Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at Spørger og modtager af vederlaget, der er ansat hos Spørger, efter tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling af aktieoptioner, kan ændre den indgående aftale, således reglerne i § 7 P finder anvendelse for uudnyttede aktieoptioner?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at ændring af den indgåede aftale, jf. spørgsmål 1, kan omfatte alle de betingelser i § 7 P, stk. 2, som er nødvendige for, at reglerne i § 7 P finder anvendelse?
3. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at ved ændring af den indgåede aftale, jf. spørgsmål 1, skal vurderingen af, om vederlagsbetingelsen i § 7 P, stk. 2, nr. 2 er opfyldt, foretages på baggrund af omstændighederne på det tidspunkt, hvor aftale om tildeling af aktieoptioner er indgået, idet den faktiske udnyttelseskurs foreligger på dette tidspunkt, jf. § 7 P, stk. 4?
4. Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at vurderingen af, om vederlagsbetingelsen i § 7 P, stk. 2, nr. 2 er opfyldt, skal foretages på baggrund af omstændighederne på det tidspunkt, hvor ændring af aftalen om tildeling af aktieoptioner indgås?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Nej
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Koncernstruktur

G1 Limited ("Moderselskabet") er et selskab stiftet i England. Den (…) (dato udeladt) blev der oprettet en filial af Moderselskabet i Danmark ved navn G2. Den (…) (dato udeladt) stiftede Moderselskabet G2 ApS (Spørger) med det formål at videreføre filialens virksomhed i Danmark. Moderselskabet ejer 100 % af anparterne i Spørger.

Aktieoptionsprogram

Den (…) (dato udeladt) etablerede Moderselskabet et aktieoptionsprogram (…) (navn udeladt) efterfølgende benævnt “Programmet". Programmet fastsætter de overordnede vilkår for udstedelse af aktieoptioner til koncernens medarbejdere samt andre nøglepersoner. Udstedelse af aktieoptioner under Programmet sker konkret i form af en erklæring efterfølgende benævnt "den individuelle aftale".

Tildeling af aktieoptioner

I perioden fra 2020 og frem har Spørger løbende tildelt aktieoptioner til en række medarbejdere under Programmet. Tildeling er sket ved konkret anvendelse af den individuelle aftale.

Aftalerne om tildeling af aktieoptioner indeholder ikke vilkår om anvendelse af ligningslovens § 7 P.

Desværre har hverken Moderselskabet eller Spørger været opmærksomme på muligheden for at anvende den skattebegunstigende ordning i § 7 P. Havde dette været tilfældet, ville Spørger have foreslået medarbejderne dette med henblik på at stille medarbejderne bedst muligt. Fraværet af vilkår om anvendelse af ligningslovens § 7 P skyldes alene manglende kendskab til ordningen. Andre overvejelser såsom manglende fradrag eller lignende administrative hensyn har ikke spillet en rolle.

Aftalegrundlag - Programmet

Af Programmet fremgår bl.a. nedenstående:

1.      Interpretation

1.1.   The following definitions and rules of interpretation apply in the Plan.

C(…) Option: a share option granted under a Schedule 4 C(...) Scheme as defined in Schedule 4 to ITEPA 2003.

[…]

E(…) Option: a qualifying option as defined in paragraph 1(2) of Schedule 5.

[…].

Exercise Condition: a condition that must be satisfied before an Option may be exercised, which complies with rule 3 and is specified in the [red: individuelle aftale] under rule 2.5.

[…].

Market value: the market value of a Share determined to the satisfaction of the Board in accordance with the applicable provisions of Part VIII of the Taxation of Chargeable Gains Act 1992. If Shares are subject to Relevant Restrictions, the Market Value shall be determined as if they were not.

[…].

Rollover Period: any period during which Options may be exchanged for options over shares in another company […].

Summary Dismissal: termination of the contract between the Option Holder and the Company in circumstances which allow the Company to terminate without notice or pay in lieu of notice under the relevant contract.

2.      Grant of options

2.1.   The Company (acting through the Board) may grant E(...) Options for commercial reasons in order to recruit or retain an Eligible Employee. The Company may not grant E(...) Options as part of any scheme or arrangement for which the main purpose (or one of its main purposes) is tax avoidance.

[…].

2.5  The Company shall grant an Option by entering into an [Red: Individuelle aftale] as a deed in a form approved by the Board. Each [Red: individuelle aftale] shall (without limitation):

a.specify the Grant Date of the Option;

b.      […]

c.       specify the number and class of the Shares over which the Option is granted.

d.      specify the Exercise Price

e.       specify any Exercise Condition

f.        specify the date when the Option will lapse, assuming that the Option is not exercised earlier and no event occurs to cause the Option to lapse earlier. This date may not be later than the tenth anniversary of the Grant Date

g.      if the Shares are subject to any Relevant Restriction, include details of that Relevant Restriction

[…].

3.      Exercise condition

3.1.   On the Grant Date of any Option, the Board may specify one or more appropriate Exercise Conditions for the Option. An Exercise Condition may be specified to apply only to part of an Option and must be capable of being met within ten years after the relevant Grant Date.

3.2.   The Board may vary or waive any Exercise Condition, provided that any varied Exercise Condition shall be (in the reasonable opinion of the Board):

(a) fairer measure of performance than the original Exercise Condition, as judged at the time of the variation, if the original Exercise Condition relates to a measure of performance; and

(b) no more difficult to satisfy than the original Exercise Condition was at the Grant Date.

3.3.   The Board shall determine whether, and to what extent, Exercise Conditions have been satisfied.

3.4.   For the avoidance of doubt, rule 3.2 permits the Board to make a general waiver of Exercise Conditions:

(a)   at any time the Board considers it appropriate to permit an Option Holder to exercise all or any part of an Option;

(b)   where the Board exercises its powers under rule 6.2;

(c)   on cessation of employment;

(d)   on the occurrence of any event permitting the exercise of Options under rule 12; or

(e)   the release of Options in exchange for New Options under rule 13.

5.      Individual grant limits

5.1.   At the relevant date of grant, the total Market Value of the shares (which may include Shares) that an Eligible Employee can acquire on the exercise of E(...) Options granted to him by reason of his employment with:

(a)   any Group Member; or

(b)   any two or more Group Members,

must be less than £250,000 (or any other amount as may be specified by paragraph 5 of Schedule 5 at the relevant time). […].

6.      Exercise of options

6.1.   Subject to the other provisions of this rule 6, rule 8 and rule 12, an Option Holder may not exercise an Option before the earliest date on which it may be exercised as set out in the [Red: individuelle aftale].

6.2.   If the Board considers that a Disqualifying Event has occurred, or is likely to occur, the Board may decide to permit an Option Holder to exercise all or any part of any Option before, on or after the Disqualifying Event, and during any period as the Board may specify. This period may not end later than 90 days following the Disqualifying Event (or any other date as may be specified in section 532(1)(b) of ITEPA 2003). […]

6.4.   Subject to rule 6.5, an Option Holder may not exercise an Option at any time:

(a) while disciplinary proceedings by any Group Member are underway against him; or

(b) while any Group Member is investigating his conduct and may as a result begin disciplinary proceedings; or

(c) while there is a breach of his employment contract that is a potentially fair reason for his dismissal; or

(d) while he is in breach of a fiduciary duty owed to any Group Member; or

(e) after he has ceased to be an Employee, if there was a breach of his employment contract or fiduciary duties that (in the reasonable opinion of the Board) would have prevented the exercise of the Option had the Company been aware (or fully aware) of that breach, and of which the Company was not aware (or not fully aware) until after both:

(i)     his ceasing to be an Employee; and

(ii)    the time (if any) when the Board decided to permit him to exercise his Option.

6.5.   The Company shall not unfairly frustrate a valid exercise of the Option by the inappropriate application of any provision of rule 6.4.

6.6.   An Option Holder may not exercise an Option unless he has made any arrangements, or entered into any agreements, that may be required and are referred to in rule 10 [red: tax liability].

[…].

7.      Manner of exercise of options

[…]

7.6.   Shares allotted and issued in satisfaction of the exercise of an Option shall rank equally in all respects with the other shares of the same class in issue at the date of allotment, except for any Relevant Restriction [red: provision included in any contract etc., with reference to section 423(2), 423(3) and 423(4) of ITEPA 2003] or any rights determined by reference to a date before the date of allotment.

[…]

7.9.   Instead of delivering the number of Shares specified in the relevant exercise notice, the Company (at its discretion) may, subject to the Option Holder's consent, settle any Option exercise by paying to the Option Holder (or procuring the payment to the Option Holder of) a cash amount (in this rule 7.9, the Cash Settlement) equal to:

(a)   the current Market Value of the number of Shares over which the Option was exercised (which Market Value shall be determined by the Board), less

(b)   the total Exercise Price that would have been payable on that exercise,

[…].

8.      Termination of employment

8.1.   Option Holder who gives or receives notice of termination of employment (whether or not lawful) may not exercise an Option which is not already capable of exercise at any time while the notice remains effective except where the Board determines otherwise.

8.2.   An Option Holder who ceases to be an Employee (whether or not following notice) may not exercise an Option at any time after ceasing to be an Employee, except where:

(a)   the Board permits the exercise under rule 6.2; or

(b)   the employment terminates as set out in rule 8.4.

8.3.   Unless the [Red: individuelle aftale] provides otherwise, if an Option Holder dies, his personal representatives may exercise such proportion of his Option as the Board may specify (not being less than the Minimum Proportion [red: “… calculated by reference to the extent to which the Exercise Condition has been achieved] measured at the date of death) during the period ending 12 months after his death.

8.4.   Unless the [Red: individuelle aftale] provides otherwise, if an Option Holder ceases to be an Employee for any reason other than Summary Dismissal he may exercise such proportion of his Option as the Board may specify (not being less than the Minimum Proportion measured at the cessation date) during such period as the Board shall specify.

8.5.   An Option Holder shall not be regarded as ceasing to be an Employee until he is no longer an employee or director of any Group Member

Skattestyrelsen forstår indholdet af Programmet således:

1.      Fortolkning

1.1.   Følgende definitioner og regler for fortolkning finder anvendelsen på Programmet.

C(...) Option: en aktieoption tildelt under bilag 4 C(...) aftale som defineret i bilag 4 til ITEPA 2003 [red: the Income Tax (Earnings and Pensions Act 2003)].

[…].

E(...) Option: en kvalificeret option som defineret i afsnit 1(.2) i bilag 5.

[…].

Betingelse for udnyttelse: en betingelse som skal opfyldes før en option kan udnyttes, som er i overensstemmelse med punkt 3 og er specificeret i [Red: individuelle aftale].

[…].

Markedsværdi: Værdien af en aktie fastsat efter anmodning fra bestyrelsen i overensstemmelse med gældende regler i Part VIII i " the Taxation of Chargeable Gains Act 1992". Hvis aktierne er omfattet af "Relevant Restrictions" (red: Relevante begrænsninger), skal markedsværdien fastsættes som om, at de ikke var omfattet af begrænsninger.

[…].

"Overførselsperiode: enhver periode, hvor optioner kan ombyttes med optioner til aktier i et andet selskab […].

Bortvisning [red: uden varsel og løn]: Ophør af kontrakt mellem optionsindehaver og Selskabet under omstændigheder, som tillader Selskabet at afbryde ansættelsen uden varsel eller løn i henhold til den relevante kontrakt.

2.      Tildeling af optioner

2.1.   Selskabet (der agerer på vegne af bestyrelsen) kan tildele E(...) Optioner af forretningsmæssige årsager med formål om at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere. Selskabet må ikke tildele E(...) optioner som led i et arrangement, som primært har skatteundgåelse som formål.

[…].

2.5.   Selskabet tildeler en option ved at indgå en ["individuel aftale]" i form af et bestyrelsesgodkendt dokument. Enhver individuel aftale skal (uden begrænsning):

(a)   specificere optionens tildelingsdato;

(b)   […].

(c)   specificere antal og aktieklasse for de aktier, hvortil optionen er tildelt;

(d)   specificere udnyttelsesprisen;

(e)   specificere betingelserne for udnyttelse;

(f)    specificere udløbsdatoen for optionen under forudsætning af, at den ikke tidligere er udnyttet, og øvrige hændelser ikke har medført forudgående udløb af optionen. Datoen må senest ligge 10 år efter tildelingsdatoen;

(g)   hvis aktierne er omfattet af relevante begrænsninger, skal detaljer vedrørende relevant restriktion inkluderes;

[…].

3.      Betingelse for udnyttelse

3.1.   På optionens tildelingsdato kan Bestyrelsen angive en eller flere passende betingelser for udnyttelse af optionen. En betingelse for udnyttelse kan være angivet til kun at omfatte en andel af optionen og skal være mulig at opfylde inden for ti år efter den relevante tildelingsdato.

3.2.   Bestyrelsen kan ændre eller se bort fra enhver betingelse for udnyttelse under forudsætning af, at enhver ændret betingelse for udnyttelse udgør (ifølge Bestyrelsens rimelige vurdering):

(a) mere fair performance mål end den tidligere fastsatte betingelse for udnyttelse, som bedømt på tidspunktet for ændringen, hvis den tidligere betingelse for udnyttelse vedrører et performance mål; og

(b) ikke er mere svær at opfylde end den oprindeligt fastsatte betingelse for udnyttelse på tildelingsdatoen.

3.3.   Bestyrelsen fastsætter, om og i hvilket omfang, at betingelserne for udnyttelse er opfyldt.

3.4.   For at undgå tvivl, tillader punkt 3.2 Bestyrelsen generelt at se bort fra betingelser for udnyttelse:

(a)   på ethvert tidspunkt, som Bestyrelsen finder det passende at tillade optionsindehaveren at udnytte hele eller en andel af optionen;

(b)   hvor Bestyrelsen udnytter sin beføjelse i henhold til punkt 6.2;

(c)   ved ophør af ansættelsen;

(d)   i tilfælde af enhver begivenhed, som tillader udnyttelse af optioner i henhold til punkt 12 [red: virksomhedsovertagelse eller likvidation]; eller

(e)   indløsning af optioner som ombyttet til nye optioner i henhold til punkt 13 [red: ombytning af aktier under nærmere omstændigheder].

5.      Individuelle begrænsninger for tildeling

5.1.   På den relevante tildelingsdato må markedsværdien af aktierne (som kan omfatte aktier), som en kvalificeret medarbejder kan erhverve ved udnyttelse af E(...) optioner tildelt som følge af ansættelse hos:

(c)   ethvert koncernselskab; eller

(d)   to eller flere koncernselskaber, udgøre mindre end 250.000 GBP (eller et andet beløb som angivet i Schedule 5, punkt 5. […].

6.      Udnyttelse af optioner

6.1.   I henhold til de øvrige vilkår i dette punkt 6, 8 og 12, kan en optionsindehaver ikke udnytte en option forud for den førstkommende udnyttelsesdato i henhold til den individuelle aftale.

6.2.   Hvis Bestyrelsen finder, at en Diskvalificerende begivenhed [red: er defineret i § 533 - 536 i "the Income Tax (Earnings and Pensions) Act 2003 - ITEPA 2003] har fundet sted, eller den sandsynligvis vil finde sted, kan Bestyrelsen tillade, at en optionsindehaver kan udnytte hele eller en andel af optionen i forbindelse med eller efter en Diskvalificerende begivenhed og under enhver periode, som Bestyrelsen kan beslutte. Perioden må ikke ligge efter 90 dage fra den diskvalificerende begivenhed […].

6.4.   I henhold til punkt 6.5 kan en optionsindehaver ikke udnytte en option på noget tidspunkt:

(a) imens et disciplinært sagsanlæg fra ethvert koncernselskab i mod ham er undervejs; eller

(b) imens ethvert koncernselskab undersøger hans adfærd og dette må resultere i et disciplinært sagsanslæg; eller

(c) imens der er misligholdelse af hans ansættelseskontrakt, som udgør en rimelig grund til afskedigelse; eller

(d) imens han misligholder en betroet tillidspost i forhold til ethvert koncernselskab; eller

(e) hvis der, efter ophør af ansættelsen, foreligger misligholdelse af ansættelseskontrakten eller af en betroet tillidspost som (efter bestyrelsens rimelige opfattelse) ville have forhindret udnyttelse af optionen, hvis Selskabet havde haft kendskab til denne misligholdelse, og for hvilket Selskabet ikke havde kendskab til efter både:

(i)     ophør af hans ansættelse; og

(ii)    på det tidspunkt, hvor Bestyrelsen gav tilladelse til at udnytte optionen.

6.5.   Selskabet må ikke forpurre en gyldig udnyttelse af optionen ved uhensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne i punkt 6.4.

6.6.   Optionsindehaveren kan ikke udnytte en option medmindre, at han har taget højde for eller indgået enhver aftale, der kræves og refereres til i punkt 10 [red: skattepligt - efter britiske regler].

[…].

7.      Proces for udnyttelse af optioner

[…]

7.6.   Erhvervede aktier udstedt ved udnyttelse af en option, skal klassificeres ens i enhver henseende i forhold til andre aktier inden for samme klasse, på erhvervelsesdatoen, med undtagelse af enhver Relevant Restriction [red: regler, der indgår i enhver kontrakt mv med henvisning til § 423(2), 423(3) og 423(4) i ITEPA 2003] eller enhver rettighed besluttet med henvisning til en dato forud for erhvervelsesdatoen.

[…]

7.9.   I stedet for at levere antallet af aktier angivet i den relevante udnyttelsesmeddelelse, kan Selskabet (efter dets vurdering), efter optionsindehavers accept, afregne enhver option ved at betale optionsindehaver […] et kontantbeløb […], der svarer til:

(a)   den nuværende markedsværdi af aktierne, der svarer til den udnyttede option […], fratrukket

(b)   den samlede udnyttelsespris, som ville være forfalden til betaling ved udnyttelse, […]

8.      Ophør af ansættelsen

8.1.   Optionsindehaver, som siger op eller bliver opsagt fra sin stilling (uanset retmæssigt eller ej), kan ikke udnytte en option, som ikke allerede er mulig at udnytte imens opsigelsen har virkning medmindre Bestyrelsen træffer en anden beslutning.

