Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers sikkerhedsstillelse i form af kryptovaluta ved optagelse af lån, ikke medfører en skattepligtig realisation af Spørgers kryptovaluta?
2. Kan Skatterådet tillige bekræfte, at frigivelse af ovennævnte sikkerhed ved indfrielse af de optagne lån, ikke medfører en skattepligtig realisation af Spørgers kryptovaluta?
3. Kan Skatterådet endvidere bekræfte, at renteudgifterne fra det optagne lån, som er ydet med sikkerhed i kryptovaluta, er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e? 

Svar

1. Ja, se dog begrundelse
2. Ja, se dog begrundelse
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har i 2023 optaget et lån på EUR x.xxx.xxx (ca. xx.xxx.xxx kr.) hos G1.

Som sikkerhed for lånet, har G1 fået pant i Spørgers bitcoins, der i pantsætningsperioden opbevares hos långiver (G1) på låntagers (Spørgers) konto for "sikkerhedsaktiver", jf. låneaftalen.

Der gælder nogle generelle betingelser for lån hos G1, jf. låneaftalen.

Desuden fremgår det, at sikkerheden til enhver tid skal udgøres af det LTV (loan-to-value) forhold, som långiver oplyser på sin hjemmeside. Långiver kan ændre LTV-forholdet i forhold til markedssituationen.

“The value of the Collateral is determined by the valuation of the Collateral Assets, which must at any time during the term of the Loan satisfy the applicable LTV-Ratios, as communicated by the Lender to the Borrower in [G1] Online or in this Individual Loan Agreement or any of its amendments. The Borrower acknowledges and agrees that the applicable LTV-Ratios are contingent upon the market situation and may therefore be subject to unilateral changes made by the Lender."

Der er ikke i aftalen angivet, hvad LTV-forholdet var på lånetidspunktet.

Det fremgår af G1’s faktaark dateret sommer 2023, at "the minimum loan collateralization is 200%". Sikkerheden skal således mindst udgøre det dobbelte af det lånte beløb.

Kontoen for "sikkerhedsaktiver" fungerer som en spærret konto. Aktiverne står der, indtil lånet er indfriet. G1 kontrollerer kontoen, indtil lånet er betalt.

Lånet blev overført til Spørgers G1 konto, jf. lånevilkårene, og gik ind på Spørgers konto i F1-Bank 4 dage efter.

I henhold til låneaftalen skal lånet tilbagebetales inden for 24 måneder fra den dato, hvor lånet blev overført til Spørgers G1 konto.

Ifølge de generelle lånebetingelser kan lånet med tilskrevne renter tilbagebetales før udløb. Dog skal dette varsles skriftlig 30 dage forinden.

“The Borrower shall be entitled to repay the Loan and the accrued Interest at any time prior to the Maturity Date. If the Borrower preannounces the early repayment, in full or partially, at least thirty (30) days prior to the repayment, no surcharge shall be applicable. If the thirty (30)-day preannouncement period is not complied with, a surcharge shall be applied pro rata to the amount of the thirty (30)-day Interest calculated on the basis of the amount repaid. “

Ifølge lånebetingelserne kan lånet kun forlænges ved skriftlig aftale.

Efter lånebetingelserne udgør renten 12,5 % p.a., uden renters rente. De skyldige renter debiteres på Spørgers konto ved udgangen af hvert kvartal.

På G1’s hjemmeside fremgår følgende: (udeladt)

Formålet er således, at indehaveren af kryptovaluta kan få likviditet til rådighed samtidig med, at indehaveren beholder sin investering i kryptovaluta.

Som det fremgår, har Spørger ikke givet afkald på sine bitcoin eller på anden måde overdraget dem til banken i forbindelse med sikkerhedsstillelsen.

Andre relevante bestemmelser i aftalegrundlaget beskrevet nedenfor.

“The Borrower herewith undertakes to transfer the assets forming the subject of the Collateral (the “Collateral Assets") or have such assets transferred to the designated credit portfolio account or wallet held at the Lender (the “Collateral Assets Account"), over which the Lender, or a third party designated by the Lender, has exclusive control, whereas the Collateral Assets shall consist of all rights, data, benefits and interest in and to, including the legal and factual exclusive control over and access to, all assets eligible, as communicated by the Lender at the applicable LTV-Ratios. The Borrower herby accepts and agrees to undertake such a transfer or have such assets transferred no later than fourteen (14) days upon conclusion of the Individual Loan Agreement or any amendments thereto."

I henhold til bestemmelsen, har G1 eller en tredjepart fuld kontrol over og fuld adgang til de sikkerhedsstillede aktiver i låneperiodens løbetid.

Dette betyder således ikke, at Spørger ikke længere ejer de omhandlede Bitcoins, som stilles som sikkerhed, men alene, at Spørger overlader kontrollen af dem til banken, mens de er stillet som sikkerhed. Når lånet er tilbagebetalt, vil Spørger igen få fuld rådighed over sine bitcoins, jf. betingelserne.

