Spørgsmål
- Kan det bekræftes, at salg foretaget under DDU/DAP-modellen, hvor forbrugeren er den registrerede importør, anses for at være fritaget for indenlandsk moms i Danmark?
- Kan det bekræftes, at betaling af importmoms ved indførsel påhviler forbrugeren, som er den afgiftspligtige person i henhold til artikel 201 i momsdirektivet og de tilsvarende bestemmelser i national ret (dansk ret)?
- Kan det bekræftes, at en ikke-etableret sælger, der hverken fungerer som importør eller har lager eller repræsentation i Danmark, ikke er forpligtet til at lade sig registrere i forbindelse med sådanne salg?
- Kan det bekræftes, at en ikke-etableret sælger, der hverken fungerer som importør eller har lager eller repræsentation i Danmark, ikke er forpligtet til at aflægge momsregnskab i forbindelse med sådanne salg?
Svar
- Ja, se dog indstilling og begrundelse
- Ja, se dog indstilling og begrundelse
- Afvises
- Afvises
Beskrivelse af de faktiske forhold
Formålet med denne anmodning er at få bekræftet momsimplikationerne af en grænseoverskridende e-handelsmodel, der drives under Incoterms DDU/DAP (Delivered Duty Unpaid / Delivered At Place) inden for jeres jurisdiktion. Især hvorvidt forbrugeren fungerer som importør, og hvorvidt den importmoms, der betales af denne forbruger, opfylder den skyldige moms i bestemmelsesmedlemsstaten og derved fritager den ikke-etablerede sælger fra lokale momsforpligtelser.
Spørger har klienter, der sælger fysiske forbrugsvarer online til kunder, der befinder sig i EU. Produkterne sendes direkte fra et land uden for EU, primært Y1-land, til slutbrugeren uden nogen mellemliggende lager- eller distributionsfaciliteter inden for EU. Levering sker på DDU/DAP-vilkår, hvilket betyder, at salgsprisen er ekskl. moms og importafgifter, og at forbrugeren afholder alle importafgifter, herunder moms og toldafgifter, ved varens ankomst. Sælgeren fungerer ikke som importør og har ikke et IOSS-nummer i bestemmelsesmedlemsstaten. Al kommerciel dokumentation, herunder fakturaer, ordrebekræftelser og almindelige salgsbetingelser, angiver udtrykkeligt, at prisen er eksklusive moms, og at importafgifter skal betales af kunden ved import. Tolddokumenter og forsendelsesetiketter identificerer kunden som både modtager og importør, mens post- eller kurerfirmaer opkræver importmoms og eventuelle afgifter på vegne af toldmyndighederne på leveringstidspunktet.
Spørger leverer selv til sine klienter fulfillmentydelser, der blandet består i indkøb, opbevaring, pakning og forsendelse af varer.
Spørger har fuld dokumentation til støtte for den valgte struktur. Virksomhedens salgsbetingelser angiver udtrykkeligt forbrugeren som importør; fakturaer og transportdokumenter henviser tydeligt til DDU/DAP-vilkår; toldangivelser viser kunden som klarerer; transportører leverer kvitteringer, der bekræfter opkrævning af moms og afgifter; og interne kontroller sikrer, at ingen IOSS-numre tilhørende Spørgers klienter, bruges i forbindelse med disse forsendelser.
Standardkontrakt mellem Spørger og klienterne er forelagt for Skattestyrelsen. Det fremgår af kontrakten, at alle forsendelser skal foretages under forsendelsesmetoden DDU, som defineret under Incoterms 2000 DDU. Det fremgår ligeledes, at ingen forsendelse må ske ved anvendelse af Import One Stop Shop (IOSS).
Spørgers opfattelse og begrundelse
Denne operationelle struktur, der ofte omtales som en ’forbruger-importør’- eller ‘kunde som registreret importør’-model, er baseret på etableret EU-lovgivning. I EU’s momsdirektiv (2006/112/EF) definerer artikel 2, stk. 1, litra d) indførsel af varer som en momspligtig begivenhed; artikel 30 og 60 specificerer, at indførsel finder sted, når varer ankommer til EU, og at indførslen sker i den medlemsstat, hvor varen ankommer til EU, og artikel 70 fastslår, at momsen forfalder på det tidspunkt, hvor varen indføres. Vigtigst er det, at artikel 201 i direktivet fastsætter, at moms på import skal betales af den person, som medlemsstaten har udpeget som den ansvarlige part, typisk importøren eller klarereren. I DDU/DAP-scenariet er denne person kunden, ikke den udenlandske sælger.
