Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at udbetaling til Spørger fra A Trust (life interest trust), som er etableret i henhold til Spørgers farmors testamente, ud af trustens oprindelige kapital, ikke er skattepligtig indkomst, men arv, som er undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger, som en af de endeligt begunstigede, ikke beskattes af det løbende afkast i A Trust (life interest trust),og at Spørger kun beskattes af afkast modtaget af Spørger i form af udlodning fra trusten?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at udbetaling til Spørger fra The Grandchildren’s Trust, som er etableret i henhold til Spørgers farmors testamente, ud af trustens oprindelige kapital, udgør arv, som er undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger, som en af de begunstigede, ikke beskattes af de løbende afkast i The Grandchildren’s Trust, og at Spørger kun beskattes af afkast modtaget af Spørger i form af udlodning fra trusten?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at Danmark i en dobbeltbeskatningssituation lemper beskatningen af løbende afkast af trustkapital, som Spørger måtte anses som værende aktuel ejer af, med skat betalt til Storbritannien af trustees på vegne af henholdsvis A Trust (life interest trust) eller The Grandchildrens’ Trust?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at Danmark i en dobbeltbeskatningssituation lemper beskatningen af afkast udloddet til Spørger, med skat betalt til Storbritannien af trustees på vegne af henholdsvis A Trust (life interest trust) eller The Grandchildrens’ Trust, jf. ligningslovens § 33 og artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien?

Svar:

1. Afvises
2. Ja, se dog indstilling og begrundelse
3. Afvises
4. Ja, se dog indstilling og begrundelse
5. Afvises
6. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Om Spørger

Spørger er født i Danmark i 2013 og boede de første to år i Danmark. I 2015 flyttede Spørger til England i forbindelse med, at Spørgers britiske far, returnerede til Storbritannien. Spørger boede i England i ca. to år ind til han og hans far flyttede til Danmark i 2017.

Spørger har både dansk og britisk statsborgerskab.

Om Spørgers søskende

Spørger har to søskende:

• A, født i 1997. A er britisk og newzealandsk statsborger og har aldrig boet i Danmark.
• B, født i 1998. B er britisk og newzealandsk statsborger og har aldrig boet i Danmark.

De to trust og forestående arveudlodninger

Spørgers far står til at modtage afkastet fra en life interest trust (A Trust) etableret i henhold til pkt. 8 i Spørgers farmors testamente ved hendes død i januar 2022 og suppleret med bestemmelserne i Deed of Appointment fra juli 2022.

Der er endnu ikke foretaget nogen udlodninger fra denne trust.

Den oprindelige trustkapital udgør £ x. Denne indestår kontant på en klientkonto hos R1 Solicitors, i England, som tillige bistod Spørgers farmor med at forberede hendes testamente og assisterer med forvaltningen af dødsboet.

Spørger og hans to søskende, A og B, står som de endeligt begunstigede til at dele trustens formue ligeligt.

Spørger og hans to søskende står endvidere som begunstigede til at modtage en tredjedel hver af formuen i en trust (The Grandchildren’s Trust), som er etableret i henhold til pkt. 9 i farmorens testamente ved Spørgers farmors død den . januar 2022.

Heller ikke fra The Grandchildrens’ Trust er der foretaget nogen udlodninger.

Den oprindelige trust kapital udgør £ x, og indestår ligeledes kontant på klientkontoen hos R1.

Om Spørgers farmor

Der kan oplyses følgende om Spørger afdøde farmor:

• at hun var britisk statsborger hele sit liv, og
• at hun havde bopæl i England det meste af hendes liv herunder på tidspunktet for hendes død i 2022.

Spørgers farmor har således hverken haft bopæl, fast ejendom, driftssted eller anden tilknytning til Danmark ud over de perioder, hvor Spørger og Spørgers far har haft bopæl i landet.

A Trust (life interest trust)

Denne wills trust blev etableret ved Spørgers’ farmors død i januar 2022 i henhold til pkt. 8 i farmorens testamente. Bestemmelserne i testamentets pkt. 8 er suppleret af bestemmelserne i Deed of Appointment i juli 2022.

Testamentet udpeger følgende to trustees (The Trustees of Trust):

• MN fra R1, som var solicitor for Spørgers bedsteforældre og bl.a. assisterede med at udarbejde farmorens testamente, og
• JS, som er en pensioneret akademiker med erfaring som trustee/bestyrelsesmedlem i en række organisationer.

Begge trustees har bopæl i, England, hvor trustens formuen forvaltes. Formuen har siden etableringen indestået kontant på klientkontoen hos R1, hvorpå dødsboets midler blev/bliver forvaltet.

Ifølge testamentets pkt. 7.1 blev nettoformuen i farmorens dødsbo opdelt i 100 lige store andele. Herudaf skulle 37,7 andele ifølge pkt. 7.1.2 og 8.1.4.1 udgøre kapitalformuen i A Fund svarende til £ x.

Afkastet har til dato bestået i tilskrevne renter, som pr. det britiske skatteår 2023/24 (udløb 05/04/2024) blev opgjort til £ x. Heraf er der afregnet £ x i skat til HM Revenue & Customs.

De begunstigede beneficiaries udgøres ifølge testamentet pkt. 8.1.3 af

• Spørgers far
• A,
• B,
• Spørger, og
• deres respektive livsarvinger.

I henhold til testamentets pkt. 8.2.1 blev der i juli 2022 udformet et Deed of Appointment), hvorved trustens formue blev underlagt supplerende bestemmelser for, hvorledes formuen og afkastet skal forvaltes. Forvaltningen skal ifølge Second Schedule pkt. 1 varetages af de samme to trustees (i dette Deed betegnet "Life Interest Trustees").

The følger af Second Schedule pkt. 2, at "the Life Interest Trustees shall hold [kapitalen] UPON THE TRUST to pay the income to the son of the Testatrix [dvs. Spørgers far] … (“the Life Tenant") during his lifetime and subject thereto on his death to be held upon the terms of Clause 9 of the Testatrix’s Will".

Spørgers far har med andre ord en rentenydelsesret og når han dør, skal trusten ophører og de resterende midler underlægges og forvaltes i henhold til bestemmelserne for Grandchildren’s Trust, som beskrevet i farmorens testamente pkt. 9.

Det følger af Second Schedule pkt. 3, at trustees kan beslutte at udlodde hele eller dele af kapitalen til Spørgers far. Videre følger det af pkt. 4, at trustees har beføjelse til (1) at udstede lån til Spørgers far og de øvrige begunstigede, dvs. Spørger, hans to søskende og deres livsarvinger, samt (2) at stille trustens kapital til sikkerhed for Spørgers’ fars forpligtelser.

Farmoren efterlod en vejledning til trustees, i form af et såkaldt Letter of Wishes dateret marts 2020, i relation til forvaltningen af trustens kapital og de dispositioner, som trustees har mulighed for at foretage i henhold til testamentet og det supplerende Deed.

Ifølge dette Letter of Wishes var det Spørgers farmors udtrykte ønske

• at Spørgers far skal betragtes som "Principal Beneficiary" og at Spørgers fars behov skal have forrang i forhold til Spørger og dennes to søskende og deres livsarvinger respektive behov,
• at passende beløb efter trustees skøn kan stilles til rådighed for Spørgers far i form af lån, herunder
• at formuen kan anvendes og udlånes som hjælp til Spørgers far, hvis denne kommer i økonomiske vanskeligheder, får brug for medicinsk eller anden behandling, som skal finansieres privat, eller hvis Spørgers far ikke kan få det til at hænge sammen økonomisk,
• at udbetalinger til Spørgers far skal ske i form af lån, og
• at formuen således ultimativt skal overdrages til hendes børnebørn.

Det følger af testamentet pkt. 8.3.2, at en resterende formue ved ophøret af denne wills trust ultimativt skal deles ligeligt mellem testators børnebørn eller deres respektive livsarvinger. Om end denne bestemmelse suppleres af henvisningen i Second Schedule pkt. 2, om at "the Life Interest Trustees shall hold [kapitalen] …. on his death [dvs. Spørgers far] [is] to be held upon the terms of Clause 9 of the Testatrix’s Will", så har testamentets pkt. 9.3.2 samme ordlyd som pkt. 8.3.2.

Ifølge MN var det magtpåliggende for Spørgers farmor, at den oprindelige trustkapital og arv skulle deles mellem børnebørnene og alene anvendes til at støtte Spørgers far, hvis der opstår særlige økonomiske behov i forbindelse med sygdom eller lignende og/eller Spørgers far kommer i økonomiske vanskeligheder.

De to trustees påtænker nu, bl.a. for at minimere administrationsomkostningerne, at udlodde hele trustens kapital til Spørger og dennes to søskende, dog således at Spørger først får rådighed over sin andel, når han fylder 25.

Grandchildrens’ Trust Fund

Denne wills trust blev ligeledes stiftet ved Spørgers farmors død i januar 2022 i dette tilfælde i henhold til pkt. 9 i morens testamente. Bestemmelserne i testamentets pkt. 9 er ikke blevet suppleret.

Testamentets pkt. 9.1.1 udpeger de samme to trustees, (The Grandchildrens’ Trust Trustees):

• MN, og
• JS,

til at forvalte formuen, som forvalter A Trust.

Begge trustees har som nævnt bopæl i England, hvor trustens formue forvaltes. Formuen har siden stiftelsen indestået kontant på klientkontoen hos R1 i England, hvorpå dødsboets øvrige midler bliver/blev forvaltet.

I henhold til testamentets pkt. 7.1.3 og 9.1.4.1 udgør trustkapitalen i denne wills trust tilsvarende 37,5 (ud af 100) lige store andele af dødsboets nettoformue svarende til £ x.

Afkastet har til dato bestået i tilskrevne renter, som pr. det britiske skatteår 2023/24 med udløb 05/04/2024 blev opgjort til £ x. Heraf er der afregnet £ x i skat til HM Revenue & Customs.

De begunstigede beneficiaries udgøres ifølge testamentet pkt. 8.1.3 af 

• A,
• B,
• Spørger selv, og
• deres respektive livsarvinger.

I trustens løbetid er trusteerne jf. testamentet pkt. 9.2 og 9.3. gennem udøvelsen af et frit skøn bl.a. bemyndiget til:

• at foretage sådanne dispositioner, som de mener begunstiger en eller flere beneficiaries (9.2), og
• at udlodde afkast til en eller flere begunstigede og/eller akkumulerer dette afkast (9.3.1).

Farmoren efterlod ligeledes vejledning til de to trustees vedrørende forvaltningen af denne wills trust i form af et Letter of Wishes dateret marts 2020.

Ifølge dette Letter of Wishes udtrykte Spørgers farmor følgende ønsker

• at de begunstigede børnebørn kun modtager udlodninger, som efter trustees skøn vil forventes at blive anvendt sensibelt,
• at såfremt et barnebarn dør inden barnebarnet har modtaget sin del af formuen, og efterlader sig en eller flere livsarvinger, da skal sådanne livsarvinger ligeligt modtage den andel, som barnebarnet ville have modtaget, når livsarvingerne fylder 25,
• at udlodninger efter trustees skøn kan finde sted til et begunstiget barnebarn inden det fyldte 25 år til finansiering af leveomkostninger, uddannelse og langsigtede formål,
• at såfremt enten A eller B dør inden de modtager deres andel af formuen og uden at efterlade sig livsarvinger, da skal den efterlevende af disse, eller dennes livsarvinger, modtage den førstafdødes andel og Spørger skal således alene modtage noget ud over hans egen andel, hvis begge hans søskende dør uden af efterlade sig livsarvinger som bliver 25 år gamle.

Det følger dog af testamentet pkt. 9.3.2 at en resterende formue ved opløsningen af denne wills trust ultimativt skal deles ligeligt mellem testators børnebørn eller deres respektive livsarvinger.

Da såvel A og B er fyldt 25 påtænker trustees, at udlodde deres andel af trustens kapital til disse, og udlodde den resterende del til Spørger, når han ligeledes fylder 25.

Af Spørgers farmors testamente fra den januar 2020 fremgår bl.a. følgende:

[…] hereby revoke all previous Wills and testamentary dispositions made by me and declare this to be my last Will

 […]

2.1 I appoint my son “Spørgers far" (…) and JS […] and MN solicitor or the survivor or survivers of them to be the Executors and Trustees of this my Will (“my Trustees") provided that if the said MN shall die in my lifetime or if his appointment does not for any reason whatsoever take effect I appoint C  (…) to be an Executrix and trustee of this my Will in his place.

[…]

3. Every beneficiary under this Will who survives me but fails to do so by the period of thirty days shall be treated for the purposes of this Will (but not for the purposes of the Will […] as having died in my lifetime and the gift bequeathed to any such beneficiary and its intermediate income shall devolve accordingly

 […]

7.1 My Trustees shall hold my Residuary Estate upon trust to divide the same into one hundred equal shares and hold them as follows:

[…]

7.1.2 as to thirty-seven and a half such shares to be held upon the trusts declared in clause 8 of this my Will

7.1.3 as to thirty-seven and a half shares to be held upon the trusts declared in Clause 9 of this my Will

In this Clause

8.1.1 “The Trustees of Trust Fund" shall mean the said JS and the said MN

8.1.2 “the Trust Period" means the period starting with my death and ending 125 years afterwards (and that period is the perpetuity period applicable to this clause) and

8.1.3 “the Beneficiaries" mean my son “Spørgers far" and his children A, B and [Spørger] and their issue

8.1.4 “The Trust Fund" in this Clause shall mean

8.1.4.1 such thirty-seven and one half equal shares of my Residuary Estate referred to in clause 7.1.2 of this my Will

8.1.4.2 all property from time to time representing the above

8.2 During the Trust Period the Trustees of Trust (being at least 2 in number or a trust corporation) may at any time or times:

8.2.1 by deed revocable or irrevocable appoint that all or such part or parts of the income or capital of the Trust subject to the trusts of this Clause shall be held on such trusts (including discretionary and protective ones) in favour of or for the benefit of all or any one or more of the Beneficiaries and with and subject to such powers (including dispositive and administrative ones exercisable by my Residuary Trustees or any other person) and other provisions as the trustees of Trust think fit and

8.2.2 transfer all or any part or parts of the income or capital of the Trust and subject to the trusts of this Clause to the Trustees of any settlement wherever established (whose receipt shall be a good discharge to them) to be held free from the trusts of this Will and on the trusts and with and subject to the powers and provisions of that settlement but only if those trusts powers and provisions are such that (at any time of the transfer) they could themselves have created them under clause 8.2.1 above

8.2.3 be deed revocable or irrevocable appoint that all or such part or parts of the income of the capital of the Trust to any one or more of the Beneficiaries

8.3 In default of and subject to any exercises of the powers given to them by the preceding provisions:

8.3.1 during the Trust Period the Trustees of Trust shall apply the income of the Trust to or for the benefit of such one or more of the Beneficiaries as the Trustees of Trust in their absolute discretion think fit but with power (during the period of 21 years from my death) to accumulate and add to capital such income or any part or parts of it (and to apply the accumulations of past years as income of the current year) and with power (during the Trust Period) to resolve to hold the whole or any parts of such income as income on trust for any of the Beneficiaries absolutely and

8.3.2 on the expiry of the Trust Period the Trustees of Trust shall hold the Trust for any of my named grandchildren then living and if more than one in equal shares through all degrees according to their stocks so that no issue shall take whose parent is alive and so capable of taking

8.4 To avoid doubt I declare that the Trustees of Trust may exercise the powers given to them by clauses 8.2 above before the administration of my estate is complete and even before a grant of representation has been obtained

[…]

9 In this Clause

9.1.1 “The Grandchildrens’ trust Trustees" shall mean the said JS and the said MN

9.1.2 “the Trust Period" means the period starting with my death and ending 125 years afterwards (and that period is the perpetuity period applicable to this clause) and

9.1.3 “the Beneficiaries" mean my named grandchildren being A, B and “Spørger" and their issue

9.1.4 “The Grandchildrens’ Trust in this Clause shall mean

9.1.4.1 such thirty seven and one half shares of my Residuary Estate referred to in Clause 7.1.3 of this my Will (“the Grandchildrens’ Trust")

9.1.4.2 all property from time to time representing the above

[…]

9.3.1 during the Trust Period my Residuary Trustees shall apply the income of the Grandchildrens’ Trust  to or for the benefit of such one or more of the Beneficiaries as The Grandchildrens’ Trust Trustees in their absolute discretion think fit but with power (during the period of 21 years from my death) to accumulate and add to capital such income or any part or parts of it (and to apply the accumulations of past years as income of the current year) and with power (during the Trust Period) to resolve to hold the whole or any part or parts of such income as income on trust for any of the Beneficiaries absolutely and

9.3.2 on the expiry of the Trust Period The Grandchildrens’ Truust Trustees shall hold the Grandchildrens’ Trust for any of my named grandchildren then living and if more than one in equal shares through all degrees according to their stocks so that no issue shall take whose parent is alive and so capable of taking

Af Letter of Wishes dateret marts 2020 fremgår følgende:

To my Trustees of the Fund for my son “Spørgers far" and his children set up under Clauses 7.1.2 and 8 of my Will

In order that you know my wishes with regard to the discretionary trust set up under Clause 8 of my Will I set these out below

I would wish my son “Spørgers far" to be considered the Principal Beneficiary of the Trust.