Subject to Section [.], the Lender shall not release the Collateral and thus the Collateral Assets until all Secured Obligations have been irrevocably paid in full and are no longer capable of arising. Partial or inter-mediate payment or discharge of the Secured Obligations does not entitle the Borrower to request a re-lease, in full or partially, of the Collateral and thus the Collateral Assets from the security interest created between the Parties. Any release of the Collateral and thus the Collateral Assets shall be executed by the Lender retransferring the Collateral Assets to the Borrower. The Lender will not make or shall not be deemed to have made any representation or warranty, whether express or implied, with respect to any Collateral Assets so delivered, except that any such Collateral Assets shall be retransferred to the Borrower free and clear of any encumbrance or other third-party right granted by the Lender.

Dette følger også indirekte nedenstående, hvor betingelserne for långivers opbevaring af sikkerheden er skitseret.

The Lender shall hold the Collateral Assets in custody, subject to the terms and conditions of these Loan Terms, the Individual Loan Agreement and any of its amendments and the GTC. The Collateral Assets may further be kept in the staking infrastructure of the Lender as per Section [.]. The Borrower hereby acknowledges and agrees that the Collateral Assets may be transferred from Separated Custody to Collective Custody, as defined in the GTC, for the enforcement of the Collateral according to Section[.].

The Borrower may decrease the existing Collateral Assets or substitute it with new Collateral Assets, but only if the remaining or new Collateral Assets continues to meet the applicable LTV-Ratios. The Lender shall have no obligation to accept a substitution of Collateral Assets, and the Borrower acknowledges and agrees that such a substitution of Collateral Assets will be accepted on a best effort basis only.

Det bemærkes, at Spørger ikke har indgået nogen aftale om staking af sikkerheden med G1.

Det bemærkes endvidere, at aftalens bestemmelser om Transferability vedrører overførsel af långivers rettigheder i henhold til lånet, og ændrer således ikke på Spørgers rettigheder, men kun hvem Spørger skal forholde sig til, det vil sige G1 eller en anden låneenhed.

I henhold til aftalens bestemmelser, erklærer Spørger, at have fuld råderet over de sikkerhedsstillede aktiver, og at disse ikke er pantsat mv. til anden side.

"The Borrower has full power and authority to dispose of the Collateral and the Collateral Assets and to create the security interest in favor of the Lender without any restriction."

“The Collateral and the Collateral Assets have not been transferred, assigned, or pledged to a third party or otherwise encumbered in favor of a third party without prior consent of the Lender."

Yderligere fremgår at låntager skal give långiver tilbageholdelseseret over sikkerheden:

“Prior to the Crediting Date, the Borrower shall pledge to the Lender its contractual claim against the Lender to the handover of the Collateral Assets held with the Lender (the “Pledge Object"), in order to secure all present and future obligations and liabilities, whether actual or contingent, whether owed jointly, severally or in any other capacity whatsoever, of the Borrower to and towards the Lender under and/or in connection with the Individual Loan Agreement, these Loan Terms and the GTC (including the Loan, Interest accrued as well as fees and costs) (the "Secured Obligations"). For that purpose, the Borrower herewith agrees to pledge the Pledge Object and herewith pledges the Pledge Object to the Lender, and the Lender hereby accepts such pledge of the Pledge Object, thereby establishing a lien on the Pledge Object (the “Collateral")."

Værdien af de til sikkerhed stillede aktiver altid skal opfylde den såkaldte LTV. Hvis ikke dette opfyldes, skal låntager enten reducere lånet eller forøge sikkerheden. Sker dette ikke, kan långiver foretage salg af den stillede sikkerhed:

“The Collateral Assets must always meet the LTV-Ratios. If this is not the case, the Borrower may reduce the Loan or provide additional Collateral Assets in accordance with these Loan Terms. If this is not complied with, the Lender may, at its sole discretion, enforce the provided Collateral and thus the Collateral Assets, even in unfavorable market circumstances, and charge associated trading fees and costs to the Borrower (also known as a “margin calls"). “

Af aftalen fremgår nærmere bestemmelser omkring LTV, og hvad der sker, hvis sikkerheden bliver for lav.

Soft margin call - hvor der sendes notifikation til låntager og gives frist til at genoprette LTV.

Hard margin call, hvor långiver kan beholde eller sælge sikkerheden uden varsel.

Grænserne for Soft margin call og Hard margin call fremgår ikke.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger ønsker afklaret om lånoptagelsen med sikkerhed i Spørgers bitcoins, har nogen skattemæssige betydning i relation til Spørgers bitcoins.

Som følge af optagelsen af lån ønsker Spørger afklaring på, dels om Spørgers bitcoins skal anses som realiseret som led i sikkerhedsstillelsen og dels om der kan opnås fradrag for renterne på det omhandlede lån.

Spørgsmål 1 og 2

Det er Spørgers opfattelse at såvel spørgsmål 1 som 2 skal besvares med "Ja".

Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, skal gevinst og tab ved afståelse af kryptovaluta erhvervet med spekulationshensigt indgå i den skattepligtige indkomst. Det er en forudsætning, at de omhandlede kryptovalutaer er realiserede for at beskatning kan komme på tale.

