Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke vil være begrænset skattepligtig af den påtænkte udbytteudlodning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c?
2.  Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte udbytteudlodning ikke vil være omfattet af den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3? 

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Indledende bemærkninger

Spørger (M1), der er etableret i Storbritannien, erhvervede i 20xx X-koncernen, og Spørger er derfor i dag moderselskab for X-koncernen.

Spørgers overtagelse af X-koncernen skete ved Spørgers køb af aktierne i X-koncernens to øverste selskaber, H1, og H2.

Spørger er (indirekte) ejet af X-fonden X, som investerer i og udvikler virksomheder indenfor [virksomhed udeladt af hensyn til Skattestyrelsens tavshedspligt], og købet af X-koncernen er sket med henblik på videreudvikling af X-koncernen virksomhed.

X-fonden er etableret, og forvaltes, af den engelsk-baserede investeringsvirksomhed og kapitalfondsforvalter Investeringsvirksomhed-x, som er specialiseret i køb og udvikling af virksomheder indenfor [virksomhed udeladt].

X-fondens/Spørgers køb af X-koncernen er delvist finansieret ved lån fra eksterne långivere, der er ydet til Spørger.

Fondsstrukturen

X-fonden er etableret i Luxembourg med den juridiske form Société en Commandite Spéciale (SCSp), der kan sidestilles med et dansk K/S og ifølge luxembourgsk lovgivning er skattetransparent.

Fondsstrukturen i Luxembourg omfatter et yderligere kommanditselskab med den juridiske from SCSp samt et selskab med den juridiske form Société à responsabilité limitée (S.à.r.l.), der kan sidestilles med et ApS og er undergivet almindelig selskabsbeskatning i Luxembourg. Begge disse selskaber er rene holdingselskaber.

X-fonden er i lighed med mange andre kapitalfonde etableret i Luxembourg af regulatoriske grunde og på grund af den generelle tillid til Luxembourg som platform for kapitalfondsinvesteringer.

X-fonden investeres af en bred gruppe investorer, herunder investeringsinstitutforeninger, selskaber, pensionskasser, forsikringsselskaber, enkeltpersoner mv. Ingen investor i X-fonden har en ejerandel på over 25% og kun en enkelt investor (et selskab) har en ejerandel på 10% eller derover. X-fonden er lukket for nye investorer.

Komplementaren i X-fonden er kommanditselskabet Komplementarselskab-x, som har en ejerandel i X-fonden på 1%. Komplementarselskab-x er etableret i Luxembourg og er ifølge luxembourgsk lovgivning skattetransparent. Partnerne i Investeringsvirksomhed-x ejer sammen med en mindre kreds af investorer Komplementarselskab-x via en holdingstruktur i Luxembourg og Tjekkiet.

Endvidere er der et antal investorer, som medinvesterer på niveau af det øverste moderselskab, M2, jf. oversigten nedenfor. Disse omfatter en blanding af institutionelle investorer, som har været med til at finansiere opkøbet af X-koncernen og som kutymemæssigt med-investerer via øverste moderselskab i strukturen, dvs. M2. De er stort set alle passive investorer og ingen af dem har kontrollerende indflydelse.

Det samme gælder den private investor, som medinvesterer på niveauet lige over M2, jf. oversigten nedenfor.

X-fonden har led som i opkøbet etableret M2 og to andre holdingselskaber over Spørger i Storbritannien, nemlig M3 og M4, jf. oversigten nedenfor. Disse holdingselskaber har ligesom Spørger en juridisk form, der kan sidestilles med et ApS, og de er alle er underlagt almindelig selskabsbeskatning i Storbritannien.

Spørger og de ovennævnte holdingselskaber er etableret i Storbritannien, fordi fokus fremadrettet vil ligge på X-koncernens vækst i Storbritannien, og fordi de eksterne långivere, der har ydet lån til Spørger til købet af X-koncernen, er etableret i Storbritannien og er fortrolig med udlån til britiske selskaber. Etableringen i Storbritannien er således forretningsmæssigt begrundet.

Fonds- og koncernstrukturen er illustreret nedenfor med angivelse af de enkelte selskabers juridiske form og hjemsted.

X-koncernen

X-koncernen driver [virksomhed udeladt] flere forskellige lande. Aktiviteterne i Tyskland og Storbritannien udøves via lokale driftsselskaber, og Koncernen omfatter foruden H1 og H2 1 driftsselskab i Danmark, 2 driftsselskaber og 1 holdingselskab i Tyskland samt 1 driftsselskab i Storbritannien, jf. oversigten nedenfor.

Spørger og dets aktiviteter

Spørger er etableret og er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, hvor det er undergivet almindelig selskabsbeskatning. Spørger blev stiftet i forbindelse med og med henblik på opkøbet af X-koncernen. Spørger har adresse og eget kontor i Storbritannien.

Spørger fører det overordnede tilsyn med ledelsen af X-koncernens selskaber og X-koncernens vækst. Herudover leverer Spørger en række ydelser til X-koncernens selskaber [ydelser udeladt].

Spørger har pt. to medarbejdere. Den ene medarbejder er medstifter af X-koncernen og er group CEO for X-koncernen. Spørgers anden medarbejder er ansat som UK Operations Director og er ansvarlig for Spørgers daglige ledelse. Begge medarbejdere er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien og har deres arbejdsbase på Spørgers kontor i Storbritannien. Det forventes, at Spørger over tid vil få flere medarbejdere.

Spørgers ledelse

Som anført ovenfor varetages den daglige ledelse af Spørger af Spørgers UK Operations Director.

Den overordnede ledelse varetages af Spørgers bestyrelse, der har tre medlemmer. To af medlemmerne er skattemæssig hjemmehørende i Storbritannien, mens det tredje medlem er skattemæssig hjemmehørende i Polen.

Spørgers bestyrelse har fuld bemyndigelse til at træffe beslutninger vedrørende aktiviteterne i Spørger og har fuld bemyndigelse til at disponere over Spørgers aktiver og midler og kan anvende disse til forretningsmæssige formål, som bestyrelsen anser for passende. Det bemærkes herved, at der heller ikke foreligger nogen forpligtelse for Spørger til at videreudlodde modtagne aktieudbytter, og Spørger har heller ikke nogen økonomiske forpligtelser, som gør, at Spørger de facto er nødt til at viderebetale modtagne sådanne udbytter til andre selskaber i fondsstrukturen eller til aktionærerne i X-fonden. Spørger har således hverken en formel eller reel forpligtelse til at videreudlodde modtagne værdier til Spørgers ejere.

Der afholdes regelmæssigt møder i bestyrelsen og størstedelen, hvis ikke alle, møder afholdes i Storbritannien.

M2

M2 er det øverste moderselskab i X-koncernen, og er det selskab, hvor de helt overordnede aktionær- og bestyrelsesbeslutninger vedrørende X-koncernens træffes.

Der er mellem X-fonden (via en investeringsenhed), M2’s øvrige aktionærer og M2 indgået en investeringsaftale, som regulerer visse forhold vedrørende M2 samt det indbyrdes forhold mellem investorerne i M2.

