Dato for udgivelse
23 Nov 2023 09:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Aug 2023 09:24
SKM-nummer
SKM2023.557.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-35765/2021-FRB og BS-18910/2022-FRB
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Momspligtig virksomhed, erhvervsmæssig virksomhed, salg af vin, spekulation
Resumé

Sagerne angik, om sagsøgeren var skatte- og momspligtig af salg af vin foretaget i 2014.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke kunne anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af vin i 2014, og at indtægterne fra hans vinsalg ikke kunne anses for opnået som led i spekulation. Retten fandt, at der var tale om salg af private ejendele. Retten lagde herved vægt på en række konkrete momenter, herunder at sagsøgeren kun havde annonceret og udbudt vin til salg på auktioner, at køb af vin var foretaget hos almindelige vinhandlere på auktioner, og at skattemyndighederne havde anset en række øvrige indsætninger på et betydeligt samlet beløb for at hidrøre fra salg af private ejendele. 

Retten fandt derimod, at sagsøgeren var skattepligtig af nogle konkrete indsætninger på sin bankkonto, da sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at der ikke var tale om skattepligtig indkomst. Retten lagde vægt på, at det ikke ud fra indsætningernes posteringstekster kunne udledes, at der var tale om skattefri spillegevinster, og at der ikke forelå anden dokumentation herfor. Retten tog med denne begrundelse Skatteministeriets frifindelsespåstand i skattesagen til følge, da indsætningerne oversteg den foretagne forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke var momspligtig for salg af vin, hvorfor retten tog sagsøgerens principale påstand om nedsættelse af hans momstilsvar til følge.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Statsskattelovens § 5, litra a, 1. pkt.

Momslovens § 3, stk. 1

Momslovens § 4, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2023-2: D.A.3.1.3

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2023-2: D.A.3.1

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2023-2: C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens journal numre 17-0989448 og 17-0989918.

Parter

A

(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat David Auken) og

Sag BS-35765/2021-FRB

A

(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat David Auken)

Denne afgørelse er truffet af dommer Michael Schaumburg-Müller.

Sagernes baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagerne henholdsvis den 21. september 2021 og 17. maj 2022.

Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger, A, har drevet uregistreret erhvervsmæssig og momspligtig virksomhed med salg af vin i indkomståret 2014, og om der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af skattepligtig indkomst og momstilsvar.

A har nedlagt følgende påstande:

BS 35765/2021

Principalt: Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret 2014 skal nedsættes med 114.909 kr.

Subsidiært: Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret 2014 skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

BS 18910/2022

Principalt: Skatteministeriet skal anerkende, at As momstilsvar for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014 skal nedsættes med 71.819 kr.

Subsidiært: Skatteministeriet skal anerkende, at As momstilsvar for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014 skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har i begge sager nedlagt påstand om frifindelse.

Retten har bestemt ikke at behandle sagerne efter reglerne om småsager.

I medfør af retsplejelovens § 254 er det bestemt, at sagerne sambehandles.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagerne

Landsskatteretten afsagde den 22. juni 2021 kendelse om skønsmæssig fastsættelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2014. Af kendelsen fremgår bl.a. følgende:

"Klager: A

Klage over: SKATS afgørelse af 06-07-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret

2014

Overskud af virksomhed

287.276 kr.

Nedsættes

114.909 kr.

 

Møde mv.

Der har været afholdt et kontormøde mellem klagerens repræsentant, klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klagerens repræsentant og klageren har udtalt sig overfor Landsskatteretten på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klagen vedrører skønsmæssig ansat overskud af virksomhed på 287.276 kr.

Der er tillige en afledt momssag (17-0989918), hvor der er ansat et skønsmæssigt momstilsvar på 71.819 kr.

Klageren har oplyst, at han siden 1997 har været ansat inden for vinbranchen, og siden da beskæftiget sig både professionelt, samt privat, med vin.

Klageren har i indkomståret 2014 modtaget lønindkomst fra G1-virksomhed på 453.320 kr.

Klageren har ikke i indkomståret 2014 været registreret med selvstændig virksomhed.

SKAT har den 15. april 2016 modtaget oplysninger fra Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet om, at der i perioden fra den 3. januar 2014 til den 28. oktober 2014 er indsat 609.403 kr. kontant på klagerens konto i F1-bank, kontonr. (red.kontonummer.fjernet).

I samme periode overføres der 548.681 kr. til kontoen i F1-bank, blandt andet 334.560 kr. fra auktionshuset G2-virksomhed og 37.500 kr. fra konto (red.kontonummer2.fjernet) i F1-bank, tilhørende KP, der er indehaver af enkeltmandsvirksomheden G3-virksomhed, Cvr ...11, der handler med drikkevarer. I perioden fra den 13. marts 2014 til den 9. oktober 2014 hæves der kontant 119.500 kr. på kontonr. (red.kontonummer.fjernet).

SKAT har den 13. januar 2017 indkaldt materiale, herunder kontoudskrifter for konti i F1-bank kontonr. (red.kontonummer.fjernet) (Lønkonto) og kontonr. (red.kontonummer4.fjernet) (Mastercard) for indkomståret 2014.

Klageren har herefter fremsendt kontoudtog for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014 for kontonr. (red.kontonummer.fjernet), og for perioden 22. december 2013-17. december 2014 for kontonr. (red.kontonummer4.fjernet)

Ved brev af 29. januar 2017 har klageren oplyst, at han ikke driver selvstændig virksomhed, og at det kun er ham, der har adgang til bankkontiene.

Klageren har endvidere oplyst, at han i 2014 spillede ret meget på kasino og på G16-virksomhed og i 2014 har indsat ca. 280.000 kr. på konto (red.kontonummer.fjernet), der er vundet på enten kasino eller hos G4-virksomhed. Grunden til at klageren spiller i kiosker og ikke online er, at han er meldt ind i ROFUS, "Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere", der udelukker adgang til online spil.

Klageren oplyser videre, at han har hævet over 70.000 kr. på MasterCard i perioden til spil, bl.a. 43.000 kr. ombord på (red.skib.fjernet) (casino) den 26., 27. og 28. maj, og at der herudover er hævet ca. 77.000 kr. på lønkontoen til spil. Posteringsteksten er som hovedregel 'Kiosk' eller 'G5-virksomhed', der er en kiosk beliggende ved Y1 station.

Klageren oplyser videre, at han gennem 20 år har samlet på vin, og at der i denne periode har været afholdt mange vinsmagninger privat sammen med venner. Det oplyses også, at klageren i 2014 solgte nogle af sine vine på aktion hos G2-virksomhed, fordi han manglede penge.

Ved brev af 8. februar 2014 anmoder SKAT klageren om redegørelse/dokumentation for specifikke indsætninger og hævninger på kontiene.

Ved brev af 26. februar 2017 til SKAT har klageren indsendt redegørelse for indsættelser og hævninger på kontiene samt billeddokumentation af tomme vinflasker. Af redegørelsen fremgår det, at klageren ikke har kvitteringer for salg af vine. Der er tale om private vine, der er solgt videre, for at kunne købe andre vine og for at dække tab på spil.

SKAT har den 16. marts 2017 udsendt et forslag til afgørelse,

Omsætningen er ved dette forslag opgjort til 556.736 kr. - moms 20% 111.347 kr. = 445.389 kr.

Driftsomkostninger er godkendt med 275.272 kr. - moms 20% = 220.218 kr.

Skønsmæssig ansat resultat af virksomhed ansættes til 225.171 kr.

SKAT har anset indsætninger fra G2-virksomheds Kunstauktion på i alt 258.859 kr. og hævinger på i alt 185.925 kr. for at være køb og salg af vine, som er samlet gennem årene på grund af interesse og ikke med henblik på at opnå en fortjeneste,

SKAT har den 27. april 2017 afholdt et møde med klagerens repræsentant og klager, jf. følgende referat

( ... )

A fortalte lidt omkring sin baggrund, at han egentlig var uddannet i detailhandel, og været ansat i flere G6-virksomheder og været rundt i de forskellige områder, med sigte på at han kunne åbne sin egen butik. Han fik i den forbindelse skærpet sin interesse for vin. Der opstod nogle forhold som gjorde at han søgte andet sted hen. I dag arbejder han hos G1-virksomhed som er en grossistvirksomhed.

A fortalte at han gennem årene havde mødt andre mennesker som brændte for vin og han smagte ofte på vin sammen med dem. De er en gruppe/klub på omkring 6 personer som skiftes til at afholde vinsmagningsarrangementer med gode og dyre vine. Her betaler værten for vinen. Så er der andre arrangementer hvor han mødes med en eller 2 personer og hvor der deles om udgiften til de vine de vil smage på.

A har ikke sendt fakturaer til de virksomheder som han har solgt vine til. Ofte er salget sket i G7-hjemmeside et privat forum hvor vinsamlere snakker, mødes og nogle gange sælger deres vine. Han har ikke været klar på at det var virksomheder han har solgt til, han troede at det var privat personer! Revisor oplyste at A ikke kan starte egen virksomhed på grund af den stilling han besidder. (interessekonflikt)

Revisor er enig i ved statuering af virksomhed, at der ikke kan opgøres køb og salg efter brugtmomsordningen i det der ikke er udskrevet faktura eller kreditnota fra kunden.

De vil forsøge at opgøre værdien af vin men afventer SKATs udspil. Der udarbejdes fornyet forslag på baggrund af modtaget redegørelse over opgørelse af indsætninger på konto.

( ... )

SKAT har herefter, med baggrund af forespørgsel af 8. februar 2017, klagerens bemærkninger hertil af 26. februar 2017, samt det på møde den 27. april 2017 oplyste ansat overskud af virksomhed skønsmæssigt til at udgøre 287.276 kr.

Beløbet er specificeret således:

Indsætninger, F1-bank, Lønkonto kontonr. (red.kontonummer.fjernet)

Dato

Posteringstekst

Indsat

1) 22.01.14

KP

12.500 kr.

2) 23.01.14

G8-virksomhed

1.300 kr.

3) 28.01.14

KP

12.500 kr.

4) 28.01.14

KP

12.500 kr.

5) 28.01.14

KP

7.000 kr.

6) 30.01.14

Indbetalingsautomat

23.000 kr.

7) 03.02.14

KP

10.500 kr.

8) 11.06.14

Indbetalingsautomat

8.000 kr.

9) 13.08.14

Indbetalingsautomat

30.000 kr.

10) 14.08.14

KP

5.845 kr.

11) 20.08.14

G9-virksomhed

1.950 kr.

12) 21.08.14

Indbetalingsautomat

20.000 kr.

13) 02.09.14

Kundekort

12.000 kr.

14) 08.09.14

Indbetalingsautomat

7.000 kr.

15) 09.09.14

Mouton 2000 - faktur

22.500 kr.

16) 03.11.14

G10-virksomhed

13.000 kr.

17) 04.11.14

Indbetalingsautomat

7.000 kr.

18) 07.11.14

G11-virksomhed

2.400 kr.

19) 03.12.14

Indbetalingsautomat

19.000 kr.

20) 09.12.14

G10-virksomhed

53.100 kr.

281.095 kr.

Indsætninger. F1-bank Mastercard kontonr. (red.kontonummer4.fjernet)

 21) 03.10.14     G10-virksomhed                                78.000 kr.

I alt                                                                         359.095 kr.

Moms                                                                       -71.819 kr.

Skønsmæssig overskud af virksomhed                        287.276 kr.

Klageren har i brev af brev af 14. juni 2017 oplyst følgende om disse posteringer:

MS, Postering 1

"Det handler om 2 flasker Bordeauxvin, som direktøren fra MS, havde spurgt mig privat om jeg havde. Vi har været venner i en årrække, og derfor vidste han, at jeg havde samlet på vine fra detteslot i en del år. Han skulle holde en smagning, hvor han skulle smage en række forskellige årgange af samme slot, og han "manglede" 2 årgange, som jeg havde i min samling. Han har så overført fra en firmakonto, men det vidste jeg jo ikke, at han ville ligesom jeg ikke tænker, at jeg havde mulighed for at forhindre dette. Vi er to venner, der snakker vin sammen. Så dette kan jeg heller ikke forstå kan komme i betragtning."

