Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers sikkerhedsstillelse i form af kryptovaluta ved optagelse af lån, ikke medfører en skattepligtig realisation af hans kryptovaluta?
2. Kan Skatterådet tillige bekræfte, at frigivelse af ovennævnte sikkerhed ved indfrielse af de optagne lån, ikke medfører en skattepligtig realisation af Spørgers kryptovaluta?
3. Kan Skatterådet endvidere bekræfte, at renteudgifterne fra de optagne lån, som er ydet med sikkerhed i kryptovaluta, er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e? 

Svar

1. Ja, se dog begrundelse
2. Ja, se dog begrundelse
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har i 2022 og 2023 optaget i alt 8 lån fra tjenesten G2. Spørger har givet G2 sikkerhed i sine bitcoins for ydelsen af lånene.

Lånene fordeler sig således: (udeladt)

Ovennævnte fremgår af bilag benævnt "Loan Withdrawal", hvor lånebeløbet fremgår i USD og hvilken dansk konto beløbet er overført til.

Af brev fra efteråret 2023 (Account Statement fra G2) fremgår desuden, at Spørger har optaget et lån på i alt USD x.xxx.xxx (ca. xx.xxx.xxx kr.) og at den akkumulerede rente på daværende tidspunkt udgjorde i alt USD xxx.xxx (ca. x.xxx.xxx kr.)

Det omtalte lån er alle 8 lån ovenfor samlet. I forhold til den beløbsmæssige forskel mellem de udbetalte beløb og det beløb, som fremgår af brevet fra G2, udgør forskellen kursudsving.

For yderligere dokumentation for påløbne renter var anmodningen vedlagt en excelfil med oversigt over daglige påløbne renter.

Af lånevilkårene fremgår at der påløber renter fra starten af kreditgivningen og at rentens størrelse fastsættes og justeres løbende af G2.

Renten beregnes på daglig basis og der sker ikke løbende betaling, men renterne tilskrives kontoen.

På G2’s hjemmeside er det oplyst:

“What is the interest rate?

Your interest rate depends on your Loyalty Tier, which is determined by the ratio between the value of your [G2] Tokens against the rest of your portfolio, given your account balance is above $5,000 worth of digital assets:

• Base: No [G2] Tokens are needed; interest on your outstanding Credit Line balance is 18.9%. (…)"

Lånene er alle overført til Spørgers konto i F1-Bank.

Det bemærkes, at overførselsdatoen ikke i alle tilfælde er identisk med lånoptagelsesdatoen, hvilket også har en lille indvirkning på omregningskursen.

Herudover er nogle af lånene overført af flere omgange, således er der i alt 12 overførsler til Spørgers konto.

Alle Spørgers bitcoins, som er stillet som sikkerhed for lånet, fremgår af Spørgers G2 konto og tilskrives fortsat Spørger, jf. lånevilkårene, hvor følgende fremgår:

“[G2] will grant you a [G2] Crypto Credit in Digital Assets, if you provide the required Digital Assets as collateral, by transferring them into the [G2] Account, or by using ones available thereinto (“Collateral"). All such Digital Assets are indicated on the [G2] Platform and in the [G2]  Account and are subject to revision from time to time."

Efterhånden som Spørger betaler af på lånet, frigives Spørgers bitcoins igen til Spørger. Renter påløber dagligt og lægges til det samlede lånebeløb.

Spørger er forpligtet til under hele låneperioden at opretholde den nødvendige sikkerhedsstillelse (LTV - loan to value), jf. lånevilkårene.

“You shall at all times maintain the necessary Collateral in accordance with the LTV."

Herudover har Spørger mulighed for bytte sine bitcoins, som er stillet til sikkerhed for lånet, med andre kryptovalutaer. Ved ombytning skal værdien af de nye kryptovaluta udgøre mindst samme sikkerhed som, de udskiftede kryptovaluta. G2 skal godkende ombytningen af sikkerhed. Overskydende sikkerhed vil være til sikkerhedsstillers rådighed.

“You may initiate substitution of the Digital Assets used as Collateral at any time, by initiating an Exchange Transaction in accordance with the [G2] Exchange Service General Terms and Conditions, only under the condition that the LTV applicable to the Base Assets used as Collateral exceeds the LTV applicable to the Counter Assets intended to serve as Collateral of the same [G2] Crypto Credit instead of the Base Assets, as indicated on the [G2] Platform and in the [G2] Account. Once your Order has been executed, the Counter Assets shall be topped up into the Credit Wallet of your [G2] Account, respectively your [G2] Crypto Credit balance shall be updated, and the substitution shall be deemed completed. In case the LTV applicable to the Counter Assets exceeds the one applicable to the Base Assets, only the Counter Assets corresponding to the initial LTV shall be used as Collateral and the remaining balance shall be at the Client’s disposal as per these General Terms and the general terms and conditions of the other [G2] Services. The number of substitutions under this Art. IV4. shall be unlimited while the [G2] Crypto Credit is outstanding."

Spørger har imidlertid ikke gjort brug af denne mulighed, og har heller ikke til hensigt at gøre det.

Af lånevilkårene fremgår, at G2 erhverver titel af ejer og får alle rettigheder, der er tilknyttet ejerskab, mens lånet er udestående, og kan disponere over sikkerheden efter eget ønske, herunder bl.a sælge eller overføre en hvilken som helst andel af sikkerheden.

