Dato for udgivelse | 24 Feb 2004 10:56 |
SKM-nummer | SKM2004.81.TSS |
Myndighed | Told- og Skattestyrelsen |
Sagsnummer | 99/03-4751-00424 |
Dokument type | Meddelelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning |
Emneord | Låneomkostninger, pari-pari-lån, kontantlån, valutalån |
Resumé | Låneomkostninger vedr. lån, der er optaget og indfriet til præcis samme kurs er omfattet af TSS-cirkulære 2003-26 |
Reference(r) | Kursgevinstloven § 26, stk. 4 |
Henvisning | Ligningsvejledningen 2004-1 A.D.2.15 |
I TSS-cirkulære 2003-26 beskrev Told- og Skattestyrelsen hvilke skatteydere og omkostninger, der var omfattet af Vestre Landsrets dom SKM2003.205.VLR. Omfattet er ifølge cirkulæret selskaber, der har optaget et lån i dkr. til kurs pari og hvor lånet er indfriet til kurs pari i indkomståret 1995 eller senere og som har afholdt låneomkostninger i forbindelse med stiftelse og indfrielse af denne gæld. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er fradrag for disse omkostninger efter andre bestemmelser.
Lån i udenlandsk valuta, som stiftes og indfries til kurs pari var omfattet af TSS-cirkulære 1999-39, i det omfang der rent faktisk konstateredes en gevinst eller et tab, jf. meddelelsen SKM2001.392.TSS.
I de ganske få tilfælde hvor der måtte være tale om, at låneoptagelsen og indfrielsen er sket til præcis samme kurs skal det hermed meddeles, at de er omfattet af TSS-cirkulære 2003-26.