I would wish reasonable sums to be loaned to “Spørgers far" in his lifetime subject to your absolute discretion and that such loans and monies can be used or made if my son “Spørgers far" is suffering financial hardship and in the event he may require medical treatment which has to be funded privately or should he be recovering from an illness so that care has to be funded privately. If as a result of his personal circumstances he is unable to survive on his own income and capital I would ask my Trustees to assist him having regard to all the circumstances then pertaining.

My intention is that monies from this Trust should pass ultimately to my grandchildren and I would prefer monies for any other circumstances to be loaned to “Spørgers far" whether secured or unsecured at your absolute discretion. I would not wish the trustees to be personally liable if they had exercised their discretion to make an unsecured loan and loans and there were insufficient monies etc. held by “Spørgers far" at his death to repay such loan.

I do not with this letter intend to create any binding trust and this is merely an expression of my wishes.

Af et andet Letter of Wishes dateret marts 2020 fremgår følgende:

To the Trustees of clause 9 of my Will

By Clause 9 I have set up a discretionary trust for my grandchildren named in Clause 9.1.3 of my Will. It is my intention that only such grandchildren or their issue should benefit from the trust.

I would wish that each grandchild named in Clause 9.1.3 or any grandchild specifically included by way of a Codicil to my Will as potential beneficiary receive an equal share of the Trust Fund. They should only receive such sum if you believe it will be used sensibly by such grandchild and if in the circumstances then pertaining to such grandchild it would be sensible in your judgement to advance that money to them. Otherwise the payment of their share of the Trust should only be made when you consider that such monies would be used sensibly and when in the circumstances it would be suitable. If any of them has died before their share of the Trust has been distributed to them leaving issue then such issue should receive equally at the age of 25 the share of the Trust Fund which their deceased parent would have inherited if they had been living if in your view such monies would be used sensibly by such issue and if in the circumstances then pertaining to such issue it would be sensible to advance the monies to them. Otherwise the payment of the share of the Trust should be made when you consider that such monies would be used sensibly or when the circumstances are suitable.

Until any potential beneficiary shall reach an age specified within this letter of wishes I would like part of the Trust to which they may be entitled at your discretion to be used for their maintenance, education and long-term benefit.

In the event that A or B die before receiving their share of the  Fund then I would request that the share that they would have received if they had survived me shall pass to the other of them (or to their issue) who has survived me at my death and be held upon the trusts of that share and for the avoidance of doubt such share of the Trust should only pass to “Spørger" if both A and B have died and all their issue have died before reaching the age of 25 or if after that age the Trust has not been wholly distributed at that date to A or B or their issue.

The letter is merely an expression of my wishes and it is not intended to create any binding trust.

Af Deed of Appointment fra juli 2022, som er underskrevet af Spørgers far og JS, fremgår bl.a. følgende:

Between

(1)   “Spørgers far" […] and JS […] and MN

(2)   The said JS and MN being the Trustees appointed by Clause 8 of the Will and appointed to be Trustees under the terms of the trust set up under the Second Schedule to this Deed (“the Life Interest Trustees"

Whereas

A                   This Deed is supplemental to the Will dated 21. February 2020 (“the Will") of “Spørgers farmor" […] (“the Testatrix") whereby she set up under Clause 8 of her Will a discretionary trust in respect of thirty seven and a half equal shares of the residue of her estate

B                   The Life Interest Trustees are the present trustees of the trust under Clause 8 of the Will

C                   The Testatrix died January 2022

D                   A Grant of Probate is being applied for

E                   The Trustees of Trust as defined in the Will under clause 8.1.1 wish to make the appointment of the assets referred to in the First Schedule to this Deed to the trust set out in the Second Schedule to this Deed

Now this Deed witnesseth

Appropriation

1.      The Executors appropriate to the Life Interest Trustees the share of the residue of the estate of the Testatrix referred to in the First Schedule to this Deed to be held upon the terms of the trust referred to in the Second Schedule of this Deed

2.       Exercise of the Power

The Trustees under Clause 8 of the Will in exercise of their power of appointment conferred by Clause 8.2 of the Will and all other powers them enabling irrevocably appoints the property set out in the First Schedule to this Deed as and from the date of this Deed to be held upon the trusts set out in the Second Schedule to this Deed

[…]

The First schedule

Thirty seven and a half equal shares being part of the one hundred’ shares of the Residue of the estate of the Testatrix referred to in clause 8.1.4 of the Testatrix’s Will

The second schedule

1.      The Trustees for the purposes of the trust set up under the Second Schedule to this Deed shall be the said JS and the said MN (“the Life Interest Trustees") or other the trustees or trustee for the time being of the trust

2.      The Life Interest Trustees shall hold the shares of the residue of the Testatrix’s Residuary Estate passing to them under the terms of this Deed of Appointment upon the trust to pay the income to the son of the Testatrix being “Spørgers far" (“the Life Tenant") during his lifetime and subject thereto on his death to be held upon the terms of Clause 9 of the Testatrix’s Will.

3.      Notwithstanding the trusts hereinbefore declared concerning the Trust the Life Interest Trustees may if they in their absolute discretion think fit from time to time during the life of the Life Tenant declare in writing that the whole or any part of the Trust shall thenceforth be held in trust for the Life Tenant absolutely and the trusts hereinbefore declared concerning the Trust or the part thereof to which such declaration relates shall determine and the Life Interest Trustees may at any time by writing under their hands release the Trust Fund or any part thereof from any future exercise of the power and the same shall thereupon cease to be exercisable over the Trust or any part thereof to which such relate

4.      (1) The Life Interest Trustees may lend trust money to the Life Tenant or any one or more of the Beneficiaries referred to in Clause 9 of the Will of the Testatrix. The loan may be interest free and unsecured or on such terms as the Trustees think fit

(2)   The Life Interest Trustees may charge any part of the Trust as security for any debts or obligations of the Life Tenant.

[…]

6 For the purpose of the trust the perpetuity period applicable shall mean the period starting with the death of the Testatrix and 125 years afterwards.

Den 20. august 2025 skrev Skattestyrelsen følgende til rådgiver:

I det bindende svar for sønnen, er dit sidste spørgsmål (spørgsmål 6) følgende:

"Det ønskes bekræftet, at Danmark i en dobbeltbeskatningssituation lemper beskatningen af afkast udloddet til Spørger, med skat betalt til Storbritannien af trustees på vegne af henholdsvis (…) (life interest trust) eller (…) Trust Fund."

Jeg forstår ikke, hvad det er, at du mener, at der skal lempes for i det spørgsmål.

I spørgsmål 5 har du spurgt om følgende:

"Kan Skatterådet bekræfte, at Danmark i en dobbeltbeskatningssituation lemper beskatningen af løbende afkast af trustkapital, som Spørger måtte anses som værende aktuel ejer af, med skat betalt til Storbritannien af trustees på vegne af henholdsvis (…) (life interest trust) eller (…) ’ Trust Fund"

Hvad er det for skat du mener der skal lempes for i spørgsmål 6? Der er vel kun sket beskatning i Storbritannien af det løbende afkast (spørgsmål 5), og så er der vel ikke noget at lempe for, for så vidt angår det der uddeles til Spørger?  Eller beskattes det der udloddes til spørger også ved udlodningen?

Du må meget gerne forklare mig det.

Den 20. august 2025 svarede rådgiver følgende:

Jeg kan godt se, at forskellen mellem de to spørgsmål kunne have være gjort klarere.

Den første situation angår den situation, hvor sønnen (barnebarnet) anset for aktuel kapitalejer, og som følge deraf er løbende skattepligtig i Danmark af evt. afkast mens midlerne fortsat er bundet i de to trusts.

Den anden situation angår den situation, hvor han ikke anses for aktuel kapitalejer, og derfor først bliver skattepligtig i Danmark af de samme akkumulerede afkast, når de senere udloddes (f.eks. når han fylder 25).

Jeg har i øvrigt modtaget vedlagte kopier af brevene fra HMRC om tildeling af UTR numre til de to trusts. Til orientering tildeles der også skattenumre til dødsboer, når administrationen løber over en længere periode og der dermed opstår skattepligtige indkomst m.v.

Den 20. august 2025 skrev Skattestyrelsen følgende til rådgiver:

Ja, sådan havde jeg også forstået det, men hvis der kun sker beskatning af det løbende afkast i Storbritannien, og beskatningen i Storbritannien stopper, når aktiverne/pengene udloddes til sønnen, hvad er det så for en skat betalt i Storbritannien, du mener der skal lempes for i spørgsmål 6?

I spørgsmål 5 er der spurgt til lempelse for den skat, der er betalt af det løbende afkast.

Hvis man i spørgsmål 6 netop forudsætter, at sønnen først beskattes i Danmark fra det tidspunkt, hvor han får pengene/aktiverne, og beskatningen på samme tid ophører i Storbritannien, så sker der da ikke en dobbeltbeskatning.  

Lad os prøve med et eksempel. Hvis vi forudsætter, at udlodningen til sønnen sker den 1. januar 2026, så anses han for at blive skattepligtig af aktiverne i Danmark fra den 1. januar 2026, og aktiverne anses for ikke mere at tilhøre trusten, som derfor ikke mere beskattes i Storbritannien af afkastet på aktiverne, som opstår den 1. januar 2026 eller senere. Så blive afkast som opstår den 1. januar 2026 eller senere, da ikke dobbeltbeskattet, men kun beskattet i Danmark. Er dette ikke rigtigt forstået?

Du bliver nødt til at forklare mig præcist, hvad det er for skat betalt i Storbritannien, som du mener at der skal lempes for i spørgsmål 6.

Den 20. august 2025 svarede rådgiver følgende:

Hvis sønnen betragtes som ikke-aktuel kapitalejer (situation 6), så vil der fra en udlodning af afkastet den 1. januar 2026 allerede være fradraget britisk skat (op til 45%) for perioden fra testators død til datoen for udlodningen.

Hvis der eksempelvis har været et afkast på 1000 frem til datoen for udlodningen (01/01/2026), så vil der fra dette afkast være blevet fratrukket og erlagt britisk skat på (op til) 450 allerede inden de resterende 550 udloddes og udbetales til sønnen. Hvis dette nettobeløb (550) bliver beskattet med yderligere (eksempelvis) 50% (uden lempelse), så vil den samlede skat på afkastet (de 1000) udgøre (450+275=725) 72,5%.

Det er denne skat frem til udbetalingstidspunktet, som jeg har for øje og som jeg mener, der bør lempes for. Ellers står sønnen, alt andet lige, dårligere, end hvis han anses for at være den aktuelle kapitalejer.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 skal efter vores opfattelse besvares med et "ja".

Al indkomst er som udgangspunktet skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. I henhold til statsskattelovens § 5, litra b) henregnes formueforøgelse, som hidrører fra gaver og arv, dog ikke til den skattepligtige indkomst. Gaver og arv m.v. er i stedet omfattet af boafgiftslovens regler.

Når en afdød person, som i testators tilfælde, ved dødsfaldet ikke har hjemting i Danmark, er udgangspunktet, at den danske afgiftspligt alene omfatter faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder i Danmark, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Er trusten, som her, etableret ved testamente, og stifteren afgået ved døden, skal der foretages en vurdering af, om trustformuen skal anses for at være overgået til arvingerne/de begunstigede, således at disse anses for ejere af trustens formue.

Som led i vurderingen af, hvorvidt udbetalinger til Spørger fra A Trust (the life interest trust) til Spørger er omfattet af skattepligten i statsskattelovens § 4, skal det vurderes, om trusten efter dansk praksis kan betragtes som et skattemæssigt selvstændigt skattesubjekt eller som en skattemæssigt transparent enhed.

Effektiv udskillelse af kapitalen:

Det er langvarig praksis, at en trust kun kan tillægges skattesubjektivitet efter dansk skatteret, såfremt trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren. Dette indebærer bl.a., at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder både trustens kapital og afkastet af denne. Dvs. at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at råde over disse, se Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.15.2.

Hvor stifteren, som her, er død, skal vurderingen af om trustens formue er definitivt og effektivt udskilt ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den eller de begunstigede, som potentielt kan have "arvet" rådigheden over trustkapitalen. Da Spørgers far, Spørger selv og dennes søskende er de eneste begunstigede, skal vurderingen således foretages i forhold til dem, jf. også SKM2015.9.HR.

Ifølge praksis skal følgende betingelser være opfyldte for at trustkapitalen kan anses for at definitivt og effektivt udskilt:

• Trustens midler skal være overført til trusten på en sådan måde, at Spørgers far, Spørger selv og dennes søskende er afskåret fra at råde over midlerne.
• Der skal være en selvstændig bestyrelse/administration som garanti for, at en uafhængig rådighed over midlerne er tilvejebragt.

Det er vores opfattelse, at midlerne er definitivt og effektivt udskilt i forhold til Spørgers far, Spørger selv og dennes søskende. Denne opfattelse beror blandt andet på:

• at trustens midler indestår på en klientkonto hos R1 bogført i trustens navn,
• at disse midler dermed er effektivt udskilt fra boets og de begunstigede øvrige midler,
• at Spørger og Spørgers familie ikke har noget råderet over midlerne,
• at trustkapitalen forvaltes af to uafhængige trustees, den ene en solicitor og den anden en pensioneret akademiker, som har erfaring med forvaltning af trustmidler m.v.
• at Spørgers far, Spørger og Spørgers søskende ikke tager del i forvaltningen,
• at de to trustees kan forvalte trustens midler uafhængigt af Spørgers familie indenfor de rammer, som er fastsat i testators testamente suppleret af Deed of Appointment,
• at Spørgers familie ikke har nogen formel indflydelse på trustees beslutninger, og
• at trusten midler i Storbritannien skattemæssigt forvaltes separat fra Spørgers families midler og bl.a. har fået tildelt Unique Tax Reference nummer, se i øvrigt nedenfor vedrørende spørgsmål 6.

Ikke varig karakter:

Ved vurderingen af om en trust skal kategoriseres som et selvstændigt skattesubjekt eller en transparent enhed, skal der blandt andet ske en afvejning af, om forholdene omkring trusten minder mere om afviklingen af et dødsbo end en fondslignende konstruktion, hvor formålet er af mere varig karakter.

