Spørgsmål:

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at der kan indgås aftaler efter ligningslovens § 7 P, på to aktieprogrammer på samme tid, der begge fuldt bruger 10 pct-grænsen under ligningslovens § 7 P, for først på et senere tidspunkt at vælge, hvilke aktielønsinstrumenter fra de to aftaler, der skal beskattes efter ligningslovens § 7 P, således at det dog sikres at, 10 pct-grænsen for aftale året alene benyttes en gang?
2. Hvis Skattestyrelsen kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, kan Skattestyrelsen da bekræfte, at Spørger kan indgå begge ligningslovens § 7 P aftaler i én samlet aftale, der indgås samtidig med, at de to aktieprogrammer tildeles?

Svar:

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse.
2. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Faktiske forhold om Spørger

Spørger er et dansk aktieselskab. Spørgers aktier er børsnoterede. Skattestyrelsen kan lægge til grund, at når der refereres til aktier, så er der tale om aktier, som handles på Nasdaq Copenhagen.

Spørger har, som mange andre selskaber, et ønske om at tiltrække og fastholde medarbejdere og nøgleprofiler og skabe incitament for vækst i selskabet. Spørger har derfor implementeret to forskellige aktiebaserede incitamentsprogrammer.

Spørgers incitamentsprogrammer

Spørger opererer årligt med to forskellige aktiebaserede incitamentsprogrammer:

• Aktieoptioner.
• Restricted Share Units.

Aktieoptioner, tildeles på nuværende tidspunkt direktionen. Aktieoptionerne er tildelt som et langsigtet incitamentsprogram, der skal medvirke til fastholdelse af deltageren og således afhænger af deltagerens forsatte ansættelse hos Spørger.

Hver aktieoption ydes vederlagsfrit til deltageren og giver ret til enten at tegne nye aktier i Spørger eller at købe en allerede eksisterende aktie i Spørger.

Ved tildeling er aktieoptionen betinget, så den ikke kan udnyttes til erhvervelse af aktier, før visse kriterier er opfyldt. Aktieoptionen giver ret til at erhverve aktier, når denne er modnet (vestet). En aktieoption vester ved offentliggørelsen af Spørgers årsrapport for et givet år, som forventes at finde sted cirka tre hele år fra tildelingen. Vestingen er betinget af, at deltageren fortsat er ansat i selskabet.

Når en aktieoption er vestet, så kan den efterfølgende udnyttes af deltageren.

Optionen udnyttes ved at deltageren betaler udnyttelsesprisen for hver aktieoption. Udnyttelsesprisen er fastsat til 110 pct. af aktiens værdi på tidspunktet for tildelingen. Udnyttelsen af aktieoptionerne kan ske fra dagen efter offentliggørelsen af Spørgers årsrapport og til og med fire uger fra offentliggørelsen af Spørgers årsrapport to år efter.

Idet aktieoptionerne vester efter tre år, og kan udnyttes i to år efter vestingen, løber aktieoptionerne i alt i op til fem år. Udløber en aktieoption uden at blive udnyttet, sker dette uden kompensation for deltageren.

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at der er tale om aktieoptioner ydet i ansættelsesforhold og som almindeligvis er omfattet af ligningslovens § 28.

Restricted Share Units (RSU) tildeles direktionsmedlemmer og en bred kreds af medarbejdere i selskabet. RSU’erne giver hver retten til vederlagsfrit at modtage aktier i Spørger.

Ved tildelingen er retten til at modtage aktier betinget. Forbliver deltageren ansat i selskabet i tre år fra tildelingen, så vester RSU’erne og bliver til et ubetinget løfte om at modtage aktier i Spørger.

Hver RSU, der vester, giver ret til at modtage én aktie.

Skattestyrelsen kan i det følgende lægge til grund, at der er tale om aktier ydet i et ansættelsesforhold omfattet af ligningslovens § 16 og at beskatning indtræder ved vesting, idet vesting er sammenfaldende med retserhvervelsen.

Tildelingen af aktieoptionerne og RSU’erne

Skattestyrelsen kan lægge til grund at aktieoptionerne og RSU’erne fremtidigt tildeles samme dag og på samme tidspunkt. Tildelingen finder sted ved information via e-mail, og der kan af den årsag være enkelte minutters forskel i modtagelsen af disse e-mails, men dette vil alene skyldes tekniske årsager.

Spørger har tiltænkt at udstede programmerne samtidig og betragter dermed programmerne som tildelt samtidig.

Anvendelse af ligningslovens § 7 P

Spørger planlægger at indgå aftale med hver medarbejder om anvendelse af ligningslovens § 7 P (herefter "7 P aftaler") for både aktieoptionerne og RSU’erne.

I praksis er det således intentionen, at der mellem arbejdsgiver og deltageren i programmet vil blive indgået henholdsvis én aftale om at anvende ligningslovens § 7 P på aktieoptionerne og én aftale for tildelingen af RSU’er til deltagerne. Spørger ønsker for begge tildelinger at anvende 10%-grænsen i ligningslovens § 7 P. Ligeledes ønsker Spørger at samle aftalerne om ligningslovens § 7 P for aktieoptionerne og RSU’erne i en samlet aftale.

Skattestyrelsen kan i det følgende lægge til grund at betingelserne til aftalen, anført i ligningslovens § 7 P vil være opfyldt.

Spørgers situation

I forbindelse med tildeling af henholdsvis aktieoptioner og RSU'er, skal Spørger udarbejde en aftale om anvendelse af ligningslovens§ 7 P. Dette indebærer, at Spørger på nuværende tidspunkt vil udarbejde to særskilte aftaler, hvor der kun i den ene er aftalt at anvende ligningslovens § 7 P op til 10% af en deltagers årsløn.

Spørger er imidlertid opmærksom på risikoen for, at selskabets aktier kan falde i kurs, hvilket kan medføre, at aktieoptionerne bliver værdiløse for deltagerne i aktieoptionsprogrammet. I et sådant scenarie ville det ikke være fordelagtigt for deltagerne, hvis det alene er aktieoptionerne, som originalt var omfattet af ligningslovens § 7 P, da dette ville begrænse muligheden for at anvende den skattemæssige fordel i ligningslovens § 7 P for de programmer, der er tildelt i året.

Derfor ønsker Spørger at indrette aftalerne således, at der indgås aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P på både aktieoptionerne og på RSU’er, for at der på et senere tidspunkt - efter tildelingen - kan træffes beslutning om, hvorvidt det er 7 P aftalen for RSU'erne eller aktieoptionerne, der skal ende med at finde anvendelse, og således anvende 10%-grænsen for aftale året.

Spørger ønsker således at enten samle eller indgå to aftaler om anvendelse af 10% under ligningslovens § 7 P, men at reservere sig retten til senere at lade deltageren vælge, hvilken en af aftalerne, der konkret skal omfattes af ligningslovens § 7 P, og hvilken som ikke skal omfattes af ligningslovens § 7 P.

Skatteyders repræsentant har ved sagsbehandlingen oplyst, at den enkelte medarbejder, således både optjener aktieoptioner og betingede aktier, og at der ikke vælges mellem modtagelse af de to instrumenter, men at der alene foretages et lovvalg forstået på den måde, at den enkelte medarbejder vælger hvilke aktielønsinstrumenter fra begge ordninger, der skal beskattes efter ligningslovens § 7 P. Medarbejderen har således mulighed for at "blande" aktielønsinstrumenterne fra begge aftaler, der skal omfattes af ligningslovens § 7 P.

Skattestyrelsen kan således lægge til grund, at arbejdsgiver vil have muliggjort, at deltageren senest på det tidligste skattepligtige tidspunkt skal foretage valget.

Yderligere søger Spørger at effektivisere processen ved alene at udarbejde én samlet aftale, der dækker anvendelsen af ligningslovens § 7 P for begge aktieprogrammer. Ved at gøre dette, kan Spørger optimere de administrative processer og således tildele begge aktieprogrammer i én og samme aftale med henvisning til ligningslovens § 7 P.

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at hvert instrument værdiansættes efter almindelige kendte værdiansættelsesprincipper, og at værdien af hvert instrument vil fremgå af § 7 P aftalen, således at der er klarhed for værdien på tildelingsdagen.

Aftalegrundlaget

Spørger har fremlagt udkast til diverse aftaler om tildelingen af aktiebaserede incitamenter.

Af udkast til Rammeaftale om for beskatning af aktiebaserede incitamenter fremgår bl.a. følgende:

"[…]

2. Skattemæssig behandling efter ligningslovens 7P

2.1. Parterne er enige om, at Medarbejderen på et senere tidspunkt - efter tildelingen af Instrumenterne - skal beslutte, hvilke dele af Instrumenterne der konkret skal være omfattet af ligningslovens § 7 P, jf. nærmere pkt. 2.2. Indtil dette tidspunkt er Parterne enige om, at Instrumenterne fuldt ud er omfattet af ligningslovens § 7 P.

2.2. Medarbejderen skal senest på det tidligste tidspunkt, hvor der for Medarbejderen indtræder skattepligt af et Instrument i henhold til de nærmere vilkår og betingelser, der gælder for de pågældende Instrumenter, give Selskabets bestyrelse skriftlig meddelelse (pr. mail) om, hvilke dele af de pågældende Instrumenter Medarbejderen ønsker skal være endeligt omfattet af ligningslovens § 7 P. Medarbejderen er berettiget til at lade hele eller dele af de pågældende Instrumenter være omfattet af ligningslovens § 7 P, dog således, at værdien af de pågældende Instrumenter er indenfor 10 %-grænsen i ligningslovens § 7 P i tildelingsåret, jf. nærmere opgørelse i de pågældende særskilte tildelingsaftaler. Medarbejderens meddelelse er endelig og kan ikke herefter ændres.

2.3. Selskabets bestyrelse skal skriftligt bekræfte modtagelsen af Medarbejderens meddelelse efter pkt. 2.2, inden for 5 hverdage efter modtagelsen af meddelelsen.

2.4. Såfremt Medarbejderen ikke giver Selskabets bestyrelse skriftlig meddelelse efter pkt. 2.2 inden fristens udløb, skal eventuelle tildelte RSUer i videst muligt omfang automatisk anses for at være omfattet af ligningslovens § 7 P.

2.5. Eventuelle Instrumenter, som ikke kan blive omfattet af ligningslovens § 7 P, skal automatisk anses for at være omfattet af ligningslovens § 28 eller § 16, som nærmere angivet i de pågældende særskilte tildelingsaftaler.

[…]"

Af udkast til Generelle Vilkår for Aktieoptioner fremgår bl.a. følgende:

"[…]

1.6 Disse Generelle Vilkår gælder for Aktieoptioner tildelt i 2024. Aktieoptions tildelinger, der finder sted efter den 1. januar 2025, vil ske i henhold til de generelle vilkår, der er gældende på tidspunktet for disse tildelinger.

2 Aktieoptioner

2.1 Når en Aktieoption er modnet og ikke bortfaldet i henhold til disse Generelle Vilkår, og forudsat at betingelserne i nedenstående pkt. 2.5 er opfyldt, giver Aktieoptionerne Deltageren en ret til mod betaling af Udnyttelseskursen (som defineret nedenfor) at erhverve et antal aktier svarende til antallet af modnede Aktieoptioner i overensstemmelse med bestemmelserne i disse Generelle Vilkår og det Individuelle Tildelingsbrev.

2.2 Værdien af Aktieoptionerne og antallet af Aktieoptioner, der tildeles Deltageren, beregnes i overensstemmelse med Black & Scholes' værdiansættelsesmodel baseret på den volumenvægtede gennemsnitskurs (VWAP) for Selskabets aktier som noteret på Nasdaq Copenhagen i en periode på fem (5) handelsdage i rimelig tid før tildelingen, eller en anden periode som fastsat af Bestyrelsen.

2.3 Tildelingen af Aktieoptioner under LTIP vil være vederlagsfri for Deltagerne.

2.4 Udnyttelseskursen for Aktieoptionerne vil svare til 110% af den volumenvægtede gennemsnitlige aktiekurs for Selskabets aktier, der handles på Nasdaq Copenhagen på de fem (5) handelsdage i rimelig tid før tildelingen, eller en anden periode som fastsat af Bestyrelsen ("Udnyttelseskursen").

2.5 Betingelser for modning af Aktieoptioner

2.5.1 Deltageren er berettiget til at udnytte Aktieoptioner som anført i det Individuelle Tildelingsbrev, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

(a)   Deltagerens ansættelse hos Koncernen fortsætter i en sammenhængende periode frem til og med offentliggørelsen af Selskabets årsrapport for 2026 ("Modningsperioden"), eller Deltageren bliver Good Leaver (som defineret nedenfor) i Modningsperioden, og i så fald modnes kun en forholdsmæssig andel af Aktieoptionerne, som beskrevet i pkt. 4.1 nedenfor, og

(b)   Deltageren har i enhver henseende opfyldt disse Generelle Vilkår.

[…]

3.2 Modnede Aktieoptioner kan efter udløbet af Modningsperioden udnyttes fra dagen efter offentliggørelsen af Selskabets årsrapport for 2026 og til med 4 uger efter offentliggørelsen af Selskabets årsrapport for 2028 ("Udnyttelsesperioden"), dog således at Udnyttelsesperioden automatisk forlænges til og med næste handelsvindue, der er gældende i henhold til de interne regler om insiderhandel, såfremt Deltagerne er forhindret i at udnytte Aktieoptionerne som følge af intern viden vedrørende Selskabet, jf. pkt. 3.4.

