Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke sker en skattepligtig realisation af Spørgers ETH ved lån af disse til et selskab, hvor Spørger er direktør og hovedanpartshaver, på de vilkår, som er beskrevet i låneaftalen?

2. Hvis Spørgsmål 1 besvares bekræftende. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke sker en skattepligtig realisation af selv samme ETH ved selskabets indfrielse af lånet?

Svar

1. Ja, se dog begrundelse
2. Ja, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er direktør og hovedanpartshaver i et selskab i Danmark, som han har til hensigt at yde et lån i kryptoaktivet ETH til.

Selskabets formål er [beskrivelse udeladt].

Der er foreløbigt udarbejdet et udkast til låneaftale med de vilkår, som parterne ønsker, skal være gældende.

Afgørende er, at låneaftalen indgås på markedsvilkår, samt at selskabet har en reel tilbagebetalingsforpligtelse, herunder at ejendomsretten til de lånte ETH på intet tidspunkt overgår til selskabet. Selskabet får alene en brugsret til de lånte ETH.

Som det fremgår af låneaftalen punkt 3.1, overføres lånet fra en wallet kontrolleret af Spørger til en walletadresse angivet af selskabet. Ved tilbagebetaling skal samme mængde ETH returneres til Spørger, uanset markedsværdien på tilbagebetalingstidspunktet, jf. punkt 3.2 i låneaftalen.

Lånet er ydet uden fast løbetid og kan til enhver tid kræves tilbagebetalt af Spørger med 14 dages skriftligt varsel, jf. punkt 4.1 i låneaftalen, ligesom selskabet til enhver tid har mulighed for frivillig hel eller delvis indfrielse af lånet uden ekstraordinære gebyrer, jf. aftalen punkt 4.3.

Renten er aftalt til at være 5,6 % årligt, som beregnes dagligt i UDSC og forfalder til betaling kvartalsvis bagud, jf. låneaftalens punkt 5. Det er Spørgers opfattelse, at dette svarer til markedsrenten.

Under låneaftalens punkt 6 om risiko og ejerskab, forpligter selskabet sig til at anerkende (1) at lånet udgør et retligt bindende gældsforhold, og at der påhviler selskabet en reel tilbagebetalingsforpligtelse, og (2) at selskabet ikke opnår nogen ejendomsret til de lånte ETH eller gevinst/tab ved kursudsving forbundet hermed.

Videre fremgår af punktet, at Spørger bærer risikoen for værdiudsving i ETH, ligesom han bibeholder alle økonomiske risici og fordele ved værdiudsving i ETH, herunder gevinst og tab herfra.

Ved manglende betaling af renter eller hovedstol, kan Spørger kræve lånet indfriet straks, jf. låneaftalens punkt 7.

Spørger har underskrevet aftalen for både långiver og (spørger) og låntager (selskabet).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Af hensyn til selskabets drift ønsker Spørger at yde et lån til selskabet i kryptovaluta i form af ETH.

Inden lånet ydes, ønsker Spørger at få afdækket, om et sådant lån vil medføre en skattepligt realisation af de ETH, som påtænkes udlånt til selskabet. Dette er baggrunden for denne anmodning om bindende svar.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 og 2 skal besvaret med "Ja".

Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, skal gevinst og tab ved afståelse af kryptovaluta erhvervet med spekulationshensigt indgå i den skattepligtige indkomst. Det er en forudsætning for at beskatning kan komme på tale, at de omhandlede kryptovalutaer er realiserede (afstået).

Spørger bevarer ejendomsretten til de udlånte ETH under hele låneperioden og det er derfor Spørgers opfattelse, at der ikke sker en realisation ved overførsel af de omhandlede ETH til en wallet hos selskabet.

Selskabet er forpligtet til at tilbagebetale de samme ETH ved indfrielse af lånet, som blev overført på udstedelsestidspunktet, jf. punkt 3.2 i låneaftalen, og derfor er det ligeledes Spørgers opfattelse, at der ikke sker en realisation ved tilbagebetaling af lånet.

Skatterådet har i tidligere praksis (bl.a. SKM2025.5.SR, SKM2023.425.SR, SKM2025.258.SR og SKM2025.275.SR) anerkendt, at det er afgørende for, om der er tale om afståelse (realisation), hvorvidt ejendomsretten over kryptovalutaen bevares.

I SKM2025.5.SR fandt Skatterådet, at den skattemæssige definition af realisation skal fortolkes ens, uanset om der i lovteksten er anført salg eller afståelse, således at "salg" i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, skal fortolkes som enhver form for afståelse.

I afgørelsen konkluderes ud fra gældende ret,

• at lån/udleje mellem parter som udgangspunkt kan accepteres skattemæssigt,
• at der ved salg/afståelse forstås salg, bytte, gave, bortfald og andre former for afhændelse,
• at der ved salg/afståelse forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten.