Denne ramme suppleres af EU-toldkodeksen (Forordning (EU) nr. 952/2013), hvor klarereren (den person, der foretager toldangivelsen, eller på hvis vegne den foretages) er debitor for importafgifter (artikel 77, stk. 3). Når angivelsen foretages ved indirekte repræsentation, bliver den repræsenterede person, i dette tilfælde forbrugeren, solidarisk ansvarlig for toldskyld. Medlemsstaterne anvender generelt det samme princip for importmoms og identificerer klarereren eller importøren som den afgiftspligtige person. Når pakker deklareres i forbrugerens navn, bliver forbrugeren derfor både importør og ansvarlig for betaling af importmoms.
EU’s e-handelsreformer af 2017/2455 og 2019/1995, der har været i kraft siden 1. juli 2021, bekræfter denne tilgang. Disse direktiver afskaffede den tidligere fritagelse for importmoms af lav værdi og indførte Import One Stop Shop (IOSS) for forsendelser til en værdi af EUR 150 eller derunder. Brug af IOSS er valgfrit; hvis sælgeren ikke bruger modellen, som i dette tilfælde, opkræves momsen ved import af toldvæsenet fra den registrerede importør, dvs. forbrugeren. Selve salget falder uden for anvendelsesområdet for indenlandsk moms i importmedlemsstaten.
I praksis betyder det, at Spørgers klienters salg til forbrugeren anses for at finde sted uden for EU, mens den efterfølgende import af varerne momsmæssigt udgør den afgiftspligtige begivenhed i bestemmelseslandet. Forbrugeren, der fungerer som importør, betaler moms og afgifter direkte til kureren eller postvæsenet ved modtagelse af pakken. Sælgeren er ikke forpligtet til at lade sig momsregistrere eller opkræve lokal moms, under forudsætning af at denne ikke optræder som importør, ikke har et lager eller et fast forretningssted i EU og kan bevise, at forbrugeren har betalt importmomsen.
Desuden er det værd at bemærke, at den ovenfor beskrevne fortolkning er i overensstemmelse med den praktiske og lovgivningsmæssige tilgang, som andre medlemsstater, herunder Y2-land, har valgt. I henhold til Y2-lands momslovgivning, som direkte gennemfører og implementerer direktiv 2006/112/EF, behandles transaktioner på DDU/DAP-vilkår som leverancer, der finder sted uden for EU, forudsat at kunden er den registrerede importør og afholder importmomsen.
Skattemyndighederne i Y2-land har bekræftet, at i sådanne tilfælde udgør forbrugerens import af varerne den momspligtige begivenhed, og at den ikke-etablerede sælger - som ikke har nogen rolle som importør og intet indenlandsk forretningssted - ikke er forpligtet til at lade sig momsregistrere eller opkræve moms af disse salg i Y2-land. Denne nationale fortolkning er udtrykkeligt baseret på artikel 30, 60, 70 og 201 i momsdirektivet og illustrerer, at der i medlemsstaterne kan og bør ske en ensartet behandling i hele Unionen, når importmomsen allerede er betalt af den endelige forbruger, der fungerer som den registrerede importør.
Vi mener derfor, at det samme juridiske ræsonnement gælder inden for jeres jurisdiktion, idet der herved sikres overensstemmelse med EU’s harmoniserede momsregler og princippet om skatteneutralitet.
Spørger har fuld dokumentation til støtte for denne struktur. Virksomhedens salgsbetingelser angiver udtrykkeligt forbrugeren som importør; fakturaer og transportdokumenter henviser tydeligt til DDU/DAP-vilkår; toldangivelser viser kunden som klarerer; transportører leverer kvitteringer, der bekræfter opkrævning af moms og afgifter; og interne kontroller sikrer, at ingen IOSS-numre tilhørende Spørgers klienter, bruges i forbindelse med disse forsendelser.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at salg foretaget under DDU/DAP-modellen, hvor forbrugeren er den registrerede importør, anses for at være fritaget for indenlandsk moms i Danmark.
