Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Højesteretsdomme

Højesteret lagde til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. 

Konkret i sagen fandt Højesteret, at indtægterne ved afståelsen af de i en hobbyvirksomhed ved mining erhvervede bitcoins skulle anses for skattepligtig omsætning i hobbyvirksomheden, jf. SL § 4 a.

Højesteret fandt, som i SKM2023.188.HR, at afståelsen af modtagne bitcoins skulle anses for skattepligtig omsætning i en hobbyvirksomhed med udvikling af wallets, jf. SL § 4 a.

Endvidere udtalte Højesteret ligesom i SKM2023.188.HR, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt endvidere, at de af pågældende person indkøbte og afståede bitcoins ikke var skattefrie efter SL § 5, litra a.  

►Spørger ønskede bekræftet, at Spørgers aktiviteter med NFT’er, BIGTIME-tokens samt in-game genstande mv. i Web3/play2earn-spillet Big Time, som følge af Spørgers systematiske tilretning, og omfattende udgifter, skulle anses som næring, at aktiviteterne ikke var momspligtige, og at indkomsten ikke skulle beskattes på retserhvervelsestidspunktet.

Det var Skatterådets opfattelse, at alle aktiviteterne inde i spillet skulle anses som spil, og at gevinsterne skulle beskattes på retserhvervelsestidspunktet efter SL § 4 f. Dette skyldtes, at spillet indeholdte elementer, hvor en deltager havde en chance for at vinde en gevinst, samt at spillet skulle anses for omfattet af SPILL § 5, stk. 1, nr. 8. Da der var tale om spil, kunne der ikke være tale om næring for så vidt angår aktiviteterne inde i spillet.

Det var Skatterådets opfattelse, at aktiviteterne uden for spillet ikke kunne anses som næring og at afståelserne skulle beskattes på afståelsestidspunktet efter SL § 5 a. Der blev herved lagt vægt på, at Spørgers handel med de pågældende NFT’er og tokens kun havde været i gang i en kort periode, at Spørgers afståelser havde været i begrænset omfang, og at Spørgers gevinster løbende blev geninvesteret i spillet i form af køb af yderligere NFT’er, leje af Spaces samt leje af TimeWardens mv.

Der blev desuden lagt vægt på, at Spørgers handel foregik i hans fritid ved siden af anden kryptohandel, som heller ikke var vurderet som næring, idet Spørger ikke havde en uddannelsesmæssig baggrund eller professionel tilknytning til de finansielle markeder i øvrigt. Der blev endeligt lagt vægt på, at Spørger kunne anvende aktiverne privat, at Spørger ikke havde markedsført sig, og at han blot satte NFT'erne til salg i nær tilknytning til spillet på Openloot.com, hvor køberne efter det oplyste ikke var bevidste om, hvem de handlede med.◄

►Spørger ønskede bekræftet, at Spørgers handel med GALA-tokens ikke skulle anses som spekulation, idet Spørger havde anskaffet de pågældende tokens for at anvende dem som betalingsmiddel. Spørger ønskede desuden bekræftet, at Spørgers vederlag i form af GALA-tokens for at stille serverkraft til rådighed for GALA-universet var skattefrit, idet der efter Spørgers opfattelse ikke var tale om spekulation. Endeligt ønskede Spørger bekræftet, at Spørger havde fradrag for sine udgifter til at stille serverkraft til rådighed, samt at Spørger havde fradrag i sin spilgevinster for udgifter til indkøb af NFT’er.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers handel med GALA-tokens var skattefrit. Skatterådet kunne derudover ikke bekræfte, at Spørgers tildeling af GALA-tokens for at stille serverkraft til rådighed for universet var skattefrit, idet Skatterådet fandt, at der er tale om hobbyvirksomhed. Spørgers indkøb af NFT’er kunne ikke anses som indskud i spillet, hvorfor indkøbet ikke kunne fradrages i spilgevinsten, men udgifter til erhvervelsen og driften af at stille serverkraft til rådighed var fradragsberettiget i hobbyindkomsten.◄

►Sagen omhandlede, om der var fradrag for dels overførsel af 625 USDC stablecoins kryptovaluta Ethereum, som betaling for at låne en vis mængde USDC Ethereum, dels overførsel af en vis mængde bitcoins, der var betalt til tjenesteudbyderen, der faciliterede den af spørger indgåede lånekontrakt.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering af de enkelte momenter i sagen, at selve overførslen af en vis mængde USDC Ethereum fra långivers USDC-adresse til spørgers USDC-adresse skattemæssigt skulle betragtes som et lån og ikke en realisation/afståelse.

Skatterådet fandt, at spørger ikke havde fradrag for de 625 USDC Ethereum som renteudgifter på lån på tilsvarende vis som ved en pengefordring, idet lånekontrakten mellem spørger og långiver ikke i sig selv udgjorde en pengefordring, idet lånekontrakten omhandlede en vis mængde USDC Ethereum.

På tilsvarende vis fandt Skatterådet, at spørger ikke havde fradrag for gebyret i henhold til bestemmelsen i LL § 8, stk. 3, idet der ikke var tale om en pengefordring.

Skatterådet fandt, at både de 625 USDC Ethereum og gebyret havde en sådan direkte forbindelse til lånekontrakten, at begge beløb skulle indgå ved opgørelsen af spørgers gevinst og tab ved salg og køb af de lånte USDC Ethereum i låneperioden samt spørgers eventuelle afkast af de lånte USDC Ethereum i låneperioden efter reglerne i SL § 4 f. Fradrag for beløbene forudsatte dog, at der var en gevinst af modregne beløbene i.

