Indhold
Dette afsnit beskriver nogle generelle regler for beskatning af aktiver, der afstås som led i næring.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Definition: Næringsaktiv
- Anlægsaktiver
- Vederlagsnæring
- Afståelsesbegrebet i relation til næring
- Opgørelse af næringsindkomsten
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Fortjeneste ved salg af aktiver beskattes efter SL §§ 4 og 6, hvis salget sker som led i skatteyderens næringsvej. Se SL § 5, stk. 1, litra a, der undtager disse salg fra hovedreglen i SL § 5 om, at indtægt ved salg af aktiver ikke beskattes.
I SKM2024.287.LSR stadfæstede Landsskatteretten Skatterådets bindende svar om, at spørgers aktivitet vedrørende handel med kryptovaluta og finansielle kontrakter ikke udgjorde en næringsvirksomhed efter SL § 5, stk. 1, litra a. Se afsnit C.C.2.1.3.3.5.4 Kryptoaktiver og virksomhed.
Definition: Næringsaktiv
Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud.
Det er dog også en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.
Se SKM2022.101.SR, hvor Skatterådet anså spørgeren for næringsdrivende med køb og salg af kryptokunst. Der var henset til spørgers hensigt med produktionen af kunstværkerne, hans professionelle formåen og omsætning.
Den praksis, der er opstået for, hvornår der foreligger næring i relation til forskellige typer aktiver, fx fast ejendom, aktier og værdipapirer, er nærmere beskrevet i de afsnit, hvor beskatningsreglerne for disse aktiver er omtalt.
Anlægsaktiver
Aktiver, der ikke er bestemt til at blive omsat som led i næringsvirksomheden, kaldes anlægsaktiver.
Afståelse af disse aktiver er undtaget fra beskatning, jf. hovedreglen i SL § 5, stk. 1, litra a, fordi reglen bygger på en grundlæggende sondring mellem aktiver, der vedrører indkomstsfæren (omsætningsaktiver), og aktiver, der vedrører indkomstgrundlaget (anlægsaktiver).
Anlægsaktiver kan fx være bygninger og driftsmidler eller immaterielle aktiver som patenter og goodwill.
Det er alene den aktivtype, der drives næringsvirksomhed med, der omfattes af næringsbeskatningen.
Der gælder en formodning for, at alle aktiver af den pågældende type er omsætningsaktiver, men der kan dog konkret være tilfælde, hvor det kan bevises, at et aktiv ikke er anskaffet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Dette kaldes også, at aktivet tilhører anlægsbeholdningen.
Afståelse af anlægsaktiver vil dog ofte udløse beskatning efter andre beskatningsregler.
Reglerne om gevinst og tab på erhvervsmæssige aktiver, fx varelager, driftsmidler, skibe, bygninger, finansielle aktiver og immaterielle rettigheder beskrives i de særlige afsnit vedrørende de forskellige aktivtyper.
Se også
Se også afsnit C.C.6.3 om ophør med erhvervsvirksomhed.
Vederlagsnæring
Begrebet vederlagsnæring indebærer, at en erhvervsdrivende vil kunne blive næringsbeskattet ved afståelse af aktiver, som den erhvervsdrivende har modtaget som usædvanlige betalingsmidler, fx en bil i stedet for penge. Dette gælder, selvom den erhvervsdrivende ikke er næringsdrivende med den type aktiv, som han har modtaget.
Den erhvervsdrivende beskattes af det modtagnes værdi ved modtagelsen, jf. SL § 4, litra a, som en del af erhvervsindkomsten.
Imidlertid vil den erhvervsdrivende ved senere afståelse skattemæssigt skulle behandle tab eller fortjeneste efter reglerne om næringsbeskatning. I det indkomstår, hvor aktivet afstås, vil fortjeneste derfor skulle medregnes efter SL § 4, litra a, medens evt. tab kan fratrækkes som driftstab efter SL § 6, stk. 1, litra a.