8.2.   En optionsindehaver, som ophører med at være ansat (uanset pga opsigelse) kan ikke udnytte en option på noget tidspunkt efter ansættelsesophør, med undtagelse af:

(a)   Bestyrelsen tillader udnyttelse i henhold til punkt 6.2 [red: i tilfælde af en Diskvalificerende begivenhed i henhold til ITEPA 2003]; eller

(b)   Ansættelsen ophører som følge af punkt 8.4.

8.3.   Medmindre andet følger af den individuelle aftale, kan personlige repræsentanter, ved optionsindehavers dødsfald, i løbet af en 12-måneders periode fra dødsdatoen, udnytte en andel af hans option, som fastsat af Bestyrelsen (må ikke udgøre mindre end “the Minimum Proportion" [red: beregnet forholdsmæssigt i henhold til opfyldelse af betingelserne for udnyttelse] målt på dødsdatoen).

8.4.   Medmindre andet følger af den individuelle aftale, kan en optionsindehaver, ved ansættelsesophør af anden grund end bortvisning [red: uden varsel og løn], udnytte den andel af hans optioner, som fastsat af Bestyrelsen (som ikke må udgøre mindre end " Minimum Proportion" målt på ophørsdatoen) i en periode, som Bestyrelsen fastsætter.

8.5.   En optionsindehaver skal ikke anses for at være ophørt som ansat, indtil han ikke længere er medarbejder eller direktør i ethvert koncernselskab.

Aftalegrundlag - "Den individuelle aftale"

Eksemplet på den individuelle aftale indeholder bl.a. følgende oplysninger, som fastsættes individuelt i hvert af De individuelle aftaler ved tildeling af optionen:

Option Grant Date, Type of Grant, Number of Shares for which Option is exercisable (Option Shares), Exercise Price per Option Share:             £x.xxx og Vesting Commencement Date.

Exercise conditions er formuleret således:

"Provided the Option Holder remains continuously an employee or consultant to the Company  or a Group Member on the applicable date, the Option shall become exercisable as follows:

·         On the first anniversary of the Vesting Commencement Date:

Up to 25 % of the option shares.

·         On the first day of each month following the first anniversary of the Vesting Commencement Date for thirty-six months (36) months thereafter:

An additional 2.0833% of the Option Shares per month.

Skattestyrelsen forstår indholdet af ovennævnte uddrag af Den individuelle aftale således:

Den individuelle aftale indeholder bl.a. oplysninger om:

Tildelingsdato for optionen, tildelingstype, antal aktier, som udnyttelse af optionen giver ret til (optionsaktier), udnyttelsespris pr optionsaktie: x,xxx GBP og startdato for modning.

Betingelser for udnyttelse er formuleret således:

Under forudsætning af, at optionsindehaveren vedvarende er ansat eller er konsulent i selskabet eller i et koncernselskab på den relevante dato, kan optionen udnyttes som følger:

·         På 1-års dagen for startdatoen for første modning:

Op til 25 % af optionsaktierne.

·         På den første dag i hver måned efter startdatoen for første modning i de efterfølgende 36 måneder:

Yderligere 2,0833% af optionsaktierne pr. måned.

Påtænkte dispositioner

Spørger påtænker nu følgende dispositioner:

·         At ændre de indgåede aftaler om tildeling af aktieoptioner, således at § 7 P finder anvendelse på aktieoptioner omfattet af aftalerne

·         At foretage værdiansættelse af vederlaget under § 7 P på grundlag af omstændighederne på tidspunktet for indgåelse af aftaler om tildeling af aktieoptioner, da udnyttelseskursen foreligger her, jf. § 7 P, stk. 4

Spørgers indsendte udkast til "7 P Addendum - Moderselskabet" fremgår bl.a. følgende:

"[Red: Parties] have on [DATE] entered into this addendum regarding the application of section 7 P of the Danish Tax Assessment ACT (“7 P Addendum"). The 7 P Addendum is part of Recipient’s options grant as an employee of the Company.

1.      Underlying terms

1.1.1.  On [DATE] the Recipient was granted conditional options (“Options") to acquire shares in Moderselskabet (“Parent Company"), […]. The Parent Company holds 100% of the Company’s shares as of today. The main terms of the Options are laid down in the (Red: den individuelle aftale) presented as Exhibit 1 to the 7 P Addendum.

1.1.2.  The Parent Company’s general terms for options are laid out in the Moderselskabet Employee Share Option Plan with Non-employee Sub-Plan of 14 December 2017 ("General Terms") presented as Exhibit 2.

1.2.   On [DATE/DATES] Recipient was granted a total of [NUMBER] Options in accordance with Exhibits 1 and 2. As of the time of the 7 P Addendum, [Number] of the Options have vested. Further, the Recipient has exercised [Number] Options.

1.3.   The objective of this 7 P Addendum is to apply section 7 P of the Danish Tax Assessment Act to all non-exercised Options whether vested or not at the time of the 7 P Addendum.

1.4.   In case of discrepancies between the 7 P Addendum and its exhibits, the 7 P Addendum shall prevail. Definitions in the den individuelle aftale and the General Terms also apply to the 7 P Addendum.

[…].

2.      Grant and vesting of options

2.1.   Subject to the conditions laid out in the 7 P Addendum including exhibits, the Company has granted Recipient Options to acquire shares in the Parent Company.

2.2.   The options are subject to vesting as described in Exhibits 1 og 2.

3.      Exercise and price

3.1.   The Recipient is entitled to exercise Options in accordance with the terms laid out in Exhibits 1 and 2.

3.2.   The Options correspond to the right to acquire [Number] shares of each nominally DKK [Amount] (x.xxx) in the Parent Company against cash payment of DKK [Amount] (x.xxx) per share.

4.      Taxation

4.1.   The Parties have agreed that section 7 P of the Danish Tax Assessment Act shall apply to the Options to the fullest extent possible in order to make the taxation of the Recipient as favorable as possible.

4.2.   At the time of entering into the 7 P Addendum, the following can be ascertained: […]

·         At the time of grant of the Options in the income year of [YEAR] Recipient’s salary can be calculated as [AMOUNT].

·         The remuneration element (in Danish: “Vederlaget") contained in the Options is unambiguously described in the independent Option valuation presented as Exhibit 5 to the 7 P Addendum. The valuation has been conducted on the basis of the circumstances present at [DATE].

·         The remuneration consists of [Number] Options. Each Option affords the Recipient a conditional right in accordance with Exhibits 1 and 2 to acquire a share with a market value of DKK [Amount] (£ Amount) in the Parent Company as assessed at the time of the grant of the Options. Upon Recipient's exercise of Options, the Parent Company decides whether to satisfy each Option with existing or newly issued shares. Thus, each Option is considered a right to acquire a share (in Danish: “Køberet"). The exercise price of each Option equals DKK [Amount] (£ 0.001).

·         The Parent Company owns 100% of the shares of the Company as of today and is thus group-affiliated in the sense of section 4(2) of the Danish Capital Gains Act (in Danish: “Kursgevinstloven").

·         There are conditions as to the vesting and exercise of the Options following from exhibits 1 and 2.

·         The shares underlying the Options are ordinary shares in the Parent Company not belonging to a special share class only for employees.

·         Recipient may not transfer the Options according to Exhibit 2.

4.2.   An independent valuation of the Options is presented as Exhibit 4. In case the value of the Options as calculated on a yearly basis over the entirety of the vesting period, exceeds the thresholds mentioned in section 7 P of the Tax Assessment Act with regards to the Recipient’s annual salary in the income year of [YEAR], the following shall take place: any remaining value that cannot be included within the limits of section 7 P(2)(2), shall instead be subject to section 28 of the Danish Tax Assessment Act to the furthest extent possible.

[…]"

Skattestyrelsen forstår indholdet af “7 P Addendum" (7 P Tillægget) således:

Parterne har den [DATO] indgået dette tillæg vedrørende valg af ligningslovens § 7 P. 7 P Tillægget udgør en del af modtagerens tildeling af optioner som medarbejder i Selskabet.

1.      Grundlæggende definitioner

1.1.1.  Den [DATO] blev modtageren tildelt betingede optioner (“Optioner") til køb af aktier i Moderselskabet (“Moderselskabet"), […]. Moderselskabet ejer i dag 100% af Selskabets aktier. De primære definitioner er fastlagt i den individuelle aftale" vedlagt som bilag 1 til 7 P tillægget.

1.1.2.  Moderselskabets generelle vilkår for optioner er fastlagt i “Moderselskabets […] Plan [red: Programmet].

1.2.   Den [DATO] fik Modtageren tildelt i alt [ANTAL] optioner i overensstemmelse med bilag 1 [red: Programmet] og bilag 2 [red: Den individuelle aftale]. På tidspunktet for 7 P Tillægget var [ANTAL] optioner modnet. Derudover har modtageren udnyttet [ANTAL] optioner.

1.3.   Formålet med dette 7 P Tillæg er anvendelse af ligningslovens § 7 P for alle ikke-udnyttede optioner uanset, om de er vestede eller ikke på tidspunktet for 7 P Tillægget.

1.4.   I tilfælde af uoverensstemmelser mellem 7 P Tillægget og tillæggets bilag, har 7 P Tillægget forrang. Definitioner i Den individuelle aftale og Generelle Definitioner skal også finde anvendelse på 7 P Tillægget.

[…]

2.      Tildeling og modning af optioner

2.1.   I henhold til betingelserne fastsat i 7 P Tillægget inkl. bilag, har selskabet tildelt Modtageren optioner til at købe aktier i Moderselskabet.

2.2.   Optionerne omfattes af modning som beskrevet i bilag 1 og 2.

3.      Udnyttelse og pris

3.1.   Modtageren har ret til at udnytte optioner i overensstemmelse med betingelserne fastsat i bilag 1 og 2.

3.2.   Optionerne svarer til retten til at købe [antal] aktier hver nominelt DKK [beløb] (x,xxx) i Moderselskabet imod kontant betaling på DKK [beløb] (x,xxx) pr. aktie.

4.      Skattemæssige forhold

4.1.   Parterne har aftalt, at ligningslovens § 7 P i videst muligt omfang skal anvendes for optionerne med henblik på, at beskatning er så gunstig som muligt.

4.2.   På tidspunktet for indgåelse af 7 P tillægget, kan følgende konstateres: […]

·         På tidspunktet for tildeling af optionerne i indkomståret [år] kan modtagerens løn beregnes til [beløb].

·         Vederlaget omfattet af optioner er entydigt beskrevet i den uvildigt foretagne værdiansættelse fremlagt som bilag 5 til 7 P Tillægget. Værdiansættelsen er foretaget på grundlag af de foreliggende omstændigheder den [dato].

·         Vederlaget består af [antal] optioner. I overensstemmelse med bilag 1 og 2 giver hver option modtageren en betinget ret til at købe en aktie med en markedsværdi på DKK [beløb] (GBP beløb) i Moderselskabet som fastsat på optionernes tildelingstidspunkt. Ved modtagerens udnyttelse af optioner beslutter bestyrelsen, om opfyldelse sker med eksisiterende eller nyudstedte aktier. Herefter anses hver option for at udgøre en ret til at købe en aktie (på dansk: køberet). Udnyttelsesprisen af hver option svarer til DKK [beløb] (GBP x,xxx).

·         Moderselskabet ejer i dag 100 % af aktierne i selskabet og er derfor koncernforbundet I henhold til § 4, stk. 2 i kursgevinstloven.

·         Betingelser for modning og udnyttelse følger af bilag 1 og 2.

·         De underliggende aktier til optionerne er ordinære aktier i Moderselskabet og tilhører ikke en særlig aktieklasse for de ansatte.

·         Erhverver må ikke overdrage optionerne i henhold til bilag 2 [red: Den individuelle aftale].

4.2.   En uvildig værdiansættelse af optionerne er fremlagt i bilag 4. Såfremt værdien af optionerne beregnes på årsbasis over hele modningsperioden overstiger grænsen nævnt i ligningslovens § 7 P I forhold til modtagerens årsløn i indkomståret [år], skal følgende ske: enhver tilbageværende værdi, som ikke kan omfattes at ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, skal i stedet omfattes af ligningslovens § 28 i videst muligt omfang.

[…]"

Spørgers ønske er nu at opnå sikkerhed i forhold til påtænkt ændring af indgåede aftaler om tildeling af aktieoptioner under Programmet, således at § 7 P finder anvendelse på aktieoptionerne.

Derfor indgiver Spørger nærværende anmodning om bindende svar.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Juridisk grundlag

• Ligningslovens § 7 P, stk. 3

Ligningslovens § 7 P, stk. 3 har følgende ordlyd:

“Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2 ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller købe- eller tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik på anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse, at ændringen af aftalen udelukkende har til formål at tilpasse aftalen med henblik på at opfylde betingelserne i stk. 2."

Efter sin ordlyd omhandler bestemmelsen spørgsmålet om afståelsesbeskatning i forbindelse med visse ændringer i aftaler om tildeling af aktier, køberetter eller tegningsretter.

Af de særlige bemærkninger til § 7 P, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 149 Folketinget 2015-16 af 30. marts 2016, fremgår følgende:

“Den foreslåede regel går ud på, at der i en aftale om vederlag i form af aktier, købe- og tegningsretter, hvad enten aftalen oprindeligt var omfattet af ligningslovens § 7 P, eller den pågældende aftale ønskes omfattet af ligningslovens § 7 P, kan ske ændringer uden, at ændringerne skal betragtes som en afståelse af vederlaget."

Det fremgår af bemærkningerne, at § 7 P, stk. 3 kan anvendes, hvad enten vilkåret om aftale om anvendelse af § 7 P var opfyldt eller ej på tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling.

Videre følger det af de særlige bemærkninger til § 7 P, stk. 3:

“Baggrunden for forslaget er først og fremmest, at nogle af de købe- og tegningsretter, som ansatte i danske selskaber tildeles, kommer fra udenlandske selskaber, der er koncernforbundne med de danske selskaber. Ordningerne indgår ofte i et internationalt program og tilbydes ansatte i selskaber i flere lande på nogenlunde ensartede vilkår. De udenlandske selskaber søger ikke altid lokal dansk rådgivning om danske skatteregler, inden tildelingen til ansatte i de danske selskaber sker. Det medfører, at tildelingerne ikke altid tager højde for danske skatteregler, herunder reglerne i ligningslovens § 7 P."

Videre følger det:

“Der kan også i andre situationer være behov for at ændre i en indgået aftale med henblik på, at den kan opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 P. Det kan være tilfældet for aftaler om medarbejderaktier, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P, men hvor parterne ønsker, at aftalen skal bringes ind under reglerne i ligningslovens § 7 P. "

Bemærkningerne nævner, at bestemmelsen skal sikre anvendelse af § 7 P, særligt under internationale programmer, hvor man ikke har været opmærksom på § 7 P ved den oprindelige tildeling. Ligeledes nævnes ligeledes muligheden for efterfølgende indgåelse af aftale om anvendelse af § 7 P, såfremt parterne ønsker dette.

Dette bekræftes i Den Juridiske Vejledning 2024-2, afsnit C.A.5.17.3.5:

“Ved tildelinger af aktier mv. fra udenlandske selskaber efter internationale programmer er der ikke altid taget højde for de danske skatteregler, herunder LL § 7 P, hvorfor der kan være et behov for at ændre i en indgået aftale med henblik på, at aftalen kan opfylde betingelserne i LL § 7 P.

Der kan være tale om ændringer af indgåede aftaler, der ikke er omfattet af LL § 7 P, men hvor parterne ønsker, at aftalen skal bringes ind under reglerne i LL § 7 P. “

I forbindelse med vedtagelse af § 7 P i 2016, fremgår følgende af daværende skatteminister svar, jf.  Skatteudvalget 2015-16 L 149 endeligt svar på spørgsmål 10 af 11. maj 2016:

“Reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 3, går ud på, at der i en aftale om vederlag i form af aktier, købe- og tegningsretter, hvad enten aftalen oprindeligt var omfattet af ligningslovens § 7 P, eller den pågældende aftale ønskes omfattet af ligningslovens § 7 P, kan ske ændringer uden, at ændringerne skattemæssigt skal betragtes som afståelse af vederlaget."

Endelig fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.5.17.3.3.3:

“Når arbejdsgiver indgår aftale med den ansatte om, at en del af aflønningen til den ansatte skal være aktier, købe- eller tegningsretter, vil parterne i udgangspunktet tage stilling til den skattemæssige behandling.

Indgår parterne en aftale om, at den ansatte skal aflønnes med aktier, købe- eller tegningsretter uden fastsættelse af vilkår om, at vederlaget skal omfattes af LL § 7 P, kan parterne ikke på et senere tidspunkt aftale, at vederlaget med tilbagevirkende kraft skal omfattes af LL § 7 P."

• Ligningslovens § 7 P, stk. 2

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, har følgende ordlyd:

“Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

1) Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen."

Bestemmelsens ordlyd indeholder ikke krav til, hvornår vilkåret om aftale om anvendelse af § 7 P skal være opfyldt.

I forbindelse med vedtagelse af § 7 P i 2016 svarede daværende skatteminister følgende, jf.  Skatteudvalget 2015-16 L 149 endeligt svar på spørgsmål 10 af 11. maj 2016:

“Svar

Advokatfirmaet Kromann Reumert ønsker bekræftet, at svaret på spørgsmål 1 i advokatfirmaets henvendelse af 3. maj 2016, jf. svaret på Skatteudvalgets spørgsmål 5, skal forstås på den måde, at ligningslovens § 7 P kun kan anvendes, hvis den ansatte og arbejdsgiverselskabet indgår aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P, senest på samme tidspunkt, hvor der indgås aftale om tildeling af aktier m.v., som ønsket omfattet af ligningslovens § 7 P.

Advokatfirmaets forståelse af svaret på spørgsmålet er korrekt."

