Parter

A

(advokat Rasmus Smith Nielsen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Frederik Vigand Svendsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Seerup.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 14. juni 2022, angår en anfægtelse af af Landsskatterettens afgørelser af 15. marts 2022, hvorved Skattestyrelsens afgørelse af 8. maj 2019 blev delvist stadfæstet, idet Landsskatteretten forhøjede A’ momstilsvar under henvisning til, at der ikke kan indrømmes fradrag for skønsmæssigt fastsat købsmoms, men i øvrigt tiltrådte, at A skulle beskattes af overskud af og betale moms vedrørende uregistreret virksomhed i indkomstårene/afgiftsperioderne 2015 og 2016 samt tillige beskattes af anden personlig indkomst i indkomståret 2016.

A har nedlagt følgende påstande:

Indkomståret 2015 Principalt:

Skattestyrelsens og Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst med 522.302 kr. nedsættes til 0.

Subsidiært:

Skattestyrelsens og Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst med 522.302 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 522.302 kr., men over 0.

Momsperioden 1. Januar 2015 - 31. December 2015

Principalt

Landsskatterettens ansatte momstilsvar på 145.779 kr. nedsættes til 0 eller i anden række til et beløb under 145.779 kr., men over 0.

Subsidiært og mere subsidiært:

Skattestyrelsens og i anden række Landsskatterettens afgørelse hjemvises.

Indkomståret 2016 Principalt:

Skattestyrelsens forhøjelse henholdsvis Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst med 218.446 kr. nedsættes til 0.

Subsidiært:

Skattestyrelsens forhøjelse henholdsvis Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst med 218.446 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 218.446 kr., men over 0.

Principalt:

Skattestyrelsens og Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst med 649.902 kr. nedsættes til 0.

Subsidiært:

Skattestyrelsens og Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst med 649.902 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 649.902 kr., men over 0.

Momsperioden 1. Januar 2016 - 31. December 2016 Principalt:

Landsskatterettens ansatte momstilsvar på 73.328 kr. nedsættes til 0 eller i anden række til et beløb under 73.328 kr., men over 0.

Subsidiært og mere subsidiært:

Skattestyrelsens og i anden række Landsskatterettens afgørelse hjemvises.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatterettens afgørelse vedrørende beskatning

Af Landsskatterettens afgørelse af 15. marts 2022 i sag 19-0059209 fremgår bl.a.

[afsnit af primært argumenterende karakter er udeladt]:

"

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015
Overskud af uregistreret virksomhed	522.302 kr.	Ugyldig	522.302 kr.
Indkomståret 2016
Overskud af uregistreret virksomhed	218.446 kr.	Ugyldig	218.446 kr.
Anden personlig indkomst	649.902 kr.	Ugyldig	649.902 kr.

 

Faktiske oplysninger

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren i indkomståret 2015 har været ansat hos G1-virksomhed, og at klagerens lønindkomst herfra udgjorde 51.442 kr. Videre fremgår af skatteoplysningerne, at klageren har været ansat hos G2 A/S fra den 1. januar 2015 til den 28. februar 2015, og at klagerens lønindkomst herfra udgjorde 51.111 kr. Klageren har derudover i indkomståret 2015 modtaget 172.353 kr. i fleksløntilskud af Y1-kommune. Der er ifølge klagerens skatteoplysninger ikke indberettet lønindtægter i indkomståret 2016.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren ikke har været registreret med selvstændig virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har anmodet klageren om oplysninger. Skattestyrelsen har herefter indhentet bankkontoudtog ved klagerens bank for klagerens bankkonti med kontonumrene (red.kontonr.fjernet), (red.kontonr2.fjernet), (red.kontonr3.fjernet), (red.kontonr4.fjernet), (red.kontonr5.fjernet), (red.kontonr6.fjernet).

Skattestyrelsen har den 11. februar 2019 fremsendt forslag til afgørelse om ændring af skatteansættelserne.

Skattestyrelsen har den 8. maj 2019 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Skattestyrelsen har konstateret bankindsætninger på klagerens bankkonti, som Skattestyrelsen har anset for at være omsætning i uregistreret virksomhed. Disse bankindsætninger er opgjort til samlet 728.896 kr. for indkomståret 2015 og til 366.638 kr. for indkomståret 2016. Bankindsætningerne fremgår af bankkontoudtogene som fakturaindsætning, returneringer, kontante og overførte bankindsætninger.

Skattestyrelsen har på baggrund af bankindsætningerne opgjort nettoomsætningen til 583.117 kr. for indkomståret 2015 og til 293.310 kr. for indkomståret 2016.

På baggrund af bankindsætningerne har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 522.302 kr. som overskud af uregistreret virksomhed for indkomståret 2015, da der er godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostning på samlet 60.815 kr. I indkomståret 2016 har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 218.446 kr. som overskud af uregistreret virksomhed, da der er godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på samlet 74.864 kr. Derudover har Skattestyrelsen forhøjet den skattepligtige indkomst med 649.902 kr. som anden personlig indkomst som følge af et negativt privatforbrug.

Skattestyrelsen har beregnet det negative privatforbrug således:

Rådighedsbeløb i 2016                                    1.012.767 kr.

- Udgifter i 2016 ifølge dit kontoudtog              1.014.081 kr.

+ Indestående i bank ultimo                                  1.312 kr. 

- Køb af Volkswagen Multivan                             649.900 kr.

Privatforbrug i alt                                             -649.902 kr.

Af bilag 1 og 2 til Skattestyrelsens afgørelse fremgår de returneringer, bank- og kontante indsætninger, som Skattestyrelsen har anset som overskud af uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016. Heraf fremgår, at der at af flere gange har været kontante bankindsætninger på over 10.000 kr., og at der af flere omgange har været bankindsætninger på 15.000 kr. samt at der den 13. januar 2015 og den 13. august 2015 er foretaget kontante bankindsætninger på 200.000 kr.

I nogle af posteringsteksterne til bankindsætningerne er blandt andet anført "Bgs faktura 3615", " Bgs Faktura 3715" og "Fakturanr. 2015-321". Disse bankindsætninger er:

Dato	Tekst	Beløb
22-12-2015	Bgs faktura 3715	2.500 kr.
21-12-2015	Bgs faktura 3615	3.750 kr.
23-09-2015	Fakturanr. 2015-321	28.750 kr.

Videre er der i posteringsteksterne på flere af bankindsætningerne anført eksempelvis "tak for lån", "Bgs G3-foreningen", "Bil LC" og "C.H." og "C.H. bil". Disse bankindsætninger er:

                               Dato                           Tekst                                                Beløb

                               26.01.2016                  Tak for lån                                  20.000 kr.

                               03-06-2016                 [CH]                                             2.575 kr.

                               04-07-2016                 [CH] bil                                         2.575 kr.

                               02-08-2016                 Bil [CH]                                         2.500 kr.

                               30-08-2016                 Bgs G3-foreningen                        15.000 kr.

Klageren har i forbindelse med klagen fremlagt en redegørelse for bankindsætningerne i de påklagede indkomstår. Af klagerens redegørelse for bankindsætningerne i de påklagede indkomstår fremgår, at en bankindsætning på 400.000 kr. den 27. september 2016 vedrører salget af Volkswagen Multivan med registreringsnummer ...Q, som klageren har erhvervet ved bytte af en Cadillac med registreringsnummer ...Q1. Videre fremgår heraf, at bankindsætningen på 31.000 kr. den 20. januar 2015 vedrører forsikringsmidler for en Audi med registreringsnummer ...Q2, at 30.000 kr., som blev indsat den 7. december 2016, har været opbevaret i klagerens pengeskab, og at 30.000 kr. indsat den 7. december 2016 er indsat fra G3-foreningen. Endelig fremgår af den fremlagte redegørelse, at bankindsætningerne på 200.000 kr. af to omgange vedrører køb og salg af motorcykler og klagerens egne skattefrie midler samt at bankindsætningen på 91.500 kr. den 17. juni 2015 vedrører køb og salg af motorcykler.

Det fremgår ikke af oplysningerne i sagen, at bankindsætningen af 20. januar 2015 på 31.000 kr. indgår i forhøjelsen af overskud af uregistreret virksomhed.

Privatforbrugsberegningen og erhvervelsen af Volkswagen Multivan

I forbindelse med klagen er der for så vidt angår erhvervelsen af bilen, der indgår i privatforbrugsberegningen, fremlagt indscannet slutseddel og et lånedokument af 28. januar 2016 på 300.000 kr. mellem klageren og HJ, som skal indfries ved salg af Mercedes med stel nr. (red.stelnr.fjernet)

Den indscannede slutseddel er utydelig, og det er ikke muligt at læse indholdet. Klageren har oplyst, at denne slutseddel vedrører byttehandlen af bilerne Cadillac og Volkswagen Multivan.

Der er efter udsendelsen af sagsfremstillingen fremlagt en slutseddel, hvoraf indholdet er utydeligt, men der fremgår oplysninger om køb af en Volkswagen Multivan og salget af en Cadillac, men ikke oplysninger om købesummen og dens berigtigelse, eller hvordan bytteprisen er fastsat.

Klageren har forklaret, at denne har erhvervet den omtalte Cadillac for midler, som klageren har hævet den 15. september 2015 og har opbevaret i et pengeskab, indtil den omtalte Cadillac erhvervedes den 3. juni 2016. Der er fremlagt kvittering for hævningen i 2016.

Der er videre fremlagt slutseddel på klagerens køb af en Cadillac CTS-V, at denne er erhvervet ved at betale 300.000 kr. kontant.

Videre er der vedrørende erhvervelsen af Volkswagen Multivanen i forbindelse med klagerens supplerende bemærkninger fremlagt en e-mail fra F1-bank af 12. januar 2021 med bankkvittering for bankindsætningen på 400.000 kr. af 8. februar 2017 og slutseddel om salg af bilen Volkswagen Multivan den 7. februar 2017.

Endvidere er der vedrørende privatforbrugsberegningen i forbindelse med fremsendelsen af klagen fremlagt uddrag af Københavns Byrets dom af 14. oktober 2020 i straffesagen SS 424547/2019 mod klageren samt øvrige, skøde for ejendommen Y2-adresse og andelsbevis for ejendommen Y3-adresse.

Af uddrag af byrettens dom af 14. oktober 2020 i straffesagen SS 424547/2019 fremgår klagerens forklaringer om, hvordan klageren har opbygget sin formue, at klageren har erhvervet køretøjet Volkswagen Multivan ved et lige bytte med en Cadillac, at nogle bankindsætninger vedrører midler fra foreningen G3, da folk indbetalte direkte til ham samt at klageren havde leaset en Fiat 500, som han lejede ud til en veninde.

Endelig er der for så vidt angår privatforbrugsberegningen ved fremsendelsen af de supplerende bemærkninger fremsendt opgørelse over andelsbolig, klagerens erklæring om leasingaftale, leasingaftale, kvittering for tilbagelevering af den leasede Fiat, erklæring om udleje af lejlighed og en lejekontrakt.

Af erklæring om leasingaftalen fremgår, at klageren har indgået en leasingaftale med G4-virksomhed, og at CH har betalt biludgifterne. Af den fremlagte leasingaftale fremgår, at det er klageren, der har indgået aftalen.

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagen den 14. december 2020 fremlagt salgsannoncen for den brugte Volkswagen Multivan, hvoraf det fremgår, at bilens annoncerede pris var 669.900 kr.

Salg af motorcykler

Klageren har fremlagt en bankkvittering for bankindsætningen på 200.000 kr. af 13. august 2015.

Af den fremlagte kvitteringsskrivelse fra F1-bank fremgår, at der er indsat 200.000 kr. for salg af en Harley Davidson. Denne bankindsætning er på kvitteringsskrivelsen dateret den 13. august 2015.

Indsætning fra foreningens G3-foreningen

I forbindelse med klagen er der fremlagt tilmeldingssedler til foreningen G3-foreningen og tilmeldingssedler til foreningens arrangementer og generalforsamlingsreferat fra generelforsamling af 21. juli 2018 for foreningen G3-foreningen.

Af tilmeldingssedlerne fra foreningen G3-foreningen fremgår, at ved tilmelding til foreningen skal der indbetales 200 kr., og at kontingent udgør mindst 50 kr. årligt. Der fremgår ikke datoer af de fremlagte tilmeldingssedler. Af tilmeldingssedlerne til arrangementer fremgår, at de vedrører indkomståret 2018. Videre fremgår, at indbetaling af kontingent og deltagerbetaling ved arrangementer skal foretages til bankkonto (red.bankkonto,fjernet) med undtagelse af en enkelt tilmeldingsseddel, hvor det fremgår, at indbetalingen foretages til bankkonto (red.bankkonto2.fjernet). Disse bankkonti tilhører ifølge klagerens personlige skatteoplysninger ikke klageren.

Af en tilmeldingsseddel fra foreningen G3-foreningen med en håndskrevet note om, at selvom der er angivet foreningens konto på sedlen, indgår mobilepay indbetalinger og kontante betalinger på klagerens konto.

Skattestyrelsen har i forbindelse med forbindelse med Skatteankestyrelsens udsendelse af indstilling fremsendt et skærmbillede af en Facebook opdatering foretaget af klageren, hvoraf fremgår, at klageren i indkomståret 2014 har oprettet gruppen "G12-virksomhed", og at klageren vil starte kvalitetssikring af (red.arbejdsområde.fjernet)er op.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 522.302 kr. for indkomståret 2015 som overskud af uregistreret virksomhed og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 218.446 kr. som overskud af uregistreret virksomhed for indkomståret 2016. Skattestyrelsen har endvidere i indkomståret 2016 forhøjet klagerens anden personlige indkomst med 649.905 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"(…)

1.Privatforbrug i 2016

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

På baggrund af, at du i 2016 køber en Volkswagen Multivan og ikke har haft en tilstrækkeligt privatforbrug eller optaget lån til købet, har vi foretaget gennemgang af følgende konti i F1-bank Bank:

•  Din konto med kontonummer (red.kontonr.fjernet)

•  Din konto med kontonummer (red.kontonr7.fjernet)

•  Din konto med kontonummer (red.kontonr3.fjernet)

•  Din konto med kontonummer (red.kontonr4.fjernet)

•  Din konto med kontonummer (red.kontonr5.fjernet)

•  Din konto med kontonummer (red.kontonr6.fjernet)

Privatforbrug 2016

Efter gennemgang af dine kontoudtog har du ifølge vores opgørelse haft følgende beløb til forbrug 2016:

                         Indestående i bank primo                                                         kr.       189.006

                         Indsættelser i 2016                                                                  kr.       823.761

                         Beløb til forbrug                                                                        kr.   1.012.767

Ifølge dine kontoudtog har du haft følgende udgifter i 2016:

Advokat	kr.        -32.961
Andre varer og tjenester	kr.        -49.200
Betaling til Y1-kommune	kr.          -1.306
Betalt til SKAT	Kr.        -17.004
Bilfinansiering	kr.        -18.319
Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning	kr.        -41.249
Boliglån	kr.        -37.117
Bøder	kr.          -3.360
Danske spil	kr.          -5.250
Domain	kr.          -3.091
Forsikring	kr.        -85.183
Fritid og kultur	kr.          -1.388
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer	kr.        -19.143
Hævet kontant	kr.        -81.700
Inkasso	kr.          -1.061
Kommunikation	kr.          -9.445
Lån til OH	kr.      -300.000
MasterCard	kr.      -166.768
MobilePay	kr.        -12.525
Udgifter til byggemarked	kr.        -12.761
Overførsel	kr.        -39.717
Restauranter og hoteller	kr.          -3.580
G5-virksomhed	kr.        -30.802
G17	kr.        -15.394
Sundhed	kr.          -6.973
Transport	kr.        -18.784
Udgifter i alt	kr.    -1.014.081

Skønnet bilkøb

Ifølge vores oplysninger blev du ejer og bruger af Volkswagen Multivan den 11. august 2016. Ifølge annonce fra bilbasen den 15. juli 2016 var den kontante købspris på bilen 669.900 kr. Vi vurderer, at på baggrund af prisnedsættelse og almindelige afskrivning, har bilen haft en værdiforringelse på 20.000 kr. på købstidspunktet. Dermed skønnes det, at bilens købspris den 11. august 2016 var 649.900 kr.

Ifølge vores oplysninger har du ikke optaget lån i forbindelse med bilkøbet. Ifølge dit kontoudtog fremgår der ingen hævninger der kan henføres til et bilkøb. Ifølge Tinglysningen er der ingen pant i bilen. Nedenstående beløb skal derfor medregnes i dit privatforbrug:

- Købspris ifølge annonce den 15. juli 2016	kr. 669.900
+Prisnedsættelse og almindelige afskrivning	kr.   20.000
-Medregnes til dit privatforbrug	kr. 649.900

Udregnet privatforbrug i 2016

På baggrund af overstående har vi udregnet dit privatforbrug. Dit privatforbrug for 2016 bliver:

(Opgørelse udeladt)

Det negative privatforbrug er udtryk for, at der i indkomståret 2016 har været en for Skattestyrelsen ukendt indkomstkilde, der svarer til det angivne beløb. Det vurderes at den ukendt indkomstkilde er afregning af en modydelse, hvilket er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Ved afregning af modydelse tillægges der am-bidrag, hvilket fremgår af reglerne i arbeidsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. I pkt. 1.

Reglerne for at vi kan skønne din skattepligtige indkomst fremgår af skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Domstolspraksis har anerkendt, at Skattestyrelsen I= fortage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis den skattepligtiges privatforbrug er ekstraordinært lavt, herunder negativ, i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst og bevægelserne i den skattepligtiges formueforhold i løbet af indkomståret. Se HRD ad 21 juni 1967.635 H, SKM 2002.70.HR, SKM2011.4930LR og SKM 2008.409. BR.

2.  Overskud af virksomhed

(…)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Med udgangspunkt i dine kontoudtog har Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 5, stk. 3 skønsmæssigt opgjort din bruttoomsætning samt driftsomkostninger på baggrund af indsættelser og udgifter, der er tilgået dine kontoudtog i 2015 og 2016. Indsætningerne anses for at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Udgifterne trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Uregistreret virksomhed i 2015

Skattestyrelsen anser følgende indsættelser i 2015 som omsætning:

Kategori                 Bruttoomsætning  Moms 20%	Nettoomsætning
Faktura                Kr.    47.582                 kr.      9.516	kr. 38.065
Indsat kontant      Kr.   639.932                  Kr.  127.986	Kr. 511.946
Indsættelser         Kr.    16.914                 kr.      3.383	Kr. 13.531
Retur                   Kr.    24.468               Kr.      4.894	Kr.  9.575

        I alt                       Kr.  728.896               Kr. 145.779                    Kr. 583.117

Bilag 1 indeholder kategoriseringen af omsætningen.

Faktura

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien faktura for værende uregistreret virksomhed er,

•          at, der på tre af indsætningerne fremgår teksten faktura efterfulgt af et fakturanummer.

Derudover anser Skattestyrelsen indsættelser fra forskellige virksomheder i selskaber, som betaling af en faktura, hvorfor disse også er kategoriseret som faktura.

Indsat kontantindsættelse

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorierne indsat kontant og indsættelser for værende uregistreret virksomhed er,

•          at, der henover hele 2015 indsættes beløb, kontant og via bankoverførsel, hvor det ikke ud fra teksten på kontoudtogene fremgår, hvad beløbene vedrører. På baggrund af størrelsen på de kontante indsættelser og indsættelserne via bank anses indsættelserne for betaling af udført arbejde.

Retur

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien retur for værende uregistreret virksomhed er,

•          at, du henover 2015 har modtaget 24.468 kr. fra G6-virksomhed, G7-virksomhed., 'G8-virksomhed, G9-virksomhed mfl. Ifølge dit kontoudtog har du ikke fortaget nogle køb i overstående butikker og restauranter.

Derudover vurderer Skattestyrelen, at returnering af vare for 24.468 virker usandsynligt højt. Vi anser derfor indsættelserne for betaling af udført arbejde.

Skønnede udgifter i 2015

Du har i hele 2015 boede sammen med VS. Efter Skattestyrelsens vurdering har I ikke haft fælles økonomi i perioden. Skattestyrelsens vurdering begrundes med at, der på dine kontoudtog ikke fremgår transaktioner mellem dig og VS.

Dermed er der ved den skønsmæssige opgørelse af dine driftsomkostninger taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks gennemsnitlige leveomkostninger for en enlige under 60 uden børn.

Skattestyrelsen anser følgende udgifter, på dine kontoudtog, som værende driftsomkostninger vedrørende din uregistreret virksomhed i 2015:

Kategori                 Bank	Moms 20 %	Regnskab
Transport             Kr. 21.142	Kr.   4.228	Kr. 16.914
Forsikring            Kr. 19.302	Kr.         0	Kr. 19.302
Domain                Kr.   4.003	Kr.      801	Kr. 3.202
El                           Kr. 14.808	Kr.   2.962	Kr. 11.846
Kommunikation Kr. 11.939	Kr.   2.388	Kr.   9.551
I alt                        Kr. 71.194	Kr. 10.379	Kr. 60.815

Transport

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien Transport for værende en driftsomkostning i den uregistreret virksomhed er,

•          at, du i 2015 har haft 42.283 kr. i transportudgifter. ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 27.443 kr. på transport om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssig kørsel for indkomståret 2015 er skønnet til at udgøre 50 % af de samlede transportudgifter, hvilket svarer til 21.142 kr.

Dermed svarer dine privat transportudgifter tilnærmelsesvis tit, hvad en gennemsnitlig enlig under 60 år uden børn bruger på transport pr. år.

Forsikring

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien Forsikring for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,

•          at, du i 2015 har haft 38.603 kr. i forsikringsudgifter. Ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 10.232 kr. på forsikringer om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssige forsikringer for indkomståret 2015 er skønnet tit at udgøre 50 % af de samlede forsikringsudgifter, hvilket svarer til 19.302 kr.

Dermed svarer dine-private udgifter til forsikring tilnærmelsesvis til, hvad en gennemsnitlig enlig under 60 år uden børn bruger på forsikringer pr. år.

Domain

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien Domain for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,

•          at, det skønnes at din hjemmeside vedrører den uregistreret virksomhed, hvorfor udgifterne i forbindelse med driften af hjemmesiden kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1.

El

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien El for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,

•          at, du i 2015 har haft 29.616 kr. i elektricitetsudgifter. Ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 14.999 kr. på elektricitet, naturgas og fjernvarme om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssige elektricitetsudgifter for indkomst året 2015 er skønnet til at udgøre 50 % af de samlede udgifter, hvilket svarer til 14.808 kr.

Dermed svarer dine private udgifter til elektricitet tilnærmelsesvis til, hvad en gennemsnitlig enlig under 60 år uden børn bruger på elektricitet pr. år.

Kommunikation

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien kommunikation for værende en driftsomkostning uregistreret virksomhed er,

•          at, du i 2015 har haft 23.878 kr. i kommunikationsudgifter. Ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 6.071 kr. på kommunikation om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssig kommunikation for indkomst året 2015 er skønnet til at udgøre 50% af de samlede kommunikationsudgifter, hvilket svarer til 11.939 kr.

Dermed svarer dine private udgifter til kommunikation tilnærmelsesvist til, hvad en gennemsnitlig enlig under 60 år bruger på kommunikation pr. år.

Statsskattelovens §. 6, stk. 1 litra a kan driftsomkostninger trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige indkomst. Derfor bliver det samlede resultat:

Nettoomsætning	kr.       583.117
Transport	kr.        -16.914
Forsikring	kr.        -19.302
Domain	kr.          -3.202
El	kr.        -11.846
Kommunikation	kr.          -9.551

                   Skattepligtig overskud                                            kr.       522.302

Overskud fra egen virksomhed er skattepligtigt efter statsskatteloven § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Uregistreret virksomhed i 2016

På baggrund af, at der i 2016 har været store kontante indsætninger på dine bankkonti, har vi vurderet at der i 2016 også har været uregistreret virksomhed.

Skattestyrelsen anser følgende indsættelser i 2016 som omsætning

Kategori	Bank               Moms 20 %	Regnskab
Indsat kontant	Kr. 181.450   Kr. 36.290	Kr. 145.160
Indsættelse	Kr. 107.072   Kr. 21.414	Kr.   85.658
Indsættelse (lån)	Kr.   40.000   Kr.   8.000	Kr.   32.000
Retur	Kr.   38.116   Kr.   7.623	Kr.   30.493
I alt	Kr. 366.638      Kr. 73.327	Kr. 293.311

Bilag 2 indeholder kategoriseringen af omsætningen for 2016.

Indsat kontant, Indsættelse og indsættelse (lån)

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorierne indsat kontant og indsættelser for værende uregistreret virksomhed er,

•          at, der henover hele 2016 indsættes beløb, kontant og via bankoverførsel, hvor det ikke ud fra teksten på kontoudtogene fremgår, hvad beløbene vedrører. På baggrund af størrelsen på de kontante indsættelser og indsættelserne sker via bank anses indsættelserne for betaling af udført arbejde.

Den 7. januar 2016 og den 26. januar 2016 indsættes der 20.000 kr. med teksten tak for lån Vi har ikke modtaget dokumentation på disse lån. Derfor vurderes det. at indsættelserne også vedrører betaling al udført arbejde.

Retur

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien retur for værende uregistreret virksomhed er,

•          at, du henover 2016 har modtaget 38.116 kr. fra optiker, G7-virksomhed, G10-virksomhed, G11-virksomhed

Ifølge dit kontoudtog har du ikke fortaget nogle køb i overstående butikker og restauranter.

Derudover vurderer Skattestyrelsen, at returnering af vare for 38,116 virker usandsynligt højt. Vi anser derfor indsættelserne for betaling af udført arbejde.