To medlemmer af Spørgers bestyrelse er også medlemmer af bestyrelsen i M3, M4, samt M2. X-koncernens group CEO er ligeledes medlem af bestyrelsens i M2.

Salg af X-koncernens britiske datterselskab til Spørger

X-koncernen har et britisk driftsselskab ("Det Britiske Datterselskab"). Det Britiske Datterselskab blev etableret som datterselskab af H1 for mere end xx år siden.

I 20xx overdrog H1 aktierne i Det Britiske Datterselskab til Spørger på baggrund af krav fra eksterne långivere. Konkret er der tale om, at de eksterne långivere, som har ydet lån til Spørger til (delvis) finansiering af købet af X-koncernen, bl.a. betingede långivningen af, at Spørger stillede aktierne i Det Britiske Datterselskab til sikkerhed for långivningen. Da Spørgers rådgivere vurderede, at en sådan sikkerhedsstillelse ville være i strid med de danske regler om selvfinansiering, når Det Britiske Datterselskab var ejet af Spørger via et dansk selskab dvs. H1, blev det konkluderet, at en overdragelse af aktierne i Det Britiske Datterselskab til Spørger var nødvendig.

I dag ejer Spørger derfor ikke længere Det Britiske Datterselskab via H1, men ejer Det Britiske Datterselskab direkte, og der er ingen planer om at ændre ved dette ejerskab. Det bemærkes herved, at Spørger selv er etableret i Storbritannien, og at Investeringsvirksomhed-X fremadrettet vil fokusere på X-koncernens vækst på det britiske marked. Spørgers rolle som det direkte moderselskab for Det Britiske Datterselskab harmonerer således med Spørgers egen tilknytning til Storbritannien og med forretningsplanerne for X-koncernen.

Om vilkårene for salget kan oplyses følgende:

Spørger har betalt en købesum på xx millioner GBP til H1 for aktierne i Det Britiske Datterselskab, svarende til xx DKK. Købesummen er fastsat af parterne med bistand fra X-koncernens revisorer for at sikre, at købsprisen afspejler aktiernes markedsværdi. Købesummen er berigtiget ved modregning af et beløb på xx millioner DKK, som H1 kortvarigt har lånt af Spørger, mens den resterende del af købesummen på xx millioner DKK er berigtiget ved udstedelse af gældsbreve fra Spørger til H1 ("Fordringen"). Forrentningen af Fordringen er fastsat til CIBOR3m+xx% på baggrund af en transfer pricing analyse foretaget af X-koncernens revisorer.

Det kan til brug for det bindende svar lægges til grund, at overdragelsen af Det Britiske Datterselskab er sket på armslængdevilkår.

Det bemærkes, at overdragelsen af Det Britiske Datterselskab er gennemført med skatteforbehold, der giver H1 og Spørger mulighed for at annullere overdragelsen eller justere vilkårene herfor, såfremt salgsprisen eller andre vilkår eller aspekter af overdragelsen måtte blive anfægtet af en skattemyndighed.

Illustration af fonds- og koncernstrukturen

Fonds- og koncernstrukturen - før H1’s salg af Det Britiske Datterselskab til Spørger - er illustreret nedenfor [illustration udeladt].

DEN PÅTÆNKTE TRANSAKTION

Som oplyst ovenfor skyldes H1’s overdragelse af Det Britiske Datterselskab til Spørger de eksterne långiveres krav til Spørgers sikkerhedsstillelse for lån ydet til finansiering af købet af X-koncernen.

Overdragelsen skete som beskrevet ved salg, og købesummen blev afregnet af Spørger ved udstedelse af Fordringen. H1 har imidlertid ikke behov for de midler, som Fordringen repræsenterer, og der er derfor ønske om at udlodde Fordringen til Spørger, hvorved Fordringen vil ophøre med at eksistere.

Med denne anmodning ønskes derfor en bekræftelse af, at Fordringen kan udloddes til Spørger uden at dette udløser kildeskat efter SEL § 2, stk. 1, litra c eller LL § 3.

Det skal bemærkes, at ejerstrukturen for X-koncernen ønskes forenklet, og at Spørger derfor påtænker at overføre de direkte ejede aktier i H1 (xx %) til H2 ved en aktieombytning (uden kontantvederlag), således at Spørger fremadrettet vil eje 100% af aktiekapitalen i H1 via H2.

Det kan derfor lægges til grund, at H1 på tidspunktet for udlodningen af Fordringen vil være 100% ejet af H2, som vil være 100% ejet af Spørger, og at Fordringen derfor i sin helhed vil blive udloddet fra H1 til Spørger via H2. Den planlagte forenklede koncernstruktur er illustreret i nedenfor [illustration udeladt].

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at den påtænkte udlodning af Fordringen ikke vil udløse skattepligt for Spørger efter SEL § 2, stk. 1, litra c og heller ikke vil udløse skattepligt for Spørger efter den generelle omgåelsesklausul i LL § 3.  Nedenfor er nærmere redegjort herfor.

SEL § 2, stk. 1, litra c - Spørgsmål 1

Med spørgsmål 1 ønskes bekræftet, at Spørger ikke vil være begrænset skattepligtig af den påtænkte udbytteudlodning efter SEL § 2, stk. 1, litra c.

Ved udlodning af udbytte fra et dansk selskab til et udenlandsk selskab skal der som udgangspunkt indeholdes 27% i kildeskat.

Der skal dog ikke betales - og skal heller ikke indeholdes - nogen kildeskat, hvis det udenlandske selskab følgende betingelser i SEL § 2, stk. 1, litra c:

1) Det udenlandske selskab ejer mindst 10% af aktiekapitalen i det udloddende danske selskab, og

2) Det udenlandske selskab har ret til nedsættelse af den danske kildeskat efter EU’s Moder-Datter direktiv (direktiv 2011/96/EU) eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvori det udenlandske selskab er hjemmehørende, og

3) Udlodningen fra det danske selskab udgør ikke en videreudlodning af udbytte fra et datterselskab hjemmehørende i udlandet, som det danske selskab ikke var retmæssig ejer af, jf. SEL § 2, stk. 1. litra c) pkt. 10.

Herudover er det en betingelse, at udlodningen ikke er omfattet af den generelle omgåelsesklausul i LL § 3, jf. afsnittet herom nedenfor.

På baggrund af ovenstående bemærkes følgende:

Spørger har både før og efter simplificeringen af koncernstrukturen, jf. ovenfor, en ejerandel i både H2 og H1, som opfylder kravene i SEL § 2, stk. 1, litra c til udbyttemodtagerens nominelle ejerandel.

Spørger er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, hvor Spørger er undergivet almindelig selskabsbeskatning. Udlodninger til Spørger kan ikke frafaldes efter moder/datterselskabsdirektivet, idet Storbritannien er udtrådt af EU, men Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Storbritannien ("DBO’en"), som indebærer, at den danske kildeskat på udbytter skal nedsættes til 15%, eller til 0, når udbyttemodtageren direkte ejer mindst 25% af aktiekapitalen i det udloddende danske selskab. Det er dog en betingelse for nedsættelsen af den danske kildeskat, at det modtagende selskab anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, jf. DBO’ens artikel 10, stk. 2, og at der ikke er tale om misbrug, jf. DBO’ens artikel 10, stk. 6.