Det juridiske grundlag for ministerens svar er blevet kritiseret i litteraturen, jf. D. Munch: “Incitamentsordninger - genindførelse af fordelagtige skatteregler for medarbejdere", Revision & Regnskabsvæsen nr. 7 · 2016, s. 34:

 “Første sætning i skatteministeriets første svar citeret ovenfor, om at det skal fremgå af aftalen om tildeling, at vederlaget skal omfattes af § 7 P, må anses for en ny regel, idet den ikke ses at have støtte i de øvrige forarbejder eller i lovteksten. Det er forfatterens opfattelse, at det vil kræve en lovændring at indføre, at det skal fremgå af aftalen om tildeling, at vederlaget skal omfattes af § 7 P."

• Ligningslovens § 7 P, stk. 4

Ligningslovens § 7 P, stk. 4 har følgende ordlyd:

“Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog stk. 5."

• Argumentation

Skattemyndighederne kan i sit svar på spørgsmålene nedenfor lægge til grund, at betingelserne i § 7 P, stk. 2, nr. 3-7 er opfyldt. Derudover kan myndighederne lægge til grund til, at de indholdsmæssige krav til aftalen, jf. § 7 P, stk. 2, nr. 1, ligeledes er opfyldt, herunder i form af angivelse af nominel værdi, i hvilket selskab, der kan erhverves aktier, samt erhvervelses- og udnyttelsesbetingelser.

Spørgsmål 1

“Kan det bekræftes, at Spørger og modtageren af vederlaget, der er ansat hos Spørger, efter tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling af aktieoptioner, kan ændre den indgåede aftale, således at reglerne i § 7 P finder anvendelse?"

Argumentation:

Det følger udtrykkeligt af forarbejderne til § 7 P, at der er særlige forhold til stede ved udstedelse af medarbejderaktier under internationale programmer. På grund af nødvendigheden af at håndtere lokale forhold i en række forskellige jurisdiktioner, er internationale selskaber ikke altid opmærksom på ordninger som § 7 P på tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling. For Danmarks vedkommende medfører dette, at der i praksis ved indgåelse af aftale om tildeling ofte ikke indgås aftale om anvendelse af § 7 P.

Forarbejderne udtrykker klart, at det i dette specifikke tilfælde skal være muligt at anvende § 7 P.

Spørger befinder sig netop i et sådant specifikt tilfælde som forudsat af forarbejderne. Spørger har indgået aftaler om tildeling af aktieoptioner til medarbejdere i Danmark under et internationalt program. Spørger har ikke overvejet anvendelse af § 7 P, da Spørger ikke har været opmærksom på bestemmelsen før efter indgåelse af aftaler om tildeling.

Derfor bør det være muligt for Spørger at ændre aftaler om tildeling af aktieoptioner, således at § 7 P finder anvendelse på aktieoptionerne.

Skatteministeren udtalte i 2016, at aftale om anvendelse af § 7 P senest skulle være indgået på tidspunktet for aftale om tildeling. Det skete på trods af, at en sådan forståelse hverken har støtte i lovtekst eller forarbejder. Hertil kommer, at en ministerudtalelse må tillægges mindre retskildemæssig værdi, når en sådan står i modsætning til lovgivers intention som udtrykt i de særlige bemærkninger til lovteksten.

I det lys, er det nærliggende at fortolke aftalekravet i § 7 P som følger:

I praksis vil vilkår om aftale om anvendelse af § 7 P som udgangspunkt være opfyldt på tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling. En afgrænset undtagelse består i tildelinger, særligt under internationale programmer, hvor man ikke har været opmærksom på muligheden for at anvende § 7 P på tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling. Her kan aftale om tildeling efterfølgende ændres som forudsat i forarbejderne til § 7 P, således at § 7 P finder anvendelse på aktier, køberetter og tegningsretter omfattet af aftalerne om tildeling.

Efter Spørgers opfattelse vil en sådan fortolkning ikke medføre anvendelse af § 7 P med “tilbagevirkende kraft" som nævnt i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.17.3.3.3. Vejledningen må antages eksempelvis at sigte til tilfælde, hvor udnyttelse af det relevante instrument allerede er sket. Spørger anerkender, at ændring af aftale om tildeling, således at § 7 P finder anvendelse, ikke kan ske for aktieoptioner, som allerede er udnyttet, før ændringsaftale indgås. Dog vil en ændring, der omfatter ikke-udnyttede aktieoptioner, ikke have tilbagevirkende kraft, da ændring i givet fald blot foretages af en allerede eksisterende aftale om tildeling.

På den baggrund er det Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 1 bør besvares bekræftende.

Spørger er i sit høringssvar fremkommet med følgende bemærkninger:

"Skattestyrelsen har indstillet, at spørgsmål 1 besvares med et “Ja". Spørger er enig i denne indstilling, men uenig i dele af begrundelsen. Skattestyrelsen har i sin argumentation bl.a. fremført:

“Som det fremgår ovenfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 7 P kun kan finde anvendelse ved en ændring til Den individuelle aftale og Programmet for så vidt angår de aktieoptioner, der ved aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P via 7 P Tillægget, endnu ikke er retserhvervede."

Spørger gør i denne sammenhæng gældende, at det bekræftende svar bør gælde samtlige tildelte optioner, uanset om de er retserhvervede eller ej.

Skattestyrelsen indtager den holdning, at Spørgers § 7 P-tillæg kun kan omfatte optioner, der endnu ikke er retserhvervede. Begrundelsen er, at en allerede retserhvervet option ellers skulle omfattes af LL § 7 P med tilbagevirkende kraft. Imidlertid taler flere vægtige argumenter for, at samtlige uudnyttede optioner - også dem, der måtte være retserhvervede - bør kunne omfattes af en § 7 P-aftale fremadrettet.

LL § 7 P, stk. 3 indeholder ingen betingelse om, at optionerne ikke allerede er retserhvervede. Bestemmelsen fokuserer alene på hvilke vilkår, der kan ændres (kurs, antal og aktieklasse) og kræver blot, at ændringen udelukkende har til formål at opfylde LL § 7 P-betingelserne. Ingen steder i lovteksten står der, at allerede retserhvervede optioner er udelukket fra at blive omfattet. Havde lovgiver ønsket en sådan begrænsning, burde den fremgå eksplicit.

Intentionen bag genindførelse af LL § 7 P i 2016 var at forbedre mulighederne for aktieløn - også ved at lade eksisterende tildelingsaftaler tilpasses ordningen. Lovbemærkningerne beskriver tilfælde, hvor parterne ønsker at bringe en aftale ind under LL § 7 P efterfølgende, fx hvis man opdager, at de oprindelige vilkår ikke opfylder LL § 7 P. I et ministersvar nævnes godt nok et eksempel med en person, der flytter til Danmark med ikke-retserhvervede optioner, men dette fremstår som et eksempel - ikke en begrænsning. Formuleringen signalerer generelt, at LL § 7 P, stk. 3 kan bruges til at bringe allerede indgåede incitamentsaftaler ind under ordningen, når blot man foretager de nødvendige ændringer.

Derudover er der efter Spørgers opfattelse ikke tale om “tilbagevirkende kraft". At inkludere allerede retserhvervede, men endnu uudnyttede, optioner i LL § 7 P medfører ikke, at man omgør beskatning af tidligere indkomst. Så længe optionerne ikke er udnyttet eller solgt, er der ingen skattepligtig indkomst realiseret endnu, da Spørgers optioner indtil nu har været omfattet af LL § 28. Der sker derfor ikke en tilbagevirkende omgørelse af en afsluttet skattebegivenhed, men derimod en fremadrettet ændring af beskatningsmåden for en kommende begivenhed.

Princippet om, at ændringer ikke må ske med tilbagevirkende kraft, bør forstås sådan, at man ikke kan aftale LL § 7 P med virkning for allerede beskattede værdier eller aftaler helt tilbage fra før lovens ikrafttræden. I vores situation er værdien af de retserhvervede optioner endnu ikke beskattet, fordi de er omfattet af lønbeskatningsreglen i LL § 28 med udskudt beskatning, hvorfor retserhvervelsestidspunktet ikke er relevant. Disse optioner kan således stadig nå at blive beskattet under LL § 7 P ved udnyttelsen, uden at nogen tidligere skat omgøres. Dermed er der ingen konflikt med tilbagevirkende kraft-princippet.

Skattestyrelsen bedes derfor ændre sin begrundelse på dette område, således at 7 P-tillægget kan omfatte samtlige uudnyttede optioner, uanset om de er retserhvervede eller ej."

Spørgsmål 2

“Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan det da bekræftes, at ændring af den indgåede aftale, jf. spørgsmål 1, kan omfatte alle de betingelser i § 7 P, stk. 2, som er nødvendige for, at reglerne i § 7 P finder anvendelse?"

Argumentation

Det er ovenfor i spørgsmål 1 bekræftet, at aftale om tildeling af aktieoptioner kan ændres, således at § 7 P kan finde anvendelse. Spørger ønsker herefter bekræftet, at alle nødvendige ændringer kan foretages for at opfylde betingelserne i § 7 P, stk. 2. Det forudsættes, at der kun foretages ændringer, som er nødvendige for at opfylde betingelserne i § 7 P, stk. 2.

Ligningslovens § 7 P, stk. 3, er indført med det formål at give mulighed for at tilpasse eksisterende ordninger til betingelserne i § 7 P, således at bestemmelsen kan finde anvendelse. Selskaber og medarbejdere bør således have mulighed for at indgå en ændringsaftale, der opfylder samtlige betingelser i § 7 P, stk. 2. I modsat fald ville det ikke i praksis være muligt at ændre aftaler om tildeling med henblik på anvendelse af § 7 P.

7 P, stk. 3 nævner en række specifikke ændringer, som kan foretages i aftalen om tildeling uden afståelsesbeskatning. Dette omfatter ændringer af:

“ [...] udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier [...]"

Det er centralt, at de nævnte ændringer alene omfatter væsentlige økonomiske betingelser. Årsagen hertil skal angiveligt findes i, at det typisk er denne type ændringer, som i praksis oftest vil medføre statuering af afståelsesbeskatning. Det er derfor naturligt, at lovgiver i stk. 3 har fokuseret på disse typer vilkår. Da bestemmelsen ikke direkte adresserer muligheden for at ændre en aftale om tildeling med henblik på, at § 7 P skal finde anvendelse, er det naturligt, at lovgiver ikke har medtaget de påkrævede formelle betingelser herfor i ordlyden til § 7 P, stk. 3.

En ændringsaftale vil i Spørgers situation medføre behov for en række yderligere ændringer for at opfylde kravene i § 7 P, stk. 2 end de i § 7 P, stk. 3 nævnte. Sådanne ændringer vil blandt bestå i opfyldelsen af kravene i § 7 P, stk. 2, nr. 1, herunder i forhold til entydig fastsættelse af vederlaget, angivelse af, om der er tale om en købe- eller tegningsret samt den nominelle størrelse på den underliggende aktie.

Efter Spørgers opfattelse begrænser § 7 P, stk. 3 ikke de ændringer, som Spørger kan foretage for at bringe aftaler om tildeling ind under § 7 P. § 7 P, stk. 3 omhandler efter sin ordlyd spørgsmålet om afståelsesbeskatning. Derfor kan bestemmelsen ikke ses som en udtømmende angivelse af de ændringer, som Spørger kan foretage.

Det forekommer ikke at være i overensstemmelse med formålet bag § 7 P, at en ændringsaftale ikke skal kunne bringes ind under bestemmelsen i tilfælde, hvor man blot har behov for at tilpasse sig de formelle betingelser for at anvende bestemmelsen. Dette taler for at tillade enhver ændring, som alene sker for at opfylde betingelserne i § 7 P, stk. 2.

På den baggrund er det Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 2 bør besvares bekræftende.

Spørger har ingen bemærkninger til indstilling og begrundelse for svar på spørgsmål 2.

Spørgsmål 3

“Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan det da bekræftes, at ved ændring af den indgåede aftale, jf. spørgsmål 1, skal vurderingen af, om vederlagsbetingelsen i § 7 P, stk. 2, nr. 2 er opfyldt, foretages på baggrund af omstændighederne på det tidspunkt, hvor aftale om tildeling af køberetter til aktier er indgået, idet den faktiske udnyttelseskurs foreligger på dette tidspunkt, jf. § 7 P, stk. 4?"

Argumentation

Spørgsmålet sigter til tidspunktet for vurdering af vederlagsbetingelsen efter § 7 P, stk. 2, nr. 2, herunder hvornår værdien af vederlaget samt årslønnen skal opgøres.

Efter § 7 P, stk. 4 skal vederlagets værdi vurderes på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Videre følger det af bestemmelsen, at årslønnen skal opgøres på tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling. Både § 7 P, stk. 4 og 5 indeholder en vis fleksibilitet i tidspunktet for vurdering af vederlaget, som ikke nødvendigvis behøver at være sammenfaldende med tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling.

I Spørgers tilfælde foreligger den faktiske udnyttelseskurs på tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling, hvor denne er angivet som £ 0,001, jf. Bilag 2. Heraf følger, at de faktorer, som indgår i værdiansættelsen af vederlaget, herunder markedsværdi af den underliggende aktie, renteniveau, årsløn og løbetid, ligeledes må skulle opgøres på tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling.

§ 7 P er skabt med det formål at gøre aktiebaserede incitamentsprogrammer mere attraktive for både virksomheder og medarbejdere. Hvis loven blev fortolket således, at vurderingen af vederlaget skulle ske på et senere tidspunkt - efter tildeling - ville dette give danske virksomheders medarbejdere en markant ringere behandling skattemæssigt. Dette ville samtidig påvirke virksomhedernes mulighed for at motivere og fastholde sine medarbejdere.

Hvis vurdering af vederlaget skulle ske på et senere tidspunkt, ville effekten af § 7 P blive mindsket betydeligt. Konkret ville konsekvensen for Spørger være, at en række af Spørgers medarbejdere ville finde Programmet markant mindre attraktivt, hvilket vil reducere Spørgers mulighed for at fastholde sine medarbejdere betydeligt. Når man betragter lovens formål, bør vurdering af vederlagsbetingelsen på tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling derfor tillades, for at sikre den skattemæssige fordel, som er intentionen bag § 7 P.

På den baggrund er det Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 3 bør besvares bekræftende.

Spørger er i sit høringssvar fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsen indstilling og begrundelse for svar på spørgsmål 3:

"Skattestyrelsen har indstillet, at spørgsmål 3 besvares med et “Nej". Spørger er uenig i denne indstilling samt tilhørende begrundelse. Skattestyrelsen har til støtte for sin indstilling bl.a. anført:

“Det følger af sagens oplysninger, at udnyttelseskursen for aktieoptionerne på 0,001 GBP pr. aktie, er kendt i forbindelse med ændringen af Programmet og Den individuelle aftale i henhold til 7 P Tillægget. Udnyttelseskursen er således kendt på retserhvervelsestidspunktet. Vurderingstidspunktet for værdien / favørelementet skal herefter ske på det tidspunkt, hvor anvendelse af ligningslovens § 7 P er aftalt."

Skattestyrelsen har supplerende via e-mail af 25. september 2025 07:59 udtalt:

“Tanken bag indstillingen til svar på spørgsmål 4 er helt overordnet, at der ikke kan tages udgangspunkt i en markedsværdi på aktierne, der ligger forud for aftale om anvende LL § 7 P. Stk. 4 skal således læses i den kontekst, at LL § 7 P er aftalt, og LL § 7 P kan ikke anvendes". [Red: udeladt tekst: "med tilbagevirkende kraft"]

Spørger gør gældende, at spørgsmål 3 besvares med et “Ja".

Det følger af LL § 7 P, stk. 4, 1. pkt., at vurdering af, om beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2 er opfyldt (dvs. om værdien af vederlaget ikke overstiger 10, 20 eller 50 % af årslønnen), skal foretages på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Med andre ord: Hvis udnyttelseskursen allerede er kendt og fastlagt på tildelingstidspunktet, skal værdiansættelsen ske da.

Dette følger specifikt af LL § 7 P, stk. 4 i relevant uddrag:

“Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger [...]"

I vores tilfælde fremgår den faktiske udnyttelsespris på £ 0,001 udtrykkeligt af den oprindelige tildelingsaftale, jf. Bilag 2 til anmodning om bindende svar af 9. november 2024.

Det følger således af en ligefrem anvendelse af lovens ordlyd, at optionernes værdi skal opgøres på dette tildelingstidspunkt. Ikke senere, når aftale om anvendelse af LL § 7 P måtte blive indgået. Der er hverken støtte i lovens ordlyd, i praksis eller forarbejder for et andet resultat.

Skatteministeren har i sit svar på spørgsmål 5 af den 9. maj 2016 til Folketingets Skatteudvalg, spørgsmål 2 fra advokatfirmaet Kromann Reumert, ikke udtalt sig om, hvornår værdiansættelse skal ske. I stedet udtalte Skatteministeren sig alene om, hvordan udtrykket “det tidspunkt, hvor aftalen indgås" i LL § 7 P, stk. 2, nr. 2 skal forstås. Dette har dog ingen betydning for tidspunktet for fastlæggelse af vederlagets værdi, hvilket udtrykkeligt bliver fastsat af LL § 7 P, stk. 4 som lex specialis.

Forudsætter LL § 7 P, stk. 4, at aftale om anvendelse af LL § 7 P er indgået samtidigt med tildelingsaftalen? Det er der ikke juridisk støtte for. Hvis vi skal fravige lovens ordlyd - og dermed svække legalitetsprincippet - har vi brug for klare juridiske holdepunkter.

Lovgiver har i LL § 7 P, stk. 4 givet mulighed for at vente med værdiansættelsen i tilfælde, hvor udnyttelseskursen ikke kendes fra start. Omvendt har lovgiver ikke tilsigtet at påtvinge en udskydelse, hvis kursen faktisk er kendt.

Det fremgår af den juridiske vejledning, at vurderingen af 10 %-grænsen skal ske “på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen/købskursen ligger fast", jf. afsnit C.A.5.17.3.3.4.3. Kun i tilfælde af, at udnyttelseskursen ikke er kendt, skal vurderingen senest     ske på retserhvervelsestidspunktet. Endvidere fremgår det, at ved “faktisk udnyttelseskurs" forstås den eksakte pris, medarbejderen skal betale for aktierne. Vejledningen understreger, at når udnyttelseskursen er konkret kendt fra start, er vurderingstidspunktet allerede da.

