| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2023.188.HR | En skattepligtig havde fra juni 2011 til marts 2013 erhvervet ca. 171 bitcoins ved såkaldt "mining", dvs. ved at stille computerkraft til rådighed for bitcoin-transaktioner. Den skattepligtige anmodede om bindende svar på, om han ved afståelse af de pågældende bitcoins var skattepligtig af værdistigningen fra erhvervelsen til afståelsen. Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom (SKM2022.253.ØLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at værdistigningen på de pågældende bitcoins var skattepligtig. Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med mining-aktivitet som beskrevet i landsrettens dom, og at de minede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. Højesteret fandt herefter, at de omhandlede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed med mining-aktivitet. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. SL § 5, stk. 1, litra a. På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af den skattepligtiges beholdning på ca. 171 bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter SL § 4, litra a. Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved
salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis. | Stadfæster SKM2022.253.ØLR Se om afgørelsen i afsnit C.C.2.1.3.3.5.4 om kryptoaktiver og virksomhed. |
| SKM2023.187.HR | En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca. 12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins. Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom (SKM2021.443.VLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at fortjenesten ved afståelsen af både de købte og donerede bitcoins var skattepligtig. Om de købte bitcoins udtalte Højesteret, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde en sådan rolle, at den skattepligtige måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed. Fortjenesten ved salgene var derfor ikke skattefri efter SL § 5, stk. 1, litra a. Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med udvikling og drift af en særlig software til bitcoins, og at de donerede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. Højesteret fandt herefter, at de donerede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for på salgstidspunkterne at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. SL § 5, stk. 1, litra a. På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af de modtagne bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter SL § 4, litra a. Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis. | Stadfæster SKM2021.443.VLR |
| Landsretsdomme |
| TfS 1996, 177 VLD | Et dødsbo efter en uddannet snedker, der i en årrække havde malet et større antal malerier, blev anset for at være indkomstskattepligtigt jf. SL § 4, af et beløb, som var opnået ved salg af 53 malerier og ved udlæg efter vurdering af 94 malerier. Erhvervsdrivende, ikke SL § 5 a. | |
| TfS 1990, 236 ØLD | En tæppehandlers salg af tæpper fra privat indbo blev anset for at være et led i hans almindelige næringsvirksomhed. | |
| TfS 1987, 161 ØLD | En skatteyder blev ikke beskattet af fortjeneste ved salg af mønter, mineraler og andre effekter, da det ikke tilstrækkeligt sikkert kunne antages, at der forelå erhvervsmæssig virksomhed. Ikke næring. | |
| Skd.1984.69.225 | En mønthandlers private samling kunne successivt over en årrække overføres til forretningen, således at der kunne tages fradrag for værdien på overførselstidspunktet. Ikke spekulation. Overførsel af privat samling til erhverv. | Vestre Landsrets dom af 6. oktober 1983. |
| Byretsdomme |
| SKM2021.279.BR | Sagen omhandlede, hvorvidt skatteyderen havde dokumenteret, at salget af to heste til en samlet værdi på over en halv million kr., var salg af hans private ejendele og dermed undtaget beskatning. Retten bemærkede indledningsvist, at idet sagsøgeren drev en enkeltmandsvirksomhed med køb og salg af heste og ligeledes havde stiftet et selskab, hvis formål var køb og salg af heste, var der en formodning for, at hestene var erhvervet som led i sagsøgerens næringsvirksomhed. Efter en konkret vurdering, herunder på baggrund af de til hovedforhandlingen afgivne vidneforklaringer, fandt retten det dokumenteret, at hestene var sagsøgerens private ejendele, og at hans skatteansættelse dermed skulle nedsættes med et beløb svarende til salgssummerne. | |
| SKM2020.21.BR | Køb og salg af designerlamper - ikke privat indbo Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen i indkomstårene 2012-2014 drev erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper, eller om der var tale om salg af privat indbo (en eksisterende, ældre samling), som var indkomstopgørelsen uvedkommende. Efter en samlet vurdering fandt retten, at sagsøgeren havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper i indkomstårene 2012-2014. Retten lagde herved bl.a. vægt på omsætningens størrelse, og at omsætningen såvel absolut som relativt havde haft en stor vægt i sagsøgerens økonomi. Retten lagde desuden vægt på, at - der var foretaget et betydeligt antal køb i årene 2012-2014
- skatteyderen havde de faglige forudsætninger for at drive virksomhed med køb og salg af lamper
- skatteyderen havde udbudt lamper til salg på en hjemmeside mv.
I anden række drejede sagen sig om, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af resultatet af virksomheden kunne tilsidesættes. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det samlede skøn, selvom det var godtgjort, at én indbetaling til sagsøgeren ikke vedrørte virksomheden. | |
| Landsskatteretskendelser og -afgørelser |
| SKM2014.219.LSR | Byretten havde fastslået, at en kunstners virksomhed var hobbyvirksomhed. Skatterådet fandt, at kunstnerens salg af egne frembragte kunstværker ikke kunne betragtes som salg af private aktiver. Vederlaget var derfor ikke skattefrit jf. SL § 5. Indtægterne skulle derimod beskattes efter SL § 4, og beskatningen skulle ske i salgsåret. Dette gjaldt uanset, om der var tale om kunstværker, der var fremstillet i salgsåret eller i et tidligere år, og uanset, om der var tale om bestillingsarbejde eller ej, idet indtægten skulle beskattes ved retserhvervelsen. Heller ikke salg fra eget lager af bøger, som var udgivet med tilskud fra Undervisningsministeriet, var skattefrit som salg af privat indbo. Indkomsten skulle derfor beskattes løbende i takt med salget af bøgerne. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse på dette punkt. | Afgørelsen er en delvis stadfæstelse af SKM2013.39.SR. Afgørelsen omtales også i afsnit C.C.1.1.2 om ikke erhvervsmæssig virksomhed og i afsnittene C.C.2.5.3.2.2 og C.C.2.5.3.2.10 om beskatningstidspunktet. |
| SKM2008.1006.LSR | Privat indbo. Ikke næring eller spekulation En guitarbyggers salg af en antik spansk guitar blev anset for salg af privat indbo, der ikke kunne anses som erhvervet som led i næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed. Guitaren havde under hele ejerperioden været holdt adskilt fra guitarbyggerens erhvervsmæssige virksomhed og havde ikke været udstillet i værkstedet. Landsskatteretten lagde vægt på, at - købet var finansieret gennem private midler uden om virksomheden
- guitaren var forsikret gennem en privat tegnet forsikring
- hensigten med erhvervelsen af guitaren var at spille på den
- guitaren efter rettens opfattelse måtte betragtes som et samlerobjekt
- guitarbyggerens primære arbejde bestod i restaurering og reparation af guitarer, samt på, at han kun solgte ganske få guitarer om året i et væsentligt lavere prisleje.
At guitaren havde været en god investering var således ikke tilstrækkeligt til at statuere spekulation. | Se også afsnit C.C.2.1.3.3.3 om spekulation. |
| TfS 1991, 409 LSR | Erhvervsmæssig virksomhed. Dødsbo efter kunstmaler - salg af malerier. Landsskatteretten fandt, at en kunstmalers virksomhed måtte anses for at være erhvervsmæssig, og indtægter skulle derfor beskattes efter SL § 4, stk. 1, litra a. Retten henviste til, at kunstmaleren havde deltaget i udstillinger, modtaget legater og solgt malerier, selvom det var i begrænset omfang. Indtægten ved dødsboets salg af malerier var derfor skattepligtig, jf. SL § 4 a, og der var ikke tale om salg af privat indbo, som var undtaget fra skattepligt, jf. SL § 5. | |
| Skatterådet |
| ►SKM2025.58.SR◄ | ►Private aktiver Spørger har igennem XX år erhvervet specialbiler til sin bilsamling. Spørger ønsker nu at sælge en del af sin samling af specialbiler til et af Spørger ejet kapitalselskab (under stiftelse). Spørger ønsker bekræftet, om salget af bilerne er uden for momslovens anvendelsesområde, og om eventuelle gevinster vil være skattepligtige for Spørger. Skatterådet kunne bekræfte, at engangssalget af en del af Spørgers bilsamling i det konkrete tilfælde kunne ske uden moms, da Spørger ikke var en afgiftspligtig person, jf. ML § 3, stk. 1. Der blev herved bl.a. henset til, at køretøjerne efter det oplyste var samlet over en periode på XX år, at bilerne ikke var indkøbt med henblik på videresalg, da der alene havde været enkeltstående salg af køretøjer, at Spørger ikke havde markedsført/annonceret bilerne, samt at mange af bilerne var indregistreret på nummerplader og anvendt til privat kørsel. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at de påtænkte salg ikke kunne anses for næring eller spekulation, hvorfor afståelsen ligeledes ville være skattefri i medfør af SL § 5, stk. 1, litra a. Der var herved henset til, at der ikke havde været tale om systematisk køb/salg, at de lejlighedsvise salg primært har været i forbindelse med bytte af biler, at bilerne var indregistrerede og brugt privat, samt at udgangspunktet havde været at udvide den private samling.◄ | |
| SKM2013.345.SR | Skatterådet fandt, at hvis en husbåd på salgstidspunktet både blev anvendt erhvervsmæssigt (til udlejning) og privat, ville kun fortjenesten af den privat anvendte del være skattefri, jf. SL § 5.
Hvis skibet overgik fra fuldstændig privat anvendelse til både erhvervsmæssig og privat anvendelse, ville det blive anset for køb at den del, der blev erhvervsmæssig, jf. AL § 4. | |
| SKM2012.404.SR | Skatterådet bekræftede, at når vindmølleandele er omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3, er der tale om et privat aktiv. Derfor beskattes evt. fortjeneste ikke, og tab kan ikke trækkes fra, jf. SL § 5, stk. 1, litra a. Skatterådet bekræftede også, at fysiske personer, der udnytter køberetten efter Lov om fremme af vedvarende energi § 13, ikke er skattepligtige jf. KGL § 29 af en eventuel gevinst ved salg af vindmølleandelene. Evt. tab kan ikke trækkes fra. | |