“[...] [G2] acquires the ownership title and all attendant rights of ownership of the Collateral while the [G2] Crypto Credit is outstanding and can dispose of this Collateral in any manner at its sole and absolute discretion. Otherwise, you understand and agree that we can convert, pledge, re-pledge, hypothecate, rehypothecate, sell, lend, or otherwise transfer, dispose of or use any amount of such Collateral, separately or together with other property, and for any period of time, and without retaining in our possession and/or control for delivery a like amount thereof or any other assets, at our sole and absolute discretion. Any such action will be performed in our name only and you will have no benefits and liabilities from it. In cases of a substitution under this Art. [.], once the same has been completed, the ownership title and all attendant rights, as well as the other rights, of [G2] under the preceding sentence, if and to the extent acquired, shall pass onto the Counter Assets used as Collateral of the same [G2] Crypto Credit."

På trods af ordlyden af vilkåret, har Spørger bevaret fuld ejendomsret til sine bitcoins, så længe lånevilkårene overholdes. Betingelsen afviger således ikke fra tilsvarende vilkår ved almindelig sikkerhedsstillelse i en almindelig bank. Spørger skal endda garantere, at han den ultimative ejer af de digitale aktiver, som stilles som sikkerhed.

G2 stiller ikke krav til, hvilke kryptoaktiver, der bruges, det vil sige til om der bruges BTC, ETH, USDT eller andet til sikkerhedsstillelse, så længe LTV-forholdet er opfyldt.

Vilkårene bibringer tilsammen et system, hvor brugerne har fleksibilitet til at administrere og bytte kryptosikkerhedsaktiver, mens G2 opretholder konsekvent overvågning for at sikre, at der forbliver nok aktiver på kontoen som sikkerhedsstillelse. Dette er således et spørgsmål om risikostyring, herunder at G2 sikrer sine rettigheder beskyttes uanset ændringer i værdien af specifikke sikkerhedsaktiver.

G2 kontrollerer som enhver anden traditionel bank sikkerhedsstillelsen, indtil lånet er betalt. Spørger har fortsat en ejers råderet over de sikkerhedsstillelede bitcoins, medmindre der sker en overtrædelse af lånevilkårene. Spørger får den fulde sikkerhedsstillelse tilbage, når lånet er betalt. I hele lånets løbetid bevarer Spørger fordelen af sikkerhedens værdiforøgelse og ulempen af værdiforringelsen.

Sikkerheden opbevares på G2-kontoen.

Lånet løber som udgangspunkt i 12 måneder, hvorefter det automatisk forlænges, hvis ikke det bringes til ophør på dette tidspunkt, jf. lånevilkårene.

Lånet skal tilbagebetales inden 12 måneder, medmindre det forlænges. Lånet kan desuden efter sidstnævnte vilkår tilbagebetales når som helst.

Om tilbagebetaling fremgår:

“The [G2] Crypto Credit shall be repaid on the Maturity Date unless its term has been automatically extended in accordance with Art. [.].

You may repay at any time prior to the Maturity Date and any amount: (i) by transferring into the [G2] Account the same Digital Assets as the [G2] Crypto Credit granted, or other Digital Assets acceptable to [G2]; (ii) with the Collateral; or (iii) by combination of (i) and (ii). Certain rules may apply to repayments from time to time, as indicated on the [G2] Platform, including in the case of a Futures Contract, where the [G2] Crypto Credit will be repaid after the closure of the relevant Futures Contract.

All repayments shall be allocated first to the fees (if any), then to the Interest and last to the principal of the [G2] Crypto Credit.

Once the [G2] Crypto Credit has been repaid in full, all remaining Collateral shall no longer be treated as such for the purpose of the [G2] Crypto Credit.

.."

Hvis sikkerheden bliver for lav i forhold til fastsatte retningslinjer, er låntager forpligtiget til enten at øge sikkerheden eller tilbagebetale lånet, så LVT genoprettes:

“If the LTV increases above certain thresholds, as indicated on the [G2] Platform, you shall provide additional Collateral and/or make the required repayments to rebalance the [G2] Crypto Credit…"

Hvis visse grænser for LTV-forholdet overskrides, kan G2 afstå sikkerheden:

“If the LTV increases above the maximum permitted threshold, as indicated on the [G2] Platform, [G2] shall liquidate the necessary amount of Collateral to rebalance your [G2] Crypto Credit,.."

Det er låntagers ansvar, at LTV forhold er i overensstemmelse med det beskrevne i betingelserne

“…You acknowledge and agree that it is your sole responsibility to monitor the prevailing market conditions at a given time and maintain your LTV in full accordance with these General Terms, without request or notice by [G2]."

På G2s hjemmeside fremgår blandt andet følgende om lånekonceptet

(udeladt - men beskriver, at formålet er, at indehaveren af kryptovaluta kan få likviditet til rådighed samtidig med, at indehaveren beholder sin investering i kryptovaluta.)

Låneaftaler med G2 underskrives og aftales via hjemmesiden. Når der sættes kryptovaluta ind på en G2-konto, oprettes der automatisk en kreditlinje. Kreditgrænsen er baseret på markedsværdien af de kryptoaktiver, der opbevares på kontoen.

For så vidt angår Spørger, justeres kreditgrænsen automatisk på Spørgers konto ved op- eller nedskrivning af kryptovalutaens værdi. Værdien af kryptoaktiver, der går udover den sikkerhed, der bruges i kreditlinjen, er altid tilgængelig for udbetaling.

Der gælder kun generelle terms and conditions for lånet.

På G2s hjemmeside offentliggøres hvad den aktuelle LTV er for forskellige sikkerheder. Der er flere end 100 kryptoaktiver, der kan stilles til sikkerhed.

Den xx.xx 2024 var LVT for:

Bitcoins 50 %

Ethereum 50 %

G2 Token 15 %.

På siden er forklaret, at det betyder, at har du Bitcoins til $ 5.000 kan du låne $ 2.500.

