Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers salg af NFT’er i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers salg af BIGTIME-tokens erhvervet via Cracked Hourglasses i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring?
3. Kan Skatterådet bekræfte at Spørgers salg af BIGTIME-tokens erhvervet som følge af Spørgers placering på leaderboardet i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring?
4. For det tilfælde, spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at salg og leje af NFT’er er momspligtigt?
5. For det tilfælde, spørgsmål 1 besvares ikke-bekræftende, kan det da bekræftes, at salg og leje af NFT’er er momspligtigt?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers anskaffelse af BIGTIME-tokens erhvervet via Cracked Hourglasses i Web3-spillet Big Time ikke skal beskattes på tidspunktet for erhvervelse?
7. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers tildeling af BIGTIME-tokens erhvervet på baggrund af Spørgers placering på leaderboardet ikke skal beskattes på tidspunktet for tildelingen?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at ombytningen af BIGTIME-tokens i forbindelse med erhvervelsen af kosmetiske NFT’er, skal opfattes som et salg og således er skattepligtig på tidspunktet for ombytningen?
9. Kan Skatterådet bekræfte, at anvendelse af BIGTIME-tokens ifm. tilvejebringelse af kosmetiske NFT’er, er momsfritaget?
10. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers omsætning af BIGTIME-tokens via Cracked Hourglasses i Web3-spillet Big Time er momsfritaget ved efterfølgende salg?
11. Kan Skatterådet bekræfte, at BIGTIME-tokens tilvejebragt pga. Spørgers leaderboard-placering i Web3-spillet Big Time er momsfritaget ved efterfølgende salg?
12. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal betale moms af værdien af USDC-stablecoins ved leje eller køb af NFT’er?

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Nej
4. Bortfalder
5. Ja
6. Nej
7. Nej
8. Nej
9. Nej, se indstilling og begrundelse
10. Nej
11. Nej
12. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er uddannet civilingeniør, og arbejder som Chief Technical Officer i en mindre dansk virksomhed, hvor Spørger de sidste X år har beskæftiget sig med handelsvirksomhed, produktion samt udvikling af komplekse tekniske løsninger. Herudover har Spørger været aktivt interesseret i blockchain-teknologi og kryptovaluta siden 2017.

Spørger har i oktober 2023 identificeret en mulighed for at opnå fortjeneste i forlængelse af en række aktiviteter i Web3-spillet Big Time. Aktiviteterne omhandler tilvejebringelse og salg af non-fungible tokens (NFT’er) samt erhvervelse af spillets tilhørende kryptovaluta-token BIGTIME.

Da disse aktiviteter indebærer en række substantielle omkostninger, ønsker Spørger af afsøge muligheden for at oprette virksomhed under virksomhedsskatteordningen (VSO) med henblik på at opnå fradrag for disse omkostninger. I den forbindelse ønsker Spørger at opnå bindende svar med henblik på at sikre korrekt skatte- og momsmæssigt behandling. 

Om Big Time

Spillet Big Time er et relativt nyt online play-to-earn computerspil til PC, hvori spillere kan oprette en karakter og udforske en åben verden fyldt med missioner og fjender, der skal bekæmpes.

Til spillet er tilknyttet spiludbyderens officielle krypto-token "BIGTIME", der kan handles på anerkendte kryptobørser, såsom Coinbase og Kucoin. Derudover er spillet bygget op om en struktur, hvor NFT’er tildelt i spillet, og NFT’er erhvervet uden for spillet, frit kan føres ind og ud af spillet, og handles med andre spillere på spiludbyderens handelsplatform Openloot.com.

Big Time-spillet har siden 10. oktober 2023 været i en fase anvist som Pre-season, hvor udviklerne bag spillet finpudser spillets detaljer inden endelig lancering.

Spillet kan således endnu ikke tilgås af den brede offentlighed. For at opnå adgang til Pre-season, skulle man inden pre-season startede have anskaffet sig et adgangskort, have været ejer af et Space eller have opnået mindst rang 20 i spillet. På nuværende tidspunkt er det kun muligt at få adgang til spillet med en invitationskode fra godkendte Twitch-streamere. Den endelige dato for officiel lancering af spillet til den brede offentlighed er endnu ikke annonceret.

Som en del af den indledende promovering af Big Time, indeholder Pre-season et såkaldt leaderboard, hvor spillere konkurrerer om at opnå flest leaderboard point. Disse point tildeles til den enkelte spiller afhængig af, hvilke aktiviteter vedkommende løbende har foretaget sig i spillet. Leaderboardet er opdelt i tre runder og i afslutningen af hver runde tildeles de højest rangerende spillere en belønning i form af BIGTIME-tokens.

Mellem hver runde nulstilles alle point, hvorefter alle spillere har samme udgangspunkt ved igangsættelsen af en ny runde. Første runde fandt sted mellem den 10. oktober 2023 og den 10. november 2023, anden runde fra den 17. november 2023 til den 13. januar 2024 og tredje runde fra den 19. januar 2024 til den 22. marts 2024.

I tilknytning til spillet, kan den enkelte spiller udvikle sin karakter og erhverve sig rum, "værksteder", skins, såsom våben, rustninger, timeglas og lignende NFT’er. Det bemærkes hertil at erhvervelse og anvendelse af NFT’er ikke er en forudsætning for at spille spillet.

Inde i spillet har hver spiller sit eget personlige metaverse. Spillerens metaverse kan udvides, ved at spilleren køber en NFT, kaldet et Space, der bedst kan beskrives som et digitalt rum. Disse Spaces er virtuelt udformet som et fysisk rum, der indeholder en række døre. Antallet af døre afhænger af, om der er tale om et lille, medium eller stort Space. Hvert Space kan sættes sammen med et andet Space, så spilleren på denne måde kan udvide sit metaverse. I hvert Space opstår der, hver 48. time, baseret på en randomiseret algoritme, et sted mellem nul og tre såkaldte Cracked Hourglasses.. Cracked Hourglasses er ikke NFT’er, men blot en in-game genstand. Hvor stor chance, der er for, at der opstår et Cracked Hourglass og hvor mange og hvor sjældne Cracked Hourglasses der opstår, afhænger af størrelsen og sjældenheden af det pågældende Space.

Til hver af de døråbninger, som ikke er tilknyttet et andet Space, kan spilleren i stedet tilknytte såkaldte Workshops.

Der er tre typer workshops tilgængelige til spillet - Time Warden, Forge og Armory, der alle tre er NFT’er.

Time Wardens anvendes til at danne en NFT kaldet Hourglass (timeglas), og kan ligeledes anvendes til at oplade forskellige mængder af tid på disse timeglas. Tid, der langsomt drænes, når et timeglas aktiveres. Time Wardens kan ligeledes anvendes til at omdanne Cracked Hourglasses til BIGTIME-tokens.

Forges og Armories anvendes til at danne kosmetiske NFT’er, der kan tage form af forskellige typer våben eller rustning.

Forges anvendes til at danne våben NFT’er, mens Armories anvendes til at danne rustning NFT’er. Disse NFT’er kan overordnet betragtes som skins, der giver en spillers våben eller udstyr et andet visuelt udtryk, og således ikke har nogen indvirkning på det pågældende udstyrs performance.

En workshop kan altså anvendes til at foretage forskellige handlinger, så som dannelse af NFT’er eller omdannelse af Cracked Hourglasses. Fælles for disse handlinger er, at de kræver et input i form af en eller flere ressourcer. Størstedelen af disse ressourcer går under benævnelsen Premium Currencies, og kan købes af spiludbyderen på Openloot.com til en fast US dollar pris.

Visse Premium Currencies kan købes fra andre spillere, der har opnået disse som udbytte ved færdiggørelse af portal-missioner. Premium Currencies er ikke en kryptovaluta og heller ikke NFT’er, men ressourcer, der anvendes i spillet for at foretage handlinger i workshops.

Nærmere omkring NFT’er i spillet.

Det er, som anført, muligt at danne Hourglasses og kosmetiske NFT’er af forskellig sjældenhed, men da workshops efter Spørgers oplysninger, er dyre at erhverve, vælger mange spillere i stedet for selv at danne sine NFT’er, at købe Hourglasses eller kosmetiske NFT’er fra andre spillere via Open Loot.

En NFT-ejer kan ligeledes vælge at udleje sin NFT til en anden spiller mod betaling. Efter endt lejeperiode returneres NFT’en til udlejer. Dette foregår også på Open Loot.

Sjældenheden af NFT’erne i spillet er rangeret som ’common’, ’uncommon’, ’rare’, ’epic’, ’legendary’, ’mytic’, ’exhalted’, ’exotic’, ’transcendent’ og ’unique’, der er den mest sjældne.

I forbindelse med dannelsen af et Hourglass eller en kosmetisk NFT kan spilleren selv vælge, hvilken sjældenhed det pågældende NFT skal have, idet det nødvendige input varierer derefter. For den mest almindelige (common) type Hourglass kræves alene premium currencies. For de mest almindelige kosmetiske NFT’er kræves både premium currencies og BIGTIME-tokens. For dannelsen af Hourglass kræves udelukkende TimeCrystals.

Samme input gør sig gældende i forbindelse med dannelsen af en mere sjælden type NFT, men i tillæg hertil kræves yderligere tre stk. af samme type NFT af en lavere rangerende sjældenhed.

Ombytningen af en commen NFT til uncommen NFT kræver således tre stk. common NFT’er. Ombytningen af en uncommen NFT til ’rare’ kræver et input af tre stk. uncommon NFT’er, osv. Hertil kommer et input af premium currencies samt BIGTIME-tokens ved ombytning af kosmetiske NFT’er.

De anvendte premium currencies består mere specifikt af typen Blushfire Lattice til anvendelse i Forge, typen Terra Core til anvendelse i Armories samt Time Crystals til anvendelse i Time Wardens. Fælles for disse anvendte premium currencies og kosmetiske NFT’er, er, at de destrueres, når de anvendes i forbindelse med dannelsen af den nye kosmetiske NFT.

Anderledes forholder det sig når man anvender BIGTIME-tokens til at danne kosmetiske NFT’er eller som betaling for at tilgå Prestige Portaler. Firmaet bag har skriftligt bekræftet, at BIGTIME-tokens, der anvendes til dannelsen af kosmetiske NFT’er som en del af spillets cirkulære økonomi, returneres til firmaet bag Big Time med henblik på senere at blive tildelt til spillere, når disse foretager handlinger i spillet, der danner BIGTIME-tokens.

Alle handlinger i en workshop omfatter desuden et tidsmæssigt aspekt. Ønsker en spiller at foretage en handling i en workshop, såsom dannelse af en NFT, vil spilleren skulle gå ind i sit metaverse og lokalisere den relevante workshop. Ved at interagere med workshoppen får spilleren adgang til en række handlinger, og spilleren aktiverer den ønskede handling.

Ved aktiveringen forbruges de nødvendige ressourcer automatisk fra spillerens beholdning. Workshoppen anviser herefter tidsforbruget inden den aktiverede handling er færdiggjort. De mest almindelige handlinger tager typisk et sted mellem 36 og 96 timer, alt afhængig af type. Efter færdiggørelse af en handling skal spilleren igen tilgå sit metaverse og den anvendte workshop, og erhverve sig resultatet af den igangsatte handling, f.eks. i form af et Hourglass eller en kosmetisk NFT.

Udover at kunne sælges, har de kosmetiske NFT’er/skins en sekundær anvendelse, idet nogle særlige missioner i spillet, de såkaldte prestige-portaler, i mange tilfælde kun kan tilgås, hvis en spillers karakter er iklædt et eller flere kosmetiske NFT’er.

Anvendelse af NFT’er er således ikke en forudsætning for at spille spillet, men de kosmetiske NFT’er fungerer som et adgangskrav til prestige-portals.

Da adgang til prestige-portaler øger sandsynligheden for at opnå bedre udbytte, anskaffer mange spillere sig den mængde kosmetiske NFT’er, der vil sikre dem adgang. Jo sjældnere de kosmetiske NFT’er er, jo højere rangerende prestige-portaler kan en spiller tilgå.

Nærmere om (Cracked) Hourglass

Ved at udstyre sin karakter med opladte Hourglasses og/eller Cracked Hourglasses, får spilleren mulighed for at blive tildelt spillets krypto-tokens BIGTIME, ind til sandet løber ud af timeglasset. Jo sjældnere et Hourglass, jo større sandsynlighed er der for at opnå et in-game drop.

Antallet af BIGTIME-tokens, som man kan blive tildelt ved at spille med et aktivt (Cracked) Hourglass er i høj grad baseret på antallet af timer man spiller, samt spillerens evne til succesfuldt at løse de opgaver spilleren præsenteres for (f.eks. "killing enemies", "completing quests", "beating dungeons").

Ved at bruge Cracked Hourglass aktivt i spillet, risikerer spilleren således at opnå færre BIGTIME-tokens end ved at ombytte dem via TimeWardens. Dette skyldes, at spilleren kun modtager BIGTIME-tokens, hvis spilleren succesfuldt løser de præsenterede opgaver. Uanset om spilleren har vundet nogen BIGTIME-tokens eller ej, ophører spillerens Cracked Hourglasses med at eksistere, når sandet løber ud.

Hvis spilleren har for mange Cracked Hourglasses, og ikke har tid til at spille med dem, eller ikke ønsker at spille med dem, kan spilleren ombytte de tildelte Cracked Hourglasses via Time Wardens.

Antallet af tildelte BIGTIME-tokens ved hjælp af ombytning afhænger udelukkende af en kombination af sjældenheden af det omdannede Cracked Hourglasses samt 26 Time Crystals.

Det mest udbredte Cracked Hourglass - common - kan omdannes/ombyttes til 12 stk. BIGTIME-tokens per Hourglass.

Vedrørende Open Loot-markedspladsen

Al handel og udlejning på Open Loot er underlagt et handelsgebyr på 5 %, og udgør det forretningsmæssige grundlag for udviklingen og udgivelsen af Big Time-spillet, idet firmaet bag Big Time dermed opnår løbende indtjening.

Det følger af de generelle betingelser for Open Loot pkt. 7, at "alle handler på Open Loot foretages i Marketplace Credits. 1 Marketplace Credit svarer til 1 USDC, der svarer til 1 USD."

Indestående Marketplace Credits, NFT’er og BIGTIME-tokens kan overføres direkte til wallets uden for Open Loot, hvor de ligeledes kan handles.

Markedspladskontoen på Open Loot skal anses som en forudbetalt konto. Indbetalinger til kontoen kan ske på forskellige måder, f.eks. via kreditkort, USDC eller kryptovaluta som f.eks. BTC, ETH eller MANA. Alle indskud der overføres til Open Loot vil automatisk blive vekslet til Marketplace Credits/USDC medmindre overførslen er i USDC. I så fald bliver de overførte USDC blot indsat på walletten uden veksling. Indestående Marketplace Credits kan udbetales direkte til en bankkonto i USD eller til en wallet i USDC.

Om Spørgers aktivitet i Big Time-spillet

Spørger erhvervede en række Spaces inden den 10. oktober 2023, og fik på den måde adgang til Big Time i Pre-season. Spørger anvender følgende tre muligheder for at opnå fortjeneste:

1. Salg og udlejning af NFT’er, der er dannet i egne workshops
2. Opsamling af Cracked Hourglasses i Spaces, som efterfølgende kan omdannes til BIGTIME-tokens ved hjælp af Time Warden-workshops.
3. Handlinger i workshops med henblik på at opnå en høj placering på Pre-season leaderboard, der medfører en belønning af BIGTIME-tokens.

Spørger anvender konsekvent 1-2 timer dagligt på ovenstående aktiviteter.  Med henblik på at opnå en større fortjeneste via ovennævnte tre muligheder lejer Spørger på ugentlig basis et stort antal NFT’er, såsom workshops og Spaces fra andre spillere via Openloot.com. Derudover har Spørger købt en række workshops og Spaces. Dette resulterer efter Spørgers opfattelse i store omkostninger for de anviste aktiviteter.

I forlængelse heraf ønsker Spørger afklaring af, hvorvidt Spørger kan opnå fradrag for de pågældende omkostninger ved oprettelse af en erhvervsmæssig virksomhed.

Spørger anvender al sin spilletid i Big Time på de førnævnte aktiviteter, og spiller således ikke Big Time med henblik på underholdning. Spørgers tid i spillet tilbringes primært i Spørgers eget metaverse og dermed ikke i den åbne verden, hvor størstedelen af de øvrige spillere befinder sig. 

Spørger har i forbindelse med anmodningen om det bindende svar medsendt en all-user-transactions-history pr. 18. februar 2024. Dette er en CSV-fil over alle transaktioner, som Spørger har foretaget på Openloot.com i perioden 22. december 2021 til 18. februar 2024. Transaktionerne fra før den 10. oktober 2023 repræsenterer erhvervelse af de NFT’er, som har givet Spørger adgang til Big Time spillet i Pre-season. Spørger har først foretaget salg på Openloot.com fra den 10. oktober 2023 og frem.

Spørger har ifølge den fremsendte oversigt i 2021, 2022 og 2023 købt XX "Space" for samlet XX USD, XX Time Wardens for XX USD, samt X Forge for XX USD. Spørger har desuden i 2023 lejet XX Spaces til en værdi af XX USD samt lejet XX Time Wardens til en værdi af XX USD og i 2024 lejet XX Spaces til en værdi af XX USD. Spørger har i 2023 købt XX Echoing Hourglass og X Amplified Hourglass for samlet XX USD. Spørger har i 2023 solgt XX Echoing Hourglass, XX Resonant Hourglass samt XX Amplified Hourglass (samlet XX stk. til XX USD.

