Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at udbytteudlodninger fra D1 og D2, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse?
2. Kan det bekræftes, at gældsbrevet (Gældsbrev 1), der udloddes fra D3 til H1, og herfra bliver tilført til D1 som et skattefrit koncerntilskud, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse?
3. Kan det bekræftes, at gældsbrevet (Gældsbrev 2), der udloddes fra D3 til H1, og herfra bliver tilført til D1 som et skattefrit koncerntilskud, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse?
4. Kan det bekræftes, at gældsbrevet (Gældsbrev 3), der udloddes fra D3 til H1, og herfra bliver tilført til D2 som et skattefrit koncerntilskud, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse?
5. Kan det bekræftes, at renter fra D1 og D2 eller underliggende danske ejendomsdatterselskaber vedrørende lån fra H3/H4, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Fonden er en alternativ investeringsfond (AIF) hjemmehørende i X-land.

Fonden ejer H3, H4, og indirekte H2. H2 ejer 75% af aktiekapitalen i H1, mens det danske selskab, G1, ejer de resterende 25%. Fonden og G1 har etableret et joint venture med det formål at [udeladt].

H1 ejer de to danske selskaber, D1 og D2, via det danske kommanditselskab K/S1.

I 20xx blev der foretaget en omstrukturering i koncernen, hvor ejerskabet til en række danske porteføljeselskaber blev flyttet fra D3 til D1 hhv. det nystiftede selskab, D2.

Koncernstrukturen er efter omstruktureringen (simplificeret) illustreret som følger (tom. ejer-niveau af Fonden):

Omstruktureringen (overdragelsen af ejerskabet af anparterne i de danske porteføljeselskaber fra D3 til D1 og D2) blev finansieret med gældsbreve, hvorved der mellem D3 som kreditor og hhv. D1 og D2 som debitor blev etableret låneforhold i form af i alt 3 gældsbreve.

Efter overdragelsen af anparterne og etableringen af Gældsbrev 1 blev gældsbrevet udloddet fra D3 til H1, og blev herfra tilført til D1 som et skattefrit koncerntilskud. Gældsbrevet ophørte herefter ved konfusion idet kreditor og debitor blev den samme.

Gældsbrev 2 blev udloddet fra D3 til H1, og blev herfra tilført til D1 som et skattefrit koncerntilskud til D1. Gældsbrevet ophørte herefter ved konfusion idet kreditor og debitor blev den samme.

Gældsbrev 3 blev tilsvarende udloddet fra D3 til H1, og blev herfra tilført til D2 som et skattefrit koncerntilskud til D1. Gældsbrevet ophørte herefter ved konfusion idet kreditor og debitor blev den samme.

Der er ikke pengestrømme i form af kontante udlodninger forbundet med omstruktureringerne. Omstruktureringen gennemføres af hensyn til optagelse af ekstern finansiering af investeringsprojekterne.

Nærmere om Fonden

Fonden er en alternativ investeringsfond som defineret i AIFM-Direktiv (2011/61/EU), og stiftet som et selskab i X-land af selskabstypen, der sammenlignet med danske selskabstyper, ligner mest et aktieselskab.

Fonden er skattemæssigt hjemmehørende i X-land og underlagt almindelig selskabsbeskatning i X-land. Fonden er således ikke underlagt særlige skatteregler i x-land.

Fondens daglige administration varetages af "Managementselskabet"). Managementselskabet er en autoriseret AIF-manager i X-land i henhold til AIFM-Direktiv (2011/61/EU).

Fonden har til formål at samle en bred kreds af uafhængige investorer med henblik på at investere i [udeladt] enten direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende enheder. Investorkredsen består af private og offentlige institutionelle investorer hjemmehørende i forskellige jurisdiktioner. [Størstedelen] af investorerne (målt på investeret kapital) er hjemmehørende i et land hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 

Fonden udøver ikke anden virksomhed end virksomhed relateret til investering.

Investorerne investerer i Fonden i form af lån mod udstedelse af "debentures", mens Fondens partnere og ledelsesmedlemmer investerer via aktier/egenkapital.

Administrationen af Fonden
Fondens ledelse og administration varetages af Managementselskabet, der har eksklusivt mandat og beslutningskompetence til at udføre drift og ledelsen af Fonden. Managementselskabet er hjemmehørende i X-land og alle medarbejdere er bosiddende i X-land. Derudover har Managementselskabet yderligere medarbejdere i datterselskaber og filialer i udlandet.

Managementselskabet udfører blandt andet Fondens porteføljepleje, risikostyring, formueforvaltning og kapitalberedskab.

Der følger af IA, at Investorerne ikke skal deltage i ledelsen og administrationen af Fondens virksomhed, at Investorerne ikke har nogen ret til at deltage i ledelsen og administrationen af Fondens virksomhed.

Det er også Managementselskabet, der alene har beslutningskompetencen til at beslutte eventuel udlodning af Fondens midler til investorerne. Se nærmere herom nedenfor.

Beslutninger vedrørende Fondens investeringer skal godkendes af en "Transaction Committee", hvis medlemmer udpeges af Managementselskabet.

Beskrivelse af pengestrømme

Til brug for investeringer - herunder danske investeringer - indskyder Fonden egenkapital i H3 og H4. For så vidt angår danske investeringer indskyder H3 egenkapital i H2. Det overvejes, at der for fremtidige danske investeringer endvidere ydes finansiering til D1 og D2 eller disse selskabers underliggende danske porteføljeselskaber (der vil være etableret som ApS eller A/S) i form a rentebærende lån fra H3 eller H4.

Fondens kapital består af indskud fra investorerne i form af egenkapital (aktier), lån fra Investorerne (obligationer) og eksterne lån fra banker mv. Fonden vil derfor modtage:

• Udbytter fra H3 og H4;
• Eksterne lån fra banker og,
• Midler fra Investorerne i form af lån (obligationer) og egenkapital (aktier), hvis pengestrømmen fra den løbende drift og salg af porteføljeinvesteringer ikke er tilstrækkelig til at dække Fondens løbende finansieringsbehov.

Disse indtægter vil blive anvendt til at:

• Betale udgifter, herunder administrationshonorar til Managementselskabet;
• Tilbagebetaling af ekstern gæld og renter;
• Yde tilskud (egenkapitalfinansiering) / aktionærlån til holdingselskaberne H3 eller H4 med henblik på investering i henhold til fondens investeringspolitik; og
• Udbetale afkast til Investorerne i form af udbytte, tilbagesalg af aktier og afdrag på obligationer.

H3 og H4 har som nævnt ovenfor modtaget finansiering fra Fonden i form af kapitaltilskud. H3 og H4 har ydet finansiering til H2 i form af egenkapital og kan i fremtiden yde rentebærende lån til D1 og D2 eller underliggende danske porteføljeselskaber. Endeligt har H2 indskudt egenkapital i H1.

H3 og H4 vil derfor modtage:

• Udbytter fra H2;
• Yderligere finansiering fra Fonden, hvis pengestrømmen fra den løbende drift ikke er tilstrækkelig til at dække det løbende finansieringsbehov;.
• Renter og afdrag fra lån ydet til danske porteføljeselskaber.

Disse indtægter vil blive anvendt til at:

• Betale driftsudgifter;
• Yde egenkapitalfinansiering til H2 og lån til danske porteføljeselskaber med henblik på investering i henhold til investeringspolitikken; og
• Udbetale afkast til Fonden i form af udbytte.;

De danske porteføljeselskaber, D1 og D2, har modtaget finansiering fra H1 i form af tilskud fra H1 (via kapitalforhøjelser i K/S1).

H1 har ydet finansiering til D1 og D2 i form af egenkapital.  H1 vil derfor modtage:

• Udbytter fra D1 og D2;
• Yderligere finansiering fra H2, hvis pengestrømmen fra den løbende drift ikke er tilstrækkelig til at dække det løbende finansieringsbehov.

Disse indtægter vil blive anvendt til at:

• Betale driftsudgifter;
• Yde egenkapitalfinansiering til D1 og D2 med henblik på investering i henhold til investeringspolitikken; og
• Udbetale afkast til H2 i form af udbytte;

Det skal bemærkes, at der ikke foreligger nogen aftaler mellem H1 og H2, som forpligter H1 til at betale udbytte til H2, når H1 modtager udbytte fra D1 og D2. Tilsvarende foreligger der ikke sådanne aftaler mellem H2 og H3 / H4 eller mellem disse selskaber og Fonden. Det er dog forventningen, at hovedparten af midlerne vil blive distribueret videre fra H1 og videre op til Fonden. Det er dog ikke nødvendigvis alle midler, som vil blive videreført til Fonden, da dele af midlerne vil blive anvendt af H1 til at afholde driftsomkostninger eller vil kan blive geninvesteret af H1 eller de overliggende holdingselskaber. Det er også muligt at H1 kan optage ekstern finansiering således at midler modtaget af H1 anvendes til servicering af sådan finansiering.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1
Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, hvorved udbytteudlodninger fra de danske porteføljeselskaber, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

I nærværende anmodning er der tale om danske porteføljeselskaber, der udlodder udbytter fra driften til moderselskabet i X-land, H1, via det danske kommanditselskab, K/S.

