ansås for at have en værdi svarende til værdien af de underliggende aktier.

SKM2019.416.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne, da medarbejderne endnu ikke havde et retskrav på tildelingerne. Skatterådet kunne på samme måde bekræfte, at en udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede RSUer kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet. Skatterådet kunne også bekræfte, at udskydelse af vestingtidspunktet for retserhvervede instrumenter ikke ville medføre afståelsesbeskatning af indehaverne af instrumenterne, da udskydelse af vestingtidspunktet lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår. Skatterådet kunne også bekræfte, i overensstemmelse med sin tidligere praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum tre års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskød retserhvervelsestidspunktet til vestingtidspunktet. Skatterådet kunne også bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7, kunne finde anvendelse, hvorefter den ansatte ikke skulle beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der havde ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kunne erhverve aktier mv., indgik i en selskabsretlig omstrukturering eller foretog en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf foretages ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Skatterådet tog dog det forbehold, at der i forbindelse med omstruktureringen, skulle foretages en vurdering af, om procentgrænserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt. Endeligt kunne Skatterådet bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 28, stk. 1, 7 pkt., også kunne finde anvendelse.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven

§ 30. Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Den juridiske vejledning

C.B.2.1.4.4 Gaver, arv eller arveforskud

Anskaffelses- og afståelsessummer

Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Se afsnit C.B.2.1.4.5 om værdiansættelse ved gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

For gavemodtagere, der skal betale gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige værdi.

Hvis gaven skal regnes med til modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.

Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Der henvises til "Spørgsmål 1".

Den juridiske vejledning

C.A.5.17.3.3.3 Krav om individuel aftale

Indhold

Dette afsnit beskriver betingelsen om, at der skal være en individuel aftale.

Regel

Det er en betingelse, at den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at LL § 7 P skal anvendes. Se LL § 7 P, stk. 2, nr. 1.

Der skal indgås aftale med hver enkelt ansat, som modtager aktier mv. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om aktierne mv. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Aftalekravet betyder, at reglerne i LL § 7 P kun kan anvendes, hvis der er enighed om aftalen mellem arbejdsgiverselskabet og den ansatte. Se SKM2017.423.SR.

Vederlaget skal være entydigt identificeret i aftalen. Se SKM2021.476.SR. Det skal fremgå af aftalen, hvilken værdi vederlaget har, herunder udnyttelseskursen, hvis denne kendes, eller såfremt kun principperne for fastlæggelse af udnyttelseskursen er fastlagt, da disse.

Derudover skal aftalen bl.a. indeholde svar på følgende spørgsmål:

• Består vederlaget af aktier eller købe- og tegningsretter?
• Hvilket selskab der er eller kan der erhverves aktier i?
• Hvad er den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til?
• Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse, fx ansættelse i et nærmere angivet åremål, eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget?

Der stilles ikke formkrav til den aftale, som den ansatte og selskabet skal indgå, ligesom der heller ikke stilles krav om, at aftalen skal være affattet på dansk.

Hvis betingelsen om en individuel aftale ikke er opfyldt, er konsekvensen, at de tildelte aktier mv. omfattes af de almindelige regler om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i LL § 16 eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter LL § 28, såfremt betingelserne er opfyldt. I begge tilfælde vil der være fradragsret for selskabets modsvarende udgift efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Aftaletidspunkt

Med aftaletidspunktet menes tidspunktet for indgåelse af aftalen om medarbejderaktier. Se SKM2019.138.SR.

Når arbejdsgiver indgår aftale med den ansatte om, at en del af aflønningen til den ansatte skal være aktier, købe- eller tegningsretter, vil parterne i udgangspunktet tage stilling til den skattemæssige behandling.

Indgår parterne en aftale om, at den ansatte skal aflønnes med aktier, købe- eller tegningsretter uden fastsættelse af vilkår om, at vederlaget skal omfattes af LL § 7 P, kan parterne ikke på et senere tidspunkt aftale, at vederlaget med tilbagevirkende kraft skal omfattes af LL § 7 P.