Det fremgår af ovenstående, at Spørger opfylder de umiddelbare betingelser for at kunne modtage Fordringen skattefrit som udbytte i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra c. Spørgsmålet er derfor alene, om betingelsen vedrørende retmæssigt ejerskab er opfyldt, og om der måtte være tale om misbrug. Hertil bemærkes følgende:

Der er i flere afgørelser taget stilling til spørgsmålet om udenlandske selskabers retmæssige ejerskab til udbytteudlodninger af fordringer, jf. herved bl.a. SKM2021.177.SR, SKM 2020.355LSR, SKM2019.349.SR, SKM2018.198.SR, SKM2016.298.SR og SKM2011.142.SR.

Af disse afgørelser fremgår, at et udbyttemodtagende udenlandsk selskab skal anses for retmæssig ejer af en fordring modtaget ved udlodning fra et dansk datterselskab, når fordringen og de aktiver, som fordringen angår, ikke føres videre, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre, fra det udbyttemodtagende selskab til et land udenfor EU, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, der giver ret til nedsættelse af den danske kildeskat.

Det følger af disse afgørelser, at Spørger skal anses for retmæssig ejer af den påtænkte udlodning af Fordringen, idet hverken Fordringen eller de aktiver, som Fordringen angår/har erstattet, dvs. aktierne i Det Britiske Datterselskab, er eller vil blive ført videre fra Spørger til overliggende selskaber eller investorer i strukturen. Som oplyst ophører Fordringen med at eksistere (ved konfusion) ved udlodningen til Spørger, og som oplyst er der ingen planer om at videreoverdrage aktierne i Det Britiske Datterselskab.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at Spørger skal anses for at være retmæssig ejer af den påtænkte udlodning af Fordringen.

Det bemærkes, at den påtænkte udlodning af Fordringen ikke involverer nogen transaktioner, der har karakter af misbrug, hvorfor værnsreglen i DBO’ens artikel 10, stk. 6 ikke finder anvendelse. Der henvises herved til vores bemærkninger nedenfor vedrørende LL § 3.

Det bemærkes endvidere, at værnsreglen i SEL § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt. heller ikke finder anvendelse på den påtænkte udlodning. Reglen har til formål at forhindre, at danske selskaber bruges til at undgå skat i andre lande ved at udbytter kanaliseres fra et land til et andet via et dansk selskab for derved at opnå en lempeligere beskatning end ved direkte udlodning. Det fremgår af forarbejderne til reglen, at der ved vurderingen af, om et dansk selskab skal anses for retmæssig ejer af et videreudloddet udbytte, skal lægges vægt på, om det danske selskab er etableret for at opnå skattefordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke kunne have været opnået ved en direkte udlodning. Endvidere skal der lægges vægt på, om strukturen og dispositionerne er tilrettelagt således, at det danske selskab reelt ikke har adgang til at råde over det udbytte, som det modtager og videreudlodder.

Det bemærkes hertil, at der i denne sag ikke er tale om en videreudlodning. Hverken direkte eller indirekte. Udlodningen angår en fordring, som H1 har modtaget som vederlag for H1’s aktier i Det Britiske Datterselskab. Der er derfor hverken direkte eller indirekte tale om videreudlodning af udbytte fra et udenlandsk selskab. Endvidere er H1 ikke etableret med henblik på videreudlodning af udbytte fra et udenlandsk selskab til en udenlandsk aktionær. Der er derimod tale om, at H1 har etableret et datterselskab i udlandet som led i X-koncernens ekspansion og H1 har ejet dette datterselskab, dvs. Det Britiske Datterselskab, i mere end xx år. Endeligt opnår hverken Spørger eller Det Britiske Datterselskab nogen skattemæssig fordel ved en udlodning via H1 og H2, som de ikke ville have opnået ved en direkte udlodning.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at værnsreglen i SEL § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt. ikke finder anvendelse på den påtænkte udlodning af Fordringen. Hertil kommer, at en eventuel dansk kildeskat af udlodningen, som opkræves på baggrund af denne værnsregel, efterfølgende vil skulle nedsættes til 0 i henhold til DBO’ens artikel 10, jf. ovenfor.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares bekræftende.

LL § 3 - Spørgsmål 2

Det ønskes med spørgsmål 2 bekræftet, at den påtænkte udlodning ikke er omfattet af den generelle omgåelsesklausul i LL § 3.

Anvendelse af omgåelsesklausulen i LL § 3 medfører, at skattepligtige nægtes skattefordele ved en udbytteudlodning, herunder fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der er tale om et arrangement, som har som hovedformålet, eller som et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der strider mod skattelovgivningens indhold eller formål, og som under hensyn til de faktiske forhold ikke kan anses for reelle. Værnsreglen i DBO’ens artikel 10, stk. 6 har et lignende indhold og formål.

Som oplyst ovenfor vil ingen værdier tilknyttet den påtænkte udlodning af Fordringen blive videreudloddet opad i ejerstrukturen, idet Fordringen vil ophøre med at eksistere ved udlodningen, og idet aktierne i Det Britiske Datterselskab vil forblive i Spørger. Endvidere gælder, at både Spørger og Det Britiske Datterselskab er etableret i Storbritannien af forretningsmæssige årsager, ligesom H1 er etableret i Danmark af forretningsmæssige årsager.

Det er derfor ikke tale om, at der ved udlodning af Fordringen til Spørger opnås en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skattereglerne, herunder formålet med reglen i DBO’ens artikel 10, st. 2. Endvidere er der ikke tale om, at den fordel der opnås efter DBO’ens artikel 10, stk. 2 - nedsættelse af den danske kildeskat - udgør et af de væsentligste formål med transaktionen, idet såvel udlodningen af Fordringen såvel som den forudgående overdragelse af aktierne i Det Britiske Datterselskab alene skyldes ikke-skattemæssige forhold, jf. afsnit 2 og 3 ovenfor.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at den påtænkte udlodning af Fordringen falder udenfor LL § 3s anvendelsesområde - ligesom den falder udenfor værnsreglen i DBO’ens artikel 10, stk. 6.

Spørgsmål 2 bør derfor besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at M1 ikke vil være begrænset skattepligtig af den påtænkte udbytteudlodning efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Begrundelse

Sagen vedrører en fordring på M1 (Spørger), som H1 påtænker at udlodde til Spørger. Fordringen udgør xx DKK.

Fordringen opstod i forbindelse med overdragelsen af Det Britiske Datterselskab fra H1 til Spørger. Af anmodningen fremgår, at det kan lægges til grund, at overdragelsen af Det Britiske Datterselskab er sket på armslængdevilkår.