Skønnede udgifter i 2016

Du har i hele 2016 boede sammen med VS. Efter Skattestyrelsens vurdering har I ikke haft fælles økonomi i perioden. Skattestyrelsens vurdering begrundes med at, der på dine kontoudtog ikke fremgår transaktioner mellem dig og VS,

Dermed er der ved den skønsmæssige opgørelse al dine driftsomkostninger taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks gennemsnitlige leveomkostninger for en enlige under 60 uden børn.

Skattestyrelsen anser følgende udgifter. på dine kontoudtog, som værende driftsomkostninger vedrørende din uregistreret virksomhed i 2016:

Kategori	Bank	Moms	Regnskab
Domain	kr.   3.091	Kr.      618	Kr.   2.473
Udgifter til byggemarked	kr. 12.761	Kr.   2.552	Kr. 10.209
El	Kr. 19.766	Kr.   3.953	Kr. 15.813
Forsikring	Kr. 42.591	Kr.         0	Kr. 42.591
Kommunikation	Kr.   4.723	Kr.      945	Kr.   3.778
I alt	kr.  82.932	Kr.   8.068	Kr. 74.864

Domain

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien Domain for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,

•          at, det skønnes at din hjemmeside vedrører den uregistreret virksomhed, hvorfor udgifterne i forbindelse med driften af hjemmesiden kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Udgifter til byggemarked

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien Udgift til byggemarked for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,

•          at, udgifter til diverse byggemarkeder anses som værende materialeudgifter, hvilket kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 6.

El

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien El for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,

•          at, du i 2016 har haft 39.532 kr. i elektricitetsudgifter. Ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 13.916 kr. på elektricitet, naturgas og fjernvarme om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssige elektricitetsudgifter for indkomst året 2016 er skønnet til at udgøre 50 % af de samlede udgifter, hvilket svarer til 19.766 kr.

Dermed svarer dine private udgifter til elektricitet tilnærmelsesvis til, hvad en gennemsnitlig enlig under 60 år uden børn bruger på elektricitet pr. år.

Forsikring

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien Forsikring for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,

•          at, du i 2016 har haft 85.182 kt. i forsikringsudgifter. Ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 7.770 kt, på forsikringer om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse afregningskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssige forsikringer for indkomståret 2016 er skønnet til at udgøre 500,4 af de samlede forsikringsudgifter, hvilket svarer til 42.591 kr.

Kommunikation

Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien kommunikation for værende en driftsomkostning uregistreret virksomhed er,

•          at, du i 2016 har haft 9.446 kr. i kommunikationsudgifter. Ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 5.928 kr. på kommunikation om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssig kommunikation for indkomst året 2016 er skønnet til at udgøre 50 % af de samlede kommunikationsudgifter, hvilket svarer til 4.723 kr.

Dermed svarer dine private udgifter til kommunikation tilnærmelsesvis til, hvad gennemsnitlig enlig under 60 år uden børn bruger på kommunikation pr. år.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a kan driftsomkostninger, trækkes fra ved beregningen af den Skattepligtige indkomst. Derfor bliver det samlede resultat:

Omsætning	kr.       293.310
Domain	kr.          -2.473
Møbler	kr.        -10.209
El	kr.        -15.813
Forsikring	kr.        -42.591
Kommunikation	kr.          -3.778
Skattepligtigt overskud	kr.       218.446

Overskud fra egen virksomhed er skattepligtigt efter statsskatteloven § 4, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

(…)"

Skattestyrelsen har den 14. december 2020 til klagerens endelige klage anført følgende:

"(…)

A’s forelagte dokumentation, i det endelige klageskrift, ændrer ikke på vores opfattelse af at der er drevet uregistreret virksomhed.

Ydermere fremgår det af det endelige klageskrift, at A både i 2015 og 2016 har udlejet sin lejlighed i Y5-by, hvilket indikerer at han har drevet udlejningsvirksomhed.

Skattestyrelsen fastholder således de foretagne ansættelser.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Bemærkninger til VW Multivan

Ifølge Skattestyrelsen oplysninger blev A ejer og bruger af Volkswagen Multivan (...Q og ...Q3) den 11. august 2016. Afgangen på bilen var den 1. februar 2017. Af annonce fra bilbasen fra den 15. juli 2016 (en måned inden A bliver ejer og bruger) fremgår bilen som værende til salg for 669.900 kr., se bilag 24. Skattestyrelsen har skønnet bilens pris på baggrund af disse oplysninger. A har ifølge vores oplysninger ikke optaget lån i forbindelse med købet.

Skattestyrelsen erkender, at A har været ejer og bruger af en Cadillac CTS-V (...Q1) fra den 13. juni 2016 til 11. august 2016. Der er ifølge vores oplysninger ikke optaget lån i forbindelse med købet.

Da der har været tilgang og afgang af bilen inden for en relativ kort periode, er købet og salget ikke medregnet i A’s privatforbrug.

Det begrundes med, at bilens købssum og salgssum anses at være den samme, hvorfor dette ikke påvirker privatforbruget.

Indgår bilen i byttehandel med VW Multivanen accepterer Skattestyrelsen, at bilens værdi skal modregnes salgsprisen. Det betyder dog samtidig, at Cadillac CTS-Vs kontante købspris skal medregnes i A’s privatforbrug. Det skyldes at finansieringen ved købet af Cadillacen ikke er dokumenteret, at der ikke fremgår nogen transaktion på kontoudtoget der indikerer køb af bilen samt at der ikke er sket tilbagelevering til tidligere ejer.

Da Skattestyrelsen ikke har modtaget dokumentation på Cadillac CTS-V købspris, samt hvilken værdi den indgår med i byttehandlen fastholdes forhøjelsen af privatforbruget.

Bemærkninger til Mercedsen

Skattestyrelsen kan konstatere, at der på A’s kontoudtog fremgår en overførsel på 300.000 kr. A bliver først ejer af bilen i 2017, hvorfor denne ikke indgår i forhøjelsen af indkomstårene 2015 og 2016. Vi har derfor ingen yderligere bemærkninger til bilen.

Bemærkninger til lejligheden i Y5-by

Ifølge vores oplysninger er A registeret med bopæl på adressen Y6-adresse, som han også er ejer af.

A meddeler at lejligheden udlejes til 5.000 kr. pr måned, hvilket svarer til omkostningerne. A driver således udlejningsvirksomhed, hvilket medfører, at A ikke har enkle økonomiske forhold, og således er omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Da vi først nu er blevet bekendt med, at A udlejer ejendommen, og ikke selv bor der, betyder det, at der kan ske korrektion af ansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 vedrørende resultat af udleje af ejendom.

Ejendommen i Y7-gade

Skattestyrelsen kan bekræfte, at A har boet på adressen Y8-adresse fra den 1. maj 1995 til 31. juli 2014. Vi kan ikke bekræfte, at A har været ejer af lejligheden på Y7-gade, og kan derfor ikke oplyse om et eventuelt provenu ved salget.

Bemærkninger til Fiaten

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation på at bilen bliver leaset og i givet fald hvor meget leasingydelsen udgør.

Bemærkninger til Kortterminalen

På modtaget kontoudtog, Som A’s banker har indsendt, fremgår følgende indsættelser:

(…)

Af teksten på kontoudtogene fremgår det at indsættelserne enten er indsat i pengeautomat eller indbetalt kontant, hvorfor vi anser indsættelserne for at være kontant indbetaling.

Bemærkning til kontoposteringer

Hvis der ønskes underbilag til adspurgte transaktioner, skal A selv indhente disse.

Bemærkninger til Yderligere motorkøretøjer

Skattestyrelsen kan bekræfte at A har været ejer og bruger af en VW Multivan (...Q og ...Q3) og CADILLAC CTS-V (...Q1). Vi har ikke modtaget dokumentation på hverken køb eller salg. Der er ifølge vores oplysninger ikke optaget lån i forbindelse med køb, der er heller ikke indikation på kontoudtogene at bilerne er købt. Se også afsnittet vedrørende bemærkninger til VW Multivanen.

Vi kan bekræfte at A har været ejer og bruger af Harley Davidson FXST (...Q4) fra den 8. november 2011 til 1. april 2014. Vores kontrol omfatter ikke 2014, hvorfor der ikke er bedt om dokumentation på salget.

Vi kan bekræfte, at A har været ejer og bruger af AUDI A4 AVANT (...Q2) fra den 5. januar 2009 til 20. januar 2015. Vi har ikke modtaget dokumentation på salget.

Vi kan bekræfte, at A har været ejer og bruger af Toyota Corolla VERS fra den 6. januar 2015 til 2. marts 2017.

Vi kan bekræfte, at A har været ejer og bruger af Harley Davidson (...Q5) fra den 23. marts 2015 til 2. marts 2017.

Bemærkninger til Kontanter/bankboks og pengeskab

Skattestyrelsen bestrider ikke, at A kan have haft et pengeskab eller bankboks. Vi har dog ingen dokumentation herpå, herunder på beholdning heri.

Bemærkninger til Foreningen G3-foreningen

Af A’s vedsendte bilag vedrørende Foreningen G3-foreningen fremgår det, at betaling skal ske til konto med kontonummer (red.kontonr8.fjernet). Ifølge vores oplysninger er A ikke ejer af kontoen.

Bemærkninger til Sufficiens ctr. Likviditet

Ifølge kontoudtogene er der ingen indikation på, at A har betalt købet af bilerne VW multivan eller Cadillac CTS-V (...Q1) med midler fra kontoudtogene. Derudover er der ikke optaget lån i forbindelse med købet af bilerne. Der er ikke indsendt dokumentation på finansieringen af bilerne. Der er ej heller indsendt dokumentation på, at indsættelserne på 68.500 kr., 91.500 kr., samt de 2x 200.000 stammer fra salg af motorcykler, samt hvilke motorcykler.

Bemærkninger til Næring

Skattestyrelsen har aldrig gjort gældende, at A skulle drive næringsvirksomhed i form af salg af motorkøretøjer.

Bemærkninger til varsel om ændring

Skattestyrelsen opfattelse er, at A har drevet uregistreret virksomhed i 2015 og 2016, hvorfor varsel om ændring af skatteansættelsen er sket rettidigt. Ydermere har A i det endelige klageskrift tilkendegivet, at han har drevet udlejningsvirksomhed.

Skulle Skatteankestyrelsen vurderer, at A er omfattet af kort ligningsfrist, vil Skattestyrelsen henføre til, at A er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vi anser det som værende minimum groft uagtsomt, at A ikke har godtgjort hvorfra indsættelserne på henholdsvis 728.896 kr. og 366.638 kr. for indkomstårene 2015 og 2016 hidrøre fra.

Skattestyrelsens kundskabstidspunkt på disse forhold kan henføres til den 30. november 2018, hvor Skattestyrelsen modtager bankkontoudtog fra F1-bank Bank. Skattestyrelsen har udsendt forslag den 11. februar 2019 samt afgørelse den 8. maj 2019, således at 6 måneders fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. samt 3 måneders fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. er opfyldte.

I afsendte forslag og afgørelse har Skattestyrelsen ikke henvist til skatteforvaltningslovens § 27. Det skyldes, at vi er underlagt proportionalitetsprincippet, som fremgår af retssikkerhedslovens § 2.

Ifølge proportionalitetsprincippet skal Skattestyrelsen anvende, den mindst indgribende foranstaltning. I det vi anser A som værende erhvervsdrivende i begge indkomstår, vil skatteforvaltningslovens § 27 være mere indgribende end skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

(…)"

Den 19. februar 2021 er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger på baggrund af klagerens supplerende bemærkninger:

"(…)

Bemærkninger til VW Multivan - bytte med en Cadillac - dokumentation for køb

Skattestyrelsen bestrider ikke, at A hæver 400.000 kr. kontant den 15. september 2015.

Af slutseddel i bilag 5 fremgår det, at sælger af Cadillac CTS-Vs er [MH]. Efter vores oplysninger er ejer og bruger af bilen frem til den 13. juni 2016 en [CW]. A bliver ejer og bruger af bilen herefter. Vi anser derfor ikke at købet af Cadillac CTS-V er dokumenteret.

Ydermere er der ikke indsendt slutseddel på byttehandlen mellem A’s Cadillac CTS-V og hans VW Multivan. Endvidere anser Skattestyresen det for usandsynligt at A anskaffer VW Multivanen for 400.000 kr. den 11. august 2016 når den 2 måneder tidligere er til salg for 669.000 kr. Skattestyrelsen bestrider ikke, at A kan have haft et pengeskab eller bankboks. Vi har dog ingen dokumentation herpå, herunder på beholdning heri.

Bemærkninger til dokumenteret aktiver og Y7-gade

Udregningen af privatforbrug er foretaget ud fra A kontoudtog samt indestående primo og ultimo for indkomstårene 2015 og 2016. Det betyder, at udregningen indeholder alle bevægelser der er tilgået A’s konti. Har A i tidligere år solgt aktiver og indsat de modtaget beløb på hans konti, ville rådighedsbeløbet være større. Det skyldes, at de penge A ikke har brugt, vil indgå i primo beholdningen.

Det negative privatforbrug skyldes den manglende dokumentation på købet af VW Mulitvan, og at Skattestyrelsen ikke har modtaget dokumentation på A’s kontantbeholdning.

Bemærkninger til Leasing af Fiaten

Det udregnet privatforbrug indeholder alle udgifter og indsættelser der har tilgået A’s konti. Er der sket dækning af udgifter til bilen er disse allerede modregnet. Det skyldes at dækningen af eventuelle udgifter er medregnet i A’s rådighedsbeløb.

I det A har lejet en bil ud, kan der ske korrektion af ansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 vedrørende resultat af udleje af bil.

Bemærkninger til Lejligheden i Y5-by

Det udregne[de] privatforbrug indeholder alle udgifter og indsættelser der har tilgået A’s konti. Er der sket dækning af udgifter til lejligheden er disse allerede modregnet. Det skyldes at dækningen af eventuelle udgifter er medregnet i A’s rådighedsbeløb.

I det A oplyser, at han udlejer sin lejlighed, betyder det, at der kan ske korrektion af ansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 vedrørende resultat af udleje af ejendom.

Bemærkninger til G3-foreningen

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for, hvilke indsættelser der vedrører Foreningen G3-foreningen. Ydermere undrer det Skattestyrelsen, at betalingerne sker gennem A’s konti, når foreningen har en foreningskonto.

Bemærkninger til Sufficiens og likviditet

Skattestyrelsen vurderer, at den vedlagte dokumentation på indsættelsen d. 13. august 2015 ikke dokumenterer, at der er sket salg af motorcykel. Der er ikke indsendt slutseddel, eller oplyst hvem køber er. Det vedsendte bilag 6,3 dokumenterer kun at der er indsat 200.000 kr. i banken.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation på at de resterende indsættelser, er skattefrie.

Er der fortaget salg af aktiver, hvor provenuet er indsat på A’s konti, indgår det, som tidligere nævnt allerede i privatforbrugsopgørelsen, da denne tager udgangspunkt i indestående primo og ultimo.

Yderligere bemærkninger

Skattestyrelsen anser A for at drive uregistreret virksomhed på baggrund af følgende:

•      A modtager flere indsættelser i 2015 og 2016 hvoraf flere ikke er dokumenteret at være skattefrie indsættelser.

•      I 2015 indsættes der følgende beløb, hvor det fra teksten på A’s kontoudtog indikerer, at der er tale om omsætning i virksomhed:

•

	Tekst	Valør Hævet/indsat	Beløb
23-09-2015	I Fakturanr. 2015-321	23.09	28750 kr.
21-12-2015	I Bgs faktura 3615	19.12	3750 kr.
22-12-2015	I Bgs faktura 3715	22.12	2500 kr.

•      I 2015 og 2016 indbetales der henholdsvis i kontanter 639.932 kr. og 181.400 kr. på A’s konti. Det er vores vurdering, at indbetalingerne ikke vedrører salg af biler og motorcykler da dette ikke er dokumenteret.

•      At A allerede nu driver virksomhed i form af udlejningsvirksomhed.

Som tidligere nævnt, er Skattestyrelsens privatforbrug udregnet ud fra alle posteringer der er tilgået A’s konti i 2015 og 2016. Det negative privatforbrug skyldes udelukkende køb af bil, hvor det ikke er dokumenteret, hvordan købet er finansieret. Det har derfor ingen betydning på vores privatforbrugsberegning om A har boet i Y5-by eller i sit kolonihavehus.

Via advokat har A meddelt, at han ikke ønskede at indsende oplysninger eller dokumentation vedrørende sagen. Skattestyrelsen har derfor foretaget et skøn ved købet af VW Multivan. Skønnet bygger på salgsannonce (se bilag 24) på den konkrete bil, to måneder inden A bliver ejer og bruger af bilen. Skattestyrelsen vurderer derfor, at der er udøvet et sagligt skøn.

Skattestyrelsen har ikke modtage slutseddel på købet af VW multivanen, hvorfor der ikke foreligger dokumentation på at bilen er købt ved bytte af Cadillacen, se også Bemærkninger til VW Multivan - bytte med en Cadillac - dokumentation for køb.

Hvis provenuet ved salget af andelsboligen i 2014 er indsat på A’s konti, er det medregnet i rådighedsbeløbet for 2015, da dette tager udgangspunkts i indestående primo 2015/ultimo 2014.

Skattestyrelsen har på intet tidspunkt modtaget dokumentation på, at A skulle have en større kontantbeholdning liggende i pengeskab.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

(…)"

Skattestyrelsen er i forbindelse udsendelsen af Skatteankestyrelsens indstilling fremkommet med følgende bemærkninger:

…

Uregistreret virksomhed

Skattestyrelsen fastholder, at klager skal anses for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016. Ved vurderingen er det tillagt betydning, at der på klagers bankkontoudtog kan konstateres væsentlige bankindsætninger i indkomstårene 2015 og 2016. Det er endvidere tillagt betydning, at der i indkomståret 2015 fremgår bankposteringer, hvor der er angivet "faktura" efterfulgt af et fakturanummer. Derudover er der lagt vægt på karakteren af bankindsætningerne, hyppigheden og den enkelte og samlede størrelse af bankindsætningerne. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har tilstrækkeligt godtgjort, at klager af andre årsager skulle have haft indtægter af en sådan størrelsesorden. Skattestyrelsen anser dermed indsætningerne for at vedrøre indtægter fra uregistreret virksomhed.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen har undersøgt sagen nærmere og har i denne forbindelse fundet frem til, at klager i 2020 har opstartet den personligt ejede virksomhed G12-virksomhed, som har branchekoden "(red.branchekode.fjernet)". På hjemmesiden "G12-virksomhed" fremgår, at klager har arbejdet med (red.arbejdsområde.fjernet)er siden 1992, og at han har uddannelse som (red.arbejdsområde.fjernet)arbejder. Derudover fremgår det, at han har arbejdet med kvalitetssikring siden 2013, og at han er uddannet sikkerhedskoordinator.

I 2014 oprettede klager Facebook-gruppen: "G12-virksomhed" og opdaterede beskrivelsen til "kvalitetssikring af dit (red.arbejdsområde.fjernet)". Det ses på Facebook-siden (se det vedhæftede dokument "G12-virksomhed - skærmbilleder"), at klager i 2014 reklamerede for virksomheden G12-virksomhed. Klager har eksempelvis den 14. november 2014 oprettet et opslag, hvor han har skrevet følgende:

"Ønsker du at få tjekket dit (red.arbejdsområde.fjernet), så du har dokumentation på at dit (red.arbejdsområde.fjernet) lever op til lovkravene, tilbyder vi at lave en G16-virksomhed-mappe som dokumentation på, at dit (red.arbejdsområde.fjernet) lever op til alle lovkrav. Vi laver udtræksprøver på jeres fastgørsler og vi vedhæfter dem i G16-virksomhed-mappen og vi vil løbene gå jeres (red.arbejdsområde.fjernet) igennem, efter jeres ønske, I kan også købe en G16-VIRKSOMHED-mappe, som lever op til jeres system -------------------

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Har I lejet et (red.arbejdsområde.fjernet), som I ønsker at få gennemgået, vil vi også gerne det.... ring og hør nærmere Vh. A mobil.nr (red.mobilnr.fjernet)"

Af skærmbilledet i det vedhæftede dokument, "G12-virksomhed - skærmbilleder", ses det, at klagers bil, den 4. december 2015, er udstyret med reklame for G12-virksomhed. Bilen er en Toyota Corolla Verso, der har reg.nr. ...Q6. Det fremgår af klagers skatteoplysninger, at bilen var ejet af klager i fra den 6. januar 2015 til den 2. marts 2017, og at bilen i perioden var registreret til privat benyttelse. På billedet ses det altså, at bilen i perioden er benyttet i forbindelse med arbejdsopgaver udført af G12-virksomhed.

Afslutningsvis bemærkes det, at indsætningerne på klagers bankkonto den 29. maj 2015 og den 10. oktober 2016 har posteringsteksten "Bgs G12-virksomhed Ivs…".

Henset til hyppigheden af indsætningerne samt konstaterede posteringstekster, hvor fakturanumre er anført, anser Skattestyrelsen det fortsat for berettiget, at bankindsætningerne anses for at være overskud af uregistreret virksomhed.

Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at det er berettiget, at bankindsætningerne anses for at være overskud af uregistreret virksomhed.

…

Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug

Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagers personlige indkomst grundet klagers negative privatforbrug. Baggrunden for den skønsmæssige forhøjelse er, at klager i den 11. august 2016 har købt en Volkswagen Multivan, og at klager i dette indkomstår ikke har haft tilstrækkeligt privatforbrug eller optaget lån til købet af bilen.

Ifølge annoncen fra bilbasen den 15. juli 2016 var den kontante købspris på bilen 669.900 kr. Skattestyrelsen har i denne forbindelse vurderet, at på baggrund af prisnedsættelse og almindelig afskrivning, må bilen have haft en værdiforringelse på 20.000 kr. på købstidspunktet. Det skønnes derfor, at bilens købspris den 11. august 2016 var 649.900 kr.

Klager har anført, at han har erhvervet bilen ved bytte af en Cadillac. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har dokumenteret, at han har erhvervet en Volkswagen Multivan ved bytte af en Cadillac. Skattestyrelsen har lagt afgørende vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at bilerne er indgået i en byttehandel.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for byttehandlen, finder Skattestyrelsen, at ansættelsen af klagers købesum af den erhvervede Volkswagen Multivan på 649.900 kr. ikke kan tilsidesættes som åbenbart urimelig, da bilen er ansat til den annoncerede pris fra forhandleren, fratrukket en rimelig prisnedsættelse. Det er endvidere tillagt betydning, at der ikke er fremlagt en mere retvisende værdiansættelse eller slutseddel for handlen. Skattestyrelsen anser det dermed for berettiget, at udgiften for erhvervelsen af bilen indgår i den foretagne privatforbrugsberegning, som forhøjelsen af den personlige indkomst for indkomstår er baseret på. Udgiften for erhvervelsen af bilen fastholdes dermed til 649.900 kr. Den skønnede pris for den omtalte bil medregnes derfor til klagers privatforbrug.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at han har haft lavere udgifter i indkomståret 2016 end de udgifter, der fremgår af privatforbrugsberegningen.

Klager har fremlagt en lejeaftale mellem ZJ og klager for ejendommen Y9-adresse, hvor det fremgår, at der skal betales 5000 kr. månedligt. Det bemærkes, at lejeaftalen ikke er dateret. Der er også fremlagt en leasingaftale samt en erklæring fra LC om, at klager har en leasingaftale, som LC har betalt for. Det kan ikke af de indhentede kontoudtog fra klagers bankkonti udledes, at ZJ eller LC har afholdt klagers udgifter eller i hvilket omfang. Det er derfor ikke godtgjort, at disse poster ikke skal indgå i privatforbrugsopgørelsen.

Klager har ikke godtgjort, at han har haft lavere udgifter i indkomståret 2016 end de udgifter, der fremgår af privatforbrugsberegningen, eller at klager har haft skattefrie midler til at dække det negative privatforbrug. Der er ved privatforbrugsberegningen taget stilling til klagers indeståender i banken, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at klager har haft yderligere opsparede skattefrie eller allerede beskattede midler i pengeskab eller andre steder, som klager har anvendt til at dække det negative privatforbrug.

Skattestyrelsen fastholder dermed, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med 649.902 kr. som anden personlig indkomst for indkomståret 2016.

…"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal ophæves eller hjemvises. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at skatteansættelsen af indkomsten skal nedsættes.

Repræsentanten har anført følgende i den foreløbige klage af 4. juli 2019:

"(…)

Nærværende sag omhandler i sin enkelthed om hvorvidt Skats fremsendelse af varsel om ændring af klagers indkomst er fremsat for sent, og om har klagers salg af løsøregenstande (biler mv.) i år 2015 og år 2016 er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 (næring), eller skattefri indkomst efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

(…)

De i Skats afgørelse af 8. maj 2019 nævnte transaktioner bestrides ikke af klager. Imidlertid bestrides det, at der er tale om næringsindkomst. Klager har rigtigt nok haft en række veteranmotorcykler og byttet nogle biler i de nævnte indkomstår, hvilket imidlertid er undtaget for beskatning. Ligeledes har klager lånt sin bil ud og har haft pant i solgte motorkøretøjer, indtil købesummen var betalt.

Det bestrides, at dette har været spekulations- eller næringsvirksomhed og det gøres gældende, at Skats fremsendelse af varsel om ændring af klagers indkomst er fremsat for sent. (…)"

I den endelig klage af 12. november 2020 har repræsentanten anført følgende:

"…

SAGSFREMSTILLING:

De i Skats afgørelse af 8. maj 2019 nævnte transaktioner bestrides forsat ikke af klager.

