Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at råstofmængden, der indvindes erhvervsmæssigt på den danske kontinentalsokkel, og som transporteres direkte til udlandet, ikke er omfattet af råstofafgiftsloven?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger i forhold til råstofafgiftsloven ikke anses for erhvervsmæssigt at have indvundet de råstofmængder, der indvindes af andre, der mod vederlag benytter  Spørgers indvindingstilladelse?

Svar

1. Nej
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har aktivitet med indvinding af råstoffer fra havbunden ved egne fartøjer eller ved køb af indvindingsydelser fra 3. mand.

Spørger har blandt andet indvindingstilladelser til indvinding af råstoffer fra havbunden i områder beliggende uden for det danske søterritorium, dvs. på den danske kontinentalsokkel. Indvindingstilladelserne er udstedt af Miljø- og Fødevarestyrelsen med hjemmel i råstoflovens § 20, stk. 2, nr. 2 og vedrører fællesområder samt auktionsområder.

Råstofferne indvindes under disse indvindingstilladelser:

- delvist af  Spørger ved køb af indvindingsydelser fra underleverandører

- delvist af en anden virksomhed, der betaler et beløb til  Spørger for ret til udnyttelse af  Spørgers indvindingstilladelse.

Råstofmængderne transporteres hovedsagelig til dansk havn og en mindre del transporteres direkte fra indvindingsstedet på den danske kontinentalsokkel til udlandet.

Anmodningens spørgsmål 2 vedrører situationer, hvor  Spørger indvindingstilladelser benyttes af andre virksomheder. Retten til anvendelse af  Spørgers indvindingstilladelse sker i disse situationer efter forudgående aftale og mod vederlag. Spørger opnår på intet tidspunkt ejerskab til råstofferne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Regler mv.

Affalds- og råstofafgiftsloven blev indført med virkning fra 1. januar 1990. Af den oprindelige lovtekst fremgår det:

"Kapitel l Råstoffer

Afgiftspligtens omfang

§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder eller indfører råstoffer, som er omfattet af råstofloven, skal betale afgift."

Af lovforarbejderne til denne lov fremgår bl.a. af de almindelige bemærkninger:

"Med hjemmel i råstofloven og kontinentalsokkelloven er der fastsat et gebyr på 50 øre pr. m3 for indvundne eller importerede råstoffer. Dette gebyr har været anvendt til at dække en række udgifter i forbindelse med lovens administration. Der blev i 1988 indvundet knapt 40 mio. m3 råstoffer og indført ca. l mio. m3. Den gældende bestemmelse i råstofloven om råstofafgift er foreslået ophævet i forslaget til en ny råstoflov, som vil blive fremsat i Folketinget i indeværende samling."

Og af bemærkninger til § 1 fremgår:

"Der betales afgift af sådanne råstoffer, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven, og som erhvervsmæssigt indføres eller indvindes her i landet. Mængden af indvundne råstoffer udgjorde i 1988 ca. 40 mio. m3, hvoraf importen udgjorde ca. l mio. m3. Afgiftspligten indtræder ved udleveringen fra indvindingsvirksomheden. Hvor varen anvendes i vidéregående processer i virksomheden, medregnes den udtagne mængde råstoffer til udleveringen, d.v.s. afgiftspligten indtræder, når råstofferne udtages til produktionen."

Af dagældende råstoflov fremgår (lovbekendtgørelse nr. 108 af 30. januar 1989):

"Kapitel 4 Forekomster på havbunden og i dennes undergrund § 15 Forekomster på søterritoriet eller en nærmere afgrænset del deraf kan kun indvindes og udforskes efter tilladelse fra miljøministeren.

Råstofloven er efterfølgende ændret ved lov 357 af 6. juni 1991 (lovforslag L73):

"§ 19 Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet og indvinding af råstoffer på kontinentalsoklen må kun ske efter tilladelse fra miljøministeren."

Af lovforarbejdernes almindelige bemærkninger fremgår indledningsvist:

"Det foreliggende lovforslag skal - sammen med de samtidigt fremsatte forslag til lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning og lov om vandløb, samt lov om oprettelse af et Naturklagenævn

- ses som miljøministerens forslag om at gennemføre en modernisering og styrkelse af de centrale dele af Miljøministeriets lovgivning."

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår af afsnit 2.3 Havområdet:

"Miljøministeren har den 19. maj 1989 tiltrådt, at der sker en ændring i praksis for administrationen af råstofindvindingen på havbunden i overensstemmelse med redegørelsen »Råstofindvinding på havet - forslag til ny administrations- og tilladelsespraksis«, Skov- og Naturstyrelsen, februar 1989. Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer, som er foreslået i redegørelsen. De hidtil gældende regler om indvinding af råstoffer på kontinentalsoklen er udtaget af kontinentalsokkelloven og er foreslået integreret i forslagets kapitel 4 om indvinding på søterritoriet og kontinentalsoklen. Dette indebærer, at administrationen af råstofindvinding på havområdet fremover alene skal ske i henhold til råstofloven. Efterforskning af råstoffer på kontinentalsoklen er som hidtil omfattet af kontinentalsokkelloven. Lovforslaget udbygger miljøministerens mulighed for at foretage nærmere regulering af i indvindingen i overensstemmelse med den ovennævnte redegørelse. Det indebærer, at en stor del af indvindingen over en kortere årrække vil blive omfattet af konkrete tilladelser. Forslaget indeholder nu yderligere hjemmel for ministeren til at forbyde indvinding i særlige naturtyper, for eksempel stenrev. Endvidere vil specielt Effuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder blive underkastet en vurdering. På grundlag af drøftelser med Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere vil der blive fastlagt retningslinier for udførelse af efterbehandling og gennemførelse af kortlægninger og undersøgelser m.m., bl.a. med henblik på at sikre, at erhvervet får mulighed for at vurdere de økonomiske forhold i forbindelse med indvindingsopgaver."