Som det fremgår af det oplyste, bevarer Spørger ejendomsretten til sine bitcoins under hele sikkerhedsstillelsesperioden, og det er derfor Spørgers opfattelse, at der ikke sker en realisation ved overførsel af de omhandlede bitcoins til en konto hos G1.

I det omfang Spørger ikke gør brug af ovennævnte bytteret, vil det være de samme Bitcoins som Spørger får tilbage ved udløbet af låneperiode og samtidig indfrielse af lånet.

Der henvises i denne sammenhæng til SKM2023.425.SR, hvor spørgeren ønskede at foretage indskud af kryptovaluta på Nexo, for at modtage et procentmæssigt afkast på disse indskudte kryptovaluta ved at låse sine kryptovaluta i en periode. Det blev ved det bindende svar lagt til grund, at spørgeren ville bevare ejendomsretten til de indskudte aktiver.

Det var herefter Skatterådets opfattelse, at der ikke skete en rettighedsovergang ved låsningen af kryptovalutaen. Det var tilmed Skatterådets opfattelse, at aktiverne ikke ændrede karakter som følge af låsningen. På denne baggrund, og under overstående forudsætning fandt Skatterådet, at aktiverne ved låsningen ikke skulle anses for realiseret ved låsningen og låsning af kryptovalutaindskud på Nexo derfor ikke en skattepligtig realisation af de låste kryptovaluta.

Det er Spørgers opfattelse, at det samme må gøre sig gældende i nærværende sag, hvor Spørger indskyder sine bitcoins på en konto G1 som sikkerhed for optagelse af lån.

Det er således på den baggrund Spørgers opfattelse, at der ikke sker en skattepligtig realisation af Spørgers bitcoins, hverken ved sikkerhedsstillelsen eller ved senere frigivelse af de omhandlede bitcoins, hverken ved den løbende tilbagebetaling eller ved lånenes indfrielse.

Spørgsmål 3

Retten til fradrag for renter fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, som har følgende ordlyd:

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

…

e) renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld."

Renter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 e, uanset om der er tale om private eller erhvervsmæssige renter. Rentebegrebet er ikke defineret i lovgivningen, men i praksis som et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition, se hertil Den Juridiske vejledning afsnit C.A.11.2.1.

Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab.

Det er endvidere en forudsætning for at få fradrag for renteudgifter, at der er tale om reelle renteudgifter, og at der foreligger et retligt forpligtigende gældsforhold.

Spørger betaler renter af lånet hos G1. Renterne beregnes ud fra de optagne lån og er aftalt forud for renteperioden. Spørger har betalt EUR xx.xxx (ca. xxx.xxx kr.) i renter for lånet i G1.

Hvis ikke Spørger betaler de omhandlede renter, vil Spørger misligholde lånet og Spørger vil miste sine bitcoins, som er stillet i sikkerhed. Der forelægger derfor et retligt forpligtende gældsforhold.

Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at Spørger kan fradrage renterne betalt på lånet optaget hos G1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Det kan ikke efter Spørgers opfattelse have nogen betydning, at den sikkerhed, der er stillet for lånene, er bitcoins.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers sikkerhedsstillelse i form af kryptovaluta ved optagelse af lån, ikke medfører en skattepligtig realisation af hendes kryptovaluta. 

Begrundelse

Spørger har optaget et lån på EUR x.xxx.xxx hos G1. Lånet er udbetalt til Spørgers konto i F1-Bank.

Til sikkerhed for lånet har Spørger stillet en sikkerhedskonto med kryptoaktiver (Bitcoins). Sikkerhedskontoen fungerer som en spærret konto, hvor aktiverne står indtil det lån, sikkerheden er stillet for, er indfriet.

Det er oplyst om låntypen, at der kan ydes lån med henblik på at kunne få omsat sine kryptoaktiver til likviditet uden af afstå dem.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet er, om sikkerhedsstillelsen er en

disposition, der skal vurderes særskilt, eller om sikkerhedsstillelse og lån, skal ses som en samlet disposition, og Spørger dermed har afstået de til sikkerhed stillede kryptoaktiver.

Skatterådet har i SKM2025.5.SR fastlagt, at den skattemæssige definition af realisation skal fortolkes ens, uanset om der i lovteksten er anført salg eller afståelse, således at "salg" i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, skal fortolkes som enhver form for afståelse.

I afgørelsen konkluderes ud fra gældende ret:

• at lån/udleje mellem parter som udgangspunkt kan accepteres skattemæssigt,
• at der ved salg/afståelse forstås salg, bytte, gave, bortfald og andre former for afhændelse,
• at der ved salg/afståelse forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten.

Det skal således vurderes om sikkerhedsstillelsen er en disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten.

Sikkerhedens værdi er afgørende for, hvor stort et lån, der kan ydes. Dette forhold betegnes LTV (loan-to-value). Denne værdi reguleres dynamisk af G1 i forhold til markedssituationen. Ud fra det oplyste skal sikkerheden således udgøre mindst 200 % af det lånte beløb.