På baggrund af testamentets bestemmelser og testators vejledende ord i Letter of Wishes, må det have været testators forventning, at trusten ville bestå i en længere årrække, indtil den ville ophøre ved Spørgers fars død.

Selvom testator således må have haft en forventning om, at trustens levetid ville række ud over den tid, som sædvanligvis medgår til afvikling af et engelsk dødsbo, så skal trusten efter testators ønske senest ophøre ved Spørgers fars død. Dermed har trusten efter vores opfattelse ikke en sådan varig karakter, som man kender fra egentlig fondslignende konstruktioner.

Fond eller rentenydelsesret:

Det skal endvidere vurderes, hvorvidt trusten har mere lighed med en fondslignende konstruktion end med en rentenydelsesret og båndlæggelse. I denne bedømmelse er der i praksis bl.a. lagt vægt på, om der er tale om en fixed trust eller en discretionary trust. Det vil sige, hvor mange beføjelser og skønsmæssig frihed trustees er tildelt for så vidt angår

• hvem der skal modtage afkastet og kapitalen i trusten,
• udbetalingstidspunktet, og
• i hvilken størrelsesorden.

Det anføres i SKM2010.211.SR, at jo større mulighed trustees har for at påvirke udbetalingerne, herunder tidspunkt, modtager og størrelsesorden, jo mere taler det for, at trusten skal sidestilles med en fond. Omvendt, hvis alle ovennævnte forhold er udstukket, og trustees virke alene kan betragtes som rent administrativt, da vil trusten skulle betragtes som en rentenydelsesret og båndlagt kapital.

Det er vores opfattelse, at trusten skal sidestilles med en båndlagt kapital med rentenydelsesret for Spørgers far så længe han lever, således som det var tilfældet i SKM2018.612.LSR. I relation til trustees beføjelser bemærkes det således:

• at trustens skal "pay the income to the son of Testatrix [Spørgers far] … during his lifetime..", jf. Deed of Appointment, The Second Schedule pkt. 2,
• at der således alene er indflydelse på udbetalingstidspunktet,
• at trustens kapital "on his [Spørgers far] death [is] to be held upon the terms of Clause 9 of the Tastatrix’s Will",
• at kapitalen dermed overgår til Grandchildrens’ Trust Fund og trusten ophører ved Spørgers fars død,
• at gruppen af begunstigede er begrænset til Spørgers far og dennes livsarvinger, og
• at de resterende midler ifølge testamentets pkt. 9.3.2 ved ophør af Grandchildrens’ Trust Fund skal fordeles ligeligt mellem Spørger, Spørgers søskende og/eller deres livsarvinger.

Det forhold

• at trustees jf. The Second Schedule pkt. 3 er beføjet til at udlodde hele eller dele af trustens kapital og dermed den oprindelige arv til Spørgers far, som Life Tenant, og dermed har fået delegeret en del at testators testationskompetence,
• at trustees er beføjet til at yde lån til de begunstigede, som det er sædvanligt i England, når midler er båndlagte f.eks. når de begunstigede er umyndige eller inden de opnår en vis alder, og
• at testator (lidt i modstrid med testamentets pkt. 9.3.2) udtrykker et vejledende ønske om at A og B bør overtage hinandens arv, hvis den ene af dem går alt for tidligt bort,

bør ikke ændre ved at trustees overordnet set har en så begrænset handlefrihed inden for de rammer, som Spørgers farmor har udstukket for fordelingen af arven, at forholdet må sidestilles med en rentenydelsesret og båndlagt kapital snarere end en familiefond.

Dette skal også ses i lyset af testators udtrykkelige ønske om, at trustees anvendelse af trustformuen til fordel for Spørgers far er begrænset til behandling på privathospitaler m.v. og/eller hvis Spørgers far kommer i økonomiske vanskeligheder og i så fald ønskede testator at hjælpen sker i form af lån. Sådanne Letter of Wishes anses ikke for juridisk bindende for trustees. De to trustees har dog oplyst, at deres overordnede hensigt er at følge testators ønsker.

I modsætning til SKM2012.95.HR har Spørgers far hverken ved testamente, i form af vetoret eller på anden vis adgang til at råde over trustkapitalen. Da Spørgers far således ikke kan anses for ejer af trustkapitalen i dansk skattemæssig henseende, vil en udlodning fra trustkapitalen til Spørger udgøre en udlodning af den oprindelige arv fra testator til en livsarving.

En kommende udlodning til Spørger kan forudsætte, at Spørgers far skal give afkald på rentenydelsesretten. Der bliver i så fald tale om et vederlagsfrit og ubetinget arveafkald til fordel for Spørger og dennes søskende, der samtidigt, som de begunstigede, ville have arvet, hvis Spørgers far var gået bort, før testator. Spørger og Spørgers to søskende, skal derfor i afgiftsmæssig henseende anses for arvinger, jf. boafgiftslovens § 5, stk. 1.

Det skal endvidere bemærkes, at det næppe vil være muligt at fastsætte en værdi af farens rentenydelsesret, da trustees er beføjet til at udlåne trustformuen til Spørgers far og dennes livsarvinger og det derfor ikke vil være muligt at forudsige værdien af afkastgrundlaget.

Testator havde ved dødsfaldet ikke hjemting i Danmark, og trustkapitalen omfatter hverken fast ejendom eller tilbehør hertil eller formue tilknyttet faste driftssteder i Danmark. Der er således tale om arv fra en testator, som er undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Spørgsmål 2 skal efter vores opfattelse besvares med et "ja".

Det er vores opfattelse, at trustkapitalen kan sidestilles med båndlagt kapital uden aktuel ejer af kapitalen.

Af bemærkningerne i lovforslag til lov nr. 1723. december 2018 (LF 27/ 2018/1) fremgår det bl.a., at der er tale om en båndlagt kapital, når hverken stifter eller andre har råderet over den formue, som er båndlagt. Spørger må i denne henseende sidestilles med en stifter. Som beskrevet ovenfor, har hverken Spørger eller andre i hans familie nogen formel indflydelse på trustees beslutninger. Trustens kapital må derfor sidestilles med båndlagt kapital.

Det følger videre af ovennævnte bemærkninger, at båndlagt kapital anses for at være uden aktuel kapitalejer, når kapitalen, som her, er uigenkaldeligt udskilt fra båndlæggerens formuesfære og det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen.

Følgende forhold gør det usikkert, hvem der endeligt bliver ejer af trustkapitalen:

• at trustkapitalen ved trustens ophør skal tilfalde Spørger, Spørgers søskende og deres livsarvinger efter bestemmelserne for Grandchildrens’ Trust,
• at trustees har beføjelse til at udlodde kapital til Spørgers far, og dermed reducere de midler, som ved trustens ophør skal deles mellem Spørger og Spørgers søskende og/eller deres børn, som de endeligt begunstigede livsarvinger,
• at det videre følger af testamentet pkt. 8.3.2 og 9.3.2, at i tilfælde af, at en af de begunstigede børnebørn dør, da skal (a) den afdødes livsarvinger arve i afdødes sted, eller (b) hvis afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger, da skal afdødes andel deles mellem afdødes to søskende eller deres livsarvinger.
• at testators vejledende ønske ifølge Letter of Wishes er, at i tilfælde af A’s eller B’s død, da skal den anden, eller dennes livsarvinger arve i afdødes sted.

Da båndlagt kapital ikke skatteretligt anses for et selvstændigt skattesubjekt, skal der ikke ske nogen beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagte kapital uden udlagt kapitalejer, jf. også SKM2010.211.SR.

Afkast, der måtte udloddes og tilfalder Spørger som såkaldt rentenyder, beskattes hos Spørger i forbindelse med udlodningen.

Spørgsmål 3 skal efter vores opfattelse besvares med et "ja".

Ved vurderingen af, hvorvidt udbetalinger fra Grandchildrens’ Trust Fund til Spørger er omfattet af skattepligten i statsskattelovens § 4, skal det som ovenfor beskrevet vurderes, om trusten efter dansk praksis kan betragtes som et skattemæssigt selvstændigt skattesubjekt eller som en skattemæssigt transparent enhed, og testators børnebørn anses for at være de reelle ejere af trustens formue.

Effektiv udskillelse af kapitalen:

I modsætning til SKM2012.95.HR har Spørgers far hverken ved testamente, i form af vetoret eller på anden vis adgang til at råde over trustkapitalen.

Vurderingen af om trustens formue er definitivt og effektivt udskilt skal i relation til Grandchildrens’ Trust foretages i forhold til testators tre begunstigede børnebørn, jf. også SKM2015.9.HR.

Det er vores opfattelse, at midlerne er definitivt og effektivt udskilt i forhold til Spørger. Denne opfattelse beror blandt andet på:

• at trustens midler indestår på en klientkonto hos R1 bogført i trustens navn,
• at disse midler er effektivt udskilt fra de begunstigedes midler,
• at hverken Spørger eller Spørgers familie har noget råderet over midlerne,
• at trustkapitalen forvaltes af to uafhængige trustees, den ene en solicitor og den anden en pensioneret akademiker, som har erfaring med forvaltning af trustmidler m.v.
• at hverken Spørgers far eller dennes børn tager del i forvaltningen,
• at de to trustees kan forvalte trustens midler uafhængigt af Spørger og dennes familie indenfor de rammer, som er fastsat i testators testamente,
• at Spørger og familien ikke har nogen formel indflydelse på trustees beslutninger, og
• at trusten midler i Storbritannien skattemæssigt forvaltes separat fra Spørgers og børnenes midler og bl.a. har fået tildelt Unique Tax Reference nummer, se i øvrigt herom vedrørende spørgsmål 6 nedenfor.

Ikke varig karakter:

Ved vurderingen af om en trust skal kategoriseres som et selvstændigt skattesubjekt eller en transparent enhed, skal der som anført ovenfor ske en afvejning af, om forholdene omkring trusten minder mere om afviklingen af et dødsbo end en fondslignende konstruktion, hvor formålet er af mere varig karakter.

På baggrund af testamentets bestemmelser og testators vejledende ønsker i Letter of Wishes, må det have været testators forventning, at trusten ville bestå i en årrække indtil alle tre børnebørn, er fyldt 25. Dette er bekræftet af de to trustees.

Selvom testator således må have haft en forventning om, at trustens levetid ville række ud over den tid, som sædvanligvis medgår til afvikling af et engelsk dødsbo, så er det ganske sædvanligt i engelske testamenter at bestemme, at arv først udbetales når umyndige arvinger bliver myndige eller, som her, opnår en vis alder, ofte 25.

Dermed har trusten efter vores opfattelse ikke en sådan varig karakter, som man kender fra egentlig fondslignende konstruktioner.

Fond eller båndlæggelse:

Det skal endvidere vurderes, hvorvidt trusten har mere lighed med en fondslignende konstruktion end med en båndlæggelse og evt. rentenydelsesret. I denne bedømmelse er der i praksis bl.a. lagt vægt på, om der er tale om en fixed trust eller en discretionary trust.

Det er vores opfattelse, at trusten skal sidestille med en båndlagt kapital med mulighed for at udlodde afkast til Spørger og dennes søskende indtil trusten ophører. I relation til trustees beføjelser bemærkes det således:

• at gruppen af begunstigede er begrænset til Spørgers og denne søskende og deres potentielt fremtidige livsarvinger,
• at det som beskrevet i Letter of Wishes var testators udtrykte ønske at trustens midler skulle fordeles mellem børnebørnene og/eller deres livsarvinger "equally at the age of 25",
• at udlodninger indtil en begunstiget fylder 25 kan finde sted efter testators ønske, dog således at formålet er begrænset til finansiering af leveomkostninger, uddannelse og langsigtede formål,
• at testators instruktion i Letter of Wishes om at trustees skal vurdere og kun udlodde midler til et af børnebørnene, hvis trustees "believe it to be used sensibly by such granchild" hovedsageligt giver trustees indflydelse på udbetalingstidspunktet,
• at formuen ved trustens ophør ifølge testamentets pkt. 9.3.2 skal fordeles ligeligt mellem børnebørnene og/eller deres livsarvinger,
• at testator har udstukket rammer for, hvad der skal ske, såfremt et barnebarn dør inden barnebarnet har modtaget sin del af formuen, herunder hvis barnebarnet efterlader sig en eller flere livsarvinger, når livsarvingerne fylder 25.

Det følger endeligt af testamentet pkt. 9.3.2 at en resterende formue på tidspunktet for opløsningen af denne wills trust ultimativt skal deles ligeligt mellem testators børnebørn eller deres respektive livsarvinger.

Det forhold, at testator (lidt i modstrid med testamentets pkt. 9.3.2) udtrykker et ønske om, at A og B bør overtage hinandens arv, hvis den anden af dem går alt for tidligt bort, bør ikke ændre ved at trustees overordnet set har en så begrænset handlefrihed inden for de rammer, som Spørgers farmor har udstukket for fordelingen af arven, at forholdet må sidestilles med båndlagt kapital snarere end en familiefond.

Spørgsmål 4 skal efter vores opfattelse besvares med et "ja".

Det er vores opfattelse, at trustkapitalen kan sidestilles med båndlagt kapital uden aktuel ejer af kapitalen.

Af bemærkningerne i lovforslag til lov nr. 1723. december 2018 (LF 27/ 2018/1) fremgår det bl.a., at der er tale om en båndlagt kapital, når hverken stifter eller andre har råderet over den formue, som er båndlagt. Spørger må i denne henseende sidestilles med en stifter. Som beskrevet ovenfor, har hverken Spørger eller andre i hans familie nogen formel indflydelse på trustees beslutninger. Trustens kapital må derfor sidestilles med båndlagt kapital.

Det følger videre af ovennævnte bemærkninger, at båndlagt kapital anses for at være uden aktuel kapitalejer, når kapitalen, som her, er uigenkaldeligt udskilt fra båndlæggerens formuesfære og det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen.

Følgende forhold gør det usikkert, hvem der endeligt bliver ejer af trustkapitalen:

• at det følger af testamentet pkt. 8.3.2 og 9.3.2, at i tilfælde af, at en af de begunstigede børnebørns død, da skal (a) den afdødes livsarvinger arve i afdødes sted, eller (b) hvis afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger, da skal afdødes andel deles mellem afdødes to søskende eller deres livsarvinger.
• at testator vejledende ønske ifølge Letter of Wishes er, at i tilfælde af A’s eller B’s død, da skal den anden, eller dennes livsarvinger arve i afdødes sted.

Da båndlagt kapital ikke skatteretligt anses for et selvstændigt skattesubjekt, sker der derfor ikke nogen beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagte kapital uden udlagt kapitalejer jf. også SKM2010.211.SR.

Afkast, der udloddes og tilfalder Spørger, vil blive beskattet hos denne i forbindelse med udlodningen.

Spørgsmål 5 og 6 skal efter vores opfattelse besvares med et "ja".

Midlerne i begge trusts forvaltes af de engelske trustees. Hverken testator eller trustees har på noget tidspunkt haft bopæl, drevet virksomhed eller haft anden skattemæssig tilknytning til Danmark. Fondsbeskatningslovens § 3B er således ikke relevant i forhold til de to trusts.

En angelsaksisk trust udgør ikke en selvstændig juridisk enhed. Trustens midler holdes af trustees, om end i deres egenskab af trustees og ikke som reelle ejere. Skattepligtige afkast indberettes til de britiske skattemyndigheder, HM Revenue & Customs, ligeledes af trustees, dog under et særskilt UTR skattenummer (Unique Tax Reference number). Skatten afregnes ud af trustens midler.

Det følger af den dansk-britiske dobbeltbeskatningsaftale artikel 21, at Storbritannien som kildelandet kan beskatte afkast fra aktiver i dødsboer eller trusts, som forvaltes og er hjemmehørende i England, selvom de reelle ejere er hjemmehørende i Danmark, jf. også Den juridiske vejledning 2025-1, C.F.9.2.18.17.2 (Storbritannien - Gennemgang af DBO’en).

Kombinationen af trustees’ skattepligt af afkast i trusten og den skattepligt, som påhviler (a) en aktuel kapitalejer og/eller (b) de begunstigede modtagere af det udloddede afkast, udgør således en potentiel dobbeltbeskatningssituation.

Da England er kildelandet, skal Danmark ifølge ligningslovens § 33, stk. 1 give lempelse for beskatning af afkast fra trustens formue med skat betalt til Storbritannien, når der foreligger en dobbeltbeskatningssituation, jf. også SKM2009.474.SR.

Sammenlignelig praksis

SKM2009.474.SR

SKAT anførte, at Danmark vil give lempelse for beskatning af afkastet fra trusternes formue med skat betalt til Storbritannien jf. ligningslovens § 33, når der foreligger en dobbeltbeskatningssituation, "da England efter den dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst i dette tilfælde har beskatningsretten til afkastet af en trust og da hverken trust 1 eller trust 2 skal anses som selvstændige skattesubjekter efter dansk ret..".

SKM2010.211.SR

SKAT anførte, at det er vanskeligt på forhånd at udstikke en udtømmende facitliste for, hvilke forhold der skal bedømmes, men som overordnet retningslinje er det SKATs opfattelse, at jo større mulighed trustees har for at påvirke udbetalingerne, herunder tidspunkt, modtager og størrelsesorden, jo mere taler det for, at trusten skal sidestilles med en fond. Omvendt, hvis alle ovennævnte forhold er udstukket, og trustees virke alene kan betragtes som rent administrativt, da vil trusten skulle betragtes som en rentenydelsesret og båndlagt kapital.

SKAT vurderede, at de begunstigede ikke [kunne] siges as have en testationsret over formuen i Trusten, ligesom det ikke med sikkerhed [kunne] siges, hvem formuen kommer til at tilfalde i fremtiden. Det var derfor SKATs vurdering, at der var tale om et forhold, der må sidestilles med en båndlagt kapital uden aktuel ejer og at der på denne baggrund ikke er hjemmel til at beskatte de begunstigede af den løbende indkomst i Trusten, som ikke udbetales til dem, da de ikke kan anses for at være aktuelle ejere af formuen.

SKM2010.459.ØLR

Stifteren havde tillagt en ret til sin datter til at kunne bestemme, hvem af hendes børn eller disses efterkommere, der ved hendes død endeligt skulle erhverve ret til trustkapitalen, og dermed var tillagt ret til at testere over trustkapitalen, og som følge af et krav om datterens samtykke til udbetaling af forskud, mens hun var i live, blev hun i dansk afgiftsmæssig forstand anset for at være ejer af trustkapitalen.

SKM2012.95.HR

Østre Landsret lagde vægt på følgende: Da sagsøgtes mor ved morfaderens testamente var tillagt en ret til i eget testamente at kunne bestemme, hvem af hendes børn eller disses efterkommere, der ved hendes død endeligt skulle erhverve ret til trustkapitalen, og derved var tillagt ret til at testere over trustkapitalen, og da sagsøgtes mor, som følge af kravet om hendes skriftlige samtykke til udbetaling af forskud, havde rådighed over kapitalen, mens hun var i live, måtte sagsøgtes mor i dansk afgiftsmæssig henseende anses for at være ejer af trustkapitalen.

Højesteret stadfæstede dommen med de af landsrettens anførte grunde, og tilføjede at moren havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels- i form af vetoret - i levende live. Højesteret tiltrådte, at moderen på denne baggrund måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave, og der skulle betales gaveafgift.

SKM2015.9.HR

Højesteret fandt, at vurderingen af, om en trust er et selvstændigt skattesubjekt, skal ske i forhold til arvinger og begunstigede i trusten, hvor stifteren af den pågældende trust er afgået ved døden.

Sagen drejede sig om, hvorvidt afdøde medstifters (Bs) nevø skulle beskattes af afkastet af formuen i fonden. Inden den sidste af stifterne (B) af fonden døde, havde han gjort sin nevø til universalarving og begunstiget i fonden.

I denne sag havde Skatteministeriet gjort gældende, at nevøen, der var arving efter én af stifterne (B) af fonden, i skattemæssig henseende måtte anses for ejer af formuen i fonden. Der skulle derfor foretages en ny selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til nevøen kunne anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Nevøen havde gjort gældende, at han ikke havde mulighed for at råde over fonden, da han ikke var stifter af fonden, og at stifterens ret ikke kunne overføres til andre, heller ikke ved arv.

Et flertal i Højesteret gav nevøen medhold. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at spørgsmålet om beskatning af fondens indtægter hos nevøen måtte bero på en selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til nevøens økonomi måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Flertallet fandt det ikke godtgjort, at fondens formue var overgået til nevøen, og nevøen var derfor ikke rette indkomstmodtager til afkastet af formuen.

SKM2018.391.SR

Spørgers mor blev anset for at have arvet trustkapitalen fra sine forældre, bl.a. henset til, at der alene løbende var sket udlodning til moren, at der skulle ske likvidation af trustene ved morens død, og at trustkapitalen først herefter skulle udbetales til hendes børn og efterkommere, herunder spørger.

SKM2018.612.LSR

"Trust for benefit of A IV" blev oprettet som en "Article Nine Trust" under The X Trust i forbindelse med, at klagerens moder afgik ved døden. The X Trust - oprindeligt stiftet af klagerens forældre som en genkaldelig trust - blev uigenkaldelig ved moderens død som den længstlevende stifter efter amerikanske regler. "Trust for benefit of A IV" var uigenkaldelig, og de fundatsregler, som var gældende for trusten, kunne ikke ændres.

Det blev lagt til grund, at der ikke var tale om en trust, som var stiftet af klageren, eller hvori klageren havde foretaget indskud, men at klageren var "the beneficiary". Trustens formål var således at begunstige klageren, og trusten skulle ophøre ved klagerens død. Efter trustaftalen skulle trustformuen og ikke uddelt afkast uddeles til “the then living issue of the beneficiary", eller, hvis sådanne ikke fandtes, til "the settlors´ issue then living".

Landsskatteretten fandt, at trusten ikke kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt, idet trusten nærmere anses at måtte sidestilles med en båndlagt kapital med rentenydelsesret for klageren.

Landsskatteretten lagde især vægt på de begrænsninger, som gjaldt i relation til trustees beføjelser. Dette gjaldt i relation til, hvem der kunne begunstiges, hvor klageren er "the beneficiary", og hele trustens "net income" skulle uddeles til "the beneficiary", således at der alene var indflydelse på udbetalingstidspunktet. For så vidt der kunne ske uddeling fra trustens kapital, var dette begrænset til særlige udgifter såsom vedrørende "medical or health care", herunder udgifter til "insurance", samt udgifter til "education", ligesom lån fra trusten var begrænset "to allow the beneficiary to purchase and/or furnish a principal residence".

SKM2021.420.SR

Ifølge Skatterådet kunne en amerikansk trust ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt i stifterens levende live, og da trustens midler ikke udgjorde fast ejendom eller fast driftssted i Danmark skulle der derfor ikke betales dansk boafgift af udbetalingen i henhold til boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Det ønskedes bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Trusten var stiftet af As mor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det andet ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til den begunstigede A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers mor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det tredje ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af As mor og stedfar, som begge havde boet i Y.

Stedfaren var død og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers mor B. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det fjerde ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til den begunstigede A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 3 anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

I høringssvar af 24. oktober 2025 gør rådgiver følgende gældende:

Ad. Spørgsmål 1:

Spørger ønsker bekræftet, at udbetaling til Spørger fra A Trust (life interest trust), som er etableret i henhold til Spørgers farmors testamente, ud af trustens oprindelige kapital, ikke er skattepligtig indkomst, men arv, som er undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Det foreløbige indstilling er, at dette spørgsmål besvares med “afvises", med den begrundelse, at det er Skifteretten, der beregner boafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver, og ikke skatteforvaltningen, og at der derfor ikke kan gives bindende svar på spørgsmålet.

Spørgsmålet angår imidlertid ikke beregningen af boafgift. Spørger ønsker bekræftet, at udbetalinger fra life interest trusten, ud af trustens oprindelige kapital, ikke er skattepligtig indkomst, men udgør arv fra Spørgers farmor.

Vi er derimod ikke enig i, at dette spørgsmål kan afvises med henvisning til, at det drejer sig om beregning af boafgift.

Ad. Spørgsmål 2:

Ingen bemærkninger.

Ad. Spørgsmål 3:

Spørger ønsker bekræftet, at udbetaling til Spørger fra The Grandchildren’s Trust, som er etableret i henhold til Spørgers farmors testamente, ud af trustens oprindelige kapital, udgør arv, som er undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Det foreløbige indstilling er, at dette spørgsmål besvares med “afvises", med den begrundelse, at det er Skifteretten, der beregner boafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver, og ikke skatteforvaltningen, og at der derfor ikke kan gives bindende svar på spørgsmålet.

Spørgsmålet angår imidlertid ikke beregningen af boafgift. Spørger ønsker bekræftet, at udbetalinger fra The Grandchildrens Trust, ud af trustens oprindelige kapital, udgør arv fra Spørgers farmor (i modsætning til skattepligtig indkomst).

Vi har noteret os, at dette spørgsmål besvares bekræftende under Spørgsmål 4, men ordensmæssigt synes denne bekræftelse at høre bedre hjemme under dette Spørgsmål 3.

Ad. Spørgsmål 4:

Ingen bemærkninger.

Ad. Spørgsmål 5:

Ingen bemærkninger.

Ad. Spørgsmål 6:

Spørger har anmodet om at få bekræftet, at Danmark i en dobbeltbeskatningssituation lemper beskatningen af afkast udloddet til Spørger, med skat betalt til Storbritannien af trustees på vegne af henholdsvis A Trust (life interest trust) eller The Grandchildrens’ Trust, jf. ligningslovens § 33 og artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Det skal indledningsvis bemærkes, at vi ikke har nogen bemærkninger til præciseringen af ovenstående spørgsmål, således at der henvises til ligningsloven og dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Den foreløbige indstilling er at dette spørgsmål besvares med “Nej" bl.a. med henvisning til, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke gives nedslag for udenlandsk skat efter ligningslovens § 33 ved beregning af afgift efter boafgiftslovens regler.

Spørgsmålet angår imidlertid ikke boafgift, men den indkomstskat, som indbetales af afkast af trustmidler til Storbritannien af de to trustees på vegne af de to trusts.

Det er vores opfattelse, at indkomsten fra de to trusts skal sidestilles med indkomst udbetalt fra båndlagte midler, og dermed undtaget fra Artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Dermed har kildelandet, Storbritannien, beskatningsret til denne indkomst.

Det følger efter vores opfattelse videre deraf, at Spørger er berettiget til lempelse ifølge ligningslovens § 33, stk. 1 for beskatning af afkast fra trustens formue med skat betalt i Storbritannien.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udbetaling til Spørger fra A Trust (life interest trust), som er etableret i henhold til Spørgers farmors testamente, ud af trustens oprindelige kapital, ikke er skattepligtig indkomst, men arv, som er undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Begrundelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, kan der gives bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for Spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Da det i henhold til dødsboskiftelovens § 80, stk. 1, er Skifteretten, der beregner boafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver, og ikke skatteforvaltningen, kan der ikke gives bindende svar på spørgsmålet.

Spørgsmålet afvises derfor.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til rådgivers høringssvar:

Der anmodes om en bekræftelse af, hvorvidt udbetalingerne til Spørger fra A Trust kan anses for arv, som er undtaget efter boafgiftslovens § 9, stk. 2, således at det ikke er en skattepligtig indkomst.

Som nævnt i styrelsens foreløbige indstilling, er det Skifterettens kompetence at afgøre, hvorvidt en udbetaling kan anses for arv og om den er omfattet af fritagelsen for boafgift i boafgiftslovens § 9, stk. 2. 

I SKM2024.144.SR blev der i spørgsmål 4 spurgt, om Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle betales dansk boafgift af arven fra Y1-land. Skatterådet svarede, at efter dødsboskiftelovens § 80, stk. 1, er det skifteretten, der beregner og opkræver bo- og tillægsboafgift efter reglerne i boafgiftsloven. Spørgsmålet om, hvorvidt arven fra Y1-land er omfattet af boafgiftslovens bestemmelser om boafgift, hører således under skifterettens kompetence. Skatterådet afviser derfor at besvare det stillede spørgsmål.

Skattestyrelsen fastholder, at der derfor ikke kan gives bindende svar på spørgsmålet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "afvises".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger, som en af de endeligt begunstigede, ikke beskattes af det løbende afkast i A Trust (life interest trust),og at Spørger kun beskattes af afkast modtaget af Spørger i form af udlodning fra trusten.

Begrundelse

Trust-instituttet kendes ikke i dansk ret. Der er imidlertid skabt en praksis, der bl.a. er kommet til udtryk i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.15.2 efter hvilket en udenlandsk trust kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, såfremt trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra “stifteren".

Med udtrykket “definitivt" menes, at trustkapitalen ikke må kunne tilbageføres til stifterens formuesfære. Med udtrykket “effektivt" menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over trustkapitalen. Dette indebærer bl.a. ifølge praksis, at de til trusten overførte midler, aldrig må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder for både trustens kapital og afkastet af denne. Det vil sige, at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at kunne råde over disse.

Trusten blev etableret ved farmorens død, jf. hendes testamente.

Er stifteren af en trust afgået ved døden, skal der foretages en vurdering af, om formuen i trusten kan anses for overgået til arvinger/begunstigede, således at vedkommende anses for at eje aktiverne direkte. Der skal foretages en selvstændig vurdering af, om den pågældende trust i forhold til den/de pågældende arvinger og begunstigede i trusten er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2015.9.HR.

I SKM2018.612.LSR kunne en trust ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, men måtte anses for at være en rentenydelseskapital til fordel for en bestemt begunstiget. Trusten skulle ophøre ved den begunstigedes død.

Af Landsskatterettens begrundelse fremgik bl.a. følgende:

“Spørgsmålet angår i forhold til klageren, A, om en trust i USA kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

[…]

Svaret “Nej" på dette spørgsmål ses derfor heller ikke at kunne begrundes i synspunktet, at trustens midler ikke er definitivt og effektivt udskilt i forhold til klageren - således som det er lagt til grund ved Skatterådets svar - men må i stedet begrundes i, at trusten ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt, idet trusten nærmere anses at måtte sidestilles med en båndlagt kapital med rentenydelsesret for klageren.

Der er herved især lagt vægt på de begrænsninger, som gælder i relation til trustees beføjelser, herunder efter indholdet af fundatsreglernes art. 9. Dette gælder i relation til, hvem der kan begunstiges, hvor klageren er “the beneficiary", og hele trustens “net income" skal uddeles til “the beneficiary", jf. art. 9.1, således at der alene er indflydelse på udbetalingstidspunktet. For så vidt der kan ske uddeling fra trustens kapital (use of principal), er dette begrænset til særlige udgifter såsom vedrørende “medical or health care", herunder udgifter til “insurance", samt udgifter til “education", ligesom lån fra trusten er begrænset “to allow the beneficiary to purchase and/or furnish a principal residence", jf. nærmere art. 9.2.