Der vil være en formodning for, at den erhvervsdrivende har modtaget aktivet med henblik på senere omsætning, men hvis den næringsdrivende afkræfter denne formodning og beviser, at aktivet ikke er indgået i omsætningsformuen, altså at det er erhvervet som anlægsformue eller til privat brug, vil beskatningen ske efter de almindelige regler for afståelse af den pågældende type aktiv.
Eksempel: Vederlagsnæring
En møbelfabrikant, modtog en hoppe som betaling for møbler. Senere viste det sig, at hoppen var med føl. Da fabrikanten solgte føllet, blev han beskattet af fortjenesten, fordi salget blev anset for et led i afviklingen af møbelsalget. Se LSRM 1944, 104 LSR.
Eksempel: Ikke vederlagsnæring
Et selskab, som var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, solgte en næringsejendom. Handlen var betinget af et samtidigt køb af en båd. Fordi båden ikke var en del af vederlaget for den solgte ejendom, var den ikke erhvervet som led i næring. Tabet ved videresalget kunne derfor ikke trækkes fra. Se SKM2001.479.HR.
Aktier, der modtages som vederlag, beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, fordi næringsbegrebet i relation til aktier kun omfatter handelsnæring. Om fordringer erhvervet som vederlag i næring, se afsnit C.B.1.4.2.4 om KGL § 17.
Afståelsesbegrebet i relation til næring
Beskatningen af fortjenesten ved næring forudsætter, at fortjenesten er realiseret. Det kan ske ved almindeligt salg, men også andre afståelser af den fulde ejendomsret eller tinglige rettigheder over aktivet udløser beskatning.
Næringsbeskatningen omfatter også afståelse ved gave, tvangsauktion, ekspropriation samt modtagelse af erstatnings- og forsikringssummer.
Derimod omfatter beskatningen ikke aktivets undergang, eller den situation, at aktivet mistes ved en kriminel handling, fordi der her ikke realiseres noget handelstab. Tabet vil eventuelt kunne trækkes fra efter reglerne om fradrag for driftstab, se afsnit C.C.2.2.3.1 om driftstab og afsnit C.C.2.2.3.2 om tab ved tyveri og lignende.
Opgørelse af næringsindkomsten
I næringstilfælde opgøres indkomsten på samme måde som hos erhvervsdrivende virksomheder. For personer medregnes salgsindtægterne efter PSL § 3, stk. 1, og alle driftsomkostninger, herunder anskaffelsessummerne for næringsaktiverne, fratrækkes efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1.
Se SKM2022.583.SR, som er omtalt i afsnit C.C.2.1.3.3.3 "Spekulation".
Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes. Udgiften til anskaffelse af aktivet kan derfor ikke trækkes fra, før end den sammen med salgssummen påvirker opgørelsen af fortjenesten.
Dette princip får især betydning for salg af fast ejendom, aktier, fordringer og immaterielle aktiver. Om den nærmere opgørelse af avancen, se afsnittene om beskatning af de enkelte typer aktiver.
For andre typer aktiver, fx løsøre og detailvarer vil varelagerlovens regler normalt være den praktiske hovedregel. Se afsnit C.C.2.3.1 om varelagerloven.
Se også
Se også afsnit C.C.2.4.1.6 "Salg af afskrivningsberettigede aktiver som led i næring." Dette afsnit beskriver, hvordan beskatningen sker, når bygninger, driftsmidler og skibe, der er erhvervet i næringsvirksomhed, sælges. Desuden omtales afskrivning på næringsaktiver, opgørelse af den skattepligtige indkomst, når beskatningen sker efter SL § 5, litra a, jf. AL § 50, og forholdet til afskrivningssaldoen, når driftsmidler og skibe købes og sælges samme år.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2001.479.HR | Ikke vederlagsnæring. Et selskab, som var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, solgte en næringsejendom. Handlen var betinget af et samtidigt køb af en båd. Fordi båden ikke var en del af vederlaget for den solgte ejendom, var den ikke erhvervet som led i næring. Tabet ved videresalget kunne derfor ikke trækkes fra. | |
| Landsretsdomme |
| SKM2024.418.VLR | Næring Sagen vedrører indsætninger på bankkonto, herunder beløb hidrørende fra salg af biler for i alt 432.300 kr. i indkomståret 2014 og 94.530,77 kr. i 2015. Det var i sagen lagt til grund, at der havde været en løbende aktivitet på skatteyders konto, der kunne henføres til salg af biler, dels at skatteyder havde solgt 3 biler til bilmægler IK i indkomståret 2014 og 2 biler i indkomståret 2015 uden at have være registreret som ejer af 4 af bilerne. I den forbindelse blev der også lagt vægt på, at de solgte biler til bilmægleren var solgt med afdrag, hvilket gav transaktionerne et vist professionelt islæt. Der blev ligeledes lagt vægt på, at det fremgik af klagerens skatteoplysninger, at han i indkomståret 2014 havde erhvervet 3 biler indenfor en relativ kort periode, hvilket også gjorde sig gældende i indkomståret 2015, hvor klageren havde erhvervet 6 biler. Byretten fandt, henset til As forklaring om antallet af solgte biler i 2014 og 2015, den indgåede aftale med bilmægler og størrelsen af de indsatte beløb på As konti vedrørende salg af biler, at A havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler. Skatteyder anførte for Landsretten, at flere af salgene af biler blev gennemført med spekulationshensigt Landsretten fandt at bilsalgene havde haft en sådan varig og systematisk karakter, at der ikke var grundlag for at anse disse for at være foretaget i spekulationsøjemed. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom. | Stadfæster SKM2023.45.BR |
| Landsskatteretskendelser og -afgørelser |
| SKM2024.287.LSR | Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar om, at spørgers aktivitet vedrørende handel med kryptovaluta og finansielle kontrakter ikke udgjorde en næringsvirksomhed, jf. SL § 5, litra a (dissens). Klageren var uddannet IT-programmør […]. Indtil 2017 arbejdede klageren i F1-Bank, hvor han udviklede bankens porteføljeforvaltningssoftware, som bl.a. indebar kodeudvikling, der håndterede og automatisk oprettede bankens handler og udregnede nøgletal mv. Han erhvervede i 2014 første gang kryptovalutaen bitcoin, som han købte for et samlet beløb på ca. 250.000 kr. For indkomståret 2016 er klagerens avancer blevet spekulationsbeskattet efter SL § 5, litra a. I indkomståret 2017 har klageren foretaget mere end 5.000 handler med køb og salg af kryptovaluta og gearede handler. Ved vurderingen af, om man kan anses for næringsdrivende inden for det finansielle marked, lægges der efter praksis stor vægt på, om man gennem arbejdet eller uddannelse har oppebåret en sådan indsigt og erfaring, at man kan drive finansiel virksomhed med køb og salg af kryptovaluta på en systematisk og professionel måde. Under henvisning til SKM2023.170.LSR og SKM2022.101.SR, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta fra og med indkomståret 2017. Der blev blandt andet lagt vægt på, at klageren var uddannet IT-programmør og havde beskæftiget sig med porteføljeforvaltningssoftware i F1-Bank. Klageren havde dermed ikke handlet med værdipapirer eller finansielle instrumenter eller udarbejdet algoritmer til handel med værdipapirer mv. under sin ansættelse i F1-Bank, og kunne dermed ikke anses for at have den efter praksis nødvendige professionelle tilknytning til det finansielle marked. Det forhold, at klageren har foretaget et omfattende antal handler, kan ikke føre til et andet resultat. | Stadfæster SKM2021.291.SR |
| SKM2008.1006.LSR | Ikke næring eller spekulation. En guitarbyggers salg af en antik spansk guitar blev anset for salg af privat indbo, der ikke kunne anses for at være erhvervet som led i næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at hensigten med erhvervelsen af guitaren var at spille på den. At guitaren havde været en god investering, var således ikke tilstrækkeligt til at statuere spekulation. | Se også afsnit C.C.2.1.3.3.4 om private aktiver. |
| LSRM 1944, 104 LSR | Vederlagsnæring En møbelfabrikant modtog en hoppe som betaling for møbler. Senere viste det sig, at hoppen var med føl. Da fabrikanten solgte føllet, blev han beskattet af fortjenesten, fordi salget blev anset for et led i afviklingen af møbelsalget. | |
| Skatterådsafgørelser |
| ►SKM2025.345.SR◄ | ►Ikke næring Spørger ønskede bekræftet, at Spørgers aktiviteter med NFT’er, BIGTIME-tokens samt in-game genstande mv. i Web3/play2earn-spillet Big Time, som følge af Spørgers systematiske tilretning og omfattende udgifter, skulle anses som næring, at aktiviteterne ikke var momspligtige og at indkomsten ikke skulle beskattes på retserhvervelsestidspunktet. Det var Skatterådets opfattelse, at alle aktiviteterne inde i spillet skulle anses som spil, og at gevinsterne skulle beskattes på retserhvervelsestidspunktet efter SL § 4 f. Dette skyldtes, at spillet indeholdt elementer, hvor en deltager havde en chance for at vinde en gevinst, samt at spillet skulle anses for omfattet af SPILL § 5, stk. 1, nr. 8. Da der var tale om spil, kunne der ikke være tale om næring for så vidt angår aktiviteterne inde i spillet. Det var Skatterådets opfattelse, at aktiviteterne uden for spillet ikke kunne anses som næring, og at afståelserne skulle beskattes på afståelsestidspunktet efter SL § 5 a. Der blev herved lagt vægt på, at Spørgers handel med de pågældende NFT’er og tokens kun havde været i gang i en kort periode, at Spørgers afståelser havde været i begrænset omfang, og at Spørgers gevinster løbende blev geninvesteret i spillet i form af køb af yderligere NFT’er, leje af Spaces samt leje af TimeWardens mv. Der blev desuden lagt vægt på, at Spørgers handel foregik i hans fritid ved siden af anden kryptohandel, som heller ikke var vurderet som næring, idet Spørger ikke havde en uddannelsesmæssig baggrund eller professionel tilknytning til de finansielle markeder i øvrigt. Der blev endeligt lagt vægt på, at Spørger kunne anvende aktiverne privat, at Spørger ikke havde markedsført sig, og at han blot satte NFT'erne til salg i nær tilknytning til spillet på Openloot.com, hvor køberne efter det oplyste ikke var bevidste om, hvem de handlede med.◄ | |
| ►SKM2025.58.SR◄ | ►Ikke næring eller spekulation Spørger har igennem XX år erhvervet specialbiler til sin bilsamling. Spørger ønsker nu at sælge en del af sin samling af specialbiler til et af Spørger ejet kapitalselskab (under stiftelse). Spørger ønsker bekræftet, om salget af bilerne er uden for momslovens anvendelsesområde, og om eventuelle gevinster vil være skattepligtige for Spørger. Skatterådet kunne bekræfte, at engangssalget af en del af Spørgers bilsamling i det konkrete tilfælde kunne ske uden moms, da Spørger ikke var en afgiftspligtig person, jf. ML § 3, stk. 1. Der blev herved bl.a. henset til, at køretøjerne efter det oplyste var samlet over en periode på XX år, at bilerne ikke var indkøbt med henblik på videresalg, da der alene havde været enkeltstående salg af køretøjer, at Spørger ikke havde markedsført/annonceret bilerne, samt at mange af bilerne var indregistreret på nummerplader og anvendt til privat kørsel. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at de påtænkte salg ikke kunne anses for næring eller spekulation, hvorfor afståelsen ligeledes ville være skattefri i medfør af SL § 5, stk. 1, litra a. Der var herved henset til, at der ikke havde været tale om systematisk køb/salg, at de lejlighedsvise salg primært har været i forbindelse med bytte af biler, at bilerne var indregistrerede og brugt privat, samt at udgangspunktet havde været at udvide den private samling.◄ | |