Begrundelse
Spørger leverer fulfillmentydelser til sine klienter. Ydelserne består i indkøb, opbevaring, pakning og forsendelse af varer. Det er således Spørger, der i klientens navn og på deres regning foretager indkøb, opbevaring, pakning og forsendelse af varer til forbrugerne (klienternes kunder).
Spørgers klienter sælger varer online til kunder, der befinder sig i EU. Produkterne sendes direkte fra et land uden for EU til slutbrugeren uden nogen mellemliggende lager- eller distributionsfaciliteter inden for EU.
I henhold til Spørgers salgsbetingelser har Spørger og Spørgers klienter forpligtet hinanden til, at der alene kan anvendes DDU/DAP-vilkår i forbindelse med forsendelserne. DDU står for delivered duty unpaid og betyder, at varen leveres ufortoldet. DAP står for delivered at place og betyder, at varen leveres på en navngiven destination.
Skattestyrelsen forstår spørgsmålet sådan, at det ønskes bekræftet, at Spørgers klienter ikke er pligtige til at betale moms efter momslovens § 4, stk. 1, i forbindelse med klienternes salg til deres kunder (forbrugerne), idet leveringerne ikke har leveringssted, og dermed momsmæssigt beskatningssted, i Danmark, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2 (modsat).
Efter momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, er leveringsstedet for varer her i landet, når varen forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til kunden påbegyndes. Bestemmelsen svarer til momssystemdirektivets artikel 32, stk. 1.
Efter momssystemdirektivets artikel 32, stk. 1, forstås ved leveringsstedet i tilfælde, hvor varen forsendes eller transporteres af leverandøren, af kunden eller af tredjemand, det sted, hvor varen befinder sig på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til kunden påbegyndes.
Som udgangspunkt er leveringsstedet i forbindelse med Spørgers klienters salg af varer til danske forbruger der, hvor varerne sendes fra, jf. momssystemdirektivets artikel 32, stk. 1, og momslovens § 14, stk. 1, nr. 2 (modsat). Der skal derfor som udgangspunkt ikke betales moms efter momslovens § 4, stk. 1, idet varerne ikke befinder sig i Danmark ved afsendelsen.
Imidlertid anses stedet for en levering foretaget af en importør, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 201, samt stedet for eventuelle efterfølgende leveringer dog efter momssystemdirektivets artikel 32, stk. 2, for at ligge i indførselsmedlemsstaten, såfremt stedet, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes, ligger på et tredjelandsområde eller i et tredjeland.
Det er derfor nødvendigt at tage stilling til, om Spørgers klienter i forbindelse med deres salg af varer til danske forbruger skal betale importmoms her i landet.
Efter momssystemdirektivets artikel 201 påhviler momsen ved indførsel den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt som betalingspligtige. Efter momslovens § 46, stk. 5, påhviler betaling af momsen af varer, der indføres fra steder uden for EU, importøren.
"Importør" er ikke nærmere defineret i momsloven eller momssystemdirektivet. Efter en naturlig sproglig betydning må der ved importør forstås en person eller virksomhed, der indkøber og indfører varer fra udlandet.
Når det mellem de to parter i aftalen om leveringen af varer er aftalt, at varerne skal leveres ufortoldet (delivered duty unpaid (DDU)) må det i overensstemmelse med den naturlige sproglige forståelse, være kunden (forbrugeren), der skal anses for importøren. Tilsvarende når det mellem parterne er aftalt, at varerne skal leveres på en navngiven destination (delivered at place (DAP)), og det konkret er aftalt, at kunden skal sørge for importformaliteterne.
Skattestyrelsen finder, at forbrugeren er den person, der er betalingspligtig for importmomsen efter momslovens § 46, stk. 5. Momssystemdirektivets artikel 32, stk. 2, finder derfor ikke anvendelse. I overensstemmelse med udgangspunktet er leveringsstedet i forbindelse med Spørgers klienters salg af varer til danske forbruger derfor det sted, hvor varerne sendes fra, jf. momssystemdirektivets artikel 32, stk. 1, og momslovens § 14, stk. 1, nr. 2 (modsat). Spørgers klienter skal derfor ikke betales moms efter momslovens § 4, stk. 1, i forbindelse varesalget til danske forbrugere.
Det bemærkes, at momslovens § 14 b, stk. 2 og 3, ikke medfører, at der bliver leveringssted her i landet.
