Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien ved Spørgers udnyttelse af warrants som omfattet af ligningslovens § 28, skal opgøres som forskellen mellem a) børskursen for aktier i Selskabet på den dag, hvor warrantejer tilkendegiver over for Selskabet, at warrant ønskes udnyttet og b) udnyttelseskursen?
2. Hvis der svares nej til spørgsmål 1, kan Skatterådet så bekræfte, at værdien ved Spørgers udnyttelse af warrants omfattet af ligningslovens § 28, skal opgøres som forskellen mellem a) børskursen for aktier i Selskabet på den dag, hvor tegningsbeløbet indbetales til Selskabet og b) udnyttelseskursen?
3. Hvis der svares nej til spørgsmål 1 og 2, kan Skatterådet så bekræfte, at værdien ved Spørgers udnyttelse af warrants omfattet af ligningslovens § 28, skal opgøres som forskellen mellem a) børskursen for aktier i Selskabet på den dag, hvor kapitalforhøjelsen i Selskabet registreres i Erhvervsstyrelsen og b) udnyttelseskursen?
4. Hvis der svares nej til spørgsmål 1, 2 og 3, kan Skatterådet så bekræfte, at værdien ved Spørgers udnyttelse af warrants omfattet af ligningslovens § 28, skal opgøres som forskellen mellem a) børskursen for aktier i Selskabet på den dag, hvor warrantejer registreres som aktionær i Selskabet og b) udnyttelseskursen?
5. Uanset svarene på spørgsmål 1 - 4 kan Skatterådet bekræfte, at lukkekursen på udnyttelsesdagen, eller den seneste forudgående børsdag, skal anvendes?

Svar:

1. Ja
2. Bortfalder
3. Bortfalder
4. Bortfalder
5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Indledende bemærkninger

A (Spørger) har tidligere været ansat i den koncern, som G1 Virksomhed A/S (Selskabet) indgår i. Aktierne i Selskabet blev for år tilbage børsnoterede.

Selskabet har udstedt warrants (tegningsretter) omfattet af ligningslovens § 28 på forskellige tidspunkter, og disse kan løbende udnyttes over en 3-årig periode, og giver indehaveren en ret til at tegne aktier i Selskabet.

Warrantejere kan udnytte deres warrants i en periode på 14 dage efter offentliggørelse af et kvartalsmæssigt udarbejdet og offentliggjort årsregnskab.

Spørgers warrantaftaler

Spørger har indsendt to warrantaftaler indgået den 29. maj 2020, hvoraf den ene aftale indeholder vilkår i tilfælde af "exit". Af aftalerne fremgår bl.a. følgende:

Aftale uden exit-klausul (Aftale 1):

Punkt	Tekst
1	"Tildeling af warrant:
1.1	Warrantindehaveren tilbydes hermed muligheden for at tegne op til nominelt kr. X aktier i Selskabet ved kontant betaling til kurs X,XX pr. nominel aktie á kr. X ("Warranten"). (…)
2	Udnyttelse
2.1	Udnyttelsen af Warranten kan kun ske, hvis alle tidligere tildelte warrants, til tegning af aktier i Selskabet, som Warrantindehaveren råder over på tildelingstidspunktet, er udløbet uudnyttede.
2.2	Warranten kan tidligst udnyttes, når regnskabsmeddelelse for 1. halvår af 2021 er offentliggjort.
2.3	Retten til at udnytte Warranten er betinget af, at Warrantholderen tiltræder en eventuelt på udnyttelsestidspunktet gældende ejeraftale. Såfremt Selskabet på udnyttelsestidspunktet er børsnoteret (…) eller udnyttelsen sker i forbindelse med en planlagt børsintroduktion, kan retten til at udnytte Warranten af bestyrelsen gøres betinget af, at Warrantholderen senest samtidig med gennemførelsen af tegningen tiltræder en aftale om lock-up, der matcher øvrige aktionærers lock-up aftale.
2.4	Warranten kan senest udnyttes 14 dage efter offentliggørelse af regnskabsmeddelelse for 3. kvartal i 2023 ("Udnyttelsesperioden"). Warranten kan kun udnyttes i 14 dage efter hver regnskabsmeddelelse, henholdsvis årsregnskab, halvårsregnskab eller kvartalsmeddelelse ("Udnyttelsesvinduet"). Hvis Warrantindehaveren i sidste Udnyttelsesvindue er forhindret i at udnytte Warranten, fordi Warrantindehaveren har kursfølsom information ("Insiderviden"), så forlænges Udnyttelsesperioden for Warrantindehaveren frem til det førstkommende Udnyttelsesvindue, hvor Warrantindehaveren ikke har Insiderviden. En forlængelse af Udnyttelsesperioden er betinget af, at Warrantindehaveren inden udløbet af Udnyttelsesperioden skriftligt har orienteret formanden for Selskabets bestyrelse om, at Warrantindehaveren besidder Insiderviden.
2.5	I det sidste Udnyttelsesvindue kan Warranten udnyttes uanset om betingelsen i pkt. 2.1 er opfyldt.
2.6	Meddelelse om udnyttelse af Warranten skal rettes til Selskabet ved anbefalet brev eller pr. e-mail til e-mail adressen (…). Meddelelsen har retsvirkning fra tidspunktet, hvor Selskabet modtager den.
2.7	Meddelelsen skal indeholde oplysninger om (i) det nominelle antal aktier, som Warrantindehaveren ønsker at tegne i Selskabet og (ii) tegningskursen. Tegningsbeløbet skal indbetales kontant til Selskabet på en af Selskabet anvist konto senest 8 dage efter, at Warrantindehaveren har afgivet meddelelse om udnyttelsen.
2.8	Forudsat (i) at meddelelsen om udnyttelse af Warranten er afgivet rettidigt (ii) at Warrantindehaveren er berettiget til at udnytte Warranten og (iii) at tegningsbeløbet er betalt rettidigt, skal Selskabet inden rimelig tid gennemføre kapitalforhøjelsen og foretage anmeldelse heraf over for Erhvervsstyrelsen. (…).
5	Aktier udstedt i henhold til warranten
5.1	For de aktier, som den udstedte warrant giver ret til tegning af, gælder i øvrigt følgende: (…) at rettighederne i henhold til aktierne straks indtræder på tidspunktet for udnyttelsen af Warranten, (…)"

Aftale med exit-klausul (Aftale 2):