Indbetalingsautomater, Postering 6 - 8 - 9 -12 -14 -17 - 19

"Omkring "Indbetalingsautomater", som udgør syv poster på bilag 1, hvor jeg har oplyst, at jeg ikke kan huske, om det var G16-virksomhed spil, casino, vin eller andet. Jeg valgte at skrive sådan i mit første brev til SKAT, da jeg ikke var 100% sikker, og derfor ønskede at være ærlig og holde mig til sandheden. SKAT vælger at sige, at alle syv poster er vinsalg. Baggrunden for dette skøn er uklar for mig. Som det kan ses på diverse Mobilepay og overførelser har der været overført for vindrikning, middage osv. Kontantbeløb på min konto er derfor mere normalt i forbindelse med spil. Man kan således ikke få overført penge fra gevinster på danske casino, der vil man altid få kontanter. Så jeg finder det derfor mest sandsynligt, at de syv indbetalingsposter stammer fra G16-virksomhed eller casino"

G9-virksomhed, Postering 11

"På bilag 1 er der ligeledes en post den 20.08.14 på 1950 kr., som også er vin solgt til en privat person, som har valgt at betale fra en firmakonto. Det er en flaske vin (Ch. Yquem 1990) som jeg havde til salg på G7-hjemmeside. Den højest bydende var en mand ved navn ØP. Han bød på lige fod med alle andre og vandt auktionen. Man byder ikke med sit eget navn på G7-hjemmeside, men man har et brugernavn, og man er således anonym imens, at aktionen er i gang. ØP brugernavn er "(red.brugernavn.fjernet)", og han har overført fra hans firma konto. Igen kan jeg jo ikke vide, at pengene overføres fra en vinhandler ligesom jeg jo heller ikke er herre over, hvem der byder på vinen på auktionen."

KP Postering 1 - 3 - 4 - 5 - 7 -10- 18

"Jeg har lært KP, at kende via G7-hjemmeside, hvor jeg har vundet auktioner fra ham, og han har vundet auktioner fra mig. Jeg sælger ham nogle kasser vin fra min samling i 2014. Han betaler fra hans firmakonto. På dette tidspunkt var jeg slet ikke klar over, at han havde et vinfirma. Igen forstår jeg ikke, at jeg skal beskattes af disse salg. Det er alle vine fra min private samling. Fortjenesten på kostbare vine er oftest begrænset, idet vin interesserede godt kender priserne på de forskellige vine, hvorfor en eventuel fortjeneste vil være meget begrænset, hvis der overhovedet er nogen."

G10-virksomhed. Postering 15 - 16 - 20 - 21

"På bilag 1 er der i alt fire overførelser fra G10-virksomhed. Tre poster med deres navn og en post d. 09.09.14 "Mouton 2000 - faktur". Mht. "faktur" så ved jeg ikke, hvorfor dette er blevet skrevet som posteringstekst. Jeg har på intet tidspunkt udstedt en faktura. Jeg har ligeledes lært ejeren af G10-virksomhed, NR, at kende via G7-hjemmeside. NR bød også med sit brugernavn, "(red.brugernavn2.fjernet)" på G7-hjemmeside. Der er igen tale om salg af flasker fra min private samling, som jeg af den ene eller anden grund ikke længere ønskede at nyde."

Klageren har til SKAT indsendt kontoudtog vedrørende F1-bank Mastercard kontonr. (red.kontonummer4.fjernet) for perioden 22.12.2013 - 17.12.2014.

SKAT har gennemgået kontoudtogene og har herefter vurderet, at følgende posteringer kan henføres til køb af vin

            F1-bank Mastercard kontonr. (red.kontonummer4.fjernet) 2014

                   Dato                     Posteringstekst                 Hævning

                   02.01.14                G12-virksomhed              16.076 kr.

                   22.01.14                G12-virksomhed              31.562 kr.

                   21.02.14                G12-virksomhed              28.391 kr.

                   03.01.14                G13-virksomhed              25.171 kr.

                   22.01.14                G13-virksomhed              24.264 kr.

                   22.01.14                G13-virksomhed              214 kr.

                   24.01.14                G13-virksomhed              2.907 kr.

                   31.01.14                G13-virksomhed              22.242 kr.

                   28.02.14                G13-virksomhed              13.143 kr.

                   07.04.14                G13-virksomhed              7.583 kr.

                   07.04.14                G13-virksomhed               5.404 kr.

                   27.04.14                G12-virksomhed               5.334 kr.

                   05.05.14                G12-virksomhed              14.096 kr.

                   21.05.14                G13-virksomhed              6.572 kr.

                   14.08.14                G13-virksomhed              1.060 kr.

                   21.08.14                G12-virksomhed              12.590 kr.

                   29.08.14                G13-virksomhed              1.435 kr.

                   14.08.14                G13-virksomhed              1.060 kr.

                   21.08.14                G12-virksomhed              12.590 kr.

                   29.08.14                G13-virksomhed              1.435 kr.

                   30.10.14                 G13-virksomhed              6.957 kr.

                    21.11.14              G13-virksomhed              4.932 kr.

                   21.11.14                G13-virksomhed              5.238 kr.

                   21.11.14                G13-virksomhed              657 kr.

                   21.11.14              G12-virksomhed                16.896 kr.

                   29.11.14                G13-virksomhed              6.155 kr.

                   06.12.14                G13-virksomhed              1.309 kr.

275.272 kr.

SKAT har ikke indrømmet fradrag for vareforbrug/varekøb.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremlagt følgende nyt materiale:

Bilag 6 - Udskrift fra G14-virksomhed, som beskriver konceptet for kommissionssalg hos G13-virksomhed - G14-virksomhed.

Bilag 7 - Forsikringspolice dateret den 6. februar 2014 vedrørende A private indboforsikring ved G15-virksomhed.

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde klagerens repræsentant påstand og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Forespurgt oplyste klageren, at salget af vin i 2014 vedrørte 60-70 flasker, samt at 12 af flaskerne er solgt til 2500 kr. pr. flaske.

Skattestyrelsen indstillede til, at SKATs afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser. 

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens§§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Der er konstateret væsentlige indsætninger på klagerens bankkonti i indkomståret 2014, og Landsskatteretten finder, at klageren har bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, eller at der er tale om midler, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

SKAT har anset klageren for at drive uregistreret virksomhed og har herefter efter en konkret vurdering af samtlige indsætninger på bankkonto anset et samlet beløb på 287.276 kr. for at udgøre overskud af virksomhed.

Det er klagerens repræsentants opfattelse, at klageren ikke er skattepligtig af disse indsætninger, idet de omhandlede indsætninger stammer fra skattefrie indtægter i form af gevinster ved spil på kasino og G16-virksomhed samt indsætninger i forbindelse med salg af vin fra hans private samling og derfor er skattefrie i henhold til statsskattelovens § 5.

Erhvervsmæssig virksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves regelmæssigt gennem en Periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Klageren har siden 1997 været ansat i vinbranchen og beskæftiget sig professionelt med vin.

Henset hertil og til omfanget af køb og salg mv. har klageren ikke godtgjort, at der er tale om salg af private ejendele.

SKAT har derfor været berettiget til at foretage et skøn over resultat af virksomhed, idet klageren ikke har selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2014.

Klageren har oplyst, at de 7 kontante indsætninger på konto (red.kontonummer.fjernet) med et samlet beløb på 119.000 kr. stammer fra spillegevinster.

Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold. Klageren har ikke udarbejdet et spilleregnskab, og det er ikke muligt at henføre indsætningerne til spillegevinster, hvoraf der ikke skal betales dansk indkomstskat, jf. statsskattelovens § 4, af gevinsten.

Disse retsmedlemmer finder herefter, at indsætningerne relaterer sig til den uregistrerede virksomhed.

De øvrige indsætninger på kontiene på i alt 240.093 kr. anses for omsætning i form af salg af vin i den uregistrerede virksomhed.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

SKAT har ikke godkendt fradrag for vareforbrug eller andre udgifter i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed.

Klageren har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation eller regnskabsmateriale, der kan danne grundlag for opgørelse og størrelsen af driftsudgifterne vedrørende virksomhedens køb og salg af vin. På møde med Skatteankestyrelsen har klagerens oplyst, bruttofortjenesten skønsmæssigt kan ansættes til højest at udgøre 20 %.

På baggrund af en omsætning på 359.095 kr. inkl. moms vedrørende salg af vin må lægges til grund, at klageren må have afholdt udgifter for at erhverve indtægten, og at udgifterne må fastsættes efter et konkret skøn.

Der henvises til SKM2013.613.ØLR og SKM2013.230.BR.

Ud fra en konkret og samlet vurdering, herunder virksomhedens omfang, findes et skønsmæssigt fradrag for vareforbrug på 60% af omsætningen, svarende til 172.367 kr., rimeligt. Bruttoavancen udgør herefter 40%, svarende til 114.909 kr.

Et retsmedlem udtaler:

I overensstemmelse med klagerens anbringender anses det ikke for godtgjort, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af vin. Omsætningen nedsættes herefter fra 359.093 kr. med 359.093 kr. til 0 kr.

Klageren har oplyst, at de 7 kontante indsætninger på konto 3118 (red.kontonummer.fjernet) med et samlet beløb på 119.000 kr. stammer fra spillegevinster.

Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold.

Klageren har ikke udarbejdet et spilleregnskab, og det er ikke muligt at henføre indsætningerne til spillegevinster, hvoraf der ikke skal betales dansk indkomstskat, jf. statsskattelovens § 4, af gevinsten.

Disse 7 kontante indsætninger anses herefter for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, med et samlet beløb på 119.000 kr.

Dette retsmedlem stemmer herefter for at ændre Skattestyrelsens afgørelse vedrørende opgørelse af indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten nedsætter herefter SKATs forhøjelse af virksomhedens resultat skønsmæssigt til 114.909 kr."

Den 18. februar 2022 afsagde Landsskatteretten kendelse i den momssag, som er nævnt indledningsvis i kendelsen i skattesagen, som indeholder en i al væsentlighed identisk sagsfremstilling. Af kendelsen fremgår bl.a. følgende:

                   " Klager:                                A

                   Klage over:         SKATs afgørelse af 06-07-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af momstilsvar Periode 1. januar 2014 - 31. december 2014

71.819 kr.

0 kr.

71.819 kr.

 

 

Møde mv.

Der har været afholdt et kontormøde mellem klagerens repræsentant, klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klagerens repræsentant og klageren har udtalt sig overfor Landsskatteretten på et retsmøde.

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde klagerens repræsentant påstand og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Forespurgt oplyste klageren, at salget af vin i 2014 vedrørte 60-70 flasker, samt at 12 af flaskerne er solgt til 2.500 kr. pr. flaske.

Skattestyrelsen indstillede til, at SKATs afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der fremgår af momslovens § 4 (Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift).

Virksomheder, etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt, skal momsregistreres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtigt. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1 og § 47, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen, angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1 og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for Perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har i afgørelse af 22. juni 2021 ændret Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2014 fra 287.276 kr. til 114.909 kr. Der henvises til Landsskatterettens j.nr. 17-0989448.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Klageren har siden 1997 været ansat i vinbranchen og beskæftiget sig professionelt med vin.

Henset hertil og til omfanget af køb og salg mv. har klageren ikke godtgjort, at der er tale om salg af private ejendele.

Derfor og henset til Landsskatterettens afgørelse af 22. juni 2021 i sagsnr. 17-09899448 anses virksomheden for momspligtig i henhold til momslovens § 3, hvoraf fremgår, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Klageren har således været forpligtet til at afregne moms i Perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.

Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens virksomheds afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det er tillagt vægt, at regnskabskravene ikke er opfyldt, idet klageren ikke har indsendt momsregnskab og bogføringsmateriale eller i det hele angivet moms af virksomhedens omsætning til brug for Skattestyrelsens behandling.

Klageren har oplyst, at de 7 kontante indsætninger på konto 3118 (red.kontonummer.fjernet) med et samlet beløb på 119.000 kr. stammer fra spillegevinster.

Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold.

Klageren har ikke udarbejdet et spilleregnskab, og det er ikke muligt at henføre indsætningerne til spillegevinster, hvoraf der ikke skal betales dansk indkomstskat, jf. statsskattelovens § 4.

Disse retsmedlemmer finder herefter, at indsætningerne relaterer sig til den uregistrerede virksomhed.

Den omsætning, der skal lægges til grund for opgørelse af virksomhedens udgående moms for 2014, udgør herefter 359.095 kr.

