Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for datterselskabs- og koncernselskabsaktier.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovbestemmelsernes baggrund og formål
  • Hvordan beskattes gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier?
  • Hvornår er aktier datterselskabs- eller koncernselskabsaktier?
  • Mellemholdingreglen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.Regel

Ved datterselskabsaktier forstås som udgangspunkt aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Se ABL § 4 A, stk. 1.

Ved koncernselskabsaktier forstås som udgangspunkt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter SEL § 31 eller kan sambeskattes efter SEL § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond mv. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne efter SEL § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning. Se ABL § 4 B, stk. 1. 

Se afsnit C.D.3.1.2 og afsnit C.D.3.2.1. om national og international sambeskatning.

Selskabers gevinst eller tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der er tale om næringsaktier. Se ABL § 8.

Lovbestemmelsernes baggrund og formål

Baggrunden for reglerne om datterselskabs- og koncernselskabsaktier er dels et ønske om harmonisering af beskatningen af gevinster og udbytter af datterselskabsaktier, og dels et ønske om - uanset hvordan koncernen er struktureret - at undgå dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led.

Udbytte af datterselskabs- og koncernselskabsaktier er skattefri. Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2.

(Efter de tidligere regler var udbytte af datterselskabsaktier normalt skattefri, medens gevinst ved afståelse af aktier var skattepligtig, hvis selskabet havde ejet aktierne i mindre end 3 år).

For at forhindre omgåelse af ejerkravet er der fastsat regler, hvorefter datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i nærmere angivne tilfælde. Se ABL § 4 A, stk. 3-5, og § 4 B, stk. 2, samt afsnittet nedenfor om mellemholdingreglen.

Formålet med disse bestemmelser er at hindre, at ejerkravet omgås ved at etablere en struktur med mellemholdingselskaber, dvs. ved at lave såkaldte "omvendte juletræer". Den eneste funktion med en sådan struktur ville være at sikre, at ejerkravet på 10 pct. blev opfyldt.

Ved "omvendte juletræer" forstås ejerstrukturer, hvor

  • en ejerkreds på fx 25 selskaber,
  • der hver ejer 4 pct. af aktierne i "datterselskabet"
  • indsætter 5 mellemholdingselskaber med fem deltagere i hver mellem ejerkredsen og "datterselskabet".

Ejerstrukturen er herefter, at "datterselskabet" er ejet af fem mellemholdingselskaber, der hver ejer 20 pct. af aktiekapitalen. Hvert af disse mellemholdingselskaber ejes af fem selskaber i ejerkredsen, som har 20 pct. af aktiekapitalen. På denne måde kunne ejerkravet på 10 pct. nemt omgås, hvis der ikke var indsat regler til at forhindre dette.

Hvordan beskattes gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier?

Selskabers gevinster eller tab på datterselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 4 A og § 8.

Selskabers gevinster eller tab på koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 4 B og § 8.

Gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier medregnes dog til den skattepligtige indkomst, hvis aktierne samtidigt er næringsaktier. Se ABL § 17, stk. 4.

Hvornår er aktier datterselskabs- eller koncernselskabsaktier?

Ved datterselskabsaktier forstås normalt aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Se ABL § 4 A, stk. 1.

Det er en betingelse, at datterselskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h eller 3a-5b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Se ABL § 4 A, stk. 2, som ændret ved § 3, nr. 2, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

De nye regler har virkning for udenlandske datterselskabsudbytter og afståelsessummer, der er modtaget den 1. januar 2010 eller senere, og gevinster og tab på udenlandske datterselskabsaktier, der er afstået i indkomståret 2010 eller senere, medmindre de er afstået inden den 22. april 2009. Se dog ovenfor vedrørende lov nr. 652 af 8. juni 2016. Fradrag for tab på datterselskabsaktier efter 1. pkt., der er afstået inden den 23. februar 2016, bortfalder dog kun, i det omfang der i samme periode er modsvarende skattepligtige gevinster, udbytter og afståelsessummer på aktierne i det pågældende selskab.

Ved koncernselskabsaktier forstås normalt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter SEL § 31 eller kan sambeskattes efter SEL § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond mv. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne efter SEL § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning. Se ABL § 4 B, stk. 1.

Datterselskabs- og koncernselskabsaktier omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer. Se ABL § 4 A, stk. 7, og ABL § 4 B, stk. 3.

Datterselskabs- og koncernselskabsaktier omfatter heller ikke aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, eller investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se ABL § 19 A, stk. 2 (som ændret ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 - for indkomstår før  2020 ABL § 19, stk. 6), ABL § 20, stk. 1, og ABL § 20 A, stk. 1.

Se nedenfor vedrørende mellemholdingreglen.

Mellemholdingreglen

Efter mellemholdingreglen anses datterselskabs- og koncernselskabsaktier for ejet direkte af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte selskabsaktionærer, som er omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, SEL §§ 31 A eller 32, FBL § 1 eller LL § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Se ABL § 4 A, stk. 3, 1. pkt., og ABL § 4 B, stk. 2. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

  • mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabs-og koncernselskabsaktier. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 1, og § 4 B, stk. 2 
  • mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 2, og § 4 B, stk. 2 
  • mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt i Danmark eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, og § 4 B, stk. 2, som ændret ved lov nr. 652 af 8. juni 2016. 
  • aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se afsnit C.B.2.3.6 om definitionen heraf. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 4, og § 4 B, stk. 2, og
  • mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der er omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1 litra a, §§ 31 A eller 32, FBL § 1 eller LL § 16 H, som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5, og § 4 B, stk. 2

De nye regler har virkning for udenlandske datterselskabsudbytter og afståelsessummer, der er modtaget den 1. januar 2010 eller senere. Se afsnittet "Hvornår er aktier datterselskabs- eller koncernselskabsaktier" ovenfor, idet ikrafttrædelsesreglerne vedrørende mellemholdingreglen er de samme.

Hvis de samme aktier som følge af ovenstående regel i ABL § 4 A, stk. 3, ejes direkte af flere selskabsaktionærer, der er omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær. Se ABL § 4 A, stk. 4, og § 4 B, stk. 2.

Hvis aktierne, der er ejet af selskabsaktionærer som nævnt i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5 (dvs. sidste punkt ovenfor), er tillagt udbyttepræference, medregnes følgende aktiebesiddelser i mellemholdingselskabet ved opgørelsen som nævnt ovenfor i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5:

  • Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærer med bestemmende indflydelse i selskabsaktionæren. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 1, og § 4 B, stk. 2, samt LL § 16 H, stk. 6
  • Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nærtstående til de personlige aktionærer. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 2, og § 4 B, stk. 2, samt LL § 16 H
  • Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber mv., hvorover personkredsen nævnt i ABL § 4 A, stk. 5, nr. 1 og 2, jf. ovenfor, har bestemmende indflydelse. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 3, og § 4 B, stk. 2, samt LL § 16 H, stk. 6, og 
  • Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde mv., der er stiftet af personkredsen nævnt i ABL § 4 A, stk. 5, nr. 1 og 2, jf. ovenfor. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 4, og § 4 B, samt LL § 16 H, stk. 6.

Se ABL § 4 A, stk. 5, og § 4 B, stk. 2.

Ved vurderingen af, om moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier foretages der en konkret vurdering af, hvad der må anses for at være formålet med mellemholdingselskabets eksistens. Mellemholdingselskabet skal i ikke uvæsentligt omfang have anden aktivitet end ejerskabet af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde anvendelse.

Ved vurderingen af, om moderselskabet udøver reel økonomisk virksomhed, bemærkes, at moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed, for at værnsreglen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. "Postkasse-" og "skærmselskaber" udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng. Udtrykket "reel økonomisk virksomhed" skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med Cadburry Schweppes dommen (C-196/04) og dermed i overensstemmelse med fortolkningen af reglerne om fritagelse for CFC-beskatning vedrørende personer. Se afsnit C.D.4.1.11. Se endvidere nedenstående afgørelser samt Skatteministeriets kommentar af 2. marts 2010 til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP).

Ved indeholdelse af udbytteskat i tilfælde, hvor en selskabsaktionær efter ABL § 4 A, stk. 3, anses for at eje aktier i underliggende selskaber direkte, er selskabsaktionæren forpligtet til at betale et beløb, der svarer til skatteværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Bestemmelsen er indført af hensyn til minoritetsaktionærer i mellemholdingselskabet. Se ABL § 4 A, stk. 6, og § 4 B, stk. 2, samt KSL § 65.

Mellemholdingreglerne blev ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011. De ændrede regler har senest virkning for indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden, dvs. indkomstår, der påbegyndes den 2. april 2011 eller senere. Se § 14, stk. 1 og 4, i lov nr. 254 af 30. marts 2011.

Eksempler

Se Skatteministeriets kommentar af 2. marts 2010 til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP), der indeholder en lang række eksempler på anvendelsen af reglerne i ABL §§ 4 A og 4 B om mellemholdingreglen.

I de tilfælde, hvor der skal tages hensyn til direkte og indirekte ejerandel i et selskab, og det pågældende selskab har egne aktier, skal der tages hensyn hertil.

Eksempel 1

Moderselskabet A ejer 90 pct. af den samlede kapital i B. B ejer egne aktier på 10 pct. af den samlede kapital. Hermed ejer A hele kapitalen direkte og indirekte.

Dette kan beregnes således:

Direkte ejerandel:

90%

Indirekte ejerandel:

90% / (100% - 10%) x 10%

10%

Samlet ejerandel:

100%

Eksempel 2

Et mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i driftsselskab D og 5 pct. af egne aktier. MH ejes bl.a. af selskab A, der ejer 49 pct. af den samlede aktiekapital i MH. De øvrige aktionærer er fysiske personer.

Den korrekte ejerandel, som A ejer af MH, må uanset bemærkningerne til lovforslag L 202 (folketingsåret 2008/2009), bilag 53, være 49% af (100%-5%) = 51,5789%:

Direkte ejerandel:

49,0000%

Indirekte ejerandel:

49% / (100% - 5%) x 5%

2,5789%

Samlet ejerandel:

51,5789%

Dette synspunkt er tiltrådt af Skatterådet i en ikke-offentliggjort afgørelse af 25. august 2009.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser
SKM2023.225.LSR

Et selskab havde anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2016-2018 med den begrundelse, at selskabets aktier i H3 Inc. opfyldte betingelserne for at anses som skattefrie datterselskabsaktier. Selskabet gjorde gældende, at betingelserne i ABL § 4 A var opfyldt, idet selskabets ejerandel oversteg 10 pct., idet H3 Inc., Cayman Islands, måtte anses for hjemmehørende og skattepligtigt uden fritagelse i Hong Kong, og idet myndighederne i Hong Kong havde en pligt til at udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter informationsudvekslingsaftale med Hong Kong. Skattestyrelsen havde afslået anmodningen om genoptagelse under henvisning til, at betingelsen om, at H3 Inc., Cayman Islands, var "et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende", ikke var opfyldt. Det fremgik af genoptagelsesanmodningen, at H3 Inc. blev beskattet i Hong Kong i overensstemmelse med lokal skattelovgivning i indkomstårene 2016-2018, og at H3 Inc. ikke i indkomstårene 2016-2018 havde betalt selskabsskat ("Hong Kong Profits Tax").

Landsskatteretten bemærkede, at det af lovforarbejderne fremgik, at betingelsen om, at datterselskabet var selskabsskattepligtigt uden fritagelse og var hjemmehørende i et land, der udvekslede oplysninger med de danske skattemyndigheder, svarede til den betingelse, der fandtes i moder-/datterselskabsdirektivet for så vidt angår selskaber hjemmehørende i EU-lande. Det fremgik endvidere af forarbejderne til ABL § 4 A, jf. L 123 2015/2016, at der både gjaldt et krav om subjektiv skattepligt og et krav om objektiv skattepligt. Det fandtes ikke godtgjort, at H3 Inc., Cayman Islands, opfyldte betingelserne i ABL § 4 A, stk. 2, om, at selskabet var "et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende". Når henses til de foreliggende retskilder i form af bestemmelsens ordlyd, forarbejder og praksis fra EU-domstolen, fandtes det af repræsentanten påberåbte ministersvar ikke heroverfor at kunne medføre en anden vurdering. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

SKM2023.222.LSR

Skatterådet havde fundet, at et selskab var skattepligtigt af avancen ved salg af aktier i H2 Ltd. i 2013, herunder at dansk beskatning af avancer på aktierne i H2 Ltd. ikke var i strid med artikel 63 i TEUF om kapitalens frie bevægelighed. Selskabet havde den 28. marts 2013 afstået den samlede beholdning af selskabets aktier i H2 Ltd, der udgjorde 49 pct af aktiekapitalen. Landsskatteretten bemærkede bl.a., at datterselskabsaktier var defineret i ABL § 4 A, stk. 1, og at det efter aktieavancebeskatningslovens dagældende § 4 A, stk. 2, var en betingelse, at datterselskabet var et danske selskabsskattepligtigt selskab eller et udenlandsk selskab, hvor beskatningen af udbytter fra datterselskaber blev frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU (moder-/datterselskabsdirektivet) eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor datterselskabet var hjemmehørende. Landsskatteretten fandt, at den foreliggende restriktion var begrundet i almene tvingende hensyn i form af hensynet til en effektiv skattekontrol. ABL § 4 A fandtes derfor ikke i strid med EU-retten.

Landsskatteretten fandt endvidere, at der ikke var tale om, at lovændringen i den foreliggende situation havde skærpende virkning. Landsskatteretten bemærkede, at det efter den nye affattelse af ABL § 4 A, stk. 2, var et lovkrav, at der forelå en aftale om, at den kompetente myndighed i den stat, hvor datterselskabet var hjemmehørende, skulle udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder. Det af repræsentanten fremførte om, at det var tilstrækkeligt, at oplysningerne kunne skaffes på anden vis, kunne ikke tiltrædes. Artikel 5, stk. 5, i aftalen mellem Danmark og Hong Kong om udveksling af oplysninger i skattesager kunne endvidere ikke fortolkes således, at dette krav også kunne være opfyldt med tilbagevirkende kraft. Landsskatterettes stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse.

Afgørelsen er en stadfæstelse af afgørelsen i SKM2016.154.SR.
SKM2015.463.LSR

Landsskatteretten fastslog, at et valutakurstab, opstået ved salg af datterselskabsaktier, ikke kunne fradrages - heller ikke efter EU-retten. Der henvises til afgørelse fra EU-domstolen C-686/13. Selskabet aflagde ikke sit skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta. Landsskatteretten fastslog, at avancebeskatning på aktierne også omfatter svingninger i valutakursen, men da der var tale om datterselskabsaktier, medregnedes gevinst eller tab på aktierne ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Afgørelsen er en stadfæstelse af afgørelsen i SKM2012.451.SR
Skatterådet / Udtalelse fra Skatteministeriet
►SKM2023.421.SR◄

►De to Spørgere, A2 Holding ApS og B2 Holding ApS, ejede hver 30 pct af anparterne i M1, der ejede 30 pct. af anparterne i M2, der igen ejede 25 pct. af anparterne i Topco. Som led i en samlet overtagelse af X-koncernen erhvervede Bidco alle anparterne i Topco direkte, og indirekte ved køb af en række medarbejderholdingselskaber - herunder M1. Ved Spørgernes overdragelse af anparterne i M1 til Bidco modtog Spørgerne delvist vederlag i kontanter og delvist i anparter i Nyt Midco, der ejede 100 pct. af Bidco.

Skatterådet fandt, at Spørgernes kontante afståelsessum ved salg af deres anparter i M1 skulle anses for udbytte i henhold til SEL § 2 D, stk. 2, 1. pkt., idet Bidco udgjorde et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige var uden økomonsk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. SEL § 33 A, stk. 3.

A2 Holding ApS (Spørger 1) var ejet med 75 pct. af den fysiske person, A, via A1 Holding ApS, mens B2 Holding ApS (Spørger 2) var ejet med 75 pct. af den fysiske person, B, via B1 Holding ApS. A1 Holding ApS og B1 Holding ApS skulle efter mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, anses for at eje mindre end 10 pct. af anparterne i Topco direkte, og derfor også anses for at have solgt anparterne i Topco direkte. Undtagelsen til SEL § 2 D, stk. 2, 1. pkt. hvorefter den kontante del af vederlaget ikke skal anses for udbytte, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen, fandt derfor ikke anvendelse. Svaret var ikke i overesstemmelse med Spørgernes opfattelse.◄

SKM2022.267.SR

Skatterådet fastslog, at avancen ved en overdragelse af aktier ved en aktieombytning i forbindelse med en strukturtilpasning var omfattet af skattefrihedsreglen i ABL §§ 4 A og 8. Beløbet var ikke omfattet af SEL § 2 D eller LL § 3.

SKM2022.80.SR

En dansk kapitalforvalter ønskede at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet bekræftede, at udbytte, som udloddes til investorerne i de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond, ville være skattefrit, såfremt udlodningen skete til et dansk kapitalselskab, der besidder en ejerandel på mindst 10 pct. af den afdeling, der foretager udlodningen, jf. ABL § 4 A, stk. 1. Det var oplyst, at ABL § 4 A, stk. 3-5, ikke ville finde anvendelse.

SKM2021.522.SR

Sagen omhandlede nøglemedarbejdere, der via deres personlige holdingselskaber ville indtræde i ejerkredsen i det selskab, hvor nøglemedarbejderne var ansat. Skatterådet bekræftede, at udbytte, udbetalt til "tracking shares" skattemæssigt for modtagernes personlige holdingselskaber ville blive betragtet som udbytte fra datterselskabsaktier og dermed ikke skulle beskattes hos partneren, jf. ABL § 4 A, SEL § 13, stk. 1, nr. 2, og SKM2020.351.SKTST. Det fremgik, at medarbejdernes personlige holdingselskaber ville eje 10 pct. af selskabet.

SKM2021.132.SR

Skatterådet bekræftede efter en samlet konkret vurdering, at et mellemholdingselskab kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed i seks datterselskaber, jf. ABL § 4 A, stk. 3. Der blev blandt andet lagt vægt på, at selskabet ville have lejede lokaler til rådighed hos et af datterselskaberne, at tre personer, som var blandt de ultimative aktionærer i selskabet, ville være ansat som direktører, at de tre direktørers arbejdsopgaver i selskabet primært ville bestå i deltagelse af bestyrelses- og direktionsmøder i datterselskaberne samt løbende sparring med ledelsen i disse med henblik på at udvikle datterselskaberne. I to af datterselskaberne ejede selskabet ikke aktierne direkte, idet der var et mellemliggende selskab, der imidlertid var et driftsselskab, der ikke kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed.

 
SKM2020.288.SR

Skatterådet bekræftede, at det pågældende selskab ikke var et mellemholdingselskab, idet betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5, om, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet skal være ejet direkte eller indirekte af selskaber m.v., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne, ikke var opfyldt. Der kunne derfor modtages skattefri udbytter. Se afsnit C.B.2.3.7 vedrørende skift af skattemæssig status.

 
SKM2020.284.SR

Skatterådet bekræftede, at det pågældende selskab ikke var et mellemholdingselskab, idet betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5, om, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet skal være ejet direkte eller indirekte af selskaber m.v., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne, ikke var opfyldt. Der kunne derfor modtages skattefri udbytter. Se afsnit C.B.2.3.7 vedrørende skift af skattemæssig status.

 
SKM2019.349.SR

Skatterådet fastslog efter en samlet konkret vurdering af alle aspekter, at selskabet havde den bestemmende indflydelse i et nærmere angivet udenlandsk selskab. Det danske selskab ejede kun 49 pct. af den nominelle kapital i det udenlandske selskab, medens et andet udenlandsk selskab ejede 51 pct. Efter en indgået partneraftale var det sidstnævnte selskab imidlertid forpligtet til at stemme i overensstemmelse med instruktioner fra det danske moderselskab, der dermed reelt havde råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne og derfor havde bestemmende indflydelse, jf. SEL § 31 C, stk. 4. Det udenlandske selskab opfyldte betingelserne i SEL § 31 A om hæftelse og overskud og kunne derfor sambeskattes med det danske moderselskab. Skatterådet fandt derfor, at det danske selskabs ejerandel i det udenlandske selskab kunne betegnes som koncernselskabsaktier, jf. ABL § 4 B.

 
SKM2018.79.SR

Skatterådet bekræftede, at et holdingselskab kunne overdrage 70 pct. af sine aktier til en fond med et almennyttigt formål uden avanceskat for holdingselskabet, idet der var tale om datterselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 A. Der skulle heller ikke ske beskatning af maskeret udbytte for hovedanpartshaverne eller beskatning FBL § 3, stk. 6. i fonden. Skatterådet bekræftede endvidere, at holdingselskabet kunne sælge den resterende aktiepost til den erhvervsdrivende fond uden andre skattemæssige konsekvenser, end at et potentielt gaveelement ved aktieoverdragelsen tillægges aktiernes anskaffelsessum.

SKM2017.744.SR

Skatterådet fastslog, at det omhandlede anpartsselskab ikke var et mellemholdingselskab i henhold til ABL § 4 A, stk. 3. Selskabet havde til formål at eje aktier og anparter i andre selskaber og havde investeret i en række selskaber, hvor ejerandelen typisk var på mindst 10 pct. Betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 1, var derfor opfyldt. Betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 2, var derimod ikke opfyldt, da mellemholdingselskabet måtte anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Der blev lagt vægt på, at mellemholdingselskabet havde lokaler til rådighed og havde ansat en lønnet direktør med faglig indsigt, der analyserede mulige nye investeringer og aktivt deltog i bestyrelsesarbejdet af mellemholdingselskabets investeringer.

SKM2017.638.SR

Skatterådet fastslog, at et selskab ikke skulle medregne gevinst eller tab ved annullering af anparter i forbindelse med en skattepligtig fusion, idet selskabets ejerandel af aktier i datterselskabet var 100 pct., og der var herefter tale om datterselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 A, stk. 1.

SKM2017.554.SR

Skatterådet fastslog, at et selskabs gevinst ved afståelse af anparter var skattefri, da selskabet ejede mere end 10 pct. af anparterne i selskabet. Der var derfor tale om datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A, stk. 1, og § 8.

SKM2016.439.SR

Skatterådet bekræftede, at mellemholdingreglen i ABL § 4 A ikke fandt anvendelse ved opgørelsen af deltagerne i et investeringsselskab, idet ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 6. pkt. indeholder en udtømmende beskrivelse af, hvordan deltagerantallet skal opgøres i relation til reglerne i ABL § 19 om investeringsselskaber.

SKM2015.199.SR

Skatterådet fastslog, at betingelserne i mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke alle var opfyldt, og Skatterådet fastslog derfor, at der var tale om skattefri datterselskabsaktier, jf. ABL §§ 4 A og 8. Selskabet skulle derfor ikke beskattes af udlodning af udbyttet i forbindelse med likvidation af datterselskabet. Likvidationen ville både blive indledt, gennemført og afsluttet i 2015.

SKM2014.768.SR

Anparterne i "de yderste led" i en koncern blev anset for koncernselskabsaktier, idet de udenlandske selskaber i koncernen kun var skattepligtige til Danmark, hvis de indgik i en dansk sambeskatning. Anparterne var ikke datterselskabsaktier, da de relevante selskaber hverken var omfattet af de relevante bestemmelser i SEL, det i ABL § 4 A, stk. 2, nævnte EU-direktiv, eller en DBO. Betingelserne i ABL § 4 A, stk. 2, var derfor ikke opfyldt. Anparterne i "det inderste led" i koncernen var både datterselskabs- og koncernselskabsaktier, og var ikke omfattet af mellemholdingreglen, allerede fordi anparterne enten var ejet af et udenlandsk skattesubjekt eller af en fysisk person.

SKM2014.760.SR

En nytegning af anparter i et selskab med to selskabsanpartshavere påtænktes foretaget på en sådan måde, at den ene selskabsanpartshaver indskød yderligere kapital i datterselskabet, og til gengæld fik en forlods udbytteret. Der var ikke interessefællesskab mellem de to anpartshavere. Skatterådet antog derfor, at der ikke skete nogen formueforskydning, og de ændrede vilkår for anparterne blev derfor ikke anset for en afståelse af anparterne. Skatterådet fandt endvidere, at hvis de ændrede vilkår blive anset for en afståelse af anparterne, ville det ikke udløse skattepligt, da anpartshaverne hver ejede mere end 10 pct. af anpartskapitalen i datterselskabet, således at der var tale om datterselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 A, stk. 1. Forholdet var ikke omfattet af mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, da anparterne i mellemholdingselskaberne var ejet af fysiske personer, og de personlige aktionærer havde ikke bestemmende indflydelse, jf. ABL § 4 A, stk. 3 og 5, samt LL § 16 H, stk. 6.

SKM2014.620.SR

Skatterådet fandt efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at de af ejerne indgåede aftaler medførte, at en selskabsaktionær måtte anses for at have bestemmende indflydelse i selskabet. Selskaberne var derfor koncernforbundne, jf. SEL § 31 C, og aktierne var derfor koncernselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 B.

SKM2013.811.SR

Et irakisk selskab havde et dansk moderselskab, der var ejet af to danske anpartsselskaber, der hver var ejet 100 pct. af to personer, hjemmehørende i Danmark. Skatterådet fandt, at betingelserne for modtagelse af skattefrit udbytte efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, jf. ABL § 4 B, stk. 1, var opfyldt.

SKM2013.649.SR Et selskab ejede 60 pct. af kapitalandelene i et holdingselskab. Betingelserne for sambeskatning efter SEL § 31 A var derfor opfyldt. Betingelserne for anvendelse af mellemholdingreglerne var ikke opfyldt. Aktierne var derfor koncernselskabsaktier efter ABL § 4 B.
SKM2012.690.SR Skatterådet fandt, at et selskabs aktier i et driftsselskab i Hong Kong ikke kunne anses som datterselskabsaktier efter ABL § 4 A. Selskabet ejede 12,5 pct. af driftsselskabet i Hong Kong, men betingelserne i ABL § 4 A, stk. 2, var ikke opfyldt. Besvarelsen ville ikke være anderledes, hvis ejerandelen i driftsselskabet blev ejet via et 100 pct. ejet og kontrolleret holdingselskab, indregistreret i Hong Kong. Hvis virksomheden i Hong Kong i stedet etableres som en skattemæssig transparent enhed (svarende til et interessenskab), som af hæftelsesmæssige årsager ejes via et holdingselskab, indregistretet i Hong Kong, vil der derimod være tale om koncernselskabsaktier efter ABL § 4 B. 
SKM2012.211.SR Skatterådet bekræftede, at de aktier, som A A/S via B I/S ejer i C A/S, skal anses som koncernselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 B. Det er taget i betragtning, at et I/S ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og at de aktier, som B I/S ejer i C A/S, derfor skal anses for ejet af de bagvedliggende ejere af I/S'et.  
SKM2012.44.SR Skatterådet bekræftede, at en forsikringsudbetaling, der ikke ville dække et eventuelt tab på aktierne, men vedrørte datter- og datterdatterselskabers aktiviteter mv., ikke kunne anses som en afståelsessum for aktierne, men måtte som udgangspunkt anses for skattefrit udbytte, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 2.  
SKM2011.725.SR Skatterådet bekræftede, at nogle aktier i den foreliggende situation kunne anses som datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A, idet det forudsattes, at holdingselskabernes primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier, og at de ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.   
SKM2011.647.SR Skatterådet fastslog, at et andelsbevis i en andelsboligforening ikke var omfattet af ABL § 4 A om datterselskabsaktier, idet andelsboligforeningen var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Se ABL § 4 A, stk. 2.  
SKM2011.443.SR Skatterådet bekræftede, at en fonds påtænkte apportindskud af en aktiepost i selskab B ind i selskab C ikke ville udløse beskatning i fonden, da apportindskuddet skulle anses for en afståelse af koncernselskabsaktier, ligesom et påtænkt salg af aktier i selskab B til selskab C mod udstedelse af et gældsbrev skulle anses for afståelse af koncernselskabsaktier. Se ABL § 4 B.  
SKM2011.342.SR Skatterådet kunne bekræfte, at nogle datterselskabsaktier ikke kunne anses for direkte ejet af selskabsaktionærerne, og værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, skulle derfor ikke anvendes.  
SKM2011.287.SR Skatterådet fandt, at mellemholdingreglen ville ophøre med at finde anvendelse efter en række omstruktureringer, der afsluttedes med en fusion.  

SKM2011.14.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Det blev taget i betragtning, at selskabet har lokaler til rådighed og har ansat personer med stor faglig indsigt til varetagelse af selskabets investering som arbejdende bestyrelsesmedlemmer og konsulenter. Det var desuden oplyst, at der vil være en betydelig arbejdsindsats forbundet med dette arbejde. Selskabet ansås derfor ikke for et mellemholdingselskab. Se ABL § 4 A, stk. 3 nr. 2.  

SKM2011.13.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at det pågældende selskab ikke kan betragtes som et mellemholdingselskab, da selskabet efter en konkret vurdering anses at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Se ABL § 4 A, stk. 3 nr. 2.

 

SKM2011.12.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at et selskab, der udelukkende ejer aktiekapitalandele på under 10 pct., ikke vil blive anset for at være et mellemholdingselskab. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at et udenlandsk selskab ikke var et mellemholdingselskab. Se ABL § 4 A, stk. 3.

 

SKM2010.654.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en gevinst på anparter og udbytter fra et holdingselskab til et andet selskab ikke udløste beskatning hos holdingselskabets ultimative anpartshavere, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, ikke var opfyldt. Selskabet ansås derfor ikke for et mellemholdingselskab.

 

SKM2010.631.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at de pågældende selskaber efter gennemførelsen af den beskrevne omstrukturering ikke var omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3, ikke var opfyldt. Efter den beskrevne omstrukturering vil de pågældende anparter derfor være datterselskabsaktier. Se ABL § 4 A, stk. 1.

 

SKM2010.538.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet ikke skal anses for et mellemholdingselskab, da mindre end 50 pct. af aktiekapitalen ejes af selskaber, omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, som ikke vil kunne modtage skattefrit aktieudbytte ved direkte ejerskab af datterselskaberne. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3.

 

SKM2010.448.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at det er ejerandelen af aktiekapitalen uden hensyn til eventuelle udbytterettigheder, der er afgørende for, om der er tale om datterselskabsaktier efter ABL § 4 A.

 

SKM2010.410.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke skulle finde anvendelse for så vidt angår nogle nærmere angivne datterselskabsaktier, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3, ikke var opfyldt i forhold til den aktuelle ejerandel. Skatterådet fandt samtidigt, at værnsreglen skulle finde anvendelse for så vidt angår datterselskabsaktier i et andet selskab, da alle 4 betingelser var opfyldt.

 

SKM2010.394.SR

Skatterådet har i et bindende svar statueret, at indskud af en ejendom ikke var nok til at bringe et selskab ud af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, hvis selskabet ikke i øvrigt udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

 

SKM2010.361.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at der ved afgørelsen af, om betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3, var opfyldt, skulle medregnes både direkte og indirekte ejerandele ejet via mellemliggende holdingselskaber.

 

SKM2010.358.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet ikke skulle anses for et mellemholdingselskab efter ABL § 4 A, jf. § 4 B.

 

SKM2010.343.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet ikke skulle anses for et mellemholdingselskab i henhold til ABL § 4 A, stk. 3, idet koncernen ejede mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Der var derfor ikke tale om datterselskabsaktier.

 

SKM2010.338.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at tilkøb af en aktivitet fra et datterselskab ville betyde, at selskabet ansås for at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser. Selskabet ville derfor ikke være omfattet af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3.

 

SKM2010.263.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet ansås for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser. Se ABL § 4 A, stk. 3. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at der også ville være udøvet reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne, såfremt selskabet ikke havde en bestyrelsespost i datterselskaberne.

 

SKM2010.203.DEP

Skatteministeriet har taget stilling til en lang række spørgsmål vedrørende reglerne i ABL §§ 4 A og 4 B om datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

 

SKM2010.65.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en nærmere angiven selskabsstruktur ikke var omfattet af ABL § 4 A.

 

SKM2010.36.SR

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til 2 forskellige selskabsstrukturer. Skatterådet fastslog, at selskaberne i den ene struktur ville blive omfattet af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 4, men ikke i den anden struktur.

 

SKM2010.35.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en påtænkt kapitalforhøjelse ved apportindskud af aktier ville medføre, at betingelserne i værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke var opfyldt. En alternativt påtænkt fusion ville ligeledes medføre, at betingelserne i ABL § 4 A, stk. 3, ikke var opfyldt.

 

xSKM2010.33.SRx

Skatterådet bekræftede, at de omhandlede aktiebesiddelser ikke blev omfattet af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, da selskabet ansås for at drive erhvervsmæssig virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne.

SKM2010.22.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at et selskabs aktiebesiddelser ikke blev omfattet af den nye udformning af ABL § 4 A, stk. 3, da selskabet ansås for at udøve erhvervsmæssig virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne.

 

SKM2010.10.SR

Skatterådet har i et bindende svar svaret benægtende til, at 2 selskabers aktier i et fælles ejet driftsselskab skulle anses for at være ejet af aktionærerne bag de 2 selskaber. Se ABL § 4 A, stk. 3.

 

SKM2010.4.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at den beskrevne selskabsstruktur ikke var omfattet af mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3 om, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte skulle ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab, ikke var opfyldt.

 

SKM2009.796.SR

Skatterådet har i et bindende svar afvist, at A ApS (moderselskab) vil være omfattet af den nye ABL § 4 A, stk. 3, ved investering i datterselskabsaktier, når mere end 50 pct. af selskabets aktiver til stadighed er investeret i andet end datterselskabs- og koncernselskabsaktier, hvorved der ved besvarelsen dog henvises til SKAT's begrundelse.

 

SKM2009.718.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at ejerforholdet til aktierne i et driftsselskab i forhold til værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, skulle vurderes i forhold til de øverste selskabsaktionærers samlede aktiebesiddelse i driftsselskabet. Betingelserne for anvendelse af værnsreglen var derfor ikke opfyldt, og aktierne var derfor datterselskabsaktier.

 

SKM2009.639.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at A/S A i 2009 skattefrit kan sælge en del af sine aktier i A/S B tilbage til A/S B, samt at A/S B skattefrit kan sælge en andel af sine aktier i C til A/S A. Desuden bekræfter Skatterådet, at A/S B skattefrit kan annullere de ved tilbagekøbet omtalte aktier (som nu er egne aktier). Endeligt bekræftes det, at hverken A/S A's eller D Fondens aktier i A/S B er omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, efter gennemførelse af de beskrevne aktieoverdragelser.