Herunder fremgår det også af art. 9.4, at trusten skal ophøre ved klagerens død med uddeling som anført heri, herunder enten til klagerens arvinger, og hvis sådanne ikke findes, til stifternes arvinger, jf. foran."

I SKM2022.430.SR som angik tre trusts, ønskedes det for det første bekræftet, at en udbetaling fra den trust, som blev etableret ved Spørgers fars Irrevocable Trust Agreement til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med “Ja, se dog begrundelse".

I SKM2022.234.SR skulle Spørgers far oprindeligt modtage pengene fra trusten, der var stiftet af hans arbejdsgiver som en pensionsordning. Efter farens død var det Spørger og dennes søster, der skulle modtage pengene fra trusten. Spørger og dennes søster kunne få udbetalt pengene fra trusten, men havde derudover ingen indflydelse på trusten. Skatterådet lagde til grund, at der var tale om båndlagt kapital med en kapitalejer, da trustee f.eks. ikke havde nogen indflydelse på størrelsen af udbetalingerne. Skatterådet konkluderede, at kapitalejerne personligt skulle beskattes af alle indtægterne, som tilfaldt kapitalen i trusten. Det bemærkes at trustens kapital skulle deles ligeligt mellem Spørger og dennes søster, hvorfor Spørger skulle beskattes af 50% af kapitalen.

Af bemærkningerne i lovforslaget til lov nr. 1723 af 27. december 2018 (LF 27 2018/1) fremgår det bl.a., at der er tale om en båndlagt kapital, når ingen kan råde over kapitalen i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Båndlagt kapital anses for at være uden aktuel kapitalejer, når kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra båndlæggerens formuesfære og ikke har nogen aktuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen. Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der sker derfor ikke nogen beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Afkast, der tilfalder en såkaldt rentenyder, beskattes hos denne, men typisk vil kun et løbende afkast og ikke kapitalgevinster tilfalde rentenyder. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.

Som det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.15.2 kan der ved bedømmelsen af, om der er tale om en fondslignende trust eller en rentenydelsesret (båndlagt kapital), lægges vægt på, om der er tale om en fixed trust eller en discretionary trust. Det vil sige, hvor mange beføjelser trustee har for så vidt angår

• Hvem der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen i trusten og hvor meget
• Hvem i en gruppe af flere mulige begunstigede der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen og hvor meget.

I denne sag blev A Trust (life interest trust) etableret i forlængelse af Spørgers farmors død.

Da det i nærværende spørgsmål ikke er sikkert, hvor meget Spørger vil få fra trusten, da det efter vedtægterne og Letter of Wishes ikke er sikkert, hvornår og hvor meget han vil få fra trusten, er det Skattestyrelsens opfattelse, at han ikke er kapitalejer, og derfor skal han ikke beskattes af det løbende afkast i trusten, men først beskattes fra det tidspunkt han får aktiver fra trusten.

Skattestyrelsen forudsætter, at A Trust (life interest trust) er transparent ift. Spørgers far og at udbetalinger fra A Trust til faderens børn derfor må anses for gaver fra Spørgers far.

Spørger i nærværende sag skal derfor ikke beskattes af det løbende afkast i A Trust (life interest trust), men den udlodning Spørger får, skal anses for en gaveafgiftspligtig gave fra Spørgers far.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at udbetaling til Spørger fra The Grandchildren’s Trust, som er etableret i henhold til Spørgers farmors testamente, ud af trustens oprindelige kapital, udgør arv, som er undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Begrundelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, kan der gives bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for Spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Da det i henhold til dødsboskiftelovens § 80, stk. 1, er Skifteretten, der beregner boafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver, og ikke skatteforvaltningen, kan der ikke gives bindende svar på spørgsmålet.

Spørgsmålet afvises derfor.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til rådgivers høringssvar:

Der anmodes om en bekræftelse af, hvorvidt udbetalingerne til Spørger fra The Grandchildren’s Trust Fund kan anses for arv, som er undtaget efter boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Som nævnt i styrelsens foreløbige indstilling, er det Skifterettens kompetence at afgøre, hvorvidt en udbetaling kan anses for arv og om den er omfattet af fritagelsen for boafgift i boafgiftslovens § 9, stk. 2. 

Skattestyrelsen fastholder, at der derfor ikke kan gives bindende svar på spørgsmålet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "afvises".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Spørger, som en af de begunstigede, ikke beskattes af de løbende afkast i The Grandchildren’s Trust, og at Spørger kun beskattes af afkast modtaget af Spørger i form af udlodning fra trusten.

Begrundelse

Faktiske oplysninger

Spørgers farmor døde i 2022, og har aldrig været skattepligtig til Danmark.

I sit testamente havde Spørgers farmor bestemt, at der skulle oprettes en trust til fordel for Spørger og Spørgers søskende.

Som Skattestyrelsen forstår Letter Of Wishes dateret marts 2020 for Grandchildrens trust, så er udgangspunktet, at børnebørnene skal have udbetalt lige store andele af kapitalen i trusten, men de skal kun have udbetalt penge, hvis de to trustees finder, at pengene vil blive anvendt fornuftigt af modtageren.

Hvis et af børnebørnene dør, skal deres andel i et vist forhold tilgå de andre børnebørn, medmindre det afdøde barnebarn selv har fået børn.

Hvis et barnebarn dør, og efterlader sig børn skal oldebarnet i henhold til Letter Of Wishes have udbetalt sin andel af kapitalen i trusten, når oldebarnet fylder 25 år, såfremt oldebarnet efter trustees vurdering vil anvende pengene fornuftigt.

Det fremgår ikke klart, at børnebørnene skal have deres andel, når de fylder 25 år, men derimod, at det er op til trustees skøn at udbetale midler til børnebørnene, men kun hvor midlerne efter trustees vurdering forventes at blive anvendt fornuftigt.

Som Skattestyrelsen forstår det, vil Spørger således kun få penge fra trusten, hvis han lever, når han fylder 25 år, og ellers vil pengene gå til hans søskende eller deres børn, og stadig forudsat at de to trustees forventer at pengene vil blive anvendt fornuftigt.

Skattemæssig vurdering

Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. I henhold til statsskattelovens § 5, litra b) henregnes formueforøgelse, som hidrører fra gaver og arv, dog ikke til den skattepligtige indkomst. Gaver og arv m.v. er i stedet omfattet af boafgiftslovens regler.

Ved vurderingen af, hvorvidt de omhandlede udbetalinger er omfattet af skattepligten i statsskattelovens § 4, skal det først vurderes, om trusten efter dansk praksis kan betragtes som et skattemæssigt selvstændigt skattesubjekt eller som en skattemæssigt transparent enhed.

For så vidt angår trusts er der en langvarig praksis, hvorefter fx udenlandske familietrusts i udgangspunktet kan tillægges skattesubjektivitet efter dansk skatteret, såfremt trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren. Dette indebærer bl.a., at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder både trustens kapital og afkastet af denne. Dvs. at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at råde over disse, se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.15.2.

Ifølge praksis skal følgende betingelser være opfyldte for at en trust kan anses for et selvstændigt skattesubjekt:

• De overførte midler må aldrig kunne føres tilbage til stifteren. Dette gælder for både trustens kapital og afkastet af denne.
• Stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år må ikke være begunstigede.
• Midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren såvel inter vivos (i levende live) og mortis causa (ved testamente) er afskåret fra at råde over disse.
• Der skal være en selvstændig bestyrelse som garanti for, at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at da trusten i nærværende sag, som først blev stiftet, da Spørgers farmor døde, og hvor det er fastsat, at Spørger og Spørgers søskende, i udgangspunktet, som Skattestyrelsen forstår Letter Of Wishes, skal dele formuen ligeligt mellem dem, bedst kan sammenlignes med arv udbetalt fra et dansk dødsbo.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at eventuelle udbetalinger fra trusten til Spørger efter farmorens død ikke vil være omfattet af skattepligten i statsskatteloven, men omfattet af reglerne i boafgiftsloven, og dermed skal eventuelle udbetalinger fra trusten til Spørger ikke medregnes ved opgørelsen af Spørgers indkomst.

Udbetalingerne fra trusten til Spørger skal således ikke beskattes i Danmark, men spørgsmålet er så fra hvornår Spørger skal medregne gevinst og tab samt afkast fra de aktiver, han får fra trusten.

I nærværende sag var det ikke på det tidspunkt, hvor Spørgers farmor døde, sikkert hvor stor en del af pengene fra trusten, der tilfalder Spørger, idet udgangspunktet godt nok er, at formuen i trusten skal fordeles ligeligt mellem de tre børnebørn, men at der fx kun skal udbetales penge fra trusten, hvis de to trustees forventer, at pengene vil blive anvendt fornuftigt og at det i øvrigt er op til trustee om der overhovedet skal udbetales midler. Desuden vil Spørger kun få penge fra trusten, hvis han lever, når han fylder 25 år, da pengene ellers skal tilgå nogle andre. Først på det tidspunkt, hvor de to trustees udlodder beløb kan det således fastsættes, hvor meget Spørger og hans to søskende hver især skal have. Er der fx en af Spørgers søskende, som dør inden pågældende har fået udbetalt en tredjedel af pengene, og efterlader afdøde sig børn, så skal disse børn have pengene på et senere tidspunkt, og dør fx en af Spørgers søskende eller Spørger, før pågældende har fået uddelt alle midler i den andel af trustens formue, der tilkommer den pågældende, uden at den pågældende efterlader sig livsarvinger, så skal pengene tilfalde enten Spørger og/eller hans anden søskende. Og også her først, når trustees vurderer, at midlerne vil blive brugt fornuftigt.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan trustens formue bedst sammenlignes med en båndlagt kapital uden kapitalejer, henset til at det er usikkert, hvem der eventuelt får udbetalt penge fra trusten.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det først er på det tidspunkt, hvor Spørger får udbetalt penge fra trusten, at man ved, hvad Spørger får, og det er derfor først på det tidspunkt, at Spørger skal medregne indtægter og udgifter fra sin del af trusten i sin indkomstopgørelse.

Fondsbeskatningslovens § 3 b eller § 3 c, stk. 5, finder ikke anvendelse, da stifteren aldrig har været skattepligtige til Danmark.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at Danmark i en dobbeltbeskatningssituation lemper beskatningen af løbende afkast af trustkapital, som Spørger måtte anses som værende aktuel ejer af, med skat betalt til Storbritannien af trustees på vegne af henholdsvis A Trust (life interest trust) eller The Grandchildrens’ Trust.

Begrundelse

Af svaret på spørgsmål 2 fremgår, at Spørger ikke skal beskattes af det løbende afkast i A Trust (life interest trust).

Af svaret på spørgsmål 4 fremgår, at Spørger ikke skal beskattes af det løbende afkast i The Grandchildrens’ Trust.

Da der således ikke vil forekomme en dobbeltbeskatningssituation, er spørgsmålet teoretisk, og spørgsmålet afvises derfor.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "afvises".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at Danmark i en dobbeltbeskatningssituation lemper beskatningen af afkast udloddet til Spørger, med skat betalt til Storbritannien af trustees på vegne af henholdsvis A Trust (life interest trust) eller The Grandchildrens’ Trust, jf. ligningslovens § 33 og artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Begrundelse

Afkast udloddet til Spørger fra A Trust (life interest trust) og The Grandchildrens’ Trust er henholdsvis en gave fra Spørgers far og arv fra Spørgers farmor, jf. Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 2 og 4.

Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. I henhold til statsskattelovens § 5, litra b) henregnes formueforøgelse, som hidrører fra gaver og arv, dog ikke til den skattepligtige indkomst. Gaver og arv m.v. er i stedet omfattet af boafgiftslovens regler. Skattestyrelsen henviser til Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 2 og 4.

Artikel 2, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien opregner, hvilke skatter overenskomsten finder anvendelse på. I forhold til de danske skatter finder dobbeltbeskatningsoverenskomsten anvendelse på indkomstskatterne til staten og til kommunerne.

Der er ikke indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Storbritannien, der omhandler gaveafgift eller arveafgift, sådan som det fx er tilfældet i forhold til USA.

Skattestyrelsen er således ikke enig i Spørgers opfattelse af, at artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien finder anvendelse.

Se også SKM2022.299.SR, der omhandlede de danske gaveafgiftsmæssige konsekvenser, hvis Spørger modtog en pengegave fra Spørgers forældre, der var bosiddende i Holland. Det fremgik af boafgiftslovens regler, at der skulle betales gaveafgift, såfremt enten gavegiver eller gavemodtager havde hjemting i Danmark. Der var ikke indgået nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Holland, der omhandlede gaveafgift. Skatterådet fandt, at når Spørger som gavemodtager havde hjemting i Danmark, og der ikke var indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor det var aftalt, at Holland havde beskatningsretten til gaven, så indebar dette, at der skulle betales gaveafgift til Danmark, såfremt Spørger modtog en gave fra Spørgers mor eller far, der oversteg det afgiftsfrie grundbeløb. Skatterådet fandt endvidere, at når pengegaven blev ydet fra bankindestående i Holland, så var pengegaven omfattet af boafgiftslovens lempelsesregler, der omhandlede gaveafgift, der var betalt til fremmed stat af dér beliggende eller beroende aktiver.

Dette indebar, at såfremt Spørger skulle betale gaveafgift af pengegaven til det hollandske skattevæsen, kunne denne betalte gaveafgift fratrækkes i den danske gaveafgift. Fradraget kunne dog højest udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af pengegaven.

Skattestyrelsen er derudover ikke enig i Spørgers opfattelse af, at ligningslovens § 33 finder anvendelse.

Ifølge ligningslovens § 33, stk. 1, har en skattepligtig, der har betalt skat i udlandet af en indkomst optjent i udlandet, krav på lempelse af den skat, der bliver beregnet i Danmark af den udenlandske indkomst.

Af forarbejderne til indførelsen af ligningslovens § 33, fremgår følgende:

"Bestemmelsen tager sigte på at lempe den dobbeltbeskatning, der opstår, når en i udlandet beskattet indkomst, der oppebæres af her i landet skattepligtige personer eller selskaber, i medfør af de gældende regler også undergives beskatning her i landet. Reglen bevirker således en lempelse af beskatningen af indtægter, der tilfører Danmark fremmed valuta." (Skattestyrelsens understregning)

Se forarbejderne til lov nr. 325 af 14. december 1959, Forslag til Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, fremsat den 21. oktober 1959 af finansministeren, bemærkningerne til § 9.

Anvendelsen af ligningslovens § 33 forudsætter således, at den udenlandske indkomst undergives beskatning her i landet.

Er en udenlandsk indkomst ikke skattepligtig i Danmark, kan der kun gives nedslag for den betalte skat i udlandet, hvis der i den danske indkomstopgørelse indgår andre indkomster, der er knyttet til den samme indkomstkilde i udlandet, jf. Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.F.4.1 

I SKDM 1978, 102 udtalte Skattedepartementet således også, at der ikke gives nedslag for udenlandsk skat efter ligningslovens § 33 ved beregning af afgift efter pensionsbeskatningsloven.

Det er på den baggrund Skattestyrelens opfattelse, at der ikke gives nedslag for udenlandsk skat efter ligningslovens § 33 ved beregning af afgift efter boafgiftslovens regler.

Spørgers henvisning til SKM2009.474.SR fører derfor heller ikke til et andet resultat, idet der i sagen blev taget stilling til spørgsmålet om lempelse for skat betalt i Storbritannien efter ligningslovens § 33, når der forelå en dobbeltbeskatningssituation.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til rådgivers høringssvar:

Spørgers høringssvar giver ikke anledning til et andet resultat, idet det uændret er Skattestyrelsens opfattelse, at afkast udloddet til Spørger fra A Trust (life interest trust) og The Grandchildrens’ Trust er henholdsvis en gave fra Spørgers far og arv fra Spørgers farmor, som ikke henregnes til den skattepligtige indkomst, men i stedet omfattes af boafgiftslovens regler, jf. Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 2 og 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 1, stk. 1

Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten, jf. dog §§ 1 a og 1 b, af de værdier, som en afdød person efterlader sig.