Praksis

SKM2016.566.SR

Medarbejderne blev tilbud om at deltage i aktielønsprogrammet i maj 2016. Vilkårene vedrørende Matching Shares var en del af aktielønsprogrammet. Medarbejdernes tilmeldelsesfrist udløb den 7. juni 2016, og medarbejderne modtog efterfølgende en bekræftelse om aftalens indgåelse pr. mail medio juli 2016. Ligningslovens § 7 P finder anvendelse for aftaler om tildeling aktier, der indgås den 1. juli 2016 eller senere. Skatterådet fandt, at aftalen om tildeling af Matching Shares ikke kunne omfattes af ligningslovens § 7 P. Der blev henset til, at der forelå en endelig og bindende aftale mellem Selskabet og den enkelte medarbejder på det tidspunkt, hvor medarbejderen foretog den elektroniske tilmelding om deltagelse, nemlig senest den 7. juni 2016.

SKM2017.76.SR

Skatterådet fandt, at aftaler om køb af medarbejderaktier til favørkurs ifølge aktielønsprogram af 2013 ikke kunne omfattes af ligningslovens § 7 P, når medarbejderens tilmelding til programmet skete inden den 1. juli 2016. Medarbejdere fik tilbud om at deltage i et aktieprogram af 2013, som løb i perioder af 6 måneders varighed (købscyklusser). Den første købscyklus begyndte den 1. februar 2013, hvorefter en ny begyndte den 1. august 2013 osv. Medarbejderen kunne forlade programmet med virkning for en ny købscyklus. Hvis medarbejderen ønskede at deltage i programmet igen, så kunne dette ske ved endnu engang at følge tilmeldingsproceduren. En medarbejder, der var tilmeldt programmet før den 1. juli 2016 kunne ikke anvende reglerne i ligningslovens § 7 P, selvom købscyklussen først startede efter den 1. juli 2016. Medarbejdere, som var udtrådt af programmet, kunne anvende ligningslovens § 7 P, hvis medarbejderen den 1. juli 2016 eller senere igen tilmeldte sig programmet.

SKM2017.287.SR

Medarbejderne kunne i 2015 tilmelde sig Månedlig Investerings Plan, som gav mulighed for at købe investeringsaktier for egne nettomidler. Ved at tilmelde sig Planen accepteredes bestemmelserne i Aktiefordelsprogrammet, hvorved medarbejderne kunne få tildelt vederlagsfrie aktier, Matching Shares. Efter 3 år ville medarbejderne være berettiget til 1 Matching Share for hver 3 investeringsaktier. Det forudsatte, at medarbejderne fortsat var ansat og ikke havde solgt deres investeringsaktier. Skatterådet fandt, at der forelå en endelig og bindende aftale på det tidspunkt i 2015, hvor medarbejderen foretog den elektroniske tilmelding om deltagelse i programmet. Idet aftalen om tildeling af aktier var indgået inden den 1. juli 2016, kunne ligningslovens § 7 P ikke anvendes på tildelinger af Matching Shares i henhold til programmet.

SKM2019.138.SR

Selskabet tilbød medarbejderne at deltage i aktielønsordninger. Medarbejderne kunne i perioden 27. juni - 1. juli 2016 tilkendegive, om ligningslovens § 7 P skulle anvendes på eventuelle fremtidige tildelinger af aktieløn. Den 31. august 2016 blev de pågældende medarbejdere tilbudt aktieløn, i henhold til virksomhedens rammevilkår. Skatterådet bekræftede, at tildelinger af aktieløn i henhold til koncernens rammevilkår for aktieløn kunne omfattes af ligningslovens § 7 P. Skatterådet kunne bekræfte, at aktielønsaftalen kunne omfattes af ligningslovens § 7 P, hvor der forinden tildelingen og medarbejdernes accept af tildelingen, var indgået en aftale om anvendelse af bestemmelsen. Skatterådet kunne også bekræfte, at aktieløn tildelt i 2016 kunne omfattes af ligningslovens § 7 P, da aktielønsaftalen var indgået efter den 1. juli 2016.