Sikkerheden stilles i form af indskud på en særlig konto hos G1. Det fremgår af lånevilkårene, at G1 eller en tredjepart har fuld kontrol over og fuld adgang til de sikkerhedsstillede aktiver i låneperiodens løbetid.

Spørger har ikke adgang til den konto, hvor sikkerheden står. Råderetten over kontoen er, jf. de generelle lånebetingelser, overdraget til G1.

De til sikkerhed stillede aktiver kan udskiftes, jf. de generelle lånebetingelser. Dette kan dog kun ske, hvis dette accepteres af G1.

Når det fulde beløb er tilbagebetalt, frigives sikkerheden, jf. de generelle lånebetingelser.

I SKM2023.425.SR fandt Skatterådet, at hverken "låsning" eller "frigivelse" af indskud af kryptoaktiver på en tjeneste udgjorde en skattepligtig realisation.

Det fremgik af begrundelsen, at dispositionerne vedrørende kryptoaktiverne var omfattet af statsskatteloven, samt at det var et grundlæggende princip, at indkomst eller tab skulle være realiseret, før de påvirkede indkomsten, jf. realisationsprincippet.

Videre fremgik det af begrundelsen, at realisationsprincippet oprindeligt udsprang af statsskattelovens § 4 sammenholdt med statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter værdiforøgelser og værditab på den skattepligtiges formuegenstande ikke påvirkede indkomsten, samt at realisationsprincippet havde betydning for, i hvilket indkomstår formuegenstanden var afstået.

Endelig fremgik at af begrundelsen, at det beroede på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder, om et aktiv kunne anses for at være realiseret skattemæssigt.

Samlet set fandt Skatterådet, at der hverken var sket rettighedsovergang ved "låsningen" eller en ændring af aktivernes karakter (ombytning), hvorfor "låsningen" ikke medførte, at aktiverne skulle anses for at være realiseret skattemæssigt. 

Det lægges til grund ved besvarelsen, at det, som oplyst af Spørger, vil det være de samme Bitcoins Spørger får tilbage ved udløbet af låneperiode og samtidig indfrielse af lånet, som der er stillet til sikkerhed ved lånets optagelse.

Ud fra en samlet vurdering af låneaftalen og de generelle lånebetingelser er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørger bærer risikoen for evt. fald i værdien, da Spørger dels skal sikre, at LTV opretholdes, og beholder muligheden for gevinst og tab ved stigning og fald af værdien, da Spørger får samme bitcoins - antal - tilbage, som Spørger har stillet til sikkerhed for lånet.

Spørger har i 2023 optaget et lån på EUR x.xxx.xxx (ca. xx.xxx.xxx kr.) hos G1, med sikkerhed i bitcoins. Det lånte beløb er indsat på Spørgers konto i F1-Bank.

Lånebeløbet er forrentet, og renten gør 12,5 % årligt, jf. låneaftalen. Renterne beregnes og debiteres løbende på kontoen ved udgangen af hvert kvartal. Lånetaftalen løber i 24 måneder, og kan kun forlænges ved skriftlig aftale, jf. de generelle lånebetingelser.

Det må lægges til grund ud fra oplyste om aftalegrundlaget, at der er tale om et låneforhold mellem uafhængige parter. Der er oprettet lånedokumenter, lånet er med en løbetid på 24 mdr. med mulighed for forlængelse, og lånet er forrentet med en procentsats af det lånte beløb.

Det må også lægges til grund, jf. ovenfor, at der er tale om et reelt lån, uanset, at det kan aftales forlænget. Dette sker dog ved en særskilt indgået aftale. Aftalen er således indgået mellem uafhængige parter, der er aftalt forrentning, der er baseret på størrelsen af det lånte beløb. Uanset at der er stillet sikkerhed for lånet, er Spørger forpligtiget til at betale både de tilskrevne renter og hovedstolen tilbage. Sikkerheden frigives, når lånet og tilskrevne renter er tilbagebetalt, jf. de generelle lånebetingelser.

Ud fra det oplyste om LTV har Spørger stillet en værdi til sikkerhed for sit lån, som svarer til det dobbelte af lånets størrelse.

Sikkerheden er bundet til lånet og tilskrevne renter er tilbagebetalt, jf. de generelle lånebetingelser.

Ud over forpligtelsen til at tilbagebetale lånet, kan Spørger blive forpligtiget til enten at tilføre yderligere sikkerhed, eller acceptere, at G1 foretager salg af den stillede sikkerhed, jf. de generelle lånebetingelser.

Spørger bærer således fuldt ud risikoen for fald i værdien af sikkerheden, da sikkerheden kan tvangsindløses til dækning af lånet, uanset at lånet ifølge LTV kun må udgøre halvdelen af værdien af sikkerheden.