Hvis udlodningen gennemføres, vil fordringen bortfalde ved konfusion. Spørger oplyser, at ejerandelene, som repræsenterer værdien af den udloddede fordring, vil forblive i Spørger og at Spørger ikke har planer om at videreudlodde nogen værdi af fordringen eller andre værdier i selskabet i øvrigt opad i ejerstrukturen.

Det er desuden oplyst, at det kan lægges til grund, at Spørger, på tidspunktet for udlodning af fordringen, ejer 100 pct. af aktierne i H2, som ejer 100 pct. af aktierne i H1.

Skattestyrelsen har illustreret strukturen som følger:

 

Skattestyrelsen forstår ud fra det oplyste, at H1 påtænker at udlodde fordringen til H2, som efterfølgende videreudlodder fordringen til Spørger.

Det skal vurderes, om udlodningen af fordringen fra H1, der modtages af H2, og videreudloddes til Spørger, vil være genstand for begrænset skattepligt i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Den umiddelbare modtager af fordringen er Spørger. Det er oplyst, at Spørger er et "limited" selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, hvor det er undergivet almindelig selskabsbeskatning. Skattestyrelsen lægger derfor uprøvet til grund, at Spørger skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter intern dansk ret.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, påhviler skattepligten til Danmark selskaber og foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Som udbytte henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Udlodningen af fordringen fra H2 til Spørger vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det følger dog af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at udbytte ikke er skattepligtigt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Der er tale om datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A eller 4 B.
2. Beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Dette følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4.-5. pkt.
3. Udbyttet fra det danske selskab er ikke en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 8. pkt.

Ovenstående tre betingelser gennemgås i det følgende.

Ad 1 - Datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier

Ved datterselskabsaktier forstås som udgangspunkt aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Som nævnt ovenfor er det oplyst, at det kan lægges til grund, at Spørger på tidspunktet for udlodningen af fordringen ejer 100 pct. af aktierne i H2, som ejer 100 pct. af aktierne i H1. Der er således tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Ad 2 - Beskatningen skal frafaldes eller nedsættes i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomst

Skattestyrelsen bemærker, at udlodninger fra et dansk selskab til et selskab i Storbritannien ikke længere kan frafaldes som følge af moder/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU), idet Storbritannien er udtrådt af Den Europæiske Union (Brexit) pr. 1. januar 2021.

Danmark har dog stadig en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Storbritannien, hvoraf det fremgår, at udbytter kan kildebeskattes med 15 pct. Hvis det modtagne selskab direkte ejer mindst 25 pct. af en samlede aktiekapital i det udbetalende selskab og det modtagende selskab anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, kan kildelandet dog ikke beskatte udbytter. Se artikel 10, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Som nævnt er det oplyst, at det kan lægges til grund, at Spørger på tidspunktet for udlodningen af fordringen ejer 100 pct. af aktierne i H2, som ejer 100 pct. af aktierne i H1. Den påtænkte udlodning af fordringen kan derfor ikke undergives kildeskat i Danmark, jf. artikel 10, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, medmindre Spørger ikke anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet.

Retmæssig ejer

I dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand er det den retmæssige ejer og ikke den, som umiddelbart optræder som modtager, der anses for modtager af udbyttet.

Spørgsmålet om retmæssig ejer af en udbytteudlodning er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Ved lov nr. 282 af 25. april 2001 hvorved kildebeskatningen af udbytte blev genindført, blev det en betingelse for skattefritagelse, at beskatningen skal nedsættes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller moder-/datterselskabsdirektivet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der hverken efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller moder-/ datterselskabsdirektivet er hjemmel til at fritage for beskatning af modtagen indkomst, hvis der foreligger retsmisbrug. Dette vil bl.a. være tilfældet, såfremt den umiddelbare modtager ikke kan anses for at være den retmæssige ejer.

Udtrykket “retmæssig ejer" er ikke defineret i overenskomsterne. Det følger dog af Højesterets afgørelse af den 9. januar 2023, offentliggjort i SKM2023.251.HR, at udtrykket retmæssig ejer må forstås i lyset af OECD-modeloverenskomsten, herunder OECD's kommentarer fra 1977 om imødegåelse af misbrug. Ved fortolkning af begrebet “retsmæssig ejer" i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 1-2, er det derfor relevant at inddrage fortolkningsbidrag om den tilsvarende bestemmelse i OECD's modeloverenskomst, der har anvendt begrebet siden 1977.

I OECD's modeloverenskomst fra 1977 er det ikke nærmere præciseret, hvad der forstås ved kravet om den “retmæssige ejer". Kommentarerne til modeloverenskomsten er dog med jævne mellemrum blevet opdateret for at give visse retningslinjer om forståelse af begrebet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de senere kommentarer ved opdateringen af modeloverenskomsten i 2014 og i 2017 har karakter af præciseringer, set i forhold til de oprindelige kommentarer til modeloverenskomsten fra 1977, da kommentarerne ikke indebærer en ændret forståelse af modeloverenskomstens artikel 10. Kommentarerne til den seneste opdatering af modeloverenskomsten fra 2017 kan derfor inddrages ved fortolkning af betingelsen om den “retmæssige ejer".

I kommentarerne til OECD's modeloverenskomst fra 2017 er spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved “retmæssig ejer" nu navnlig i punkt 12, 12.1 og 12.2, 12.3, 12.4, 12.5, 12.6 og 12.7 til artikel 10.

OECD's modeloverenskomst indeholder ikke en klar definition af begrebet “retmæssig ejer". Det fremgår af kommentarerne, at kravet blev indført i artikel 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene “udbetales…til en person, som er hjemmehørende". Kommentarerne gør det dermed klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten udbetales til en person, som er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten har indgået en overenskomst med. Den umiddelbare modtager skal hertil opfylde kravet om at være den retmæssige ejer, førend kildelandets beskatningsret skal frafaldes eller nedsættes. Se kommentarerne til OECD's modeloverenskomst af 2017, pkt. 12.1.

Det fremgår af kommentarernes pkt. 12.1 til OECD's modeloverenskomst fra 2017, at kravet om “retmæssig ejer" skal forstås i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, navnlig hensynet til at undgå dobbeltbeskatning, samt forhindre skatteunddragelse og omgåelse. Det vil således ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten skal frafalde sin beskatningsret alene på grundlag af den direkte modtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at formålet med kravet om “retmæssig ejer" er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ved etablering af “kunstfærdige konstruktioner", hvor formålet er at kanalisere udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder eller et “gennemstrømningsselskab", til en anden person, som derved opnår formålsstridige skattefordele. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomstland indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstland, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit. I dette tilfælde vil der foreligge misbrug af overenskomsten, fordi den endelige modtager ikke vil være berettiget til frafald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte.

I Skatterådets afgørelser i SKM2022.95.SR og SKM2021.177.SR fremgår det, at det kan udledes ud fra praksis, at et udbyttemodtagende selskab, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, vil blive anset for at være den retmæssige ejer, hvis udbyttet ikke er ført videre - og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre - fra det udbyttemodtagende selskab til et tredjeland, som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, som medfører, at beskatningen af udbytte skal frafaldes eller nedsættes.

Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at selv hvis udbyttet føres videre fra den umiddelbare udbyttemodtager til den endelige udbyttemodtager i et EU-land eller et land, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, så kan der stadigvæk foreligge misbrug, hvis den endelige udbyttemodtager beskattes lempeligere end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab, og formålet med strukturen netop var at opnå en sådan lempeligere beskatning fx ved udnyttelse af overenskomstmæssige fordele. Se Skatterådets afgørelse i SKM2016.197.SR, hvor det blev lagt til grund, at et indskudt holdingselskab blev anvendt til at opnå overenskomstmæssige fordele for investorerne, selvom disse også var bosiddende i lande inden for EU og lande, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

I den foreliggende sag er det herefter afgørende for vurderingen af spørgsmålet om retmæssig ejer, om den påtænkte udbytteudlodning er bestemt til at blive ført videre til de overliggende selskaber eller investorer i koncernstrukturen.

Der er her tale om en påtænkt udlodning af H1’s fordring på Spørger, hvorved fordringen ophører ved konfusion.

Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at det ikke på forhånd er givet, at kildeskat ikke kan indeholdes, blot fordi der er tale om en udbytteudlodning, der består af en fordring, der ophører hos modtageren ved konfusion.

Hvis der i forbindelse med udlodningen og konfusionen sker videreførelse af værdier til bagvedliggende ejere, i form af aktier, ejerandele, kontanter eller lignende, vil der efter omstændighederne stadig kunne ske indeholdelse af kildeskat. Se bl.a. SKM2018.222.SR og SKM2013.446.SR.

Spørger har oplyst, at hverken fordringen eller de aktiver, som fordringen repræsenterer, dvs. aktierne i Det Britiske Datterselskab, er eller vil blive ført videre fra Spørger til overliggende selskaber eller investorer i strukturen.

På denne baggrund og på baggrund af Spørgers oplysninger om Spørgers substans, aktivitet m.v. er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger kan anses for retmæssig ejer af den påtænkte udlodning af fordringen.

Ad 3 - Udbytte må ikke være en videreudlodning

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 8. og 9. pkt., at skattefriheden efter bestemmelsens 5. og 6. pkt. ikke finder anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog alligevel ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

Som anført ovenfor kan beskatningen af udbytteudlodningen til Spørger ikke frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU på grund af Storbritanniens udtræden af EU.

Det fremgår af lovforslaget til bestemmelsen (L10 af 3/10 2012), at den har til formål at imødegå denne anvendelse af danske selskaber til at omgå andre landes beskatning. Det sker ved at Danmark kan opkræve skat af videreudlodningen af udbyttet, som Danmark har ret til at opkræve efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Som nævnt forstår Skattestyrelsen ud fra det oplyste, at H1 udlodder fordringen til H2, der straks videreudlodder denne til Spørger. H1 og H2 er begge danske selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Idet der ikke er tale om en videreudlodning af udbytte modtaget direkte eller indirekte af et selskab hjemmehørende i udlandet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den planlagte udlodning ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 8. og 9. pkt.

Efter en samlet konkret vurdering og på baggrund af Spørgers oplysninger kan Skattestyrelsen således bekræfte, at Spørger ikke er begrænset skattepligtig af fordringen efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Uanset at Spørger kan anses for retmæssig ejer, er det dog tillige en betingelse for skattefritagelse, at arrangementet ikke er omfattet af misbrugsbestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens § 10, stk. 6 eller ligningsloven § 3, jf. nedenfor i spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte udbytteudlodning ikke vil være omfattet af den generelle omgåelsesklausul i ligningsloven § 3.

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 3, stk. 1, at selskaber ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Arrangementer eller serier af arrangementer anses som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

Det følger videre af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Ved vurderingen efter ligningslovens § 3 indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af, om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet. Denne vurdering er i overensstemmelse med definitionen af misbrug i de seneste afgørelser fra EU-domstolen vedrørende retmæssig ejer, som er afsagt d. 26. februar 2019.

Se SKM2020.359.SR samt EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C115/16, C-118/16, C119/16 og C-299/16 N EU-land 1 1 m.fl. mod Skatteministeriet og de forenede sager C-116/16 og C117-16 Skatteministeriet mod T Danmark og Y Denmark.

Ved vurdering af, om der foreligger misbrug, indgår således følgende elementer:

1. Der skal være en skattefordel
2. Skattefordelen skal virke mod formålet og hensigten med skatteretten
3. Opnåelsen af skattefordelen skal være ét af de væsentligste formål med arrangementet
4. Arrangementet skal ikke være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder at arrangementet ikke er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Transaktioner i form af udlodning af udbytte kan også blive omfattet af § 10, stk. 6 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Det fremgår heraf, at bestemmelserne i denne artikel ikke skal finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af de aktier eller andre rettigheder, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

Spørger vil opnå en skattemæssig fritagelse af den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og fordel af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, idet der er fritagelse for kildeskat. Skattestyrelsen finder dog på baggrund af det oplyste, at der ikke foreligger misbrug ved udlodningen af fordringen, da det ikke er hovedformålet med transaktionen at drage fordel af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Skattestyrelsen har her lagt vægt på, at Spørger inden overdragelsen af Det Britiske Datterselskab allerede ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen i H2, hvormed beskatningen inden overdragelsen ligeledes ville frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Det er desuden oplyst, at udlodningen vil forblive i Spørger og ingen værdiger med tilknytning til udlodningen vil strømme videre til overliggende koncernselskaber eller investorer.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at Ligningslovens § 3 og misbrugsbestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 6 ikke finder anvendelse i den konkrete sag.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1)      Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

(…)

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt. Reglerne i 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 4.-8. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3) Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.

6) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

Aktieavancebeskatningsloven § 4 A

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 3.  Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1)      Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.

2)      Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

3)      Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

4)      Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

5)      Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.

Stk. 4. Hvis de samme aktier som følge af stk. 3 ejes direkte af flere selskabsaktionærer omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær.

Stk. 5. Hvis aktierne ejet af selskabsaktionærer som nævnt i stk. 3, nr. 5, er tillagt udbyttepræference, medregnes følgende aktiebesiddelser i mellemholdingselskabet ved opgørelsen i stk. 3, nr. 5:

1)      Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærer med bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, i selskabsaktionæren.

2)      Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nærtstående til de personlige aktionærer, jf. ligningslovens § 16 H.

3)      Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber m.v., hvorover personkredsen nævnt i nr. 1 og 2 har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

4)      Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde m.v. stiftet af personkredsen nævnt i nr. 1 og 2, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Stk. 6. Ved indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 i tilfælde, hvor en selskabsaktionær efter stk. 3 anses for at eje aktier i underliggende selskaber direkte, forpligtes selskabsaktionæren til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Stk. 7. Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.