På G2s hjemmeside i afsnit om FAQ er anført følgende om, hvad grænserne, som omtalt i afsnit VI. MARGIN CALLS. LIQUIDATION, udgør. Det fremgår heraf, at låntager modtager tre beskeder om grænser via mail eller push-besked når LTV når 71,4%, 74,1%, and 76,9%.

 “If your collateralized assets decrease in value, your loan-to-value ratio (LTV) will rise. In normal circumstances, you may receive a minimum of three margin calls (via email and push notification) when the LTV increases to 71.4%, 74.1%, and 76.9% respectively. Note that in the event of a very sharp decrease in the value of your collateralized assets, the number of margin calls may be less."

Hvis LTV når 83,3 % sker der automatisk salg, til LTV er rebalanceret:

“If the value of your collateral continues to drop and your LTV reaches the 83.33%-mark, partial automatic repayments may occur to rebalance the loan-to-value ratio back within limits. To make sure you retain as much of your digital assets as possible, only the minimally required amount of crypto will be sold."

Spørger har oplyst, at det er muligt i praksis at registrere aftaler, der giver råderet over kryptovaluta, uden at der er tale om køb eller salg, men det gælder ikke for G2. Med andre ord bruger G2 ikke blockchain-baserede DAO'er eller DApp'er til at styre lånene.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger ønsker afklaret om lånoptagelsen med sikkerhed i Spørgers bitcoins, har nogen skattemæssige betydning i relation til Spørgers bitcoins.

Som følge af optagelsen af lån ønsker Spørger afklaring på, dels om Spørgers bitcoins skal anses som realiseret som led i sikkerhedsstillelsen og dels om der kan opnås fradrag for renterne på de omhandlede lån.

Spørgsmål 1 og 2

Det er Spørgers opfattelse at såvel spørgsmål 1 som 2 skal besvares med "Ja".

Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, skal gevinst og tab ved afståelse af kryptovaluta erhvervet med spekulationshensigt indgå i den skattepligtige indkomst. Det er en forudsætning, at de omhandlede kryptovalutaer er realiserede for at beskatning kan komme på tale.

Som det fremgår det oplyste, bevarer Spørger ejendomsretten til sine bitcoins under hele sikkerhedsstillelsesperioden, og det er derfor Spørgers opfattelse, at der ikke sker en realisation ved overførsel af de omhandlede bitcoins til en konto hos G2.

I det omfang Spørger ikke gør brug af ovennævnte bytteret, vil det være de samme Bitcoins som Spørger får tilbage ved udløbet af låneperiode og samtidig indfrielse af lånet.

Der henvises i denne sammenhæng til SKM2023.425.SR, hvor spørgeren ønskede at foretage indskud af kryptovaluta på G2, for at modtage et procentmæssigt afkast på disse indskudte kryptovaluta ved at låse sine kryptovaluta i en periode. Det blev ved det bindende svar lagt til grund, at spørgeren ville bevare ejendomsretten til de indskudte aktiver.

Det var herefter Skatterådets opfattelse, at der ikke skete en rettighedsovergang ved låsningen af kryptovalutaen. Det var tilmed Skatterådets opfattelse, at aktiverne ikke ændrede karakter som følge af låsningen. På denne baggrund, og under overstående forudsætning fandt Skatterådet, at aktiverne ved låsningen ikke skulle anses for realiseret ved låsningen og låsning af kryptovalutaindskud på G2 derfor ikke en skattepligtig realisation af de låste kryptovaluta.

Det er Spørgers opfattelse, at det samme må gøre sig gældende i nærværende sag, hvor Spørger indskyder sine bitcoins på en konto hos G2 som sikkerhed for optagelse af lån.

Det er således på den baggrund Spørgers opfattelse, at der ikke sker en skattepligtig realisation af hans bitcoins, hverken ved sikkerhedsstillelsen eller ved senere frigivelse af de omhandlede bitcoins, hverken ved den løbende tilbagebetaling eller ved lånenes indfrielse.

Spørgsmål 3

Retten til fradrag for renter fremgår af SL § 6, stk. 1, litra e, som har følgende ordlyd:

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

…

e) renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld."

Renter er fradragsberettigede efter SL § 6 e, uanset om der er tale om private eller erhvervsmæssige renter. Rentebegrebet er ikke defineret i lovgivningen, men i praksis som et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition, se hertil Den Juridiske vejledning afsnit C.A.11.2.1.

Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab.

Det er endvidere en forudsætning for at få fradrag for renteudgifter, at der er tale om reelle renteudgifter, og at der foreligger et retligt forpligtigende gældsforhold.

Spørger betaler renter af lånet. Renterne beregnes ud fra de optagne lån og er aftalt forud for renteperioden. Spørger har i indkomståret 2022 betalt xx.xxx kr. i renter for sit lån.

Hvis ikke Spørger betaler de omhandlede renter, vil han misligholde lånene og Spørger vil miste sine bitcoins, som er stillet i sikkerhed. Der forelægger derfor et retligt forpligtende gældsforhold.

Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at Spørger kan fradrage renterne betalt på lånet optaget hos G2 kan fradrage renterne, jf. SL § 6, stk. 1, litra e. Det kan ikke efter Spørgers opfattelse have nogen betydning, at den sikkerhed, der er stillet for lånene, er bitcoins.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers sikkerhedsstillelse i form af kryptovaluta ved optagelse af lån, ikke medfører en skattepligtig realisation af Spørgers kryptovaluta.

Begrundelse

Spørger har en G2-konto med en tilknyttet kreditlinje, som Spørger har benyttet til at oprette 8 lån i indkomstårene 2022 og 2023 lån på i alt USD x.xxx.xxx (ca. xx.xxx.xxx kr.) og tilskrevne renter på USD xxx.xxx (ca. xx.xxx.xxx kr.).