Spørgsmål 2 og 4 omhandlede indberetning på oplysningsskemaet. Skatterådet afviste spørgsmålene, idet indberetning ikke udgjorde en skattemæssig virkning af en disposition.◄

Skatterådet fandt, at Spørger kunne give afgiftsfrie gaver i form af kryptovaluta under hensyn til de gældende beløbsgrænser herfor. Spørger ville være skattepligtig af eventuel indtægtsnydelse eller formueafkast af gaven. Skatterådet fandt herudover, at Spørgers børn ved en senere afståelse skulle medregne gevinst og tab til den skattepligtige indkomst.

Skatterådet fandt, at en indtægtsnydelse eller et formueafkast forbundet med kryptovaluta, fx rewards, airdrops eller lignende, er skattepligtig, jf. SL § 4, Se hertil SKM2023.5.SR.

Skatterådet fandt, at en non-fungible token (NFT) er et unikt digitalt aktiv. Fungibel betyder generisk, det vil sige et aktiv, der kan erstattes af lignende aktiver. Non-fungible kan dermed oversættes til ikke-ombyttelige eller uerstattelige aktiver. Eksempler herpå kan være sange eller billeder, som en kunstner har skabt. NFT’er er tokeniserede aktiver, der lagres og overføres via blockchainteknologi. I praksis benyttes NFT’er til at repræsentere et ejerskab af unikke varer af både digital og ikke-digital karakter.

Blockchainteknologien kendetegnes ved at fungere som en decentraliseret database. Selve blockchainen består af en kæde af blokke. Hver blok indeholder data om de transaktioner, der er foretaget i blockchainen. Blokkene er låst sammen ved hjælp af kryptografiske metoder, som sikrer mod manipulation af data i blokken. Når en blok er godkendt af netværkets brugere, og blokken er tilføjet til kæden, da låses blokken, og data i blokken kan ikke efterfølgende ændres eller slettes. Teknologien gør, at NFT’er ikke kan kopieres, og at ægtheden kan garanteres.

En NFT kan have mange former fx et kunstværk eller et medlemskab, eller en kombination af disse. Fælles for NFT’er er, at man erhverver et unikt ejerskab til aktivet. I de senere år er det set, at NFT’er også fungerer som ejerbevis for fysiske aktiver, såsom fast ejendom eller biografbilletter.

Spørger ejede en beholdning af ETH (Ethereums kryptovaluta). Ethereum netværket havde over en længere årrække ønsket at sænke deres energiforbrug ved at overgå til en anden valideringsmetode på deres netværk. Ethereum overgik i september 2022 fra validering ved Proof of work (PoW) til validering ved proof of stake (PoS). Selve overgangen skete ved, at Ethereum "fusionerede" med en selvstændig blockchain, kaldet Beacon Chain. Beacon Chain anvendte i forvejen PoS. Spørger ønskede at få besvaret, hvorvidt hans beholdning af ETH ved overgangen fra PoW til PoS skattemæssigt, skulle anses som en realisation.

Skatterådet kunne bekræfte, at overgangen ikke skulle anses som en realisation. Skatterådet henså i sin vurdering til, at der ikke er sket en ændring i selve grundlaget for aktivet (ETH). Der var efter Skatterådets opfattelse blot tale om en teknisk ændring af måden, hvorpå valideringen i Ethereums netværk sker på. Der var således ikke tale om to forskellige aktiver.

Sagen vedrørte om en opgradering af kryptovalutaen KNC ville medføre, at beholdningen af disse skulle anses for en skattepligtig realisation.

Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at der reelt var udstedt en ny token med en forbedret funktionalitet. Ved vurderingen heraf blev det tillagt særlig vægt, at der var indført en ny mulighed for KyberDAO til selv at træffe fremtidige beslutninger om yderligere og væsentlige ændringer i smart contracten. Skatterådet fandt derfor, at Spørgers beholdning af KNC-tokens version 1 ved en opgradering til version 2 skulle anses for realiseret på tidspunktet for opgraderingen.

Spørger havde købt digitale NFT’er, der blev solgt af et selskab på Cypern. NFT’en var et unikt digitalt billede. Spørger får ved købet af NFT’en mulighed for at sælge det digitale billede og lovning på et afkast fra selskabet, der afhænger af ejerskab af NFT’en. Selskabet ville bruge kapitalen ved salget af NFT’erne på bla. mining af bitcoin og andre aktiviteter. Spørger ønskede bekræftet, at NFT’en skulle realisationsbeskattes efter statsskatteloven.

Skatterådet fandt, at NFT’en ikke var omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, men at NFT’en var omfattet af SL § 5, stk. 1, litra a. Ud fra det oplyste om NFT’en fandt skatterådet, at der skulle ske spekulationsbeskatning, hvor der gælder et realisationsprincip. Skatterådet svarede derfor bekræftende på, at der skulle ske realisationsbeskatning.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at opgørelsen af selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i stablecoins skulle opgøres efter realisationsprincippet. Skatterådet fandt, at de omhandlede stablecoins havde samme karakteristika som finansielle kontrakter, og derfor skulle beskattes efter KGL § 29 om finansielle kontrakter. Af samme lovs § 33 følger, at gevinst og tab på sådanne kontrakter opgøres efter lagerprincippet.

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end de i forbindelse med handlerne direkte afholdte omkostninger. Skatterådet fandt endvidere, at spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

Skatterådet fandt, at Spørgerens gevinst og tab på den digitale valuta Bookcoins skal beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, idet Bookcoins må anses for en struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3.  Derudover fandt Skatterådet, at Bookcoins ikke er en officiel valuta, der kan bruges ved opgørelsen af skatteregnskabet, jf. SKL § 3 C.