Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at vederlaget til anpartshaverne ved en påtænkt anpartsombytning af Spørgernes anparter i B ApS og C ApS med anparter i et nystiftet holdingselskab D ApS samt ved en efterfølgende spaltning af D ApS i nye anpartsselskaber, som fastsættes på baggrund af bogførte værdier, opfylder handelsværdikravet i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, og fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, når både anpartsombytningen og spaltningen gennemføres med virkning på samme vedtagelsestidspunkt, og fordelingen af anparterne i B ApS og C ApS mellem de ved spaltningen modtagende selskaber sker i samme forhold som før anpartsombytningen og spaltningen, jf. beskrivelsen nedenfor?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte anpartsombytning af Spørgernes anparter i B ApS og C ApS med anparter i det nystiftede holdingselskab D ApS, opfylder de øvrige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 36, således at ombytningen kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte ophørsspaltning af D ApS til nye selskaber under de nedenfor angivne omstændigheder opfylder de øvrige betingelser i fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b således, at spaltningen kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen for Spørgerne, det ophørende selskab D ApS og de modtagende selskaber?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte anpartsombytning og den efterfølgende spaltning kan gennemføres uden, at anpartsombytningen eller spaltningen får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparterne i C ApS med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte anpartsombytning og den efterfølgende spaltning kan gennemføres uden, at anpartsombytningen eller spaltningen får konsekvenser for anvendelsen af boafgiftslovens § 23 a og den reducerede gaveafgift ved den i december 2025 gennemførte gaveoverdragelse af anparterne i C ApS?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ApS blev stiftet i 2011 i forbindelse med en omstrukturering.

A ApS’ hovedaktiviteter bestod af finansiering og investeringer i værdipapirer, herunder ejerskab af anparter i E ApS.

A ApS’ aktiver bestod pr. 31. december 2024 hovedsageligt af kapitalandele i E ApS med en ejerandel på 33 1/3 procent. Endvidere bestod A ApS’ aktiver af værdipapirer og likvider.

A ApS var indtil overdragelsen med succession i december 2025 ejet med 80 procent af Spørger og med 20 procent af Spørgers børn.

A ApS var indtil overdragelsen med succession i december 2025 anpartshaver i E koncernen, der er leverandør af innovative løsninger til industrien.

E koncernen er en familieejet virksomhed, der er ejet af tre familiemedlemmer og deres respektive børn. Sammen ejer de via E ApS 75 procent af anparterne i driftsselskabet F ApS. I F ApS er der desuden en minoritetsanpartshaver, der ejer 25 procent. 

E ApS var indtil overdragelsen med succession i december 2025 ejet ligeligt af de tre familiemedlemmer og deres respektive børn via tre holdingselskaber. 

Det bemærkes, at der ikke i strukturen er holdingkrav eller anmeldelsesvilkår fra tidligere gennemførte omstruktureringer.

Gennemført skattefri ophørsspaltning

Der er i december 2025 gennemført en skattefri ophørsspaltning af de tre holdingselskaber.

De skattefrie ophørsspaltninger er gennemført med henblik på at udspalte en andel af værdipapirbeholdningen og likvidbeholdningen til et nyt selskab. Den tilbageværende andel spaltes ud i et nyt selskab, der også vil eje anparterne i E ApS. Anpartshaverne er vederlagt med anparter i de to selskaber i samme forhold som deres tidligere ejerandele i de tre holdingselskaber. Spaltningerne er gennemført med virkning pr. 1. januar 2025.

A ApS er udspaltet til:

• B ApS der ejer materielle anlægsaktiver i form af ejendomme og driftsmidler samt værdipapirer og likvide beholdninger. Værdipapirer og likvide beholdninger udgør mere end 90 procent af B ApS’ samlede bogførte aktiver pr. 1. januar 2025.
• C ApS, der ejer 33 1/3 af anparterne i E ApS, tilgodehavender, værdipapirer og likvide beholdninger. Værdipapirer og likvide beholdninger udgør mindre end 50 procent af C ApS’ samlede bogførte aktiver pr. 1. januar 2025.

Alle selskaberne har regnskabs- og indkomstår svarende til kalenderåret.

Gennemført gaveoverdragelse

Spørger har i december 2025 gaveoverdraget 5 procent af anparterne i det nystiftede selskab C ApS, der er indirekte ejer af anparter i E koncernen, til hver af sine børn med succession og nedsat gaveafgift.

Overdragelsen er således foretaget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. Overdragelsen er desuden sket i form af en gave, hvor reglerne i boafgiftslovens § 23 a om nedsat gaveafgift er anvendt. Der er ikke overdraget yderligere anparter i B ApS.

Gaven vil blive anmeldt til Skattestyrelsen.

Påtænkte dispositioner

Ejerne ønsker at få etableret deres egne holdingselskaber. Derfor påtænkes det at gennemføre en anpartsombytning af anparterne i B ApS og C ApS med anparter i et nyt holdingselskab D ApS. 

Efter anpartsombytningen gennemføres en spaltning af D ApS til nye selskaber. Ved spaltningen får anpartshaverne anparter i hver deres eget holdingselskab. 

Ombytningen og spaltningen påtænkes gennemført i 2026, når Skattemyndighedernes godkendelse af gaven foreligger, og regnskaberne for 2025 er godkendt. Se nærmere om de påtænkte omstruktureringer nedenfor. 

Med henblik på at sikre fuld klarhed over de skattemæssige og afgiftsmæssige konsekvenser for de involverede parter, ønskes Skatterådets svar på de stillede spørgsmål.  

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Med henblik på at etablere personlige holdingselskaber for anpartshaverne i B ApS og C ApS påtænkes der i 2026 gennemført en skattefri anpartsombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 36 samt en spaltning efter fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b. Både anpartsombytningen og spaltningen gennemføres uden tilladelse fra Skattestyrelsen.

Samtlige anparter i B ApS og C ApS indskydes som apportindskud i D ApS mod fuld vederlæggelse i anparter i D ApS. Det er således ikke hensigten, at der skal udbetales kontantvederlag i forbindelse med anpartsombytningen. 

Datoen for anpartsombytningen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., vil være datoen, for den stiftende generalforsamling i D ApS. Det skyldes, at der opstår en koncernforbindelse mellem D ApS og B ApS og C ApS, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 5. pkt.

Datoen for spaltningen vil være datoen, hvor spaltningen vedtages på generalforsamlingen i D ApS, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3. Det skyldes, at der forinden (samme dag) og i forbindelse med anpartsombytningen er opstået en koncernforbindelse mellem D ApS og B ApS og C ApS, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 5. pkt.

Skatterådet kan lægge til grund, at anpartsombytningen og spaltningen vedtages den samme dag.  

Ombytningsforholdet ved anpartsombytningen og ved den efterfølgende spaltning vil blive beregnet ud fra bogførte værdier i den seneste årsrapport (dvs. efter planen årsrapporten for 2025). 

Eftersom det er ønsket, at den skattefrie anpartsombytning og den efterfølgende skattefrie ophørsspaltning skal gennemføres uden tilladelse fra Skattestyrelsen, skal handelsværdikravet som udgangspunkt være opfyldt. Det er dog muligt at anvende bogførte værdier, hvis der ikke opnås utilsigtede skattemæssige fordele herved.

Vederlæggelsen ved anpartsombytningen og spaltningen sker ud fra, at anpartshaverne skal opnå præcis samme indirekte ejerandel i B ApS og C ApS før og efter anpartsombytningen og spaltningen.

Dette sker ved, at anpartsombytningen gennemføres ud fra bogførte værdier. Samtlige aktiver og passiver i D ApS vil derefter pr. den skattemæssige spaltningsdato blive fordelt mellem de nye selskaber i samme forhold som anpartshaverne ejede før anpartsombytningen og spaltningen. Spørgers selskab vil således eje 80 procent af anparterne i B samt 60 procent af anparterne i C ApS. Og Spørgers børns selskaber vil hver især eje de resterende anparter i B ApS samt C ApS.

Der kan ved den valgte fremgangsmåde, hvor ombytningen og spaltningen betragtes som en samlet transaktion, ikke ske formueforskydning mellem anpartshaverne, og anpartsombytningen og spaltningen medfører derfor ikke utilsigtede skattemæssige fordele.

Der er på baggrund heraf Spørgernes opfattelse, at handelsværdikravet opfyldes ved den påtænkte anpartsombytning og spaltning, hvor ombytningsforholdet ved både ombytningen og spaltningen vil blive baseret på bogførte værdier i seneste årsrapport (2025).

Spørgerne mener derfor, at spørgsmål 1 kan besvares med et "Ja". 

Spørgsmål 2

Efter Spørgernes opfattelse vil anpartsombytningen kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen, hvilket skyldes, at samtlige øvrige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 36 anses for at være opfyldt. 

Kvalificeret til at deltage, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6 

Både B ApS og C ApS samt D ApS vil være danske anpartsselskaber. Såvel det erhvervende og de erhvervede selskaber er derfor kvalificeret til at deltage i en skattefri anpartsombytning uden tilladelse.

Stemmeflertal, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, 1. pkt.

D ApS vil erhverve 100 procent af anpartskapitalen i B ApS og C ApS og dermed 100 procent af stemmerne. Dermed vil betingelsen være opfyldt. 

6 måneders frist, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4

I overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4, vil alle anparterne i B ApS og C ApS blive ombyttet samtidigt på en stiftende generalforsamling for D ApS. 

Handelsværdi, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt.

Se ovenfor under spørgsmål 1, hvor det er Spørgernes opfattelse, at den påtænkte anpartsombytning kan baseres på bogførte værdier.

Holdingkrav, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3.-5. pkt. 

Det er en betingelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3.-5. pkt., at D ApS ikke afstår anparterne i B ApS og C ApS i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet (stiftelsen af D ApS) Det er dog muligt at gennemføre skattefrie omstruktureringer efterfølgende, hvis der alene vederlægges med aktier/anparter (se nedenfor om den efterfølgende spaltning). 

Samlet er det derfor Spørgernes opfattelse, at ombytningen opfylder samtlige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, hvorfor spørgsmål 2 kan besvares med et "Ja".

Spørgsmål 3

Med det formål, at anpartshaverne modtager hver deres holdingselskab, ønskes D ApS spaltet i nye selskaber. Hver anpartshaver i D ApS modtager ved den skattefrie spaltning anparter i sit eget holdingselskab. 

Det er Spørgernes opfattelse, at ophørsspaltningen af D ApS til nye selskaber kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen. Dette skyldes, at samtlige øvrige betingelser i henhold til fusionsskatteloven er opfyldt, jf. nedenfor.

Kvalificeret til at deltage (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 1. pkt.)

Der er tale om en ophørsspaltning af det danske selskab D ApS til nye danske selskaber, der også vil være anpartsselskaber. Selskaberne er således kvalificeret til at anvende reglerne i fusionsskattelovens §§ 15 a og b, jf. § 15 a, stk. 1, 1. pkt.

Ejertidskrav (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt.)

Samtlige anpartshavere i D ApS anses for at have været anpartshaver i mere end tre år, da anparterne er modtaget med skattemæssig succession. Værnsreglen i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt., finder derfor ikke anvendelse.

Spaltningsdato (fusionsskattelovens § 15 b, stk. 2, jf. § 5)

Ved spaltningen af D ApS, stiftes de nye selskaber, der vil have første dag i regnskabsåret fra stiftelsen og indtil 31. december.

Som hovedregel er det en betingelse for at foretage en skattefri ophørsspaltning, at spaltningsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for de modtagende selskabers regnskabsår, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 2, jf. § 5, stk. 1. Undtagelsen er dog de tilfælde, hvor der opstår eller ophører en koncernforbindelse inden eller i forbindelse med spaltningen. I disse tilfælde anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen som skattemæssig spaltningsdato for selskabet.

I nærværende situation er den skattemæssige spaltningsdato sammenfaldende med vedtagelsesdatoen for Spørgers selskab, da der opstår en sambeskatning mellem Spørgers selskab og B ApS og C ApS. 

Spaltningsdatoen for børnenes selskaber vil være sammenfaldende med skæringsdatoen for selskabernes første regnskabsår. 

Da de nye selskaber vil blive stiftet med skæringsdatoen for første regnskabsår på dagen for vedtagelsen, vil skæringsdatoen for første dag i regnskabsåret og vedtagelsen af spaltningen (ændring i sambeskatning) dog være sammenfaldende. 

Handelsværdikrav (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt.)

Se ovenfor under spørgsmål 1, hvor det er Spørgernes opfattelse, at den påtænkte spaltning kan baseres på bogførte værdier.

Balancetilpasningskrav (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt.)

Efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt., er det et krav, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til de modtagende selskaber, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Forholdet mellem aktiver og forpligtelser skal opgøres på spaltningstidspunktet, dvs. vedtagelsestidspunktet.

D ApS vil i forbindelse med ombytningen blive stiftet uden omkostninger, da disse vil blive afholdt af stifterne. Da selskabet spaltes på samme tidspunkt, vil der ikke være forpligtelser i selskabet på spaltningsdatoen. 

