Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger skattemæssigt skal anses for at være den direkte ejer af de aktier i D A/S, der juridisk ejes af C ApS (svarende til ejerandelen i B ApS) - som følge af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at Spørger kan anvende realisationsprincippet på de skattemæssigt direkte og indirekte ejede aktier i D A/S, som beskrevet nedenfor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23 stk. 7, i perioden fra 2025 og indtil 7-årsdagen for børsnoteringen i 2027?

Svar:

1. Ja
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et dansk anpartsselskab, der er ejet af A og vedkommendes ægtefælle. Spørgers primære formål er at eje aktier i andre ikke finansielle selskaber og aktiviteter i tilknytning hertil.

Spørger ejer blandt andet en mindre aktiepost i D A/S. Den direkte ejede aktiepost i D A/S svarede indtil 2025 til en ejerandel på under 1 procent. Efter kapitaludvidelsen i 2025 erhvervedes yderligere aktier, hvorefter ejerandelen fortsat svarede til en ejerandel på under 1 procent. Spørger har erhvervet aktier i D A/S første gang 3 dage før børsnoteringen i 2020.

Spørger har også en indirekte ejet ejerandel i D A/S, ejet via B ApS og C ApS. Spørger ejer 67 procent af kapitalen i B ApS, der ejer 100 procent af kapitalen i C ApS. Holding A ApS ejer 33 procent af kapitalen i B ApS.

C ApS´ formål er udelukkende at eje kapitalandele i D A/S.

B ApS´ formål er at eje kapitalandele i andre ikke-finansielle selskaber samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet har alene haft et 100 procent ejerskab af C ApS og har haft dette fra stiftelsen af B ApS og frem til d.d.

C ApS’ aktiepost i D A/S svarede indtil 2025 til en ejerandel på ca. 19 procent. Efter 2025 øgedes aktieposten, men den tilsvarende ejerandel reduceredes til ca. 11 procent.

D A/S’ aktier har siden 2020 været optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

C ApS har ejet aktier i D A/S siden 2016.

Ejerskab i D A/S frem til noteringen i 2020

I perioden frem til noteringen i 2020 var aktierne i D A/S omfattet af skattefriheden i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, for både C ApS, B ApS og Spørger, idet der var tale om datterselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, da Spørgers direkte ejerskab i B ApS udgjorde over 10 procent - og mere end 50 procent af aktierne i B ApS blev ejet af Spørger, der også ved et direkte ejerskab ville kunne modtage skattefrit udbytte fra D A/S.

Ejerskab i D A/S i perioden efter noteringen i 2020

I perioden fra noteringen i 2020 og frem 2025, var C ApS og Spørgers ejerskab i D A/S fortsat omfattet af skattefriheden for datterselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1.

Udvanding af C ApS´ ejerskab i D A/S

I 2025 blev der gennemført en kontant kapitalforhøjelse i D A/S, der var en forudsætning for at sikre den fortsatte drift af selskabet.

Det var nødvendigt for C ApS at deltage med X mio. kr. i kapitalforhøjelsen for at tiltrække strategiske investorer til D A/S.

D A/S har ad flere omgange tildelt tegningsretter til tegning af aktier til eksisterende aktionærer, herunder også til både C ApS og til Spørger.

Kapitalforhøjelser i D A/S har medført, at C ApS´ ejerskab i D A/S blev reduceret fra at udgøre ca. 19 procent til at udgøre ca. 11 procent. Spørgers indirekte ejerskab udgjorde således ikke længere over 10 procent.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Skatterådet bedes bekræfte, at Spørger som følge af kapitalforhøjelsen i D A/S i 2025, skattemæssigt skal anses for at være den direkte ejer af aktier i D A/S af de aktier, som ejes af C ApS, som følge af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.

Spørger ejer 67 procent af B ApS og dermed mere end 50 procent af kapitalen i B ApS. Indtil kapitalforhøjelsen i D A/S i 2025 ejede Spørger direkte, og indirekte, mere end 10 procent af anparterne i D A/S, og kunne derfor have opnået udbytte skattefrit selv, hvis ejerskabet udelukkende havde været et direkte ejerskab i D A/S. Derfor er B ApS og C ApS ikke blevet anset for at være mellemholdingselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5, modsætningsvis.

Aktierne i D A/S er i stedet anset for at være datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, for C ApS.

Kapitalforhøjelsen i D A/S i 2025 indebar, at C ApS’ ejerskab i D A/S blev reduceret til ca. 11 procent og dermed, at Spørgers indirekte ejerskab i D A/S via B ApS blev reduceret fra ca. 12 procent til under 10 procent. Derfor kan Spørger herefter hverken direkte eller indirekte modtage udbytte skattefrit fra D A/S.

C ApS’ formål er udelukkende at eje kapitalandele i D A/S, jf. ovenfor. C ApS har ejet aktier i D A/S fra 2016, hvor A indtrådte i D A/S’ bestyrelse. Således har C ApS ejet aktier i D A/S fra før børsnoteringen og frem til d.d.

B ApS’ formål er ligeledes at eje kapitalandele i andre ikke-finansielle selskaber samt aktiviteter i tilknytning hertil, og selskabet har alene haft et 100 procent ejerskab af C ApS og har haft dette fra stiftelsen af B ApS og frem til d.d.

Mere end 50 procent af aktierne i B ApS og dermed C ApS ejes efter 2025 af selskaber, som IKKE ville kunne modtage udbytte skattefrit ved et direkte ejerskab i D A/S. Det er derfor Spørgers vurdering, at mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, finder anvendelse.

Anvendelse af mellemholdingreglen indebærer, at Spørger fra 2025 skattemæssigt må anses for at eje aktierne i D A/S (via C ApS) direkte. Dermed sker der pr. 2025 statusskifte, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33 A fra skattefrie datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, til skattepligtige porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9.

Spørgsmål 1 skal derfor efter Spørgers opfattelse besvares med et "Ja".

Spørgsmål 2

Spørger ønsker bekræftet, at Spørger kan anvende realisationsprincippet på det skattemæssige ejerskab af aktierne i D A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, gælder også for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, forudsat, at skatteyder ejede aktier i det selskab, hvis aktier er optaget til handel, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel, jf. § 9, stk. 4, i Lov nr. 1691 af 30. december 2024. Valget af realisationsprincippet gælder for alle aktier ejet på tidspunktet, hvor aktierne optages til handel første gang, og efterfølgende erhvervelser af aktier i samme selskab indtil, der er forløbet 7 år, fra aktierne blev optaget til handel.

Som beskrevet ovenfor medførte kapitalforhøjelsen i 2025, at der sker statusskifte af Spørgers direkte og indirekte ejerskab af aktier i D A/S fra datterselskabsaktier til skattepligtige porteføljeaktier. Skatteretligt anses et sådan statusskifte for en afståelse af datterselskabsaktier og erhvervelse af skattepligtige porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33 A. Civilretligt sker der imidlertid ingen handel, omstrukturering eller anden overdragelse af aktierne.

Afgrænsningen til selskabsaktionærer, der ejede aktier i det noterede selskab, mindst 30 dage før selskabets aktier første gang blev optaget til handel, blev indført for at udelukke nye selskabsinvestorer fra at kunne vælge realisationsbeskatning på aktier, der blev optaget til handel, i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2024. jf. ændringsforslaget til L 28 af 16. december 2024. Da der i den foreliggende situation - som anført ovenfor - ikke er sket en civilretlig nyerhvervelse, er betingelsen om ejerskab 30 dage før børsnoteringen efter Spørgers vurdering opfyldt.

Som følge af statusskiftet anmoder Spørger derfor Skatterådet om at bekræfte, at Spørger kan anvende realisationsprincippet på de direkte og indirekte ejede noterede aktier i D A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, i perioden fra 2025 og indtil 7-årsdagen for børsnoteringen.

Spørgsmål 2 skal derfor efter Spørgers opfattelse besvares med et "Ja".

Høringssvar fra Spørgers repræsentant

Spørgernes repræsentant forstår, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at skatteregler går forud for realitet.

Således skriver Skattestyrelsen, at Spørger på grund af værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, skattemæssigt anses for at have erhvervet 67 procent af de aktier i D A/S, der juridisk set ejes af C ApS, i kraft af udvandingen i 2025. Det er almindeligt anerkendt, at civilretten styrer skatteretten.

Spørgernes repræsentant er enig i, at Spørger skattemæssigt anses for at være den direkte ejer af aktierne i D A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, (jf. Skattestyrelsens indstilling til svar på spm. 1) som følge af udvandingen i 2025. Spørgernes repræsentant er for så vidt også enig i, at konsekvensen heraf i udgangspunktet er, at Spørger skal anses for eje skattepligtige porteføljeaktier.

Spørgernes repræsentant anerkender, at indgangsværdien må anses for at være værdien på datoen for udvandingen. Da der imidlertid ingen civilretlig handel er sket, og det derfor er de aktier, der faktisk er anskaffet af C ApS, der som følge af en skatteregel danner grundlag for en beskatning, mener Spørgernes repræsentant ikke, at der ændres ved aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt. Allerede fordi der jo ikke er tale om, at man vil undgå en skattebetaling, men alene udskyde en skattebetaling.

Det er derfor fortsat Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med et "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger skattemæssigt skal anses for at være den direkte ejer af de aktier i D A/S, der juridisk ejes af C ApS (svarende til ejerandelen i B ApS) - som følge af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5.

Begrundelse

Følgende er bl.a. oplyst om koncernstrukturen:

• A og vedkommendes ægtefælle ejer 100 procent af anparterne i Holding A1 ApS (efterfølgende Spørger).
• Spørger ejer 67 procent af anparterne i B ApS.
• Holding A ApS ejer 33 procent af anparterne i B ApS.
• B ApS ejer 100 procent af anparterne i C ApS.

Ultimo 2024 er følgende oplyst om ejerandelene i D A/S:

• C ApS ejer ca. 19 procent af kapitalen i D A/S.
• Holding A ApS ejer ca. 1 procent af kapitalen i D A/S.
• Holding A ApS ejer i alt, direkte og indirekte via B ApS og C ApS, ca. 8 procent af kapitalen i D A/S.
• Spørger ejer under 1 procent af kapitalen i D A/S.
• Spørger ejer i alt, direkte og indirekte via B ApS og C ApS, ca. 12 procent af kapitalen i D A/S.

Efter kapitaludvidelsen i D A/S i 2025 er følgende oplyst om ejerandelene i D A/S:

• C ApS ejer ca. 11 procent af kapitalen i D A/S.
• Holding A ApS ejer ca. 2 procent af kapitalen i D A/S.
• Holding A ApS ejer i alt, direkte og indirekte via B ApS og C ApS, ca. 6 procent af kapitalen i D A/S.
• Spørger ejer under 1 procent af kapitalen i D A/S.
• Spørger ejer i alt, direkte og indirekte via B ApS og C ApS, ca. 7 procent af kapitalen i D A/S.

I spørgsmål 1 ønskes det afklaret, om Spørger skattemæssigt skal anses for at være den direkte ejer af den forholdsmæssige andel på 67 procent af de aktier i D A/S, der ejes af C ApS, som Spørger ejer indirekte via B ApS og C ApS.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, at ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

C ApS ejer ultimo 2024 ca. 19 procent og i 2025 ca. 11 procent af kapitalen i D A/S, hvorved C ApS´ ejerandel af kapitalen i D A/S umiddelbart skal betragtes som datterselskabsaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. Der skal dog også tages højde for bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 2, 3 og 7.

Det fremgår bl.a. af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 2, at det er en betingelse efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at denne bestemmelse omhandler indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber. Eftersom datterselskabet D A/S er et dansk aktieselskab, er betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 2, opfyldt.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 7 omhandler, at datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, ikke omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer. Denne bestemmelse er ikke relevant i nærværende sag, idet nærværende sag omhandler aktier i et aktieselskab.

Mellemholdingreglen - værnsregel

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, at datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab.

Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1. Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.
2. Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.
3. Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
4. Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
5. Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 4, at hvis de samme aktier som følge af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, ejes direkte af flere selskabsaktionærer omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær. I nærværende sag er henholdsvis Spørger og Holding A ApS de øverste selskabsaktionærer. 

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1 - 4

Som anført ovenfor, fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1 - 2, at det er en betingelse for, at værnsreglen om mellemholdingselskaber finder anvendelse, at mellemholdingselskabets (C ApS) primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier (D A/S) og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B, og at mellemholdingselskabet (C ApS) ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D A/S.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.3.4, at ved vurderingen af, om moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier foretages der en konkret vurdering af, hvad der må anses for at være formålet med mellemholdingselskabets eksistens. Mellemholdingselskabet skal i ikke uvæsentligt omfang have anden aktivitet end ejerskabet af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde anvendelse.

Videre fremgår det Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.3.4, at ved vurderingen af, om moderselskabet udøver reel økonomisk virksomhed, bemærkes, at moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed, for at værnsreglen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have tilknytning til aktiebesiddelsen.

Det er oplyst, at C ApS´ formål udelukkende er at eje kapitalandele i D A/S. Dermed er betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1 - 2, opfyldt, idet mellemholdingselskabets (C ApS) primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier (D A/S) og idet mellemholdingselskabet (C ApS) ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D A/S.

Som anført ovenfor, fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 3 - 4, at det er en betingelse for, at værnsreglen om mellemholdingselskaber finder anvendelse, at mellemholdingselskabet (C ApS) ikke ejer hele aktiekapitalen i datterselskabet (D A/S) og at aktierne i mellemholdingselskabet (C ApS) er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Det er oplyst, at C ApS ikke ejer hele kapitalen i D A/S og at anparterne i C ApS ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Dermed er betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 3 - 4, opfyldt.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1 - 4, alle er opfyldt.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5

Som anført ovenfor, fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5, at det er en betingelse for, at værnsreglen om mellemholdingselskaber finder anvendelse, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet (C ApS) ejes direkte eller indirekte af selskabsaktionærer (Spørger og Holding A ApS), som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab (D A/S).

Det er oplyst, at Spørger ejer 67 procent af anparterne i B ApS, at Holding A ApS ejer 33 procent af anparterne i B ApS og at B ApS ejer 100 procent af anparterne i C ApS.

På baggrund af ovenstående ejerfordeling ejer Spørger dermed indirekte mere end 50 procent af C ApS. Det skal herefter undersøges, om Spørger ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i D A/S.

Det fremgår bl.a. af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, at selskaber m.fl. ikke skal medregne udbytte til den skattepligtige indkomst, som selskaberne modtager af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, at ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.

Det er oplyst, at aktierne i D A/S siden 2020 har været optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Aktierne i D A/S kan derfor ikke være omfattet af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, og er dermed heller ikke omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at hvis aktierne i D A/S i forhold til den enkelte selskabsaktionær skal betragtes som porteføljeaktier, så kan den pågældende selskabsaktionær ikke modtage skattefrit udbytte fra D A/S, jf. reglerne i selskabsskatteloven.

Det fremgår bl.a. af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, at selskaber m.fl. ikke skal medregne udbytte til den skattepligtige indkomst, som selskaberne modtager af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Det er oplyst, at Spørger ultimo 2024 (inden kapitaludvidelsen) i alt ejede, direkte og indirekte via B ApS og C ApS, ca. 12 procent af kapitalen i D A/S. Dermed ville Spørger ved et juridisk direkte ejerskab af de aktier i D A/S, som C ApS juridisk ejer, kunne modtage skattefrit udbytte fra D A/S i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, idet der i så fald ville være tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Det er oplyst, at Spørger i 2025 (efter kapitaludvidelsen) i alt ejede, direkte og indirekte via B ApS og C ApS, ca. 7 procent af kapitalen i D A/S. Dermed ville Spørger ved et juridisk direkte ejerskab af de aktier i D A/S, som C ApS juridisk ejer, ikke kunne modtage skattefrit udbytte fra D A/S i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, idet der i så fald hverken ville være tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A eller skattefri porteføljeaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

For så vidt angår betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5, ejede Spørger således før 2025 (det vil sige før kapitaludvidelsen) indirekte mere end 10 procent af aktiekapitalen i D A/S, hvorved Spørger inden kapitaludvidelsen ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i D A/S.

Eftersom Spørger indirekte via B ApS ejede mere end 50 procent af anpartskapitalen i C ApS, indebar dette, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5, ikke var opfyldt frem til kapitaludvidelsen i D A/S i 2025.

Dermed fandt værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, ikke anvendelse, hvorved de aktier, som C ApS ejer i D A/S, skattemæssigt ikke skulle anses for ejet direkte af henholdsvis Spørger og Holding A ApS frem til kapitaludvidelsen i D A/S i 2025.

Efter kapitaludvidelsen i D A/S i 2025 ejer Spørger indirekte mindre end 10 procent af aktiekapitalen i D A/S, hvorved Spørger ikke længere ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i D A/S. Dette indebærer, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5, er opfyldt fra tidspunktet for kapitaludvidelsen i D A/S i 2025.

Opsamling mellemholdingreglen

Det fremgår herefter af ovenstående, at alle fem betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, er opfyldt fra 2025, hvorved værnsreglen om mellemholdingselskaber finder anvendelse.

Konsekvenser af værnsreglen - mellemholdingreglen

Når alle fem betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 er opfyldt efter kapitaludvidelsen, indebærer dette, at værnsreglen om mellemholdingselskaber finder anvendelse. Dermed skal de aktier, som C ApS ejer i D A/S, skattemæssigt anses for ejet direkte af henholdsvis Spørger og Holding A ApS, således at Spørger anses for at eje 67 procent af de aktier, som C ApS juridisk ejer i D A/S.

Det er oplyst, at Spørger i alt ejer, direkte og indirekte via B ApS og C ApS, ca. 7 procent af kapitalen i D A/S fra 2025. Når værnsreglen om mellemholdingselskaber finder anvendelse, ejer Spørger skattemæssigt direkte ca. 7 procent af kapitalen i D A/S fra 2025.

Eftersom Spørger ejer mindre end 10 procent af kapitalen i D A/S er aktierne i D A/S dermed ikke datterselskabsaktier set i forhold til Spørger.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 8, at gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Som anført ovenfor kan aktierne i D A/S ikke være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, idet aktierne i D A/S er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

Ovenstående indebærer, at Spørger med virkning fra 2025 skattemæssigt skal anses for at være direkte ejer af 67 procent af de aktier i D A/S, der juridisk ejes af C ApS, samt at disse aktier ikke er skattefritaget, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, idet Spørgers ejerandel af aktierne i D A/S, hverken udgør datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Gevinst på aktierne medregnes derfor ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9.

Skattestyrelsen indstiller, at det kan bekræftes, at Spørger skattemæssigt skal anses for at være den direkte ejer af de aktier i D A/S, der juridisk ejes af C ApS (svarende til ejerandelen i B ApS) - som følge af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at Spørger kan anvende realisationsprincippet på de skattemæssigt direkte og indirekte ejede aktier i D A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23 stk. 7, i perioden fra 2025 og 7-årsdagen for børsnoteringen.

Begrundelse

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 indstillet, at spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Det skal herefter undersøges, om Spørger kan anvende realisationsprincippet på de skattemæssigt direkte og indirekte ejede aktier i D A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23 stk. 7, i perioden fra 2025 og 7- årsdagen for børsnoteringen.

Efter kapitaludvidelsen i D A/S i 2025 er følgende oplyst om ejerandelene i D A/S:

• C ApS ejer ca. 11 procent af kapitalen i D A/S.
• Spørger ejer under 1 procent af kapitalen i D A/S.
• Spørger ejer i alt, direkte og indirekte via B ApS og C ApS, ca. 7 procent af kapitalen i D A/S.

Som anført under begrundelsen til spørgsmål 1, skal Spørger skattemæssigt fra 2025 anses for at være den direkte ejer af 67 procent af de aktier i D A/S, der juridisk ejes af C ApS. Dermed anses Spørger skattemæssigt for at være ejer af aktier i D A/S, der udgør mindre end 10 procent af kapitalen i D A/S.