Periodisering efter LL § 7 P, stk. 5, 3. pkt.:

Det skal yderligere fremhæves, at lovens mekanismer netop tager højde for situationer, hvor værdiansættelsen sker på tildelingstidspunktet, men vederlaget optjenes over tid. LL § 7 P, stk. 5, 3. pkt. bestemmer udtrykkeligt, at hvis vurderingen af vederlagets værdi foretages på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger (fx ved tildelingen), og værdien overstiger 10 % af årslønnen på aftaletidspunktet, samtidig med at retserhvervelsen sker over to eller flere år, kan den ansatte fordele vederlagets samlede værdi på de år, hvori retserhvervelsen sker. Med andre ord: Selv hvis man ved tildelingen konstaterer, at værdien af de tildelte warrants overstiger 10 % af årslønnen, er der ikke i sig selv tale om, at ordningen så falder uden for LL § 7 P. I stedet gives der mulighed for at periodisere værdien over vesting-perioden, således at grænsen vurderes forholdsmæssigt i hvert af de år, hvor medarbejderen optjener endelig ret.

Periodiseringsregel viser, at lovgiver har forudset og accepteret, at værdiansættelsen godt kan - og i visse tilfælde skal - ske før den fulde retserhvervelse er sket, ja endda før den ansatte har erhvervet endelig ret til hele vederlaget. Hvis udnyttelseskursen er kendt fra start, men værdien er for høj til at kunne rummes inden for fx 10 % ét enkelt år, løses dette altså ved periodisering frem for at kræve værdiansættelse på et senere tidspunkt. Lovgiver kunne have valgt en anden model (fx at kræve værdiansættelse pr. vesting-år i sådanne tilfælde), men gjorde det ikke. Tværtimod understreges det, at hvis kursen er kendt, så er det dér, man foretager vurderingen - og konsekvensen af en høj samlet værdi af et flerårigt program er blot, at værdien fordeles over flere indkomstår.

I Spørgers tilfælde er udnyttelseskursen som nævnt kendt fra start. Skulle den samlede værdi af optionerne som opgjort på tildelingstidspunktet vise sig at udgøre fx 30 % af årslønnen, så er betingelsen i LL § 7 P, stk. 2, nr. 2 ikke umiddelbart opfyldt i tildelingsåret - men hvis retserhvervelsen sker over fx fire år, kan værdien fordeles med 10 % pr. år, jf. stk. 5, 3. pkt. Ordningen forbliver således inden for rammerne af LL § 7 P. Dette resultat er i fuld overensstemmelse med lovens ordlyd og formål.

Skattestyrelsens indstilling risikerer, som afviser værdiansættelse ved tildelingstidspunktet, risikerer at fratage Spørger muligheden for netop at anvende periodiseringsreglen - til skade for både selskabet og medarbejderne. Dette alene fordi Spørger ikke oprindeligt var opmærksom på anvendelse af LL § 7 P, men senere ønskede at ændre tildelingsaftalen, således at LL § 7 P kunne finde anvendelse - præcis som forudsat i forarbejderne og anerkendt af Skattestyrelsen i indstillingen til besvarelse af spørgsmål 1.

Formålet med LL § 7 P

Det er Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsens indstilling til svar på spørgsmål 3 strider mod lovgivers intentioner med genindførelsen af medarbejderaktieordningen i LL § 7 P i 2016. Formålet med LL § 7 P var at genskabe et attraktivt og fleksibelt regime for aktielønsordninger, så virksomheder - særligt iværksættere og vækstvirksomheder - lettere kan tilbyde medarbejderaktier eller aktieoptioner som en del af aflønningen. Baggrunden var bl.a., at mindre, nystartede virksomheder ofte har svært ved at matche høje lønninger på grund af begrænset likviditet, og at de i stedet kan have behov for at belønne og motivere nøglemedarbejdere med en ejerandel i virksomheden. Lovgivningen skulle derfor indrettes, så den gjorde det nemmere og mere attraktivt at etablere sådanne ordninger - ikke mere kompliceret eller usikkert. Som det fremgår af bemærkningerne til 2019-lovændringen (udvidelse af LL § 7 P), ønskede aftalepartierne at reducere det administrative arbejde for virksomhederne i relation til medarbejderaktier. Der skulle skabes klarhed om reglerne i medarbejderaktieprogrammer og øget aftalefrihed.

Skatteøkonomiske overvejelser

Økonomisk set behøver staten ikke frygte et fald i skatteprovenu ved større udbredelse af LL § 7 P-ordningen. Årsagen er, at denne er konstrueret til at være tæt på provenuneutral sammenlignet med alternativet i LL § 28, som i praksis anvendes for optioner. Virksomhedernes manglende fradragsret under LL § 7 P opvejer nemlig den lavere beskatning af medarbejderne, så det offentlige ikke subsidierer ordningen. Staten får sine penge ind - enten som løbende indkomstskat kombineret med lavere selskabsskat (LL § 28) eller som lidt højere selskabsskat nu og aktieindkomstskat senere (LL § 7 P). Derudover giver LL § 7 P nogle klare samfundsøkonomiske fordele, som indirekte styrker skattegrundlaget: Bedre muligheder for at udvide medarbejderaktieprogrammer, styrket rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft samt potentielt højere skatteindtægter fra kapitalgevinster i fremtiden. Alt i alt er Spørgers pointe her, at en større brug af LL § 7 P ikke har negative konsekvenser for statens provenu.

Konklusion og anmodning

På baggrund af ovenstående skal Spørger fastholde, at vurderingstidspunktet for optionerne i denne sag er tidspunktet for den oprindelige tildelingsaftale, idet den faktiske udnyttelseskurs forelå på dette tidspunkt, jf. LL § 7 P, stk. 4.

Spørger skal derfor respektfuldt opfordre Skattestyrelsen til at ændre sin indstilling på dette punkt. Det indstilles, at spørgsmål 3 besvares med “Ja", således at opfyldelse af vederlagsbetingelsen efter LL § 7 P, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 4, kan ske på tidspunktet for den oprindelige aftale om tildeling."

Spørgsmål 4

“Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at vurderingen af, om vederlagsbetingelsen i § 7 P, stk. 2, nr. 2 er opfyldt, skal foretages på baggrund af omstændighederne på det tidspunkt, hvor ændring af aftalen om tildeling af aktieoptioner indgås?"

Argumentation

Hvis det ikke accepteres, at vederlagsbetingelsen skal vurderes på omstændighederne ved tidspunktet for indgåelse af aftaler om tildeling, jf. spørgsmål 3, ønsker Spørger i stedet en bekræftelse af, at vederlagsbetingelsen kan vurderes på baggrund af forholdene på tidspunktet for opfylde af vilkår om aftale om anvendelse af § 7 P.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning jf. afsnit C.A.5.17.3.3.3, at aftale om anvendelse af § 7 P, ikke kan indgås “med tilbagevirkende kraft". Det er tvivlsomt, hvordan dette skal forstås. Vejledningen kunne forstås således, at såfremt vilkår om aftale om anvendelse af § 7 P først er opfyldt efter tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling, skal værdien af vederlaget fastlægges på baggrund af omstændighederne på dette senere tidspunkt.

På den baggrund er det Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 4 bør besvares bekræftende.

Spørger har ingen bemærkninger til indstilling og begrundelse for svar på spørgsmål 4.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger og modtageren af vederlaget, der er ansat hos Spørger, efter tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling af aktieoptioner, kan ændre den indgåede aftale, således at reglerne i § 7 P finder anvendelse for uudnyttede aktieoptioner. 

Begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 7 P, stk. 1, at værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, følger det bl.a., at anvendelse af ligningslovens § 7 P, er betinget af, at den ansatte og arbejdsgiverselskabet har aftalt at anvende ligningslovens § 7 P.

Af ligningslovens § 7 P, stk. 3, fremgår det, at der i en aftale om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter kan ske efterfølgende ændring, uden at ændringen skal betragtes som en afståelse af den oprindelige aftale og indgåelse af en ny aftale. Ændringen kan omfatte udnyttelses- eller købskursen, antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier. Det er en betingelse, at ændringen af den oprindelige aftale, udelukkende har til formål, at ordningen efterfølgende opfylder betingelserne i LL § 7 P, stk. 2.

Spørger ønsker bekræftet, at aktieoptionsprogrammet "Programmet" - med tilhørende individuel aftale - via "7 P Tillægget" kan omfattes af ligningslovens § 7 P med den virkning, at medarbejderne omfattet af Programmet først beskattes ved salg af aktier i Moderselskabet, som er erhvervet ved udnyttelse af de tildelte aktieoptioner i henhold til Den individuelle aftale.

Ved besvarelsen af dette spørgsmål 1 og de øvrige spørgsmål har Spørger oplyst, at det kan lægges til grund, at betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3-7, er opfyldt.

På grundlag af formuleringen af spørgsmål 1 set i sammenhæng med indholdet af Spørgers opfattelse og begrundelse finder Skattestyrelsen, at indstillingen til svar på dette spørgsmål alene vedrører betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 3, set i sammenhæng med betingelsen om, at anvendelse af ligningslovens § 7 P i henhold til stk. 2, nr. 1, skal være aftalt.

Ligningslovens § 7 P blev indført ved lov nr. 430 af den 18. maj 2016. Af bemærkningerne til § 1, nr. 1 i denne lov (§ 1, nr. 2, i lovforslag L 149 af den 30. marts 2016) fremgår, at forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 3, svarer til den tidligere gældende bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 3.

Ligningslovens § 7 H, stk. 3, blev indført ved § 1, nr. 12, lov nr. 1411 af den 21. december 2005 (lovforslag L 56 af den 9. november 2005, § 1, nr. 8). Af bemærkningerne til § 1, nr. 8 følger det, at ændringerne alene skal have til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen således, at betingelserne i stk. 2 kan opfyldes, eller tilpasse vilkårene, således at betingelserne i stk. 2 opfyldes for at kunne opretholde en eksisterende ordning.

Ændringer omfattet af ligningslovens § 7 H, stk. 3, er tiltænkt at gøre det muligt at tilpasse udenlandske ordninger, som er tilbudt til ansatte i danske koncernselskaber til dagældende ligningslovens § 7 H. Det kan bl.a. være i forhold til at nedsætte antallet af tilbudte aktier / købe-/tegningsretter eller øge den ansattes egenbetaling for at tage højde for den manglende fradragsret i det danske arbejdsgiverselskab i koncernen og dermed nedsætte selskabets nettoudgift.

Der kan også være behov for ændring i en allerede indgået aftale med henblik på, at aftalen kan bringes ind under ligningslovens § 7 H, dvs. uanset om aftalen er omfattet af ligningslovens § 7 H eller ikke. Der skal som udgangspunkt være tale om de specifikt nævnte ændringer, som fremgår i både ligningslovens § 7 H, stk. 3 og i lovbemærkningerne, dvs. ændring af udnyttelses- eller købskursen, ændring i antallet af aktier, ændring i antallet af købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte kan erhverve aktier. Er der tale om andre ændringer, gælder de almindelige principper for, hvornår en aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået. Det beror på en konkret vurdering, om ændringerne har en sådan karakter, at den oprindelige aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået.

Indholdsmæssigt svarer bemærkningerne til ligningslovens § 7 P, stk. 3 (§ 1, nr. 2 i lovforslag nr. 149 af 30. marts 2016) til de ovenfor anførte. Således er det på ny anført, at behovet for at ændre i en allerede indgået aftale kan omfatte aftaler om medarbejderaktier, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P, men hvor parterne ønsker, at aftalen skal bringes ind under denne regel.

Rækkevidden af ligningslovens § 7 P, stk. 3 er i henhold til betænkningen til L 149 af den 28. april 2016 præciseret. Herefter omfatter ligningslovens § 7 P, stk. 3, de benævnte ændringer i bestemmelsen med henblik på at anvende ligningslovens § 7 P.

I forbindelse med behandlingen af L 149, 2016 har Skatteministeren besvaret spørgsmål fra Skatteudvalget efter henvendelser fra advokatfirmaet Kromann Reumert vedrørende forståelsen af ligningslovens § 7 P.

Skatteministeren har i sit svar på spørgsmål 5 af den 9. maj 2016, - spørgsmål 1 fra advokatfirmaet Kromann Reumert, præciseret, at ændringer i en aftale om tildeling af aktieløn med henblik på at anvende ligningslovens § 7 P, ikke kan ske med tilbagevirkende kraft. Desuden har Skatteministeren præciseret, at tidspunktet for aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er det tidspunkt, hvor dette aftales. Endelig har Skatteministeren også præciseret, at betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3 og 4, skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor anvendelse af ligningslovens § 7 P, aftales.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3 og 4, vedrører betingelserne om, at arbejdsgiver- eller et koncernselskab til arbejdsgiver skal yde vederlaget i form af aktier mv., og at aktier mv. skal være i enten arbejdsgiver- eller i et koncernselskab til arbejdsgiver.

Af Skatteministerens svar på spørgsmål 10 af den 11. maj 2016 til Folketingets Skatteudvalg har Skatteministeren bekræftet, at svaret på spørgsmål 1 vedrørende ligningslovens § 7 P, stk. 3, jf. ovenfor skal forstås på den måde, at ligningslovens § 7 P, kun kan anvendes, hvis den ansatte og arbejdsgiverselskabet indgår aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P, senest på samme tidspunkt, hvor der indgås aftale om tildeling af aktier mv., som ønskes omfattet af ligningslovens § 7 P. Skatteministeren uddybede desuden forståelsen af ligningslovens § 7 P, stk. 3.

Ifølge Skatteministerens svar, går reglen ud på, at der i en aftale om vederlag i form af aktier, købe- og tegningsretter, hvad enten aftalen oprindeligt var omfattet af ligningslovens § 7 P, eller den pågældende aftale ønskes omfattet af ligningslovens § 7 P, kan ske ændringer uden, at ændringerne skattemæssigt skal betragtes som afståelse af vederlaget. Det drejer sig om ændringer af en aftale, der udelukkende har til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen således, at betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, kan opfyldes eller opretholdes.

Skattestyrelsen forstår lovbemærkningerne til ligningslovens § 7 P, stk. 3, og Skatteministerens ovennævnte svar til Skatteudvalget således, at en aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P, kan omfatte en aftale om tildeling af aktier mv., der oprindeligt ikke var aftalt omfattet af ligningslovens § 7 P. Det gælder bl.a. i forhold til udenlandske aftaler om tildeling af aktier mv. Ændringerne kan dog som udgangspunkt kun omfatte de specifikt nævnte ændringer i ligningslovens § 7 P, stk. 3, og en aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P i forhold til en oprindelig aftale, kan ikke have tilbagevirkende kraft.

Når der er tale om ændring af en eksisterende aftale, der ønskes omfattet af ligningslovens § 7 P, er det herefter afgørende at fastslå, hvad der menes med "tilbagevirkende kraft".

Dertil bemærker Skattestyrelsen følgende:

Det følger af ligningslovens § 7 P, stk. 11, modsætningsvis, at ligningslovens §§ 16 og 28 finder anvendelse, hvis aftale om tildeling af aktier mv. ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P.

Er tildelingen af aktieoptioner ikke omfattet af ligningslovens § 7 P, er det skattemæssige udgangspunktet herefter, at markedsværdien af aktieoptioner erhvervet i ansættelsesforhold mv, er skattepligtig på retserhvervelsestidspunktet i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, jf. statsskattelovens § 4. Er samtlige betingelser i ligningslovens § 28 opfyldt, omfattes aktieoptionerne af ligningslovens § 28, og beskatning af værdien udskydes til aktieoptionernes udnyttelses- eller salgstidspunkt. Ligningslovens § 28 udgør således ikke en beskatningshjemmel men er en periodiseringsregel. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.2.3.1.

Det er bl.a. en betingelse for at anvende ligningslovens § 28, at personen har modtaget et "vederlag". Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end køberettens handelsværdi opgjort på retserhvervelsestidspunktet. Se ligningslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., jf. 1. pkt.

Den skattemæssige behandling af køberetter, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P, skal således fastslås på retserhvervelsestidspunktet efter både ligningslovens § 16 og § 28.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at en ændring af en eksisterende aftale om tildeling af køberetter, der ønskes omfattet af ligningslovens § 7 P, i henhold til reglens stk. 3, ikke kan omfatte køberetter, hvortil der er sket endelig retserhvervelse jf. Skatteministerens svar på spørgsmål 5 af den 9. maj 2016, - spørgsmål 1 og 2 fra advokatfirmaet Kromann Reumert til Folketingets Skatteudvalg, vedrørende tilbagevirkende kraft og tidspunkt for aftaleindgåelse. Af samme grund er det Skattestyrelsens opfattelse, at Skatteministerens svar på spørgsmål 10 af den 11. maj 2016 til Folketingets Skatteudvalg, skal forstås således, at ligningslovens § 7 P, kun kan anvendes for de tildelinger af aktier, købe- og tegningsretter, hvortil der endnu ikke er sket endelig retserhvervelse.

Dette understøttes af Skatteministerens bemærkning om, at reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 3, kan anvendes i tilfælde, hvor en person i en international koncern flytter til Danmark med ikke-retserhvervede køberetter. Situationen skal efter Skattestyrelsens opfattelse forstås således, at der forud for flytningen til Danmark er indgået aftale om tildeling af aktier mv., men hvor aktierne mv., endnu ikke er retserhvervede.

Spørger har i perioden den 12. august 2020 og frem løbende tildelt aktieoptioner til en række medarbejdere under Programmet, som blev etableret af Spørgers britiske moderselskab i 2017. Tildeling til Spørgers medarbejdere er konkret sket ved at anvendelse af Den individuelle aftale. Skattestyrelsen anser i den forbindelse Programmet for at udgøre en form for rammeaftale for tildeling af aktieoptioner, mens den konkrete bindende aftale med hver enkelt medarbejder sker via indgåelse af Den individuelle aftale. Se dertil fx SKM2019.138.SR. Her fandt Skatterådet, at overordnede rammevilkår for tildeling af aktieløn uden angivelse af anvendelse af ligningslovens § 7 P, ikke var til hinder for at anse ligningslovens § 7 P for at være aftalt, når medarbejderne efterfølgende tilkendegav anvendelse af ligningslovens § 7 P.