Kreditgrænsen er baseret på markedsværdien af de kryptoaktiver, der opbevares på G2-kontoen,jf. lånevilkårene, og kontoen er stillet til sikkerhed for de optagne lån.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet er, om sikkerhedsstillelsen er en disposition, der skal vurderes særskilt, eller om sikkerhedsstillelse og lån, skal ses som en samlet disposition, og Spørger dermed har afstået de til sikkerhed stillede kryptoaktiver (Bitcoins).

Skatterådet har i SKM2025.5.SR fastlagt, at den skattemæssige definition af realisation skal fortolkes ens, uanset om der i lovteksten er anført salg eller afståelse, således at "salg" i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, skal fortolkes som enhver form for afståelse.

I afgørelsen konkluderes ud fra gældende ret:

• at lån/udleje mellem parter som udgangspunkt kan accepteres skattemæssigt,
• at der ved salg/afståelse forstås salg, bytte, gave, bortfald og andre former for afhændelse,
• at der ved salg/afståelse forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten.

I SKM2025.5.SR, havde Spøger (låntager) råderetten over de lånte USDC Ethereum i hele låneperioden og havde således ejerlignende beføjelser i låne-perioden. Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering af de enkelte momenter i sagen, at selve overførslen af en vis mængde USDC Ethereum fra långivers USDC-adresse til spørgers USDC-adresse skattemæssigt skulle betragtes som et lån og ikke en realisation/afståelse

Det skal således på samme vis i nærværende sag vurderes om sikkerhedsstillelsen er en disposition, der medfører en realisation/afståelse. 

Sikkerhedens værdi er afgørende for, hvor stort et lån, der kan ydes. Dette forhold betegnes LTV (loan-to value). Denne værdi reguleres dynamisk af G2, jf. lånevilkårene. Og der skal til enhver tid opretholdes den nødvendige sikkerhed i forhold til LTV, jf. lånevilkårene.

Det er oplyst, at Spørger kan hæve overskydende sikkerhed, hvis denne overstiger værdien af de aktuelle lån, og er forpligtiget til at indskyde yderligere sikkerhed, hvis ikke sikkerheden dækker de aktuelle lån, jf. lånevilkårene.

G2 har, jf. lånevilkårene ret til at råde over indestående på kontoen, som ejer: "[G2] acquires the ownership title and all attendant rights of ownership of the Collateral". Dog alene så længe låneforholdet består: "while the [G2] Crypto Credit is outstanding." Dette taler isoleret set for, at der er sket en afståelse/realisation af de til sikkerhed stillede kryptoaktiver.

Samtidig fremgår det af lånevilkårene at Spørger har mulighed for bytte sine bitcoins, som er stillet til sikkerhed for lånet, med andre kryptoaktiverer; "You may initiate substitution of the Digital Assets used as Collateral at any time". Efter det oplyste har Spørger dog ikke benyttet denne mulighed, og har ikke til hensigt at benytte muligheden.

I SKM2023.425.SR fandt Skatterådet, at hverken "låsning" eller "frigivelse" af indskud af kryptoaktiver på en tjeneste udgjorde skattepligtig realisation.

Det fremgik af begrundelsen, at dispositionerne vedrørende kryptoaktiverne var omfattet af statsskatteloven, samt at det var et grundlæggende princip, at indkomst eller tab skulle være realiseret, før de påvirkede indkomsten, jf. realisationsprincippet.

Videre fremgik det af begrundelsen, at realisationsprincippet oprindeligt udsprang af statsskattelovens § 4 sammenholdt med statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter værdiforøgelser og værditab på den skattepligtiges formuegenstande ikke påvirkede indkomsten, samt at realisationsprincippet havde betydning for, i hvilket indkomstår formuegenstanden var afstået.

Endelig fremgik det af begrundelsen, at det beroede på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder, om et aktiv kunne anses for at være realiseret skattemæssigt.

Samlet set fandt Skatterådet, at der hverken var sket rettighedsovergang ved "låsningen" eller en ændring af aktivernes karakter (ombytning), hvorfor "låsningen" ikke medførte, at aktiverne skulle anses for at være realiseret skattemæssigt. 

Det lægges til grund ved besvarelsen, at det som oplyst af Spørger, vil være de samme - antal - bitcoins Spørger får tilbage ved udløbet af låneperioden og samtidig indfrielse af lånet, som der er stillet til sikkerhed ved lånets optagelse.

Ud fra en samlet vurdering af lånevilkårene er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørger bærer risikoen for evt. fald i værdien, da Spørger skal sikre, at LTV opholdes, og beholder muligheden for gevinst og tab ved stigning og fald af værdien, da Spørger får samme bitcoins (antal) tilbage, som Spørger har stillet til sikkerhed for lånet.

Spørger har i 2022 og 2023 optaget 8 lån i USD med sikkerhed i Spørgers Bitcoin. De lånte beløb er indsat på Spørgers konto i F1-Bank.

Lånebeløbet er forrentet. Renterne beregnes løbende, men tillægges lånebeløbet og betales ved lånets udløb. Lånetaftale udløber efter 12 måneder, men forlænges automatisk, jf. lånevilkårene.

Lånet kan tilbagebetales på et hvilket som helst tidspunkt. Når det fulde beløb er tilbagebetalt, frigives sikkerheden.

Det må lægges til grund, ud fra oplyste om aftalegrundlaget, at der er tale om et låneforhold mellem uafhængige parter. Der er oprettet lånedokumenter, lånene er med en løbetid på 12 mdr. med mulighed for forlængelse, og lånene er forrentet med en procentsats af det lånte beløb.

Det må også lægges til grund, jf. ovenfor, at der er tale om et reelt lån, uanset at det forlænges automatisk. Aftalen er indgået mellem uafhængige parter, og der er aftalt forrentning, der er baseret på størrelsen af det lånte beløb. Uanset at der er stillet sikkerhed for lånet, er Spørger forpligtiget til at betale både de tilskrevne renter og hovedstolen tilbage.

Ud fra det oplyste om LTV har Spørger stillet en værdi til sikkerhed for sit lån, som svarer til det dobbelte af lånets størrelse.

Sikkerheden er kun bundet i det omfang, den svarer til LTV for det lånte beløb, og frigives helt, når lånet og tilskrevne renter er tilbagebetalt.

Ud over forpligtelsen til at tilbagebetale lånet, kan Spørger blive forpligtiget til enten at tilføre yderligere sikkerhed, eller acceptere, at G2 afstår dele af sikkerheden til det nødvendige LTV er genoprettet, jf. lånevilkårene, og på hjemmesiden i FAQ oplyste om, at der modtages besked om, at der skal ske enten indfrielse eller tilføres yderligere sikkerhed, når LTV når 71,4%, 74,1%, og 76,9%, og at der sker automatisk afståelse til LTV er genoprettet, når LTV når 83,3 %.

Spørger bærer således fuldt ud risikoen for fald i værdien af sikkerheden, da sikkerheden tvangsindløses til dækning af lånet, uanset at lånet kun udgør 83,3 % af værdien af den stillede sikkerhed.

Skattestyrelsen bemærker, at i det omfang långiver tvangsindløser/afstår Spørgers sikkerhedsstillelse til dækning af lånet, vil der være tale om en skattemæssig realisation/afståelse for Spørger. Besvarelsen af spørgsmålet tager efterfølgende udgangspunkt i den situation, hvor sikkerhedsstillelsen ikke afstås af långiver, men tilbageleveres til Spørger ved indfrielsen af lånet.

I SKM2009.168.HR fandt Højesteret, at der ikke kunne gives fradrag for renteudgifter, idet der var tale om et på forhånd fastlagt og lukket aftalekompleks, hvis forløb og afvikling var aftalt mellem parter, der ikke havde modstridende skattemæssige interesser, hvor låntager ikke ved indgåelse af aftalerne havde haft en reel økonomisk risiko.

I TfS 1992, 78 HRD fandt Højesteret, at de indgåede aftaler efter en samlet bedømmelse ikke i skattemæssig henseende kunne anses som køb af andele af en lejlighed med dertil hørende pligt til at betale og - indtil betalingen skete - at forrente det i appellantens påstand nævnte beløb på 100.000 kr.

Højesteret lagde navnlig vægt på, at beløbet uden sikkerhedsstillelse først forfaldt mere end 5 år efter slutsedlens oprettelse, at appellanten når som helst og uden forudgående godkendelse fra Recidencia Purasol ved transport kunne frigøre sig fra alle økonomiske forpligtelser, at appellanten ved - som det faktisk skete - at udnytte det bankgaranterede tilbud kunne opnå, at beløbet ikke skulle betales, at der ikke i forbindelse med aftalernes indgåelse blev udstedt skøde eller udfærdiget refusions-opgørelse, og at administrationen af ejendommen i en 5 års periode uden opsigelses-adgang blev overladt til Recidencia Purasol, der vederlagsfrit afholdt samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Det blev herefter tiltrådt, at appellanten ikke havde påtaget sig en gældsforpligtelse, der berettigede ham til at betragte de erlagte ydelser som fradragsberettigede renter.

Højesteret fandt således, at der hverken var indgået en aftale om erhvervelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse.

I nærværende sag har Spørger til sikkerhed for lånets indfrielse deponeret Bitcoins på en konto hos långiver. Spørger kan når som helst og uden forudgående godkendelse fra långiver indfri lånet, og få sin sikkerhedsstillelse frigivet. Spørger bærer risikoen for værdiforringelse af sikkerheden, jf. lånevilkårene om forpligtelsen til at foretage enten hel eller delvis indfrielse af lånet eller tilføre yderligere sikkerhed.

På baggrund af ovenstående gennemgang er det Skattestyrelsens opfattelse, at låne-kontrakten ikke er sammenlignelig med forholdene i ovennævnte afgørelser.

Skattestyrelsen har foretaget en samlet konkret vurdering af de enkelte momenter i nærværende sag. Det forhold, at långiver kan råde over sikkerhedsstillelsen så længe låneforholdet består taler isoleret set for, at der er sket en afståelse/realisation af de til sikkerhed stillede kryptoaktiver.

I SKM2025.5. kunne låntager af de i sagen omhandlende USDC Ethereum også råde (fx videresælge disse) i låneperioden før de skulle tilbageleveres til långiver ved låneperiodens udløb. Dette forhold indgik sammen med andre momenter i en samlet konkret vurdering, hvorefter selve overførslen af en vis mængde USDC Ethereum fra långivers USDC-adresse til spørgers USDC-adresse skattemæssigt skulle betragtes som et lån og ikke en realisation/afståelse.

Skattestyrelsen finder tilsvarende i nærværende sag, at den indbyrdes sammenhæng mellem de dispositioner, der indgår i den konkrete låneaftale, medfører, at der reelt foreligger et låneforhold, og at låneaftalen skattemæssigt skal behandles i overensstemmelse hermed og ikke som salg og køb. Skattestyrelsen har ved vurderingen bl.a. lagt vægt på,

• at lånekontrakten forudsætter, at Spørger indfrier lånet ved tilbagebetaling af det lånte beløb med tilskrevne renter og eventuelle gebyrer,
• at Spørger stiller sikkerhed svarende til den relevante LTV i forhold til sikkerhedsaktiverne type. Konkret svarende til den dobbelte værdi af lånet,
• at sikkerheden frigives til Spørger i det omfang, sikkerheden overstiger det aktuelle lånebeløb,
• at Spørger har en reel risiko for sikkerhedsstillelsens stigen og falden i værdi i låneperioden,
• at låneaftalen er af en kortere varighed, 12 måneder, uanset den kan forlænges,
• at der ikke er tale om et på forhånd fastlagt og lukket aftalekompleks, der bør tilsidesættes, jf. praksis fra Højesteret, jf. bl.a. SKM2009.168.HR.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at de kryptoaktiver, der stilles som sikkerhed for lån hos G2 ikke anses for afstået.