I sagen havde spørger (låntager) råderetten over lånte USDC Ethereum i hele låneperioden og havde således ejerlignende beføjelser i låneperioden.

Skatterådet fandt, at selve overførslen af en vis mængde USDC Ethereum fra långivers USDC-adresse til spørgers USDC-adresse skattemæssigt skulle betragtes som et lån og ikke en realisation/afståelse.

Tilsvarende i SKM2023.425.SR, hvor spørger havde foretaget et indskud af kryptovaluta på tjenesten Nexo.io, for at modtage et procentmæssigt afkast på disse indskudte kryptovaluta ved at låse sine kryptovaluta i en periode, fandt Skatterådet, at der hverken var sket rettighedsovergang ved "låsningen" eller en ændring af aktivernes karakter (ombytning), hvorfor "låsningen" ikke medførte, at aktiverne skulle anses for at være realiseret skattemæssigt.

Dette svarer til vilkårene i nærværende låneaftale i bilag 1. Selskabet er forpligtet til at tilbagebetale præcis den samme mængde ETH, som overføres til selskabet ved udstedelse af lånet, jf. låneaftalens punkt 3.2.

I SKM2025.275.SR havde spørger til sikkerhed for lånets indfrielse deponeret Bitcoins på en konto hos långiver. Spørger kunne når som helst og uden forudgående godkendelse fra långiver indfri lånet, og få sin sikkerhedsstillelse frigivet, jf. lånevilkårenes afsnit VIII, punkt 2. Spørger bar risikoen for værdiforringelse af sikkerheden, jf. lånevilkårenes afsnit VI, om forpligtelsen til at foretage enten hel eller delvis indfrielse af lånet eller tilføre yderligere sikkerhed.

Dette svarer til de vilkår, som gælder efter nærværende låneaftales punkt 4.3 og 6.3.

I den nævnte sag kom Skatterådet frem til, at der ikke skete realisation ved låsning og frigivelse af sikkerheden i Bitcoins, og uanset, at långiver kunne råde over sikkerhedsstillelsen så længe låneforholdet bestod.  Skatterådet henviste i denne sammenhæng til SKM2025.5.SR, hvor låntager også kunne råde over de i sagen omhandlende USDC Ethereum (fx videresælge disse) i låneperioden før de skulle tilbageleveres til långiver ved låneperiodens udløb og hvor Skatterådet fandt, at selve overførslen af en vis mængde USDC Ethereum fra långivers USDC-adresse til spørgers USDC-adresse skattemæssigt skulle betragtes som et lån og ikke en realisation/afståelse.

Det er Spørgers opfattelse, at det samme må gøres sig gældende ved Spørgers lån til selskabet. Dette er navnlig henset til, at der er tale om et reelt lån, hvorved der er en reel tilbagebetalingsforpligtelse, jf. fx punkt 6.1 i låneaftalen, at selskabet til enhver tid har mulighed for at indfri lånet, jf. punkt 4.3 i låneaftalen, at ejendomsretten, herunder risici og fordele, på alle tidspunkter forbliver hos Spørger, at selskabet forpligter sig til at tilbagebetale samme mængde ETH, som er modtaget uanset kursen jf. låneaftalens punkt 3.2, og at låneaftalen i øvrigt er indgået på markedsvilkår, herunder i relation til renter og øvrige vilkår.

Derfor skal såvel spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke sker en skattepligtig realisation af Spørgers ETH ved lån af disse til et selskab, hvor Spørger er direktør og hovedanpartshaver, på de vilkår, som er beskrevet i låneaftalen.

Begrundelse

Spørger påtænker at udlåne en mængde ETH til det selskab, som Spørger er direktør for.

Af det medsendte udkast til låneaftale fremgår det, at

• lånet er en vis mængde ETH
• lånet er forrentet med 5,6 % p.a., der beregnes dagligt, og betales kvartalsvis i UDSC
• lånet er et anfordringslån.

Skatterådet har i SKM2025.5.SR truffet afgørelse om, at selve overførslen af en vis mængde USDC Ethereum fra långivers USDC-adresse til spørgerens USDC-adresse skattemæssigt skulle betragtes som et lån og ikke en realisation/afståelse.

Det fremgår af afgørelsen, at

• lån/udleje mellem parter som udgangspunkt kan accepteres skattemæssigt,
• der ved salg/afståelse forstås salg, bytte, gave, bortfald og andre former for afhændelse,
• der ved salg/afståelse forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten.

Der var i afgørelsen ikke tale om bytte, da långiver ikke på lånetidspunktet modtog noget vederlag i bytte for overførslen af kryptoaktiver.