Lovforslaget bemærkninger til § 19:

"Bestemmelsen svarer til § 15 i 1977-loven og § 2, stk. 1 andet punktum i lov om kontinentalsoklen. Tilladelser meddeles som hidtil til fartøjer og andet indvindingsmateriel. De eksisterende tilladelser til stenfiskeri er opsagt pr. 1. juli 1989 med 10 års varsel. Dette indebærer, at der ikke udstedes nye generelle tilladelser til stenfiskeri, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. De eksisterende tilladelser til ral- og sandsugning kan fortsat udnyttes uden tidsbegrænsning, og der kan efter behov udstedes nye tilladelser. Indvinding på grundlag af disse tilladelser kan ske på havbunden, hvor der ikke er gennemført forbud eller særlige reguleringer efter lovforslagets §§ 20 óg 21. Indvindingen bør dog efterhånden ske på grundlag af konkrete tilladelser, jf. lovforslagets § 22. I forbindelse med konkrete tilladelser vil det normalt være en forudsætning, at der tillige foreligger en tilladelse i henhold til lovforslagets § 19 til det pågældende indvindingsmateriel. I stk. 2 fastslås det, at en tilladelse kan gives såvel tidsmæssigt som arealmæssigt afgrænset, for eksempel i forbindelse med en tilladelse til at anvende særligt entreprenørmateriel til råstofindvinding i forbindelse med et havnearbejde eller andet anlægsarbejde. Den tidsmæssige begrænsning vil også kunne anvendes i forbindelse med nye generelle tilladelser, for eksempel som en tidsbegrænsning på 10 år, eller en længere periode for ekstraordinært store investeringer."

Ved Lov 1408 af 21. december 2005 ses Affalds- og råstofafgiftsloven genfremsat med henblik på EU notificering i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet med hensyn til tekniske standarder mv.

Her er formuleringen i § 1 ændret til:

"Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5 kr. pr. m3 af råstoffet."

Og tidligere § 1 er blevet til ny § 2:

"Den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale en afgift på 5 kr. pr. m3 af råstoffet."

Af bemærkningerne til lovforslagets § 1 fremgår:

"Hverken det oprindelige forslag til lov om afgift af affald og råstoffer fra 1989 (L 100 fremsat den 8. december 1989 af daværende miljøminister) eller efterfølgende ændringer af råstofafgiften er blevet notificeret i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet med hensyn til tekniske standarder mv., hvorfor nærværende lovforslag bliver notificeret som udkast.

Ved denne genfremsættelse af afgiftspligtens omfang (§§ 1, 2 og 2a) og afgiftssatser (§ 3) foreslås dog følgende ændring:

Der foreslås indført mulighed for importører af cement, jf. den nyaffattede § 3, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 2), at dokumentere mængden af råstoffer, der er anvendt ved fremstillingen af cementen. Dokumentationsmuligheden kaldes ofte en leverandør- eller fabrikanterklæring.

Tilsvarende fremgår det eksplicit af den nyaffattede § 3, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 2), at danske producenter af cement tillige skal fremlægge dokumentation for mængden af medgåede råstoffer ved fremstillingen af cement. Hermed ligestilles importører af cement og danske producenter af cement, idet danske producenter allerede i dag udelukkende skal betale råstofafgift af den mængde råstoffer, der er medgået til fremstillingen af cementen.

Hvis dokumentationsopgaven ikke løftes, vil der skulle betales afgift i overensstemmelse med de anførte omregningsfaktorer i bilag 2. Afgiften på cement vil dermed udgøre 5,50 kr. pr. ton cement."

Af juridisk vejledning afsnit E.A.1.1 fremgår:

"Det geografiske anvendelsesområde

Det geografiske anvendelsesområde for de danske punktafgiftslove omfatter de danske landområder, søterritoriet, samt luftrummet over disse områder. Søterritoriet udgøres af det indre territoriale farvand og det ydre territoriale farvand indtil 12 sømil (22.224 meter) fra kyst- eller basislinier.

Det geografiske anvendelsesområde er fastsat efter bestemmelsen i EF-Traktatens (Romtraktatens) artikel 299 (tidligere artikel 227). Punktafgiftslovene gælder ikke for Færøerne og Grønland, der i denne sammenhæng sidestilles med lande uden for EU. Det samme gælder for Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere udførsel. Se SKM2001.655.ØLR."

Ad spørgsmål 1:

Det geografiske beskatningsområde for den danske råstofafgift fremgår ikke klart af nugældende lovtekst.

Der må således nødvendigvis ses nærmere på den oprindelige indførelse af råstofafgiften i 1989. Her fremgår det klart af lovens § 1, at beskatning alene sker af råstoffer omfattet af råstofloven. Dagældende råstoflov bestemmelse om indvinding af råstoffer fra havbunden omfattede alene råstoffer inden for søterritoriet - dvs. inden for den danske 12 sømilegrænse. Råstoffer indvundet på den danske kontinentalsokkel var således ikke omfattet af råstofafgiftslovens beskatningsområde.

Af lovbemærkningerne til indførelse af råstofafgiften er det beskrevet, at råstoffer der i dag indvindes fra søterritoriet og den danske kontinentalsokkel er pålagt et miljøgebyr på 0,50 kr./m3, som har haft til hensigt at dække administration af ordningen. Forarbejderne beskriver, at gebyr i forhold til råstoffer fra søterritoriet (råstofloven) planlægges ophævet i forlængelse af indførelse af råstofafgiften.

Af lovbemærkningerne til lovens § 1 forklares, at der skal betales afgift af råstoffer der indvindes fra søterritoriet og den danske kontinentalsokkel og som indføres eller indvindes her i landet. Hensigten har således været at beskatte råstoffer fra søterritoriet samt råstoffer fra den danske kontinentalsokkel, men alene når sidstnævnte indføres til Danmark.

Det er således klart, at råstoffer der blev indvundet fra kontinentalsoklen - ved råstofafgiftslovens tilblivelse i 1989 - ikke var omfattet af råstofafgiftsloven.

Den miljømæssige regulering for indvinding af råstoffer er dog efter følgende ændret medio 1991, hvor bl.a. indvindinger på kontinentalsoklen blev flyttet fra kontinentalsokkelloven til råstofloven. Ændringen skete i forbindelse med en større samlet ændring af administration af indvindinger fra havbunden og skete med henblik på at udbygge myndighedernes mulighed for miljømæssigt at regulere indvindingerne. Ændringen nævner intet om en evt. afgiftsmæssig effekt i forhold til råstofafgiften, herunder om ændring af det geografiske beskatningsområde.

På et noget senere tidspunkt er råstofafgiftsloven blevet ført ajour i forhold Danmarks EU retlige forpligtelser i forhold til informationsproceduredirektivet. Dette skete i 2005 og i den forbindelse blev råstofafgiftslovens § 1 omformuleret - hvor henvisning til råstofafgiftsloven udgår. Der er i den forbindelse igen intet nævnt omkring ændring af det geografisk beskatningsområde for råstofafgiften.