Spørger har oplyst, at forskellen mellem købte og solgte Hourglasses skyldes, at Spørger via sine Time Wardens har dannet XX Echoing Hourglasses, hvoraf nogle er ombyttet til Resonant Hourglass, som siden er ombyttet til Amplified Hourglass.

Det fremgår ligeledes af oversigten, at Spørger har købt XX økser (kosmetiske NFT’er/skins) af varierende sjældenhed. Der fremgår ingen salg af kosmetiske NFT’er/skins af den fremsendte oversigt, og Spørger har ikke oplyst yderligere herom.

Spørger har oplyst, at han i perioden fra 10. oktober 2023 til 31. december 2023 har solgt samlet XX stk. Hourglasses af varierende sjældenhed for samlet XX USD samt udlejet X stk. Hourglass i 90 minutter til 10 USD.

Spørger har også oplyst, at han ikke har produceret eller solgt Hourglasses i 2024, da han ønsker afklaring omkring næringsspørgsmålet inden han genoptager sin produktion og salg.

På baggrund af aktiviteten i perioden fra 10. november til 31. december 2023 forventer Spørger at have en høj årlig indtægt og et højt årligt antal handler, Spørger forventer således at kunne fremskrive aktiviteten i perioden 10. november til 31. december 2023 til en tilsvarende årlig aktivitet.

Spørger har desuden oplyst, at han i perioden 10. oktober 2023 til 18. februar 2024 har opsamlet XX stk. Cracked Hourglasses i sine Spaces, som er ombyttet til XX BIGTIME-tokens (XX i 2023 og XX i 2024). Spørger har oplyst, at han i perioden samlet har solgt XX stk. BIGTIME-tokens til en samlet værdi af XX USD.

Spørger har oplyst, at han på ugentlig basis overfører omkring 70 % af sine BIGTIME-tokens til Coinbase, hvor de ombyttes til USDC (stablecoins). Halvdelen af dette USDC-beløb tilbageføres til Openloot.com, hvor det anvendes til at betale for de ting, Spørger skal bruge i spillet. Eksempelvis leje af Spaces og Time Wardens, køb af NFT’er herunder skins, Hourglasses m.v. Den anden halvdel beholdes på Coinbase med henblik på fremtidig betaling af skat. De resterende 30 % BIGTIME-tokens beholdes i spillet med henblik på senere salg med fortjeneste.

Spørger har oplyst, at han har oprettet en enkeltmandsvirksomhed på Virk.dk og indberettet samt betalt moms for fjerde kvartal 2023. Virksomheden er oprettet under navnet "XX" med CVR-nr.: XX.

I forhold til tildelingen af Cracked Hourglasses i Spaces, har Spørger oplyst, at det er korrekt, at det enkelte Space tildeles et variabelt antal Cracked Hourglasses hver 48. time, men at tildelingen af Cracked Hourglasses ifølge Spørger er relativt forudsigelig, og raten hvormed de tildeles bliver forholdsvis stabil ved implementeringen af et større antal Spaces i ens metaverse. Dette kan ifølge Spørger illustreres ved at beregne den gennemsnitlige drop-rate for Cracked Hourglasses pr. Space hen over den pågældende periode for Spørgers aktiviteter.

Som nævnt har Spørger lejet XX Spaces i 2023 samt XX i 2024. Disse i alt XX Spaces er alle lejet for en 30 dages (720 timer) periode og - henset til at et Cracked Hourglass tildeles hver 48. time - repræsenterer hver af de XX lejede Spaces således 15 potentielle tildelingsmuligheder (720/48), hvilket akkumulereret vil sige XX tildelingsmuligheder (XX*15) i 2023 og 2024.

Hertil kommer, at de XX købte Spaces hver repræsenterer omkring XX tildelingsmuligheder (baseret på antal dages ejerskab), hvilket bringer det totale antal tildelingsmuligheder op på ca. XX (XX+XX).

Som oplyst har Spørger i perioden aktivt/bevidst opsamlet XX stk. Cracked Hourglasses, hvilket svarer til, at hvert Space i gennemsnit har genereret 0,98 stk. Cracked Hourglass per 48. time. (XX/XX)

Det er med udgangspunkt i denne forudsigelige gennemsnitlige drop-rate, at Spørger i perioden har lejet et stort antal Spaces, Time Wardens og i perioden 10. oktober 2023 til 18. februar 2024 stort set dagligt har sat sig foran computeren for at opsamle de Cracked Hourglasses, der var blevet tildelt siden sidste opsamling. Alt sammen med henblik på at skalere og effektivisere sin tildeling af Cracked Hourglasses.

Det bemærkes af Spørger, at BIGTIME-tokens erhvervet in-game via ombytning af Cracked Hourglasses eller under deltagelse i Prestige Portals er låst i en periode på 10 dage, før man som spiller kan overføre dem ud af spillet til en kryptobørs.

Ifølge hjemmesiden coinmarketcap.com har den historisk højeste og laveste pris pr. Big Time-token været hhv. 0,9828 USD den 5. december 2023, og 0,05288 USD den 11. oktober 2023. Prisen pr. token har i 2024 fluktueret mellem 0,6203 og 0,089 USD pr. token, med en dagskurs pr. 2. august på 0,089 USD pr. tokens.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan det bekræftes, at Spørgers omsætning af NFT’er i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring?

Det er Spørgers opfattelse, at det fremsatte spørgsmål skal besvares med "ja".

Spørger har i perioden fra 10. oktober til 31. december 2023 tilvejebragt og solgt XX stk. Hourglasses af varierende sjældenhed med en samlet omsætning på XX USD samt udlejet X stk. Hourglass til XX USD. Denne produktion har krævet køb af premium currencies for XX USD, leje af Time Wardens fra andre spiller for XX USD og køb af egne Time Wardens for XX USD. Spørgers samlede omkostninger for tilvejebringelse af Hourglasses er således XX USD.

Med henblik på maksimal produktion har Spørger dagligt tilgået sit metaverse for at igangsætte og færdiggøre produktion. Spørger har ligeledes regelmæssigt erhvervet premium currencies samt erhvervet og lejet Time Wardens med henblik på at maksimere Spørgers produktionskapacitet. Desuden har Spørger regelmæssigt sat færdigproducerede Hourglasses til salg på Openloot.com.

Af Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.2. fremgår, at der ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Der anvises ligeledes som betingelse at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.

Spørgers daglige og regelmæssige aktiviteter med henblik på at maksimere Spørgers fortjeneste understreger, at de Hourglasses, Spørger har produceret, er frembragt specifikt med henblik på økonomisk overskud gennem salg, samt at processen herfor er tilstrækkelig omfattende og systematisk til at være omfattet af definitionen af ’næring’ i Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.2.

Det bemærkes, at ovenfor anviste omsætning på XX USD for 2023 er tilvejebragt via drift i perioden fra 10. oktober frem til 31. december 2023. Spørgers omsætning på årsbasis må derfor forventes at være langt større, hvilket bør tages med i vurderingen af omfanget af Spørgers virke. Der henvises i denne forbindelse til afgørelsen SKM2023.503.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at salg af skins i "CSGO" henhørte under klagers næringsvej. Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers omsætning af NFT’er i Web3-spillet Big Time, er af samme omfattende og systematisk karakter, samt at Spørgers forventede fremskrevne årsomsætning, ligeledes vil resultere i høje indtægter og et højt antal handler. 

Det bemærkes endvidere, at Spørger i 2024 endnu ikke har produceret eller solgt Hourglasses, da Spørger ønsker afklaring omkring næringsspørgsmålet inden Spørger genoptager Spørgers produktion og salg.

Spørgsmål 2

Kan det bekræftes, at Spørgers omsætning af BIGTIME-tokens via Cracked Hourglasses i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring?

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Spørger har i perioden fra den 10.10.2023 til den 31.12.2023, tilvejebragt XX stk. BIGTIME-tokens ved at omdanne Cracked Hourglasses. Denne produktion har krævet køb af premium currencies for XX USD, leje af Spaces fra andre spillere for XX USD samt køb af egne Spaces for XX USD. Dette bringer Spørgers samlede omkostninger for tilvejebringelse af BIGTIME-tokens i 2023 op på XX USD.

Herudover har Spørger i perioden fra den 01.01.2024 til den 18.02.2024 tilvejebragt XX stk. BIGTIME-tokens ved at omdanne Cracked Hourglasses. Denne produktion har krævet køb af premium currencies for XX USD samt leje af Spaces fra andre spillere for XX USD. Dette bringer Spørgers samlede omkostninger for tilvejebringelse af BIGTIME-tokens i 2024 (til og med 18. februar) op på XX USD.

De samlede omkostninger for tilvejebringelse af BIGTIME-tokens via Cracked Hourglasses i perioden fra den 10.10.2023 til den 18.02.2024, er således XX USD.

Spørgers tilvejebringelse af disse BIGTIME-tokens beror sig på en systematisk tilgang, hvor Spørger på ugentlig basis lejer et udvalgt antal Spaces via Openloot.com, som Spørger placerer i sit Metaverse, for at de hver 48. time producerer mellem nul og tre Cracked Hourglasses, som Spørger efterfølgende rutinemæssigt, opsamler i det pågældende Space. Så snart et Cracked Hourglass er opsamlet, starter en ny 48-timers cyklus med produktion af en ny portion Cracked Hourglasses.

De Cracked Hourglasses Spørger producerer og opsamler, omdanner Spørger efterfølgende til BIGTIME-tokens ved brug af Spørgers Time Wardens. Hvor mange BIGTIME-tokens Spørger får ud af det afhænger af typen af Cracked Hourglass, omend den mest udbredte - common Cracked Hourglass - kan omdannes til 12 stk. BIGTIME-tokens per Hourglass. På ugentlig basis overfører Spørger omkring 70% af de BIGTIME-tokens, som er blevet udvundet fra Cracked Hourglasses til Coinbase. Her sælger Spørger dem for USDC. Halvdelen af dette USDC-beløb tilbagefører Spørger til Openloot.com og anvender til at betale for næste uges leje af Spaces. Den anden halvdel beholdes på Coinbase mhp. fremtidig betaling af skat, hvad end denne måtte være baseret på personlig indkomst eller som beskatning under Virksomhedsskatteordningen. De resterende 30 % BIGTIME-tokens beholder Spørger med henblik på senere salg med fortjeneste. 

Med henvisning til definitionen af ’næring’ under spørgsmål 1 er det Spørgers opfattelse, at Spørgers frembringelse af BIGTIME-tokens via Cracked Hourglasses skal betragtes som produktion af et aktiv, som sker med videresalg for øje og med henblik på økonomisk overskud, samt at processen herfor er tilstrækkelig omfattende og systematisk til at være omfattet af definitionen af ’næring’.

Det bemærkes, at det samlede antal tilvejebragte BIGTIME-tokens i 2023 og 2024 - i alt XX stk. - alene er baseret på drift i perioden den 10. oktober 2023 til 18. februar 2024. Det bemærkes her, at Spørger i den anviste periode fra 10. oktober 2023 til 18. februar 2024 har solgt XX stk. BIGTIME-tokens til en samlet værdi af XX USD. Spørgers omsætning på årsbasis må derfor forventes at være langt større, hvilket bør tages med i vurderingen af omfanget af Spørgers virke. Der henvises i denne forbindelse til afgørelsen SKM2023.503.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at salg af skins i "CSGO" henhørte under klagers næringsvej. Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers tilvejebringelse af BIGTIME-tokens i Web3-spillet Big Time er af samme omfattende og systematiske karakter, samt at Spørgers forventede fremskrevne årsomsætning, ligeledes vil resultere i høje indtægter.

Spørgsmål 3

Kan det bekræftes at Spørgers omsætning af BIGTIME-tokens pga. Spørgers placering på leaderboardet i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring?

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med ja.

Med henblik på at opnå en favorabel placering på Leaderboardet under Pre-season, har Spørger regelmæssigt anvendt pointgivende handlinger i Spørgers Workshops, herunder frembragt Hourglasses samt en række kosmetiske NFT’er. De kosmetiske NFT’er har Spørger nøje udvalgt i forhold til en række events, hvor visse NFT’er gav dobbelt så mange Leaderboard-point som normalt.

I 2023 opnåede Spørger tilstrækkeligt med Leaderboard-point til at placere sig i top-500 i den første runde, hvilket resulterede i en belønning på XX stk. BIGTIME-tokens. De nødvendige points opnåede Spørger alene ved at tilvejebringe de XX Hourglass-NFT’er, som nævnt under spørgsmål 1 med de anviste omkostninger på XX USD.

I 2024 opnåede Spørger tilstrækkeligt med leaderboard-point til at placere sig i top-300 i den anden runde, hvilket resulterede i en belønning på XX stk. BIGTIME-tokens. Disse leaderbord-points blev opnået ved at producere kosmetiske NFT’er. Produktion af de pointgivende NFT’er har krævet køb af premium currencies for XX USD, køb af andre kosmetiske NFT’er for XX USD samt et forbrug af XX stk. BIGTIME-tokens. Spørgers samlede omkostninger for tilvejebringelse af de pointgivende kosmetiske NFT’er er således XX USD samt XX BIGTIME-tokens.

Med henvisning til definitionen af ’næring’ under spørgsmål 1 er det Spørgers opfattelse, at Spørgers omsætning af BIGTIME-tokens via leaderboard airdrops skyldes systematisk og omfattende produktion af Hourglass-NFT’er, samt kosmetiske NFT’er, og at Spørgers hensigt om at videresælge disse BIGTIME-tokens med henblik på fortjeneste, indebærer, at det skal betragtes som ’næring’ under Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.2.

Spørgsmål 4

For det tilfælde, spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan det da bekræftes, at salg og leje af NFT’er er momspligtigt?

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Det er Spørgers opfattelse, at hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, så vil Spørger kunne oprette virksomhed under Virksomhedsskatteordningen (VSO) og at alt salg og udlejning af NFT’er herunder vil være momspligtig.

Spørger har i forlængelse heraf oprettet enkeltmandsvirksomhed på Virk.dk og indberettet samt betalt moms for fjerde kvartal 2023. Virksomheden er oprettet under navnet "XX" med CVR-nr.: XX.

Spørgsmål 5

For det tilfælde, spørgsmål 1 besvares ikke-bekræftende, kan det da bekræftes, at salg og leje af NFT’er er momspligtigt?

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Spørger har ikke kunne finde information fra Skat, der konkret tager stilling til, hvorvidt produktion og salg af NFT’er som borger er momsberettiget eller momsfritaget. Skat anviser dog på Skat.dk, at man som borger ved korttidsudlejning af værelser, salg af ydelser som freelancer samt fragtkørsel for andre, skal betale indberette og betale moms ved indtægter over 50.000 DKK.

Idet Spørgers omsætning fra salg og leje af NFT’er i 2023 udgør XX USD, dvs. en indtægt over 50.000 DKK, er det Spørgers opfattelse at Spørgers salg og leje af NFT’er er momspligtig.

Spørger har i forlængelse heraf oprettet enkeltmandsvirksomhed på Virk.dk og indberettet samt betalt moms for fjerde kvartal 2023. Virksomheden er oprettet under navnet "XX" med CVR-nr.: XX.

Spørgsmål 6

Kan det bekræftes, at Spørgers omsætning af BIGTIME-tokens via Cracked Hourglasses i Web3-spillet Big Time ikke skal opfattes som airdrops og således ikke skal beskattes på tidspunktet for erhvervelse?

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Det oplyses på Skats hjemmeside, at airdrops betragtes som tilfældig tildeling af kryptovaluta. Det oplyses ydermere, at hvis en borger får tildelt kryptovaluta gratis som airdrops, så anses kryptovalutaen for at være modtaget som en form for reklamegave, der er skattepligtig.

Spørgers tilvejebringelse af BIGTIME-tokens er imidlertid hverken tilfældig eller gratis. Som nævnt ovenfor har Spørger tilvejebragt de pågældende tokens ved at købe eller leje Spaces, placere disse i mit metaverse, opsamle Cracked Hourglasses med 48 timers mellemrum og omdanne disse til tokens via en Time Warden. Omdannelse af Cracked Hourglasses til tokens koster 26 Time Crystals per Cracked Hourglass. Time Crystals en premium currency, som Spørger erhverver på Openloot-platformen til en pris på 99,99 USD for 13.500 stk. Time Crystals. Dvs., at Spørger betaler en enhedspris på 0,0074 USD per Time Crystal, Spørger omdanner til tokens. Omdannelse af 1 stk. common Cracked Hourglass, der resulterer i 12 stk. BIGTIME-tokens, koster således 0,1924 USD, hvilket kan omregnes til en direkte omkostning på 0,016 USD per omdannet BIGTIME-token.

Idet denne række af handlinger utvivlsomt resulterer i erhvervelse af tokens, er der ikke tale om tilfældig tildeling af kryptovaluta. Tværtimod, er Spørgers aktiviteter forud for erhvervelsen systematiske og den efterfølgende opnåelse af tokens givet. Ydermere omfatter tilvejebringelsen en række faste og forudsete omkostninger. Dvs., at omkostningerne udgør erhvervelsesprisen for BIGTIME-tokens.

På denne baggrund er det Spørgers opfattelse, at de BIGTIME-tokens Spørger har opnået via Cracked Hourglasses, ikke kan betragtes som airdrops, og således ikke skal beskattes på tidspunktet for erhvervelse, men først ved salg af de pågældende tokens.

Spørgsmål 7

Kan det bekræftes, at Spørgers omsætning af BIGTIME-tokens pga. Spørgers Leaderboard-placering ikke skal opfattes som airdrops og således ikke skal beskattes på tidspunktet for erhvervelse?

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Der henvises til beskrivelsen under spørgsmål 6 af, hvordan Skat betragter airdrops og tildeling af kryptovaluta som airdrops.