Det er således berettiget, at SKAT har beregnet moms heraf, herunder fastsat klagerens virksomheds udgående moms (salgsmoms) på baggrund af de konstaterede bankindsætninger svarende til 20 % af omsætningen.

SKAT har ikke givet fradrag for hverken varekøb eller for købsmoms.

Ved Landsskatterettens afgørelse af den 22. juni 2021 er der givet et skønsmæssig fradrag for udgifter til varekøb.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

"Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt".

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

"… Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt. …".

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

På den baggrund findes betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke at være opfyldt, jf. momslovens § 37.

Et retsmedlem udtaler:

I overensstemmelse med klagerens anbringender anses det ikke for godtgjort, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af vin. Omsætningen nedsættes herefter fra 359.095 kr. med 359.095 kr. til 0 kr.

Virksomheden anses derfor ikke for momspligtig i henhold til momslovens § 3.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at virksomheden anses for momspligtig i henhold til momslovens § 3, hvoraf fremgår, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Klageren har således været forpligtet til at afregne moms i Perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 af en omsætning på 359.095 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse."

Der er i sagen fremlagt og dokumenteret fra en række bilag, som ligeledes indgik i den administrative behandling af sagen hos skattemyndighederne og omtalt i Landsskatterettens kendelser. 

Det drejer sig bl.a. om en udskrift fra G14-virksomhed med en beskrivelse af konceptet for kommussionssalg hos G13-virksomhed, forsikringspolice af 6. februar 2014 vedrørende As private indboforsikring, kontoudskrifter fra løn- og Mastercard-konto vedrørende Perioden fra den 1. januar til den 31. august 2014 og brev af 14. juni 2017 til SKAT om redegørelse for indsætninger.

Der er endvidere fremlagt en række præmieudbetalingskvitteringer fra 2014 og 2015, præmiebonner fra 2017 samt en registrering hos ROFUS for 2014 samt en faktura fra 2008 vedrørende køb af vin.

Der er desuden fremlagt en ansættelseskontrakt vedrørende As ansættelse pr. 11. august 2008 i G1 A/S. Af kontrakten, der er underskrevet af vidnet ZP for virksomheden og af A for medarbejderen, fremgår bl.a. følgende:

"2. Stillingsbeskrivelse

Stillingsbetegnelsen er: G1 Chef

3. Arbejdssted

Arbejdsstedet er primært G13-virksomhed Y2-adresse

4. Arbejdstid

Under ansættelsen må Medarbejderen ikke påtage sig andet lønnet arbejde uden virksomhedens skriftlige samtykke i hvert enkelt tilfælde."

Af kommissionssalgskonceptet hos G13-virksomhed - G14-virksomhed fra hjemmesiden "G14-virksomhed", der ejes af G1-virksomhed fremgår bl.a. følgende:

"KONCEPT FOR KOMMISSIONSSALG HOS G13-VIRKSOMHED - G14-VIRKSOMHED

Kommissionssalg er salg af vine fra privat til privat. G13-virksomhed formidler dette salg og forbeholder sig ret til at vælge hvilke vine, der kan indleveres til salg. Følgende regler er gældende i forbindelse med kommissionssalget:

1.    Indlevering skal ske efter aftale med A. Al indlevering forgår hos G13-virksomhed Y3-adresse.

2.    A sætter salgspris på hver vin.

3.    Vinene vurderes efter stand (stand A, B, C, D) samt udseendet af flaske/etiket.

4.    Værdiminimum pr. indlevering er 2000 kr. Pris pr. fl. skal minimum være 150 kr.

5.    Sælger kan ikke sælge vine, som G13-virksomhed allerede har til salg i samme årgang, f.eks. Cristal champagne. Sælger kan dog lægge ældre årgange ind til salg.

6.    Indleveres vinene i hel-kasser kan G13-virksomhed/Abeslutte om vinene skal sælges enkeltvis eller som en hel kasse.

7.    Vine, der ikke er solgt inden for 6 måneder, skal enten tages retur eller sættes ned i pris.

8.    Hvis sælger ønsker at tage en vin retur inden for 2 mdr. koster det 200 kr. i gebyr. Sælger skal desuden meddele dette 7 dage inden afhentning.

9.    Vine i kommissionssalget videresælges "købt som beset", dvs. at vinen ikke kan byttes eller tages retur, ved evt. fejl.

10. Alle G13-virksomhed butikker kan benytte sig af kommissionssalget, dog skal vinen altid ligge hos G13-virksomhed. Vinen skal være betalt af køberen, inden den kan sendes af sted fra Y3-adresse.

11. Der sker afregning hver måned. Sælger får et personligt password til hjemmeside, så man kan følge salget.

12. Afregningen kan ske på to måder:

13. I) Kontant udbetaling. Salgsbeløb minus 31,25 % i salær II) Køb af andre vine i butikken for det fulde beløb. Sælger kan dog ikke købe andre kommissionsvine for beløbet."

Forklaringer

A og ZP har afgivet forklaring.

A har forklaret bl.a., at han i 1997-98 blev ansvarlig for vinafdelingen i G6-virksomhed i Y4-by efter at have været ansat først som flaskedreng og siden som mellemleder. Han vidste ikke noget om vin dengang og var derfor nødt til at tilegne sig viden herom. Han og en kollega dannede siden en vinklub, som de stadig har den dag i dag.

I 2000 blev han tilbudt ansættelse hos vinbutikken G17-virksomhed, hvor han tit var kommet i sin fritid. Her lærte han vinbutikkens direktør, ZP, at kende. Han begyndte omkring samme tidspunkt at samle på vin for vinoplevelsens skyld. Han købte en spændende flaske i ny og næ og gemte den til en særlig anledning. Nogle flasker kan opbevares i mange år, og han har f.eks. stadig en flaske fra 2000 eller 2001. Han tænkte ikke, at det var noget, som han på sigt ville eller skulle tjene penge på.

Han har ikke holdt arrangementer for at købe og sælge vin. Han holdt nogle temaaftener og "bring a bottle", hvor man samledes og talte om vinene. Han har ikke holdt vinmiddage og i den forbindelse solgt vin til nogen, som han ikke kendte. Han holdt en vinsmagning i 2004, hvor deltagerne delte omkostningerne til det, der blev drukket.

Hos G17-virksomhed skulle han som G1 Chef primært tage sig af de store klassiske Bordeaux-vine, såkaldte "G1s", som han også "dyrkede" privat. Der bliver klart solgt mest almindelig vin og ikke G1s. Hos en vinforretning ligger disse mest på 100-200 kr., men kan også fås billigere, hvis der købes stort ind. Han arbejdede på Frederiksborggade og påtog sig ikke andet lønnet arbejde. Han har ikke drevet virksomhed ved siden af. Han har altid været lønmodtager.

I 2008 og frem fortsatte han med at købe vin til sin private samling. Frem til 2014 købte han hver måned nogle flasker. Beholdningen var på et vist niveau, idet vinene også skal nydes. Han havde måske 1500 flasker eller lidt mindre. Det kan også have været 1200. De fremlagte fotos af vin og vinkasser er taget på bopælen i et kælderrum på ca. 4-5 m2. Kasserne indeholder et forskelligt antal vine. I nogle af kasserne er der kun en enkelt flaske. Han samler også den samme flaske i forskellige årgange.

Han stod også for kommissionssalget, hvor der blev formidlet salg af privatpersoners vine. Det var G1-virksomhed, der fik salær herfor. Hvis der kom spændende flasker ind, købte han selv vinen, hvilket ses i hævningerne på Mastercard kontoen. Det var privat køb. Han har ikke tjent noget i relation til sit arbejde for G14-virksomhed. Han betalte det, som sælgeren ville have. Han købte også vin hos G18-virksomhed og på "G12-virksomhed". Sidstnævnte er en fransk vinauktion.

Han har ikke gemt kvitteringer fra sine vinkøb i 2014, da han ikke tænkte, at han skulle bruge kvitteringerne. Han ville også drikke noget af vinen. Han ved ikke, hvorfor han gemte fakturaen af 1. august 2008 fra G19 ApS for køb af bl.a. 13 flasker Neuf Cuvée Speciale. Han ville beholde vinen, men så begyndte han at spille. Han solgte siden 12 af flaskerne i 2014 gennem "G7-hjemmeside" til G10-virksomhed for 2.500 kr. pr. stk. Han havde selv givet 2.344 med tillæg af moms pr. stk.

"G7-hjemmeside" kan bruges til forskellige ting, herunder chats og auktioner, hvor man kan sætte vinflasker til salg. Når han solgte herigennem, vidste han ikke, hvem køberen var, men fik blot overført pengene til sin konto. Man har et brugernavn. Han vidste ikke, at noget af vinen ville blive solgt til G10-virksomhed. G10-virksomhed har bare haft et eller andet brugernavn og budt på lige fod med alle andre. Det var tilfældigt, om man solgte til private eller erhvervsdrivende.

Han solgte også vin gennem G18-virksomhed, hvor vinen indleveres og vurderes af en vinekspert. Han har været tvunget til at sælge vin, hvis han havde brugt mange penge i forbindelse med spil. Hvis han så havde en god aften på kasino, købte han vinen tilbage. Det var ikke lønsomt, idet han også skulle betale salær.

Han har ikke benyttet andre salgskanaler, herunder Facebook eller lignende, hvor der har været reklameret for salget.

Han har ikke haft nogen fortjeneste ved køb og salg af vin i 2014.

Han spillede meget i 2014. Han lod sig registrere hos ROFUS, fordi han var ludoman. Gennem ROFUS kan man udelukke sig selv fra onlinespil i en måned, men når man vælger "Endelig udelukkelse", skal man ansøge om at få adgang igen. Ellers åbnes adgangen først efter et år. Han spillede dog fortsat på kasino og G16-virksomhed.

De fremlagte præmieudbetalingskvitteringer fra 2014 stammer fra andet end onlinespil. Beløbet på 63.511 kr. den 10. februar 2014 vandt han på fodbold-betting. Han har ikke ført et spilleregnskab. Han havde underskud på spil i 2014, men han husker ikke, hvor stort underskuddet var. Han havde nogle gode kasino-besøg, hvor han vandt over 250.000 kr., men tabte så igen ugen efter. Han udelukkede også sig selv på G20-virksomhed.

De fremlagte præmieboner, "Den Lange", fra 2017 vedrører mindre gevinster, som er udbetalt kontant i en kiosk. Han havde mange af dem, men har ikke gemt kvitteringer fra 2014.

De indsætninger, som han bestrider stammer fra salg af vin, kommer fra gevinster på kasino og G16-virksomhed. Nogle gange kunne han spille fire gange på en dag, og så tabte han måske senere på dagen, men hvis han vandt, blev pengene samlet sammen. Når der så var afregning på Mastercardet, gik han til en indbetalingsautomat og satte pengene ind. Det var ikke muligt at skrive en posteringstekst.

Hævningerne den 27. maj 2014 med teksten "(red.skib.fjernet)" relaterer sig til et kasino på et G21-skib, hvor han har spillet flere gange.

Han sendte kontoudskrifter til SKAT den 29. januar 2017, da de bed ham om det. Han har sendt alt, hvad han kunne fremskaffe. Det sidste punkt i brevet til SKAT, som han sendte efter SKATs forslag til afgørelse, drejer sig om, at SKAT ikke ville godkende fradrag for hans udgifter til indkøb af vin.

De kontoindsætninger, som stammer fra salg af vin, er solgt gennem auktioner på "G7-hjemmeside". Han fik ikke nogen skriftlig bekræftelse på salgene. Der findes en historik over salgene, men han kunne ikke få den udleveret, da administrator havde lavet en ny platform. Han kan godt huske nogle af de vinflasker, han solgte i 2014. Der var bl.a. de tidligere omtalte 12 flasker. Posteringen fra den 20. august 2014 "G9-virksomhed" relaterer sig til et vinfirma, som havde vundet en auktion på "G7-hjemmeside". Han vidste ikke, at køberen overførte fra en firmakonto. Han skønner, at han i 2014 solgte 50-70 flasker udover dem, som han købte tilbage på G18-virksomhed. Det kan også have været mindre, da der er tale om dyre flasker.