Punkt	Tekst
1	"Tildeling af warrant:
1.1	Warrantindehaveren tilbydes hermed muligheden for at tegne op til nominelt kr. X aktier i Selskabet ved kontant betaling til kurs X,XX pr. nominel aktie á kr. X ("Warranten"). (…)
2	Udnyttelse
2.1	Udnyttelsen af Warranten kan som udgangspunkt kun ske, hvis alle tidligere tildelte warrants, til tegning af aktier i Selskabet som Warrantindehaveren råder over på tildelingstidspunktet, er udløbet uudnyttede.
2.2	Warranten kan tidligst udnyttes når regnskabsmeddelelse for 1. halvår af 2021 er offentliggjort. Udnyttelse af Warranten kan endvidere kun ske, hvis bestyrelsen efter punkt 7.2 i den tidligere warrant-aftale har givet besked om Exit og udnyttelse kan i så fald tidligst ske, når der er forløbet 12 måneder fra gennemførelse af den begivenhed, der efter punkt 7.2 i den tidligere warrantaftale har givet anledning til besked om Exit.
2.3	Retten til at udnytte Warranten er betinget af, at Warrantholderen tiltræder en eventuelt på udnyttelsestidspunktet gældende ejeraftale. Såfremt Selskabet på udnyttelsestidspunktet er børsnoteret (herunder på (…) Market) eller udnyttelsen sker i forbindelse med en planlagt børsintroduktion, kan retten til at udnytte Warranten af bestyrelsen gøres betinget af, at Warrantholderen senest samtidig med gennemførelsen af tegningen tiltræder en aftale om lock-up, der matcher øvrige aktionærers lock-up aftale.
2.4	Warranten kan senest udnyttes 14 dage efter offentliggørelse af regnskabsmeddelelse for 3. kvartal i 2023 ("Udnyttelsesperioden"). Warranten kan kun udnyttes i 14 dage efter hver regnskabsmeddelelse, henholdsvis årsregnskab, halvårsregnskab eller kvartalsmeddelelse "Udnyttelsesvinduet". Hvis Warrant-indehaveren i sidste Udnyttelsesvindue er forhindret i at udnytte Warranten, fordi Warrantindehaveren har kursfølsom information ("Insiderviden") så forlænges Udnyttelsesperioden for Warrantindehaveren frem til det førstkommende Udnyttelsesvindue hvor Warrantindehaveren ikke har Insiderviden. En forlængelse af Udnyttelsesperioden er betinget af, at Warrantindehaveren inden udløbet af Udnyttelsesperioden skriftligt har orienteret formanden for Selskabets bestyrelse om, at Warrantindehaveren besidder Insiderviden.
2.5	I det sidste Udnyttelsesvindue kan Warranten udnyttes, uanset om betingelsen i pkt. 2.1 er opfyldt. For god ordens skyld skal det understreges at betingelserne i pkt. 2.2 og pkt. 2.3 også gælder i det sidste Udnyttelsesvindue.
2.6	Meddelelse om udnyttelse af Warranten skal rettes til Selskabet ved anbefalet brev eller pr. e-mail til e-mail adressen (…). Meddelelsen har retsvirkning fra tidspunktet, hvor Selskabet modtager den.
2.7	Meddelelsen skal indeholde oplysninger om (i) det nominelle antal aktier, som Warrantindehaveren ønsker at tegne i Selskabet og (ii) tegningskursen. Tegningsbeløbet skal indbetales kontant til Selskabet på en af Selskabet anvist konto senest 8 dage efter, at Warrantindehaveren har afgivet meddelelse om udnyttelsen.
2.8	Forudsat (i) at meddelelsen om udnyttelse af Warranten er afgivet rettidigt (ii) at Warrantindehaveren er berettiget til at udnytte Warranten og (iii) at tegningsbeløbet er betalt rettidigt, skal Selskabet inden rimelig tid gennemføre kapitalforhøjelsen og foretage anmeldelse heraf overfor Erhvervsstyrelsen.
5	Aktier udstedt i henhold til Warranten
5.1	For de aktier, som den udstedte warrant giver ret til tegning af, gælder i øvrigt følgende: (…). at rettighederne i henhold til aktierne straks indtræder på tidspunktet for udnyttelsen af Warranten, (…)."

Selskabsretlige og aftaleretlige forhold omkring warrants 

Ved en generalforsamlingsbeslutning i Selskabet den 30. april 2020 blev bestyrelsen bemyndiget til at udstede warrants samt træffe beslutning om de dertilhørende kapitalforhøjelser.

Bemyndigelsen var gældende indtil den 30. april 2025 og har løbende været anvendt til at udstede warrants.

Ved udstedelsen af warrants blev der samtidigt med tillige truffet beslutninger om de dertilhørende kapitalforhøjelser jfr. i øvrigt selskabslovens § 167, der kræver en sådan samtidighed.

De historisk besluttede kapitalforhøjelser anmeldes til registrering i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af warrants jfr. i øvrigt selskabslovens § 176 og på det tidspunkt, hvor Selskabet får kendskab til hvor mange warrants, der ønskes udnyttet.

Den selskabsretlige proces for tildeling af warrants og udnyttelse heraf kan illustreres således:

• Generalforsamlingen i Selskabet bemyndiger bestyrelsen til at udstede warrants og gennemføre den dertilhørende kapitalforhøjelse.
• Selskabets bestyrelse udnytter bemyndigelsen til at udstede warrants og træffer beslutning om kapitalforhøjelsen.
• Warrantindehavere meddeler til Selskabet i udnyttelsesvinduet, at de ønsker at udnytte deres warrants og indbetaler tegningsbeløbet.
• Selskabets bestyrelse mødes efter udnyttelsesvinduet og kontrollerer vilkårene for udnyttelsen af warrants og registrerer kapitalforhøjelsen.
• Aktierne optages til handel og leveres til de pågældende warrantindehavere.

I henhold til Selskabets vedtægter anses warrants for udnyttet, når indehaveren har givet meddelelse om udnyttelse pr. mail og indbetalt tegningsbeløbet til Selskabet inden for udnyttelsesvinduet. Selskabets bestyrelse er herefter forpligtet til uden ugrundet ophold at registrere hele eller dele af den kapitalforhøjelse, som blev vedtaget på tidspunktet for udstedelse af warrants.

Inden for perioden på de 14 dage efter offentliggørelsen af et relevant årsregnskab, - og dermed på forskellige dage inden for de 14 dage, - kan warrantejere have udtrykt ønske om udnyttelsen.

Bestyrelsen i Selskabet håndterer disse tilkendegivelser samlet og efter udløbet af udnyttelsesperioden. Den nødvendige kapitalforhøjelse registreres herefter i Erhvervsstyrelsen som en samlet kapitalforhøjelse, men kan være baseret på tilkendegivelser om udnyttelse inden for hele udnyttelsesvinduet og derfor på forskellige datoer inden for udnyttelsesvinduet.

Følgende fremgår af uddrag fra Selskabets vedtægter i forhold til udstedelse og udnyttelse af warrants:

"(…) 4. Bemyndigelse til udstedelse af warrants

(…) 4.1.3 Selskabet har på generalforsamling har den (dato) bemyndiget bestyrelsen til at træffe beslutning om at udstede warrants (tegningsoptioner) samt til at træffe beslutning om den dertilhørende kapitalforhøjelse. Bemyndigelsen er gældende frem til (dato) og omfatter et samlet beløb på op til nominelt kr. X. (…).

4.1.6 De nærmere vilkår for udstedelse af warrants fastsættes af bestyrelsen - herunder regler om udnyttelsesvilkår for warrants, samt om modtageres retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af ny warrants, udstedelse af konvertible gældsbreve samt selskabets opløsning, fusion eller spaltning - inden udnyttelsestidspunktet.

(…).

4.1.9 Bestyrelsen træffer selv nærmere bestemmelse om de øvrige vilkår for kapitalforhøjelsens gennemførelse herunder om tidspunktet for rettighedernes indtræden for de nye aktier.

(…)."

Skatteretlige forhold omkring warrants

Selskabet bad ved anmodning om bindende svar Skattestyrelsen om at bekræfte udnyttelsestidspunktet til brug for korrekt indberetning af løn, jf. den under SKM2024.92.SR offentliggjorte afgørelse.

I SKM2024.92.SR anføres det, at Selskabet følger følgende proces i forbindelse med udnyttelse af warrants: 

1.      Efter hver finansiel kvartalsrapport har alle indehavere af tegningsretter 14 dage til at udnytte deres tegningsretter ved at sende en e-mail til Selskabet.

2.      Indehaverne af tegningsretterne skal herefter uden ugrundet ophold overføre tegningsbeløbet til Selskabet.

3.      Når de 14 dage er gået og udnyttelsesvinduet er lukket afholdes bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen træffer beslutning om kapitalforhøjelse og emission af nye aktier.

4.      Selskabet instruerer efterfølgende sit kontoførende pengeinstitut om at udstede aktier og at koordinere med Nasdaq om optagelse af disse aktier til handel.

5.      Selskabet indberetter kapitalforhøjelsen til Erhvervsstyrelsen.

6.      En til to dage efter udstedelsen bliver aktierne optaget til handel og leveret til indehaveren af tegningsretterne, nu aktionær.