Da Spørger dagligt har monitoreret Spørgers position på leaderboarded og i forlængelse heraf udført specifikke handlinger udelukkende med henblik på at fastholde og/eller forbedre positionen, er det Spørgers opfattelse, at tildelingen af de resulterende BIGTIME-tokens ikke er tilfældig.

Det er heller ikke Spørgers opfattelse, at den pågældende tildeling af BIGTIME-tokens har været gratis. Da handlinger, der var og er nødvendige for at opnå en høj placering på leaderboarded, og tilmed aktiverer tildelingen af BIGTIME-tokens, beror på udgifter på XX USD for placeringen i 2023 (runde 1) samt XX USD og XX BIGTIME tokens for placeringen i 2024 (runde 2), jf. også beskrivelsen under spørgsmål 3. De XX BIGTIME-tokens, Spørger fik tildelt i leaderboard-runde 1, har således en gennemsnitlig anskaffelsesværdi på 0,697 USD per token og de XX BIGTIME-tokens Spørger fik tildelt i leaderboard-runde 2 har således en gennemsnitlig anskaffelsesværdi på 0,451 USD per token.

Da der hverken er tale om tilfældig eller gratis tildeling af kryptovaluta, er det Spørgers opfattelse, at de BIGTIME-tokens, der er tildelt pga. Spørgers Leaderboard-placering ikke kan betragtes som airdrops og således ikke skal beskattes på tidspunktet for tildeling, men derimod på tidspunktet for salg.

Spørgsmål 8

Kan det bekræftes, at anvendelse af BIGTIME-tokens ifm. tilvejebringelse af kosmetiske NFT’er, skal opfattes som et salg og således er skattepligtigt på tidspunktet for igangsættelse?

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Det er logisk at betragte BIGTIME-tokens, der anvendes til at tilvejebringe en kosmetisk NFT som betaling for den pågældende NFT, da de pågældende BIGTIME-tokens overleveres til firmaet bag Big Time ved igangsættelsen af produktionen af NTF’en. Der er således tale om en transaktion, hvor Spørger ved at overdrage BIGTIME-tokens får en kosmetisk NFT retur fra modtageren af de pågældende tokens. I forlængelse heraf er det Spørgers opfattelse, at overdragelsen af BIGTIME-tokens skal betragtes som betaling for NTF’en, dvs. at der er tale om et salg. I forlængelse heraf er den pågældende anvendelse af BIGTIME-tokens i Spørgers optik skattepligtig på tidspunktet for igangsættelse af den kosmetiske NFT, da det nødvendige antal BIGTIME-tokens trækkes fra Spørgers beholdning på tidspunktet for igangsættelse.

Spørgsmål 9

Kan det bekræftes, at anvendelse af BIGTIME-tokens ifm. tilvejebringelse af kosmetiske NFT’er er momsfritaget?

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Som anført og begrundet ovenfor under spørgsmål 8 er det Spørgers opfattelse, at anvendelse af kryptovalutaen BIGTIME-token relation til produktion af kosmetiske NFT’er skal betragtes som betaling for den pågældende NTF. Dvs at i denne sammenhæng BIGTIME-tokens er et betalingsmiddel. I forlængelse heraf er det Spørgers opfattelse, at den pågældende anvendelse af BIGTIME-tokens er momsfritaget efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra d. Der henvises i denne forbindelse til retspraksis, herunder C-264/14, Skatteverket mod David Hedqvist. 

Spørgers høringssvar af 29. juli 2024 for så vidt angår spørgsmål 9:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger foretager en levering mod vederlag når Spørger sælger BIGTIME-tokens mod at få kosmetiske NFT’er retur. Denne handling foretages, som beskrevet under de faktiske forhold, ved at interagere med en workshop i form af en Forge eller Armory, hvor BIGTIME-tokens anvendes som betaling mod et output fra den pågældende workshop. Skattestyrelen bekræfter, at BIGTIME-tokens anvendes som et betalingsmiddel til køb af kosmetiske skins i form af en NFT som output. Dette understøttes ligeledes i Skattestyrelsens indstilling under spørgsmål 8, hvor det bekræftes, at anvendelse af BIGTIME-tokens ifm. tilvejebringelse af kosmetiske NFT’er skal opfattes som et salg og således er skattepligtigt på tidspunktet for igangsættelse.

Skattestyrelsen anviser i forlængelse heraf at det fremgår af praksis, at der ift. spørgsmålet om momsfritagelse skal foretages en vurdering af, hvorvidt BIGTIME-tokens kan anses for at have til formål, at blive anvendt alene som betalingsmiddel.

Hér peger Skattestyrelsen på at BIGTIME-tokens er nødvendige for at udføre raffinering, håndværk, opgradering, fremskydning af håndværkstimer samt adgang til Prestige-portals. Skattestyrelsen lægger til grund, at BIGTIME-tokens bl.a. anvendes som en adgangsgivende virtuel "polet" og at BIGTIME-tokens dermed har andre formål end at blive anvendt som betalingsmiddel.

Det er Spørgers opfattelse, at BIGTIME-tokens ifm. de nævnte handlinger - udføre raffinering, håndværk, opgradering, fremskydning af håndværkstimer samt adgang til Prestige-portals - anvendes som betalingsmiddel:

Det skal her bemærkes at Forges og Armories i spillets nuværende form ikke har en opgraderingsfunktion, selvom dette fremgår af Big Time-spillets hjemmeside. Opgraderingsfunktionen er således ikke relevant for vurderingen af hvorvidt BIGTIME-tokens kan anses for at have til formål, at blive anvendt alene som betalingsmiddel. Såfremt funktionen i fremtiden tilføjes til spillet bør denne undergå fornyet vurdering.

Skattestyrelsens reference til at "udføre håndværk" ("crafte") dækker over den handling, der udføres når kosmetiske NFT’er tilvejebringes ved anvendelse af BIGTIME-tokens. Denne handling har Skattestyrelsen tidligere i udkastet (side 26) vurderet er en levering mod vederlag, dvs. en betaling: "Efter en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger foretager en levering mod vederlag, når han sælger BIGTIME-tokens mod at få kosmetiske NFT’ere (skins) retur." Det må derfor også hér, i denne sammenhæng, være Skattestyrelsens vurdering at den pågældende handling er en levering mod betaling.

For så vidt angår anvendelse af BIGTIME-tokens, i relation til Forges og Armories, er det således en vurdering af raffinering og fremskydning af håndværkstimer, som skal foretages. Hertil skal BIGTIME-tokens anvendelse ifm. Prestige Portals ligeledes vurderes.

Raffinering dækker her over en Forge eller Armory’s evne til at omdanne en premium currency i form af Blushfire Lattice eller Terra Core til mere sjælden version af denne premium currency til anvendelse ved tilvejebringelse af mere sjældne kosmetiske NFT’er. Outputtet er her en forbedret premium currency fremfor en NFT, men den overordnede handling er den samme som ved tilvejebringelse af kosmetiske NFT’er. Der foretages en levering mod betaling af BIGTIME-tokens samt forbrug af en mindre sjælden råvare - i dette tilfælde en premium currency. En handling som Skattestyrelsen allerede har accepteret i relation til anvendelse af BIGTIME-token som betalingsmiddel.

Fremskydning af håndværkstimer dækker over muligheden for at fremskynde produktionen af en allerede igangsat kosmetisk NFT. I dette tilfælde betales et yderligere vederlag i form af BIGTIME-tokens mod at den pågældende kosmetiske NFT øjeblikkeligt færdigproduceres og udleveres til spilleren. Her foretages ligeledes en levering mod betaling af BIGTIME-tokens og der er igen tale om en handling i en workshop, hvor der foretages en levering mod vederlag.

Hvad angår BIGTIME-tokens anvendelse ifm. Prestige Portals, anviser Big Time på sin hjemmeside følgende forudsætninger for at kunne tilgå en Prestige-portal:

“To enter Prestige Portals players will have the do the following: 

-          Fulfill the Cosmetic Collectible requirement.     

-          Pay an entry fee that will be in $BIGTIME or Time Crystals."

https://wiki.bigtime.gg/big-time-economy/economy-components/prestige-portal

BIGTIME-tokens anvendes således som et betalingsmiddel, hvormed en spiller betaler for at få adgang til en Prestige Portal. Det bemærkes her at beløbet, der skal betales i BIGTIME-tokens varierer alt afhængigt af hvilken type og sværhedsgrad, der er gældende for den pågældende Prestige-portal. Der er således ikke tale om en adgangsgivende virtuel "polet".

Det bemærkes, at Skattestyrelsen i afsnit 6 på side 28 anviser at BIGTIME-tokens kan veksles til kryptovaluta. Hvor dette var tilfældet for "CSGO Empire coins", som beskrevet i indstillingen i SKM2023.113.SR, er dette ikke tilfældet for BIGTIME-tokens idet disse er en kryptovaluta, som ikke kan veksles in-game til andre kryptovalutaer. Det bør overvejes om denne formulering, som anvendes i SKM2023.113.SR, er passende i forbindelse med denne sag.           

I forlængelse af overstående bemærkninger er det således min opfattelse, at BIGTIME-tokens alene anvendes som betalingsmiddel i spillet Big Time og ikke har andre formål. Det er således min opfattelse, at jeg ikke skal afregne moms af værdien af de BIGTIME-tokens, der anvendes til fremstilling af kosmetiske NFT’er.

Afslutningsvist ønsker jeg at bemærke, at den nuværende retspraksis, hvor spørgsmålet om momsfritagelse afhænger af en vurdering af, hvorvidt den relevante kryptovaluta kan anses for at have til formål, at blive anvendt alene som betalingsmiddel, bør undergå en grundig overvejelse hos Skattestyrelsen og Skatterådet i relation til hvor barren bør ligge. Hvis denne sag munder ud i, at f.eks. anvendelse af BIGTIME-tokens som ressource i et computerspil indebærer, at BIGTIME-tokens dermed anvendes som andet end betalingsmiddel vil det de facto betyde, at rigtig mange andre kryptovaluta falder i samme kategori, idet de anvendes på samme vis i andre spil.

En praksis, hvor der skal afregnes moms af værdien af salg af kryptovaluta, der kan anvendes som andet end betalingsmiddel, vil derfor have indgribende bagudrettede skattemæssige konsekvenser for alle borgere, der har handlet med dén type kryptovaluta - hvilket med den aktuelle retning for jeres retspraksis er rigtig mange, også udover kryptovaluter i relation til computerspil - og vil ligeledes pålægge den enkelte borger et uproportionelt ansvar for vurdering af hidtidig og fremtidig anvendelse af en kryptovaluta til andet formål end betalingsmiddel. Skattestyrelsen og Skatterådet bør derfor være opmærksomme på de afledte konsekvenser af deres indstilling i denne sag i relation til, hvorvidt en kryptovaluta er momspligtig ved salg.

Spørgsmål 10

Kan det bekræftes, at Spørgers omsætning af BIGTIME-tokens via Cracked Hourglasses i Web3-spillet Big Time er momsfritaget ved efterfølgende salg?

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Som anført og begrundet ovenfor under spørgsmål 8 og 9 er det Spørgers opfattelse, at kryptovalutaen BIGTIME-token er et betalingsmiddel og at salg heraf er momsfritaget. Det er også Spørgers opfattelse, at metoden for tilvejebringelsen af BIGTIME-token, herunder når tilvejebragt via Cracked Hourglasses, ikke har indvirkning på klassificeringen som betalingsmiddel.

Spørgsmål 11

Kan det bekræftes, at BIGTIME-tokens tilvejebragt pga. Spørgers leaderboard-placering i Web3-spillet Big Time er momsfritaget ved efterfølgende salg?

 

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Som anført og begrundet ovenfor under spørgsmål 8 og 9 er det Spørgers opfattelse, at kryptovalutaen BIGTIME-token er et betalingsmiddel og at salg heraf er momsfritaget. Det er også Spørgers opfattelse, at metoden for tilvejebringelsen af BIGTIME-token, herunder når tilvejebragt pga. Spørgers placering på leaderboardet, ikke har indvirkning på klassificeringen som betalingsmiddel.

Spørgsmål 12

Kan det bekræftes, at Spørger ikke skal betale moms af værdien af USDC-stablecoins ved leje eller køb af NFT’er?

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Spørger er af den opfattelse, at kryptovalutaen USDC er et betalingsmiddel og at betaling med USDC for køb eller leje af NFT’er på platformen Openloot.com er momsfritaget efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra d samt retspraksis, herunder C-264/14, Skatteverket mod David Hedqvist.

Spørgers høringssvar af 19. januar 2025

Bemærkninger til faktiske forhold:

Efter gennemgang af Skattestyrelsens beskrivelse af de faktiske forhold er det min opfattelse, at disse ikke er fyldestgørende. De faktiske forhold ønskes derfor uddybet med henblik på at sikre, at al relevant information er til stede i forbindelse med behandlingen af min sag.

1.      I forlængelse af Skattestyrelsens henvisning til bindende svar vedrørende staking af kryptovaluta, hvori disponering over afkastet er afgørende for Skatterådets afgørelse vedrørende tidspunkt for beskatning, uddyber jeg at BIGTIME-tokens erhvervet in-game via omdannelse af Cracked Hourglasses eller under deltagelse i Prestige Portals, ikke er tilgængelige, efter at disse tilgår den wallet, som er tilknyttet den enkelte spiller. Disse BIGTIME-tokens er låst i en periode på 10 dage, før man som spiller, kan overføre dem ud af ens wallet. Eksempelvis med henblik på salg via en Exchange.

Se dokumentation herfor i vedhæftede fil "Non-Withdrawable Balance - Open Loot".

2.      Der anvises på side 6 at "Alle handler på Open Loot foretages i Marketplace Credits. 1 Marketplace Credit svarer til 1 USDC, der svarer til 1 USD." samt at “Indskud vil automatisk blive vekslet til Marketplace Credits og indestående Marketplace Credits kan udbetales direkte til en bankkonto i USD eller til en wallet i USDC."

Dette er ikke korrekt. Alle handler på Open Loot foretages i USDC stablecoins. Der er ikke tale en særlig Marketplace Credit. Sådan en Marketplace Credit findes ikke. Alle indskud, der overføres til Open Loot bliver vekslet om til USDC, med mindre at overførslen er i USDC. I så fald bliver det overførte beløb blot sat ind på ens wallet uden nogen form for veksling.

Bemærkninger til spørgsmål 1:

Som anvist under bemærkninger til de faktiske forhold, anvendes der ikke Marketplace Credits på Open Loot platformen, men alene USDC stablecoins. Skattestyrelsens henvisning til Marketplace Credits i styrelsens indstilling bør revurderes i forlængelse heraf.

Bemærkninger til spørgsmål 2:

Jeg har ingen bemærkninger til spørgsmål 2.

Bemærkninger til spørgsmål 3:

Jeg har ingen bemærkninger til spørgsmål 3.

Bemærkninger til spørgsmål 4:

Jeg har ingen bemærkninger til spørgsmål 4.

Bemærkninger til spørgsmål 5:

Jeg har ingen bemærkninger til spørgsmål 5.

Bemærkninger til spørgsmål 6:

1.      Skattestyrelsen anviser, at det rejste spørgsmål skal opfattes som et udtryk for, at der tages stilling til det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt for de tildelte Cracked Hourglasses. Denne opfattelse af mit spørgsmål er ikke retvisende. Jeg anmoder om svar på, hvorvidt de BIGTIME-tokens, som erhverves ved omdannelse af Cracked Hourglasses via en Timewarden, skal beskattes på tidspunktet for denne erhvervelse eller først ved et salg af de pågældende tokens. Som anvist i min anmodning om svar er det min opfattelse, at BIGTIME-tokens først skal beskattes ved et salg og ikke ved omdannelse, idet omdannelsen indbefatter omkostninger i form at Time Crystals, der bør opfattes som anskaffelsesprisen af de pågældende BIGTIME-tokens.

2.      Det er min opfattelse, at det ikke er meningsfyldt at foretage en vurdering af værdiansættelse og skattepligtigt tildelingstidspunkt af Cracked Hourglasses, idet tildeling af disse ikke er sammenlignelige med afkast i forbindelse med staking af kryptovaluta som behandlet i SKM2022.323.SR og SKM2023.5.SR.

SKM2023.5.SR anviser i den forbindelse, at "afkast på kryptovaluta indskudt på BlockFi skal beskattes på tildelingstidspunktet. Idet det herefter lægges til grund, at tildelingstidspunktet i det pågældende tilfælde i praksis vil være sammenfaldende med det tidspunkt, hvor modtageren kan disponere over det pågældende afkast, indstilles det, at spørgsmålet besvares bekræftende."

SKM2022.323.SR anviser ydermere, at "Det skattepligtige beløb opgøres som værdien af de modtagne rebase rewards på tildelingstidspunktet, som må anses for det tidspunkt, hvor afkastet er aktualiseret og konkretiseret, og hvor der således er erhvervet ret hertil. Værdien af de pågældende rebase rewards skal opgøres til handelsprisen på retserhvervelsestidspunktet (tildelingstidspunktet) for de enkelte aktiver."

Hvad angår disponering, er erhvervelsen af BIGTIME-tokens ikke aktualiseret og konkretiseret, før en omdannelse af et Cracked Hourglass har fundet sted under interaktion med en Timewarden under betaling af Time-Crystals.

Indtil da er et Cracked Hourglass blot et in-game item uden værdi. Efter omdannelse følger en 10 dags lock-up periode før man kan trække de erhvervede BIGTIME-tokens ud af spillet. Først herefter kan man disponere over de BIGTIME-tokens, man har opnået via omdannelse af Cracked Hourglasses.

Hvad angår værdiansættelse vil jeg gerne understrege, at Cracked Hourglasses ikke kan handles imellem spillere i Big Time eller på den tilknyttede handelsplatform Open Loot og ikke har karakter af en NFT eller token som flyttes ud af spillet med henblik på salg via tredjeparts platform.