På baggrund af ovenstående er det Spørgernes opfattelse, at balancetilpasningskravet er opfyldt.

Ingen overdragelse forinden spaltning (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 11. pkt.)

Der er ikke tidligere og siden etableringen af D ApS overdraget anparter i selskabet, hvormed værnsreglen i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 11. pkt., ikke finder anvendelse. 

Indberetning af spaltning (fusionsskattelovens § 15 b, stk. 2, jf. § 6, stk. 3)

Skatterådet bedes lægge til grund, at den skattefrie spaltning vil blive anmeldt indenfor 1 måned efter vedtagelse af spaltningen på generalforsamlingen i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 6, stk. 3.

På baggrund af ovenstående er det Spørgernes opfattelse, at betingelserne for at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af D ApS uden tilladelse fra Skattestyrelsen vil være opfyldt ved ovenstående angivne principper, hvorfor spørgsmål 3 skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 4

Med spørgsmål 4 ønskes det bekræftet, at den i spørgsmål 1-3 beskrevne anpartsombytning og spaltning ikke har negative skattemæssige og/eller afgiftsmæssige konsekvenser i relation til gaveoverdragelsen af anparterne i C ApS, der er gennemført i december 2025.

Den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparter i C ApS er foretaget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet kan lægge til grund, at betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession var opfyldt, herunder at C ApS ikke var en "pengetank" ifølge aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. 

Da den skattefrie ombytning af anparter i B ApS og C ApS med anparter i D ApS og den efterfølgende skattefrie ophørsspaltning af D ApS til nye selskaber gennemføres i indkomståret efter overdragelsen, dvs. med en ombytningsdato og spaltningsdato, der ligger efter overdragelsen af anparterne i C ApS med succession, er det Spørgernes opfattelse, at anpartsombytningen og spaltningen ikke kan få konsekvenser for opfyldelsen af betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34.  

Det er derfor Spørgernes opfattelse, at spørgsmål 4 kan besvares med et "Ja". 

Spørgsmål 5

Med spørgsmål 5 ønskes det bekræftet, at den i spørgsmål 1-3 beskrevne anpartsombytning og spaltning ikke har negative skattemæssige og/eller afgiftsmæssige konsekvenser i relation til gaveoverdragelsen af anparterne i C ApS, der er gennemført i december 2025.

Den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparter i C ApS er sket i form af en gave, hvor reglerne i boafgiftslovens § 23 a er anvendt. Dvs., anparterne er værdiansat efter den skematiske model i boafgiftsloven § 12 a, og gaveafgiften er beregnet med en sats på 10 procent og dermed foretaget med reduceret gaveafgift efter reglerne i boafgiftslovens § 23 a.

Ifølge boafgiftslovens § 23 b skal afgiften forhøjes, såfremt gavemodtager afstår de modtagne anparter i en periode på 3 år fra gaven er modtaget. 

Hertil følger det dog af boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, at der ikke skal ske forhøjelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri omstrukturering forudsat, at der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier/anparter i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier/anparter, der modtages som vederlag i forbindelse med den skattefrie omstrukturering. 

Da der i forbindelse med ombytningen og spaltningen udelukkende sker vederlag med anparter, er det Spørgernes opfattelse, at spørgsmål 5 kan besvares med et "Ja". 

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at vederlaget til anpartshaverne ved en påtænkt anpartsombytning af Spørgernes anparter i B ApS og C ApS med anparter i et nystiftet holdingselskab D ApS samt ved en efterfølgende spaltning af D ApS i nye anpartsselskaber, som fastsættes på baggrund af bogførte værdier, opfylder handelsværdikravet i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, og fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, når både anpartsombytningen og spaltningen gennemføres med virkning på samme vedtagelsestidspunkt, og fordelingen af anparterne i B ApS og C ApS mellem de ved spaltningen modtagende selskaber sker i samme forhold som før anpartsombytningen og spaltningen.

Begrundelse

Spørger og Spørgers børn ejer tilsammen 100 procent af anparterne af B ApS og C ApS.

Spørger ejer 60 procent af anparterne i C ApS og 80 procent af anparterne i B ApS. Spørgers børn ejer de resterende anparter i C ApS og B ApS.  

Ejerne ønsker at få etableret deres egne holdingselskaber. Derfor påtænkes det at gennemføre dels en anpartsombytning af anparterne i C ApS og B ApS med anparter i et nyt holdingselskab D ApS, og dels en spaltning af D ApS til nye selskaber, hvorved Spørger og Spørgers børn modtager anparter i hver deres eget holdingselskab.

Spørger ejer efter den påtænkte anpartsombytning og spaltning 100 procent af anparterne i Spørgers eget holdingselskab, der ejer 60 procent af anparterne i C ApS og 80 procent af anparterne i B ApS. På tilsvarende vis ejer Spørgers børn hver sit holdingselskab, der ejer de resterende anparter i C ApS og B ApS.

Det ønskes i spørgsmål 1 afklaret om vederlæggelsen i både anpartsombytningen og spaltningen opfylder handelsværdikravet i henholdsvis aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, og fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2.

Den påtænkte anpartsombytning

Følgende er oplyst om den påtænkte anpartsombytning:

• Samtlige anparter i både C ApS og B ApS ombyttes med anparterne i D ApS, ved en skattefri anpartsombytning uden tilladelse efter aktieavancebeskatningslovens § 36,
• Der vil ske fuld vederlæggelse med anparter i D ApS, og dermed ingen vederlæggelse med kontant udligningssum,
• Ombytningen forventes gennemført i 2026,
• Datoen for anpartsombytningen vil være datoen for den stiftende generalforsamling i D ApS,
• Ombytningsforholdet ved anpartsombytningen vil blive beregnet ud fra bogførte værdier i den seneste årsrapport (dvs. efter planen årsrapporten for 2025).
• Anpartshaverne opnår præcis samme indirekte ejerandel i C ApS og B ApS før og efter anpartsombytningen.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., at det er en betingelse for at kunne gennemføre en skattefri ombytning af aktier uden at der er opnået tilladelse hertil fra Skattestyrelsen, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.

Udgangspunktet er således, at værdien af de ombyttede anparter, henholdsvis anparterne i C ApS og B ApS, skal værdiansættes til handelsværdien.

Det er oplyst, at der i nærværende sag ikke sker vederlæggelse med en kontant udligningssum. Det skal herefter undersøges, om værdien af anparterne i D ApS svarer til handelsværdien af de ombyttede anparter i C ApS og B ApS.

Såfremt anpartsombytningen gennemføres i 2026, ønsker Spørgerne at anvende den bogførte værdi pr. 31. december 2025, jf. årsrapporterne for 2025 for henholdsvis C ApS og B ApS, som udtryk for en handelsværdi af de ombyttede anparter i henholdsvis C ApS og B ApS.

SKM2014.128.SR omhandlede to anpartshavere/aktionærer, der hver ejede 50 pct. af anparterne i C ApS og hver ejede 15 pct. af aktierne i B A/S. C ApS ejede de resterende 70 pct. af aktierne i B A/S. Anpartshaverne/aktionærerne ønskede at foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse, hvorved de to anpartshavere/aktionærer indskød deres aktier i B A/S mod vederlæggelse med anparter i C ApS. Skatterådet fandt, uden at tage stilling til selskabernes reelle værdier, at aktieombytningen skete til handelsværdi, idet der ikke skete skævdeling eller kunne ske formueforskydning mellem anpartshaverne/aktionærerne.

Det fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.7.4.1, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om, at der skal ske ombytning til handelsværdi, er opfyldt i sager, hvor der ikke er mulighed for, at der kan ske formueforskydning mellem aktionærerne, og hvor ombytningen ikke medfører utilsigtede skattemæssige fordele.

I nærværende sag sker anpartsombytningen til et nystiftet holdingselskab D ApS, de personlige anpartshavere vederlægges alene med anparter i D ApS og de personlige anpartshavere ejer før og efter anpartsombytningen samme forholdsmæssige ejerandel af de involverede selskaber.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når der ved ovenstående anpartsombytning ikke sker skævdeling og der ikke er mulighed for, at der kan ske formueforskydning mellem de personlige anpartshavere, og anpartsombytningen ikke medfører utilsigtede skattemæssige fordele, så kan betingelsen om, at der skal ske ombytning til handelsværdi, anses for opfyldt, jf. praksis.

Den påtænkte spaltning

Det fremgår af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt., at det er en betingelse for at kunne gennemføre en skattefri spaltning af et selskab uden at der er opnået tilladelse hertil fra Skattestyrelsen, at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver.

Følgende er oplyst om den påtænkte spaltning:

• D ApS ophørsspaltes til nye selskaber ved en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse af fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b,
• Der vil ske fuld vederlæggelse med anparter i de nye selskaber og dermed ingen vederlæggelse med kontant udligningssum,
• Spaltningen forventes gennemført i 2026,
• Datoen for spaltningen vil være datoen, hvor spaltningen vedtages på generalforsamlingen i D ApS, som vil være sammenfaldende med datoen for den stiftende generalforsamling i D ApS, således at anpartsombytningen og spaltningen vedtages den samme dag,  
• Ombytningsforholdet ved spaltningen vil blive beregnet ud fra bogførte værdier i den seneste årsrapport (dvs. efter planen årsrapporten for 2025), 
• Anpartshaverne opnår præcis samme indirekte ejerandel i B ApS og C ApS før og efter spaltningen, idet samtlige aktiver og passiver i D ApS vil blive fordelt mellem de nye selskaber i samme forhold, som anpartshaverne ejede før anpartsombytningen og spaltningen,
• Spørgers selskab vil efter spaltningen eje 60 procent af anparterne i C ApS samt 80 procent af anparterne i B ApS, og børnenes selskaber vil hver især eje de resterende anparter i C ApS og B ApS.

Det fremgår af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt., at det er en betingelse for, at ophørsspaltning uden tilladelse kan finde sted, at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Det er oplyst, at der i nærværende sag ikke sker vederlæggelse med en kontant udligningssum. Det skal herefter undersøges, om værdien af de nye selskaber svarer til værdien af de overførte aktiver og passiver fra D ApS.

SKM2007.699.SR omhandlede et selskab, der var ejet ligeligt af 4 personer. Selskabet blev spaltet skattefrit til 4 nystiftede modtagende selskaber, hvor hvert selskab modtog ¼ af samtlige aktiver og gældsforpligtelser i det indskydende selskab. Skatterådet fandt, at hvis aktionærerne modtager aktier i samme forhold i det nye selskab, samt at aktiver og passiver fordeles i det nævnte forhold, må værdien af deres aktier pr. definition svare til handelsværdien, selv om spaltningen er sket til regnskabsmæssige værdier. I disse situationer sker der ikke formueforrykkelser mellem aktionærer eller flyttes værdier fra yngre til ældre aktier.

I nærværende sag er det oplyst, at der vil ske en forholdsmæssig fordeling af D ApS’ aktiver og gældsforpligtelser til de nye selskaber, hvorved de personlige anpartshavere før og efter spaltningen ejer samme forholdsmæssige ejerandel af de involverede selskaber. Derved kan det lægges til grund, at værdien af deres anparter pr. definition må svare til handelsværdien, idet der ikke sker formueforrykkelser mellem de personlige anpartshavere.

Opsamling

Skattestyrelsen indstiller, at det kan bekræftes, at vederlaget til anpartshaverne ved en påtænkt anpartsombytning af anparterne i B ApS og C ApS med anparter i D ApS samt ved en efterfølgende spaltning af D ApS i nye anpartsselskaber, som fastsættes på baggrund af bogførte værdier, opfylder handelsværdikravet i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, og fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, når både anpartsombytningen og spaltningen gennemføres med virkning på samme vedtagelsestidspunkt, og fordelingen af anparterne i B ApS og C ApS mellem de ved spaltningen modtagende selskaber sker i samme forhold som før anpartsombytningen og spaltningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte anpartsombytning af Spørgernes anparter i B ApS og C ApS med anparter i det nystiftede holdingselskab, D ApS, opfylder de øvrige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 36, således at ombytningen kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6.

Begrundelse

Spørger og Spørgers børn ejer tilsammen 100 procent af anparterne af B ApS og C ApS.

Spørger ejer 60 procent af anparterne i C ApS og 80 procent af anparterne i B ApS. Spørgers børn ejer de resterende anparter i C ApS og B ApS.  

Det påtænkes at gennemføre en anpartsombytning af anparterne i C ApS og B ApS med anparter i D ApS.

Følgende er oplyst om den påtænkte anpartsombytning:

• Samtlige anparter i både C ApS og B ApS ombyttes med anparterne i D ApS, ved en skattefri anpartsombytning uden tilladelse efter aktieavancebeskatningslovens § 36,
• Der vil ske fuld vederlæggelse med anparter i D ApS, og dermed ingen vederlæggelse med kontant udligningssum,
• Ombytningen forventes gennemført i 2026,
• Datoen for anpartsombytningen vil være datoen for den stiftende generalforsamling i D ApS,
• Ombytningsforholdet ved anpartsombytningen vil blive beregnet ud fra bogførte værdier i den seneste årsrapport (dvs. efter planen årsrapporten for 2025). 
• Anpartshaverne opnår præcis samme indirekte ejerandel i C ApS og B ApS før og efter anpartsombytningen.