Aktieavancebeskatningsloven § 4 B

Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

Stk. 2. Koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af de af det ejende koncernselskabs (mellemholdingselskabets) aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet. Det gælder dog kun, hvis alle betingelserne i § 4 A, stk. 3, nr. 1-5, er opfyldt. § 4 A, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Koncernselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien

(…)

Artikel 10 - Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Med forbehold af bestemmelserne i Rådets Direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990,

a)      kan sådant udbytte imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet;

b)      skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den retmæssige ejer, som er nævnt i litra a) i dette stykke, er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende, og omfatter også enhver anden post (bortset fra renter, der er fritaget for beskatning efter bestemmelserne i artikel 11 i denne overenskomst), som i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, behandles som et udbytte eller udlodning fra et selskab.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af de aktier eller andre rettigheder, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

Forarbejder

Lovforslag L10 af 3/10 2012

(…)

2.2. Gennemstrømningsselskaber

En del af udlandets investeringer i Danmark er såkaldte gennemstrømningsinvesteringer. Det er altså investeringer fra et selskab i et fremmed land i et dansk holdingselskab, der videreinvesterer midlerne i et andet fremmed land. Gennemstrømningsinvesteringer er karakteriseret ved, at det danske holdingselskab ikke har realøkonomisk aktivitet her i landet og normalt ikke ejer andre danske selskaber med sådan aktivitet her i landet. I så fald kan investeringen gennem Danmark være begrundet med det formål at spare i skat i det land, hvor der investeres i, fordi Danmark har en gunstig dobbeltbeskatningsoverenskomst med dette land, og gunstige danske skatteregler tillader benyttelsen af Danmark som gennemstrømningsland.

Skatteplanlægningen forudsætter, at det land, hvor det investerende selskab er hjemmehørende, er medlem af EU eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det er altså ikke selskaber i skattely-lande, der udnytter Danmark som gennemstrømningsland i disse tilfælde.

Det danske gennemstrømningsselskab modtager altså udbytte, som er optjent af et selskab i ét fremmed land (investeringslandet), og videreudlodder udbyttet til et andet selskab i et andet fremmed land (investorlandet).

Det kan f.eks. være fordelagtigt, hvis investorlandet har den politik, at dets dobbeltbeskatningsoverenskomster skal give landet ret til at opkræve 15 pct. kildeskat af udbyttebetalinger fra selskaber i dette land til udenlandske selskaber. Hvis investorlandet har fået gennemført denne politik i dets dobbeltbeskatningsoverenskomst med investeringslandet, betyder det, at hvis et selskab fra investorlandet investerer direkte i et selskab i investeringslandet, har investeringslandet også ret til at beskatte udbytte, som et selskab i dette land udlodder til et selskab i investorlandet, dog så skatten højst må udgøre 15 pct. af udbyttet.

Investorselskabet kan i stedet foretage investeringen gennem et dansk gennemstrømningsselskab med det formål, at udbyttet fra investeringslandet i stedet bliver omfattet af dette lands dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Hvis denne overenskomsts artikel om udbytte er udformet efter OECD-modellen, må investeringslandet højst opkræve en kildeskat på 5 pct. af udbyttebetalinger fra selskaber i dette land til danske selskaber.

De nuværende danske skatteregler medfører, at Danmark ikke beskatter det danske gennemstrømningsselskab af udbyttet fra investeringsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 13, ligesom Danmark heller ikke beskatter videreudlodningen til investorselskabet, hvis dette selskab er hjemmehørende i et land, der er medlem af EU eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det gælder, selv om Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med investorlandet måtte have ret til at opkræve 15 pct. af udbyttet, jf. samme lovs § 2, stk. 1, litra c.

Investeringslandet kunne selv imødegå brugen af danske gennemstrømningsselskaber, idet det ikke skal nedsætte dets kildeskat af udbyttebetalinger til et dansk selskab, når dette ikke er retmæssig ejer af udbyttet, fordi det - skønt det er den formelle ejer - reelt har meget snævre beføjelser, som - i relation til det modtagne udbytte - gør det til en administrator, der handler på vegne af andre parter. Men i praksis anvender især udviklingslande ikke denne betingelse om retmæssig ejer, men nedsætter blot kildeskatten af udbyttebetalinger til et udenlandsk selskab til den aftalte sats for kildeskat i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, selv om dette selskab ikke er retmæssig ejer af udbyttet.

Lovforslaget har til formål at imødegå denne anvendelse af danske selskaber til at omgå andre landes beskatning. Det sker ved at ændre selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, så Danmark opkræver den skat af videreudlodningen af udbyttet, som Danmark har ret til at opkræve efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Gennemførelsen af lovforslaget vil formentligt betyde, at de nuværende aktiviteter i danske gennemstrømningsselskaber flytter til andre lande, som har skatteregler, der kan bruges til at omgå beskatning i f.eks. udviklingslande. Men regeringen finder det alligevel væsentligt at søge at hindre, at Danmark anvendes som et skattely i forhold til andre lande.

(…)

3.2.2. Lovforslaget

Den foreslåede ændring medfører, at fritagelsen fra begrænset skattepligt af udbytter fra et dansk selskab efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ikke gælder i tilfælde, hvor beskatningen skal nedsættes efter en dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, såfremt det udloddede udbytte hidrører fra udbytte, som det danske udbytteudloddende selskab selv har modtaget fra et udenlandsk selskab under omstændigheder, hvor det danske selskab ikke er retmæssig ejer af udbyttet.

I så fald skal udbyttet beskattes som udgangspunkt med 27 pct., som dog nedsættes til den procentsats, der er aftalt i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvor det selskab, der modtager udbyttet, er hjemmehørende, under forudsætning af at dette selskab er retmæssig ejer af udbyttet.

Det er SKAT, som skal afgøre, om det danske selskab er retmæssig ejer eller ej af det udbytte, som det har modtaget fra et selskab i et fremmed land, og som det videreudlodder til et selskab i et andet fremmed land. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på de faktiske forhold i den enkelte sag, hvor der ses på, om det danske selskab er etableret af selskabet i det andet fremmede land med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som selskabet i det andet fremmede land ikke ville kunne opnå selv, og om selskabet i det andet fremmede land udøver en kontrol over det danske selskab, som ligger ud over den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner. Der ses således på, om selskabet i det andet fremmede land på forhånd har tilrettelagt dispositionerne således, at det danske selskab reelt ikke har nogen adgang til at råde over det udbytte, som det modtager fra selskabet i det førstnævnte fremmede land.

OECD's kommentar til artikel 10

(…)

12.7 Med forbehold for artiklens andre betingelser og overenskomstens øvrige bestemmelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en mellemmand, f.eks. en repræsentant eller stedfortræder i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, mens den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat (modeloverenskomstens tekst blev ændret i 1995 og i 2014 for at præcisere dette, hvilket er i overensstemmelse med holdningen hos alle medlemsstater).

