Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 1, efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 2 efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 3 efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 4 efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 5 efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 6 efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres?
7. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 7 efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at svar på ovenstående spørgsmål vil være anvendelige på kommende awards med identisk formulerede betingelser for levering af aktier?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Ja
7. Ja
8. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet H1 har igennem flere år aflønnet bestemte medarbejdere delvist gennem ejerskab i H1. H1 er børsnoteret og eventuelle rettigheder vil således opnås til disse noterede aktier.

Deltagerne i aktieprogrammerne er ansatte/partnere i diverse filialer i- og datterselskaber af H1. En af deltagerne er dansk ansat, i den danske filial.

Alle de awards, der omfattes af denne anmodning, er RSU-baserede. En RSU er - i denne og general forstand - et tilsagn til medarbejderen om, at denne vil modtage en aktie i selskabet på et senere tidspunkt, hvis bestemte betingelser er opfyldt. RSU’erne er uden egenbetaling for medarbejderen. Aktierne overdrages til medarbejderen på en række forud fastsatte tidspunkter, såfremt visse betingelser er opfyldt. Der er tale om i alt 7 awards:

AWARD 1
AWARD 2
AWARD 3
AWARD 4
AWARD 5
AWARD 6
AWARD 7

Ovenstående awardaftaler beskæftiger sig med 4 afgørende skæringspunkter: Tildeling, Vesting, Levering og Frigivelse. I alle de nævnte awards er der betingelser/klausuler, der løbende skal være iagttaget for at RSU’erne/aktierne krydser skæringspunkterne og går ind i næste fase.

Betingelserne/klausulerne varierer fra award til award og i nogle tilfælde mellem flere forskellige typer RSU’er dækket under en award. Retserhvervelsen vil derfor potentielt variere. Nedenfor gennemgås de betingelser og klausuler, der potentielt vil have indflydelse på retserhvervelsestidspunktet.

Vesting

Nogle typer RSU’er vester med det samme, mens der for andre fastsættes en specifik vestingdato ved tildeling. For awards med en fastsat vestingdato er det en betingelse for vestingens indtræden, at medarbejderen fortsat er ansat i H1 på vestingtidspunktet.

I visse situationer kan der dog være forhold der bevirker, at RSU’erne ikke bortfalder ved ansættelsens ophør, men at vesting i stedet accelereres.

Accelereret vesting forekommer blandt andet i tilfælde, hvor ansættelsesforholdet opsiges på grund af downsizing samt hvis medarbejderen går på pension.

Efter terminologien i selskabets awards, skal vesting alene forstås som det tidspunkt, hvor betingelsen om fortsat ansættelse ophører. Alle 7 awards gør det klart, at vesting ikke har anden betydning for medarbejdere og det understreges, at medarbejderen ikke på dette tidspunkt har vundet en endelig ret til de underliggende aktier.

Levering

Under alle de omfattede awards leveres aktierne til medarbejderen (efter vesting) på en fastsat dato. I denne mellemliggende periode er der fortsat en række yderligere betingelser for, at leveringen faktisk vil finde sted. Nogle knytter sig primært til selskabet mens andre henvender sig til medarbejderen. Hvis ikke de omtalte betingelser/klausuler iagttages, så bortfalder RSU’erne.

Krav til selskabet

Det gælder for de omtalte awards, at vestede og uvestede RSU’er bortfalder, hvis

1. Selskabets kapital (forholdet mellem egenkapital og offentliggjorte reserver og rent risikobaserede investeringer) ændres til under en vis økonomisk grænse.
2. En national enhed eller en uafhængig international organisation anbefaler, at selskabet erklæres i - eller i fare for - insolvens.
3. Et såkaldt Risk Event indtræder.
4. Selskabet realiserer et årligt underskud før skat.

Et Risk Event defineres som situationen, hvor selskabet mister 5 % eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed, som fastlagt i overensstemmelse med den overordnede rapporteringspolitik for operationelle risici.

Hvis ikke ovenstående iagttages, vil aktierne således ikke leveres til trods for det faktum, at vesting, efter den givne awards terminologi, er indtrådt.

Krav til medarbejderen

Nogle af RSU’erne er underlagt en klausul, der - både før og efter vesting - udgør en risiko for, at aktierne vil bortfalde afhængigt af medarbejderens efterfølgende ansættelse. Disse bortfalder i tilfælde, hvor medarbejderen tager arbejde i en virksomhed med aktivitet af samme type som H1.

For flere typer RSU’er gælder, at disse bortfalder, hvis modtageren tager kontakt til kunder eller medarbejdere i H1 med henblik på blandt andet forretning af samme type som H1s forretning.

I forlængelse heraf gælder det for nogle awards, at vestede såvel som uvestede RSU’er bortfalder, hvis medarbejderen:

1. Ikke iagttager visse risici i løbet af finansåret for tildelingen.
2. Gebærder sig på en måde, der medfører at medarbejderen dømmes ved en straffedomstol eller på anden måde handler udenfor virksomhedens retningslinjer.
3. Ikke imødekommer sine forpligtelser hos virksomheden.
4. Ikke i tide dokumenterer, at denne har iagttaget sine forpligtelser i henhold til awardaftalen eller den underlæggende tildelingsaftale.
5. Ikke følger den aftalte konfliktløsningsmodel.
6. Handler på en måde der gør, at tildelingen er ugyldig efter awardaftalen.
7. Modtager kompensation for værdien af tildelingen fra en anden arbejdsgiver.

Et par af betingelserne uddybes nedenfor.

En medarbejder vil potentielt deltage i den strukturelle opbyggelse eller markedsføring af produkter/services såvel som køb af produkt/services på vegne af virksomheden eller kunder. Hvis medarbejderen ikke i denne forbindelse iagttager risici for virksomheden, vil denne miste retten til aktier under awarden. Der kan for eksempel være tale om situationen, hvor en medarbejder har fejlanalyseret en risiko eller ikke har tilkendegjort bekymringerne om en given risiko tilstrækkeligt. Det er op til komiteen at afgøre, hvorvidt en handling eller undladelse har haft - eller kunne forventes at have haft - en negativ virkning på firmaet eller en underafdeling heri.

Komiteen er udvalgt af bestyrelsen til administration af awarden.

Det er tillige komiteens rolle at afgøre, hvorvidt en medarbejder har tilsidesat sine forpligtelser i forhold til aftaler med virksomheden. En sådan tilsidesættelse omfatter blandt andet den overordnede ansættelsesaftale samt aftaler i forbindelse med awarden og tildelingen.

Hvis komiteen finder, at disse ikke er varetaget, så bortfalder RSU’er, selvom disse anses for vestede.

Vurderingen af, hvorvidt medarbejderen skal dømmes ved en straffedomstol eller på anden måde handler udenfor virksomhedens retningslinjer foretages tillige af Komiteen.

Tilbageholdelse

Leveringen af aktierne fra nogle typer RSU’er under de omtalte awards sker med yderligere krav om tilbageholdelse for medarbejderen. Det betyder, at medarbejderen ikke må sælge eller på anden måde overføre aktierne i denne periode.

Krav om tilbageholdelse benævnes i de separate awardaftaler og løber mellem 6 måneder fra vest og 7 år fra grant.

Under tilbageholdelsesperioden er RSU’erne fortsat underlagt risiko for at blive krævet tilbage, hvis ikke visse betingelser overholdes.

Krav om tilbagebetaling/tilbagelevering i tilbageholdelsesperioden aktualiseres blandt andet hvis medarbejderen:

1. Ikke iagttager visse risici i løbet af finansåret for tildelingen.
2. Gebærder sig på en måde, der medfører at medarbejderen dømmes ved en straffedomstol eller på anden måde handler udenfor virksomhedens retningslinjer.
3. Ikke imødekommer sine forpligtelser hos virksomheden.
4. Ikke i tide dokumenterer, at denne har iagttaget sine forpligtelser i henhold til awardaftalen eller den underlæggende tildelingsaftale
5. Ikke følger den aftalte konfliktløsningsmodel.
6. Handler på en måde der gør, at tildelingen er ugyldig efter awardaftalen.
7. Modtager kompensation for værdien af tildelingen fra en anden arbejdsgiver.

Hvis medarbejderen ikke iagttager ovenstående, vil aktierne således kræves tilbagebetalt/tilbageleveret til selskabet.

Udbytte

De omtalte awards deler sig i to kategorier for så vidt angår ret til at modtage udbytte forud for levering af aktier. Nogle awards berettiger medarbejderen til udbyttelignende udbetalinger fra selskabet, mens andre ikke giver ret til udbytte eller noget tilsvarende. Værdien af udbyttelignende udbetalinger svarer til det beløb, som medarbejderen ville have modtaget, hvis denne faktisk havde været aktionær på tidspunktet.

Awards

Alle de nævnte awards indeholder én eller flere af ovenstående betingelser og/eller klausuler.

Følgende betingelserne/ klausuler er i alle 7 awards:

• Risk Event: Selskabet mister 5 % eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed.
• Medarbejderen iagttager ikke visse risici i løbet af finansåret for tildelingen.
• Medarbejderen gebærder sig på en måde, der medfører at medarbejderen dømmes ved en straffedomstol eller på anden måde handler udenfor virksomhedens retningslinjer.
• Medarbejderen dokumenterer ikke i tide, at denne har iagttaget sine forpligtelser i henhold til awardaftalen eller den underlæggende tildelingsaftale.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Levering

I henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 skal et lønvederlag beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til vederlaget. Dette stemmer i øvrigt med gældende praksis, herunder eksempelvis SKM2016.566.SR.

Selvom det teoretiske udgangspunkt for retserhvelsen er aftalens indgåelse, er der dog grund til at overveje, hvorvidt retserhvervelsen i nogle tilfælde bør anses for værende suspenderet til et senere tidspunkt - eksempelvis indtil leveringen af aktierne. Det følger af praksis, at hvis der er betingelser i aftalen af suspensiv karakter for en eventuel tildeling af aktier, bliver retserhvervelsen for lønvederlaget udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt, jf. SKM2016.566.SR.

I relation til de ovenfor oplistede awards, er det afgørende at noteres sig, at samtlige awards understreger, at medarbejderen ikke på vestingtidspunktet har vundet en endelig ret til de underliggende aktier. Vesting er udelukkende et udtryk for, at ansættelsesbetingelsen ophører, men som det er beskrevet ovenfor, fortsætter en lang række øvrige betingelser og klausuler under de efterfølgende faser, som RSU’erne (senere aktierne) gennemgår. Skattemæssigt kræver en udskydelse af retserhvervelsen, at en eller flere betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej, jf. SKM2007.786.SR, SKM2013.154.SR, SKM2016.566.SR m.fl.

Det er herunder af betydning, hvorvidt medarbejderen har indflydelse på opfyldelsen af eventuelle betingelser, jf. SKM2013.154.SR. En stor del af betingelserne i de omtalte awards er baseret på medarbejderens egne handlinger, som ikke udskyder beskatningen og således ikke er relevante for det nærværende. Det kan for eksempel være betingelsen om, at medarbejderen ikke må tage medarbejdere eller klienter med til en ny arbejdsgiver. Tilsvarende må finde anvendelse for betingelsen om, medarbejderen skal følge de aftalte voldgifts-/konfliktløsningskanaler.

Nedenfor er derfor isoleret nogle af de betingelser i de omtalte awards, der - efter Spørgers overbevisning - udgør en reel usikkerhed for aftalens gennemførelse. Dette ikke mindst henset til medarbejderens indflydelse på opfyldelsen. Det må således vurderes, hvorvidt nogle af disse reelt udgør en risiko for medarbejderens erhvervelse og således, hvorvidt der hersker reel usikkerhed, der begrunder en udskydelse af retserhvervelsen.

Selskabets kapital (forholdet mellem egenkapital og offentliggjorte reserver og rent risikobaserede investeringer) ændres til under en vis økonomisk grænse

Flere awards indeholder betingelse om, at H1s kapital (forholdet mellem egenkapital og offentliggjorte reserver og rent risikobaserede investeringer) ikke ændres til under en vis økonomisk grænse.  Efter finanskrisen viste det sig, at mange selskaber havde for lidt kapital til at forblive likvide og således absorbere tab i tider med nedgang, da de var finansieret med for meget gæld i forhold til kapital.

Hvorvidt H1 beholder denne status, er utvivlsomt udenfor danske medarbejderes rækkevidde.

Ifølge gældende praksis er det også anerkendt, at en klausul, der knytter sig til selskabets økonomiske situation, kan bidrage til, at retserhvervelsen udskydes, jf. SKM2013.885.SR, hvor Skatterådet anerkendte, at risikoen for en eventuel konkurs i den konkrete sag måtte bidrage til, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt RSU’erne vil blive konverteret til aktier.

Det er således Spørgers overbevisning, at denne betingelse bevirker, at der hersker reel usikkerhed i forhold til den danske medarbejders endelige erhvervelse af indkomsten og at denne således først endeligt retserhverver indkomsten, når betingelsen bortfalder eller aktierne leveres.

En national enhed eller en uafhængig international organisation anbefaler, at selskabet erklæres i - eller i fare for - insolvens

En anden betingelse, der kræves opfyldt i perioden mellem vesting og levering, er, at en uafhængig international organisation ikke anbefaler, at H1 erklæres i - eller i fare for - insolvens.

Det må endnu engang noteres, at en sådan anmeldelse vil være udenfor en dansk medarbejders indflydelse.

Gældende praksis viser som nævnt, at en klausul om, at medarbejderen mister retten til aktier, hvis selskabet går konkurs, kan i visse tilfælde bidrage til, at retserhvervelsen udskydes, jf. SKM2013.885.SR. Den danske medarbejder mister i nærværende tilfælde retten til aktierne allerede, hvis den uafhængige internationale organisation sender en anbefaling til retten om, at selskabet bør erklæres i fare for insolvens. Det er uvist, hvor stor risikoen er for en sådan situation, men rent terminologisk må det antages at være en større risiko end for en egentlig konkurs. Hertil kommer det praktiske synspunkt, at hvis et selskab går konkurs, så vil aktierne, som medarbejderen ellers ville have fået ret til, alligevel være værdiløse efter konkursen. I nærværende tilfælde bevirker hændelsen dog ikke nødvendigvis, at værdipapirerne er værdiløse efter en sådan anbefaling.

Det er således Spørgers overbevisning, at denne betingelse bevirker, at der hersker reel usikkerhed i forhold til den danske medarbejders endelige erhvervelse af indkomsten og at denne således først endeligt retserhverver indkomsten, når betingelsen bortfalder og/eller aktierne leveres.

Risk Event/ Selskabet realiserer et underskud

Som anført ovenfor er et Risk Eventen situation, hvor selskabet mister 5 % eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed, som fastlagt i overensstemmelse med den overordnede rapporteringspolitik for operationelle risici.

Betingelsen om, at selskabet realiserer et årligt underskud før skat bærer nogen lighed til et Risk Event og indtræder, når H1 realiserer et årligt underskud før skat. Begge forudsætter, at medarbejderen er ansat i en virksomhed inden for et sådant rapporteringssegment.

Begge betingelser - såvel alene som i forening - må siges at være udenfor medarbejderens kontrol. Medarbejderen kan ikke alene sikre, at selskabet ikke mister 5 % eller mere af dets samlede kapital. Tilsvarende må antages at gælde for selskabets samlede underskud.

Efter gældende praksis kan en potentielt forestående reguleringen af antallet af aktier baseret på blandt andet selskabets resultater og position, forholdene på aktiemarkedet og andre omstændigheder så som ændringer i regnskabsmæssige principper give anledning til udskydelse af retserhvervelsen for medarbejderen, da disse bevirker en usikkerhed om den egentlige levering og dermed værdien for medarbejderen, jf. SKM2016.566.SR.

Det er spørges overbevisning, at disse betingelser bevirker, at der hersker reel usikkerhed i forhold til den danske medarbejders endelige erhvervelse af indkomsten og at denne således først endeligt retserhverver indkomsten, når betingelserne bortfalder og/eller aktierne leveres.

Medarbejderens efterfølgende ansættelse i en virksomhed med aktivitet af samme type som H1

Nogle af RSU’erne er underlagt en klausul, der - både før og efter vesting - udgør en risiko for, at aktierne vil bortfalde afhængigt af medarbejderens efterfølgende ansættelse. Disse bortfalder i tilfælde, hvor medarbejderen tager arbejde i en virksomhed med aktivitet af samme type som H1.

Klausulen om medarbejderens efterfølgende ansættelse i en virksomhed med aktivitet af samme type som H1 findes i flere af ovenstående awards. Denne er snæver, da den udelukkende beskæftiger sig med en afgrænset kreds af virksomheder. Denne afgrænsning er dog ikke statisk kodificeret. Det er i stedet H1, der diskretionært vurderer dette fra sag til sag. Det er således udenfor medarbejderens indflydelse og efterlader tillige denne uden mulighed for at forudsige, hvorvidt en given virksomhed er omfattet af klausulen.

Det er således spørgers overbevisning, at denne klausul bevirker, at der hersker reel usikkerhed i forhold til den danske medarbejders endelige erhvervelse af indkomsten og at denne således først endeligt retserhverver indkomsten, når klausulen bortfalder og/eller aktierne leveres.

Udbytte

Som tidligere anført giver deltagelse i de nævnte awards ikke ret til udbytte. For 4 awards gælder, at medarbejderen heller ikke får nogen kompensation herfor af selskabet. Efter spørgers opfattelse understreger dette, at medarbejderen endnu ikke er aktionær før selve leveringen.

Tilbageholdelse

Det er ikke spørgers opfattelse, at tilbageholdelsesbetingelserne kan anses for at have en suspensiv virkning på retserhvervelsen af aktierne under awarden. Årsagen hertil er, at medarbejderen på dette tidspunkt må anses for værende aktionær og at beskatningen således indtræder uanset det faktum, at medarbejderen ikke faktisk kan likvidere aflønningen og således betale skatten med disse midler. For aktier, der er underlagt krav om tilbageholdelse, er der fortsat i risiko for, at de bliver krævet tilbage, hvis ikke en række forhold iagttages. Det ændrer dog ikke på vores holdning om, at disse er retserhvervet og således skattepligtige i samme år.

Afslutningsvist bemærkes det, at flere at de gennemgåede betingelser og klausuler ikke ophører ved levering og således også gælder for aktier, der er underlagt krav om tilbageholdelse. Af samme grunde som umiddelbart ovenfor, er det dog ikke Spørgers opfattelse, at retserhvervelsen kan udskydes til efter den faktiske levering af aktierne.

Spørgers opfattelse

Det er Spørgers opfattelse, at følgende betingelser må anses for suspensive for retserhvervelsen og således udskyde denne indtil levering:

1. Selskabets kapital (forholdet mellem egenkapital og offentliggjorte reserver og rent risikobaserede investeringer) ændres til under en vis økonomisk grænse.
2. En national enhed eller en uafhængig international organisation anbefaler, at selskabet erklæres i - eller i fare for - insolvens.
3. Risk Event.
4. Selskabet realiserer et årligt underskud før skat.

Det er tillige spørgers opfattelse, at følgende klausuler må anses for suspensive for retserhvervelsen og således udskyde denne indtil levering:

1. Forbud mod at optage arbejde i en virksomhed med aktivitet af samme type som H1.

Vi mener derfor, at spørgsmål 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 skal besvares med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 1, efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres.

Begrundelse

Det forudsættes, at modtageren af aktierne fra omhandlede RSU Award er fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes, at RSUer eller Restricted Stock Units er betingede aktier, idet medarbejderen har fået tilsagn om modtagelse af aktier i selskabet på et senere tidspunkt, hvis bestemte betingelser opfyldes.

Beskatningsgrundlaget for omhandlede RSUer er aktiernes markedsværdi på retserhvervelses-tidspunktet med fradrag af eventuel egenbetaling. Det er på retserhvervelsestidspunktet, at der sker beskatning. De betingede aktier bliver beskattet som personlig indkomst. Se statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet. Når der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen dog for udskudt. Suspensive betingelser er betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført. De suspensive betingelser medfører normalt, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt.

De omhandlede RSUer leveres til medarbejderen efter vesting på en fastsat dato. Vesting forstås som det tidspunkt, hvor betingelsen om fortsat ansættelse ophører. I perioden mellem vesting og levering er der en række yderligere betingelser, der skal opfyldes før levering, faktisk vil finde sted. Nogle betingelser knytter sig til selskabet andre betingelser knytter sig til medarbejderen. Hvis ikke disse betingelser opfyldes bortfalder RSU’erne. Leveringen af aktierne sker med en periode, hvor der er krav om tilbageholdelse for medarbejderen. Det betyder, at medarbejderen bl.a. ikke må sælge eller på anden måde overføre aktierne i denne periode. For så vidt angår de krav, der stilles til medarbejderen, for at undgå tilbagelevering, henvises der til repræsentantens beskrivelse ovenfor.

Det følger af retspraksis, at betingelser, som den ansatte selv har kontrol over normalt, ikke udskyder det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det vurderes i sådanne tilfælde, at der ikke er nogen reel usikkerhed om aftalens gennemførelse, når medarbejderen selv er herre over, om betingelserne/omstændighederne skal indtræde. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej er, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen bliver opfyldt.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at RSUernes betingelser, der er knyttet til medarbejderen, ikke udskyder retserhvervelsestidspunktet. Der er tale om betingelserne om:

• Medarbejderen iagttager ikke visse risici i løbet af finansåret for tildelingen.
• Medarbejderens efterfølgende ansættelse i en virksomhed med aktivitet af samme type som H1.
• Medarbejderen gebærder sig på en måde, der medfører at medarbejderen dømmes ved en straffedomstol eller på anden måde handler udenfor virksomhedens retningslinjer.
• Medarbejderen dokumenterer ikke i tide, at medarbejderen har iagttaget sine forpligtelser i henhold til awardaftalen eller den underlæggende tildelingsaftale.

Ud fra det oplyste lægges det til grund, at disse betingelser er knyttet til medarbejderen. Det skyldes, at der er tale om betingelser som medarbejderen har kontrol over, dvs. medarbejderen er selv herre over, om betingelserne bliver opfyldt eller ikke bliver opfyldt. Der henvises til repræsentantens beskrivelse af betingelserne ovenfor.

Det følger videre af retspraksis, at når der foreligger objektive betingelser om nærmere fastsatte økonomiske mål eller krav for virksomheden, så vil det som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Der vil nemlig være en reel usikkerhed om opfyldelsen af de objektive økonomiske mål og krav, som medarbejderen ikke ensidigt har kontrol over og selv kan sikre opnås.

For de omhandlede RSUer er der i perioden mellem vesting og levering en række yderligere objektive betingelser, som selskabet skal opfylde før levering, faktisk vil finde sted. Der er tale om disse betingelser:

• Selskabets kapital (forholdet mellem egenkapital og offentliggjorte reserver og rent risikobaserede investeringer) ændres til under en vis økonomisk grænse.
• En national enhed eller en uafhængig international organisation anbefaler, at selskabet erklæres i - eller i fare for - insolvens.
• Et såkaldt Risk Event indtræder.
• Selskabet realiserer et årligt underskud før skat.

Hvis blot én af disse betingelser ikke opfyldes ved levering bortfalder RSU’erne. Nedenfor gennemgås betingelsen om "Risk Event". Denne betingelse gælder for alle syv RSU Awards.

RSUerne bortfalder, hvis der indtræder "Risk Event". "Risk Event" er en situation, hvor selskabet mister 5 % eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed, som fastlagt i overensstemmelse med den overordnede rapporteringspolitik for operationelle risici. Der er tale om en objektiv økonomisk betingelse, udenfor medarbejderens kontrol, som skal være opfyldt for, at der kan ske levering af aktierne. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen er suspensiv og dermed udskyder retserhvervelsen til leveringstidspunktet. Der kan henvises til SKM2010.479.SR og SKM2011.172.SR.

SKM2010.479.SR handlede om en bonusordning, hvor en del af den optjente bonus blev opsparet, og hvor udbetaling var betinget af opfyldelse af en række objektive betingelser om økonomiske mål og resultatkrav over en årrække medførte udskydelse af retserhvervelsen af den del af bonussen, der blev opsparet, indtil udbetaling fandt sted.

SKM2011.172.SR vedrørte en udskudt bonus i form af en syntetisk obligation, der først blev retserhvervet ved udløbet af den årlige udskydelsesperiode, da der var en reel usikkerhed om den syntetiske obligation blev konverteret til en rigtig obligation. De syntetiske obligationer var en foreløbig beregnet bonus, der blev udskudt over 3 til 4 år. Antallet af syntetiske obligationer, der efter endt udskydelsesperiode konverteredes til obligationer, blev bestemt af forretningsafkastet for koncernen over udskydelsesperioden.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at både SKM2010.479.SR og SKM2011.172.SR omhandler objektive betingelser om nærmere fastsatte økonomiske krav (hhv. økonomiske mål, resultatkrav og krav om forrentningsafkast) for virksomheden, der medførte, at retserhvervelsen blev udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne blev opfyldt. Tilsvarende indeholder RSUerne en objektiv økonomiske betingelse om, at RSUerne bortfalder, hvis der indtræder "Risk Event", hvorved selskabet mister 5 % eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen om "Risk Event" medfører, at retserhvervelsestidspunktet udskydes til leveringstidspunktet, da betingelsen først kan blive opfyldt ved levering.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at tilbageholdelsesbetingelserne, der gælder efter der er sket levering af aktierne, ikke er suspensive betingelser. Tilbageholdelsesbetingelserne udskyder derfor ikke retserhvervelsestidspunktet til et senere tidspunkt end leveringen. Der er herved henset til, at tilbageholdelsesbetingelserne vedrører begrænsninger i medarbejderens adfærd, hvorved betingelserne er under medarbejderens kontrol. Der er bl.a. tale om betingelser om, at medarbejderen ikke må sælge eller på anden måde overføre aktierne. Der er videre henset til, at modtageren på dette tidspunkt ejer af aktierne.

Allerede fordi Risk Event betingelsen udskyder retserhvervelsen til leveringstidspunktet, indstilles det, at der svares ja til spørgsmål 1. Af samme grund vil de andre objektive betingelser, som selskabet skal opfylde før levering, faktisk vil finde sted, ikke blive gennemgået nærmere.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 2 efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres.

Begrundelse

Det RSU program, som der spørges til i spørgsmål 2, indeholder på samme måde som RSU programmet i spørgsmål 1, en betingelse om, at RSUerne bortfalder hvis der indtræder Risk Event. Retserhvervelsen udskydes dermed til det tidspunkt, hvor aktierne leveres. Se begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 3 efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres.

Begrundelse

Det RSU program, som der spørges til i spørgsmål 3, indeholder på samme måde som RSU programmet i spørgsmål 1, en betingelse om, at RSUerne bortfalder hvis der indtræder Risk Event. Retserhvervelsen udskydes dermed til det tidspunkt, hvor aktierne leveres. Se begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 4 efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres.

Begrundelse

Det RSU program, som der spørges til i spørgsmål 4, indeholder på samme måde som RSU programmet i spørgsmål 1, en betingelse om, at RSUerne bortfalder hvis der indtræder Risk Event. Retserhvervelsen udskydes dermed til det tidspunkt, hvor aktierne leveres. Se begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 5 efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres.

Begrundelse

Det RSU program, som der spørges til i spørgsmål 5, indeholder på samme måde som RSU programmet i spørgsmål 1, en betingelse om, at RSUerne bortfalder hvis der indtræder Risk Event. Retserhvervelsen udskydes dermed til det tidspunkt, hvor aktierne leveres. Se begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 6 efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres.

Begrundelse

Det RSU program, som der spørges til i spørgsmål 6, indeholder på samme måde som RSU programmet i spørgsmål 1, en betingelse om, at RSUerne bortfalder hvis der indtræder Risk Event. Retserhvervelsen udskydes dermed til det tidspunkt, hvor aktierne leveres. Se begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at medarbejderen skattemæssigt anses for at have retserhvervet alle aktier fra AWARD 7 efter ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4, på det tidspunkt, hvor disse leveres.

Begrundelse

Det RSU program, som der spørges til i spørgsmål 7, indeholder på samme måde som RSU programmet i spørgsmål 1, en betingelse om, at RSUerne bortfalder hvis der indtræder Risk Event. Retserhvervelsen udskydes dermed til det tidspunkt, hvor aktierne leveres. Se begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at svar på ovenstående spørgsmål vil være anvendelige på kommende awards med identisk formulerede betingelser for levering af aktier.

Begrundelse

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 24 kan Skatterådet afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. Det fremgår af lovbemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 24, at afvisningsmuligheden kan anvendes vedrørende spørgsmål om påtænkte dispositioner, hvor spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

Der kan henvises til SKM2011.641.LSR, hvor Landsskatteretten afviste at give bindende svar, selv om Skatterådet i 1. instans havde besvaret spørgsmålet. Afvisningen blev bl.a. begrundet med, at spørgsmålet hverken var præcist eller fyldestgørende stillet. Bl.a. var der alene fastsat et omtrentligt tidspunkt for dispositionen, og der var ikke fremlagt kontraktudkast. Der var således ikke tale om, at der var stillet spørgsmål om en konkret påtænkt disposition. Tilsvarende i SKM2014.715.LSR og afvisning af Skatterådet i SKM2015.590.SR og SKM2016.23.SR.

På baggrund af lovbemærkningerne og retspraksis er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 8 må anses for et spørgsmål af teoretisk karakter, idet spørgsmålet ikke vedrører en konkret situation og derfor ikke er præcist eller fyldestgørende beskrevet. Der er således ikke fremlagt konkrete faktiske oplysninger. Det er på den baggrund styrelsens opfattelse, at spørgsmål 8 skal afvises.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16

§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

(…)

Praksis

Den juridiske Vejledning

(…)

C.A.5.17.1 Tildeling af aktier omfattet af LL § 16

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af medarbejderaktier, der ikke er omfattet af LL § 7 P, og derfor er omfattet af LL § 16.

Afsnittet indeholder:

• Medarbejderen lønbeskattes på retserhvervelsestidspunktet
• Værdiansættelse af aktierne
• Medarbejderens aktieavanceopgørelse
• Overdragelse af ret til aktier til medarbejderens holdingselskab
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.B.2.2.2 om de generelle regler for beskatning ved afståelse af medarbejderaktier.

Medarbejderen lønbeskattes på retserhvervelsestidspunktet

Hvis en medarbejder som led i et ansættelsesforhold modtager medarbejderaktier, skal medarbejderen beskattes af den værdi, aktierne har. Beskatningsgrundlaget udgør aktierne markedsværdi på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af eventuel egenbetaling. Se SL § 4 og LL § 16.

En eventuel egenbetaling skal ske med beskattede midler.

Udgangspunktet er, at medarbejdere, der aflønnes med medarbejderaktier, skal medregne værdien til den personlige indkomst.  Der skal beregnes og betales AM-bidrag af værdien af aktierne. Se AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Bemærk

Et allerede optjent pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til aktier er A-indkomst. Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af aktiernes værdi. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Medarbejderen erhverver ret til aktierne, når

• der er indgået en bindende aftale, eller når
• eventuelle suspensive betingelser knyttet til tildelingen af aktier er opfyldt.

Retserhvervelsen til aktier er udskudt, når tildelingen af aktier er betinget af, at visse performance krav opfyldes, samt at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i en vis periode. Se SKM2013.154.SR.

Tilsvarende gælder, når den endelige tildeling af aktier er betinget af, at medarbejderen ikke opsiger sin stilling, samt at det endelige antal af tildelte aktier beror på en risikovurdering. Se SKM2016.566.SR.

Retserhvervelsen af Stock Awards (betinget aktietilsagn), der vester løbende over en femårig periode med 1/5 årligt, var udskudt til de årlige vestingtidspunkter. Tildelingen af Stock Awards var indrettet efter aktieoptionslovens regler, og der var krav om, at medarbejderne skulle være i uopsagt stilling, i live og arbejdsdygtig på vestingtidspunktet for at modtage aktier. Se SKM2013.37.SR.

Tilsvarende vilkår for aktietildelingen var der også i SKM2013.902.SR.

Restricted Stock Units, som er sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnår medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat er ansat i selskabet samt at selskabet ikke er gået konkurs. Se SKM2013.885.SR.

Restricted Stock Units med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt sker overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen, betinget af fortsat ansættelse i selskabet, beskattes på de respektive modningstidspunkter. Medarbejdere som udstationeres til Danmark i modningsperioden beskattes tillige af Restricted Stock Units på de respektive modningstidspunkter. Se SKM2014.870.SR.

Værdien af bonusaktier beskattes på det tidspunkt, hvor de tildeles, når tildelingen er betinget af, medarbejderen fortsat er ansat i Selskabet og fortsat ejer de købte investeringsaktier. Som følge af at investeringsaktierne erhverves på forskellige tidspunkter i løbet af året, er vestingperioden på mellem 2 år og 1 måned (for beløb opsparet i juni og september) og op til 2 år og 4 måneder (for beløb opsparet i januar og oktober). Se SKM2014.485.SR.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.7.4 om retserhvervelsestidspunktet.

Hvis medarbejderen og arbejdsgiverselskabet har aftalt, at aktierne skal beskattes efter reglerne i LL § 7 P, så bliver medarbejderen ikke lønbeskattet. Det samme gør sig gældende for så vidt angår LL § 7 A eller LL § 7 H, som dog ophævet ved lov nr. 1382 af 28. oktober 2011. Se om de særlige overgangsregler i afsnit C.A.5.17.8.9 (LL § 7 A) og C.A.5.17.7.9 (LL § 7 H).

(…)

C.A.5.17.7.4 Retserhvervelsestidspunktet

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om retserhvervelsestidspunktet.

Afsnittet indeholder:

• Begreberne retserhvervelsestidspunkt og tildelingstidspunkt
• Betingelser af suspensiv karakter
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Begreberne retserhvervelsestidspunkt og tildelingstidspunkt

Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet.

Hvis der til tildelingen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Betingelser af suspensiv karakter

Hvis der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes.

Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Hvis der til aftalen er knyttet betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, så er det generelt sådan, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, vil ifølge praksis ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er altså, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt.

Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt.

I det følgende gennemgås fire af de mest almindelige betingelser, der findes i aktielønsaftaler, hvor skatteforvaltningen giver sin vurdering af, om de forskellige betingelser udskyder retserhvervelsen, indtil betingelsen er opfyldt eller ej:

1. Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af, at økonomiske mål bliver nået
2. Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af, at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet
3. Tildeling af aktier er betinget af fortsat ansættelse
4. Tildeling af aktier er udelukkende betinget af, at den ansatte ikke selv siger op.

Ad a) Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af at økonomiske mål bliver nået

Når der er knyttet en betingelse til udnyttelsen af købe- og tegningsretter om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, så vil det som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Det fremgår af to sager, der dog omhandler kontant bonus og bonus af syntetiske obligationer, at retserhvervelsestidspunktet kan udskydes, hvis størrelsen af en bonus bliver fastlagt på baggrund af nogle objektive kriterier, der er fastlagt på forhånd. Et af vurderingsmomenterne var netop, at bonussen var betinget af, at virksomhedens fremtidige økonomiske resultatkrav blev nået. Se SKM2010.479.SR.og SKM2011.172.SR.

Ad b) Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet

Hvis aktielønsaftalen indeholder en betingelse om, at købe- eller tegningsretten kun kan udnyttes, hvis den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet, kan dette tale for, at betingelsen skal tillægges suspensiv virkning.

Der forekommer aktielønsaftaler, der ikke udtrykkeligt regulerer retsstillingen i tilfælde af den ansattes død. Hvis den ansattes død medfører, at tildelte uudnyttede købe- eller tegningsretter bortfalder, og at boet ikke vil få tildelt yderligere retter, vil skatteforvaltningen lægge til grund, at det er en betingelse for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne, at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet. Også i sådanne situationer vil den skatteretlige retserhvervelse som udgangspunkt blive udskudt, indtil betingelsen er opfyldt. Se SKM2009.749.SKAT.

Ad c) Tildeling af aktier er betinget af fortsat ansættelse

Der er usikkerhed om retserhvervelsestidspunktet i aktielønsordninger, hvor den eneste betingelse, der er knyttet til købe- eller tegningsretterne, er fortsat ansættelse, og hvor aktielønsaftalen er udformet i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler.

Efter aktieoptionsloven bortfalder den ansattes ret til at udnytte tildelte købe- og tegningsretter, hvis den ansatte selv siger op. Hvis det er arbejdsgiveren, der opsiger ansættelsesforholdet forud for udnyttelsen af tildelte købe- og tegningsretter, bevarer den ansatte retten til at udnytte disse, medmindre opsigelsen skyldes den ansattes misligholdelse, eller hvis den ansatte er blevet berettiget bortvist.

I en sag om retserhvervelse af køberetter til aktier, udtalte Ligningsrådet, at kravet om, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet ikke udskyder retserhvervelsen. Begrundelsen er, at det fremgår af den præceptive bestemmelse i Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold § 5, 1. pkt., at den ansatte fortsat bevarer retten til at udnytte tildelte køberetter, som om den ansatte fortsat var ansat, hvis ansættelsesforholdet er ophørt på grund af arbejdsgiverens opsigelse inden udnyttelsestidspunktet og uden, at opsigelsen skyldes misligholdelse af ansættelsesforholdet fra den ansattes side. Se SKM2005.143.LR.

For så vidt angår aktielønsordninger vedrørende tildeling af aktier, er der i praksis lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv. Hvis betingelsen for tildeling af aktier er, at den ansatte skal være ansat på tildelingstidspunktet, så vil det i takt med en længere tildelingsperiode i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet på tildelingstidspunktet. I den forbindelse kan der henvises til en Skatterådssag, hvori der blev lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv. Det fremgår af SKM2007.786.SR, at den ansatte skulle have ejet de såkaldte contribution shares i tre år, før der var opnået ret til matching shares. Det fremgik af SKATs indstilling i afgørelsen, at tre år er en relativ lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for ganske usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet. I relation til bortfald af retten til matching shares ved den ansattes opsigelse af ansættelsesforholdet fremgik følgende af SKATs indstilling:

"... om end det for en umiddelbar betragtning er under den ansattes kontrol, bidrager det til usikkerhed om aftalens endelige gennemførelse. Således kan en række forhold, der ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse er kendte, medvirke til at den ansatte vælger at opsige sin stilling (f.eks. at ægtefællen får nyt arbejde og at familien derfor flytter). Se SKM2007.786.SR.

Det følger af Skatterådets seneste praksis, at den ansattes frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden.

I andre sager har skatteforvaltningen også henvist til Skatterådets praksis vedrørende retserhvervelsetidspunktet i relation til tildeling af såkaldte restricted stock units mv. (aktietilsagn og betingede aktietildelinger), hvor retserhvervelsen typisk er udskudt til det tidspunkt, hvor den ansatte faktuelt modtager aktier.

Se SKM2007.642.SR og SKM2007.697.SR. Selvom disse afgørelser vedrører tildeling af aktier, er det Skatteministeriets opfattelse, at denne praksis også skal anvendes for købe- og tegningsretter. Det vil sige, at det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne i stigende grad vil være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet. Betingelsen om, at den ansatte fortsat skal være ansat får derfor ved lange løbetider karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset, jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes. Se SKM2009.749.SKAT.

I sagen SKM2011.780.SR var en aftale om tegningsretter betinget af uopsagt stilling ved medarbejderens opnåelse af en bestemt alder eller af børsnotering, salg mv. af selskabet. Tegningsretterne ville tidligst kunne udnyttes i 2025.Spørgsmålet var, om tegningsretterne var retserhvervet ved aftalens indgåelse i 2007, eller om betingelserne udskød retserhvervelsestidspunktet til et senere tidspunkt. I den konkrete sag var det bl.a. af betydning for, om den nu ophævede 15 pct.-regel kunne finde anvendelse.var gældende. Skatterådet fandt, at aftalen var omfattet af styresignal SKM2009.749.SKAT, og at tegningsretterne i overensstemmelse med principperne heri var retserhvervet allerede ved tildelingen i 2007.

Det fremgår af Skatterådets praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum tre års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskyder retserhvervelsestidspunktet. Se SKM2009.824.SR, SKM2009.793.SR, SKM2009.795.SR og SKM2010.205.SR.

I en anden sag nåede Skatterådet frem til, at da der var tale om ét samlet aftalegrundlag, skulle der foretages en samlet vurdering af retserhvervelsestidspunktet for samtlige tildelte optioner. Der skulle derfor ikke skelnes mellem optioner, der vester/modnes, inden der er forløbet tre år fra aftaletidspunktet, og optioner der vester, når der er forløbet tre år eller mere efter aftaletidspunktet. Det blev derfor lagt til grund, at aftalens fulde gennemførelse først sker, når der er forløbet mere end tre år fra aftaletidspunktet. Herefter blev retserhvervelsestidspunktet anset for udskudt til vestingtidspunktet for samtlige optioner. Se SKM2010.542.SR.

Aktieoptioner tildeles løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses at ske løbende med 1/36 pr. måned. Se SKM2013.224.SR.

Ad d) Tildeling af aktier er udelukkende betinget af at den ansatte ikke selv siger op

Den praksis, der er gældende om en betingelse om fortsat ansættelse, er også gældende i de situationer, hvor tildelingen er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op.

Den praksis, der vedrører retserhvervelsestidspunktet for tildeling af aktier, hvor der bliver lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv, i tilfælde hvor tildeling af aktier alene er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op, skal også anvendes for så vidt angår købe- og tegningsretter til aktier.

I takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretter vil det i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet.

Hvis betingelsen for udnyttelse er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil betingelsen for udnyttelse ved lange løbetider få karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset, jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes.

I det tilfælde, hvor den ansatte mister tildelte køberetter, hvis den pågældende siger op, er det afgørende, om retserhvervelsen herved udskydes. Der skal altid foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Ifølge praksis vil betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er derfor, om der må formodes at være en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt.

Ved vurderingen lægges der i praksis vægt på det tidsmæssige perspektiv. Hvis betingelsen for udnyttelsen derfor er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af køberetten i stigende grad være usikkert, om den pågældende er ansat. Tre år eller mere vil være en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet om tre år. Ud fra den praksis, der foreligger, må retserhvervelsen i denne situation med andre ord formentlig formodes at være udskudt. Se styresignalet SKM2009.749.SKAT.

I SKM2013.224.SR tildeles aktieoptioner løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses at ske løbende med 1/36 pr. måned.

SKAT begrunder indstillingen til Skatterådet med følgende:

"Henset til Skatterådets udvikling i praksis kan der ikke siges at eksistere en såkaldt "3 års regel", som tilsiger, at alene ordninger med krav om fortsat ansættelse af en længde på fulde tre år eller mere, medfører udskudt retserhvervelse til ansættelsesbetingelsen kan konstateres opfyldt. Også kortere perioder kan begrunde en reel usikkerhed om hvorvidt aftalen bliver gennemført.

SKAT henviser til SKM2013.154.SR Efter opfyldelse af performancemål går der yderligere 1 år og 10 måneder før de første 50% af aktierne tildeles. For så vidt angår de resterende 50%  går der 3 år og 10 måneder fra opfyldelse af performancemålene til aktierne tildeles. Det er en betingelse for aktietildelingerne, at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i perioden. Skatterådet bekræfter, at retserhvervelsen af aktierne er udskudt til det kan konstateres, at ansættelsesbetingelsen er opfyldt.

SKAT lægger vægt på, en medarbejders frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Ansættelsesbetingelsen medfører, at der hersker reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses derfor at ske løbende med 1/36 pr. måned." 

Se i øvrigt SKM2009.749.SKAT afsnit 2 vedrørende ændring af aktielønsaftalen som følge af ophævelsen af 15 pct. reglen.

I SKM2009.795.SR anerkendte Skatterådet, at vilkårene i en tegningsretsaftale vedrørende en direktør blev ændret, således at vilkårene blev udformet i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler. Konsekvensen i den pågældende sag var, at retserhvervelsen blev anset for indtrådt på tildelingstidspunktet. Bemærk at når der er tale om direktører, er de som udgangspunkt ikke omfattet af aktieoptionsloven, men det kan dog aftales, at de samme regler anvendes.

(…)

Praksis fra Skatterådet

SKM2010.479.SR

En bonusordning, hvor en del af den optjente bonus blev opsparet, og hvor udbetaling var betinget af opfyldelse af en række objektive betingelser om økonomiske mål og resultatkrav over en årrække  medførte udskydelse af retserhvervelsen af den del af bonussen, der blev opsparet, indtil udbetaling fandt sted. Skatterådet bekræftede ligeledes, at omlægning af en allerede eksisterende bonusordning for 2009 kunne overgå til den nye model med udskydelse af beskatning til udbetalingstidspunktet, da bonus optjent i 2009 ikke ansås for retserhvervet før meddelelse om ændrede udbetalingsvilkår.

SKM2011.172.SR

En udskudt bonus i form af en syntetisk obligation blev først retserhvervet ved udløbet af den årlige udskydelsesperiode, da der var en reel usikkerhed om den syntetiske obligation blev konverteret til en rigtig obligation. De syntetiske obligationer var en foreløbig beregnet bonus, der blev udskudt over 3 til 4 år.  Antallet af syntetiske obligationer, der efter endt udskydelsesperiode konverteredes til obligationer, blev bestemt af forretningsafkastet for koncernen over udskydelsesperioden. Yderligere bekræftede Skatterådet, at markedsværdien af obligationen på tildelingstidspunktet anses for et naturaliegode, der ikke var omfattet af bidragspligten i arbejdsmarkedsbidragsloven.

SKM2013.37.SR

Retserhvervelsen af Stock Awards (betinget aktietilsagn), der vestede løbende over en femårig periode med 1/5 årligt, var udskudt til de årlige vestingtidspunkter. I sagen var det oplyst, at tildelingen af Stock Awards var indrettet efter aktieoptionslovens regler, og at der var krav om, at medarbejderne skulle være i uopsagt stilling, i live og arbejdsdygtig på vestingtidspunktet. Skatterådet fandt efter en samlet vurdering, at retserhvervelsen var udskudt til de årlige vestingtidspunkter.

SKM2013.154.SR

Retserhvervelsen til aktier var udskudt, når tildelingen af aktier var betinget af, at visse performance krav opfyldtes, samt at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling i en vis periode. Skatterådet bekræftede, at medarbejderne i den påtænkte Restricted Performance Share ordning beskattes af 50% af Restricted Performance Shares i februar 2016, og 50% af Restricted Performance Shares i februar 2018. Medarbejderne blev orienteret om, at de deltog i programmet vedrørende Restricted Performance Shares i april 2013. Retten til Restricted Performance Shares afhang af opfyldelse af bestemte performance krav i 2013. I forlængelse af offentliggørelsen af årsrapporten for 2013 i marts/april 2014, evalueres den samlede performance, og det endelig antal Restricted Performance Shares kommunikeres til medarbejderne. Den endelige tildeling af aktier med henholdsvis 50% i februar 2016 og 50% i februar 2018 var betinget af, at medarbejderne ikke opsiger deres stilling i tiden mellem tildeling af Restricted Performance Shares og aktietildelingstidspunkterne i februar 2016 og februar 2018.

SKM2013.885.SR

Restricted Stock Units, som var sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattedes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnåede medarbejderen endelig ret til aktierne, forudsat at medarbejderen fortsat var ansat i selskabet samt at selskabet ikke var gået konkurs.

SKM2014.870.SR

Restricted Stock Units med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt skete overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen, var betinget af fortsat ansættelse i selskabet. Beskatningstidspunktet var de respektive modningstidspunkter. Herudover bekræftede Skatterådet, at medarbejdere som udstationeredes til Danmark i modningsperioden tillige beskattes af RSUs på de respektive modningstidspunkter.

SKM2016.566.SR

Sagen angik det forhold, at den endelige tildeling af aktier var betinget af, at medarbejderen ikke opsagde sin stilling, og at det endelige antal af tildelte aktier beroede på en risikovurdering.

Skatterådet bekræftede, at medarbejdere, der deltog i Share Deferral Programme og modtog et individuelt antal Conditional Share Rights ("CSRs"), som gav ret til at modtage aktier under visse betingelser, skulle beskattes af aktiernes værdi ved udløb af de respektive vesting perioder på henholdsvis 3 og 5 år. I de første 3 år efter tildeling af CSRs var det et krav for deltagelse, at medarbejderen fortsat var ansat i Selskabet. Hvis ansættelsen ophørte i løbet af denne periode, bortfaldt tildelingen. Efter udløb af henholdsvis den 3-årige og den 5-årige vesting periode blev der foretaget en risiko regulering, som kunne reducere antallet af tildelte CSR til 0. Reguleringen baseres på, om tildelingen var rimelig i forhold til bl.a. selskabets finansielle resultater og position, forholdene på aktiemarkedet, medarbejderens forhold, og andre omstændigheder så som ændringer i regnskabsmæssige principper.

Medarbejdere, der deltog i Share Matching Programme, skulle beskattes af værdien af Matching Shares ved udløb af Perfomance Period på 3 år og 3 måneder. Efter Share Matching Programme omregnedes en procentdel af den for det forudgående år opgjorte bonus til et antal Deferral Rights (DRs). Alternativt indskød medarbejderen et antal egne aktier ("Contribution Shares" eller "CSer"). DRer/CSer gav medarbejderen ret til at modtage et antal Matching Shares ved målopfyldelse efter 3 år og 3 måneder (Performance Period).

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 7

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 8

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 24

§ 24. En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Praksis

Den juridiske Vejledning

(…)

A.A.3.9.2 Afvisning som følge af spørgsmål af teoretisk karakter

Det fremgår af lovbemærkningerne til SFL § 24, at afvisningsmuligheden kan anvendes vedrørende spørgsmål om påtænkte dispositioner, hvor spørgsmålet er af mere teoretisk karakter, fx hvis beskrivelsen af dispositionen ikke er tilstrækkelig præcis eller fyldestgørende.

Eksempel (spørgsmål, der hverken kunne besvares med ja eller nej)

Skatterådet afviste at besvare følgende spørgsmål: Hvis spørgsmål 1, 2 og/eller 3 besvares benægtende bedes oplyst, hvordan beskatningen skal ske. Det fremgår af afgørelsen, at en anmodning kan afvises i de tilfælde, hvor det stillede spørgsmål hverken kan besvares med ja eller nej. Det bemærkes, at spørgsmålet indebærer, at spørger ønsker en besvarelse, der kan sidestilles med generel rådgivning. Se spørgsmål 4 i SKM2013.740.SR

Eksempel (spørgsmål om, hvordan et lån skattemæssigt skulle kvalificeres - kunne ikke besvares med ja eller nej)

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål, hvor spørger bad SKAT oplyse, hvordan et lån skattemæssigt skulle kvalificeres. Spørgsmål skulle vedrøre en konkret disposition og være formuleret således, at der så vidt muligt kunne svares ja eller nej. Se SKM2016.322.SR og A.A.3.6. Se også spørgsmål 5 i SKM2018.378.SR.

Eksempel (indregistrering af køretøjer)

Spørger stillede spørgsmålet: "Hvis der svares nej til spørgsmål 1A, 1B og 1C, er der da andre særlige regler, eksempelvis om registrering, dokumentation eller andet, som skal iagttages?"

Det var SKATs opfattelse, at dette spørgsmål havde den samme karakter som spørgsmålet i SKM2011.641.LSR, idet spørgsmålet var formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter og derfor antog karakter af rådgivning.

Skatterådet tilsluttede sig SKATs indstilling og afviste spørgsmålet, idet det ansås for af teoretisk karakter. Se SKM2016.231.SR.

Eksempel (momsgodtgørelse)

Anmodning om bindende svar afvist efter SFL § 24, da spørger allerede havde søgt om momsgodtgørelse. Skatterådet anser derfor spørgsmålet for at være af mere teoretisk karakter. Se SKM2016.122.SR.

Eksempel (spørgsmål om kommende købers anskaffelsessum var af teoretisk karakter)

Spørgsmål om en kommende købers anskaffelsessum var formuleret sådan, at det alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter, ligesom spørgsmålet hverken var præcist eller fyldestgørende stillet. Bl.a. var der alene fastsat et omtrentligt tidspunkt for dispositionen, og der var ikke fremlagt kontraktudkast. Der var således ikke tale om, at der var stillet spørgsmål om en konkret påtænkt disposition. Se SKM2011.641.LSR, hvor Landsskatteretten afviste, selv om Skatterådet i 1. instans havde besvaret spørgsmålet. Tilsvarende i SKM2014.715.LSR og afvisning af Skatterådet i SKM2015.590.SR og SKM2016.23.SR.

Eksempel (ikke tale om en konkret påtænkt disposition)

Anmodning om bindende svar blev afvist efter SFL § 24. Sagen omhandlede den skattemæssige virkning af udtagning af et areal til private formål med henblik på privat anvendelse. Det var ikke oplyst, hvad arealet blev påtænkt anvendt til, idet det endnu var under overvejelse af spørger. Skatterådet fandt, at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Se SKM2017.387.SR 

Se også SKM2019.370.SR, hvor Skatterådet afviste at besvare en lang række spørgsmål omkring beskatningen af hjælp til forårsrengøring, udlån af boremaskine, cykel mv. Dette blev begrundet med, at der ikke var tale om besvarelse af spørgsmål, der knyttede sig til konkrete påtænkte dispositioner, men  om spørgsmål, der alene ville kunne besvares med en egentligt teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter og hvor en besvarelse ville være at sidestille med rådgivning.

Eksempel (et bindende svar ville være af hypotetisk karakter)

Spørgsmål 4 i en anmodning om bindende svar angik, hvorvidt en erstatning for afståelse af en ejendom ved en totalekspropriation i forbindelse med motorvejsbyggeri i sin helhed var momspligtig.

Det blev ved besvarelsen lagt til grund, at spørgsmålet vedrørte levering ved ekspropriation af hele spørgers ejendom, herunder stuehus og øvrige bygninger, idet det blev forudsat, at bygningerne ikke skulle leveres med henblik på nedrivning. Det var oplyst, at anlægsmyndigheden efterfølgende ville søge at få solgt bygningsparcellen med bygninger samt de jordarealer, der ikke skulle anvendes til motorvejen.

På det foreliggende grundlag, hvor ekspropriationen var en påtænkt disposition, fandt Skatterådet, at faktum ikke var tilstrækkeligt klart beskrevet til, at der kunne gives et bindende svar. Det var således Skatterådets opfattelse, at den situation, hvor hele ejendommen skulle eksproprieres med henblik på ekspropriationsmyndighedens videresalg af stuehus, øvrige bygninger og bygningsparcel, ikke umiddelbart syntes forenelig med hverken det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip eller principperne i vejlovens § 104, stk. 1-3. Skatterådet fandt på det foreliggende grundlag, at et svar på en sådan påtænkt disposition ville være af hypotetisk karakter, jf. SFL § 24, stk. 2. Spørgsmålet blev derfor afvist. Se SKM2019.106.SR.

(…)