Der foreligger således ingen mulighed for at opgøre en handelspris og således skattepligtigt beløb ved tildelingstidspunktet af Cracked Hourglasses.

I den forbindelse er det ligeledes heller ikke meningsfyldt at henvise til en potentiel værdiansættelse i tildelingstidspunktet for et Cracked Hourglass på baggrund af værdien af de BIGTIME-tokens som det pågældende Hourglasses kan omdannes til.

Den anviste 10 dags lock-up samt tiden det tager at omdanne Cracked Hourglasses i en workshop resulterer i en substantiel periode fra tildeling af Cracked Hourglass til endelig disponering over de resulterende BIGTIME-tokens. Der er ikke tale om et sammenfældende tidspunkt, hvilket bør tages i betragtning grundet den volatile prisudvikling for en kryptovaluta som BIGTIME, hvor prisen kan ændre sig substantielt over ganske kort tid. 

Selv hvis det havde været muligt at handle Cracked Hourglasses, må det forventes, at en køber ikke ville betale den pålydende værdi af det antal BIGTIME-tokens som et Cracked Hourglass kan omdannes til, idet en køber må skulle tage risikoen for et fald i værdien af BIGTIME-token henover den anviste periode for omdannelse og lock-up. Dertil optræder der ydermere i Big Time heller ikke nogen oversigt over, hvornår et Cracked Hourglass er blevet tildelt en spiller, hvilket besværliggør identifikation af tildelingstidspunktet yderligere.

Ved traditionel staking af kryptovaluta opnås der typisk et løbende afkast, som tildeles en anvist wallet, og som kan disponeres over i samme tidspunkt at tildelingen finder sted. Afkastet vil typisk bestå af yderligere tokens af den kryptovaluta, som stakes, og som værdisættes ud fra den handelspris, som gør sig gældende på tildelingstidspunktet. Dette tildelingstidspunkt vil figurere i forbindelse med den transaktion, der har deponeret den pågældende staking reward i ens wallet.

Disse karakteristika gør sig ikke gældende ved tildeling af Cracked Hourglasses, og det er efter min opfattelse derfor ikke retvisende at anvise tildeling af Cracked Hourglasses som en staking reward.

3.      Endelig bør der gøres opmærksomt på, at Big Time spillet løbende nulstilles. I den forbindelse slettes alle spilleres in-game karakterer, herunder det udstyr og de Cracked Hourglasses som en spiller måtte have erhvervet sig.

Kun omdannede BIGTIME-tokens og NFT’er i form af workshops, spaces og kosmetiske NFT’er består. Sådanne nulstillinger kan forekomme med kort eller ingen varsel og undestreger, at Cracked Hourglasses ikke er et disponerbart aktivt på samme måde som en egentlig kryptovaluta, der tilgår en wallet som resultat af staking.

Bemærkninger til spørgsmål 7:

Jeg har ingen bemærkninger til spørgsmål 7.

Bemærkninger til spørgsmål 8:

Jeg har ingen bemærkninger til spørgsmål 8.

Bemærkninger til spørgsmål 9:

Skattestyrelsen anviser, at BIGTIME-tokens ikke er omfattet af momsfritagelse, da det er Skattestyrelsens opfattelse, at BIGTIME-tokens ikke kan opfattes som et betalingsmiddel i forbindelse med anvendelse til Prestige Portals samt raffinering, håndværk og fremskydning. I den forbindelse anviser Skattestyrelsen, at BIGTIME-tokens har karakter af henholdsvis en polet/adgangsbillet samt ressource fremfor betalingsmiddel. Jeg er her af den opfattelse at BIGTIME-tokens anvendes som betalingsmiddel i disse sammenhæng og ikke som polet/adgangsbillet eller ressource.

Denne opfattelse beror på, at Bitcoin (BTC), både før, under og efter EU-Domstolens afgørelse i sag C- 264/14, David Hedqvist, er blevet og bliver anvendt til aktiviteter i computerspil, og at disse aktiviteter er stærkt sammenligning med anvendelsen af BIGTIME-tokens i spillet Big Time. Til trods for, at en sådan anvendelse af Bitcoin finder sted i computerspil, har EU-Domstolen anvist, at Bitcoin (BTC) ubestridt ikke har noget andet formål end at blive anvendt som betalingsmiddel.

Hvis Bitcoin således alene bliver opfattet som betalingsmiddel i forbindelse med in-game aktiviteter og handlinger i en lang række computerspil, så bør BIGTIME-tokens ligeledes opfattes som betalingsmiddel og følge samme praksis.

En oversigt over sådanne spil der kan spilles i 2025 kan findes på nedenstående link.

https://wundertrading.com/journal/en/learn/article/10-best-bitcoin-games-for-android

Der findes et utal af computerspil, hvor man kan tjene Bitcoin (BTC) igennem en række forskellige in-game aktiviteter. At skulle gennemgå dem alle i forbindelse med mine bemærkninger til denne sagsfremstilling vil være en tidskrævende opgave.

I forlængelse heraf vil jeg dog gerne specifikt fremhæve computerspillet "Dragon’s Tale" fra 2013 og således fra før EU-Domstolens afgørelse i sag C- 264/14, David Hedqvist fra 2015. Dragon’s Tale er MMORPG, ligesom Big Time spillet, hvor spiller kan udføre en lang række in-game minigames/aktiviteter, der giver dem mulighed for at tjene og vinde Bitcoin.

Nogle af disse aktiviteter er baseret på held, mens andre er baseret på spillerens evne til at udføre en særlig handling. For størstedelen af disse ingame aktiviteter gør det sig gældende, at en spiller skal anvende Bitcoin som betalingsmiddel for at kunne tilgå den pågældende aktivitet. På samme måde som at man kan anvende BIGTIME-tokens til Prestige Portals i Big Time. Resultere en spillers ingame handlinger i en erhvervelse af Bitcoins, kan disse overføres fra Dragon’s Tale til spillerens personlige wallet.

Dragon’s Tale er ikke et ukendt spil, og er blandt andet blevet beskrevet i den anerkendte britiske avis "The Guardian" som per nedenstående artikel. Denne information omkring brug af Bitcoin i computerspil har således været tilgængelig i forbindelse af EU-domstolens afsøgning af anvendelse.

https://www.theguardian.com/technology/gamesblog/2013/jul/08/dragons-tale-mmorpg-gambling-bitcoin

Mere information omkring Dragon’s Tale, dets in-game aktiviterer og anvendelse af Bitcoin kan findes på spillets hjemmeside på nedenstående link. samt sektionen "About Bitcoin" der beskriver hvordan at man som spiller kan vinde eller gratis erhverve sig Bitcoins via spillet.

http://www.dragons.tl

Jeg vil her i særdeleshed rette opmærksomheden på sektionen "Games & Events", der beskriver de mange ingame aktiviter/handlinger i spillet, og hvorledes en spiller kan erhverve sig Bitcoins via disse.

Idet Bitcoin både før og under EU-Domstolens afgørelse i sag C- 264/14, David Hedqvist, er blevet anvendt i computerspil og i EU-Domstolens afgørelse ubestridt blev anvist som betalingsmiddel til trods for denne anvendelse, bør anvendelse af BIGTIME-tokens i Big Time ligeledes bliver anvist som betalingsmiddel og ikke som en adgangsgivende virtuel polet eller ressource.

Bemærkninger til spørgsmål 10:

Såfremt at mine bemærkninger til spørgsmål 9 fører til en anden indstiling fra Skatterådets side, bør dette ligeledes afspejle sig i indstillingen for spørgsmål 10.

Bemærkninger til spørgsmål 11:

Såfremt at mine bemærkninger til spørgsmål 9 og 10 fører til en anden indstiling fra Skatterådets side, bør dette ligeledes afspejle sig i indstillingen for spørgsmål 11.

Bemærkninger til spørgsmål 12:

Jeg har ingen bemærkninger til spørgsmål 12.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers salg af NFT’er i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring.

Begrundelse

Big Time er et Play2Earn-spil, og spiltypen er kendetegnet ved, at spillernes indsats i form af spilletid og pengeindskud kan udløse et afkast.

I modsætning til lignende spil, er det særegne ved Play2Earn-spil, at spillerne opnår ejerskab over afkastet i spillet, og afkastet kan føres ind og ud af spillet og uden for spillet veksles til fiat-valuta. Afkastet i spillet kan tage form i enten in-game ressourcer, BIGTIME-tokens eller NFT’er.

Afkastet i spillet kan opnås på flere måder. Enten ved at udføre missioner i spillet, f.eks. ved at slå monstre ihjel, samtidig med at spilleren bærer et eller flere Hourglasses, eller ved at eje eller leje udvidelser i spillet, hvorefter spillet åbner for muligheden for at danne eller ombytte NFT’er, samt ombytte tildelte Cracked Hourglasses til BIGTIME-tokens.

Alle indskud i spillet foretages via spiludbyderens handelsplatform OpenLoot.com, hvilket kan ske ved hjælp af kreditkort, indskud af USDC, BTC, ETH eller MANA.

Indskud i andet end USDC bliver automatisk af platformen vekslet til USDC (stablecoins)/ "Marketplace Credits", som følger kursen på USD, og indestående USDC/"Marketplace Credits" kan udbetales til en bankkonto i USD eller en krypto-wallet i USDC.

Alle NFT’erne kan handles med andre via spillets handelsplatform www.Openloot.com, hvorimod Cracked Hourglasses og BIGTIME-tokens er personlige og ikke kan handles via Open Loot.

Alle NFT’er og BIGTIME-tokens kan desuden overføres fra spillerens konto på Open Loot til en ekstern wallet på f.eks. Kucoin, hvor de ligeledes kan handles.

Skattestyrelsen bemærker, at det er oplyst, at der i spillet findes flere slags NFT’er med flere forskellige funktioner, (Spaces, Workshops (Time Wardens, Forges og Armories), Hourglasses samt diverse kosmetiske NFT’er/skins (i form af våben og beklædning af karaktererne i spillet)).

Spørger har desuden oplyst, at NFT’erne eksisterer i forskellige sjældenheder, rangerende fra "common" til "unique" og at dannelsen heraf afgøres af inputtet.

Selvom Spørger ønsker bekræftet, hvorvidt Spørgers omsætning med NFT’er skal anses som næring, og selvom Spørger ligeledes har købt enkelte kosmetiske NFT’er /skins samt Spaces og Workshops, lægges det til grund, at det er Spørgers salg af  NFT’erne "Hourglass", der skal lægges til grund for vurderingen af, om Spørger er næringsdrivende, da der udelukkende er sket salg henholdsvis udlejning af disse NFT’er. Det bemærkes dertil, at Spørger både har købt og solgt Hourglasses af samme kvalitet/sjældenhed i indkomstårene og udelukkende har udlejet én NFT i 90 min.

Spørger har oplyst, at han ikke anvender den del af spillet, hvor man slår monstre ihjel, men at han udelukkende anvender spillet til at danne og ombytte NFT’erne Hourglass, samt til at opsamle og ombytte Cracked Hourglass til BIGTIME-tokens.

De dannede Hourglass sælger Spørger til andre spillere via Open Loot, som betaling herfor modtager Spørger USDC (stablecoins)/Marketplace Credits.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers handel med de pågældende NFT’er skal anses som næring.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved spørgsmålet rejses to særskilte skatteretlige spørgsmål. Dels skal der tages stilling til, om afståelse af NFT’er inde i spillet i forbindelse med ombytning af lavere rangerede NFT’er til højere rangerede NFT’er skal anses som næring. Dels skal der tages stilling til, om Spørgers afståelse uden for spillet af de inde i spillet dannede NFT’er skal anses som næring.

Af statsskattelovens § 5, litra a, fremgår det, at formuebevægelser samt indtægter ved afståelse af formuegenstande som udgangspunkt ikke medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Videre fremgår det af bestemmelsen, at fortjeneste ved salg af aktiver, som er anskaffet som led i næring, skal medtages ved indkomstopgørelsen, ligesom tab ved afståelse af sådanne aktiver kan fratrækkes i indkomstopgørelsen.

Det følger af Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.2 om næring, at der ved næring forstås den varige virksomhed, som en skattepligtig udøver som sin hele eller delvise levevej ved køb og salg af det pågældende aktiv. Næring er også udtrykt som en løbende, systematisk og professionel aktivitet med omsætning af den pågældende type aktiv med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg, og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud.

Næring forudsætter blandt andet, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste. Ved vurderingen lægges der desuden vægt på skatteyderens uddannelsesmæssige baggrund samt eventuelt professionelle tilknytning til det pågældende marked. Der lægges derudover vægt på virksomhedens intensitet og rentabilitet, samt virksomhedens markedsføring mv. Se SKM2024.287.LSR, SKM2023.187.HR, SKM2023.503.LSR, SKM2023.170.LSR samt SKM2022.101.SR.

I SKM2024.287.LSR fandt Landsskatteretten, under henvisning til SKM2023.170.LSR og SKM2022.101.SR, at klageren ikke kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptoaktiver fra og med indkomståret 2017. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren var uddannet IT-programmør og havde beskæftiget sig med porteføljeforvaltningssoftware i F1-Bank. Klageren havde dermed ikke handlet med værdipapirer eller finansielle instrumenter eller udarbejdet algoritmer til handel med værdipapirer mv. under sin ansættelse i F1-Bank, og ansås derfor ikke at have den efter praksis nødvendige professionelle tilknytning til det finansielle marked. Det forhold, at klageren havde foretaget et omfattende antal handler, kunne ikke føre til et andet resultat. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren havde foretaget mere end 5.000 handler med køb og salg af kryptoaktiver og gearede handler.

I SKM2023.187.HR, blev skatteyders aktivitet med udvikling og drift af en særlig software til Bitcoin, som han stillede til rådighed for andre brugere anset som ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

I SKM2023.503.LSR fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at klagerens aktiviteter ved køb og salg af skins i forbindelse med spillet "CSGO" kunne anses som næring. Som begrundelse herfor, anførte Landsskatteretten, at klageren havde foretaget en lang række salg af skins, og havde i de i sagen omhandlede tre år oppebåret indtægter på henholdsvis 3.045.775 kr., 1.486.256 kr. og 698.141 kr. I perioden havde klageren markedsført sig på Twitter.com og Reddit.com, ligesom klageren havde haft diverse alias inde i spillet, der samlet udgjorde en omfattende markedsføring, for køb og salg af skins.

I SKM2023.170.LSR fandt Landsskatteretten, at klagerens handelsaktivitet med kryptoaktiver i 2017 og 2018, uanset handlernes betydelige omfang og den økonomiske betydning, ikke havde en sådan professionel og systematisk karakter, at aktiviteten udgjorde næringsvirksomhed i skattemæssig henseende. Skatteyder havde i 2017 haft en fortjeneste og tab på hhv. ca. 2,2 mio. samt 60.000 kr., hhv. 1,9 samt 1,6 mio. kr. i 2018.

I SKM2022.101.SR, var spørgsmålet bl.a., om spørger skulle anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptokunst, som han overvejende selv havde produceret. Spørgeren blev anset for næringsdrivende, idet det indledningsvist blev lagt til grund, at han skulle anses som kunstner. Ved vurderingen blev der lagt vægt på spørgers uddannelsesmæssige baggrund, professionelle formåen samt omfanget af køb og salg af den kryptokunst, som han selv havde produceret. Spørger havde blandt andet lagt en handelsstrategi for at tilsikre, at kunstværkerne ikke udbydes i så stort omfang, at det kan påvirke værdien heraf og i indkomståret 2021 havde Spørger foretaget ca. 2.000 transaktioner med en samlet omsætning på x millioner kr.

Spørger er i denne sag uddannet civilingeniør og arbejder som Chief Technical Officer i en mindre dansk virksomhed, hvor han de seneste 15 år har beskæftiget sig med handelsvirksomhed, produktion samt udvikling af komplekse tekniske løsninger. Spørger har i en årrække købt og solgt samt minet kryptoaktiver, og er i den forbindelse blevet anset som ikke-erhvervsdrivende vedrørende mining-aktiviteten, ligesom han er blevet spekulationsbeskattet af sine køb og salg af kryptoaktiver, i overensstemmelse med SKM2023.187.HR.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at Spørger ved at igangsætte dannelsen eller omdannelsen af Hourglasses i spillet ikke kan anses for at have produceret de pågældende NFT’er. Der er efter Skattestyrelsens opfattelse udelukkende tale om handel med spiludbyderen. Disse handler udgør en integreret del i spillet, og dannelsen afhænger således udelukkende af, hvor ofte Spørger tilgår spillet, samt hvor stor en omsætning Spørger er interesseret i at foretage i spillet. Det lægges således til grund, at dannelsen af NFT’er forudsætter, at spilleren har lejet eller ejer dels et Space, dels ejer eller har lejet en Time Warden, dels har erhvervet "Time Crystals" fra spiludbyderen, dels igangsætter dannelsen inde i spillet, og endeligt, at spilleren accepterer færdiggørelsen, igen ved at tilgå spillet.

Det forhold, at dannelsen er en integreret del af spillet, understøttes af Spørgers oplysninger, om at spilleren for at igangsætte dannelsen skal interagere i sit metaverse og lokalisere den relevante workshop, hvorefter workshoppen automatisk anviser tidsforbruget inden den aktiverede handling er færdiggjort. De mest almindelige handlinger tager typisk et sted mellem 36 og 96 timer alt afhængig af type. Efter færdiggørelse af en handling skal spilleren igen tilgå sit metaverse og den anvendte workshop, og "erhverve" sig resultatet af den igangsatte handling.

Spørger kan dermed i modsætning til SKM2022.101.SR ikke anses som producent/kunstner, da Spørger ikke har indvirkning på resultatet, men udelukkende har indvirkning på sjældenheden, som igen afhænger af forudbestemte input, fastsat af spiludbyderen.