[…]

4 Fortsat ansættelse eller Good Leaver

4.1 Såfremt Deltagerens ansættelsesforhold hos Koncernselskabet ophører, fordi (i) Deltageren fratræder ved egen opsigelse som følge af væsentlig misligholdelse fra Koncernselskabets side, (ii) Koncernselskabet opsiger Deltageren, og denne opsigelse ikke er begrundet i Deltagerens misligholdelse af sine forpligtelser over for Koncernselskabet, (iii) Deltageren går på pension, fordi Deltageren har nået den af Koncernselskabet fastsatte pensionsalder, eller fordi Deltageren er berettiget til folkepension, eller (iv) Deltageren afgår ved døden (Deltageren vil i de tilfælde, der er beskrevet under dette pkt. 4.1(i)-(iv), blive betragtet som "Good Leaver"), vil Deltageren (eller boet efter Deltageren afhængig af omstændighederne) beholde retten til at udnytte allerede modnede Aktieoptioner, eller - såfremt Modningsperioden ikke er udløbet - fastholde sin ret til at udnytte ikke modnede Aktieoptioner, ved Modningsperiodens udløb, i henhold til bestemmelserne i det Individuelle Tildelingsbrev og disse Generelle Vilkår. Uagtet ovenstående vil Deltagerens ret til at udnytte ikke modnede Aktieoptioner, såfremt Deltageren bliver Good Leaver under Modningsperioden, blive beregnet forholdsmæssigt fra Modningsperiodens begyndelse og frem til det tidligste af (i) ansættelsesforholdets ophør, eller (ii) tidspunktet for Deltager fritstilles.

4.2 Såfremt Deltageren ikke reelt forlader arbejdsmarkedet ved sin fratrædelse fra Koncernselskabet i henhold til ovenstående pkt. 4.1, men derimod efter sin fratrædelse fra Koncernselskabet tager ansættelse hos en anden arbejdsgiver eller arbejder som selvstændig, kan Koncernselskabet efter eget skøn beslutte, at ikke modnede Aktieoptioner bortfalder uden ret til kompensation.

4.3 Såfremt ansættelsen ophører af andre årsager end de i pkt. 4.1 anførte, herunder på grund af Deltagerens egen opsigelse eller misligholdelse af sine forpligtelser over for Koncernselskabet, vil eventuelle ikke udnyttede Aktieoptioner (såvel modnede som ikke modnede) bortfalde uden varsel og uden ret til at modtage kompensation med virkning fra opsigelsestidspunktet, medmindre Bestyrelsen træffer anden beslutning herom.

4.4 Derudover vil ikke udnyttede Aktieoptioner bortfalde uden varsel og uden ret til kompensation, hvis Deltageren under sin ansættelse hos Koncernselskabet eller efter ansættelsesforholdets ophør, men imens Deltageren har ikke udnyttede Aktieoptioner, (i) overtræder en konkurrenceklausul og/eller en kundeklausul fastsat i Deltagerens ansættelseskontrakt eller direktørkontrakt, eller på anden måde bryder sin loyalitetspligt over for Koncernselskabet, (ii) videregiver eller på anden måde misbruger fortrolig information, uanset om denne er givet skriftligt eller mundtligt, herunder men ikke begrænset til finansielle oplysninger, forretningshemmeligheder og andre fortrolige forretningsmæssige oplysninger vedrørende Koncernen, (iii) overtræder Koncernens compliance-politikker, eller (iv) overtræder Koncernens regnskabsregler, herunder rapporteringsreglerne.

5 Kontant afregning

5.1 Selskabet kan vælge at afregne Aktieoptioner kontant i stedet for at tildele aktier til Deltageren ved en udnyttelse. I sådanne tilfælde afregner Selskabet eller Koncernselskabet et kontant beløb beregnet på baggrund af den volumenvægtede gennemsnitskurs for Selskabets aktier noteret på Nasdaq Copenhagen A/S i løbet af de seneste fem (5) handelsdage forud for Modningsperiodens udløb, med fradrag af Udnyttelseskursen. Selskabet og/eller Koncernselskabet er berettiget til at fradrage eventuel skat i de afregnede kontantbeløb.

6 Clawback

6.1 Såfremt Selskabet og/eller Koncernselskabet kan påvise, at grundlaget for tildeling af Aktieoptioner eller betingelserne for modning af eventuelle Aktieoptioner sker på grundlag af svig, bevidst uredelighed, grov misligholdelse, ukorrekte eller misvisende oplysninger, eller at betingelserne på anden vis ikke er opfyldt, er Selskabet og/eller Koncernselskabet berettiget til, under særlige omstændigheder som fastlagt af Bestyrelsen, (a) at betragte de pågældende Aktieoptioner som bortfaldet uden yderligere varsel eller kompensation til Deltageren, (b) at foretage omberegning og/eller justering af antallet af tildelte Aktieoptioner, og/eller (c) at stille krav om tilbagelevering til Selskabet af eventuelle aktier, som Deltageren har modtaget efter udnyttelse af Aktieoptionerne eller tilbagebetaling af et afregnet kontantbeløb.

[…]"

Af udkast til Generelle Vilkår for Betingede Aktier fremgår bl.a. følgende:

"[…]

1.6 Disse Generelle Vilkår gælder for RSUs tildelt i 2024. RSU-tildelinger, der finder sted efter den 1. januar 2025, vil ske i henhold til de generelle vilkår, der er gældende på tidspunktet for disse tildelinger.

2 Restricted Share Units

2.1 Når en RSU er modnet og ikke bortfaldet i henhold til disse Generelle Vilkår, og forudsat at betingelserne i nedenstående pkt. 2.4 er opfyldt, giver RSUs Deltageren en ret til uden betaling at modtage et antal aktier svarende til antallet af modnede RSUs i overensstemmelse med bestemmelserne i disse Generelle Vilkår og det Individuelle Tildelingsbrev.

2.2 Aktiekursen, der anvendes til beregning af værdien af RSU'erne og det underliggende antal aktier, der tildeles Deltageren, vil være baseret på den volumenvægtede gennemsnitskurs (VWAP) for Selskabets aktier som noteret på Nasdaq Copenhagen i en periode på fem (5) handelsdage i rimelig tid før tildelingen, eller en anden periode som fastsat af Bestyrelsen.

2.3 Tildelingen af RSU'er under LTIP vil være vederlagsfri for Deltagerne.

2.4 Betingelser for modning af RSUs

2.4.1 Deltageren er berettiget til at modtage RSUs som anført i det Individuelle Tildelingsbrev, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

(a) Deltagerens ansættelse i Koncernen fortsætter i en sammenhængende periode frem til og med offentliggørelsen af Selskabets årsrapport for 2026 ("Modningsperioden"), eller Deltageren bliver Good Leaver (som defineret nedenfor) i Modningsperioden, og i så fald modnes kun en forholdsmæssig andel af RSUs, som beskrevet i pkt. 4.1 nedenfor, og

(b) Deltageren har i enhver henseende opfyldt disse Generelle Vilkår.

[…]

3.3 For at være berettiget til at modtage de modnede RSUs i henhold til pkt.3.2, skal Deltageren følge Selskabets anvisninger. Hvis Deltageren undlader rettidigt at følge Selskabets anvisninger, er Selskabet berettiget til at betragte retten til at modtage aktier på grundlag af modnede RSUs som bortfaldet uden yderligere varsel og uden kompensation til Deltageren. Såfremt Deltageren undlader at følge Selskabets anvisninger, kan hverken Selskabet, øvrige Koncernselskaber eller disses repræsentanter ifalde ansvar for manglende levering af aktier på grundlag af modnede RSUs til Deltageren.

[…]

4 Fortsat ansættelse eller Good Leaver

4.1 Såfremt Deltagerens ansættelsesforhold hos Koncernselskabet ophører, fordi (i) Deltageren fratræder ved egen opsigelse som følge af væsentlig misligholdelse fra Koncernselskabets side, (ii) Koncernselskabet opsiger Deltageren, og denne opsigelse ikke er begrundet i Deltagerens misligholdelse af sine forpligtelser over for Koncernselskabet, (iii) Deltageren går på pension, fordi Deltageren har nået den af Koncernselskabet fastsatte pensionsalder, eller fordi Deltageren er berettiget til folkepension, eller (iv) Deltageren afgår ved døden (Deltageren vil i de tilfælde, der er beskrevet under dette pkt.  4.1(i)-(iv), blive betragtet som "Good Leaver"), vil Deltageren (eller boet efter Deltageren afhængig af omstændighederne) fastholde sin ret til RSUs og i forlængelse heraf de underliggende aktier til disse RSUs, ved Modningsperiodens udløb, i henhold til bestemmelserne i det Individuelle Tildelingsbrev og disse Generelle Vilkår. Uagtet ovenstående vil Deltagerens ret til at modtage RSUs, såfremt Deltageren er Good Leaver, blive beregnet forholdsmæssigt, dog kun fra Modningsperiodens begyndelse og frem til det tidligste af (i) ansættelsesforholdets ophør, eller (ii) tidspunktet for Deltager fritstilles.

4.2 Såfremt Deltageren ikke reelt forlader arbejdsmarkedet ved sin fratrædelse fra Koncernselskabet i henhold til ovenstående pkt. 4.1, men derimod efter sin fratrædelse fra Koncernselskabet tager ansættelse hos en anden arbejdsgiver eller arbejder som selvstændig, kan Koncernselskabet efter eget skøn beslutte, at ikke modnede RSUs bortfalder uden ret til kompensation.

4.3 Såfremt ansættelsen ophører af andre årsager end de i pkt. 4.1 anførte, herunder på grund af Deltagerens egen opsigelse eller misligholdelse af sine forpligtelser over for Koncernselskabet, vil eventuelle ikke modnede RSUs bortfalde uden varsel og uden ret til at modtage kompensation med virkning fra opsigelsestidspunktet, medmindre Bestyrelsen træffer anden beslutning herom.

4.4 Derudover vil ikke modnede RSUs bortfalde uden varsel og uden ret til kompensation, hvis Deltageren under sin ansættelse hos Koncernselskabet eller efter ansættelsesforholdets ophør, men imens Deltageren har ikke-modnede RSUs, (i) overtræder en konkurrenceklausul og/eller en kundeklausul fastsat i Deltagerens ansættelseskontrakt eller direktørkontrakt, eller på anden måde bryder sin loyalitetspligt over for Koncernselskabet, (ii) videregiver eller på anden måde misbruger fortrolig information, uanset om denne er givet skriftligt eller mundtligt, herunder men ikke begrænset til finansielle oplysninger, forretningshemmeligheder og andre fortrolige forretningsmæssige oplysninger vedrørende Koncernen, (iii) overtræder Koncernens compliance-politikker, eller (iv) overtræder Koncernens regnskabsregler, herunder rapporteringsreglerne.

5 Kontant afregning

5.1 Selskabet kan vælge at afregne RSUs kontant i stedet for at tildele aktier til Deltageren ved Modningsperiodens udløb. I sådanne tilfælde afregner Selskabet eller Koncernselskabet et kontant beløb beregnet på baggrund af den volumenvægtede gennemsnitskurs for Selskabets aktier noteret på Nasdaq Copenhagen A/S i løbet af de seneste fem (5) handelsdage forud for Modningsperiodens udløb. Selskabet og/eller Koncernselskabet er berettiget til at fradrage eventuel skat i de afregnede kontantbeløb.

6 Clawback

6.1 Såfremt Selskabet og/eller Koncernselskabet kan påvise, at grundlaget for tildeling af RSUs eller betingelserne for modning af eventuelle RSUs sker på grundlag af svig, bevidst uredelighed, grov misligholdelse, ukorrekte eller misvisende oplysninger, eller at betingelserne på anden vis ikke er opfyldt, er Selskabet og/eller Koncernselskabet berettiget til, under særlige omstændigheder som fastlagt af Bestyrelsen, (a) at betragte de pågældende RSUs som bortfaldet uden yderligere varsel eller kompensation til Deltageren, (b) at foretage omberegning og/eller justering af antallet af tildelte RSUs, og/eller (c) at stille krav om tilbagelevering til Selskabet af eventuelle aktier, som Deltageren har modtaget efter modning af RSUs eller tilbagebetaling af et afregnet kontantbeløb.

[…]"

Af udkast til Tildeling af aktieoptioner fremgår bl.a. følgende:

"[…]

1 Tildelinger og vederlag

1.1  Medarbejderen har d.d. ("Tildelingsdatoen") og samtidigt med denne Aftale

indgåelse modtaget en tildeling på i alt [antal] Aktieoptioner ("Tildelingen").

1.2  Medarbejderen vil alene være berettiget til at udnytte de tildelte Aktieoptioner,

såfremt Medarbejderens ansættelse i Selskabet eller et hermed forbundet koncernselskab fortsætter i en sammenhængende periode, der løber fra Tildelingsdatoen og frem til dagen efter offentliggørelse af Selskabets årsrapport for 2026 ("Modningsperioden"), eller Medarbejderen bliver Good Leaver (som defineret i de Generelle Vilkår) i Modningsperioden. I tilfældet af, at Medarbejderen bliver Good Leaver i Modningsperioden har Medarbejderen alene ret til at udnytte en forholdsmæssig andel af de tildelte Aktieoptioner.

1.3 De tildelte Aktieoptioner kan efter udløbet af Modningsperioden udnyttes fra dagen efter offentliggørelsen af Selskabets årsrapport for 2026 og til med 4 uger efter offentliggørelsen af Selskabets årsrapport for 2028.

1.4 For hver Aktieoption, der modner og ikke bortfalder i henhold til de Generelle Vilkår, er Medarbejderen berettiget til indenfor udnyttelsesperioden at købe en (1) almindelig aktie i Selskabet a nominelt DKK (…) (enkeltvis en "Aktie" og tilsammen "Aktierne") for en pris per Aktie på DKK [indsæt udnyttelseskurs].

1.5 Selskabet er noteret på Nasdaq Copenhagen, hvor selskabets aktier handles under ISIN-koden (…).

[…]

2.3 Selskabet og Medarbejderen har aftalt, at ligningslovens § 7 P ("7 P") i videst muligt omfang skal anvendes på Medarbejderens aktiebaserede incitamenter i Selskabet, herunder de tildelte Aktieoptioner, mens det resterende antal tildelte Aktieoptioner skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, medmindre Medarbejderen træffer et andet valg, jf. nærmere Rammeaftalen.

[…]

2.5 Hvis værdien af de tildelte Aktieoptioner overstiger 10% af Medarbejderens årsløn ("10%-Grænsen"), vil den andel, der overstiger 10%, ikke være omfattet af 7 P, men vil derimod være omfattet af de almindelige danske skatteregler, og vurderes at være omfattet af ligningslovens § 28 og beskattes som lønindkomst, når og hvis de udnyttes. En eventuel efterfølgende værdistigning på Aktierne beskattes som aktieindkomst ved salg af Aktierne.

2.5.1 Selskabet har på baggrund af Aktiernes lukkekurs på Nasdaq Copenhagen den [dato], DKK [kurs], og Black Scholes beregningsmodel opgjort værdien per tildelt Aktieoption til DKK [angiv værdi] i henhold til 7 P. Selskabet har på baggrund heraf samtidigt, og i henhold til 7 P, opgjort værdien af det samlede antal tildelte Aktieoptioner til DKK [angiv værdi] ("Tildelingens Skatteværdi"). 

[…]"

Af udkast til Tildeling af betingede aktier fremgår bl.a. følgende:

"[…]

1 Tildelinger og vederlag

1.1  Medarbejderen har d.d. ("Tildelingsdatoen") og samtidigt med denne Aftales indgåelse modtaget en tildeling på i alt [antal] RSUer i henhold til LTIP ("Tildelingen").

1.2  Tildelingen vil give Medarbejderen ret til vederlagsfrit at modtage et antal aktier i Selskabet, såfremt de nedenfor i punkt 1.3 nævnte modningsbetingelser opfyldes.

1.3  Medarbejderen vil være berettiget til at modtage de tildelte RSUer hvis følgende betingelser opfyldes:

(a)   Medarbejderens ansættelse i Selskabet eller et hermed forbundet koncernselskab fortsætter i en sammenhængende periode frem til og med offentliggørelsen af Selskabets årsrapport for 2026 ("Modningsperioden"), eller Medarbejderen bliver Good Leaver (som defineret i de Generelle Vilkår) i Modningsperioden. Hvis Medarbejderen bliver Good Leaver modtager Medarbejderen alene en forholdsmæssig andel af de tildelte RSU’er, og

(b)   Medarbejderen har i enhver henseende opfyldt de Generelle Vilkår.

1.4 For hver RSU, som modner og ikke bortfalder, vil Medarbejderen være berettiget til at modtage en (1) almindelig aktie i Selskabet. De maksimale antal aktier i Selskabet, som Medarbejderen kan opnå i henhold til tildelingen ("Aktierne"), svarer således til det tildelte antal RSUer. Aktierne leveres til Medarbejderen efter Modningsperiodens udløb.

1.5 Hver af Aktierne har en nominel stykstørrelse på DKK (…).

1.6 Selskabet er noteret på Nasdaq Copenhagen, hvor Selskabets aktier handles under ISIN- koden (…).

[…]

2.3 Det er aftalt mellem Selskabet og Medarbejderen, at ligningslovens § 7 P ("7 P") i videst muligt omfang skal anvendes på Medarbejderens aktiebaserede incitamenter i Selskabet, herunder de tildelte RSUer, og at Selskabet og Medarbejderen er forpligtet til at opfylde bestemmelserne i 7 P, stk. 2, nr. 2-7, således at Medarbejderen i videst muligt omfang beskattes af de tildelte RSUer i henhold til 7 P, medmindre Medarbejderen træffer et andet valg, jf. nærmere Rammeaftalen.

2.4 Hvis værdien af de tildelte RSUer overstiger 10% af Medarbejderens årsløn ("10%- Grænsen"), vil den andel, der overstiger 10%, ikke være omfattet af 7 P, men vil derimod være omfattet af de almindelige danske skatteregler og vurderes at være omfattet af ligningslovens § 16.

2.5 Lukkekursen på Spørgers aktier på Nasdaq Copenhagen udgør den [dato] DKK [kurs], hvilket er den sidst kendte lukkekurs inden Tildelingsdatoen. Selskabet har på baggrund af denne kurs opgjort den samlede værdi af de tildelte RSUer i henhold til 7 P til DKK [samlet værdi] ("Tildelingens Skatteværdi").

[…]"

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Anvendelsen af ligningslovens § 7 P er begrænset, så alene aktieoptioner og RSU’er med en værdi op til 10 % af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor 7 P aftalen indgås, kan omfattes i henhold til ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2. De særlige regler om tildeling af værdier op til 20 % eller 50 % af den ansattes årsløn finder ikke anvendelse for Spørgers aktieprogrammer.

I det omfang værdien af de tildelte aktieoptioner eller RSU’er overstiger den i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2 fastsatte grænse, finder de almindelige regler i ligningslovens §§ 28 og 16 anvendelse.

Det er i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1 anført, hvilke parter en aftale om ligningslovens § 7 P skal indgås mellem, samt hvad 7 P aftalen skal indeholde. Der er hertil anført, at vederlaget skal være entydigt identificeret. Skattestyrelsen kan som nævnt lægge til grund, at betingelserne i ligningslovens § 7 P er opfyldt.

Det følger af bemærkningerne til ligningslovens § 7 P, at: "Hvis 10 pct.s-grænsen overskrides, er konsekvensen, at tildelte aktier m.v. op til de 10 pct. af årslønnen omfattes af den foreslåede ordning, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, mens den overskydende del bliver omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i ligningslovens § 16, eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne er opfyldt…".

Yderligere er anført i bemærkningerne, at: "Hvis 10 pct.s-grænsen overskrides, og ydes vederlaget i henhold til to (eller flere) aftaler, anvendes i praksis LIFO-princippet ved afgørelsen af, hvilken aftale, der ikke omfattes af den foreslåede ordning. Er der kun indgået én aftale, og består vederlaget af både aktier og købe- og tegningsretter, bestemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfattes af den foreslåede ordning."

Det bemærkes, at der i bemærkningerne beskrives en situation hvor et selskab, kan have to programmer, som begge er omfattet af ligningslovens § 7 P. Således bemærkes det videre, at hvis der er indgået mere end én aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P, vil man som udgangspunkt være underlagt LIFO-princippet (Last in, first out) og dermed vil 7 P aftalen af ældste dato, gå forud for en 7 P aftale af nyeste dato.

Det er således Spørgers forståelse, at hvis der er indgået 7 P aftaler på forskellige tidspunkter, så er udgangspunktet, at det er den 7 P aftale, der er indgået først, der anvendes - og dermed vil instrumenter, der enten falder ud over 10% grænsen eller som er tildelt på et senere tidspunkt i stedet være omfattet af de almindelige regler i enten ligningslovens §§ 28 og 16.

Skattestyrelsen har i sit bindende svar SKM2021.526.SR anført, at der kan indgås to aftaler om to forskellige tildelinger af aktievederlag, omfattet af ligningslovens § 7 P. Skattestyrelsen betinger dog dette af, at værdien af det samlede vederlag for begge aftaler, i samme år, ikke samlet må overstige 10 pct. af den ansattes årsløn på aftaletidspunktet.

Det anføres at: "Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kan indgås to aftaler om to forskellige tildelinger af aktievederlag, omfattet af ligningslovens § 7 P, når værdien af det samlede vederlag for begge aftaler, i samme år, ikke samlet overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på aftaletidspunktet."

Spørger forstår således, med Skattestyrelsens svar og bemærkningerne, som anført ovenfor, at et samlet vederlag i to eller flere 7 P aftaler aldrig, vil kunne overgå grænsen på 10 % til en deltager i begge programmer i samme indkomstår. Spørger er således opmærksom på, at hver medarbejder alene har én årlig grænse. Dermed bør det ikke have betydning, om Spørger indgår to aftaler om brugen af ligningslovens § 7 P, forudsat at antallet af henholdsvis RSU'er og aktieoptioner aldrig overgår grænsen på 10 % i indkomståret.

Da spørger har til hensigt at tildele aktieoptionerne og RSU'erne samtidigt, er det Spørgers opfattelse, at anvendelsen af LIFO-princippet ikke finder anvendelse i den aktuelle situation. Dermed forstået, at når LIFO-princippet ikke finder anvendelse herpå, bør det på et senere tidspunkt være muligt at bestemme, hvilken af de to 7 P aftaler, man vælger at gøre gældende.

Således mener Spørger ikke, at der er en forhindring i at udarbejde to særskilte 7 P aftaler, som begge tildeler vederlag til op til 10 % af deltagerens årsløn, når det i øvrigt aldrig vil være tilfældet, at en deltager samlet vil modtage et vederlag, som overgår 10 % af deltagerens årsløn.

Effekten af ovenstående vil blot være, at Spørger på et senere tidspunkt end tildelingstidspunktet kan administrere aktieoptionerne og RSU'erne, således at henholdsvis aktieoptionerne og/eller RSU'erne med en samlet værdi på højst 10% i aftale året ender med at være omfattet af ligningslovens § 7 P.

Det bemærkes, at Spørger er indforstået med, at såfremt aktieoptionerne udnyttes eller RSU'erne retserhverves, og beskatning under de almindelige bestemmelser ville finde anvendelse, vil dette udgøre tidspunktet for, hvornår der senest skal tages stilling til, om enten aktieoptionerne eller RSU'erne skal omfattes af ligningslovens § 7 P.

Det er således Spørgers forståelse, at det er muligt at udarbejde to aftaler omfattet af ligningslovens § 7 P, som begge muliggør, at vederlaget kan være omfattet af 10 %-grænsen for først på et senere tidspunkt at vælge, hvilken 7 P aftale som Spørger ønsker, skal have effekt, med det forbehold, at det dog sikres, at 10 %- grænsen for aftale året alene maksimalt benyttes én gang for hver deltager.

Vi bemærker desuden at det er vores overbevisning, at det aftaleretlige grundprincip i, at en aftale altid kan ændres eller ophæves ved gensidig aftale mellem parterne, synes at tale for ovenstående betragtninger, om at man kan vælge at benytte den aftale om ligningslovens § 7 P, som parterne gensidigt ønsker at gøre brug af.

I Spørgers tilfælde, vil det gøre sig gældende ved at en deltager og Spørger gensidigt bliver enige om at den ene aftale om ligningslovens § 7 P, ikke skal gøres gældende.

Som redegjort for om aktieoptionerne, så er udnyttelsesprisen 110% af aktiens værdi på tildelingstidspunktet. Aktieoptionerne vil derfor, for en deltager, alene udgøre en værdi, når aktiens værdi er steget med mere end 10% fra tildelingen og til udnyttelsen. Der hersker således en reel risiko for at optionerne ikke kan udnyttes og må blive betragtet som værdiløse.

Det er således ved brugen af aktieoptioner et stærkt incitament for en medarbejder, men også en væsentlig risiko for at aktieoptionen ikke har en fremtidig værdi. Man ønsker således hermed, blot at reservere medarbejdernes muligheder for at omfatte RSU’er i stedet for ved på et senere tidspunkt at vælge hvilken aftale man mellem parterne ønsker at realisere.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det fremgår ikke i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1-7 at det ikke er muligt at aftale anvendelse ligningslovens § 7 P i én samlet aftale for RSU’er og aktieoptioner.

Det følger af bemærkningerne 2F 3 til bestemmelsen, at: "Der stilles en række krav til aftalens indhold. Det skal efter 1. pkt. fremgå af aftalen, at parterne er bundet til at overholde de vilkår, der fremgår af nr. 2-7. Efter 2. pkt. er det et krav, at vederlaget er entydigt fastsat i aftalen. Derudover skal det efter 3. pkt. fremgå, om vederlaget er en aktie eller en købe- eller tegningsret hertil, og i hvilket selskab der er eller kan erhverves aktier. Endvidere skal den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien fremgå af aftalen, eller, hvor vederlaget består af en købe- eller tegningsret, den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til at erhverve. Endelig skal det, hvis udnyttelseskursen kendes, fremgå af aftalen, hvilken værdi vederlaget har, eller såfremt kun principperne for fastsættelse af udnyttelseskursen er fastlagt, da disse."

Yderligere anføres i bemærkningerne, at: "Der stilles ikke formkrav til den aftale, som den ansatte og selskabet skal indgå, ligesom der heller ikke stilles krav om, at aftalen skal være affattet på dansk."

Det, at der ikke stilles formkrav, bør i sig selv muliggøre at ét faktisk dokument godt kan rumme to aktielønsprogrammer, forudsat dog, at betingelserne efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1-7 i øvrigt er opfyldt for så vidt angår begge programmer og at det entydigt er klart hvilke vilkår der hører til hvilket program, samt at vederlaget er entydigt identificeret i aftalen.

Der er med denne tilgang alene forsøgt at forenkle processen for tildelingen af en aftale om ligningslovens § 7 P, og der er med den ønskede tilgang således ikke søgt at opnå nogen anden skattemæssig fordel andet end den som ligningslovens § 7 P i øvrigt oprindeligt har været tiltænkt.

Det er således Spørgers opfattelse, at det bør være muligt at udarbejde én samlet aftale om anvendelsen af ligningslovens § 7 P for to aktieprogrammer, når betingelserne i ligningslovens § 7 P i øvrigt er opfyldt.

Spørger har i høringssvar anmodet om, at det i svaret præciseres, at retserhvervelsestidspunktet for aktieoptionerne ikke er det faktiske udnyttelsestidspunkt, men derimod i denne sag på "det først mulige udnyttelsestidspunkt".

Dette begrundes med, at da udnyttelsesperioden for aktieoptionerne løber fra dagen efter offentliggørelsen af Spørgers årsrapport i det relevante år og til og med fire uger efter offentliggørelsen af Spørgers årsrapport to år efter, vil det først mulige udnyttelsestidspunkt være dagen efter offentliggørelse af årsrapporten. Dette tidspunkt er efter de betingede aktiers modningstidspunkt, hvorfor retserhvervelsestidspunktet for de betingede aktier fortsat vil være det tidligste tidspunkt. Det er således alene for at undgå nogen form for tvivl om retserhvervelsestidspunktet for aktieoptionerne.

Betingelserne for modning er opfyldt ved modningsperiodens udløb. Begrænsningerne i udnyttelsesperioden (handelsvinduer, insiderregler) er praktiske begrænsninger, ikke suspensive betingelser der udskyder selve retserhvervelsen.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja"

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der kan indgås aftaler efter ligningslovens § 7 P, på to aktieprogrammer på samme tid, der begge fuldt bruger 10 pct.s-grænsen under ligningslovens § 7 P, for først på et senere tidspunkt at vælge, hvilke aktielønsinstrumenter fra de to aftaler, der skal beskattes efter ligningslovens § 7 P, således at det dog sikres at, 10 pct.s-grænsen for aftaleåret alene benyttes en gang.

Begrundelse

Ligningslovens § 7 P giver mulighed for at udskyde beskatningen af tildelte aktier og købe- og tegningsretter til det tidspunkt, hvor aktierne sælges.

Bestemmelsen i ligningsloven § 7 P blev indsat ved lov nr. 430 af 18. maj 2016 om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger). Hovedprincippet for indsættelsen af bestemmelsen var at give mulighed for, at personer, der som led i deres ansættelsesforhold modtager et vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke skal lønbeskattes af den modtagne værdi, hvis visse betingelser er opfyldt. I stedet vil vederlaget blive beskattet som aktieindkomst og beskatningen vil ske i henhold til aktieavancelovens regler herom. Herved sker der også en udskydelse af beskatningstidspunktet til, at aktierne sælges, og der således er likviditet fra salget til at betale aktieindkomstskatten. Grundtanken i ligningslovens § 7 P er derfor, at medarbejderen under visse betingelser undgår lønaccessoriebeskatning af aktier eller købe- og tegningsretter tildelt i ansættelsesforhold.

Der er en række betingelser, som skal være opfyldt for, at ligningslovens § 7 P kan anvendes. Hvis betingelserne i ligningslovens § 7 P ikke er opfyldt, vil der ske beskatning efter ligningslovens § 16 eller § 28.

Det er i nærværende sag oplyst, at der ønskes indgået to aftaler om aktieløn. I begge aftaler vil det fremgå, at anvendelse af ligningslovens § 7 P er aftalt.

Af bemærkningerne til lov nr. 430 af 18. maj 2016, se LFF 2016-03-30 nr. 149 fremgår følgende om indgåelse af flere aftaler om aktieløn, der ønskes omfattet af ligningslovens § 7 P:

" […]

Hvis 10 pct.s-grænsen overskrides, og ydes vederlaget i henhold til to (eller flere) aftaler, anvendes i praksis LIFO-princippet ved afgørelsen af, hvilken aftale, der ikke omfattes af den foreslåede ordning. Er der kun indgået én aftale, og består vederlaget af både aktier og købe- og tegningsretter, bestemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfattes af den foreslåede ordning."

[…]

Hvis parterne indgår en ny aftale om aktieløn i de efterfølgende retserhvervelsesår, skal der tages højde for »den gamle« aftale i relation til 10 pct.s-grænsen i de år, hvor de to aftaler løber parallelt. Det vil sige, at de »ældste« aktier indgår først ved afgørelsen af, om de tildelte aktier kan rummes inden for grænsen på 10 pct. af årslønnen i det pågældende år."

Det fremgår således indirekte af bemærkningerne til loven, at der kan indgås flere sideløbende § 7 P aftaler. Er der indgået flere aftaler om tildeling af aktieløn gælder det herefter, at den ældste aftale om aktieløn først bliver omfattet af ligningslovens § 7 P ved vurderingen af, om 10 pct.s-grænsen overskrides.

I SKM2021.526.SR fandt Skatterådet således, at spørger kunne indgå to aftaler ad to omgange om aktieløn fra to forskellige aktietildelinger omfattet af ligningslovens § 7 P, når værdien af det samlede vederlag for begge aftaler ikke i samme år oversteg 10 pct. af den ansattes årsløn på de tidspunkter, hvor de to aftaler var indgået.

Krav om at vederlaget er entydigt identificeret

Det er bl.a. en betingelse for at anvende ligningslovens § 7 P, at vederlaget er entydigt identificeret i aftalen. Dette indebærer bl.a., at aftalen skal indeholde oplysninger om vederlagets art.

Det er i nærværende sag oplyst, at de to aftaler om aktieløn ønskes indgået samtidigt:

1.     Den ene aftale tildeler vederlagsfrit aktieoptioner. Aktieoptionerne giver efter en modningsperiode ret til at erhverve aktier til en udnyttelseskurs på 110 pct. af aktiens værdi på tidspunktet for tildelingen. Udnyttelse af optionerne er betinget af, at Medarbejderens ansættelse i Selskabet eller et hermed forbundet koncernselskab fortsætter i en sammenhængende periode, der løber fra Tildelingsdatoen og frem til dagen efter offentliggørelse af Selskabets årsrapport for 2026 ("Modningsperioden"), eller Medarbejderen bliver Good Leaver (som defineret i de Generelle Vilkår) i Modningsperioden. Modningsperioden vil efter det oplyste udgøre ca. 3 år. Udnyttelse kan ske fra dagen efter offentliggørelse af Spørgers årsrapport og til og med fire uger fra offentliggørelsen af Spørgers årsrapport for 2028.

2.     Den anden aftale tildeler vederlagsfrit Restricted Share Units (betingede aktier), som hver giver ret til at modtage aktier i spørger. De betingede aktier er betinget af, at Medarbejderens ansættelse i Selskabet eller et hermed forbundet koncernselskab fortsætter i en sammenhængende periode frem til og med offentliggørelsen af Selskabets årsrapport for 2026 ("Modningsperioden"), eller Medarbejderen bliver Good Leaver (som defineret i de Generelle Vilkår) i Modningsperioden. Modningsperioden vil efter det oplyste udgøre ca. 3 år.

I begge aftaler vil det som nævnt fremgå, at anvendelse af ligningslovens § 7 P er aftalt. Medarbejderne vil efter det oplyste have krav på fuld opfyldelse af aktieløn efter begge aftaler.

I nærværende sag skal medarbejderen i henhold til rammeaftalen efter tildelingen og senest på det tidligste tidspunkt, hvor der for medarbejderen indtræder skattepligt af en af aftalerne, vælge hvilke dele af aftalerne den enkelte medarbejder ønsker skal være endeligt omfattet af ligningslovens § 7 P, jf. udkast til Rammeaftale for beskatning af aktielønnen, punkt 2.1. Medarbejderen er berettiget til at lade hele eller dele af de pågældende instrumenter være omfattet af ligningslovens § 7 P, jf. Rammeaftalens punkt 2.2.

Det er til brug for sagens behandling oplyst, at den enkelte medarbejder, således både optjener aktieoptioner og betingede aktier, og at der ikke vælges mellem modtagelse af de to instrumenter, men at der alene foretages et lovvalg forstået på den måde, at den enkelte medarbejder vælger hvilke aktielønsinstrumenter fra begge ordninger, der skal beskattes efter ligningslovens § 7 P. Medarbejderen har således mulighed for at "blande" aktielønsinstrumenterne fra begge aftale, og vælge hvilke instrumenter, der skal beskattes efter ligningslovens § 7 P.

Da der er en sådan indbyrdes sammenhæng mellem de to aftaler, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er aftalt tildeling af to forskellige aktielønsinstrumenter samtidig, og at aftalerne i relation til ligningslovens § 7 P skal ses under ét og vurderes som én samlet aftale.

At vederlaget skal være entydigt identificeret i aftalen, indebærer som nævnt bl.a. at aftalen skal indeholde oplysninger om vederlagets art, dvs. oplysninger om der er tale om aktier eller købe- eller tegningsretter (Skattestyrelsens fremhævning). Videre skal aftalen bl.a. indeholde oplysninger om vederlagets værdi i form af den nominelle størrelse, stykværdi og/eller udnyttelses-/tegnings-/købskurs. Desuden skal det fremgå hvilket selskab, der erhverves aktier i, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, 3. pkt. Kravene skal være opfyldt på aftaletidspunktet.

Det er herefter spørgsmålet, om der kan aftales flere instrumenter i samme aftale, og om aftalen derved samtidig kan leve op til kravet om, at vederlaget skal være entydigt fastlagt.

Kravet om, at vederlaget skal være "entydigt identificeret" i aftalen, betyder, at det præcist skal fremgå, hvilken type vederlag der er tale om samt de specifikke vilkår for dette vederlag. Dette indebærer, at alle betingelser for erhvervelse, eventuelle vilkår og tidsfrister klart skal være beskrevet i aftalen mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Formålet med dette krav er at sikre gennemsigtighed og klarhed omkring vederlagets karakter og betingelser. Derved opstår der ikke fortolkningsusikkerhed i forbindelse med fastsættelsen af, hvad der skal beskattes og hvordan.

Af de citerede lovbemærkninger fremgår det desuden, at hvis der kun er indgået én aftale, og består vederlaget af både aktier og købe- og tegningsretter, bestemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfattes af den foreslåede ordning. (Skattestyrelsens fremhævning)

Skattestyrelsen forstår dette således, at det er forudsat, at der i samme aftale kan aftales flere typer af aktieløn, dvs. et vederlag, der består af både aktier og købe- og tegningsretter.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der kan indgås en aftale om to forskellige aktielønsinstrumenter, når kravene om entydighed for hver af de to instrumenter er opfyldt. Det medfører, at aftalen for hver af de to aktielønsinstrumenter blandt andet skal oplyse om vederlagets art, dvs. oplysninger om der er tale om aktier eller købe- eller tegningsretter. Videre skal aftalen indeholde oplysninger om vederlagets værdi i form af den nominelle størrelse, stykværdi og/eller udnyttelses-/købskurs. Desuden skal det fremgå hvilket selskab, der erhverves aktier i.

I nærværende sag, er der tale om aftaleudkast om tildeling af betingede aktier, hvor det er angivet, at der er tale om betingede aktier, og at der skal indsættes oplysninger om antal, den nominelle værdi er angivet til DKK (…), og det er angivet, at de modtages vederlagsfrit. I tildelingsaftalen fremgår det desuden, at der er tale om aktier i Spørger. I aftaleudkastet er det i punkt 2.5. anført, "at aktiernes lukkekurs på Nasdaq Copenhagen pr. den [dato] er DKK [kurs], hvilket er den sidst kendte lukkekurs inden tildelingsdatoen. Selskabet har på baggrund af denne kurs opgjort den samlede værdi af de tildelte betingede aktier i henhold til ligningslovens § 7 P til DKK [samlet værdi]."

Det er tilsvarende angivet i aftaleudkast om tildeling af aktieoptioner, at der er tale om aktieoptioner, og der skal indsættes oplysninger om antal aktieoptioner, den nominelle værdi er angivet til DKK (…), og der skal indsættes oplysninger om udnyttelseskurs. Det er oplyst, at udnyttelseskursen vil være 110 pct af aktiens værdi på tidspunktet for tildelingen. I tildelingsaftalen fremgår det, at der er der tale om aktier i Spørger. I aftaleudkastet er det i punkt 2.5.1 anført, at "selskabet har på baggrund af aktiernes lukkekurs på Nasdaq Copenhagen pr. den [dato], DKK [kurs], og Black Scholes beregningsmodel opgjort værdien per tildelt aktieoption til DKK [angiv værdi] i henhold til ligningslovens § 7 P. Selskabet har på baggrund heraf samtidigt, og i henhold til ligningslovens § 7 P, opgjort værdien af det samlede antal tildelte aktieoptioner til DKK [angiv værdi]."

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at kravene i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1), 3. pkt. kan anses for opfyldt for begge aktielønsinstrumenter hver især, idet det forudsættes, at aftalerne om anvendelse af ligningslovens § 7 P på aftaletidspunktet vil indeholde angivelse af antallet af henholdsvis betingede aktier og aktieoptioner, den nominelle værdi af aktien og den nominelle værdi af den aktie, som en option giver ret til, udnyttelseskurs for optionerne samt angivelse af vederlagets værdi.

I nærværende aftale optjener den enkelte medarbejder både aktieoptioner og betingede aktier, og den enkelte medarbejder vælger hvilke aktielønsinstrumenter fra begge ordninger, der skal beskattes efter ligningslovens § 7 P. Aftalen giver således medarbejderen en valgmulighed. For at kravet om, at vederlaget skal være entydigt identificeret, er opfyldt, er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at vilkårene for dette valg derudover skal fremgå klart af aftalen.

I nærværende udkast til rammeaftale, er det fastsat, at den enkelte medarbejder ensidigt vælger ved skriftligt (pr. mail), at give selskabets bestyrelsen besked, jf. punkt 2.1 og 2.2 i rammeaftalen. Det er desuden fastsat, at meddelelsen senest skal gives på det tidspunkt, hvor der indtræder skattepligt af et instrument for medarbejderen, og det er fastsat, at hvis der ikke gives meddelelse, så skal de betingede aktier i videst muligt omfang være omfattet af ligningslovens § 7 P, jf. punkt 2.2. og 2.4 i rammeaftalen. Det fremgår desuden, at eventuelle betingede aktier, der ikke bliver omfattet af ligningslovens § 7 P, vil blive beskattet efter ligningslovens § 16, jf. rammeaftalens punkt 2.5 og aftalen om tildeling af betingede aktier, punkt 2.4. På samme vis er det angivet, at eventuelle aktieoptioner, der ikke bliver omfattet af ligningslovens § 7 P, vil blive beskattet efter ligningslovens § 28, jf. rammeaftalens punkt 2.5 og aftalen om tildeling af aktieoptioner, punkt 2.5.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at kravet om entydighed er opfyldt i de foreliggende aftaleudkast om tildeling af betingede aktier og aktieoptioner. Skattestyrelsen har henset til, at aftalen for hver af de to aktielønsinstrumenter vil indeholde oplysninger, om der er tale om aktier eller købe- eller tegningsretter, antallet af henholdsvis aktier og optioner, vederlagets værdi i form af den nominelle størrelse, stykværdi og/eller udnyttelses-/købskurs. Skattestyrelsen har desuden henset til, at udkast til rammeaftale for tildelingen fastlægger, hvem der skal foretage et valg, hvordan valget skal ske, hvornår det senest skal ske, samt hvad der gælder, hvis ikke valget foretages.

Tidspunkt for hvornår valg af hvilke instrumenter, der skal være omfattet af ligningslovens § 7 P, skal være truffet

Det fremgår af de citerede lovbemærkninger, at hvis 10 pct.s-grænsen overskrides, og vederlaget ydes i henhold til to (eller flere) aftaler, anvendes i praksis LIFO-princippet ved afgørelsen af, hvilken aftale, der ikke omfattes af den foreslåede ordning. Er der kun indgået én aftale, og består vederlaget af både aktier og købe- og tegningsretter, bestemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfattes af den foreslåede ordning. (Skattestyrelsens fremhævning).

Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, hvornår dette valg skal træffes, dog forstår Skattestyrelsen lovbemærkningerne således, at dette kan ske efter, at der er indgået en aftale om tildeling. Skattestyrelsen har herved henset til, at forholdet vedrørende valg af § 7 P-ordningen omtales i sammenhæng med LIFO-princippet, som er relevant, når der allerede er indgået flere aftaler, samt at ordlyden af bemærkningerne omtaler valget, når der "er" indgået en aftale.

Det følger af ligningslovens § 7 P, stk. 11, modsætningsvis, at ligningslovens §§ 16 og 28 finder anvendelse, hvis aftale om tildeling af aktier mv. ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P.

Er tildelingen af aktieoptioner ikke omfattet af ligningslovens § 7 P, er det skattemæssige udgangspunktet herefter, at markedsværdien af aktieoptioner erhvervet i ansættelsesforhold mv, er skattepligtig på retserhvervelsestidspunktet i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, jf. statsskattelovens § 4. Er samtlige betingelser i ligningslovens § 28 opfyldt, omfattes aktieoptionerne af ligningslovens § 28, og beskatning af værdien udskydes til aktieoptionernes udnyttelses- eller salgstidspunkt. Ligningslovens § 28 udgør således ikke en beskatningshjemmel men er en periodiseringsregel. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.2.3.1.

Det er bl.a. en betingelse for at anvende ligningslovens § 28, at personen har modtaget et "vederlag". Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end køberettens handelsværdi opgjort på retserhvervelsestidspunktet. Se ligningslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., jf. 1. pkt.

Den skattemæssige behandling af aktier og købe- og tegningsretter, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P, skal således fastslås på retserhvervelsestidspunktet både efter ligningslovens § 16 og § 28.

Se SKM2025.630.SR, hvor Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger kunne foretage ændringer i den oprindeligt indgåede aftale om tildeling af aktieoptioner. En aftale om at anvende ligningslovens § 7 P kunne imidlertid ikke blive indgået med tilbagevirkende kraft, og kunne derfor kun omfatte ikke-retserhvervede aktieoptioner. Den skattemæssige behandling af køberetter, der på daværende tidspunkt i sagen ikke var omfattet af ligningslovens § 7 P, skulle således fastslås på retserhvervelsestidspunktet efter både ligningslovens § 16 og § 28.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der derfor skal vælges, hvilke aktielønsdele, der ønskes omfattet af ligningslovens § 7 P inden retserhvervelsestidspunktet for de enkelte dele af aktieløn i de to aftaler.

Det er herefter nødvendigt af fastslå, hvornår der foreligger retserhvervelse af de enkelte aktieløndele i nærværende sag, idet retserhvelsestidspunktet bestemmer, hvornår den enkelte medarbejder senest skal have truffet et valg og givet meddelelse til arbejdsgiveren, om hvorvidt en aktieløndel ønskes henført til ligningslovens § 7 P.

En medarbejder erhverver som udgangspunkt ret til aktier, købe- eller tegningsretter i ansættelsesforhold mv., på tildelingstidspunktet. Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, købe- eller tegningsretter.

Hvis der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes.

Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen af købe-/tegningsretter, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Hvis der således er knyttet betingelser til aftalen, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, er det generelt sådan, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, vil ifølge praksis, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er, som ovenfor nævnt, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret og for en tildelt betinget aktie afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.2.5 og C.A.5.17.1.1.

I den foreliggende sag fremgår det, at modtagelsen af de tildelte betingede aktier er betinget af fortsat ansættelse i Selskabet eller et hermed forbundet koncernselskab fra tildelingsdagen og frem til og med offentliggørelse af Selskabets årsrapport for indkomståret 2026, jf. punkt 1.3 (a) i tildelingsaftalen for betingede aktier. Dette udgør efter det oplyste forventeligt 3 år fra tildelings- til modningstidspunktet. Den ansatte vil modtage aktier senest 4 måneder efter modningen af de betingede aktier.

Udnyttelse af aktieoptionerne er betinget af fortsat ansættelse fra tildelingsdagen og frem til dagen efter offentliggørelse af Selskabets årsrapport for indkomståret 2026, jf. punkt 1.2 i tildelingsaftalen for aktieoptionerne. Dette udgør efter det oplyste forventeligt 3 år fra tildelings- til modningstidspunktet. Aktieoptionerne kan herefter udnyttes til og med 4 uger efter offentliggørelsen af Selskabets årsrapport for 2028, jf. punkt 1.3 i tildelings-aftalen for aktieoptionerne.

Modningstidspunktet for de betingede aktier er således frem til og med offentliggørelse af årsrapporten for indkomståret 2026, mens modningstidspunktet for aktieoptionerne er frem til dagen efter offentliggørelse af årsrapporten for 2026. Skattestyrelsen forstår det således, at de betingede aktier modner, den dag og på det tidspunkt, hvor offentliggørelsen af årsrapporten sker, mens modningstidspunktet for aktieoptionerne er dagen efter offentliggørelse af årsrapporten. De betingede aktier modner således først.

For begge instrumenter gælder det, at hvis medarbejderen er "good leaver", har vedkommende alene ret til en forholdsmæssig andel af instrumenterne ved modningsperiodens udløb. "Good leaver" er beskrevet i punkt 4 i De Generelle Vilkår for henholdsvis betingede aktier og aktieoptioner, som der henvises til i tildelingsaftalerne. Medarbejderen er "good leaver", hvis vedkommende bliver opsagt og ikke selv har misligholdt sine forpligtelser overfor Selskabet, eller selv siger op pga. selskabets væsentlige misligholdelse, går på pension eller dør. Hvis medarbejderen alligevel (bortset fra død) tager ansættelse et andet sted, kan koncernselskabet dog beslutte, at ikke modnede instrumenter bortfalder.

Hvis medarbejderen derudover selv opsiger eller misligholder sine forpligtelser vil ikke-modnede instrumenter bortfalde uden kompensation, medmindre bestyrelsen beslutter noget andet. Det gælder desuden også for modnede men ikke udnyttede optioner. Ikke modnede instrumenter bortfalder desuden ved overtrædelse af konkurrence og/eller kundeklausul, misbrug af informationer osv. Det gælder også for modnede men ikke udnyttede optioner.

Der er derudover "clawback", hvis aktielønsinstrumenterne er tildelt ved svig, bevidst uredelighed, grov misligholdelse osv.

Der findes en omfangsrig praksis om retserhvervelsestidspunktet for bl.a. medarbejderaktier og medarbejderoptioner, hvor disse modner efter en konkret periode.

For aktieoptioner kan fx henvises til SKM2013.224.SR, SKM2023.205.SR, svar på spørgsmål 1 og SKM2025.247.SR. Se også Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.2.5.

I SKM2013.224.SR blev aktieoptioner tildelt løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke selv havde opsagt sin stilling. Skatterådet fandt herefter, at retserhvervelsen af aktieoptionerne var udskudt og skulle anses for at ske løbende med 1/36 pr. måned.

I SKM2023.205.SR ville ikke-modnede tegningsretter bortfalde ved fratrædelse, hvis medarbejderne blev anset som “bad leaver". En medarbejder ville blive anset som “bad leaver" i alle andre situationer end ved arbejdsgivers opsigelse af ansættelsesforholdet uden, at der forelå misligholdelse fra medarbejderens side, ved medarbejderens pensionering eller dødsfald, eller hvis medarbejderen fratrådte grundet arbejdsgiverens grove misligholdelse. Medarbejderen blev således også anset som “bad leaver" ved medarbejderens egen opsigelse.

Af Skatterådets begrundelse fremgik det, at betingelsen om ansættelse både omhandlede medarbejdernes egen opsigelse og spørgerens (red: arbejdsgiver) opsigelse. Dette blev anset som en betingelse, som ikke nødvendigvis var undergivet medarbejdernes kontrol. Retserhvervelsestidspunktet blev således i denne sag anset for at være udskudt som følge af, at tegningsretterne i modningsperioden bortfaldt bl.a. ved medarbejderens egen opsigelse.

I SKM2025.247.SR blev retserhvervelsestidspunktet for bl.a. aktieoptioner udskudt til udnyttelsestidspunktet. Muligheden for at udnytte både modnede og ikke-modnede aktieoptioner var afhængig af, at der ikke forelå "Cause", hvilket bl.a. var afhængig af opfyldelse af forventet præstationsstandard som kommunikeret af medarbejders supervisor.

Som det fremgår af ovennævnte praksis, kan betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen af aktieoptioner, i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, udskyde retserhvervelsen.

For aktier kan der på tilsvarende vis henvises til fx SKM2023.205.SR, SKM2025.247.SR, SKM2014.870.SR. Se også Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.1.1.

I SKM2023.205.SR skulle de betingede aktier tildeles med en glidende modningsperiode over 4 år, idet der var betingelser om, at medarbejderen skulle være ansat på modningstidspunktet og om, at der skulle være indtrådt en likviditetsbegivenhed. Det var Skatterådets opfattelse, at betingelserne i aftalen om betingede aktier var suspensive. Dette medførte, at retserhvervelsen af de betingede aktier ikke skete på tildelingstidspunktet, men først når betingelserne efter aftalen om betingede aktier var opfyldte.

I SKM2025.247.SR var retserhvervelsestidspunktet for betingede aktier udskudt til modningstidspunktet. Modning var betinget af, at spørger fortsat var ansat i selskabet, dvs. at spørger ikke selv havde sagt op eller var blevet opsagt som følge af "Cause", herunder opsagt fx som følge af en strafbar handling eller manglende performance i overensstemmelse med koncernens direktiver.

I SKM2014.870.SR bekræftede Skatterådet, at betingede aktier med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt skete overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen (vesting), betinget af fortsat ansættelse i selskabet, skulle beskattes på de respektive modningstidspunkter.

Det fremgår således af praksis, at en betingelse om, at medarbejderen skal være ansat ved modning, kan udskyde retserhvervelsestidspunktet, til betingelsen er opfyldt. Ved vurderingen lægges der vægt på, at medarbejderens egen opsigelse og opsigelse fra selskabets side ikke nødvendigvis er undergivet medarbejderens kontrol. Herudover kan der lægges vægt på det tidsmæssige perspektiv i relation til ansættelsesbetingelsen, idet en løbende modningsperiode på 3 år eller mere normalt medfører, at der foreligger reel usikkerhed om aftalens gennemførelse.

I nærværende sag fremgår det, at modtagelsen af de tildelte betingede aktier er betinget af fortsat ansættelse i modningsperioden, som efter det af repræsentanten oplyste udgør 3 år fra tildelings- til modningstidspunktet. Udnyttelse af aktieoptionerne er betinget af fortsat ansættelse i modningsperioden, som efter det af repræsentanten oplyste udgør 3 år fra tildelings- til modningstidspunktet. Aktieoptionerne kan herefter udnyttes til og med 4 uger efter offentliggørelsen af Selskabets årsrapport for 2028.

I den foreliggende sag bortfalder som nævnt ovenfor de tildelte betingede aktier og aktieoptioner i Spørger som udgangspunkt ved ophør af ansættelsesforholdet inden modningsperiodens udløb, herunder hvis medarbejderen selv siger op, medmindre vedkommende er "good leaver".

For så vidt angår aktieoptionerne bortfalder de desuden som udgangspunkt også efter modning, hvis de ikke er udnyttede, og den ansatte selv opsiger sin stilling, medmindre den ansatte er "good leaver".

Under disse omstændigheder og under henvisning til den eksisterende praksis anser Skattestyrelsen retserhvervelsestidspunktet for de betingede aktier i den foreliggende sag for at være udskudt til modningstidspunktet. Desuden anser Skattestyrelsen retserhvervelsestidspunktet for aktieoptionerne for at være udskudt til udnyttelsestidspunktet.

Spørger har i sit høringssvar anmodet om, at det i svaret præciseres, at retserhvervelsestidspunktet for aktieoptionerne ikke er det faktiske udnyttelsestidspunkt, men derimod i denne sag på "det først mulige udnyttelsestidspunkt". Betingelserne for modning er opfyldt ved modningsperiodens udløb. Begrænsningerne i udnyttelsesperioden (handelsvinduer, insiderregler) er efter Spørgers opfattelse praktiske begrænsninger, ikke suspensive betingelser der udskyder selve retserhvervelsen.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at aktieoptionerne som udgangspunkt også bortfalder efter modning, hvis de ikke er udnyttede, og den ansatte fx selv opsiger sin stilling, medmindre den ansatte er "good leaver". Skattestyrelsen fastholder derfor, at retserhvervelsestidspunktet for optionerne i denne sag er udskudt til det faktiske udnyttelsestidspunkt.        

Det tidligste tidspunkt, hvor der sker retserhvervelse af aftalernes aktielønsinstrumenter er således på tidspunktet for udløbet af modningsperioden, hvor der sker retserhvervelse af de betingede aktier. Den ansattes valg af hvilke dele, der skal være omfattet af beskatningen efter ligningslovens § 7 P, skal derfor efter Skattestyrelsens opfattelse være foretaget inden, der sker retserhvervelse og dermed indtræder skattepligt af de betingede aktier. Hvis der ikke foretages et valg, vil de betingede aktier i henhold til punkt 2.4 i rammeaftalen automatisk blive omfattet af beskatningen efter ligningslovens § 7 P.

Spørger har i rammeaftalen fastlagt, at medarbejderen senest på det tidligste tidspunkt, hvor der for medarbejderen indtræder skattepligt af et instrument skal give skriftlig meddelelse om sit valg, jf. rammeaftalens punkt 2.2.

Hvis rammeaftalen ændres til, at medarbejderen inden det tidligste tidspunkt, hvor der for medarbejderen indtræder skattepligt af de betingede aktier skal give skriftlig meddelelse om sit valg, vil medarbejderen kunne vælge, at de betingede aktier ikke skal beskattes efter ligningslovens § 7 P. Under forudsætning af, at rammeaftalen ændres i overensstemmelse hermed, er det på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at kravet om entydighed er opfyldt i de foreliggende aftaleudkast om tildeling af betingede aktier og aktieoptioner.

Skattestyrelsen har henset til, at kravene i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1), 3. pkt. kan anses for opfyldt for begge aktielønsinstrumenter hver især, idet det forudsættes, at aftalerne om anvendelse af ligningslovens § 7 P på aftaletidspunktet vil indeholde angivelse af antallet af henholdsvis betingede aktier og aktieoptioner, den nominelle værdi af hver af disse, udnyttelseskurs for optionerne samt angivelse af vederlagets værdi. Desuden har Skattestyrelsen henset til, at rammeaftalen for tildelingen fastlægger, hvem der skal foretage et valg, hvordan valget skal ske, hvornår det senest skal ske, samt hvad der gælder, hvis ikke valget foretages.

Overholdelse af 10 pct.s-grænsen

Det er angivet i denne sag, at det ved besvarelsen kan lægges til grund, at aftalerne opfylder betingelserne i ligningslovens § 7 P. Skattestyrelsen forudsætter derfor, at de øvrige betingelser i ligningslovens § 7 P er opfyldt, idet det bemærkes, at Skattestyrelsen, udover kravet om entydighed vurderet ovenfor, i det følgende alene har vurderet og besvaret det stillede spørgsmål i relation til 10 pct.s-grænsen. Styrelsen har således ikke vurderet, om alle betingelserne i ligningslovens § 7 P i øvrigt er opfyldt for de betingede aktier og aktieoptioner i denne sag. Se nærmere om betingelserne for anvendelse af § 7 P i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.3.

Det er en betingelse for at være omfattet af ligningslovens § 7 P, at værdien af vederlaget efter stk. 1 ikke overstiger 10 pct. af medarbejderens årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

For at anvende ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, er det desuden en betingelse, at den ansatte og arbejdsgiverselskabet har indgået aftale om at anvende ligningslovens § 7 P.

I SKM2025.630.SR bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne ændre i den oprindeligt indgåede aftale om tildeling af aktieoptioner og aftale anvendelse af ligningslovens § 7 P. En aftale om at anvende ligningslovens § 7 P kunne imidlertid ikke blive indgået med tilbagevirkende kraft, og kunne derfor kun omfatte ikke-retserhvervede aktieoptioner. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at vurderingen af, om vederlagsbetingelsen i § 7 P, stk. 2, nr. 2 var opfyldt, kunne foretages på baggrund af omstændighederne på det tidspunkt, hvor den oprindelige aftale om tildeling af aktieoptioner var indgået, uanset at der forelå en faktisk udnyttelseskurs på dette tidspunkt. Skatterådet fandt, at vederlagsbetingelsen skulle vurderes under hensyn til, at anvendelsen af ligningslovens § 7 P skulle være aftalt.

I den foreliggende sag bliver anvendelse af ligningslovens § 7 P aftalt allerede i udkast til Rammeaftale for beskatning af aktiebaserede instrumenter, punkt 2 samt i tildelingsbrevene for henholdsvis betingede aktier og aktieoptioner, punkt 2.3. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at værdien af vederlaget derfor skal vurderes på baggrund af omstændighederne på det tidspunkt, hvor aftalen om tildelingerne indgås, selvom den ansatte på en senere tidspunkt vælger hvilke nærmere dele af instrumenterne, der skal være omfattet af beskatning efter ligningslovens § 7 P.

En vurdering af, hvorvidt betingelsen om, at værdien af aktielønnen højest må udgøre 10 pct. af årslønnen er opfyldt, skal ske på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for aktieoptionerne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne ligger fast. Hvis udnyttelseskursen/købskursen ikke er kendt, skal vurderingen af beløbsgrænsen senest ske på retserhvervelsestidspunktet, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 4.

Reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 4, modificeres i tilfælde af, at den faktiske udnyttelseskurs ikke foreligger for købe- eller tegningsretter på retserhvervelsestidspunktet. Se ligningslovens § 7 P, stk. 5, 1. pkt.

I den foreliggende sag fremgår det som gennemgået ovenfor af udkast til tildelingsaftale om betingede aktier, at de betingede aktier modtages vederlagsfrit. Af udkast til tildelingsaftale om aktieoptioner fremgår det på samme vis, at aktieoptioner modtages vederlagsfrit. Det er oplyst, at udnyttelseskursen er 110 pct. af aktiens værdi på tidspunktet for tildelingen. Vurderingen af om vederlagsbetingelsen er overholdt, skal således ske på aftaletidspunktet, som er sammenfaldende med tildelingstidspunktet.

Det er også oplyst, at de to aftaler hver især vil overholde 10 pct.s-grænsen. Skattestyrelsen har ikke ved besvarelsen konkret vurderet, om 10 pct.s-grænsen for hver af de to aftaler er overholdt.

Det er således den samlede værdi af de modtagne betingede aktier og/eller købe- eller tegningsretter, som maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen. Hvis grænsen overskrides, vil værdien af de købe- eller tegningsretter, der overstiger 10 pct. blive omfattet af ligningslovens § 28, og købe- og tegningsretter, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28, samt aktier bliver omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, og værdien af de "overskydende" aktielønsinstrumenter bliver således lønbeskattet.

I SKM2022.217.SR bekræftede Skatterådet at ligningslovens § 7 P fandt anvendelse på medarbejdernes erhvervelse af Matching Shares. I besvarelsen af spørgsmål 1 blev det bl.a. også vurderet, hvorvidt værdien af vederlaget oversteg 10 pct. af medarbejderens årsløn på aftaletidspunktet. Idet det fremgik af det oplyste og "Section 7P Agreement", at vederlaget, der overskred 10 pct. af medarbejderens årsløn i aftaleåret, ikke ville blive omfattet af ligningslovens § 7 P, anså Skatterådet kravet om, at værdien af vederlaget ikke må udgøre mere end maksimalt 10 pct. af medarbejderens årsløn for at være opfyldt.

Det fremgår af udkast til rammeaftale for beskatning af aktielønnen punkt 2.2., at værdien af den aktieløn, som medarbejderen vælger, skal beskattes efter ligningslovens § 7 P, skal være inden for 10 pct.s-grænsen i ligningslovens § 7 P i tildelingsåret. Det fremgår desuden af udkast til aftale om tildeling af aktieoptioner punkt 2.5 og udkast til aftale om tildeling af betingede aktier punkt 2.4, at hvis værdien af de henholdsvis tildelte aktieoptioner og betingede aktier overstiger 10 procent af medarbejderens årsløn, vil den andel, der overstiger 10 procent ikke være omfattet af ligningslovens § 7 P. Denne andel vil derimod være omfattet af de almindelige skatteregler og blive beskattet som lønindkomst.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at kravet om, at værdien af vederlaget ikke må udgøre mere end maksimalt 10 procent af medarbejdernes årsløn i aftaleåret, må anses for at være opfyldt.

Det bemærkes, at hvis 10 pct.s-grænsen overskrides på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker, hvis vurderingen af vederlagets værdi sker på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- og tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt. Se fx SKM2021.526.SR hvor Skatterådet bekræftede at den ansatte kunne fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen skete, se ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt. Der er ved svaret i den foreliggende sag ikke taget stilling til, hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt.

Som anført ovenfor er Skattestyrelsens indstilling til svar givet under forudsætning af:

• At de endelige tildelingsaftaler om henholdsvis betingede aktier og aktieoptioner hver især indeholder oplysninger, om der er tale om aktier eller købe- eller tegningsretter, antallet af henholdsvis aktier og optioner, vederlagets værdi i form af den nominelle størrelse, stykværdi og/eller udnyttelses-/købskurs. 
• At udkast til rammeaftale for tildelingen fastlægger, hvem der skal foretage et valg, hvordan valget skal ske, hvornår det senest skal ske, samt hvad der gælder, hvis ikke valget foretages.
• At Rammeaftalen ændres til, at medarbejderen inden det tidligste tidspunkt, hvor der for medarbejderen indtræder skattepligt af de betingede aktier, skal give skriftlig meddelelse om sit valg, for at medarbejderen vil kunne vælge, at de betingede aktier ikke skal beskattes efter ligningslovens § 7 P.
• At den samlede værdi af de modtagne betingede aktier og/eller købe- eller tegningsretter, som vælges omfattet af ligningslovens § 7 P, maksimalt udgør 10 pct. af årslønnen. Skattestyrelsen har ikke taget stilling til, om 10 pct.s-grænsen for hver af de to aftaler er overholdt, herunder værdiansættelsen af aktieoptionerne.
• At de øvrige betingelser i ligningslovens § 7 P er opfyldt, idet det bemærkes, at Skattestyrelsen, alene har vurderet og besvaret det stillede spørgsmål i relation til 10 pct.s-grænsen samt kravet om entydighed. Styrelsen har således ikke vurderet, om alle betingelserne i ligningslovens § 7 P i øvrigt er opfyldt for de betingede aktier og aktieoptioner i den foreliggende sag.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Hvis Skattestyrelsen kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, ønskes det bekræftet, at Spørger kan indgå begge ligningslovens § 7 P aftaler i én samlet aftale, der indgås samtidig med, at de to aktieprogrammer tildeles.

Begrundelse

Se begrundelsen for og svar på spørgsmål 1, hvor de to aftaler har en sådan indbyrdes sammenhæng, at de vurderes som én samlet aftale.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse". 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Ligningslovens § 7 P

Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

1) Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.

2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. og 4. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget i samme år udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte. Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre til og med 50 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.

3) Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4) Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.

5) Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse.

6) Modtagne købe- og tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.

7) Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

Stk. 3. Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2 ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller købe- eller tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik på anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse, at ændringen af aftalen udelukkende har til formål at tilpasse aftalen med henblik på at opfylde betingelserne i stk. 2.

Stk. 4. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Erhverver den ansatte ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger, og overstiger værdien 10 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker.

Stk. 6. Det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier efter stk. 4 og 5 foreligger, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen eller ved fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret.

Stk. 7.  Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er betinget af følgende:

[…].

Stk. 8. […].

Stk. 9. […].

Stk. 10. Der kan ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier eller købe- eller tegningsretter, der er skattefri efter stk. 1. Ved afståelse af aktier eller købe- og tegningsretter til aktier, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne og købe- og tegningsretterne ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 11. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-10, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 12 og 13.

Stk. 12. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-10, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.

Stk. 13. […].

(Skattestyrelsens fremhævning)

Ligningslovens § 16

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. […].

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. […]."

Ligningslovens § 28:

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. […]. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. […]. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3. Er der ydet køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.

[…].

Stk. 11.  Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, hvis tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet af § 7 P, jf. dog § 7 P, stk. 12 og 13.

(Skattestyrelsens fremhævning)

Forarbejder

Lovforslag (L 149 af 30-03-2016…) til lov nr. 430 af 18-05-2016 - ligningslovens § 7 P - bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 2. "[…]. Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 1, er anvendelse af bestemmelsen betinget af, at arbejdsgiverselskabet har indgået en aftale med den ansatte om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse. Aftalekravet betyder, at den foreslåede ordning kun kan anvendes, hvis der er enighed mellem arbejdsgiverselskabet og den ansatte herom.

Selskabet skal indgå en aftale med hver enkelt ansat, der modtager aktier m.v. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om aktierne m.v. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.

Der stilles en række krav til aftalens indhold. Det skal efter 1. pkt. fremgå af aftalen, at parterne er bundet til at overholde de vilkår, der fremgår af nr. 2-7. Efter 2. pkt. er det et krav, at vederlaget er entydigt fastsat i aftalen. Derudover skal det efter 3. pkt. fremgå, om vederlaget er en aktie eller en købe- eller tegningsret hertil, og i hvilket selskab der er eller kan erhverves aktier. Endvidere skal den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien fremgå af aftalen, eller, hvor vederlaget består af en købe- eller tegningsret, den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til at erhverve. Endelig skal det, hvis udnyttelseskursen kendes, fremgå af aftalen, hvilken værdi vederlaget har, eller såfremt kun principperne for fastsættelse af udnyttelseskursen er fastlagt, da disse.