Skattestyrelsen kan i nærværende anmodning lægge til grund, at H1 udgør et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

I henhold til dansk ret, er udenlandske selskaber som udgangspunkt begrænset skattepligtige af udbytter fra Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis udbyttet hidrører fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, hvis beskatningen af udbyttet fra det danske selskab skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvori moderselskabet er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt.

H1 ejer som bekendt 100% af aktierne i D1 og D2, og H1´s ejerskab er derfor datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4 A.

H1 er som selskab i X-land omfattet af både moder-/datterselskabsdirektivet og af den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO). Det samme gælder desuden de mellemliggende selskaber (H2 og H3) samt Fonden.

I overensstemmelse med den seneste danske administrative praksis og retspraksis fra domstolene vedrørende dansk kildeskat på udbytter til udenlandske moderselskaber, kan sådant udbytte kun fritages fra dansk kildeskat, hvis det pågældende moderselskab anerkendes som den retmæssige ejer af udbyttet (beneficial owner). Dette er ligeledes tilfældet baseret på artikel 10, stk. 3, i den X-landske DBO. Denne vurdering er efter praksis en transaktionsbaseret vurdering.

Det gælder desuden, at den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 ikke må finde anvendelse på udbytter fra D1 og D2 til H1.

Retmæssig ejer

Det er vores opfattelse, at H1 eller Fonden bør anses for retmæssig ejer af udbytte fra D1 og D2. I begge tilfælde medfører dette, at udbytterne ikke er omfattet af begrænset dansk skattepligt.

Ved udlodning af udbytte fra de danske porteføljeselskaber, kan det forekomme at H1, anvender udlodningerne til geninvestering i andre investeringer/projekter, men udbytterne kan også blive videreudloddet længere op i strukturen. Såfremt der sker videreudlodning, vil 25% af udbyttet blive udloddet til det danske selskab, G1, mens de resterende 75% af udbyttet vil blive udloddet til Fonden via selskaberne, H2 og H3 / H4 i X-land. I den foreliggende sag er det ikke sandsynligt, at i hvert fald dele af de modtagne udbytter ikke vil blive ført videre fra H1 til Fonden.

I medfør af Skatterådets tidligere praksis, jf. bl.a. SKM2022.352, SKM2022.555.SR, SKM2023.279.SR og SKM2024.198.SR må det stillede spørgsmål derfor besvares på grundlag af, om Fonden ville være berettiget til frafald af udbytteskat, hvis udbytterne var udloddet direkte fra de danske porteføljeselskaber til Fonden.

Fonden ville være berettiget til frafald af udbytteskat, hvis udbytterne var udloddet direkte til Fonden

Fonden er som nævnt stiftet som et selskab i X-land, skattemæssigt hjemmehørende i X-land og underlagt selskabsskat i X-land. Fonden er tilsvarende omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet og af den X-landske DBO, og ejer indirekte 100% af aktierne (datterselskabsaktier) i D1 og D2.

Fonden vil derfor som udgangspunkt selv være berettiget til skattefrihed af udbytter, såfremt udbytterne var udloddet direkte hertil fra de danske porteføljeselskaber.

I relation til vurderingen af, om Fonden ville udgøre den retmæssige ejer, hvis Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra de danske porteføljeselskaber, skal det bemærkes, at Fonden som nævnt forvaltes af et Managementselskab, der er en autoriseret alternativ investeringsfondsforvalter som nævnt i AIFMD. Managementselskabet er ansvarlig for investeringsstrategien, kapitalberedskab og risikostyringen i Fonden, og det er Managementselskabet i Fonden, som har kompetencen til at beslutte, om der skal betales afkast til investorerne i Fonden.

Managementselskabet er således ikke forpligtet til at der træffes beslutning om at udlodde til investorerne. Det er dog forventningen, at midler, der er tilgængelig for udlodning vil blive udloddet til investorerne. Midler, der kan være tilgængelig for udlodning opgøres efter Fonden har afholdt driftsomkostninger, fees, finansieringsomkostninger i form af renter og afdrag på den eksterne kreditfacilitet og henlæggelser til kapital-reserver og geninvestering. At der kan ske udlodning til investorerne påvirker dermed ikke vurderingen af retmæssig ejer, da det afgørende forhold i vurderingen heraf netop er Fondens mulighed for at kunne disponere over Fondens midler.

Det skal derudover bemærkes, at det er bestyrelsen i H1 der beslutter, om der skal udloddes udbytter til længere op i strukturen, og at der ikke nødvendigvis er en tidsmæssig sammenhæng mellem udlodning af udbytte fra H1 og udlodning fra Fonden til investorerne. Fonden udlodder desuden ikke al sin overskydende likviditet, men beholder en del af midlerne til dækning af driftsudgifter, servicering af lån og andre forpligtelser, herunder udgifter til Managementselskabet, ligesom Fonden indtil videre ikke har udloddet overskud til Investorerne.

Endelig skal det fremhæves, at Obligationsinvestorerne, der er "passive investorer" i Fonden og tegner sig for langt størstedelen af Fondens samlede kapital, er uafhængige af hinanden, Fonden og Managementselskabet, og ingen af Obligationsinvestorerne kan udøve bestemmende indflydelse på beslutninger vedrørende udlodninger fra Fonden eller Fondens forhold i øvrigt.

På den baggrund er det vores opfattelse, at Fonden ville udgøre den retmæssige ejer, hvis Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra de danske porteføljeselskaber.

Der kan til støtte for dette forhold henvises til afgørelserne i SKM2022.352, SKM2022.555.SR, SKM2023.279.SR og SKM2024.198.SR, hvor Skatterådet nåede til det samme resultat på grundlag af lignende omstændigheder.

Det skal understreges, at uanset Fondens investorer deltager i Fonden via såkaldte "Principal Participation debentures" (der i nærværende anmodning om bindende svar er oversat til det danske begreb "obligationer") jf IA, giver dette ikke Investorerne et retskrav på rent faktisk at modtage renteindkomst eller andet afkast, idet Managementselskabet skal beslutte enhver udlodning. Det følger eksplicit af IA, at investorerne ikke oppebærer en rente. Der er således ikke tale om automatisk gennemstrømning af overskud til investorerne og obligationerne er er almindeligt kapitalindskudsinstrument regulering af selskabsloven i X-land.

Med henvisning til de ovennævnte afgørelser er det derfor vores opfattelse, at Fonden må anses for at være den retmæssige ejer af modtaget udbytte fra de danske porteføljeselskaber, og derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Ligningslovens § 3

Afslutningsvis skal det bemærkes, at situationen - i lyset af de tidligere bemærkninger vedrørende udbytternes retmæssige ejer - ikke vil falde indenfor anvendelsesområdet af ligningslovens § 3, da strukturen ikke har som et af de væsentligste formål at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten, henset til, at udbyttet ikke ville have været genstand for begrænset skattepligt, hvis det var udloddet direkte til Fonden. Hertil kommer at langt den overvejende del af Fondens investorer er hjemmehørende i lande hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale.

Formålet med ejerstrukturen er således forretningsmæssigt begrundet, og ligningslovens § 3 finder derfor ikke anvendelse på udbytteudlodninger.

Sammenfatning

På grundlag af ovenstående er det vores opfattelse, at Spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2
Det er vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende, hvorved gældsbrevet (Gældsbrev 1), der udloddes fra D3 til H1, og herfra bliver tilført til D1 som et skattefrit koncerntilskud, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse.

Der henvises til gennemgangen af retsgrundlaget under spørgsmål 1 i relation til skattefrihed af udbytter.

Det er vores opfattelse, at H1 bør anses for retmæssig ejer af udbyttet (gældsbrevet), da dette ikke vil blive ført videre fra H1, men derimod vil blive tilført D1 som et skattefrit koncerntilskud. H1 har således disponeret over gældsbrevet ved, at dette er indskudt i datterselskabet D1 igen som tilskud. Der sker herved ingen gennemstrømning af kontanter eller andre aktiver i forbindelse med udlodningen af gældsbrevet.

Der henvises til SKM2012.121.ØLR, hvor det af det danske datterselskab udbetalte udbytte ikke blev ført videre af moderselskabet i Luxemburg, men tværtimod blev tilbageført som et lån til det danske datterselskab. Østre Landsret fandt derfor, at den umiddelbare udbyttemodtager, var den retmæssige ejer.

Se også SKM2024.375.SR, hvor ingen del af det modtagne udbytte var returneret op igennem strukturen til nogle af de overliggende investorer. Skatterådet fandt derfor, at den umiddelbare modtager var den retmæssige ejer.