Tilsvarende er der i nærværende sag tale om, at der overføres en mængde ETH, og at der i den forbindelse ikke sker udveksling af aktiver. Skatterådet lagde i SKM2025.5.SR også vægt på, at der skulle ske tilbageførsel til långiver, og der var derfor ikke tale om en gavesituation.

I SKM2025.275.SR traf Skatterådet afgørelse om, at i en situation, hvor der blev stillet bitcoins til sikkerhed for et lån, at der ikke var tale om afståelse af de pågældende bitcoins, da der ved ophør af sikkerhedsstillelsen skulle leveres den samme mængde bitcoins tilbage. Af afgørelsen fremgår det, at Spørger bar risikoen for gevinst og tab, da spørgeren fik samme bitcoins - antal - tilbage, som spørgeren havde stillet til sikkerhed for lånet.

Tilsvarende i denne sag indgår en forpligtelse for låntager til at tilbagelevere den sammen mængde ETH ved låneaftalens ophør, og risikoen for de udlånte kryptoaktivers stigen eller falden i værdi påhviler derfor långiver.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at når Spørger udlåner ETH til selskabet, og

• der ikke udveksles vederlag i forbindelse med overdragelsen,
• der er en forpligtigelse for låntager til at levere det samme antal ETH tilbage til Spørger,
• det er Spørger, der bærer risikoen for gevinst og tab,

at der ikke er tale om afståelse af de omhandlede ETH for Spørger. Det bemærkes, at såfremt låntager ikke kan tilbagelevere de omhandlede ETH, fx ved anmodning om indfrielse lånet, vil der være tale om en skattemæssig afståelse for Spørger.

Det er oplyst, at det er Spørgers vurdering, at lånevilkårene er på markedsvilkår. Skattestyrelsen har derfor alene vurderet om låneaftalen er udtryk for afståelse af Spørgers ETH. Aftalen er indgået mellem Spørger og et selskab, som Spørger er hovedaktionær i. Aftalen skal derfor være indgået på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2. I nærværende sag er renten påtænkt aftalt til 5,6 % og der ikke stillet sikkerhed.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hvis aftalen ikke er indgået på markedsvilkår, vil det ikke ændre vurderingen af, om der er tale om en låneaftale. Det vil dog kunne medføre, at der kan ske skattemæssig korrektion af de aftalte vilkår.

Der kan vedrørende den skattemæssige behandling af renter henvises til SKM2025.5.SR og SKM2021.489.SR, hvor Skatterådet har truffet afgørelse om, at betaling for at have fået stillet kryptovaluta til rådighed ikke skal anses for rente i skattemæssig henseende. Kryptovaluta er et formuegode, og afkast i form af et formuegode vil være skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og vil for personer udgøre personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at der ikke sker en skattepligtig realisation af selv samme ETH ved selskabets indfrielse af lånet?

Begrundelse

Jf. svaret på spørgsmål 1 vil det ikke anses for afståelse, at Spørger udlåner en vis mængde ETH til det selskab, som Spørger er hovedaktionær i. Tilsvarende vil det ikke være et køb, når selskabet tilbagebetaler lånet.

Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 1, er det lagt til grund, at der er tale om et lån indgået på armslængdevilkår. Som anført har Skattestyrelsen dog ikke taget stilling til, om låneaftalen kan anses for at opfylde armslængdevilkårene, jf. ligningslovens § 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1og 2

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst  betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

…

Personskattelovens § 3, stk. 1.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Ligningslovens § 2

Skattepligtige,

1)      hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)      der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)      der er koncernforbundet med en juridisk person,

4)      der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5)      der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6)      der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige  indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. dog § 2 B.

…

Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige  undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. …

Forarbejder

LFF 1998-06-02 nr 101

Lovfæstelse af armslængde princippet

Af de almindelige skatteretlige principper ‐ indeholdt i statsskattelovens §§ 4-6 ‐ følger, at ethvert skattesubjekt kun skal beskattes af sine egne indtægter, men skal beskattes af alle sine skattepligtige indtægter. Af disse principper er hidtil blevet udledt, at såfremt der foretages transaktioner mellem to interesseforbundne skattesubjekter, der ikke er sket på armslængde vilkår, vil der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst være mulighed for at skattemyndighederne kan korrigere denne, således at indkomsten kommer til at svare til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket på armslængde vilkår. Disse principper svarer til de grundlæggende OECD-principper for transfer pricing, dvs. handel mellem interesseforbundne parter over grænserne.

Ved låneforhold mellem interesseforbundne parter, hvor den beregnede rente afviger fra, hvad der ville have været fastsat mellem to uafhængige parter, er der hidtil sket korrektion af denne rente. Den 11. februar 1998 afsagde Højesteret imidlertid en dom i en sag vedrørende rentekorrektion, der stiller spørgsmålstegn ved selve adgangen til at foretage rentekorrektion (HD af 11. februar 1998, gengivet i TfS 1998, 199).