Skattestyrelsen bemærker, at i det omfang långiver tvangsindløser/afstår Spørgers sikkerhedsstillelse til dækning af lånet, vil der være tale om en skattemæssig realisation/afståelse for Spørger. Besvarelsen af spørgsmålet tager efterfølgende udgangspunkt i den situation, hvor sikkerhedsstillelsen ikke afstås af långiver, men tilbageleveres til Spørger ved indfrielsen af lånet

I SKM2009.168.HR fandt Højesteret, at der ikke kunne gives fradrag for renteudgifter, idet der var tale om et på forhånd fastlagt og lukket aftalekompleks, hvis forløb og afvikling var aftalt mellem parter, der ikke havde modstridende skattemæssige interesser, hvor låntager ikke ved indgåelse af aftalerne havde haft en reel økonomisk risiko.

I TfS 1992, 78 HRD fandt Højesteret, at de indgåede aftaler efter en samlet bedømmelse ikke i skattemæssig henseende kunne anses som køb af andele af en lejlighed med dertil hørende pligt til at betale og - indtil betalingen skete - at forrente det i appellantens påstand nævnte beløb på 100.000 kr.

Højesteret lagde navnlig vægt på, at beløbet uden sikkerhedsstillelse først forfaldt mere end 5 år efter slutsedlens oprettelse, at appellanten når som helst og uden forudgående godkendelse fra Recidencia Purasol ved transport kunne frigøre sig fra alle økonomiske forpligtelser, at appellanten ved - som det faktisk skete - at udnytte det bankgaranterede tilbud kunne opnå, at beløbet ikke skulle betales, at der ikke i forbindelse med aftalernes indgåelse blev udstedt skøde eller udfærdiget refusions-opgørelse, og at administrationen af ejendommen i en 5 års periode uden opsigelsesadgang blev overladt til Recidencia Purasol, der vederlagsfrit afholdt samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Det blev herefter tiltrådt, at appellanten ikke havde påtaget sig en gældsforpligtelse, der berettigede ham til at betragte de erlagte ydelser som fradragsberettigede renter.

Højesteret fandt således, at der hverken var indgået en aftale om erhvervelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse.

I nærværende sag har Spørger til sikkerhed for lånets indfrielse deponeret Bitcoins på en konto hos långiver. De til sikkerhed stillede kryptoaktiver bliver frigivet, jf. de generelle lånebetingelser. Spørger bærer risikoen for værdiforringelse af sikkerheden, jf. de generelle lånebetingelser om forpligtelsen til at foretage enten hel eller delvis indfrielse af lånet eller tilføre yderligere sikkerhed.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at lånekontrakten ikke er sammenlignelig med forholdene i ovennævnte afgørelser.

Skattestyrelsen har foretaget en samlet konkret vurdering af de enkelte momenter i nærværende sag. Det forhold, at långiver kan råde over sikkerhedsstillelsen så længe låneforholdet består taler isoleret set for, at der er sket en afståelse/realisation af de til sikkerhed stillede kryptoaktiver. I SKM2025.5.SR kunne låntager af de i sagen omhandlende USDC Ethereum også råde (fx videresælge disse) i låneperioden før de skulle tilbageleveres til långiver ved låneperiodens udløb. Dette forhold indgik sammen med andre momenter i en samlet konkret vurdering, hvorefter selve overførslen af en vis mængde USDC Ethereum fra långivers USDC-adresse til spørgers USDC-adresse skattemæssigt skulle betragtes som et lån og ikke en realisation/afståelse.

Skattestyrelsen finder tilsvarende i nærværende sag, at den indbyrdes sammenhæng mellem de dispositioner, der indgår i den konkrete låneaftale medfører, at der reelt foreligger et låneforhold, og at låneaftalen skattemæssigt skal behandles i overensstemmelse hermed og ikke som salg og køb. Skattestyrelsen har ved vurderingen bl.a. lagt vægt på,

• at lånekontrakten forudsætter, at Spørger indfrier lånet ved tilbagebetaling af det lånte beløb med tilskrevne renter og eventuelle gebyrer,
• at Spørger stiller sikkerhed svarende til den relevante LTV i forhold til sikkerhedsaktiverne type. Konkret svarende til den dobbelte værdi af lånet,
• at sikkerheden frigives til Spørger når lånet indfries,
• at Spørger har en reel risiko i låneperioden,
• at låneaftalens varighed er på 24 måneder, men kan forlænges,
• at der ikke er tale om et på forhånd fastlagt og lukket aftalekompleks, der bør tilsidesættes, jf. praksis fra Højesteret, jf. bl.a. SKM2009.168.HR.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at de kryptoaktiver, der stilles som sikkerhed for lån hos G1 ikke anses for afstået.

Der er ikke taget stilling til den situation, hvor Spørger ønsker at ombytte den stillede sikkerhed med andre kryptoaktiver, da det er oplyst, at Spørger ikke har gjort brug af denne mulighed.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at frigivelse af ovennævnte sikkerhed ved indfrielse af de optagne lån, ikke medfører en skattepligtig realisation af Spørgers kryptovaluta.