I Skattestyrelsens gældende juridiske vejledning afsnit E.A.1.2 er det danske beskatningsområde for punktafgifter beskrevet. Punktafgifter er her bl.a. defineret som miljøafgifter og råstofafgiften er her defineret som en miljøafgift - med andre ord råstofafgiften anses for en punktafgift. Det geografiske beskatningsområde er defineret som de danske landområder, søterritoriet, samt luftrummet over disse. Det vil sige, at råstofindvindingen på den danske kontinentalsokkel anses ikke for omfattet af det danske beskatningsområde.

Denne generelle betragtning i forhold til det geografiske beskatningsområde ses videre bekræftet i NO_x-afgiftsloven, hvor det klart fremgår af lovteksten, at det geografisk beskatningsområde også omfatter kontinentalsokkelområdet, samt fremmed stat, når aktiviteten der medfører NO_x-udledninger, helt eller delvist er undergivet dansk højhedsret efter aftale med denne stat.

Det er således vores samlede vurdering, at råstoffer indvundet på den danske kontinentalsokkel som udgangspunkt ikke er omfattet af råstofafgiftsloven, når disse ikke indføres til Danmark. Henset til at nugældende råstofafgiftslov ikke tydeligt angiver det geografiske beskatningsområde, bør lovformulering samt forklarende bemærkninger fra indførelsen af råstofafgiftsloven i 1989 lægges til grund. Dette understøttes videre af Skattestyrelsens generelle udmelding omkring punktafgifternes geografiske beskatningsområde i juridisk vejledning.

Spørgsmål 1 kan således besvares: "Ja"

Spørgers høringssvar

Spørgsmål 1 lyder:

"Kan Skatterådet bekræfte, at råstofmængden, der indvindes erhvervsmæssigt på den danske kontinentalsokkel, og som transporteres direkte til udlandet, ikke er omfattet af råstofafgiftsloven?" 

Skattestyrelsen har indstillet i udkastet til bindende svar på spørgsmål 1, at råstofferne er omfattet af afgiftspligten i råstofafgiftslovens § 1, stk. 1.

Hertil skal vi bemærke:

1) Lov om råstofafgift blev genfremsat ved lovforslag 34 den 12. oktober 2005 i forhold til afgiftspligtens omfang mv. med henblik på EU notificering i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet

Af loven fremgår:

"§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5 kr. pr. m³ af råstoffet…

§ 2. Den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale en afgift på 5 kr. pr. m³ råstoffer."

Af lovbemærkningerne til genfremsættelsen fremgår til bilag 1:

"Afgiftspligten påhviler således dansk indvundne råstoffer, som er omfattet af bilag 1, såfremt råstofferne overgår til forbrug her i landet. Ved eksport af simpelt forarbejdede råstoffer afløftes afgiften."

Her giver lovgiver et overblik over råstofafgiftens beskatningsområde i henhold til bilag 1. Beskatningsområdet fremlægges som "dansk indvundne råstoffer", men hvor afgiften dog godtgøres hvis råstofferne eksporteres efter en forarbejdning. Således er beskatningsområdet "her i landet" afgrænset af eksportbegrebet. Ordet "eksport" anvendes typisk, når en vare føres fra Danmark til udlandet i relation til told, moms og punktafgifter. Og når transaktionen vendes om, taler vi om en "import", som er omfattet af råstofafgiftslovens § 2, der henviser til bilag 2. I bilag 2 er der oplistet en række råstofgrupper, der er omfattet af råstofafgiften ved import. Produkterne er defineret ud fra toldtarifnummeret - hvilket igen understøtter at eksport/import er begreber, der skal anvendes og forstås i overensstemmelse med den toldmæssige behandling.

I relation til told, moms og punktafgifter er det geografiske beskatningsområde selve landområdet samt søterritoriet. Dette gælder for alle EU-lande og EU’s toldområde er således defineret som medlemslandenes samlede søterritorium. Alle havområder uden for EU’s toldområde betragtes som internationalt farvand. Dvs. at når der opgraves råstoffer i internationalt farvand og disse fragtes ind i EU, så skal der udarbejdes en toldangivelse i det pågældende land. Hvis der eksempelvis opgraves råstoffer på den danske kontinentalsokkel, som transporteres til Danmark, så vil denne import skulle toldangives, jf. juridisk vejledning afsnit F.A.32.

Videre fremgår af lovbemærkningerne "såfremt råstofferne overgår til forbrug her i landet". I det konkrete tilfælde hvor råstofferne indvindes på kontinentalsoklen og transporteres direkte til udenlandsk havn, overgår råstofferne tidligst til forbrug i den udenlandske havn.

Import af råstoffer er omfattet af lovens § 2, hvilket eksempelvis vil være en situation hvor råstoffer fra kontinentalsoklen transporteres til dansk havn, hvor råstofferne skal toldangives og råstofafgiften skal afregnes.

På dette grundlag er det vores klare opfattelse, at lovgiver i råstofafgiftslovens § 1 alene ønsker at beskatte råstoffer der indvindes på det danske søterritorie og kun når råstofferne overgår til forbrug i Danmark.

2) Lov om råstofafgift lovforslag 34 af 12. oktober 2005 - henvisning til oprindelig råstofafgiftslov

Af lovforslagets bemærkninger pkt. 9, Forholdet til EU-retten, fremgår, at hverken det oprindelige lovforslag fra 1989 samt de efterfølgende ændringer til råstofafgiftsloven er blevet notificeret i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet. Med en direkte henvisning til det oprindelige lovforslag er vi enige med Skattestyrelsen i, at det genfremsatte lovforslag bygger på rammerne i råstofafgiftsloven som fremsat i 1989, jf. pkt. 3 nedenfor.

3) Fortolkning i overensstemmelse med oprindelig råstofafgiftslov - lovforslag nr. 100/1989

Skattestyrelsen konkluderer i udkast til indstilling til Skatterådet, at råstofafgiftsloven finder anvendelse på erhvervsmæssig råstofudvinding på kontinentalsoklen, når der hertil kræves indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven.

Skattestyrelsen baserer dette på bemærkninger til § 1 i lovforslag 100/1989 hvoraf det fremgår:

"Der betales afgift af sådanne råstoffer, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven, og som erhvervsmæssigt indføres eller indvindes her i landet."