Det er således ikke spillerens færdigheder, men udelukkende spillerens indskud, og spillerens evne til at gøre en god handel på det rigtige tidspunkt, som er afgørende for afkastet i spillet. Det "rigtige" tidspunkt kan alle spillere til hver en tid vurdere på baggrund af handelspriserne på de pågældende NFT’er på OpenLoot.com.

I det der efter Skattestyrelsens opfattelse er tale om handel af NFT’er som en integreret del af spillet, hvor der ikke medgår nogen større form for tilvirkning fra Spørgers side, besidder Spørgers aktiviteter i spillet efter sin natur ikke de nødvendige karakteristika, der er kendetegnende for næring i skattemæssig henseende. 

Dette gælder uanset, at der er tale om spil, der indgås sporadisk eller i et større systematisk omfang, og uanset om aktiviteten sker i personligt regi eller i selskabsform.

Spørgers relativt store omkostninger forbundet med sit spil, er ikke tilstrækkeligt til at kunne kvalificere aktiviteten som næring i skattemæssig henseende. Det forhold, at man ved en sådan aktivitet kan forøge chancerne for gevinst, enten som følge af større indskud, grundigt forarbejde eller ved matematiske evner, ændrer ikke ved, at der er tale om en aktivitet, som efter sin natur ikke omfatter de nødvendige karakteristika, der er kendetegnende for næringsvirksomhed i skattemæssig henseende. Se hertil SKM2017.716.SR, SKM2010.69.SR, TfS 1999,330 HD samt TfS 1991,500 HD.

I TfS 1999,330 HD, anså Højesteret ikke indgåelse af valutaterminskontrakter for næringsvirksomhed i skattemæssig henseende som følge af valutaterminskontrakters karakter med deraf følgende usikre gevinst- og tabsmuligheder.

I TfS 1991,500 HD, anså Højesteret ikke en væddeløbsstald for en erhvervsmæssig virksomhed som følge af de usikre og tilfældige muligheder for at opnå indtægter ved løbspræmier og salg af heste.

I SKM2017.176.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at et anpartsselskab, der som sin eneste beskæftigelse var at indgå væddemålsaftaler kunne anses som erhvervsmæssig virksomhed.

I SKM2010.69.SR kunne Skatterådet bekræfte, at skattepligtige indtægter ved indgåelse af væddemål ikke anses for næringsskattepligtig virksomhed selv om indtægterne ved væddemålene var spørgers primære og altovervejende indtægt.

Selvom Spørger har udarbejdet budgetter over Spørgers forventede transaktioner i spillet, er det efter Skattestyrelsens opfattelse ikke på forhånd muligt at udarbejde budgetter, der med rimelig sikkerhed kan beregne, om spillet har udsigt til at blive rentabel, idet aktivitetens rentabilitet i høj grad afhænger af værdiudsvingene på de pågældende NFT’er samt BIGTIME-tokens. Det må således som altovervejende udgangspunkt anses at være praktisk umuligt at konstatere, om der er udsigt til, at aktiviteten er eller kan blive overskudsgivende. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at da alle transaktionerne sker som en integreret del af spillet, udgør samtlige Spørgers aktiviteter inde i spillet et samlet spil.

Gevinst vundet ved lotterispil, samt andet spil og væddemål er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 f, medmindre gevinsten er omfattet af spilafgiftsloven jf. spilafgiftslovens § 1, stk. 3. Dette gælder som udgangspunkt, hvad enten gevinsten hidrører her fra landet eller ikke (globalindkomstprincippet).

Spilafgiftsloven opstiller i kapitel 2 en udtømmende liste over afgiftspligtige spil.

Hvad der forstås ved "spil" i spilafgiftslovens forstand følger af spillelovens bestemmelser.

Af spillelovens § 5, stk. 1, nr. 1 til 4 fremgår, at ved spil efter denne lov forstås:

1)      Spil: Lotteri, kombinationsspil og væddemål.

2)      Lotteri: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.

3)      Kombinationsspil: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.

4)      Væddemål: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.

Af spillelovens § 5, stk. 1, nr. 8, fremgår derudover, at "onlinespil" er defineret som "spil der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selvom spillet BIG TIME skal anses som et online-, kombinationsspil efter spillelovens § 5, stk. 1, nr. 8 jf. nr. 3, er spillet ikke omfattet af spilafgiftslovens § 11 eller de øvrige bestemmelser i spilafgiftslovens kapitel 2.

Der er herved henset til, at spillet ikke umiddelbart er rettet mod Danmark, samt at køb/salg/omsætning/udbetaling af gevinster sker i US dollars. Det er endvidere henset til, at spillet ikke ses at have en dansk spilletilladelse eller udbudt eller arrangeret i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land, jf. spilafgiftslovens § 1, stk. 3.

Gevinster i spillet er dermed omfattet af statsskattelovens § 4, litra f. Dette gælder uanset om spillet anses som et kombinations-/onlinespil efter spilleloven eller ej.

Der er herved henset til, at der er tale om et onlinespil, med gevinstgivende elementer, hvor der grundlæggende er tale om handel med NFT’er inde i spillet, hvor der ikke medgår nogen større form for tilvirkning fra Spørgers side, og hvor indskud og output ensidigt er fastsat af spiludbyderen. Spillerens fortjeneste i spillet er således udelukkende afhængig af spillerens indskud, og spillerens usikre og tilfældige muligheder for efterfølgende at gøre en god handel ved afståelsen af gevinsterne fra spillet uden for spillet.  Skattestyrelsen kan af de nævnte grunde ikke bekræfte, at Spørgers omsætning af NFT’er i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring.

Skattestyrelsen kan heller ikke bekræfte, at Spørgers omsætning af NFT’er på handelsplatformen OpenLoot.com skal forstås som næring.

Der er herved lagt vægt på, at Spørgers handel med de pågældende NFT’er kun har været i gang i en kort periode, at Spørgers afståelser har været i begrænset omfang, og at Spørgers gevinster løbende geninvesteres i spillet i form af køb af yderligere NFT’er, leje af Spaces samt leje af TimeWardens.

Der er desuden lagt vægt på, at Spørgers handel foregår i hans fritid ved siden af anden kryptohandel, som heller ikke er vurderet som næring, idet Spørger ikke har en uddannelsesmæssig baggrund eller professionel tilknytning til de finansielle markeder i øvrigt. Der er endeligt lagt vægt på, at Spørger ikke har markedsført sine NFT’er, men blot uploadet dem på Openloot.com, hvor køberne efter det oplyste ikke er bevidste om, hvem de handler med, samt at Spørger kan anvende sine NFT’er privat.

Skattestyrelsen bemærker, at det af "Spørgers opfattelse og begrundelse" fremgår, at Spørgeren ønsker at anvende reglerne i virksomhedsordningen. Skattestyrelsen bemærker hertil, at en forudsætning for at anvende dette regelsæt er, at Spørgeren kan anses for at drive en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed (herunder næring), jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Imidlertid er der ikke rejst spørgsmål om dette, hvorfor Skattestyrelsen ikke har taget stilling hertil.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 21. marts 2023 har anset Spørger som ikke-erhvervsdrivende i 2021 i forbindelse med Spørgers mining af kryptoaktivet "HNT" samt anset Spørger som spekulant i forbindelse med Spørgers køb og salg af diverse kryptoaktiver. Handel med NFT’er samt handel med kryptoaktivet "BigTime" er ifølge sagens oplysninger ikke omfattet af Skattestyrelsens afgørelse af 21. marts 2023. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen ikke er til hinder for en behandling af nærværende anmodning om bindende svar.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar af 19. januar 2025 for så vidt angår spørgsmål 1

Idet det fremgår direkte af de generelle betingelser for anvendelsen af Open Loot, at kontoen er i Marketplace Credits, giver Spørgers bemærkninger ikke anledning til at ændre Skattestyrelsens indstilling.

Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om det kan bekræftes, at Spørgers salg af NFT’er i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring, skal besvares med "Nej".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". 

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers salg af BIGTIME-tokens erhvervet via Cracked Hourglasses i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring.

Begrundelse

Som anført ovenfor under spørgsmål 1, følger det af Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.2 om næring, at der ved næring forstås den varige virksomhed, som en skattepligtig udøver som sin hele eller delvise levevej ved køb og salg af det pågældende aktiv.

Som det fremgår af sagens oplysninger, forudsætter tildelingen af BIGTIME-tokens via Cracked Hourglasses, at Spørger er i besiddelse af Cracked Hourglasses.

Cracked Hourglasses er en in-game genstand, der ikke kan handles, og tildelingen heraf forudsætter, at man er indehaver af Spaces. Ved besiddelse af større Space vil man kunne blive tildelt flere Cracked Hourglasses, og ved at besidde et mere sjældent Space, er der større chance for tildelingen af mere sjældne/højere kvalitet af Cracked Hourglasses.

Ifølge Spørger producerer hvert Space mellem 0 og 3 Cracked Hourglasses hver 48. time, og ifølge spillets hjemmeside er der ved besiddelsen af det mest almindelige Space, et "Rare Space", 5 % chance for at modtage et Cracked Hourglasses, hvor der ved besiddelsen af det mest sjældne Space, "Exalted Space", er 25 % chance for et drop. Ifølge Spørgers oplysninger har hvert af Spørgers Spaces i gennemsnit genereret 0,98 stk. Cracked Hourglass per 48. time.

Tildelingen af Cracked Hourglasses forudsætter, at allerede tildelte Cracked Hourglasses er opsamlet før en ny 48 timers periode starter.

Idet hvert Space producerer mellem 0 og 3 Cracked Hourglasses, som er baseret på en randomiseret algoritme, er tildelingen heraf udtryk for, at denne tildeling af Cracked Hourglasses alene er baseret på tilfældighed. Det forhold, at Spørger ved at eje og leje et større antal Spaces har forøget chancerne for gevinst ændrer ikke ved, at der er tale om en aktivitet, som efter sin natur ikke omfatter de nødvendige karakteristika, der er kendetegnende for en næringsvirksomhed i skattemæssig henseende.

Efter modtagelsen af Cracked Hourglasses kan disse ved anvendelse i spillet generere BIGTIME-tokens, enten ved at blive udstyret på en spiller, der aktivt slår monstre ihjel, eller ved at ombytte dem ved hjælp af Time Wardens. I forbindelse med spillet, vil et Cracked Hourglass ophøre med at eksistere, enten når sandet løber ud, eller når det ombyttes ved hjælp af en Time Warden.

Ombytningen ved hjælp af Time Wardens koster Time Crystals, som ikke er omsættelige, men tildeles tilfældigt i spillet, eller kan købes direkte af spiludbyderen. Ombytningen af et Cracked Hourglass ved hjælp af Time Warden tager 3 timer, og mængden af tildelte BIGTIME-tokens afhænger af kvaliteten/sjældenheden af det Cracked Hourglass, hvor det mest udbredte Cracked Hourglass (common), ifølge Spørgers oplysninger kan ombyttes til 12 BIGTIME-tokens.

Ombytningen via Time Warden beror efter Spørgers oplysninger ikke på spillerens evne til succesfuldt at løse opgaver i spillet, og heller ikke hvor mange timer en spiller aktivt spiller Big Time-spillet.

Spørger har som sagen foreligger oplyst ved at eje 10 samt leje 353 Spaces ombyttet 5.749 Cracked Hourglasses til BIGTIME-tokens ved 772 separate omdannelser via sine Time Wardens. Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvilken kvalitet/sjældenhed de pågældende Cracked Hourglasses har været.

Af de tildelte BIGTIME-tokens overfører Spørger omkring 70 % til Coinbase. Her sælger Spørger dem for USDC. Halvdelen af dette USDC-beløb tilbagefører Spørger til Openloot.com, som Spørger herefter anvender til at betale for næste uges leje af Spaces mv. Den anden halvdel af USDC beholdes på Coinbase. De resterende 30 % BIGTIME-tokens beholder Spørger med henblik på senere salg med fortjeneste. 

Selvom Spørgers opsamling og ombytning af de pågældende Cracked Hourglasses til BIGTIME-tokens efter Spørgers opfattelse er indrettet med henblik på økonomisk gevinst, er der udelukkende tale om en tildeling og ombytning, som er en integreret del i spillet. Tildelingen af Cracked Hourglasses er desuden tilfældig og afhængigt af indskuddet i spillet (antallet af lejede samt ejede Spaces), hvorfor Spørger ikke kan anses for at have produceret de pågældende Cracked Hourglasses. Se modsat i SKM2022.101.SR, hvor kunstneren selv fremstillede krypto-kunsten. 

Ombytningen afhænger således udelukkende af, dels hvor mange timer Spørger anvender i spillet for at opsamle og ombytte de pågældende Cracked Hourglasses, dels hvor mange Time Crystals Spørger kan generere i forbindelse med spil eller køber fra spiludbyderen.

Det forhold, at Spørger ved implementeringen af et større antal Spaces i sit metaverse kan forøge chancerne for gevinst, og således i gennemsnit kan generere 0,98 stk. Cracked Hourglass per 48. time ændrer ikke på, at tildelingen er tilfældig og ensidigt fastsat af spiludbyderen. Der er således tale om en aktivitet, som efter sin natur ikke omfatter de nødvendige karakteristika, der er kendetegnende for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, men en aktivitet, som efter Skattestyrelsens opfattelse anses som lotterispil efter statsskattelovens § 4, litra f. Se hertil SKM2017.716.SR og SKM2010.69.SR. Se derudover spørgsmål 6 vedrørende retserhvervelse- og beskatningstidspunktet for de vundne Cracked Hourglass, idet disse efterfølgende ombyttes til BIGTIME-tokens.

Idet der desuden henvises til besvarelsen af spørgsmål 1, kan Skattestyrelsen af de nævnte grunde ikke bekræfte, at Spørgers omsætning af BIGTIME-tokens via Cracked Hourglasses i Web3-spillet Big Time kan anses for næring.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Nej.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørgers salg af BIGTIME-tokens erhvervet som følge af Spørgers placering på leaderboardet i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved spørgsmålet skal tages stilling til om tildelingen af BIGTIME-tokens som følge af Spørgers placering på leaderboardet i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring.

Der kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke være tale om næring ved salg af BIGTIME-tokens, idet disse tildeles Spørger på baggrund af Spørgers aktiviteter i spillet jf. spørgsmål 1 og 2.

Idet der desuden henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, kan Skattestyrelsen af de nævnte grunde ikke bekræfte at tildelingen af BIGTIME-tokens, som følge af Spørgers placering på leaderboardet i Web3-spillet Big Time, kan anses for næring, men derimod omfattet af statsskattelovens § 4, litra f.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Nej.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at salg og udleje af NFT'ere er momspligtigt, hvis det i spørgsmål 1 er blevet bekræftet, at Spørgers omsætning af NFT’er i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring.

Begrundelse

Spørgsmål 4 bortfalder, fordi Skattestyrelsen har indstillet, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at salg og udleje af NFT'ere er momspligtigt, hvis det i spørgsmål 1 ikke er blevet bekræftet, at Spørgers omsætning af NFT’er i Web3-spillet Big Time skal forstås som næring.

Begrundelse

For at blive omfattet af momslovens regler skal der foretages leveringer mod vederlag af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, jf. momslovens § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1.

Det skal derfor fastlægges, om Spørger agerer som en afgiftspligtig person, når han sælger og udlejer NFT’er i Web3-spillet Big Time.

Det er lagt til grund for besvarelsen, at leveringsstedet for ydelserne er i Danmark, og at leveringen sker i eget navn på trods af anvendelse af en platform.

Det fremgår af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, hvoraf det fremgår, at ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås især udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

EU-Domstolen har i sag C-846/19, EQ slået fast, at denne definition af økonomisk virksomhed i momssystemdirektivet viser udstrækningen af det anvendelsesområde, som begrebet »økonomisk virksomhed« omfatter, og begrebets objektive karakter. Det betyder, at virksomheden skal betragtes i sig selv, uafhængigt af sit formål eller sine resultater. En virksomhed kvalificeres således generelt som økonomisk, når den har en varig karakter og udføres mod et vederlag, som oppebæres af den, der foretager transaktionen, jf. præmis 47.

EU-Domstolen udtaler samtidig, at med henblik på at fastslå, om en tjenesteydelse er udført mod vederlag på en sådan måde, at denne virksomhed skal kvalificeres som økonomisk virksomhed, skal der foretages en vurdering af samtlige de omstændigheder, hvorunder ydelsen blev leveret, jf. Præmis 48.

I sag C-616/21, Gimina O udtaler EU-Domstolen, at der er tale om økonomisk virksomhed, når virksomheden har en varig karakter og udøves mod et vederlag, som oppebæres af den, der foretager transaktionen, jf. præmis 42.

Der skal i denne forbindelse foretages en vurdering af samtlige omstændigheder, hvorunder denne virksomhed bliver udøvet. Det betyder, at der skal foretages en vurdering fra sag til sag under henvisning til den typiske adfærd for en erhvervsdrivende, der er aktiv inden for det pågældende område, jf. præmis 43.

I sag C-230/94, Renate Enkler har EU-Domstolen udtalt, at der ved vurderingen af, om der er tale om økonomisk virksomhed skal tages hensyn til arten af de goder, som udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse.

I tilfælde, hvor et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, kan der ved vurderingen af, om formålet med den pågældende virksomhed er at "tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter", foretages en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, se EU-Domstolens dom i sag C-230/94, Renate Enkler.