Boafgiftslovens § 9, stk. 2

Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet.

Dødsboskiftelovens § 80, stk. 1

Skifteretten beregner og opkræver bo- og tillægsboafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver og kan forinden forelægge spørgsmål om afgiftsberegningen for told- og skatteforvaltningen.

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Praksis

SKM2024.144.SR

I spørgsmål 4 blev spurgt, om Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle betales dansk boafgift af arven fra Y1-land.

Skatterådet svarede, at efter dødsboskiftelovens § 80, stk. 1, er det skifteretten, der beregner og opkræver bo- og tillægsboafgift efter reglerne i boafgiftsloven. Spørgsmålet om, hvorvidt arven fra Y1-land er omfattet af boafgiftslovens bestemmelser om boafgift, hører således under skifterettens kompetence. Skatterådet afviser derfor at besvare det stillede spørgsmål.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges3 samlede årsindtægter,4 hvad enten de hidrører her fra landet5 eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi,6 således f eks:

[…]

e)  af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

Forarbejder

Lov nr. 1723 af 17. december 2018-12-27 om ændring af fondsbeskatningsloven og ligningsloven (LF nr. 27 af 3. oktober 2018)

[…]

Det er i dansk skatteret en forudsætning for at anse en trust for et selvstændigt skattesubjekt, at kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formuesfære. Hermed menes, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde trusten eller have rådighed over den udskilte kapital. Hvis en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Det betyder, at stifteren stadig beskattes af afkastet i trusten.

Hvis stifteren er død, skal vurderingen af, om trusten er uigenkaldeligt udskilt, ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have rådighed over trustkapitalen. Hvis stifteren allerede fra stiftelse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderingen foretages i forhold til dem.

[...]

Det er muligt at båndlægge arv efter reglerne i arveloven. Der findes ikke tilsvarende lovregler om båndlæggelse af gaver, men enhver kan, som betingelse for at give en gave, kræve at gaven båndlægges.

Der er tale om en båndlagt kapital, når ingen kan råde over kapitalen i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Båndlagt kapital anses for at være uden aktuel kapitalejer, når kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra båndlæggerens formuesfære og ikke har nogen aktuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen.

Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der sker derfor ikke nogen beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Afkast, der tilfalder en såkaldt rentenyder, beskattes hos denne, men typisk vil kun et løbende afkast og ikke kapitalgevinster tilfalde rentenyder. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.

I de tilfælde, hvor der hverken er en aktuel kapitalejer til en båndlagt kapital eller en rentenyder, beskattes således efter praksis ingen del af afkastet af den båndlagte kapital. En aktuel kapitalejer er en eller flere personer, som har ret til kapitalen, eventuelt i form af et testamente. En kapital uden aktuel ejer er eksempelvis en kapital, hvor der ved testamente er udpeget en rentenyder, og hvorom det er bestemt, at ved rentenyders død skal kapitalen tilfalde livsarvingerne. I denne situation er det uvist, hvem der til sin tid bliver ejer af kapitalen, og der er derfor ikke nogen aktuel ejer.

[…]

Praksis

SKM2015.9.HR

Skattemyndighederne fik af Landsskatteretten medhold i, at A skulle beskattes af skønsmæssigt ansatte renteindtægter af en formue i en fond, F, i Liechtenstein. A var nevø til en af stifterne af F. Stifterne var alle afgået ved døden. A og A's familie var begunstigede efter F's vedtægter. A havde gennem årene modtaget udlodninger fra F. A indbragte sagen for domstolene i en sag mod Skatteministeriet, S. Til støtte for kravet mod A anførte S, at F ikke var et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret, og at A i skattemæssig henseende måtte anses som ejer af formuen i F. A gjorde gældende, at liechtensteinsk ret udelukkede, at han havde mulighed for at råde over F. Landsretten gav S medhold, men Højesteret nåede til det modsatte resultat. Højesteret fandt, at spørgsmålet om beskatning af F's indtægter hos A måtte bero på en selvstændig vurdering af, om F i forhold til A måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Højesteret fandt det på baggrund af bl.a. F's vedtægter ikke godtgjort, at F's formue var overgået til A, og A var derfor ikke rette indkomstmodtager til afkastet af formuen, jf. statsskattelovens § 4. (Dissens).

SKM2012.95.HR (tidligere SKM2010.459.ØL)

Østre Landsret lagde vægt på følgende: Da sagsøgtes mor ved morfaderens testamente er tillagt en ret til i eget testamente at kunne bestemme, hvem af hendes børn eller disses efterkommere, der ved hendes død endeligt skal erhverve ret til trustkapitalen, og derved er tillagt ret til at testere over trustkapitalen, og da sagsøgtes mor, som følge af kravet om hendes skriftlige samtykke til udbetaling af forskud, har rådighed over kapitalen, mens hun er i live, må sagsøgtes mor i dansk afgiftsmæssig henseende anses for at være ejer af trustkapitalen. Det forhold, at sagsøgtes mor i 2009 erklærede, at hun afstod fra at udnytte sin ret til at bestemme, hvordan trustkapitalen skal fordeles ved hendes død, kunne ikke føre til et andet resultat.

Højesteret stadfæstede dommen med de af landsretten anførte grunde, og tilføjede at moren havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live. Højesteret tiltrådte, at moderen på denne baggrund måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave, og der skulle betales gaveafgift.

SKM2018.612.LSR

"Trust for benefit of A IV" blev oprettet som en "Article Nine Trust" under The X Trust i forbindelse med, at klagerens moder afgik ved døden. The X Trust - oprindeligt stiftet af klagerens forældre som en genkaldelig trust - blev uigenkaldelig ved moderens død som den længstlevende stifter efter amerikanske regler. "Trust for benefit of A IV" var uigenkaldelig, og de fundatsregler, som var gældende for trusten, kunne ikke ændres.

Det blev lagt til grund, at der ikke var tale om en trust, som var stiftet af klageren, eller hvori klageren havde foretaget indskud, men at klageren var "the beneficiary". Trustens formål var således at begunstige klageren, og trusten skulle ophøre ved klagerens død. Efter trustaftalen skulle trustformuen og ikke uddelt afkast uddeles til “the then living issue of the beneficiary", eller, hvis sådanne ikke fandtes, til "the settlors´ issue then living".

Landsskatteretten fandt, at trusten ikke kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt, idet trusten nærmere anses at måtte sidestilles med en båndlagt kapital med rentenydelsesret for klageren.

Landsskatteretten lagde især vægt på de begrænsninger, som gjaldt i relation til trustees beføjelser. Dette gjaldt i relation til, hvem der kunne begunstiges, hvor klageren er "the beneficiary", og hele trustens "net income" skulle uddeles til "the beneficiary", således at der alene var indflydelse på udbetalingstidspunktet. For så vidt der kunne ske uddeling fra trustens kapital, var dette begrænset til særlige udgifter såsom vedrørende "medical or health care", herunder udgifter til "insurance", samt udgifter til "education", ligesom lån fra trusten var begrænset "to allow the beneficiary to purchase and/or furnish a principal residence".

SKM2025.322.SR

Spørger ønskede bekræftet, at H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd., var en transparent enhed i forhold til afdøde A og dermed skulle anses som en del af afdødes formue. Herudover ønskede Spørger bekræftet, at der skulle betales boafgift af formuen i H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd. baseret på værdien på skæringsdatoen i boet samt at værdiudviklingen af H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd. i perioden 1. januar i dødsåret til boets skæringsdag skulle beskattes i dødsboet.

Afdøde overførte i 2008 sine kapitalandele i H2 Ltd. til H1 Ltd. Spørger ønskede afklaret om H1 Ltd. efter praksis omkring udenlandske trusts, skulle anses for en transparent enhed.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at H1 Ltd. skal behandles efter praksis omkring udenlandske trust. Skatterådet bekræftede i stedet, at kapitalandelene i H2 Ltd. ikke har forladt As formuesfære ved overdragelsen til H1 Ltd.

Skatterådet afviste spørgsmålene om boafgift og beskatning i boet, da besvarelse krævede skifterettens stillingtagen til om H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd. skal inddrages under skiftet.

SKM2021.420.SR

Det ønskedes bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Trusten var stiftet af As mor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det andet ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til den begunstigede A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers mor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det tredje ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af As mor og stedfar, som begge havde boet i Y.

Stedfaren var død og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers mor B. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det fjerde ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til den begunstigede A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 3 anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2021.416.SR

Det var ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes barnebarn i tilfælde af, at As far C først afgik ved døden, og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftsloven § 9, stk. 2.

Trusten var stiftet af As farmor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Det var forudsat ved besvarelsen, at Spørgers far C døede før farmoren. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt Spørgers far døede før farmoren, skulle farens andel tilgå farens børn, og hvis barnebarnet var 35 år ved farmorens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Spørger var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det andet ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers farmor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det tredje ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes barnebarn i tilfælde af, at Spørgers far C først afgik ved døden og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftsloven § 9, stk. 2.

Trusten var stiftet af As farmor og hendes daværende mand, som ikke var As biologiske farfar. Begge stifterne havde boet i Y i USA. Bs mand var død og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers farmor B. Kun såfremt Spørgers far døde før farmoren, skulle Spørger have udbetalt penge fra trusten i henhold til artikel 7.2 i vedtægten. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved farmorens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det fjerde ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 3 anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2018.391.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgeren ikke skulle anses for skattepligtig af erhvervelsen af sin andel af den trustkapital, som spørgeren var berettiget til at arve gennem sin forælder, som var hjemmehørende i Danmark, der havde ejet trustkapitalen direkte. Derudover afviste Skatterådet at besvare spørgsmålet om, hvorvidt regler i dødsboskatteloven ville kunne finde anvendelse på tidspunktet for spørgerens retserhvervelse af trustkapitalen, idet de arve- og skifteretlige forhold i første led måtte afklares ved skifteretten.

SKM2010.211.SR

Skatterådet bekræftede, at en påtænkt trusts midler ansås for adskilt fra stifterens formue, således at stifteren ikke skulle beskattes af den løbende indkomst i trusten. Videre bekræftedes det, at de begunstigede først skulle beskattes ved udlodninger fra trusten. Endelig bekræftedes det, at det ikke gjorde nogen forskel, at stifteren var et dansk anpartsselskab i stedet for en fysisk person.

Den juridiske vejledning 2025-2 C.B.2.15.1 Beskatning af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler

[…]

Regel

Beskatningen af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

[…]

Kapitalejer

"En kapitalejer" er den person, som reelt er ejer af kapital. Fx er A kapitalejer, hvis A ved testamente kan råde over kapitalen eller hvis det er bestemt at A skal have kapitalen, når rentenyderen B dør. Se bl.a. SKM2024.605.SR.

En såkaldt udlagt kapitalejer kan ikke være giveren selv, men skal være en person, som har fået kapitalen vederlagsfrit ved arv eller gave.

Båndlæggelse

Ved båndlæggelse forstås, at midler bindes for en periode, så ejeren ikke kan råde over dem, men kun kan oppebære udbyttet. På den måde er dennes kreditorer udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.

For at afgøre om der skal ske beskatning af det afkast, som tilfalder en båndlagt kapital, skal det afgøres, om der er udlagt en kapitalejer til formuen.

Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der skal derfor ikke ske beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.

Indtægter fra en båndlagt kapital, som modtageren - i dette tilfælde i så fald rentenyderen - ikke selv ejer, skal også beskattes. Beskatningen sker i det tilfælde hos rentenyderen og afhænger af, hvilke aktiver afkastet kommer fra.

Overgår en kapital fra den hidtidige ejer til en ny ejer og sker der i den forbindelse båndlæggelse, anses aktiverne for afstået af gavegiveren/testator, når ejedomsretten overgår. Se SKM2024.605.SR

[…]

Kapitalejeren skal beskattes af de indtægter, som tilfalder kapitalen. Det gælder både renter, udbytter, og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes som om indtægterne i øvrigt tilfaldt kapitalejer personligt. Det vil sige, at fx gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier beskattes som aktieindkomst, og renter, kursgevinst og afkast på ABL § 19-aktier beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst, afhængig af om der er tale om investering i et aktiebaseret investeringsselskab eller ej.

Da kapitalejeren har mulighed for at råde over kapitalen, fordi den ikke er båndlagt, er der reelt tale om formueoverførsel direkte fra kapitalejeren til rentenyderen. Rentenyderen skal efter Skattestyrelsens opfattelse beskattes som personlig indkomst efter PSL § 3 eller evt. som gave.

Hvis rentenyderen er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at udgangspunktet er, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal kapitalejeren som udgangspunkt kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår kapitalen fratrukket den del, der udbetales til rentenyderen. Har kapitalejeren fradrag for det beløb, som tilgår rentenyderen, skal kapitalejeren dog beskattes af indtægten, uanset at rentenyderen også beskattes.

[…]

Båndlagt kapital efter danske regler

For at en kapital kan anses for at være båndlagt, er det en forudsætning, at ingen kan råde over den i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Kapitalen er undtaget fra kreditorforfølgning i båndlæggelsesperioden, så kreditorer er udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.

Båndlæggelse af en kapital kan ske enten ved et gavebrev eller ved testamente.

Båndlæggelsen kan fx bestå i følgende:

• Kapitalen består af aktier eller obligationer, som efter tredjemands beslutning er båndlagt med ret til udbytte eller renter til fordel for en anden end kapitalejeren.
• En skattepligtig har i levende live selv bestemt, at en kapital skal overføres til arvinger i lige linje (descendenter) og andre arveberettigede eller andre, men har forbeholdt sig retten til udbytte eller renter.
• Det er bestemt, at udbytte eller renter skal tillægges den båndlagte kapital.

Som hovedregel er det kun renter, udbytter og andet afkast, som kan udbetales i båndlæggelsesperioden.

En kapital kan være båndlagt med eller uden kapitalejer. Det afhænger af en persons beføjelser i forhold til de båndlagte aktiver, om personen anses for at være kapitalejer eller ej. Hvis en person er tillagt retten til at testamentere over den båndlagte formue, vil personen blive anset for kapitalejer. Se SKM2012.95.HR, hvor en rentenyder, der kunne testamentere over rentenydelseskapitalen og nedlægge veto mod nedbringelse af rentenydelseskapitalen, blev anset for kapitalejer. 

[…]

Båndlagt kapital med aktuel kapitalejer

En båndlagt kapital anses for at have en aktuel ejer, når kapitalen

a) definitivt er udskilt fra båndlæggerens formuesfære

b) har en aktuel ejer, hvilket vil sige, at en/flere personer har ret til midlerne i formuen, eventuelt blot i form af en ret efter et testamente.

Ad a.
Skattestyrelsen finder, at for at kapitalen kan anses for at være udskilt fra båndlæggerens formuesfære, må båndlæggeren/stifteren ikke længere have råderet over formuen eller kunne tilbagekalde udskillelsen. Der skal altså være tale om en endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra båndlæggerens/stifterens formuesfære.

Ad b.

Båndlæggelse indebærer, at ingen kan råde over kapitalen i båndlæggelsesperioden. Båndlæggeren vil typisk have indsat bestemmelse om, hvad der skal ske med den båndlagte kapital, når båndlæggelsesperioden ophører. Er det på båndlæggelsestidspunktet sikkert, hvem kapitalen skal tilfalde, når båndlæggelsesperioden ophører, vil den, der får kapitalen ved båndlæggelsens ophør, være aktuel ejer af kapitalen. 

I andre situationer vil det ikke være muligt at afgøre, hvem kapitalen tilfalder ved båndlæggelsens ophør, men båndlæggeren har tillagt bestemte personer visse beføjelser over kapitalen. Det kan fx være retten til at testamentere over kapitalen, retten til at udøve ejerbeføjelser over båndlagte kapitalandele mv. Sådanne beføjelser kan føre til, at disse personer anses for aktuelle ejere af kapitalen. Se SKM2024.605.SR, hvor Skatterådet fandt, at Spørgers hustru var kapitalejer af kapitalandele, hvor Spørgers hustrus rådighed var begrænset af en båndlæggelse.

Beskatning af den båndlagte kapital

Kapitalejeren skal beskattes af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital. Det gælder både renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes, som om de tilfaldt den aktuelle kapitalejer personligt. Fx beskattes gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier som aktieindkomst, og renter og kursgevinst beskattes som kapitalindkomst. Afkast fra selskaber m.v. omfattet af ABL § 19 beskattes afhængig af, om der er tale om aktiebaserede eller obligationsbaserede investeringsselskaber.

Hvis det er en anden end den aktuelle ejer, der er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb, da der ellers sker dobbeltbeskatning. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal den aktuelle ejer kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår den båndlagte kapital efter fradrag af den del, der udbetales til rentenyderen. Beskatningen af rentenyderen, som ikke er kapitalejer, skal efter Skattestyrelsens opfattelse også som udgangspunkt ske som nævnt ovenfor.

Hvis fx B får penge fra en båndlagt kapital, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder den båndlagte kapital. Hvis pengene direkte tilfalder B, er det B, som skal beskattes. Det vil sige, at kapitalejeren bliver beskattet af de indtægter, som ikke straks tilfalder B.

[…]

Den juridiske vejledning 2025-2 afsnit C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

[…]

Regel

Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

Praksis viser, at udenlandske trusts efter dansk ret enten kan sammenlignes med danske fonde eller båndlagte kapitaler. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne anses for et selvstændigt rets- og skattesubjekt eller en transparent enhed.

Det er almindeligt anerkendt, at et udenlandsk retssubjekt, der er lovligt bestående i henhold til lovgivningen i domicillandet, betragtes som selvstændigt i civilretlig henseende i Danmark.

Dansk ret indeholder således ingen særregler, der kan begrunde, at man betragter et selskab eller lignende, der er gyldigt stiftet i udlandet, som ikke eksisterende i Danmark.

Udenlandske civilretlige regler har betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition og indgår i fastlæggelsen af faktum.

Om muligt identificeres et udenlandsk civilretligt begreb efterfølgende med et kendt dansk civilretligt begreb.

Herefter foretages der en skatteretlig kvalifikation af det fastlagte faktum. Denne kvalifikation foretages udelukkende på baggrund af de danske skatteregler. I praksis har det primært drejet sig om udenlandske trusts.

Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en udenlandsk trust, kan have betydning, hvis en person er skattepligtig til Danmark.

Skatteretligt er der i praksis to spørgsmål:

1. En person eller et selskab har stiftet eller indskudt kapital i en udenlandsk trust (fond). Anerkendes dette skattemæssigt, så stifteren ikke bliver beskattet af renter, udbytter og gevinster?
2. En person, som er skattepligtig til Danmark, modtager afkast fra en udenlandsk trust (fond) eller er i øvrigt indsat som begunstiget. Hvad har det af skattemæssige konsekvenser?

[…]

En person, som er skattepligtig til Danmark, modtager afkast fra en udenlandsk trust eller er indsat som begunstiget

For at vurdere hvordan indtægten skal beskattes, når en eller flere personer, som er skattepligtige til Danmark, får penge fra en udenlandsk trust, skal det afgøres, om den udenlandske trust efter dansk ret må sidestilles med en dansk fond eller med en båndlagt kapital/rentenydelsesret.

Hvis trusten sidestilles med en båndlagt kapital, skal det vurderes, om personen må anses som kapitalejer eller rentenyder. Når det er afgjort, kan man vurdere, hvordan afkastet i enheden skal beskattes og hvordan personen skal beskattes.

Hvis betingelserne for, at der foreligger en udenlandsk trust, er opfyldt, skal det undersøges, hvad trusten minder mest om i dansk skatteret. Der kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke opstilles en generel definition af, hvorledes en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæssigt for meget.

I de typiske tilfælde, hvor de danske skattemyndigheder har taget stilling til den skattemæssige behandling af en trust, har settlor/stifter indskudt en kapital i en trust og indsat familiemedlemmer som beneficiaries. Denne konstruktion minder i dansk ret mest om enten en familiefond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret set ud fra fremgangsmåden og en formålsfortolkning af hensigten med dispositionerne.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at en trust, hvor kapitalen er definitivt og endeligt udskilt, skattemæssigt skal behandles som enten en fond eller en båndlagt kapital, selv om alle formkrav ikke er opfyldt.

Det er nødvendigt at skelne mellem en begunstiget fra en familiefond og rentenydelsesret. Udbetalinger til en begunstiget fra en familiefond beskattes som personlig indkomst. Udbetalinger til en begunstiget fra en rentenydelsesret beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst, afhængig af hvor afkastet kommer fra.

Ved bedømmelsen af om der er tale om en fondslignende trust eller en rentenydelsesret, kan der lægges vægt på, om der er tale om en fixed trust eller en discretionary trust. Det vil sige, hvor mange beføjelser trustee har for så vidt angår hvem

• der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen i trusten og hvor meget
• i en gruppe af flere mulige begunstigede, der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen og hvor meget.

Det er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke mulig at give en udtømmende facitliste på, hvilke forhold der skal bedømmes, men som overordnet retningslinje kan angives, at jo større mulighed trustee har for at påvirke udbetalingerne, herunder tidspunktet for udbetalinger, hvem som skal modtage beløb og beløbene størrelse, jo mere taler det for, at trusten skal sidestilles med en fond.

Hvis alle de nævnte forhold på forhånd er bestemt, og trustee kun virker som administrator, skal trusten derimod behandles som en rentenydelsesret.

Rentenydelsesret

Hvis trusten er en kapital med en rentenydelsesret, skal det desuden vurderes, om der er tale om at kapitalen er båndlagt, og hvis den er det, skal det vurderes, om der er en aktuel kapitalejer.

Hvis trusten må sammenlignes med en dansk fond, skal udbetalinger fra fonden beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.

Er der en udlagt kapitalejer, som er skattepligtig til Danmark, skal kapitalejeren beskattes af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital. Det gælder både renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes på samme måde, som hvis indtægterne tilfaldt den aktuelle kapitalejer personligt. Det vil sige, at gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier beskattes som aktieindkomst, og renter, kursgevinst og afkast på ABL § 19-aktier beskattes som kapitalindkomst. Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 blev beskatningen af afkast fra investeringsselskaber for personer gjort forskellig afhængig af om investeringsselskabet er aktiebaseret eller ej. Afkastet fra investeringsselskaber, som skal beskattes hos den aktuelle kapitalejer, skal efter at ændringen har virkning fra, beskattes afhængig af om investeringsselskabet er aktiebaseret eller ej.

Hvis det er en anden end den aktuelle ejer, der er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb, da der ellers sker dobbeltbeskatning. I dette tilfælde skal den aktuelle ejer, efter Skattestyrelsens opfattelse, kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår den båndlagte kapital efter fradrag af den del, der udbetales til rentenyderen. Beskatningen af rentenyderen skal efter Skattestyrelsens opfattelse også som udgangspunkt ske som nævnt ovenfor.

Hvis B fx får penge fra en trust, som må sammenlignes med en dansk båndlagt kapital, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder den båndlagte kapital, men hvis pengene straks tilfalder B, er det B, som skal beskattes. Det vil sige, at kapitalejeren kun beskattes af de indtægter, som ikke straks tilfalder B.

I de tilfælde, hvor den aktuelle ejer helt eller delvist har rådighed over kapitalen, kan det eventuelt komme på tale at kvalificere udbetalinger til rentenyderen som personlig indkomst.

Hvis det er en person, som er skattepligtig til Danmark, som er trustee, afhænger den skattemæssige bedømmelse af trustee af, om han efter en samlet bedømmelse må anses for at være ejer af trustkapitalen. Er det tilfældet, beskattes han som enhver anden ejer, selv om formuen er båndlagt, ellers beskattes han ikke. Se TfS 1984,131.SKM.

[…]

Spørgsmål 3

Se under spørgsmål 1.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

c. […] gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d […]

e. af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. […]

Statsskattelovens § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

b.    gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv […]

Fondsbeskatningslovens § 3 b

En skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, som modtager kapital fra en udenlandsk fond eller trust, der hverken løbende eller ved modtagelsen har været afgiftsbelagt eller underlagt beskatning, skal svare en afgift af kapitalen på 20 pct. Afgiften beregnes dog kun af den del af den årligt modtagne kapital, der overstiger 10.000 kr. 1. pkt. finder alene anvendelse, hvis stifteren eller indskyderen er eller tidligere har været fuldt skattepligtig her til landet og stiftelsen af fonden eller trusten er sket inden for en periode på 5 år efter et eventuelt ophør af den fulde skattepligt her til landet. Afgiften forfalder til betaling, når kapitalen modtages. Den skattepligtige skal samtidig give meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den modtagne kapital. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest 1 måned efter forfaldsdagen. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

Fondsbeskatningslovens § 3 c, stk. 5

En skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, som modtager kapital, der hidtil har været båndlagt, og som hverken her i landet eller i udlandet har været beskattet af det løbende afkast af den båndlagte kapital, eller der har været betalt afgift af efter stk. 1, skal svare en afgift af den udbetalte kapital på 20 pct. 1. pkt. finder alene anvendelse, hvis båndlæggeren tidligere har været fuldt skattepligtig her til landet og båndlæggelsen er sket inden for en periode på 5 år efter ophør af den fulde skattepligt her til landet. Afgift beregnes dog kun af den del af den årligt modtagne kapital, der overstiger 10.000 kr. Afgiften forfalder til betaling, når kapitalen modtages. Den skattepligtige skal samtidig give meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den modtagne kapital. Stk. 4, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Forarbejder

Af bemærkninger til lov nr. 1723 af 27. december 2018 (LF 27 2018/1) fremgik bl.a. følgende:

[…]

En trust er kendetegnet ved, at stifteren (settlor) overfører aktiver til en person (trustee), idet stifteren samtidig instruerer trustee om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere begunstigede (beneficiaries). Trustee har ejendomsretten til at råde over de overførte aktiver (legal owner), og de begunstigede har den økonomiske ejendomsret (equity owner).

[…]

Det er i dansk skatteret en forudsætning for at anse en trust for et selvstændigt skattesubjekt, at kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formuesfære. Hermed menes, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde trusten eller have rådighed over den udskilte kapital. Hvis en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Det betyder, at stifteren stadig beskattes af afkastet i trusten.

Hvis stifteren er død, skal vurderingen af, om trusten er uigenkaldeligt udskilt, ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have rådighed over trustkapitalen. Hvis stifteren allerede fra stiftelse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderingen foretages i forhold til dem.

[…]

Det er muligt at båndlægge arv efter reglerne i arveloven. Der findes ikke tilsvarende lovregler om båndlæggelse af gaver, men enhver kan, som betingelse for at give en gave, kræve at gaven båndlægges.

Der er tale om en båndlagt kapital, når ingen kan råde over kapitalen i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Båndlagt kapital anses for at være uden aktuel kapitalejer, når kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra båndlæggerens formuesfære og ikke har nogen aktuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen.

Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der sker derfor ikke nogen beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Afkast, der tilfalder en såkaldt rentenyder, beskattes hos denne, men typisk vil kun et løbende afkast og ikke kapitalgevinster tilfalde rentenyder. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.

I de tilfælde, hvor der hverken er en aktuel kapitalejer til en båndlagt kapital eller en rentenyder, beskattes således efter praksis ingen del af afkastet af den båndlagte kapital. En aktuel kapitalejer er en eller flere personer, som har ret til kapitalen, eventuelt i form af et testamente. En kapital uden aktuel ejer er eksempelvis en kapital, hvor der ved testamente er udpeget en rentenyder, og hvorom det er bestemt, at ved rentenyders død skal kapitalen tilfalde livsarvingerne. I denne situation er det uvist, hvem der til sin tid bliver ejer af kapitalen, og der er derfor ikke nogen aktuel ejer.

Af bemærkninger til lov nr. 540 af 29. april 2015 (LF 167 2014/1) fremgik bl.a. følgende:

3.1.1. Gældende ret

[…]

Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

Der kan ikke opstilles en generel definition af, hvorledes en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæssigt for meget. Udenlandske civilretlige regler har betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition og indgår i fastlæggelsen af faktum. Den skatteretlige kvalifikation foretages på baggrund af det fastlagte faktum. Denne kvalifikation foretages udelukkende på baggrund af de danske skatteregler.

Hvis trusten anerkendes skattemæssigt, vil den person eller det selskab, der har stiftet eller indskudt kapital i en udenlandsk trust, ikke længere blive beskattet af afkastet (f.eks. renter, udbytter og aktieavancer) af den indskudte formue. Praksis viser, at trusten i givet fald skattemæssigt behandles som en fond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret, selv om ikke alle formkrav er opfyldt. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne behandles som et selvstændigt skattesubjekt eller en transparent enhed.

I dansk skatteret anerkendes trusten i de tilfælde, hvor trusten er stiftet uigenkaldeligt, og trustformuen er endeligt udskilt fra stifterens formue. Det er således en forudsætning for at anse en trust som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret efter danske regler, at kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at »tilbagekalde« trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren af trusten f.eks. er indsat som trustee eller som begunstiget, er formuen ikke definitivt og effektivt udskilt.

Kravet om definitiv og effektiv udskillelse af formuen svarer til betingelserne ved stiftelsen af en dansk fond om, at stifteren af fonden har givet uigenkaldeligt afkald på formuen.

Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Stifteren bliver i givet fald fortsat beskattet af afkastet i trusten.

Praksis

SKM2024.318.SR

Det var ønsket bekræftet, at Spørgers arv fra sin farfar først skulle medtages i Spørgers indkomstopgørelse ved udbetaling i forbindelse med opløsningen af trusten i sommeren 2024. Indtil Spørger og Spørgers søskende alle var fyldt 18 år, kunne trustens formue bedst sammenlignes med en båndlagt kapital uden kapitalejer, og det var først på det tidspunkt, hvor både Spørger og Spørgers søskende alle var fyldt 18 år, at det kunne vurderes, hvor meget de hver især skulle have fra trusten, og det var derfor først på det tidspunkt, at Spørger skulle medregne indtægter og udgifter fra sin del af trusten i sin indkomstopgørelse. Skatterådet besvarede spørgsmålet med 'Ja, se dog indstilling og begrundelse'.

SKM2018.612.LSR

"Trust for benefit of A IV" blev oprettet som en "Article Nine Trust" under The X Trust i forbindelse med, at klagerens moder afgik ved døden. The X Trust - oprindeligt stiftet af klagerens forældre som en genkaldelig trust - blev uigenkaldelig ved moderens død som den længstlevende stifter efter amerikanske regler. "Trust for benefit of A IV" var uigenkaldelig, og de fundatsregler, som var gældende for trusten, kunne ikke ændres.

Det blev lagt til grund, at der ikke var tale om en trust, som var stiftet af klageren, eller hvori klageren havde foretaget indskud, men at klageren var "the beneficiary". Trustens formål var således at begunstige klageren, og trusten skulle ophøre ved klagerens død. Efter trustaftalen skulle trustformuen og ikke uddelt afkast uddeles til “the then living issue of the beneficiary", eller, hvis sådanne ikke fandtes, til "the settlors´ issue then living".