Hertil skal vi bemærke, at med formuleringen "sådanne råstoffer" nødvendigvis må henvise til typen af råstoffer og ikke en geografisk afgrænsning af beskatningsområdet for indvinding af råstoffer. Videre fremgår det af bemærkningen "og …", som må betyde, at der skal betales afgift af "sådanne" typer af råstoffer når disse erhvervsmæssigt indføres eller indvindes her i landet. Med andre ord er der alene afgiftspligt for 1) visse typer af råstoffer, og kun når de enten 2) erhvervsmæssigt indføres (dvs. importeres fra internationalt farvand til Danmark) eller når de indvindes her i landet (dvs. inden for søterritoriet).

Hvis Skattestyrelsens fortolkning af bemærkningen "…sådanne råstoffer, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven…" skal fortolkes som en fastlæggelse af det geografiske beskatningsområde, vil den videre del af bemærkningen (de øvrige betingelser) "og som erhvervsmæssigt indføres eller indvindes her i landet" betyde, at det alene var råstoffer importeret fra kontinentalsoklen der blev beskattet. Dette synes ikke at være i overensstemmelse med selve lovteksten:

"§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder eller indfører råstoffer, som er omfattet af råstofloven, skal betale afgift."

Et geografisk beskatningsområde afgrænset til søterritoriet, for indvinding af råstoffer i Danmark, er videre i overensstemmelse med yderligere bemærkninger i lovforslaget fra 1989.

Det fremgår nemlig, at den nye råstofafgift skal tilskynde til, at råstofforbruget begrænses og at dette skal ses i sammenhæng med, at det dagældende gebyr på 50 øre pr. m3 (der havde hjemmel i råstofloven og kontinentalsokkelloven) er foreslået ophævet i forslag til ny råstoflov.

Således var råstofafgiften alene planlagt til at skulle erstatte det gældende gebyr for indvindinger efter råstofloven, som alene omfattede søterritoriet.

4) Den juridiske vejledning

Som anført ved indsendelse af anmodning om bindende svar, fremgår det af Den juridiske vejledning, at det geografiske beskatningsområde for alle danske punktafgifter strækker sig ud til søterritoriet.

Det er vores vurdering, at dette fuldt ud understøttes af både nugældende lov samt forarbejder, samt af oprindelig lov og forarbejder, jf. ovenfor.

Det understøttes yderligere af, at geografiske beskatningsområde alene ses undtaget ved tydelig angivelse i selve lovteksten. Dette er tilfældet ved NO_x-afgiften, hvor det direkte fremgår af lovteksten, at NO_x-afgiften også finder anvendelse på den danske kontinentalsokkel samt fremmed stat, hvis aktiviteten, der medfører udledningerne, helt eller delvist undergivet dansk højhedsret efter aftale med denne stat.

5) Subsidiært

Såfremt Skattestyrelsen og Skatterådet fastholder en råstofafgiftsbeskatning for råstoffer indvundet på kontinentalsoklen, som ikke indføres til Danmark, anmoder vi om, at dette alene vil ske fremadrettet efter et rimeligt varsel. Dette således, at virksomhederne får en mulighed for at indregne råstofafgiften i prisfastsættelsen af deres varer, henset til at beskatning med råstofafgift i den konkrete situation os bekendt ikke tidligere har været praksis.

Ad spørgsmål 2:

Råstoffer på havbunden tilhører den danske stat. Spørger har tilladelser til indvinding af visse mængder råstoffer. Den danske stat overdrager dog først ejerskabet til råstofferne på tidspunktet for indvindingen af råstoffet. I tilfælde, hvor indvindingstilladelsen ikke udnyttes, vil råstofferne fortsat tilhøre den danske stat.

Spørger sælger en del af rettigheden til indvinding af råstoffer i henhold til deres indvindingstilladelse til andre indvindingsvirksomheder. Dette er aftalt inden indvindingen af råstofferne. Spørger ejer således på intet tidspunkt disse råstoffer. Det er virksomheden, der fysisk indvinder råstofferne, der benytter indvindingstilladelsen.

I henhold til betingelserne i indvindingstilladelsen er indvindingsfartøjet anmeldt til Miljøministeriet, og en kopi af indvindingstilladelsen forefindes altid ombord på dette fartøj.

Tidspunktet for råstofafgiftens indtræden

Det fremgår af råstofafgiftslovens § 5, stk. 1 at afgiftspligten indtræder på tidspunktet for udlevering af råstoffet.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, at der skal afregnes råstofafgift ved udlevering fra indvindingsfartøjet, medmindre råstoffet undergår en bearbejdning på land.

På dette grundlag må den virksomhed, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, og som skal afregne råstofafgiften i henhold til råstofafgiftslovens § 5, være den virksomhed, der har erhvervet ret til at anvende Spørgers indvindingstilladelse, når denne virksomhed udnytter denne rettighed til fysisk at indvinde råstofferne og først på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.

Spørgsmål 2 kan således besvares: "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at råstofmængden, der indvindes erhvervsmæssigt på den danske kontinentalsokkel, og som transporteres direkte til udlandet, ikke er omfattet af råstofafgiftsloven?

Begrundelse

Ved råstofafgiftsloven forstås den del af lov om afgift af affald og råstoffer, som vedrører råstoffer.

I råstofafgiftslovens § 1, § 2 og § 2 a fastlægges råstofafgiftspligten samlede omfang. Bestemmelserne har følgende ordlyd (Skattestyrelsens understregninger):

"Afgiftspligtens omfang

§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5,27 kr. pr. m³ af råstoffet.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m³ efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 1. Mængden nedrundes til nærmeste hele m³.

§ 2. Den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale en afgift på 5,27 kr. pr. m³ af råstoffet.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m³ efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2. Mængden nedrundes til nærmeste hele m³.

§ 2 a. Virksomheder, der indvinder eller importerer under 200 m³ råstoffer årligt, skal ikke betale afgift."

Hertil bemærkes, at det fremgår af lovens bestemmelser, at den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, skal betale råstofafgift, men uden at det direkte fremgår af bestemmelsernes ordlyd, om dette gælder eller ikke gælder, hvis indvindingen finder sted på kontinentalsoklen.

Råstofafgiften blev indført ved lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer (1989-loven). Det bemærkes, at loven dengang hørte under miljøministerens ressort, mens den i dag hører under skatteministerens ressort.

I 1989-lovens § 1 og § 2 fastlægges råstofafgiftspligtens samlede omfang. Bestemmelserne har følgende ordlyd (Skattestyrelsens understregninger):

"Afgiftspligtens omfang

§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder eller indfører råstoffer, som er omfattet af råstofloven, skal betale afgift.

§ 2. Afgift skal endvidere betales af den, der erhvervsmæssigt indfører varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1, men som indeholder et eller flere afgiftspligtige råstoffer. Afgiften betales som en dækningsafgift.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om dækningsafgiften, herunder beregning af den afgiftspligtige mængde samt af det afgiftspligtige vareområde."

Hertil bemærkes, at det også fremgår af 1989-lovens bestemmelser om afgiftspligtens omfang, at den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, skal betale råstofafgift, men uden at det direkte fremgår af bestemmelsernes ordlyd, om dette gælder eller ikke gælder, hvis indvindingen finder sted på kontinentalsoklen.

For så vidt angår hvad det nærmere vil sige, at den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, skal betale råstofafgift, fremgår følgende af lovforslag 100/1989 til 1989-loven (Skattestyrelsens understregninger):

"Til § 1

Der betales afgift af sådanne råstoffer, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven, og som erhvervsmæssigt indføres eller indvindes her i landet. (…)"

Herefter bemærkes sammenfattende, at det i bestemmelser i både den nugældende råstofafgiftslov og 1989-loven er fastlagt, at den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, skal betale råstofafgift, og at den nærmere betydning af dette er uddybet og præciseret i lovbemærkningerne til § 1 i 1989-loven, hvoraf det fremgår, at der skal betales afgift af råstoffer, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven, og som erhvervsmæssigt indvindes her i landet.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at det fremgår entydigt af lovgivningen, at råstofafgiftsloven finder anvendelse på erhvervsmæssig råstofudvinding på kontinentalsoklen, når der hertil kræves indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven. Udtrykket "her i landet" som anvendt i lovbemærkningerne til § 1 i 1989-loven er således ikke, som anført af Spørger, afgrænset af søterritoriet.

Til støtte for at loven ikke finder anvendelse for råstofindvinding på kontinentalsoklen, henviser Spørger bl.a. til Den juridiske vejledning (DJV), afsnit E.A.1.1 om det geografiske anvendelsesområde generelt for punktafgifter. Den aktuelle tekst i DJV 2020-2 er følgende:

"Det geografiske anvendelsesområde
Det geografiske anvendelsesområde for de danske punktafgiftslove omfatter de danske landområder, søterritoriet, samt luftrummet over disse områder. Søterritoriet udgøres af det indre territoriale farvand og det ydre territoriale farvand indtil 12 sømil (22.224 meter) fra kyst- eller basislinier.

Det geografiske anvendelsesområde er fastsat efter bestemmelsen i EF-Traktatens (Romtraktatens) artikel 299 (tidligere artikel 227). (…)"

Skattestyrelsen skal i denne forbindelse henvise til dette uddrag af Den juridiske vejledning 2020-2, Om den juridiske vejledning, Bindende virkning (Skattestyrelsens understregning):

"Den juridiske vejledning giver udtryk for Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis og er bindende for Skatteforvaltningens medarbejdere, medmindre vejledningens indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder; det vil sige EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Skatterådets praksis."

Da Skattestyrelsen som nævnt er af den opfattelse, at det entydigt fremgår af en højere rangerende retskilde i form af lovgivningen vedrørende råstofafgift, at råstofafgiftsloven finder anvendelse for erhvervsmæssig indvinding på kontinentalsoklen, hvis der til indvindingen kræves en indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven, finder Skattestyrelsen, at ovenstående uddrag af DJV , som vedrører det geografiske anvendelsesområde for punktafgifter generelt, ikke finder anvendelse ift. denne anmodning om bindende svar vedrørende råstofafgift.

For så vidt angår det geografiske anvendelsesområde for råstofafgiften ift. DJV skal endvidere nævnes, at følgende fremgår af afsnit E.A.7.4.6, som vedrører opgørelse og afregning af råstofafgift:

"Afgiftspligtige råstoffer, der er indvundet på søterritoriet eller kontinentalsoklen, og som ikke fysisk udleveres via den registrerede virksomheds lager, skal medregnes til udleveringen på det tidspunkt, hvor råstofferne forlader indvindingsfartøjet i dansk eller udenlandsk havn. Det samme gælder i tilfælde, hvor sømaterialerne afsættes andetsteds på søterritoriet eller kontinentalsoklen. Hvis sømaterialerne efter landingen i dansk havn udleveres fra indvindingsvirksomhedens eget lager, eventuelt efter sortering, nedknusning, lufttørring eller anden simpel bearbejdning, indtræder afgiftspligten ved udleveringen fra indvindingsvirksomhedens lager. Se AFFAL § 5."

Det er således specifikt nævnt i DJV, at det geografiske anvendelsesområde for råstofafgiften omfatter kontinentalsoklen, og at anvendelsesområdet dermed ikke er afgrænset af søterritoriet. Det fremgår endvidere, at afgiftspligten også omfatter indvindinger fra kontinentalsoklen, der losses direkte fra indvindingsfartøjet i en udenlandsk havn.

Med hensyn til Spørgers anbringender i relation til artikel 299 i EF-traktaten (Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab) bemærkes, at artiklen fastslår, at traktaten gælder for Kongeriget Danmark, og at det af traktatens henvisning til folkeretten netop følger, at beskatningsrettigheder kan udøves på kontinentalsokkelen.

Spørgers høringssvar

Spørger henviser til lovforslag 34 af 12. oktober 2005. Spørgers anfører, at lovgiver her giver et overblik over råstofafgiftens beskatningsområde i henhold til lovens bilag 1, at beskatningsområdet fremlægges som "dansk indvundne råstoffer", men hvor afgiften dog godtgøres, hvis råstofferne eksporteres efter en forarbejdning, og at beskatningsområdet "her i landet" således er afgrænset af eksportbegrebet. Til støtte herfor nævner Spørger denne lovbemærkning til det foreslåede bilag 1 i råstofafgiftsloven (liste over afgiftspligtige råstoffer):

"Afgiftspligten påhviler således dansk indvundne råstoffer, som er omfattet af bilag 1, såfremt råstofferne overgår til forbrug her i landet. Ved eksport af simpelt forarbejdede råstoffer afløftes afgiften."

Hertil bemærkes: Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udtrykket "dansk indvundne råstoffer, som er omfattet af bilag 1" omfatter råstoffer, som er indvundet på kontinentalsoklen på baggrund af en indvindingstilladelse efter råstofafgiftsloven eller kontinentalsokkelloven, og at disse råstoffer således er omfattet af afgiftspligten. Eksportbegrebet er ikke relevant ift. fastlæggelsen af afgiftspligtens rækkevidde, hvilket fx ses af, at udtrykket "eksport" alene benyttes til at afgrænse en ordning med godtgørelse (afløftning) af afgift ift. visse allerede afgiftspligtige råstoffer. Afgiftspligtens rækkevidde er således fastlagt først, dvs. forud for eksportbegrebet m.v., i råstofafgiftsloven, og dermed kan det afgiftspligtige område ikke være afgrænset af eksportbegrebet, som Spørger anfører.

Spørger henviser også til ordene "såfremt råstofferne overgår til forbrug her i landet" og nævner, at i det konkrete tilfælde, hvor råstofferne indvindes på kontinentalsoklen og transporteres direkte til udenlandsk havn, overgår råstofferne ikke til forbrug her i landet, men tidligst i den udenlandske havn. Det er Spørgers opfattelse, at afgiftspligten ikke kan omfatte råstoffer, som ikke overgår til forbrug i Danmark, herunder eksporteres.

Hertil bemærkes: Hvis der ved ordene "såfremt råstofferne overgår til forbrug her i landet" skal forstås, at afgiftspligten ikke kan omfatte råstoffer, som ikke overgår til forbrug i Danmark, er dette i uoverensstemmelse med råstofafgiftsloven. Dette ses fx af råstofafgiftslovens § 5, stk. 3, som har denne ordlyd:

"Stk. 3. I opgørelsen af den afgiftspligtige mængde råstoffer efter stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage mængden af afgiftspligtige råstoffer, der er eksporteret. Betingelsen er, at råstofferne på land har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning, jf. stk. 1 og 2."

For det første viser bestemmelsen, at de nævnte råstoffer, som eksporteres, som udgangspunkt er afgiftspligtige, idet de ved undtagelsen kan fradrages i den afgiftspligtige mængde.

For det andet viser bestemmelsen, at der må være afgiftspligtige råstoffer, som ikke på land har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning, og som eksporteres, da der ellers ikke ville være indhold i betingelsen om, at undtagelsen kun kan gælde for at råstoffer, som på land har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at formuleringen "såfremt råstofferne overgår til forbrug her i landet" i lovbemærkningerne til 2005-loven, ikke kan føre til et resultat, der strider mod lovteksten som beskrevet ovenfor.

I øvrigt bekræfter ovennævnte bestemmelse i råstofafgiftslovens § 5, stk. 3 Skattestyrelsens opfattelse, som beskrevet i DJV i afsnittet om råstofafgift, hvorefter afgiftspligten omfatter råstoffer, der indvindes på kontinentalsoklen og transporteres direkte til udenlandsk havn.

Spørger anfører, at formuleringen "sådanne råstoffer" anvendt i bemærkningerne til 1989-loven vedrørende § 1, nødvendigvis må henvise til typen af råstoffer (fx typen grus) og ikke til en geografisk afgrænsning af beskatningsområdet for indvinding af råstoffer, og at, hvis Skattestyrelsens fortolkning af bemærkningen "…sådanne råstoffer, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven…", skal fortolkes som en fastlæggelse af det geografiske beskatningsområde, vil den videre del af bemærkningen (de øvrige betingelser) "og som erhvervsmæssigt indføres eller indvindes her i landet" betyde, at det alene var råstoffer importeret fra kontinentalsoklen, der blev beskattet.

Hertil bemærkes, at 1989-lovgivningen viser, at afgiftspligten omfatter

1) indvinding af alle råstoffer, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter råstofafgiftsloven eller kontinentalsokkelloven, og
2) indførsel af råstoffer, som, hvis de var indvundet her i landet, ville have krævet en indvindingstilladelse efter råstofafgiftsloven eller kontinentalsokkelloven.

Dermed er det efter Skattestyrelsens opfattelse bl.a. fastsat hvilke indførte råstoffer, som er omfattet af afgiftspligten.

Endvidere bemærkes: 1989-lovgivningen, som beskrevet foran, fastlægger bl.a. den objektive afgiftspligt, dvs. de objektive forhold som fører til, at der gælder afgiftspligt for råstoffer. I den forbindelse afgrænser 1989-lovgivningen nærmere hvilke råstoffer, som er omfattet af afgiftspligten. Ved fastsættelsen af afgiftspligten indgår der ikke en direkte fastsættelse af et geografisk beskatningsområde ift. Danmark, idet det geografiske område/sted for afgiftspligten i Danmark vil være en følge af hvilke råstoffer, som er omfattet af afgiftspligt, se de to punkter vedrørende afgiftspligtens omfang ovenfor.

Spørger mener, at råstofafgiften oprindeligt var planlagt til at skulle erstatte det gældende gebyr for indvindinger efter råstofloven, som alene omfattede søterritoriet, dvs. ikke kontinentalsoklen.

Hertil bemærkes: Det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget til 1989-loven, at den finder anvendelse på erhvervsmæssig råstofudvinding på kontinentalsoklen, når der hertil kræves indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven. Med råstofafgiftsloven eller kontinentalsokkelloven menes der de til enhver tid gældende love, og det er derfor den aktuelle råstoflov og kontinentalsokkellov, som skal anvendes ved bestemmelse af rækkevidden af den aktuelle afgiftspligt efter råstofafgiftsloven. Hvis lovgiver havde haft til hensigt, at afgiftspligten skulle bestemmes efter den daværende råstoflov eller kontinentalsokkellov, havde lovgiver nævnt disse love med nr. og dato i lovgivningen, så de dermed var afgrænset i forhold til efterfølgende ændringer, men dette er ikke tilfældet. Det er på den baggrund sagen uvedkommende, hvorvidt råstofafgiften oprindeligt var planlagt til at skulle erstatte det gældende gebyr for indvindinger efter råstofloven, som alene omfattede søterritoriet, dvs. ikke kontinentalsoklen.

Det bemærkes endvidere, at Skattestyrelsens opfattelse, hvorefter afgiftspligten omfatter råstofindvinding på kontinentalsoklen, stemmer med, at der i formålet med råstofafgiften indgår det almindelige miljømæssigt hensyn, at der skal udvises forsigtighed med indvinding af råstoffer på havbunden. Der henvises i den forbindelse til følgende uddrag af de almindelige bemærkninger i lovforslaget til 1989-loven:

"Med nærværende lovforslag er det hensigten, at den foreslåede afgift skal tilskynde til, at råstofforbruget begrænses og sammen med affaldsafgiften til, at genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald fremmes."

Spørger anmoder om, at i det tilfælde Skatterådet afgør, at der gælder råstofafgiftsbeskatning for de omhandlede råstoffer indvundet på kontinentalsoklen, som ikke indføres til Danmark, at det afgøres, at beskatningen kun sker fremadrettet og efter et rimeligt varsel henset tilt, at beskatning med råstofafgift i den konkrete situation ikke tidligere har været praksis.

Hertil bemærkes, at Skattestyrelsen finder, at en sådan begrænsning af afgiftspligten ikke vil være i overensstemmelse med råstofafgiftsloven.

Skattestyrelsen lægger til grund, at der foreligger en indvindingstilladelse efter råstofloven til den af spørgsmål 1 omfattede erhvervsmæssige råstofudvinding på kontinentalsoklen, og at råstofferne er omfattet af råstofafgiftslovens bilag 1.  

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at den af spørgsmål 1 omfattede erhvervsmæssige råstofindvinding på kontinentalsoklen er råstofafgiftspligtig i henhold til råstofafgiftslovens § 1, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger i forhold til råstofafgiftsloven ikke anses for erhvervsmæssigt at have indvundet de råstofmængder, der indvindes af andre, der mod vederlag benytter  Spørgers indvindingstilladelse.

Begrundelse

Følgende fremgår af råstofafgiftsloven (Skattestyrelsens understregninger):

"§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5,27 kr. pr. m³ af råstoffet.
Stk. 2 (…)

§ 4.  Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, jf. § 2, stk. 1, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. (…)"

Hertil bemærkes, at § 1, stk. 1 nævner, at den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, skal betale råstofafgift. Som det fremgår af Skattestyrelsens begrundelse vedrørende spørgsmål 1, er dette uddybet i lovbemærkningerne til § 1 i 1989-loven. Det fremgår således af bemærkningerne, at der skal betales afgift af råstoffer, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven, og som erhvervsmæssigt indvindes her i landet.

På det grundlag finder Skattestyrelsen, at § 1, stk. 1 fastlægger den objektive afgiftspligt, dvs. hvilken aktivitet, som er afgiftspligtig, men ikke beskriver den subjektive afgiftspligt, dvs. hvem der skal registreres, og som dermed skal angive og betale afgiften efter råstofafgiftsloven.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at registreringspligten er fastlagt i råstofafgiftslovens § 4, stk. 1, hvorefter virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, skal registreres.

Skattestyrelsen finder, at det følger af lovens ordlyd (se de understregede ord i § 4, stk. 1 ovenfor), at registreringspligten påhviler virksomheder, som udfører fysisk aktivitet med erhvervsmæssig indvinding af råstoffer, jf. § 1, stk. 1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette er i overensstemmelse med afsnit E.A.7.4.4 i DJV, hvor det bl.a. fremgår, at virksomheder, der indvinder råstoffer, hvortil der kræves en indvindingstilladelse, skal registreres.

Det ovenfor anførte følger i øvrigt den systematik, der generelt anvendes for punktafgifter, hvorefter det som udgangspunkt er den virksomhed, som fysisk udfører en afgiftspligtig aktivitet, der skal registreres og dermed angive og betale afgiften.

Det lægges til grund, at Spørger ikke har indvundet de omhandlede råstofmængder, da råstofferne fysisk indvindes af de andre, som mod vederlag benytter Spørgers  indvindingstilladelse.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, atSpørger ikke skal registreres for erhvervsmæssig indvinding af de omhandlede råstoffer i henhold til råstofafgiftslovens § 4, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Lov om afgift af affald og råstoffer

"Afgiftspligtens omfang

§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5,27 kr. pr. m³ af råstoffet.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m³ efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 1. Mængden nedrundes til nærmeste hele m³.

§ 2. Den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale en afgift på 5,27 kr. pr. m3 af råstoffet.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2. Mængden nedrundes til nærmeste hele m3.

§ 2 a. Virksomheder, der indvinder eller importerer under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.

(…)

§ 5. Registrerede virksomheder, der udleverer råstoffer, som enten ikke har været bearbejdet eller kun har været underkastet en enkelt bearbejdning, sortering, nedknusning, lufttørring eller lignende simpel bearbejdning, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde råstoffer, der i afgiftsperioden er udleveret fra virksomheden.

Stk. 2. Registrerede virksomheder, der anvender råstoffer i videregående processer, der bortset fra vand kræver tilført andre materialer, opvarmning, brænding og lignende, skal medregne den tilførte mængde råstoffer til udleveringen efter stk. 1.

Stk. 3. I opgørelsen af den afgiftspligtige mængde råstoffer efter stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage mængden af afgiftspligtige råstoffer, der er eksporteret. Betingelsen er, at råstofferne på land har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning, jf. stk. 1 og 2. Det samme gælder, når en registreret virksomhed udleverer råstoffer til en anden registreret virksomhed efter § 4, stk. 2."

Lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer

"Afgiftspligtens omfang

§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder eller indfører råstoffer, som er omfattet af råstofloven, skal betale afgift.

§ 2. Afgift skal endvidere betales af den, der erhvervsmæssigt indfører varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1, men som indeholder et eller flere afgiftspligtige råstoffer. Afgiften betales som en dækningsafgift.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om dækningsafgiften, herunder beregning af den afgiftspligtige mængde samt af det afgiftspligtige vareområde."

Forarbejder

Uddrag af lovforslag 100 af 7. december 1989 til lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Det foreliggende lovforslag rummer dels en forhøjelse af den eksisterende affaldsafgift samt en egentlig råstofafgift.

(…)

Med hjemmel i råstofloven og kontinentalsokkelloven er der fastsat et gebyr på 50 øre pr. m3 for indvundne eller importerede råstoffer. Dette gebyr har været anvendt til at dække en række udgifter i forbindelse med lovens administration. Der blev i 1988 indvundet knapt 40 mio. m3 råstoffer og indført ca. 1 mio. m3.

Den gældende bestemmelse i råstofloven om råstofafgift er foreslået ophævet i forslaget til en ny råstoflov, som vil blive fremsat i Folketinget i indeværende samling. Med nærværende lovforslag er det hensigten, at den foreslåede afgift skal tilskynde til, at råstofforbruget begrænses og sammen med affaldsafgiften til, at genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald fremmes. Afgiften skal endvidere medvirke til finansiering af statslige aktiviteter på miljø- og råstofområdet. Afgiften foreslås sat til 5 kr. pr. m3 indvundet eller importeret råstof. For at undgå konkurrenceforvridning foreslås det at godtgøre afgiften ved eksport.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Der betales afgift af sådanne råstoffer, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven, og som erhvervsmæssigt indføres eller indvindes her i landet. Mængden af indvundne råstoffer udgjorde i 1988 ca. 40 mio. m3, hvoraf importen udgjorde ca. 1 mio. m3.

Afgiftspligten indtræder ved udleveringen fra indvindingsvirksomheden. Hvor varen anvendes i videregående processer i virksomheden, medregnes den udtagne mængde råstoffer til udleveringen, d.v.s. afgiftspligten indtræder, når råstofferne udtages til produktionen.

Til § 2

Ved erhvervsmæssig indførsel af færdigvarer, som ikke i sig selv er omfattet af afgiftspligten efter § 1, men som indeholder afgiftspligtige råstoffer, betales en dækningsafgift, d.v.s. afgift af det beregnede indhold af afgiftspligtige råstoffer i varen. Miljøministeren vil fastsætte regler om beregning af mængden af afgiftspligtige råstoffer, og hvilke varer eller typer af varer der er omfattet. Afgiften betales i forbindelse med indførslen efter § 8.

Dækningsafgiften vil blive ophævet i forbindelse med ophævelsen af den erhvervsmæssige grænsekontrol som følge af gennemførelsen af EF's indre marked. Samtidig vil afgiftspligtens omfang blive revurderet.

Til § 3

Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 af råstoffet. Gebyret efter den gældende råstoflov og kontinentalsokkellov er 50 øre pr. m3.

(…)"

Praksis

Uddrag fra Den juridiske vejledning 2020-2

"E.A.1 Generelt om punktafgifter

(…)

E.A.1.1 Historik og lovgrundlag

(…)

Det geografiske anvendelsesområde

Det geografiske anvendelsesområde for de danske punktafgiftslove omfatter de danske landområder, søterritoriet, samt luftrummet over disse områder. Søterritoriet udgøres af det indre territoriale farvand og det ydre territoriale farvand indtil 12 sømil (22.224 meter) fra kyst- eller basislinier.

Det geografiske anvendelsesområde er fastsat efter bestemmelsen i EF-Traktatens (Romtraktatens) artikel 299 (tidligere artikel 227). Punktafgiftslovene gælder ikke for Færøerne og Grønland, der i denne sammenhæng sidestilles med lande uden for EU. Det samme gælder for Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere udførsel. Se SKM2001.655.ØLR.

(…)"

E.A.7.4 Råstoffer

(…)

E.A.7.4.4 Virksomheder omfattet af reglerne

Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige råstoffer

Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige råstoffer nævnt i AFFAL bilag 1, skal registreres. Se AFFAL § 4.

Ved erhvervsmæssig indvinding forstås indvinding, hvortil der kræves en indvindingstilladelse.

Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på land må kun ske efter tilladelse fra regionsrådet. Tilladelse til indvinding på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan kun meddeles med tilslutning fra Kystdirektoratet. Se § 7, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017 om råstoffer (råstofloven).

Indvinding af råstoffer på havbunden (søterritoriet og kontinentalsoklen) må kun ske efter tilladelse fra miljø- og fødevareministeren. Se § 20, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017 om råstoffer (råstofloven).

(…)

E.A.7.4.6 Opgørelse og afregning

(…)

Afgiftspligtige råstoffer, der er indvundet på søterritoriet eller kontinentalsoklen, og som ikke fysisk udleveres via den registrerede virksomheds lager, skal medregnes til udleveringen på det tidspunkt, hvor råstofferne forlader indvindingsfartøjet i dansk eller udenlandsk havn. Det samme gælder i tilfælde, hvor sømaterialerne afsættes andetsteds på søterritoriet eller kontinentalsoklen. Hvis sømaterialerne efter landingen i dansk havn udleveres fra indvindingsvirksomhedens eget lager, eventuelt efter sortering, nedknusning, lufttørring eller anden simpel bearbejdning, indtræder afgiftspligten ved udleveringen fra indvindingsvirksomhedens lager. Se AFFAL § 5."

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Lov om afgift af affald og råstoffer

"§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5,27 kr. pr. m³ af råstoffet.
Stk. 2 (…)

§ 4.  Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, jf. § 2, stk. 1, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. (…)"

Lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer

"§ 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder eller indfører afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, skal registreres hos toldvæsenet."

Forarbejder

Uddrag af lovforslag 100 af 7. december 1989 til lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer

"Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…)

Til § 4

Ifølge § 4 skal virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige råstoffer, registreres hos toldvæsenet.

Disse virksomheder skal ikke betale afgift ved indførslen eller tilførslen af afgiftspligtige råstoffer, men først når råstoffet udleveres fra virksomheden eller udtages til produktionen.

(…)"

Praksis

Uddrag fra Den juridiske vejledning 2020-2

"E.A.7.4 Råstoffer

(…)

E.A.7.4.4 Virksomheder omfattet af reglerne

Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige råstoffer

Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige råstoffer nævnt i AFFAL bilag 1, skal registreres. Se AFFAL § 4.

Ved erhvervsmæssig indvinding forstås indvinding, hvortil der kræves en indvindingstilladelse.

Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på land må kun ske efter tilladelse fra regionsrådet. Tilladelse til indvinding på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan kun meddeles med tilslutning fra Kystdirektoratet. Se § 7, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017 om råstoffer (råstofloven).

Indvinding af råstoffer på havbunden (søterritoriet og kontinentalsoklen) må kun ske efter tilladelse fra miljø- og fødevareministeren. Se § 20, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017 om råstoffer (råstofloven).

Virksomheder, der har opnået tilladelse til indvinding af afgiftspligtige råstoffer, skal anmelde sig til registrering, hvis de ønsker at gøre brug af tilladelsen.

Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder, uden at afgiften er berigtiget. Se AFFAL § 4, stk. 2."