I SKM2023.504.LSR fastslog Landsskatteretten, at klager drev selvstændig økonomisk virksomhed i medfør af momslovens § 3. Landsskatteretten lagde ved sin vurdering vægt på, at klageren havde haft aktiviteter med salg af skins og havde gennemført mere end 6.000 udgående transaktioner ved salg af skins til privatpersoner. Klageren havde oppebåret indtægter på 7.760.529 kr. Klageren havde markedsført sig på Twitter.com og Reddit.com, ligesom klageren havde haft diverse alias inde i spillet, der gav udtryk for, at han købte og solgte skins.

I SKM2021.694.SR tog Skatterådet stilling til, om Spørger agerede som en afgiftspligtig person i forbindelse med salg af skins i spillet Counter Strike. Spørgeren havde solgt skins via Facebook igennem de sidste 1,5 år. Han solgte cirka 3 skins ugentlig og prisen varierede mellem 100 kr. og 20.000 kr. Spørger købte også selv attraktive skins via Facebook.

Salget foregik på den måde, at der blev lavet et "offentligt" opslag på Facebook, hvor enhver kunne gå ind og vise interesse og eventuelt byde. Betaling skete via mobilepay. Spørger havde en forventning om, at han ville kunne sælge for ca. 0,5 mio. kr. årligt.

På denne baggrund var det Skatterådets opfattelse, at Spørger havde til hensigt at opnå indtægter af en vis varig karakter ved salg af skins. Der blev henset til beløbenes størrelse, at handlerne var med flere private personer samt salgenes hyppighed og omfang.

Spørger har i nærværende anmodning om bindende svar oplyst, at han har adgang til spillet Big Time i Pre-season. Han påtænker at sælge og udleje NFT’ere i form af skins, Spaces og Hourglasses, han foretager desuden forskellige aktiviteter med henblik på at opnå belønninger i form af BIGTIME-tokens. Spørger lejer på ugentlig basis et stort antal NFT’er, såsom workshops og Spaces fra andre spillere via platformen Open Loot. Ydermere har han købt en række workshops og Spaces.

Spørger har desuden oplyst, at han i i perioden 10. november til 31. december 2023 har haft en omsætning på XX USD i forbindelse med salg og udleje af NFT’er. I denne periode har spørger alene haft salg og udleje af Hourglasses, han har også i perioden omdannet Cracked Hourglasses til BIGTIME-tokens.

Spørger har også oplyst, at han ikke har haft aktiviteter i 2024, da han har afventet at få afklaret, hvordan han skal beskattes og om hans aktiviteter er momspligtige.

Spørger forventer at have en årlig omsætning og antal handler svarende til den fremskrevne aktivitet for perioden 10. november til 31. december 2023.

Spørger har oplyst, at han påtænker at sælge og udleje NFT’ere, som han har dannet i sine workshops i spillet. NFT’erne vil Spørger udleje og sælge til andre spillere via markedspladsen Open Loot.

Herudover forventer Spørger at omdanne Cracked Hourglasses til BIGTIME-tokens. Spørger påtænker at sælge BIGTIME-tokens via kryptobørser. Desuden anvender Spørger BIGTIME-tokens i spillet Bigtime med henblik på at få dannet kosmetiske NFT’ere.

Skatterådet og Landsskatteretten har i SKM2021.694.SR og SKM2023.504.LSR taget stilling til, at salg af skins kunne anses for selvstændig økonomisk virksomhed. I begge sager blev der lagt vægt på intensiteten af aktiviteten samt måden hvorpå den afgiftspligtige person markedsførte sin aktivitet.

Der er således ikke momsmæssigt belæg for, at det har afgørende betydning for vurderingen af, om der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed, om køb og salg alene foregår inden for spillets rammer eller om salget foregår udenfor.

På baggrund af EU-domstolens ovennævnte bemærkninger skal der foretages en samlet vurdering af spørgers aktivitet, der skal blandt andet henses til den typiske adfærd for en erhvervsdrivende, der er aktiv inden for salg og udleje af NFT’ere og virtuelle tokens.

EU-Domstolen har som ovenfor nævnt slået fast, at formålet med og resultatet af aktiviteten ikke har betydning ved bedømmelsen af, om der momsmæssigt er tale om økonomisk virksomhed.

På baggrund af en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger i forbindelse med salg og udleje af NFT’ere i spillet Big Time samt salg af BIGTIME-tokens agerer som en afgiftspligtig person, fordi Spørgers salg og udleje sker med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Skattestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger forventer, at have en høj årlig omsætning og et højt årligt antal handler, denne forventning bygger han på den aktivitet, Spørger har haft i perioden 10. november til 31. december 2023, hvor spørger har haft en omsætning på XX USD, og han har i perioden foretaget salg af XX stk. Hourglasses.

Derudover har Spørger omdannet 5.749 Cracked Hourglasses til XX BIGTIME-tokens i perioden 10.oktober 2023 til 18. februar 2024. Spørger har desuden solgt XX stk. BIGTIME-tokens til en samlet værdi af XX USD i samme periode.

NFT’ere dannet i spillet sælges normalvis via en markedsplads som eksempelvis Open Loot, det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at den typiske adfærd for en erhvervsdrivende indenfor området, er at foretage salg og udleje via denne markedsplads.

Ligesom det er Skattestyrelsens vurdering, at det er typisk adfærd for en erhvervsdrivende med salg af BIGTIME-tokens og lignende virtuelle tokens at foretage salg af disse via kryptobørser. Det er også Skattestyrelsens vurdering, at det må være typisk adfærd for en erhversdrivende inden for dette område at anvende tokens i spillet med henblik på at få dannet yderligere NFT’ere mv., så der kan ske et yderligere salg eller en yderligere udleje.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger agerer som en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers salg og udleje af NFT’ere mod vederlag er momspligtigt i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at Spørgers anskaffelse af BIGTIME-tokens erhvervet via Cracked Hourglasses i Web3-spillet Big Time ikke skal beskattes på tidspunktet for erhvervelsen.

Begrundelse

Skattestyrelsen opfatter det rejste spørgsmål, som udtryk for, at der ønskes taget stilling til det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt for de tildelte Cracked Hourglasses, som kan ombyttes via TimeWarden, eller bruges i spil, til at genere BIGTIME-tokens. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 2 vedrørende erhvervelsen af Cracked Hourglasses.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 2, forudsætter anskaffelsen af BIGTIME-tokens erhvervet via ombytning af Cracked Hourglass, at Spørger er i besiddelse af Cracked Hourglass. Tildelingen af Cracked Hourglasses er tilfældig og afhængig af indskuddet i spillet (antallet af lejede samt ejede Spaces), og det er ved besvarelsen af spørgsmål 2 lagt til grund, at der ved tildelingen af Cracked Hourglasses, er tale om indkomst ved spil efter statsskattelovens § 4, litra f.

Tildelingen af spilgevinst er skattepligtig på tildelingstidspunktet, og skal som hovedregel værdiansættes og beskattes på dette tidspunkt. Se SKM2019.10.SR, SKM2022.323.SR og SKM2023.5.SR.  

Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at Spørgers anskaffelse af BIGTIME-tokens erhvervet via Cracked Hourglasses i Web3-spillet Big Time ikke skal beskattes på tidspunktet for ombytningen til BIGTIME-tokens.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar af 19. januar 2025 for så vidt angår spørgsmål 6.

Spørger har i sit høringssvar anført, at Cracked Hourglasses kun generer et forudbestemt antal BIGTIME-tokens, når de ombyttes ved hjælp af TimeWardens, men at antallet af tokens de genererer, hvis de anvendes i spillet til at slå monstre ihjel, kan variere. Spørger har desuden oplyst, at spillet løbende nulstilles, hvor alle spillerens vundne, men endnu ikke ombyttede, Cracked Hourglasses slettes.

På baggrund heraf finder Skattestyrelsen efter en konkret vurdering, at værdien af de vundne Cracked Hourglasses ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan fastsættes på tildelingstidspunktet, men først kan værdiansættes ved ombytningen til BIGTIME-tokens.  Det skal hertil supplerende bemærkes, at hvis Spørger ikke har TimeWardens nok til at foretage ombytningen til BIGTIME-tokens, vil Spørger ikke kunne realisere sin gevinst hverken helt eller delvist. Der foreligger således en suspensiv betingelse, hvorved retserhvervelsesprincippet for beskatning af Cracked Hourglass er udskudt til ombytningen er gennemført.  

Spørgers oplysning om, at tildelingen af BIGTIME-tokens til Spørger er "bundet" i en periode på 10 dage, hvor de ikke kan føres ud af spillet, er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke en suspensiv betingelse, der kan udskyde beskatningstidspunktet, idet der ikke hersker nogen tvivl om, hvorvidt de pågældende tokens er tildelt, og at Spørger er den rette indehaver heraf. Se SKM2024.171.SR, hvor Skatterådet ligeledes fandt, at en periodevis afgrænsning ikke kunne anses som en suspensiv betingelse, som udskyder retserhvervelsestidspunktet.

Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet, om det kan bekræftes, at anskaffelsen af BIGTIME-tokens erhvervet via ombytningen af Cracked Hourglasses i Web3-spillet Big Time ikke skal beskattes på tidspunktet for erhvervelsen, fortsat skal besvares med "Nej".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med Nej.

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at Spørgers tildeling af BIGTIME-tokens erhvervet på baggrund af Spørgers placering på leaderboardet ikke skal beskattes på tidspunktet for tildelingen.

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved spørgsmålet skal tages stilling til, om tildelingen af BIGTIME-tokens som følge af Spørgers placering på leaderboardet i Web3-spillet Big Time skal beskattes på tidspunktet for tildelingen.

Spørgsmålet angår beskatningstidspunkt(erne) i relation til tildeling af rewards af kryptovalutaen BIGTIME-tokens i forbindelse med Spørgers deltagelse i spillet Big Time.

Da Spørger efter sagens oplysninger dagligt har monitoreret sin position på leaderboardet, og i forlængelse heraf har udført specifikke handlinger, udelukkende med henblik på at fastholde og/eller forbedre sin position på leaderboardet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om spilgevinster.

Værdien af de tildelte BIGTIME-tokens er dermed skattepligtig på tildelingstidspunktet efter statsskatteloven § 4, litra f. Se SKM2019.10.SR.Værdien af de pågældende tokens skal opgøres til handelsprisen på retserhvervelsestidspunktet (tildelingstidspunktet) for de enkelte aktiver. Se SKM2022.323.SR og SKM2023.5.SR.

Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at Spørgers tildeling af BIGTIME-tokens erhvervet på baggrund af Spørgers placering på leaderboardet ikke skal beskattes på tidspunktet for tildelingen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med Nej.

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at ombytningen af BIGTIME-tokens i forbindelse med erhvervelsen af kosmetiske NFT’er, skal opfattes som et salg og således er skattepligtig på tidspunktet for ombytningen.

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens vurdering, at spørgsmålet angår beskatningstidspunktet vedrørende aktiver som efter begrundelsen i spørgsmål 2 og 3 er anset som erhvervet i forbindelse med spil. Spørgsmålet angår således beskatningstidspunkt(erne) i relation til ombytning af BIGTIME-tokens til kosmetiske NFT’er.

Det lægges til grund, at de BIGTIME-tokens, der anvendes i forbindelse med dannelsen af kosmetiske skins, udgør en allerede beskattet gevinst af Spørgers forudgående spil, jf. spørgsmål 2 og 3.

Efter SKM2020.45.LSR skal indkomsten fra spillet opgøres som nettogevinsten på årsbasis.

Udgifter, der er direkte forbundet med erhvervelsen af spilgevinsten, kan således medregnes i opgørelsen af spilgevinsten, forudsat at udgifterne vedrører samme indkomstkilde som gevinsterne.

Dette er udtryk for, at kildeartsprincippet finder anvendelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved spil. Underskud i forbindelse med spilindtægten kan ikke fremføres til senere indkomstår og ej heller fradrages i anden indkomst.

Skattestyrelsen finder, at ombytningen af de pågældende BIGTIME-tokens til kosmetiske NFT’er, udgør en integreret del af spillet, hvor allerede beskattet spilgevinst ombyttes til andre omsættelige aktiver.

Det forhold, at de pågældende BIGTIME-tokens ombyttes til kosmetiske NFT’er i spillet, er derfor uvedkommende for den skattepligtige indkomst.

Idet der er tale om en integreret del af spillet, vil de anskaffede kosmetiske NFT’er have samme anskaffelsespris som de anvendte BIGTIME-tokens, jf. besvarelsen i spørgsmål 6.

Det bemærkes, at der ved besvarelsen ikke er taget stilling til de skattemæssige konsekvenser ved, at der eventuelt indskydes yderligere kryptoaktiver i spillet, som er erhvervet uden for spillet. Opmærksomheden henledes på, at kryptoaktiver erhvervet uden for spillet, med henblik på anvendelse i spillet, vil blive anset som skattemæssigt afstået/krydshandlet, når de afstås i spillet med henblik på erhvervelse af andre kryptoaktiver, f.eks. kosmetiske NFT’er. Gevinst og tab på kryptoaktiver erhvervet uden for spillet vil således ikke kunne medregnes i gevinst/tab ved spil, men skal opgøres særskilt.

Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at ombytningen af BIGTIME-tokens i forbindelse med erhvervelsen af kosmetiske NFT’er, skal opfattes som et salg og således er skattepligtig på tidspunktet for ombytningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med Nej.

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal afregnes moms af værdien af BIGTIME-tokens, der anvendes til fremstilling af kosmetiske NFT’er.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at han ikke skal afregne moms af værdien af de BIGTIME-tokens, han bruger til at producere NFT'ere.

Spørger anvender BIGTIME-tokens i spillet Big Time til at danne kosmetiske NFT’ere (skins).

Spørger har oplyst, at i forbindelse med dannelse af en NFT, aktiveres den relevante workshop. I den forbindelse aktiveres den handling, som Spørger ønsker (dannelse af en specifik kosmetisk NFT), hvorefter de relevante ressourcer blandt andet i form af BIGTIME-tokens automatisk forbruges fra Spørgers beholdning.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af leveringer mod vederlag foretaget af en afgiftspligtig person. Som det fremgår af begrundelsen under spørgsmål 5, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger agerer som en afgiftspligtig person, når han danner, køber og sælger NFT’ere.

Det skal herefter fastlægges, om der sker levering mod vederlag, når der forbruges BIGTIME-tokens fra Spørgers beholdning i forbindelse med dannelsen af kosmetiske NFT’ere.

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren, se for eksempel sag C-16/93, Tolsma og sag C-102/86 Apple and Pear Development Council.

Det er Skattestyrelsens vurdering at Spørger ikke kan anses for at foretage en levering af BIGTIME-tokens, når han danner kosmetiske skins. BIGTIME-tokens anvendes sammen med en mindre sjælden råvare til at frembringe en mere sjælden kosmetisk NFT. Det er således Skattestyrelsens vurdering, at BIGTIME-tokens skal anses som en ressource i forbindelse med dannelsen af skin og ikke som en levering mod vederlag.

Da der i forbindelse med dannelsen af kosmetiske NFT’ere ikke er tale om, at anvendelsen af BIGTIME-tokens skal anses som en levering mod vederlag, er denne anvendelse af BIGTIME-tokens ikke omfattet af momslovens § 4, stk. 1. Allerede af den grund skal Spørger ikke afregne moms af værdien af de BIGTIME-tokens Spørger anvender til dannelsen af kosmetiske NFT’ere (skins).

Da Spørgers anvendelse af BIGTIME-tokens ikke bliver anset som levering mod vederlag og dermed ikke bliver omfattet af momslovens anvendelsesområde, kan anvendelsen af BIGTIME-tokens ikke blive omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 10

Det ønskes bekræftet, at salg af BIGTIME-tokens fremkommet via Cracked Hourglasses er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d.

Begrundelse

Spørger har oplyst, at han sælger BIGTIME-tokens på en ekstern kryptobørs, hvor de ombyttes til USDC (krypto-dollars), 70% af disse USDC føres tilbage til Open Loot, hvor de anvendes til f.eks. anskaffelse og leje af Spaces og Workshops.

Som det fremgår under begrundelsen til spørgsmål 4, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger agerer som en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. 1, når Spørger danner, køber og sælger BIGTIME-tokens og NFT’ere.

Det er lagt til grund for besvarelsen, at leveringsstedet for ydelserne er i Danmark, og at leveringen sker i eget navn på trods af anvendelse af en platform.

Når Spørger sælger BIGTIME-tokens mod vederlag er det således udgangspunktet, at Spørgers salg er omfattet af momspligten i momslovens § 4, stk. 1, medmindre leveringen kan omfattes af en af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d, momsfritager transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra e.

Det fremgår af praksis, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i momssystemsdirektivets artikel 135, stk. 1, skal fortolkes indskrænkende, da de udgør undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, jf. bl.a. sag C-264/14, David Hedqvist, præmis 34.

Det fremgår også af EU-Domstolens praksis, at formålet med de i artikel 135, stk. 1, litra d-f, indeholdte fritagelser bl.a. er at afhjælpe de vanskeligheder, der er forbundet med fastsættelsen af afgiftsgrundlaget samt størrelsen af momsfradraget, jf. sag C-264/14, David Hedqvist, præmis 36.

Desuden er de transaktioner, der er fritaget for moms i medfør af disse bestemmelser efter deres art finansielle transaktioner, selv om de ikke nødvendigvis skal foretages af banker eller finansinstitutter, jf. sag C-264/14, David Hedqvist, præmis 37.

I sag C-264/14, David Hedqvist har EU-Domstolen slået fast, at momsfritagelsen i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra e, omfatter veksling af traditionelle valutaer til enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" og omvendt.