Som ligeledes anført under begrundelsen til spørgsmål 1, udgør Spørgers aktier i D A/S skattepligtige porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9.

Det er oplyst, at aktierne i D A/S siden 2020 har været optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

Det er endvidere oplyst, at Spørgers første erhvervelse af aktier i D A/S har fundet sted i 2020.

Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, skal Spørger med virkning fra 2025 skattemæssigt anses for at have erhvervet aktier i D A/S, svarende til 67 procent af C ApS´ ejerandel i D A/S.

Det fremgår bl.a. af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, at skattepligtige selskaber m.fl. skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af bl.a. aktieavancebeskatningslovens § 9, jf. dog stk. 6 og 7. 

Som anført ovenfor udgør Spørgers aktier i D A/S skattepligtige porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Udgangspunktet er således, at Spørger skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på Spørgers aktier i D A/S.

Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6, omhandler aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet. Eftersom aktierne i D A/S siden 2020 har været optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, er aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6, ikke relevant i nærværende sag.

Det fremgår bl.a. af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, at skattepligtige selskaber m.fl. kan vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelserne til aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, jf. § 9, stk. 4, 1. pkt. i lov nr. 1691 af 30. december 2024, at bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, har virkning for aktier, der første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2015 eller senere.

Videre fremgår det af § 9, stk. 4, 2. pkt. i lov nr. 1691 af 30. december 2024, at for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, finder § 9, stk. 4, 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige ejede aktier i det selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Eftersom Spørgers første erhvervelse af aktier i D A/S har fundet sted i 2020 og aktierne i D A/S har været noteret siden 3 dage efter erhvervelsen i 2020, opfylder Spørger ikke betingelsen om, at Spørger skal have ejet aktier i det selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

At C ApS’ første erhvervelse af aktier i D A/S har fundet sted i 2016, ændrer ikke på, at Spørger på grund af værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, skattemæssigt anses for at have erhvervet 67 procent af de aktier i D A/S, der juridisk ejes af C ApS, i 2025.

I forhold til Spørger sker der således ikke succession i C ApS´ anskaffelsestidspunkt, hvorved Spørger ikke skal anses for at have erhvervet de pågældende aktier i 2016. Spørgers skattemæssige anskaffelsestidspunkt for de pågældende aktier er derfor i 2025.

Spørger opfylder dermed ikke betingelserne for at kunne anvende realisationsprincippet på Spørgers aktier i D A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

Skattestyrelsens bemærkninger til høringssvaret

Det er Spørgers repræsentants opfattelse, at når der ikke er sket nogen civilretlig handel i 2025, hvor Spørger på grund af værnsreglen skattemæssigt anses for at have erhvervet 67 procent af de aktier i D A/S, der juridisk set ejes af C ApS, så indebærer dette, at der ikke ændres ved aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at når værnsreglen har virkning fra 2025, så indebærer dette følgende:

• At Spørger anses for skattemæssigt at have erhvervet 67 procent af de aktier i D A/S, der juridisk set ejes af C ApS, samtidigt med
• At C ApS skattemæssigt anses for at have afstået disse aktier.

Konsekvensen af ovenstående er således, at Spørgers skattemæssige anskaffelsestidspunkt for de pågældende aktier er 2025, og at C ApS anses for at have ejet de først erhvervede aktier i D A/S fra 2016 til 2025.

På baggrund af ovenstående indstiller Skattestyrelsen, at det ikke kan bekræftes, at Spørger kan anvende realisationsprincippet på de skattemæssigt direkte og indirekte ejede aktier i D A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23 stk. 7, i perioden fra 2025 og indtil 7-årsdagen for børsnoteringen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A (uddrag)

"Stk. 1. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 3.  Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1. Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.
2. Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.
3. Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
4. Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
5. Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.

Stk. 4. Hvis de samme aktier som følge af stk. 3 ejes direkte af flere selskabsaktionærer omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær.

(…)

Stk. 7. Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer."

Aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 1

"Stk. 1. Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5."

Aktieavancebeskatningslovens § 8

"Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1

"Stk. 1. Gevinst på aktier, der ikke er omfattet af § 8, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 10."