Indstillingen fra Skattestyrelsen og Skatterådets afgørelse i SKM2024.92.SR indikerer, at afgørelsen er baseret på, at bestyrelsen i Selskabet beslutter at foretage den selskabsretlige kapitalforhøjelse efter det tidspunkt, hvor warrantejer tilkendegiver ønsket om udnyttelse af warrant jf. den i pkt. 3 i ovennævnte proces.

SKM2024.92.SR konkluderer derfor, at udnyttelsestidspunktet er den dag, hvor bestyrelsen i Selskabet beslutter at foretage kapitalforhøjelsen, og der på dette grundlag sker emission af nye aktier.

Hvis en bestyrelse eller generalforsamling kan beslutte - eller for den sags skyld nægte - en kapitalforhøjelse efter det tidspunkt, hvor en warrantejer tilkendegiver ønsket om at udnytte en warrant, mister instrumentet sit karakteristika af at være en tegningsret (warrant), der i alle henseender er en ensidig ret for ejeren til at tegne nye aktier til en bestemt og aftalt pris.

Det underliggende selskab kan ikke modsætte sig kapitalforhøjelsen, og det er derfor også som følge af, at instrumentet indeholder en ensidig ret for ejeren, at selskabslovens § 167 kræver, at generalforsamlingen i forbindelse med udstedelsen af en warrant samtidigt skal beslutte den dertilhørende kapitalforhøjelse.

Som følge af, at Spørger nu er blevet gjort bekendt med, at afgørelsen i SKM2024.92.SR bygger på den forkerte præmis, at kapitalforhøjelsen gennemføres efter warrantejers tilkendegivelse om at ville udnytte warranten, anmoder Spørger om bindende svar vedrørende udnyttelsestidspunktet for sine warrants.

Spørgers partsrepræsentant har bekræftet, at beskrivelsen af processens punkt 3 fremgik af de faktiske forhold i den anmodning om bindende svar, der blev lagt til grund for det bindende svar i SKM2024.92.SR, men at punktet ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Skatterådet har i SKM2024.92.SR besvaret dette spørgsmål (i en lettere redigeret form) med et nej.

I SKM2024.92.SR anfører Skattestyrelsen følgende i sin begrundelse:

"(…). Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det faktiske tegningstidspunkt er afgørende for fastsættelse af aktiernes anskaffelsestidspunkt, og at dette tidspunkt normalt vil være tidspunktet for generalforsamling / bestyrelsens accept af tegningstilbuddet fra medarbejderen. I forhold til aktieavancebeskatningsloven anses aktierne for erhvervet på tegningstidspunktet.

På baggrund af ovenstående fortolkningsbidrag vedrørende udnyttelsestidspunktet for tegningsretter kan det udledes, at der skal ske endelig accept af tegningstilbud og beslutning om levering af de nye aktier, som tegningsretterne giver ret til at tegne.

Det kan desuden udledes, at der er en symmetri mellem personalegodebeskatningen ved udnyttelse af tegningsretter og anskaffelsestidspunkt og -sum for de nytegnede aktier i henhold til aktieavancebeskatningsloven. Dette tidspunkt ligger på tidspunktet, hvor generalforsamling / bestyrelse træffer beslutning om kapitalforhøjelsen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at udnyttelsestidspunktet er den dag, hvor bestyrelsen i spørger beslutter at foretage kapitalforhøjelsen, og der på dette grundlag sker emission af nye aktier.

Skattestyrelsen anser derfor ikke udnyttelsestidspunktet for at være den dag, indehaveren af tegningsretten tilkendegiver, at denne ønsker at udnytte sin tegningsret. (…)."

Det fremgår, at Skattestyrelsen i sin indstilling - og Skatterådet i sin afgørelse - baserer svaret på, at kapitalforhøjelsen besluttes efter det tidspunkt, hvor warrantejer tilkendegiver ønsket om at udnytte warrant. Dette er ikke korrekt.

En warrant er en ensidig ret for ejeren til at tegne og modtage aktier. Selskabet har ingen indflydelse på - og kan heller ikke nægte - et ønske om at udnytte warrants, når de formelle ting hvorved menes, at der skal være et ejerskab til en warrant, at udnyttelsen sker i udnyttelsesvinduet og at betaling af den aftalte pris, er opfyldt.

Dette følger også af definitionen på en tegningsret, som anført i cirkulære 1992-07-29 nr. 134 om kursgevinstloven, som ved cirkulære 1999-04-15 nr. 38 er overført til Ligningsvejledningen og siden overført til Den Juridiske Vejledning. 

Af pkt. 132 i Cirkulære 1992-07-29 nr. 134 om kursgevinstloven fremgår, at:

"Ved en tegningsret forstås en ret udstedt af et selskab, som berettiger erhververen til at tegne nyudstedte aktier m.v. eller konvertible obligationer i selskabet."

Spørgers meddelelse om udnyttelse af sine warrants er således ikke et tegningstilbud, men derimod en udnyttelse af dennes ret til at tegne aktier i Selskabet.

Skattestyrelsen udtaler ligeledes i SKM2024.92.SR, at det efter deres opfattelse er det faktiske tegningstidspunkt, der er afgørende for fastsættelse af aktiernes anskaffelsestidspunkt, og at dette tidspunkt normalt vil være tidspunktet for generalforsamlingens / bestyrelsens accept af tegningstilbuddet fra medarbejderen, og at aktierne i forhold til aktieavancebeskatningsloven anses for erhvervet på tegningstidspunktet.

Warrants reguleres civilretligt af selskabslovens regler og er bl.a. nærmere reguleret i selskabslovens § 167, som har følgende ordlyd i stk. 1:

"Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte at udstede konvertible gældsbreve eller warrants, hvis den samtidig træffer beslutning om den kapitalforhøjelse, der hører hertil, jf. § 154."

Generalforsamlingen kan efter selskabslovens §§ 155 stk. 2 og 169 bemyndige det centrale ledelsesorgan, dvs. Selskabets bestyrelse, til at udstede warrants og foretage den dertilhørende kapitalforhøjelse, men dette skal fortsat ske under hensyntagen til selskabslovens § 167. 

Det fremgår af afsnit 4 i Selskabets vedtægter, at generalforsamlingen har bemyndiget bestyrelsen til at træffe beslutning om sådanne udstedelser i henhold til selskabslovens §§ 155, stk. 2, og 169.

Det er vores vurdering, at det under pkt. 3 i den i SKM2024.92 SR beskrevne proces ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, da der ikke besluttes en kapitalforhøjelse på bestyrelsesmødet efter tilkendegivelsen om udnyttelse af warrant, men alene - og efter kontrol af at de mere formelle betingelser for udnyttelsen er opfyldt - foretages en registrering af de historisk besluttede kapitalforhøjelser. Dette fremgår også direkte af selskabslovens §167.

Det fremgår ligeledes klart af forarbejderne til bestemmelsen, samt Erhvervsstyrelsens praksis, at en warrant er en ensidig ret, men ikke en pligt for indehaveren af warrants til at ombytte warrants til kapitalandele i selskabet, som har udstedt warrants, samt at vilkårene for sådanne warrants ikke må indeholde bestemmelser, som kan gøre indehaverens ret til ombytning illusorisk.

Af denne årsag skal kapitalforhøjelsen besluttes endeligt selskabsretligt samtidig med, at generalforsamlingen træffer beslutning om udstedelse af warrants.

Hvis kapitalforhøjelsen ikke blev besluttet samtidig med udstedelsen af warrants, ville warrantindehaveren ikke have en endelig ensidig ret til at ombytte sine warrants til kapitalandele, idet selskabets generalforsamling eller bestyrelse ville kunne undlade at træffe den selskabsretlige beslutning om kapitalforhøjelsen.

Warrantejeren ville således ikke kunne gennemtvinge en kapitalforhøjelse, idet den selskabsretligt krævede beslutning heraf ville mangle.

Det bemærkes i den forbindelse, at et selskab, herunder selskabets bestyrelse eller direktion ikke kan pålægge generalforsamlingen at stemme på en bestemt måde, idet generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.

Det fremgår ligeledes direkte af selskabsloven § 176, at det centrale ledelsesorgan, når fristen for en udnyttelse af warrants er udløbet, hurtigst muligt skal registrere eller anmelde til Erhvervsstyrelsen hvor mange warrants, der er blevet ombyttet til kapitalandele. 

Følgende fremgår om tegning af note 2 til § 167 i "Selskabsloven med Kommentarer" 3. udgave af Lars Bunch og Søren Corfixsen Whitt:

"I medfør af henvisningen til selskabslovens regler og 2. selskabsdirektiv, jf. også note 1 ovenfor, er der krav om tegning.

Den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelse har i relation hertil tilkendegivet, at der i forbindelse med udstedelsen af konvertible gældsbreve og warrants skal finde en tegning sted, og at det er selve kapitalandelene, der skal tegnes i forbindelse med udstedelsen af gældsbrevet eller warranten.

Der skal derimod ikke finde en yderligere tegning sted, hvis indehaveren af warranten eller det konvertible gældsbrev vælger at gøre brug af deres ombytningsret. Erhvervsstyrelsen antages at have samme opfattelse, jf. note 6 til § 169.

Dette skal ses i sammenhæng med, at det er indehaveren af warranten, der beslutter, om der skal ske ombytning, hvis betingelserne for udnyttelsen er opfyldt.

På baggrund af direktivteksten kan der imidlertid godt stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne administrative praksis er helt korrekt.

Det må anses for korrekt, at der alene skal finde én tegning sted. På baggrund af direktivbestemmelsen kan man imidlertid godt få indtryk af, at det er selve warranten eller det konvertible gældsbrev, der skal tegnes i forbindelse med udstedelsen af disse og dermed ikke kapitalandelene.

Hvis der efterfølgende gøres brug af ombytningsretten, vil de pågældende kapitalandele ikke skulle tegnes, da de skal anses for "indirekte-tegnet" ved tegningen af warranten eller det konvertible gældsbrev."

Af note 6 til § 169 fremgår yderligere følgende:

"Ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 er bestemmelse præciseret. Bemærkninger til forslaget til lovændringen indeholder følgende herom: 

"Selskabslovens § 169, stk. 2, fastslår indholdskravene til det centrale ledelsesorgans beslutning om at udstede konvertible gældsbreve eller warrants. § 169, stk. 2, nr. 2, og 4, vedrører begge "tegningsfristen". Det foreslås derfor, at nr. 2 udgår og at nr. 4, der bliver nr. 3, præciseres, så det fremgår tydeligt, at der er tale om fristen for tegning af kapitalandele.

De foreslåede ændringer er af redaktionel og sproglig karakter. Forslagene indebærer ikke materielle ændringer..."

Præciseringen skal ses i sammenhæng med, at der som nævnt i note 2 til § 167 er krav om tegning ved udstedelse af konvertible gældsbreve og warrants, og at det er såvel den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelses som Erhvervsstyrelsens opfattelse, at det er selve kapitalandelene, der skal tegnes i forbindelse med udstedelsen af gældsbrevet eller warranten.

På baggrund af ovenstående og det korrigerede faktum, er det Spørgers opfattelse, at grundlaget for Skattestyrelsens indstilling og Skatterådets bindende svar i SKM2024.92.SR ikke er korrekt.

Det er herudover også Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et JA og bortset fra den selskabsretlige regulering - hvilket imidlertid er af afgørende betydning for den skatteretlige vurdering - er vi enig i Skattestyrelsens beskrivelse af de fortolkningsbidrag, som Skattestyrelsen henviser til i SKM2024.92.SR.

Udnyttelsestidspunktet og dermed fradragstidspunktet for lønudgifter, henholdsvis beskatning af løn hos lønmodtager, må grundlæggende følge principperne om pligtpådragelse henholdsvis retserhvervelse.

Disse principper synes også at være beskatningsprincippet henholdsvis fradragsprincippet, som fx er kommet til udtryk i SKM2008.111.SR, SKM2013.885.SR, SKM2014.870.SR, SKM2008.825.BR og SKM2001.326.HR.

Der sker selskabsretligt ikke en kapitalforhøjelse efter udnyttelsestidspunktet, men alene en registrering af en tidligere besluttet kapitalforhøjelse og som nævnt er Skattestyrelsens og Skatterådets begrundelse for, at der sker pligtpådragelse og retserhvervelse, derfor ikke korrekt.

Det er ikke og kan heller ikke være korrekt, at pligtpådragelse og retserhvervelse for aktierne er sket på tidspunktet for beslutning om kapitalforhøjelse, da en sådan beslutning er sket historisk og på et tidspunkt, hvor ejeren af warrants end ikke har tilkendegivet ønsket om at udnytte sin warrant.

Pligtpådragelse henholdsvis retserhvervelse er derfor sket på et tidspunkt efter kapitalforhøjelsen er besluttet, men på udnyttelsestidspunktet, der os bekendt heller ikke er nærmere defineret.

Retserhvervelsesprincippet, der regulerer hvornår en medarbejder skal beskattes hviler på en fortolkning af statsskattelovens regler, men er blåstemplet af Højesteret i bl.a. UfR 1981.68.

Efter praksis anses retserhvervelsen for sket på det tidspunkt, hvor en modtager har opnået en ubetinget ret til at modtage et vederlag og et vederlag kan opgøres med stor grad af sikkerhed.

For lønindkomst kan beskatning dog udskydes i 6 måneder efter retserhvervelsen, hvis en udbetaling af løn ikke er sket på det tidspunkt, hvor der sker retserhvervelse.

Pligtpådragelsesprincippet hviler på samme grundlæggende forudsætninger og et fradrag kan derfor først opnås på det tidspunkt, hvor en forpligtigelse er endelig og kan gøres endeligt op.

Hvis der aftaleretligt er aftalt betingelser af suspensiv karakter, eller der er bestridte krav, kan retserhvervelse og pligtpådragelse efter omstændighederne udskydes.

Baseret på retserhvervelses- henholdsvis pligtpådragelsesprincippet er det vores vurdering, at fradrag, henholdsvis beskatning skal baseres på børskursen på det tidspunkt, hvor en warrantejer tilkendegiver ønsket om at udnytte sin warrant, da der på dette tidspunkt alene udestår mere formelle undersøgelser af resolutiv karakter for Selskabet og den pågældende warrantejer udveksler aktier.

Hvis Børsen ikke har åbent den pågældende dag er det vores opfattelse, at det mest retvisende er at anvende lukkekursen på den seneste dag før dagen, hvor warrantejer tilkendegiver ønske om udnyttelse som grundlag for beskatning henholdsvis fradrag.

Spørger har på tidspunktet for tilkendegivelse erhvervet ret til at få ombyttet sine warrants med aktier og har samtidig forpligtet sig til at indbetale tegningsbeløbet til Selskabet. På samme tidspunkt har Selskabet erhvervet ret til at få indbetalt tegningsbeløbet og forpligtet sig til at levere aktierne.

Der er med andre ord på dette tidspunkt indgået en bindende aftale mellem Spørger og Selskabet.

Spørgsmål 2

Efter warrantaftalernes pkt. 2.6-2.7 skal Spørger udnytte sin warrant ved at give Selskabet skriftlig meddelelse herom ("Udnyttelsesmeddelelse") inden for et Udnyttelsesvindue. Udnyttelsesmeddelelsen skal være behørigt underskrevet af warrantejer og angive antallet af warranter, der ønskes udnyttet. Desuden skal tegningsbeløbet være indbetalt på selskabets konto senest den sidste dag i udnyttelsesvinduet.

Der kan derfor være tilfælde, hvor Spørger inden for udnyttelsestidspunktet tilkendegiver ønsket om udnyttelse af en warrant på et tidligere tidspunkt end vedkommende konkret indbetaler tegningsbeløbet.

Det er vores vurdering, at indbetalingen af tegningsbeløbet er en resolutiv betingelse, der må anses for en formalitet og derfor skatteretligt ikke udskyder pligtpådragelsen eller retserhvervelsen, der derfor fortsat må være det tidspunkt, hvor warrantejer tilkendegiver ønsket om at ville udnytte sin warrant.

I sin grundessens svarer indbetalingen af tegningsbeløbet til en betaling af en købesum, som warrantejer selv er herre over og derfor efter skattepraksis må anses for en resolutiv betingelse.

Spørgsmål 3

Selskabet vil efter udløbet af udnyttelsesperioden og efter at have foretaget de formelle undersøgelser om udnyttelsen af warrants give meddelelse til Erhvervsstyrelsen om den kapitalforhøjelse, der udspringer af den eller de konkrete udnyttelser af warrants og dermed hvilken del af den tidligere besluttede kapitalforhøjelse, der ønskes registreret.

Det er vores opfattelse, at dette også er en betingelse af resolutiv karakter, der ikke udskyder pligtpådragelse henholdsvis retserhvervelse, og at det relevante beskatningstidspunkt derfor fortsat er det tidspunkt, hvor Spørger tilkendegiver ønsket om at ville udnytte sin warrant.

Registreringen af kapitalforhøjelsen er Selskabet selv herre over, og denne betingelse er derfor ikke suspensiv.

Spørgsmål 4

Når den relevante kapitalforhøjelse er registreret i Erhvervsstyrelsen, vil Spørger blive registreret som formel ejer af de dertil hørende aktier.

Det er vores opfattelse, at dette også er en betingelse af resolutiv karakter, der ikke udskyder pligtpådragelse henholdsvis retserhvervelse, og at det relevante beskatningstidspunkt derfor fortsat er det tidspunkt, hvor warrantejer tilkendegiver ønsket om at ville udnytte sin warrant.

Spørgsmål 5

Vi henviser til spørgsmål 5 i SKM2024.92.SR, der anfører, at det er lukkekursen på den relevante beskatningsdag, der skal anvendes til beregning af beskatningsgrundlaget.

Vi er enige i dette princip, men ønsker blot at få dette bekræftet i tilfælde hvor den relevante beskatningsdag eventuelt rykkes til den faktiske dag, hvor en Spørger tilkendegiver ønsket om at ville udnytte warranten.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at værdien ved Spørgers udnyttelse af warrants som omfattet af ligningslovens § 28, skal opgøres som forskellen mellem a) børskursen for aktier i Selskabet på den dag, hvor warrantejer tilkendegiver over for Selskabet, at warrant ønskes udnyttet og b) udnyttelseskursen.

Begrundelse

Værdien af tegningsretter til aktier erhvervet i ansættelsesforhold mv. er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4. Omfattes tegningsretterne af ligningslovens § 28, udskydes beskatningen til udnyttelsestidspunktet eller til salg af tegningsretterne. Ligningslovens § 28 er således en periodiseringsregel. Se Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.5.17.2.2.2.1 og afsnit C.A.5.17.2.3.1.

Spørger henviser til SKM2008.111.SR, SKM2013.885.SR, SKM2014.870.SR, og SKM2008.825.BR. Dommen og de bindende svar vedrører praksis for retserhvervelsestidspunktet ved aktietildelinger. Henvisningen til SKM2001.326.HR er en landsskatteretskendelse (SKM2001.326.LSR), der vedrører ejendomsværdibeskatning. Højesteretsdommen UfR 1981.68 findes ikke i Ugeskrift for Retsvæsen. Spørgers henvisninger har efter Skattestyrelsens opfattelse ikke betydning for denne indstilling under hensyn til indholdet af reglerne for udnyttelse af warrants jf. lige ovenfor.

En tegningsret er en ret men ikke en pligt for indehaveren til at nytegne aktier til en på forhånd aftalt pris på et fremtidigt tidspunkt eller i en bestemt periode. En tegningsret kaldes også for en warrant. Se Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.5.17.2.1.

Tegningsretter til aktier blev omfattet af ligningslovens § 28 ved ændringslov nr. 1286 af den 20. december 2000, § 1, nr. 3 og 4. Af de almindelige bemærkninger fremgår det, at personalegodebeskatningen først indtræder, "når tegningsretten anvendes til tegning af aktier (…)". Videre fremgår det: "En tegningsret er en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt (…)". Lovforarbejderne indeholder ikke nogen definition af, hvornår udnyttelsestidspunktet konkret foreligger i forhold til tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28.

Af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17.2.3.3 fremgår, at udnyttelse af tegningsretter kun opfyldes ved levering af aktier i form af nytegning af aktier. Aktierne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor tegningsretten udnyttes til tegning af aktier. Dette forhold følger af praksis i henhold til aktieavancebeskatningsloven. Kendes markedskursen ikke på udnyttelsestidspunktet, anvendes lukkekursen på opgørelsesdagen til at opgøre værdien af aktierne. Se også SKM2020.110.SR, som også definerer, at tegningsretter opfyldes ved levering af nytegnede aktier.

Ifølge afsnit C.B.2.5.2, som vedrører anskaffelsestidspunktet for aktier, der erhverves ved udnyttelse af tegningsretter, anses aktierne for anskaffet på tegningstidspunktet. Det følger af afsnit C.B.2.2.2, at aktierne anses for anskaffet til markedsværdien af aktierne på udnyttelsestidspunktet plus en eventuel betaling for tegningsretterne.

Det er fremhævet af Spørger, at udstedelse af tegningsretter til aktier, herunder ved tildeling af tegningsretter i ansættelsesforhold mv., er undergivet reglerne i selskabslovens kapitel 10 om kapitalforhøjelse. Af selskabslovens § 167, stk. 1 fremgår det således, at generalforsamlingens beslutning om at udstede warrants indebærer en samtidig beslutning om den kapitalforhøjelse, som warrantudstedelsen medfører. Generalforsamlingen kan bemyndige det centrale ledelsesorgan til at forhøje selskabskapitalen samt bemyndige det centrale ledelsesorgan til at udstede warrants og fastsætte vilkårene herfor, jf. selskabslovens § 155, stk. 2 og § 169. Det centrale ledelsesorgan skal efterfølgende registrere hvor mange warrants, der er ombyttet til kapitalandele i selskabet hos Erhvervsstyrelsen efter selskabslovens § 176.

Skatterådet har tidligere afgivet bindende svar til Spørgers tidligere arbejdsgiver - Selskabet vedrørende fastsættelse af udnyttelsestidspunktet for warrants. Se SKM2024.92.SR. Af beskrivelsen af de faktiske forhold i det bindende svar fremgik følgende omkring processen for udnyttelse af tegningsretter:

"(…).

1.      Efter hver finansiel kvartalsrapport har alle indehavere af tegningsretter 14 dage til at udnytte deres tegningsretter ved at sende en e-mail til spørger.

2.      Indehaverne af tegningsretterne skal herefter uden ugrundet ophold overføre tegningsbeløbet til spørger.

3.      Når de 14 dage er gået og udnyttelsesvinduet er lukket afholdes bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen træffer beslutning om kapitalforhøjelse og emission af nye aktier.

4.      Spørger instruerer efterfølgende sit kontoførende pengeinstitut om at udstede aktier og at koordinere med Nasdaq om optagelse af disse aktier til handel.

5.      Spørger indberetter kapitalforhøjelsen til Erhvervsstyrelsen.

6.      En til to dage efter udstedelsen bliver aktierne optaget til handel og leveret til indehaveren af tegningsretterne, nu aktionær.

Af begrundelsen for svaret i sagen SKM2024.92.SR fremgik bl.a. følgende:

"(…). Spørger udsteder løbende tegningsretter til visse modtagere til at tegne nye aktier i spørger. Aktierne er optaget til handel på et reguleret marked (børsnoterede aktier). Udnyttelse af tegningsretterne indebærer således en kapitalforhøjelse i spørger.

Tildelingen af tegningsretterne til visse modtagere er efter det oplyste omfattet af ligningslovens § 28.

(…)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det faktiske tegningstidspunkt er afgørende for fastsættelse af aktiernes anskaffelsestidspunkt, og at dette tidspunkt normalt vil være tidspunktet for generalforsamling / bestyrelsens accept af tegningstilbuddet fra medarbejderen. I forhold til aktieavancebeskatningsloven anses aktierne for erhvervet på tegningstidspunktet.

På baggrund af ovenstående fortolkningsbidrag vedrørende udnyttelsestidspunktet for tegningsretter kan det udledes, at der skal ske endelig accept af tegningstilbud og beslutning om levering af de nye aktier, som tegningsretterne giver ret til at tegne. Det kan desuden udledes, at der er en symmetri mellem personalegodebeskatningen ved udnyttelse af tegningsretter og anskaffelsestidspunkt og -sum for de nytegnede aktier i henhold til aktieavancebeskatningsloven. Dette tidspunkt ligger på tidspunktet, hvor generalforsamling / bestyrelse træffer beslutning om kapitalforhøjelsen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at udnyttelsestidspunktet er den dag, hvor bestyrelsen i spørger beslutter at foretage kapitalforhøjelsen, og der på dette grundlag sker emission af nye aktier.

Skattestyrelsen anser derfor ikke udnyttelsestidspunktet for at være den dag, indehaveren af tegningsretten tilkendegiver, at denne ønsker at udnytte sin tegningsret. (…)"

Skattestyrelsen bemærker, at det bindende svar i SKM2024.92.SR blev afgivet på grundlag af beskrivelsen af de faktiske forhold, som disse var indeholdt i Selskabets anmodning om bindende svar. Efter Skattestyrelsens forståelse kan Selskabets daværende beskrivelse af processens punkt 3 være baseret på bestyrelsens praktiske implementering af warrantindehavernes meddelelse om udnyttelse af warrants. Spørgers partsrepræsentant har dog i forbindelse med den foreliggende sag oplyst, at punkt 3 ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, sådan som beskrivelsen af punktet er formuleret.

Ifølge beskrivelsen af de faktiske forhold som disse foreligger i nærværende sag, herunder Selskabets vedtægter, har generalforsamlingen i Selskabet givet dets bestyrelse bemyndigelse til at træffe beslutning om at udstede warrants samt til at træffe beslutning om den dertil hørende kapitalforhøjelse. Bemyndigelse i henhold til vedtægternes punkt 4.1.3 gælder frem til den (dato).

Bemyndigelsen er udnyttet i forbindelse med, at Spørger har fået tildelt warrants som omfattet af Aftale 1 og Aftale 2.

Vilkår og betingelser for Spørgers udnyttelse af warrants er beskrevet i punkterne 2 - 2.8 i Aftale 1 og Aftale 2.

Det fremgår af aftalernes punkt 2.6, at Spørgers meddelelse om udnyttelse af warrants skal rettes til Selskabet, og at denne meddelelse har retsvirkning fra Selskabets modtagelse af den.

Af aftalernes punkt 5.1 fremgår det, at rettighederne i henhold til aktierne indtræder straks på tidspunktet for udnyttelse af warranten, hvilket er i overensstemmelse med et af de vilkår, som det centrale ledelsesorgans beslutning skal indeholde i henhold til selskabslovens § 169, stk. 2, nr. 4.

Skattestyrelsen lægger ved besvarelsen af spørgsmålet til grund, at alle betingelser for udnyttelse i aftalernes punkt 2.1 ff. er opfyldt herunder de betingelser, der er fastsat under hensyn til selskabsretlige regler. Fx at der sker indbetaling af tegningsbeløbet.

Efter det oplyste indebærer bestyrelsens beslutning om at udstede warrants en samtidig beslutning om at foretage den dertil hørende kapitalforhøjelse. Spørger har fremhævet, at dette er i overensstemmelse med selskabslovens § 167, stk. 1, jf. § 155, stk. 2.

Skattestyrelsen har ved gennemgangen af de selskabsretlige regler for udstedelse af warrants konstateret, at der ikke findes specifikke regler for, hvordan udnyttelse af warrants skal ske. Det er således også konstateret, at der ikke findes selskabsretlige regler om, at bestyrelsen, efter modtagelse af warrantindehavers meddelelse, formelt skal beslutte en kapitalforhøjelse.

På det tidspunkt, hvor Spørger som warrantindehaver meddeler Selskabet, at han ønsker at tegne aktier i selskabet i henhold til udstedte warrants, vurderer Skattestyrelsen derfor, at selskabet er forpligtet til at udstede aktierne i overensstemmelse med betingelserne i warrantaftalen og anmelde den tilhørende kapitalforhøjelse overfor Erhvervsstyrelsen. Dette er i overensstemmelse med selskabslovens § 176, sk. 1.

Der ses under disse omstændigheder ikke at være grundlag i selskabsloven, i Selskabets vedtægter eller i Aftale 1 og Aftale 2 for, at Selskabets bestyrelse efterfølgende skal træffe beslutning om kapitalforhøjelse og derved kunne ændre på Spørgers meddelelse om udnyttelse af warrants i henhold til aftalernes punkt 2.6 og 2.7. Skattestyrelsen bemærker dertil, at Spørgers ret til at udnytte tildelte warrants reelt ville bortfalde i tilfælde af en eventuel efterfølgende ændret bestyrelsesbeslutning. Se beskrivelsen af en tegningsret i Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.5.17.2.1.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at værdien ved Spørgers udnyttelse af warrants som omfattet af ligningslovens § 28, skal opgøres som forskellen mellem a) børskursen for aktier i Selskabet på den dag, hvor warrantejer tilkendegiver over for Selskabet, at warrants ønskes udnyttet og b) udnyttelseskursen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at værdien ved Spørgers udnyttelse af warrants omfattet af ligningslovens § 28, skal opgøres som forskellen mellem a) børskursen for aktier i Selskabet på den dag, hvor tegningsbeløbet indbetales til Selskabet og b) udnyttelseskursen, hvis der svares nej til spørgsmål 1.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at værdien ved Spørgers udnyttelse af warrants omfattet af ligningslovens § 28, skal opgøres som forskellen mellem a) børskursen for aktier i Selskabet på den dag, hvor kapitalforhøjelsen i Selskabet registreres i Erhvervsstyrelsen og b) udnyttelseskursen, hvis der svares nej til spørgsmål 1 og 2.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at værdien ved Spørgers udnyttelse af warrants omfattet af ligningslovens § 28, skal opgøres som forskellen mellem a) børskursen for aktier i Selskabet på den dag, hvor Spørger registreres som aktionær i Selskabet og b) udnyttelseskursen, hvis der svares nej til spørgsmål 1, 2 og 3.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at lukkekursen på udnyttelsesdagen, eller den seneste forudgående børsdag, skal anvendes.

Begrundelse

Af ligningslovens § 28, stk. 1 fremgår det, at beskatning sker på grundlag af tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet. Af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17.2.3.3 fremgår det, at den skattepligtige værdi opgøres som forskellen mellem aktiens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen tillagt eventuel egenbetaling for selve købe- eller tegningsretten.

Skatterådet bekræftede ved SKM2020.167.SR, at lukke-børskursen skulle anvendes til at værdiansætte tildelte medarbejderaktier, hvis den faktiske værdi af medarbejderaktierne ikke kendes.

Ved SKM2024.92.SR bekræftede Skatterådet også, at spørger skal anvende lukkekursen på den dato, hvor der sker udnyttelse af tegningsretter.

I SKM2008.605.LSR fandt Landsskatteretten, at kursværdien af børsnoterede aktier pr. den 31. december 2005 skulle opgøres på grundlag af den af Københavns Fondsbørs beregnede "Alle-handler"-kurs kl. 17 den 30. december 2005.

Ved Skatteforvaltningens SKM-meddelelse SKM2019.395.SKTST er der fastsat retningslinjer for kursdata til skattemæssig indberetning af værdipapirbeholdninger mv. efter reglerne i bl.a. skatteindberetningslovens § 17. Denne regel omhandler depotføreres indberetningspligt af kursværdien af aktier optaget til handel på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet ved udgangen af kalenderåret.

Af meddelelsen fremgår, at lukkekursen den sidste bankdag på det mest likvide marked forud for den 31. december, hvor aktien handles, skal anvendes.

Ændring af praksis skyldes, at "Alle handler"-kursen ikke længere bliver offentliggjort. Se dertil begrundelsen i SKM2020.167.SR.

Skattestyrelsen henviser til begrundelsen for svar på spørgsmål 1 og bemærker, at Spørger skal anvende lukkekursen på datoen for Spørgers meddelelse om, at warrants ønskes udnyttet.

Hvis datoen for denne tilkendegivelse ikke er en bankdag, hvor der derfor ikke findes en offentliggjort børskurs på aktierne i Selskabet, er det Skattestyrelsen opfattelse, at principperne i SKM2019.395.SKTST skal anvendes. Skattestyrelsen finder i en sådan situation, at den senest forudgående lukkekurs på aktierne i Selskabet forud for meddelelsesdatoen, skal anvendes.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 - 4

Lovgrundlag

Ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 42 af 13-01-2023)

"§ 28

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. (…). Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. (…). Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. (…). Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

(…)"

Forarbejder

Lov nr. 1286 af 20/12/2000, § 1, nr. 3 og 4, (lovforslag nr. 37 af 04/10-2000)

§ 1

"3. § 28, stk. 1, affattes således:

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. (…)"

4. I § 28, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »køberetter til aktier«: »eller tegningsretter til aktier«, og i§ 28, stk. 2, 2. pkt., indsættes 2 steder efter »køberetten«: »henholdsvis tegningsretten."

"Almindelige bemærkninger

(…).

2. Tegningsretter til aktier, fraflytterbeskatning m.v.

Efter forslaget udvides anvendelsesområdet for ligningslovens § 28, således at også tegningsretter til aktier, der modtages som vederlag, omfattes af reglerne om, at personalegodebeskatningen først indtræder, når tegningsretten anvendes til tegning af aktier eller afstås. Samtidig foreslås det, at selskabet skal have fradragsret for de udgifter, der er forbundet med ydelsen af tegningsretter til medarbejderne. (…)

Gældende regler

(…)

En tegningsret er en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode. Enten til en fastsat pris eller ved at der aftales principper for, hvordan prisen skal opgøres. (…)."

Anden lovgivning

Selskabsloven (lbkg. nr. 1168 af 01-09-2023):

§ 155: "Generalforsamlingen kan ved bestemmelse i vedtægterne bemyndige det centrale ledelsesorgan til at forhøje selskabskapitalen.  Bemyndigelsen kan gives for en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan endvidere ved bestemmelse i vedtægterne bemyndige det centrale ledelsesorgan til at udstede konvertible gældsbreve eller warrants, jf. § 169, hvis den samtidig bemyndiger det centrale ledelsesorgan til at foretage den dertil hørende kapitalforhøjelse, jf. stk. 1. Bemyndigelsen kan gives for en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen.

(…)."

§ 167: "Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte at udstede konvertible gældsbreve eller warrants, hvis den samtidig træffer beslutning om den kapitalforhøjelse, der hører hertil, jf. § 154.

(…)"

§ 169: "Det centrale ledelsesorgan kan efter bemyndigelse, jf. § 155, stk. 2, træffe beslutning om udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants.

Stk. 2. Det centrale ledelsesorgans beslutning skal indeholde de nærmere vilkår for udstedelsen, herunder

1)      størstebeløbet af den kapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på baggrund af værdipapiret,

2)      den klasse, de nye kapitalandele skal tilhøre,

3)      fristen for tegning af kapitalandele samt en frist på mindst 2 uger fra tidspunktet for afsendelse af underretning til kapitalejerne, inden for hvilken kapitalejerne skal udnytte fortegningsretten,

4)      tidspunktet for rettighedernes indtræden,

5)      fristen for indbetaling og

6)      kapitalandelenes størrelse eller antal og tegningskurs.

(…)"

§ 176: "Når fristen for konvertering af konvertible gældsbreve eller udnyttelse af warrants er udløbet, skal det centrale ledelsesorgan hurtigst muligt registrere eller anmelde til Erhvervsstyrelsen, hvor stort et beløb af udstedte konvertible gældsbreve eller hvor mange warrants der er blevet ombyttet til kapitalandele.  Er udnyttelsestiden længere end 12 måneder, skal det centrale ledelsesorgan foretage registrering eller anmeldelse efter reglerne i § 175.

(…)"

Praksis

SKM2024.92.SR:

Spørger udstedte løbende tegningsretter, som var omfattet af ligningslovens § 28. Spørger havde hidtil anset datoen for medarbejdernes tilkendegivelse af ønsket om udnyttelse af tildelte tegningsretter som udnyttelsestidspunktet. Aktiens lukkekurs denne dag var derfor anvendt til at beregne den skattepligtige værdi ved udnyttelsen. Spørger havde i øvrigt redegjort for processens forløb i forbindelse med udstedelse af tegningsretter, selve aktieemissionen og indberetningen til Erhvervsstyrelsen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udnyttelsestidspunktet er den dag, indehaveren af tegningsretten tilkendegiver ønsket om at udnytte sin tegningsret. Skatterådet bekræftede i stedet, at udnyttelsestidspunktet er den dag, hvor bestyrelsen træffer beslutning om kapitalforhøjelse og emission af nye aktier. Skatterådet bekræftede desuden, at det er aktiens lukkekurs denne dag, der anvendes til at beregne den skattepligtige værdi ved udnyttelsen af tegningsretten.

SKM2020.110.SR:

Spørger var fuld skattepligtig i Danmark og havde fået tildelt tegningsretter i forbindelse med en tidligere ansættelse i Sverige i 2015. Skatterådet kunne bekræfte, at tegningsretterne var omfattet af ligningslovens § 28, da de var erhvervet til favørkurs som led i et ansættelsesforhold og opfyldt ved levering af nytegnede aktier.

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.5.17.2.1:

"Hvad er købe- og tegningsretter til aktier?

(…).

Hvad er en tegningsret?

En tegningsret er en ret, men ikke en pligt, til at nytegne aktier til en på forhånd fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt eller i en bestemt periode. En tegningsret kaldes også for en warrant.

Tegningsretten kan kun udnyttes ved nytegning af aktier, i modsætning til køberetten, der giver ret til køb af eksisterende aktier. (…)"

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.5.17.2.2.2.1:

Tegningsretter beskattes som løn på retserhvervelsestidspunktet

(…)

Regel

Dette afsnit beskriver reglerne om beskatning af tegningsretter efter LL § 16, jf. SL § 4. Der sker beskatning efter LL § 16, hvis tegningsretterne ikke er omfattet af LL § 7 P eller LL § 28.

Medarbejderen skal beskattes af værdien af tegningsretterne på retserhvervelsestidspunktet. Værdien af tegningsretterne beskattes som lønindkomst. Se LL § 16, jf. SL § 4. (…)"

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.5.17.2.3.1:

"(…). Hvis en købe- eller tegningsret til aktier er omfattet af LL § 28, sker beskatningen af medarbejderen først på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten til aktier udnyttes til levering af aktier, eller på det tidspunkt hvor købe- eller tegningsretten sælges.

(…)"

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.5.17.2.3.3:

"C.A.5.17.2.3.3 Beskatning af medarbejderen

(…)

Hvordan beskattes købe- og tegningsretter?

Købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28 beskattes som lønindkomst jf. SL § 4 og LL § 16. Beskatningsgrundlaget er værdien af købe- og tegningsretterne.

Værdien opgøres som forskellen mellem aktiens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen for købe- eller tegningsretten med fradrag af medarbejderens eventuelle egenbetaling for købe- eller tegningsretten. Hvis medarbejderen har ydet en egenbetaling, skal dette være med beskattede midler.

(…)."

Medarbejderens avanceopgørelse

Hvis medarbejderen udnytter tildelte tegningsretter, vil der altid ske levering, da tegningsretter kun kan opfyldes ved tegning af aktier.

(…)

Aktier, der købes eller tegnes ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, anses for anskaffet til aktiernes markedskurs på udnyttelsestidspunktet. Det vil sige, at værdien kan opgøres som summen af:

Det beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet / den værdi, der er lagt til grund for personalegodebeskatningen, og det beløb, medarbejderen eventuelt selv har betalt for købe- eller tegningsretterne.

Købes eller tegnes der børsnoterede aktier, hvor markedskursen ikke kendes på udnyttelsestidspunktet, skal lukkekursen på opgørelsesdagen bruges til at opgøre værdien. Handles aktien på flere markeder, vil det være lukkekursen fra det mest likvide marked, der skal anvendes. Kendes værdien af vederlaget derimod, fx fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal beskatningen beregnes på baggrund af denne værdi. Se SKM2020.167.SR.

Aktierne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor tegningsretten udnyttes til tegning af aktier. Dette resultat følger af praksis for aktieavancebeskatningsloven.

(…)"

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.B.2.5.2:

"C.B.2.5.2 Anskaffelsestidspunkt for tegningsretter, aktieretter og de aktier og konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af retterne

(…)

Aktier og konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter og aktieretter, er som udgangspunkt anskaffet på tegnings- eller udnyttelsestidspunktet:

• Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, anses for erhvervet ved tegningen.

(…)"

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.B.2.2.2 (uddrag):

"C.B.2.2.2 Afståelse af medarbejderaktier mv. (…)

Regel

Gevinst eller tab ved afståelse af medarbejderaktier mv. behandles med de nedenfor anførte undtagelser efter de almindelige regler, herunder overgangsreglerne, i aktieavancebeskatningsloven. (…).

Hvad er den skattemæssige anskaffelsessum?

Den skattemæssige anskaffelsessum afhænger af, hvilken type medarbejderaktier der er tale om. (…).

Aktier samt købe- og tegningsretter til aktier, erhvervet efter LL § 28

LL § 28 omhandler købe- og tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag fra det selskab, hvori de er ansat. Se afsnit C.A.5.17.2.

(…)

Aktier, der er erhvervet på grundlag af en købe- eller tegningsret, der er udstedt efter denne bestemmelse, anses for erhvervet for summen af det beløb, den skattepligtige eventuelt har betalt for købe- eller tegningsretten, det beløb, der er lagt til grund for personalegodebeskatning efter LL § 28, stk. 1, og det beløb, som den skattepligtige har betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet. (…)"

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se lovgrundlag under spørgsmål 1-4.

Praksis

SKM2020.167.SR:

Spørger har som et led i sin ansættelse fået tildelt børsnoterede gratisaktier og ønsker i den forbindelse at vide hvilken kurs, der skal bruges til at beregne værdien af vederlaget. Det er Skatterådets opfattelse, at man skal bruge lukkekursen på opgørelsesdagen til at beregne vederlag i form af aktieløn omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28, i tilfælde hvor værdien af vederlaget ikke kendes. Kendes værdien, eksempelvis fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal medarbejderen beskattet af denne værdi. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at lukke-kursen på den pågældende børsdag skulle anvendes ved værdiansættelse af de tildelte medarbejderaktier.

Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"(…). I SKM2008.605.LSR, fandt Landsskatteretten, at kursværdien ultimo december 2005 ikke kunne opgøres på grundlag af lukkekursen den 30. december kl. 17.00, men skulle opgøres på grundlag af den af Københavns Fondsbørs beregnede “Alle-handler"-kurs kl. 17.00 den 30. december 2005. “Alle handler"-kursen kl. 17:00 offentliggøres ikke længere. Med SKM2011.868.SKAT (nu SKM2019.395.SKTST) gik man over til at bruge lukkekursen på opgørelsesdagen til indberetning af kursværdien af værdipapirbeholdninger ultimo året, jf. skattekontrollovens daværende §§ 10 og 10A (nu Skatteindberetningslovens §§ 17 og 18). Ændringen af praksis, skete i forbindelse med, at “alle handler"-kursen ikke længere blev offentliggjort. (…)"

SKM2008.605.LSR:

Klager skulle opgøre kursværdien af børsnoterede aktier, ved afgørelse af om aktiebeholdningen var under bundgrænsen på 136.600 kr. ultimo december 2005. Kursværdien kunne ikke opgøres på grundlag af lukkekursen den 30. december kl. 17.00, men skulle opgøres på grundlag af den af Københavns Fondsbørs beregnede “Alle-handler"-kurs kl. 17.00 den 30. december 2005. Tidligere instans: Skatterådets bindende svar af 19. juni 2007, j.nr. 07-104396, SKM2007.448.SR.

Klager skulle opgøre kursværdien af børsnoterede aktier ved stillingtagen til, om aktiebeholdningen var under bundgrænsen på 136.600 kr. ultimo december 2005. Kursværdien kunne ikke opgøres på grundlag af lukkekursen den 30. december kl. 17.00, men skulle opgøres på grundlag af den af Københavns Fondsbørs beregnede “alle-handler"-kurs kl. 17.00 den 30. december 2005. (Tidligere BS i TfS 2007, 757).

SKM2019.395.SKTST:

"Kursdata til skattemæssig indberetning

Denne SKM-meddelelse indeholder ændrede retningslinjer for kursdata til skattemæssig indberetning af værdipapirbeholdninger mv. efter reglerne i skatteindberetningslovens §§ 17 og 18. Ved indberetning efter skatteindberetningslovens §§17 og 18 af kursværdien af værdipapirbeholdninger ultimo året, anvendes nedenstående retningslinjer:

Indledende bemærkninger

Ved opgørelse af værdien anvendes den metode, der er beskrevet under Første prioritet. Kan denne metode ikke finde anvendelse, vælges den metode, der er beskrevet under Anden prioritet. Er denne metode også uanvendelig, vælger kursleverandøren henholdsvis indberetteren kursen, som beskrevet under Tredje prioritet.

Nærværende model har til formål at fastlægge værdien af værdipapirer på skæringsdagen den 31. december. Opgørelsesdagen kan være på selve skæringsdagen eller en anden dag i kalenderåret, hvor der foreligger en kurs. Det afhænger af hvilket marked, som kursleverandøren anser for at være det mest likvide marked.

Vurderer kursleverandøren eksempelvis, at det danske marked er det mest likvide for det pågældende papir, er opgørelsesdagen den sidste danske bankdag i året. Er det et udenlandsk marked, der er det mest likvide for det pågældende papir, er opgørelsesdagen den sidste bankdag i året på det udenlandske marked.

(…)

Aktier og tegningsretter til aktier

Efter skatteindberetningslovens § 17 stk. 2 nr. 4 skal der indberettes kursværdi af aktier mv. ved udgangen af kalenderåret, hvis der er tale om aktier mv. optaget til handel på et reguleret marked. Kursfastsættelsen foretages efter følgende retningslinjer:

Første prioritet

Lukkekurs på opgørelsesdagen, som kursleverandøren anser som værende fra det mest likvide marked. (…)"