Det fremgår af præmis 49, at transaktioner vedrørende ikke-traditionelle valutaer, dvs. andre valutaer end den møntfod, som er et lovligt betalingsmiddel i en eller flere medlemsstater, udgør finansielle transaktioner, såfremt disse valutaer er blevet accepteret af parterne i en transaktion som et alternativt betalingsmiddel til et lovligt betalingsmiddel og ikke har noget andet formål end at blive anvendt som betalingsmiddel. Det var i hovedsagen ubestridt, at den virtuelle valuta "bitcoin" ikke har noget andet formål end at blive anvendt som betalingsmiddel, og at visse erhvervsdrivende accepterer den i dette øjemed.

I SKM2023.113.SR slog Skatterådet fast, at Spørgers påtænkte levering af "CSGO Empire coins" ikke var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at "CSGO Empire coins" ikke kun kunne anvendes som betalingsmiddel til køb af skins og veksling til kryptovaluta, men også til at indgå væddemål med, såsom roulette og "match betting". "CSGO Empire coins" virkede således - foruden at blive anvendt som betalingsmiddel - også som en adgangsgivende virtuel "polet" til at indgå væddemål med på hjemmesiden www.CSGOempire.com. "CSGO Empire coins" havde således også andre formål end at blive anvendt som betalingsmiddel.

I SKM2022.602.SR fastslog Skatterådet, at Spørgers levering af kryptokunst ikke var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d, Skatterådet lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at den kryptokunst, som Spørger leverede, ikke alene kunne anses for at have til formål at blive anvendt som betalingsmiddel. Kryptokunsten kunne derimod have andre formål som eksempelvis fremvisning af værket ved hjælp af digitale hjælpemidler. At Spørger modtog betaling for kryptokunsten i form af kryptovaluta kunne ikke medføre et andet resultat. Det relevante for den momsmæssige vurdering, var således selve det leverede, og ikke arten af den betaling, som Spørger modtog herfor.

Det fremgår således af praksis, at der skal foretages en vurdering af, hvorvidt BIGTIME-tokens kan anses for at have til formål, at blive anvendt alene som betalingsmiddel.

Det fremgår af spillet Big Times hjemmeside, at BIGTIME-tokens er nødvendige for at udføre raffinering, håndværk og opgradering i Smedjen og Armory, for at fremskynde håndværkstimer i en Smedje eller Armory og for at få adgang til Prestige-portaler.

BIGTIME-tokens virker således som en adgangsgivende virtuel "polet" til at opnå adgang til portaler i spillet. BIGTIME-tokens er samtidig en nødvendig ressource for at udføre håndværk og opgradering i spillet Big Time. BIGTIME-tokens har således også andre formål end at blive anvendt som betalingsmiddel.

Det er med baggrund heri Skattestyrelsens samlede og konkrete vurdering, at Spørgers levering af BIGTIME-tokens ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d. Skattestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at BIGTIME-tokens ikke kun kan anvendes som betalingsmiddel til køb af NFT’ere og veksling til kryptovaluta på fx kryptobørser og lignende, men også som en virtuel "polet"/adgangsbillet til portaler i spillet og som en nødvendig ressource for at udføre håndværk og opgradering i spillet.

Spørger har i sit høringssvar anført, at Skattestyrelsen har anerkendt at BIGTIME-tokens kan anses som et betalingsmiddel, når det anerkendes, at der foretages en levering mod vederlag.

For at blive omfattet af momslovens regler skal der ske en levering mod vederlag, se ovenfor. Et vederlag kan bestå i andet end betalingsmidler. Når det konstateres, at der er sket en levering mod vederlag, er der ikke samtidig taget stilling til, at vederlaget kan anses for et betalingsmiddel.

Der er alene taget stilling til, at der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser og at der er den nødvendige sammenhæng mellem ydelsen der sælges og vederlaget. Der kan i stedet være tale om en såkaldt byttehandel.

Derudover har Spørger anført, at BIGTIME-tokens ikke kan veksles til andre kryptovalutaer in-game, hvilket var tilfældet for CSGO Empire coins, hvorfor Spørger mener at formuleringen i Skattestyrelsens begrundelse herom bør fjernes. Skattestyrelsen kan hertil bemærke, at der med formuleringen menes, at BIGTIME-tokens kan veksles til andre valutaer på kryptobørser og lignende, hvilket er blevet specificeret.

Spørger har ligeledes anført, at det er Spørgers opfattelse, at BIGTIME-tokens alene anvendes som et betalingsmiddel i spillet Big Time og ikke kan anses som en virtuel "polet".

Spørger har anført, at ved raffinering foretages der en levering mod betaling af BIGTIME-tokens samt forbrug af en mindre sjælden råvare - i dette tilfælde en premium currency. Spørger har også anført, at fremskydning af håndværkstimer dækker over muligheden for at fremskynde produktionen af en allerede igangsat NFT. I dette tilfælde betales et yderligere vederlag i form af BIGTIME-tokens mod at den pågældende NFT øjeblikkeligt færdigproduceres og udleveres til spilleren. Endelig har Spørger anført, at hvad angår Prestige Portals, så skal BIGTIME-tokens anses som en betaling, Spørger henviser i denne forbindelse til Big Times hjemmeside.

Spørgers bemærkninger giver ikke anledning til at ændre Skattestyrelsens besvarelse. Det er stadig Skattestyrelsens vurdering, at BIGTIME-tokens ikke kun kan anvendes som betalingsmiddel til køb af skins og veksling til kryptovaluta, men også som en virtuel "polet"/adgangsbillet til portaler i spillet og som en nødvendig ressource for at udføre håndværk og opgradering i spillet.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at hvad angår adgangen til Prestige Portals, så betyder beskrivelsen på spillets hjemmeside, at BIGTIME-tokens skal anses som en nødvendig adgangsbillet. Det fremgår således, at for at få adgang til Prestige Portals skal spilleren have enten BIGTIME-tokens eller Time Crystals, samtidig skal spilleren have opfyldt "Cosmetic Collectibble".

I SKM2023.113.SR var det ligeledes nødvendigt at have "CSGO Empire coins" som en nødvendig adgangsbillet for at kunne indgå væddemål såsom roulette og "match betting".

Hvad angår raffinering og håndværk og fremskydning er det stadig Skattestyrelsens opfattelse, at BIGTIME-tokens ikke skal anses som et betalingsmiddel. BIGTIME-tokens anvendes sammen med en mindre sjælden råvare til at frembringe en mere sjælden kosmetisk NFT’er. Det er således Skattestyrelsens vurdering, at BIGTIME-tokens mere skal anses som en ressource end som et betalingsmiddel.

Endelig har Spørger anført, at en praksis, hvor der skal afregnes moms af værdien af salg af kryptovaluta, der kan anvendes som andet end betalingsmiddel, vil få indgribende bagudrettede skattemæssige konsekvenser for alle borgere, der har handlet med den type kryptovaluta. Skattestyrelsen kan hertil bemærke, at alene borgere, der handler i egenskab af afgiftspligtig person, kan blive omfattet af momsloven. Der skal i den forbindelse ske en vurdering af, om der udføres selvstændig økonomisk virksomhed.

Derudover bemærker Skattestyrelsen, at kravet om at en kryptovaluta alene må kunne anvendes som betalingsmiddel for at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d, fremgår af EU-Domstolens praksis i sag C-264/14, David Hedqvist. Det er derfor ikke muligt at ændre på praksis for området.

Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers levering af BIGTIME-tokens ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d.

Spørgers salg af BIGTIME-tokens er derfor momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1.

De BIGTIME-tokens, der spørges til, er dem, der er dannet via Cracked Hourglasses.  Cracked Hourglasses dannes i Spørgers forskellige Spaces (områder i spillet) og kan ombyttes til BIGTIME-tokens.

I SKM2022.602.SR fremgår det, at det ikke er relevant for vurderingen af, om salg af kryptokunst er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d, at der modtages betaling i form af kryptovaluta. Det, der er relevant for den momsmæssige vurdering af om levering af kryptokunst er momspligtigt, er det, der leveres (kryptokunsten), og ikke hvilken betaling, der modtages herfor.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er relevant for vurderingen af, om Spørger er momspligtig af salg af BIGTIME-tokens, hvordan disse er dannet. Det er heller ikke relevant for vurderingen, om BIGTIME-tokens sælges på spillets markedsplads eller om disse sælges via en anden markedsplads eller en kryptobørs. Det relevante for den momsmæssige vurdering, er det Spørger leverer (BIGTIME-tokens).

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers salg af BIGTIME-tokens er momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar af 19. januar 2025 for så vidt angår spørgsmål 9

Spørger anfører i dennes høringssvar af 19. januar 2025, at det er Spørgers opfattelse at BIGTIME-Tokens anvendes som betalingsmiddel og ikke som polet/adgangsbillet eller ressource. Spørger begrunder sin opfattelse med at Bitcoin, både før, under og efter EU-Domstolens afgørelse i sag C- 264/14, David Hedqvist, er blevet og bliver anvendt til aktiviteter i computerspil og at disse aktiviteter er sammenlignelige med anvendelsen af BIGTIME-tokens i spillet Big Time.

Videre anfører Spørger, at til trods for at en sådan anvendelse af Bitcoin finder sted i computerspil, har EU-Domstolen anvist, at Bitcoin ubestridt ikke har noget andet formål end at blive anvendt som betalingsmiddel. Hvis Bitcoin således alene bliver opfattet som betalingsmiddel i forbindelse med in-game aktiviteter og handlinger i en lang række computerspil, så bør BIGTIME-tokens ligeledes opfattes som betalingsmiddel.

Skattestyrelsen skal bemærke, at EU-Domstolen i præmis 52 anfører "Det er i hovedsagen ubestridt, at den virtuelle valuta »bitcoin« ikke har noget andet formål end at blive anvendt som betalingsmiddel, og at visse erhvervsdrivende accepterer den i dette øjemed." og i præmis 24 at "Det skal for det første bemærkes, at den virtuelle tovejsomsættelige valuta »bitcoin«, der vil blive vekslet mod traditionelle valutaer i forbindelse med vekslingstransaktioner, ikke kan anses for »et materielt gode« som omhandlet i momsdirektivets artikel 14, idet denne virtuelle valuta, således som generaladvokaten har anført i punkt 17 i forslaget til afgørelse, ikke har noget andet formål end at blive anvendt som betalingsmiddel."

Generaladvokaten bemærker i punkt 17 i dennes forslag til afgørelse, at "Også bitcoins udgør efter den forelæggende rets konstateringer et rent betalingsmiddel. At besidde dem har intet andet formål end atter at anvende dem som betalingsmiddel på et eller andet tidspunkt. Derfor skal de for så vidt angår afgiftskriteriet for moms ligeledes behandles som lovlige betalingsmidler."

EU-Domstolens præmisser bygger efter Skattestyrelsen opfattelse på, hvilke faktiske forhold, der var lagt til grund i den nationale hovedsag af den forelæggende ret. 

Det af Spørger anførte giver på den baggrund ikke Skattestyrelsen anledning til at ændre indstilling. 

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers salg af BIGTIME-tokens ikke kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d. Spørgers salg af BIGTIME-tokens er derfor momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Nej".

Spørgsmål 11

Det ønskes bekræftet, at salg af BIGTIME-tokens fremkommet på grund af Spørgers leaderboard-placering er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d.

Begrundelse

De BIGTIME-tokens, der spørges til i dette spørgsmål, er dem, der er tildelt via Spørgers leaderboard-placering. Spillet Big Time indeholder et leaderboard, hvor spillere konkurrerer om at opnå flest leaderboard point. Disse point tildeles til den enkelte spiller afhængig af, hvilke aktiviteter vedkommende løbende har foretaget sig i spillet. Leaderboardet er opdelt i tre runder og i afslutningen af hver runde tildeles de højest rangerende spillere en belønning af BIGTIME-tokens.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 10, er det Skattestyrelsens opfattelse, at salg af BIGTIME-tokens ikke kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d.

De BIGTIME-tokens, der spørges til i spørgsmål 11, er dem, der tildeles via Spørgers leaderboard-placering.

I SKM2022.602.SR fremgår det, at det ikke er relevant for vurderingen af, om salg af kryptokunst er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d, at der modtages betaling i form af kryptovaluta. Det, der er relevant for den momsmæssige vurdering af om levering af kryptokunst er momspligtigt, er det, der leveres (kryptokunsten), og ikke hvilken betaling, der modtages herfor.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er relevant for vurderingen af, om Spørger er momspligtig af salg af BIGTIME-tokens, hvordan disse er dannet eller tildelt. Det er heller ikke relevant for vurderingen, om BIGTIME-tokens sælges på spillets markedsplads eller om disse sælges via en anden markedsplads eller en kryptobørs. Det relevante for den momsmæssige vurdering, er det, Spørger leverer (BIGTIME-tokens).

Der henvises i det hele til begrundelsen i spørgsmål 10.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers salg af BIGTIME-tokens er momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 11 besvares med "Nej".

Spørgsmål 12

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal afregnes dansk moms, når der anvendes USDC-dollars til køb af NFT'ere i spillet Big Time.

Begrundelse

Spørger ønsker afklaret, om der skal være dansk moms på de NFT’ere, han køber i spillet Big Time, når Spørger betaler med USDC-dollars for disse køb.

Det fremgår af skatteforvaltningsloven, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for Spørgeren af en disposition, som Spørgeren enten har foretaget eller påtænker at foretage. Se skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

I denne sammenhæng dækker begrebet "skattemæssig" også over spørgsmål vedrørende fx moms- og afgiftsmæssige forhold.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at på afgiftsområdet (herunder moms) forstås en disposition som; leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.

Der kan kun gives bindende svar om de afgiftsmæssige virkninger af en konkret disposition, som er foretaget eller vil blive foretaget af en konkret afgiftspligtig.

Der kan også gives bindende svar om den afgiftsmæssige virkning for andre end Spørgeren af en disposition, som Spørgeren påtænker at foretage. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2. Det er en forudsætning, når man anmoder om bindende svar for andre, at dispositionen, som ønskes vurderet, påtænkes foretaget af Spørgeren selv, jf. forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 21 (lovforslag 110, 2004 - 2005, 2. samling).

Det er videre en forudsætning for en besvarelse efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, at de afgiftsmæssige virkninger for andre end Spørgeren kan beskrives udelukkende på grundlag af Spørgerens egen disposition.

Spørger har anmodet om bindende svar på, om der skal være moms på de NFT’ere han køber i spillet Big Time. Det betyder, at Skattestyrelsen skal tage stilling til, om sælger af NFT’erne skal pålægge dansk moms i forbindelse med salget.

Spørgsmålet kan ikke besvares ud fra Spørgers forhold. Svaret afhænger af sælgers forhold. Der ville skulle tages stilling til, om sælger agerer som en afgiftspligtig person m.v.

Spørgsmål er derfor ikke omfattet af de situationer, hvor der kan opnås et bindende svar på andres vegne, se skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, idet der ikke kan udarbejdes et bindende svar udelukkende på grundlag af Spørgers dispositioner. Skattestyrelsen afviser derfor ansøgningen om bindende svar med henvisning til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 12 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-3

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

f)       af lotterispil, samt andet spil og væddemål

Statsskattelovens § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

a)      formueforøgelse,  der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

Spilleloven § 5, stk. 1 (uddrag)

I denne lov forstås ved:

1) Spil: Lotteri, kombinationsspil og væddemål.

2) Lotteri: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.

3) Kombinationsspil: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.

4) Væddemål: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.

[…]

8) Onlinespil: Spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation.

Lov om afgifter af spil (spilleafgiftsloven) § 1

Udbud eller arrangement af spil er afgiftspligtigt, i det omfang det følger af reglerne i denne lov.

[…]

Stk. 3. Gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.  Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Lov om afgifter af spil (spilleafgiftsloven) Kapitel 2. Afgiftspligtige spil

Lotteri

§ 2

Indehaveren af tilladelse til udbud af lotterier efter § 6 i lov om spil skal af gevinster betale en afgift […]

Klasselotteri

§ 3

Indehavere af tilladelse til udbud af klasselotteri efter § 8 i lov om spil skal af gevinster betale en afgift […]

Almennyttigt lotteri

§ 5

Udbydere af almennyttige lotterier udbudt efter § 10 i lov om spil skal af gevinster betale en afgift […]

Væddemål

§ 6

Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål efter § 11 i lov om spil skal betale en afgift […]

Lokale puljevæddemål

§ 8

Indehavere af tilladelse til udbud af lokale puljevæddemål i forbindelse med heste- og hundevæddemål, cykelløb på bane og kapflyvning med duer efter § 13 i lov om spil skal betale en afgift […]

Landbaseret kasino

§ 10

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i landbaserede kasinoer efter § 14 i lov om spil skal betale en afgift […]

Onlinekasino

§ 11

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i et onlinekasino efter § 18 i lov om spil skal betale en afgift […]

Gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer

§ 12

Indehavere af tilladelse til udbud af spil på spilleautomater med gevinster efter § 19 i lov om spil skal betale en afgift […]

Spil i forbindelse med offentlige forlystelser

§ 14

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i forbindelse med offentlige forlystelser, jf. § 23, stk. 1, i lov om politiets virksomhed, skal af gevinster betale en afgift […]

Spil uden indsats

§ 15

Der skal af gevinster vundet i spil, der i henhold til § 3, stk. 2, i lov om spil kan udbydes uden tilladelse eller anmeldelse til spillemyndigheden, og som må anses for offentlige, betales en afgift […]

Gevinstopsparing

§ 17

Der skal af gevinster fra gevinstopsparing, jf. lov om gevinstopsparing, betales en afgift […]

Praksis

SKM2023.187.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca. 12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom (SKM2021.443.VLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at fortjenesten ved afståelsen af både de købte og donerede bitcoins var skattepligtig.

Om de købte bitcoins udtalte Højesteret, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde en sådan rolle, at den skattepligtige måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed. Fortjenesten ved salgene var derfor ikke skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med udvikling og drift af en særlig software til bitcoins, og at de donerede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt herefter, at de donerede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for på salgstidspunkterne at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af de modtagne bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a.