Aktieavancebeskatningslovens § 33 A

"Stk. 1. I tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig status, jf. stk. 2, skal aktierne anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.

 Stk. 2. Ved skift af skattemæssig status, jf. stk. 1, forstås, at gevinst og tab på aktierne enten

1)      skifter fra at være omfattet af § 8 til at være omfattet af §§ 9, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A eller

2)      skifter fra at være omfattet af §§ 9, 17, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A til at være omfattet af §§ 8 eller 10.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor aktier som led i en skattefri transaktion ombyttes med aktier i samme eller et andet selskab, når aktierne har en anden skattemæssig status end de ombyttede aktier. Skift af skattemæssig status efter stk. 1 og 2 medfører beskatning efter de almindelige regler i §§ 9, 17, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A, uanset at statusskiftet indtræder i forbindelse med en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller ombytning af aktier med eller uden tilladelse."

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1)      indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

2)      (…)"

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1 (uddrag)

"Stk. 1. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1)      Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

2)      Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 j, 3 a-5 b og 6, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1,nr. 1-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet, når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

3)      Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 j  og 3 a-5 b, og § 2, stk. 1, litra a, nævnte selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytter, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor udbyttemodtageren er en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

(…)"

Praksis

Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.3.4

"Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabs- og koncernselskabsaktier

(…)

Mellemholdingreglen

(…)

Ved vurderingen af, om moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier foretages der en konkret vurdering af, hvad der må anses for at være formålet med mellemholdingselskabets eksistens. Mellemholdingselskabet skal i ikke uvæsentligt omfang have anden aktivitet end ejerskabet af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde anvendelse.

Ved vurderingen af, om moderselskabet udøver reel økonomisk virksomhed, bemærkes, at moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed, for at værnsreglen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. "Postkasse-" og "skærmselskaber" udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng. Udtrykket "reel økonomisk virksomhed" skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med Cadburry Schweppes dommen (C-196/04) og dermed i overensstemmelse med fortolkningen af reglerne om fritagelse for CFC-beskatning vedrørende personer. Se afsnit C.D.4.1.11. Se endvidere nedenstående afgørelser samt Skatteministeriets kommentar af 2. marts 2010 til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP).

(…)"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5 - 7

"Stk. 5. Skattepligtige omfattet af § 6 skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af §§ 9 og 17, § 20, stk. 1 og § 20 A, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 6. Uanset stk. 5 kan skattepligtige omfattet af § 6 anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af § 9, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet.  Det er en betingelse, at den skattepligtige anvender realisationsprincippet på alle sådanne aktier. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige har anvendt lagerprincippet på sådanne aktier, eller hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A. 1. pkt. finder ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer, hvis aktierne, der kan tegnes eller konverteres til, vil være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Stk. 7. Uanset stk. 5 kan skattepligtige omfattet af § ‍6 vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af § 9, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet . Realisationsprincippet kan alene anvendes i en periode på 7 år regnet fra det tidspunkt, hvor de aktier, der omfattes af valget, første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Valget omfatter alle de aktier i samme selskab, som den skattepligtige ejer på det tidspunkt, hvor valget træffes, og de aktier i det pågældende selskab, som den skattepligtige erhverver i løbet af den i 2. pkt. nævnte periode. Ved erhvervelse af tegningsretter til aktier omfattet af 1. pkt. finder reglerne i § 25 dog anvendelse. Hvis aktier, hvor der er valgt anvendelse af realisationsprincippet efter 1. pkt., som led i en omstrukturering ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, behandles de modtagne aktier, som om der var valgt en anvendelse af realisationsprincippet på samme tidspunkt som de ombyttede aktier. Valget efter 1. pkt. skal træffes i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor den skattepligtige vil kunne vælge anvendelse af realisationsprincippet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A. Når realisationsprincippet er valgt, kan dette valg ikke ændres."

§ 9, stk. 4, i lov nr. 1691 af 30. december 2024

Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

(Udmøntning af dele af "Aftale om Iværksætterpakken")

"Stk. 4. § 3, nr. 2, 5 og 6, har virkning for aktier, der første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2015 eller senere. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige ejede aktier i det selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet."