Indhold

Dette afsnit handler om betalingspligt for moms, når varer fra lande og områder uden for EU importeres eller indføres i Danmark. Se ML § 46, stk. 5.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Administrative regler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Betalingspligt for moms af varer påhviler den, der som importør indfører varer fra steder uden for EU til Danmark.

Se ML § 46, stk. 5.

Bemærk

Når varer ved indførslen til EU's momsområde henføres under en ordning vedrørende forsendelse af varer inden for EU, aktiv forædling, midlertidig indførsel mv. med fuldstændig toldfritagelse, så anses varerne for indført i Danmark. Det er en forudsætning, at varerne befinder sig i Danmark på det tidspunkt, hvor varerne ikke længere er omfattet af en af ordningerne.

Se om de materielle regler for momspligtig indførsel (import) af varer fra lande uden for EU:

    Se om hæftelse på toldområdet i TDL § 39.

    Administrative regler

    Her er henvisninger til administrative regler i tilknytning til betalingspligten for moms ved indførsel (import) af varer fra lande uden for EU.

    Se om virksomhedsregistrering og betaling af told, moms og punktafgifter samt sikkerhedsstillelse for betaling af told, moms og punktafgifter:

    Se om hæftelse for betaling af told, moms og punktafgifter efter toldlovgivningen, herunder i sammenhæng med fraførsel af varer fra toldoplag:

    Bemærk

    Blandt ovennævnte supplerende regler for hæftelse for betaling af moms af varer, der indføres fra lande uden for EU, skal særligt nævnes:

    Fra toldloven:

    For de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter følgende personer:

    • Den, der i det danske toldområde indfører eller lader indføre varer, som ikke er i fri omsætning i EU's toldområde.
    • Den, der råder over varer, for hvilke der er meddelt betinget told- og afgiftsfrihed.
    • Den, der råder over varer, som i uberigtiget stand eller mod told- og afgiftsgodtgørelse er under udførsel fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EU's toldområde.
    • Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter eller betinget told- og afgiftsfri varer transporteres.
      • Tilsvarende gælder den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel.

    Se TDL § 39, stk. 1, nr. 1-4. 

    Fra toldbehandlingsbekendtgørelsen:

    ►En transportør eller dennes repræsentant hæfter for told og afgifter på varerne, indtil disse er angivet. Se toldbehandlingsbekendtgørelses § 19, stk. 1.◄

    ►Klarereren hæfter for told og afgifter på varer, som er angivet, jf. dog stk. 3. Se toldbehandlingsbekendtgørelsen § 19, stk. 2.◄

    ►Den, der har bevilling til drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, hæfter for told og afgifter på varer, der er modtaget på vedkommendes lagerfacilitet. Se toldbehandlingsbekendtgørelsens § 19, stk. 3.◄

    ►Den person, som midlertidigt opbevarer varer på andre tilladte steder end en lagerfacilitet til midlertidig opbevaring, jf. artikel 115 i delegeret forordning (EU) 2015/2246, hæfter for told og afgifter på varerne. Se toldbehandlingsbekendtgørelsens § 19, stk. 4.◄

    Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

    Skemaet viser relevante afgørelser på området:

    Afgørelse

    Afgørelsen i stikord

    Yderligere kommentarer

    Højesteretsdomme

    SKM2002.518.HR

    Et dansk selskab, som var agent for - og optrådte på vegne af - et lettisk rederi, hæftede for tobaksafgifter og importmoms af cigaretter. Under transport fra Bilbao i Spanien til Riga i Letland var cigaretterne opladet på Århus Containerterminal, hvorfra de blev stjålet.

    Hæftelsen fulgte af TDL § 39, stk. 1, nr. 3, idet agenten overfor toldmyndighederne havde udøvet en sådan rådighed over cigaretterne, at agenten i toldlovens forstand måtte anses at have rådet over varerne, som anført i TDL § 39, stk. 1, nr. 3.

    Landsretsdomme

    ►SKM2025.226.ØLR◄
    ►Importafgiftspligtige varer i form af navnlig en løfteramme til olieboringsudstyr, der var indført til Danmark fra Y2-land, var ved indførslen - hvad der var ubestridt for landsretten - blevet unddraget toldtilsyn, og som følge heraf opstod der toldskyld for appellanten, jf. artikel 203, stk. 1, i EF-toldkodeksen. Spørgsmålet for landsretten var, om der kunne opkræves importmoms af varerne.  

    Østre Landsret fandt på baggrund af en samlet konkret bevismæssig vurdering af de fremlagde oplysninger, herunder oplysninger fremlagt for landsretten, at appellanten - et Y-land speditionsfirma - havde godtgjort, at varerne ikke var blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb, jf. hertil EU-Domstolens dom i sag C-26/18, Federal Express, da varerne måtte anses for udført fra Y1-kommune, Y4-land til Y3-land. Der kunne derfor ikke opkræves importmoms af varerne i medfør af ML § 12.◄

    ►Landsretten ændrer byrettens dom. Se SKM2023.327.BR◄

    SKM2018.351.VLR

    Landsretten tiltrådte, at en speditør måtte anses for betalingspligtig for importmomsen af varerne i henhold til den dagældende ML § 46, stk. 4, svarende til den nuværende ML § 46, stk. 5. Landretten henså til, at speditøren måtte anses for importør af varerne i bestemmelsens forstand. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at speditøren ikke var fritaget for momsen i medfør af ML § 36, stk. 1, nr. 5.

    		  

    SKM2013.408.ØLR 

    ØLR tiltrådte ved kendelse, at der i en sag om opkrævning af told og moms hos en speditør af varer, der ikke var forskriftsmæssigt afsluttet som eksterne fællesskabsforsendelser, blev forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkning af dels EF-toldkodeks artikel 203, stk. 1, og artikel 204 om toldskylds opståen, dels momssystemdirektivets artikel 168, litra e) om fradragsret for pålagt importmoms.

    ØLR afviste præjudiciel forelæggelse af spørgsmål om fortolkning af momssystemdirektivets artikel 201 og 202 om, hvem der er betalingspligtig for importmoms.

    Forelæggelsen er sket ved SKM2014.278.ØLR.

    Landsskatterettens kendelse SKM2013.471.LSR angår til dels samme regler, men der er ikke tale om samme sag.

    SKM2004.475.ØLR
    • Københavns Havn hæftede for told og punktafgifter ved tyveri af spiritus og cigaretter fra Københavns Frihavn.
    • Til gengæld hæftede havnen ikke for importmoms af tobak fra et land uden for EU efter TDL § 39, idet havnen hverken retligt eller faktisk havde rådet over varerne i en sådan forstand, at det efter TDL § 39 kunne medføre hæftelse.
    • Endvidere hæftede havnen ikke for moms af spiritus fra et andet EU-land, idet:
    • spiritusvarerne var ikke oplagt efter ML § 11 a i Københavns Frihavn, og
    • havnen havde ikke foranlediget, at varerne var fraført et toldoplag efter ML § 46, stk. 3 (dagældende, nu stk. 4).

    Landsretten skelnede mellem en almindelig havnemæssig håndtering af varer, der ikke kan medføre hæftelse for Københavns Havn som frihavnsvirksomhed, i forhold til told-, moms- og afgiftslovgivningens egentlige hæftelsesregler for de individuelle virksomheder, der opererer på frihavnsområdet.

    Byretsdomme

    SKM2023.327.BR

    Varer indført til Danmark fra Y1-land var ved indførslen blevet unddraget toldtilsyn, hvorfor der var opstået toldskyld af varerne, jf. EF-kodeksens artikel 203, stk. 1 og 3, første led. Retten fandt, at sagsøgeren - et speditionsfirma - ikke på det foreliggende grundlag havde godtgjort, at varerne ikke var blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Danmark, jf. hertil EU-Domstolens dom i sag C-26/18, Federal Express. Sagsøgeren hæftede for importmomsen i medfør af TDL § 39, stk. 1, nr. 4.

    		 ►Se SKM2025.226.ØLR. Landsretten ændrer byrettens dom.◄

    SKM2021.180.BR

    		 Sagsøgeren, et transportfirma, fandtes at have unddraget et parti indførte T1-varer (importafgiftspligtige varer) toldtilsyn, da en af sagsøgerens chauffører uden godkendelse fra SKAT havde fraført varerne fra en midlertidig opbevaring i Y1-by Havn. Byretten (3 dommere) fandt endvidere, at sagsøgeren under de i sagen foreliggende omstændigheder ikke havde afkræftet den ved unddragelsen af toldtilsyn skabte formodning for, at varerne var optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Danmark. Der skulle derfor betales importmoms af varerne efter ML § 12, stk. 1 og 2. Retten fandt, at sagsøgeren dels var betalingspligtig for momsen efter den dagældende ML § 46, stk. 3 (nu stk. 5), dels hæftede for momsen efter TDL § 39, stk. 1, nr. 4.    
    SKM2017.157.BR Sagen angik, om sagsøgeren hæftede for betaling af told og importmoms af  importafgiftspligtige varer fra Kina. Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at han ikke hæftede for importmomsen, da han ikke var importør af varerne, men alene speditør. Byretten fandt, at sagsøgeren hæftede for importmomsen af varerne.  

    Landsskatteretten

    SKM2013.471.LSR

    Et selskab blev anset for debitor for toldskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 201, stk. 3, og som betalingspligtig for importmoms efter ML § 46, stk. 4, (dagældende, nu stk. 5) samt nægtet momsfradrag for importmomsen efter ML § 37, stk. 2, nr. 3, jf. § 37, stk. 1.

    Landsskatteretten henviste også til, at selskabet ikke opfyldte betingelserne for momsfritagelse efter ML § 36, stk. 1, nr. 5, og momsbekendtgørelsens § 73 a (dagældende, nu § 101).

    SKM2008.517.LSR

    En importør af DVD-afspillere fra Kina kunne ikke fremlægge originale præferencetolddokumenter. Importøren blev anset for at hæfte for toldskylden, idet et speditionsfirma havde repræsenteret klageren med indfortoldning i dennes navn og for dennes regning.

    Landsskatteretten henviste til

    • RFO 2913/92 (EF's toldkodeks) artikel 4, nr. 18), artikel 5, stk. 2, 1. pind, artikel 62, artikel 77, stk. 2 og artikel 201, stk. 3.
    • KFO 2454/93 artikel 80, 81 og 94.