Det ønskes afklaret, om den påtænkte anpartsombytning opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 36 for at kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen.

Eftersom både de erhvervede selskaber C ApS og B ApS og det erhvervende selskab D ApS er danske indregistrerede anpartsselskaber, opfyldes betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 1. pkt. og 5. pkt., hvorved selskaberne er omfattet af de selskaber, der kan anvende reglerne om skattefri aktieombytning, såfremt de øvrige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 36 er opfyldt.

Det fremgår bl.a. af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, 1. pkt., at der ved ombytning af aktier i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Denne bestemmelse anses for opfyldt, idet der i nærværende sag påtænkes gennemført en transaktion, hvor D ApS erhverver 100 pct. af stemmerne og kapitalen i både C ApS og B ApS samtidigt med, at de personlige aktionærer modtager anparterne i D ApS i stedet for anparterne i C ApS og B ApS.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, 2. pkt., at betingelserne om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a. Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, 1. pkt., anses således fortsat for opfyldt uanset, at D ApS påtænkes ophørsspaltet efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4, at det er en betingelse, at ovenstående transaktioner gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra første ombytningsdag og at ombytning af aktier ikke kan ske med tilbagevirkende kraft. Det lægges uprøvet til grund, at ovenstående transaktioner gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder fra første ombytningsdag og at ombytningen ikke finder sted med tilbagevirkende kraft.

Det lægges til grund, at hverken C ApS, B ApS eller D ApS er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19, 21 eller 22, hvorved aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 5, ikke er relevant i nærværende sag.

Den påtænkte anpartsombytning ønskes gennemført uden, at der er opnået tilladelse hertil fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., at det bl.a. er en betingelse for gennemførelse af en skattefri aktieombytning uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 indstillet, at det kan bekræftes, at vederlæggelsen i anpartsombytningen opfylder handelsværdikravet i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt., at det også er en betingelse for gennemførelse af en skattefri aktieombytning uden tilladelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Udgangspunktet er således, at den skattefrie anpartsombytning er betinget af, at D ApS ikke afstår anparterne i C ApS og B ApS i en periode på 3 år fra ombytningstidspunktet.

Det fremgår dog videre af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 4. pkt., at uanset holdingkravet på 3 år i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt., så kan D ApS afstå anparterne i C ApS og B ApS i forbindelse med en skattefri omstrukturering, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier.

Det er oplyst, at D ApS påtænkes ophørsspaltet efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, og at der i forbindelse med ophørsspaltningen ikke vil ske vederlæggelse med andet end anparter i forbindelse ved stiftelse af de nye selskaber. Holdingkravet på 3 år opstået i forbindelse med den skattefri aktieombytning uden tilladelse overføres ved ophørsspaltningen af D ApS til de ved ophørsspaltningen nystiftede selskaber, således at den skattefri anpartsombytning er betinget af, at disse nye selskaber ikke afstår anparterne i C ApS og B ApS i en periode på 3 år fra ombytningstidspunktet ved den skattefrie anpartsombytning uden tilladelse. 

Det lægges til grund som en forudsætning for, at anpartsombytningen af C ApS og B ApS kan gennemføres skattefrit uden tilladelse, at D ApS ikke afstår anparterne i C ApS eller B ApS i en periode på 3 år fra anpartsombytningstidspunktet, når der bortses fra afståelse i forbindelse med en skattefri omstrukturering, hvor der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 7, at det erhvervende selskab, senest samtidig med afgivelsen af oplysninger til Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal give Skattestyrelsen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning uden tilladelse. Det fremgår videre, at hvis det erhvervende selskab afstår aktier, som er omfattet af holdingkravet, skal Skattestyrelsen gives oplysning herom senest 1 måned efter afståelsen. Det lægges til grund, at der sker rettidig afgivelse af disse oplysninger.

På baggrund af ovenstående gennemgang og de anførte forudsætninger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelserne for at kunne gennemføre en skattefri aktieombytning uden tilladelse efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36 er opfyldt.

Det indstilles derfor, at det kan bekræftes, at den påtænkte anpartsombytning af anparterne i B ApS og C ApS med anparter i det nystiftede holdingselskab, D ApS, opfylder de øvrige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 36, således at ombytningen kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning af D ApS til nye selskaber opfylder de øvrige betingelser i fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b således, at spaltningen kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen for Spørgerne, det ophørende selskab D ApS og de modtagende selskaber.

Begrundelse

Spørger og Spørgers børn ejer tilsammen 100 procent af anparterne af B ApS og C ApS.

Spørger ejer 60 procent af anparterne i C ApS og 80 procent af anparterne i B ApS. Spørgers børn ejer de resterende anparter i C ApS og B ApS.  

Efter gennemførelse af den i spørgsmål 2 omhandlede skattefri anpartsombytning påtænker de personlige anpartshavere at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af D ApS til nye selskaber, hvorved Spørger og Spørgers børn modtager anparter i hver deres eget holdingselskab.

Følgende er oplyst om den påtænkte spaltning:

• D ApS ophørsspaltes til nye selskaber ved en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse af fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b,
• Der vil ske fuld vederlæggelse med anparter i de nye selskaber, og dermed ingen vederlæggelse med kontant udligningssum,
• Spaltningen forventes gennemført i 2026,
• Datoen for spaltningen vil være datoen, hvor spaltningen vedtages på generalforsamlingen i D ApS, som vil være sammenfaldende med datoen for den stiftende generalforsamling i D ApS, således at anpartsombytningen og spaltningen vedtages den samme dag,  
• Ombytningsforholdet ved spaltningen vil blive beregnet ud fra bogførte værdier i den seneste årsrapport (dvs. efter planen årsrapporten for 2025), 
• Anpartshaverne opnår præcis samme indirekte ejerandel i B ApS og C ApS før og efter spaltningen, idet samtlige aktiver og passiver i D ApS vil blive fordelt mellem de nye selskaber i samme forhold, som anpartshaverne ejede før anpartsombytningen og spaltningen,
• Spørgers selskab vil efter spaltningen eje 60 procent af anparterne i C ApS samt 80 procent af anparterne i B ApS, og børnenes selskaber vil hver især eje de resterende anparter i C ApS og B ApS.

Det ønskes afklaret, om den påtænkte ophørsspaltning opfylder betingelserne i fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b for at kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen.

Eftersom både det indskydende selskab D ApS og de modtagende selskaber er danske indregistrerede anpartsselskaber, opfyldes betingelserne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 1. pkt., hvorved selskaberne er omfattet af de selskaber, der kan anvende reglerne om skattefri ophørsspaltning, såfremt de øvrige betingelser i fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b er opfyldt.

Det fremgår af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 1. pkt., at ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. Denne bestemmelse anses for opfyldt, idet der i nærværende sag påtænkes gennemført en transaktion, hvor D ApS overfører samtlige sine aktiver og passiver forholdsmæssigt, i forhold til de personlige anpartshaveres ejerandel af D ApS, til de nye selskaber samtidigt med, at de personlige anpartshavere hver modtager 100 pct. af anparterne i de nye selskaber i stedet for anparterne i D ApS.

Den påtænkte ophørsspaltning ønskes gennemført uden, at der er opnået tilladelse hertil fra Skattestyrelsen.

Når der sker skattefri ophørsspaltning af et selskab, der er ejet af fysiske personer, opstår der ikke i forbindelse med ophørsspaltningen et holdingkrav. Holdingkravet fra den i spørgsmål 2 påtænkte skattefri anpartsombytning videreføres dog af de nye selskaber, hvilket indebærer, at den skattefrie anpartsombytning efter gennemførelsen af den skattefrie ophørsspaltning af D ApS er betinget af, at de nye selskaber ikke afstår anparterne i C ApS og B ApS i en periode på 3 år fra ombytningstidspunktet for den skattefrie aktieombytning. Se nærmere omtale under begrundelsen til spørgsmål 2.

Det fremgår af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt., at ophørsspaltning uden tilladelse ikke kan finde sted, såfremt det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne.

SKM2007.921.SR omhandlede en påtænkt spaltning uden tilladelse, hvor to børn hver havde succederet i 24 pct. af anparterne i A ApS i 2005, og den påtænkte ophørsspaltning af A ApS var planlagt til at skulle finde sted med virkning pr. 1. januar 2007. Skatterådet fandt, at ejertid optjent ved succession kunne medregnes ved opgørelsen af, om aktionærerne i selskabet havde været selskabsdeltagere i mere end 3 år. Se tillige SKM2007.791.SR.

A ApS blev stiftet i 2011 i forbindelse med en omstrukturering. Spørger har overdraget anparter i A ApS til sine børn med succession, hvorved børnene anses for at have erhvervet deres anparter i A ApS på samme tidspunkter, som Spørger havde erhvervet de anparter, der er overdraget med succession til Spørgers børn, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 2.

Selskaberne C ApS og B ApS er stiftet i december 2025 ved en skattefri ophørsspaltning af A ApS, hvorved de personlige anpartshavere anses for at have erhvervet anparterne i C ApS og B ApS på samme tidspunkter, som de personlige anpartshavere havde erhvervet anparterne i A ApS, jf. fusionsskattelovens § 11.

Spørger har i december 2025 overdraget anparter i C ApS til sine børn med succession, hvorved børnene anses for at have erhvervet deres anparter i C ApS på samme tidspunkter, som Spørger havde erhvervet de anparter, der er overdraget med succession til Spørgers børn, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 2.

Ved den i spørgsmål 2 gennemførte aktieombytning anses de personlige anpartshavere for at have anskaffet anparterne i D ApS på samme tidspunkter, som de personlige anpartshavere havde erhvervet anparterne i C ApS og B ApS, jf. fusionsskattelovens § 11.

Ovenstående successioner indebærer, at de personlige anpartshavere har været anpartshavere i D ApS i mere end 3 år. Da de personlige anpartshavere herefter anses for at have været selskabsdeltagere i mere end 3 år, foreligger der således ikke den situation, at det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne.

Allerede fordi alle selskabsdeltagerne anses for at have været selskabsdeltagere i mere end 3 år, får bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt., ikke betydning ved nærværende ophørsspaltning. Se tillige SKM2012.685.SR.

Det lægges uprøvet til grund, at der ikke er tale om aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvorved fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 9. pkt. ikke er relevant i nærværende sag.

Det fremgår af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt., at det er en betingelse for, at ophørsspaltning uden tilladelse kan finde sted, at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. 

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 indstillet, at det kan bekræftes, at vederlæggelsen i spaltningen opfylder handelsværdikravet i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2.

Det fremgår af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt., at det er en betingelse for, at ophørsspaltning uden tilladelse kan finde sted, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab.

I nærværende sag er det oplyst, at der vil ske en forholdsmæssig fordeling af D ApS’ aktiver og gældsforpligtelser til de nye selskaber, hvorved det kan lægges til grund, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til de nye selskaber, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i D ApS.

Det fremgår af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 8, at de modtagende selskaber senest samtidig med afgivelsen af oplysninger til Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor en spaltning uden tilladelse er gennemført, skal give Skattestyrelsen oplysning om, at selskabet har deltaget i en spaltning uden tilladelse. Det lægges til grund, at der sker rettidig afgivelse af disse oplysninger.

På baggrund af ovenstående gennemgang og de anførte forudsætninger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelserne for at kunne gennemføre en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a er opfyldt.

Det indstilles derfor, at det kan bekræftes, at den påtænkte ophørsspaltning af D ApS til nye selskaber opfylder de øvrige betingelser i fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b således, at spaltningen kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte anpartsombytning og den efterfølgende spaltning kan gennemføres uden, at anpartsombytningen eller spaltningen får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparterne i C ApS med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34.

Begrundelse

Spørger har i december 2025 gaveoverdraget 5 procent af anparterne i C ApS til hver af sine børn med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Som oplyst af Spørgerne, lægges det uprøvet til grund, at alle betingelserne for at kunne overdrage anparterne med succession i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt, herunder også betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, om, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Spørgerne påtænker at gennemføre dels en skattefri anpartsombytning af anparterne i C ApS og B ApS med anparter i et nyt holdingselskab D ApS, og dels en skattefri ophørsspaltning af D ApS til nye selskaber, hvorved Spørger og Spørgers børn modtager anparter i hver deres eget holdingselskab.

Spørgerne ønsker afklaret, om gennemførelsen af den påtænkte anpartsombytning og spaltning i 2026 kunne indebære, at den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparterne i C ApS alligevel ikke opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34.

Det er oplyst, at datoen for den påtænkte anpartsombytning vil være datoen for den stiftende generalforsamling i D ApS.

Det er oplyst, at datoen for den påtænkte spaltning vil være datoen, hvor spaltningen vedtages på generalforsamlingen i D, som vil være sammenfaldende med datoen for den stiftende generalforsamling i D ApS, således at anpartsombytningen og spaltningen vedtages den samme dag i 2026.

Det er oplyst, at ved spaltningen af D ApS vil de nystiftede selskaber have første dag i regnskabsåret fra stiftelsen af selskaberne og indtil 31. december.

Ovenstående indebærer, at hverken den skattefri anpartsombytning eller den skattefri ophørsspaltning sker med skattemæssig tilbagevirkende kraft.

I SKM2022.575.SR var der i november 2021 gennemført en overdragelse af kapitalandele, der opfyldte betingelserne for at kunne overdrages med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Sagen omhandlede om en efterfølgende påtænkt skattefri fusion og skattefri ophørsspaltning med skattemæssig tilbagevirkende kraft til oktober 2021, ville indebære, at den overdragelse, der var gennemført i november 2021, ikke længere opfyldte betingelserne for at kunne overdrages med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet fandt, at den skattemæssig tilbagevirkende kraft medførte, at der ville ske en ændring af det grundlag, der skulle indgå i vurderingen af, om betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 var opfyldt. Når betingelserne for succession ikke var opfyldt i aktieavancebeskatningslovens § 34, medførte det, at overdragelsen ikke kunne ske med succession, hvis den påtænkte skattefri fusion og skattefri ophørsspaltning blev gennemført med skattemæssig tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før overdragelsen med succession.

I nærværende sag bliver hverken den påtænkte skattefri anpartsombytning eller den påtænkte skattefri ophørsspaltning gennemført med skattemæssig tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparterne i C ApS med succession. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at en gennemførelse af den påtænkte anpartsombytning og spaltning i 2026 ikke har indflydelse på vurderingen af, om den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparterne i C ApS opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skattestyrelsen indstiller herefter, at det kan bekræftes, at den påtænkte anpartsombytning og den efterfølgende spaltning kan gennemføres uden, at anpartsombytningen eller spaltningen får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparterne i C ApS med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34.

Det bemærkes, at der ikke ved nærværende bindende svar er taget stilling til, om den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparterne i C ApS opfyldte betingelserne for at kunne overdrages med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte anpartsombytning og den efterfølgende spaltning kan gennemføres uden, at anpartsombytningen eller spaltningen får konsekvenser for anvendelsen af boafgiftslovens § 23 a og den reducerede gaveafgift ved den i december 2025 gennemførte gaveoverdragelse af anparterne i C ApS.

Begrundelse

Spørger har i december 2025 gaveoverdraget 5 procent af anparterne i C ApS til hver af sine børn ved anvendelse af reglerne i boafgiftslovens § 23 a, hvorved gaveafgiften er beregnet med den nedsatte gaveafgiftssats efter reglerne i boafgiftslovens § 23 a.

Det lægges uprøvet til grund, at den i december 2025 gennemførte gaveoverdragelse af anparter i C ApS opfyldte betingelserne for at kunne gaveoverdrages efter reglerne i boafgiftslovens § 23 a.

Spørgerne påtænker at gennemføre dels en skattefri anpartsombytning af anparterne i C ApS og B ApS med anparter i et nyt holdingselskab D ApS, og dels en skattefri ophørsspaltning af D ApS til nye selskaber, hvorved Spørger og Spørgers børn modtager anparter i hver deres eget holdingselskab.

Spørgerne ønsker afklaret, om gennemførelsen af den påtænkte anpartsombytning og spaltning i 2026 påvirker, om den i december 2025 gennemførte gaveoverdragelse af anparter i C ApS opfylder betingelser for at kunne gaveoverdrages efter reglerne i boafgiftslovens § 23 a.

Spørgerne ønsker endvidere afklaret, om gennemførelsen af den påtænkte anpartsombytning og spaltning i 2026 indebærer, at der skal ske en forhøjelse af den nedsatte gaveafgift for den i december 2025 gennemførte gaveoverdragelse af anparter i C ApS.

Det fremgår af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, at det bl.a. er en betingelse for at kunne gaveoverdrage aktier efter reglerne i boafgiftslovens § 23 a, at aktierne skal opfylde betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. 

Som anført under begrundelsen til spørgsmål 4 bliver hverken den påtænkte skattefri anpartsombytning eller den påtænkte skattefri ophørsspaltning gennemført med skattemæssig tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparterne i C ApS med succession, hvorfor Skattestyrelsen i spørgsmål 4 har indstillet, at en gennemførelse af den påtænkte anpartsombytning og spaltning i 2026 ikke har indflydelse på vurderingen af, om den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparter i C ApS opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at en gennemførelse af den påtænkte anpartsombytning og spaltning i 2026 ikke har indflydelse på vurderingen af, om den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparterne i C ApS opfylder betingelserne for at kunne gaveoverdrages efter reglerne i boafgiftslovens § 23 a.

Det fremgår bl.a. af boafgiftslovens 23 b, stk. 1, at såfremt gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen af aktierne direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, så forhøjes den nedsatte gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, til 15 pct. Endvidere skal den forhøjede gaveafgift beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter boafgiftslovens § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden.

Hverken den påtænkte skattefri anpartsombytning eller den efterfølgende skattefri spaltning indebærer, at der sker direkte eller indirekte hel eller delvis overdragelse af de virksomheder, der drives i koncernen. 

Den påtænkte skattefri anpartsombytning indebærer, at de personlige anpartshavere i C ApS og B ApS skattemæssigt anses for at have overdraget anparterne i C ApS mod som vederlag at erhverve anparterne i D ApS.  

Den påtænkte skattefri spaltning indebærer, at de personlige anpartshavere i D ApS skattemæssigt anses for at have overdraget anparterne i D ApS mod som vederlag at erhverve anparterne i hver deres holdingselskab.  

Det fremgår bl.a. af boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, at der ikke skal ske forhøjelse af den nedsatte gaveafgift, såfremt overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab.

Både den skattefri anpartsombytning og den efterfølgende skattefri spaltning er omfattet af begrebet skattefri omstrukturering, og det er oplyst, at der hverken ved den skattefri anpartsombytning eller den skattefri spaltning sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab.

Forarbejder

Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 23 b i L 183 (FT 2016/17):

"Salg af enkeltaktiver, herunder i den virksomhed, som drives af det selskab, hvori der er erhvervet aktier med nedsat afgift, kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab, udløser en afgiftsforhøjelse. Et vejledende kriterium ved vurderingen vil være, om salget af aktiver har reduceret virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsentligt omfang. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet har udviklet sig til et pengetankselskab, vil det normalt medføre afgiftsforhøjelse."

Den påtænkte anpartsombytning og spaltning udgør ikke et salg af enkeltaktiver og reducerer ikke koncernens virksomheders indtægtsgrundlag.

Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 23 b i L 183 (FT 2016/17):

"Ejertidskravet i § 23 b, stk. 1, indebærer desuden, at ejeren ikke må foretage dispositioner, som eliminerer den almindelige risiko, der er forbundet med driften af en erhvervsvirksomhed."

Den påtænkte anpartsombytning og spaltning udgør ikke en disposition, der eliminerer den almindelige driftsrisiko i koncernens virksomheder. Koncernens virksomheder er upåvirket af den påtænkte anpartsombytning og spaltning.

Til spørgsmål 11 i L 183 (FT 2016/17) om omstruktureringer m.m. fremgår følgende af kommentaren:

"Med hensyn til kravet om efterfølgende ejertid på mindst 3 år skal der ligeledes foretages en konkret vurdering af, om de nævnte transaktioner er udtryk for en direkte eller indirekte afståelse af virksomheden. Må dispositionerne anses for forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden, kan de anførte dispositioner gennemføres, uden at dette anses for en hel eller delvis overdragelse af virksomheden i strid med ejertidskravet. Der kan således ikke uden en konkret forretningsmæssig begrundelse ske delvis overdragelse af virksomheden i et selskab uden bortfald af afgiftsnedsættelsen, selv om selskabet ikke rammer 50 pct.-grænsen om passiv kapitalanbringelse i den såkaldte pengetankregel i 3-årsperioden."

Ved den påtænkte anpartsombytning og spaltning sker der ingen direkte eller indirekte afståelse af koncernens virksomheder.

Til spørgsmål 27 i L 183 (FT 2016/17) om efterfølgende overdragelser inden for de første 3 år fremgår følgende af kommentaren:

"Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil frasalg af selskabets aktiver efter omstændighederne udløse en afgiftsforhøjelse, hvis der er tale om et salg, der medfører en reduktion af virksomhedens indtægtsgrundlag af et ikke uvæsentligt omfang.

Hvis selskabets virksomhed efter overdragelsen til nedsat afgift på grund af efterfølgende overdragelser udvikler sig til overvejende - 50 pct. eller mere - at være passiv kapitalanbringelse, vil der være en formodning for, at der er foretaget overdragelser, der medfører helt eller delvist bortfald af afgiftsnedsættelsen.

Det findes at være i strid med baggrunden for afgiftsnedsættelsen og kravet om opretholdelse af ejerskabet til virksomheden i 3 år efter generationsskiftet, hvis arvingen/gavemodtager generelt havde mulighed for at overdrage op mod 50 pct. af en virksomhed uden bortfald af afgiftsnedsættelsen."

Den påtænkte anpartsombytning og spaltning indebærer ikke, at der sker frasalg af koncernens aktiver. 

Følgende fremgår af spørgsmål 27 i L 183 (FT 2016/17) om ejertidskrav og omstrukturering:

"Ejertidskrav og omstrukturering

FSR anmoder om en afklaring af, om både en skattefri og en skattepligtig omstrukturering (aktieombytning, fusion og spaltning) ikke anses for en overdragelse, og at den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier. Det anmodes bekræftet, at den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier i følgende situation:

Eksempel 8:

En arving, legatar eller gavemodtager af aktier lader efter 1 års ejertid selskabet indfusionere med et fremmed fortsættende selskab som led i et joint venture (udvikling/ekspansion). Som vederlag modtager arving, legatar eller gavemodtager udelukkende nyudstedte aktier (10 pct.) i det fortsættende selskab.

Kommentar

Der skal foretages en konkret vurdering af dispositionen. Uanset om ejertidskravet overføres på de modtagne aktier, må der heller ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheder. Hvis det må lægges til grund, at fusionen er forretningsmæssigt begrundet, herunder at aktievederlaget ikke blot er proformadisposition, vil der ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheden, jf. også kommentaren til eksempel 9.

Eksempel 9

Det anmodes bekræftet, at følgende situation ikke anses for en overdragelse indenfor 3 års perioden:

En arving, legatar eller gavemodtager af aktier lader sig efter 1 års ejertid udvande, idet en ny investor indtræder ved nytegning af aktier, i alt 60 pct.

Kommentar

Der skal foretages en konkret vurdering. I det skitserede eksempel kan aktionæren eventuelt anses for indirekte at have afstået 60 pct. af virksomheden. Hvis den nye investor indskyder anden aktiv virksomhed, skal de 40 pct. heraf, som kan henføres til den hidtidige ejer, anses for at substituere den afståede virksomhedsandel, hvorfor der i så fald ikke indtræder afgiftsforhøjelse."

I eksempel 8 og 9 ovenfor inddrages nye ejere i ejerkredsen i forbindelse med dels fusionen i eksempel 8 og dels kapitalforhøjelsen i eksempel 9. Nærværende sags påtænkte anpartsombytning og spaltning medfører ikke nogen ændring i ejerkredsen. De personlige anpartshavere ejer samme andel af koncernens virksomheder før og efter gennemførelsen af den påtænkte anpartsombytning og spaltning. Herudover sker der ikke i forbindelse med den påtænkte anpartsombytning og spaltning nogen direkte eller indirekte frasalg af koncernens virksomheder.

SKM2021.470.LSR

SKM2021.470.LSR omhandlede klage over et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen ikke kunne bekræfte, at spaltningen af H1 ikke medførte en forhøjelse af gaveafgiften fra 6 procent til 15 procent. Landsskatteretten stadfæstede det bindende svar.

Landsskatteretten bemærkede, at en skattefri omstrukturering som udgangspunkt ikke er omfattet af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. § 23 b, stk. 2, 2. pkt. Imidlertid fremgår det af § 23 b, stk. 1, at bestemmelsen også omfatter indirekte overdragelser af virksomheden.

Landsskatteretten bemærkede videre, at den skattefri omstrukturering indirekte havde som konsekvens, at gavemodtager ikke længere fortsat var indirekte ejer af virksomheden, men alene ejer af en passiv formue i form af likvider og tilgodehavender. Det var derfor med rette, at virksomheden indirekte blev anset for afstået i medfør af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, som udover en direkte aktieoverdragelse også omfatter en indirekte overdragelse af virksomheden.

I nærværende sag indebærer gennemførelsen af den påtænkte anpartsombytning og spaltning ikke nogen ændringer i de personlige anpartshaveres indirekte ejerandele af koncernens virksomhed. Spørgers børn, der var gavemodtagere ved den i december 2025 gennemførte gaveoverdragelse, vil både før og efter gennemførelse af den påtænkte anpartsombytning og spaltning eje den samme indirekte ejerandel af koncernens virksomheder.  

SKM2026.16.SR

SKM2026.16.SR omhandlede overdragelse af aktier i H1 med succession og nedsat gaveafgift. Spørgsmål 7 i SKM2026.16.SR omhandlede, hvorvidt en efterfølgende skattefri fusion ville medføre en forhøjelse af den nedsatte gaveafgift. Den påtænkte skattefri fusion omfattede bl.a. en fusion med et koncerneksternt selskab, hvis balance bestod af væsentlige pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse). Ved fusionen skete der således en udvidelse af ejerkredsen med henholdsvis spørgernes mor og ægtefælle, og fusionen indebar dermed en indirekte delvis afståelse af kapitalandelene i H1.

Skatterådet fandt, at den påtænkte fusion ville udløse regulering af gaveafgiften, dels på grund af, at den påtænkte fusion ikke var forretningsmæssigt begrundet og dels på grund af, der som følge af fusionen opstod en pengetank.

Nærværende sag omhandler ikke en fusion med et koncerneksternt selskab. Den påtænkte anpartsombytning og spaltning indebærer ikke nogen udvidelse af ejerkredsen eller nogen ændringer i de personlige anpartshaveres indirekte ejerandel af koncernens virksomheder. Herudover indebærer den påtænkte anpartsombytning eller spaltning ikke nogen overførsel af passiv kapitalanbringelse fra Spørger til Spørgers børn.

SKM2025.480.SR

SKM2025.480.SR omhandlede udlæg af aktier med succession til nevø og niece uden tillægsboafgift. Spørgsmål 3 i SKM2025.480.SR omhandlede, hvorvidt en efterfølgende skattefri anpartsombytning og skattefri ophørsspaltning ville udløse betaling af tillægsboafgift. Skatterådet bekræftede, at den påtænkte skattefri anpartsombytning og skattefri ophørsspaltning ikke udløste betaling af tillægsboafgift.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens begrundelse i spørgsmål 3:

"Det er i spørgsmål 1 beskrevet, at B og C, ønsker at foretage en skattefri anpartsombytning således, at B og C herefter ejer V ApS gennem et fælles holdingselskab S Holding ApS.

Herefter påtænkes det, som beskrevet i spørgsmål 2, at foretage en skattefri ophørsspaltning af S Holding ApS, hvorefter B og C vil eje hver deres holdingselskab, S1 Holding ApS og S2 Holding ApS.

Efter det oplyste vil der alene ske vederlæggelse i anparter ved såvel den skattefrie anpartsombytning som den skattefri ophørsspaltning.

På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at de skattefrie omstruktureringer, der er beskrevet i spørgsmål 1 og 2, ikke udløser betaling af tillægsboafgift for hverken B eller C."

Nærværende sag omhandler på tilsvarende vis som i SKM2025.480.SR en gennemført overdragelse af anparter med succession og nedsat afgift/ingen betaling af tillægsboafgift efterfulgt af en påtænkt skattefri anpartsombytning og skattefri ophørsspaltning, hvor der sker fuldstændig forholdsmæssig fordeling, således at de personlige anpartshavere opnår præcis samme indirekte ejerandel af koncernens virksomheder før og efter både den påtænkte skattefri anpartsombytning og den påtænkte skattefri spaltning.

SKM2020.334.SR

SKM2020.334.SR omhandlede overdragelse af aktier med succession og nedsat gaveafgift. Spørgerne påtænkte efterfølgende at gennemføre en skattefri spaltning, hvorved aktierne i to driftsselskaber blev overført til én part, mens værdipapirer og likvider blev overført til en anden part. Skatterådet fandt, at det ikke ville udløse forhøjelse af den nedsatte gaveafgift for den part, der ved spaltningen modtog aktierne i de to driftsselskaber. Skatterådet fandt, at det ville udløse forhøjelse af den nedsatte gaveafgift for den part, der ved spaltningen modtog værdipapirer og likvider. 

I nærværende sag påtænktes anpartsombytningen og spaltningen gennemført således, at der vil ske en fuldstændig forholdsmæssig fordeling, således at de personlige anpartshavere ejer præcis samme ejerandel af koncernens virksomheder før og efter ombytningen og spaltningen. Der er således i nærværende sag ikke tale om, at der ved gennemførelse af anpartsombytningen og spaltningen sker indirekte overdragelser af koncernens virksomheder mellem de personlige anpartshavere.

Opsamling

På baggrund af ovenstående gennemgang er det Skattestyrelsens opfattelse, at gennemførelsen af den påtænkte anpartsombytning og spaltning i 2026 ikke påvirker, om den i december 2025 gennemførte gaveoverdragelse af anparter i C ApS opfylder betingelser for at kunne gaveoverdrages efter reglerne i boafgiftslovens § 23 a. Der er bl.a. henset til, at hverken den påtænkte skattefri anpartsombytning eller den påtænkte skattefri ophørsspaltning gennemføres med tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparterne i C ApS.

For så vidt angår, om en nedsat afgift eventuelt efterfølgende skal forhøjes, så er udgangspunktet, at overdragelser af aktier inden udløbet af en periode på tre år fra modtagelsen af aktierne, kan udløse en sådan forhøjelse. En undtagelse hertil er dog, at afståelse af aktier, der sker via skattefri omstrukturering, hvor der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab, ikke udløser forhøjelse af den nedsatte afgift. Både den påtænkte skattefri anpartsombytning og den påtænkte skattefri spaltning er omfattet af begrebet skattefri omstrukturering, og det er oplyst, at der hverken ved den skattefri anpartsombytning eller den skattefri spaltning sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab.

Den påtænkte skattefri anpartsombytning og den påtænkte skattefri spaltning, kan dog indebære, at der sker en indirekte hel eller delvis overdragelse af koncernens virksomheder, hvorved transaktionerne udløser forhøjelse af den nedsatte afgift.

Det forudsættes i nærværende sag, at hverken den skattefri anpartsombytning eller den skattefri spaltning medfører, at gavemodtagernes indirekte andel af virksomheden i C ApS reduceres.   

Herefter indebærer hverken den påtænkte skattefri anpartsombytning eller den efterfølgende skattefri spaltning, at der sker direkte eller indirekte hel eller delvis overdragelse af de virksomheder, der drives i koncernen, ligesom transaktionerne ikke udgør et salg af koncernens enkeltaktiver, der reducerer koncernens virksomheders indtægtsgrundlag. Koncernens virksomheder er således upåvirket af den påtænkte anpartsombytning og spaltning. Herudover indebærer den påtænkte anpartsombytning og spaltning ikke nogen ændring i ejerkredsen, idet der ved gennemførelsen af transaktionerne vil ske en fuldstændig forholdsmæssig fordeling, hvorved de personlige anpartshavere ejer samme andel af koncernens virksomheder før og efter gennemførelsen af den påtænkte anpartsombytning og spaltning. 

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at gennemførelsen af den påtænkte anpartsombytning og spaltning i 2026 ikke indebærer, at der skal ske en forhøjelse af den nedsatte gaveafgift for den i december 2025 gennemførte gaveoverdragelse af anparterne i C ApS.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at det kan bekræftes, den påtænkte anpartsombytning og den efterfølgende spaltning kan gennemføres uden, at anpartsombytningen eller spaltningen får konsekvenser for anvendelsen af boafgiftslovens § 23 a og den reducerede gaveafgift ved den i december 2025 gennemførte gaveoverdragelse af anparterne i C ApS.

Det bemærkes, at der ikke ved nærværende bindende svar er taget stilling til, om den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparterne i C ApS opfyldte betingelserne for at kunne overdrages med nedsat gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 a. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 2 og 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 17

"Stk. 1. Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne konvertible obligationer ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

Stk. 3. Såfremt den skattepligtige omfattes af stk. 1, medregnes gevinst eller tab på alle den skattepligtiges investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller 3, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14, 22 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 og 3 finder ikke anvendelse i de i §§ 10 og 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19 A-19 C nævnte tilfælde."

Aktieavancebeskatningslovens § 19

"Stk. 1. Ved et investeringsselskab forstås:

1)      Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2)      Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret."

Aktieavancebeskatningsloven § 21

"Stk. 1. Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12, 13 A, 14 og 17 og kapitel 6-9.

Stk. 2. Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og investeringsbeviser omfattet af § 22.  Værdien af investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af aktier og investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsselskab, jf. § 19 B, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsinstituts eller investeringsselskabs aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 4. Hvis investeringsinstituttets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, anses instituttet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 22 finder anvendelse.

Stk. 5. Investeringsinstituttet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsinstituttet overholder betingelserne for at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsinstituttet offentliggøre dette."

Aktieavancebeskatningslovens § 22

"Stk. 1. Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er obligationsbaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab på fordringer og gæld omfattet af kursgevinstlovens §§ 14 og 23 overstiger 2.000 kr. Reglerne i § 14 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er obligationsbaseret, medmindre investeringsinstituttet opfylder betingelserne i § 21, stk. 2.

Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 4. Hvis investeringsinstituttets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, anses instituttet for at have skiftet skattemæssig status til et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 21 finder anvendelse.

Stk. 5. Investeringsinstituttet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsinstituttet overholder betingelserne for at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsinstituttet offentliggøre dette.

Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder reglerne i §§ 5 A, 12, 13 A, 19 B, 19 C og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 17 nævnte tilfælde."

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 2

"Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren."

Aktieavancebeskatningslovens § 36

"Stk. 1. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed.

Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum.  Betingelserne i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 9, 12-14, 17, 18, 19 A-19 C og 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Det er en betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.  Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

Stk. 5. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19, dog således at hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 B, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19 B, og således at hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 C, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19 C. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 22. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 21, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 21.

Stk. 6. Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Det er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 7. Senest samtidig med afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 6. Hvis det erhvervende selskab afstår aktier som nævnt i stk. 6, 3. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest 1 måned efter afståelsen."

Fusionsskattelovens § 5

Stk. 1. Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Stk. 2. Hvor det modtagende selskab allerede er registreret og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for fusionsdatoen og hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, kan første regnskabsperiode uanset stk. 1 løbe fra stiftelsen, når regnskabsperioden slutter 12 måneder efter fusionsdatoen og perioden ikke overstiger 18 måneder. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Stk. 3. Skal indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1 og 2 som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato."

Fusionsskattelovens § 6, stk. 3

"Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Indsendelsen af de nævnte oplysninger er en betingelse for, at lovens regler kan finde anvendelse."

Fusionsskattelovens § 11

"Stk. 1. Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.  Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som led heri. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 2. Er ombyttede aktier anskaffet på forskellige tidspunkter, eller er nogle erhvervet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses de af den enkelte erhvervelse omfattede aktier for ombyttet med en tilsvarende andel af de modtagne aktier i det modtagende selskab. Andelen beregnes efter de ombyttede aktiers kursværdi på den i § 5 nævnte fusionsdato. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier."

Fusionsskattelovens § 15 a

"Stk. 1. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3 eller 4. Ved spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-11. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i et deltagende selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den nævnte selskabsdeltager eller det pågældende deltagende selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i det indskydende selskab efter aktieavancebeskatningslovens § 17, og som samtidig kan modtage skattefrit udbytte af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis der i en periode på 3 år forud for vedtagelsen af spaltningen er overdraget aktier i det indskydende selskab uden skattemæssig succession til et eller flere selskaber, der er koncernforbundne med det overdragende eller overdragede selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og hvis aktierne omfattes af aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A, 4 B eller 4 C.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum.  Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Det er endelig en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at der ikke tildeles kontantvederlag til selskaber, der ved spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det indskydende selskab, eller hvis aktier i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 B eller definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Stk. 3. Ophører det indskydende selskab ikke ved en spaltning, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, udgøre en gren af en virksomhed, jf. § 15 c, stk. 2.

Stk. 4. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse:

1)      Ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, beskattede investeringsforeninger, dog under forudsætning af, at den eller de modtagende investeringsforeninger beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.

2)      Ved spaltning af de i ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, dog under forudsætning af, at det eller de modtagende investeringsinstitutter er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning som nævnt i ligningslovens § 16 C.

3)      Ved spaltning af de i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte skattefri investeringsselskaber dog under forudsætning af, at det eller de modtagende selskaber omfattes af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Stk. 5. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber, dog under forudsætning af, at det eller de modtagende selskaber beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 e.

Stk. 6. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, hvis det eller de modtagende selskaber beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 h.

Stk. 7. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det indskydende eller det modtagende selskab eller begge selskaber er hjemmehørende i EU/EØS, er registreret i en stat, der er medlem af EØS og ikke samtidig medlem af EU, er et selskab, som svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og den kompetente myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 8. Senest samtidig med afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor en spaltning efter reglerne i stk. 1, 4. pkt., er gennemført, skal det modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en spaltning uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Hvis der afstås aktier i et af de deltagende selskaber som nævnt i stk. 1, 5. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en måned efter afståelsen."

Fusionsskattelovens § 15 b

"Stk. 1. Spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en anden fordeling. Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. De af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.

Stk. 2. Spaltes et selskab hjemmehørende her i landet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.  § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en anden fordeling. Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3. Ophører det indskydende selskab, påhviler det de modtagende selskaber at afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indskydende selskab for tiden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen. Det eller de modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab. Ophører det indskydende selskab, indtræder de modtagende selskaber i det indskydende selskabs krav mod skattemyndighederne vedrørende tillæg, godtgørelse og overskydende skat som omhandlet i selskabsskatteloven.

Stk. 4.  Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-12. pkt. Ved anvendelse af reglerne anvendes spaltningsdatoen for det indskydende selskab, hvis det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato. § 9 finder tilsvarende anvendelse. Aktierne i det indskydende selskab anses for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.

Stk. 5. I forbindelse med afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori spaltningen sker, indsender selskabsdeltagerne i det indskydende selskab en opgørelse af anskaffelsessummen for aktierne i det eller de modtagende selskaber opgjort efter stk. 4. Told- og skatteforvaltningen foretager en ansættelse af anskaffelsessummen.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4, 2.-14. pkt., kan anvendes tilsvarende, når et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1."

Selskabsskattelovens § 31, stk. 5

"Stk. 5. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. Etableres koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og har selskabets egenkapital fra stiftelsen henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder 6. og 7. pkt. kun ved spaltninger som nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt. og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber."

Skattekontrollovens § 2

"Stk. 1. Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse  told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejendom. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.

Stk. 2. Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af skatteindberetningslovens §§ 9-14 og 17-19, men som er i udlandet, og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet.

Stk. 3. Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Det gælder dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27."

Forarbejder

L 110, folketingsåret 2006/07

De specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 8:

"I § 15 a, stk. 1, 6. pkt., foreslås det at indsætte en bestemmelse om, at reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse ikke kan benyttes i tilfælde, hvor det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne, og de pågældende selskabsdeltagere samtidig er selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. I den situation vil det kræve en tilladelse fra SKAT at foretage en skattefri spaltning.

Bestemmelsen i § 15 a, stk. 1, 6. pkt., omfatter den situation, hvor selskabsdeltagerne i det modtagende selskab har bestemmende indflydelse, således som dette begreb er defineret i ligningslovens § 2, stk. 2. Omfattet er endvidere den situation, hvor selskabsdeltagerne tilsammen har flertallet af stemmerne i det modtagende selskab, uden at de er koncernforbundne eller nærtstående. Hvis en sådan kreds af selskabsdeltagere samtidig er selskabsdeltagere i det indskydende selskab og har været det i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne i dette selskab, vil det indskydende selskab ikke kunne spaltes skattefrit uden en tilladelse.

Hvis en selskabsdeltager eller samme kreds af selskabsdeltagere råder over flertallet af stemmerne i både det indskydende selskab og det modtagende selskab, finder den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 6. pkt., ikke anvendelse, og en skattefri spaltning vil derfor kunne gennemføres uden tilladelse."

Praksis

SKM2014.128.SR

To anpartshavere ejede hver 50 pct. af C ApS. Samtidig ejede de hver 15 pct. af B A/S. C ApS ejede de resterende 70 pct. af B A/S. Anpartshaverne ønskede at ombytte deres aktier i B A/S med nyudstedte anparter i C ApS. Ombytningen ønskedes gennemført som en kapitalforhøjelse, hvor anpartshaverne indskød deres respektive 15 pct. af aktierne i B A/S mod at få yderligere nominelt 813.922 kr. anparter i C ApS. Den ønskede aktieombytning uden tilladelse opfyldte betingelserne for at være skattefri, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36. En efterfølgende spaltning uden tilladelse opfyldt også betingelserne for at være skattefri, jf. fusionsskattelovens § 15 a.

Følgende fremgår bl.a. af SKM2014.128.SR:

"I den konkrete sag ejer de to aktionærer, X og Y hver 50 procent af C ApS, der ejer 70 procent af B A/S. De resterende 30 procent af B A/S ejes af X og Y med hver 15 procent. Der planlægges en skattefri aktieombytning, så C ApS erhverver de resterende 30 procent af B A/S, og dermed opnår et 100 procent ejerskab.

Ombytningen vil blive gennemført som en kapitalforhøjelse, hvor X og Y indskyder deres aktier i B A/S mod at få yderligere nominelt 813.922 kr. anparter i C ApS (nominelt 406.961 hver).

Den planlagte aktieombytning til et eksisterende selskab, hvor aktionærerne vederlægges som beskrevet uden, at der derved sker skævdeling mellem selskabsdeltagerne, vil dermed i den konkrete situation og på baggrund af det oplyste, udgøre en vederlæggelse til handelsværdi og være i overensstemmelse med værnsreglens formål om at forhindre formueforskydning.

I den foreliggende situation hvor to personer ejer samtlige aktier i begge de deltagende selskaber, og der ikke påhviler aktionærnedslag på nogen af aktierne i de to selskaber, vil der ved en aktieombytning, hvor aktierne i det ene selskab ombyttes med aktier i det andet selskab, ikke kunne ske formueforskydning mellem aktionærerne, jf. SKM2013.763.SR.

I den konkrete sag har det derfor mindre betydning, hvor mange aktier, der udstedes som vederlagsaktier ved aktieombytningen, når blot der udstedes vederlagsaktier, som kan bære successionen.

SKAT finder ud fra en samlet konkret vurdering ikke, at der vil kunne ske en formueforskydning mellem aktionærer, hvis der udstedes nom. 813.922 kr. anparter i C ApS som vederlagsanparter ved den beskrevne anpartsombytning, da aktionærerne ejer samtlige aktier i både det erhvervede og det erhvervende selskab.

SKAT bemærker, at SKAT ikke har taget stilling til, om de beregnede værdier er udtryk for selskabernes reelle værdier, men har alene forholdt sig til, om de kan danne grundlag for vurderingen af, om værnsreglen kan anses for opfyldt."

SKM2012.685.SR

Ejerne af selskaberne, B ApS og C ApS, Person x og hans tre børn, Person y, Person z, og Person æ, påtænker at foretage en skattefri anpartsombytning af anparterne i B ApS og C ApS til et nyt fælles holdingselskab for de to selskaber, efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36, og umiddelbart herefter foretage en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse efter fusionsskattelovens regler af det nye holdingselskab til fire personlige holdingselskaber, så Person x og børnene kommer til at eje deres kapitalandele i B ApS og C ApS gennem hver sit personlige holdingselskab. I fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt. er det fastsat, at reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse ikke finder anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. Skatterådet bekræfter, at fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt. ikke er til hinder for, at spaltningen af det fælles holdingselskab er skattefri efter fusionsskattelovens regler. Skatteministeriet har - for at skabe større klarhed om fortolkningen af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt. - valgt kort at kommentere fortolkningen af andet led af den anden betingelse "rådet over flertallet af stemmerne".

Følgende fremgår bl.a. af SKM2012.685.SR:

"Person x har ejet sine aktier i mere end 3 år. De 3 børn, Person y, Person z, og Person æ, anses som følge af successionen efter ABL §§ 34 og 36 også for at have ejet en del af deres anparter i det indskydende selskab i mere end 3 år. Der er ikke krav om, at en anpartshaver skal have ejet samtlige sine anparter i selskabet i mindst 3 år. Det kræves alene, at anpartshaveren har været selskabsdeltager i mindst 3 år. Det fremgår af SKM2007.818.SR.

Da alle selskabsdeltagerne anses for at have været selskabsdeltagere i mere end 3 år, foreligger der således ikke den situation, at det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne.

Allerede fordi alle selskabsdeltagerne anses for at have været selskabsdeltagere i mere end 3 år, får bestemmelsen i FUL § 15 a, stk. 1, 8. pkt., ikke betydning i den foreliggende situation.

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen i FUL § 15 a, stk. 1, 8. pkt., omfatter bestemmelsen den situation, hvor selskabsdeltagerne i det modtagende selskab har bestemmende indflydelse, således som dette begreb er defineret i LL § 2, stk. 2. Skatteministeriet bemærker, at der ikke er grundlag for at fortolke rådigheden over flertallet af stemmerne anderledes for det indskydende selskab, end for det modtagende selskab."

SKM2007.921.SR

Skatterådet bekræftede, at den påtænkte spaltning af A ApS - som var et pengetankselskab - opfyldte betingelserne om skattefri ophørsspaltning, således at spaltningen kunne gennemføres uden beskatning af hverken de deltagende selskaber eller anpartshaverne.

Følgende fremgår bl.a. af SKM2007.921.SR:

"Når et selskab ejes af flere aktionærer, som bliver eneaktionærer i hvert af de modtagende selskaber, er det i henhold til FUL § 15 a, stk. 1, en betingelse for at gennemføre spaltningen uden tilladelse, at alle aktionærer har været selskabsdeltagere i minimum tre år.

Af det oprindeligt fremsatte lovforslag fremgik det, at betingelsen om minimum tre års ejertid ikke kunne opfyldes via succession. Ejertid opnået via skattemæs-sig succession skulle således - ifølge lovforslaget - ikke kunne medregnes i den nødvendige ejertid.

Dette forhold blev drøftet under udvalgsbehandlingen, jf. bilag 10 og ved afgi-velse af betænkningen, jf. bilag 22 blev den oprindelige formulering af FUL § 15 a, stk. 1, 7. pkt. fjernet fra lovforslaget (betænkningen § 3, nr. 14). Ved at fjerne den omtalte formulering og samtidig fastholde kravet om, at aktionærerne skal have været selskabsdeltagere i minimum tre år, accepteres det, at ejertid optjent ved succession kan medregnes ved opgørelsen af, om aktionærerne i selskabet har været selskabsdeltagere i mere end tre år.

I den konkrete sag har hovedanpartshaverens børn erhvervet anparterne i det indskydende selskab efter reglerne om familiesuccession i aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 34, og anses i relation til FUL § 15 a, stk. 1, at have opfyldt ejertidskravet.

Ejertid optjent ved succession kan således i den konkrete sag medregnes ved opgørelsen af, om aktionærerne i selskabet har været selskabsdeltagere i mere end tre år."

SKM2007.791.SR

Der blev stillet en række spørgsmål om afgrænsningen af de nye regler om skattefri aktieombytning og skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT. Skatterådet svarede, at betingelserne for anvendelsen af de nye regler var til stede, herunder at skattefriheden ikke blev fortabt ved gennemførelsen af en række øvrige påtænkte dispositioner.

Følgende fremgår bl.a. af SKM2007.791.SR:

"Kravet om tre års ejertid

I § 15 a, stk. 1, 6. pkt., er indsat en bestemmelse om, at reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse ikke kan benyttes i tilfælde, hvor det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne, og de pågældende selskabsdeltagere samtidig er selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. I den situation vil det kræve en tilladelse fra SKAT at foretage en skattefri spaltning.

Som påpeget af rådgiver udgik den foreslåede FUL § 15 a, stk. 1, 7. pkt., som forhindrede, at der uden tilladelse kunne gennemføres først en skattefri aktieombytning og umiddelbart derefter en skattefri spaltning af det ved ombytningen etablerede holdingselskab (kombinationsomstrukturering). Det fremgår af bilag 14 (ændringsforslag) § 3, nr. 14 og bilag 22 (betænkning) § 3, nr. 14.

Ejertid optjent ved succession kan således i den konkrete sag medregnes ved opgørelsen af, om aktionærerne i selskabet har været selskabsdeltagere i mere end tre år.

SKAT er herefter enig med rådgiver i, at Holding A/S kan ophørsspaltes ved en skattefri spaltning uden tilladelse umiddelbart efter aktieombytningens gennemførelse med fuld succession (herunder hovedaktionærnedslag efter ABL § 47) for de tre aktionærer."

SKM2007.699.SR

Skatterådet bekræftede, at en skattefri ophørsspaltning af A ApS, der var ejet ligeligt af 4 anpartshavere, til 4 nystiftede modtagende selskaber - hvor hvert selskab modtog en ideel andel på ¼ af samtlige aktiver og gældsforpligtelser i det indskydende selskab - opfyldte betingelsen i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt., såfremt ophørsspaltningen regnskabsmæssigt blev foretaget på basis af de regnskabsmæssigt bogførte værdier pr. 31. december 2006 og hver anpartshaver blev 100 pct. anpartshaver i et af de modtagende selskaber.

Følgende fremgår bl.a. af SKM2007.699.SR:

"Som anført af spørgeren har Skatteministeren svaret FSR, at det er et grundprincip i de foreslåede regler, at værdien af vederlaget skal svare til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, og at det ikke er hensigtsmæssigt at gøre undtagelser fra dette princip.

Det er SKATs opfattelse, at Skatteministerens svar skal forstås således, at hvis f.eks. en eneaktionær spalter sit selskab, vil de modtagne aktier pr. definition svare til handelsværdien, selv om de selskabsretlige dokumenter er regnskabsmæssige værdier, idet der ikke er andre, der ejer aktier i selskabet. Der må gælde det samme, hvis der er flere aktionærer, der spalter deres selskab til et nystiftet selskab. Hvis aktionærerne modtager aktier i samme forhold i det nye selskab, samt at aktiver og passiver fordeles i det nævnte forhold, må værdien af deres aktier pr. definition svare til handelsværdien, selv om spaltningen er sket til regnskabsmæssige værdier. I disse situationer sker der ikke formueforrykkelser mellem aktionærer eller flyttes værdier fra yngre til ældre aktier."

TfS 1997, 447 LR

En fader og hans 3 børn, der alle var aktionærer i et selskab, der drev produktion og salg af flishuggere og lignende produkter, ansøgte om tilladelse til skattefri ombytning med aktier i et nystiftet holdingselskab, samt om tilladelse til ombytning af aktierne i et af faderen helejet selskab, der udlejede bygninger til produktionsselskabet. I begge selskaber var aktiekapitalen opdelt i A- og B-aktier, ligesom aktierne i holdingselskabet skulle opdeles i A- og B-aktie: Aktieombytningen var begrundet med at sikre den allerede optjente formue samt at skabe finansielt grundlag for at etablere nye aktiviteter i selvstændige datterselskaber Ligningsrådet gav tilladelse til skattefri aktieombytning på vilkår af at holdingselskabets helejerskab af de fremtidige datterselskaber blev bevaret i mindst 3 år. Ved ombytningen måtte der endvidere ikke ske forskydning i rettigheder og formueforhold mellem de involverede aktionærer.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.7.4.1

Betingelser for skattefri aktieombytning uden tilladelse

(…)

Ombytningen skal ske til handelsværdi

Det er en betingelse for at kunne foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse, at ombytningen sker til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de ombyttede aktier. Se ABL § 36, stk. 6, 2. pkt.

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor én person ejer samtlige anparter i 2 selskaber, og der ikke påhviler aktionærnedslag på nogen af anparterne i de to selskaber. I denne situation kunne der ikke opnås utilsigtede skattemæssige fordele ved en aktieombytning, hvor anparterne i det ene selskab ombyttes med anparter i det andet selskab, når blot der blev udstedt vederlagsanparter. Skatterådet bekræftede, at betingelsen om, at ombytningen skal ske til handelsværdien, var opfyldt. Se SKM2013.763.SR.

I SKM2014.128.SR har Skatterådet taget stilling til en situation, hvor to aktionærer hver ejer 50 procent af et selskab. Dette selskab ejer 70 procent af datterselskabet. De resterende 30 procent af datterselskabet ejes af de to aktionærer med 15 procent hver. Der skulle foretages en aktieombytning, så selskabet erhvervede de resterende 30 procent i datterselskabet. Ombytningen skulle gennemføres som en kapitalforhøjelse. Skatterådet fandt, at den planlagte aktieombytning til et eksisterende selskab, hvor aktionærerne vederlægges uden at der sker skævdeling mellem selskabsdeltagerne, og på baggrund af de konkrete forhold, udgjorde vederlæggelse til handelsværdi. Der skulle udstedes til vederlagsaktier, som kan bære successionen.

I SKM2013.763.SR og SKM2014.128.SR og ligeledes i SKM2014.640.SR, SKM2015.674.SR og SKM2016.528.SR har Skatterådet ud fra konkrete vurderinger accepteret, at betingelsen om ombytning til handelsværdi var opfyldt, så en eller flere aktionærer kunne ombytte sine aktier skattefrit i et selskab uden tilladelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om, at der skal ske ombytning til handelsværdi, også er opfyldt i tilsvarende konkrete sager, hvor der ikke er mulighed for, at der kan ske formueforskydning mellem aktionærerne, og hvor ombytningen ikke medfører utilsigtede skattemæssige fordele.

Se også

Der er refereret yderligere afgørelser om værdiansættelse og handelsværdi ved omstrukturering efter de objektive regler i afsnittet C.D.7.2 om skattefri spaltning uden tilladelse."

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 34

"Stk. 1. Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1)      Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)      Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3)      Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.  Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)      Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4.  Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7. Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år."

Praksis

SKM2022.575.SR

Spørgerne ønskede at få bekræftet, at en overdragelse med succession efter ABL § 34, i forbindelse med en overdragelse af anparter ved gave, fortsat var en overdragelse med succession, når der gennemførtes en skattefri fusion og skattefri ophørsspaltning med skattemæssig tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før overdragelsen med succession, selvom betingelserne for succession ikke ville være opfyldte efter de skattefrie omstruktureringer på tidspunktet for gaveoverdragelsen.

Skatterådet kunne ikke svare bekræftende på spørgsmålet, da Skatterådet fandt, at den skattemæssige tilbagevirkende kraft medførte, at der ville ske en ændring af grundlaget, der skulle indgå i vurderingen af, om betingelserne i ABL § 34 var opfyldte. Når betingelserne for succession ikke var opfyldte i ABL § 34, medførte det, at overdragelsen ikke kunne ske med succession.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

"Stk. 1. Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3 . 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform .

Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet  med følgende reguleringer:

1)      Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2)      Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3)      Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes .

4)      For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6 .

5)      Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6)      Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber  med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1)      Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2)      Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3)      Ekstraordinære poster elimineres.

4)      Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5)      I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6)      Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3  bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag."

Boafgiftslovens § 23 a

"Stk. 1. Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 og 5-7, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:

1)      Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.

2)      Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.  Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.

Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1.

Stk. 4. Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018, 6 pct. for gaver ydet i 2019 og 10 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere."

Boafgiftslovens § 23 b

"Stk. 1. Foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct.,  eller en eventuel anvendelse af § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Den forhøjede gaveafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemodtager.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af erhververens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i § 22, stk. 1, anførte personkreds. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Stk. 3. Har gavemodtageren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 eller OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af § 23 a, stk. 1, betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed over for told- og skatteforvaltningen for en eventuel afgiftsforhøjelse til 15 pct. efter stk. 1. § 1 b, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har overdragelsen af et aktiv ved gave omfattet af § 23 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af overdrageren i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, modregnes den i 2. pkt. anførte procentsats af gavens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Procentsatsen, jf. 1. pkt., udgør 2 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 8 pct. for gaver ydet i 2018, 9 pct. for gaver ydet i 2019 og 5 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overdragerens ægtefælle, i det omfang tabet anvendes ved overførsel til denne."

Forarbejder

L 183, folketingsåret 2016/17

De specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 23 b (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017):

Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at der ud over ejertidskravet i forhold til gavegiver desuden stilles krav om, at gavemodtager opretholder ejerskabet af virksomheden i 3 år.

Hvis virksomheden f.eks. overdrages til et barn, som ikke har til hensigt at drive virksomheden videre, men som kort efter modtagelsen af gaven sælger virksomheden videre til en anden investor, vil der således - uden særlige regler herom - kunne opnås en afgiftsbesparelse sammenlignet med den situation, hvor gavegiver sælger virksomheden direkte til den pågældende investor og herefter gaveoverdrager salgsprovenuet til arvingen.

Med henblik på at imødegå sådanne dispositioner foreslås det i lovforslagets § 23 b, stk. 1, som en betingelse for nedsat gaveafgift, at gavemodtageren ikke overdrager virksomheden inden for en periode på 3 år fra modtagelsen. Dette svarer til ejertidskravet i forbindelse med skattefri omstrukturering. Et salg inden 3-års periodens udløb indebærer, at afgiftsnedsættelsen bortfalder forholdsmæssigt på grundlag af den del af virksomheden som sælges, sammenholdt med den del af 3-årsperioden, som ikke er udløbet.

Et helt eller delvist salg af virksomheden i den anførte periode vil indebære, at gaveafgiften for denne del forhøjes til den almindeligt gældende sats på 15 pct. Forhøjelsen reduceres forholdsmæssigt svarende til den del af ejertidskravet, som ikke er udløbet ved overdragelsen, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

[…]

Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at afgiftsforhøjelsen indtræder både ved en direkte og indirekte overdragelse af aktierne eller virksomheden og omfatter både hel og delvis overdragelse. Det omfatter først og fremmest en overdragelse af de erhvervede aktier eller den erhvervede virksomhed.

Salg af enkeltaktiver, herunder i den virksomhed, som drives af det selskab, hvori der er erhvervet aktier med nedsat afgift, kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab, udløser en afgiftsforhøjelse. Et vejledende kriterium ved vurderingen vil være, om salget af aktiver har reduceret virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsentligt omfang. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet har udviklet sig til et pengetankselskab, vil det normalt medføre afgiftsforhøjelse. Aktiver, der udskilles som led i sædvanlig drift af virksomheden, vil ikke medføre forhøjelse af afgiften.

Ejertidskravet i § 23 b, stk. 1, indebærer desuden, at ejeren ikke må foretage dispositioner, som eliminerer den almindelige risiko, der er forbundet med driften af en erhvervsvirksomhed. Indgåelse af en optionsaftale inden for 3-årsperioden med afvikling efter periodens udløb kan ligeledes efter en konkret vurdering anses for en overdragelse i strid med ejertidskravet. I tilfælde, hvor 3-års kravet ikke kan opretholdes som følge af kreditorforfølgning, skal overdragelsen som udgangspunkt ikke medføre en forhøjelse af afgiften. Der skal dog foretages en konkret vurdering af, om afgiftsnedsættelsen bortfalder. Der kan f.eks. være tale om en overdragelse, der er konstrueret som et udlæg, overtagelse af pant eller lignende, som reelt kan sidestilles med en frivillig overdragelse, hvor afgiftsnedsættelsen bortfalder.

Det foreslås med lovforslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, at salg af virksomheden som følge af erhververens død eller alvorlige sygdom kan ske, uden at der indtræder forhøjelse af afgiften. Om der foreligger alvorlig sygdom, vurderes efter samme kriterier som i pensionsbeskatningslovens § 10. Endvidere foreslås det, at overdragelse kan ske uden afgiftsforhøjelse, hvis overdragelsen sker ved gave til en erhverver omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a-f.

Tilsvarende gælder, hvis overdragelsen sker i forbindelse med en skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed eller skattefri omstrukturering af selskabet, hvis gavemodtager ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke vederlægges med andet end aktier i det erhververende selskab. Ejertidskravet overføres i restløbetiden på aktier, der er modtaget som vederlag. Dette svarer til reglerne ved skattefri omstrukturering af selskaber i fusionsskatteloven, der tillige foreslås at gælde ved skattefri omdannelse af en virksomhed, der er erhvervet til nedsat afgift.

Spørgsmål 11 til L183 af 29. marts 2017

[…]

Ændring af koncern

L&F og SEGES anmoder om, at det bekræftes, at der kan gennemføres omstruktureringer, likvidationer af datterselskaber, stiftelse af datterselskaber, tilkøb eller frasalg af datterselskaber i en bestående koncern, både indenfor ejertidskravet forud samt efter overdragelsen, så længe koncernen samlet set ikke kan anses for en pengetank på overdragelsestidspunktet samt i den efterfølgende periode med ejertidskrav.

Kommentar

I relation til kravet om forudgående ejertid skal der foretages en konkret vurdering af, om overdrageren direkte eller indirekte kan anses for at have ejet den virksomhed, der overdrages, i mindst 1 år forud for overdragelsen. Da afgiftsnedsættelse kun omfatter overdragelse af erhvervsvirksomhed og ikke formue i almindelighed, skal det i vurderingen indgå, om en disposition er forretningsmæssigt begrundet eller foretaget med det formål at overføre almindelig formue til virksomheden.

Med hensyn til kravet om efterfølgende ejertid på mindst 3 år skal der ligeledes foretages en konkret vurdering af, om de nævnte transaktioner er udtryk for en direkte eller indirekte afståelse af virksomheden. Må dispositionerne anses for forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden, kan de anførte dispositioner gennemføres, uden at dette anses for en hel eller delvis overdragelse af virksomheden i strid med ejertidskravet. Der kan således ikke uden en konkret forretningsmæssig begrundelse ske delvis overdragelse af virksomheden i et selskab uden bortfald af afgiftsnedsættelsen, selv om selskabet ikke rammer 50 pct.-grænsen om passiv kapitalanbringelse i den såkaldte pengetankregel i 3-årsperioden.

[…]

Spørgsmål 27 til L183 af 29. marts 2017 (uddrag)

Efterfølgende overdragelser inden for de første 3 år

FSR finder det uhensigtsmæssigt, at det ikke klart fremgår af lovforslaget, hvornår en efterfølgende overdragelse inden for de første 3 år af enkelte aktiver, virksomhedsandele mv. medfører en forhøjelse af den betalte bo- eller gaveafgift, som skal anmeldes af arving, legatar eller gavemodtager

Det anføres, at hvis formålet med værnsreglen er, at midlertidig omlægning af passiv formue ikke skal give en reduceret afgiftssats, så bør overdragelser være mulige, såfremt disse ikke medfører, at formuen efter overdragelsen ikke er passiv formue. FSR anbefaler endvidere, at værnsreglen indsnævres til at omfatte direkte overdragelser samt alene sådanne indirekte overdragelser, som medfører, at arvingen, legataren eller gavemodtageren ejer aktier i selskab, hvis virksomhed i overvejende grad anses for passiv kapitalanbringelse.

FSR anfører, at såfremt reglerne om forhøjelse af bo- og gaveafgift ved efterfølgende overdragelser ikke alene skal være en værnsregel, men tillige være gældende ved efterfølgende overdragelser, uanset at der ikke er opnået afgiftsmæssige fordele, anmoder FSR om, at dette uddybes yderligere, idet det skal være fuldstændig klart for en arving, legatar eller gavemodtager, hvornår vedkommende er pligtig til at anmelde en overdragelse, således at vedkommende ikke senere pålægges renter mv. ved manglende eller for sent anmeldelse.

Kommentar

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil frasalg af selskabets aktiver efter omstændighederne udløse en afgiftsforhøjelse, hvis der er tale om et salg, der medfører en reduktion af virksomhedens indtægtsgrundlag af et ikke uvæsentligt omfang.

Hvis selskabets virksomhed efter overdragelsen til nedsat afgift på grund af efterfølgende overdragelser udvikler sig til overvejende - 50 pct. eller mere - at være passiv kapitalanbringelse, vil der være en formodning for, at der er foretaget overdragelser, der medfører helt eller delvist bortfald af afgiftsnedsættelsen.

Det findes at være i strid med baggrunden for afgiftsnedsættelsen og kravet om opretholdelse af ejerskabet til virksomheden i 3 år efter generationsskiftet, hvis arvingen/gavemodtager generelt havde mulighed for at overdrage op mod 50 pct. af en virksomhed uden bortfald af afgiftsnedsættelsen.

Ejertidskrav og virksomhedsomdannelse

FSR anmoder om en afklaring af, om både en skattefri og en skattepligtig virksomhedsomdannelse ikke anses for en overdragelse, og at den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier.

Kommentar

Undtagelsen for så vidt angår omstrukturering, hvor den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier, omfatter kun skattefri omstruktureringer. Undtagelsen svarer til holdingkravet ved skattefri omstrukturering efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven.

Ejertidskrav og omstrukturering

FSR anmoder om en afklaring af, om både en skattefri og en skattepligtig omstrukturering (aktieombytning, fusion og spaltning) ikke anses for en overdragelse, og at den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier. Det anmodes bekræftet, at den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier i følgende situation:

Eksempel 8:

En arving, legatar eller gavemodtager af aktier lader efter 1 års ejertid selskabet indfusionere med et fremmed fortsættende selskab som led i et joint venture (udvikling/ekspansion). Som vederlag modtager arving, legatar eller gavemodtager udelukkende nyudstedte aktier (10 pct.) i det fortsættende selskab.

Kommentar

Der skal foretages en konkret vurdering af dispositionen. Uanset om ejertidskravet overføres på de modtagne aktier, må der heller ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheder. Hvis det må lægges til grund, at fusionen er forretningsmæssigt begrundet, herunder at aktievederlaget ikke blot er proformadisposition, vil der ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheden, jf. også kommentaren til eksempel 9.

Eksempel 9

Det anmodes bekræftet, at følgende situation ikke anses for en overdragelse indenfor 3 års perioden:

En arving, legatar eller gavemodtager af aktier lader sig efter 1 års ejertid udvande, idet en ny investor indtræder ved nytegning af aktier, i alt 60 pct.

Kommentar

Der skal foretages en konkret vurdering. I det skitserede eksempel kan aktionæren eventuelt anses for indirekte at have afstået 60 pct. af virksomheden. Hvis den nye investor indskyder anden aktiv virksomhed, skal de 40 pct. heraf, som kan henføres til den hidtidige ejer, anses for at substituere den afståede virksomhedsandel, hvorfor der i så fald ikke indtræder afgiftsforhøjelse.

Praksis

SKM2021.470.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens besvarelse af et spørgsmål om forhøjelse af gaveafgiften fra 6 procent til 15 procent. Skattestyrelsen kunne i svaret ikke bekræfte, at spaltningen af et selskab ikke ville medføre en forhøjelse af gaveafgiften fra 6 procent til 15 procent på gaven fra far til søn, som var ydet i juli 2019. Den skattefri ophørsspaltning af selskabet havde den konsekvens, at faren og sønnen hver fik et holdingselskab, hvor farens holdingselskab efter spaltningen ejede datterselskaberne, mens sønnens holdingselskab efter spaltningen ejede likvider og tilgodehavender. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at en skattefri omstrukturering som udgangspunkt ikke er omfattet af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. § 23 b, stk. 2, 2. pkt., men at det fremgår af § 23 b, stk. 1, at bestemmelsen også omfatter indirekte overdragelser af virksomheden. Da den skattefrie ophørsspaltning af selskabet indirekte havde som konsekvens, at sønnen ikke længere fortsat var indirekte ejer af virksomheden, men alene ejer af en passiv formue i form af likvider og tilgodehavender, var det med rette, at virksomheden indirekte blev anset for afstået i medfør af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, som udover en direkte aktieoverdragelse også omfatter en indirekte overdragelse af virksomheden. Landsskatteretten anførte endvidere, at den påtænkte ophørsspaltning af selskabet, der skattemæssigt skulle have virkning med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2019, måtte ses i sammenhæng med gaveoverdragelsen, der fandt sted i juli 2019. Ved det samlede arrangement blev således opnået, at sønnen modtog en gave i form af en passiv formue til en nedsat gaveafgift, som efter lovgivers hensigt alene er tiltænkt overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder.

SKM2026.16.SR

Spørgerne havde gennemført et delvist generationsskifte af H1.

Spørgerne ønskede bekræftet, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 samt at der ved overdragelserne var retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a til værdiansættelse af H1. Spørgerne ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a.

Skatterådet bekræftede at overdragelserne kan ske med skattemæssig succession samt at der var retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a i forbindelse med overdragelsen.

De almindelige bevisbyrderegler var gældende for ændring af værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12 a. Da der var sket tilkøb og ombygning af fast ejendom samt væsentlig udvidelse af aktiviteten i et af koncernens forretningsområder, skulle der ske regulering af de regnskabsmæssige tal ved anvendelse af den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt.

Spørgerne ønskede herudover bekræftet, at en påtænkt fusion kunne gennemføres efterfølgende uden at der skal ske korrektion af den nedsatte gaveafgift.

Ved fusionen skete der udvidelse af ejerkredsen med henholdsvis Spørgernes mor og ægtefælle, og fusionen indebærer dermed en indirekte delvis afståelse af kapitalandelene i H1. En afståelse i forbindelse med en fusion udløste korrektion af den nedsatte gaveafgift, medmindre fusionen var forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden eller der ikke i forbindelse med fusionen opstod en pengetank. Aktiviteten i det selskab, der påtænktes indfusioneret, bestod i tilgodehavender mod H1. Fusionen skete således ikke med henblik på udvikling af virksomheden, og fusionen var derfor ikke forretningsmæssigt begrundet. Herudover var det oplyst, at det forventedes, at fusionen medfører, at H1 blev en pengetank. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at den påtænkte fusion kunne gennemføres uden regulering af den nedsatte gaveafgift.

SKM2025.480.SR

Spørgerne var dels et selskab, der var udlagt fra et dødsbo og dels arvingerne, der havde fået selskabet udlagt fra dødsboet.

Spørgerne ønskede at etablere en selskabsstruktur, der gjorde det muligt, at arvingerne hver for sig kunne gennemføre et generationsskifte af det udlagte selskab. Denne selskabsstruktur skulle etableres ved en anpartsombytning, hvorved der opstod et nyt holdingselskab, og herefter en ophørsspaltning af det nyopståede holdingselskab, således at de to arvinger herefter havde hver deres holdingselskab. Den ene arving påtænkte herefter at overdrage en del af sit holdingselskab til sine to børn med skattemæssig succession. Overdragelsen skulle finansieres dels med en gave og dels med et gældsbrev.

Skatterådet bekræftede, at den påtænkte anpartsombytning og efterfølgende ophørsspaltning af det nyopståede holdingselskab kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen og uden beskatning af arvingerne. Skatterådet bekræftede, at den påtænkte anpartsombytning og efterfølgende ophørsspaltning kunne ske uden betaling af tillægsboafgift.

Skatterådet bekræftede herudover, at den ene arving kunne overdrage sit nyetablerede holdingselskab til sine børn med skattemæssig succession. Skatterådet bekræftede endvidere, at der efter overdragelsen til arvingens børn kunne gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse fra Skatterådet, og uden beskatning af anpartshaverne.

Skatterådet bekræftede, at den påtænkte ophørsspaltning af den ene arvings nyetablerede holdingselskab ikke udløste betaling af tillægsboafgift. Skatterådet bekræftede endvidere, at den ene arvings påtænkte overdragelse af en del af sit nyetablerede holdingselskab ikke udløste betaling af tillægsboafgift for den anden arving.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at den ene arvings påtænkte overdragelse af sit nyetablerede holdingselskab til sine børn ikke udløste betaling af tillægsboafgift. Skatterådet fandt, at der skulle betales tillægsboafgift for den del af overdragelsen, der blev finansieret med et gældsbrev.

SKM2020.334.SR

Spørgerne ønskede Skatterådets stillingtagen til, om det ville medføre forhøjelse af den nedsatte gaveafgift, såfremt der blev foretaget en omstrukturering i det selskab, hvori parterne havde modtaget aktier med nedsat gaveafgift.

Efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, skulle gaveafgiften af en gave, der var overdraget med nedsat gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 a, forhøjes til 15 procent, såfremt der blev foretaget en afståelse inden udløbet af en periode på tre år fra gavemodtagelsen.

Efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, skulle der ikke ske en forhøjelse af gaveafgiften, hvis overdragelsen skete ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke skete vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab.

Spørgerne var af den opfattelse, at det ikke ville medføre forhøjelse af gaveafgiften, såfremt der blev foretaget en skattefri omstrukturering.

Skatterådet kunne bekræfte, at aktierne der var ejet af E, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ikke ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Herudover var omstruktureringen, for så vidt angår E, forretningsmæssigt begrundet.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at aktierne der var ejet af F, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Det gjorde ingen forskel, for så vidt angik F, at der var tale om en forretningsmæssig begrundet omstrukturering. Der måtte efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2 ikke være tale om en pengetank, hverken før eller efter omstruktureringen.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.6.2.2

"Nedsat gaveafgift og betingelser for værdiansættelse efter BAL § 12 a ved overdragelse af aktier og virksomheder

(…)

Efterfølgende afståelse

Efter BAL § 23 b, stk. 1, gælder et krav om, at gavemodtager opretholder ejerskabet af aktierne eller virksomheden i 3 år.

En hel eller delvis direkte eller indirekte overdragelse af aktierne eller virksomheden inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen vil indebære, at gaveafgiften efter BAL § 23 a, stk. 1, forhøjes til 15 pct eller en eventuel anvendelse af BAL § 23 a, stk. 1, 2. pkt. bortfalder. Forhøjelsen reduceres dog forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Den forhøjede gaveafgift beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter BAL § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden. Som aktivets handelsværdi vil der normalt kunne tages udgangspunkt i salgsprisen, medmindre det kan godtgøres, at handelsværdien var lavere på det tidspunkt, hvor afgiften oprindeligt er beregnet. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemodtager.

Salg af enkeltaktiver, herunder i den virksomhed, som drives af det selskab, hvori der er erhvervet aktier med nedsat afgift, kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab, udløser en afgiftsforhøjelse. Et vejledende kriterium ved vurderingen vil være, om salget af aktiver har reduceret virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsentligt omfang. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet har udviklet sig til et pengetankselskab, vil det normalt medføre afgiftsforhøjelse. Aktiver, der udskilles som led i sædvanlig drift af virksomheden, vil ikke medføre forhøjelse af afgiften.

Ejertidskravet i BAL § 23 b, stk. 1, indebærer desuden, at ejeren ikke må foretage dispositioner, som eliminerer den almindelige risiko, der er forbundet med driften af en erhvervsvirksomhed. Indgåelse af en optionsaftale indenfor 3-årsperioden med afvikling efter periodens udløb kan ligeledes efter en konkret vurdering anses for en overdragelse i strid med ejertidskravet. I tilfælde, hvor 3 års kravet ikke kan opretholdes som følge af kreditorforfølgning, skal overdragelsen som udgangspunkt ikke medføre en forhøjelse af afgiften. Der skal dog foretages en konkret vurdering af, om afgiftsnedsættelsen bortfalder. Der kan f.eks. være tale om en overdragelse, der er konstrueret som et udlæg, overtagelse af pant eller lignende, som reelt kan sidestilles med en frivillig overdragelse, hvor afgiftsnedsættelsen bortfalder.

Efter BAL § 23 b, stk. 2 kan salg af virksomheden som følge af erhververens død eller livstruende sygdom ske, uden at der indtræder forhøjelse af afgiften. Om der foreligger livstruende sygdom, vurderes efter samme kriterier som i PBL § 10. Endvidere kan overdragelse ske uden afgiftsforhøjelse, hvis overdragelsen sker ved gave til en erhverver omfattet af personkredsen i BAL § 22, stk. 1.

Tilsvarende gælder, hvis overdragelsen sker i forbindelse med en skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed eller skattefri omstrukturering af selskabet, hvis gavemodtager ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke vederlægges med andet end aktier i det erhververende selskab. Ejertidskravet overføres i restløbetiden på aktier, der er modtaget som vederlag.

Der sker ikke forhøjelse af den nedsatte gaveafgift, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

(…)"