Landsskatteretten fandt, at trusten ikke kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt, idet trusten nærmere anses at måtte sidestilles med en båndlagt kapital med rentenydelsesret for klageren.

Landsskatteretten lagde især vægt på de begrænsninger, som gjaldt i relation til trustees beføjelser. Dette gjaldt i relation til, hvem der kunne begunstiges, hvor klageren er "the beneficiary", og hele trustens "net income" skulle uddeles til "the beneficiary", således at der alene var indflydelse på udbetalingstidspunktet. For så vidt der kunne ske uddeling fra trustens kapital, var dette begrænset til særlige udgifter såsom vedrørende "medical or health care", herunder udgifter til "insurance", samt udgifter til "education", ligesom lån fra trusten var begrænset "to allow the beneficiary to purchase and/or furnish a principal residence".

SKM2023.10.SR

Det ønskedes bekræftet, at udbetaling fra en Family Living trust til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hendes to søskende, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hendes to søskende, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

SKM2022.430.SR

Det ønskedes for det første bekræftet, at en udbetaling fra den trust, som blev etableret ved Spørgers fars Irrevocable Trust Agreement til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

For det andet ønskedes det bekræftet, at en udbetaling fra en Family Trust til Spørger i forbindelse med moderens død ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Det var begge Spørgers forældre, som stiftede trusten. Trustens kapital skulle efter begge stifternes død deles ligeligt mellem deres børn, medmindre den længstlevende ægtefælle, altså Spørgers mor, havde bestemt noget andet. Da Spørgers mor ikke havde bestemt noget andet, og alle tre sønner overlevede hende, skulle kapitalen i trusten efter hendes død deles ligeligt mellem de tre sønner. Henset til at midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde, sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. De penge, som Spørger havde i trusten, måtte således anses for en båndlagt kapital med kapitalejer. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

For det tredje ønskedes det bekræftet, at en udbetaling fra en Revocable Trust til Spørger i forbindelse med moderens død ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Det var Spørgers mor, som stiftede trusten. Så længe Spørgers mor levede, var trusten transparent i forhold til hende. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

SKM2021.420.SR

Det ønskedes bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Trusten var stiftet af As mor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2020.231.SR

Spørger havde modtaget ca. 2 mio. kr. fra en trust i USA. Den amerikanske trust var oprettet i 2018 af spørgers kusine, der var enke og ikke havde nogen børn. Kusinen overdrog ved oprettelsen af trusten sin ejendom i USA til trusten. Kusinen oprettede tillige testamente i 2018, hvori det blev bestemt, at kusinens formue ved død overgik til trusten. Kusinen kunne i levende live frit ændre og tilbagekalde alt vedr. trusten. Ved død blev aftalegrundlaget i trusten uigenkaldeligt. Ved død var trustens formål at uddele formuen med tilhørende indtægter til de i trustaftalegrundlaget nævnte begunstigede. Kusinen døde senere i 2018. Spørger modtog de ca. 2 mio.kr. i 2019.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle betales dansk boafgift af de ca. 2 mio.kr.

SKM2019.595.SR

Sagen omhandlede en trust, hvor midlerne i trusten ved stifters død overgik til at blive en båndlagt kapital med kapitalejere.

Spørger, som skulle modtage penge fra en trust i USA, som blev stiftet af hans bror, ønskede bekræftet, at han hverken skulle betale skat eller afgift af de penge, han modtog fra trusten. Stifteren var død, og fordi stifterens søn døde før stifteren og ikke havde børn eller andre livsarvinger, skulle spørger og de andre af stifterens søskende, som overlevede stifteren, dele trustens formue ligeligt. Trusten overgik ved stifterens død til at blive en båndlagt kapital med kapitalejere. Benificienterne skulle derfor beskattes af deres forholdsmæssige andel af trustens indtægter fra det tidspunkt, hvor stifteren døde. Spørgsmålet kunne derfor ikke besvares bekræftende.

SKM2019.513.SR

Sagen omhandlede løbende udbetalinger til personer bosiddende i Danmark fra en trust, der var oprettet i USA.

Spørger, som modtog penge fra en trust i USA, som blev stiftet af hendes mors veninde, ønskede bekræftet, at hun hverken skulle betale skat eller afgift af de penge hun modtog fra trusten, idet pengene skulle anses for arv.

Stifteren var død, og spørger og hendes søster og mor var indsat som benificienter. Trustee var uafhængig og kunne vælge fx kun at give penge til en begunstiget eller at akkumulere pengene. Hvis der stadig var trustmidler, når de tre benificienter var døde, skulle midlerne tilgå de to søstres livsarvinger.

Skatterådet fandt, at trusten skulle anses for en fondslignende trust, og de modtagne beløb skulle beskattes som personlig indkomst. Da trusten havde fradrag for uddelingerne, fandt ligningslovens § 7 V, stk. 2, 2. pkt. ikke anvendelse, og hele det modtagne beløb skulle derfor beskattes.

SKM2014.680.SR

B, bosiddende i England og far til spørger A, oprettede den 4. april 2002 "The xx Family Trust".

B afgik ved døden i England den 16. juli 2013, hvorfor boet blev skiftet der.

Skatterådet fandt, at der efter danske regler ikke forelå en definitiv og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til afdøde.

Derfor var det opfattelsen, at trusten skattemæssigt ansås for at være transparent, og trustens midler måtte efter dansk ret anses for at henhøre under afdødes formuesfære.

Skatterådet bekræftede, at spørgers modtagelse af aktiver ansås som arv og derfor afgiftsfri efter boafgiftslovens § 9, stk. 2.

SKM2014.680.SR

B, bosiddende i England og far til spørger A, oprettede den 4. april 2002 "The xx Family Trust".

B afgik ved døden i England den 16. juli 2013, hvorfor boet blev skiftet der.

Skatterådet fandt, at der efter danske regler ikke forelå en definitiv og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til afdøde.

Derfor var det opfattelsen, at trusten skattemæssigt ansås for at være transparent, og trustens midler måtte efter dansk ret anses for at henhøre under afdødes formuesfære.

Skatterådet bekræftede, at spørgers modtagelse af aktiver ansås som arv og derfor afgiftsfri efter boafgiftslovens § 9, stk. 2.

SKM2014.679.SR

The xx Family Trust, blev stiftet af B og A den 2. november 1988. Enken A var bosat i USA fra 1971 indtil sin død den 11. november 2012.

Skatterådet fandt, at der efter danske regler ikke forelå en endelig og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til de afdøde stiftere.

Der blev lagt vægt på, at stifterne kunne ændre og opløse trusten, mens de var i live, at der ikke var en selvstændig bestyrelse/administration, og at stifterne i levende live var trustens begunstigede.

Derfor var opfattelsen, at trusten skattemæssigt ansås for at være transparent, og trustens midler efter dansk ret måtte anses for at henhøre under længstlevendes formuesfære.

Repræsentantens oplysning blev lagt til grund om, at trusten skulle ophøre, og hele trustformuen skulle udbetales til arvingerne, hvorfor det ikke var nødvendigt, at kvalificerer trusten i forhold spørgerne/arvingerne.

Skatterådet bekræftede, at spørgerne arvede deres del af trustkapitalen ved længstlevende As død. Da boet blev skiftet i USA, hvor afdøde var hjemmehørende, og der ikke indgik aktiver i boet i form af fast ejendom eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skulle der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen.

SKM2013.764.SR

Skatterådet bekræftede, at udbetalinger fra trusten til beneficianter med bopæl i Danmark ved stifterens død skulle behandles som arv fra et bo, der ikke behandles i Danmark, og dermed afgiftsfri efter boafgiftslovens § 9, stk. 2, bortset fra afgiftspligt vedrørende faste ejendomme samt faste driftssteder i Danmark.

Hertil lagde Skatterådet vægt på, at der efter danske regler ikke forelå en endelig og effektiv udskillelse af trustens midler, idet stifteren kunne få midler tilbage fra trusten, og stifteren kunne ændre og ophæve den.

Dermed ansås trusten skattemæssigt for at være transparent, og trustens midler måtte efter dansk ret således fortsat anses for at henhøre under stifterens formuesfære.

SKM2011.739.SR

Skatterådet bekræftede, at aktiverne både i A Irrevocable Family Trust og F Trust i forbindelse med person As død skulle anses for at tilgå person D og person E som arv, hvorfor det var undtaget dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Skatterådet lagde vægt på, at de begunstigedes endelige ret til trustformuen, først indtrådte i henhold til stiftelsesvedtægterne ved person As død. Derfor ansås trustformuen på dette tidspunkt for at være arv efter person A, givet gennem truststiftelsen, som først endeligt tilkom trustens begunstigede i forbindelse med stifterens død.

Formuen udbetalt fra trusten kunne anses for at være udbetaling af arv fra person A og dermed afgiftsfri efter boafgiftslovens§ 9, stk. 2.

SKM2009.748.SR

Sagen drejede sig om udbetalinger til personer bosiddende i Danmark fra en trust, der var oprettet efter californisk ret af en person bosiddende i Californien. Midlerne der blev udbetalt fra trusten, stammede fra den afdøde stifters aktiver, der dels var overdraget til trusten i levende live og dels via testamente var overdraget til trusten i forbindelse med stifterens død.

Skatterådet bekræftede, at de udbetalinger, som spørgerne modtog fra den i sagen omtalte trust, kunne anses som arv fra afdøde til spørgerne.

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien

" Art. 2

De af overenskomsten omfattede skatter

Stk. 1. De skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er:

a) I Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

(i) indkomstskatten (the income tax);

(ii) selskabsskatten (the corporation tax);

(iii) kapitalvindingsskatten (the capital gains tax);

(iv) olieindkomstskatten (the petroleum revenue tax);

(v) frigørelsesafgiften (the development land tax);

(herefter omtalt som "Det forenede Kongeriges skat")

b) for Danmarks vedkommende indkomstskatterne til staten og til kommunerne,

(herefter omtalt som "dansk skat").

[…]

Art. 21

Andre indkomster

Stk. 1. Indkomster, hvorfra de end hidrører - bortset fra indkomst udbetalt af båndlagte midler eller fra dødsboer, som er under behandling - hvis retmæssige ejer er en person hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er udtrykkeligt behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne stat.

Stk. 2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse."

Ligningsloven

"§ 33

Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

[…]"

Forarbejder

Forarbejderne til lov nr. 325 af 14. december 1959, Forslag til Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, fremsat den 21. oktober 1959 af finansministeren, bemærkningerne til § 9

"Bestemmelsen tager sigte på at lempe den dobbeltbeskatning, der opstår, når en i udlandet beskattet indkomst, der oppebæres af her i landet skattepligtige personer eller selskaber, i medfør af de gældende regler også undergives beskatning her i landet. Reglen bevirker således en lempelse af beskatningen af indtægter, der tilfører Danmark fremmed valuta."

Praksis

SKDM 1978, 102

"Ved beregning af afgift og tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven skal der ikke gives nedslag for udenlandsk skat hverken efter dobbeltbeskatningsaftalernes lempelsesregler eller ligningslovens § 33.

Journ. nr. Skd. 7. 8-40/1977.

Emne: Dobbeltbeskatningsspørgsmål, penionsbeskatning."

SKM2022.299.SR

Sagen omhandlede de danske gaveafgiftsmæssige konsekvenser, hvis Spørger modtog en pengegave fra Spørgers forældre, der var bosiddende i Holland. Det fremgik af boafgiftslovens regler, at der skulle betales gaveafgift, såfremt enten gavegiver eller gavemodtager havde hjemting i Danmark. Der var ikke indgået nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Holland, der omhandlede gaveafgift. Skatterådet fandt, at når Spørger som gavemodtager havde hjemting i Danmark, og der ikke var indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor det var aftalt, at Holland havde beskatningsretten til gaven, så indebar dette, at der skulle betales gaveafgift til Danmark, såfremt Spørger modtog en gave fra Spørgers mor eller far, der oversteg det afgiftsfrie grundbeløb. Skatterådet fandt endvidere, at når pengegaven blev ydet fra bankindestående i Holland, så var pengegaven omfattet af boafgiftslovens lempelsesregler, der omhandlede gaveafgift, der var betalt til fremmed stat af dér beliggende eller beroende aktiver. Dette indebar, at såfremt Spørger skulle betale gaveafgift af pengegaven til det hollandske skattevæsen, kunne denne betalte gaveafgift fratrækkes i den danske gaveafgift. Fradraget kunne dog højest udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af pengegaven.

SKM2009.474.SR

Af SKATS indstilling og begrundelse til spørgsmål 7 a og 7 b, som blev tiltrådt af Skatterådet, fremgik følgende:

"Da England efter den dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst i dette tilfælde har beskatningsretten til afkastet af en trust, og da hverken Trust 1 eller trust 2 skal anses som selvstændige skattesubjekter efter dansk ret jf. ovenstående besvarelser, vil Danmark give lempelse for beskatningen af afkastet fra trusternes formue med skat betalt til Storbritannien jf. ligningslovens § 33, når der foreligger en dobbeltbeskatningssituation."

Afgørelsen omhandlede en engelsk trust, der blev stiftet i 2004 efter stifterens død. Der var ikke udarbejdet vedtægter for trusten, men stifterens tilkendegivelser om udbetaling af trustens formue blev fulgt. Skatterådet vurderede, at der forelå en endelig og effektiv udskillelse af stifterens midler til trusten og henset til de konkrete forhold fandt Skatterådet, at forholdene i trusten måtte sidestilles med en båndlagt kapital med en aktuel ejer. Skatterådet vurderede, at i de tilfælde, hvor en anden end den aktuelle ejer var tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, skulle beskatningen ske hos denne anden person, da der ellers vil ske dobbeltbeskatning. Den aktuelle ejer skulle derfor beskattes af det nettoafkast, der tilgik den bundne kapital fratrukket den del, der udbetales til rentenyderen. Skatterådet fandt, at den rette indkomstmodtager var den, der var tillagt retten til indtægten. I dette tilfælde ville den aktuelle ejer ikke have erhvervet ret til afkastet, da dette skulle tilgå rentenyderen. Når rentenyderen modtog en del eller hele afkastet, var der således ikke tale om et dispositivt afkald fra den aktuelle ejers side, men derimod et resultat af tredjemands beslutning.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.F.4.1 

" Regel

En skattepligtig, der har betalt skat i udlandet (herunder Grønland og Færøerne) af en indkomst optjent i udlandet, har krav på lempelse af den skat, der bliver beregnet i Danmark af den udenlandske indkomst.

Lempelsen udgør det beløb, der er betalt i skat i udlandet af den udenlandske indkomst. Nedslaget kan dog maksimalt udgøre den forholdsmæssige del af den danske skat, der er beregnet af den udenlandske indkomst.

[…]

LL § 33 er en intern lempelsesregel, der kan bruges, hvis der ikke er en indgået en DBO mellem Danmark og det pågældende land, eller hvis det er mere fordelagtigt at bruge den interne lempelsesregel i stedet for en DBO. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.7.

[…]

Udenlandsk indkomst som ikke er skattepligtig i Danmark

Er en udenlandsk indkomst ikke skattepligtig i Danmark, kan der kun gives nedslag for den betalte skat i udlandet, hvis der i den danske indkomstopgørelse indgår andre indkomster, der er knyttet til den samme indkomstkilde i udlandet."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.F.9.2.18.17.2

"Artikel 21: Andre indkomster

Artikel 21i DBO'en er ændret ved protokol af 1. juli 1991, artikel IX.

Artikel 21 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Kildelandet har beskatningsret til indkomst udbetalt af båndlagte midler eller fra dødsboer, som er under behandling."