Efter momslovens § 14 b, stk. 2, anses leveringsstedet for fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU til et andet EU-land end der, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til aftageren afsluttes, for at være i det land, hvor varerne befinder sig på tidspunktet, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til aftageren afsluttes. Denne bestemmelse finder imidlertid ikke anvendelse, når Danmark både er indførelsesland og det land, hvor varerne befinder sig på tidspunktet, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til aftageren afsluttes.
Efter momslovens § 14 b, stk. 3, anses leveringsstedet for fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU for at være i det EU-land, hvor varen indføres, hvis forsendelsen eller transporten til aftageren afsluttes i dette EU-land, forudsat at afgiftsangivelsen for disse varer foretages i henhold til reglerne for importordningen i kapitel 16 (IOSS). I anmodningen er det dels oplyst, at Spørgers klienter ikke har et IOSS-nummer i bestemmelseslandet (Danmark), dels oplyst, at klienternes (evt.) IOSS-numre ikke vil brugt i forbindelse med forsendelserne til Danmark.
Skattestyrelsen forudsætter, at Spørgers klienter ikke anvender IOSS-ordningen i momslovens kapitel 16. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en af Spørgers klienter anvender ordningen, så vil den pågældende være forpligtet til anvende ordningen i alle 27 EU-lande og på alle varer, som kan omfattes af ordningen, jf. momslovens § 66 n, stk. 4, og momssystemdirektivets artikel 369m, stk. 1.
Skattestyrelsen finder som nævnt, at Spørgers klienter ikke er pligtige til at betale moms efter momslovens § 4, stk. 1, i forbindelse med klienternes salg til deres kunder (forbrugerne), jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, og momssystemdirektivets artikel 32.
Det bemærkes, at det bindende svar bortfalder efter Skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, den 1. juli 2028. Idet direktiv (EU) 2025/1539 skal finde anvendelse fra denne dato. Direktivet ændrer en række bestemmelser i momssystemdirektivet, herunder artikel 201.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at betaling af importmoms ved indførsel påhviler forbrugeren, som er den afgiftspligtige person i henhold til artikel 201 i momsdirektivet og de tilsvarende bestemmelser i national ret (dansk ret).
Begrundelse
Skattestyrelsen har i begrundelsen i sin indstilling til besvarelse af spørgsmål 1 forudsat, at forbrugeren er den person, der er betalingspligtig for betaling af importmomsen.
Skattestyrelsen finder således, at forbrugeren er pligtig til at betale importmoms efter momslovens § 46, stk. 5.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at en ikke-etableret sælger, der hverken fungerer som importør eller har lager eller repræsentation i Danmark, ikke er forpligtet til at lade sig registrere i forbindelse med sådanne salg.
Begrundelse
På baggrund af Spørgers spørgsmål 1 og 2, den af Spørger fremførte opfattelse og begrundelse forstår Skattestyrelsen spørgsmål 3 sådan, at det ønskes bekræftet, at Spørgers klienter ikke er pligtige til at blive momsregistrerede i Danmark som følge af klienternes salg til deres kunder (forbrugerne), idet leveringerne ikke har leveringssted, og dermed momsmæssigt beskatningssted, i Danmark, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2 (modsat).
Efter Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, kan enhver hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end Spørgeren af en disposition, som Spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Efter stk. 3 gives ikke bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.
Efter momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Denne bestemmelse er præciseret i momslovens § 49.
Det fremgår af momslovens § 49, at den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 71 e, stk. 1 og 2 (SMV-fritagelsen), er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere. Muligheden for registrering gælder også afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, og som driver virksomhed med levering af varer og ydelser, men som alene har leverancer i udlandet. Afgiftspligtige personer, der hverken er etableret her i landet eller har leverancer her, kan ikke registreres.
Skattestyrelsen finder ikke, at der kan gives bindende svar om fortolkning af momslovens §§ 47 og 49. Der henvises til SKM2023.623.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at spørgsmål om momsregistrering ikke er omfattet af ordningen med bindende svar, da der er tale om bevillingsforhold.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Afvises".
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at en ikke-etableret sælger, der hverken fungerer som importør eller har lager eller repræsentation i Danmark, ikke er forpligtet til at aflægge momsregnskab i forbindelse med sådanne salg.
Begrundelse
Efter Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, kan enhver hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end Spørgeren af en disposition, som Spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.