Er der stillet betingelser for at erhverve vederlaget, f.eks. ansættelse i et nærmere angivet åremål, skal dette efter 4. pkt. fremgå af aftalen. Består vederlaget i, at den ansatte får en ret, som den ansatte kan vælge at udnytte inden for et nærmere angivet tidsrum, skal dette tillige fremgå af aftalen. […]"

" […] Hvis 10 pct.s-grænsen overskrides, er konsekvensen, at tildelte aktier m.v. op til de 10 pct. af årslønnen omfattes af den foreslåede ordning, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, mens den overskydende del bliver omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i ligningslovens § 16, eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne er opfyldt, i begge tilfælde med fradragsret for selskabets modsvarende udgift hertil efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvis 10 pct.s-grænsen overskrides, og ydes vederlaget i henhold til to (eller flere) aftaler, anvendes i praksis LIFO-princippet ved afgørelsen af, hvilken aftale, der ikke omfattes af den foreslåede ordning. Er der kun indgået én aftale, og består vederlaget af både aktier og købe- og tegningsretter, bestemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfattes af den foreslåede ordning. […]"

" […] Der foreslås på den baggrund i 3. pkt. en periodiseringsregel vedrørende den situation, hvor værdien i henhold til aftalen overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor vederlaget modtages, jf. stk. 2, nr. 2, men retserhvervelsen sker i to eller flere år. Reglen indebærer, at den skattepligtige i denne situation kan vælge at fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori vederlaget retserhverves, med de andele, der retserhverves i de respektive år. Vurderingen af, om 10 pct.s-grænsen er opfyldt for de indkomstår, hvori retserhvervelsen sker, foretages ud fra årslønnen i aftaleåret, jf. princippet i stk. 4. […]

Hvis parterne indgår en ny aftale om aktieløn i de efterfølgende retserhvervelsesår, skal der tages højde for »den gamle« aftale i relation til 10 pct.s-grænsen i de år, hvor de to aftaler løber parallelt. Det vil sige, at de »ældste« aktier indgår først ved afgørelsen af, om de tildelte aktier kan rummes inden for grænsen på 10 pct. af årslønnen i det pågældende år. […]"

(Skattestyrelsens fremhævning)

Praksis

SKM2013.224.SR

Skatterådet bekræftede, at aktieoptionsaftaler indgået i henholdsvis januar 2010 og januar 2011 var omfattet af den nu ophævede LL § 7H, selv om aftalerne indeholdt betingelser for tildeling af aktieoptioner i indkomstårene 2010 - 2013. Retserhvervelsen for de pågældende aktieoptioner blev anset for udskudt til det tidspunkt, hvor det kunne konstateres, at betingelserne var opfyldt. Værdien af aktieoptionerne skulle opgøres på aftaletidspunktet og vurderes i forhold til årslønnen i aftaleåret i relation til 10 % grænsen i LL § 7H. Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

“[…]. I den foreliggende sag er der knyttet betingelser til de månedlige tildelinger af aktieoptioner, nemlig at lederen ikke har opsagt sin stilling.

Det følger af Skatterådets praksis, at medarbejderens frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Herunder lægges der tillige vægt på det tidsmæssige perspektiv.

I henhold til de foreliggende Aktieoptionsaftaler tildeles aktieoptionerne løbende med 1/36 hver måned. Betingelserne for de konkrete tildelinger af aktieoptioner er de samme i hele perioden, som programmerne løber, hvilket taler for, at det enkelte aftalekompleks vurderes samlet.

Henset til Skatterådets udvikling i praksis kan der ikke siges at eksistere en såkaldt “3 års regel", som tilsiger, at alene ordninger med krav om fortsat ansættelse af en længde på fulde tre år eller mere, medfører udskudt retserhvervelse til ansættelsesbetingelsen kan konstateres opfyldt. Også kortere perioder kan begrunde en reel usikkerhed om hvorvidt aftalen bliver gennemført. […].

Det er en betingelse for aktietildelingerne, at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i perioden. Skatterådet bekræfter, at retserhvervelsen af aktierne er udskudt til det kan konstateres, at ansættelsesbetingelsen er opfyldt.

SKAT lægger vægt på, en medarbejders frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Ansættelsesbetingelsen medfører, at der hersker reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses derfor at ske løbende med 1/36 pr. måned."

SKM2014.870.SR

Skatterådet bekræftede, at RSUs med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt skete overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen (vesting), betinget af fortsat ansættelse i selskabet, skulle beskattes på de respektive modningstidspunkter. Herudover bekræftedes, at medarbejdere som udstationeredes til Danmark i modningsperioden tillige skulle beskattes af RSUs på de respektive modningstidspunkter.

SKM2021.526.SR

Skatterådet bekræftede, at den ansatte kunne fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen skete, se ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt. Den samlede tildeling af Restricted Share Awards i november 2020 kunne herefter periodiseres over en flerårig periode, når værdien af aktievederlaget oversteg 10 pct. af årslønnen på aftaletidspunktet, og når retserhvervelsen skete i to eller flere år.

Vurderingen af, om 10 pct.s-grænsen var opfyldt for de indkomstår, hvori retserhvervelsen skete, skulle foretages ud fra årslønnen i aftaleåret. Rådet forudsatte, at vurderingen af vederlagets værdi blev foretaget på det tidspunkt, hvor (den faktiske udnyttelseskurs eller) den faktiske købskurs for aktierne forelå. Skatterådet fandt, at spørger kunne indgå to aftaler om aktieløn for to forskellige aktietildelinger omfattet af ligningslovens § 7 P, når værdien af det samlede vederlag for begge aftaler ikke i samme år oversteg 10 pct. af den ansattes årsløn på de tidspunkter, hvor de to aftaler var indgået.

Det var Skatterådets opfattelse, at beløbsgrænsen på 10 pct. skulle beregnes ud fra den ansattes årsløn på aftaletidspunktet. Rådet lagde til grund, at tildelingstidspunktet for de omhandlede Restricted Share Awards var identisk med aftaletidspunktet. Rådet var herefter enig i, at den omhandlede tildeling omfattedes af 10 pct. grænsen af den ansattes årsløn på aftale-/tildelingstidspunktet i 2020. Følgelig ville det år, hvor det omhandlede aktievederlag ikke måtte overstige 10 pct. grænsen, være aftale-/ tildelingsåret.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at for så vidt angår tildelinger i ét år omfattet af ligningslovens § 7 P, skulle den faktiske årsløn for tildelingsåret anvendes, uanset om retserhvervelsen skete i et eller flere år. Det var rådets opfattelse, at 10 pct. beløbsgrænsen skulle vurderes ud fra den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P var indgået. Følgelig kunne den faktiske årsløn for tildelingsåret ikke anvendes ved opgørelse af 10 pct. beløbsgrænsen.

SKM2022.217.SR

Anmodningen angik en vurdering af, hvorvidt de danske medarbejdere i Spørger kunne være omfattet af ligningslovens § 7 P for så vidt angik de Matching Shares, som medarbejderne fik tildelt ved deltagelse i medarbejderaktieprogrammet MAP, der var stiftet for visse medarbejdere inden for Spørgers koncern. Såfremt ligningslovens § 7 P fandt anvendelse, ville beskatningen af Matching Shares blive udskudt til tidspunktet, hvor aktierne blev solgt. Videre ville beskatningen ske som aktieindkomst i stedet for lønindkomst.

Skatterådet kunne bekræfte, at ligningslovens § 7 P fandt anvendelse på medarbejdernes Matching Shares. Der blev især henset til, at betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, om, at vederlaget skulle være entydigt identificeret, ansås for opfyldt. Der var herved blandt andet lagt vægt på, at aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P indeholdt oplysning om vederlagets art og værdi herunder information om, i hvilket selskab der blev erhvervet aktier i.

I besvarelsen af spørgsmål 1 blev det bl.a. også vurderet, hvorvidt værdien af vederlaget oversteg 10 pct. af medarbejderens årsløn på aftaletidspunktet. Idet det fremgik af det oplyste og "Section 7P Agreement", at vederlaget, der overskred 10 pct. af medarbejderens årsløn i aftaleåret, ikke ville blive omfattet af ligningslovens § 7 P, anså Skatterådet kravet om, at værdien af vederlaget ikke må udgøre mere end maksimalt 10 pct. af medarbejderens årsløn for at være opfyldt.

SKM2023.205.SR

Spørger havde tidligere tildelt en række af sine danske medarbejdere warrants dvs. tegningsretter i overensstemmelse med spørgers generelle warrantprogram. Tegningsretterne var tildelt med en glidende modningsperiode på 4 år. Spørger planlagde at tildele danske medarbejdere restricted stock units, RSU'er dvs. betingede aktier, i overensstemmelse med RSU-planen. De betingede aktier skulle tildeles med en glidende modningsperiode over 4 år. Det var spørgers hensigt, at alle medarbejdere, der allerede var tildelt tegningsretter, skulle konvertere disse til betingede aktier. Warrants ville blive annulleret i forbindelse med tildelingen af RSU'er.

Skatterådet kunne bekræfte, at ikke-modnede tegningsretter, som spørger havde tildelt sine medarbejdere, kunne konverteres til RSU'er uden, at dette skulle anses som skattemæssig afståelse. Der hensås til, at medarbejderne ikke havde retserhvervet tegningsretterne.

For så vidt angik de modnede og retserhvervede tegningsretter var det, ud fra en konkret vurdering af ændringernes karakter omkring godet og udnyttelse, Skatterådets opfattelse, at der skulle statueres afståelse som følge af konverteringen af tegningsretter til betingede aktier. Skatterådet henså i den forbindelse endvidere til, at ændringerne ikke ansås at ligge indenfor aftalegrundlaget. Der blev herudover henset til, at ændringerne ikke var til medarbejderens fordel og i overensstemmelse med formålet bag reglerne om medarbejderaktier.

Med hensyn til de retserhvervede tegningsretter, som ansås for at være afstået ved konvertering til de betingede aktier (RSU'er), var det Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af tegningsretterne, modregnet evt. egenbetaling, skulle beskattes som personlig indkomst på afståelsestidspunktet dvs. konverteringstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 og § 28. Skatterådet var herefter enig i, at det var værdien af RSU'erne på konverteringstidspunktet, som medarbejderen skulle beskattes af i det omfang tildeling af RSU'erne, havde samme handelsværdi som de retserhvervede tegningsretter på konverteringstidspunktet. Skatterådet fandt, at når medarbejderne tildeltes aktier på baggrund af RSU-aftalen, så skulle medarbejderne beskattes af denne tildeling på retserhvervelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget udgjorde aktiernes handelsværdi på retserhvervelsestidspunktet. Da medarbejderne i princippet allerede var blevet afståelsesbeskattet af værdien af tegningsretterne på konverteringstidspunktet, skulle denne værdi fragå i beskatningsgrundlaget.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afståelse af aktier, der var tildelt på baggrund af RSU'er, skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, og at anskaffelsessummen for aktierne, ved opgørelsen af gevinst eller tab, skulle anses for at være det beløb, der blev beskattet ved konverteringen af tegningsretter til RSU'er. Det var Skatterådets opfattelse, at der skulle ske lønbeskatning af værdien af aktierne på retserhvervelsestidspunktet. For aktierne, der erhvervedes på grundlag af RSU'er skulle værdien af aktierne, der var blevet anvendt som beskatningsgrundlaget, anvendes som anskaffelsessum for aktierne.

Af Skatterådets begrundelse for svar på spørgsmål 1 fremgik bl.a. følgende om den konkrete warrantaftale:

“(…). Hvis en medarbejder fratræder, sondres der mellem, hvorvidt vedkommende anses for at være en good eller bad leaver. Hvis en medarbejder fratræder som følge af arbejdsgivers opsigelse af ansættelsesforholdet uden, at dette skyldes medarbejderens misligholdelse, hvis medarbejderen går på pension eller afgår ved døden, eller hvis medarbejderen fratræder grundet arbejdsgiverens grove misligholdelse, vil medarbejderen blive anset for at være en good leaver. I alle andre situationer end disse vil medarbejderen blive anset for at være en bad leaver. Konsekvensen af at være en bad leaver er, at ikke-modnede tegningsretter vil bortfalde ved fratrædelse. Hvis en medarbejder derimod fratræder som følge af at være en good leaver, kan både ikke-modnede og modnede tegningsretter udnyttes. […].

På baggrund af ovennævnte er det Skattestyrelsens vurdering, at medarbejderne retserhverver tegningsretter efter Warrantaftalen løbende på de aftalte modningstidspunkter. Der er henset til, at betingelsen om, at medarbejderne skal være ansat hos Spørger, kan anses for at være opfyldt på modningstidspunktet. Ansættelsesbetingelsen omhandler både medarbejdernes egen opsigelse og opsigelse fra Spørger. Der er hermed tale om en betingelse, som ikke nødvendigvis er undergivet medarbejdernes kontrol. Det må herefter antages, at der indtil modningstidspunktet foreligger reel usikkerhed om, hvorvidt ansættelsesbetingelsen er opfyldt. […]."

SKM2025.247.SR

Spørger indgik som led i sit tidligere ansættelsesforhold hos G1 A/S aftaler om tildeling af betingede aktier og aktieoptioner til aktier i moderselskabet i G-koncernen, G4 Holding Inc. Skatterådet fandt, at retserhvervelsestidpunktet for de betingede aktier og aktieoptionerne var udskudt til henholdsvis modnings- og udnyttelsestidspunkterne. Af Skatterådets begrundelse for svar på spørgsmål 1 fremgår følgende:

"[…]. Ud over de x.xxx stk. betingede aktier indgik Spørger også Aftale 4, hvorefter han den (dato) 2021 fik tildelt xx.xxx stk. optioner af G4 Holding Inc. til køb af aktier i dette selskab. Aktieoptionerne skulle modne med 1/3 den (dato) henholdsvis i 2024, 2025 og 2026 betinget af Spørgers fortsatte ansættelse i G-koncernen. Også her ville modningen fortsætte ved ansættelsesophør, eksempelvis i tilfælde af pensionering, dødsfald eller invaliditet. Modning ville ophøre, hvis ansættelsen ophørte som følge af Cause. […]. Derudover ville aktieoptionerne bortfalde ved visse former for kontraktbrud. Aktieoptionerne ville udløbe den (dato) 2031 i henhold punkt 4 d i Aftale 4. Ifølge punkt 5 b i Aftale 4 ville muligheden for at udnytte både ikke-modnede og modnede aktieoptioner ophøre, hvis ansættelsen ophørte som følge af Cause. Cause er som nævnt ovenfor defineret i artikel II, punkt 2.5 i Aftale 5 i form af otte eksempler - (i) til (viii).

Ved Cause forstås fx:

(i) Misligholdelse af ansættelsesforholdet, som vil påvirke koncernselskabernes forretning eller ry ugunstigt.

(iv) Manglende opfyldelse af den forventede præstationsstandard som kommunikeret af deltagerens supervisor, herunder mandat til at udøve deltagerens aktiviteter.

[…]

Som nævnt ovenfor bortfalder aktieoptionerne ved Cause, som fx kan opstå som følge af Spørgers manglende opfyldelse af den forventede præstationsstandard som kommunikeret af deltagerens supervisor. Da vurderingen i forhold til Cause ligger uden for Spørgers råden, foreligger der reel usikkerhed om, hvorvidt Spørgers ansættelse kan ophøre som følge af Cause og ved visse former for kontraktbrud i perioden fra modning til udnyttelse. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at retserhvervelsestidspunktet for aktieoptionerne er udskudt fra modningstidspunkterne til udnyttelsestidspunkterne. […]"

SKM2025.630.SR

Spørger var ejet af et moderselskab i England. Moderselskabet havde etableret et aktieoptionsprogram, som fra 2020 dannede grundlag for, at Spørger tildelte aktieoptioner til aktier i moderselskabet til visse medarbejdere. Aftalegrundlaget blev oprindeligt ikke udarbejdet med henblik på at anvende ligningslovens § 7 P. Spørger ønskede bekræftet, at Spørger samt modtageren af vederlaget i form af aktieoptioner efter tidspunktet for indgåelse af den oprindelige aftale, kunne ændre denne aftale i henhold til ligningslovens § 7 P, stk. 3, således at reglerne i § 7 P fandt anvendelse for uudnyttede aktieoptioner. Spørger ønskede bl.a. også bekræftet, at vurderingen af, om vederlagsbetingelsen i § 7 P, stk. 2, nr. 2 var opfyldt, skulle foretages på baggrund af omstændighederne på det tidspunkt, hvor den oprindelige aftale om tildeling af aktieoptioner blev indgået, idet den faktiske udnyttelseskurs fandtes på dette tidspunkt, jf. § 7 P, stk. 4.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger kunne foretage ændringer i den oprindeligt indgåede aftale om tildeling af aktieoptioner. En aftale om at anvende ligningslovens § 7 P kunne imidlertid ikke blive indgået med tilbagevirkende kraft, og kunne derfor kun omfatte ikke-retserhvervede aktieoptioner. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at vurderingen af, om vederlagsbetingelsen i § 7 P, stk. 2, nr. 2 var opfyldt, kunne foretages på baggrund af omstændighederne på det tidspunkt, hvor den oprindelige aftale om tildeling af aktieoptioner var indgået, uanset at der var en faktisk udnyttelseskurs på dette tidspunkt. Skatterådet fandt, at vederlagsbetingelsen skulle vurderes under hensyn til, at anvendelsen af ligningslovens § 7 P skulle være aftalt.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.3 Krav om individuel aftale

Det er en betingelse, at den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at LL § 7 P skal anvendes. Se LL § 7 P, stk. 2, nr. 1.

Der skal indgås aftale med hver enkelt ansat, som modtager aktier mv. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om aktierne mv. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Aftalekravet betyder, at reglerne i LL § 7 P kun kan anvendes, hvis der er enighed om aftalen mellem arbejdsgiverselskabet og den ansatte. Se SKM2017.423.SR.

Vederlaget skal være entydigt identificeret i aftalen. Se SKM2021.476.SR og SKM2023.477.SR. Det skal fremgå af aftalen, hvilken værdi vederlaget har, herunder udnyttelseskursen, hvis denne kendes, eller såfremt kun principperne for fastlæggelse af udnyttelseskursen er fastlagt, da disse. I SKM2023.477.SR blev det forudsat, at aftalen ville indeholde oplysninger om værdiansættelsen af aktierne i holdingselskabet og antallet af aktier.

Derudover skal aftalen bl.a. indeholde svar på følgende spørgsmål:

Består vederlaget af aktier eller købe- og tegningsretter?

Hvilket selskab der er eller kan der erhverves aktier i?

Hvad er den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til?

Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse, fx ansættelse i et nærmere angivet åremål, eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget?

Der stilles ikke formkrav til den aftale, som den ansatte og selskabet skal indgå, ligesom der heller ikke stilles krav om, at aftalen skal være affattet på dansk.

Hvis betingelsen om en individuel aftale ikke er opfyldt, er konsekvensen, at de tildelte aktier mv. omfattes af de almindelige regler om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i LL § 16 eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter LL § 28, såfremt betingelserne er opfyldt. I begge tilfælde vil der være fradragsret for selskabets modsvarende udgift efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.6 Konsekvenser ved overskridelse af beløbsgrænsen

"[…]. Regel

Hvis betingelsen vedrørende grænsen på de 10, 20 eller 50 pct. overskrides, er konsekvensen, at tildelte aktier mv. op til beløbsgrænsen kan omfattes af LL § 7 P, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Den overskydende del bliver omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i LL § 16 eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter LL § 28, såfremt betingelserne er opfyldt. I begge tilfælde vil der være fradragsret for selskabets modsvarende udgift efter SL § 6, stk. 1, litra a. […]"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.2.3.1 Lovgrundlag: LL § 28

"[…]. LL § 28 er en regel, der udskyder beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier fra tildelings-/retserhvervelsestidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet.

Hvis en købe- eller tegningsret til aktier er omfattet af LL § 28, sker beskatningen af medarbejderen først på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten til aktier udnyttes til levering af aktier, eller på det tidspunkt hvor købe- eller tegningsretten sælges. Beskatningen sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis salgstidspunktet. Beskatning sker efter de gældende regler på udnyttelsestidspunktet. Se SKM2013.700.HR.

Reglen gælder for købe- og tegningsretter til aktier, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Reglen omfatter tillige købe- og tegningsretter til aktier, der modtages som løn af bestyrelsesmedlemmer og medhjælpere for bestyrelsen i selskabet.

For at kunne udskyde beskatningstidspunktet, er der en række betingelser, der skal være opfyldt. […]"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.2.3.2 Betingelser og anvendelsesområde [red: LL § 28)

"[…]. Vederlag

For at kunne omfattes af LL § 28 er det er et krav, at købe- og tegningsretter til aktier modtages som vederlag […].

Økonomisk fordel

Det er et vilkår, at købe- og tegningsretterne til aktier udgør en form for økonomisk fordel.

Det fremgår af LL § 28 at:

"Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret."

For at kunne udgøre løn skal købe- og tegningsretterne repræsentere en værdi for modtageren. Det er på retserhvervelsestidspunktet, der skal ske vurdering af, om der er tale om løn og dermed en værdi.

Købe- og tegningsretterne til aktier har en værdi, hvis der på retserhvervelsestidspunktet er et favørelement, og dette er større end medarbejderens eventuelle egenbetaling. Værdien kan komme til udtryk ved, at det er muligt at erhverve aktier til favørkurs. Retserhvervelsestidspunktet er sammenfaldende med tildelingstidspunktet, hvis ikke der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen.

Hvis medarbejderen yder en egenbetaling for købe- eller tegningsretter til aktier, må betalingen ikke udgøre den fulde markedsværdi, da der skal være tale om en værdi, der repræsenterer løn. Hvis medarbejderen betaler den fulde markedsværdi, er købe- eller tegningsretterne til aktier derfor ikke omfattet af LL § 28, da der i dette tilfælde ikke er tale om en økonomisk fordel. […]."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.2.5 Retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier

“[…]. Som udgangspunkt anses retserhvervelsestidspunktet for at være tildelingstidspunktet. Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Hvis der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes.

Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Hvis der således til aftalen er knyttet betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, så er det generelt sådan, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, vil ifølge praksis, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er altså, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt. […]"

Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt. […]."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.1.1 Generelt om beskatning af medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 16 - medarbejderen beskattes på retserhvervelsestidspunktet

Hvis en medarbejder som led i et ansættelsesforhold modtager medarbejderaktier, skal medarbejderen beskattes af den værdi, aktierne har. Beskatningsgrundlaget udgør aktiernes markedsværdi på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af eventuel egenbetaling. Se SL § 4 og LL § 16.

En eventuel egenbetaling skal ske med beskattede midler.

Udgangspunktet er, at medarbejdere, der aflønnes med medarbejderaktier, skal medregne værdien til den personlige indkomst. Der skal beregnes og betales AM-bidrag af værdien af aktierne. Se AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Bemærk

Et allerede optjent pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til aktier, er A-indkomst. Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af aktiernes værdi. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Medarbejderen erhverver ret til aktierne, når:

Der er indgået en bindende aftale, eller når eventuelle suspensive betingelser knyttet til tildelingen af aktier er opfyldt. Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet.

Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Hvis der til tildelingen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Hvis der således til aftalen er knyttet betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, så er det generelt sådan, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, vil ifølge praksis, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er altså, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt.

Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for betingede aktier afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt.

Retserhvervelsen til aktier er fx udskudt, når tildelingen af aktier er betinget af, at visse performance krav opfyldes, samt at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i en vis periode. Se SKM2013.154.SR.

Tilsvarende gælder, når den endelige tildeling af aktier er betinget af, at medarbejderen ikke opsiger sin stilling, samt at det endelige antal af tildelte aktier beror på en risikovurdering. Se SKM2016.566.SR.

Retserhvervelsen af Stock Awards (betinget aktietilsagn), der vester løbende over en femårig periode med 1/5 årligt, var udskudt til de årlige vestingtidspunkter. Tildelingen af Stock Awards var indrettet efter aktieoptionslovens regler, og der var krav om, at medarbejderne skulle være i uopsagt stilling, i live og arbejdsdygtig på vestingtidspunktet for at modtage aktier. Se SKM2013.37.SR.

Tilsvarende vilkår for aktietildelingen var der også i SKM2013.902.SR.

Restricted Stock Units, som var sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattedes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnåede medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat var ansat i selskabet samt at selskabet ikke var gået konkurs. Se SKM2013.885.SR.

Restricted Stock Units med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt skete overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen, betinget af fortsat ansættelse i selskabet, beskattedes på de respektive modningstidspunkter. Medarbejdere som udstationeredes til Danmark i modningsperioden beskattedes tillige af Restricted Stock Units på de respektive modningstidspunkter. Se SKM2014.870.SR.

Værdien af bonusaktier beskattedes på det tidspunkt, hvor de tildeltes, når tildelingen var betinget af, medarbejderen fortsat var ansat i Selskabet og fortsat ejede de købte investeringsaktier. Som følge af at investeringsaktierne erhvervedes på forskellige tidspunkter i løbet af året, var vestingperioden på mellem 2 år og 1 måned (for beløb opsparet i juni og september) og op til 2 år og 4 måneder (for beløb opsparet i januar og oktober). Se SKM2014.485.SR.

Objektive betingelser om nærmere fastsatte økonomiske krav for virksomheden (fx økonomiske mål, resultatkrav og krav om forrentningsafkast) vil som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Der vil her være en reel usikkerhed om opfyldelsen af de objektive økonomiske mål og krav, som medarbejderen ikke ensidigt har kontrol over og selv kan sikre opnås.

I SKM2021.281.SR ansås medarbejderen skattemæssigt for at have retserhvervet de beskrevne betingede aktier, RSUer, på leveringstidspunktet. Dette blev begrundet med, at betingelsen "Risk Event" var en suspensiv betingelse, der havde en sådan karakter, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Der var tale om en objektiv økonomisk betingelse om, at RSUerne bortfaldt, hvis selskabet mistede 5 pct. eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt, indtil betingelsen var opfyldt ved levering. Se desuden SKM2010.479.SR og SKM2011.172.SR.

[…].

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.3 Vurderingstidspunktet for favørelementet

En vurdering af, hvorvidt betingelsen om, at favørelementet højest må udgøre enten 10, 20 eller 50 pct. af årslønnen er opfyldt, skal ske

• På det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen/købskursen ligger fast. Se LL § 7 P, stk. 4.
• Hvis udnyttelseskursen ikke er kendt, så skal vurderingen af beløbsgrænsen senest ske på retserhvervelsestidspunktet. Se LL § 7 P, stk. 4.
• Hvis den faktiske udnyttelseskurs ikke foreligger på retserhvervelsestidspunktet, kan den ansatte vælge at udskyde vurderingen af om beløbsgrænsen er opfyldt til det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Se LL § 7 P, stk. 5, 1. pkt.
• Hvis udnyttelseskursen er fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen af beløbsgrænsen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis afslutning af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Se LL § 7 P, stk. 5, 2. pkt.

Den årsløn, der anvendes ved opgørelsen af vederlagets værdi, er i alle tilfælde årslønnen på det tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår aftale om medarbejderaktier mv. Se SKM2021.526.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at beløbsgrænsen på 10 pct. skulle beregnes ud fra den ansattes årsløn på aftaletidspunktet.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1

Forarbejder

Se under spørgsmål 1

Praksis

Se under spørgsmål 1