Det bemærkes, at der ved besvarelsen ikke er taget stilling til den situation, hvor spørger optager yderligere lån ved sikkerhedsstillelsens stigning i værdi eller anvender værdistigningen eller den oprindelige sikkerhedsstillelse til hel eller delvis indfrielse af lånet.

Der er ligeledes ikke taget stilling til den situation, hvor Spørger ønsker at ombytte den stillede sikkerhed med andre krypoaktiver, da det er oplyst, at Spørger ikke har gjort brug af denne mulighed.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at frigivelse af ovennævnte sikkerhed ved indfrielse af de optagne lån, ikke medfører en skattepligtig realisation af Spørgers kryptoaktiver.

Begrundelse

Jf. svaret på spørgsmål 1, hvor det ikke er sidestillet med salg, at der stilles en konto med kryptoaktiver (bitcoins) til sikkerhed for lån, vil det tilsvarende ikke anses for tilbagekøb, at den til sikkerhed stillede kryptoaktiver frigives ved indfrielse af de optagne lån.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at renteudgifterne fra de optagne lån, som er ydet med sikkerhed i kryptovaluta, er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Begrundelse

Spørger har i 2022 og 2023 optaget i alt 8 lån fra tjenesten G2. Spørger har givet G2]sikkerhed i sine bitcoins for ydelsen af lånene, jf. spørgsmål 1 og 2.

Spørger har samlet set optaget lån på i alt USD x.xxx.xxx (ca. xx.xxx.xxx  kr.) og renten på daværende tidspunkt udgjorde i alt USD xxx.xxx (ca. x.xxx.xxx kr.).

Det er oplyst, at lånebeløbet er forrentet og at renterne beregnes løbende, men tilskrives lånebeløbet og betales ved lånets udløb. Der er efter det oplyste tale om et låneforhold mellem uafhængige parter og der er oprettet lånedokumenter.

Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, konkluderet at Spørgers sikkerhedsstillelse i form af bitcoins ikke medfører en skattepligtig realisation for Spørger af de sikkerhedsstillede bitcoins.

Renteudgifter er fradragsberettigede efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Rentefradraget tilkommer den, der hæfter for den gæld, som renteudgifterne vedrører.

Ved renteudgifter forstås et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition. Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab. Det er en forudsætning for fradrag, at der er tale om reelle renteudgifter, og at der er tale om et retligt forpligtende gældsforhold.

Se Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.A.11.2.1.

Det er om lånevilkårene oplyst at, "A compound annual Interest shall commence accruing as of the start date of the [G2] Crypto Credit (“Start Date"), at the rate determined at the time the [G2] Crypto Credit is granted and indicated in the [G2] Account and on the [G2] Platform".

Det er endvidere oplyst at. “The Interest shall be calculated on a daily basis, at UTC 00:00 on each calendar day, on the basis of the actual number of days elapsed in a 360-day year"

Det er oplyst af Spørger, at der er aftalt en variabel rente, som bliver beregnet på daglig basis af den aktuelle restgæld. Det er endvidere oplyst af Spørger, at G2 varsler låntager forud for ændring af renten og at den nuværende rente i februar 2025 er 17,9 % og har været det i mindst 6 måneder.

På dette grundlag finder Skattestyrelsen, at lånevilkårene indeholder et vilkår om, at der beregnes et periodisk vederlag til kreditor beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition, og at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører.

Det er en forudsætning for at få fradrag for renteudgifter, at der er tale om reelle renteudgifter, og at der foreligger et retligt forpligtigende gældsforhold. Det er en forudsætning for fradrag for renteudgifter, at debitor hæfter direkte for gælden overfor kreditor, og at den skattepligtige er juridisk debitor i skyldforholdet.

Af låneaftalen fremgår det, at Spørger er forpligtet til at tilbagebetale lånet inden 12 måneder, medmindre det forlænges. Lånet kan desuden efter sidstnævnte vilkår tilbagebetales når som helst.

På baggrund af det oplyste finder Skattestyrelsen, at låneaftalen er et retligt forpligtigende gældsforhold mellem Spørger og G2, og at Spørger hæfter direkte for gælden, idet der foreligger en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden.

Det er sammenfattende Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om reelle lån ydet af G2, med sikkerhed i bitcoins, og eftersom disse lån er indgået mellem uafhængige parter med en forud aftalt forrentning, er det derfor Skattestyrelsens vurdering, at renteudgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst 1 betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a)      af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksom-hed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b)      af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c)      af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d)      af tiender;

e)      af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

f)       af lotterispil, samt andet spil og væddemål.

Statsskattelovens § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

a)      formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtige ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

b)      gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

c)      de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;

d)      (Ophævet).

e)       - - -

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse."

Forarbejder

Lovforslag L 150, fremsat 23. november 1921 - statsskatteloven

Fra de generelle bemærkninger:

…

Endelig er der i Forlagets § 5 optaget en Bestemmelse, sigtende til at give en positiv Regel for Afgørelse af, i hvilket Omfang Spekulationsavance fremtidig vil være at beskatte som Indkomst.

…

Bemærkninger til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a (uddrag):

Efter § 5, stk. 1, litra a i den gældende Lov henregnes - bortset fra Handels- og Næringsvirksomhed - Fortjeneste ved Salg af den skattepligtiges Ejendele kun til den skattepligtige Indkomst; naar Salget har fundet Sted i Spekulationsøjemed.

…

Anvendelsen af denne Regel har givet Anledning til Betydelige Vanskeligheder navnlig i alle Tilfælde, hvor de ydre Forhold ikke giver nogen sikker Støtte for Afgørelsen af, om Spekulationshensigt har foreligget eller ikke. Til undgaaelse heraf har man anset det for hensigtsmæssigt, at der, i Lighed med hvad Tilfældet er i andre Staters Lovgivning, saaledes både i den norske og i den svenske, blev givet en positiv Regel om, at naar Spekulationshensigt maa antages at have foreligget, dog saaledes af denne Regel begrænses til Køb og Salg af fast Ejendom samt Aktier og andre lignende offentlige Værdipapirer.

…

Supplerende bemærkninger.

Lovforslagets § 5, stk. 1, litra a var en videreførelse af ordlyden fra forslag af 20. oktober 1989, vedtaget 3. marts 1900. Dette forslag var en genfremsættelse af forslag vedtaget 23. marts 1899 af både Landsting og Folketing, men uden overensstemmelse blev opnået.

Praksis

SKM2009.168.HR

Rentefradragsret nægtet, fordi der ikke forelå en reel økonomisk risiko forbundet med et skattearrangement, der var uden forretningsmæssig begrundelse og alene etableret med det formål at opnå et skattemæssigt fradrag. Landsretten henviste især til, at der var tale om et på forhånd fastlagt lukket aftalekompleks, hvis forløb og afvikling var aftalt mellem parter, der ikke havde modstående interesser. Transaktionerne var uigenkaldelige, og arrangementet var selvlikviderende.

TfS 1992, 78 HRD

Skatteyder påstod Skatteministeriet dømt til at anerkende, at han havde ret til fradrag for renteudgift ifølge gældsforpligtelse på 100.000 kr. ved køb af 2/5 af lejlighed i Spanien, men fik ikke medhold, da de indgåede aftaler efter en samlet bedømmelse ikke i skattemæssig henseende kunne anses som køb af andele af en lejlighed med dertil hørende pligt til at betale - og indtil betalingen skete - at forrente beløbet på 100.000 kr.

SKM2025.5.SR

Sagen omhandlede, om der var fradrag for dels overførsel af 625 USDC stablecoins kryptovaluta Ethereum, som betaling for at låne en vis mængde USDC Ethereum, samt dels overførsel af en vis mængde bitcoins, der var betalt til tjenesteudbyderen, der faciliterede den af spørger indgåede lånekontrakt.

Skatterådet fandt, at indskud af kryptovaluta på egen konto hos en tjenesteudbyderen, hvor ejendomsretten til de pågældende kryptovaluta blev bevaret, ikke skattemæssigt kunne anses for en realisation, idet ejerskabet i udgangspunktet ikke ansås for overgået til tredjemand.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering af de enkelte momenter i sagen, at selve overførslen skulle betragtes som et lån og ikke en realisation/afståelse.

Skatterådet fandt, at spørger ikke havde fradrag for de 625 USDC Ethereum som renteudgifter på lån på tilsvarende vis som ved en pengefordring, idet lånekontrakten mellem spørger og långiver ikke i sig selv udgjorde en pengefordring, idet lånekontrakten omhandlede en vis mængde USDC Ethereum.

På tilsvarende vis fandt Skatterådet, at spørger ikke havde fradrag for gebyret i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 3, idet der ikke var tale om en pengefordring.

Skatterådet fandt, at både de 625 USDC Ethereum og gebyret havde en sådan direkte forbindelse til lånekontrakten, at begge beløb skulle indgå ved opgørelsen af spørgers gevinst og tab ved salg og køb af de lånte USDC Ethereum i låneperioden samt spørgers eventuelle afkast af de lånte USDC Ethereum i låneperioden efter reglerne i statsskattelovens § 4 f. Fradrag for beløbene forudsatte dog, at der var en gevinst af modregne beløbene i.

Af begrundelsen fremgik om lån og realisation:

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, at som skattepligtig indkomst betragtes bl.a. indtægter fra udleje af rørligt og urørligt gods.

Det fremgår videre af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c, at indtægter, der hidrører fra optagelse af lån, ikke henregnes til indkomsten.

Udgangspunktet er således at lån/udleje mellem parter accepteres skattemæssigt, jf. statsskattelovens §§ 4 og 5.

Det fremgår af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, at indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele ikke henregnes til indkomsten, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Lovteksten "indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele" blev indsat i statsskatteloven i 1921. I bemærkningerne til lovforslag L 150, fremsat den 23. november 1921, er der ikke nogen omtale af, hvordan "salg" skattemæssigt skal defineres. Det samme gør sig gældende for lovforslag til lov om indkomst- og formueskat til staten, som vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. marts 1902 og fremsat den 29. november 1901, samt i forslag til lov om indkomst- og formueskat til staten, der er vedtaget den 12. november 1900, samt i forslag til lov om indkomst- og formueskat til staten, fremsat den 20. oktober 1899.

Det principielle grundprincip om skattefrihed ved salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, suppleres af særlige bestemmelser i øvrig lovgivning, herunder i første omgang lov om særlig indkomstskat m.v. samt efterfølgende aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven m.fl.

Ved fremsættelse af forslag til lov om særlig indkomstskat den 13. december 1957 henvises der i bemærkningerne til, at lovforslaget i alt væsentlighed er i overensstemmelse med de regler om særlig indkomstskat, der er indeholdt i lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten.

Ved fremsættelse af forslag til lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. den 28. januar 1981, henvises der i bemærkningerne til lov om særlig indkomstskat og det anføres i bemærkningerne til § 1, at loven omfatter de samme former for anskaffelse og afståelse som de gældende regler, altså f.eks. salg, bytte og gaver.

Ved fremsættelse af forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. den 16. november 2005, fremgår det af bemærkningerne til § 30, at der ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Ved fremsættelse af forslag til lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab for fordringer og gæld den 2. oktober 1985, anføres det i bemærkningerne til § 1, at der ved afståelse forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen.

Det var Skatterådets opfattelse, at den skattemæssige definition af realisation skal fortolkes ens uanset om der i lovteksten er anført salg eller afståelse, således at "salg" i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, skal fortolkes som enhver form for afståelse.

På baggrund ovenstående gennemgang kunne det opsummerende anføres, at det fremgår af lovtekster og forarbejder hertil,

• at lån/udleje mellem parter som udgangspunkt kan accepteres skattemæssigt,
• at der ved salg/afståelse forstås salg, bytte, gave, bortfald og andre former for afhændelse,
• at der ved salg/afståelse forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten.

I afgørelsen var citeret fra Skattelovrådets rapport om finansielle kryptoaktiver, udgivet oktober 2024, afsnit 5.6.1.1: 

"5.6.1.1 Realisationsbeskatning af kryptoaktiver

Ved realisationsprincippet sker der alene beskatning i det omfang, hvor der rent faktisk er sket en afståelse af et aktiv i det pågældende indkomstår. Realisations-princippet indebærer således en konkret, transaktionsbaseret opgørelse af gevinst og tab. Dette betyder, at der i udgangspunktet alene skal betales skat, hvis der rent faktisk er fremkommet en konkret gevinst, der kan anvendes til at betale skatten med."

Udgangspunktet ved realisationsprincippet er således, at der alene sker beskatning i det omfang, hvor der rent faktisk er sket en afståelse af et aktiv i det pågældende indkomstår, hvorved der rent faktisk er fremkommet en konkret gevinst, der kan anvendes til at betale skatten med.

Ved ombytning af kryptovaluta, herunder bl.a. opgradering af et kryptoaktiv, fremkommer der ligeledes en konkret gevinst. Denne gevinst består dog ikke af likvider, der kan anvendes til betaling af skatten. Ved ombytning af kryptovaluta består gevinsten derimod af værdien af det ombyttede kryptoaktiv.

SKM2023.425.SR

Spørger ønskede at foretage indskud af kryptovaluta på tjenesten Nexo.io, for at modtage et procentmæssigt afkast på disse indskudte kryptovaluta ved at låse sine kryptovaluta i en periode, da man kunne modtage et større procentmæssigt afkast sammenlignet med, hvis man ikke låste sit indskud i en periode.

Det pågældende indskud blev foretaget i kryptovaluta, der skattemæssigt skulle anses for et formuegode, jf. statsskattelovens § 4, sammenholdt med statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Spørger skulle endvidere anses for at have foretaget indskuddet i spekulationshensigt. Det var Skatterådets opfattelse, at eftersom det pågældende indskud blev foretaget i kryptovaluta, der skattemæssigt skulle anses for et formuegode, og idet indskuddet af kryptovaluta ikke skulle at overgå til et pengekrav, måtte det lægges til grund, at der ikke var tale om en pengefordring. Det modtagne procentuelle afkast for "låsning" af kryptovalutaindskud kunne derfor allerede af denne grund ikke anses for kursgevinst omfattet af kursgevinstloven, ligesom afkastet ikke kunne anses for renter.

Det var oplyst, at Spørger "låste" en given mængde kryptoaktiver i en nærmere bestemt periode på op til 12 måneder. Nexo brugte i låsningsperioden kryptoaktiverne som sikkerhedsstillelse i forbindelse med udlån til tredjemand.

Spørger kunne i aftaleperioden ikke hæve de indskudte aktiver, eller opsige aftalen. Skatterådet lagde derfor til grund for besvarelsen, at Spørger ville bevare ejendomsretten over de indskudte aktiver.

Det var Skatterådets opfattelse, at der ikke skete en rettighedsovergang ved låsningen af kryptovalutaen. Det var tilmed Skatterådets opfattelse, at aktiverne ikke ændrede karakter som følge af låsningen. På denne baggrund, og under overstående forudsætning, fandt Skatterådet, at aktiverne ved låsningen ikke skulle anses for realiseret ved låsningen og låsning af kryptovalutaindskud på tjenesten NEXO.io udgjorde derfor ikke en skattepligtig realisation af de låste kryptovaluta.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

• a) driftsomkostninger, (…)

• e) renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

Praksis

Den Juridiske vejledning, 2025-1, afsnit C.A.11.2.1.

Regel (definition)

Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning indeholder en definition af, hvad renteudgifter er, men praksis har skabt en almindelig rentedefinition.

Ved renteudgifter forstås et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab.

Bemærk

Det er en forudsætning for at få fradrag for renteudgifter, at der er tale om reelle renteudgifter, og at der er foreligger et retligt forpligtigende gældsforhold.

(…)

Den Juridiske Vejledning 2025-1, afsnit C.A.11.2.2.1 Retligt forpligtet til at betale renter

Regel

For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden. Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres. Reglen om, at renteudgifter skal opfylde visse betingelser for at kunne fradrages, har dannet sig ud fra praksis.

Ved vurderingen af, om der er en reel fordring mod debitor, bliver der bl.a. lagt vægt på, at pligten til at tilbagebetale gælden ikke er knyttet til uvisse fremtidige betingelser. (…)