…

Lovforslagets bestemmelse om en lovfæstelse af armslængde princippet vil få virkning på en række forskellige områder. Interesseforbundne parter kan indgå aftaler eller foretage andre dispositioner på tilsvarende vis som alle andre, medmindre der på et særligt område er et udtrykkeligt forbud herimod, jf. eksempelvis det selskabsretlige forbud mod aktionærlån.

Praksis for korrektioner i låneforhold vil blive berørt af lovforslaget, hvorfor praksis for forskellige låneforhold inden Højesterets dom er kort beskrevet nedenfor. Principperne for denne praksis tilsigtes opretholdt ved nærværende lovforslag.

Ved lån fra en hovedaktionær til vedkommendes selskab betragtes en rentefordel, der ikke er forretningsmæssigt begrundet, som et skattepligtigt tilskud for det låntagende selskab. For det låntagende selskab er nettovirkningen derfor, at der ikke sker nogen ændring af den skattepligtige indkomst, idet det skattepligtige tilskud neutraliseres af det indrømmede rentefradrag. For hovedaktionæren (långiver) bliver nettovirkningen en beskatning af den fikserede renteindtægt (kapitalindkomst), idet der ikke er fradragsret for det ydede tilskud.

Praksis

SKM2025.275.SR

Spørger havde optaget 8 lån i US-dollars hos tjenesten G2. Spørger havde stillet kryptoaktiver af en værdi, som svarede til det dobbelte af lånet, til sikkerhed for lånet. Sikkerheden var placeret hos långiver. Spørger ønskede bekræftet, at lånoptagelsen med sikkerhed i Spørgers bitcoins ikke var en afståelse af Spørgers kryptoaktiver.

Skatterådet kunne bekræfte, at sikkerhedsstillelse i form af kryptoaktiver ikke var en skattepligtig realisation af kryptoaktiverne. Det var Skatterådets vurdering, at Spørger bar risikoen for evt. fald i værdien og beholdt muligheden for gevinst og tab ved stigning og fald af værdien, da det blev lagt til grund, at Spørger fik samme bitcoins - antal - tilbage, som Spørger havde stillet til sikkerhed for lånet.

Tilsvarende kunne Skatterådet bekræfte, at der ikke var tale om køb af kryptoaktiver, når sikkerheden blev leveret tilbage til Spørger ved lånenes indfrielse.

Skatterådet kunne bekræfte, at renteudgifterne fra de optagne lån var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, da det var Skatterådets vurdering, at der var tale om reelle lån, der var indgået mellem uafhængige parter og med en forud aftalt forrentning.

SKM2025.5.SR

Sagen omhandlede, om der var fradrag for dels overførsel af 625 USDC stablecoins kryptovaluta Ethereum, som betaling for at låne en vis mængde USDC Ethereum, samt dels overførsel af en vis mængde bitcoins, der var betalt til tjenesteudbyderen, der faciliterede den af spørger indgåede lånekontrakt.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering af de enkelte momenter i sagen, at selve overførslen af en vis mængde USDC Ethereum fra långivers USDC-adresse til spørgers USDC-adresse skattemæssigt skulle betragtes som et lån og ikke en realisation/afståelse.

Skatterådet fandt, at spørger ikke havde fradrag for de 625 USDC Ethereum som renteudgifter på lån på tilsvarende vis som ved en pengefordring, idet lånekontrakten mellem spørger og långiver ikke i sig selv udgjorde en pengefordring, idet lånekontrakten omhandlede en vis mængde USDC Ethereum.

På tilsvarende vis fandt Skatterådet, at spørger ikke havde fradrag for gebyret i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 3, idet der ikke var tale om en pengefordring.

Skatterådet fandt, at både de 625 USDC Ethereum og gebyret havde en sådan direkte forbindelse til lånekontrakten, at begge beløb skulle indgå ved opgørelsen af spørgers gevinst og tab ved salg og køb af de lånte USDC Ethereum i låneperioden samt spørgers eventuelle afkast af de lånte USDC Ethereum i låneperioden efter reglerne i statsskattelovens § 4 f. Fradrag for beløbene forudsatte dog, at der var en gevinst af modregne beløbene i.

Spørgsmål 2 og 4 omhandlede indberetning på oplysningsskemaet. Skatterådet afviste spørgsmålene, idet indberetning ikke udgjorde en skattemæssig virkning af en disposition.

I afgørelsen er nævnt en markedsplads, den kan ses her:
https://lend.hodlhodl.com/offers/borrow?pagination[offset]=0.

SKM2021.489.SR

Skatterådet fandt, at afkast i form af kryptovaluta af indskud i kryptovaluta på en A konto skulle anses som indkomst efter statsskattelovens § 4, og ikke som renter. For at der kan være tale om rente, skal være tale om en pengefordring.