Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan, hvornår og af hvad medarbejdere skal beskattes, når de har modtaget købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28.

Afsnittet indeholder:

  • Hvordan beskattes købe- og tegningsretter?
  • Medarbejderens avanceopgørelse
  • Overgangsregler for køberetter
  • Overgangsregler for tegningsretter
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvordan beskattes købe- og tegningsretter?

Købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28 beskattes som lønindkomst jf. SL § 4 og LL § 16. Beskatningsgrundlaget er værdien af købe- og tegningsretterne.

Værdien opgøres som forskellen mellem aktiens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen for købe- eller tegningsretten med fradrag af medarbejderens eventuelle egenbetaling for købe- eller tegningsretten. Hvis medarbejderen har ydet en egenbetaling, skal dette være med beskattede midler.

Hvis købe- eller tegningsretterne sælges, opgøres værdien som salgssummen fratrukket en eventuel egenbetaling for købe- eller tegningsretterne på tildelingstidspunktet.

Hvis køberetterne udnyttes ved differenceafregning, beskattes det udbetalte beløb, fratrukket en eventuel egenbetaling. Differenceafregning betyder, at medarbejderen modtager et beløb svarende til forskellen mellem købskursen og aktiens markedskurs på udnyttelsestidspunktet.

Den opgjorte værdi af købe- eller tegningsretterne skal beskattes som personlig indkomst på udnyttelses- eller salgstidspunktet. Se PSL § 3. Beskatningen af medarbejderen sker efter gældende regler på beskatningstidspunktet. Se SKM2013.700.HR.

Der skal betales AM-bidrag af værdien af købe- eller tegningsretterne når de udnyttes eller sælges. Se AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.1 om LL § 16.

Medarbejderens avanceopgørelse

Hvis medarbejderen udnytter tildelte tegningsretter, vil der altid ske levering, da tegningsretter kun kan opfyldes ved tegning af aktier.

Køberetter kan udnyttes på to måder, da de kan enten:

  • Udnyttes til køb og levering af aktier, eller
  • udnyttes ved differenceafregning.

Aktier, der købes eller tegnes ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, anses for anskaffet til aktiernes markedskurs på udnyttelsestidspunktet. Det vil sige, at værdien kan opgøres som summen af:

  • Det beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet / den værdi, der er lagt til grund for personalegodebeskatningen, og 
  • det beløb, medarbejderen eventuelt selv har betalt for købe- eller tegningsretterne.

Købes eller tegnes der børsnoterede aktier, hvor markedskursen ikke kendes på udnyttelsestidspunktet, skal lukkekursen på opgørelsesdagen bruges til at opgøre værdien. Handles aktien på flere markeder, vil det være lukkekursen fra det mest likvide marked, der skal anvendes. Kendes værdien af vederlaget derimod, fx fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal beskatningen beregnes på baggrund af denne værdi. Se SKM2020.167.SR.

Aktierne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor tegningsretten udnyttes til tegning af aktier. Dette resultat følger af praksis for aktieavancebeskatningsloven.

Aktierne anses for anskaffet på udnyttelsestidspunktet for de bagvedliggende købe- eller tegningsretter. Dette følger af principperne i KGL § 33, stk. 1, sidste pkt.

Se også

Se også afsnit C.B.2.2.2 om beskatning efter ABL.

Overgangsregler for køberetter

LL § 28 har kun virkning for køberetter, der er retserhvervet efter den 31. marts 1999. Se om overgangsreglerne i LV 2000, Almindelig del, afsnit A.B.1.12, Køberetter m.v.

Reglerne, der omhandler køberetter, der er retserhvervet før den 1. april 1999, ses i LV 1998, Almindelig del, afsnit A.B.1.12, Køberetter mv.

Overgangsregler for tegningsretter

Tegningsretter blev den 1. januar 2001 omfattet af LL § 28. Før den 1. januar 2001 blev tegningsretter beskattet som løn på retserhvervelsestidspunktet, altså de samme regler som gælder tegningsretter, der ikke er omfattet af LL § 7 P eller § 28. Der skal dog ikke betales AM-bidrag.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.2.2.2. om tegningsretter omfattet af LL § 16.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2023.220.LSR

Sagen angik, om det var med rette, at Skatterådet havde anset et skatteankenævns afgørelse for åbenbart ulovlig og som følge heraf havde ændret afgørelsen således, at værdien af optioner blev beskattet som lønindkomst på udnyttelsestidspunktet. Skatteankenævnet havde truffet afgørelse om, at aktieoptionerne skulle beskattes som det underliggende aktiv, dvs. som aktieindkomst. Landsskatteretten fandt, at der var tale om vederlagsfri tildeling af køberetter til aktier i det selskab, hvori klageren var ansat, og at der derfor skulle ske beskatning som personlig indkomst på udnyttelsestidspunktet i 2013. Skatteankenævnets afgørelse var derfor forkert. Under henvisning til at skatteankenævnet havde begrundet afgørelsen med, at "der var tale om aktieoptioner, hvor kursen var fastsat til handelstidspunktet på tildelingstidspunktet i 2007, 2008 og 2011, og som skulle beskattes efter de almindelige regler, som medførte beskatning som aktieavance på basis af det underliggende aktiv", fandt Landsskatteretten, at skatteankenævnets afgørelse dermed var udtryk for, at de omhandlede aktieoptioner skulle beskattes som aktieindkomst, uanset om klageren slet ikke havde betalt et vederlag eller alene havde betalt et vederlag, der var under markedsprisen, for tildelingen af aktieoptionerne. Dette var utvivlsomt i strid med loven, domstolspraksis og fast praksis i Landsskatteretten. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at skatteankenævnets afgørelse også var åbenbart ulovlig. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse.

Stadfæstelse af Skatterådets afgørelse i SKM2020.394.SR

Skatterådet

SKM2023.205.SR

Spørger havde tidligere tildelt en række af sine danske medarbejdere warrants dvs. tegningsretter i overensstemmelse med spørgers generelle warrantprogram. Tegningsretterne var tildelt med en glidende modningsperiode på 4 år. Spørger planlagde at tildele danske medarbejdere restricted stock units, RSU'er dvs. betingede aktier, i overensstemmelse med RSU-planen. De betingede aktier skulle tildeles med en glidende modningsperiode over 4 år. Det var spørgers hensigt, at alle medarbejdere, der allerede var tildelt tegningsretter, skulle konvertere disse til betingede aktier. Warrants ville blive annulleret i forbindelse med tildelingen af RSU'er.

Med hensyn til de retserhvervede tegningsretter, som ansås for at være afstået ved konvertering til de betingede aktier (RSU’er), var det Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af tegningsretterne, modregnet evt. egenbetaling, skulle beskattes som personlig indkomst på afståelsestidspunktet dvs. konverteringstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 og § 28. Skatterådet var herefter enig i, at det var værdien af RSU’erne på konverteringstidspunktet som medarbejderen skulle beskattes af i det omfang tildeling af RSU’erne, havde samme handelsværdi som de retserhvervede tegningsretter på konverteringstidspunktet.

 

SKM2020.167.SR

Spørger havde som et led i sin ansættelse fået tildelt børsnoterede gratisaktier og ønskede i den forbindelse at vide hvilken kurs, der skulle bruges til at beregne værdien af vederlaget. Det var Skatterådets opfattelse, at man skulle bruge lukkekursen på opgørelsesdagen til at beregne vederlag i form af aktieløn omfattet af LL §§ 16 og 28, i tilfælde hvor værdien af vederlaget ikke kendes.  Kendes værdien, eksempelvis fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal medarbejderen beskattes af denne værdi. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at lukke-kursen på den pågældende børsdag skulle anvendes ved værdiansættelse af de tildelte medarbejderaktier.

 

SKM2019.411.SR

Spørger havde fået tildelt køberetter i forbindelse med sin ansættelse og ønskede i den forbindelse at vide hvordan køberetterne blev beskattet. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at køberetterne beskattes som aktie- eller kapitalindkomst, men kunne derimod bekræfte, at de beskattes på udnyttelsestidspunktet som personlig indkomst, da de findes at leve op til betingelserne i LL § 28. I perioden fra køberetternes udnyttelse til omvekslingen til danske kroner led spørger et valutakurstab. Da tabet medregnes i den skattepligtige kapitalindkomst, jf. KGL § 14, stk. 1, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at valutakurstabet kunne fratrækkes i den personlige indkomst.