Begrundelse

Jf. svaret på spørgsmål 1, hvor det efter en konkret vurdering ikke sidestilles med salg, at der stilles en konto med kryptoaktiver til sikkerhed for lån, vil det tilsvarende ikke anses for tilbagekøb når den til sikkerhed stillede kryptoaktiver frigives ved indfrielse af det optagne lån.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at renteudgifterne fra de optagne lån, som er ydet med sikkerhed i kryptovaluta, er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Begrundelse

Spørger har i 2023 optaget et lån på EUR x.xxx.xxx (ca. xx.xxx.xxx kr.) hos G1. Spørger har givet G1 sikkerhed i sine kryptoaktiver (bitcoins) for ydelsen af lånene, jf. spørgsmål 1 og 2.

Det er oplyst, at lånebeløbet er forrentet og at renterne beregnes løbende, debiteres kontoen og betales ved lånets udløb. Der er efter det oplyste tale om et låneforhold mellem uafhængige parter og der er oprettet lånedokumenter.

Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, konkluderet at Spørgers sikkerhedsstillelse i form af kryptoaktiver ikke medfører en skattepligtig realisation for Spørger af de sikkerhedsstillede kryptoaktiver.

Renteudgifter er fradragsberettigede efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Rentefradraget tilkommer den, der hæfter for den gæld, som renteudgifterne vedrører.

Ved renteudgifter forstås et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition. Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab. Det er en forudsætning for fradrag, at der er tale om reelle renteudgifter, og at der er tale om et retligt forpligtende gældsforhold.

Se Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.A.11.2.1.

Det fremgår af låneaftalen og af det af Spørger oplyste, at renten er en fast rente på 12,5% p.a. af den aktuelle restgæld, uden renters rente. De skyldige renter debiteres på Spørgers konto ved udgangen af hvert kvartal.

På dette grundlag finder Skattestyrelsen, at lånevilkårene indeholder et vilkår om, at der beregnes et periodisk vederlag til kreditor beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition, og at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører.

Det er en forudsætning for at få fradrag for renteudgifter, at der er tale om reelle renteudgifter, og at der foreligger et retligt forpligtigende gældsforhold. Det er en forudsætning for fradrag for renteudgifter, at debitor hæfter direkte for gælden overfor kreditor, og at den skattepligtige er juridisk debitor i skyldforholdet.

Af låneaftalen fremgår det, at Spørger er forpligtet til at tilbagebetale efter 24 måneder. Lånet kan forlænges, men kun ved skriftlig aftale. Lånet kan desuden efter de generelle lånebetingelser tilbagebetales når som helst, dog skal dette varsles.

På baggrund af det oplyste finder Skattestyrelsen, at låneaftalen er et retligt forpligtigende gældsforhold mellem Spørger og G1, og at Spørger hæfter direkte for gælden, idet der foreligger en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden.

Det er sammenfattende Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et reelt lån ydet af G1, med sikkerhed i bitcoins, og eftersom lånet er indgået mellem uafhængige parter med en forud aftalt forrentning, er det derfor Skattestyrelsens vurdering, at renteudgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst 1 betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a)      af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b)      af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c)      af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d)      af tiender;

e)      af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

f)       af lotterispil, samt andet spil og væddemål.

Statsskattelovens § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

a)      formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtige ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

b)      gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

c)      de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;

d)      (Ophævet).

e)       - - -

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse." 

Forarbejder

Lovforslag L 150, fremsat 23. november 1921 - statsskatteloven

Fra de generelle bemærkninger:

…

Endelig er der i Forlagets § 5 optaget en Bestemmelse, sigtende til at give en positiv Regel for Afgørelse af, i hvilket Omfang Spekulationsavance fremtidig vil være at beskatte som Indkomst.

…

Bemærkninger til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a (uddrag):

Efter § 5, stk. 1, litra a i den gældende Lov henregnes - bortset fra Handels- og Næringsvirksomhed - Fortjeneste ved Salg af den skattepligtiges Ejendele kun til den skattepligtige Indkomst; naar Salget har fundet Sted i Spekulationsøjemed.

…

Anvendelsen af denne Regel har givet Anledning til Betydelige Vanskeligheder navnlig i alle Tilfælde, hvor de ydre Forhold ikke giver nogen sikker Støtte for Afgørelsen af, om Spekulationshensigt har foreligget eller ikke. Til undgaaelse heraf har man anset det for hensigtsmæssigt, at der, i Lighed med hvad Tilfældet er i andre Staters Lovgivning, saaledes både i den norske og i den svenske, blev givet en positiv Regel om, at naar Spekulationshensigt maa antages at have foreligget, dog saaledes af denne Regel begrænses til Køb og Salg af fast Ejendom samt Aktier og andre lignende offentlige Værdipapirer.

…

Supplerende bemærkninger.

Lovforslagets § 5, stk. 1, litra a var en videreførelse af ordlyden fra forslag af 20. oktober 1989, vedtaget 3. marts 1900. Dette forslag var en genfremsættelse af forslag vedtaget 23. marts 1899 af både Landsting og Folketing, men uden overensstemmelse blev opnået.