Efter momslovens § 55 har virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a pligt til at føre et momsregnskab. Skattestyrelsen finder ikke, at der kan gives bindende svar om fortolkning af momslovens § 55. Det at føre et regnskab eller blive pålagt at føre et regnskab kan ikke anses for en skattemæssig virkning af en disposition. Der henvises til SKM2019.429.SR og SKM2019.474.SR, hvor Skatterådet afviste at besvare spørgsmål om anvendelsen af fakturareglerne.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Afvises".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:
"§ 25. Et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til Spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra Spørgerens modtagelse af svaret, jf. dog 3. og 4. pkt. Angår svaret afgifter, regnes de 5 år fra starten af den afgiftsperiode, hvori Spørgeren modtager svaret. Et bindende svar om et aktivs værdi er bindende for skattemyndighederne i forhold til Spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det pågældende forhold i 6 måneder regnet fra Spørgerens modtagelse af svaret. Ved bindende svar om værdien af aktier eller en virksomhed, hvor betingelserne for at vælge afdragsvis betaling efter boafgiftslovens § 36, stk. 1, er opfyldt, er svaret bindende i 12 måneder regnet fra Spørgerens modtagelse af svaret. Det kan dog i svar som nævnt i 1., 3. og 4. pkt. bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode. Begrænsningen af bindingsperioden gælder ikke, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen.
Stk. 2. Et svar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten."
Momslovens § 12, § 14, stk. 1, nr. 2, § 14 b, § 26, § 46, stk. 5, og § 66 n, stk. 4, har følgende ordlyd:
"§ 12. Der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU.
Stk. 2. Henføres varen ved indførslen under en ordning vedrørende midlertidig opbevaring, intern fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen eller varen ved indførslen oplægges i Københavns Frihavn eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger.
§ 14. Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:
1) (…)
2) Når varen forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet, når varen installeres eller monteres i udlandet af leverandøren eller på dennes vegne, eller når varen sælges ved fjernsalg, jf. §§ 14 b og 21 e.
3) (…)
§ 14 b. For fjernsalg af varer inden for EU er leveringsstedet her i landet, når varerne befinder sig her i landet på tidspunktet, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren afsluttes.
Stk. 2. For fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU til et andet EU-land end der, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til aftageren afsluttes, anses leveringsstedet for at være i det land, hvor varerne befinder sig på tidspunktet, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til aftageren afsluttes.
Stk. 3. For fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU til det EU-land, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren afsluttes, anses leveringsstedet for at være i dette EU-land, forudsat at afgiftsangivelsen for disse varer foretages i henhold til reglerne for importordningen i kapitel 16.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på leveringer af brugte varer, herunder brugte transportmidler, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, der pålægges moms i henhold til særordningen i kapitel 17.
§ 26. Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for varens indførsel. Såfremt varen befinder sig under en af de i § 12, stk. 2, nævnte ordninger m.v., indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af ordningen.
§ 46
(…)
Stk. 5. Betaling af afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU, påhviler importøren.
(…)
§ 66 n. (…)
Stk. 4. Når en afgiftspligtig person har tilsluttet sig importordningen, finder ordningen anvendelse på alle dennes fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU.
(…)"
Momssystemdirektivets artikler 30, 32, 33, 60, 70, 71 og 201samt artikel 369m, stk. 1, har følgende ordlyd:
"Artikel 30
Ved »indførsel af varer« forstås ankomst til Fællesskabet af en vare, der ikke er i fri omsætning som defineret i traktatens artikel 24.
Ud over de i stk. 1 omhandlede transaktioner betragtes ankomst til Fællesskabet af en vare, der er i fri omsætning, fra et tredjelandsområde, der udgør en del af Fællesskabets toldområde, som indførsel af varer.
Artikel 32
I tilfælde, hvor varen forsendes eller transporteres af leverandøren, af kunden eller af tredjemand, forstås ved leveringsstedet det sted, hvor varen befinder sig på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til kunden påbegyndes.
Dog anses stedet for en levering foretaget af en importør, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 201, samt stedet for eventuelle efterfølgende leveringer for at ligge i indførselsmedlemsstaten, såfremt stedet, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes, ligger på et tredjelandsområde eller i et tredjeland.
Artikel 33
Uanset artikel 32
a) anses leveringsstedet for fjernsalg af varer inden for Fællesskabet for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes
b) anses leveringsstedet for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes, for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes
c) anses leveringsstedet for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande til den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes, for at være i denne medlemsstat, forudsat at momsangivelse for disse varer foretages i henhold til særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 4.
Artikel 60
Indførslen af varer sker i den medlemsstat, på hvis område varen befinder sig, når den ankommer til Fællesskabet.
Artikel 70
Afgiftspligten indtræder og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor varer indføres.
Artikel 71
1. Henføres varer straks ved ankomsten til Fællesskabet under en af de i artikel 156, 276 og 277 omhandlede ordninger eller procedurer eller under en ordning vedrørende fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel eller vedrørende ekstern forsendelse, vil afgiftspligten først indtræde og afgiften først forfalde på det tidspunkt, hvor varerne ophører med at være dækket af disse ordninger eller procedurer.
Skal der for de indførte varer svares told, landbrugsimportafgifter eller afgifter med tilsvarende virkning, der er fastsat som led i en fælles politik, vil afgiftspligten imidlertid indtræde og afgiften forfalde på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder for de pågældende afgifter, og hvor disse forfalder.
2. Skal der for de indførte varer ikke svares nogen af de afgifter, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, anvender medlemsstaterne de gældende toldbestemmelser ved fastlæggelse af afgiftspligtens indtræden og afgiftens forfald.
Artikel 201
Ved indførsel påhviler momsen den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt som betalingspligtige.
Artikel 369m
1. Medlemsstaterne tillader følgende afgiftspligtige personer, som
foretager fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, at gøre brug af denne særordning:
a) (…)
Disse afgiftspligtige personer skal anvende denne særordning på alle deres fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande.
2. (…)"
Praksis
Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Se under spørgsmål 1.
Praksis
Spørgsmål 3
Lovgrundlag
Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2 og 3, har følgende ordlyd:
"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end Spørgeren af en disposition, som Spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner."
Momslovens § 47, stk. 1, som ændret ved § 1 i lov nr. 332 af 9. april 2024, har fra 1. januar 2025 følgende ordlyd:
"§ 47. Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Dette gælder ikke
1) virksomhed med levering af varer og ydelser, som er fritaget efter § 13, bortset fra transaktioner som nævnt i § 37, stk. 7 og 8,
2) afgiftspligtige personer, der foretager levering af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn, et toldoplag eller et afgiftsoplag uden afgift, og
3) virksomheder omfattet af særordningen i § 71 e."
Momslovens § 49, som ændret ved § 1 i lov nr. 332 af 9. april 2024, har fra 1. januar 2025 følgende ordlyd:
"Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 71 e, stk. 1 og 2, er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere. Muligheden for registrering gælder også afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, og som driver virksomhed med levering af varer og ydelser, men som alene har leverancer i udlandet. Afgiftspligtige personer, der hverken er etableret her i landet eller har leverancer her, kan ikke registreres.
Stk. 2. (…)"
Se i øvrigt under spørgsmål 1.
Praksis
SKM2023.623.LSR
Skatterådet havde afvist at besvare et spørgsmål om, hvorvidt et selskab ville være momsregistreringspligtig i Danmark som følge af nogle ændrede aktiviteter. Dette blev begrundet med, at der ikke kan gives bindende svar vedrørende en registreringspligt. Spørgsmål om momsregistrering er således ikke omfattet af ordningen med bindende svar, da der er tale om bevillingsforhold. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afvisning.
Spørgsmål 4
Lovgrundlag
Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2 og 3, har følgende ordlyd:
"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end Spørgeren af en disposition, som Spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner."
Momslovens § 55 har følgende ordlyd:
"§ 55. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt."
Se i øvrigt under spørgsmål 1.
Praksis
SKM2019.429.SR
Skatterådet afviste at besvare 2 spørgsmål om anvendelse af fakturaregler, idet spørgsmålene ikke kunne karakteriseres som spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition.
SKM2019.474.SR
Skatterådet blev bl.a. spurgt, om momsbekendtgørelsens bestemmelse om forenklet faktura kunne anvendes ved delvis betaling med gavekort ved, at der anførtes, at moms udgjorde 20 % af det samlede beløb ekskl. gavekortets værdi. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet der reelt blev spurgt om, hvordan en given faktura kunne/skulle udformes. Der var dermed ikke tale om en afklaring af den skattemæssige virkning af konkret foretagne eller påtænkte dispositioner.