Han ved ikke, hvad værdien af hans vinsamling var i 2014. Som det også fremgår af brevet til SKAT den 29. januar 2017, var hans vinsamling forsikret hos G15-virksomhed. Policens dækning af særlige private værdigenstande med op til 484.000 kr. dækker vel ikke kun vin, men også malerier, porcelæn og andet med en særlig værdi.

Han har indbragt Landsskatterettens afgørelse for retten, fordi han er uenig i afgørelsen. Han ved med sikkerhed, at han ikke har handlet med vin med fortjeneste for øje. Det har bare været et stort virvar i 2014. Der er heller ikke en bruttoavance på 40 %. På dyre vine er bruttoavancen måske 5-10 %.

ZP har forklaret bl.a., at han har været i vinbranchen i 42 år og ejer af G1-virksomhed fra 2005 til 2021.

Vidnet underskrev ansættelseskontrakten med A. Bestemmelsen i pkt. 4 indebar bl.a., at A ikke måtte have andre jobs uden aftale. Der var en aftale om, at A havde vin som hobby, og vidnet var bekendt med, at A havde en vinsamling. Det var heller ikke tilladt for A at drive virksomhed. Vidnet havde ikke opfattelsen af, at A drev erhvervsmæssig virksomhed i 2014. Efter hans opfattelse indebærer erhvervsmæssig virksomhed, at man driver en form for forretning ved køb og salg eller har et job i en forening, hvor man er engageret i driften. De vil de vide, og det skal de give tilladelse til. Det er også sket, at nogle har bedt om en sådan tilladelse. De ville aldrig acceptere køb og salg af vine med fortjeneste som målsætning. Man kan købe og sælge privat f.eks. for at samle, og det ved han også fandt sted.

Han har ikke noget detaljeret kendskab til As salg af 50-70 flasker. Vidnet kender til As vinsamling, som vidnet også har nydt godt af.

A var "vinbranchens Ronaldo" og har en stærk passion for vin. Mange af vinene blev åbnet og drukket. Han havde ofte en flaske vin med hjemmefra, når der var kundemøder.

Vidnet var bekendt med, at A - som mange andre i virksomheden - havde spilleproblemer i 2014. Når de havde sommerfest eller salgsmøde, var der altid en gruppe mennesker, som tog på kasino. Den ene dag havde A vundet 76.000 kr., og den anden dag havde han tabt det igen. A meldte sig også ind i ROFUS.

Der blev udstedt kvitteringer i forbindelse med kommissionssalg i G13-virksomhed. De kendte både køberne og priserne, og de vidste, hvem der havde vin liggende. Han ved ikke, om de er i besiddelse af kvitteringerne. Deres økonomiafdeling holder styr på regnskabet, og tingende er foregået efter loven.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument bl.a. anført:

"Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende, at de omhandlende indsætninger på A bankkonti i F1-bank stammer fra skattefrie indtægter i form af gevinster ved spil på kasino og G16-virksomhed samt indsætninger i forbindelse med salg af vin fra hans private samling, hvorfor A ikke skal beskattes af overskud af virksomhed, jf. statsskattelovens § 4, da han ikke har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Han skal dermed heller ikke efteropkræves moms, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Det gøres således overordnet gældende, at SKAT på ingen måde har dokumenteret, at A i indkomståret 2014 har drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af vin, hvorfor der intet grundlag er for den gennemførte forhøjelse.

Det retlige grundlag Skattepligtig indkomst

Efter statsskattelovens §§ 4-6 opgøres den skattepligtige indkomst som differencen mellem de bruttoindtægter, der er skattepligtige efter § 4 sammenholdt med § 5, og de bruttoudgifter, der er fradragsberettigede efter § 6. Den skattepligtige indkomst udgør således et nettobeløb.

Har den skattepligtige flere kilder, som der kommer indkomst fra, sammenlægges de positive eller negative indkomstkomponenter, hvorefter nettobeløbet reduceres med de fradragsberettigede udgifter efter § 6.

Mens § 4 således indeholder en ikke udtømmende opregning af de indtægter, der er skattepligtige, indeholder § 5 en negativ afgrænsning af indkomstbegrebet, idet bestemmelsen opregner de økonomiske fordele, som ikke er skattepligtige.

Det er et grundlæggende princip, at fortjenester og tab, der konstateres ved salg af den skattepligtiges formuegoder, ikke beskattes, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Fortjeneste ved salg af aktiver beskattes imidlertid efter statsskattelovens § 4, såfremt salget sker som led i skatteyderens næringsvej. Hjemlen til beskatning af spekulationsindtægter og næringsindkomst er således statsskattelovens § 4.

Gevinster fra spil er som udgangspunkt skattepligtige jf. statsskattelovens § 4, medmindre der i stedet skal betales afgift af gevinsten, jf. bekendtgørelse af lov om afgifter af spil nr. 1209 af 13. august 2020 § 1, stk. 3. Dermed er der tale om en skattefri indtægt, hvis gevinsten hidrører fra en spiludbyder, som fx G4-virksomhed, der er godkendt af Spillemyndigheden og betaler afgift i henhold til bekendtgørelsen.

Næring og spekulation

Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Det er i den forbindelse en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.

Aktiver, der ikke er bestemt til at blive omsat som led i næringsvirksomheden, kaldes anlægsaktiver.

Afståelse af disse aktiver er undtaget fra beskatning, jf. hovedreglen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, eftersom reglen bygger på en grundlæggende sondring mellem aktiver, der vedrører indkomstsfæren (omsætningsaktiver), og aktiver, der vedrører indkomstgrundlaget (anlægsaktiver).

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der i almindelighed kan forventes solgt med fortjeneste.

Afgrænsning ml. erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Følgende fremgår af Den Juridiske Vejledning 2023-1 C.C.1.3.3 vedrørende afgrænsningen ml. erhvervsmæssig og ikke erhvervsmæssig virksomhed:

"Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (evt. har hobbykarakter) vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel. Det vil sige, at virksomheden over en lidt længere Periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

I tvivlstilfælde må bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

•      der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)

•      virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud

•      lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter mv.

•      virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet

•      ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv

•      der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden

•      skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug

•      virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse

•      driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art

•      virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv

•      virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser." (min understregning)

Om rentabilitetskriteriet og intensitetskravet fremgår endvidere:

"Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om

•      overskud på den primære drift

•      en rimelig forrentning af den investerede kapital, herunder af eventuel fremmedkapital

•      en rimelig driftsherreløn, hvis der ydes en arbejdsindsats i virksomheden.

Ifølge retspraksis er det yderligere stillet som betingelse for, at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse, det såkaldte intensitetskrav."

Fra retspraksis henvises til U.2000.313H, der vedrørte spørgsmålet om fradrag for underskud ved gallerivirksomhed i 1992. Virksomheden blev i årene 1988-1991 drevet med et driftsunderskud, som samlet oversteg det underskud, som var angivet i 5-årsbudgettet. Budgettet omfattede ikke finansieringsudgifter eller vederlag for ejerens arbejdsindsats. Underskuddet blev finansieret af skatteyderens ægtefælle.

Højesteret fandt, at ved afgørelsen af, om en sådan virksomhed er erhvervsmæssig, må det indgå med betydelig vægt, om virksomheden kan anses for at være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

For indkomståret 1992, hvor virksomheden på femte år gav underskud, måtte det derfor være en forudsætning for at anse driften for at være erhvervsmæssig, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig sådan, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste.

Højesteret fandt ikke, at dette var tilfældet. Der var derfor ikke fradragsret for underskud efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Om rentabilitet som kriterie for erhvervsmæssig virksomhed henvises til SKM2022.359.VLR, hvor Landsretten ikke fandt det godtgjort, at en billedkunstnervirksomhed i indkomstårene 2010-2012 blev drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitetskriteriet).

Videre henvises til SKM2023.230.BR, hvor retten også udtalte, at anerkendelse af, at en virksomhed er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, bl.a. forudsætter, at virksomheden er etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, som står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

Vedrørende salg af påståede private ejendele henvises til SKM2021.279.BR. Sagen omhandlede, hvorvidt en erhvervsdrivende hestehandler havde dokumenteret, at salgene af to heste til en samlet værdi på over 500.000 kr. udgjorde salg af hans private ejendele og dermed undtaget beskatning.

Retten bemærkede indledningsvist, at idet sagsøgeren drev en enkeltmandsvirksomhed med køb og salg af heste og ligeledes havde stiftet et selskab, hvis formål var køb og salg af heste, var der en formodning for, at hestene var erhvervet som led i sagsøgerens næringsvirksomhed.

Efter en konkret vurdering, herunder på baggrund af de til hovedforhandlingen afgivne vidneforklaringer, fandt retten det imidlertid dokumenteret, at hestene var sagsøgerens private ejendele, og at hans skatteansættelse dermed skulle nedsættes med et beløb svarende til salgssummerne.

Fra praksis henvises videre til SKM2016.273.LSR, hvor SKAT havde anset en række indsætninger for skattepligtig indtægt, da skatteyderen ikke havde dokumenteret, hvad beløbene vedrørte, og at klageren personligt havde haft udlæg svarende til indsætningerne. Landsskatteretten lagde skatteyderens egen forklaring til grund og nedsatte de af SKAT gennemførte forhøjelser.

Videre henvises til den af Landsskatteretten trufne afgørelse af 19. september 2008, jf. SKM2008.1006.LSR. En guitarbyggers salg af en antik guitar blev konkret anset for værende privat indbo, hvorfor der ikke skulle foretages beskatning efter statsskattelovens § 4. Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår følgende:

"Landsskatteretten er af den opfattelse, at der i det foreliggende tilfælde er tale om privat indbo, der ikke kan anses som erhvervet som led i klagerens næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at købet er finansieret gennem private midler uden om virksomheden, at den er forsikret gennem en privat tegnet forsikring, at hensigten med erhvervelsen har været at spille på den, og at den pågældende guitar efter rettens opfattelse må betragtes som et særligt samlerobjekt. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at klagerens primære arbejde består i restaurering og reparation af guitarer samt, at klageren kun sælger ganske få guitarer om året i et væsentlig lavere prisleje".

Uanset det forhold, at den spanske guitar sandsynligvis havde været en god investering for klageren, fandt Landsskatteretten, at dette ikke var tilstrækkeligt til, at der kunne statueres næringsbeskatning eller spekulationsbeskatning.

Moms

Erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig jf. momslovens § 1. Ved erhvervsmæssig levering forstås leverancer i forbindelse med økonomisk virksomhed i modsætning til privat salg, der ikke er omfattet af afgiftspligten.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt skal momsregistres. Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Den konkrete sag

A drev ikke erhvervsmæssig virksomhed

Det gøres gældende, at A ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af vin i 2014, og at de omhandlende indsætninger på de private konti ikke stammer fra momspligtig omsætning.

A har fra sagens opstart forklaret og dokumenteret, at indsættelserne er relateret til salg af vin fra privat vinsamling samt skattefrie gevinster ved spil på G16-virksomhed og kasino.

Til støtte herfor henvises for det første til skrivelserne dateret 29. januar 2017 og 14. juni 2017, jf. bilag 4 og 5 samt bilag B, hvor A kommer med skriftlige redegørelser for de omhandlede indsætninger og hævninger. Disse redegørelser er understøttet af den fremlagte dokumentation for det "usædvanlige liv" og det høje privatforbrug, som A havde i 2014, hvor han på grund af ludomani havde et meget omfattende spilleforbrug, og tilsvarende manglende evne til at begrænse indkøbene af vine til den privat vinsamling og privat forbrug i øvrigt.

A har de faglige forudsætninger for at sælge vin, da han er ansat i en virksomhed beskæftiget med vinsalg, men skattemyndighederne har på ingen måde godtgjort, at kriterierne for erhvervsmæssig virksomhed i øvrigt var til stede. Faglige forudsætninger inden for en given branche er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at statuere erhvervsmæssig virksomhed, jf. SKM2021.279.BR.

For det andet henvises således også til, at Straffeenheden ved Skattestyrelsen ved skrivelse af den 29. november 2019 henlagde As sag med følgende begrundelse, jf. bilag 10:

"Vi har gennemgået sagens oplysninger og vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse en straffesag. Vi har bl.a. lagt vægt på, at det ikke, efter en strafferetlig bevisvurdering, er tilstrækkeligt underbygget, at dit køb og salg af vin skete erhvervsmæssigt. Vi henlægger derfor sagen." (min understregning)

Straffeenheden vurderede således tidligt i skattesagens forløb, at der ikke var tilstrækkeligt belæg for synspunktet om erhvervsmæssig virksomhed, hvilket ét ud af tre retsmedlemmer i Landsskatteretten var enig i - både i forhold til skattesagen og momssagen.

For det tredje henvises til følgende momenter, der tydeligt taler imod, at A har drevet erhvervsmæssig virksomhed:

•      Salgene er primært foretaget over almindelige internet auktioner for private handlende.

•      Der foreligger hverken dokumentation for eller sandsynliggørelse af overskud eller rentabilitet.

•      Driftsformen er usædvanlig og uhensigtsmæssig for en vinhandler med profit for øje.

•      A har redegjort for de specifikke årsager til de 13 enkeltstående salg fra den private vinsamling.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2023-1. C.C.1.3.1., at erhvervsmæssig virksomhed, i modsætning til hobbyvirksomhed, vil være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. at det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.

At der ikke kan forventes noget overskud ved salg af vine, der er indkøbt hos almindelige vinforhandlere i Danmark, har således stor betydning i nærværende sag.

Samtidig er der intet, der taler for, at et hyppigt indkøb af vine i danske vinbutikker er udtryk for erhvervsmæssig virksomhed. Således er vin i dag blevet en helt almindelig udgiftspost på mange danskeres budget, og der er kommet flere og flere vinentusiaster, der bruger mange penge på denne hobby.

As interesse for vin startede i 90’erne, og han har siden da indkøbt vine, som blev opbevaret i privatboligen. A har aldrig spekuleret i vine, og han har alene solgt vine, som han ikke længere selv ønskede at drikke, eller fordi han var i pengenød.

Selvom A solgte flere af sine dyre årgangsvine fra den private vinsamling i 2014, så havde salgene på ingen måde karakter af erhvervsmæssig virksomhed, idet salgene alle bar præg af hverdagssituationer, som når eksempelvis rigtigt mange mennesker sælger ud af deres mærkevaretøj, mærkevaresko og mærkevaretasker mv., når de ikke længere selv ønsker at bruge genstandene, eller mangler penge til andet forbrug.

A var i 2014 ansat ved G1 A/S som "G1 Chef" i butikken G13-virksomhed, Y2-adresse., med reference til virksomheden marketingschef.

I ansættelseskontrakten, jf. bilag 17, fremgår det nederst på side 1, at medarbejderen ikke må påtage sig andet lønnet arbejde under ansættelsen, uden skriftligt samtykke fra G1 A/S.

A måtte i sagens natur heller ikke drive erhvervsmæssig virksomhed i eget regi - ved siden af ansættelsen ved G1 A/S.

A har dokumenterbart ikke ført en rentabel virksomhed med salg af vin i 2014. Således ses der også at være underskud på både den private konto i F1-bank og MasterCard kontoen med henholdsvis -41.662 kr. og -116.633 kr. pr. 31. december 2014.

Vinene er købt ved almindelige vinhandlere i Danmark, hvorfor der således også er betalt moms, og der har aldrig været ikke tale om, at A har indkøbt partier eller paller af vin med henblik på videresalg.

Til eksemplificering af, at der ikke var tale om rentabel virksomhed, fremlægges faktura af 1. august 2008 fra G19 ApS i Y5-by, hvoraf købet af 13 flasker CH: Neuf Cuvée Speciale (Chateauneuf du Pape vin) til en pris af 2.344 kr. (ex. moms) pr. flaske fremgår, jf. bilag 19.

A solgte 12 af de pågældende flasker Chateauneuf du Pape vin på aktion via Vinforum i 2014 til G10-virksomhed, hvor han fik 2.500 kr. pr. flaske inkl. moms.

Han havde således et tab på ca. 500 kr. pr. flaske. Det modtagne beløb for vinene indgik i det samlede beløb på 53.100 kr. som A modtog fra G10-virksomhed den 9. december 2014, i forbindelse med købet af de 12 flasker Chateauneuf du Pape vin og enkelte andre vine, som A havde sat til salg. A solgte de pågældende vine, fordi han skulle bruge penge til at dække underskuddet på sit MasterCard efter store tab på kasino-spil.

Det har ikke været muligt at fremskaffe dokumentation for, hvad det samlede køb på 53.100 kr. præcist omfattede af vine, da G10-virksomhed ikke kan gå helt tilbage til 2014 i deres system, da de har fået nye bogføringssystemer flere gange siden 2014. Ligeledes er der heller ikke nogen historik på G7-hjemmeside, der går helt tilbage til 2014.

I nærværende sag er hersker der ingen formodning for rentabilitet og overskudsforretning - de facto er der dokumenterbart alene tale om en dyr hobby.

A har samtidig dokumenteret og sandsynliggjort, at de øvrige 8 indsætninger på hans bankkonto i 2014 alle vedrørte gevinster fra spil via udbydere, der er godkendt af Spillemyndigheden, hvorefter gevinsterne er skattefri.

Der foreligger ikke spekulation

Skatteministeriet fastholder i anden række, at As fortjeneste fra salg af vin er opnået som led i spekulation, og Skatteministeriet anfører til støtte for synspunktet, at vine i den prisklasse, i høj grad er spekulative aktiver.

Skatteministeriet henviser til G23-aviss artikel "Investering med gode procenter: Fine Vine kan slå aktier" af 2. juli 2016, jf. bilag C og G22-aviss artikel "Alternativ investering: Vin påvirkes ikke som aktier" af 13. juni 2019, jf. bilag D.

Det skal hertil bemærkes, at iværksætteren bag G1 Invest, NT, der omtales i den første artikel fra G23-avis (bilag C), i 2021 blev idømt en betinget dom på to år og seks måneder for bedrageri i millionklassen, da kundernes penge slet ikke var blevet brugt til investering i dyre vine, men i stedet til møbler og leasing af en Ferrari, hvilket omtales i G23-aviss artikel af 2. december 2021, jf. bilag 18. Skatteministeriets henvisning til NT og G1 Invest forekommer i det lys ganske misvisende.

Som det fremgår af artiklen fra G22-avis (bilag D), så er det som udgangspunkt svært at tjene på vin, du køber fra en vinhandler, da flere har skullet tjene penge på vinen. Dette understøtter netop As synspunkt om, at vinene, som han har købt hos vinhandlere i Danmark, har været til eget privat forbrug, og at senere videresalg har været uden fortjeneste. Til eksemplificering af, at der ikke var tale om spekulation og gevinst ved salg af vinene, henvises til ovenstående forklaring omkring videresalg af 12 af flasker Chateauneuf du Pape vin på aktion i 2014, med et tab på ca. 500 kr. pr. flaske.

Sammenfattende bemærkninger

A har som anført en stor passion for vin, og han har i den forbindelse opbygget et bredt netværk, hvor han køber og sælger vine i privat regi. De af A foretagende dispositioner skal herved anses for værende skattefrie efter hovedreglen i statsskattelovens § 5. Det forhold, at visse handler har været med henblik på frigivelse af likviditet, og at der i den forbindelse i øvrigt har været tale om indtægtsgivende dispositioner, bevirker i almindelighed ikke, at der skal ske beskatning efter statskasselovens § 4. Dette skyldes, at fortjeneste, der konstateres ved salg af den skattepligtiges formuegoder, ikke beskattes, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

As vinsamling har utvivlsomt været holdt adskilt fra hans erhvervsmæssige gøremål, ligesom den udelukkende har været finansieret gennem private midler. Videre har vinsamlingen været forsikret gennem en privat tegnet indboforsikring, jf. bilag 7, ligesom erhvervelsen har været med henblik på nydelse eller som et samleobjekt. As vinsamling har herved utvivlsomt stedse været en del af det private indbo.

Udover indkøb af vine brugte A dokumenterbart mange penge på spil, og han vandt også en masse penge ved sit spil, som han både fik indsat på kontoen og udbetalt kontant. As forbrug havde i 2014 et spontant og ukontrolleret privatforbrug, der på ingen måde tegner et billede af, at han skulle være at betegne som en seriøs næringsdrivende på dette tidspunkt i livet.

Det følger af praksis, at et spekulationstilfælde forudsætter, at der erhvervelsestidspunktet både forligger en videresalgshensigt, og at videresalget sker med henblik på at opnå en fortjeneste.

Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

A har på intet tidspunkt haft videresalgshensigt på erhvervelsestidspunkterne, ligesom de løbende salg fra den private vinsamling heller ikke har haft til formål at opnå en fortjeneste.

Det har SKAT heller ikke har løftet bevisbyrden for. Retspraksis på området viser også meget tydeligt, at der skal være en betydelig intensitet i omsætningen og en klar hensigt omkring rentabilitet for, at skattemyndigheder vurderer, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, når en virksomhed ønsker fradrag for underskud. På tilsvarende vis skal der naturligvis være opfyldt de præcist samme kriterier, når skattemyndighederne vil tilsidesætte skatteyders forklaring omkring salg af private formuegoder og gennemføre beskatning af påstået avance.

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at skattemyndighederne i nærværende sag på intet tidspunkt har løftet bevisbyrden for, at der var tale om erhvervsmæssig virksomhed, og der er derfor intet grundlag for den gennemførte beskatning og opkrævning af moms.

Den subsidiære hjemvisningspåstand

Såfremt Retten mod forventning måtte finde, at A har drevet erhvervsmæssig og momspligtig virksomhed i et vist omfang i indkomståret 2014, bør sagen hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på en fornyet skønsmæssig fastsættelse af overskud af virksomhed.

Hvis A måtte anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed med handel med vin, så er han i sagens natur bl.a. berettiget til at fradrage de beslægtede udgifter til indkøb af den solgte vin efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og der vil således i givet fald skulle ske en opgørelse af As reelle overskud ved handel med vine i indkomståret 2014.

Der vil i den forbindelse både skulle tages højde for udgifter til indkøb af vin samt omkostninger forbundet med handlerne. Derudover skal der gives fradrag for udgifterne til opbevaring af vinen, forsikringen heraf og andre relaterede udgiftsposter.

SKAT har i afgørelsen nægtet at give fradrag med henvisning til, at A ikke har dokumenteret udgifterne, ligesom SKAT henviser til, at han ikke har ført et regnskab. A har ikke gemt indkøbsbilagene mv., ligesom han af naturlige grunde heller ikke har ført et regnskab. Han havde aldrig forestillet sig, at han kunne blive beskattet ved salg af privat vin fra en privat vinsamling.

Ved den indbragte afgørelse fandt Landsskatterettens flertal, at bruttoavancen skønsmæssigt kan fastsættes til 40 %. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at bruttoavancen i givet fald vil skulle opgøres til et væsentligt lavere beløb.

Det fastholdes videre, at såfremt Retten ikke vil give medhold i den principale påstand, så skal sagsøger indrømmes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument bl.a. anført:

"Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gør Skatteministeriet overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje As skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 efter statsskattelovens § 4, jf. pkt. 3.1 nedenfor, og momstilsvaret for samme Periode efter momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. pkt. 3.2 nedenfor.

Skatteministeriet gør i den forbindelse gældende, at A drev uregistreret erhvervsmæssig og momspligtig virksomhed med salg af vine i indkomståret 2014.

3.1 Indsætningerne udgør skattepligtig indkomst for A

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer).

Erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og regnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 6. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013).

Hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3. Det samme gælder, hvis der ikke indgives skattemæssigt årsregnskab, jf. lovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Det påhviler under de foreliggende omstændigheder, hvor der over en længere Periode er foretaget et større antal indsætninger af såvel enkeltstående som samlet set betydelige beløb, A at godtgøre, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for ham. As indsigelse om, at der er tale om ikke-skattepligtige indsætninger, skal være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H, UfR 2010.415/2 H og UfR 2009.163 H.

Forklaringer udgør ikke objektive kendsgerninger - heller ikke selvom de er afgivet over for retten, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2008.2177 H.

A har ikke løftet sin bevisbyrde. Tværtimod har indsætningerne en sådan karakter og et omfang, at det må lægges til grund, at der er tale om indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed, jf. pkt. 3.1.1 nedenfor.

Skattemyndighederne har herefter været berettiget til at ansætte As skattepligtige overskud af virksomhed skønsmæssigt til 114.909 kr.

En skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H og UfR 2007.1007 H. Dette har A ikke godtgjort, jf. pkt. 3.1.2 nedenfor, ligesom det ikke er godtgjort, at han har ret til yderligere fradrag ved indkomstopgørelsen, jf. pkt. 3.1.3 nedenfor.

Såfremt retten måtte finde, at A ikke har drevet uregistreret virksomhed med salg af vine i 2014, gør Skatteministeriet i anden række gældende, at hans fortjeneste er opnået som led i spekulation, jf. pkt. 3.1.4, og i tredje række, at han er skattepligtig af udokumenterede indsætninger på sine bankkonti, jf. pkt. 3.1.5.

3.1.1 A drev uregistreret erhvervsvirksomhed med salg af vine i 2014

Skattemyndighederne har med rette anset A for at drive uregistreret virksomhed med salg af vine i indkomståret 2014.

Der er i 2014 foretaget indsætninger på i alt 359.095 kr. på bankkonti i

F1-bank tilhørende A. Der henvises til oversigten i Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 3-4, i sag 1).

For så vidt angår 13 af indsætningerne i skemaet med posteringsteksterne "KP", "G8-virksomhed", "G9-virksomhed", "Mouton 2000 - faktur", "G10-virksomhed", "G11-virksomhed" og "G10-virksomhed" på i alt 233.095 kr. er det ubestridt, at indtægterne stammer fra As salg af vine i 2014, jf. bilag 5 (sag 1) og stævningen i sag 2, s. 4, 1. afsnit. A gør gældende, at vinene kommer fra hans private vinsamling. Dette er udokumenteret, jf. pkt. 3.1.1.1 nedenfor.

For så vidt angår de resterende otte indsætninger på i alt 126.000 kr. med posteringsteksterne "Indbetalingsautomat" og "Kundekort (red.kundekort.fjernet)" gør A gældende, at i hvert fald en del af indsætningerne hidrører fra skattefrie præmieudbetalinger og derfor ikke skal indgå i opgørelsen af hans skattepligtige indkomst (stævningen, s. 7 og bilag B, s. 2, i sag 1). Dette er også udokumenteret, jf. pkt. 3.1.1.2 nedenfor.

Omfanget, hyppigheden og størrelsen af de konstaterede indsætninger indebærer, at det bevismæssigt må lægges til grund, at der er tale om omsætning i en af A drevet uregistreret virksomhed.

Omsætningen fra As salg af vine i 2014 havde således et betydeligt omfang. Foruden de ovenfor oplistede indsætninger oppebar A også indtægt i 2014 fra salg af vine via auktionssiden G2-virksomhed på i alt 258.859 kr. SKAT har vurderet, at vine solgt via G2-virksomhed ikke indgik i den erhvervsmæssige virksomhed (bilag A, s. 6, i begge sager).

A har således ubestridt haft en indtægt ved salg af vine i indkomståret 2014 på samlet (mindst) 491.954 kr.

Dette er meget betydelige beløb, som må anses for at gå væsentligt ud over, hvad der vil være en almindelig omsætning, hvis der alene havde været tale om private salg. Sammenholdes As omsætning fra hans salg af vine med hans lønindkomst på 453.320 kr. i indkomståret 2014, som han fik udbetalt fra G1-virksomhed, må omsætningen også i lyset heraf anses for ganske væsentlig.

A har oplyst, at han i indkomståret 2014 solgte i alt 60-70 flasker med vin (stævningen, s. 1). As salg af vine på kun ét år havde også på den baggrund et betydeligt omfang, idet antallet væsentligt overstiger det antal vine, der må anses for at være almindeligt at sælge i privat regi. Hertil kommer, at der ikke var tale om almindelige vine, men dyre vine til en høj stykpris. Sammenholdes omsætningen med de af A påståede antal solgte flasker med vin, vil én flaske med vin gennemsnitligt være blevet solgt for mere end 3.000 kr. Det er ganske usædvanligt at sælge et så stort et antal vine i denne prisklasse i privat regi.

A har desuden haft de faglige forudsætninger for at etablere og drive virksomheden, da han har mange års erfaring inden for vinbranchen. A har oplyst, at han siden 1997 har været ansat inden for vinbranchen, og at han siden da har beskæftiget sig med vin både professionelt og privat (stævningen i sag 1, s. 2). A har endvidere oplyst, at han gennem 20 år har samlet på vine, og at han i denne Periode har afholdt private vinsmagninger (bilag 1, s. 3-4, i begge sager). Endelig var han i det omhandlede indkomstår ansat i G1-virksomhed.

A udbød vin til salg på G7-hjemmeside (bilag 5, s. 2). As salg af vine havde således en systematisk og professionel tilrettelæggelse med indtægtserhvervelse for øje, idet han ved at annoncere på G7-hjemmeside kunne nå ud til en større kreds af mulige købere og dermed opnå den højest mulige pris for vinene.

De omhandlede indtægter fra salg af vine (bilag 1, s. 5-7, i begge sager) blev indsat på As bankkonti fra købernes firmakonti. Det har på denne baggrund formodningen for sig, at As salg i meget vidt omfang skete til professionelle vinhandlere, hvorved salgene havde et professionelt præg. A har ikke dokumenteret, at salgene skete til vinhandlerne i deres egenskab af privatpersoner, cf. stævningen, s. 7.

A har med henvisning til bankkontoudskriften i bilag 12 anført, at han foretog "hyppige indkøb ved almindelige vinhandlere" til almindelige forbrugerpriser, jf. processkrift I, s. 4, 5. afsnit. A har i 2014 købt vine for 185.925 kr. via auktionshuset G2-virksomhed (bilag 1, s. 3, 2. afsnit, i sag 1), ligesom SKAT ved gennemgang af bankkontoudskrifterne har konstateret indkøb af vine for samlet 275.272 kr. (bilag 1, s. 5-6, i sag 1, og bilag 3).

Herved bemærkes, at det er uden betydning for vurderingen af, om A drev erhvervsmæssig virksomhed, hvorfra han erhvervede vinene. Tværtimod taler det for, at A drev erhvervsmæssig virksomhed, at han foretog mange og hyppige indkøb af vine i indkomståret.

Omsætningens størrelse, det betydelige antal køb og salg af vine, værdien af de enkelte vine, tilrettelæggelsen af salgene samt den omstændighed, at A havde de nødvendige faglige forudsætninger til at kunne drive virksomhed med salg af vine, viser tilsammen, at A i indkomståret 2014 drev uregistreret erhvervsvirksomhed med salg af vine.

Driftsformen, herunder om virksomheden har et CVR-nr., og om A opfyldte de pligter, der påhviler selvstændige erhvervsdrivende efter anden særlovgivning, jf. replikken, s. 4-5, har ikke afgørende betydning for vurderingen af, om A må anses for at have drevet uregistreret virksomhed med salg af vine. Det samme gælder for den omstændighed, at A ifølge sin ansættelseskontrakt ikke måtte påtage sig andet lønnet arbejde under ansættelsen uden G1 A/S’ skriftlige samtykke (bilag 17, s. 1, nederst), jf. processkrift II, s. 2, sidste afsnit.

Det er endvidere uden betydning for vurderingen, at Skattestyrelsen ikke fandt grundlag for at rejse en straffesag mod A, jf. sagsøgerens processkrift I, s. 2, 3. afsnit, og bilag 10. Det er i fast retspraksis fastslået, at såvel undladelse af at rejse strafferetlig tiltale som frifindende straffedomme er uden betydning for den civilretlige vurdering af en skatte- eller afgiftssag. Der gælder en anden og skærpet bevisbyrde i straffesager end i civile sager, og en dom i en straffesag har derfor ingen betydning for bevisvurderingen i skattesagen, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H og SKM2009.160.ØLR.

As indsigelser om, at indsætningerne hidrører fra salg af vine fra hans private vinsamling eller er skattefrie spilgevinster, er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2021.1853 H, UfR 2018.3603 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2007.1049 H.

3.1.1.1 A har ikke dokumenteret, at vinene var private ejendele

Af statsskattelovens § 5, litra a, fremgår, at indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, ikke henregnes til indkomsten, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Det påhviler A at godtgøre, at de solgte vine udgjorde hans private ejendele, jf. f.eks. TfS 1996, 177 VL, TfS 1990, 236 ØL og SKM2020.21.BR. A har ikke dokumenteret dette. Salgene og virksomhedens forhold i øvrigt er udokumenterede.

As henvisning til bankkontoudskrifterne fra 2014 (bilag 11 og 12) godtgør ikke, at vinene var private ejendele. Det er udokumenteret, hvilke vine, der er solgt, og hvorfra de solgte vine hidrører, herunder om vinene blev erhvervet "ved almindelige vinhandlere og på auktion", jf. processkrift I, s. 7, næstsidste afsnit. A oplyser i replikken, s. 2, 6. afsnit, at han "begyndte at samle på vin i midten af 90’erne, og dermed er vinene indkøbt over årtier". As henvisning til bankkontoudtog fra 2014 dokumenterer derfor på ingen måde, hvorfra solgte vine, som skulle være indkøbt i tidligere år, hidrører.

A har ikke dokumenteret, at salgene skete for at frigive likviditet, jf. replikken, s. 2, 5. afsnit. Henset til omfanget af As køb og salg af vine - herunder køb af vine for 185.925 kr. via auktionshuset G2-virksomhed (bilag 1, s. 3, 2. afsnit) - bestrides denne indsigelse.

As henvisning til en forsikringspolice (bilag 7) dokumenterer heller ikke, at vinene henhørte under hans private ejendele. Af forsikringspolicen fremgår, at As indboforsikring dækkede "særlige private værdigenstande" indtil 464.000 kr. At A lod vine omfatte af sin private indboforsikring, dokumenterer dog ikke, at han anskaffede vinene til privat brug.

A har endvidere henvist til en række billeder (bilag 8), som heller ikke dokumenterer, at vinene henhørte til hans private aktiver. Dels fremgår det hverken af billederne, hvor de er taget henne og på hvilket tidspunkt. Det er i øvrigt uden betydning for vurderingen af, om vinene udgjorde private ejendele, hvorledes A opbevarede vinene.

Endelig bemærkes, at selv hvis retten finder, at indsætningerne vedrører salg af vine fra As private vinsamling, er de stadig ikke undtaget fra beskatning i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, da indtægterne hidrører fra As erhvervsmæssige virksomhed (næringsaktiver).

Herved bemærkes, at det faktum, at A har modtaget en betydelig indtægt ved salg af vine i indkomståret 2014 indikerer, at der er tale om salg af omsætningsformue, som skal beskattes, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.4. Det fremgår af samme afsnit i Den juridiske vejledning, at hvis private samlere går over til at drive erhvervsmæssig handel med deres samlerobjekter, godkendes det i praksis, at den del af den private samling, der overgår til den nystartede forretning som varelager, kan optages til handelsværdien, med fradrag af normal bruttoavance.

Som beskrevet ovenfor, har A drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af vine i indkomståret 2014. Herved bemærkes, at Landsskatteretten skønsmæssigt har ansat bruttoavancen til 40 pct. af den opgjorte omsætning ekskl. moms.

3.1.1.2 A har ikke dokumenteret, at indsætninger på i alt 126.000 kr. hidrørte fra kontante præmieudbetalinger

Der er ingen objektive kendsgerninger, der understøtter As forklaring om, at indsætningerne på i alt 126.000 kr. med posteringsteksterne "Indbetalingsautomat" og "Kundekort (red.kundekort.fjernet)" er kontante præmieudbetalinger, f.eks. ved kvitteringer for de kontante præmieudbetalinger, der beløbs- og tidsmæssigt kan henføres til de omhandlede otte indsætninger, jf. f.eks. SKM2022.362.VLR.

Det er ikke muligt på baggrund af posteringsteksterne at identificere, hvad beløbene dækker over, og hvorfra de hidrører. Indsætningerne fremstår med deres hyppighed som en løbende indkomst for A.

Den fremlagte præmieudbetalingskvittering af 29. december 2014 på 7.812 kr. (bilag 14, s. 11) - der ifølge A må formodes at være udbetalt kontant - dokumenterer ikke hans oplysning. Den sidste af de omhandlede kontante indsætninger skete den 3. december 2014 og angik et beløb på 19.000 kr., jf. svarskriftet, tabellen, s. 3. En kvittering vedrørende et helt andet beløb, som er dateret næsten en måned senere, kan i sagens natur ikke dække de omhandlede indsætninger.

A fremhæver, at indsætningen den 2. september 2014 med posteringsteksten "Kundekort (red.kundekort.fjernet)" hidrører fra G4-virksomhed, idet registreringsnummeret stemmer overens med registreringsnummeret påført præmieudbetalingskvitteringen af 22. april 2014 (bilag 14, s. 6). Registreringsnummeret identificerer den pågældende bank og afdeling i banken. Registreringsnummeret alene dokumenterer således ikke, at indsætningen hidrørte fra G4-virksomhed. Herved bemærkes, at det indsatte beløb (12.000 kr.) ikke stemmer overens med beløbene på nogen af de fremlagte kvitteringer (bilag 14).

Skatteministeriet bemærker endvidere, at dokumentation for indsætninger fra samme og senere indkomstår (bilag 14, 15 og 16) - der ikke er omfattet af den foreliggende sag - ikke udgør behørig dokumentation. Heller ikke en ifølge A "klokkeklar formodning" for, at indsætningerne udgør kontante præmieudbetalinger, idet A - ifølge hans egne oplysninger - havde et i øvrigt højt spilforbrug, kan dokumentere hans oplysninger om, at indsætningerne hidrørte fra tidligere præmieudbetalinger.

As henvisning til sin registrering i Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkende Spillere ("ROFUS") i Perioden 27. marts 2013 til 3. april 2014 (bilag 9) udgør heller ikke en objektiv kendsgerning, der bestyrker, at de omhandlede indsætninger skulle hidrøre fra kontante præmieudbetalinger.

***

Det må på baggrund af ovenstående lægges til grund, at indsætningerne i 2014 på i alt 359.095 kr. på As bankkonti har karakter af omsætning i hans uregistrerede erhvervsvirksomhed.

3.1.2 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn vedrørende overskud af virksomhed

Da A under de i pkt. 3.1.1 beskrevne omstændigheder drev erhvervsmæssig virksomhed, var han forpligtet til at føre regnskab og indgive et skattemæssigt årsregnskab for indkomståret 2014, jf. skattekontrollovens § 3.

A har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2014, ligesom han ikke har indsendt skattemæssigt årsregnskab.

Da A således ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, var skattemyndighederne berettiget til at fastsætte hans skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det følger af fast retspraksis, at skønnet herefter alene kan tilsidesættes, såfremt A godtgør, at den skønsmæssige ansættelse medfører et åbenbart urimeligt resultat, eller at ansættelsen er blevet udøvet på et forkert grundlag, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H. Dette har A ikke godtgjort.

A har som beskrevet, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor, ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at de omhandlede indsætninger på hans bankkonti stammer fra skattefrie midler. Det er således ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er tilsidesætteligt.

Indtægterne fra vinvirksomheden kan dermed skønsmæssigt opgøres til 359.095 kr. inkl. moms eller 287.276 kr. ekskl. moms.

3.1.3 A har ikke ret til (yderligere) fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det er A, som må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H, UfR 2016.471 H og UfR 2016.3592 H. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at det er sandsynligt, at der er afholdt en udgift. Det skal generelt kunne dokumenteres, hvad udgiften konkret har været, jf. UfR 2009.476/2 H, SKM2020.446.VLR, SKM2020.252.ØLR og TfS 1998, 447.VLR, om det almindelige skatteretlige dokumentationskrav.

I mangel af en sådan dokumentation kan skattemyndighederne foretage et skøn over udgifterne, jf. SKM2013.493.VLR. Også her kan den skønsmæssige ansættelse alene tilsidesættes, hvis A beviser, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Den skønsmæssige forhøjelse er sket på baggrund af indsætningerne på As bankkonti, dvs. den konstaterede omsætning, og en skønnet bruttoavanceprocent. Landsskatteretten har skønnet, at bruttoavancen ved As indkomst udgjorde ca. 40 pct. svarende til 114.909 kr. Landsskatteretten har dermed indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 172.367 kr.

As anbringende om, at bruttoavanceprocenten er for høj, er udokumenteret og kan ikke føre til en tilsidesættelse af skønnet, jf. f.eks. SKM2004.367.VLR.

Der er dermed ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over As skattepligtige indkomst for 2014.

3.1.4 As fortjeneste fra salg af vine er opnået som led i spekulation

Såfremt retten måtte finde, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af vine, gøres det i anden række gældende, at As handel med vine er sket i spekulationsøjemed.

Derfor er A under alle omstændigheder skattepligtig af sin fortjeneste, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5, stk. 1, litra a.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, er det efter praksis afgørende, om det pågældende aktiv på tidspunktet for erhvervelsen kan forventes solgt med fortjeneste. Det er endvidere ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag til erhvervelsen, ligesom det ikke er en betingelse, at spekulation var hovedhensigten med erhvervelsen af aktivet, jf. f.eks. UfR 1960.181 H, UfR 1976.362 H, UfR 1985.308 H, UfR 1986.308 H, UfR 1988.53 H og UfR 2021.4827 V, som er stadfæstet ved UfR 2023.2747 H.

I vurderingen af spekulationshensigten inddrages aktivets karakter. Jo mere spekulativt et aktiv er, jo nemmere anses aktivet for erhvervet i spekulationsøjemed, jf. f.eks. UfR 2023.2766 H og UfR 2023.2747 H.

Ifølge As egne oplysninger blev én flaske vin gennemsnitligt solgt for mere end 3.000 kr., jf. svarskriftet, s. 6, 2. afsnit. Vine i denne prisklasse er i høj grad spekulative aktiver, jf. f.eks. G23-aviss artikel "Investering med gode procenter: Fine Vine kan slå aktier" af 2. juli 2016 (bilag C) og G22-aviss artikel "Alternativ investering: Vin påvirkes ikke som aktier" af 13. juni 2019 (bilag D).

På baggrund af As baggrund inden for vinbranchen må det have stået A klart, at han ved et videresalg af de omhandlede vine ville kunne opnå en fortjeneste, jf. SKM2021.443.VL og UfR 2023.2747 H.

A anfører, at vinene blev indkøbt privat, hvorfor der ingen fortjeneste var på dem, jf. processkrift I, s. 6, næstsidste afsnit. Det er i det hele taget udokumenteret, hvornår, hvorfra og til hvilken pris A erhvervede de solgte vine. Der foreligger altså ingen dokumenterede oplysninger om, i hvilket omfang de pågældende vine som følge af deres indkøbspris var egnede til at undergå værdistigninger, hvilket beror på As egne forhold.

Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, opstiller desuden ikke nogen krav til erhvervelsesmåden for aktiver, der undergives spekulationsbeskatning. Om A erhvervede vinene fra vinhandlere, importerede dem osv., er altså uden betydning for vurderingen.

A har fremlagt en faktura udstedt af G19 ApS den 1. august 2008 (bilag 19) for køb af vine. A hævder at have solgt en del af vinene videre til G10-virksomhed A/S og i den forbindelse at have tabt ca. 500 kr. pr. flaske. A har imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at det var netop disse flasker vin, han solgte til G10-virksomhed A/S og modtog betaling for den 9. december 2014, og det kan derfor ikke lægges til grund, at han for dette salg led et tab.

Betingelserne for at anse fortjenesten for skattepligtig efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er derfor opfyldt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor, pkt. 3.1.1, der understøtter, at A har erhvervet vinene i spekulationsøjemed, hvis der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

SKATs tilkendegivelse om spekulation i sagsnotatet (bilag 13), jf. processkrift I, s. 7, 2. afsnit, er desuden uden betydning. Der er hverken tale om en tilkendegivelse, som A kan støtte ret på, eller som i øvrigt er bindende for Skatteministeriet, jf. UfR 2018.3603 H og UfR 2017.3366 H.

3.1.5 A er indkomstskattepligtig af indsætninger på bankkonto

Hvis retten finder, at A ikke drev erhvervsmæssig virksomhed med salg af vine, eller at fortjenesten ikke er opnået som led i spekulation, gør Skatteministeriet i tredje række gældende, at indsætningerne på samlet 126.000 kr. med posteringsteksterne "Indbetalingsautomat" og "Kundekort (red.kundekort.fjernet)" udgør skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4.

Der er tale om indsætninger af et meget betydeligt omfang, der ikke har sammenhæng med As (øvrige) økonomiske forhold. Under disse omstændigheder bærer A bevisbyrden for, at beløbene indsat på hans bankkonto i indkomståret 2014 ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter. For at løfte sin bevisbyrde må As forklaring om, at der er tale om ikkeskattepligtige indsætninger, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2009.163 H, UfR 2010.415/2H og UfR 011.1599 H.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Det er udokumenteret, at kontantindsætningerne skulle stamme fra salg fra en privat vinsamling eller spilgevinster, jf. ovenfor pkt. 3.1.1.1 og 3.1.1.2. Disse indsætninger skal således beskattes, uanset om A drev erhvervsmæssig virksomhed eller ej.

Dette subsidiære anbringende om, at As er skattepligtig af indsætninger på 126.000 kr., indebærer i princippet en skærpet beskatning i forhold til Landsskatterettens afgørelse i skattesagen.

Det skyldes, at Landsskatteretten alene forhøjede As skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med 114.909 kr. svarende til en skønnet bruttoavance på ca. 40 pct. af den opgjorte omsætning i As erhvervsmæssige virksomhed. Skatteministeriet skærper imidlertid som hovedregel ikke sine påstande under en retssag, jf. Skatteministeriets retssagsvejledning (SKM2018.346.DEP), afsnit 1.2, hvorfor anbringendet (alene) gøres gældende til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse. A er således i denne situation blevet beskattet mere lempeligt, end han havde krav på, og der er derfor ikke grundlag for at nedsætte beskatningen yderligere.

3.2 As aktivitet med salg af vine i 2014 udgjorde økonomisk virksomhed i momslovens forstand og er derfor momspligtig

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Bestemmelsen gennemfører momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, som har følgende ordlyd:

“Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

EU-Domstolen har i sagerne C-230/94, Renate Enkler, præmis 22, og C263/11, Rēdlihs, præmis 32, fastslået, at “økonomisk virksomhed" forudsætter, at den pågældende virksomhed har til formål at opnå indtægter af en vis varig karakter.

Domstolen fastslog endvidere i Rēdlihs-dommen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art (præmis 33). Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand (præmis 34).

Afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om økonomisk virksomhed, beror altså på en konkret vurdering af, om formålet med den pågældende virksomhed er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, og ved denne vurdering skal samtlige konkrete omstændigheder tages i betragtning, herunder arten af de goder, som udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, jf. Rēdlihs-dommen, præmis 33-35 og 38.

Dansk retspraksis og administrativ praksis er i overensstemmelse hermed, jf. f.eks. TfS 2006.549 V (SKM2006.286.VLR), TfS 2000.447 V og SKM2012.161.BR samt Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit D.A.3.1.4, herunder afsnit D.A.3.1.4.2.2.

I tilfælde, hvor et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, kan der ved vurderingen af, om formålet med den pågældende virksomhed er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, foretages en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, jf. Domstolens dom i sag C-263/11, Rēdlihs, præmis 34 og 35 (med henvisning til Enklerdommen, præmis 27 og 28).

Endelig følger det af Rēdlihs-dommen, præmis 39, at den omstændighed, at et gode måtte være erhvervet til Personligt brug, ikke er til hinder for, at dette gode efterfølgende anvendes til udøvelse af en "økonomisk virksomhed".

Formålet med As aktiviteter med salg af vine var at udøve en momspligtig økonomisk virksomhed, som var tilrettelagt med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Indtægternes størrelse, det betydelige antal køb og salg af vine, værdien af de enkelte vine, tilrettelæggelsen af salgene samt det forhold, at A havde de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne drive virksomhed med salg af vine, understøtter, at A i Perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 havde til hensigt at opnå indtægter af en vis varig karakter. Der henvises til Skatteministeriets argumentation ovenfor, jf. pkt. 3.1.1. Aktiviteten gav overskud, men det bemærkes ex tuto, at resultatet af virksomheden efter Domstolens faste praksis er uden betydning for vurderingen af, om A drev økonomisk virksomhed som omhandlet i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 1. led, jf. f.eks. dommene i sag C-408/06, Götz, præmis 17-18, og sag C-219/12, Fuchs, præmis 17.

Disse forhold understøtter således alle, at A har udnyttet sine goder, som en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt ville gøre det, jf. Rēdlihs-dommen, præmis 35. Dette gælder, uanset om de oprindeligt er erhvervet til Personligt brug eller ej, jf. dommens præmis 39.

Kriterierne for økonomisk virksomhed i momslovens forstand er derfor opfyldt, og A er derfor at anse som en afgiftspligtig person.

Driftsformen, herunder om virksomhedens indehaver har ladet virksomheden momsregistrere, har ikke afgørende betydning for den objektive vurdering af, om A drev økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende. Det samme gælder mht., om han opfyldte de pligter, der påhviler selvstændige erhvervsdrivende efter anden særlovgivning, jf. stævningen, s. 4, "bullet" nr. 3 og 4.

A har anført, at indbetalte beløb på hans bankkonti vedrører salg af private ejendele, jf. stævningen, s. 4, 1. afsnit. Dette har A ikke dokumenteret. Der henvises til Skatteministeriets argumentation i skattesagen ovenfor, jf. pkt. 3.1.1.1.

3.2.1 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende momstilsvaret

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, 1, pkt., at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

A drev som beskrevet i pkt. 3.2 økonomisk virksomhed med salg af vin i Perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014. Han er derfor momspligtig af de modtagne vederlag herfor, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., hvilken konsekvens A da heller ikke bestrider, jf. stævningen, s. 4, sidste afsnit.

Virksomhedens omsætning oversteg registreringsgrænsen på 50.000 kr. i henhold til momslovens § 48, stk. 1. A var derfor forpligtet til at føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperioden og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.

A har ikke udarbejdet regnskabsmateriale for sin virksomhed, der kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret. SKAT var derfor berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Den skønsmæssige ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis A godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2005.3167 H og SKM2013.556.ØLR. Dette har A ikke godtgjort.

Hvis retten er enig med Skatteministeriet i, at A drev økonomisk virksomhed med salg af vine, er 13 af de omhandlede indsætninger på i alt 233.095 kr. ubestridt momspligtige beløb, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.

For så vidt angår de resterende otte indsætninger på i alt 126.000 kr. med posteringsteksterne "Indbetalingsautomat" og "Kundekort (red.kundekort.fjernet)" gør A gældende, at i hvert fald en del af indsætningerne hidrører fra ikke-momspligtige præmieudbetalinger og derfor ikke kan indgå i opgørelsen af momstilsvaret (stævningen, s. 4, 2. sidste afsnit). Dette har A ikke godtgjort. Der henvises til Skatteministeriets argumentation i skattesagen ovenfor, pkt. 3.1.

Indtægterne fra virksomheden kan dermed skønsmæssigt opgøres til 359.095 kr., hvoraf 20 pct., svarende til 71.819 kr., udgør salgsmoms.

3.2.2 A har ikke ret til skønsmæssigt fradrag for købsmoms

A anfører, at hvis retten måtte finde, at han drev momspligtig virksomhed i 2014, da skal momstilsvaret nedsættes med "60 % skønsmæssigt fradrag for købsmoms, således at resultatet i skattesagen og momssagen korresponderer", jf. stævningen, s. 4, sidste afsnit.

Dette er der ikke grundlag for.

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, at den momspligtige kan fradrage den indgående afgift af virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.

De nærmere betingelser for udøvelsen af fradragsretten for indgående moms fremgår af momsbekendtgørelsen.

Af den dagældende momsbekendtgørelses § 84 (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013) fremgår følgende:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer." (understreget her).

Fradrag for købsmoms er altså efter momslovgivningen betinget af, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for udgiftens afholdelse i form af en faktura eller et lignende dokument, der lever op til kravene i lovgivningen, jf. herved f.eks. SKM2017.461.ØLR og SKM2016.27.ØLR.

Det er A, der skal godtgøre, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, jf. f.eks. EU-Domstolens afgørelser i sag C152/02, Terra Baubedarf-Handel, præmis 34, sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowaki, præmis 38, og sag C-516/14, Barlis, præmis 26, 29 og 33 og 41-45, vedrørende momssystemdirektivets artikel 168.

Fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, kan ikke indrømmes på baggrund af et skøn, når der ikke foreligger dokumentation for den afgiftspligtiges afholdelse af momsbelagte udgifter.

Dette følger af Domstolens dom i sag C-664/16, Vădan. Sagen angik en rumænsk bygherre, Vădan, der opførte en længere række beboelsesejendomme med lejligheder, som han senere solgte. De rumænske skattemyndigheder fandt, at Vădan drev økonomisk virksomhed, og myndighederne opkrævede derfor moms af de gennemførte transaktioner. Vădan ønskede momsfradrag for sine indkøb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med de solgte ejendomme, men han var ikke i stand til at fremlægge dokumenterne vedrørende disse indkøb.

Domstolen fandt, jf. dommens præmis 44, 45 og 47, at en afgiftspligtig Person, som ikke er i stand til at fremlægge beviser for det indgående momsbeløb, som den pågældende har betalt, ved at fremlægge fakturaer eller ethvert andet dokument, ikke kan indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn, der fremgår af en sagkyndig erklæring, som en national ret har anordnet. En tilsvarende retsanvendelse har Domstolen foretaget i sag C-519/21, DGRFP Cluj.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at As fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, på 60 pct. af omsætningen (svarende til 172.367 kr.) er fastsat på baggrund af et konkret skøn (bilag 1, s. 21, nederst, til s. 22, øverst, i sag 1). A kan ikke dokumentere et momsfradrag med henvisning til Landsskatterettens skønsmæssigt indrømmede fradrag i sagen om hans skattemæssige indkomstopgørelse, da der i momsretten gælder et krav om egentlig dokumentation for at der er foretaget et momsbelagt indkøb, jf. Domstolens dom i Vădan-sagen.

A havde hverken under SKATs eller Landsskatterettens behandling af sagen fremlagt dokumentation for udgifterne i form af f.eks. fakturaer eller afregningsbilag som foreskrevet i den dagældende momsbekendtgørelses § 84.

Heller ikke under den foreliggende retssag har A fremlagt denne dokumentation.

A har derfor ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt.

3.3 Der er ikke grundlag for en hjemvisning af opgørelsen af momstilsvaret

Det er ikke grundlag for at hjemvise opgørelsen af momstilsvaret til fornyet behandling, da A ikke har påvist, at der er begået fejl af skattemyndighederne, og da der ikke er fremlagt nye oplysninger, der kan begrunde hjemvisning. Der er i øvrigt ikke andre omstændigheder, der kan medføre, at der skal ske hjemvisning. Som nævnt har A ikke krav på fradrag for et skønnet momsbeløb efter Domstolens faste praksis."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

(BS 35765/2021 - skattesagen)

Sagen angår i første række spørgsmålet om, hvorvidt A i indkomståret 2014 drev selvstændig erhvervsvirksomhed med handel af vin, subsidiært solgte vin i spekulationsøjemed, eller om han solgte vin ud af sin private vinsamling. 

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det følger af statsskattelovens § 5, litra a, 1. pkt., at til indkomsten henregnes ikke formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges private ejendele for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Erhvervsmæssig virksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves regelmæssigt gennem en Periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder As forklaring, lægges det til grund, at han gennem mange år har været ansat inden for vinbranchen og i 2014 var lønmodtager på fuldtid i G1-virksomhed A/S, hvorfra han modtog en lønindkomst på 453.320 kr. Han har ikke været registreret med selvstændig virksomhed. Vidnet ZP har med henvisning til ansættelseskontraktens pkt. 4, som forbød A at påtage sig andet lønnet arbejde uden virksomhedens tilladelse, forklaret, at virksomheden heller aldrig ville tillade, at deres medarbejdere foretog køb og salg af vin med fortjeneste for øje.

Det lægges endvidere til grund, at der på As bankkonto i 2014 blev indsat 258.859 kr. fra auktioner hos G18-virksomhed og af ham hævet 185.925 kr., som skattemyndighederne under den administrative sag har anset for private salg og køb af vin, der er samlet gennem årene på grund af interesse og ikke med henblik på at opnå fortjeneste. Denne aktivitet er således ikke anset for selvstændig erhvervsvirksomhed eller udtryk for spekulation.

For så vidt angår de 21 omtvistede indsætninger på As bankkonto, som skattemyndighederne har anset for at være hans omsætning i en uregistreret virksomhed, er det for 13 af indsætningernes vedkommende, i alt 233.095 kr., ubestridt, at disse stammer fra salg af vin, herunder via auktioner på "G7-hjemmeside". Sådanne salg findes ikke på afgørende vis at adskille sig fra de af skattemyndighederne ansete private salg gennem auktioner hos G18-virksomhed.

Der foreligger ikke oplysninger om, at A har udbudt eller annonceret vin til salg andet end på auktioner. Hertil kommer, at posteringerne på bankkontoen indikerer, at A foretog sine køb af vin hos almindelige vinhandlere samt auktioner. En sådan driftsform findes ikke at være sædvanlig for en selvstændig virksomhed, der beskæftiger sig med køb og salg af vin.

For så vidt angår de øvrige 8 indsætninger for 126.000 kr. bemærkes, at 7 er angivet med posteringsteksten "Indbetalingsautomat", mens den sidste har posteringsteksten "Kundekort (red.kundekort.fjernet)". Disse indsætninger findes ikke i sig selv at indikere salg af vin.

Retten bemærker endelig, at der efter As forklaring, de foreliggende kontoudskrifter og præmieudbetalingskvitteringer, ikke er grundlag for at betvivle, at A i 2014 havde betydelige udgifter til spil.

Herefter og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at A handel med vin omfattet af denne sag er sket for egen regning og risiko med fortjeneste for øje. Retten finder herefter, at A ikke kan anses for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med handel af vin i indkomståret 2014.

Spørgsmålet er herefter, om salgene er sket i spekulationsøjemed.

Det bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger om, hvornår, hvordan og til hvilken pris, A købte de vine, som han solgte i 2014. Herefter, og idet der i øvrigt kan henvises til begrundelsen for, at der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, og da de fremlagte artikler ikke kan føre til en ændret vurdering, finder retten heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at As handel med vin er sket i spekulationsøjemed.

Retten lægger herefter til grund, at de 13 indsætninger, som ubestridt stammer fra salg af vin, har været indtægter ved salg af private ejendele, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Spørgsmålet er endelig, om A er skattepligtig af de 8 indsætninger på 126.000 kr., som han hævder stammer fra spillegevinster.

Spillegevinster er som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, medmindre der i stedet betales afgift af gevinsten. Henset hertil og til indsætningernes størrelse finder retten, at det påhviler A at godtgøre, at der er tale om ikke skattepligtige indtægter.

Det kan ikke ud fra indsætningernes posteringstekster udledes, at der er tale om skattefrie indtægter, og der foreligger heller ikke anden dokumentation for, at de konkrete indsætninger hidrører fra skattefrie indtægter. Da As forklaring herom ikke findes understøttet af objektive kendsgerninger, findes det ikke bevist, at der er tale om skattefrie gevinster. Retten lægger herefter til grund, at de 8 indsætninger er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Da de 8 indsætninger samlet overstiger det beløb, som A har påstået sin skattepligtige indkomst nedsat med, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge i skattesagen. 

(BS 18910/2022 - momssagen)

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige Personer er juridiske eller fysiske Personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Henset til, at retten i skattesagen (BS 35765/2021) har fundet, at A i indkomståret 2014 ikke drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller handlede med vin i spekulationsøjemed, finder retten, at A heller ikke kan anses for at have drevet "selvstændig økonomisk virksomhed" i momslovens forstand. Han har derfor ikke været forpligtet til at afregne moms i forbindelse med sit salg af vin, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Retten tager herefter As principale påstand i momssagen til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald i BS 35765/2021 skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi, karakter og omfang, og under hensyn til, at sagen har været sambehandlet med BS-18910/2022 til 25.000 kr. Beløbet er inklusive moms, idet Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

Efter sagens udfald i BS 18910/2022 skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til A. Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi, karakter og omfang, og under hensyn til, at sagen har været sambehandlet med BS-35765/2021, til 25.000 kr. Beløbet er inklusive moms, idet A ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

BS 35765/2021

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 25.000 kr.

BS 18910/2022

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, skal anerkende, at As momstilvar for Perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 skal nedsættes med 71.819 kr.

Skatteministeriet Departementet skal til A betale sagsomkostninger med 25.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.