Praksis

SKM2009.168.HR

Rentefradragsret nægtet, fordi der ikke forelå en reel økonomisk risiko forbundet med et skattearrangement, der var uden forretningsmæssig begrundelse og alene etableret med det formål at opnå et skattemæssigt fradrag. Landsretten henviste især til, at der var tale om et på forhånd fastlagt lukket aftalekompleks, hvis forløb og afvikling var aftalt mellem parter, der ikke havde modstående interesser. Transaktionerne var uigenkaldelige, og arrangementet var selvlikviderende.

TfS 1992, 78 HRD

Skatteyder påstod Skatteministeriet dømt til at anerkende, at han havde ret til fradrag for renteudgift ifølge gældsforpligtelse på 100.000 kr. ved køb af 2/5 af lejlighed i Spanien, men fik ikke medhold, da de indgåede aftaler efter en samlet bedømmelse ikke i skattemæssig henseende kunne anses som køb af andele af en lejlighed med dertil hørende pligt til at betale - og indtil betalingen skete - at forrente beløbet på 100.000 kr.

SKM2025.5.SR

Sagen omhandlede, om der var fradrag for dels overførsel af 625 USDC stablecoins kryptovaluta Ethereum, som betaling for at låne en vis mængde USDC Ethereum, samt dels overførsel af en vis mængde bitcoins, der var betalt til tjenesteudbyderen, der faciliterede den af spørger indgåede lånekontrakt.

Skatterådet fandt, at indskud af kryptovaluta på egen konto hos en tjenesteudbyderen, hvor ejendomsretten til de pågældende kryptovaluta blev bevaret, ikke skattemæssigt kunne anses for en realisation, idet ejerskabet i udgangspunktet ikke ansås for overgået til tredjemand.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering af de enkelte momenter i sagen, at selve overførslen skulle betragtes som et lån og ikke en realisation/afståelse.

Skatterådet fandt, at spørger ikke havde fradrag for de 625 USDC Ethereum som renteudgifter på lån på tilsvarende vis som ved en pengefordring, idet lånekontrakten mellem spørger og långiver ikke i sig selv udgjorde en pengefordring, idet lånekontrakten omhandlede en vis mængde USDC Ethereum.

På tilsvarende vis fandt Skatterådet, at spørger ikke havde fradrag for gebyret i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 3, idet der ikke var tale om en pengefordring.

Skatterådet fandt, at både de 625 USDC Ethereum og gebyret havde en sådan direkte forbindelse til lånekontrakten, at begge beløb skulle indgå ved opgørelsen af spørgers gevinst og tab ved salg og køb af de lånte USDC Ethereum i låneperioden samt spørgers eventuelle afkast af de lånte USDC Ethereum i låneperioden efter reglerne i statsskattelovens § 4 f. Fradrag for beløbene forudsatte dog, at der var en gevinst af modregne beløbene i.

Af begrundelsen fremgik om lån og realisation:

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, at som skattepligtig indkomst betragtes bl.a. indtægter fra udleje af rørligt og urørligt gods.

Det fremgår videre af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c, at indtægter, der hidrører fra optagelse af lån, ikke henregnes til indkomsten.

Udgangspunktet er således at lån/udleje mellem parter accepteres skattemæssigt, jf. statsskattelovens §§ 4 og 5.

Det fremgår af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, at indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele ikke henregnes til indkomsten, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Lovteksten "indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele" blev indsat i statsskatteloven i 1921. I bemærkningerne til lovforslag L 150, fremsat den 23. november 1921, er der ikke nogen omtale af, hvordan "salg" skattemæssigt skal defineres. Det samme gør sig gældende for lovforslag til lov om indkomst- og formueskat til staten, som vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. marts 1902 og fremsat den 29. november 1901, samt i forslag til lov om indkomst- og formueskat til staten, der er vedtaget den 12. november 1900, samt i forslag til lov om indkomst- og formueskat til staten, fremsat den 20. oktober 1899.

Det principielle grundprincip om skattefrihed ved salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, suppleres af særlige bestemmelser i øvrig lovgivning, herunder i første omgang lov om særlig indkomstskat m.v. samt efterfølgende aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven m.fl.

Ved fremsættelse af forslag til lov om særlig indkomstskat den 13. december 1957 henvises der i bemærkningerne til, at lovforslaget i alt væsentlighed er i overensstemmelse med de regler om særlig indkomstskat, der er indeholdt i lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten.

Ved fremsættelse af forslag til lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. den 28. januar 1981, henvises der i bemærkningerne til lov om særlig indkomstskat og det anføres i bemærkningerne til § 1, at loven omfatter de samme former for anskaffelse og afståelse som de gældende regler, altså f.eks. salg, bytte og gaver.

Ved fremsættelse af forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. den 16. november 2005, fremgår det af bemærkningerne til § 30, at der ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Ved fremsættelse af forslag til lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab for fordringer og gæld den 2. oktober 1985, anføres det i bemærkningerne til § 1, at der ved afståelse forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen.

Det var Skatterådets opfattelse, at den skattemæssige definition af realisation skal fortolkes ens uanset om der i lovteksten er anført salg eller afståelse, således at "salg" i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, skal fortolkes som enhver form for afståelse.

På baggrund ovenstående gennemgang kunne det opsummerende anføres, at det fremgår af lovtekster og forarbejder hertil,

• at lån/udleje mellem parter som udgangspunkt kan accepteres skattemæssigt,
• at der ved salg/afståelse forstås salg, bytte, gave, bortfald og andre former for afhændelse,
• at der ved salg/afståelse forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten.

I afgørelsen var citeret fra Skattelovrådets rapport om finansielle kryptoaktiver, udgivet oktober 2024, afsnit 5.6.1.1: 

"5.6.1.1 Realisationsbeskatning af kryptoaktiver

Ved realisationsprincippet sker der alene beskatning i det omfang, hvor der rent faktisk er sket en afståelse af et aktiv i det pågældende indkomstår. Realisations-princippet indebærer således en konkret, transaktionsbaseret opgørelse af gevinst og tab. Dette betyder, at der i udgangspunktet alene skal betales skat, hvis der rent faktisk er fremkommet en konkret gevinst, der kan anvendes til at betale skatten med."

Udgangspunktet ved realisationsprincippet er således, at der alene sker beskatning i det omfang, hvor der rent faktisk er sket en afståelse af et aktiv i det pågældende indkomstår, hvorved der rent faktisk er fremkommet en konkret gevinst, der kan anvendes til at betale skatten med.

Ved ombytning af kryptovaluta, herunder bl.a. opgradering af et kryptoaktiv, fremkommer der ligeledes en konkret gevinst. Denne gevinst består dog ikke af likvider, der kan anvendes til betaling af skatten. Ved ombytning af kryptovaluta består gevinsten derimod af værdien af det ombyttede kryptoaktiv.

SKM2023.425.SR

Spørger ønskede at foretage indskud af kryptovaluta på tjenesten Nexo.io, for at modtage et procentmæssigt afkast på disse indskudte kryptovaluta ved at låse sine kryptovaluta i en periode, da man kunne modtage et større procentmæssigt afkast sammenlignet med, hvis man ikke låste sit indskud i en periode.

Det pågældende indskud blev foretaget i kryptovaluta, der skattemæssigt skulle anses for et formuegode, jf. statsskattelovens § 4, sammenholdt med statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Spørger skulle endvidere anses for at have foretaget indskuddet i spekulationshensigt. Det var Skatterådets opfattelse, at eftersom det pågældende indskud blev foretaget i kryptovaluta, der skattemæssigt skulle anses for et formuegode, og idet indskuddet af kryptovaluta ikke skulle at overgå til et pengekrav, måtte det lægges til grund, at der ikke var tale om en pengefordring. Det modtagne procentuelle afkast for "låsning" af kryptovalutaindskud kunne derfor allerede af denne grund ikke anses for kursgevinst omfattet af kursgevinstloven, ligesom afkastet ikke kunne anses for renter.

Det var oplyst, at Spørger "låste" en given mængde kryptoaktiver i en nærmere bestemt periode på op til 12 måneder. Nexo brugte i låsningsperioden kryptoaktiverne som sikkerhedsstillelse i forbindelse med udlån til tredjemand.

Spørger kunne i aftaleperioden ikke hæve de indskudte aktiver, eller opsige aftalen. Skatterådet lagde derfor til grund for besvarelsen, at Spørger ville bevare ejendomsretten over de indskudte aktiver.

Det var Skatterådets opfattelse, at der ikke skete en rettighedsovergang ved låsningen af kryptovalutaen. Det var tilmed Skatterådets opfattelse, at aktiverne ikke ændrede karakter som følge af låsningen. På denne baggrund, og under overstående forudsætning, fandt Skatterådet, at aktiverne ved låsningen ikke skulle anses for realiseret ved låsningen og låsning af kryptovalutaindskud på tjenesten nexo.io udgjorde derfor ikke en skattepligtig realisation af de låste kryptovaluta.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6

 

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

• a) driftsomkostninger, (…)

• e) renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

Praksis

Den Juridiske vejledning, 2025-1, afsnit C.A.11.2.1.

Regel (definition)

Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning indeholder en definition af, hvad renteudgifter er, men praksis har skabt en almindelig rentedefinition.

Ved renteudgifter forstås et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab.

Bemærk

Det er en forudsætning for at få fradrag for renteudgifter, at der er tale om reelle renteudgifter, og at der er foreligger et retligt forpligtigende gældsforhold.

(…)

Den Juridiske Vejledning 2025-1, afsnit C.A.11.2.2.1 Retligt forpligtet til at betale renter

Regel

For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden. Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres. Reglen om, at renteudgifter skal opfylde visse betingelser for at kunne fradrages, har dannet sig ud fra praksis.

Ved vurderingen af, om der er en reel fordring mod debitor, bliver der bl.a. lagt vægt på, at pligten til at tilbagebetale gælden ikke er knyttet til uvisse fremtidige betingelser. (…)