(…)

Praksis

SKM2023.251.HR (H.D. BS-69/2021-HJR)

Sagerne angik navnlig, om X1 og Y1 havde pligt til at indeholde udbytteskat af udlodninger til udenlandske moderselskaber. Sagerne skulle bedømmes efter dansk skattelovgivning, EU’s direktiv om en fælles beskatningsordning for moder - og datterselskaber fra forskellige medlemsstater samt dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Cypern, Luxembourg og USA. I dommen tog Højesteret stilling til, hvornår et udenlandsk moderselskab er "retmæssig ejer" ("beneficial owner") efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, og hvornår der foreligger retsmisbrug efter EU-direktivet. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af de enkelte udlodninger. Efter resultatet af disse vurderinger havde skattemyndighederne et krav mod X1 for ikke indeholdt udbytteskat. Højesteret fastslog, at kravet efter opkrævningsloven skulle tillægges renter og rentes rente, uanset at X1 - som følge af, at selskabet fik medhold i Landsskatteretten og til dels i landsretten - ikke havde haft mulighed for at deponere de omstridte beløb og herved undgå forretning, mens sagens verserede. Højesteret udtalte at der er anledning for lovgivningsmagten til at forholde sig til, om sådanne konsekvenser af opkrævningsloven er ønskelig.

SKM2022.95.SR

Spørger (H3) var et dansk selskab, som ønskede bekræftet at en påtænkt udbytteudlodning til dennes moderselskab (H2) beliggende i Storbritannien ikke var begrænset skattepligtig til Danmark. Det var oplyst at den påtænkte udbytteudlodning skulle anvendes af H2, som var udset til at forestå koncernens ekspansion, til opkøb og investeringer af nye driftsdatterselskaber. Skatterådet fandt at H2 ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den påtænkte udbytteudlodning. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at den påtænkte udbytteudlodning ikke ville blive videreudloddet til de bagvedliggende ejere, som var hjemmehørende på De britiske Jomfruøer. Skatterådet fandt endvidere, at H2 ikke kunne anses for at være et gennemstrømningsselskab da den påtænkte udbytteudlodning skulle anvendes af H2 til de beskrevne formål. På denne baggrund fandt Skatterådet, at H2 skulle anses for at have dispositionsretten over den påtænke udbytteudlodning og derfor skulle anses for at være den retmæssige ejer. H2 var derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2 stk. 1, litra c.

SKM2021.177.SR

Skatterådet bekræftede, at udlodning af en fordring ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af ud

SKM2020.205.SR

H1 (spørger) indgik i en koncern (Koncernen), som ejede flere driftsejendomme i udlandet, primært X-land. Koncernens ultimative moderselskab var registreret på Jersey og børsnoteret på to europæiske børser.

I koncernen indgik også et operativt administrations- og holdingselskab i Nederlandene (H11), som udgjorde koncernens administrative hovedkontor med 24 fuldtidsansatte medarbejdere inden for Finans, M&A, Legal og IT, herunder bl.a. koncernens CEO, CFO og “Head of Legal & Compliance".

Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse på, at en udbytteudlodning til selskabets moderselskab i Cypern kunne ske uden at moderselskabet blev begrænset skattepligtig af udbyttet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, samt at arrangementet ikke var omfattet af den generelle anti-omgåelsesregel i ligningslovens § 3.

Det blev fundet godtgjort, at udbyttet fra H1 til det cypriotiske moderselskab ville blive videreudloddet til dette selskabs moderselskab i Nederlandene, dvs. det administrative hovedkontor H1, men at udbyttet herfra ikke var bestemt til at blive videreudloddet til selskaber, som enten er beliggende i et land uden for EU og som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller som i øvrigt udnytter overenskomstmæssige fordele til at opnå en lempeligere beskatning end hvis investeringen i Danmark var sket direkte i H1.

Det blev endvidere fundet godtgjort, at arrangement var reelt og forretningsmæssigt begrundet og ikke havde til formål at omgå dansk beskatning af udbytter.

Der kunne derfor svares ja til de stillede spørgsmål.

SKM2019.450.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab beliggende i EU ikke var begrænset skattepligtigt til Danmark af udloddet udbytte for 2018 og 2019 fra A ApS, idet selskabet blev anset for retmæssig ejer af de modtagne udbytter og der ikke var omstændigheder ved udlodning af udbytterne der gjorde, at disse kunne omfattes af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3.

SKM2016.197.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Selskab A, de aktionærer i Selskab A, der skattemæssigt er hjemmehørende i EU/EØS/DBO-land eller Selskab B ikke er begrænset skattepligtige, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af (deres del af) udbytte udloddet fra Selskab C. Skatterådet lægger vægt på, at pengene konkret er videreudloddet af Selskab A til de bagvedliggende ejere, og at der foreligger misbrug, da det x-landske holdingselskab anvendes til at opnå overenskomstmæssige fordele, således at de med-investorer/porteføljeaktionærer, som Selskab D investerer på vegne af, opnår uhensigtsmæssige skattemæssige fordele og derved undgår kildeskat i Danmark. Skatterådet bekræfter, at Selskab D ikke er begrænset skattepligtigt, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af deres del af udbytte udloddet fra Selskab C. Hertil lægger Skatterådet vægt på, at Selskab D er et børsnoteret selskab, og at Selskab D er noteret på Y Stock Exchange. Sagen er påklaget til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten.

Den juridiske vejledning 2024-2 afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter

(…)

Selskaber og foreninger mv. omfattet af reglen

Udenlandske selskaber og foreninger mv., som har udbytteindtægter fra selskaber, der er hjemmehørende her i landet, er begrænset skattepligtige til Danmark. Se SEL § 2, stk.1, litra c.

Skattepligten omfatter udbytte til selskaber og foreninger mv., som i øvrigt er undtaget fra skattepligt efter SEL § 3, stk. 1. Se SEL § 3, stk. 5.

Udenlandske statslige organer, der ikke er organiseret som et selskab eller en forening mv., er ikke begrænset skattepligtige til Danmark. Se TfS1994.236.

Hovedregel (Hvilke udbyttebeløb er omfattet)

Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i hvilke der efter KSL § 65 skal indeholdes udbytteskat. Se SEL § 2, litra c, 1. punktum.

Det er både udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, og LL § 16 B, der skal in-deholdes udbytteskat i ved udbetaling til udenlandske selskaber og foreninger mv.  Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Der kan f.eks. være tale om følgende:

• Det årlige udloddede udbytte
• Likvidationsudlodninger, der ikke er foretaget i likvidationsåret
• Nedsættelse af aktiekapitalen

Som udbytte behandles også tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § SEL § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse.

Undtagelse

Når der foretages udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, skal der dog ikke indeholdes udbytteskat, idet udbyttet ikke er skattepligtigt.

(…)

Udbytteskattens størrelse

Udbytteskatten af udbytter, der er omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra c, anses for endelig opfyldt ved

• indeholdelse af udbytteskat med 27 pct. efter KSL § 65 eller
• den skat, der skal betales efter KSL § 65 A, stk. 1.

De udbytteindtægter, der ikke er omfattet af indeholdelsespligten i KSL § 65, skal for begrænset skattepligtige ligeledes beskattes med en bruttoskat på 22 pct.

Indeholdelsen af udbytteskatten er 27 pct. i henhold til KSL § 65, men den endelige udbytteskat er 22 pct. Se SEL § 2, stk. 3, 2. pkt. De resterende 5 pct. skal derfor tilbagesøges for at nå den endelige udbytteskat på 22 pct.