Hverken Programmet eller Den individuelle aftale har oprindeligt været udarbejdet med henblik på at anvende ligningslovens § 7 P, og anvendelse af ligningslovens § 7 P har ikke været aftalt anvendt, jf. betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1.

Med "7 P Tillægget" ønsker Spørger fremadrettet, at tildeling af aktieoptioner kan omfattes af ligningslovens § 7 P. Skattestyrelsen forstår i den sammenhæng, at 7 P Tillægget skal anses for en ændring til Den individuelle aftale og herunder til Programmet som omfattet af ligningslovens § 7 P, stk. 3.

Spørger gør i sit høringssvar overordnet gældende, at anvendelse af ligningslovens § 7 P via ændringer af det eksisterende aftalegrundlag i henhold til ligningslovens § 7 P, stk. 3, kan omfatte såvel retserhvervede som ikke-retserhvervede aktieoptioner. Spørger argumenterer bl.a. med, at der ikke sker en tilbagevirkende omgørelse af en afsluttet skattebegivenhed, så længe aktieoptionerne ikke er udnyttede eller solgt.

Desuden finder Spørger, at princippet om, at ændringer ikke må ske med tilbagevirkende kraft, bør forstås sådan, at man ikke kan aftale ligningslovens § 7 P med virkning for allerede beskattede værdier eller aftaler helt tilbage fra før lovens ikrafttræden.

Skattestyrelsen henviser til det ovenfor anførte om, at den skattemæssige behandling af aktieoptioner tildelt i ansættelsesforhold mv. fastslås på retserhvervelsestidspunktet og til det anførte om, at ligningslovens § 28 ikke udgør en beskatningshjemmel men en periodiseringsregel. Skattestyrelsen må desuden gentage, at Skatteministerens svar på spørgsmål 10 af den 11. maj 2016, med eksemplet med tilflytning med ikke-retserhvervede køberetter understøtter Skattestyrelsens begrundelse for, at en ændring af Den individuelle aftale via 7 P Tillægget kun kan omfatte ikke-retserhvervede aktieoptioner.

Som det fremgår nedenfor, er det i øvrigt Skattestyrelsens opfattelse, at retserhvervelsestidspunktet for de i sagen omhandlede aktieoptioner er udskudt til udnyttelsestidspunktet, hvilket Spørger ikke ses at være uenig i. Retserhvervelsestidspunktet er imidlertid ikke uden betydning for fastlæggelse af retsstillingen for de omhandlede optioner, som anført af Spørger.

Skattestyrelsen fastholder således, at ligningslovens § 7 P kun kan finde anvendelse ved en ændring til Den individuelle aftale og Programmet for så vidt angår de aktieoptioner, der ved aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P via 7 P Tillægget, endnu ikke er retserhvervede.

Skattestyrelsen fastholder også, at der ved indstillingen til svar på dette spørgsmål må foretages en konkret vurdering af retserhvervelsestidspunktet for aktieoptioner omfattet af Programmet og Den individuelle aftale.

En medarbejder erhverver som udgangspunkt ret til købe- og tegningsretter i ansættelsesforhold mv., på tildelingstidspunktet. Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Hvis der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes.

Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Hvis der således er knyttet betingelser til aftalen, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, er det generelt sådan, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, vil ifølge praksis, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er, som ovenfor nævnt, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.2.5.

Ifølge Programmets punkt 1.1 er en "betingelse for udnyttelse" defineret som en betingelse, som skal opfyldes, før en option kan udnyttes, som er i overensstemmelse med punkt 3 og specificeret i Den individuelle aftale.

Ifølge Den individuelle aftale er udnyttelse som udgangspunkt betinget af, at modtageren er ansat i eller er konsulent i Spørger. Herefter kan 25 % af optionerne udnyttes et år efter startdatoen for første vesting (modning) og 2,0833 % kan udnyttes hver af de efterfølgende 36 måneder. Se også Programmets punkt 8 hvoraf følger, at udnyttelse som udgangspunkt er betinget af fortsat ansættelse, men at udnyttelse efter ansættelsesophør kan ske, primært efter bestyrelsens beslutning.

Skattestyrelsen bemærker, at sagen ikke indeholder oplysning om startdatoen for modning, og at denne kan fastsættes individuelt i henhold til Den individuelle aftale. Imidlertid må startdatoen for modning ligge efter aftale-/tildelingsdatoen. Herefter forstår Skattestyrelsen Den individuelle aftale således, at 25 % af aktieoptionerne tidligst modner et år efter tildelingsdatoen, og at 2,0833 % af aktieoptionerne tidligst modner de efterfølgende 36 måneder fra aftale-/tildelingsdatoen. Alle optioner er herefter tidligst modnet fire år efter tildelingsdatoen.

Det følger af Programmets punkt 3, at bestyrelsen kan fastsætte betingelser for udnyttelse, og at betingelser kan være knyttet til en del af optionen. Desuden kan bestyrelsen ændre eller se bort fra betingelser for udnyttelse. Det kan fx være betingelser knyttet op på performancemål. Det er bestyrelsen, der vurderer om og i hvilket omfang betingelser for udnyttelse er opfyldt. Generelt kan bestyrelsen efter punkt 3.4 ændre på udnyttelsesbetingelserne bl.a. ved ophør af ansættelsen men også ved ændring af de britiske skatteregler for tildeling af aktieoptioner i ansættelsesforhold mv. Se punkt 3.4 sammenholdt med punkt 6.2. Ifølge punkt 6.4 kan udnyttelse desuden ikke ske i tilfælde af disciplinære forhold / misligholdelse af ansættelsesforhold mv. Endelig indeholder punkt 8 ff. i Den individuelle aftale betingelser vedrørende fortsat ansættelse for at kunne udnytte optionen.

Der findes en omfangsrig praksis, der omhandler retserhvervelsestidspunktet for bl.a. medarbejderaktieoptioner, hvor disse modner forholdsmæssigt over en konkret periode. Her kan fx henvises til SKM2013.224.SR, SKM2023.205.SR, svar på spørgsmål 1 og SKM2025.247.SR. Se også Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.2.5.

I SKM2013.224.SR blev aktieoptioner tildelt løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke selv havde opsagt sin stilling. Skatterådet fandt herefter, at retserhvervelsen af aktieoptionerne skulle anses at ske løbende med 1/36 pr. måned.

I SKM2023.205.SR ville ikke-modnede tegningsretter bortfalde ved fratrædelse, hvis medarbejderne blev anset som “bad leaver". En medarbejder ville blive anset som “bad leaver" i alle andre situationer end ved arbejdsgivers opsigelse af ansættelsesforholdet uden, at der forelå misligholdelse fra medarbejderens side, ved medarbejderens pensionering eller dødsfald eller hvis medarbejderen fratrådte grundet arbejdsgiverens grove misligholdelse. Medarbejderen blev således også anset som “bad leaver" ved medarbejderens egen opsigelse.

Af Skatterådets begrundelse fremgik det, at betingelsen om ansættelse både omhandlede medarbejdernes egen opsigelse og spørgerens (red: arbejdsgiver) opsigelse. Dette blev anset som en betingelse, som ikke nødvendigvis var undergivet medarbejdernes kontrol. Retserhvervelsestidspunktet blev således i denne sag anset som udskudt som følge af, at tegningsretterne i modningsperioden bortfaldt bl.a. ved medarbejderens egen opsigelse.

I SKM2025.247.SR blev retserhvervelsestidspunktet for bl.a. aktieoptioner udskudt til udnyttelsestidspunktet. Muligheden for at udnytte både modnede og ikke-modnede aktieoptioner var afhængig af, at der ikke forelå "Cause", hvilket bl.a. var afhængig af opfyldelse af forventet præstationsstandard som kommunikeret af medarbejders supervisor.

Som det fremgår af ovennævnte praksis, kan betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, udskyde retserhvervelsen.

Programmets punkt 3 indeholder betingelser for udnyttelse af en option. Bl.a. angiver punkt 3.2, at der kan være fastsat performance-mål, som bestyrelsen kan se bort fra. Derudover indeholder punkt 6 også forhold, der kan forhindre optionsindehaver i at udnytte en option, primært knyttet til britiske skatteregler. Endelig fremgår det af punkt 8, at udnyttelse som udgangspunkt er betinget af fortsat ansættelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Programmets fastlæggelse af de konkrete betingelser for udnyttelse ikke er entydige, idet bestyrelsen kan dispensere fra visse betingelser.

På grundlag af betingelserne for udnyttelse angivet i Den individuelle aftale, forstår Skattestyrelsen dog betingelserne for udnyttelse således, at der, ved fortsat ansættelse, først kan ske udnyttelse af aktieoptionerne efter modningstidspunkterne, som ligger fra et år til 48 måneder efter startdatoen for modning. Startdatoen for modning er ikke angivet, men startdatoen må i sagens natur ligge efter aftaletidspunktet.

Derudover vurderer Skattestyrelsen, at udnyttelse i vid udstrækning beror på bestyrelsesbeslutninger, som er uden for en medarbejders egen råden. På tidspunktet for indgåelse af Den individuelle aftale sammenholdt med indholdet af Programmet foreligger der derfor ifølge Skattestyrelsens opfattelse reel usikkerhed omkring gennemførelse af Den individuelle aftale og dermed usikkerhed om, at udnyttelse af tildelte aktieoptioner kommer til at ske.

Herefter og under henvisning til den ovenfor omtalte praksis samt indholdet af Den juridiske vejledning 2025-5, afsnit C.A.5.17.2.5, er det Skattestyrelsens opfattelse, at retserhvervelsestidspunktet for aktieoptionerne er udskudt til det faktiske udnyttelsestidspunkt.

Skattestyrelsen finder grundlæggende, at Spørger kan foretage ændringer til Programmet og Den individuelle aftale via 7 P tillægget, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 3.

Det gælder dog kun for tildelte aktieoptioner, der på tidspunktet for indgåelse af 7 P Tillægget endnu ikke er retserhvervede og dermed ikke er udnyttede. Dette er i overensstemmelse med punkt 1.3, i 7 P Tillægget. For de aktieoptioner, der ikke er udnyttet på tidspunktet for indgåelse af aftalen jf. 7 P Tillægget, anser Skattestyrelsen betingelsen om at have aftalt anvendelse af ligningslovens § 7 P, jf. stk. 2, nr. 1, for at være opfyldt.

I forhold til de konkrete ændringer og vurdering af, om betingelserne for at anvende ligningslovens § 7 P, derudover er opfyldt, henvises til indstilling til svar på de efterfølgende spørgsmål.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, at ændring af den indgåede aftale, jf. spørgsmål 1, kan omfatte alle de betingelser i § 7 P, stk. 2, som er nødvendige for, at reglerne i § 7 P finder anvendelse.

Begrundelse

Det fremgår af begrundelsen til indstilling til svar på spørgsmål 1 med henvisning til ligningslovens § 7 P, stk. 3, at ændringer i en aftale om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter udelukkende må have til formål, at ordningen efterfølgende opfylder betingelserne i LL § 7 P, stk. 2. Dette fremgår også af Skatteministerens svar på spørgsmål 10 af den 11. maj 2016 til Folketingets Skatteudvalg.

Det fremgår desuden af ligningslovens § 7 P, stk. 3, at ændringer kan omfatte udnyttelses- eller købskursen, antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, uden at ændringen skal betragtes som en afståelse af den oprindelige aftale og indgåelse af en ny aftale.

Begrundelsen for indstilling til svar på dette spørgsmål omfatter udelukkende, hvorvidt de ændringer, som Spørger påtænker at foretage til Programmet og Den individuelle aftale via 7 P Tillægget, er i overensstemmelse med ligningslovens § 7 P, stk. 3 og i øvrigt kan foretages uden, at den oprindelige aftale anses for afstået. Spørger har således i sin opfattelse og begrundelse anmodet om, at det lægges til grund, at betingelserne i § 7 P, stk. 2, nr. 3-7 og de indholdsmæssige krav til aftalen, jf. § 7 P, stk. 2, nr. 1, ligeledes er opfyldt. Dette forudsættes herefter ved besvarelsen af de stillede spørgsmål.

Ifølge Programmets punkt 2.1 må tildeling af optioner ikke udgøre et led i et arrangement, som primært har skatteundgåelse som formål. Ifølge punkt 1.3 er formålet med 7 P Tillægget at anvende ligningslovens § 7 P vedrørende ikke-udnyttede / ikke-retserhvervede aktieoptioner.

Ved besvarelsen af spørgsmålene er det på det grundlag forudsat, at formålet med at ændre Programmet via 7 P Tillægget udelukkende er at tilpasse Programmet og Den individuelle aftale via 7 P Tillægget med henblik på at opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2.

Som det fremgår af indstillingen til svar på spørgsmål 1, kan ændringer omfattet af ligningslovens § 7 P, stk. 3 kun omfatte aktieoptioner, der endnu ikke er udnyttede og dermed retserhvervet.

Som det fremgår af ligningslovens § 7 P, stk. 3, og reglens forarbejder, vedrører reglen som udgangspunkt kun ændring af en eksisterende aftale for så vidt angår udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier med henblik på at opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2. Øvrige ændringer skal vurderes i forhold til den praksis, der vedrører, hvornår en aftale skal anses for afstået og en ny aftale for indgået.

Af sagens oplysninger fremgår det, at aktieoptionerne giver adgang til at købe aktier i det britiske moderselskab, og at aktierne ikke udgør en særlig aktieklasse.

I henhold til Programmet udgør udnyttelseskursen x,xxx GBP for en aktie af nominel værdi på x,xxx GBP (kurs pari). Ifølge punkt 3.2 og 4.2 er udnyttelseskursen på aktieoptionen angivet til henholdsvis x,xxx kr. og x,xxx GBP. På grundlag af indholdet af Programmet, Den individuelle aftale og indholdet af Spørgers opfattelse og begrundelse er det forudsat ved besvarelsen af spørgsmålene, at udnyttelseskursen i henhold til 7 P Tillægget uændret udgør x,xxx GBP. Der er således ikke tale om en ændring af Programmet eller Den individuelle aftale vedrørende udnyttelseskurs.

Som Skattestyrelsen forstår punkt 4 ff. i 7 P Tillægget, påtænkes det i ændringen i forhold til Den individuelle aftale at justere i det antal af tildelte aktieoptioner, der kan omfattes af ligningslovens § 7 P og henføre beskatningen af værdien af de aktieoptioner, der overstiger 10 % af den ansattes årsløn, til ligningslovens § 28. Der er således tale om en ændring af Programmet, som omfatter antallet af aktieoptioner, der kan omfattes af ligningslovens § 7 P. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.6, hvoraf fremgår, at overskridelse af bl.a. 10 % grænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, for så vidt angår aktieoptioner, indebærer, at den overskydende del omfattes af ligningslovens § 28.

På grundlag af sagens oplysninger er det forudsat ved besvarelsen af spørgsmålene, at aktierne i Moderselskabet, der kan erhverves på grundlag af aktieoptionerne, ikke udgør en særlig aktieklasse.

Der henvises til indstillingen til svar på spørgsmål 3 vedrørende principper for opfyldelse af betingelsen i ligningslovens § 7 P, sk. 2, nr. 2, i forhold til antal aktieoptioner, der kan omfattes af ligningslovens § 7 P.

Ud over ændringen af antal aktieoptioner, der med fremadrettet virkning kan omfattes af ligningslovens § 7 P, omfatter 7 P Tillægget også en ændring til Den individuelle aftale i forhold til tilhørsforholdet til Spørger. Ifølge Den individuelle aftale kan optionsindehaveren også være konsulent hos Spørger. Ifølge 7 P Tillæggets indledning udgør 7 P Tillægget en del af modtagerens tildeling af optioner som medarbejder i Selskabet / Spørger.

Denne ændring må anses for uvæsentlig og udelukkende foretaget for at opfylde betingelsen om, at modtageren skal være ansat i det selskab, hvormed der er indgået aftale om at anvende ligningslovens § 7 P vedrørende tildeling af aktieoptioner.  Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.2.

Ved besvarelsen af spørgsmålene forudsættes det i overensstemmelse med Spørgers oplysning, at øvrige betingelser i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt.

Skattestyrelsen finder samlet, at ændring af Programmet og Den individuelle aftale kan finde sted i overensstemmelse med de ændringer, der fremgår af 7 P Tillægget og dermed opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2. Det bemærkes i overensstemmelse med Spørgers anmodning, at der ikke er sket en gennemgang af samtlige betingelser i ligningslovens § 7 P, stk. 2.

Spørger er i sit høringssvar ikke fremkommet med bemærkninger til begrundelse eller indstilling til svar på spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, at ved ændring af den indgåede aftale, jf. spørgsmål 1, skal vurderingen af, om vederlagsbetingelsen i § 7 P, stk. 2, nr. 2 er opfyldt, foretages på baggrund af omstændighederne på det tidspunkt, hvor aftale om tildeling af aktieoptioner er indgået, idet den faktiske udnyttelseskurs foreligger på dette tidspunkt, jf. § 7 P, stk. 4.

Begrundelse

Ifølge ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, er anvendelse af ligningslovens § 7 P betinget af, at den ansatte og arbejdsgiverselskabet har aftalt at anvende ligningslovens § 7 P. Se også begrundelse for indstilling til svar på spørgsmål 1.

Værdien af vederlaget må i samme år ikke overstige - her - 10 % af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor medarbejder og arbejdsgiver indgår aftale om at anvende ligningslovens § 7 P. Se ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Med henblik på at opfylde denne betingelse, stilles der i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, 2. pkt. krav om, at vederlaget er entydigt identificeret, herunder at der sker en værdiansættelse af tildelte aktier samt købe- og tegningsretter. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.3 samt Skatteministerens svar på spørgsmål 5 af den 9. maj 2016 til Folketingets Skatteudvalg, - spørgsmål 4 fra advokatfirmaet Kromann Reumert.

Vurderingen af betingelsen om, at værdien af vederlaget ikke overstiger 10 % af den ansattes årsløn er opfyldt, skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger. Vurderingen skal dog senest foretages på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret. Årslønnen fastsættes på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Se ligningslovens § 7 P, stk. 4.

Reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 4, modificeres i tilfælde af, at den faktiske udnyttelseskurs ikke foreligger for købe- eller tegningsretter på retserhvervelsestidspunktet. Se ligningslovens § 7 P, stk. 5, 1. pkt.

Det følger af sagens oplysninger, at udnyttelseskursen for aktieoptionerne på x,xxx GBP pr. aktie, er kendt i forbindelse med ændringen af Programmet og Den individuelle aftale i henhold til 7 P Tillægget. Udnyttelseskursen er således kendt på retserhvervelsestidspunktet. Vurderingstidspunktet for værdien af vederlaget i form af aktieoptionerne skal herefter ske på det tidspunkt, hvor anvendelse af ligningslovens § 7 P er aftalt.

Det følger af Skatteministerens svar på spørgsmål 5 af den 9. maj 2016 fra Folketingets Skatteudvalg, - spørgsmål 2 fra advokatfirmaet Kromann Reumert, at betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, skal påses opfyldt på det tidspunkt, hvor den ansatte og arbejdsgiver indgår aftale om at anvende ligningslovens § 7 P.

I forhold til nærværende sag indebærer en fortolkning af betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2 efter Skattestyrelsens opfattelse, at værdien af vederlaget i form af aktieoptionerne ikke må overstige 10 % af den enkelte medarbejders årsløn i det år, hvor den ansatte og Spørger indgår aftale, jf. 7 P Tillægget.

Værdien af vederlaget i form af aktieoptionerne, som omtalt ovenfor, skal for hver aktieoption omregnes til danske kroner på grundlag af Nationalbankens offentliggjorte middel-valutakurs på GBP på den dato, hvor den ansatte og Spørger indgår aftale om af anvende ligningslovens § 7 P, via 7 P Tillægget.

I forhold til Spørgers høringssvar bemærker Skattestyrelsen følgende:

Generelt om vurderingstidspunktet

Spørger gør generelt gældende, at det følger af LL § 7 P, stk. 4, 1. pkt., at vurdering af, om beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2 er opfyldt (dvs. om værdien af vederlaget ikke overstiger 10, 20 eller 50 % af årslønnen), skal foretages på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Hvis udnyttelseskursen allerede er kendt og fastlagt på tildelingstidspunktet, skal værdiansættelsen ifølge Spørger ske på dette tidspunkt.

Som nævnt er anvendelse af ligningslovens § 7 P betinget af, at den ansatte og arbejdsgiverselskabet har indgået aftale om at anvende ordningen. Denne betingelse er ifølge Skattestyrelsen opfattelse universel i forhold til fortolkningen af alle de øvrige betingelser, der skal være opfyldt for at anvende ligningslovens § 7 P.

Dette følger direkte af ordlyden af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, 1. pkt.: "Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse." Se dertil også bemærkningerne til § 1, nr. 2, i lovforslag nr. 149, 2016 vedrørende aftalekravet i forhold til at anvende ligningslovens § 7 P. Skattestyrelsens opfattelse understøttes desuden af Skatteministerens svar på spørgsmål 5, - spørgsmål 2 fra advokatfirmaet Kromann Reumert, jf. ovenfor og af samme svar fra Skatteministeren, - spørgsmål 3 fra advokatfirmaet Kromann Reumert. Her svarer Skatteministeren, at også opfyldelse af betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3 og 4, skal påses opfyldt på det tidspunkt, hvor ligningslovens § 7 P, er aftalt anvendt.

Det indebærer, at også vurderingstidspunktet i forhold til betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 4 og 5, skal ses i sammenhæng med, at anvendelse af ligningslovens § 7 P, skal være aftalt.

Hvis vurderingstidspunktet i den foreliggende sag skulle fastsættes til det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen er fastsat forud for indgåelse af 7 P Tillægget, ville der i forhold til betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, blive taget udgangspunkt i en værdi på aktieoptionen, der kan ligge flere år forud for aftalen om at anvende ligningslovens § 7 P, via 7 P Tillægget. I den situation ville indgåelse af 7 P Tillægget få tilbagevirkende kraft, sammenlignet med den situation, hvor den ansatte og arbejdsgiver på nuværende tidspunkt indgår en ny aftale om at anvende ligningslovens § 7 P.

Skattestyrelsen er således ikke enig i, at en fortolkning af reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 4 og 5, set i sammenhæng med betingelsen om at have aftalt anvendelse af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., strider imod et lex specialis-princip, idet ligningslovens § 7 P, stk. 4 og 5 som nævnt ovenfor skal fortolkes i sammenhæng med reglens formål, som er at kunne fastslå værdien af vederlaget, når aftale om at anvende ligningslovens § 7 P, er aftalt. Se også dertil Skatteministerens svar på spørgsmål 4 som anført ovenfor.

Periodisering efter ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørger fratages muligheden for at anvende periodiseringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt., ved Skattestyrelsens begrundelse og indstilling til svar på spørgsmål 3.

Skattestyrelsen henviser til begrundelsen for indstillingen til svar på spørgsmål 1 hvoraf fremgår, at retserhvervelsestidspunktet for de i sagen omhandlede aktieoptioner, efter Skattestyrelsens opfattelse, er udskudt til udnyttelsestidspunktet.

Periodiseringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt., kan med et eksempel forklares således:

Udnyttes eksempelvis halvdelen af de tildelte aktieoptioner i år 5 efter tildelingen og den anden halvdel i år 7 efter tildelingen, må værdien af vederlaget i form af 50 % af aktieoptionerne i hvert af årene 5 og 7, maksimalt udgøre 10 % af årslønnen i det år, hvor ligningslovens 7 P aftales anvendt. Værdien af vederlaget skal imidlertid beregnes på grundlag af aktieoptionernes værdi, herunder værdien af den underliggende aktie, i Moderselskabet på tidspunktet, hvor ligningslovens § 7 P, via 7 P Tillægget, aftales anvendt, idet udnyttelseskursen foreligger på det tidspunkt.

Skattestyrelsen er derfor ikke enig i Spørgers argument om, at Spørger fratages muligheden for at anvende periodiseringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt., når vederlaget værdiansættes på det tidspunkt, hvor anvendelse af ligningslovens § 7 P, aftales anvendt.

Formålet med ligningslovens § 7 P

Det er Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsens indstilling til svar på spørgsmål 3 strider mod lovgivers intentioner bl.a. i forbindelse med genindførelse af medarbejderaktieordningen i LL § 7 P i 2016.

Skattestyrelsen er ikke enig i Spørgers opfattelse. Indstilling og begrundelse for svar på spørgsmål 3 er i overensstemmelse med ligningslovens § 7 P, forarbejderne til lov nr. 430, 2016, om genindførelse af ordningen og i overensstemmelse med Skatteministerens svar på de spørgsmål, der relaterer sig til, at ligningslovens § 7 P ikke kan aftales anvendt med tilbagevirkende kraft.

Skattestyrelsen henviser til Den juridiske vejledning 2025-2 afsnit C.A.5.17.3.3.4.2 Opgørelse af favørelementet - værdiansættelse, afsnit C.A.5.17.3.3.4.3 Vurderingstidspunktet for favørelementet, afsnit C.A.5.17.3.3.4.4 Opgørelse af årsløn og afsnit C.A.5.17.3.3.4.5 Periodisering af beløbsgrænsen. Derudover henvises til SKM2019.411.SR hvoraf princippet om valutaomregning på datoen for den skattemæssige begivenhed følger.

Skattestyrelsen fastholder på ovenstående grundlag, at vurderingen af opfyldelsen af vederlagsbetingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, ikke kan ske på tidspunktet for indgåelse af den oprindelige aftale i Programmet via Den individuelle aftale. Vurderingen skal i stedet ske på datoen for indgåelse af aftale om at anvende ligningslovens § 7 P via 7 P Tillægget.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, at vurderingen af, om vederlagsbetingelsen i § 7 P, stk. 2, nr. 2 er opfyldt, skal foretages på baggrund af omstændighederne på det tidspunkt, hvor ændring af aftalen om tildeling af aktieoptioner indgås.

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser til indstillingen vedrørende begrundelse for svar på spørgsmål 3. Skattestyrelsen gør særligt opmærksom på begrundelsens indhold vedrørende principper for beregning af favørelementet i danske kroner.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningsloven (lbkg. nr. 42 af 13-01-2023) § 7 P

Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2.  Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

1) Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.

2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. og 4. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget i samme år udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte. Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre til og med 50 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.

3) Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4) Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.

5) Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse.

6) Modtagne købe- og tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.

7) Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

Stk. 3. Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2 ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller købe- eller tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik på anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse, at ændringen af aftalen udelukkende har til formål at tilpasse aftalen med henblik på at opfylde betingelserne i stk. 2.

Stk. 4. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Erhverver den ansatte ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger, og overstiger værdien procentgrænsen af årslønnen som nævnt i stk. 2, nr. 2, på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker.

Stk. 6. Det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier efter stk. 4 og 5 foreligger, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen eller ved fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret.

Stk. 7.  Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er betinget af følgende:

[…].

Stk. 8. […].

Stk. 9. […]

Stk. 10. Der kan ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier eller købe- eller tegningsretter, der er skattefri efter stk. 1. Ved afståelse af aktier eller købe- og tegningsretter til aktier, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne og købe- og tegningsretterne ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 11. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-10, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 12 og 13.

Stk. 12. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-10, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.

Stk. 13. […]."

Ligningslovens § 16

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. […].

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. […]."

Ligningslovens § 28:

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. […]. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. […]. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3. Er der ydet køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.

[…].

Stk. 11.  Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, hvis tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet af § 7 P, jf. dog § 7 P, stk. 12 og 13.

Forarbejder

Lovforslag (L 149 af 30-03-2016…) til lov nr. 430 af 18-05-2016 - ligningslovens § 7 P - bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 2. "[…]. Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 1, er anvendelse af bestemmelsen betinget af, at arbejdsgiverselskabet har indgået en aftale med den ansatte om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse. Aftalekravet betyder, at den foreslåede ordning kun kan anvendes, hvis der er enighed mellem arbejdsgiverselskabet og den ansatte herom.

Selskabet skal indgå en aftale med hver enkelt ansat, der modtager aktier m.v. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om aktierne m.v. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.

Der stilles en række krav til aftalens indhold. Det skal efter 1. pkt. fremgå af aftalen, at parterne er bundet til at overholde de vilkår, der fremgår af nr. 2-7. Efter 2. pkt. er det et krav, at vederlaget er entydigt fastsat i aftalen. Derudover skal det efter 3. pkt. fremgå, om vederlaget er en aktie eller en købe- eller tegningsret hertil, og i hvilket selskab der er eller kan erhverves aktier. Endvidere skal den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien fremgå af aftalen, eller, hvor vederlaget består af en købe- eller tegningsret, den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til at erhverve. Endelig skal det, hvis udnyttelseskursen kendes, fremgå af aftalen, hvilken værdi vederlaget har, eller såfremt kun principperne for fastsættelse af udnyttelseskursen er fastlagt, da disse. […].

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 3, svarer til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 3. Det foreslås at give mulighed for at foretage visse ændringer i en allerede indgået aftale om vederlag i form af aktier m.v. med henblik på at tilpasse aftalen til betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2.

Den foreslåede regel går ud på, at der i en aftale om vederlag i form af aktier, købe- og tegningsretter, hvad enten aftalen oprindeligt var omfattet af ligningslovens § 7 P, eller den pågældende aftale ønskes omfattet af ligningslovens § 7 P, kan ske ændringer uden, at ændringerne skal betragtes som en afståelse af vederlaget.

De ændringer af den oprindelige aftale, der efter forslaget kan foretages med henblik på at bringe aftalen til at opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 P, kan være en justering af udnyttelses- eller købskursen, en ændring af antallet af aktier, købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte kan erhverve aktier.

Det er en betingelse, at ændringen af den indgåede aftale alene har til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen således, at betingelserne i stk. 2 kan opfyldes, eller opfyldelsen af betingelserne for en ordning, der allerede opfylder betingelserne i stk. 2, kan opretholdes. Det er kun de specifikt nævnte ændringer, der kan foretages uden, at der skal tages stilling til, om ændringerne er så væsentlige, at vederlaget må anses for at være afstået.

Baggrunden for forslaget er først og fremmest, at nogle af de købe- og tegningsretter, som ansatte i danske selskaber tildeles, kommer fra udenlandske selskaber, der er koncernforbundne med de danske selskaber. Ordningerne indgår ofte i et internationalt program og tilbydes ansatte i selskaber i flere lande på nogenlunde ensartede vilkår. De udenlandske selskaber søger ikke altid lokal dansk rådgivning om danske skatteregler, inden tildelingen til ansatte i de danske selskaber sker. Det medfører, at tildelingerne ikke altid tager højde for danske skatteregler, herunder reglerne i ligningslovens § 7 P.

Der bliver ofte ikke taget højde for, at det danske arbejdsgiverselskab ikke har fradrag for udgiften til medarbejderaktier, der skal omfattes af ligningslovens § 7 P. Det danske arbejdsgiverselskab vil i mange tilfælde være indstillet på at imødekomme et ønske fra den ansatte om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse på det tildelte vederlag. Selskabet vil dog ofte stille betingelse om, at selskabets nettoudgift skal være uændret, når vederlaget skal omfattes af ligningslovens § 7 P.

Der kan også i andre situationer være behov for at ændre i en indgået aftale med henblik på, at den kan opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 P. Det kan være tilfældet for aftaler om medarbejderaktier, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P, men hvor parterne ønsker, at aftalen skal bringes ind under reglerne i ligningslovens § 7 P. Det kan endvidere være tilfældet, hvor parterne har indgået en aftale i tillid til, at den er omfattet af ligningslovens § 7 P, men hvor det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet. Det kan eksempelvis skyldes, at betingelserne i ligningslovens § 7 P skal vurderes anderledes, end parterne lagde til grund på aftaletidspunktet, på grund af efterfølgende ændret retspraksis eller administrativ praksis.

For så vidt angår andre ændringer end dem, der har til formål at bringe den oprindelige aftale ind under ligningslovens § 7 P, gælder de almindelige principper for, hvornår en aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået. Det vil bero på en konkret vurdering, om ændringerne har en sådan karakter, at den oprindelige aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået. […].

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 10, svarer til den tidligere regel i ligningslovens § 7 H, stk. 9, 1. pkt. Det foreslås, at når reglerne i ligningslovens § 7 P anvendes, finder reglerne om beskatning som løn på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16 eller beskatning af købe- og tegningsretter på udnyttelsestidspunkter efter ligningslovens § 28, jf. dog stk. 11 og 12, og de hertil knyttede regler om

fradragsret for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke anvendelse. […]"

Lovforslag (L 56 af 09-11-2005) til lov nr. 1411 af 21. december 2005 - dagældende ligningslovs § 7 H - bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 8. Forslaget giver mulighed for at foretage visse ændringer i en allerede indgået aftale om aktieaflønning med henblik på at tilpasse den til betingelserne i ligningslovens § 7 H.

En begrundelse for forslaget er, at en stor del af de købe- og tegningsretter, som ansatte i danske selskaber tildeles, kommer fra udenlandske selskaber, der er koncernforbundne med de danske selskaber. Ordningerne indgår i et internationalt program og tilbydes ansatte i selskaber i flere lande på nogenlunde ensartede vilkår. De udenlandske selskaber søger ikke altid lokal dansk rådgivning, herunder rådgivning om danske skatteforhold, inden tildelingen sker til danske ansatte. Det bevirker, at tildelingerne ikke altid tager højde for danske skatteregler, herunder reglerne i ligningslovens § 7 H.

Der bliver typisk ikke taget højde for, at det danske arbejdsgiverselskab ikke har fradrag for udgiften, når vederlaget er omfattet af ligningslovens § 7 H. Det danske arbejdsgiverselskab vil i mange tilfælde være indstillet på at imødekomme et ønske fra den ansatte om, at ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse for det tildelte vederlag. Selskabet vil dog ofte stille betingelse om, at selskabets nettoudgift skal være uændret, når vederlaget skal omfattes af ligningslovens § 7 H sammenlignet med den situation, hvor vederlaget for den ansatte skulle beskattes efter ligningslovens § 28. Det indebærer, at selskabet vil nedsætte antallet af købe- og tegningsretter eller aktier med op til 28 pct. eller forøge den ansattes egenbetaling for tildelte købe- og tegningsretter eller aktier med op til 28 pct. svarende til skatteværdien af det mistede fradrag for selskabet, når vederlaget er omfattet af ligningslovens § 7 H. Det er derfor nødvendigt at foretage tilpasninger i den oprindelige aftale således, at ordningen kan opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 H.

Efter ligningslovens § 7 H har hverken det selskab, der har ydet vederlaget, eller det arbejdsgiverselskab, der refunderer koncernselskabets udgifter, fradrag herfor. Efter ligningslovens § 28 har det danske datterselskab fradrag for godtgørelse af moderselskabets udgifter til aktier, købe- eller tegningsretter, som moderselskabet yder til ansatte i det danske datterselskab, da betalingen knytter sig til en fradragsberettiget udgift. Datterselskabet betaler godtgørelse til det udenlandske moderselskab for at undgå tilskudsbeskatning. Godtgørelsen er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, litra a. Nettoresultatet bliver, at datterselskabet får et fradrag svarende til udgiften ved tildelingen af aktierne m.v.

Der kan også være behov for i andre situationer end nævnt ovenfor at ændre i en allerede indgået aftale med henblik på, at den kan opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 H. Det kan være tilfældet for aftaler om aktieaflønning, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H, men hvor parterne ønsker, at aftalen skal bringes ind under ligningslovens § 7 H. Det kan også være tilfældet, hvor parterne har indgået en aftale i tillid til, at den er omfattet af ligningslovens § 7 H, men hvor det senere viser sig ikke at være tilfældet. Det kan eksempelvis skyldes, at betingelserne i ligningslovens § 7 H skal vurderes anderledes, end parterne lagde til grund på aftaletidspunktet, på grund af ændret retspraksis eller administrativ praksis m.m.

Den foreslåede regel går ud på, at der i en aftale om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter, hvad enten aftalen er omfattet af ligningslovens § 7 H eller ikke, efterfølgende kan ske ændring uden, at ændringen skal betragtes som en afståelse af den oprindelige aftale og indgåelse af en ny aftale. De ændringer af den oprindelige aftale, der efter forslaget kan foretages med henblik på, at ordningen bringes til at opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 H, kan være en justering af udnyttelses- eller købskursen, en ændring i antallet af aktier, købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte kan erhverve aktier.

Det er en betingelse, at ændringen af den indgåede aftale alene har til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen således, at betingelserne i ligningslovens § 7 H, stk. 2, kan opfyldes. Det er kun de specifikt nævnte ændringer, der kan foretages uden, at der skal tages stilling til, om ændringerne er så væsentlige, at aftalen må anses for at være afstået.

For så vidt angår andre ændringer end dem, der er nævnt ovenfor, af den oprindelige aftale med det formål at bringe aftalen ind under ligningslovens § 7 H, gælder de almindelige principper for, hvornår en aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået. Det indebærer, at det beror på en konkret vurdering, om ændringerne har en sådan karakter, at den oprindelige aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået.

Betænkning til L 149, af 28-04-2016 afgivet af Skatteministeren

"[…]. 4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag - Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

[…].

C Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 1

3) I den under nr. 2 foreslåede § 7 P ændres i stk. 3, 1. pkt., "bestemmelse" til: "paragraf".

[Præcisering af reglens rækkevidde]

[…]

Til nr. 3

Ifølge den foreslåede bestemmelse i ligningslovens 7 P, stk. 3, anses ændring i en aftale af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe- eller tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik på anvendelse af reglerne i denne bestemmelse ikke for en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Der kan opstå tvivl om, hvorvidt der med "denne bestemmelse" sigtes til kun stk. 3 eller til hele paragraffen, dvs. ligningslovens § 7 P.

Der skal med henvisningen sigtes til paragraffen. Det foreslås derfor i ændringsforslaget at ændre "bestemmelse" til "paragraf", hvormed det tydeliggøres, at de ændringer, der foretages, er med henblik på anvendelse af reglerne i paragraffen, dvs. ligningslovens § 7 P.

Skatteministerens svar på spørgsmål 5 til Folketingets Skatteudvalg af 9. maj 2016 vedrørende henvendelse fra Kromann Reumert af 3. maj 2016:

"Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2016 fra Kromann Reumert, jf. L 149 - bilag 9.

Svar

Advokatfirmaet Kromann Reumert stiller i sin henvendelse af 3. maj 2016 en række spørgsmål til lovforslaget. Hertil bemærker jeg:

Spørgsmål 1:

Advokatfirmaet spørger, om en ansat og et selskab, der den 1. august 2016 har indgået aftale om tildeling af eksempelvis køberetter, men uden at der den 1. august 2016 er indgået aftale om anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 P, på et senere tidspunkt, eksempelvis den 1. september 2017, kan indgå aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P.

Det er en betingelse for, at et vederlag kan omfattes af ligningslovens § 7 P, at det fremgår af aftalen om tildeling af aktielønnen, som den ansatte og selskabet indgår, at vederlaget skal omfattes af ligningslovens § 7 P. Hvis det ikke fremgår af parternes aftale den 1. august 2016, at vederlaget skal omfattes af ligningslovens § 7 P, kan parterne ikke den 1. september 2017 indgå aftale om, at vederlag tildelt den 1. august 2016 med tilbagevirkende kraft omfattes af aftalen, der indgås den 1. september 2017, jf. bemærkningerne til ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Spørgsmål 2:

Advokatfirmaet spørger, om formuleringen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2: "det tidspunkt, hvor aftalen indgås" i ovennævnte eksempel henviser til den 1. august 2016 (dvs. tidspunktet for indgåelsen af aftalen om tildeling af køberetter) eller den 1. september 2017 (dvs. tidspunktet for indgåelsen af aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P).

Med "det tidspunkt, hvor aftalen indgås" i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, menes det tidspunkt, hvor der indgås aftale om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse.

Der henvises endvidere til svaret på spørgsmål 1.

Spørgsmål 3:

Advokatfirmaet spørger, om betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3 og 4, i ovennævnte eksempel skal være opfyldt den 1. august 2016 (dvs. tidspunktet for indgåelsen af aftalen om tildeling af køberetter) eller den 1. september 2017 (dvs. tidspunktet for indgåelsen af aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P).

Betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3 og 4, skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor der indgås aftale om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse.

Der henvises endvidere til svaret på spørgsmål 1.

Spørgsmål 4:

Advokatfirmaet spørger, om en aftale om anvendelse efter ligningslovens § 7 P vil blive anset for at opfylde kravene i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, hvis aftalen ikke indeholder oplysninger om vederlaget eller - hvis udnyttelseskursen ikke ligger fast - principperne for fastlæggelsen af udnyttelseskursen. I bekræftende fald spørger advokatfirmaet, om dette også gælder i relation til tildeling af aktier, hvor der jo ikke er en udnyttelseskurs.

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, skal vederlaget i den aftale, som den ansatte og selskabet skal indgå, være entydigt fastsat. Det fremgår af bemærkningerne, at hvis udnyttelseskursen ikke kendes, skal det fremgå af aftalen, hvilken værdi vederlaget har, eller såfremt kun principperne for fastlæggelsen af udnyttelseskursen kendes, da disse. Tilsvarende gjaldt efter den tidligere ordning i ligningslovens § 7 H.

Hvis disse oplysninger ikke fremgår af parternes aftale, opfylder aftalen ikke kravene i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1. For så vidt angår tildeling af aktier, vil købskursen normalt være 0. Kravet om, at vederlaget skal være entydigt identificeret, kan opfyldes ved i aftalen at anføre, at tildelingen vedrører aktier, og at købskursen er 0.

Endelig er det et vilkår i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, at aktietildelingen værdiansættes. […]"

Skatteministerens svar på spørgsmål 10 til Folketingets Skatteudvalg af 11. maj 2016 vedrørende henvendelse fra Kromann Reumert af 10. maj 2016

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. maj 2016 fra Kromann Reumert, jf. L 149 - bilag 11.

Svar

Advokatfirmaet Kroman Reumert ønsker bekræftet, at svaret på spørgsmål 1 i advokatfirmaets henvendelse af 3. maj 2016, jf. svaret på Skatteudvalgets spørgsmål 5, skal forstås på den måde, at ligningslovens § 7 P kun kan anvendes, hvis den ansatte og arbejdsgiverselskabet indgår aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P, senest på samme tidspunkt, hvor der indgås aftale om tildeling af aktier m.v., som ønsket omfattet af ligningslovens § 7 P.

Advokatfirmaets forståelse af svaret på spørgsmålet er korrekt.

Et bekræftende svar er efter advokatfirmaets opfattelse vanskeligt at forene med ligningslovens § 7 P, stk. 3. Advokatfirmaet spørger, hvordan man efter ligningslovens § 7 P, stk. 3, kan foretage ændringer i en allerede indgået aftale om tildeling af aktier m.v., som ikke oprindeligt var omfattet af ligningslovens § 7 P, hvis ligningslovens § 7 P kun kan anvendes, hvis der indgås aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P senest på aftaletidspunktet.

Reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 3, går ud på, at der i en aftale om vederlag i form af aktier, købe- og tegningsretter, hvad enten aftalen oprindeligt var omfattet af ligningslovens § 7 P, eller den pågældende aftale ønskes omfattet af ligningslovens § 7 P, kan ske ændringer uden, at ændringerne skattemæssigt skal betragtes som afståelse af vederlaget. Det drejer sig om ændringer af en aftale, der udelukkende har til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen således, at betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, kan opfyldes eller opretholdes.

Reglen fandtes også i den tidligere ligningslovens § 7 H. Reglen kan eksempelvis anvendes i tilfælde, hvor en person i en international koncern flytter til Danmark med ikke-rets-erhvervede køberetter."

Praksis

SKM2019.138.SR

Spørger havde i 2016 og 2017 tilbudt en række medarbejdere at deltage i aktielønsordninger. Medarbejderne kunne i perioden 27. juni - 1. juli 2016 tilkendegive, om ligningslovens § 7 P skulle finde anvendelse i forbindelse med eventuelle fremtidige tildelinger af aktieløn. Den 31. august 2016 blev de pågældende medarbejdere tilbudt aktieløn, i henhold til virksomhedens rammevilkår. Skatterådet kunne bekræfte, at tildelinger af aktieløn i henhold til rammevilkårene for aktieløn kunne omfattes af ligningslovens § 7 P. Skatterådet kunne bekræfte, at aktielønsaftalen kunne omfattes af ligningslovens § 7 P hvor der forinden tildelingen og medarbejdernes accept af tildelingen, er indgået en aftale om anvendelse af bestemmelsen. Skatterådet kunne også bekræfte, at aktieløn tildelt i 2016 kunne omfattes af ligningslovens § 7 P, da aktielønsaftalen er indgået efter den 1. juli 2016.

Af Skatterådets begrundelse for svar på spørgsmål 1 fremgår bl.a.:

[…]. Som det oplyses af spørger er tildeling af medarbejderaktier overordnet fastsat i rammevilkår. Dette regelsæt er fastsat af arbejdsgiverselskabets moderselskab og finder anvendelse ved tildeling af aktier til koncernens ikke-amerikanske ansatte.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at aftalen om rammevilkår ikke - i sig selv - kan udgøre grundlaget for en aftale. […].

Efter Skattestyrelsens opfattelse udelukker de bagvedliggende internationale rammevilkår, som ikke i sig selv opfylder lovens betingelser, ikke anvendelsen af ligningslovens § 7 P, så længe der indgås en separat aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at rammevilkårene, fastsat af spørgers moderselskab, ikke udelukker anvendelse af ligningslovens § 7 P, såfremt der indgås en separat aktielønsaftale, som opfylder betingelserne i § 7 P, mellem arbejdsgiverselskabet og den ansatte. […]"

SKM2025.247.SR

Spørger indgik som led i sit tidligere ansættelsesforhold hos G1 A/S aftaler om tildeling af betingede aktier og aktieoptioner til aktier i moderselskabet i G-koncernen, G4 Holding Inc. Skatterådet fandt, at retserhvelsestidpunktet for de betingede aktier og aktieoptionerne var udskudt til henholdsvis modnings- og udnyttelsestidspunkterne. Af Skatterådets begrundelse for svar på spørgsmål 1 fremgår følgende:

"[…]. Ud over de x.xxx stk. betingede aktier indgik Spørger også Aftale 4, hvorefter han den (dato) 2021 fik tildelt xx.xxx stk. optioner af G4 Holding Inc. til køb af aktier i dette selskab. Aktieoptionerne skulle modne med 1/3 den (dato) henholdsvis i 2024, 2025 og 2026 betinget af Spørgers fortsatte ansættelse i G-koncernen. Også her ville modningen fortsætte ved ansættelsesophør, eksempelvis i tilfælde af pensionering, dødsfald eller invaliditet. Modning ville ophøre, hvis ansættelsen ophørte som følge af Cause. […]. Derudover ville aktieoptionerne bortfalde ved visse former for kontraktbrud. Aktieoptionerne ville udløbe den (dato) 2031 i henhold punkt 4 d i Aftale 4. Ifølge punkt 5 b i Aftale 4 ville muligheden for at udnytte både ikke-modnede og modnede aktieoptioner ophøre, hvis ansættelsen ophørte som følge af Cause. Cause er som nævnt ovenfor defineret i artikel II, punkt 2.5 i Aftale 5 i form af otte eksempler - (i) til (viii).

Ved Cause forstås fx:

(i) Misligholdelse af ansættelsesforholdet, som vil påvirke koncernselskabernes forretning eller ry ugunstigt.

(iv) Manglende opfyldelse af den forventede præstationsstandard som kommunikeret af deltagerens supervisor, herunder mandat til at udøve deltagerens aktiviteter.

[…]

Som nævnt ovenfor bortfalder aktieoptionerne ved Cause, som fx kan opstå som følge af Spørgers manglende opfyldelse af den forventede præstationsstandard som kommunikeret af deltagerens supervisor. Da vurderingen i forhold til Cause ligger uden for Spørgers råden, foreligger der reel usikkerhed om, hvorvidt Spørgers ansættelse kan ophøre som følge af Cause og ved visse former for kontraktbrud i perioden fra modning til udnyttelse. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at retserhvervelsestidspunktet for aktieoptionerne er udskudt fra modningstidspunkterne til udnyttelsestidspunkterne. […]"

SKM2013.224.SR

Skatterådet bekræfter, at aktieoptionsaftaler indgået i henholdsvis januar 2010 og januar 2011 er omfattet af den nu ophævede LL § 7H, selv om aftalerne indeholder betingelser for tildeling af aktieoptioner i indkomstårene 2010 - 2013. Retserhvervelsen for de pågældende aktieoptioner anses udskudt til det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at betingelserne er opfyldt. Værdien af aktieoptionerne opgøres på aftaletidspunktet og vurderes i forhold til årslønnen i aftaleåret i relation til 10 % grænsen i LL § 7H.

Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

“[…]. I den foreliggende sag er der knyttet betingelser til de månedlige tildelinger af aktieoptioner, nemlig at lederen ikke har opsagt sin stilling.

Det følger af Skatterådets praksis, at medarbejderens frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Herunder lægges der tillige vægt på det tidsmæssige perspektiv.

I henhold til de foreliggende Aktieoptionsaftaler tildeles aktieoptionerne løbende med 1/36 hver måned. Betingelserne for de konkrete tildelinger af aktieoptioner er de samme i hele perioden, som programmerne løber, hvilket taler for, at det enkelte aftalekompleks vurderes samlet.

Henset til Skatterådets udvikling i praksis kan der ikke siges at eksistere en såkaldt “3 års regel", som tilsiger, at alene ordninger med krav om fortsat ansættelse af en længde på fulde tre år eller mere, medfører udskudt retserhvervelse til ansættelsesbetingelsen kan konstateres opfyldt. Også kortere perioder kan begrunde en reel usikkerhed om hvorvidt aftalen bliver gennemført. […].

Det er en betingelse for aktietildelingerne, at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i perioden. Skatterådet bekræfter, at retserhvervelsen af aktierne er udskudt til det kan konstateres, at ansættelsesbetingelsen er opfyldt.

SKAT lægger vægt på, en medarbejders frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Ansættelsesbetingelsen medfører, at der hersker reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses derfor at ske løbende med 1/36 pr. måned."

SKM2023.205.SR

Spørger havde tidligere tildelt en række af sine danske medarbejdere warrants dvs. tegningsretter i overensstemmelse med spørgers generelle warrantprogram. Tegningsretterne var tildelt med en glidende modningsperiode på 4 år. Spørger planlagde at tildele danske medarbejdere restricted stock units, RSU'er dvs. betingede aktier, i overensstemmelse med RSU-planen. De betingede aktier skulle tildeles med en glidende modningsperiode over 4 år. Det var spørgers hensigt, at alle medarbejdere, der allerede var tildelt tegningsretter, skulle konvertere disse til betingede aktier. Warrants ville blive annulleret i forbindelse med tildelingen af RSU'er. Skatterådet kunne bekræfte, at ikke-modnede tegningsretter, som spørger havde tildelt sine medarbejdere, kunne konverteres til RSU'er uden, at dette skulle anses som skattemæssig afståelse. Der hensås til, at medarbejderne ikke havde retserhvervet tegningsretterne. For så vidt angik de modnede og retserhvervede tegningsretter var det, ud fra en konkret vurdering af ændringernes karakter omkring godet og udnyttelse, Skatterådets opfattelse, at der skulle statueres afståelse som følge af konverteringen af tegningsretter til betingede aktier. Skatterådet henså i den forbindelse endvidere til, at ændringerne ikke ansås at ligge indenfor aftalegrundlaget. Der blev herudover henset til, at ændringerne ikke var til medarbejderens fordel og i overensstemmelse med formålet bag reglerne om medarbejderaktier. Med hensyn til de retserhvervede tegningsretter, som ansås for at være afstået ved konvertering til de betingede aktier (RSU'er), var det Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af tegningsretterne, modregnet evt. egenbetaling, skulle beskattes som personlig indkomst på afståelsestidspunktet dvs. konverteringstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 og § 28. Skatterådet var herefter enig i, at det var værdien af RSU'erne på konverteringstidspunktet, som medarbejderen skulle beskattes af i det omfang tildeling af RSU'erne, havde samme handelsværdi som de retserhvervede tegningsretter på konverteringstidspunktet. Skatterådet fandt, at når medarbejderne tildeltes aktier på baggrund af RSU-aftalen, så skulle medarbejderne beskattes af denne tildeling på retserhvervelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget udgjorde aktiernes handelsværdi på retserhvervelsestidspunktet. Da medarbejderne i princippet allerede var blevet afståelsesbeskattet af værdien af tegningsretterne på konverteringstidspunktet, skulle denne værdi fragå i beskatningsgrundlaget. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afståelse af aktier, der var tildelt på baggrund af RSU'er, skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, og at anskaffelsessummen for aktierne, ved opgørelsen af gevinst eller tab, skulle anses for at være det beløb, der blev beskattet ved konverteringen af tegningsretter til RSU'er. Det var Skatterådets opfattelse, at der skulle ske lønbeskatning af værdien af aktierne på retserhvervelsestidspunktet. For aktierne, der erhvervedes på grundlag af RSU'er skulle værdien af aktierne, der var blevet anvendt som beskatningsgrundlaget, anvendtes som anskaffelsessum for aktierne.

Af Skatterådets begrundelse for svar på spørgsmål 1 fremgik bl.a. følgende om den konkrete warrantaftale:

“(…). Hvis en medarbejder fratræder, sondres der mellem, hvorvidt vedkommende anses for at være en good eller bad leaver. Hvis en medarbejder fratræder som følge af arbejdsgivers opsigelse af ansættelsesforholdet uden, at dette skyldes medarbejderens misligholdelse, hvis medarbejderen går på pension eller afgår ved døden, eller hvis medarbejderen fratræder grundet arbejdsgiverens grove misligholdelse, vil medarbejderen blive anset for at være en good leaver. I alle andre situationer end disse vil medarbejderen blive anset for at være en bad leaver. Konsekvensen af at være en bad leaver er, at ikke-modnede tegningsretter vil bortfalde ved fratrædelse. Hvis en medarbejder derimod fratræder som følge af at være en good leaver, kan både ikke-modnede og modnede tegningsretter udnyttes. […].

På baggrund af ovennævnte er det Skattestyrelsens vurdering, at medarbejderne retserhverver tegningsretter efter Warrantaftalen løbende på de aftalte modningstidspunkter. Der er henset til, at betingelsen om, at medarbejderne skal være ansat hos Spørger, kan anses for at være opfyldt på modningstidspunktet. Ansættelsesbetingelsen omhandler både medarbejdernes egen opsigelse og opsigelse fra Spørger. Der er hermed tale om en betingelse, som ikke nødvendigvis er undergivet medarbejdernes kontrol. Det må herefter antages, at der indtil modningstidspunktet foreligger reel usikkerhed om, hvorvidt ansættelsesbetingelsen er opfyldt. […]."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.5 Ændring af aktielønsaftalen uden at det betragtes som afståelse - LL § 7 P, stk. 3

"I en aftale om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter gælder det, at der efterfølgende kan ske ændring, uden at ændringen skal betragtes som en afståelse af den oprindelige aftale og indgåelse af en ny aftale. Se LL § 7 P, stk. 3. Dette gælder, uanset om aftalen er omfattet af LL § 7 P eller ej.

Det er ændringer af den oprindelige aftale, der kan foretages med henblik på, at ordningen efterfølgende opfylder betingelserne i LL § 7 P. Ændringerne kan fx være en justering af udnyttelses- eller købskursen, en ændring i antallet af aktier, købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte kan erhverve aktier.

Det er en betingelse, at ændringen af den indgåede aftale alene har til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen således, at betingelserne i LL § 7 P, stk. 2, kan opfyldes. Det er kun de specifikt nævnte ændringer, der kan foretages, uden at der skal tages stilling til, om ændringerne er så væsentlige, at aftalen må anses for afstået.

Ved tildelinger af aktier mv. fra udenlandske selskaber efter internationale programmer er der ikke altid taget højde for de danske skatteregler, herunder LL § 7 P, hvorfor der kan være et behov for at ændre i en indgået aftale med henblik på, at aftalen kan opfylde betingelserne i LL § 7 P.

Der kan være tale om ændringer af indgåede aftaler, der ikke er omfattet af LL § 7 P, men hvor parterne ønsker, at aftalen skal bringes ind under reglerne i LL § 7 P. Det kan endvidere være tilfælde, hvor parterne har indgået en aftale i tillid til, at den er omfattet af LL § 7 P, men hvor det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet. Det kan eksempelvis skyldes, at betingelserne i LL § 7 P skal vurderes anderledes, end parterne lagde til grund på aftaletidspunktet, på grund af efterfølgende ændret retspraksis eller administrativ praksis.

For så vidt angår andre ændringer end dem, der har til formål at bringe den oprindelige aftale ind under LL § 7 P, gælder de almindelige principper for, hvornår en aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået. Det indebærer, at det beror på en konkret vurdering, om ændringerne har en sådan karakter, at den oprindelige aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået.

Det er ikke en betingelse for, at der kan foretages ændringer af en aftale med henblik på at opfylde betingelserne i LL § 7 P, at betingelserne for at kunne opnå tilladelse til omgørelse efter reglerne i SFL § 29 er opfyldt. Kræver ændringen af aftalen genoptagelse af skatteansættelsen, er det en forudsætning, at skatteansættelsen kan genoptages inden for fristerne for genoptagelse efter reglerne i SFL § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1, nr. 1."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.6 Konsekvenser ved overskridelse af beløbsgrænsen

"[…]. Regel

Hvis betingelsen vedrørende grænsen på de 10, 20 eller 50 pct. overskrides, er konsekvensen, at tildelte aktier mv. op til beløbsgrænsen kan omfattes af LL § 7 P, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Den overskydende del bliver omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i LL § 16 eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter LL § 28, såfremt betingelserne er opfyldt. I begge tilfælde vil der være fradragsret for selskabets modsvarende udgift efter SL § 6, stk. 1, litra a. […]"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.2.3.1 Lovgrundlag: LL § 28

"[…]. LL § 28 er en regel, der udskyder beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier fra tildelings-/retserhvervelsestidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet.

Hvis en købe- eller tegningsret til aktier er omfattet af LL § 28, sker beskatningen af medarbejderen først på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten til aktier udnyttes til levering af aktier, eller på det tidspunkt hvor købe- eller tegningsretten sælges. Beskatningen sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis salgstidspunktet. Beskatning sker efter de gældende regler på udnyttelsestidspunktet. Se SKM2013.700.HR.

Reglen gælder for købe- og tegningsretter til aktier, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Reglen omfatter tillige købe- og tegningsretter til aktier, der modtages som løn af bestyrelsesmedlemmer og medhjælpere for bestyrelsen i selskabet.

For at kunne udskyde beskatningstidspunktet, er der en række betingelser, der skal være opfyldt. […]"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.2.3.2 Betingelser og anvendelsesområde [red: LL § 28)

"[…]. Vederlag

For at kunne omfattes af LL § 28 er det er et krav, at købe- og tegningsretter til aktier modtages som vederlag […].

Økonomisk fordel

Det er et vilkår, at købe- og tegningsretterne til aktier udgør en form for økonomisk fordel.

Det fremgår af LL § 28 at:

"Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret."

For at kunne udgøre løn skal købe- og tegningsretterne repræsentere en værdi for modtageren. Det er på retserhvervelsestidspunktet, der skal ske vurdering af, om der er tale om løn og dermed en værdi.

Købe- og tegningsretterne til aktier har en værdi, hvis der på retserhvervelsestidspunktet er et favørelement, og dette er større end medarbejderens eventuelle egenbetaling. Værdien kan komme til udtryk ved, at det er muligt at erhverve aktier til favørkurs. Retserhvervelsestidspunktet er sammenfaldende med tildelingstidspunktet, hvis ikke der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen.

Hvis medarbejderen yder en egenbetaling for købe- eller tegningsretter til aktier, må betalingen ikke udgøre den fulde markedsværdi, da der skal være tale om en værdi, der repræsenterer løn. Hvis medarbejderen betaler den fulde markedsværdi, er købe- eller tegningsretterne til aktier derfor ikke omfattet af LL § 28, da der i dette tilfælde ikke er tale om en økonomisk fordel. […]."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.2.5 Retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier

“[…]. Som udgangspunkt anses retserhvervelsestidspunktet for at være tildelingstidspunktet. Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Hvis der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes.

Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Hvis der således til aftalen er knyttet betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, så er det generelt sådan, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, vil ifølge praksis, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er altså, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt. […]"

Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt. […)"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se lovgrundlag angivet under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se forarbejder angivet under spørgsmål 1.

Praksis

Se praksis angivet under spørgsmål 1. Derudover henvises til nedenstående beskrivelse af praksis.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.2 Krav om ansættelsesforhold

Det er en betingelse for anvendelse af LL § 7 P, at vederlaget modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Se LL § 7 P, stk. 1.

Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1. Personer, der modtager aktierne mv. som vederlag i en aftale om ydelse af personligt arbejde udenfor et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der modtager aktierne mv. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, kan ikke anvende reglerne i LL § 7 P.

Ansættelsesforholdet skal bestå på aftaletidspunktet. Det er uden betydning, om ansættelsesforholdet ophører, inden retserhvervelsen eller udnyttelse sker.

[…]."

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se lovgrundlag angivet under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se forarbejder angivet under spørgsmål 1.

Praksis

SKM2019.411.SR

Spørger har fået tildelt køberetter i forbindelse med sin ansættelse og ønsker i den forbindelse at vide hvordan køberetterne bliver beskattet. Skatterådet kan ikke bekræfte at køberetterne beskattes som aktie- eller kapitalindkomst, men kan derimod bekræfte, at de beskattes på udnyttelsestidspunktet som personlig indkomst, da de findes at leve op til betingelserne i ligningslovens § 28. I perioden fra køberetternes udnyttelse til omvekslingen til danske kroner led spørger et valutakurstab. Da tabet medregnes i den skattepligtige kapitalindkomst, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, kan Skatterådet ikke bekræfte, at valutakurstabet kan fratrækkes i den personlige indkomst.

Af Skatterådets begrundelse for svar på spørgsmål 4 fremgik bl.a. følgende:

"Efter det oplyste har spørgeren modtaget x USD den 18. januar 2018, og beløbet er den 19. januar 2018 sendt til Danmark, hvor spørgeren efter omveksling har modtaget x danske kroner. Det giver en omvekslingskurs på 606,39.

Ifølge de middelkurser i København, der er offentliggjort på Nationalbankens hjemmeside, var kursen på USD den 18. og 19. januar 2018 henholdsvis kurs 608,700 og 607,540. Det må imidlertid antages, at spørgerens omveksling til danske kroner er sket til salgskursen og ikke middelkursen, og det må derfor antages, at omvekslingskursen har været lidt lavere end middelkursen.

Det er oplyst, at arbejdsgiveren har indberettet en indkomst på x kr., hvilket svarer til en omregningskurs på 626,45.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal det beløb, der er skattepligtigt som personlig arbejdsmarkedspligtig indkomst, omregnes til danske kroner efter valutakursen på retserhvervelsestidspunktet, dvs. den 18. januar 2018. […]"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.3 Krav om individuel aftale

[…]. Regel

Det er en betingelse, at den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at LL § 7 P skal anvendes. Se LL § 7 P, stk. 2, nr. 1.

Der skal indgås aftale med hver enkelt ansat, som modtager aktier mv. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om aktierne mv. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Aftalekravet betyder, at reglerne i LL § 7 P kun kan anvendes, hvis der er enighed om aftalen mellem arbejdsgiverselskabet og den ansatte. Se SKM2017.423.SR.

Vederlaget skal være entydigt identificeret i aftalen. Se SKM2021.476.SR og SKM2023.477.SR. Det skal fremgå af aftalen, hvilken værdi vederlaget har, herunder udnyttelseskursen, hvis denne kendes, eller såfremt kun principperne for fastlæggelse af udnyttelseskursen er fastlagt, da disse. I SKM2023.477.SR blev det forudsat, at aftalen ville indeholde oplysninger om værdiansættelsen af aktierne i holdingselskabet og antallet af aktier.

Derudover skal aftalen bl.a. indeholde svar på følgende spørgsmål:

• Består vederlaget af aktier eller købe- og tegningsretter?
• Hvilket selskab der er eller kan der erhverves aktier i?
• Hvad er den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til?
• Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse, fx ansættelse i et nærmere angivet åremål, eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget?

Der stilles ikke formkrav til den aftale, som den ansatte og selskabet skal indgå, ligesom der heller ikke stilles krav om, at aftalen skal være affattet på dansk.

Hvis betingelsen om en individuel aftale ikke er opfyldt, er konsekvensen, at de tildelte aktier mv. omfattes af de almindelige regler om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i LL § 16 eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter LL § 28, såfremt betingelserne er opfyldt. I begge tilfælde vil der være fradragsret for selskabets modsvarende udgift efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Aftaletidspunkt

Med aftaletidspunktet menes tidspunktet for indgåelse af aftalen om medarbejderaktier. Se SKM2019.138.SR og SKM2023.205.SR.

Når arbejdsgiver indgår aftale med den ansatte om, at en del af aflønningen til den ansatte skal være aktier, købe- eller tegningsretter, vil parterne i udgangspunktet tage stilling til den skattemæssige behandling.

Indgår parterne en aftale om, at den ansatte skal aflønnes med aktier, købe- eller tegningsretter uden fastsættelse af vilkår om, at vederlaget skal omfattes af LL § 7 P, kan parterne ikke på et senere tidspunkt aftale, at vederlaget med tilbagevirkende kraft skal omfattes af LL § 7 P. […]"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.2 Opgørelse af favørelementet - værdiansættelse

"[…]. Værdiansættelse

Værdiansættelsen af vederlaget skal ske til markedspris. Værdiansættelsen af vederlaget sker efter de almindelige principper, der gælder på skatteområdet.

Ligningsrådet og Skatterådet har godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier. Det afgørende er, om den valgte værdiansættelsesmodel giver et retvisende billede af handelsværdien. […]"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.3 Vurderingstidspunktet for favørelementet

"[…]. En vurdering af, hvorvidt betingelsen om, at favørelementet højest må udgøre enten 10, 20 eller 50 pct. af årslønnen er opfyldt, skal ske

• På det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen/købskursen ligger fast. Se LL § 7 P, stk. 4.
• Hvis udnyttelseskursen ikke er kendt, så skal vurderingen af beløbsgrænsen senest ske på retserhvervelsestidspunktet. Se LL § 7 P, stk. 4.
• Hvis den faktiske udnyttelseskurs ikke foreligger på retserhvervelsestidspunktet, kan den ansatte vælge at udskyde vurderingen af om beløbsgrænsen er opfyldt til det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Se LL § 7 P, stk. 5, 1. pkt.
• Hvis udnyttelseskursen er fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen af beløbsgrænsen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis afslutning af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Se LL § 7 P, stk. 5, 2. pkt.

Den årsløn, der anvendes ved opgørelsen af vederlagets værdi, er i alle tilfælde årslønnen på det tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår aftale om medarbejderaktier mv. […].

Bemærk

I tilfælde, hvor vurderingen af, om beløbsgrænsen er opfyldt, skal ske på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs ligger fast, og hvor værdien overstiger 10, 20 eller 50 pct. af den ansattes årsløn, er det muligt at periodisere aktielønnen, hvis aktielønnen retserhverves over en flerårig periode. Se LL § 7 P, stk. 5, 3. pkt. […]"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.4 Opgørelse af årsløn

"[…]. Årslønnen skal opgøres efter objektive kriterier, der sikrer en entydig opgørelse af lønnen. Udgangspunktet er den skattepligtige bruttoårsløn, der modtages fra arbejdsgiverselskabet og / eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, jf. KGL § 4, stk. 2.

Lønnen skal være repræsentativ for den forventede årsløn og skal være realistisk for medarbejderen, for at den kan lægges til grund for beregningen af årslønnen. Det er den fastsatte løn i den aktuelle ansættelse, som er relevant ved beregningen af årslønnen i relation til 10% grænsen. Se SKM2024.302.SR, hvor den faste løn, på tidspunktet for indgåelse aftalen om aktieløn, kunne opgøres på baggrund af årslønnen fra det danske ansættelsesforhold omregnet til helårsindkomst. Løn fra udstationering til x-land i indkomståret skulle ikke indgå. Variabel løn fra det danske ansættelsesforhold kunne indgå, forudsat at den variable løn udgjorde en væsentlig del af den samlede løn.

Ved årslønnen forstås indkomstskattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligtige aktier og købe- og tegningsretter, dog før AM-bidrag, tillagt værdien af eventuelle indkomstskattepligtige personalegoder opgjort til den værdi, der anvendes ved personalegodebeskatningen, og eventuelt pensionsbidrag, som indbetales af selskabet.

Den del af vederlaget der overstiger 10 pct.s-grænsen i LL § 7 P, og som dermed bliver skattepligtig indkomst efter LL § 16, skal ikke medregnes i grundlaget for årslønnen ved anvendelsen af LL § 7 P. Der ses på årslønnen på det tidspunkt, hvor den konkrete aftale indgås. Der skal således ikke tages højde for aftaler, løntillæg m.m., som ikke allerede er indgået på det tidspunkt, hvor aftalen om anvendelse af LL § 7 P indgås jf. SKM2019.77.SR.

Se også SKM2021.526.SR, hvor Skatterådet fandt, at den faktiske årsløn for tildelingsåret ikke kunne anvendes ved opgørelse af 10 pct. beløbsgrænsen. Det var rådets opfattelse, at 10 pct. beløbsgrænsen skulle vurderes ud fra den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P var indgået. Rådet kunne derfor ikke bekræfte, at for så vidt angår tildelinger i ét år, omfattet af ligningslovens § 7 P, skulle den faktiske årsløn for tildelingsåret anvendes, uanset om retserhvervelsen skete i et eller flere år. […]"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.5 Periodisering af beløbsgrænsen

"[…]. Regel

Der er mulighed for at periodisere aktieløn efter LL § 7 P i de situationer, hvor aktielønnen retserhverves over en flerårig periode. Periodiseringsreglen gælder, når vurderingen, af om beløbsgrænsen er opfyldt, skal ske på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs ligger fast, og hvor værdien overstiger 10, 20 eller 50 pct. af den ansattes årsløn. Se LL § 7 P, stk. 5, 3. pkt.

Hvis værdien af vederlaget overstiger 10, 20 eller 50 pct. af den ansattes årsløn i det år, hvor vederlaget modtages, men retserhvervelsen sker i to eller flere år, så indebærer periodiseringsreglen, at den samlede opgjorte værdi af vederlaget fordeles på de respektive år, hvori den ansatte erhverver ret til vederlaget. Det er således muligt at lave ordninger uden at skulle opdele et medarbejderaktieprogram i flere særskilte aftaler svarende til antallet af år, hvor der sker retserhvervelse.

I SKM2021.526.SR bekræftede Skatterådet, at medarbejderen kunne fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen skete. Den samlede tildelingen af Restricted Share Awards i november 2020 kunne herefter periodiseres over en flerårig periode, når værdien af vederlaget oversteg 10 pct. af årslønnen på aftaletidspunktet, og når retserhvervelsen skete i to eller flere år.

Er der kun indgået én aftale, og består vederlaget af både aktier og købe- og tegningsretter, bestemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfattes af LL § 7 P. […]"

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Se lovgrundlag angivet under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se forarbejder angivet under spørgsmål 1.

Praksis

Se praksis angivet under spørgsmål 3.