Ligningslovens § 3

Afslutningsvis skal det bemærkes, at situationen - i lyset af de tidligere bemærkninger vedrørende udbytternes retmæssige ejer - ikke vil falde indenfor anvendelsesområdet af ligningslovens § 3, da strukturen ikke har som et af de væsentligste formål at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten, henset til, at udbyttet ikke ville have været genstand for begrænset skattepligt, hvis det var udloddet direkte til Fonden. Hertil kommer, at omstruktureringen er forretningsmæssigt begrundet, idet den gennemføres af hensyn til optagelse af ekstern finansiering projekterne.

Formålet med ejerstrukturen er således forretningsmæssigt begrundet, og ligningslovens § 3 finder derfor ikke anvendelse på udbytteudlodninger.

Spørgsmål 3
Det er vores opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares bekræftende, hvorved gældsbrevet (Gældsbrev 2), der udloddes fra D3 til H1, og herfra bliver tilført til D1 som et skattefrie koncerntilskud, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse.

Vi henviser til vores argumentation under spørgsmål 2.

Spørgsmål 4
Det er vores opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares bekræftende, hvorved gældsbrevet (Gældsbrev 3), der udloddes fra D3 til H1, og herfra bliver tilført til D2 som et skattefrit koncerntilskud, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse.

Vi henviser til vores argumentation under spørgsmål 2.

Spørgsmål 5
Det er vores opfattelse, at H3 / H4 skal anses for at være den retmæssige ejer af renter modtaget fra de danske porteføljeselskaber, og at renterne derfor ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, samt at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

H3 / H4 er ikke begrænset skattepligtig af renter fra de danske porteføljeselskaber i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, hvis Danmark er forpligtet til at frafalde eller nedsætte beskatningen af renterne i medfør af Rente-royaltydirektivet eller i medfør af de den X-landske DBO. Anvendelse af Rente-royaltydirektivet forudsætter, at de danske porteføljeselskaber og H3 / H4 er associeret som nævnt i Rente-royaltydirektivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.

H3/ H4 er skattemæssigt hjemmehørende i X-land og vil derfor i udgangspunktet kunne påberåbe sig bestemmelserne i DBO´en, herunder bestemmelsen i DBO´ens artikel 11, stk. 1, der pålægger Danmark at frafalde kildebeskatning af renter, som betales af et dansk selskab til et selskab i X-land, når modtageren af renterne er den retmæssige ejer. 

H3 / H4 er et selskab som nævnt i Rente-royaltydirektivets bilag. Selskabet er underlagt almindelig selskabsbeskatning i X-land, og vil derfor ligeledes kunne påberåbe sig bestemmelserne i Rente-royaltydirektivet, herunder bestemmelsen i artikel 1, der blandt andet pålægger Danmark at frafalde kildebeskatning af renter, som betales af et dansk selskab til et selskab i X-land, når der hverken foreligger svig eller misbrug.

Der skal indledningsvis henvises til vores bemærkninger ovenfor under spørgsmål 1, hvor der er redegjort nærmere for, at strukturen ikke kan anses for at være tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel. Af de samme årsager kan strukturen ikke karakteriseres som svig eller misbrug. 

På grundlag af afgørelserne i SKM2022.352, SKM2022.555.SR og SKM2024.198.SR kan det udledes, at hverken bestemmelserne i Overenskomsten eller Rente-royaltydirektivet vil afskære Danmark fra at beskatte renterne, hvis H1 ikke kan anses for at udgøre den retmæssige ejer af renterne. Den skattemæssige behandling af renterne afhænger derfor af, om H1 udgør den retmæssige ejer af de renter, som modtages fra de danske porteføljeselskaber. 

I den foreliggende sag er det ikke sandsynligt, at dele af de modtagne renter ikke vil blive betalt videre fra H3 / H4 til Fonden. I medfør af SKM2022.352.SR, SKM2022.555.SR og SKM2024.198.SR må det stillede spørgsmål derfor besvares på grundlag af, om Fonden ville være berettiget til frafald af renteskat, hvis renterne var betalt direkte fra de danske porteføljeselskaber til Fonden.

Fonden ville være berettiget til frafald af renteskat, hvis renterne var betalt direkte til Fonden

På baggrund af vores argumentation til spørgsmål 1, må det lægges til grund, at Fonden er omfattet af såvel Rente-royaltydirektivet og DBO´en, og derfor som udgangspunkt ville være berettiget til nedsættelse af renteskatten, hvis Fonden havde modtaget renterne direkte fra de danske porteføljeselskaber. Dette forudsætter dog, at Fonden ville udgøre den retmæssige ejer af renterne. Det må i den forbindelse lægges til grund, at der ikke foreligger misbrug, hvis Fonden udgør den retmæssige ejer af renterne.

I relation til vurderingen af, om Fonden ville udgøre den retmæssige ejer, hvis Fonden havde modtaget renterne direkte fra de danske porteføljeselskaber, henviser vi i det hele til vores argumentation under spørgsmål 1. Det skal i forhold til rentebeskatning særligt fremhæves, at Obligationsinvestorerne ikke er berettigede til at modtage en fast renteindkomst på obligationerne, og der er således ikke tale om at lånene til de danske porteføljeselskaber er "back-to-back" gennem ejerstrukturen.

I relation til ligningslovens § 3 henviser vi ligeledes i dets hele til vores argumentation under spørgsmål 1.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at spørgsmål 5 skal besvares bekræftende, hvorved renter fra D1 og D2 og underliggende danske porteføljeselskaber af lån ydet af H3 / H4, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udbytteudlodninger fra D1 og D2, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at anmodningen vedrører endnu ikke foretagne udbytteudlodninger fra D1 og D2 til selskabet H1 i X-land via det skattemæssigt transparente selskab K/S.

Skattestyrelsen forstår den aktuelle (relevante) ejer-/koncernstruktur således:

(ejerandel 100% hvis ikke andet er anført)

Det er oplyst, at den umiddelbare modtager af de fremtidige udbytteudlodninger - H1 - er et aktieselskab i X-land og svarer til et dansk selskab, hvorfor Skattestyrelsen lægger til grund, at selskabet er en selvstændig juridisk person og skattesubjekt.

Som udgangspunkt er H1 begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodninger fra D1 og D2. Dette følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, hvorefter begrænset skattepligt påhviler selskaber, som nævnt i lovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Det følger dog af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt. at skattepligten ikke omfatter udbytte af datterselskabsaktier, når beskatningen af udbytte fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU (moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Ifølge det oplyste, ejer H1 de to selskaber D1 og D2 med 100 pct. - via K/S - hvorfor der er tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Frafald eller nedsættelse af beskatningen efter moder-/datterselskabsdirektivet eller den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

H1 er et selskab indregistreret i X-land, og Skattestyrelsen anser selskabet for omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet og den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det følger af artikel 10, stk. 3, 2. pkt. i den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal frafalde beskatningen af udbytte fra danske selskaber, såfremt udbyttemodtageren er et selskab, der ejer mindst 10% af kapitalen i det danske selskab, og selskabet er retmæssig ejer af udbyttet.

Det følger af moder-/datterselskabsdirektivets art. 5, at Danmark ikke må opkræve

kildeskat af udbytter, der udbetales fra danske datterselskaber til moderselskaber i

andre EU-lande.

Det følger dog af direktivets art. 1, stk. 2 - 3, at medlemsstaterne ikke giver direktivets fordele til arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene, har at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktivet, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Direktivet er heller ikke til hinder for at anvende interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug. Se direktivets artikel 1, stk. 4. EU-domstolen har endvidere udtalt, at selv hvis de nationale regler ikke indeholder sådanne bestemmelser, så skal direktivets fordele stadigvæk nægtes af de nationale myndigheder, hvis der foreligger svig eller retsmisbrug. Se de forenede sager C-116/16 og C-117/16 (præmis 89).

Der er f.eks. grund til at antage, at der er et arrangement, som uretmæssigt drager fordel af fritagelsen i moder-/datterselskabsdirektivs artikel 5, hvis udbyttet videre-udloddes kort efter modtagelsen til enheder, som ikke opfylder direktivets betingelser. Den kunstige karakter af arrangementet kan underbygges ved, at koncernen er tilrettelagt således, at det selskab, der modtager udbyttet, videreudlodder dette til et tredje selskab, som ikke opfylder betingelserne direktivet. Dette medfører, at selskabet kun har en ubetydelig skattepligtig indkomst, når det fungerer som gennemstrømningsselskab for at muliggøre pengestrømmen til den retmæssige ejer. Se de forenede sager C-116/16 og C-117/16 (præmis 101 og 103).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken bestemmelserne i den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller i moder-/datterselskabsdirektivet afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, hvis modtageren ikke kan anses for retmæssig ejer af udbyttet.

Det er herefter afgørende for besvarelsen af spørgsmålet om begrænset skattepligt, hvorvidt H1 kan anses for retmæssig ejer af udbyttet fra dets 100 % ejede danske datterselskaber, og om der er tale om misbrug.

Retmæssig ejer

Spørgsmålet om, hvem der er retmæssig ejer, er en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Det sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udbyttet.

I den foreliggende sag spørges der ikke til en konkret transaktion, men generelt til, om udbytte udloddet til  H1 fra dets to helejede danske datterselskaber, D1 og D2, vil være skattepligtigt i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Selvom der ikke spørges til en konkret transaktion, er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet i den konkrete sag kan besvares. Der henvises i den forbindelse til SKM2026.115.SR, og den heri nævnte praksis, hvor Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbytter og renter fra danske porteføljeselskaber. selvom vurderingen af retmæssig ejer afhænger af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet.

Ved fortolkningen af begrebet “retmæssig ejer", er det relevant at inddrage fortolk-ningsbidrag vedrørende bestemmelsen om retmæssig ejer i OECD’s modeloverens-komst, hvor kravet til retmæssig ejer er omtalt i OECD´s kommentarer til artikel 10, stk. 2 under pkt. 12, 12.1-7.

Af kommentarerne fremgår bl.a., at det ikke vil være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skal give lempelse/fritagelse, når udbyttemodtager blot fungerer som "gennemstrømningsenhed" for en anden person, der rent faktisk modtager udbyttet. Et "gennemstrømningsselskab" anses normalt ikke for retmæssig ejer, hvis det har meget snævre beføjelser og alene handler på vegne af andre. Dette vil efter Skattestyrelsens opfattelse eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomst-land indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatnings-overenskomstland, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit. Der henvises til SKM2023.251.HR og SKM2023.456.HR.

Af kommentarerne fremgår, at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis selskabets ret til “at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person". Det behøver dog ikke være egentlige kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle, men kan være forpligtelser i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet. Se kommentar 12.4.

Hvis det kan dokumenteres, at en bagvedliggende ejer er ultimativ modtager og retmæssig ejer af et udbytte, der ville være berettiget til frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatning efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis udbyttebetalingen var sket direkte til denne bagvedliggende ejer, er der eventuelt ikke tale om misbrug. I relation til en sådan sammenholdelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en bagvedliggende ultimativ modtager og retmæssig ejer, kan der henvises til Højesterets dom i SKM2023.251.HR, hvor et udbytte ikke var omfattet af dansk kildeskat, idet det var blevet videredistribueret til et selskab i USA og der kunne sammenholdes med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Den konkrete sag

H1 er den umiddelbare modtager af udbytte fra de to datterselskaber D1 og D2, idet K/S er skattemæssigt transparent.

Det er oplyst, at der ikke foreligger aftaler om, at det udbytte som H1 modtager fra de danske datterselskaber skal distribueres videre gennem strukturen til Fonden. Men det er dog forventningen, at hovedparten af midlerne vil blive distribueret videre fra H1 og op til Fonden. Tilsvarende lægger Skattestyrelsen til grund, at 25% heraf distribueres videre til G1.

På baggrund heraf af det Skattestyrelsens opfattelse, hovedparten af det udbytte, som H1 modtager fra de to danske datterselskaber er bestemt til at strømme videre til Fonden og G1, hvorfor H1 ikke kan anses for retmæssig ejer af den del af udbyttet, der strømmer videre.

Det skal derfor undersøges, om Fonden og G1 ville være berettiget til frafald/nedsættelse af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte af Fonden og G1.

Fonden er et selskab i X-land, skattemæssigt hjemmehørende i X-land og underlagt selskabsskat i X-land, og Skattestyrelsen anser selskabet for omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet og den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Fonden ejer indirekte 75% af kapitalen i D1 og D2. Derfor ville Fonden som udgangspunkt være berettiget til nedsættelse af udbytteskatten, hvis Fonden havde modtaget udbytte direkte fra D1 og D2. Se den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 10, og moder-/datterselskabsdirektivets artikel 5.

Dette forudsætter dog, at Fonden kan anses for retmæssig ejer af udbytteudlodningerne.

Det oplyses, at Fondens ledelse og administration varetages af Managementselskabet, der har eksklusivt mandat og beslutningskompetence til at udgøre drift og ledelsen af Fonden. Managementselskabet er hjemmehørende i X-land og alle medarbejdere er bosiddende i X-land. Derudover har Managementselskabet yderligere medarbejdere i datterselskaber og filialer i udlandet.

Managementselskabet udfører blandt andet Fondens porteføljepleje, risikostyring, formueforvaltning og kapitalberedskab.

Investorerne skal ikke deltage i ledelsen og administrationen af Fondens virksomhed, og Investorerne har ikke ret til at deltage i ledelsen og administrationen af Fondens virksomhed.

Udlodninger fra Fonden besluttes af Managementselskabet. Det er generelt Fondens politik at foretage udlodninger til investorerne når det vurderes muligt af hensyn til Fondens kapitalberedskab og investeringspolitik, men investorerne har ikke noget kontraktuelt eller lovbundet krav på at modtage udlodninger. Managementselskabet kan disponere over Fondens indkomst til etablering af reserver, betaling af gæld, betaling af andre forpligtelser og Fondens driftsomkostninger.

Det er Managementselskabet, der alene har beslutningskompetencen til at beslutte eventuel udlodning af Fondens midler til investorerne, og Managementselskabet har fuld diskretion til at disponere over Fondens indkomst og midler.

På baggrund heraf er det Skattestyrelsens vurdering, at Fonden med stor sandsynlighed kan anses for retmæssig ejer af udbyttet, idet Fonden har dispositionsret over modtagne udbytter, og udbytterne er ikke på forhånd bestemt til at strømme videre til kapitalejerne og investorerne.

G1 ejer indirekte 25% af D1 og D2. Såfremt der var tale om et direkte ejerskab, ville G1 kunne modtage udbyttet skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt G1 er retmæssig ejer af udbyttet. Der er ikke oplyst nærmere herom, og derfor forudsætter Skattestyrelsen, at G1 vil være retmæssig ejer og at der ikke foreligger misbrug.

På baggrund af ovenstående anses H1 derfor ikke for at være begrænset skattepligtig af modtagne udbytter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, idet beskatningen skal frafaldes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da der ikke foreligger misbrug.

Det skal dog bemærkes, at vurderingen af retmæssig ejer som nævnt er en transaktionsbaseret vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udbyttet og om der kan være tale om misbrug.

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk. 1.

Arrangementer eller serier af arrangementer anses for at være ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

Det følger videre af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder er rimeligt at fastslå, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Ved vurderingen af, om der foreligger misbrug, indgår derfor følgende elementer:

1. Der skal være en skattefordel.
2. Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.
3. Arrangementet skal ikke være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder at arrangementet ikke er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Uanset at ligningslovens § 3, stk. 1 og stk. 5, ikke er helt enslydende, er indholdet af bestemmelserne ens, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at de samme elementer indgår ved vurderingen efter begge bestemmelser.

Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet.

Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Idet Fonden og G1 anses for retmæssig ejer af udbytter, jf. den ovenfor anførte begrundelse herfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det pågældende arrangement ikke har som hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten og dermed ikke udtryk for misbrug.

Derfor finder ligningslovens § 3 ikke anvendelse.

Som anført ovenfor, vil der dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vur-dering.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at gældsbrevet (Gældsbrev 1), der udloddes fra D3 til H1, og herfra bliver tilført til D1 som et skattefrit koncerntilskud, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse

Begrundelse

H1 ejer 100% af kapitalen i D3, hvorfor der er tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at begrænset skattepligt ikke omfatter udbytte fra datterselskabsaktier, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det følger af artikel 10, stk. 3, 2. pkt. i den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal frafalde beskatningen af udbytte fra danske selskaber, såfremt udbyttemodtageren er et selskab, der ejer mindst 10% af kapitalen i det danske selskab, og selskabet er retmæssig ejer af udbyttet.

Det er oplyst, at H1 disponerer over det modtagende udbytte (gældsbrev) ved at tilføre gældsbrevet til D1 som tilskud. Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at H1 må anses for retmæssig ejer af udbyttet, hvorfor udbyttet ikke er omfattet af begrænset skattepligt.

Ligningslovens § 3

Skattestyrelsen finder ikke, at udlodning af gældsbrevet til H1 og tilførslen af gældsbrevet til D1 er et arrangement, der har som formål at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten, hvorfor ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

Der henvises i øvrigt til den under besvarelsen af spørgsmål 1 anførte beskrivelse af ligningslovens § 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at gældsbrevet (Gældsbrev 2), der udloddes fra D3 til H1, og herfra bliver tilført til D1 som et skattefrit koncerntilskud, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse

Begrundelse

H1 ejer 100% af kapitalen i D3, hvorfor der er tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at begrænset skattepligt ikke omfatter udbytte fra datterselskabsaktier, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det følger af artikel 10, stk. 3, 2. pkt. i den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal frafalde beskatningen af udbytte fra danske selskaber, såfremt udbyttemodtageren er et selskab, der ejer mindst 10% af kapitalen i det danske selskab, og selskabet er retmæssig ejer af udbyttet.

Det er oplyst, at H1 disponerer over det modtagende udbytte (gældsbrev) ved at tilføre gældsbrevet til D1 som tilskud. Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at H1 må anses for retmæssig ejer af udbyttet, hvorfor udbyttet ikke er omfattet af begrænset skattepligt.

Ligningslovens § 3

Skattestyrelsen finder ikke, at udlodning af gældsbrevet til H1 og tilførslen af gældsbrevet til D1 er et arrangement, der har som formål at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten, hvorfor ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

Der henvises i øvrigt til den under besvarelsen af spørgsmål 1 anførte beskrivelse af ligningslovens § 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at gældsbrevet (Gældsbrev 3), der udloddes fra D3 til H1, og herfra bliver tilført til D2 som et skattefrit koncerntilskud, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse

Begrundelse

H1 ejer 100% af kapitalen i D3, hvorfor der er tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at begrænset skattepligt ikke omfatter udbytte fra datterselskabsaktier, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det følger af artikel 10, stk. 3, 2. pkt. i den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal frafalde beskatningen af udbytte fra danske selskaber, såfremt udbyttemodtageren er et selskab, der ejer mindst 10% af kapitalen i det danske selskab, og selskabet er retmæssig ejer af udbyttet.

Det er oplyst, at H1 disponerer over det modtagende udbytte (gældsbrev) ved at tilføre gældsbrevet til D2 som tilskud. Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at H1 må anses for retmæssig ejer af udbyttet, hvorfor udbyttet ikke er omfattet af begrænset skattepligt.

Ligningslovens § 3

Skattestyrelsen finder ikke, at udlodning af gældsbrevet til H1 og tilførslen af gældsbrevet til D2 er et arrangement, der har som formål at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten, hvorfor ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

Der henvises i øvrigt til den under besvarelsen af spørgsmål 1 anførte beskrivelse af ligningslovens § 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at renter fra D1 og D2 eller underliggende danske ejendomsdatterselskaber vedrørende lån fra H3/H4, ikke vil være omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse?

Begrundelse

Der er tale om påtænkte dispositioner, hvor H3 og H4 påtænker at yde finansiering i form af rentebærende lån til D1 og D2 og eventuelt de underliggende danske porteføljeselskaber.

Finansiering af udlån fra H3 og H4 vil blive tilvejebragt af Fonden i form af kapitalindskud i de to selskaber. De to selskaber vil herefter modtage renteindtægter og afdrag på de lån, der ydes til de danske selskaber.

Som udgangspunkt er renteindtægter omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, idet der er tale om kontrolleret gæld.

Det følger dog af bestemmelsen, at der ikke er begrænset skattepligt på renter, hvis beskatningen heraf skal frafaldes eller nedsættes efter rente-/royaltydirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende. Det er en betingelse, at det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i direktivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.

Det fremgår af direktiv 2003/49/EF (rente/royaltydirektivet) art. 5, at direktivet ikke udelukker anvendelse af nationale eller overenskomstmæssigt fastsatte bestemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug. Medlemsstaterne kan tilbagekalde fordele i henhold til direktivet eller nægte at anvende direktivet i tilfælde af transaktioner, der har skatteunddragelse, skatteundgåelse eller misbrug som væsentligste bevæggrund eller en af de væsentligste bevæggrunde.

Det følger af den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst, art. 11, stk. 1, at renter kun kan beskattes i bopælslandet, såfremt modtager er retmæssig ejer.

Det er herefter afgørende for spørgsmålet om begrænset skattepligt, om H3 og H4 kan anses for retmæssig ejer af renterne fra de danske selskaber, og om der er tale om misbrug.

Retmæssig ejer

Skattestyrelsen bemærker, at vurderingen af retmæssig ejer generelt anses for at være ens for udbytter og renter. Se f.eks. SKM2026.115.SR.

Ved vurderingen lægges der vægt på, om renter modtaget fra et dansk selskab bliver videresendt (eller er bestemt til at blive videresendt) som f.eks. renter, udbytte eller andre former for bidrag eller vederlag. Hvis det mellemliggende rentemodtagende selskab ikke har beføjelse til at råde over renterne - hvis f.eks. selskabet er forpligtet til straks at viderebetale alle modtagne midler til et selskab længere oppe i strukturen - vil det mellemliggende selskab eventuelt ikke kunne anses for retmæssig ejer.

Det er oplyst, at det ikke er sandsynligt, at dele af de modtagne renter ikke vil blive betalt videre fra H3 / H4 til Fonden. På baggrund heraf er det Skattestyrelsens opfattelse, at H3 og H4 ikke kan anses for retmæssig ejer af renteindtægterne.

Det må herefter undersøges, om Fonden kan anses for retmæssig ejer af rentebetalingerne, såfremt Fonden havde ydet lån direkte til de danske selskaber, jf. princippet i SKM2023.251.HR.

Det oplyses, at Fondens ledelse og administration varetages af Managementselskabet, der har eksklusivt mandat og beslutningskompetence til at udgøre drift og ledelsen af Fonden. Managementselskabet er hjemmehørende i X-land og alle medarbejdere er bosiddende i X-land. Derudover har Managementselskabet yderligere medarbejdere i datterselskaber og filialer i udlandet.

Managementselskabet udfører blandt andet Fondens porteføljepleje, risikostyring, formueforvaltning og kapitalberedskab.

Investorerne skal ikke deltage i ledelsen og administrationen af Fondens virksomhed, og Investorerne har ikke ret til at deltage i ledelsen og administrationen af Fondens virksomhed.

Udlodninger fra Fonden besluttes af Managementselskabet. Det er generelt Fondens politik at foretage udlodninger til investorerne når det vurderes muligt af hensyn til Fondens kapitalberedskab og investeringspolitik, men investorerne har ikke noget kontraktuelt eller lovbundet krav på at modtage udlodninger. Managementselskabet kan disponere over Fondens indkomst til etablering af reserver, betaling af gæld, betaling af andre forpligtelser og Fondens driftsomkostninger.

Det er Managementselskabet, der alene har beslutningskompetencen til at beslutte eventuel udlodning af Fondens midler til investorerne, og Managementselskabet har fuld diskretion til at disponere over Fondens indkomst og midler.

På baggrund heraf er det Skattestyrelsens vurdering, at Fonden med stor sandsynlighed kan anses for retmæssig ejer af renterne, idet Fonden har dispositionsret over modtagne midler, og midlerne er ikke på forhånd bestemt til at strømme videre til kapitalejerne og investorerne. Fonden ville derfor ikke være begrænset skattepligtig af renterne, såfremt udlånet var sket direkte fra Fonden, idet der i så fald skulle ske frafald/nedsættelse efter rente-/royaldirektivet eller den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Derfor er H3 / H4 ikke begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, da beskatningen af renter fra de danske porteføljeselskaber skal frafaldes eller nedsættes som følge af rente-/royaldirektivet eller den X-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet der ikke er tale om misbrug.

Det skal dog bemærkes, at vurderingen af retmæssig ejer som nævnt er en transaktionsbaseret vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning eller rentebetaling. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udbyttet/renterne og om der kan være tale om misbrug.

Idet Fonden på det foreliggende grundlag må anses for retmæssig ejer af renteindtægterne, jf. den ovenfor anførte begrundelse herfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det pågældende arrangement ikke har som hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten og dermed ikke udtryk for misbrug. Der henvises til den under besvarelsen af spørgsmål 1 nærmere beskrivelse af indholdet af ligningslovens § 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven

§ 2 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c)  oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.  (…) Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt. Reglerne i 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det ud-byttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. (…)

§ 13 Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

2)  Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 j, 3 a-5 b og 6, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1,nr. 1-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet, når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

(…)

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatte-beregningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefor-del, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arran-gement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangemen-ter som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrange-ment eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, med-mindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende be-stemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1 - 4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skatteplig-tig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

EU’s moder-/datterselskabsdirektiv (Direktiv 2011/96/EU), som ændret ved Rådets direktiv af 27. januar 2015 (2015/121/EU) om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlems-stater

Artikel 1

(…)

Stk. 1. Hver medlemsstat anvender dette direktiv:

a) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat modtager som udbytte fra deres datterselskaber i andre medlemsstater

b) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater, som de er datterselskaber af

c) på overskud, som faste driftssteder, beliggende i denne medlemsstat, af selskaber i andre medlemsstater modtager som udbytte fra deres datterselskaber hjemmehø-rende i en anden medlemsstat end den, hvor det faste driftssted er beliggende

d) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til faste driftssteder, beliggende i en anden medlemsstat, af selskaber i samme medlemsstat, som de er datterselskaber af

2. Medlemsstaterne giver ikke de fordele, der er ved dette direktiv, til arrangemen-ter eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med dette direktiv, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

3. Med hensyn til stk. 2 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsa-ger, der afspejler den økonomiske virkelighed.

4. Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

a) »selskab i en medlemsstat«: ethvert selskab

i) der er organiseret i en af de former, der er anført i bilag I, Del A

ii) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Unionen

iii) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de for-mer for skat, som er anført i bilag I, del B, eller af enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat

Artikel 5

Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kilde-skat.

Praksis

SKM2026.115.SR

Spørger var en alternativ investeringsfond (AIF), som var et x-landsk selskab (herefter Fonden), som investerede i fast ejendom beliggende i bl.a. Danmark.

Fonden ejede - via et luxembourgsk selskab - et dansk og et x-landsk holdingselskab, som ejede en række danske ejendomsselskaber med fokus på ejendomsinvesteringer. Fonden modtog udbytter og renter fra det luxembourgske selskab samt tilbagebetaling af koncerninterne lån ydet til selskaber i koncernen.

Holdingselskaberne modtog udbytter fra de danske ejendomsselskaber og renter af og tilbagebetaling af aktionærlån ydet til de danske ejendomsselskaber. De modtagne udbytter ville blive anvendt til egenkapitalinvestering i holdingselskaberne og koncerninterne lån til de danske ejendomsselskaber med henblik på investering i fast ejendom i henhold til investeringspolitikken.

De modtagne renter ville bl.a. blive anvendt til tilbagebetale kortfristede lån ydet af Fonden og til at betale renter på lån ydet af Fonden.

Skatterådet bekræftede, at der ikke var begrænset skattepligt af modtagne udbytter og renter fra de danske ejendomsselskaber i henhold til henholdsvis selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c og litra d, samt at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse.

SKM2023.456.HR

Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab. Der skulle ikke ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, fordi der forelå retsmisbrug efter EU-retten af direktivets fordele, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyt-tet i overenskomstens artikel 10, stk. 2’s forstand. Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, havde ingen betydning for den skattemæssige bedømmelse, herunder for om der forelå misbrug, idet denne bedømmelse skulle baseres på den udbytteudlodning, som faktisk blev foretaget, og ikke på en grundlæggende anden disposition i form af likvidation af datterselskabet, som koncernen havde fravalgt.

Datterselskabet var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. Højesteret anførte, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at koncernen indhentede rådgivning om arrangementet.

SKM2023.251.HR

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskom-sterne.

I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene ud-bytte var fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sam-menholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Højesteret tiltrådte, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparen-te moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt.

En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.

EU-domstolen I de forenede sager C-116/16 og C-117/16,

89 Selv hvis det i hovedsagerne skulle vise sig, at national ret ikke indeholder regler, der kan fortolkes i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i direktiv 90/435, kan det - uanset hvad Domstolen udtalte i dom af 5. juli 2007, Kofoed (C-321/05, EU:C:2007:408) - imidlertid ikke heraf udledes, at de nationale myndigheder og domstole er forhindret i at nægte at indrømme den fordel, der følger af den ret til fritagelse, der er fastsat i dette direktivs artikel 5, i tilfælde af svig eller retsmisbrug (jf. analogt dom af 18.12.2014, Schoenimport »Italmoda« Mariano Previti m.fl., C-131/13, C-163/13 og C-164/13, EU:C:2014:2455, præmis 54).

101 Det udgør således et holdepunkt for at antage, at der foreligger et arrangement, som har til formål uretmæssigt at drage fordel af den fritagelse, der er fastsat i artikel 5 i direktiv 90/435, at dette udbytte i sin helhed eller stort set i sin helhed ganske kort tid efter modtagelsen heraf videreudloddes af det selskab, som har modtaget det, til enheder, som ikke opfylder betingelserne for anvendelse af direktiv 90/435, enten fordi disse enheder ikke er hjemmehørende i en medlemsstat, fordi de ikke er stiftet under en af de former, som er omfattet af nævnte direktiv, fordi de ikke er omfattet af en af de skatter, der er opregnet i nævnte direktivs artikel 2, litra c), eller fordi de ikke har karakter af »moderselskab« og ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i samme direktivs artikel 3.

103 Den kunstige karakter af et arrangement kan ligeledes underbygges ved, at den pågældende koncern er tilrettelagt således, at det selskab, der modtager det udbytte, der betales af debitorselskabet, selv skal videreudlodde dette udbytte til et tredje selskab, som ikke opfylder betingelserne for anvendelse af direktiv 90/435, hvilket medfører, at dette selskab alene oppebærer en ubetydelig skattepligtig indkomst, når det opererer som gennemstrømningsselskab for at muliggøre pengestrømmen fra debitorselskabet til den enhed, som er de overførte beløbs retmæssige ejer.

Kommentarer til OECD's modeloverenskomst art. 10

12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten straks blev udbetalt direkte til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten havde indgået en overenskomst.

12.1 Da udtrykket “retmæssig ejer" blev tilføjet for at adressere de potentielle vanskeligheder ved anvendelsen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" i stk. 1, var det hensigten, at det skulle fortolkes i denne sammenhæng og ikke henvise til en teknisk betydning, som det ville kunne have efter den nationale lovgivning i en given stat (faktisk var det således, at da udtrykket blev tilføjet stykket, havde det i mange stater ikke en præcis lovgivningsmæssig betydning). Udtrykket “retmæssig ejer" er derfor ikke anvendt i snæver teknisk forstand (således som den betydning det har i trustlovgivningen i mange common law-stater), men det skal derimod forstås i sin kontekst, i særdeleshed i relation til ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" og i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og -omgåelse.

12.2 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og handler i egenskab af repræsentant eller stedfortræder, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten giver en lempelse eller fritagelse alene på grundlag af den direkte indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den direkte indkomstmodtager er i denne sammenhæng en person, der er hjemmehørende i den anden stat, uden der som følge heraf opstår dobbeltbeskatning, da indkomstmodtageren ikke anses for at være ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvor vedkommende er hjemmehørende.

12.3 Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle give en lempelse eller fritagelse, når en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som repræsentant eller stedfortræder blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (“conduit") for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies"[Note 6], at et “gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for at være den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som i relation til den pågældende indkomst gør det til en bemyndiget eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

12.4 I disse forskellige eksempler (repræsentant, stedfortræder, “gennemstrømningsselskab" i dets egenskab af bemyndiget eller administrator) er den direkte modtager af udbytte ikke den “retmæssige ejer", fordi modtagerens ret til at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. En sådan forpligtelse vil sædvanligvis fremgå af relevante juridiske dokumenter, men kan eventuelt også være til stede i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af en kontraktlig eller juridisk forpligtelse til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. Denne type forpligtelse omfatter ikke kontraktlige eller juridiske forpligtelser, som ikke er betinget af, at den direkte modtager har modtaget udbetalingen, såsom en forpligtelse, der ikke er afhængig af modtagelsen af en sådan udbetaling, og som den direkte modtager har som debitor eller som part i finansielle transaktioner, eller sædvanlige fordelingsforpligtelser, som påhviler pensionsordninger eller kollektive investeringsinstitutter, som er berettiget til overenskomstmæssige fordele efter principperne angivet i pkt. 22-48 i kommentaren til art. 1. Når modtageren af udbytte har ret til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de udbetalinger, som vedkommende har modtaget, til en anden person, er modtageren den “retmæssige ejer" af dette udbytte. Det bør også bemærkes, at art. 10 henviser til den retmæssige ejer af udbyttet i modsætning til ejeren af aktierne, og de kan være forskellige i visse situationer.

12.5 Det forhold, at modtageren af udbytte anses for at være den retmæssige ejer af dette udbytte, betyder imidlertid ikke, at den begrænsning af skatten, der er omhandlet i stk. 2, automatisk skal indrømmes. Denne begrænsning af skatten skal ikke indrømmes i tilfælde af misbrug af denne bestemmelse (jf. også pkt. 22 nedenfor). Bestemmelserne i art. 29 og de principper, der er omhandlet i afsnittet “Misbrug af overenskomsten" i kommentaren til art. 1, anvendes for at forebygge misbrug, herunder tilfælde af “treaty shopping", når modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet. Mens begrebet “retmæssig ejer" er relateret til nogle former for skatteomgåelse (dvs. den type, der involverer indsættelse af en modtager, som er forpligtet til at videreformidle udbyttet til en anden person), er der andre former for misbrug, som begrebet ikke er relateret til, f.eks. visse former for “treaty shopping", og som er omfattet af disse bestemmelser og principper. Det må derfor ikke betragtes som et begreb, der på nogen måde begrænser anvendelsen af andre principper vedrørende sådanne forhold.

12.6 De ovenfor angivne forklaringer om betydningen af begrebet “retmæssig ejer" viser, at den betydning, som begrebet har i relation til artiklen, må holdes adskilt fra den betydning, som begrebet har i andre sammenhænge, der vedrører identifikationen af den person (sædvanligvis en fysisk person), som udøver den ultimative kontrol over enheder eller aktiver. En sådan anden betydning af en “retmæssig ejer" kan ikke anvendes i forbindelse med fortolkningen af denne artikel. Rent faktisk er det imidlertid således, at den betydning af bestemmelsen, som henviser til en fysisk person, ikke er forenelig med den eksplicitte ordlyd af stk. 2, litra a), som henviser til tilfælde, hvor et selskab er den retmæssige ejer af udbytte. Begrebet “retmæssig ejer", således som det anvendes i art. 10, har til formål at løse de problemer, der opstår ved at benytte formuleringen “udbetalt til" vedrørende udbytte, frem for de vanskeligheder, der relaterer sig til ejerskabet af aktier i det udloddende selskab. Af den årsag vil det ikke være hensigtsmæssigt ved anvendelsen af denne artikel at overveje en betydning, der er blevet udviklet med henblik på at henvise til fysiske personer, der udøver: “ultimativ, effektiv kontrol over en juridisk person eller ordning".

12.7 Med forbehold for artiklens andre betingelser og overenskomstens øvrige bestemmelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en mellemmand, f.eks. en repræsentant eller stedfortræder i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, mens den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat (modeloverenskomstens tekst blev ændret i 1995 og i 2014 for at præcisere dette, hvilket er i overensstemmelse med holdningen hos alle medlemsstater. (Skattestyrelsens understregning).

Den juridiske vejledning 2026-1

C.D.8.10.5 Udbytteindtægter

(…)

Fritagelse for udbytteskat

Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, se ABL § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. punktum.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, se ABL § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 6. punktum. 

Skattepligten omfatter heller ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder/og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum.

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til forståelsen af SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt. Se nærmere herom SKM2011.441.SR og SKM2023.251.HR.

SEL § 2, stk. 1, litra c, 11.-12. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022, er blevet ophævet ved lov nr. 1651 af 30 december 2024 med virkning for udbytte, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere. Det er herefter ikke en betingelse i SEL § 2, stk. 1, litra c, for fritagelse for begrænset skattepligt af datter- eller koncernselskabsudbytte fra et dansk selskab, der videreudlodder udbytter af udenlandske datterselskaber eller koncernselskaber, at det danske selskab var retmæssig ejer af det videreudloddede udbyttet.

Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., som samtidig blev ændret ved lov nr. 1651 af 30. december 2024 § 1, nr. 8. Det følger nu af SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., at skattefritagelsen for et dansk selskab vedrørende udbytte af datter- eller koncernselskabsaktier er betinget af, at danske selskab som udbyttemodtager er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. Se afsnit C.D.2.4.3.2 Skattefri udbytteindtægter - herunder udbytte af egne aktier.

Beneficial owner sagerne

Skattestyrelsen har i de seneste år rejst en række sager, hvor det gøres gældende, at hverken moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat på udbytter til udlandet, såfremt modtageren af udbytterne ikke er den retmæssige ejer. Vedrørende fastlæggelsen af begrebet retmæssig ejer og for udviklingen i sagerne om retmæssig ejer, henvises der til de nedenfor angivne afgørelser, domme mv.

Højesteret afsagde 9. januar 2023 dom i de to første sager om "beneficial ownership", som vedrører kildeskat på udbytter.

Sagerne angik navnlig, om selskaberne havde pligt til at indeholde udbytteskat af udlodninger til udenlandske moderselskaber. Sagerne skulle bedømmes efter dansk skattelovgivning, EU’s direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater samt dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Cypern, Luxembourg og USA.

I dommen tog Højesteret stilling til, hvornår et udenlandsk moderselskab er "retmæssig ejer" ("beneficial owner") efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, og hvornår der foreligger retsmisbrug efter EU-direktivet. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af de enkelte udlodninger.

Højesteret fandt, at moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c, var skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter SEL § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Højesteret tiltrådte, at SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabs-direktivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt.

En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge.

I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. KSL § 69, stk. 1, jf. KSL § 65, stk. 1. Skattemyndighederne havde derfor et krav mod det indeholdelsespligtige selskab. Højesteret fastslog, at kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter og rentes rente efter opkrævningsloven. Se SKM2023.251.HR.

Se SKM2024.371.SR, SKM2024.451.SR, SKM2024.503.SR og SKM2024.650.SR som eksempler på, at vurderingen af hvem, der er retmæssig ejer, er en konkret transaktionsmæssig vurdering i tråd med Højesterets dom i SKM2023.251.HR.

I den transaktionsmæssige vurdering indgår de konkrete omstændigheder omkring den specifikke udlodning, fx hjemstedsflytning, omstruktureringer, salg af datterselskaber og udlodning af tilgodehavender (til debitor), der efterfølgende ophører ved konfusion. Se SKM2024.381.SR og SKM2024.371.SR.

Ved vurderingen skal det fastslås om det selskab, der umiddelbart modtager udbyttet, kan (har ret til at) disponere over udbyttet til egne formål, fx egen drift eller nye investeringer, eller om det på forhånd er bestemt, at udbyttet skal udloddes videre til selskabets aktionærer hjemmehørende i lande uden dobbeltbeskatningsoverenskomster mht. fritagelse for eller nedsættelse af kildeskat på udbytte. Se SKM2024.381.SR, hvor der blev lagt vægt på, at udbyttet ikke blev udloddet videre og ikke med bestemthed var bestemt til at skulle udloddes videre til de bagvedliggende aktionærer. Se SKM2024.451.SR, hvor selskabet, der modtog udbyttet, blev anset for retmæssig ejer, idet selskabet kunne disponere over udbyttet og anvende det i den løbende drift eller til investeringer. Se SKM2024.375.SR, hvor det var en forudsætning for at anse det selskab, der modtog udbytte i form af aktier, for retmæssig ejer, at aktierne forblev i selskabet.

Det modtagende selskab skal efter en konkret vurdering have substans, fx egen ledelse og ansatte, og ikke anses for blot at være et gennemstrømningsselskab, der udlodder udbyttet videre som fastsat af ejerne. Se SKM2024.371.SR og SKM2024.451.SR.

I SKM2024.556.SR udførte det udbyttende modtagende selskab koncernens indkøb og administration, og udbyttet skulle anvendes til egen konsolidering (egenkapital) eller geninvestering i datterselskaber, og der var ikke grundlag for at fastslå, at selskabet ikke ville udnytte sine ejerbeføjelser over udbyttet eller, at de bagvedliggende ejere på forhånd havde disponeret over udbyttet. Det udbyttemodtagende selskab blev anset for retmæssig ejer.

Hvis selskabet, der modtager udbyttet, er et børsnoteret selskab med mange tusinde aktionærer og hvori ingen aktionær har bestemmende indflydelse, kan det konkret formodes, at selskabet har ret til at disponere over udlodningen. Se SKM2024.650.SR.

Der foretages også en transaktionsbaseret vurdering, når det skal vurderes om et mellemliggende selskab, mellem det udbytteudloddende danske selskab og det selskab, der er endelig modtager af udbyttet er et gennemstrømningsselskab, jf. princippet i SKM2023.251.HR. Se SKM2025.426.SR og SKM2025.523.SR.

I SKM2025.426.SR påtænktes der efter instrukser fra moderselskabet (plan med syv trin) udloddet udbytte fra et dansk selskab via mellemliggende selskaber til den ultimative modtager, moderselskabet. Selskabet der umiddelbart modtog udbytte fra Danmark og moderselskabet var begge hjemmehørende i en stat, der havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter beskatning af udbytte skulle nedsættes. De mellemliggende selskaber kunne ikke disponere eller råde over udbyttet. Udbyttet blev betalt direkte fra det danske selskab til moderselskabet. De mellemliggende selskaber blev anset for gennemstrømningsselskaber. Der blev lagt vægt på, at det var ledelsen i moderselskabet, der traf beslutning om anvendelse af udbyttet. Moderselskabet blev anset for retmæssig ejer efter princippet i SKM2023.251.HR. Bevisbyrden for, at et (mellemliggende) selskab er et gennemstrømningsselskab påhviler selskabet, der hævder dette, jf. SKM2023.398.HR og SKM2024.530.HR. Bevisbyrden omfatter både gennemstrømning i de mellemliggende selskaber (fravær af beføjelser til at disponere over udbyttet) og at det er den bagvedliggende modtager, hjemmehørende i en stat med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, der er den ultimative modtager og retmæssig ejer af udbyttet (beføjelser til at disponere over udbyttet som ejer).

I SKM2025.523.SR var et selskab, H2, begrænset skattepligt af en overførsel fra sin filial i Danmark direkte til sit moderselskab, M1. Selskabet, H2, var hjemmehørende i en stat uden for EU, der ikke havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Moderselskabet, M1, var hjemmehørende i en stat, der havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Mellem H2 og M1 var der en række (mellemliggende) selskaber, der skulle videreudlodde overførslen, uden mulighed for at disponere over overførslen før videreudlodningen. Overførslen fra filialen skulle skattemæssigt anses for udbytte, jf. SEL § 2 C. Selskabet, H2, kunne pga. sit hjemsted ikke påberåbe sig beskyttelse efter moder-datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og var derfor begrænset skattepligtig af udbyttet. Det var uden betydning om H2 var retmæssig ejer. Videre fremgår det af det bindende svar, at Moderselskabet, M1, ikke kunne påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Danmark, jf. retspraksis i SKM2023.251.HR, idet dette forudsætter, at det selskab, der umiddelbart modtager udbyttet fra et danske selskab kan påberåbe sig en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-datterselskabsdirektivet. Desuden skal det godtgøres, at de mellemliggende selskaber har været uden beføjelser til at råde over udbyttet og at M1 har været beføjet til at råde frit over udbyttet.◄

(…)

Spørgsmål 2-4

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1

Praksis

Se under spørgsmål 1

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

§ 2

 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a  eller b har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,

(…)

Ligningslovens § 3

(se under spg. 1)

Praksis

SKM2023.251.HR

(se under spg. 1)

SKM2026.115.SR

(se under spg. 1)

Den Juridiske vejledning 2026-1

C.D.8.10.6 Renter

(…)

Hovedregel

Selskaber og foreninger mv. som nævnt i SEL § 1, stk. 1, med hjemsted i udlandet (udenlandske selskaber mv.), er skattepligtige af renter fra:

• et dansk selskab eller forening mv. omfattet af SEL § 1 
• et udenlandsk selskabs faste driftssted, som ligger i Danmark, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a, hvis betalingen er knyttet til udøvelsen af virksomheden i driftsstedet, eller
• et udenlandsk selskabs faste ejendom beliggende i Danmark, jf. SEL § 2, stk. 1, litra b.

Ved lov nr. 750 af 20. juni 2025 blev den begrænsede skattepligt af renter udvidet til også at omfatte renter vedrørende fast ejendom, jf. SEL § 2, stk. 1, litra b. Skattepligten omfatter renter allokeret til fast ejendom. Beskatningen af renter vedrørende fast ejendom træder i kraft 1. juli 2025. Undtagelserne nævnt nedenfor gælder fortsat.

Se SEL § 2, stk. 1, litra d.

Betingelser for beskatningen

Det er en betingelse for beskatningen, at der er tale om gæld til juridiske personer som nævnt i SKL kapitel 4 (kontrolleret gæld). Det er endvidere en betingelse for beskatningen, at beskatningen af renterne udgør mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Baggrunden for hovedreglen

Bestemmelsens formål er at imødegå, at et dansk selskab mv. nedsætter den danske beskatning ved at reducere den skattepligtige indkomst gennem rentebetalinger til visse finansielle selskaber i lavskattelande.

Undtagelser

Beskatning af renter skal frafaldes i følgende tilfælde:

• Hvis renter af fordringen er knyttet til et fast driftssted, omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra a),
• Hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater.  Dette gælder imidlertid kun, hvis det betalende selskab og det modtagne selskab er associeret som nævnt i direktivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge,
• Hvis beskatningen af renter skal frafaldes eller nedsættes efter en DBO med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab mv. er hjemmehørende,
• Hvis det modtagende selskab mv. er under væsentlig indflydelse af et selskab mv., der er hjemmehørende her i landet, jf. SEL § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge,
• Hvis det modtagende selskab mv. er under bestemmende indflydelse af et selskab mv., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab mv. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne,
• Hvis det modtagende selskab mv. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst 3/4 af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab mv., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end 3/4 af den danske selskabsbeskatning.

►Ved "associeret selskab", som nævnt ovenfor, forstås et selskab, der er associeret med et andet selskab, som minimum ved at:

i)  det direkte besidder en andel på mindst 25 % af det andet selskabs kapital, eller

ii) det andet selskab direkte besidder en andel på mindst 25 % af dets kapital, eller

iii) et tredje selskab direkte besidder en andel på mindst 25 % af både dets kapital og af det andet selskabs kapital.

Kapitalandelene må kun angå selskaber, der er hjemmehørende i Fællesskabet. Se direktiv 2003/49 artikel 3, litra b).◄

Beneficial owner sagerne

Skattestyrelsen har i de seneste år ført en række sager, hvor det gøres gældende, at hverken rente-/royaltydirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat på renter til udlandet, såfremt modtageren af renterne ikke er den retmæssige ejer. Vedrørende fastlæggelsen af begrebet retmæssige ejer og for udviklingen i sagerne om retmæssig ejer, henvises der til de nedenfor angivne afgørelser, domme mv.

Højesteret afsagde 4. maj 2023 dom i de to første sager om "beneficial ownership", som vedrører kildeskat af renter.

Sagerne angik navnlig, om selskaberne havde pligt til at indeholde skat af renter på koncerninterne lån ydet af udenlandske koncernfor-bundne selskaber. Sagerne skulle bedømmes efter dansk skattelovgivning, EU’s rente-/royaltydirektiv og dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nordiske lande og Luxembourg.

HR henviste vedr. de generelle spørgsmål - herunder hvornår et udenlandsk moderselskab er "retmæssig ejer" ("beneficial owner") efter DBO´er med Luxembourg og de nordiske lande, og hvornår der foreligger retsmisbrug efter EU’s rente-/royalty direktiv - til Højesteretsdommen af 9. januar 2023 i udbyttesagerne. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af de to koncerners struktur og låneforhold.

Højesteret udtalte, at der i begge koncerner var gennemført en omstrukturering, der bl.a. indebar indskydelse af selskaber i henholdsvis Sverige og Luxembourg, og at denne omstrukturering måtte ses som et samlet og på forhånd tilrettelagt skattearrangement. De indskudte selskaber måtte derfor anses for gennemstrømningsselskaber, der ikke nød beskyttelse efter rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Da det ikke efter de oplysninger, som parterne havde fremlagt, kunne fastlægges, hvad der endeligt var sket med renterne, efter de var strømmet gennem de indskudte selskaber, kunne det ikke fastlægges, hvem der var "retmæssig ejer" af renterne.

Højesteret fastslog herefter, at skattearrangementerne udgjorde misbrug. Selskaberne skulle derfor have indeholdt renteskat med henholdsvis ca. 369 mio. kr. og ca. 817 mio. kr.

Højesteret stadfæstede således Landsrettens dom.

I SKM2024.530.HR stadfæstede Højesteret landsrettens dom i SKM2024.35.ØLR. Højesteret fandt, at to svenske holdingselskaber efter rente-/royaltydirektivet ikke kunne anses for retmæssige ejere af de renter, der blev betalt fra et dansk selskab til det ene holdingselskab og videre herfra til det andet holdingselskab. Højesteret henså til, at baggrunden for koncernstrukturen var, at koncernens øverste selskab i USA kunne hjemtage udbytte til en lav beskatning og til at de svenske holdingselskaber blev anset for gennemstrømningsselskaber, idet deres eneste aktivitet var at videreføre rentebetalingerne efter en på forhånd fastsat plan og de kunne ikke frit anvende betalingerne. Holdingselskaberne havde ingen ansatte eller eget kontor, men adresse hos et andet selskab i koncernen, der sørgede for bogføring mv. vederlagsfrit. Allerede fordi det øverste selskab i USA ikke havde ydet lån, kunne betalingen ikke anses for renter i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, og selskabet i USA kunne ikke anses for retmæssig ejer af renter. Betalingen til det amerikanske selskab blev anset for udbytte som følge af ejerskabet. I sagen havde EU-domstolen i de forenede sager (C-115/16, C-118/16, C-119/16, C-299/16) vedrørende bl.a. det danske selskab i denne sag udtalt, at fritagelsen for enhver beskatning af renter efter rente/royaltydirektivet er forbeholdt renternes retmæssige ejer, dvs. enheder der økonomisk reelt modtager renterne og har beføjelsen til disponere over renterne. Vedrørende vurderingen af om der foreligger et gennemstrømningsselskab, hvis eneste aktivitet er at modtage og videreføre renter, udtalte EU-domstolen, at der skal lægges vægt på bl.a. selskabets drift, regnskab, ansatte, lokaler og udstyr.

Det følger af Højesterets dom, at der ved vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer foretages en transaktionsmæssig vurdering, hvor det tillægges betydning, om den umiddelbare modtager af rentebetalingen kan disponere frit herover og om den umiddelbare modtager kan anses for at have substans eller blot er et gennemstrømningsselskab, hvis eneste aktivitet er at modtage og videreføre renter.

Spørgsmål 3 i det bindende svar SKM2024.451.SR angik begrænset skattepligt af renter fra et dansk selskab, H1, til sit moderselskab, M1 i EU-land 1. M1 blev anset for at have dispositionsretten over rentebetalingerne. Rentebetalingerne til M1 gik ikke videre til andre selskaber i den pågældende ejerstruktur. M1 blev derfor anset for retmæssig ejer af rentebetalingerne. Betingelsen om beskatning med mindst ¾ af dansk selskabsbeskatning af M1 var også opfyldt. Lånearrangementet blev ikke anset for etableret for at opnå en skattefordel, der virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, idet renterne blev beskattet hos modtageren, jf. direktiv 2003/49/EF om renter og royalties og LL § 3.

(…)