(…)

Fritagelse for udbytteskat

Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, se ABL § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter

• bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller
• en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. punktum.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, se ABL § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 6. punktum.

Skattepligten omfatter heller ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder/og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum.

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til forståelsen af SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum. Se nærmere herom i SKM2011.441.SR.

Bemærk

Skattestyrelsen har i de seneste år rejst en række sager, hvor det gøres gældende, at hverken moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat på udbytter til udlandet, såfremt modtageren af udbytterne ikke er den retmæssige ejer. Vedrørende fastlæggelsen af begrebet retmæssig ejer og for udviklingen i sagerne om retmæssig ejer, henvises der til de nedenfor angivne afgørelser, domme mv.

Når der forelægger endelige domme i såkaldte "beneficial owner"-sager vil de blive omtalt nærmere her i Den juridiske vejledning.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Ligningsloven § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7.  Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Praksis

EU-domstolens dom i sagerne C-115/16, C-118/16, C-119/16 og C-299/16N (…)

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret:

1) Sagerne C-115/16, C-118/16, C-119/16 og C-299/16 forenes med henblik på dommen.

2) Artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, sammenholdt med dette direktivs artikel 1, stk. 4, skal fortolkes således, at den fritagelse for enhver form for skat af rentebetalinger, der er fastsat heri, alene er forbeholdt sådanne renters retmæssige ejere, dvs. de enheder, som økonomisk set reelt modtager disse renter, og som derfor råder over beføjelsen til frit at fastlægge anvendelsen heraf.

Det generelle EU-retlige princip, hvorefter borgerne ikke må kunne påberåbe sig EU-retlige bestemmelser med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, skal fortolkes således, at de nationale myndigheder og domstole i tilfælde af svig eller misbrug skal nægte en skattepligtig person indrømmelsen af den fritagelse for enhver form for skat af rentebetalinger, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49, selv om der ikke findes nationale eller overenskomstmæssige bestemmelser, der foreskriver en sådan nægtelse.

3) Med henblik på at bevise, at der foreligger retsmisbrug, kræves dels et sammenfald af objektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som EU-lovgivningen forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne i denne lovgivning formelt er overholdt, dels et subjektivt element, der består i en hensigt om at drage fordel af EU-lovgivningen ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel. Den omstændighed, at en række holdepunkter foreligger, kan godtgøre, at der foreligger retsmisbrug, forudsat at disse holdepunkter er objektive og samstemmende. Sådanne holdepunkter kan bl.a. være, at der findes gennemstrømningsselskaber, som ikke har nogen økonomisk begrundelse, og den rent formelle karakter af en koncerns struktur, af den finansielle konstruktion og af lån.

Den omstændighed, at den medlemsstat, hvorfra renterne hidrører, har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den tredjestat, hvor det selskab, som er renternes retmæssige ejer, er hjemmehørende, er uden betydning for en eventuel konstatering af, at der foreligger retsmisbrug.

4) En national myndighed er med henblik på at nægte at anerkende et selskab som retmæssig ejer af renter eller med henblik på at fastslå, at der foreligger retsmisbrug, ikke forpligtet til at fastlægge, hvilken enhed eller hvilke enheder myndigheden anser for disse renters retmæssige ejer.

5) Artikel 3, litra a), i direktiv 2003/49 skal fortolkes således, at et société en commandite par actions (SCA) (kommanditaktieselskab), der i henhold til luxembourgsk ret er godkendt som et société d'investissement en capital à risque (SICAR) (risikovilligt investeringsselskab), ikke kan kvalificeres som et selskab i en medlemsstat som omhandlet i dette direktiv, der kan være omfattet af den i direktivets artikel 1, stk. 1, fastsatte skattefritagelse, såfremt de renter, som nævnte SICAR har modtaget i en situation som den i hovedsagen omhandlede, er fritaget for impôt sur le revenu des collectivités (selskabsskat) i Luxembourg, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

6) I en situation, hvor den i direktiv 2003/49 fastsatte ordning for fritagelse for kildeskat af renter, som et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, betaler til et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke finder anvendelse som følge af, at det konstateres, at der foreligger svig eller misbrug som omhandlet i direktivets artikel 5, kan anvendelsen af de friheder, der er sikret ved EUF-traktaten, ikke gøres gældende med henblik på at anfægte den lovgivning i den førstnævnte medlemsstat, som regulerer beskatningen af disse renter.

Uden for en sådan situation skal artikel 63 TEUF fortolkes således, at:

• den principielt ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et hjemmehørende selskab, som betaler renter til et ikke-hjemmehørende selskab, er forpligtet til at indeholde kildeskat af disse renter, mens et hjemmehørende selskab ikke er undergivet en sådan forpligtelse, når det selskab, som modtager renterne, ligeledes er et hjemmehørende selskab, men den er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en sådan indeholdelse af kildeskat i tilfælde af rentebetalinger fra et hjemmehørende selskab til et ikke-hjemmehørende selskab, mens et hjemmehørende selskab, som modtager renter fra et andet hjemmehørende selskab, ikke er undergivet et krav om acontobetalinger af selskabsskat i de første to skatteår og dermed først er forpligtet til at betale selskabsskat af disse renter på et betydeligt senere tidspunkt end forfaldstidspunktet for nævnte kildeskat
• den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et hjemmehørende selskab, som har pligt til at indeholde kildeskat af renter, som det betaler til et ikke-hjemmehørende selskab, i tilfælde af forsinket betaling af kildeskatten skal betale morarenter med en sats, som er højere end den sats, der finder anvendelse i tilfælde af forsinket betaling af den selskabsskat, som bl.a. pålægges renter, der modtages af et hjemmehørende selskab fra et andet hjemmehørende selskab
• den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der i et tilfælde, hvor et hjemmehørende selskab er forpligtet til at indeholde kildeskat af renter, som det betaler til et ikke-hjemmehørende selskab, ikke tages hensyn til de udgifter i form af renter, der er direkte forbundet med den pågældende lånevirksomhed, som sidstnævnte selskab har haft, mens sådanne udgifter i henhold til denne nationale lovgivning er fradragsberettigede for et hjemmehørende selskab, der modtager renter fra et andet hjemmehørende selskab, i forbindelse med fastlæggelsen af dets skattepligtige indkomst.

EU-kommissionens henstilling af 6. december 2012 (2012/772/EU) pkt. 4.7

(…)

Når de nationale myndigheder skal afgøre, om et arrangement eller en serie arrangementer har medført en skattefordel som omhandlet i punkt 4.2, bør de sammenligne det beløb, en skatteyder skal betale i skat med reference til de pågældende arrangementer, med det beløb, som den samme skatteyder skulle betale i skat under de samme omstændigheder uden disse arrangementer. I denne forbindelse bør det undersøges, om en eller flere af følgende situationer forekommer:

Et beløb indgår ikke i beskatningsgrundlaget

Skatteyderen får fordel af et fradrag

Der opstår et skattemæssigt tab

Der skal ikke betales kildeskat

Udenlandsk skat udlignes

(…)