Som sagens bilag 1 fremlægges uddrag af byrettens dom af 14. oktober 2020 i sag SS. 424547/2019. Klager ville oprindeligt ikke udtale sig til Skat, så længe der verserede en straffesag - om end på andet grundlag - om hans formue.

Det bemærkes, at klager blev frifundet, men at klagers tidligere advokat anbefalede, at klager ikke udtalte sig til Skattestyrelsen, så længe straffesagen verserede.

(…)

Klagers forklaring om hans værdier i årene forud for og i indkomstårene 2015 og 2016 fremgår udførligt af bilag 1, hvilke oplysninger bør inddrages i nærværende sag.

Ligeledes fremlægges udvalgte bilag fra straffesagen, Bilag 2, underbilag S1-S25 og S 36-38, som alle støtter klagers forklaring om hvorfra klager har sin formue.

Som det fremgår af klagers forklaring og ovennævnte bilag, har klager gennem et langt liv haft en betydelig formue stående i sin samling af motorcykler, biler og ejendomme, som i perioden fra 2015 til medio 2017 delvist blev byttet og solgt.

VW Multivan

Som eksempel på Skats fejlslutning i afgørelsen, kan blandt andet fremhæves at Skat vurderede (afgørelsen side 6 og 7), at klager ikke havde råd til at erhverve denne VW Multivan til en skønnet værdi på kr. 649.900,00, hvilket medførte en forhøjelse af indkomsten på selv samme beløb.

• Det fremgår af den lidt utydelige slutseddel bilag S1, S1,1 (gennemslagspapir) og forklaringen i dommen (bilag 1, side 24), at klager erhvervede sig VW Multivanen ved at bytte med sin Cadillac V8 (600 HK). VW Multivanen blev efterfølgende solgt til [DG], bilag 1, side 49, for kr. 400.000,00.

Klager har således ikke købt VW Multivanen, men derimod bytte sig til denne med et andet aktiv. Værdien på kr. 649.900 bestrides i øvrigt, idet bemærkes, at parterne ikke er/var nærtstående. Skat opfordres til at oplyse, om det bestrides, at VW multivanen havde en værdi på ca. kr. 400.000,00 og om denne blev bytte med en Cadillac.

Mercedesen

Det har aldrig været tiltænkt, at A skulle eje Mercedesen. Som sagens bilag 3 fremlægges kopi af gældsbrev, hvoraf det fremgår, at A lånte [HJ] kr. 300.000, så OH kunne betale registreringsafgiften, så hun kunne få den om-registreret fra erhvervsbil til personbil.

Da [HJ] imidlertid ikke havde råd til bilen og for at have sikkerhed i bilen, blev A registreret som ejer af Mercedesen blev solgt. Som det fremgår af retsbogen blev Mercedesen sat til salg hos en autoforhandler og da politiet stoppede bilen, blev der i bilen fundet et til-salgs-skilt fra selv samme autoforhandler.

Ejendommen i Y5-by

Klager bor ikke i ejendommen i Y5-by, men bor i sit kolonihavehus i Y10-by.

Lejligheden er udlejet for kr. 5.000 pr. måned hvilket ca. svarer til omkostningerne.

Ejendommen i Y7-gade

Skattestyrelsen opfordres til at oplyse, om det er korrekt, at klager har været ejer af ejendommen på Y7-gade, samt oplyse om det er korrekt, at provenuet ved salget var ca. 1 million.

Fiat

Klager har leaset Fiaten til sin veninde, som ikke kunne blive kreditgodkendt. Det fremgår af kontoudtogene, at hun indbetaler omkostningerne hver måned.

Kortterminalen

Skattestyrelsen opfordres til at oplyse om det fastholdes, at klager har indsat beløb på over kr. 20.000 kontant via en korterminal. Der henvises bilag 2, S16.

Kontoposteringer

Skattestyrelsen opfordres til at fremskaffe bilagene tilhørende posteringerne nævnt i bilag 2, S 37, idet der subsidiært begæres edition heri.

Yderligere motorkøretøjer

Skattestyrelsen bedes oplyse om de motorkøretøjer som er registeret på bilag 2, S1 har været registreret til klager.

• Det bemærkes, at klager har samlet på motorkøretøjer hele sit liv!

Kontanter/bankboks og pengeskab

Skattestyrelsen opfordres til at oplyse om det bestrides, at klager har opbevaret kontanter i sit pengeskab, sagens bilag 2, S 2 - S 4. Ligeledes opfordres Skattestyrelsen til at oplyse om det bestrides, at klager har haft en bankboks til opbevaring af kontanter.

Foreningen G3-foreningen

Skattestyrelsen opfordres til at oplyse om det bestrides, at Foreningen G3-foreningens midler i en længere årrække - herunder de i sagen værende indkomstår - indgik på klagers konto. Der henvises til bilag 2, S 5 - S 15.

Sufficiens ctr. likviditet

Klager har ikke alene haft Sufficiens, men tillige likviditet til at afholde omkostningerne i regnskabsår 2015 og 2016.

Skats afgørelse har ikke højde for klagers aktiver, herunder ovennævnte aktiver/formue som er skabt over en længere årrække op til indkomstårene 2015 og 2016.

• Skattestyrelsen opfordres til at bevise, at klager ikke havde aktiver/værdier i løsøre og ejendomme som kan begrunde indsættelserne på klagers konti, idet der henvises til sagens bilag 1 og 2, S1-S25 og S 36-38.

Næring

Det gøres gældende, at klager ved at samle og bytte sig til motorkøretøjer og aktiver (gennem hele sit liv) ikke medfører, at klager derved er blevet næringspligtig.

• Klager havde indtil år 2015 fast fuldtidsarbejde som direktør i et (red.arbejdsområde.fjernet)firma, hvilket jeg formoder er ubestridt af Skattestyrelsen.

Det forhold, at klager i år 2015 og 2016 realiserede en del motorkøretøjer skyldtes hovedsageligt sin lønnedgang og ønsket om at erhverve anden ejendom for pengene. Det bestrides således, at klager har drevet spekulations- eller næringsvirksomhed. 

Varsel om ændring

Skats fremsendelse af varsel om ændring af klagers indkomst er fremsat for sent, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.

Der ses ikke at være kriterier som retfærdiggør fristoverskridelsen. Klager er en helt almindelig privatperson og driver ikke virksomhed. Skat opfordres til at redegøre for, hvilke kriterier/beviser ud over deres antagelse, som kan retfærdiggøre fristoverskridelsen.

(…)"

Klageren har den 28. januar 2021 fremlagt følgende supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse over den endelige klage:

"(…)

Det bestrides forsat, at klager har drevet uregistreret "virksomhed" herunder "momspligtig" virksomhed og Skattestyrelsen opfordres til at dokumentere hvilken virksomhed Skattestyrensen mener klager har drevet - herunder at der skulle foreligge momspligtig aktivitet.

VW Multivan - bytte med en Cadillac - dokumentation for køb

Som sagens bilag 4 vedlægges postering på A’s kontoudtog af 15. september 2015 hvoraf det fremgår, at klager hæver kr. 400.000,00.

Hensigten hermed var oprindeligt, at klager skulle købe en speciel Audi, men handlen gik i vasken, hvorfor han beholdt beløbet i sit pengeskab i, sagens bilag 2 S2-S4.

Den 3. juni 2016 købte klager Cadillacen for kr. 300.000 kontant med pengene fra pengeskabet, bilag 5.

•      Skatteankestyrelsen kan lægge til grund for sin afgørelse, at købet af Cadillacen ikke er finansieret, men derimod købt kontant.

Skattestyrelsen opfordres til at oplyse, om det bestrides, at A hæver kr. 400.000 kontant den 15. september 2015.

Ca. 2 måneder efter klagers køb af Cadillacen, blev denne byttet til VW Multivanen. Multivanen blev følgelig solgt i en fri handel til ND til kr. 400.000 kontant, hvilket beløb blev indsat i F1-bank den 8. februar 2017, idet bemærkes, at F1-bank har modtaget kopi af slutseddel og bilagt denne slutseddel indbetalingskvitteringen, bilag 6.

Det bestrides at VW Multivanen var mere end kr. 400.000 vær, da klager erhvervede bilen, desuagtet hvad den har været annonceret til på internettet. Klager har dokumenterbart solgt VW Multivanen til tredjemand i en fri handel 6 måneder efter at han byttede sig til bilen med Cadillacen.

•      Det gøres gældende, at Skatteankestyrelsen derfor må lægge handelsværdien på kr. 400.000 til grund for sagen (handel mellem ikke-nærtstående).

Det gøres gældende, at klager har dokumenteret sine aktiver - herunder pengebeholdning - i år 2015 og 2016 og at det således er dokumenteret, at klager - ikke alene kunne, men også - anvendte sin egen formue til at erhverve og senere bytte sig til de omhandlede motorkøretøjer.

Ad. Y7-gade

Som sagens bilag 7 vedlægges andelsboligforeningen G13, afregningsspecifikation til klager.

Det bemærkes, at der er tinglyst ejerpant (efterfølgende håndpantsat for et lån/kassekredit) på ca. 600.000 til brug for renovering af kolonihavehuset i Y10-by. Lånet oprindeligt stort kr. 596.000 blev optaget den 24/4-2007. Kolonihavehuset blev erhvervet for over 14 år siden for kr. 158.307,00. Skat opfordres til at oplyse, om ovenstående bestrides.

Det gøres gældende, at klager har dokumenteret sine aktiver - herunder pengebeholdning - i år 2015 og 2016 og at det således er dokumenteret, at klager - ikke alene kunne men også - anvendte sin egen formue til at erhverve og senere bytte sig til de omhandlede biler.

Leasing af Fiaten

Som sagens bilag 8 vedlægges leasingkontrakten, samt oplysning fra klager om, at det var [CH] som lejede Fiaten - som klager leasede (til hende).

Som tidligere nævnt kunne [CH] ikke selv lease bilen, hvorfor klager gjorde dette, for herefter at leje den ud til hende.

Opmærksomheden henledes på de månedlige indbetalinger herom på klagers konto som udligner klagers udgifter iht. leasingkontrakten.

Det gøres gældende, at klager ikke havde udgifter til Fiaten/leasing, hvorfor denne udgift ikke skal medregnes i hans privatforbrug.

Lejligheden i Y5-by

Som tidligere nævnt bor klager ikke i lejligheden i Y5-by, men derimod i sit kolonihavehus til en månedlig ydelse på ca. kr. 700,00. (Kolonihavehuset blev købt for over 14 år siden.)

Som sagens bilag 9 vedlægges lejekontrakt vedrørende lejligheden i Y5-by, samt bekræftelse herpå fra nuværende lejer [JZ].

Det gøres gældende, at klager ikke havde udgifter til lejligheden i Y5-by, hvorfor denne udgift ikke skal medregnes i hans privatforbrug.

Bemærkninger til "G3-foreningen"

Jeg skal beklage, hvis det forkerte kontonummer er blevet oplyst.

Det forholder sig således, at Foreningen "G3-foreningen" - som har hjemsted i den kolonihaveforening i Y10-by som klager bor i - har haft to forskellige registreringsnumre, jf. bilag 10.

Kontantbetalinger og øvrige betalinger til arrangementer, blev modtaget af klager og følgelig indsat på klagers konto, reg. (red.reg.nr.fjernet) konto (red.kontonr7.fjernet) for herefter at blive overført til foreningens konto reg. (red.reg.nr2.fjernet) og (red.reg.nr3.fjernet), konto (red.kontonr.9.fjernet).

Bemærkninger til Sufficiens og likviditet

Som det er redegjort for ovenfor, kan det dokumenteres, at klager havde rigelig likviditet og aktiver til sin rådighed i år 2015 og 2016 til køb/bytte af de omhandlende biler. I sagens bilag 6 er vedlagt en betalingskvittering fra F1-bank foretaget ved kasseekspedition med notering om "salg af Harley Davidson" i forbindelse med en indsættelse af kr. 200.000,00 og kr.

20.000,00 den 13. august 2015.

De øvrige "store posteringer" vedrøre stort set alle køb/salg/bytte af motorcykler eller biler, som klager - som bekendt - samler på. Derudover er der kun en postering fra en ven - der i år 2017 tilbagebetalte et lån på kr. 30.000, samt indbetalinger som vedrører foreningen "G3-foreningen", som løbende overføres til foreningens konto.

Det gøres gældende, at det forhold at kvitteringer for køb/salg af motorkøretøjer ca. 250.000 - 300.000 ikke kan genfindes her 5 - 6 år efter, ikke er ensbetydende med, at der ikke er realitet bag transaktionerne.

• Det skal således ikke tillægges klager til skade ved bevisvurderingen.

Yderligere

…"

Repræsentanten har den 11. august 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til den udsendte sagsfremstilling:

…

Repræsentanten har den 15. februar 2022 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger til sagen:

…

Retsmøde i Landsskatteretten

Under retsmødet nedlagde repræsentanten påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal annulleres, subsidiært hjemvises og mere subsidiært, at ansættelsen af klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med den tidligere udtalelse.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det følger af, skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).

Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 1, at skattepligtige, som er omfattet af regler om pligten til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 digitalt efter regler fastsat af skatteministeren i medfør af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1-4, skal give oplysningerne i et oplysningsskema ved anvendelse af de digitale kanaler, som told- og skatteforvaltningen anviser.

Af skattekontrollovens § 74, stk. 1, fremgår, at hvis en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt giver told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skattemyndighederne kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af SKM2011.208.H.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 fremgår følgende:

"(…)

§ 26

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

(…)"

Af bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at ansættelsesfristen er den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, hvis den skattepligtige har enkle økonomiske forhold.

I henhold til bekendtgørelsens § 2, nr. 1, gælder det, at en lønmodtager ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis vedkommende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på den fortrykte selvangivelsesblanket for det pågældende indkomstår.

Påstand om hjemvisning eller ophævelse af Skattestyrelsens afgørelse Repræsentanten har til støtte for sin principale påstand om hjemvisning eller ophævelse af Skattestyrelsens afgørelse har gjort gældende, at skatteforvaltningens varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for indkomstårene 2015 og 2016 er fremsat for sent, idet klageren er omfattet af den korte ansættelsesfrist i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.

Retten finder, at der ikke er grundlag for at hjemvise eller ophæve Skattestyrelsens afgørelse, idet denne er varslet og truffet overfor klageren i rette tid.

Hertil bemærker retten, at det er fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som finder anvendelse for varsling og ændring af skatteansættelsen, og at varsel om foretagelse eller ændring er af en ansættelse derfor er fremsat rettidigt for indkomstårene 2015 og 2016.

Ved vurderingen har retten lagt vægt på, at bekendtgørelse nr. 1305 alene omfatter lønmodtagere, som har enkle økonomiske forhold. Retten finder, at klageren har drevet uregistreret virksomhed, hvorefter klageren ikke er omfattet af den korte ansættelsesfrist i bekendtgørelsen. Klageren har således ikke status som lønmodtager med enkle økonomiske forhold. Videre har retten lagt vægt på, at forslag til afgørelse er fremsendt den 11. november 2019, og at afgørelsen er truffet den 8. maj 2019, hvorfor både forslag til afgørelse og afgørelse overholder fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, for så vidt angår indkomstårene 2015 og 2016.

Overskud af uregistreret virksomhed

Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at bankindsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Dermed er det rettens opfattelse, at bankindsætningerne anses at vedrøre skattepligtige indtægter.

Der er lagt vægt på, at klagerens forklaringer ikke er støttet af objektive kendskabsgerninger.

Der er til støtte for klagerens forklaring om, at bankindsætningerne på 200.000 kr. skulle vedrøre betaling for salg, bytte eller lån af klageres private motorkøretøjer, fremlagt en e-mail fra en bankrådgiver i F1-bank med en kvitteringsskrivelse for en bankindsætning på 200.000 kr.

Retten bemærker, at det fremgår af kvitteringsskrivelsen, at der er indsat 200.000 kr. for salg af en Harley Davidson. Denne bankindsætning er på kvitteringsskrivelsen dateret den 13. august 2015.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at en Harley Davidson motorcykel er afgået klagerens registrering den 11. august 2015. Efter rettens opfattelse er det dog ikke godtgjort, at bankindsætningen på 200.000 kr. vedrører skattefrie indtægter fra et salg af en motorcykel, da der ikke er fremlagt dokumentation for selve salget af en Harley Davidson motorcykel eller dennes salgspris, hvorfor retten ikke finder sammenhængen mellem bankindsætningen og salget tilstrækkeligt godtgjort.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for, at bankindsætningerne vedrører køb, salg eller bytte af private ejendele i de påklagede indkomstår.

Videre har klageren ikke fremlagt dokumentation for, at bankindsætningen på 31.000 kr. vedrører udbetaling af skattefrie forsikringsmidler for en Audi med registreringsnummer ...Q2. Retten bemærker i øvrigt, at en sådan bankindsætning ikke indgår i Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst.

For så vidt angår bankindsætningen på 30.000 kr. i indkomståret 2016, er det rettens opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at beløbet stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler, som klageren har opbevaret i sit pengeskab. Klagerens forklaringer er ikke underbygget af bankkontoudtog, hvoraf der fremgår større kontante hævninger, som efterfølgende kan anses at dokumentere at være indsat på bankkonto.

Retten bemærker, at der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Pengebeholdninger, der påstås opbevaret i pengeskab og efterfølgende indsættes på bankkonto kræves normalt dokumenteret, og klageren har ikke fremlagt nogen dokumentation herfor. Der henvises til domme refereret i SKM2018.622.BR og SKM2017.534.ØLR.

Det er rettens opfattelse, at bankindsætningerne med posteringsteksterne, som angiver "G3-foreningen", er tilgået klageren og ikke til foreningen G3-foreningen. Det fremlagte materiale om foreningen G3-foreningen vedrører enten andre indkomstår end de påklagede eller er ikke dateret. Materialet kan således hverken i sig selv eller sammen med posteringsteksterne godtgøre, at klageren har modtaget pengene på foreningens vegne. Det fremgår endvidere af de fremlagte tilmeldingssedler fra foreningen, at indbetalingerne for indmeldelse og arrangementer skal indbetales til andre end klagerens bankkonti.

Klagerens håndskrevne bemærkning om, at mobilepay indbetalinger og kontante betalinger er indgået på klagerens private bankkonto eller klagerens forklaring under straffesagen om, at han har modtaget betaling for arrangementer på foreningens vegne, kan ikke føre til andet resultat, da forklaringen ikke er støttet af objektive kendsgerninger. Endelig bemærker retten, at bankindsætningerne med disse posteringstekster er af en anden størrelsesorden end de beløb, som fremgår af det fremlagte materiale, og der ikke er fremlagt dokumentation, der støtter op om bankindsætningernes størrelse, tidsmæssige sammenhæng med arrangementer, eller at midlerne er ført tilbage eller anvendt til foreningen.

Klagerens forklaring om, at en bankindsætning den 27. september 2016 vedrører klagerens salg af en Multivan er ikke behandlet, idet Skattestyrelsen ikke har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med en sådan bankindsætning.

Der er fremlagt erklæring fra klageren om, at han har udlejet den leasede Fiat til CH, hvilket klageren også har afgivet forklaring om under straffesagen mod klageren. Retten bemærker, at selvom der på nogle af posteringsteksterne er angivet CH eller andre lignende referencer, anser retten det ikke for godtgjort, at bankindsætningerne vedrører betaling for udlejning eller godtgørelse for udgifter for bilen. Retten bemærker, at der ikke er nogen kontinuitet og tidsmæssig sammenhæng i bankindsætningerne eller, at det på anden måde kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at bankindsætningerne udgør betalinger i relation til klagerens og CH’s mellemværende for bilen.

Der er ikke fremkommet andre forklaringer eller fremlagt dokumentation, som kan godtgøre, at bankindsætningerne vedrører skattefrie eller allerede beskattede midler.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016.

Retten bemærker, at der i indkomståret 2015 fremgår bankposteringer, hvori der i posteringsteksten er angivet "faktura" efterfulgt af et fakturanummer, og at der af kontoudtogene kan konstateres kontinuerlige bankindsætninger af en vis størrelse, art og omfang i indkomstårene 2015 og 2016.

Klageren har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren af andre årsager skulle have haft indtægter af en sådan størrelsesorden, hvorfor bankindsætningerne må anses at vedrøre indtægter fra uregistreret virksomhed.

Retten har lagt vægt på karakteren af bankindsætningerne, hyppigheden og den enkelte og samlede størrelse af bankindsætningerne.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016, hvorfor det er berettiget, at bankindsætningerne er anset som overskud af uregistreret virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår forhøjelse af overskud af uregistreret virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016.

Skønsmæssig forhøjelse som følge af klagerens negative privatforbrug Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at klageren har erhvervet en Volkswagen Multivan ved bytte af et allerede beskattet eller skattefrit aktiv eller allerede beskattede eller skattefrie midler i øvrigt. Det er dermed berettiget, at udgiften for erhvervelsen af bilen indgår i den foretagne privatforbrugsberegning, som forhøjelsen af den personlige indkomst for indkomståret 2016 er baseret på.

Retten bemærker, at selvom klageren, i straffesagen mod klageren ved Københavns Byret, SS 424547/2019, har afgivet forklaring om, at han har erhvervet bilen ved en lige byttehandel, og derved ikke har betalt for erhvervelsen af bilen med andre midler, kan klagerens forklaring ikke godtgøre, at erhvervelsen af bilen er sket ved en byttehandel eller til hvilken værdi. Der er ikke fremlagt anden dokumentation for byttehandlen.

Retten bemærker, at repræsentanten, efter Skatteankestyrelsens udsendelse af sagsfremstilling, har fremlagt en slutseddel, hvoraf det fremgår, at der er solgt en Cadillac og købt en Volkswagen Multivan. Retten finder dog fortsat, at klageren ikke har dokumenteret at have erhvervet byttebilen, den omtalte Cadillac, ved betaling af allerede beskattede eller skattefrie midler, som klageren har forklaret at have hævet og herefter har opbevaret i et pengeskab, indtil erhvervelsen af byttebilen. Der er således ikke fremlagt dokumentation for denne pengestrøm, og at den omtalte Cadillac er erhvervet i indkomståret 2016 for de midler, som klageren har fået udbetalt fra sin bankkonto i indkomståret 2015.

Det er rettens opfattelse, at Skattestyrelsens ansættelse af klagerens købesum af den erhvervede Volkswagen Multivan ikke kan tilsidesættes som åbenbart urimelig, idet bilen er værdiansat til den annoncerede pris fra forhandleren, fratrukket en rimelig prisnedsættelse, og der ikke er fremlagt en mere retvisende værdiansættelse eller slutseddel for handlen. Videre bemærkes, at det ikke er dokumenteret, at det er mere retvisende at værdiansætte bilen til 400.000 kr., som klageren efter en kortere ejerperiode har afhændet bilen til. Endelig bemærkes, at den fremlagte slutseddel indeholder oplysninger om køb af en Volkswagen Multivan og salget af en Cadillac, men der ikke fremgår oplysninger af denne slutseddel om købesummen og dens berigtigelse eller, hvordan bytteprisen er fastsat. Udgiften for erhvervelsen af bilen fastholdes dermed til 649.000 kr.

Klageren har endvidere ikke godtgjort, at denne har haft lavere udgifter i indkomståret 2016 end de udgifter, der fremgår af privatforbrugsberegningen.

Der er fremlagt en lejeaftale mellem JZ og klageren for ejendommen Y6-adresse, hvoraf fremgår, at der skal betales 5.000 kr. månedligt. Retten bemærker hertil, at lejeaftalen ikke er dateret. Endvidere er der fremlagt en leasingaftale og en erklæring fra CH om, at klageren har en leasingaftale, som CH har betalt for. Det kan dog ikke af de indhentede kontoudtog for klageren bankkonti udledes, at JZ eller CH har afholdt klagerens udgifter, eller i hvilket omfang, for henholdsvis leasingbil eller lejlighed i indkomståret 2016. Det er derfor ikke godtgjort, at disse poster ikke skal indgå i privatforbrugsopgørelsen.

Det er rettens opfattelse, at der ikke er anført andet, der kan føre til, at klagerens udgifter for indkomståret 2016 skulle være ansat lavere eller, at klageren har haft skattefrie midler til at dække det negative privatforbrug, som klagerens indkomst er blevet forhøjet med. Der er ved privatforbrugsberegningen taget stilling til klagerens indeståender i banken, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har haft yderligere opsparede skattefrie eller allerede beskattede midler i pengeskab eller andre steder, som klageren har anvendt til at dække det negative privatforbrug.

Endvidere støtter klagerens forklaringer om låneforholdet med HJ samt fremlæggelsen af lånedokumentet, at der er medregnet et lån til H på 300.000 kr. til klagerens privatforbrug i indkomståret 2016.

På baggrund af ovenstående anses det ikke for tilstrækkeligt godtgjort af klageren, at klageren har erhvervet bilen ved bytte af et privat aktiv, og Skattestyrelsen har på baggrund af det beregnede privatforbrug været berettiget til at fastsætte yderligere indkomst efter et skøn.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen for så vidt angår forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst med 649.902 kr. som anden personlig indkomst for indkomståret 2016.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens afgørelse."

Af Landsskatterettens afgørelse af 15. marts 2022 i sag 19-0079713 fremgår bl.a. [afsnit af primært argumenterende karakter er udeladt. Tilsvarende gælder afsnit, der er sammenfaldende med afsnit i Landsskatterettens afgørelse af 15. marts 2022 i sag 19-0059209]:

"…

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedsindehaverens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioderne i 2015
Momstilsvar	135.400 kr.	0 kr.	145.779 kr.
Afgiftsperioderne i 2016
Momstilsvar	65.260 kr.	0 kr.	73.328 kr.

…

Faktiske oplysninger

Det fremgår af virksomhedsindehaverens skatteoplysninger, at indehaveren i indkomståret 2015 har været ansat hos G1-virksomhed, og at indehaverens lønindkomst herfra udgjorde 51.442 kr. Videre fremgår af skatteoplysningerne, at indehaveren har været ansat hos G2 A/S fra den 1. januar 2015 til den 28. februar 2015, og at indehaverens lønindkomst herfra udgjorde 51.111 kr. Indehaveren har derudover i indkomståret 2015 modtaget 172.353 kr. i fleksløntilskud af Y1-kommune. Der er ifølge indehaverens skatteoplysninger ikke indberettet lønindtægter i indkomståret 2016.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at indehaveren ikke har været registreret med selvstændig virksomhed i 2015 og 2016, og at indehaveren ifølge afgørelsen ikke har været momsregistreret og dermed ikke indsendt momsangivelser for afgiftsperioderne i 2015 eller for afgiftsperioderne i 2016.

Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om oplysninger. Skattestyrelsen har herefter indhentet bankkontoudtog ved indehaverens bank for indehaverens bankkonti med kontonumrene (red.kontonr.fjernet), (red.kontonr2.fjernet), (red.kontonr3.fjernet), (red.kontonr4.fjernet), (red.kontonr5.fjernet), (red.kontonr6.fjernet). Disse blev ifølge oplysningerne i sagen modtaget hos Skattestyrelsen den 30. november 2018.

Skattestyrelsen har den 11. februar 2019 fremsendt forslag til afgørelse om ændring af skatte- og momsansættelserne for afgiftsperioderne i 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har den 8. maj 2019 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Skattestyrelsen har konstateret bankindsætninger på indehaverens bankkonti, som Skattestyrelsen har anset for at være omsætning i uregistreret virksomhed. Skattestyrelsen har på baggrund af bankindsætningerne opgjort en samlet bruttoomsætning på 728.896 kr. for afgiftsperioderne i 2015 og til 366.638 kr. for afgiftsperioderne i 2016. Bankindsætningerne fremgår af bankkontoudtogene som fakturaindsætning, returneringer, kontante og overførte bankindsætninger.

Da der ikke er fremlagt bilag eller regnskab, har Skattestyrelsen fastsat momstilsvaret for de påklagede afgiftsperioder skønsmæssigt. Skattestyrelsen har anset beløbene for momspligtig omsætning og har på baggrund af bruttoomsætningen beregnet samlet salgsmoms til 145.779 kr. for afgiftsperioderne i 2015 og til samlet 73.327 kr. for afgiftsperioderne i 2016, svarende til 20 % af den beregnede bruttoomsætning.

Skattestyrelsen har anset udgifter, der fremgår af indehaverens bankkontoskrifter, på samlet 71.145 kr. for afgiftsperioderne i 2015 og på samlet 82.932 kr. for afgiftsperioderne i 2016, for værende driftsomkostninger. Ud fra disse udgifter har Skattestyrelsen beregnet købsmoms af disse svarende til 20 % af de momsbelagte udgifter, da udgiften for forsikring på 42.591 kr. i 2016 ikke er momsbelagt. Der er dermed godkendt skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 10.379 kr. for afgiftsperioderne i 2015 og på 8.068 kr. for afgiftsperioderne i 2016.

Momstilsvaret er opgjort således:

	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
Afgiftsperioderne i 2015	145.779 kr.	10.379 kr.	135.400 kr.
Afgiftsperioderne i 2016	73.328 kr.	8.068 kr.	65.260 kr.

I nogle af posteringsteksterne til bankindsætningerne er blandt andet anført "Bgs faktura 3615", " Bgs Faktura 3715" og "Fakturanr. 2015-321". Disse bankindsætninger er:

Dato	Tekst	Beløb
22-12-2015	Bgs faktura 3715	2.500 kr.
21-12-2015	Bgs faktura 3615	3.750 kr.
23-09-2015	Fakturanr. 2015-321	28.750 kr.

Videre er der i posteringsteksterne på flere af bankindsætningerne anført eksempelvis "tak for lån", "Bgs G3-foreningen", "Bil LC" og "C.H." og "C.H. bil". Disse bankindsætninger er:

Dato	Tekst	Beløb
26.01.2016	Tak for lån	20.000 kr.
03-06-2016	[CH]	2.575 kr.
04-07-2016	[CH] bil	2.575 kr.
02-08-2016	Bil [CH]	2.500 kr.
30-08-2016	Bgs G3-foreningen	15.000 kr.

Indehaveren har i forbindelse med klagen fremlagt en redegørelse for bankindsætningerne i de påklagede afgiftsperioder. Af indehaverens redegørelse for bankindsætningerne i de påklagede afgiftsperioder fremgår, at en bankindsætning på 400.000 kr. den 27. september 2016 vedrører salget af Volkswagen Multivan med registreringsnummer ...Q, som indehaveren har erhvervet ved bytte af en Cadillac med registreringsnummer ...Q1. Videre fremgår heraf, at bankindsætningen på 31.000 kr. den 20. januar 2015 vedrører forsikringsmidler for en Audi med registreringsnummer ...Q2, at 30.000 kr., som blev indsat den 7. december 2016, har været opbevaret i indehaverens pengeskab, og at 30.000 kr. indsat den 7. december 2016 er indsat fra G3-foreningen. Endelig fremgår af den fremlagte redegørelse, at bankindsætningerne på 200.000 kr. af to omgange vedrører køb og salg af motorcykler og indehaverens egne skattefrie midler samt at bankindsætningen på 91.500 kr. den 17. juni 2015 vedrører køb og salg af motorcykler.

Det fremgår ikke af oplysningerne i sagen, at bankindsætningen af 20. januar 2015 på 31.000 kr. indgår i forhøjelsen af overskud af uregistreret virksomhed.

Salg af motorcykler

Indehaveren har fremlagt en bankkvittering for bankindsætningen på 200.000 kr. af 13. august 2015.

Af den fremlagte kvitteringsskrivelse fra F1-bank fremgår, at der er indsat 200.000 kr. for salg af en Harley Davidson. Denne bankindsætning er på kvitteringsskrivelsen dateret den 13. august 2015.

Indsætning fra foreningen G3-foreningen

I forbindelse med klagen er der fremlagt tilmeldingssedler til foreningen

G3-foreningen og tilmeldingssedler til foreningens arrangementer og generalforsamlingsreferat fra generalforsamling af 21. juli 2018 for foreningen G3-foreningen.

Af tilmeldingssedlerne fra foreningen G3-foreningen fremgår, at ved tilmelding til foreningen skal der indbetales 200 kr., og at kontingent udgør mindst 50 kr. årligt. Der fremgår ikke datoer af de fremlagte tilmeldingssedler. Af tilmeldingssedlerne til arrangementer fremgår, at de vedrører 2018. Videre fremgår, at indbetaling af kontingent og deltagerbetaling ved arrangementer skal foretages til bankkonto (red.bankkonto,fjernet) med undtagelse af en enkelt tilmeldingsseddel, hvor det fremgår, at indbetalingen foretages til bankkonto (red.bankkonto2.fjernet). Disse bankkonti tilhører ifølge indehaverens personlige skatteoplysninger ikke indehaveren.

Af en tilmeldingsseddel fra foreningen G3-foreningen fremgår en håndskrevet note om, at selvom der er angivet foreningens konto på sedlen, indgår mobilepay indbetalinger og kontante betalinger på indehaverens konto. Skattestyrelsen har i forbindelse med Skatteankestyrelsens udsendelse af indstilling fremsendt et skærmbillede af en Facebook opdatering foretaget af indehaveren, hvoraf fremgår, at indehaveren i indkomståret 2014 har oprettet gruppen "G12-virksomhed", og at indehaveren vil starte kvalitetssikring af (red.arbejdsområde.fjernet)er op.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 135.400 kr. for afgiftsperioderne i 2015 og med samlet 65.260 kr. for afgiftsperioderne i 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"(…)

2. Overskud af virksomhed

(…)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Med udgangspunkt i dine kontoudtog har Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 5, stk. 3 skønsmæssigt opgjort din bruttoomsætning samt driftsomkostninger på baggrund af indsættelser og udgifter, der er tilgået dine kontoudtog i 2015 og 2016. Indsætningerne anses for at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Udgifterne trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Uregistreret virksomhed i 2015

…

Uregistreret virksomhed i 2016

… (…)

3. Moms af virksomhed

Frister

Som hovedregel skal Skattestyrelsen afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senest 3 år efter angivelsesfristens udløb, se skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Uanset 3 års fristen i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar eller en afgiftsgodtgørelse fastsættes af Skatteforvaltningen, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1 - 4 er opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 kan Skattestyrelsen ændre afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift, hvis den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattestyrelsens vurderer at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er opfyldt. Skattestyrelsen anser det som minimum groft uagtsomt at du har drevet uregistreret virksomhed, hvilket har medført at det ikke har været muligt at opgøre dit afgiftstilsvar.

En ændring af afgiftstilsvaret/godtgørelsen af afgift kan kun foretages, hvis den varsles af Skattestyrelsen og fremsættes senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Ifølge din advokat ønsker du ikke at bidrage med oplysninger til skatteligningen, hvorfor vi har indhentet kontoudtog fra tredjemand. Vi modtager dine kontoudtog den 30. november 2018 og kan i den forbindelse se, at du modtager betalinger fra faktura og indsætter store kontantbeløb. Skattestyrelsen vurderer på den baggrund, at du har drevet uregistreret virksomhed. Kundskabstidspunktet vurderes derfor at være den 30. november 2018.  (…)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

En momspligtigt person er en juridisk eller fysisk person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, hvilket fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet, reglerne fremgår af momslovens § 4, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder har mulighed for at fradrage den indgående afgift af virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer med henvisning til momslovens § 37, stk. 1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du har drevet uregistreret virksomhed. Virksomheden har ikke været registeret i 2015-2016 som momslovens § 47, stk. 1 foreskriver, til trods for at registreringsgrænsen på 50.000 kr., ifølge momslovens § 48, stk. 1, er blevet overskredet. Endvidere har du ikke indsendt momsangivelser for de to indkomstår.

Med udgangspunkt i dine kontoudtog har Skattestyrelsen opgjort en skønsmæssig omsætning vedrørende uregistreret virksomhed. Den udgående moms er opgjort til:

År Udgående moms

2015              kr.            145.779 

2016              kr.              73.328 

Ifølge momsbekendtgørelsens § 82 skal registrerede virksomheder kunne dokumenterer den indgående afgift i form af fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag for at kunne få fradrag for den indgående moms.

Der er alene fradrag for indgående moms for varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, og virksomheden skal som dokumentation for den indgående moms kunne fremlægge faktura der opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Da vi ikke har modtaget noget regnskab eller bilag kan du som hovedregel ikke får fradrag for din indgående moms.

Skattestyrelsen kan dog efter reglerne i opkrævningsloven 5, stk. 2. fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, hvis momstilsvaret ikke kan opgøres ud fra virksomhedens regnskaber. Da Skattestyrelsen ikke har modtaget regnskaber eller bilag, er det skønsmæssige momstilsvar fastsat til:

(tabel udeladt)

(…)"

Skattestyrelsen er den 14. august 2019 kommet med følgende bemærkninger til indehaverens foreløbige klage:

…

Skattestyrelsen har den 14. december 2020 til indehaverens endelige klage anført følgende:

…

Den 21. februar 2022 er Skattestyrelsen fremkommet med følgende korrigeret udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"(…)

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klagers salgsmoms i den påklagede periode forhøjes med i alt 219.107 kr. Skattestyrelen er ligeledes enig i Skatteankestyrelsens skærpelse, hvorefter det skønsmæssige fradrag for købsmoms nedsættes til 0 kr.

Uregistreret virksomhed - forhøjelse af salgsmoms

Skattestyrelsen har i nærværende sag konstateret bankindsætninger på klagers bankkonti i perioden 1. januar 2015 - 31. december 2016. Bankindsætningerne fremgår af bankkontoudtogene som fakturaindsætning, returneringer, kontante og overførte bankindsætninger.

Skattestyrelsen har i den sammenholdt skattesag fundet, at indsætningerne på klagers konti i den påklagede periode vedrører erhvervsmæssig indtægt fra klagers uregistrerede virksomhed. Skattestyrelsen fastholder med samme begrundelser, at klager har drevet uregistreret momspligtig virksomhed i den påklagede periode, hvor de konstaterede indsætninger vedrører udeholdt momspligtig omsætning. Der henvises til vores udtalelse i sammenholdt skattesag sagsnr. 19-0059209.

Skattestyrelsen fastholder herved forhøjelsen af klagers salgsmoms for den påklagede periode med i alt 219.107 kr.

Nedsættelse af købsmoms

Klager har ikke fremlagt fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf det kan fastslås, at der er sket levering af varer eller ydelser til brug for klagers momspligtige virksomhed, og at klager har betalt moms.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvori klager ikke indrømmes fradrag efter momslovens § 37, da klager ikke har fremlagt dokumentation for afholdte momsbelagte udgifter i form af fakturaer eller i øvrigt har fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden, jf. SKM2021.456.LSR.

Klager kan således ikke indrømmes et udokumenteret skønsmæssigt fastsat fradrag for købsmoms udgjort på baggrund af en procentsats af den for lidt angivne salgsmoms.

Skattestyrelsen finder herefter, at klagers købsmoms for den påklagede periode skal nedsættes til 0 kr. Skattestyrelsen finder herefter, at klagers momstilsvar forhøjes med 145.779 kr. for momsperioderne i 2015, og 73.328 kr. for momsperioderne i 2016.

Formalitet - ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen fastholder, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, hvorfor ændringen af klagers momstilsvar for perioden 1. kvartal - 3. kvartal 2015, har været berettiget.

Klager ville have været momsregistreret med kvartalet som momsperiode, jf. dagældende momslovs § 47, stk. 5, 2. og 3. pkt. Et momstilsvar kan i henhold til Skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3, fastsættes eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i dette tilfælde er tale om minimum grov uagtsomhed i forbindelse med, at klager ikke har ladet sig momsregistrering og ikke har angivet moms af foretagne momspligtige leverancer, jf. momslovens § 47, § 57 og § 81, stk. 1. Videre henses der til, at indsætningerne på klagers konto er af en ikke ubetydelig størrelse.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 32 stk. 2 kan en ansættelse i henhold til de i stk. 1 nævnte tilfælde kun foretages, hvis betingelserne omkring 6 måneders reaktionsfri-sten i skatteforvaltningsloven § 32 stk. 2 er overholdt. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen havde erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at kunne varsle en korrekt afgørelse.

Klager ønskede ikke at bidrage til belysning af sagen, hvorfor Skattestyrelsen indhentede kontoudtog fra klagers pengeinstitut, som blev modtaget ved mail af 29. november 2018. Først på dette tidspunkt havde Skattestyrelsen kundskab om, at klager modtog betalinger med reference til faktura og indsætninger af store kontantbeløb, hvorefter Skattestyrelsen kunne konstatere, at klager drev uregistreret virksomhed, og at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse af klagers momstilsvar. 

Det af Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 11. februar 2019, og afgørelse den 8. maj 2019 er således sendt indenfor 6 måneders og 3 måneders fristen i henhold til § 32, stk. 2.

Skattestyrelsen fastholder således, at betingelserne for ekstraordinær ændring af momstilsvaret for perioden 1. - 3 kvartal 2015 er opfyldt.

(…)"

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal ophæves eller hjemvises. Subsidiært har virksomhedens repræsentant nedlagt påstand om, at momstilsvarene for afgiftsperioderne i 2015 og 2016 skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har anført følgende i den foreløbige klage af 4. juli 2019:

…

I den endelig klage af 12. november 2020 har repræsentanten anført følgende:

"…

Moms

Det bestrides, at klager drev momspligtige aktiviteter, herunder blandet andet jf. ovennævnte om næring/spekulation.

(…)"

Repræsentanten har den 28. januar 2021 fremlagt følgende supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse over den endelige klage:

…"

Repræsentanten har den 15. februar 2022 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger til sagen:

…

Retsmøde i Landsskatteretten

Under retsmødet nedlagde repræsentanten påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal annulleres, subsidiært hjemvises og mere subsidiært, at ansættelsen af klagerens momspligtige indkomst skal nedsættes. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med den tidligere udtalelse.

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf.

momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 med efterfølgende ændringer).

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven (bekendtgørelsen og lovene kan findes på www.retsinformation.dk).

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.

Af momsbekendtgørelsen fremgår endvidere følgende af § 82:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende:

"§ 31

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

(…)

§ 32

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(…)

Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(…)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31."

Salgsmoms

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, hvor indehaverens skattepligtige indkomst blev forhøjet med henholdsvis 522.302 kr., 218.446 kr. som overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016. Der henvises til Landsskatterettens sagsnr. 190059209.

Landsskatteretten har i ovennævnte afgørelse fundet, at det ikke er godtgjort, at de bankindsætninger, som indgår i Skattestyrelsens forhøjelse af overskud af virksomhed stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er virksomhedens omsætning uvedkommende.

Da Landsskatteretten i afgørelsen af dags dato har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, er det som følge heraf berettiget, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne som erhvervsmæssige og for at udgøre momspligtig omsætning.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Købsmoms

Skattestyrelsen har givet virksomheden et skønsmæssig fastsat fradrag for købsmoms, idet købsmomsen skønsmæssigt er fastsat til 20 % af de momsbelagte udgifter konstateret på indehaverens bankkontoudtog, og som Skattestyrelsen har anset som værende driftsomkostninger. Købsmomsen er opgjort til samlet 10.379 kr. for afgiftsperioderne i 2015 og til samlet 8.068 kr. for afgiftsperioderne i 2016.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

"Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt."

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

"… Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt."

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der for så vidt angår dokumentation for udgifter, der berettiger til et fradrag for købsmoms, udelukkende foreligger indehaverens bankkontoudtog, hvoraf der alene fremgår en række hævninger. Der er således ikke fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at virksomheden har betalt moms.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke er opfyldt, jf. momslovens § 37.

Det er således med urette, at Skattestyrelsen har givet virksomheden et skønsmæssig fastsat momsfradrag ud fra konstaterede momsbelagte udgifter på baggrund af indehaverens bankkontoudtog. Landsskatteretten nedsætter på den baggrund de skønsmæssigt ansatte fradrag fra 10.379 kr. til 0 kr. for afgiftsperioderne i 2015 og fra 8.068 kr. til 0 kr. for afgiftsperioderne i 2016.

Momstilsvarene for ovenstående afgiftsperioder opgøres på baggrund af ovenstående således:

	Momstilsvar for afgiftsperioderne i 2015	Momstilsvar for afgiftsperioderne i 2016
Salgsmoms	145.779 kr.	73.328 kr.
Købsmoms	0 kr.	0 kr.
Momstilsvar	145.779 kr.	73.328 kr.

Samlet set finder retten, at Skattestyrelsen med rette har ændret virksomhedens momstilsvar og opgørelsen af salgsmoms, men at momstilsvarene skal forhøjes i henhold til ovenstående opgørelse, da der ikke er indrømmet fradrag for købsmoms

Landsskatteretten forhøjer dermed de samlede momstilsvar til 145.779 kr. for afgiftsperioderne i 2015 og til 73.328 kr. for afgiftsperioderne i 2016.

Formalitet - Ekstraordinær genoptagelse

I 2015 og 2016 var virksomheden registreret med kvartalsvis momsafregning. For afgiftsperioderne i 2015 skulle virksomheden, jf. momslovens § 57, stk. 3, have indberettet moms senest den 1. juni 2015, den 1. september 2015, den 1. december 2015 og den 1. marts 2016.

Fristerne for at varsle ændringen af afgiftstilsvarene for afgiftsperioderne

1.-4. kvartal i 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, udløb således den 1. juni 2018, den 1. september 2018, den 1. december 2018 og den 1. marts 2019.

Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 11. februar 2019 og den påklagede afgørelse af 8. maj 2019 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med stk. 2, genoptaget virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1.-3. kvartal 2015 uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, så spørgsmålet om genoptagelse heraf skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3. Det sidste kvartal i 2015 og afgiftsperioderne 1-4. kvartal 2016 er således genoptaget indenfor de ordinære frister, da fristerne for at genoptage disse kvartaler ligger senere end 4. kvartal 2015.

Indehaverens undladelse af at angive moms anses for i hvert fald groft uagtsomt. Der er herved lagt vægt på, at klageren drev uregistreret virksomhed.

Skattestyrelsen har på den baggrund været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31. Der henvises for praksis herom til SKM2015.633.ØLR.

Landsskatteretten finder, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen til brug for ansættelsen af virksomhedens momstilsvar har indhentet indehaverens bankkontoudtog, som blev modtaget hos Skattestyrelsen den 30. november 2018.

Da Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 11. februar 2019, og da den påklagede afgørelse blev fremsendt den 8. maj 2019, er 6-måneders fristen for varslingen af genoptagelsen overholdt og afgørelse er fremsendt senest 3 måneder efter varslingen.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han havde kontanter til køb af biler fra lån på 596.000 kr., der var optaget med sikkerhed i hans andelslejlighed. Han brugte 158.000 på køb af kolonihavehus. Pengeskabet, som man ser på billedet i bilag 24, brugte han til at opbevare resten af kontanterne. Provenuet ved salg af andelslejlighed gik i første omgang til hans bankkonto i F1-bank. Han bruger mange kontanter. Hvis han eksempelvis får tilbudt en motorcykel til 200.000 kr., kan han opnå en rabat ved at tilbyde kontant betaling af eksempelvis 180.000 kr. Han køber tit motorkøretøjer kontant. Der oprettes typisk ikke dokumenter på handlen. Man omregistrerer blot registreringsattesten. Han har tidligere haft en bankboks i en afdeling af F1-bank. Da bankboksen blev sløjfet, gik han over til pengeskab. Han opbevarede nogle penge i sit pengeskab. Andre kontantbeløb har han indsat på sin bankkonto. Han solgte sin andelslejlighed i 2014. Han købte sin ejerlejlighed, før andelslejligheden blev solgt. Han lånefinansierede dette køb. LP ejede G12-virksomhed IVS. De har boet på samme børnehjem i Y11-by. Han selv har været i (red.arbejdsområde.fjernet)branchen i 32 år og blev derefter ansat i G1-virksomhed i flekslønsjob. LP og han talte meget om sikkerhed. LP nævnte muligheden af at starte et firma om (red.arbejdsområde.fjernet)sikkerhed. LP stiftede siden firmaet, og han hjalp LP i det nye firma. Han kan ikke have fået løn af betydning fra G12-virksomhed IVS. Det kan være i størrelsesordenen 4-5.000 kr. Hans økonomi hang godt sammen. Han har altid kunnet klare sig på en understøttelse. Da han boede i kolonihaven, lejede han sin ejerlejlighed ud. Den var udlejet i hele 2015 og 2016. Det havde han ikke overskud på. Han betalte 700 kr. om måneden + forbrug i kolonihaven. Samlet var det vel på 2.500 kr. om måneden. Leje for sin lejlighed har han modtaget i kontanter. Det samme gjaldt for fremleasingen af Fiaten, dog fik han også nogle af betalingerne ved overførsler fra LC. Han havde også småudgifter til forsikring m.v. Det kan passe som anført af Skattestyrelsen (Ekstrakten side 216), at han i 2015 havde forsikringsudgifter på 38.603 kr. Det er også korrekt, som anført samme sted, at han har haft udgift i form af udlæg for domæneomkostning. Han kunne sagtens klare sig for en løn på 250.000 kr. Han kender ikke til reglerne om ejendomsværdiskat. Han fremleasede en Fiat til LC. Hun kunne ikke selv lease den, fordi hun var registreret i RKI eller tilsvarende. Hun betalte det hele. Han kender hende fra motorcykelmiljøet. OH har han lånt penge til. Det er en, som han stoler på. Han hjælper meget gerne andre folk, hvis han har muligheden for det. De 200.000 kr. er indsat på hans bankkonto i F1-bank. Han har hævet 400.000 kr. til køb af en Audi. Beløbet blev i stedet brugt på køb fra NM af en Cadillac til 300.000 kr. De 400.000 kr. hidrører fra provenuet på andelslejligheden. Han byttede Cadillacen til en VW Multivan. Han husker ikke, hvem der stod for handlen. Handlen kom i stand ved en tilfældighed. Det var en god handel. Cadillacen var vanskeligere at komme af med end Multivanen. Han solgte siden Multivanen for 400.000 kr. Han fik købesummen i kontanter. Foreholdt bilag med indsættelser på hans bankkonti i 2015 (Ekstrakten side 226) har han til beløbene under overskriften "Faktura" forklaret, at de 47.582 kr. er udlæg for G1-virksomhed eller G12-virksomhed IVS, som han har fået refunderet. Det var normalt, at han bare kørte ud og købte noget, hvis han havde brug for det i virksomheden. Han fik det efterfølgende refunderet over lønkontoen. Til beløbene under overskriften "Indsat kontant" har han forklaret, at de to beløb på hver 200.000 kr., der er indsat, stammer fra salg af to Harley Davidson motorcykler. Han kan ikke huske forklaringen på alle de indsatte beløb. De 5.971 kr. kan være indsætning af samlede mønter. De 91.500 kr. angår et salg af Suzuki motorcykel. De 8.100 kr. samt beløbene derefter vedrører G3-foreningen. Han fik penge ind, som han havde til gode som følge af udlæg ved arrangementer i form af koncerter og lignende. Der er både regnskab og revisor. Til beløbene under overskriften "Indsættelse" har han forklaret, at indsætninger med teksten "NC" angår en bustur med G3-foreningen. Foreningen havde ikke egen konto i 2015. Så pengene gik via ham. G3-foreningen har aflagt regnskab. Han har regnskaberne for 2015 og 2016. Han kan ikke sige, præcis hvad der fremgår af disse regnskaber. "Topper" mv. er et lån til en kammerat, som er betalt tilbage. De 1.800 kr. med teksten "Overførsel SK" angår køb af motorcykeldele. De 8.850 kr. med teksten "JG" angår køb af en projektor. Til beløbene under overskriften "Retur" har han forklaret, at de 11.707 kr. med teksten "Bgs ipad ipone" angik en ny telefon, som han købte for G1-virksomhed. Han har lagt ud og fået refusion. De 5.499 kr. med teksten "Bgs G7-virksomhed" angår formentlig en printer eller computer, som han har lagt ud for. De to poster på 798 kr. og 623 kr. med teksten "bgs G8-virksomhed" er refusion af udlæg i forbindelse med, at han har været ude at spise med en kunde. Det samme gælder de 728 kr. med teksten "Bgs G14-virksomhed". De 758 kr. med teksten "Bgs G7-virksomhed" er refusion for køb af blækpatroner til hans hjemmearbejdsplads. Det er alt sammen udlæg retur fra G1-virksomhed. Pengene er kommet retur via hans lønseddel, og de fremgår af hans lønsedler, som ikke er fremlagt i sagen. Hans udlæg må primært have angået G1-virksomhed. Udlæg må have fremgået af hans lønsedler fra G1-virksomhed og G12-virksomheder IVS. Foreholdt bilag med indsættelser på hans bankkonti i 2016 (Ekstrakten side 227) har han til beløbene under overskriften "Indsat kontant" forklaret, at beløbet på 4.000 kr. kan være tilbagebetaling af lån. Beløbene på 30.000 kr. og 24.000 kr.  kan være fra G3-foreningen. Det samme gælder de fem sidste posteringer i denne gruppe. Beløbene under overskriften "Indsættelser" er småudgifter, som han har lagt ud for G1-virksomhed. OR er en (red.arbejdsområde.fjernet)arbejder, som han tidligere har haft ansat. Denne har vel tilbagebetalt et lån. Indsættelsen med teksten "G15-virksomhed" kan angå G3-foreningen. Beløbene på 15.000 kr. er formentlig tilbagebetaling af lån. Mange af indsættelserne i denne gruppe er refusion for hans udlæg for G1-virksomhed. Posterne med tekst indeholdende "LC" er betaling af leasingydelser. SJ overtog de sidste betalinger på Fiaten, fordi LC ikke havde råd længere. De tre nederste indbetalinger kan være G3-foreningen. Beløbene under overskriften "Indsættelser (lån)" angår tilbagebetaling af lån, men han husker ikke fra hvem. Alt, hvad der fremgår under overskriften "Retur" angår G1-virksomhed, som han har lagt ud for. Han har ikke drevet nogen form for uregistreret virksomhed i 2015 og 2016. Han havde ingen form for indtægter ud over sin løn. Når han har reklameret for G12-virksomhed og været omtalt i avisartikler vedrørende G12-virksomhed, skyldes, at han er den, der er kendt i branchen. Han blev derfor brugt som reklame for virksomheden. Han har altid brugt det samme telefonnummer. Han er aldrig blevet straffet. Han er pure frikendt i denne sag.

Han har været i fleksjob i 18 år. Frem til 2015 var han administrerende direktør i G21-virksomhed. Han stod for (red.arbejdsområde.fjernet)erne på Y12-landsdel. Han blev på et tidspunkt ansat hos G12-virksomhed IVS. Han husker ikke, hvor længe han var ansat hos G1-virksomhed. Der må have været en ansættelseskontrakt, for det var jo et fleksjob. Han bistod i G12-virksomhed IVS ved at ringe til folk og udstede fakturaer. LP stod for alt det kontormæssige. Det udførende kvalitetssikringsarbejde tog han sig selv af. Der var ikke så mange opgaver. I 2015 og 2016 var der kun en meget beskeden drift i G12-virksomhed IVS. Alt det der med persondata var noget, som de fik ordnet. Det skete hjemme hos ham, og det er vel derfor, at hans navn optræder i persondatapolitikken. Han stiftede firmaet G16-Virksomhed, fordi han gerne ville flyve med en stor drone. Det kræver et CVR-nummer. G12-virksomhed og G16-virksomhed har den samme hjemmeside. Det er en videreførelse af hjemmesiden tilhørende G12-virksomhed IVS. Da IVS’et lukkede, blev han ansat i et nyt firma. I G16-Virksomhed driver han også lidt kvalitetssikring. Han betaler, hvad hjemmesiden koster. Han har ikke betalt for at overtage den. LP har ikke noget med G16-Virksomhed at gøre.

Foreholdt indsættelsesbilag vedrørende indbetaling af 400.000 kr. den 8. februar

2017 (Ekstrakten side 172) har han forklaret, at han fik de 400.000 kr. fra ND

og indbetalte dem i F1-bank. Til persondatapolitikken i G12-virksomhed IVS (Ekstrakten side 182 ff.) har han supplerende forklaret, at der var mere drift i G12-virksomhed IVS i 2018 end i 2015 og 2016. Han var stadig ansat i 2018.

LP har forklaret bl.a., at han kender A fra barndommen af. Han har været ejer af G1-virksomhed. Han stiftede G12-virksomhed IVS, som han også var eneejer af. A kunne ikke arbejde som (red.arbejdsområde.fjernet)arbejder i 2015 og 2016, idet han var nedslidt. Alle indtægter i G12-virksomheder er gået ind i firmaet. Ham bekendt drev A ikke uregistreret virksomhed i 2015 og 2016. A var ansat i G12-virksomhed IVS og fik en ansættelseskontrakt. De små lønudgifter i 2015 og 2016, der er bogført i G12-virksomhed IVS, gik til A, der optrådte på vegne af G12-virksomheder udadtil. Det skyldes, at A er kendt i (red.arbejdsområde.fjernet)branchen og fungerede som reklamesøjle. A har lagt ud for IVS’et og har fået pengene refunderet efterfølgende. Det kan være ordnet ved, at kunder har fået at vide, at de skulle betale fakturabeløb til A. Han har selv godt kendskab til (red.arbejdsområde.fjernet)branchen, men har ikke haft den fornødne viden til at kunne foretage (red.arbejdsområde.fjernet)sikring. Han har haft godt kendskab til kunderne.

SM har forklaret bl.a., at G3-foreningen er en nonprofit-forening under foreningen G17. De står for socialt samvær, koncerter m.v. Han er kasserer, og A er formand. A har i vid udstrækning lagt ud for foreningen. Alt blev bogført. I starten havde foreningen ikke nogen konto. A har fået udlæg retur både i kontanter og ved bankoverførsler. Foreningen havde sin storhedstid i 2014-2016. Der kan godt have været udlæg på 40.000 kr. eller mere. Da de blev en rigtig forening, skulle de have en bankkonto. Det var i 2015 eller 2016. Indtil da blev A’s konto og A’s kontantbeholdning brugt i foreningens regi. Alle betalinger blev bogført. Han vil mene, at al bogføring er gemt. Udlæg og tilbageførsler er bogført. Foreholdt bilag med indsættelser på A’ bankkonti i 2016 (Ekstrakten side 227) har han forklaret, at det sagtens kan passe, at indsætningerne øverst mærket "indsat kontant" angår G3-foreningen.

JK har forklaret bl.a., at han er medejer af G18-virksomhed, der bl.a. var ejer af selskabet G19. Han kan bekræfte, at G19 byttede en Cadillac med VW Multivan. Efterfølgende havde de Cadillacen stående til salg i 1½ år. Det var LT, der gennemførte handlen på vegne af G19. Han selv var til stede, men han kender ikke byttehandlens nærmere vilkår. Han ved ikke, om der er betalt en forskelssum. Billederne i Ekstrakten side 156 ff. forestiller Multivanen. En byttehandel kan være en fornuftig måde at gøre forretning på.

ND har forklaret bl.a., at han købte en VW Multivan af A. Billederne i Ekstrakten på side 156 ff. forestiller denne bil. Han betalte 400.000 kr. kontant for bilen. Et par år efter blev bilen taget af politiet. De bad om adgang til hans konto for at kontrollere, om han kunne have betalt kontant for bilen. Da han havde bevist dette over for politiet, frafaldt de yderligere over for ham.

Parternes anbringender

A har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:

"3. Anbringender

3.1. Bevisbyrderegler og sammenhæng med officialmaksimen

3.1.1. Bevisbyrden for formel beskatnings(lov-)hjemmel, rette indkomstmodtager, erhvervsmæssig virksomhed og skønsmæssig momsansættelse (materiel beskatningslovhjemmel) påhviler skatteministeriet via almindelige retsgrundsætninger herom eller i anden række alene praksis

Ordlyden og forarbejderne til bl.a. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2 (formel lovhjemmel), alene praksis eller statsskattelovens § 4 (rette indkomstmodtager), alene praksis og i anden række statsskattelovens § 4 (erhvervsmæssig virksomhed) og opkrævningslovens § 5, stk. 2 (skønsmæssig momsansættelse) giver ingen støtte for placeringen af bevisbyrden for henholdsvis ekstraordinær genoptagelse og beskatning samt momspålæg. Skatteministeriet har under en almindelig retsgrundsætning som udgangspunkt bevisbyrden i skattesager, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979, jf. TfS 2003, 401. Dette følger også af bl.a. princippet i SKM2010.26.HR (rette skattesubjekt/rette indkomstmodtager), princippet i SKM2013.52.VLR (pålæg af ølafgift) og princippet i SKM2023.97.LSR (pålæg af ølafgift). Derfor har Skatteministeriet bevisbyrden i forhold til sin formelle beskatnings(lov)hjemmel/genoptagelseshjemmel, til rette indkomstmodtager, til erhvervsmæssig virksomhed samt til skønsmæssig momsansættelse (materiel beskatningslovhjemmel). Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde under faktum og jus, jf. U.55.13H, herunder i sammenhæng med officialmaksimen.

3.1.2. Bevisbyrden for skønsmæssig indkomstskatteansættelse påhviler Skatteministeriet via lovhjemmel

Denne retstilstand med Skattestyrelsens bevisbyrde vedrørende selve skønsudøvelsen/bevisskønnet fremgår tillige med mine understregninger bl.a. af forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, lovforslag nr. 104 i 1995 (lov nr. 1104 af 20. december 1995): 

“Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde (hvor SKAT fastsætter indkomsten skønsmæssigt som følge af manglende behørigt regnskab/selvangivelse) som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre; at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, set i lyset af de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af. Det bemærkes i denne forbindelse at skattemyndighederne i en situation som denne som udgangspunkt ikke har pligt til at gøre brug af de særlige kontrolbeføjelser skattemyndighederne er tillagt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Skattemyndighederne kan umiddelbart basere skønnet på de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af vedrørende det pågældende og tidligere indkomstår."

Dette fremgår ufravigeligt af forarbejderne til skattekontrollovens § 74 (de almindelige bemærkninger) i lovforslag nr. 13 af 10. april 2017:

"Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det selvangivne, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne."

Lovgivningsmagten har således taget stilling hertil, hvorfor Landsskatteretten og den dømmende magt skal indordne sig herunder, jf. Grundlovens § 3, 1. pkt., jf. princippet i U.1999.841H (Tvind-dommen). SKM2008.905.HR, der alene vedrører rette indkomstmodtager, er i øvrigt afløst via sententia posterior af SKM2010.26.HR. Der er intet særligt som familielån (lån mellem interesseforbundne), jf. SKM2011.208.HR (alene rette indkomstmodtager), som kan fravige dette udgangspunkt. Skatteministeriet har således bevisbyrden for skønsmæssig indkomstansættelse under alene praksis eller i anden række skattekontrollovens § 5, stk. 3, hvilken bevisbyrde ikke er løftet.

3.1.3. Det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne og officialmaksimen

Officialmaksimen er primær til bevisbyrdereglerne, jf. bl.a. FOU.2014.0006. Der er i den forbindelse således udtalt af Ombudsmanden vedrørende det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne og officialmaksimen i FOB.2018-31:

"Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en "skærpet bevisbyrderegel" for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen."

Det er således i alle tilfælde Skattestyrelsens og Landsskatterettens byrde, hvis Skattestyrelsen og Landsskatteretten ikke tilstrækkeligt kan bevise sine anvendte kriterier/hensyn og sin subsumption under forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, og Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 2, i hvilken forbindelse princippet i retsplejelovens § 344, stk. 2, ikke kan anvendes, da A er under retssikkerhedslovens § 10,… En offentlig myndighed som Landsskatteretten … kan således populært skrevet ikke gemme sig bag bevisbyrderegler (godtgjort) i sin sagsoplysning (officialmaksimen), ... Også derfor og i sig selv lider Landsskatterettens afgørelser … af generelt væsentlige og i anden række konkret væsentlige mangler, der medfører afgørelsernes ugyldighed med retsfølgen annullation og i anden række hjemvisning. I den forbindelse er alene hjemvisning gjort gældende som retsfølge af ugyldighed, hvis alene Landsskatterettens afgørelse er ugyldig som følge af hjemmelsmangler eller væsentlige sagsbehandlingsfejl, jf. U.1999.1408H (1. instansens afgørelse står ved magt ved annullation af 2. instansens afgørelse).

3.1.4. Skærpede bevisstyrkekrav hos skatteministeriet

Kravet til bevisstyrken hos Skatteministeriet må være skærpet i forhold til

A, jf. bl.a. U.2008.857/2H, e.c., og SKM 2017.142 ØLR, e.c., samt retspraksis refereret eller udledt hos Lindencrone & Werlauff, Dansk Retspleje, 8. udgave, Karnov Group, p. 301 - 304 og 304ff. Årsagen hertil er bl.a., at der er forklaringer og bevissammenhæng vedrørende bl.a. salg af Harley Davidson motorcykel for 200.000 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 5, hvorfor kravene til modbevisernes styrke under Skatteministeriets bevisbyrde er skærpede. Skatteministeriet har ikke et eksempel på, at afsenderen af det omhandlede beløb har en anden forklaring eller delvis anden forklaring end A, hvilket under fx en vidneafhøring sædvanligvis vil blive tillagt afgørende vægt. Disse skærpede beviskrav har Skatteministeriet derfor heller ikke opfyldt.

3.2. Ingen formel (lov-)hjemmel til beskatning og ingen formel (lov-)hjemmel til ændret momstilsvar (genoptagelsesregler)

3.2.1. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om den korte frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, herunder i sammenhæng med bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse hjemler, at skatteministeriet v/kammeradvokaten ikke har formel beskatnings(lov-)hjemmel, ligesom der ikke hjemmel til ændret momstilsvar i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3

Der gælder et modificeret eller skærpet hjemmelskrav (klar støtte i ordlyden) for bekendtgørelseshjemler med bebyrdende virkning over for borgerne via kravet om sikker eller klar hjemmel, jf. retspraksis herom refereret hos Garde m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 5. udgave, 2009, DJØFs Forlag, side 179 - 203. Allerede fordi A ikke drev erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2015 - 2016 i skatteretlig forstand, jf. i første række alene praksis og i anden række statsskattelovens § 4, er han omfattet af bekendtgørelse om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). A har ikke fysisk faktisk modtaget selvangivelser i stedet for årsopgørelser vedrørende indkomstårene 2015 - 2016 …, hvorfor Skattestyrelsen ikke har hjemmel i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om enkle økonomiske forhold, til at fravige fristerne, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse (dagældende bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013). Det fremgår klart eller direkte af ordlyden til § 2, stk. 1, nr. 1 ("… ikke modtager…") i bekendtgørelse om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013), at det er den faktiske modtagelse af årsopgørelse eller selvangivelse, som er afgørende. Der kan ikke foretages en formålsfortolkning contra ordlyden, ligesom en anden fortolkning via formålsfortolkning ikke kan rummes inden for ordlyden. Denne fortolkning er kongruent med Skattestyrelsens egen praksis, der er offentliggjort i Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit A.C.2.1.2.1.5.1, hvorpå A i sig selv kan støtte ret, jf. Den Juridiske Vejledning 2023-1, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning og bl.a. SKM2015.479.HR, jf. SpO2015.487. A har ikke handlet groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5’s (den omhandlede bekendtgørelse omfatter alene skat) og § 32, stk. 1, nr. 3´s (moms) forstand, jf. § 3 i bekendtgørelse om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). Det fremgår af Jan Pedersen Skattestrafferet, 4. udgave, 2019, DJØFs Forlag, p. 76 - 77, vedrørende sondringen mellem simpel og grov uagtsomhed, at (mine understregninger):

"Også konkrete forhold hos lovovertræderens person i henseende til uddannelse, baggrund og intellektuelle habitus etc. vil have betydning. Generelt gælder, at normen for opfyldelsen af skatte- og afgiftslovgivningens pligter er højere for erhvervsdrivende end privatpersoner, idet selve det forhold, at en person påbegynder selvstændig erhvervsvirksomhed, indebærer, at den pågældende undergiver sig et sæt af regler og forpligtelser.

…

Selve den konkrete situation, hvorunder uagtsomheden er foregået, er naturligvis også af stor betydning. Gentagne tilsidesættelser af retsforskrifter vil således i højere grad kunne bedømmes som udslag af grov uagtsomhed end enkeltstående tilsidesættelser.

…

Med andre ord er hændelige eller blot simpelt uagtsomme overtrædelser straffrie. Navnlig afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed er vanskelig at foretage i praksis, idet denne er resultatet af afvejningen af en række konkrete og individuelle omstændigheder. Kendetegnende for den simple uagtsomhed er, at overtrædelsen burde være undgået, men dog er af mindre graverende karakter."

Professor, dr.jur. Jan Pedersen har i SR-Skat 2015.160 ff. udtalt følgende vurdering under retspraksis:

"Almindeligvis vil den rent juridiske kvalifikation af en indkomst eller en udgift ikke blive bedømt som udslag af grov uagtsomhed, hvis skatteyderens retlige kvalifikation og dermed de afgivne oplysninger er sket efter bedste evne."

Denne vurdering i litteraturen, der ikke er en selvstændig retskilde, er støttet på bl.a. TfS 1995.719 VLD og TfS 1998.710 VLD, jf. Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, DJØFs Forlag, p. 673. A har således på intet tidspunkt ud fra sine forudsætninger som (red.arbejdsområde.fjernet)arbejder kunne været klar over, at hans status som ven (der hjælper) eller i anden række medarbejderstatus i G12-virksomhed IVS kunne bringes i tvivl af Skatteministeriet v/Kammeradvokaten. Dette er understøttet af, at G12-virksomhed IVS var en opstartsvirksomhed, i hvilken virksomhed barndomsvenner fra et børnehjem (direktør og ejer LP og A) hjalp hinanden som i livet i øvrigt, i hvilken virksomhed omsætningen var relativt beskeden … A er tillige ikke dømt for nogen groft uagtsom overtrædelse af skattelovgivningen eller andet. Allerede derfor skal Skattestyrelsens afgørelse og i anden række Landsskatterettens afgørelse annulleres som følge af hjemmelsmangler.

3.3. Realitet (materiel skatteret og momsret)

3.3.1. praksis- og lovgrundlag til anvendelse vedrørende skønsmæssig indkomstskatteansættelse i indkomstårene 2015 og 2016

Den skønsmæssige indkomstansættelse skal foretages i henhold til alene praksis eller i anden række skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer) for så vidt angår indkomstårene 2015 og 2016, jf. skattekontrollovens § 90, stk. 5.

3.3.2. Lovkravene og kravene under administrativ praksis i sig selv til skønsmæssig indkomstskatteansættelse

3.3.2.1. Væsentlige mangler ved regnskabsmaterialet er et lovkrav under skattekontrollovens § 5, stk. 3, og i overensstemmelse med administrativ praksis  Skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. statsskattelovens § 4, var alene lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse i indkomstårene 2015 - 2016 ved eller via kriteriet/hensynet væsentlige mangler ved regnskabsgrundlaget, jf. skattekontrollovens § 90, stk. 5. Alene praksis (ulovhjemlet og uhjemlet) var beskatningsgrundlaget ved et for lavt privatforbrug, jf. TfS 2011, 360 VLR, og divergerende under alene praksis eller skattekontrollovens § 5, stk. 3, i forhold til ekstraordinært for lavt privatforbrug (kriterier/hensyn), jf. TfS 2011, 980/SKM2002.70H, jf. Den Juridiske Vejledning 2015 - 2016, afsnit A.B.5.3.3, jf. bl.a. TfS 2001, 403 (Højesteretsdommer Lars Apostoli) samt TfS 2015, 282 (advokat Rasmus Smith Nielsen). U.1967.635H er allerede uanvendelig som præjudikat, fordi den omhandlede § 23, stk. 4, i statsskatteloven, som blev ophævet i 1977. Det er et krav til anvendelse af Skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. både ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen og/eller praksis i sig selv, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-1 og 2016-1, afsnit A.B.5.3.3, at der skal være væsentlige mangler ved regnskabsgrundlaget. Det er således et lovkrav (bestemmelse af Folketing og regering i forening), at der under Skatteministeriets v/Kammeradvokatens bevisbyrde skal være væsentlige mangler i skattekontrollovens § 5, stk. 3’s forstand i årsregnskaberne, førend en skønsmæssig indkomstansættelse kan foretages herudfra. Dette følger tillige i sig selv af SKATs/Skattestyrelsens administrative praksis. Denne fortolkning af "fyldestgørende" er i overensstemmelse med de grænser for beskatningshjemlen i skattekontrollovens § 5, stk. 3, som fremgår af forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3 (almindelige og specielle bemærkninger) til lov nr. 1104 af 20. december 1995 m.fl. samt praksis i sig selv, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2, Seidenfaden m.fl., Skattekontrolloven med kommentarer, 2000, DJØFs Forlag, p. 57 - 58, og Bonde Eriksen m.fl., Skattekontrolloven med kommentarer, 1. udgave, Karnov Group, p. 513 - 514 (væsentlige mangler) og p. 519 - 520 (privatforbrug). Det fremgår således at de specielle bemærkninger til skattekontrollovens § 5, stk. 3, lovforslag 104 i 1995, (lov nr. 1104 af 20. december 1995), at (mine understregninger):

"Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt. Dette gælder også tilfælde, hvor »en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab« er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § l og 3."

Den omhandlede lovlige praksis i sig selv fremgår tillige af kendelser og afgørelse fra Landsskatteretten, jf. vedrørende væsentlige mangler ved regnskabsmaterialet som krav til skønsmæssig indkomstansættelse under skattekontrollovens § 5, stk. 3, bl.a. Landsskatterettens kendelse af 2. marts 2011 med j.nr. 10-011237, Landsskatterettens kendelse af 26. april 2011 med j.nr. 08-03560, Landsskatterettens kendelse af 17. juni 2011 med j.nr. 11-01854, Landsskatterettens kendelse af 1. august 2011 med j.nr. 08-02366, Landsskatterettens kendelse af 7. december 2011 med j.nr. 09-01914, Landsskatterettens kendelse af 7. december 2011 med j.nr. 09-2397, Landsskatterettens kendelse af 7. december 2011 med j.nr. 09-2459 og Landsskatterettens kendelse af 11. januar 2013 med j.nr. 1201190404. Kravene til væsentlighed er betydelige ("… ikke kan sidestilles med et årsregnskab"), jf. også forarbejderne ovenfor. Væsentlighed skal således vurderes i skattekontrollovens § 5, stk. 3’s forstand. Skatteministeriet v/Kammeradvokaten har ikke påvist sådanne væsentlige mangler ved regnskabsmaterialet, hvilket regnskabsmateriale i øvrigt ikke foreligger som følge af, at der ikke er drevet erhvervsmæssig virksomhed eller i øvrigt virksomhed, hvorfor der ikke er hjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse.

3.3.2.2. Retspraksis og administrativ praksis (ingen og divergerende anvendelse af lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse under en privatforbrugs- og formueopgørelse (for lavt eller ekstraordinært for lavt privatforbrug) 

Der er ingen lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse via privatforbrugs- og formueopgørelse, jf. forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, citeret ovenfor. Fx en oplysningsadgang hos Skattestyrelsen via skattekontrollovens § 1, stk. 1, § 6 B, stk. 1 samt § 2, stk. 1 og § 55, stk. 1, udgør ikke en beskatningslovhjemmel, jf. ordlyden og forarbejderne til de omhandlede lovbestemmelser. Men det fremgår af TfS 2001, 980 H/SKM2002.70H, hvis påstandsdokumenterne læses, at der er lovhjemmel til skønsmæssige indkomstansættelser ved et ekstraordinært for lavt privatforbrug (§ 3 i lov nr. 281 af 8/6 1977 om skattemyndighedernes organisation og klageadgang mv., § 1, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 283 af 8/6 1977 om ændring af forskellige skattelove, og § 5, stk. 3, i skattekontrolloven (indført ved lov nr. 1104 af 20/12 1995)). Der er ikke lovhjemmel, hvis der alene er et for lavt privatforbrug, jf. TfS 2011, 360 V (alene praksis). SKM2011.209.HR må under forhandlingsmaksimen kvalificeres som en skønsmæssig indkomstansættelse uden lovhjemmel, jf. retsplejelovens §§ 218 og 218 a og påstandsdokumenterne, jf. den underliggende landsretsdom SKM2009.164.ØLR hvortil Højesteret henviste og den underliggende afgørelse fra bl.a. Landsskatteretten. En sådan retsanvendelse er i overensstemmelse med bl.a. TfS 2011, 360 V og praksis, jf. som gengivet i bl.a. Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit A.B.5.3.3, og litteraturen hos Lars Apostoli i TfS 2003, 401 (ingen lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse). Skattestyrelsens egen retsopfattelse har tillige været, at beskatning uden for tilfælde med væsentlige mangler ved regnskabsgrundlaget eller ingen selvangivelse, hvilede på alene praksis, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2015 - 2016, A.B.5.3.3, og tusindvis af underliggende afgørelser. A kan støtte ret på administrativ praksis i sig selv, herunder Den Juridiske Vejledning og/eller afgørelser, via en lighedsgrundsætning eller et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger, jf. SKM2015.479 HR, e.c., og Den Juridiske Vejledning 2022-1, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning. Den manglende lovhjemmel og hjemmel (alene praksis) følger således af uensartet højesteretspraksis og retspraksis samt praksis i øvrigt, jf. forhandlingsmaksimen i retsplejelovens § 338, jf. bl.a. U.2018.793H og Jon Stokholm, Højesteret - 350 år, Gyldendal, 2011, p. 351 - 353 (Højesteret tager alene stilling til nedlagte påstande og fremsatte anbringender). Jon Stokholm har således i overensstemmelse med U.2018.57H og al øvrigt litteratur om forhandlingsmaksimen skrevet i Højesteret - 350 år, Gyldendal, 2011, p. 351 - 353:

…

Den retsopfattelse med ingen lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse ved enten væsentlige mangler ved regnskabsgrundlaget eller et ekstraordinært for lavt privatforbrug eller et for lavt privatforbrug eller varierende anvendelse heraf er anvendt af Landsskatteretten. Skattestyrelsens egen daværende og nuværende fortolkning af retsgrundlagene, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2015-1 - 2016-2, afsnit A.B.5.3.3, er i øvrigt, at der ikke er lovhjemmel til de skønsmæssige indkomstansættelser ved hverken et for lavt eller ekstraordinært for lavt privatforbrug. Denne praksis (ulovhjemlet og uhjemlet bebyrdende regulering af skattebyrden) er undertiden tillige, herunder i strid med TfS 2001, 980 H/SKM2002.70H, anvendt i forhold til væsentlige fejl og mangler ved regnskabsgrundlaget. Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 2008 med j.nr. 08-02943 er udtryk for en fast ensartet praksis, jf. Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2008 ("også selv om en skatteyders regnskabsmateriale ikke måtte være tilsidesætteligt, jf. principperne i Højesterets dom gengivet i UfR 1967, side 635") og Landsskatterettens kendelse af 26. januar 2009 med j.nr. 06-0423. Det fremgår bl.a. af TfS 2015, 282, at den i Højesteretsdommen (U.1967.635H) anførte lovhjemmel er ophævet (statsskattelovens § 23, stk. 4), og lovhjemmel er i øvrigt ikke anført i begrundelsen. Der er således op til tusindvis af afgørelser med denne begrundelse efter ophævelsen af den tidligere lovhjemmel i statsskattelovens § 23, stk. 4. Landsskatteretten har bl.a. senere i 1) kendelse af 27. maj 2015 med j.nr. 12-0191426 yderligere henvist til den Højesteretsdom, hvori skattekontrollovens § 5, stk. 3, blev godkendt som hjemmel, jf. dog for fortsatte sondringer under trinlavere og senere retspraksis i TfS 2015, 282. Men kendelsen indeholdt heller ikke nogen angivelse af lovhjemmel (juridisk nøgle/bemyndigelse fra lovgivningsmagten til adgang til skattesubjekternes kister). En lignende afart (anden juridisk begrundelsesmodel) uden angivet lovhjemmel kan findes i bl.a. 2) Landsskatterettens kendelse af 23. december 2014 med j.nr. 13- 0074662 og Landsskatterettens kendelse af 20. marts 2017 med j.nr. 13-6642933. En tredje juridisk begrundelsesmodel uden angivet lovhjemmel kan findes i 3) Landsskatterettens afgørelse af 3. august 2016 med j.nr. 13-0226512, hvori der er henvist til SKM2011.208H (dommen er under det offentligt tilgængelige i øvrigt umiddelbart alene en forhøjelse i henhold til statsskattelovens § 4 og dermed ikke en skønsmæssig indkomstansættelse, men Kammeradvokatens domsreferat med angivne lovhjemler mv. er uden juridisk kongruens). En fjerde juridisk begrundelsesmodel med angivelse af lovhjemmel (statsskattelovens § 5, stk. 3) kan findes i 4) Landsskatterettens kendelse af 13. marts 2017 med j.nr. 130721470. Se for femte afart af en juridiske begrundelsesmodel med generel angivelse af love uden fikseringslovhjemmel i 5) Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2008 med j.nr. 08-01570. Der er således ikke lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse ud fra en privatforbrugs- og formueopgørelse. Skattestyrelsen har ikke påvist et ekstraordinært for lavt privatforbrug i de omhandlede indkomstår, jf. TfS 2001, 980/SKM2002.70H, allerede hvorfor der ikke er hjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse. Derfor er der ikke i alene praksis eller i anden række lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse ud fra et for lavt eller ekstraordinært privatforbrug i de omhandlede indkomstår. Allerede derfor skal Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelse annulleres som følge af hjemmelsmangler. I den forbindelse er alene hjemvisning gjort gældende som retsfølge af ugyldighed, hvis alene Landsskatterettens afgørelse er ugyldig som følge af hjemmelsmangler, jf. U.1999.1408H (1. instansens afgørelse står ved magt ved annullation af 2. instansens afgørelse).

3.4. Manglende lovhjemmel samt hjemmel til kvalifikationen af erhvervsmæssig virksomhed

Den skatteretlige kvalifikation mellem erhvervsmæssig virksomhed, hobbyvirksomhed eller lønmodtagerstatus alene hviler på praksis. Dette er i overensstemmelse med Skattestyrelsens egen kvalifikation heraf, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.C.1.3.2.1., samt Skatteankestyrelsens i sit forslag til afgørelse af 16. juni 2021. Afgørelsen er således på dette punkt i strid med Grundlovens § 3, § 43, 1. led, samt § 46, stk. 1 og 2, samt EMRK TP 1, art. 1, og EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3. Allerede derfor er både Skattestyrelsens afgørelse ugyldig og skal annulleres, jf. bl.a. TfS 2015, 282. I den forbindelse skal der konkret gøres opmærksom på bl.a. U.1998.1314H og TfS 1998, 199.

3.4.1. Ingen af de omhandlede kriterier/hensyn i den juridiske vejledning 2022-1, afsnit c.c.1.3.2.1., er anført eller afvejet i skattestyrelsens afgørelse

Ingen af de omhandlede kriterier/hensyn i Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit C.C.1.3.2.1., er anført eller afvejet i Skattestyrelsens eller Landsskatterettens afgørelser …

3.5. Ingen korrektionslovhjemmel i bl.a. ligningslovens § 2

Der er ikke lovhjemmel i ligningslovens § 2 (ikke interesseforbundne parter i den omhandlede lovbestemmelses forstand), ligningslovens § 3 (først ikrafttrådt den 1. januar 2015) eller DL 5-1-2 til underkendelse af de omhandlede transaktioner. Der gælder ingen skatteretlig realitetsgrundsætning, jf. lovhjemmelskravet og delegationsforbuddet i Grundlovens § 43, 1. led, og § 46, stk. 1, jf. Grundlovens § 64, stk. 1, 1. pkt., jf. retsplejelovens §§ 48 og 49 (dommeransvaret) og retsplejelovens § 129 (advokatansvaret) samt ultimativt Grundlovens § 60, stk. 2 (professoransvaret). Dette må i øvrigt tillige være den dømmende magts retsopfattelse, jf. bl.a. TfS 1998, 199, og lovgivningsmagtens retsopfattelse, jf. ligningslovens § 2 (bestemmelsen blev indført på grundlag af TfS 1998, 199) og ligningslovens § 3.

3.6. Skatteministeriets anvendelse af alene praksis (ulovhjemlet og uhjemlet beskatningsgrundlag) i bebyrdende retning for skattesubjekterne er i strid med EMRK TP 1, art. 1, jf. EMRK-loven, samt EUC art. 17, jf. art 52, stk. 3, og et EU-retligt retssikkerhedsprincip

Skatteministeriets anvendelse af alene praksis (ulovhjemlet og uhjemlet) i bebyrdende retning for skattesubjekterne er i sig selv i strid med EMRK TP 1, art. 1, jf. EMRK-loven, EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3, og et EU-retligt retssikkerhedsprincip. EU-retten finder anvendelse bl.a. via TEUF art. 20 - 25 og A’s grænseoverskridende aktivitet som Unionsborger. For en ordens skyld vedrører ordlyden af EMRK TP 1, art. 1, stk. 2, alene for at sikre og betaling af skatter (inddrivelse) og ikke pålæg, forandring og ophævelse af skat (materiel skatteret), jf. EMRK TP 1, art. 1, stk. 1. Dette er i overensstemmelse med fast og sikker retspraksis fra EMD, administrativ praksis og retspraksis fra de øvrige medlemsstater og litteraturen, herunder EMDs egen forklaring af indholdet af den gældende friheds-, menneske- og grundrettighed (ejendomsretten). Legalitetskravet (rule of law) under EMRK TP 1, art. 1, er i bebyrdende retning for skattesubjekterne krænket, jf. retspraksis fra EMD refereret hos Kjølbro, 5. udgave, 2021, DJØFs Forlag, p. 1344 - 1346. I den forbindelse omtaler Kjølbro - i overensstemmelse med

EMDs retspraksis/EMDs fortolkning af EMRK TP 1, art. 1 - alene retspraksis (den dømmende magt som lovgivende magt) og ikke praksis (den udøvende magt som lovgivende magt) som et muligt selvstændigt lovligt/konventionsmedholdeligt retsgrundlag. Skatteministeriets anvendelse af alene praksis (ulovhjemlet og uhjemlet) i bebyrdende retning for skattesubjekterne, herunder A, er tillige i strid med EU-retligt retssikkerhedsprincip, jf. dog U.2017.824H (afhænger af, om det omhandlede retssikkerhedsprincip er ultra eller intra vires eller efter Østre Landsrets vurdering tiltrådt via EU-tiltrædelsesloven). Den foreliggende ubestemthed og manglende præcision i forhold til A’s kendskab til fremtidige begivenheder (Skatteministeriet kan selv via ændringer i sine vejledninger eller afgørelsespraksis selv regulere skattebyrden/den udøvende magt er lovgivende magt) udgør i henhold til EU-retten umiddelbart en krænkelse af retssikkerhedsprincippet, jf. bl.a. bl.a. EUD i sag C-89/18, A, præmis 41 (Danmark blev dømt for krænkelse) og EUD i sag C-239/17, Gert Teglgaard m.fl., præmis 52 og 53 (Danmark blev dømt for krænkelse).

Både EMD og EU-domstolen foretager både prøvelse af det nationale hjemmelsgrundlag og de omhandlede grundrettigheder, jf. princippet i bl.a. EMD-dom af 15. september 2020, Aggerholm vs. Danmark, i sag 15/12. Afgørelserne indeholder derfor hjemmelsmangler via lex specialis og skal annulleres. Tillige derfor skal Skattestyrelsens afgørelse og i anden række Landsskatterettens afgørelse annulleres som følge af hjemmelsmangler. I den forbindelse er alene hjemvisning gjort gældende som retsfølge af ugyldighed, hvis alene Landsskatterettens afgørelse er ugyldig som følge af hjemmelsmangler, jf. U.1999.1408H (1. instansens afgørelse står ved magt ved annullation af 2. instansens afgørelse).

3.7. De omhandlede skønsmæssige opgørelser eller det juridiske skøn og bevis- og værdiskønnet vedrørende A’s indkomst er væsentligt fejlbehæftede  De omhandlede opgørelser eller det juridiske skøn og bevis-/værdiskønnet vedrørende skønsmæssig indkomstansættelse er væsentligt fejlbehæftede, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse tillige derfor skal annulleres, ændres eller hjemvises, jf. bl.a. U.2009.476/2.HR, U.2010.2537H, U.2011.1458.HR, SKM2013.530.VLR, SKM.2013.525.ØL, SKM2013.744.ØLR, SKM2014.612.BR, SKM2015.381.BR, SKM2015.643.VLR og SKM2016.540.BR. Der henvises til hovedkriterierne til støtte herfor (juridisk skøn og bevis- og værdiskøn) nedenfor under afsnit 3.7.1. - 3.5.12.

3.7.1. A’s optagelse af kontantlån via tinglyst ejerpant på 596.000 kr. i kolonihavehuset Y13-adresse

Kolonihavehuset Y13-adresse, blev erhvervet af A for 158.307 kr. A optog den 24. april 2007 et lån på 596.000 kr. via tinglyst ejerpant (efterfølgende håndpantsat for et kontantlån/kassekredit) i kolonihavehuset Y13-adresse. A har således haft 596.000 kr. til sin rådighed fra 2007.

3.7.2. A’s skattefri avance i indkomståret 2014 under ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, hidrørende fra salg af andelslejligheden Y8-adresse, på 823.352,51 kr. indsat i F1-bank A/S Det fremgår afregningsspecifikation af 28. august 2014 … at A modtog i alt 823.352,51 kr. som provenu for salg af sin andelslejlighed beliggende Y8-adresse. Det omhandlede provenu blev indsat på A’s konto i F1-bank A/S… A har således haft 823.000 kr. til sin rådighed fra 2014.

3.7.3. A’s indtægter i indkomstårene 2015 og 2016 hidrørende fra salg af bl.a. motorcykler og ejendele 

A ejede bl.a. ikke-indregistrerede motorcykler i indkomstårene 2014 - 2016 samt ejendele som jolle, Christiania-cykel, møbler mv. A solgte sin Harley Davidson motorcykel FXST (...Q4), der var en specialmodel, i 2014 med kontant indbetaling af 200.000 kr. herfor den 13. august 2015. Indsætningsnota fra F1-bank A/Saf 13. august 2015 … A’s opgørelse over de omhandlede salg mv. og indtægter er fremlagt … Disse indtægter er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

3.7.4. Cadillac CTS-V købt for A’s egne kontante midler hævet i F1-bank Bank A/S, VW Multivan 2,0 tdi 180 highline dsg byttet med Cadillac CTS-V og VW Multivan 2,0 tdi 180 highline dsg senere solgt til ND 

A hævede 400.000 kr. i F1-bank Bank den 15. september 2015. Nota herom med håndpåtegning er fremlagt … A’s hensigt med hævningen af de omhandlede 400.000 kr. var oprindeligt, at han ville købe en speciel Audi. Men den handel blev ikke gennemført. Derfor beholdt han de omhandlede 400.000 kr. i sit pengeskab. Den 3. juni 2016 købte A en Cadillac CTS-V for 300.000 kr. kontant med sine penge fra sit pengeskab. Købsaftale af 3. juni 2016 er fremlagt … Købet af den omhandlede Cadillac var således ikke finansieret, men skete kontant. Ca. 2 måneder efter A’s køb af den omhandlede Cadillac CTS-V blev den byttet til en VW Multivan 2,0 TDI. Billeder fra aktindsigten af den omhandlede VW Multivan 2,0 TDI 180 Highline DSG (specialmodel) er fremlagt … Slutseddel/købaftale af 11. august 2016 er fremlagt … Ca. 6 måneder senere eller den 7. februar 2017 blev den omhandlede VW Multivan solgt til ND for 400.000 kr. kontant. Slutseddel/købaftale af 7. februar 2017 er fremlagt … Dette beløb blev af A indsat i F1-bank Bank den 8. februar 2017. Banknota herom er fremlagt … Der er således ingen lovhjemmel til beskatning og/eller korrektion af disse transaktioner, jf. bl.a. afsnit. 3.4 ovenfor.

3.7.5. A boede sammen med VS i indkomstårene 2015 og 2016

A boede sammen med VS i indkomstårene 2015 og 2016. Det forhold, at der ikke d.d. er dokumenteret overførte økonomiske midler mellem parterne, betyder ikke, at de ikke afholder fælles udgifter og deles om udgifterne med hvert sit privatforbrug til rådighed. Privatforbrugsberegningen skal således foretages for samlevende med følgende reducerede udgifter, hvilket i sig selv er en væsentlig mangel ved det udøvede bevis- og værdiskøn.

3.7.6. A’s indkomst i indkomstårene 2015 og 2016 under skattestyrelsens egne oplysninger sammenholdt med hans udgifter i indkomstårene 2015 - 2016 er rigelige til at dække hans forbrug

I henhold til Skattestyrelsens oplysninger var A i 2015 ansat hos G1-virksomhed og G2 A/S. Han var ansat hos G1-virksomhed i hele 2015 og modtog 51.442 kr. i bidragspligtig A-indkomst. Han var ansat hos G2 A/S fra den 1. januar 2015 til 28. februar 2015. I 2015 modtog A således i hvert fald 51.111 kr. i bidragspligtig A-indkomst fra G1-virksomhed og 172.353 kr. i fleksløntilskud fra Y1-kommune eller i alt 223.464 kr. 

I henhold til Skattestyrelsens oplysninger var A i 2016 ansat hos G1-virksomhed fra den 1. januar til 31. december. Han modtog i 2016 31.769 kr. i bidragspligtig A-indkomst fra G1-virksomhed og 191.793 kr. i fleksløntilskud fra Y1-kommune eller i alt 223.562 kr. A har således … haft et rigeligt, normalt rådighedsbeløb i indkomstårene 2015 - 2016. A’s indkomst i indkomstårene 2015 - 2016 er selvangivet og opgjort af Skattestyrelsen til henholdsvis 266.702 kr. … og 241.488 kr. … A’s selvangivne indkomst i indkomstårene 2015 og 2016 via årsopgørelser kan således i givet fald rumme personaleudgifter i G12-virksomhed IVS i årsrapporten 2014/2015 … og 2016 … på henholdsvis 5.440 kr. og 8.804 kr.

3.7.7. Sen skønsmæssige indkomstansættelse for indkomståret 2016 på 649.902 kr. er foretaget under flere ulovlige pønale kriterier/hensyn (allerede ikke reduceret med nettoværdien af 218.446 kr. og 241.488 kr.)

Skattestyrelsens og Landsskatterettens skønsmæssige indkomstansættelse foretaget under et eller flere ulovlige pønale hensyn/kriterier. En skønsmæssig indkomstansættelse må ikke fx indeholde pønale hensyn/kriterier og/eller foretages urealistisk højt i forhold til bl.a. den reelle indtægt og/eller privatforbrug samt formue, jf. bl.a. Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 4 af 13. januar 1988, afsnit 3, og Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit AC.2.1.4.4.1. To pønale kriterier/hensyn er, at 1) de omhandlede 218.446 kr. i overskud virksomhed i indkomståret 2016 (skønsmæssigt ansat hos Landsskatteretten) ikke er indregnet sammen med eller i privatforbrugsberegningen på de 649.902 kr., og 2) at A’s selvangivne indtægter i 2016 på 241.488 kr. … ikke er indregnet sammen med eller i privatforbrugsberegningen på de 649.902 kr. Dermed skal de 649.902 kr. i skønsmæssigt ansat indkomst i 2016 under alle omstændigheder reduceres med nettoværdien af 218.446 kr. og nettoværdien af 241.488 kr. Hertil kommer, at Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser derfor i sig selv lider af generelt væsentlige og i anden række konkret væsentlige mangler vedrørende disse to kriterier/hensyn (manglende sagsoplysning og/eller begrundelsesmangler), der medfører afgørelsernes ugyldighed med retsfølgen annullation og i anden række hjemvisning.

3.7.8. Hvilken type erhvervsmæssig virksomhed i alene praksis’ forstand og selvstændig økonomisk virksomhed skulle A have drevet i givet fald under normale brutto- og nettoavancer?

Det er ikke anført i Skattestyrelsens afgørelse, hvilken type virksomhed A skulle have drevet, og hvilken brutto- og nettoavance denne type virksomhed normalt har. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.3, at:

"Domstolspraksis har desuden anerkendt, at hvis Skatteforvaltningen:

•      tilsidesætter den skattepligtiges regnskabsgrundlag, fordi der ikke er foretaget daglige eller jævnlige kasseafstemninger,

•      i øvrigt kan påvise, at bruttoavancen efter de afgivne oplysninger og regnskabet ikke er retvisende, som unormalt lav,

 er det ikke et krav, at Skatteforvaltningen derudover skal opgøre den skattepligtiges privatforbrug for at understøtte tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget og en efterfølgende ændring af indkomstansættelsen, der baserer sig på et skøn for bruttoavancen. Se fx SKM2011.459.ØLR, SKM2004.367.VLR og SKM2003.407.ØLR, stadfæstet ved SKM2005.368.HR."

Det er således et krav under Skattestyrelsens egen praksis, at der enten skal være 1) en for unormal lav bruttoavance eller i anden række 2) en privatforbrugsberegning, som baserer sig på et skøn for bruttoavancen. Det forhold, at Skattestyrelsen ansætter skønsmæssige udgifter … (Skattestyrelsens afgørelse), kan ikke i sig selv erstatte en anvendelse af bruttoavancer- og nettoavancer for den omhandlede virksomhedsdrift ved skønsudøvelsen. I hvert fald skal både bl.a. det generelle og konkrete anvendes til en skønsmæssig triangulering af den mest muligt korrekt skønsmæssige indkomstskatteansættelse, som kan sættes i stedet for A’s selvangivelse/skøn, idet Skattestyrelsen har bevisbyrden, jf. forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, i lovforslag 104 i 1995, (lov nr. 1104 af 20. december 1995).

Dette er i sig selv en væsentlig mangel ved det udøvede bevis- og værdiskøn.

3.7.9. Tilbagebetalt lån fra ven på 30.000 kr.

Indsættelsen den 7. december 2016 på A’s konto vedrører 30.000 kr. i tilbagebetalt lån fra en ven.

Den omhandlede indsættelse skal derfor ikke indgå i A’s privatforbrugsberegning, ligesom der i øvrigt ikke er en beskatningslovhjemmel hertil.

3.7.10. Foreningen "G3-foreningen" - gennemstrømningskonto eller transitkonto for betroede midler uden beskatningslovhjemmel hos A

Foreningen "G3-foreningen" - som har hjemsted i den kolonihaveforening i

Y10-by som klager bor i - har haft to forskellige registreringsnumre … Kontantbetalinger og øvrige betalinger til arrangementer blev modtaget af klager og følgelig indsat på klagers konto, reg. (red.reg.nr.fjernet) konto (red.kontonr7.fjernet) for herefter at blive overført til foreningens konto reg. (red.reg.nr2.fjernet) og (red.reg.nr3.fjernet), konto (red.kontonr.9.fjernet). De omhandlede beløb, der kan henføres til Foreningen "G3-foreningen", kvalificeres skatteretligt som en gennemstrømningskonto eller transitkonto for betroede midler/andre retssubjekters økonomiske midler både retligt og faktisk, jf. bl.a. SKM2018.573.BR. Omstændighederne i SKM2018.573H er, at der både blev overført til bankkonto og kontanthævet på en bankkonto, og at de omhandlede indsætninger var skattefrie for gennemstrømningsskattesubjektet eller transitskattesubjektet. Årsagen hertil var 1) en privatforbrugsberegning og 2) en parts- og vidneforklaring, jf. retsplejelovens § 344, stk. 1. Sagen er således parallel med nærværende sag, idet der 1) er en fejlagtig privatforbrugsberegning af Skattestyrelsen og/eller 2) forudsatte flere vidneforklaringer til støtte for A. Rette indkomstmodtager under alene praksis og i anden række statsskattelovens § 4 er ikke nødvendigvis det samme som retmæssig ejer (beneficial owner) i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit C.F.8.2.2.11.1.2, med henvisning til en afgørelse fra Landsskatteretten. Men under Skattestyrelsens og Landsskatterettens praksis kan kriterierne/hensynene retmæssig ejer (beneficial owner) være et lovligt kriterie/hensyn at anvende under alene praksis og i anden række at udlede fra statsskattelovens § 4’s ordlyd og forarbejder vedrørende rette indkomstmodtager. De skatteretlige principper og hensynene bagved er det samme. A har heller ikke erhvervet ret til de omhandlede indsætninger, jf. alene praksis eller i anden række statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og fast praksis hertil, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit C.C.2.1.2.1. Dette kriterie/hensyn kan anvendes i sig selv som diskvalificerende for beskatning eller i anden række til støtte for gennemstrømningskonti eller transitkonti, jf. SKM2018.573.HR. De skatteretlige principper vedrørende gennemstrømnings-/transitkonti kendes også international dobbeltbeskatning, hvor mellemmænd ikke beskattes, men derimod den reelle ejer eller modtager, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2015 - 2016, afsnit C.F.8.2.2.11.1.2, Modtager af en rentebetaling, afsnit 9 og 10 i kommentaren til OECD-modeloverenskomsten og principperne i SKM2011.57.LSR og principperne i SKM2010.729.LSR. Lignende skatteretlige principper kendes også fra dansk ret vedrørende rette omkostningsbærer i Den Juridiske Vejledning 2015 - 2016, afsnit C.C.2.2.1.11, Rette omkostningsbærer, hvorfra der tillige udledes afgørende vægt på den reelle modtager (hvem har retten til at oppebærer indtægten, og hvem oppebærer den reelt). Disse skatteretlige principper må tillige kunne anvendes i forhold til udfyldning af de danske regler om skønsmæssig indkomstansættelse som i første række ulovligt eller lovligt kriterie/hensyn (alene praksis eller i anden række skattekontrollovens § 5, stk. 3). De omhandlede transaktioner skal derfor ikke indgå i A’s privatforbrugsberegning, ligesom der i øvrigt ikke er en beskatningslovhjemmel hertil.

3.7.11. Erhvervsmæssig virksomhed i G12-virksomhed IVS med cvr-nr. ...11 i perioden 1. januar 2015 - 31. december 2016

Udskrift fra CVR-registeret vedrørende G12-virksomhed IVS med CVR-nr.

...11 dokumenterer, at LP var direktør i og ejer af G12-virksomhed IVS … G12-virksomhed IVS var bistået af statsautoriserede revisorer hos Beierholm bl.a. i perioden 11. november 2014 - 31. december 2015 … og i perioden 1. januar 2016 - 31. december 2016 … Det fremgår af G12-virksomhed IVS’ årsrapport 2018 …, at bruttoomsætningen var på 94.107 kr. i indkomståret 2017 og 160.176 kr. i indkomståret 2018. Der har således været en markant og sædvanlig omsætningsfremgang i den omhandlede virksomhed/det omhandlede selskab fra stiftelsestidspunktet og frem i perioden 11. november 2014 - 31. december 2016. LP, som er uddannet mekaniker …, drev virksomhed inden for autoværkstedsbranchen via G1-virksomhedværksted ApS, herunder i perioden 1. januar 2015 - 31. december 2016. Udskrift fra CVR-registeret vedrørende G1-virksomhed ApS … Han havde således ikke meget forstand på (red.arbejdsområde.fjernet)branchen, men han kunne se et godt indtjeningspotentiale og gode forretningsmuligheder, herunder via anvendelsen af sin barndomsven fra børnehjemmet A som "blikfang". A, som havde og har et stort og godt navn inden for (red.arbejdsområde.fjernet)branchen, blev anvendt af LP som rådgiver og ikke mindst reklame for og til skabelse af tillid til G12-virksomhed IVS i forhold til omverdenen. Dette forklarer anvendelsen af A som "frontmand" eller "blikfang" i forhold til omverdenen i G12-virksomhed IVS i en relativt kortere opstartsperiode … A har opnået den omhandlede arbejdsmiljøuddannelse, og at det er anført som "blikfang" i forhold til G12-virksomhed IVS. De omhandlede fakturaer, der alene vedrører indkomståret 2015, andrager alene samlet 47.582 kr., hvilke fakturaer allerede hverken via køber eller sælger kan henføres til G12-virksomhed IVS. A’s selvangivne indkomst i indkomstårene 2015 og 2016 via årsopgørelser kan således i givet fald rumme personaleudgifter i G12-virksomhed IVS i årsrapporten 2014/2015 … og 2016 … på henholdsvis 5.440 kr. og 8.804 kr. De omhandlede personaleudgifter understøtter det sædvanlige i G12-virksomhed IVS og ikke det modsatte. G12-virksomhed IVS var en opstartsvirksomhed, og LP udførte det omhandlede (red.arbejdsområde.fjernet)arbejde med eller under instruktion/hjælp fra A. A var og er nedslidt af (red.arbejdsområde.fjernet)arbejde, herunder i hans knæ, hvilket i sig selv gør, at han ikke kan eller ikke kunne arbejde med (red.arbejdsområde.fjernet)arbejde i bl.a. indkomstårene 2015 og 2016. A har ikke været direktør i noget (red.arbejdsområde.fjernet)firma i indkomstårene 2015 og 2016, ligesom G12-virksomhed IVS blev stiftet den 11. november 2014, i hvilket selskab/i hvilken virksomhed A ikke var direktør. Dette fremgår allerede og tillige af CVR-registeret …

3.7.12. G12-virksomhed med cvr-nr. ...12 og G12-virksomhed IVS med cvr-nr. ...11 er selskabsretligt og skatteretligt to forskellige juridiske personer med hver sin ejerkreds, og der er ingen lovhjemmel eller hjemmel til at ændre herpå G12-virksomhed med CVR-nr. ...12 … og G12-virksomhed IVS med CVR-nr.

...11 … er selskabsretligt, jf. bl.a. selskabslovens kap. 3, og skatteretligt to forskellige juridiske personer med forskellig ejerkreds. Civilrettens begrebsdannelse, herunder selskabsretligt ejerskab til en virksomhed, er styrende for den skatteretlige begrebsdannelse, jf. bl.a. U.1998.1314H (Aage Haugland), U.2004.2397H og SKM2006.749.HR. Skatteministeriet v/Kammeradvokaten har ikke fx via de selskabsretlige og/eller konkursretlige regler (konkurskarantæne) påvist, at LP ikke var ejer og direktør i G12-virksomhed IVS, og at A dermed var stråmandsdirektør i G12-virksomhed IVS. Stråmandsdirektørbegrebet er således selskabsretligt og konkurskarantæneretligt (et juridisk systembegreb) og ikke skatteretligt. I forhold til skatteret anvendes det juridiske systembegreb rette indkomstmodtager, jf. bl.a. SKM2010.26.HR, under alene praksis og i anden række under statsskattelovens § 4. Rette indkomstmodtager under alene praksis og i anden række statsskattelovens § 4 er ikke nødvendigvis det samme som retmæssig ejer (beneficial owner) i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit C.F.8.2.2.11.1.2. Der er hverken skatteretlig hjemmel i ligningslovens § 2, jf. SKM2012.92.H, eller i ligningslovens § 3 (lex specialis) til at ændre selskabslovens regler om adskillelse af juridiske personer og/ejerskab til disse juridiske personer. Retsplejelovens § 344, stk. 1, (den fri bevisbedømmelse) er således ikke anvendelig til skatteretligt at ændre et selskabsretligt mv. gældende direktørforhold og ejerforhold, jf. modsat duplikkens afsnit 2.1 (side 2 og 3). En sådan retsanvendelse vedrørende lovhjemmel fremgår tillige af TfS 1986, 250, hvoraf bl.a. hjemmelusikkerhed overlades til lovgivningsmagten med skattesubjektets medhold til følge i overensstemmelse med Skatteministeriets udtalelse og vurdering af Højesteretspraksis i TfS 1998, 137, jf. tillige princippet i Vestre Landsrets dom af 21. november 2022 med sagsnummer S-2636-21 (frifindelse for overtrædelse af fiskerilovgivningen). Også derfor og i sig selv var LP direktør i og ejer af G12-virksomhed IVS både selskabsretligt og skatteretligt. Også derfor skal Skattestyrelsens afgørelse og i anden række Landsskatterettens afgørelse annulleres som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl og i anden række hjemvises til fornyet behandling.

3.7.13 Skattestyrelsen og Landsskatteretten har delvist juridisk dobbeltbeskattet A, idet skattestyrelsen har beskattet samme bestridte indkomst to gange, hvilket der ikke er lovhjemmel til

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse …, at:

"I 2016 du haft 181.000 kr. i kontante indsættelser. Skattestyrelsen vurderer, at 3151 baggrund af det store antal kontante indsættelser, har du også drevet uregistreret virksomhed i 2016."

Samme beløb (kontante indsætninger) indgår allerede i den skønsmæssige indkomstansættelse for indkomståret 2016 under Skattestyrelsens afgørelse … Skattestyrelsen har således sammen med senere Landsskatteretten delvist juridisk dobbeltbeskattet A af samme bestridte indkomst to gange, hvilket der ikke er lovhjemmel til i nogen dansk lovbestemmelse (alene praksis til ligningslovens § 16 E er fortsat bestridt, herunder som følge af EMRK TP 1, art. 1, og EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3). Denne juridiske dobbeltbeskatning er i hvert fald med 218.446 kr. i indkomståret 2016 via

366.638 kr. i kontante indsætninger i 2016 under Skattestyrelsens afgørelse … A’s principale og i anden række subsidiære påstande herom skal også derfor tages til følge.

3.7.14 Delkonklusion vedrørende åbenlyst fejlagtigt/forkert eller i anden række fejlagtigt/forkert juridisk skøn og bevis- og værdiskøn

De omhandlede opgørelser eller bevis-/værdiskøn vedrørende skønsmæssig indkomstansættelse er væsentligt fejlbehæftede, hvorfor Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelse tillige derfor skal annulleres, ændres eller hjemvises, jf. bl.a. U.2009.476/2.HR, U.2010.2537H, U.2011.1458.HR, SKM2013.530.VLR, SKM.2013.525.ØL, SKM2013.744.ØLR, SKM2014.612.BR, SKM2015.381.BR, SKM2015.643.VLR og SKM2016.540.BR, SKM2018.59.BR, SKM2020.51.BR og SKM2021.541.BR. Skattestyrelsen og Landsskatteretten har udøvet et åbenlyst fejlagtigt/forkert og i anden række fejlagtigt/forkert juridisk skøn og bevis- og værdiskøn, hvori de ovennævnte kriterier/hensyn og de ovennævnte beviser under afsnit 3.7.1. - 3.7.13 er inddraget. Det samme gøres gældende vedrørende momstilsvaret, jf. tillige herom i afsnit 3.9. nedenfor.

3.8 Momsretten (materiel momsret) kan ikke reguleres via bekendtgørelse Bl.a. spørgsmål om fakturakrav for godkendelse af fradrag (materiel momsret) kan ikke regulering via bekendtgørelse, jf. Grundlovens § 43, 1. led, og § 46, stk. 1, jf. den i henhold til retspraksis absolut nedre grænse inden for delegationsforbuddene hvilken grænse fremgår af godkendt lovgivning og administrativ regulering i bl.a. U.1999.230/2H og TfS 2007, 78. Den foretagne regulering via bl.a. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, og § 82, udgør således hjemmelsmangler, tillige hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig og skal annulleres

3.9 De omhandlede skønsmæssige opgørelser eller bevis- og værdiskøn vedrørende

A’s momstilsvar er væsentligt fejlbehæftede 

De omhandlede opgørelser eller bevis-/værdiskøn vedrørende skønsmæssigt momstilsvar er væsentligt fejlbehæftede, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, allerede fordi det ikke nærmere er specificeret, … Der er således ingen hovedhensyn angivet til støtte herfor (bevis-/værdiskønnet), ligesom der ej heller er fremlagt faktum/dokumentation til bevis af disse hovedhensyn.

Dette udgør væsentlige mangler ved det udøvede bevis- og værdiskøn. Skatteministeriet har således ikke løftet sin bevisbyrden for den skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret.

3.10 Skattestyrelsen og Landsskatteretten har tilsidesat officialmaksimen med afgørelsens ugyldighed og annullation eller i anden række hjemvisning til retsfølge

3.10.1. Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen (en sag skal oplyses tilstrækkeligt faktisk og/eller retligt, inden en afgørelse træffes) med afgørelsens ugyldighed og annullation eller hjemvisning til retsfølge. De omhandlede retlige spørgsmål i disse supplerende bemærkninger punkt 3.1. - 3.3. er ikke tilstrækkeligt undersøgt af Skattestyrelsen, hvilket udgør retlige mangler i forhold til tilstrækkelige retlige undersøgelser til en korrekt afgørelse. De omhandlede faktiske og retlige spørgsmål i denne klages punkt 3.4. - 3.8. er ikke tilstrækkeligt undersøgt af Skattestyrelsen, hvilket udgør retlige mangler i forhold til tilstrækkelige faktiske og retlige undersøgelser til en korrekt afgørelse. Disse mangler/fejl er i sig selv eller samlet under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlige. I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagens faktum var blevet tilstrækkeligt undersøgt, jf. bl.a. U.1996.1462H,

U.2005.1780H og U.2015.3233H (konkret væsentlighedsvurdering). Skattestyrelsens afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c. Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling

3.10.2. Landsskatterettens afgørelse

3.10.2.1. Den omhandlede væsentlige sagsbehandlingsfejl under afsnit 3.10.1. ovenfor er tillige begået af Landsskatteretten

De omhandlede væsentlige sagsbehandlingsfejl under afsnit 3.10.1. ovenfor er tillige begået af Landsskatteretten. Landsskatteretten har tillige yderligere begået de omhandlede sagsbehandlingsfejl under afsnit 3.10.2.2. - 3.10.2.4. nedenfor.

3.10.2.2. Anvendelse af åbenlys forkert/ikke-gældende lovhjemmel til A’s skønsmæssige indkomstansættelse i indkomstårene 2015 - 2016 (krænkelse af officialmaksimen og den udvidede begrundelsespligt i landsskatterettens forretningsordens § 12, stk. 2)

Landsskatteretten har i sin afgørelse i direkte strid med skattekontrollovens § 90, stk. 5, anvendt skattekontrollovens § 74 som beskatningslovhjemmel for indkomstårene 2015 - 2016 stedet for skattekontrollovens § 5, stk. 3. Landsskatteretten såvel som Skatteankestyrelsen var oplyst herom af A, hvorfor det er en bevidst anvendelse af en åbenlys forkert lovhjemmel af Landsskatteretten, ligesom dele af den skønsmæssige indkomstbeskatning under skattekontrollovens § 90, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, har været uden for skattekontrollovens § 5, stk. 3 (manglet/savnet lovhjemmel) og har derfor alene hvilet på praksis, jf. herom bl.a. i Den Juridiske Vejledning 2015 - 2016, afsnit A.B.5.3.3, og TfS 2003, 401 samt TfS 2015, 282. Der er således væsentlige forskelle mellem skattekontrollovens § 74 og § 5, stk. 3, hvilket allerede fremgår af ordlyden. Dette retsspørgsmål har en afgørende betydning i forhold til beskatningen under alene praksis som følge af negativt privatforbrug, jf. herom bl.a. i Den Juridiske Vejledning 2015 - 2016, afsnit A.B.5.3.3, og TfS 2003, 401 samt TfS 2015, 282. Ovennævnte er således via en krænkelse af officialmaksimen og begrundelsespligten bl.a. en væsentlig sagsbehandlingsfejl.

3.10.2.3. Anvendelse af forkert retspraksis og dermed forkerte bevisbyrderegler (krænkelse af officialmaksimen og den udvidende begrundelsespligt i landsskatterettens forretningsordens § 12, stk. 2)

Landsskatteretten har i sin afgørelse i direkte strid med SKM2010.26.HR

(sententia posterior) og faktum i A’s sag anvendt SKM2008.905.HR og SKM2011.208.HR (sententia specialis uden for faktum) som præjudikater og dermed forkerte bevisbyrderegler. Der er ingen begrundelse herfor, jf. Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 2, uanset A har gjort anbringender gældende herom over for Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten. Dette er således via en krænkelse af officialmaksimen og/eller begrundelsespligten bl.a. en væsentlig sagsbehandlingsfejl.

3.10.2.4. Anvendelse af fejlagtig lovhjemmel under faktum som genoptagelseslovhjemmel/formel beskatningslovhjemmel (krænkelse af officialmaksimen og den udvidende begrundelsespligt i landsskatterettens forretningsordens § 12, stk. 2) Landsskatteretten har i sin afgørelse i direkte strid med det faktum, at A har modtaget årsopgørelser for indkomstårene 2015 og 2016 uden angivelse af selvstændig virksomhedsindkomst og momspligtig virksomhed anset skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, for gældende. Begrundelsen under bekendtgørelse om enkle indkomstforhold § 2, stk. 1, nr. 1, jf. bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema § 1, stk. 1, er direkte i strid med faktum, idet A har modtaget årsopgørelse for både indkomståret 2015 og 2016, hvoraf ingen oplysninger om selvstændig erhvervsvirksomhed og momspligtig virksomhed fremgik. Dette er således via en krænkelse af officialmaksimen og/eller begrundelsespligten bl.a. en væsentlig sagsbehandlingsfejl. 

3.10.2.5. Retsvirkning af sagsbehandlingsfejlene under afsnit 3.10. (ugyldighed og retsfølgen annullation samt efter omstændighederne i anden række hjemvisning til fornyet behandling)

Officialmaksimen og begrundelsespligten er hver især garantiforskrifter, hvis tilsidesættelse som udgangspunkt medfører afgørelsens ugyldighed uden yderligere prøvelse (generel væsentlighed), jf. bl.a. FOB 1976-150 (væsentlighedsbedømmelsen er som udgangspunkt generel), FOB 1999-44 og Rønsholdt, Forvaltningsret, 4. udgave, bl.a. p. 529 og 532ff. Se tillige om generel væsentlighed ved forvaltningsretlige garantiforskrifter hos Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, DJØFs Forlag, p. 858ff. Under konkret væsentlighed medfører en tilsidesættelse af begrundelsespligten tillige afgørelsens ugyldighed, medmindre SKAT kan godtgøre (SKATs bevisbyrde), at det kan udelukkes eller afvises, at sagens resultat ikke er påvirket heraf, jf. bl.a. U.1996.1462H. De væsentlige sagsbehandlingsfejl kan efter deres art og karakter ikke udelukkes eller ikke afvises at have påvirket resultatet af afgørelsen, hvis SKAT i stedet for generel væsentlighedsvurdering skulle anvende en konkret væsentlighedsvurdering, jf. bl.a. U.1996.1462H ("ikke kan udelukkes"), U.2005.1780H og U.2015.3233H ("ikke kan afvises"). Skattestyrelsens afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed og i første række annullation og i anden række hjemvisning til fornyet behandling, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c. Det er et helt grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er ubetinget hævdelse af respekt for sagsbehandlings- og procesforskrifter, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Særligt dette hensyn må være tungtvejende, idet der i modsat fald ellers ikke meningsfyldt vil være tale om et retssystem med mulighed for annullation eller hjemvisning af et skatteankenævns eller Landsskatterettens afgørelser, hvorved risikoen for yderligere retlig erodering væsentligt forstærkes. Et andet grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er håndhævelseshensynet eller den præventive effekt, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Særligt dette hensyn må tillige være tungtvejende, idet der i modsat fald ellers ikke meningsfyldt vil være tale om et retssystem med mulighed for annullation eller hjemvisning af et skatteankenævns eller Landsskatterettens afgørelser, hvorved risikoen for yderligere retlig erodering væsentligt forstærkes. Et tredje grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed vil være muligheden for, at der kan træffes en sikker eller mere sikker retlig afgørelse, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Disse hensyn ovenfor i forhold til retsreglernes erosion og retlig vilkårlighed under bl.a. Skatteministeriets afgørelsesvirksomhed er tillige beskrevet i Advokatrådets Retssikkerhedsprogram under formand advokat Jan Erlund fra 1994, p. 27-28, at (mine fremhævninger): 

"Man skal være opmærksom på, at befordringen af en pragmatisk retstradition ved domstolene og i forvaltningen ikke opdrager individer, der begår fejl, til at undgå nye fejl. Hertil kommer, at formelle regler i praksis bliver meningsløse, hvis de ikke håndhæves. Domstolene og andre dele af det danske retsvæsen har næppe levet fuldt op til deres ansvar i den henseende."

Desuden har Skattestyrelsen ret vidtgående muligheder for genoptagelse af en annulleret afgørelse, jf. bl.a. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. bl.a. af Revsbech m.fl., Forvaltningsret - Almindelige emner, 6. udgave, DJØFs Forlag, p. 439. Også dette hensyn/kriterium skal inddrages i en vurdering af den samlede balance eller afvejning af hensyn/kriterier under en almindelig retsgrundsætning (domstolenes selvstændigt retsskabende virksomhed) på området. I den forbindelse er alene hjemvisning gjort gældende som retsfølge af ugyldighed, hvis alene Landsskatterettens afgørelse er ugyldig som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl eller hjemmelsmangler, jf. U.1999.1408H (1. instansens afgørelse står ved magt ved annullation af 2. instansens afgørelse)."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender: "3. Skatteministeriets overordnede argumentation

skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelser af 15. marts 2022 (E274 og E307), hvorved Skattestyrelsens afgørelse af 8. maj 2019 (E207) blev stadfæstet. Sagsøgeren skal beskattes af virksomhedsoverskud og svare moms af virksomhedsomsætning som sket (afsnit 4). Til støtte herfor gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af en række indsætninger på sine bankkonti i 2015 og 2016 (afsnit 4.1), som hidrører fra sagsøgerens uregistrerede virksomhed (afsnit 4.2), og at det er med rette, at sagsøgerens uregistrerede virksomheds overskud samt momstilsvar er skønsmæssigt ansat (afsnit 4.3). Sagsøgeren skal desuden beskattes af en ukendt indkomst på 649.902 kr. i 2016. Til støtte herfor gøres det gældende, at det er med rette, at sagsøgerens "Anden personlige indkomst" er skønsmæssigt forhøjet med nævnte beløb for indkomståret 2016 på baggrund af et negativt privatforbrug (afsnit 5). Skattemyndighedernes afgørelser udgør ikke en krænkelse af grundloven, EMRK TP 1, art. 1, som vedrører beskyttelsen af ejendom, eller EU-Chartrets art. 17, som sagsøgeren gør gældende i sine processkrifter (afsnit 6). Sagsøgeren har hverken godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser af hans uregistrerede virksomheds skattepligtige overskud og momstilsvar eller hans personlige indkomst (afsnit 7). Skattemyndighederne har iagttaget gældende fristregler og øvrige sagsbehandlingsregler (afsnit 8), og hvis sagsøgeren havde godtgjort, at der var begået sagsbehandlingsfejl, hvilket ikke er tilfældet, har det ikke væsentlig betydning for afgørelsernes indhold, og det vil ikke medføre, at sagsøgeren ikke skal beskattes som sket.  

4. Sagsøgeren skal beskattes af sin virksomheds overskud og opkræves moms for 2015 og 2016

4.1 Sagsøgeren er skattepligtig af indsætninger på sine bankkonti 

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, litra a, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler ham at dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 6 B. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget af beskatning, jf. f.eks. SKM2008.905.H. Der foreligger en fast og meget righoldig domstolspraksis herom. I forlængelse heraf bestrides det af sagsøgeren i replikken anførte om, at praksis vedrørende skønsmæssig indkomstansættelse skulle være ulovhjemlet og divergerende … Sagsøgeren har i denne sag modtaget beløb for samlet 1.095.534 kr. (728.896 kr. i 2015 og 366.638 kr. i 2016), uden at disse er selvangivet, og uden det nærmere fremgår, hvad beløbene angår … Pengene er indsat på sagsøgerens private bankkonti, og der påhviler derfor sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at disse ikke skal beskattes. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde, jf. herved også afsnit 7 nedenfor.

4.2 Indsætninger hidrører fra sagsøgerens uregistrerede virksomhed 

Det beror på en konkret bedømmelse, om en person har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko. I den foreliggende sag er der en række omstændigheder, som støtter, at sagsøgeren har drevet uregistreret virksomhed, og at indsætningerne stammer derfra. For det første er der i 2015 og 2016 som nævnt indsat samlet ca. 1,1 mio. kr. på sagsøgerens private bankkonto, uden det fremgår, hvad beløbene angår, og uden der er fremlagt dokumentation for, at pengene ikke er skattepligtige, herunder at de ikke stammer fra uregistreret virksomhed. Omfanget, hyppigheden og størrelsen af de indsatte beløb støtter, at der er tale om betaling for virksomhedsydelser. Hertil kommer, at posteringstekster til flere indsatte beløb, herunder 28.750 kr. den 23. september 2015 …, 3.750 kr. den 21. december 2015 … og 2.500 kr. den 22. december 2015 …, henviser til fakturaer, hvilket understøtter, at der er tale om betaling for virksomhedsydelser. For det andet er der en række objektive kendsgerninger, som viser eller i hvert fald skaber en stærk formodning for, at sagsøgeren i de omhandlede indkomstår var ejer og direktør i selskabet G12-virksomhed IVS (CVR-nr. ...11), som drev virksomhed ved kvalitetssikring af (red.arbejdsområde.fjernet)er. Der henvises bl.a. til, at sagsøgeren i 2015 har udtalt sig som indehaver af selskabet til G20-avis … og Y12-landsdelske nyheder …, at sagsøgeren angives som direktør i selskabets persondatapolitik af 5. november 2018 …, at selskabet siden 2014 har henvist til sagsøgerens kontaktoplysninger, CV og kursusbeviser på Facebook og hjemmeside …, og at posteringstekster til indsætninger, herunder 3.750 kr. den 29. juni 2015 … og 750 kr. den 10. oktober 2016 …, henviser til "Bgs G12-virksomhed Ivs" og "Bgs G12-virksomhed Ivs". Sagsøgeren hævder i sine processkrifter, at han alene har "hjulpet sin gamle ven fra børnehjemsdagene, LP, i hans forretning" … ved at være "rådgiver og ikke mindst reklame for og til skabelse af tillid til G12-virksomhed IVS" …, som LP var registreret ejer og direktør for … Sagsøgerens forklaring er udokumenteret og uunderbygget. G12-virksomhed IVS havde ingen medarbejdere i 2015 og 2016, jf. årsrapporten for 2016 … og CVR-registret …, og afholdt alene ubetydelige personaleomkostninger på 5.440 kr. 2015 og 8.804 kr. i 2016 … Det er usandsynligt, at G12-virksomhed IVS’ arbejde i form af kvalitetssikring af (red.arbejdsområde.fjernet)er, som forudsætter uddannede (red.arbejdsområde.fjernet)arbejdere - hvilket sagsøgeren er … - blev udført af mekaniker LP, som i samme periode drev eget autoværksted …, og som ifølge sagsøgeren "ikke [havde] meget forstand på (red.arbejdsområde.fjernet)branchen" … En række forhold indikerer desuden, at sagsøgeren har videreført driften af G12-virksomhed IVS efter selskabets ophør den 5. februar 2021 i en personligt ejet virksomhed G16-virksomhed (CVR-nr. ...12), som han stiftede den 1. januar 2020 … Der henvises bl.a. til, at G12-virksomhed IVS og G16-virksomhed anvender samme virksomhedsnavn, logo, (sagsøgerens) kontaktoplysninger og referencer, at Facebook-siden "G12-virksomhed", som blev oprettet den 4. november 2014 af G12-virksomhed IVS, fortsat er i brug trods (og uden omtale af) G12-virksomhed IVS’ ophør den 5. februar 2021, og at G12-virksomhed IVS’ hjemmeside … i dag henviser til G16-virksomhed’ CVR-nr. På den baggrund har skattemyndighederne med rette anset de i sagen omhandlede indsætninger for at udgøre omsætning fra sagsøgerens uregistrerede virksomhed.  

4.3 Sagsøgerens virksomheds overskud og momstilsvar er med rette ansat skønsmæssigt 

Som nævnt påhviler der skatteyderen en pligt til at oplyse og dokumentere sine indkomstforhold over for skattemyndighederne, og denne pligt har sagsøgeren forsømt. Når sagsøgeren ikke selvangiver fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, og når størrelsen af en virksomheds momstilsvar ikke kan opgøres på det foreliggende grundlag, fordi der som her ikke er fremlagt regnskabsmateriale, kan skattemyndighederne ansætte skatteansættelsen og momstilsvaret skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3 (nu § 74, stk. 1), jf. § 3, stk. 4, og opkrævningslovens § 5, stk. 3. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, hvad indbetalingerne vedrører, eller hvad de er anvendt til. Tværtimod har han nægtet at bidrage til oplysningen af sine økonomiske forhold, jf. sagsøgerens repræsentants e-mail af 6. april 2018 … Sagsøgerens skatteansættelser og momstilsvar er derfor med rette skønsmæssigt ansat. Det bemærkes, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af virksomhedsoverskud eller momstilsvar skal tilsidesættes, jf. nærmere under afsnit 7. 

5.  Sagsøgeren skal beskattes af ukendt indtægtskilde i 2016 

Skattestyrelsen har opgjort sagsøgerens privatforbrug på baggrund af indhentede kontoudtog … med det formål at afgøre, om sagsøgeren havde tilstrækkelige indtægter til at dække sine udgifter i løbet af året, eller om han havde yderligere ikke-indberettede indtægter. På den baggrund har styrelsen konstateret …, at sagsøgeren havde et negativt privatforbrug på 649.902 kr. i 2016, dvs. at de samlede udgifter oversteg de samlede midler, som han havde til rådighed, og derfor må sagsøgeren have haft en yderligere skattepligtig indtægt på i hvert fald det angivne beløb. Det er ikke korrekt som anført af sagsøgeren …, at der i denne sammenhæng er foretaget en ’selvstændig’ beskatning af indsætningerne på hans bankkonti. De i 2016 indsatte midler på hans bankkonti indgår alene i beregningen som en del af sagsøgerens samlede indtægter i løbet af året. Det er desuden heller ikke korrekt som anført af sagsøgeren …, at privatforbrugsberegningen ikke tager højde for de selvangivne indtægter eller virksomhedens skattepligtige overskud. Virksomhedens skattepligtige overskud er opgjort på baggrund af samme bankkontobevægelser, og det må desuden lægges til grund, at hans selvangivne indtægter er indgået på hans bankkonti. Sagsøgerens "Anden personlig indkomst" er dermed med rette blevet skønsmæssigt forhøjet med 649.902 kr., jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, og f.eks. SKM2002.70 HR og UfR 2011.1599 H. Sagsøgerens indsigelser … om, at der ikke er hjemmel til skønsmæssig ansættelse af hans indkomst eller momstilsvar ved et negativt eller uantageligt lavt privatforbrug henholdsvis manglende regnskabsoplysninger, er uholdbare og i strid med højesteretspraksis, jf. ovenfor. Hjemlen er grundlæggende statsskattelovens § 4, mens privatforbrugsopgørelser i denne forbindelse er en bevismæssig tilgang til at konstatere udeholdt indkomst. Det bemærkes, at sagsøgeren heller ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af hans personlige indkomst skal tilsidesættes, jf. nærmere afsnit 7 nedenfor. 

6.  Skattemyndighedernes afgørelser er ikke grundlovsstridige, EU-stridige og/eller i strid med EMRK

I processkrifterne … anfører sagsøgeren, at skattemyndighedernes afgørelser er i strid med grundlovens §§ 3 og 43, 1. led, og 46, stk. 1 og 2, samt EMRK TP 1, art. 1, og EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3, fordi de ifølge sagsøgeren hviler på praksis som retsgrundlag. Til støtte for sit synspunkt henviser sagsøgeren til "den skatteretlige kvalifikation mellem erhvervsmæssig virksomhed, hobbyvirksomhed eller lønmodtagerstatus alene hviler på praksis" …, og til "Skatteministeriets anvendelse af alene praksis (ulovhjemlet og uhjemlet beskatningsgrundlag) i bebyrdende retning for skattesubjekterne" … Sagsøgerens synspunkter er ikke holdbare. Skattemyndighedernes afgørelser udgør ikke nogen krænkelse af hverken grundloven, EMRK TP 1, art. 1, som vedrører beskyttelsen af ejendom, eller EU Chartret. Det er ikke korrekt, at beskatningen af sagsøgeren alene hviler på praksis. Som nævnt er der lovhjemmel til beskatningen i statsskattelovens § 4, og der er hjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse ved ikke fyldestgørende selvangivelse i skattekontrollovens § 5, stk. 3, herunder ved et lavt eller negativt privatforbrug, jf. fra fast højesteretspraksis f.eks. UfR 1967.635 H, TfS 2001, 980 H, SKM 2002.70 HR og UfR 2011.1599 H, eller ved et mangelfuldt regnskabsgrundlag, jf. SKM2002.70.HR og SKM2011.209.HR. Hertil kommer, at EU chartrets bestemmelser og retssikkerhedsprincippet er rettet mod EU’s institutioner og organer og kun nationale myndigheder, hvis de gennemfører EU-retten, jf. art. 51. Da sagsøgerens indsigelser ikke angår EU-retten, kan han ikke påberåbe sig EU-rettens regler i denne sammenhæng, jf. herved f.eks. SKM2022.468.BR og SKM2023.65.BR. Hvis sagsøgerens indsigelser havde angået et område, som faldt ind under chartret m.v., hvilket altså ikke er tilfældet, ville der ikke være nogen krænkelse heraf. For så vidt angår TP 1, art. 1, fremgår det af bestemmelsens stk. 2, at beskyttelsen i artikel 1, stk. 1, på ingen måde begrænser "statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser nødvendige [bl.a.] for at sikre betaling af skatter.", hvilket er tilfældet her. Videre overlades stater i udgangspunktet en meget vid "margin of appreciation", og der skal foreligge intensive og uproportionale konkrete indgreb - i EMD-praksis ofte udtrykt som en "individual and excessive burden" - før krænkelse statueres, jf. bl.a. beskrivelsen af praksis i NN m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, 3. udg. 2011, s. 1230. Praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) viser også, at stater har en særdeles vid skønsmargin ved fastlæggelsen af den generelle skattepolitik, jf. bl.a. beskrivelsen af praksis i NN m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, 3. udg. 2011, s. 1276, og Jon Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 4. udg. 2017, s. 1250.   

7.  Der er ikke grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige ansættelser 

Som beskrevet ovenfor har skattemyndighederne med rette foretaget skønsmæssige ansættelser af sagsøgerens virksomheds overskud og momstilsvar (afsnit 4 ovenfor), samt "Anden personlig indkomst" (afsnit 5 ovenfor). Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan alene tilsidesættes, hvis det er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H. Bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes, påhviler sagsøgeren, og den bevisbyrde har han ikke løftet. Hvis sagsøgeren havde godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, skal sagen efter fast praksis hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Sagsøgeren vil derfor under alle omstændigheder ikke kunne få medhold i sin subsidiære påstand om, at hans skatteansættelser skal "nedsættes efter rettens nærmere skøn".

7.1 Sagsøgerens hævdede indtægter, udgifter m.v. er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger

Som grundlag for, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser skal tilsidesættes, hævder sagsøgeren at have haft en række yderligere indtægter, udgifter m.v. Der er ikke fremkommet dokumenter, som ikke indgik i skattemyndighedernes bedømmelsesgrundlag, og der henvises således til Landsskatterettens afgørelse …, hvor de enkelte hævdede indtægter, udgifter m.v. udførligt behandles. Det gælder for samtlige af disse hævdede indtægter, udgifter mv., at de ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, og at de derfor ikke kan lægges til grund, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og nedenfor. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at han i indkomståret 2016 var i besiddelse af 596.000 kr. fra et kontantlån af 24. april 2007 … eller 823.352,51 kr. som provenu fra et lejlighedssalg i 2014 … til at dække sit negative privatforbrug. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at indsætninger i de omhandlede indkomstår, herunder 200.000 kr. indsat den 13. august 2015, udgjorde betaling for salg, bytte eller lån af hans private motorkøretøjer eller andre ejendele … Den fremlagte indsætningsnota på 200.000 kr. … med håndskreven note om "Salg af Harley Davidson" dokumenterer ikke, at indsætningen den 13. august 2015 var af privat karakter. Sagsøgeren har hverken fremlagt købsaftaler, korrespondance med drøftelser om overdragelse, herunder pris, tidspunkt og lignende, eller anden relevant dokumentation. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgerens køb af Volkswagen Multivan den 11. august 2016 skete ved betaling med (allerede) beskattede eller skattefrie midler … Den fremlagte slutseddel af 11. august 2016 … dokumenterer ikke, at sagsøgeren erhvervede Volkswagen Multivan ved bytte med en Cadillac CTS-V. Hvis byttet var dokumenteret, har sagsøgeren ikke fremlagt dokumentation for, at erhvervelsen af nævnte Cadillac CTS-V den 3. juni 2016 … skete ved betaling med allerede beskattede eller skattefrie midler. At sagsøgeren den 15. december 2015 hævede 400.000 kr. …, udgør ikke dokumentation for, at han opbevarede og anvendte de pågældende midler til at købe nævnte Cadillac CTS-V ca. 8½ måned efter. Heller ikke den fremlagte slutseddel af 7. februar 2017 … eller indsætningsnota dateret 8. februar 2017 … med håndskreven note om "Salg af bil […]" udgør dokumentation for, at købet af Volkswagen Multivan er sket ved betaling med (allerede) beskattede eller skattefrie midler. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren havde færre udgifter som følge af samlivsforholdet med VS i de omhandlede indkomstår …, herunder at hun bidrog (netto) til husholdningen, jf. eksempelvis SKM2018.310.ØLR, SKM2016.230.VLR og SKM2018.310.ØLR. Der kan ikke konstateres transaktioner mellem sagsøgeren og VS, der støtter dette, jf. Skattestyrelsens afgørelse …, og der foreligger ikke anden dokumentation for fælles husholdning. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for sin forklaring om, at han i de omhandlede år på vegne af foreningen G3-foreningen modtog donationer/betalinger til arrangementer via sin private bankkonto og videreførte midlerne til foreningen … Sagsøgeren har hverken fremlagt aftaler, korrespondance med drøftelser af denne ordning, hvor sagsøgeren stiller sin private bankkonto til rådighed for foreningen, eller anden relevant dokumentation. Tværtimod fremgår det af den fortrykte information - modsat efterfølgende påførte håndskrevne noter - i de fremlagte tilmeldingspamfletter …, at betalingerne donationer/betalinger skal ske til foreningens bankkonti. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningen på 30.000 kr. den 7. december 2016 udgjorde tilbagebetaling af lån … En forklaring om, at et modtaget beløb vedrører lån, kan kun lægges til grund, hvis forklaringen er tilstrækkelig bestyrket af objektive kendsgerninger, hvilket sagsøgerens forklaring ikke er. Sagsøgeren har hverken fremlagt gældsbrev eller låneaftale med beskrivelse af vilkår, herunder tilbagebetaling og renter, eller dokumentation for udbetaling og tilbagebetaling af lånet. Forklaringen om lån stemmer desuden ikke overens med sagsøgerens opgørelse over indtægter …, hvor pågældende indsætning den 7. december 2016 hævdes at udgøre midler "Indsat fra pengeskab". Der er ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren havde færre udgifter i de omhandlede indkomstår som følge af udlejning af dels en lejlighed …, dels en leaset Fiat 500 … Den fremlagte udaterede lejekontrakt … og allonge … dokumenterer ikke den hævdede udlejning af lejlighed, eller at sagsøgeren modtog en månedlig leje på 5.000 kr., hvilke beløb heller ikke ses indsat på sagsøgerens bankkonto … Den af sagsøgeren (udaterede) erklæring … samt leasingaftale med G4-virksomhed A/S indgået den 6. januar 2021 … dokumenterer heller ikke udlejning af en leaset Fiat 500.

8.  Sagsøgerens formalitetsindsigelser

8.1 Indsigelser om ansættelsesfrister

8.1.1 Skattestyrelsen var berettiget til at ændre sagsøgerens skatteansættelser Sagsøgeren gør … gældende, at han er omfattet af den korte frist for skatteansættelser for personer med enkle økonomiske forhold i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1, 1. pkt., og at den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, dermed ikke finder anvendelse. Det er heroverfor ministeriets opfattelse - i overensstemmelse med skattemyndighedernes afgørelser … - at den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, finder anvendelse. Til støtte for sine påståede enkle økonomiske forhold henviser sagsøgeren … til, at han "ikke drev erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2015 - 2016 i skatteretlig forstand". Dette bestrides, jf. afsnit 4.1 ovenfor. Det må som nævnt lægges til grund, at sagsøgeren drev virksomhed i 2015 og 2016, og at han altså undlod at oplyse det til skattemyndighederne. Det følger af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 2, stk. 1, nr. 2, at en skattepligtig ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige er omfattet af § 2, stk. 1, eller § 3, i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Af sidstnævnte bekendtgørelse § 1, stk. 2, nr. 1, jf. § 3, følger, at fysiske personer, som forventes at give SKAT (nu Skattestyrelsen) oplysninger om selvstændig virksomhed, ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Selvom sagsøgeren undlod at oplyse skattemyndighederne om sin virksomhedsdrift, måtte det forventes, og han har derfor ikke haft enkle økonomiske forhold. Sagsøgeren henviser desuden … til, at han "ikke [har] modtaget en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse i indkomstårene 2015 og 2016" …, og at ændringerne af hans skatteansættelser uden for den korte ansættelsesfrist derfor savner hjemmel. Sagsøgeren er desuden af samme årsag af den opfattelse …, at Landsskatterettens henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udgør en sagsbehandlingsfejl. Dette synspunkt, hvorefter en skatteyder som forsætligt eller groft uagtsomt tilbageholder oplysninger om uregistreret virksomhed, og som derfor - uretmæssigt - modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, skal være omfattet - og dermed beskyttet - af den korte ansættelsesfrist ved sin skatteunddragelse, strider mod bekendtgørelsernes ordlyd og formål. Tværtimod er det afgørende, om sagsøgeren faktisk skulle have modtaget en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse, jf. herved også Poul Bostrup m.fl., Karnovs note 99 til skatteforvaltningslovens § 26. Hvis sagsøgeren havde oplyst skattemyndighederne om sine økonomiske forhold, ville han også have modtaget en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse. Det er derfor uden betydning, at sagsøgeren ikke modtog en selvangivelse, og de oprindelige årsopgørelser for 2015 og 2016 … ikke indeholder oplysninger om virksomhedsdriften, da det alene skyldes sagsøgerens forsømmelse af sin oplysningspligt, jf. dagældende skattekontrollov §§ 1 og 6 B. Det kan altså lægges til grund, at sagsøgeren ikke havde enkle økonomiske forhold i 2015 og 2016, og derfor finder den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., anvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Hvis sagsøgeren havde haft enkle økonomiske forhold, hvilket han ikke havde, jf. ovenfor, gøres det ex tuto gældende, at han under alle omstændigheder ved at undlade at selvangive forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at hans skatteansættelser var fastsat på et urigtigt grundlag, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3. På ovenstående baggrund blev Skattestyrelsens ændringer altså rettidigt varslet ved forslag til afgørelse den 11. februar 2019 … i henhold til den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

8.1.2 Skattestyrelsen var berettiget til at ændre sagsøgerens momstilsvar Skattestyrelsen har i den foreliggende sag ekstraordinært genoptaget sagsøgerens momstilsvar for perioden 1.-3. kvartal 2015 …, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, under henvisning til, at han forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. I stævningen … gør sagsøgeren gældende, at han "ikke [har] handlet groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3’s forstand.". Han har efter bedste evne selvangivet alt, hvad han har tjent.". Det bestrides. Ifølge retspraksis er der som udgangspunkt handlet mindst groft uagtsomt, hvis den afgiftspligtige ikke har selvangivet i overensstemmelse med de faktiske forhold, jf. f.eks. UfR 2018.3845 H og SKM2013.127 ØLR. Det er ubestridt, at sagsøgeren ikke har selvangivet de beløb, der blev indsat på hans private bankkonti. Der er tale om betydelige beløb, som tilkom sagsøgeren, der havde viden om beløbene og disponerede over dem. Sagsøgeren var altså fuldt bekendt med de faktiske omstændigheder, og han har som beskrevet ikke godtgjort, at beløbene ikke er skatte- og/eller momspligtige for ham. Sagsøgeren har dermed undladt at selvangive skatte- og momspligtige indtægter, og han har herved mindst groft uagtsomt bevirket, at hans afgiftstilsvar er fastsat på et urigtigt grundlag.

8.2 Indsigelser om sagsbehandling

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at Skattestyrelsen og Landsskatteretten har iagttaget de gældende sagsbehandlingsregler. Hvis sagsøgeren førte bevis for, at Skattestyrelsen eller Landsskatteretten har begået fejl i sagsbehandlingen, gør Skatteministeriet gældende, at fejlen er konkret uvæsentlig og ikke kan føre til afgørelsernes ugyldighed, da afgørelserne er materielt korrekte.

8.2.1 Landsskatterettens afgørelser er behørigt begrundede

Sagsøgeren gør … gældende, at Landsskatterettens afgørelser indebærer en krænkelse af begrundelsespligten, og at dette udgør en væsentlig sagsbehandlingsfejl. Heroverfor gør ministeriet gældende, at Landsskatterettens afgørelser af 15. marts 2022 … er behørigt begrundet i henhold til forvaltningslovens regler herom. Landsskatterettens begrundelser … er udførlige og rigtige, og behandler sagsøgerens indsigelser grundigt. Landsskatterettens henvisning til nugældende skattekontrollovs § 74, stk. 1, i stedet for dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, udgør ikke en sådan sagsbehandlingsfejl, endsige en så væsentlig fejl, at afgørelserne er ugyldige. Såvel nugældende § 74, stk. 1, som dagældende § 5, stk. 3, der anføres som hjemmel i Skattestyrelsens afgørelse …, giver hjemmel til en skønsmæssig skatteansættelse ved ikke-fyldestgørende selvangivelse på ansættelsestidspunktet. Af lovforarbejderne til den nugældende skattekontrollovs § 74, stk. 1 (forslag til lov nr. 13 af 4. oktober 2017 § 74), fremgår således, at "Forslaget er en omskrivning og videreførelse af indholdet af den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 5, stk. 3." Henvisningen til den nugældende § 74, stk. 1, i stedet for den dagældende § 5, stk. 3, er derfor uden betydning, og begrundelserne er således ikke mangelfulde, jf. f.eks. også UfR 2000.1504 H, UfR 2002.752 H og UfR 2008.2538H. I UfR 2008.2538 H fandt Højesteret, at en kommunes afgørelse om forhøjelse af en skattepligtig indkomst var fejlbehæftet med hensyn til den relevante lovbestemmelse. Højesteret fandt, at begrundelsesfejlen var konkret uvæsentlig, da fejlen måtte anses for uden betydning for skatteyderens overvejelser om klage og derfor ikke kunne føre til, at klagefristen suspenderes. 

8.2.2 Skattemyndighederne har ikke tilsidesat officialmaksimen

Sagsøgeren gør … gældende, at skattemyndighederne ikke har iagttaget officialmaksimen. Heroverfor gør ministeriet gældende, at officialprincippet er iagttaget. Samtlige relevante oplysninger er medtaget, og der er og foreligger ikke oplysninger, som ville føre til et andet resultat. Sagen er derfor tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse. Sagsøgeren har heller ikke ført bevis for andet. Tværtimod har sagsøgeren som nævnt afvist at bidrage til Skattestyrelsens oplysning af sine økonomiske forhold, idet oplysningerne hævdes at kunne skade hans retsstilling i relation til en verserende strafferetlig efterforskning rettet mod ham. De synspunkter … om, at de i Landsskatterettens afgørelser angivne hjemmelsbestemmelser samt domshenvisninger udgør væsentlige sagsbehandlingsfejl, er uholdbare og grundløse. Officialmaksimen er derfor heller ikke tilsidesat."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det retlige grundlag vedrørende sagens skattespørgsmål

Sagen angår indkomstårene 2015 og 2016. As indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, samt oplyse om sine formueforhold, jf. § 1, stk. 1, og § 6B, stk. 1, i den dagældende skattekontrollov (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer). Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. § 5, stk. 3, i samme lov. Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skattemyndighederne kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. Højesterets dom af 10. oktober 2008 (SKM2008.905.H). Retten lægger i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Når skattemyndighederne finder, at en skatteyder har været erhvervsdrivende, er det fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som finder anvendelse for varsling og ændring af skatteansættelsen.

Forhøjelse af overskud af uregistreret virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at A i 2015 og 2016 modtog indsætninger på sine bankkonti på i alt 1.095.534 kr., som ikke hidrører fra indkomst medtaget i årsopgørelserne for de pågældende år. I afgørelse af 8. maj 2019 har Skattestyrelsen på baggrund af bankindsætningerne forhøjet A’ skattepligtige indkomst med 522.302 kr. som overskud af uregistreret virksomhed for indkomståret 2015, da der er godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostning på samlet 60.815 kr. I indkomståret 2016 har Skattestyrelsen forhøjet A’ skattepligtige indkomst med 218.446 kr. som overskud af uregistreret virksomhed, da der er godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på samlet 74.864 kr. Landsskatteretten har stadfæstet denne afgørelse ved sin kendelse af 15. marts 2022. Det skriftlige afgørelsesgrundlag i byretten har i det væsentlige svaret til det materiale, der er indgået i Landsskatterettens sag. Der er ved bevisførelsen for byretten, herunder afgivne parts- og vidneforklaringer ikke fremkommet oplysninger, der giver anledning til en anden vurdering af bankindsættelsernes karakter af indkomst fra uregistreret virksomhed. Retten tiltræder derfor, at A’ indkomst er forhøjet med overskud af uregistreret virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 på henholdsvis 522.302 kr. og 218.446 kr. Da retten således er enig i, at A har været erhvervsdrivende, tiltræder retten, at varsel om foretagelse eller ændring er af en ansættelse for rettidigt fremsat for indkomstårene 2015 og 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skønsmæssig forhøjelse som følge af negativt privatforbrug

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at A ved indgangen af 2016 havde bankindeståender på i alt 189.006 kr., og at han i løbet af året modtog indsættelser - herunder nogle af de i forrige afsnit nævnte - på i alt 823.761 kr. på sine konti, hvilket gav et rådighedsbeløb til forbrug i 2016 på 1.012.767 kr. I løbet af året trak A 1.014.081 kr. ud fra sine konti, hvilket resulterede i et negativt bankindestående ved årets udgang på 1.312 kr. Dette forbrug var således finansieret ved indsættelser og bankkredit. Det er ubestridt, at A i 2016 erhvervede en VW Multivan uden at dette medførte et træk på hans bankkonti eller stiftelse af lån. Der er for retten ikke fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at tilsidesætte vurderingen af værdien af denne bil, ligesom A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at bilen er erhvervet for midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Retten lægger herved vægt på bl.a., at forklaringerne om, at bilen er erhvervet i en byttehandel med en anden bil uden betaling af forskelssum, ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger. Retten finder på den baggrund, at A i 2016 har haft et uforklaret, negativt privatforbrug svarende til værdien af en VW Multivan, og retten tiltræder derfor, at A’ indkomst i 2016 er forhøjet med anden personlig indkomst på 649.002 kr.

Sagens momsspørgsmål

Retten er enig i det hjemmelsgrundlag, som Landsskatteretten har afgjort sagens momsspørgsmål på i sin kendelse 15. marts 2022 i sag 19-0079713. Af de grunde, som Landsskatteretten har anført, tiltræder retten, at A’s uregistrerede virksomhed er blevet pålignet et momstilsvar på 145.779 i afgiftsperioden 2015 og på 73.328 kr. i afgiftsperioden 2016. Retten tiltræder herunder, at A’s undladelse af at angive moms er i hvert fald groft uagtsomt, idet han drev en uregistreret virksomhed. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Indsigelser i øvrigt

Skatteministeriet har erkendt, at Landsskatterettens henvisning i kendelsen i Sagsnr. 19-0059209 til nugældende skattekontrollovs § 74, stk. 1, i stedet for dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, udgør en fejl. Retten finder, at den pågældende fejl er konkret uvæsentlig. Denne indsigelse kan herefter ikke føre til, at afgørelsen tilsidesættes helt eller delvis som ugyldig. Tilsvarende gælder de indsigelser, som A i øvrigt har fremsat.

Sagens resultat og sagsomkostninger

Retten tager herefter den af Skatteministeriet nedlagte frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi (987.000 kr.), forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift eksklusive moms med 69.000 kr. Det er på Domstolenes sagsportal oplyst, at Skatteministeriet er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 69.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.