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

TfS 1999,330 H

Selskabet S, der drev handel med og reparation af landbrugsmaskiner m.v., fik tillige finansiering og handel med valuta som vedtægtsbestemt formål. I perioden fra 1983 til 1989 finansierede S mere end 100 købekontrakter i forbindelse med salget af maskiner og optog i samme periode udlandslån på 2-3 mio. kr. årligt til finansiering heraf. I 1986 indgik S en rammeaftale med en bank B med ret til at indgå valutaterminsforretninger i diverse valutaer op til 20 mio. kr. med en nettotabsposition på 600.000 kr. Samtlige valutaterminsforretninger blev opfyldt gennem differenceafregning i danske kroner, og alle valutaterminskontrakter blev indgået med banken.

Den gennemsnitlige bruttoomsætning i forbindelse med valutaterminshandlerne udgjorde fra 1985 til XX0 mellem ½ og 1 mia. kr. årligt, idet der ved en almindelig handel gennemsnitligt blev omsat for ca. 3 mio. kr.

Efter valutaterminskontrakternes karakter med de deraf følgende usikre gevinst- og tabsmuligheder havde S, hvis direktør ikke havde haft nogen professionel tilknytning til det finansielle marked - uanset det store antal valutaterminshandler - ikke fradragsret for tabene ved denne virksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

TfS 1991,500 H

Efter de foreliggende oplysninger om udgifterne ved driften af appellantens væddeløbsstald sammenholdt med de usikre og tilfældige muligheder for at opnå indtægter ved løbspræmier og salg af heste måtte det lægges til grund, at appellanten ikke - heller ikke på længere sigt - havde haft udsigt til at opnå fortjeneste ved driften af stalden. Udgifter i forbindelse med driften kunnet herefter ikke fradrages i selskabets indkomst.

SKM2024.287.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar om, at Spørgers aktivitet vedrørende handel med kryptovaluta og finansielle kontrakter ikke udgjorde en næringsvirksomhed, jf. statsskattelovens § 5, litra a (dissens).

SKM2023.503.LSR

Sagen angik, om klagerens resultater ved køb og salg af skins, det vil sige digitale udsmykningsgenstande til brug i computerspil, i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 var skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4 eller hidrørte fra salg af klagerens ejendele og derfor ikke skulle medregnes til klagerens indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten anførte, at klageren havde foretaget en lang række salg af skins og havde i de tre år herved oppebåret indtægter på henholdsvis 3.045.775 kr., 1.486.256 kr. og 698.141 kr. I perioden havde klageren markedsført sig på Twitter.com og Reddit.com, ligesom klageren havde haft diverse alias inde i spillet, der gav udtryk for, at han købte og solgte skins. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at klagerens salg af skins i de omhandlede år havde en sådan professionel, omfattende og systematisk karakter, at indtægterne henhørte under klagerens næringsvej og dermed ikke var undtaget fra skattepligt i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, men skulle medregnes til klagerens skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4. Den omstændighed, at klageren erhvervede en stor del af de solgte skins i spil, kunne ikke føre til et andet resultat, ligesom Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at undtage indtægterne fra salg af visse typer af skins fra skattepligten i henhold til statsskattelovens § 4. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af overskuddene i klagerens virksomhed.

SKM2023.170.LSR

Landsskatteretten fandt, at klagerens aktivitet med kryptovaluta i 2017 og 2018, uanset handlernes betydelige omfang og den økonomiske betydning, ikke havde en sådan professionel og systematisk karakter, at aktiviteten udgjorde næringsvirksomhed i skattemæssig henseende, men at aktiviteten var udtryk for spekulation.

SKM2022.101.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptokunst. Vederlaget for kryptokunsten, som blev betalt i kryptovaluta, skulle beskattes og værdiansættes på det tidspunkt hvor vederlaget blev modtaget. Herefter skete der ikke yderligere beskatning før det tidspunkt hvor vederlaget blev afstået, enten ved veksling til fiat-valuta eller ved veksling til anden kryptovaluta.

SKM2017.716.SR

Et anpartsselskab havde som sin eneste beskæftigelse at indgå væddemålsaftaler, hvoraf gevinsten var skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra f.

Skatterådet bemærkede, at indkomsten ikke kunne anses erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Den skattepligtige indkomst måtte opgøres efter et nettoprincip, hvorved indkomstårets omkostninger i forbindelse med aktiviteten alene kunne modregnes i indkomstårets indtægter fra aktiviteten (nettoindkomstprincippet). Der kunne ikke ske fremførsel af underskud til senere indkomstår.

Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst havde fradrag for direkte omkostninger i forbindelse med de indgåede væddemål.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at udgifter til leje af et lokale i et kontorhotel, løn til de 3 ansatte anpartshavere, udgifter til kaffe og andre småfornødenheder og udgifter til server, telefon og internet kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Det blev herved forudsat, at der var tale om løbende udgifter afholdt af hensyn til selskabets erhvervelse af skattepligtig indkomst.

SKM2010.69.SR

Skatterådet bekræftede, at indtægter ved indgåelse af væddemål omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, kan placeres i selskabsform. Skatterådet fandt at der ikke kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Herudover tager Skatterådet stilling til spørgsmål om beskatningstidspunktet for skattepligtige væddemålsgevinster, modregning af tab ved bookmakers konkurs, beskatning af gevinster ved spil hos godkendte spiludbydere i et EU/EØS-land når disse formidler spil uden for EU/EØS-området samt beskatningen af gevinster fra onlinespil hos bookmakere på Isle of Man.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Følgende fremgår af momslovens § 3, stk. 1:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Følgende fremgår af momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1:

"Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Praksis

Sag C-616/21, Gimina O

Artikel 2, stk. 1, artikel 9, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at den omstændighed, at en kommune gennem en virksomhed leverer og installerer vedvarende energisystemer til fordel for sine indbyggere, der er ejere af fast ejendom, og som har udtrykt ønske om at blive udstyret hermed, ikke udgør en momspligtig levering af varer og tjenesteydelser, når formålet med sådan virksomhed ikke er at opnå indtægter af en vis varig karakter og fra disse indbyggeres side kun giver anledning til en betaling, der dækker højst en fjerdedel af de afholdte omkostninger, idet det resterende beløb finansieres med offentlige midler.

Sag C-846/19, EQ

Q er advokat og har siden XX4 været medlem af Luxembourgs advokatforening. Siden 2004 har han været repræsentant for voksne personer som mandatar, bisidder og værge.

Ved pålæg om efterbetaling af moms af 19. januar 2018 for årene 2014 og 2015, som blev stadfæstet ved klageafgørelse af 4. juni 2018, fastsatte den luxembourgske afgiftsmyndighed af egen drift de momsbeløb, som EQ skulle betale for disse år, ud fra den forudsætning, at den nævnte repræsentationsvirksomhed udgjorde momspligtige tjenesteydelser.

Domstolen fandt frem til, at ydelser, der udføres til fordel for umyndiggjorte voksne personer, og som har til formål at beskytte de pågældende i forbindelse med dagligdags anliggender, udgør levering af ydelser med nær tilknytning til social bistand og social sikring. Videre bemærkede EU-Domstolen, at en virksomhed generelt kvalificeres som økonomisk, når den har en varig karakter og udføres mod et vederlag, som oppebæres af den, der foretager transaktionen.

C-230/94, Renate Enkler

Sagen vedrørte indkøb og udlejning af campingbil. Bilen blev først og fremmest brugt privat af indehaveren selv. Der var derudover en vis udlejning til andre, men udlejningen skete hovedsageligt til ægtefællen. Det påhvilede den nationale ret at vurdere samtlige konkrete omstændigheder.

SKM2023.504.LSR

Sagen angik, om klageren i perioden fra 1. januar 2016 - 31. december 2019 var en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3 for aktiviteter med køb og salg af skins, det vil sige digitale udsmykningsgenstande til brug for et computerspil.

Landsskatteretten anførte, at klageren havde foretaget en lang række salg af skins og i perioden havde oppebåret indtægter på 7.760.529 kr. Klageren havde markedsført sig med annoncer på Twitter.com og Reddit.com, ligesom klageren havde haft diverse alias inde i spillet, der gav udtryk for, at han købte og solgte skins. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at klagerens salg af skins i den omhandlede afgiftsperiode havde et sådant omfang, at klageren drev selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3. Den omstændighed, at klageren havde erhvervet en stor del af de solgte skins i spil, kunne ikke føre til et andet resultat, ligesom Landsskatteretten ikke fandt anledning til at undtage visse skins fra den afgiftspligtige virksomhed. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af klagerens momstilsvar.

SKM2021.694.SR

Det var Skattestyrelsens vurdering, at Spørger agerede som en afgiftspligtig person, når han solgte skins, idet Spørger drev økonomisk virksomhed. Salg af skins var ikke momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, idet skins ikke kunne anses som et adkomstbevis jf. EU-domstolen praksis. Salg af skins kunne heller ikke ud fra en naturlig sproglig forståelse anses som en finansiel transaktion. Endelig vurderede Skatterådet, at Spørger ikke ville være berettiget til at anvende brugtmomsordningen, idet skins var en elektronisk leveret ydelse.

Uddrag af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.3.1.3 Definition: Selvstændig virksomhed:

"Hvad er selvstændig virksomhed?

Økonomisk virksomhed kan kun udøves selvstændigt. Lønmodtagere og andre personer er derfor ikke omfattet af momsreglerne i det omfang, at de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.  Se momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, og artikel 10."

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se lovgrundlaget under spørgsmål 4.

Praksis

Se praksis under spørgsmål 4.

Spørgsmål 6-8 

Lovgrundlag

Se lovgrundlaget under spørgsmål 1-3

Praksis

SKM2024.171.SR

Spørger havde investeringer hos Project 79 (www.project79.com). Investeringerne skete i to forskellige produkter som Project 79 udbød. Spørger investerede i ‘BURL’, som er en token, der giver ret til overskud fra en guldmine i Uganda. Spørger investerede også i ‘GSP’ som er en stablecoin, hvor det indskudte bruges til investeringer i guld. Afkastet fra disse investeringer modtog Spørger på et såkaldt ‘dashboard’, som var en konto, Spørger havde hos ‘Project 79’. Spørger ønskede at vide, hvornår afkastet skulle anses for retserhvervet. Det var oplyst, at Spørger havde fuld disponeringsret over kontoen (dashboardet). Der var efter det oplyste ikke forhold eller betingelser som kunne udskyde den skattemæssige retserhvervelse. Skatterådet fandt, at Spørger havde retserhvervet afkastet på det tidspunkt, hvor afkastet blev indsat på Spørgers konto (dashboard) hos investeringsudbyderen.

SKM2023.5.SR

Skatterådet fandt, at der skulle ske beskatning på retserhvervelsestidspunktet, som i de foreliggende tilfælde måtte anses for at være tildelingstidspunktet. Derudover fandt Skatterådet bl.a., at afkast af kryptovaluta, der er en finansiel kontrakt, ikke skulle medtages under lagerbeskatningen, idet beskatningen i den pågældende situation faldt uden for kursgevinstloven, således at der skulle ske beskatning efter statsskattelovens § 4.

SKM2022.323.SR

Sagen omhandlede den skattemæssige opgørelse af staking rewards af kryptovalutaen Titano. Spørgeren investerede i et autostakingprodukt, hvor der automatisk blev tilskrevet afkast i form af rewards med en fast procent og på faste tidspunkter til indskyderens wallet. Spørgerens sædvanlige kryptoberegninsprogram kunne ikke registrere, når de pågældende rewards blev tildelt. Spørgeren anmodede derfor om, at det kunne bekræftes, at han kunne opgøre værdien af de indgåede rewards én gang ugentligt med den højeste værdi for den pågældende valuta i løbet af ugen. Skatterådet besvarede spørgsmålet benægtende, idet værdien for de enkelte modtagne aktiver skulle opgøres aktiv for aktiv på retserhvervselstidspunktet/tildelingstidspunktet

SKM2020.45.LSR

Landsskatteretten fandt ikke, at der var hjemmel til en skærpet kildeartsbegrænsning ved spil, hvor det skattepligtige nettoresultat ved spil skulle opgøres særskilt for hver udbyder. Landsskatteretten fandt derfor at skattepligtige gevinster opnået ved spil på sport vedrørende samme indtægtsgivende aktivitet, og dermed den samme indkomstkilde skulle opgøres samlet.

SKM2019.10.SR

Skatterådet fandt, at tildelingen af 7.816,08 Numeraire skulle anses som en skattepligtig præmie modtaget som led i Spørgers deltagelse i Numerai’s konkurrencer, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de tildelte 7.816,08 Numeraire havde en værdi på 0 på tildelingstidspunktet.

Herudover kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Spørgers gevinster og tab ved afståelser af hans beholdninger af Bitcoins og Ethereum var indkomstopgørelsen uvedkommende. Skatterådet fandt, at såfremt Spørger ikke straks efter vekslingen fra Numeraire til henholdsvis Bitcoins og Ethereum vekslede disse til penge, skulle vekslingen til/anskaffelsen af henholdsvis Bitcoins og Ethereum anses som erhvervet i spekulationshensigt. Skatterådet fandt imidlertid, at det var Spørgers skattepligtige indkomst uvedkommende, at Spørger byttede sine 7.820,39 Numeraire til de i sagen omhandlede Ethereum og Bitcoins.

Endelig fandt Skatterådet, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det tilfælde, hvor der sker delafståelser af et formuegode, som ikke er enkeltvis identificerbart. Skatterådet kunne imidlertid ikke afvise, at der findes metoder, der gør det muligt at identificere de enkelte Bitcoins og Ethereum, hvorved det er muligt at fastslå, hvilke Bitcoins og Ethereum der forlader beholdningen ved delafståelse. Det var Skatterådets opfattelse, at såfremt Spørger kunne påvise en sådan metode, fandt et aktiv-for-aktiv princip og ikke FIFO-princippet anvendelse.

Se desuden praksis under spørgsmål 1-3.

Spørgsmål 9

Lovgrundlag

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Følgende fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

11) Følgende finansielle aktiviteter:

[…]

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter."

Af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra e fremgår følgende:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[…]

e) transaktioner, herunder formidling, vedrørende valuta,  pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, dog ikke mønter og sedler, som er samlerobjekter, dvs. mønter af guld, sølv eller andet metal, samt sedler, der ikke i almindelighed anvendes som lovligt betalingsmiddel, eller som er af numismatisk interesse"

Spørgsmål 10 

Lovgrundlag

Følgende fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

11) Følgende finansielle aktiviteter:

[…]

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter."

Praksis

C-264-14, David Hedqvist

David Hedqvist havde til hensigt gennem et selskab at tilbyde tjenesteydelser i form af veksling af traditionelle valutaer til den virtuelle valuta "bitcoin" og omvendt.

EU-domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra e), skal fortolkes således, at levering af ydelser, der består i veksling af traditionelle valutaer til enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" og omvendt, og som foretages mod betaling af et beløb svarende til en margen, der udgøres af forskellen mellem på den ene side den pris, som den pågældende erhvervsdrivende køber valutaerne til, og på den anden side den pris, til hvilken vedkommende sælger dem til sine kunder, udgør momsfritagne transaktioner i bestemmelsens forstand.

SKM2023.113.SR

Spørger ønskede at sælge "CSGO Empire coins". "CSGO Empire coins" var en coin, der kunne bruges til enten at indgå væddemål med såsom roulette og "match betting" på hjemmesiden www.CSGOempire.com eller til at købe Counter Strike skins med.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at "CSGO Empire coins" var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d, idet "CSGO Empire coins" ikke alene forfulgte det formål at blive anvendt som betalingsmiddel, da "CSGO Empire coins" ligeledes kunne anvendes som en adgangsgivende virtuel "polet" til at indgå væddemål med på hjemmesiden www.CSGOempire.com. "CSGO Empire coins" var derfor ikke omfattet af momsfritagelsen om valuta.

SKM2022.602.SR

Spørger udviklede digital kunst (digitale billeder), den digitale kunst sælges som kryptokunst, også kendt som NFT’er (non-fungible-tokens).

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kryptokunst var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d, idet kryptokunst ikke alene forfulgte det formål at blive anvendt som betalingsmiddel og derfor ikke var omfattet af momsfritagelsen om valuta.

Det var ikke relevant for denne vurdering, at Spørger modtog betaling for kryptokunsten i form af kryptovaluta. Det, der var relevant for den momsmæssige vurdering, var det, som Spørger leverede, og ikke arten af den betaling, som Spørger modtog herfor.

Spørgsmål 11

Lovgrundlag

Se lovgrundlag under spørgsmål 10.

Praksis

Se praksis under spørgsmål 10.

Spørgsmål 12

Lovgrundlag

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og stk. 2:

"Stk. 1

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for Spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som Spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end Spørgeren af en disposition, som Spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3."

Forarbejder

Følgende fremgår af lovforslaget om skatteforvaltningen, L 110, 2004-05 82. samling:

"Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger. Der gives således kun bindende svar om forhold, hvor der kan eller skal træffes en forvaltningsafgørelse, og afgørelsen skal vedrøre spørgsmål om beskatning. Der gives ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer og forrentning.

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

På moms- og afgiftsområdet forstås ved en sådan disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser."

Følgende fremgår af lovforslaget om skatteforvaltningen, L 110, 2004-05 82. samling, bemærkningerne til § 21:

"Efter stk. 1 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen om de skattemæssige virkninger for Spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition. Efter stk. 2 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, om de skattemæssige virkninger for andre end Spørgeren af en påtænkt disposition.

Det er i begge tilfælde en forudsætning, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af Spørgeren, eller at Spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen."