Indhold

Dette afsnit indeholder reglerne om virksomhedens opgørelse og afregning af afgiften.

Afsnittet indeholder:

Afgiftsperiode
Virksomhedens opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Fradrag i den afgiftspligtige mængde
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgiftsperiode

De registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode. Afgiftsperioden er kvartalet. Se AFFAL § 13.

Virksomhederne skal angive og indbetale beløbet senest den 15. i den første måned efter udløbet af kvartalet.

Se også

OPKL § 2, stk. 2.

Virksomhedernes opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Opgørelsen af den afgiftspligtige mængde foretages på grundlag af udlevering af afgiftspligtige råstoffer, som enten ikke har været bearbejdet eller kun har været underkastet en enkelt bearbejdning. Ved en enkelt bearbejdning forstås sortering, nedknusning, lufttørring eller anden simpel bearbejdning. Efter behandlingen fremstår råstoffet fortsat som et råstof. Ved udlevering forstås den fysiske udlevering fra den registrerede virksomheds lager. Se AFFAL § 5.

Afgiftspligtige råstoffer kan overføres uden afgift til en anden virksomhed, der er registreret efter reglerne for råstoffer i AFFAL. Leverandøren skal udstede en faktura med oplysning om, at råstofferne er leveret uden afgift. Se AFFAL § 5.

Ved opgørelsen medregnes enhver øvrig udlevering af de afgiftspligtige råstoffer i periodens løb. Råstoffer, der udleveres uden vederlag eller forbruges i virksomheden, skal også medregnes.

I SKM2021.612.SR blev råstoffer, som var anvendt i egen virksomhed, anset for udleveret.

Er råstofferne indgået i videregående processer, angives den mængde, der i perioden er udtaget til produktion af færdigvarer eller anvendes i forbindelse med anlægsarbejder. Ved fremstilling af fx teglsten skal den registrerede virksomhed medregne de afgiftspligtige råstoffer til den afgiftspligtige mængde i den afgiftsperiode, hvor råstofferne indgår i teglværksproduktionen, uanset om teglstenene først sælges på et senere tidspunkt. En registreret virksomhed, der ved siden af råstofindvindingen har erhvervsmæssige aktiviteter i form af anlægsarbejder, skal betale afgift af de afgiftspligtige råstoffer på det tidspunkt, hvor råstofferne fysisk udtages til anlægsarbejdet.

Det er først på tidspunktet, hvor råstoffet indgår i den videregående proces, at der skal ske opgørelse af den afgiftspligtige mængde og dermed afregning af afgiften. Et eventuelt spild eller svind i form af vandindhold fra udvindingstidspunktet til tilførselstidspunktet, skal derfor ikke medregnes i den afgiftspligtige mængde. Se AFFAL § 5, stk. 2.

Afgiftspligtige råstoffer, der er indvundet på søterritoriet eller kontinentalsoklen, og som ikke fysisk udleveres via den registrerede virksomheds lager, skal medregnes til udleveringen på det tidspunkt, hvor råstofferne forlader indvindingsfartøjet i dansk eller udenlandsk havn. Det samme gælder i tilfælde, hvor sømaterialerne afsættes andetsteds på søterritoriet eller kontinentalsoklen. Hvis sømaterialerne efter landingen i dansk havn udleveres fra indvindingsvirksomhedens eget lager, eventuelt efter sortering, nedknusning, lufttørring eller anden simpel bearbejdning, indtræder afgiftspligten ved udleveringen fra indvindingsvirksomhedens lager. Se AFFAL § 5.

Fradrag i den afgiftspligtige mængde

I opgørelsen af den afgiftspligtige mængde råstoffer kan registrerede virksomheder fradrage mængden af afgiftspligtige råstoffer, der er eksporteret. Det er en betingelse, at råstofferne eller sømaterialerne på land har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning. Eksempler på videregående bearbejdede råstoffer er tegl, mursten, tagsten, kattegrus, isoleringssten, jordbrugskalk, cement mv. Videreforarbejdede råstoffer kaldes også færdigvarer. Se AFFAL § 5, stk. 3.

Som dokumentation for udførslen skal virksomheden kunne fremlægge fakturakopi over de udførte råstoffer og skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning eller lignende.

I opgørelsen fradrages desuden udlevering af råstoffer til en anden registreret virksomhed. Det skal fremgå af leverandørens faktura, at råstofferne er udleveret uden afgift. Se AFFAL § 5, stk.3.

Undtagelse

Sømaterialer, der leveres direkte til udenlandsk havn eller anlægsarbejde, kan ikke fradrages, da materialerne ikke har været underkastet en bearbejdning på land (her i landet). Se AFFAL § 5, stk. 3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
►SKM2023.537.LSR◄	►Skatterådet havde i spørgsmål 1 i et bindende svar ikke kunnet bekræfte, at der ikke skulle betales afgifter efter råstofafgiftsloven, når selskabet opsuger sand og grus fra havbunden på dansk territorialområde uden for 12 sømilegrænsen, dvs. på kontinentalsoklen, og når sådant sand og grus transporteres med skib direkte til havne uden for Danmark uden på noget tidspunkt at krydse den danske 12 sømilegrænse. Landsskatteretten fandt under henvisning til AFFAL § 1, stk. 1, og forarbejderne til lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, hvorefter afgiften skulle betales af sådanne råstoffer, hvortil der krævedes indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven, og som erhvervsmæssigt blev indført eller indvundet her i landet, at AFFAL § 1, stk. 1, fandt anvendelse for indvindingen. Landsskatteretten stadfæstede derefter Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1. Skatterådet havde desuden i spørgsmål 2 ikke kunnet bekræfte, at selskabet ikke er den, som skal angive og betale afgiften efter råstofafgiftsloven, når selskabet ikke har indvindingstilladelsen efter råstofloven og ikke ejer, men har købt retten til en mindre del sand og grus uden for 12 sømilegrænsen af den virksomhed, som har indvindingstilladelsen efter råstofloven. Landsskatteretten fandt, at erhvervsmæssig indvinding i AFFAL § 1, stk. 1, og § 4, stk. 1, måtte forstås som indvinding, der blev foretaget med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse af de indvundne råstoffer, herunder f.eks. videresalg eller brug inden for bygge- og anlægssektoren. Den, som erhvervsmæssigt indvandt, måtte herefter være den, som udførte den fysiske aktivitet med indvindingen, eller på hvis vegne den fysiske aktivitet med indvindingen udførtes med henblik på egen erhvervsmæssig udnyttelse af de herved indvundne råstoffer. Efter det oplyste foretog selskabet den fysiske indvinding af de omhandlede råstoffer, og selskabet overtog senest i umiddelbar forlængelse af den fysiske indvinding ejendomsretten til hele den faktisk indvundne mængde og borttransporterede herefter denne med henblik på videresalg til egne kunder. Landsskatteretten fandt, at selskabet dermed foretog den fysiske indvinding af de omhandlede råstoffer med henblik på egen erhvervsmæssig udnyttelse af disse og måtte anses som den virksomhed, der erhvervsmæssigt indvandt de omhandlede afgiftspligtige råstoffer, jf. AFFAL § 1, stk. 1. Landsskatteretten stadfæstede derefter Skatterådets besvarelse af spørgsmål 2.◄	►Afgørelsen vedrører SKM2021.215.SR Selskabet har indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene.◄
►SKM2023.536.LSR◄	►Skatterådet havde i et bindende svar ikke kunnet bekræfte, at råstofmængden, der blev indvundet på den danske kontinentalsokkel, og som transporteredes direkte til udlandet, ikke var omfattet af råstofafgiftsloven. Landsskatteretten fandt under henvisning til AFFAL § 1, stk. 1 og forarbejderne til lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer fremgik, hvorefter det fremgår, at afgiften skulle betales af sådanne råstoffer, hvortil der krævedes indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven, og som erhvervsmæssigt blev indført eller indvundet her i landet, at AFFAL § 1, stk. 1 skulle finde anvendelse. Landsskatteretten stadfæstede derefter Skatterådets besvarelse af spørgsmålet.◄	►Afgørelsen vedrører SKM2021.214.SR Selskabet har indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene.◄
SKM2008.247.LSR	Spildevand blev tilført kalk for at regulere pH-værdien i spildevandet. Efter processen opstod der et gødningsholdigt gødningsprodukt, der blev eksporteret til Norge. Ikke adgang til fradrag efter AFFAL § 5, stk. 3. Kalken havde ikke gennemgået en simpel forarbejdning (hvorefter det stadig fremstod som et råstof) eller en videregående forarbejdning, idet råstoffet blot fik tilsat spildevand som et rensningsmiddel.	Afgørelsen stadfæster SKM2006.454.SR.
Skatterådet
SKM2021.612.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at indvinding af sand i Danmark til brug for etablering af landindvinding ikke var omfattet af råstofafgift, jf. AFFAL § 1, eller afgiftsfritaget efter bestemmelsen om strandfodring, jf. AFFAL § 6, stk. 1, nr. 1. Råstofferne var omfattet af afgiftspligten i AFFAL, uanset at disse er er fritaget for vederlag i henhold til råstofloven, og anvendelse af råstofferne i egen virksomhed sidestilles med udlevering. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at import af sand og sten til brug for etablering af landindvinding ikke var omfattet af råstofafgift, jf. AFFAL § 2.	Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten
SKM2021.215.SR	Der skulle betales råstofafgift efter affalds- og råstofafgiftsloven, når der indvindes afgiftspligtige råstoffer fra havbunden på dansk territorialområde uden for 12 sømilegrænsen, dvs. på kontinentalsoklen, når råstofferne transporteres med skib direkte til havne uden for Danmark uden på noget tidspunkt at krydse den danske 12 sømilegrænse. Virksomheden skulle angive og betale råstofafgiften efter affalds- og råstofafgiftsloven, hvor virksomheden var den, som fysisk indvandt afgiftspligtige råstoffer fra havbunden på dansk territorialområde uden for 12 sømilegrænsen, dvs. på kontinentalsoklen, når råstofferne transporteres med skib direkte til havne uden for Danmark uden på noget tidspunkt at krydse den danske 12 sømilegrænse, og hvor virksomheden ikke havde tilladelsen til indvindingen efter råstofloven.	Svarene på spørgsmål 1 og 2 blev indbragt for Landsskatteretten. ►Landsskatterettens afgørelse er offentliggjort som SKM2023.537.LSR ◄
SKM2021.214.SR	Der skulle betales råstofafgift efter affalds- og råstofafgiftsloven, når der indvindes afgiftspligtige råstoffer fra havbunden på dansk territorialområde uden for 12 sømilegrænsen, dvs. på kontinentalsoklen, når råstofferne transporteres med skib direkte til havne uden for Danmark uden på noget tidspunkt at krydse den danske 12 sømilegrænse. Virksomheden skulle ikke angive og betale råstofafgiften efter affalds- og råstofafgiftsloven, hvor virksomheden ikke er den, som fysisk indvinder afgiftspligtige råstoffer fra havbunden på dansk territorialområde uden for 12 sømilegrænsen, dvs. på kontinentalsoklen, når råstofferne transporteres med skib direkte til havne uden for Danmark uden på noget tidspunkt at krydse den danske 12 sømilegrænse, og hvor virksomheden har tilladelsen til indvindingen efter råstofloven.	Svaret på spørgsmål 1 blev indbragt for Landsskatteretten. ►Landsskatterettens afgørelse er offentliggjort som SKM2023.536.LSR◄