Sag BS-29080/2022-KBH

Parter

A

(v/ advokat Casper Christoffersen Vinther)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Julie Marie Christiansen)

og

Sag BS-61480/2024-KBH

Parter

A

(v/ advokat Casper Christoffersen Vinther)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Julie Marie Christiansen)

Denne afgørelse er truffet af dommer J. Stausbøll.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sag BS-29080/2022-KBH er modtaget den 3. august 2022 og sag BS-61480/2024KBH er modtaget den 11. december 2024. Sagerne har været sambehandlet. 

Sagerne drejer sig principalt om, med hvilke beløb sagsøger, A skal udbyttebeskattes i indkomstårene 2013-2016, subsidiært om sagerne skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Skattemyndigheder har truffet afgørelser om, at en del af de beløb, som A modtog på sine personlige  bankkonti havde karakter af maskeret udbytte.

A har nedlagt følgende påstande:

Ad sag BS-29080/2022-KBH:

Principalt:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke skal udbyttebeskattes af 619.742 kr. i indkomståret 2014, af 1.983.678 kr.

i indkomståret 2015 og af 1.161.681 kr. i indkomståret 2016.

Subsidiært:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Ad sag BS-61480/2024-KBH:

Principialt:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke skal udbyttebeskattes af 486.613 kr. i indkomståret 2013 og af 729.770 kr. i indkomståret 2014.

Subsidiært:

Sagsøgte skal tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for 2013 og 2014 skal genoptages og hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse i begge sager. 

Oplysningerne i sagerne

Af Landsskatterettens afgørelse af 6. maj 2022 (Bilag 1 i BS-29080/2022) fremgår:

 

Møde mv.

Der er anmodet om retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2014 til 2016 eneejer af en række selskaber.

Klageren ejede i indkomstårene selskabet G1-virksomhed, cvr-nr. ...11, (herefter moderselskabet) der i indkomstårene var eneejer af en række selskaber. Moderselskabet ejede datterselskabet G2-virksomhed. G2-virksomhed (tidligere G2.1-virksomhed og G2.2-virksomhed) blev taget under konkurs den 12. april 2016. Moderselskabet ejede ligeledes datterselskabet G3-virksomhed (tidligere G3.1-virksomhed) og datterselskabet G4-virksomhed i de påklagede indkomstår. Moderselskabet ejede desuden datterselskabet G5-virksomhed, der blev solgt af moderselskabet den 14. september 2015, hvorefter klageren blev direkte ejer af 19,61 %.

Klageren var i de påklagede indkomstår enedirektør i selskaberne.  Klageren var ligeledes bestyrelsesmedlem i G2-virksomhed og G3-virksomhed, de eneste af selskaberne med en bestyrelse. Klageren har ikke modtaget løn fra G2-virksomhed. Klagerens revisor har oplyst, at klageren har et tilgodehavende vedrørende ikke udbetalt provision for sit arbejde i G2-virksomhed på 1.393.753,04 kr. for indkomstårene 2014-2016. Der er ikke indberettet løn fra G2-virksomhed. Revisoren har oplyst, at klageren den 2. marts 2015 overtog G2-virksomhed’s gæld til F1-bank, på 1.379.550,37 kr. Der er ikke indsendt mellemregningskonto mellem klageren og G2-virksomhed.

Skattestyrelsen har i forbindelse med Project Money Transfer modtaget kontroloplysninger om transaktioner til og fra udlandet, hvoraf der fremgik indsætninger på klagerens konto. I forlængelse heraf anmodede Skattestyrelsen klageren om redegørelse for transaktioner fra udlandet til klagerens konto, kontonummer X1-bankkonto.

Skattestyrelsen har i forlængelse heraf gennemgået klagerens kontoudskrifter for årene 2014, 2015 og 2016 for følgende konti:

-  X1-bankkonto

-  X2-bankkonto

-  X3-bankkonto

Skattestyrelsen har fundet, at klageren for indkomstårene 2014, 2015 og

2016 er skattepligtig af henholdsvis 619.742 kr., 1.983.678 kr. og 1.161.681 kr. Disse beløb består af udenlandske transaktioner til klagerens konto, transaktioner til klagerens konti vedrørende klagerens selskaber samt private udgifter afholdt af klagerens selskaber.

Indsætninger

I indkomstårene 2014 til 2016 er der indsat en række beløb på klagerens private konti. Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne til henholdsvis 619.742,95 kr., 1.833.567,09 kr. og 1.154.091,95 kr. for indkomstårene 2014 til 2016.

Der er med klagen indsendt diverse fakturaer, hvoraf det fremgår, at betaling skal ske med frigørende virkning til klageren. Fakturaerne er udstedt af moderselskabet og vedrører blandt andet rate betalinger af uspecificerede aftaler mellem moderselskabet og dets samarbejdspartnere, konsulentarbejde samt ydelser kaldet "CEO Affordable Luxury" og er afregnet i enten kroner eller euro.

Indkomståret 2014

For indkomståret 2014 har Skattestyrelsen opgjort indsætninger på klagerens konto X1-bankkonto således:

Skattestyrelsen har opgjort indsætninger på klagerens konti X3-bankkonto, X2-bankkonto og X1-bankkonto i indkomståret 2014 således:

Klagerens revisor har forklaret, at transaktionerne den 15. maj 2014 med teksten "lån retur" på 30.000 kr. fra IA og 10. oktober 2014 med teksten "Final payment" på 158.535 kr. fra IC er tilbagebetalinger af private lån.

Klageren har med klagen fremlagt to gældsbreve, mellem klageren som kreditor og henholdsvis IA og IC som debitor. Gældsbrevet mellem klageren og IA beskriver et skyldforhold på 30.000 kr. Gældsbrevet er underskrevet og dateret den 25. marts 2014.

Det fremgår, at beløbet udbetales kontant ved underskrivelse af dokumentet.

Der fremgår blandet andet følgende af gældsbrevet:

 "[…]

1. Vilkår

1.1 Lånet tilbagebetales endeligt med DKK 30.000 kr., senest den 13./11. 2015.

1.2 Parterne har således aftalt, at lånet i perioden fra udbetaling til tilbagebetaling forrentes med DKK 0,00. Lånet tilbagebetales så snart din likviditet tillader.

2. fuldbyrdelse

2.1 Gældsbrevet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jfr.

Retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.

3. Underskrifter

3.1 Dette gældsbrev underskrives i et originaleksemplar, som opbevares af Kreditor."

Der er med klagen indsendt et brev, underskrevet af klageren, dateret den 17. maj 2014, sendt til IA. Heraf fremgår følgende:

"Kære IA

Hermed kvitteres for modtagelsen af DKK 30.000 Vi er hermed kvit.

Mvh

A"

Der er med klagen indsendt fakturaer, hvoraf det fremgår, at IA’s selskab samarbejdede med klagerens selskab.

Gældsbrevet mellem klageren og IC omhandlede et beløb på 250.000 kr. og er underskrevet og dateret den 25. marts 2008. Det fremgår, at da beløbet er udbetalt i flere perioder, underskrives dokumentet.

Det fremgår blandt andet følgende af gældsbrevet:

"[…]

1. Vilkår

1.1 Lånet tilbagebetales endeligt med DKK 250.000 kr., senest den 31./12. 2014.

1.2 Parterne har således aftalt, at lånet i perioden fra udbetaling til  tilbagebetaling forrentes med DKK 0,00.

2. fuldbyrdelse

2.1  Gældsbrevet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jfr. Retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.

3. Underskrifter

3.1  Dette gældsbrev underskrives i et originaleksemplar, som opbevares af Kreditor."

Der er med klagen indsendt udskrift af en mail, hvoraf følgende fremgår:

"Fra: A mail to:(red.mail.nr.1.fjernet)]

Sendt: 11. september 2014 21:25

Til: (red.mail.nr.2.fjernet)

Emne: Nu er vi kvit

Hej IC,

Jeg kvitterer hermed for modtagelsen af de 158.535 kr. Den oprindelige gæld på 250.000 kr. er hermed ude af verden. Dejligt du har medvind igen.

Venlig hilsen / Kind Regards,

A

[…]"

Klageren har forklaret, at han og IC havde et møde ved klagerens forretningsrejse til Y1-land. Dette er også bekræftet i en mail af 27. november 2017 fra IC til klageren.

Revisoren har yderligere forklaret, at overførslen den 29. december 2014 med teksten "(red.tekst.nr.1.fjernet)" på 32.666,25 kr. vedrører resultatet af en retssag hvor klageren havde afholdt advokatomkostninger, som blev returneret.

Der er med klagen blandt andet indsendt følgende dokument:

"Opgørelse vedr. G6-virksomhed pr. 29./12. 2014

Udlæg foretaget af A til modregning af vundet uoverensstemmelse med G6-virksomhed

I forbindelse med striden med G6-virksomhed er sagen forliget ved at G6-virksomhed har betalt 32.666,25 kr. som overføres til A direkte til modregning i udlæg.

Acconto løn til IE  9.059,00 kr. lagt ud af A personligt.

Udlæg fra A til G7-virksomhed som modregnes nu 23.607,25 kr.

Resterende udlæg fra G7-virksomhed udgør herefter 44.785,50 Kr. -

23.607,25 Kr. = 21.178,25 Kr. til modregning i 2015"

Der fremgår blandt andet følgende af G2-virksomhed’s bogføringskonto X4, kaldet "A mellemregning":

"

" 

Det er forklaret af revisoren, at overførslen modtaget den 2. december 2014, kaldet "Indbetaling" er en privat indbetaling der ikke vedrører G2-virksomhed. Det er forklaret, at indsætningerne den 24. og 29. januar 2014, begge på 934 kr., er refusioner for private udlæg, der ikke vedrører G2-virksomhed. Det er forklaret, at overførslen den 26. september 2014 på 25.000 kr. er grundet en overindbetaling til G5-virksomhed, som klageren tilbagebetalte.

Indkomståret 2015

For indkomståret 2015 har Skattestyrelsen opgjort indsætninger på klagerens konto X1-bankkonto således:

Skattestyrelsen har opgjort de indenlandske indsætninger på klagerens konti X1-bankkonto, X3-bankkonto og X2-bankkonto i indkomståret 2015 således:

I alt 2015: 1.484.816,50 kr.

Til indsætningen på konto X2-bankkonto den 8. maj 2015 på 15.035 kr. med teksten "(red.tekst.nr.2.fjernet). Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: G8-virksomhed" har Skattestyrelsen bemærket, at de har fjernet beløbet fra beskatning, da revisoren har oplyst, at der er tale om en forsikringshændelse. Beløbet er en del af forhøjelsen af klagerens aktieindkomst, da indsætningen er regnet med i beløbet på 1.484.816 kr.

Det er af revisoren forklaret, at overførslen den 5. januar 2015 på 65.000 kr. var en indbetaling fra klagerens fars dødsbo, der ikke vedrørte selskabet.

Revisoren har til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingerne den 23. februar og 8. maj 2015 på henholdsvis 1.674 kr. og 15.035 kr. vedrørte private forsikringshændelser. Det er til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingerne den 30. juli, 2. september, 5. oktober og 3. november 2015 på henholdsvis 30.000 kr., 35.000 kr., 10.000 kr. og 25.000 kr. er refusioner fra moderselskabet. Det er til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingen den 2. september 2015 på 100.000 kr. var en faktura udstedt af moderselskabet med betaling til klageren, hvorfor betalingen er afdrag på klagerens tilgodehavende i selskabet. Det er til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingen den 3. november 2015 på 10.000 kr. er en privat indbetaling til klageren.

Revisoren har til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingen den 13. november 2015 på 100.000 kr. vedrører et personligt mellemværende mellem klageren og IF. Der er med klagen indsendt en skrivelse dateret til den 14. november 2015, underskrevet af klageren.

Følgende fremgår blandt andet af skrivelsen:

"IF 14/11 2015

Kære IF

Hermed kvitteres for modtagelsen af DKK 100.000

Vi er hermed kvit og som bekendt har CEO IG opdateret G5-virksomhed’s aktiebog og ført yderligere 0,667 % af aktierne i G5-virksomhed til G9-virksomhed.

Mvh

A"

Der er ikke fremlagt gældsbrev mellem klageren og IF.

Revisoren har til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingen den 28. december 2015 på 63.607,50 kr. var en indbetaling fra G10-virksomhed, der er en privat forbindelse, hvor der var tale om en overtegning i en investeringsrunde. Der er med klagen indsendt en mailkorrespondance omhandlende overførslen, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

"Til:   A     
Emne: Dealf

Fra: A

Sendt: 23. november 2019 13:11

Til: ’IH’ <[mail udeladt]

Emne: VS: Dealf

Hej IH,

Det er hvad jeg har vedr. G10-virksomhed.

Bh

A

Fra: [mail udeladt] [mailto: [mail udeladt]] På vegne af IJ

Sendt: 17. november 2015 11:59

Til: IK; A
Emne: Deal

D’herrer,

Nu er vi i den lykkelige situation at vi har overtegnet runden (!).

A du kommer desværre ikke med pga. overtegningen. Du får derfor tilbageført dine indbetalinger på 8500 Euro.

Dine "drenge" IK var ikke just langsomme på aftrækkeren, men gav tilsagn på 1,5 mio. 37 minutter efter vi have forlagt mødelokalet :-)

Det var jo overmåde mere succesrigt end nogen havde turde håbe på.

Best regards,

IJ

Partner & Co-founder G10-virksomhed
[mail udeladt]"

Indkomståret 2016

For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen opgjort indsætninger på klagerens konto X1-bankkonto således:

2016

Skattestyrelsen har opgjort de indenlandske indsætninger til klagerens konti X1-bankkonto, X3-bankkonto og X2-bankkonto således:

Klageren har til Skattestyrelsen forklaret, at indsætningen den 1. april 2016 på 35.000 kr. er en indbetaling fra klagerens far til klagerens børn, i forbindelse med en skiferie. I klagen har revisoren oplyst, at indsætningen er en indsætning fra klagerens fars dødsbo. Skattestyrelsen har oplyst, at boopgørelsen for klagerens far viste, at klageren ikke havde et tilgodehavende i boet.

Det er af revisoren forklaret til Skattestyrelsen, at indbetalingerne den 27. april, 1. august og 26. september 2016 på henholdsvis 1.500 kr., 9.562,50 kr. og 7.500 kr. vedrører udlæg fra G3-virksomhed, og derfor er G2-virksomhed uvedkommende. Det er forklaret til Skattestyrelsen, at indbetalingerne den 5. juli og 27. oktober 2016 på henholdsvis 62.500 kr. og 100.000 kr. er fakturaer udstedt af moderselskabet, med betaling til klageren, hvorfor det er G2-virksomhed uvedkommende. Det er forklaret til Skattestyrelsen, at indbetalingen den 1. august 2016 på 22.000 kr. er et privat lån ydet af klagerens søster, til klageren.

Der er med klagen indsendt et dokument omhandlende overførslen den 1. august 2016 på 45.000 kr., hvoraf følgende blandt andet fremgår:

"Vedr. 1/8 2016 45.000 kr.

Diverse udlæg til dækning

Udlæg fra A 13./4. betaling på  DKK. 37.342,25 udlæg fra A 2 måneders G7-virksomhed  DKK. 7.657,75

I alt til udbetaling til A DKK. 45.000,00"

Det er af revisoren forklaret til Skattestyrelsen, at indbetalingen den 28. november 2016 på 50.000 kr. var klageren, der indbetalte et lån som han havde optaget i F2-bank den 30. august 2016. Det fremgår af SKAT’s gennemgang af klagerens konti, at klageren den 30. august 2016 modtog en indbetaling på 50.000 kr. fra F2-bank.

Tilgodehavende i moderselskabet

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren fra indkomståret 2001 havde et tilgodehavende i moderselskabet, og siden år 2001 ad flere omgange overførte private midler til selskabet, når det havde brug for kapital til investeringer.

Der er til støtte herfor indsendt moderselskabets CVR-udskrift og årsrapporter fra 2001-2016, G11-virksomhed’s årsregnskab for indkomståret 2001, klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2000-2002 og 2006-2007, G2-virksomhed’s CVR-udskrift, G5-virksomhed’s CVR-udskrift og årsrapport for 2008 samt et ukomplet billede af klagerens bankkontoudtog for konto X2-bankkonto i juni 2008.

Repræsentanten har yderligere fremlagt specifikationshæfter til moderselskabets årsregnskaber for indkomstårene 2004/2005, 2010 og 2012-2016. Det fremgår heraf, at klageren havde følgende bogførte tilgodehavende i moderselskabet:

Det er af revisoren forklaret til Skattestyrelsen, at nedenstående indbetalinger i indkomståret 2016 vedrørte et tilgodehavende klageren havde i moderselskabet, og dermed ikke vedrørte G2-virksomhed:

Dato for overførsel		Beløb
11. april 2016		20.000 kr.
12. maj 2016		127.000 kr.
31. maj 2016		17.150 kr.
28. juni 2016		175.000 kr.
7. juli 2016		7.500 kr.
21. juli 2016		20.000 kr.
28. juli 2016		2.000 kr.
22. september 2016		43.750 kr.
29. september 2016		30.000 kr.
30. september 2016		30.000 kr.
9. november 2016		100.000 kr.
1. december 2016		100.000 kr. 672.400 kr.

Med undtagelse af indbetalingen den 30. september 2016 bærer ovenstående overførsler moderselskabets navn.

Der er ikke fremlagt mellemregning eller lånedokument mellem klageren og moderselskabet.

Selskabets afholdelse af private udgifter

Skattestyrelsen har konstateret, at G2-virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016 afholdte en række udgifter som Skattestyrelsen har anset private for klageren.

For indkomstårene 2015 og 2016 har Skattestyrelsen opgjort de private udgifter og rejseudgifter til i alt henholdsvis 150.111 kr. og 7.590 kr.

Rejseudgifter

Skattestyrelsen har anset rejser til Y2-by, Y3-hotel, Y4-by, Y5-by og Y6-verdensdel som private rejseudgifter for klageren. Skattestyrelsen har opgjort rejseudgifterne til i alt 99.498 kr.

Vedrørende klagerens rejse til Y2-by har Skattestyrelsen opgjort beløbet således:

Om rejsen til Y2-by har klageren forklaret, at formålet var at bruge påsken til at få tænkt tanker om fremtiden for klagerens virksomhed. Klageren har beskrevet, at der blev holdt daglige møder under rejsen. Klageren havde to af sine døtre med, som boede med klageren under rejsen. Klageren har oplyst, at han under rejsen afholdt udgifter for 11.110,59 kr.

Vedrørende klagerens rejse til Y3-hotel har Skattestyrelsen opgjort klagerens udgifter således:

Rejse til Y3-hotel 3. juli - 5. juli 2015

Om rejsen til Y3-hotel har klageren forklaret, at klageren har årlige weekender på hotellet. Klageren har forklaret, at en Y7-nationalitet forretningsforbindelse, IM, var med på rejsen.

Klageren har indsendt en e-mail fra IM, hvoraf følgende fremgår:

"[…] A’s per your request, I can confirm that we met at the Y8-konference in Y9-by during June, where I participated in the Client Panel as EMEA HR Director at G12-virksomhed and you as one of the partners in G3-virksomhed.

At this conference we discussed my dream to evaluate becoming an entrepreneur and manage an "hotel" and you proposed to see Y10-by. I kindly accepted your invite to visit Y10-by at my next meeting in Denmark.

I am also happy to confirm that we did spend the weekend 3rd to 5th of July at Y3-hotel and we visited Y11-by.

We used a lot of our time together to discuss business opportunities.

Best Regards 

IM"

Vedrørende klagerens rejse til Y4-by har Skattestyrelsen opgjort klagerens udgifter således:

Rejse til Y4-by 20. juli - 24. juli 2015

Om rejsen til Y4-by har klageren forklaret, at rejsen foregik med klagerens datter. Klageren var i Y4-by for at færdiggøre et tilbud for G3-virksomhed, samt tale med en kollega i Y4-by. Det er forklaret, at udgifter til klagerens datter er betalt af klageren selv.

Vedrørende klagerens rejse til Y5-by har Skattestyrelsen opgjort klagerens udgifter således:

Rejse til Y5-by 27. juli - 31. juli 2015

Om rejsen til Y5-by har klageren forklaret, at rejsen foregik med hans to yngste døtre. Klageren har endvidere forklaret, at han havde møder med kunder og kolleger i Y5-by, Y15-by og Y16-by. I forbindelse med møderne i Y16-by boede klageren hos private venner. Klageren har forklaret, at han afholdt private udgifter på samlet 7.565,75 kr.

Til støtte herfor har klageren fremlagt en mail af 27. november 2017 fra  IC til klageren, hvoraf følgende fremgår:

"To whom it may concern, 

This note just to confirm that Mr. A attended a meeting with G14-virksomhed the 28th July 2015 at our office in Y17-adresse, with the purpose of understanding the requirements for recruitment of 2 senior Sales Executives for the territories of Y18-union in the area of compliance and Operational Risk management.

We discussed the requirements of the position and the employment regulations for such marks.

Any questions please don’t hesitate to contact me on this email address or by phone [tlf. nr. udeladt] For completeness we progressed after the meeting, but after a while it was stopped by G14-virksomhed, due to - yet another - re-organisation within the G14-virksomhed’s Business Analytics division."

Vedrørende klagerens rejse til Y6-verdensdel har Skattestyrelsen opgjort klagerens udgifter således:

Rejse til Y6-verdensdel 15. oktober - 21. oktober 2015

Om rejsen til Y6-verdensdel har klageren forklaret, at rejsen var ren forretning i forbindelse med et globalt partnermøde. Klageren har oplyst, at han skulle møde sine nordiske kolleger i Y20-by, hvor han også mødtes med en anden forretningsforbindelse, der havde planer om at åbne et model-scouting-bureau i Y22-by.

Øvrige private udgifter

G2-virksomhed har i indkomstårene 2015 og 2016 afholdt udgifter til telefon for klagerens døtre, IE og IN, samt diverse restaurations-, biograf-, natklub- og taxaudgifter.

Under Skattestyrelsens sagsbehandling er der fremlagt diverse kvitteringer - herunder kvitteringer for restaurantbesøg, taxa-ture, natklubbesøg, telefonregninger adresseret til IE og G3-virksomhed, revisorregninger for G1-virksomhed samt G3-virksomhed og G4-virksomhed.

Det fremgår af telefonregningerne stilet til G3-virksomhed, at regningerne vedrører IN. IN modtog ikke løn fra G2-virksomhed.

IE var ansat i G2-virksomhed, uden at der blev indberettet værdi af fri telefon for hende. Klageren har til Skattestyrelsen forklaret, at IE havde fraskrevet sig retten til at bruge telefonen privat. 

For indkomståret 2015 har Skattestyrelsen opgjort beløbet til 50.613,93 kr. Beløbet er opgjort således:

Private udgifter betalt af G2-virksomhed i indkomståret 2015

Revisoren har til Skattestyrelsen forklaret, at udgifterne den 2. oktober 2015 og 8. december 2015 på henholdsvis 485 kr. og 1.700 kr. var arbejdsfrokoster, og udgiften den 11. december 2015 på 5.250 kr. var til afholdelse af julefrokost for firmaets ansatte.

For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen opgjort udgifterne til 7.590,50 kr. Beløbet er opgjort således:

Private udgifter betalt af G2-virksomhed i indkomståret 2016

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 619.742 kr., 1.983.678 kr. og 1.161.681 kr.

Som begrundelse herfor er anført:

"Transaktionerne i perioden 2014-2016, se bilag 1, indeholder oplysninger om beløb, der er tilgået din personlige konto. Det fremgår for alle transaktionerne, at der er tale om beløb til "G2.1-virksomhed". Det vil sige dit selskab. Derudover fremgår fakturanummeret af betalingen. Dette bekræftes af de fakturaer, du har sendt.

Vi lægger derfor til grund, at der er tale om betalinger til dit selskab, hvor dit selskab er rette indkomstmodtager. Transaktionerne er foretaget til din personlige konto, da du har indsat dit private kontonummer i fakturaen fra selskabet, hvorefter du har tilegnet dig indkomsten uden om dit selskab.

                           Beløbet skulle med rette have indgået i selskabets omsætning.

Da transaktionerne ikke er fra dit selskab men en 3. part, og transaktionerne vedrører fakturering for udført arbejde af G2.1-virksomhed lægges til grund, at der ikke er tale om et lån, som du oplyser.

Du oplyste, at beløbet vedrører G1-virksomhed, som ejer G2.1-virksomhed. Din revisor har gentaget denne oplysning og tilføjet, at selskaberne ligger på samme adresse. Se hertil afsnit 1.2 vedrørende dine og din revisors bemærkninger. Vi mener fortsat, at betalingerne fra kunder hos dit selskab (uanset hvilket af dine selskaber det vedrører), der overføres direkte til din private konto uden om selskabets konto, skal beskattes som maskeret udlodning.

Din revisor oplyser, at vi sammenblander begreberne indtægter og betaling af fakturaer, og at indtægten er indtægtsført hos selskabet G1-virksomhed. Vi gør opmærksom på, at denne afgørelse ikke vedrører G1-virksomhed eller G2.1-virksomhed men A personligt. Vi har ikke foretaget en revision af selskabet i denne sag. Uanset at et beløb er indtægtsført i selskabet, vil beløbet skulle beskattes hos hovedaktionæren, hvis denne har overført beløbet til sin private konto.

Du har sendt kontoudskrifter for perioden 2014-2016 for dine personlige konti i F3-bank. Vi har vedlagt i bilag 2 en oversigt over indgående beløb, vi anser for indkomst vedrørende din virksomhed.

                           Beløbet vil vi beskatte som maskeret udlodning.

Vi kan ikke lægge til grund, at der er tale om et lån fra dig til dit selskab ligesom ovenfor vedrørende transaktionerne fra udlandet. Det fremgår for nogle af overførslerne, at der er tale om fakturaer, og andre er betalinger fra G2.1-virksomhed, G3.1-virksomhed og G1-virksomhed. For en del fremgår det, at betalingen blandt andet kommer fra IA, G15-virksomhed, IC, IO eller andre personer/firmaer. Der fremgår også enkelte automatindbetalinger af større beløb. Beløbet fra bilag 2 medtages som aktieindkomst.

Overførslerne bærer præg af en sammenblanding af økonomien mellem virksomhederne i koncernen og din personlige økonomi. Se hertil også afgørelsen du tidligere har modtaget (sagsid xxxx) om lignende forhold.

Selv hvis der skulle være tale om et lån til dig fra en af dine selskaber, ville lånet skulle behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt ifølge ligningslovens § 16 E, stk. 1, da du er hovedaktionær med bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse defineres efter ligningslovens § 2, som direkte eller indirekte ejerskab på mere end 50 % af kapital eller stemmer i selskabet. Herefter vil overførslen skattemæssigt ikke skulle behandles som et lån men derimod en overførsel af værdier, hvorefter det fortsat ville være skattepligtigt som maskeret udlodning.

Grundet de mange transaktioner med indsigelser fra din revisor har vi indarbejdet vores svar på revisors indsigelser i bilag 2 under hver enkelt transaktion. En del af indsigelserne fra din revisor vedrørende de enkelte transaktioner er en gentagelse af transaktionsteksten uden vedlagt dokumentation eller uddybende forklaring, hvorfor vi på foreliggende grundlag betragter overførslen som skattepligtig. For de transaktioner, hvor vi er enige i indsigelsen fra din revisor, har vi overstreget transaktionen i bilag 2 og ikke medtaget beløbet til beskatning.

Din revisor oplyser, at du har et tilgodehavende på løn fra selskabet på 1.393.753,04 kr. Du har ikke modtaget løn fra selskabet, og en eventuel løn i perioden skulle have været indberettet og lønbeskattet. Efter selskabets konkurs må krav rettes mod konkursboet.

Din revisor oplyser desuden, at der er overtaget et tilgodehavende banken havde hos G2.1-virksomhed på 790.824,76 kr., som skal modregnes i beløbet. Der er ingen dokumentation vedlagt vedrørende dette tilgodehavende, og transaktionsteksten i overførslerne til din private konto understøtter ikke forklaringen. Forklaringen tillægges derfor ikke betydning.

Efter ligningslovens § 16 A, skal enhver udlodning af selskabet medregnes som udbytte af dine aktier.

Beskatningstidspunktet er tidspunktet, hvor du får rådighed over beløbet. Tidspunktet for din rådighed over beløbet er ved overførslen af beløbet til din konto, hvilket fremgår af bilag 1.

Vi er berettiget til at kontrollere, om dine indkomster er oplyst korrekt efter skatteforvaltningslovens § 1 og foretage en ændring, hvis de ikke er oplyst korrekt.

Fristen for at sende varsel om ændring af skatteforhold udløber det sjette år efter indkomstårets udløb efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvis der er tale om skattepligtige med bestemmende indflydelse. Det betyder, at vi kan ændre din indkomst for 2014 frem til og med den 1. maj 2020, for indkomståret 2015 frem til og med den 1. maj 2012 og for indkomståret 2016 frem til og med den 1. maj 2022.

[…]

Vi har gennemgået det materiale, vi har modtaget fra kurator, og konstateret, at G2-virksomhed har afholdt udgifter, som vi anser for at være private udgifter for dig. De private udgifter udgør en skattepligtig hævning i selskabet. Der er dels tale om rejseudgifter, dels om udgifter af privat karakter i øvrigt.

Rejseudgifter

G2-virksomhed har ifølge kurators opgørelse i 2015 afholdt rejseudgifter, der er af privat karakter. Skattestyrelsen har opgjort den private andel af rejseudgifterne således:

Rejseperiode	Destination	Samlede udgifter
26. marts - 5. april	Y2-by	39.152 kr.
3. juli - 5. juli	Y3-hotel	11.304 kr.
20. juli - 24. juli	Y4-by	14.827 kr.
27. juli - 31. juli	Y5-by	20.512 kr.
15. oktober - 21. oktober	Y6-verdensdel	13.703 kr.
Private rejseudgifter 2015 i alt		99.498 kr.

Udgifterne er specificeret på vedlagte bilag 3.

Rejsen til Y2-by har efter bilagsmaterialet karakter af en skiferie. Det fremgår af rejseafregningen, at turen vedrørte personlig udvikling og coaching, og at deltagerne var dig selv, IR og IU. Det fremgår dog af togbilletterne, at der er købt billetter til to voksne og to børn. Lejligheden er endvidere reserveret til "(red.familie.fjernet)". På dette grundlag anses rejsen for at have været en privat skiferie. Udgifterne omfatter transport, hotel, forplejning og liftkort.

Weekendopholdet på Y3-hotel har karakter af en privat ferie, da der er betalt for to personer på samme værelse. Udgifterne vedrørende opholdet på Y3-hotel omfatter i øvrigt færgebilletter og restaurantbesøg, dels på Y3-hotel, dels i Y11-by.

Rejsen til Y4-by er foretaget af dig og din datter IW. IW har ingen tilknytning til G2-virksomhed, og rejsen anses derfor for at være privat. Udgifterne vedrørende rejsen til Y4-by omfatter flybilletter, hotelophold, restaurantbesøg, samt forskellige udgifter afholdt i euro i perioden ifølge bankkontoudtoget for G2-virksomhed.

Ved rejsen til Y5-by er der betalt for tre personer på samme værelse. Det fremgår af et af bilagene, at rejsedeltagerne er en voksen og to børn. På dette grundlag anses rejsen for at være af privat karakter. Der er betalt for flybilletter, hotel, billeje, forplejning og seværdigheder.

Rejsen til Y6-verdensdel havde til formål at deltage i "Alto-meeting", der er en konference. Efter konferencen rejste du videre fra Y19-by til Y20-by, hvor du havde fire overnatninger. Du har forklaret til kurator, at konferencen i Y19-by var af erhvervsmæssig karakter. Flybilletten til Y19-by og udgifterne til konference, hotelophold mv. i Y19-by er derfor ikke medregnet ved opgørelsen af de private rejseudgifter. Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at besøget i Y20-by havde et erhvervsmæssigt formål. Denne del af rejsen til Y6-verdensdel anses derfor for at være privat. Der er betalt for flybillet Y19-by - Y20-by, hotelophold og forplejning i Y20-by.

De private rejseudgifter er alle afholdt i 2015, og udgør i alt 99.498 kr.

Øvrige udgifter af privat karakter 

G2-virksomhed har afholdt telefonudgifter for dine børn.

Der er tale om dels telefonregninger, der direkte er stillet til din datter IE, dels telefonregninger, der er stillet til G3.1-virksomhed. Det fremgår af bilagene for telefonregningerne til G3.1-virksomhed, at der er tale om udgifter til en telefon tilhørende din datter IN.

IE har været ansat i G2-virksomhed i 2015 og 2016. Der er ikke indberettet værdi af fri telefon for hende. IN har ikke fået løn fra G2-virksomhed i 2015 eller 2016. Telefonudgifterne for dine døtre anses derfor for at være udgifter, der ikke vedrører G2-virksomhed.

G2-virksomhed har afholdt udgifter til besøg på restaurationer, natklubber og biograf. Bilagene opfylder ikke de dokumentationskrav, der er til repræsentationsbilag, idet det skal fremgå af repræsentationsbilag, hvem der har deltaget i restaurationsbesøg mv., og hvad den erhvervsmæssige anledning til besøget har været. Udgifter til besøg på restaurationer, natklubber og biograf anses derfor for at være udgifter, der ikke vedrører G2-virksomhed. Der er ved bedømmelsen også henset til, at størstedelen af udgifterne er afholdt i weekender. Der kan læses mere om dette i Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.4.

Selskabet har afholdt en del taxaudgifter. De taxaudgifter, der er afholdt i tilknytning til ovennævnte restaurationsbesøg mv., anses ikke for at være udgifter, der vedrører G2-virksomhed.

Også enkelte andre udgifter er anset for at være af privat karakter. Det gælder udgifter til køb af tøj og til køb af et cafébord med stole.

Vi har opgjort de private udgifter til at være 59.844 kr. for 2015 og 7.590 kr. for 2016. Opgørelsen af de private udgifter står i bilag 4, som vi har vedlagt.

Det samlede beløb til beskatning i form af private rejseudgifter og private udgifter i øvrigt kan herefter opgøres således:

2015
Private rejseudgifter	99.498 kr.
Private udgifter i øvrigt	59.844 kr.
Private udgifter i 2015 i alt	159.342 kr.
2016
Private udgifter i øvrigt	7.590 kr.
Private udgifter i 2016 i alt	7.590 kr.

2.5. Skattestyrelsens stillingtagen til dine bemærkninger

Du har forklaret, at alle de rejser, der er omtalt ovenfor, har haft et erhvervsmæssigt formål. En del af rejserne er betalt af dine private midler for at kompensere for at rejserne delvist har haft et privat formål.

Det bemærkes, at alle bilag for rejseudgifterne, også de privat betalte, er fundet mellem selskabets bilagsmateriale. Dette findes at indikere, at det har været hensigten, at selskabet skulle afholde udgifterne, eller at der skulle tages fradrag for samtlige rejseudgifter ved opgørelsen af selskabets skattepligtige resultat. Der kan heller ikke udelukkes, at du har fået refunderet udgifterne fra G2-virksomhed.

Den erhvervsmæssige begrundelse for rejserne er generelt at pleje forretningsforbindelser, eller at foretage strategiske overvejelser omkring selskabets fremtid.

Omkring rejsen til Y6-verdensdel har du forklaret, at rejsen til Y20-by er foretaget for at mødes med nordiske kolleger. Der er også afholdt møde med en person, der havde planer om at drive virksomhed i Y22-by.

Omkring rejsen til Y4-by har du forklaret, at du skulle mødes med forretningspartnere og udarbejde tilbud til en kunde. Din datter IW var med på rejsen, men har passet sig selv under turen. Du har selv betalt et beløb til dækning af din datters rejseudgifter.

Omkring rejsen til Y15-by og Y5-by har du forklaret, at den erhvervsmæssige begrundelse for rejsen var møder med kunder og kolleger. To af dine døtre deltog i rejsen, men du har til gengæld selv betalt en del af udgifterne til rejsen.

Omkring rejsen til Y3-hotel har du forklaret, at du og din familie havde en tradition for at besøge Y3-hotel privat, men i 2015 havde du besøg af en forretningsforbindelse på turen. Der er fremlagt dokumentation herfor i form af mailkorrespondance med forretningsforbindelsen.

Omkring rejsen til Y2-by har du forklaret, at formålet med turen var at bruge påsken til møder om selskabets fremtid. To af dine døtre deltog i rejsen, men du har selv afholdt en del af udgifterne til rejsen.

Generelt finder Skattestyrelsen, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for at rejserne har haft et erhvervsmæssigt formål. Der er kun i et enkelt tilfælde fremlagt dokumentation for, hvem der har deltaget på rejserne ud over familiens medlemmer. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for hvilke igangværende sager eller projekter, omkostningerne har været afholdt i relation til. Endvidere er det ikke oplyst, hvem der har deltaget i middage mv.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om hjemvisning.

Subsidiært påstås forhøjelse vedrørende aktieindkomst nedsat til 0 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Til støtte herfor er anført:

"På ovennævntes vegne skal jeg hermed påklage den af Skattestyrelsen trufne Afgørelse den 12. september 2019, da der i Afgørelsen kun i meget begrænset omfang er tages hensyn til mine bemærkninger i min skrivelse til Skattestyrelsen af 28/6 2019.

I Skattestyrelens afgørelse er der således foretaget en række fejlagtige konklusioner vedrørende forhold, som i sagens natur ikke kan være udtryk for maskeret udlodning fra ovennævnte skatteyders selskab G1-virksomhed 

F.eks. kan det nævnes, at fakturaer for kr. 1.705.405,60, jf. vedhæftede bilag, udstedt af G1-virksomhed alle er påført en meddelelse om, at fakturaen skal betales med frigørende virkning til A.

Da A pr. 1. januar 2014 havde et personligt tilgodehavende i G1-virksomhed på kr. 3.938.152, kan betaling af disse fakturaer aldrig blive maskeret udlodning, men er afdrag på A's tilgodehavende i selskabet.

Af andre fejlagtige konklusioner kan anføres, at indbetalinger fra A til selskabet G1-virksomhed også bliver betragtet som maskeret udlodning!? F.eks. er en indbetaling den 5/1 2015 på kr. 65.000 fra A også blevet anset som maskeret udlodning, uagtet at beløbet kommer fra dødsboet efter A's far. Det samme er tilfældet vedrørende en indbetaling den 1/4 2016 på kr. 35.000, som ligeledes kommer fra dødsboet efter A's far. Hvordan kan indbetalinger til selskabet G1-virksomhed blive til maskeret udlodning?

Andre indbetalinger fra A's personlige låneforhold er også blevet betragtet som maskeret udlodning. Det drejer sig om låneforhold med IC, IA og IF, jf. vedhæftede lånedokumenter. Disse indbetalinger kan aldrig blive maskeret udlodning.

Til belysning af andre af Skattestyrelsens fejlagtige konklusioner henvises dels til min påklageskrivelse af 28/6 2019 og dels til vedhæftede yderligere dokumentationer.

Afgørelsen fra Skattestyrelsen er foretaget på et meget fejlagtigt grundlag og uden at Skattestyrelsen har gjort forsøg på at få fyldestgørende dokumentation for sine påstande."

Af klagerens revisors bemærkninger af 28. juni 2019, til Skattestyrelsens forslag, fremgår følgende:

"På ovennævntes vegne, skal jeg hermed påklage SKAT's forslag til ændring af ovennævntes skat for 2014-2016, jf. skrivelse af 20. maj 2019.

A - fremover benævnt A - var i den omhandlede tidsperiode eneejer af selskabet G1-virksomhed, der dels fungerede som driftsselskab og dels som holdingselskab, da det bl.a. ejede selskabet G2.1-virksomhed - som gik konkurs den 12/4 2016.

Pr 1. januar 2014 havde A et personligt tilgodehavende i G1-virksomhed på kr. 3.938.152. Derfor er alle overførsler til A, som hidrører direkte fra aktiviteter i G1-virksomhed, afdrag på hans tilgodehavende i dette selskab og har intet med maskeret udlodning at gøre.

I denne forbindelse skal det bemærkes, at SKAT sammenblander begreberne indtægter og betalinger af fakturaer, da alle de fakturaer, der er udstedt af G1-virksomhed og G2.1-virksomhed er blevet indtægtsført i de pågældende selskabers regnskaber. Det er således forkert, hvad SKAT skriver i 3. afsnit på side 5 i skrivelsen. Beløbene er indgået i selskabernes omsætning, uanset hvordan fakturaerne er blevet betalt af kunderne.

Til de enkelte poster i Bilag 1 kan der anføres følgende:

Alle udenlandske fakturaer som fremgår af bilag 1 og som samlet for årene 2014-2016 udgør kr. 482.978,65 er faktureret af G1-virksomhed med adresse c/o G2.1-virksomhed. De pågældende fakturaer er alle indtægtsført i G1-virksomhed og har intet med G2.1-virksomhed at gøre. Derfor har A været i sin gode ret til at indkassere de pågældende beløb som afdrag på sit tilgodehavende. At et selskab har en c/o adresse hos et andet selskab gør ikke, at de pågældende beløb har noget med dette selskab at gøre. Der er derfor ikke tale om maskeret udlodning.

Til de enkelte poster i Bilag 2 kan der anføres følgende:

Den 15/5 2014 er der blevet tilbagebetalt et lån på kr. 30.000, som IA havde fået privat af A og har således intet med G2.1-virksomhed at gøre. Ikke maskeret udlodning.

Forudbetalt husleje den 29/7 2014 med kr. 31.000 vedrører A’s private bolig Y23-adresse og har intet med G2.1-virksomhed at gøre, og derfor ikke maskeret udlodning.

Betaling af depositum den 29/7 2014 vedrører A’s private bolig med kr. 46.500 har intet med G2.1-virksomhed at gøre og er derfor ikke maskeret udlodning.

Den 10/10 2014 tilbagebetalte IC et privat lån fra A på kr. 158.535 og beløbet har intet med G2.1-virksomhed at gøre og er således ikke maskeret udlodning.

Indbetaling den 29/12 2014 på kr. 32.666,25 vedrører resultatet af en retssag, hvor A havde betalt advokatomkostninger, som er blevet returneret. Beløbet har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Indbetaling af faktura 2259 den 2/9 2015 på kr. 100.000 har intet med G2.1-virksomhed at gøre, da fakturaen er udstedt af G1-virksomhed og betalingen til A således er afdrag på hans tilgodehavende i G1-virksomhed. Beløbet er derfor ikke maskeret udlodning.

Indbetaling den 5/7 2016 på kr. 62.500 har intet med G2.1-virksomhed at gøre, da faktura 2288 er udstedt af G1-virksomhed. Beløbet er derfor ikke maskeret udlodning. 

Indbetaling den 27/10 2016 med kr. 100.000 har intet med G2.1-virksomhed at gøre, da faktura 24380 er udstedt af G1-virksomhed. Beløbet er derfor ikke maskeret udlodning.

Indbetaling den 2/12 2014 med kr. 11.000 er en privat indbetaling på A’s private bankkonto og har således intet med G2.1-virksomhed at gøre og har derfor ikke noget med maskeret udlodning at gøre.

Indbetaling den 5/1 2015 på kr. 65.000 er en indbetaling fra A's far og har således intet med G2.1-virksomhed at gøre og har derfor intet med maskeret udlodning af gøre.

Indbetaling den 3/11 2015 på kr. 10.000 er en privat indbetaling fra A og har således intet med G2.1-virksomhed at gøre. Beløbet har ikke noget med maskeret udlodning at gøre.

Indbetaling den 28/12 2015 på kr. 63.607,50 er en indbetaling fra G10-virksomhed, hvilket er en privat forbindelse, hvor der har været tale om overtegning i en investeringsrunde. Beløbet har intet med G2.1-virksomhed at gøre og således heller ikke maskeret udlodning.

Indbetaling den 1/4 2016 på kr. 35.000 er indbetaling fra A’s far til A's børn i forbindelse med en skiferie. Beløbet har således intet med G2.1-virksomhed at gøre og har heller ikke noget med maskeret udlodning at gøre.

Indbetaling den 27/4 2016 på kr. 1.500 er tilbagebetaling af et udlæg fra G3.1-virksomhed og har således intet med G2.1-virksomhed at gøre. Har intet med maskeret udlodning at gøre.

Indbetaling den 1/8 2016 på kr. 22.000 er et lån fra A's søster til A. Beløbet har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har intet med maskeret udlodning at gøre.

Tilbagebetaling af lån den 30/9 2016 på kr. 30.000 er tilbagebetaling af lån fra G1-virksomhed og har således intet med G2.1-virksomhed at gøre. Har intet med maskeret udlodning at gøre.

Den 24/1 2014 har A fået refunderet et privat udlæg på kr. 934. Beløbet har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har intet med maskeret udlodning at gøre.

Den 29/1 2014 har A fået refunderet et privat udlæg på kr. 934. Beløbet har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har intet med maskeret udlodning at gøre.

Den 26/9 2014 er der blevet overført kr. 25.000, som JF havde indbetalt for meget til G5-virksomhed og derfor fik betalt tilbage. Beløbet har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har derfor intet med maskeret udlodning at gøre.

Den 23/2 2015 er der blevet indbetalt kr. 1.674 vedrørende en forsikringshændelse, som intet har med G2.1-virksomhed at gøre og har derfor intet med maskeret udlodning at gøre.

Den 27/4 2015 optog A et privat lån hos G16-virksomhed på kr. 35.000. Beløbet har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har derfor intet med maskeret udlodning at gøre.

Den 8/5 2015 er der indbetalt kr. 15.035 vedrørende en forsikringshændelse og beløbet har intet med G2.1-virksomhed at gøre. Har intet med maskeret udlodning at gøre.

Den 30/7 2015, 2/9 2015, 5/10 2015 og 3/11 2015 er der i alt udbetalt kr. 100.000 for refusion af udlæg vedrørende omkostninger til bilpleje og omkostninger til G7-virksomhed. Der er således ikke tale om maskeret udlodning.

Indbetaling den 13/11 2015 på kr. 100.000 vedrører et personligt mellemværende mellem A og IF. Beløbet har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har intet med maskeret udlodning at gøre.

Overførsel den 11/4 2016 på kr. 20.000 er tilbagebetaling af lån til G1-virksomhed og har intet med G2.1-virksomhed at gøre. Beløbet har intet med maskeret udlodning at gøre.

Indbetaling den 4/5 2016 på kr. 14.461 er lån fra G16-virksomhed og har intet med G1-virksomhed at gøre. Beløbet har intet med maskeret udlodning at gøre.

Lån retur den 12/5 2016 på kr. 127.000 fra G1-virksomhed har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Lån retur den 31/5 2016 på kr. 17.150 fra G1-virksomhed har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Lån retur den 28/6 2016 på kr. 175.000 fra G1-virksomhed har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Lån retur den 7/7 2016 på kr. 7.500 fra G1-virksomhed har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Lån retur den 21/7 2016 på kr. 20.000 fra G1-virksomhed har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Lån retur den 28/7 2016 på kr. 2.000 fra G1-virksomhed har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Indbetaling den 1/8 2016 på kr. 9.562,50 fra G3.1-virksomhed har intet med G2.1-virksomhed at gøre og er tilbagebetaling af et udlæg. Beløbet har intet med maskeret udlodning at gøre.

Indbetaling den 30/8 2016 på kr. 50.000 fra F2-bank på A's private bankkonto har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Lån retur den 22/9 2016 på kr. 43.750 fra G1-virksomhed har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Den 26/9 2016 er der indbetalt kr. 7.500 vedrørende et udlæg for G3.1-virksomhed. Beløbet har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Lån retur den 29/9 2016 på kr. 30.000 fra G1-virksomhed har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Lån retur den 9/11 2016 på kr. 100.000 fra G1-virksomhed har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Den 28/11 2016 har A indbetalt kr. 50.000 eller det lån, som A optog i F2-bank den 30/8 2016.

Beløbet har intet med maskeret udlodning at gøre.

Lån retur den 1/12 2016 på kr. 100.000 fra G1-virksomhed har intet med G2.1-virksomhed at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Det skal erindres - som jeg nævnte i 3. afsnit af nærværende skrivelse - at A primo 2014 havde et stor tilgodehavende i G1-virksomhed på kr. 3.938.152, hvorfor alle ovennævnte tilbagebetalinger af lån fra G1-virksomhed er afdrag på dette tilgodehavende og har således intet med maskeret udlodning at gøre.

Vedrørende såkaldte private rejseudgifter betalt af G2.1-virksomhed (G2-virksomhed) bestrides disse jf. vedhæftede redegørelse over rejserne, idet A selv har afholdt de private andele af omkostningerne. Den andel af omkostningerne som er afholdt af G2.1-virksomhed vedrører alene de erhvervsmæssige andele af omkostningerne.

Med hensyn til omkostninger til telefon til IE og IN hævder SKAT, at disse omkostninger er private. Dette er ikke tilfældet. IE havde fraskrevet sig retten til at bruge telefonen uden for arbejdstiden, da hun havde fuldtidsansættelse i et andet firma, hvor hun havde fri telefon og internet forbindelse. IN's telefonabonnement omfattede tillige selskabets Ipads, som blev benyttet i selskabet.

Under såkaldte private udgifter betalt af G2.1-virksomhed har SKAT medtaget nogle poster, som oplagt ikke er private udgifter. Det drejer sig om følgende poster:

Køb af cafébord og stole for kr. 8.731 er møbler til firmaet og er brugt i firmaet.

(red.restaurant.nr.11.fjernet) den 11/12 2015 med kr. 5.250 er udgifter til afholdelse af julefrokost for selskabets ansatte.

Restaurantbesøg den 8/12 2015 med kr. 1.700 er udgifter til middag med CEO JB, hvilket er en klar forretningsmæssig udgift.

Såkaldt tøjkøb den 14/3 2015 med kr. 500 er ikke køb af tøj, men køb af cover til selskabets Ipad.

Den 2/10 2015 er der et restaurantbesøg hos (red.restaurant.nr.10.fjernet) på kr. 485. Der var tale om en arbejdsfrokost med JC. (red.restaurant.nr.10.fjernet) var den restaurant der lå tættest på selskabets kontor.

Da selskabet G2.1-virksomhed i 2014 og 2015 havde nogle likviditetsproblemer og et stigende pres fra F1-bank om at nedbringe dets mellemværende med banken. Dette resulterede i at A privat den 2/3 2015 overtog F1-banks tilgodehavende i G2.1-virksomhed på kr. 1.379.550,62.

Dermed fik A den 2/3 2015 et direkte tilgodehavende i G2.1-virksomhed på ovennævnte beløb. I perioden fra den 2/3 2015 til ultimo 2016 har A fået udbetalt kr. 790.824,76 af dette tilgodehavende, hvorfor disse udbetalinger intet har med maskeret udlodning at gøre.

Herudover har A oparbejdet et stort tilgodehavende i G2.1-virksomhed i forbindelse med ikke udbetalt provision for hans arbejde for selskabet. Det samlede beløb for perioden 2014 - 2016 udgør et beløb på kr. 1.393.753,04, som A har til gode i G2.1-virksomhed, hvorfor udbetalinger fra G2.1-virksomhed til A - udover ovennævnte poster, skal modregnes i dette tilgodehavende.

Da ikke alle poster i Bilag 2 og øvrige bemærkninger i skrivelsen fra SKAT er blevet kommenteret ovenfor, forbeholder jeg mig ret til at fremkomme med yderligere bemærkninger til SKAT’s forslag til ændring af A's skat for 2014-2016.

Jeg vil afslutningsvis ikke undlade at bemærke, at jeg finder det ret beskæmmende at en ansvarlig myndighed som SKAT kan tillade sig at fremsende et så mangelfuldt gennemarbejdet oplæg til en ændring af en skatteyders indkomst. Hvordan kan man postulere, at indbetalinger på en privat skatteyders konti hidrører fra det konkursramt selskab G2.1-virksomhed uden at have dokumentation herfor? Specielt når det f.eks. klart fremgår, at indbetalingerne hidrører fra G1-virksomhed og ikke fra G2.1-virksomhed. Forslaget bærer i sin helhed præg af en mangelfuld faglig og professionel behandling."

Revisoren har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen: 

"Til brug for sagens behandling, når dette tidspunkt måtte komme, tillader jeg mig hermed at fremsende nogle supplerende bemærkninger og dokumentationer til brug for ovennævntes skatteansættelse for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2014 i alt ændret skatteansættelsen således:

                   Ved afgørelse af 4. juli 2018 med i alt kr.                          729.770

                   Ved afgørelse af 12. september 2019 med i alt kr.           619.742

                   Samlet ændring af skatteansættelsen for 2014               1.349.512

Begge afgørelser vedrørende indkomståret 2014 vedrører Skattestyrelsens påstand om beskatning i form af maskeret udlodning.

Mine bemærkninger til afgørelsen af 12. september 2019 har jeg tidlige fremsendt sammen med min påklage den 10. december 2019, hvorfor jeg henviser hertil.

Vedrørende afgørelsen af 4. juli 2018 fremsendes vedhæftet bilag for i alt kr. 239.977,15. Beløbet er tidligere af Skattestyrelsen blevet betragtet som maskeret udlodning, da bilagene ikke forelå ved skattemyndighedernes gennemgang og posteringerne derfor fejlagtigt er blevet betragtet som maskeret udlodning. Bilagene er vedhæftet i 2 filer benævnt henholdsvis AB1 - AB5 og AB7 - AB14.

I afgørelsen af 4. juli 2018 har Skattestyrelsen desuden postuleret, at 2 fakturaer fra G2.1-virksomhed på henholdsvis kr. 40.000 og kr. 97.500 er blevet indbetalt på ovennævntes private bankkonto nr. X1-bankkonto. Dette er faktuelt forkert, da disse fakturaer ikke er indbetalt på den nævnte konto, hvorfor der ikke kan være tale om maskeret udlodning.

En indbetaling af en faktura fra G1-virksomhed på kr. 55.000 er også blevet anset som maskeret udlodning, men af fakturaen fremgår det, at betaling med frigørende virkning skal ske til ovennævnte, hvorfor der heller ikke i dette tilfælde kan være tale om maskeret udlodning.

Skattestyrelsen har således fejlagtigt alene i delansættelsen for indkomståret 2014 ved afgørelsen af 4. juli 2018 foretaget en for stor ansættelse af maskeret udlodning med mindst kr. 432.477,15.

Hertil kommer mine bemærkninger til delansættelsen for indkomståret 2014 ved afgørelsen af 12. september 2019.

Samlet er dette udtryk for, at skatteansættelsen for indkomståret 2014 for ovennævnte er foretaget på et meget fejlagtigt grundlag og som tidligere anført i min påklage den 10. december 2019 uden at Skattestyrelsen har gjort forsøg på at få fyldestgørende dokumentation for sine påstande."

Under Skatteankestyrelsens sagsbehandling blev revisoren anmodet om at kommentere de med Skattestyrelsens høringssvar indsendte mellemregningskonti kaldet "Transaktioner mellem A og G2-virksomhed i 2014" og "Konto X5-bankkonto". Revisoren har anført følgende: 

"Dokumenterne "Transaktioner mellem A og G2-virksomhed i 2014" er udarbejdet af Kammeradvokaten, og er ikke et uddrag af selskabets bogføring og må være udarbejdet af Kammeradvokaten i forbindelse med den retssag, som G2-virksomhed under konkurs førte mod A. Transaktionslisten ser ud til at være udarbejdet på grundlag af den meget mangelfulde bogføring, der blev udarbejdet for selskabet G2-virksomhed for 2014 uden hensyntagen til de meget omfattende efterposteringer, der blev lavet i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet for 2014 for G2-virksomhed. F.eks. kan det nævnes, at konto X5-bankkonto gik fra en saldo på kr. - 662.336,02 til en saldo på kr. 225.046,27 eller samlede omposteringer pr. 31/12 2014 på debet kr. 887.382,29. Dette viser blot, hvor fejlagtig transaktionsoversigten er udarbejdet af Kammeradvokaten."

Repræsentanten har den 17. november 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"[…] I dette indlæg vil vi dokumentere, at Skattestyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsens kontorindstilling er baseret på et ufuldstændigt og dermed faktuelt forkert grundlag.

Vi vil fremlægge væsentlige nye faktiske oplysninger, som ikke hidtil hverken har været fremme i Skattestyrelsens eller Skatteankestyrelsens behandling af sagen.

1. Problemstilling og påstand om hjemvisning

Faktum i denne sag er yderst kompliceret. Det skyldes ikke mindst antallet af økonomiske transaktioner, der er foregået over en lang årrække mellem A’s selskaber og selskabernes kunder.

En klagesag ved Landsskatteretten er ikke egnet til at skabe klarhed over disse økonomiske opgørelser og det faktiske hændelsesforløb.

En hjemvisning er relevant i situationer, hvor en afgørelse fra en førsteinstans er baseret på et ufuldstændigt grundlag. Appelinstansens afgørelse (her Landsskatteretten) vil i denne situation i realiteten blive en ny førsteinstansafgørelse.

Efter vores opfattelse og af de grunde, vi nævner straks nedenfor, er A’s skattesag et kerneeksempel på en situation, hvor hjemvisning er en relevant og nødvendig reaktion.

I dette indlæg vil vi således fremlægge væsentlige fakta i sagen, der ikke hidtil har været fremme i sagsbehandlingen af A’s skattesag vedrørende indkomstårene 2014-2016.

Helt præcist vil vi forklare og dokumentere, at A ultimo 2013 havde et tilgodehavende på kr. 3.950.152 i selskabet G1-virksomhed, CVR-nr. ...11 . Dette selskab er omtalt som "moderselskabet" i Kontorindstillingen.

Dette faktum - A’s tilgodehavende i G1-virksomhed - har væsentlig og afgørende betydning for den skattemæssige vurdering af A’s skattesag.

A’s tilgodehavende i G1-virksomhed er blevet afvist af både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen som værende udokumenteret.

I lyset af den nye dokumentation, vi fremlægger, og som Skattestyrelsen ikke hidtil har været i besiddelse af, påstår vi sagen hjemvist til fornyet behandling, da det er nødvendigt at inddrage A’s tilgodehavende i G1-virksomhed i den skatteretlige vurdering af A’s skattesag.

2. Faktum - A’s tilgodehavende i G1-virksomhed

Skatteankestyrelsen skriver følgende i Kontorindstillingen på s. 35:

"Skatteankenævnet finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er en del af et låneforhold mellem klageren og G1-virksomhed. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lånedokumenter, mellemregning mellem klageren og G1-virksomhed."

Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at der ikke er et låneforhold mellem G1-virksomhed og A.

Det er ikke korrekt.

Vi kan dokumentere, at A siden år 2001 har haft et tilgodehavende i G1-virksomhed, og at størrelsen af dette tilgodehavende ultimo 2013 var kr. 3.950.152. 

A’s tilgodehavende i G1-virksomhed har gradvist vokset sig større især i perioden fra 2001-2008, hvilket fremgår af G1-virksomhed's årsrapporter, som vi vil fremlægge i det følgende.

2.1. Baggrundshistorik for G1-virksomhed

G1-virksomhed blev stiftet den 1. april 2001 med en selskabskapital på kr. 125.000. Som dokumentation herfor vedlægges udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende G1-virksomhed som bilag 1.

A indtrådte som direktør i G1-virksomhed den 29. maj 2001, jf. bilag 1. Dette skete i forbindelse med G1-virksomhed første investering i G11-virksomhed, jf. nedenfor.

G1-virksomhed har fungeret som A’s holdingselskab, hvorfra A investerede, både i form af egenkapital og ved udlån til flere forskellige virksomheder.

G1-virksomhed har desuden fungeret som konsulentselskab i indkomstårene 2014-2016, der er de relevante indkomstår i A’s skattesag, og som danner grundlag for Kontorindstillingen.

Selskabets hovedaktivitet var at eje andele i andre selskaber samt at drive konsulentvirksomhed og hermed beslægtet virksomhed, jf. bilag 1 (formål).

A har siden år 2001 ad flere omgange overført penge fra sin private konto til G1-virksomhed.

Dette skete, når selskabet havde brug for kapital til sine investeringer.

A havde en betydelig personlig indkomst i år 2000-2002, der bl.a. muliggjorde disse investeringer.

A’s årsindkomst var i år 2000 kr. 2.240.140, i år 2001 kr. 2.553.560 og i år 2002 kr. 1.078.347. Som dokumentation herfor vedlægges A’s årsopgørelser fra 2000-2002 som bilag 30.

G1-virksomhed havde på intet tidspunkt den fornødne indtjening fra egen drift til at foretage de mange investeringer og udlån i perioden 2001-2009. Som dokumentation herfor fremlægger vi G1-virksomhed’s regnskaber i perioden fra 2001-2016 som bilag 2-16.

I denne tabel har vi indsat udviklingen i G1-virksomhed´s resultater og egenkapital i årene 2001-2016:

[…]

Regnskabsår	Resultat        Egenkapital
2001/02	-33.916                91.084
2002/03	-950.212           -859.128
2003/04	-309.639        -1.168.767
2004/05	714.829            -453.938
2005/06	134.537            -319.401
2006/07	122.783            -196.618
2007/08	-269.263           -465.881
2008/09	-1.141.502  -1.607.383
2010	-67.633          -1.675.016
2011	-517.771        -2.183.986
2012	-136.822        -2.320.808
2013	-372.644        -2.693.452
2014	-155.757        -2.849.208
2015	-172.395        -3.021.603
2016	242.514         -2.779.089

G1-virksomhed kapital til de mange investeringer og udlån kan derfor kun stamme fra en person - ejeren A.

I det følgende vil vi fremlægge dokumentation for nogle af A’s betydelige indskud af private midler i G1-virksomhed.

2.2. 2001: A låner G1-virksomhed kr. 500.000 til investering i G11-virksomhed 

I 2001 låner A kr. 500.000 til G1-virksomhed til brug for en investering i G11-virksomhed, CVR-nr. ...12.

Ved denne investering blev G1-virksomhed ejer af 25 % af aktierne i G11-virksomhed ved kontant indskud af kr. 500.000 i forbindelse med en kapitalforhøjelse i selskabet. Kapitalforhøjelsen fremgår af vedlagte udskrift fra Erhvervsstyrelsen, der vedlægges som bilag 17. Af samme bilag 17 fremgår det, at kapitalforhøjelsen skete den 29. maj 2021, hvilket er samme dato, hvor A tiltrådte som direktør i G1-virksomhed, jf. bilag 1.

I G1-virksomhed’s første årsrapport fremgår investeringen i G11-virksomhed af balancen under aktiver pr. 30. september 2002, jf. bilag 2. Denne årsrapport er revideret af statsautoriseret revisor NE fra R2-konsulenthus.

I G1-virksomhed’s første årsrapport fra 2001/02 (bilag 2) fremgår det af resultatopgørelsen, at G1-virksomhed havde et underskud på kr.

33.916. G1-virksomhed’s egenkapital var derfor pr. 30 september 2002 faldet til kr. 91.084. Det bemærkes, at G1-virksomhed startede med en selskabskapital på kr. 125.000.

Det kan derfor lægges til grund, at G1-virksomhed ikke havde kr. 500.000 til at investere i G11-virksomhed, før A lånte G1-virksomhed pengene hertil.

Der kan derfor ikke være tvivl om, at A i 2001 lånte G1-virksomhed kapital til investeringen på kr. 500.000. A finansierede sin investering i G11-virksomhed ved at sælge nogle af sine børsnoterede værdipapirer. I den forbindelse henviser vi til bilag 30, hvor det fremgår, at kursværdien af A’s børsnoterede aktier falder fra kr. 595.183 til kr. 84.400 i 2001.

A’s tilgodehavende i G1-virksomhed er medtaget i samtlige regnskaber fra 2001 frem til 2019 i balancen under passiver "anden gæld". De øvrige poster under "anden gæld" vedrører bl.a. skyldig moms og skyldig revision.

I regnskabet fra 2001 udgør "anden gæld" kr. 967.163.

Vi er ikke i besiddelse af specifikationerne til regnskaberne i perioden fra 2001 til 2003, hvorfor vi ikke kan fremvise den præcise opgørelse af "anden gæld".

Derimod er vi i besiddelse af specifikationerne til G1-virksomhed årsrapport for regnskabsåret 2004/05. Årsrapporten for 2004/05 er udarbejdet og revideret af statsautoriseret revisor IH fra R3-konsulenthus. Specifikationerne vedlægges som bilag 18.

Af specifikationerne i bilag 18 fremgår det under "anden gæld" s. 5, at A i indkomståret 2005 havde et tilgodehavende i G1-virksomhed på kr. 657.207, hvoraf kr. 500.000 altså blev brugt til investeringen i G11-virksomhed i 2001.

Af øvrig "anden gæld" udgør skyldig moms kr. 131.036 samt skyldig revision kr. 38.800.

Ovenstående viser, at oplysninger om A’s tilgodehavende i G1-virksomhed skal findes under posten "anden gæld" i samtlige af G1-virksomhed’s årsrapporter, og at den præcise specifikation af posten "anden gæld" kan findes i specifikationerne i årsrapporterne.

Det kan herefter lægges til grund, at A havde et tilgodehavende på 657.207 pr. den 30. september 2005.

Vi bemærker desuden, at selskabet G2-virksomhed (forhenværende G2.1-virksomhed) stiftes den 26. maj 2005. Selskabsrapporten for G2-virksomhed vedlægges som bilag 19.

2.3. 2007: A låner G1-virksomhed kr. 886.743 til investering i G17-virksomhed

(Y24-nationalitet virksomhed) 

A låner G1-virksomhed kr. 886.743 til brug for en investering i den Y24-nationalitet virksomhed, G17-virksomhed, i efteråret 2007.

G1-virksomhed’s investering i G17-virksomhed fremgår af balancen ("andre værdipapirer og kapitalandele") på aktivsiden pr. 30 september 2008 i G1-virksomhed’s årsrapport for 2007/08, som er er udarbejdet af statsautoriseret revisor IH fra R3-konsulenthus. Denne årsrapport er vedlagt […].

I bilag 5 fremgår det endvidere, at "anden gæld" i balancen under passiver i årsrapporten for 2007/2008 udgør kr. 3.497.476, jf. bilag 8.

A’s tilgodehavende i G1-virksomhed blev derfor større i 2007.

Vi er ikke i besiddelse af specifikationerne til regnskaberne i perioden fra 2005 til 2009. Som nævnt og dokumenteret i pkt. 2.2. er A’s tilgodehavende i G1-virksomhed medtaget under posten "anden gæld", jf. specifikationerne i bilag 18.

A er ikke i besiddelse af kontoudtog for denne periode, der direkte kan dokumentere overførslen på kr. 886.743. Vi fremlægger derfor A’s årsopgørelser, der viser, at A’s kontantindeståender fra 2006 til 2007 falder fra kr. 1.077.995 til kr. 219.711. Dette sandsynliggør, at A har overført private penge til G1-virksomhed i efteråret 2007 til brug for en investering i G17-virksomhed. Årsopgørelserne vedlægges samlet som bilag 20. 

G1-virksomhed havde i 2008 et underskud på kr. 269.263 og en negativ egenkapital på kr. 465.881, jf. bilag 8. Det kan derfor lægges til grund, at G1-virksomhed heller ikke i 2007/08 var i stand til at investere kr. 886.743, da G1-virksomhed ikke havde kapital hertil. Investeringen i G17-virksomhed var kun mulig som følge af A’s private indskud i G1-virksomhed.

2.4. 2008: A overfører ca. kr. 1.600.000 til G1-virksomhed

A overfører samlet ca. kr. 1.600.000 til G1-virksomhed i år 2008. Fordelingen af dette beløb er nærmere beskrevet nedenfor.

Som nævnt ovenfor i pkt. 2.3. havde G1-virksomhed i 2008 et underskud på kr. 269.263 og en negativ egenkapital på kr. 465.881, jf. bilag 8.

A overførte først ca. kr. 1.000.000 til G1-virksomhed, som derefter udlånte pengene til virksomheden G18-virksomhed, cvr. nr. ...13.

Vi er ikke i besiddelse af specifikationerne til årsrapporten 2007/2008.

Derimod kan vi fremlægge specifikationerne til G1-virksomhed skatteregnskab fra 2010, der er udarbejdet af revisor IH. Specifikationerne vedlægges som bilag 21.

Her fremgår det af bilag 21, s. 6, at posten "andre tilgodehavender" i G1-virksomhed årsrapport vedrører et tilgodehavende hos G18-virksomhed. Dette tilgodehavende udgjorde i år 2010 kr. 1.106.389.

I specifikationerne i bilag 21 fremgår det, at G1-virksomhed’s gæld til A i 2010 udgjorde kr. 4.042.340.

oooOOOOooo

Derudover har A i 2008 overført ca. kr. 600.000 til G1-virksomhed til brug for stiftelse af selskabet G19-virksomhed (senere G5-virksomhed), CVR- nr. ...14. G19-virksomhed’s selskabsrapport vedlægges som bilag 22.

Kr. 125.000 medgik til selskabsstiftelsen i form af kontantindskud af selskabskapital. Det resterende beløb på ca. kr. 400.000 medgik som udlån til G19-virksomhed til brug for selskabets drift.

Som dokumentation herfor fremlægges G19-virksomhed’s årsrapport 2008 som bilag 23. Årsrapporten er revidereret af statsautoriseret revisor PM.

Af bilag 23 fremgår det af balancen pr. 31. december 2008 under passiver vedrørende "mellemregning G1.1-virksomhed", at der er en gæld på kr. 401.483 til G1.1-virksomhed. G1.1-virksomhed ændrede i 2008 navn til G1-virksomhed, jf. bilag 1, s. 9 (navneændring).

I G1-virksomhed’s regnskab fremgår investeringen i G19-virksomhed på kr. 125.000 af årsrapporten fra 2007/2008 (bilag 4) i balancen under aktiver "kapitalandele i tilknyttede virksomheder", note 4. I bilag 4 udgør "anden gæld" - der især indeholder A’s tilgodehavende i G1-virksomhed - kr. 3.497.476.

Som dokumentation for A’s overførsel til G1-virksomhed vedlægger vi som bilag 24 kontoudtog fra A’s private konto i F3-bank, hvor A overfører kr. 600.000 til G1-virksomhed’s konto X6-bankkonto.

2.5. Opsummering

Som dokumenteret ovenfor, har A ad flere omgange overført betydelige beløb til G1-virksomhed.

Vi har kunnet fremskaffe dokumentation for nogle af overførslerne, der beløber sig til ca. kr. 3.000.000.

A’s overførsler fremgår af årsrapporterne fra 2001-2009. Alle regnskaber blev i denne periode revideret med høj grad af sikkerhed af statsautoriserede revisorer fra anerkendte revisionsselskaber.

Årsrapporterne er udarbejdet flere år før de indkomstår, som denne skattesag vedrører, og der er ingen forhold, som tyder på, at regnskabsmaterialet ikke er retvisende.

I G1-virksomhed skatteregnskab fra 2010 fremgår A’s præcise tilgodehavende i G1-virksomhed på kr. 4.042.340, jf. bilag 6.

Vi vedlægger specifikationerne til G1-virksomhed skatteregnskab for perioden 2012-2016 som bilag 25-29.

I bilag 25-29 er det muligt at følge udviklingen af "anden gæld", hvor A’s tilgodehavende i G1-virksomhed præcist er opgjort.

A’s tilgodehavende i G1-virksomhed udgjorde således ultimo 2013 kr. 3.950.152, jf. bilag 11.

Årsrapporterne fra G1-virksomhed viser tydeligt, at G1-virksomhed ikke har haft tilstrækkelige positive resultater fra egen drift til at investere og yde lån i det omfang, som konkret har været tilfældet, jf. bilag 2-16 samt tabellen på indlæggets side 3.

De store investeringer og lån stammer primært fra A personligt, som har overført private midler til G1-virksomhed, der herefter har investeret eller udlånt pengene.

På baggrund af ovenstående dokumentation må det anses for utvivlsomt, at A siden år 2001 ad flere omgange har overført betydelige beløb til G1-virksomhed.

A har derfor siden år 2001 haft et betydeligt tilgodehavende hos G1-virksomhed. Størrelsen heraf fremgår præcist af specifikationerne til årsrapporterne, og der er således ingen usikkerhed forbundet hermed.

3. Juridisk vurdering af den foreliggende sag

Vi har fremlagt dokumentation for, at A har haft et betydeligt tilgodehavende i G1-virksomhed ultimo 2013 på kr. 3.950.152.

Dette tilgodehavende har hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen forholdt sig til, da det ikke hidtil har været dokumenteret.

Kontorindstillingen hviler derfor på et ufuldstændigt og dermed faktuelt forkert grundlag.

Som nævnt indledningsvist er denne sag yderst kompliceret. En klagesag i Landsskatteretten er på ingen måde egnet til at skabe klarhed over de økonomiske opgørelser og dermed de skatteretlige problemstillinger i sagen.

Det skal dog ikke komme A til skade. Sagen risikerer at få vidtrækkende konsekvenser for A’s liv fremover, hvis Kontorindstillingen blot lægges til grund af Landsskatteretten.

Vi har forklaret og dokumenteret A’s tilgodehavende i G1-virksomhed, der utvivlsomt har betydning for den skatteretlige vurdering af A’s sag.

Disse faktiske oplysninger skal inddrages i den skatteretlige vurdering. Hvis ikke det sker, vil A risikerer at blive beskattet på et faktuelt forkert grundlag.

Efter vores opfattelse vil en manglende hjemvisning af sagen medfører, at en realitetsbehandling af sagen i Landsskatteretten reelt ville være det samme som en førsteinstansafgørelse. Det vil som udgangspunkt være i strid med princippet om en klagemulighed, der skal sikre, at en afgørelse prøves i mere end én instans.

Da vi fremlægger ny væsentlig dokumentation, der ikke tidligere har været fremme, har vi ikke haft mulighed for at tage stilling til Skattestyrelsens eller Skatteankestyrelsens vurdering af A’s tilgodehavende i G1-virksomhed.

Vi vurderer, at A’s tilgodehavende i G1-virksomhed har en væsentlig betydning for den skatteretlige vurdering. Vurderingen af det omfattende bevismateriale, herunder fremsendte fakturaer, forklaringer mv., som A og A’s forhenværende rådgiver tidligere har fremlagt, vil således skulle foretages i et helt andet lys.

På den baggrund skal vi anmode Landsskatteretten om, at A’s skattesag hjemvises til fornyet behandling."

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"Hjemvisning

Skattestyrelsen finder, at der ikke er forhold i sagen, der kan begrunde en hjemvisning. Skattestyrelsen finder hverken at afgørelsen bygger på et forkert retligt eller materielt grundlag. Skattestyrelsen finder heller ikke, at det er begået væsentlige formelle fejl der kan begrunde en hjemvisning.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

Skattestyrelsens begrundelse

Indsætninger på klagerens konti

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at som udgangspunkt medregnes alt der udloddes fra et selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der er i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 indsat henholdsvis 619.742 kr., 1.833.566 kr. og 1.154.091 kr. på klagerens konti. Flere af disse indsætninger bærer klagerens selskabers navne og henviser til fakturaer.

Skattestyrelsen finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er tilbagebetalinger af tilgodehavender som klageren havde i selskaberne. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at indsætningerne ikke er bogført på en mellemregningskonto, eller på anden måde er dokumenteret at være tilbagebetaling af tilgodehavender i selskaberne.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til skatteyderens bevisbyrde. Det er skatteyderen, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der eksisterer reelle låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, Jfr. SKM2010.500.BR. At der er fremlagt gældsbreve, er ikke i sig selv nok til at dokumenter, at der foreligger en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Jfr. SKM2019.490.BR.

Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering, at det ikke anses for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på

klagerens konto vedrører faktiske låneforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at klagerens selskab har samarbejdet med nogle af de navngivne debitorer, at der var aftalt med rente- og afdragsfrihed, at der ikke er fremlagt gældsbreve for alle låneforhold samt at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren har udbetalt de omtalte lån.

Skattestyrelsen finder heller ikke, at det dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne er refundering af udlæg, private indbetalinger, forsikringsudbetalinger mv. I forhold til revisorens oplysning om tilbageførsel af overtegning anses dette ikke for tilstrækkelig sandsynliggjort. Den fremlagte mail af 17. november 2015 kan ikke føre til et andet resultat, da den ikke er understøttet af objektive konstaterbare forhold. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at indsætningerne på klagerens private konti er indtægter, der hører hjemme i selskabet.

Eftersom de indsatte beløb ikke straks blev videreoverført til selskabet eller bogført på mellemregningskontoen, anser Skattestyrelsen, at indsætningerne er udbytte fra selskabet, jfr. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen.

Udgifter afholdt af klagerens selskab

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at som udgangspunkt medregnes alt der udloddes fra et selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Selskabet har i indkomstårene 2015 og 2016 afholdt udgifter til bl.a. rejser, fri telefoni til klagerens døtre, hotel-, natklub og biografbesøg m.v.

Eftersom klageren hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse, finder Skattestyrelsen, at selskabet har afholdt klagerens private udgifter. De privatudgifter som selskabet har afholdt anses for maskeret udbytte. Klageren er skattepligtig heraf efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen. […]"

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skatteankestyrelsen har den 14. februar 2022 fremsendt en indstilling i klagesagen vedr. Skattestyrelsens afgørelse af 12. september 2019. Skatteankestyrelsen afviser at hjemsende afgørelsen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen på baggrund af det materiale, der er fremsendt af R6-advokathus ved brev af 17. november 2021.

Ved dette brev blev fremlagt 30 nye bilag. Formålet hermed var at dokumentere, at skatteyder (benævnt "A") har et stort tilgodehavende i G1-virksomhed, som Skattestyrelsen ikke i sin sagsbehandling har forholdt sig til. Dette nye materiale benævnes i det følgende "den Nye dokumentation".

Skattestyrelsen er den 11. februar 2022 fremkommet med en udtalelse i sagen. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling med en begrundelse, som på ingen måde forholder sig til den Nye dokumentation.

Skatteankestyrelsen skriver i deres indstilling til sagen af 28. januar 2022:

"Skatteankestyrelsen indstiller følgende:

Formalitet

Hjemvisning

Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. Hjemvisningen medfører, at sagen sendes tilbage til førsteinstansen med henblik på, at denne skal træffe en ny afgørelse i sagen.

Der ses ikke at være forhold i sagen, der begrunder en hjemvisning til Skattestyrelsen.

Påstanden om hjemvisning kan således ikke imødekommes."

I vores brev af 17. november 2021 var hovedargumentationen, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling på grundlag af den Nye dokumentation. I sagen er det hidtil lagt til grund, at det ikke var dokumenteret, at A havde et tilgodehavende. Vi har nu fremlagt denne dokumentation i form af 30 bilag, kontoudtog og årsrapporter med revisor påtegning som viser, at der et tilgodehavende.

Som det ses, forholder Skatteankestyrelsen sig ikke hertil, og afgørelsen indeholder reelt ingen begrundelse for, hvorfor den Nye dokumentation ikke er relevant. Dette er i strid med forvaltningslovens krav til begrundelse.

----oooo0oooo---

Vedrørende sagens materielle indhold fremlægges en sammenligning af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 20. september 2021 og Skatteankestyrelsens indstilling af 28. januar 2022 (bilag 31).

Som det ses heraf, er der vedrørende det materielle kun sket en enkelt ændring som følger:

"Skatteankenævnet finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er en del af et låneforhold mellem klageren og G1-virksomhed. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lånedokumenter, mellemregning mellem klageren og G1-virksomhed eller tilsvarende."

som er ændret til 

"Skatteankestyrelsen finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er overført som led i et låneforhold mellem klageren og hans selskaber. Der er henset til, at indsætningerne ikke er bogført på en mellemregningskonto, eller på anden måde er dokumenteret at være tilbagebetaling af tilgodehavender i selskaberne."

Det anføres nu, at "indsætningerne ikke er bogført på en mellemregningskonto". Dette er ikke korrekt, da indsætninger netop er bogført som et tilgodehavende for A i de af revisor udarbejdede årsrapporter.

Som en del af den Nye dokumentation har vi netop fremlagt årsrapporter, kontoudtog, udskrifter fra Erhvervsstyrelsen m.v. for selskaberne fra stiftelsen og indtil de relevante indkomstår, som både forklarer baggrunden for, at A har opbygget et stort tilgodehavende, og dokumenterer baggrunden herfor. Indsætningerne er dermed udtryk for et låneforhold løbende over mange år.

Som det er beskrevet, er mellemregningskontoen med selskabet opstået allerede ved selskabets stiftelse i 2001, og fremgår af årsrapporterne for alle år derefter. Mellemregningskontoen er dermed dokumenteret via årsrapporter med revisorpåtegninger i disse år. Desuden viser den Nye dokumentation sammenhængen mellem lånene og deres nødvendighed for selskabets dispositioner, samt deres sammenhæng med A’s egen økonomi, hvorfor låneforholdet er dokumenteret på en troværdig måde. Skatteankestyrelsen forholder sig slet ikke til den fremlagte dokumentation, heller ikke at der f.eks. er fremlagt dokumentation for specifikke overførsler til selskabet fra A i 2008.

Igen mangler der en begrundelse for på hvilket grundlag, Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen bl.a. mener, at det er berettiget at tilsidesætte regnskabsmateriale for en periode på ca. 15 år, lavet af anerkendte revisionsvirksomheder.

Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har forholdt sig til nogen dele af den Nye dokumentation eller inddraget nye synspunkter i vurderingen af sagen. Dette ses meget tydeligt af den fremlagte sammenligning af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 20. september 2021 og Skatteankestyrelsens indstilling af 28. januar 2022.

Skatteankestyrelsen har således ikke foretaget en ny vurdering af sagens oplysningsgrundlag, men derimod blot omformuleret Skatteankestyrelsens oprindelige vurdering i klagesagen uden hensyntagen til de fremlagte nye oplysninger.

Dette understøttes særligt ved afsnit 5 under overskriften Indsætninger på klagerens konti startende med; "Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering...", at den "konkrete vurdering" Skatteankestyrelsen har lavet, reelt er ikke er en konkret vurdering, der inddrager den store mængde materiale, vi har fremsendt til brug for oplysning af grundlaget for klagesagen. Ordlyden af den "konkrete vurdering" er derimod nøjagtig den samme, som ordlyden i det tilsvarende afsnit i den oprindelige klageafgørelse pr. 20. september 2021.

Idet ordlyden af de to "konkrete vurderinger" er nødagtig den samme, fremgår det også, at Skatteankestyren baserer sin nye vurdering på, hvem A har arbejdet sammen med og de oprindeligt fremlagte gældsbreve. Dermed forholder Skatteankestyrelsen sig slet ikke til de nye oplysninger, men baserer hele vurderingen på det oprindelige materiale i klagesagen.

Dette er i strid med grundlæggende forvaltningsretlige principper. Skatteankestyrelsen skal - som Ankestyrelsen også selv skriver indledningsvist -forholde sig til om Skattestyrelsens afgørelse "bygger på et forkert oplysningsgrundlag" eller oplysningsgrundlaget ved Skatteankestyrelsen "er ændret i væsentlig grad". Det er ikke sket.

Det gøres gældende, at Skatteankestyrelsen er forpligtiget til konkret at vurdere og forholde sig til den fremsendte Nye dokumentation. Skatteankestyrelsen skal også sikre at sagen oplyses i overensstemmelse med officialprincippet og gældende forvaltningsretlige principper.

Vi mener ikke, at forslaget til afgørelse lever op hertil."

Retsmødet

Ved retsmødet i Landsskatteretten fastholdt klagerens repræsentant de tidligere fremsatte påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsen kunne tilslutte sig i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Hjemvisning

Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. Hjemvisningen medfører, at sagen sendes tilbage til førsteinstansen med henblik på, at denne skal træffe en ny afgørelse i sagen.

Der ses ikke at være forhold i sagen, der begrunder en hjemvisning til Skattestyrelsen. 

Påstanden om hjemvisning kan således ikke imødekommes.

Materielt

Indsætninger på klagerens konti 

Alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, skt. 1, og stk. 2, nr. 1. 

Der er for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 indsat henholdsvis 619.742 kr., 1.833.566 kr. og 1.154.091 kr. på klagerens konti. Flere af disse indsætninger bærer klagerens selskabers navne og henviser til fakturaer.

Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er overført som led i et låneforhold mellem klageren og hans selskaber. Der er henset til, at indsætningerne ikke er bogført på en mellemregningskonto, eller på anden måde er dokumenteret at være tilbagebetaling af tilgodehavender i selskaberne.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til skatteyderens bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af f.eks. Københavns Byrets dom af 9. juli 2010 offentliggjort som SKM2010.500.BR. Det forhold, at der er fremlagt et gældsbrev kan ikke i sig selv tjene som dokumentation for en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Der henvises bl.a. til SKM2019.490.BR.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at det ikke anses for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens konto vedrører faktiske låneforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Der er henset til, at klagerens selskab har samarbejdet med IC og IA, at de fremlagte gældsbreve er aftalt med rentefrihed og afdragsfrihed, og at der i ét tilfælde ikke er fremlagt gældsbrev. Yderligere er der ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har udbetalt lånene.

Det er i øvrigt ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne er returnering af udlæg, private indbetalinger, forsikringshændelser mv. I forhold til revisorens oplysning om tilbageførsel af overtegning anses dette ikke for tilstrækkelig sandsynliggjort. Den fremlagte mail af 17. november 2015 kan ikke føre til et andet resultat, da den ikke er understøttet af objektive konstaterbare forhold.

På baggrund af ovenstående lægges det til grund, at indsætningerne vedrører selskabets indtægter.

De pågældende beløb, der vedrører selskabets indtægter, er indsat på klagerens private konti.

Da beløbene ikke straks er videreoverført til selskabet eller bogført på mellemregningskonto mellem selskabet og klageren, anses indsætningerne for udbytte til klageren fra selskabet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udgifter afholdt af klagerens selskab 

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Selskabet har i indkomstårene 2015 og 2016 afholdt udgifter for henholdsvis 150.111 kr. og 7.590 kr.

Udgifterne til rejser samt diverse øvrige udgifter anses efter deres art som udgangspunkt for private udgifter.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse udgifterne er sket i selskabets interesse. Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som maskeret udbytte.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

…"

########

Ad sag BS-61480/2024:

Af afgørelsen af 12. september 2024 fra Skatteankenævn København og Bornholm fremgår følgende:

"…

Sagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har nægtet ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014.

Klagepunkt         Skattestyrelsens     Klagerens              Skatteankenævn 

                         Afgørelse                 opfattelse              København og Bornholms  afgørelse

Indkomståret 2013 

Ekstraordinær 
genoptagelse af
klagerens skatteansættelse      

                                                 Nægtet                    Genoptagelse         Stadfæstelse

                                                 Genoptagelse

Indkomståret 2014 

Ekstraordinær
genoptagelse af 
klagerens skatteansættelse      

                                                 Nægtet                    genoptagelse         Stadfæstelse

                                                 genoptagelse

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og skatteankestyrelsens sagsbehandler den 3. november 2023. Klageren og hans repræsentant har endvidere udtalt sig på et møde med Skatteankenævn København og Bornholm.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at G20-virksomhed (tidligere G1-virksomhed og G1.1-virksomhed) med CVR-nr. ...11, i perioden fra stiftelsen til den 1. januar 2017, har været 100 pct ejet af klageren.

G20-virksomhed har været registreret under branchekode "702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse", og selskabet formål har været "at eje andele i andre selskaber samt at drive konsulentvirksomhed og hermed beslægtet virksomhed". Klageren har været selskabets direktør fra den 29. maj 2001 til den 27. november 2017. Sø- og Handelsretten har afsagt deres konkursdekret den 7. juli 2021. G20-virksomhed blev opløst ved konkurs den 23. november 2021.

G20-virksomhed har den 26. maj 2005 stiftet selskabet G2-virksomhed med CVR-nr. ...15, og har ifølge CVR været registreret som ejer af 100 pct selskabet ind til den 22. november 2021. Skifteretten har afsagt deres konkursdekret 12. april 2016. Selskabet blev opløst den 8. februar 2023.

G2-virksomhed har været registreret under branchekode "702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse", og selskabet formål har været "at drive virksomhed inden for search og selection og anden i forbindelse hermed efter bestyrelsens skøn afledt eller stående virksomhed".

Klageren har været direktør i selskabet siden stiftelsen og indtil den 28. maj 2008, hvor han udtræder. Klageren indtræder i direktionen igen den 5. juni 2009. Det fremgår ikke af CVR, hvornår klageren er udtrådt af direktionen.

Skattestyrelsen har den 4. juli 2018 truffet en afgørelse, hvor klageren i indkomstårene 2013 og 2014 er blevet beskattet af en række private udgifter, som G2-virksomhed har afholdt. Skattestyrelsen har også beskattet klageren af fakturaer, udstedt af G2-virksomhed og G20-virksomhed, der blev betalt direkte til klageren. Klageren har ikke påklaget afgørelsen.

Skattestyrelsen har den 12. september 2019 truffet afgørelse vedrørende indkomstårene 2014 til 2016, hvor klageren er blevet beskattet af indsætninger på klagerens private konti, der vedrørte selskaber, hvor klageren har været hovedaktionær. Klageren har påklaget afgørelsen til Skatteankestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse den 6. maj 2022.

Byretten i Lyngby har den 13. juni 2018 truffet afgørelse om, at klageren skal tilbagebetale 1.446.283,88 kr. til G2-virksomhed, da selskabet blandt andet har afholdt private udgifter for klageren i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Desuden afgjorde Byretten, at der ikke kan ske modregning af klagerens tilgodehavende i selskabet på 500.000 kr. Tilgodehavendet er opstået i forbindelse med, at klageren som følge af en kautionsforpligtelse vedrørende G2-virksomhed`s gæld har betalt 500.000 kr. til F1-bank.

Klageren har den 11. september 2013 påtaget sig en selvskyldnerkaution overfor F1-bank som sikkerhed for et lån til G2-virksomhed.

Den 3. februar 2015 har klageren indgået en forligsaftale med F1-bank, hvormed klageren skulle indbetale 725.000 kr. til banken for G2-virksomhed gæld grundet den af ham påtaget selvskyldnerkaution.

Østre Landsret har den 5. marts 2019, tiltrådt Byrettens afgørelse, hvorfor Landsretten har dømt, at klageren skulle tilbagebetale 1.446.283,88 kr. til selskabet i medfør til selskabslovens § 215, stk. 1. Landsretten har også truffet afgørelse om, at klageren ikke kunne modregne den af selskabets kautioneret gæld til F1-bank i tilbagebetalingen.

Bevillingsnævnet har den 27. juni 2019 afgjort, at Højesteret kun skal tage stilling til klagerens modregningsadgang og ikke til størrelsen på klagerens gæld til G2-virksomhed.

Klageren har 16. november 2018 betalt yderligere 225.000 kr. til F1-bank, således han kautionsforpligtelse endeligt ophørte. Denne betaling har Østre Landsret ikke været bekendt med.

Højesteret har den 6. november 2020 truffet afgørelse om, at klageren ved at have indfriet sine kautionsforpligtelser overfor F1-bank ikke kan afskæres fra at modregne 725.000 kr. i fordringen til G2-virksomhed på baggrund af konkurslovens § 42, stk. 3.

Den 23. marts 2021 har Skattestyrelsen modtaget et brev fra klageren med anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014, da klageren finder at Skattestyrelsen har begået flere fejl i deres sagsbehandling.

Skattestyrelsen har den 3. juni 2021 udsendt deres forslag til afgørelse, hvor ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 blev nægtet med henvisning til, at klageren i sin anmodning af den 23. marts 2021 ikke har anført, hvilket nummer i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, skatteansættelsen skulle genoptages efter. Skattestyrelsen har endvidere begrundet nægtelsen med, at klageren har henvist til ovenstående Lands- og Højesterets domme, men ikke vedlagt disse, og klagerens anmodning ifølge Skattestyrelsen ikke har indeholdt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at genoptagelsen af klagerens skatteansættelse af indkomstårene 2013 og 2014 vil få et andet resultat.

Klageren har herefter den 21. juni 2021 indsendt en mere uddybende anmodning om genoptagelse til Skattestyrelsen. Klageren har her anført, at klageren ønsker ekstraordinær genoptagelse, da klageren mener, at klageren burde været berettiget til at modregne den betalte kautionsforpligtelse, samt klagerens tilgodehavende i G20-virksomhed. Desuden vurderer klageren også, at Skattestyrelsen har foretaget talrige myndighedsfejl såsom at have beskattet klageren personligt afholdt udgifter og udgifter afholdt af selskabet, der ikke har været givet fradrag for. Klageren mener derfor, at han er berettiget til ekstraordinær genoptagelse.

Den 19. august 2021 har Skattestyrelsen sendt deres endelige forslag til afgørelse til klageren. Her finder Skattestyrelsen ikke, at klageren er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013 og 2014. Skattestyrelsen har her lagt vægt på, at klagerens modregningskrav først er opstået i 2015, hvorfor det ikke kan benyttes i indkomstårene 2013 og 2014. Desuden begrunder Skattestyrelsen nægtelsen af ekstraordinær genoptagelse med, at klageren ikke har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor eventuelle myndighedsfejl ikke har kunne påklages senere.

Klageren har den 6. september 2021 sendt sin indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, hvor klageren argumenterer for, at han har anmodet om genoptagelse indenfor fristen.

Skattestyrelsen har herefter den 30. september 2021 truffet afgørelse om at nægte klageren ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014 på baggrund af Skattestyrelsen fremlagte grunde i deres forslag til afgørelse.

Det fremgår af G20-virksomhed’s årsrapporter fra 2012 til 2015, at selskabet har haft "Anden gæld" på henholdsvis 4.396.575 kr., 3.950.152 kr., 4.150.791 kr. og 4.219.555 kr. Af årsrapporterne fremgår det, at selskabets revisorer har fortaget diverse forbehold i årsrapporterne, da revisorerne ikke har kunne dokumentere, hvem der har et tilgodehavende hos selskabet.

Klageren har anført, at han har haft til tilgodehavende til selskabet ved udgangen af indkomståret 2013 på 3.950.152 kr. Ifølge klageren har tilgodehavendet været oparbejdet gennem løbende indbetalinger til selskabet. Af G1.1-virksomhed’s (senere G20-virksomhed) årsregnskab for regnskabsåret 2004/05 fremgår det, at klageren har haft et tilgodehavende på 657.207 kr. Klageren har ellers ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har haft et tilgodehavende til selskabet.

Det fremgår af klagerens lægekonsultationshistorik, at klageren har haft talrige lægebesøg i perioderne fra den 10. august 2018 til den 23. oktober 2018 og fra den 30. april 2019 til den 5. november 2019, hvorefter klageren igen søger lægehjælp den 26. juni 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014, da Skattestyrelsen ikke har fundet, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

"…

1.4. Skattestyrelsens begrundelse

Du har den 23. marts 2021 anmodet om ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for 2013 og 2014 samtidig med, at du omtaler indkomstårene 2015 og 2016.

Du har henvist til to afgørelser, som Skattestyrelsen har truffet vedr. indkomstårene 2013-2016. Den første er truffet den 4. juli 2018 og vedr. indkomstårene 2013 og 2014 og den anden er truffet den 12. september 2019 og vedr. indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Den sidste afgørelse er under behandling i Skatteankestyrelsen, og kan derfor ikke genoptages af Skattestyrelsen medmindre du vælger at tilbagekalde klagen jf. skatteforvaltningslovens (SFL) § 35 A stk. 5. En evt. genoptagelse hos Skattestyrelsen vil herefter afhænge af om der fremlægges nye dokumenterede oplysninger, som kan føre til ændringer af indkomsten og om fristerne for genoptagelse er overholdt.

I din seneste indsigelse er du fortsat i tvivl om, hvorvidt ændringerne i din indkomst for året 2014 jf. Skattestyrelsens afgørelse af 4. juli 2018 indgår i Skatteankestyrelsen behandling af din klage over ændringer i 2014 jf. Skattestyrelsens afgørelse af 12. september 2019. Det er de enkelte afgørelser der kan klages over, og da du ikke har klaget over ændringerne for 2014 i afgørelsen af 4. juli 2018 indgår disse poster ikke i den klage du har indgivet til Skatteankestyrelsen.

For så vidt angår afgørelsen af 4. juli 2018 er klagefristen på 3 måneder til Skatteankestyrelsen udløbet, og kan derfor ikke medtages under deres klagebehandling af afgørelsen af 12. september 2019. Såfremt du mener, at de nye oplysninger bør indgå i Skatteankestyrelsens klagebehandling af afgørelsen af 12. september 2019, skal du indsende disse til Skatteankestyrelsens (deres sagsnr. 19- 0107175).

Af ovennævnte grunde har vi derfor kun set på muligheden for genoptagelse af indkomstårene 2013 og 2014 vedrørende de punkter, der er truffet afgørelse om den 4. juli 2018.

Fristen for ordinær genoptagelse for indkomståret 2013 og 2014 udløb henholdsvis den 1. maj 2019 og den 1. maj 2020. Fristen for ordinær genoptagelse er dermed udløbet, jævnfør SFL § 26, stk. 2 og § 26, stk. 5, og du kan derfor kun få genoptagelse (ekstraordinær genoptagelse), hvis du opfylder betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Du har i din nye anmodning af 21. juni 2021 anført, at du ønsker skatteansættelserne genoptaget efter SFL § 27, stk. 1, nr. 1 og nr. 8.

Iflg. nr. 1 skal der være indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. Betingelsen er opfyldt, hvis Byrettens-, Landsrets-og Højesteretsdommen indeholder privatretlige forhold af betydning for sagen, og dermed medfører skattemæssige ændringer. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.1 Ændring i privat- eller offentligt grundlag.

Skattestyrelsen kan ikke imødekomme ekstraordinær genoptagelse efter nr. 1, idet modregningskravet, som fastslået af Højesteret, er opstået i 2015 jf. nedenstående og ikke har skattemæssig indvirkning på forhøjelserne foretaget jf. Skattestyrelsens afgørelse af 4. juli 2018 for indkomstårene 2013 og 2014.

Beskatning af G2-virksomhed´s afholdelse af dine privateudgifter, hævninger efter ligningslovens § 16E og fakturaer betalt direkte til dig er faktuelle betalte og bogførte poster, som ikke kan gøres ugjort af en senere foretagen indbetaling. Beskatningen sker på betalingstidspunktet og ville i øvrigt ikke med skattemæssig virkning efterfølgende kunne udlignes ved betaling eller ved modregning af et andet mellemværende med selskabet. Der er ikke skattemæssigt hjemmel hertil.

Det er Skattestyrelsen opfattelse at dit modkrav på selskabet først er opstået i februar 2015, hvor du ved en forligsaftale med F1-bank erkender at skylde banken 1.379.550,37 kr.

Incassochef i F1-bank JG har i højesteretssagen oplyst, at "uden forligsaftalen ville sagen være landet i Fogedretten".

Med forligsaftalen bortfalder ca. 50% af gælden, og de betalinger der er foretaget som følge af aftalen sker først senere i 2015 og i 2018.

Det fremgår videre af JG’s forklaring for Højesteret, at der ikke i forligsaftalen er henvist til kautionserklæringen, men at dette kan bero på en fejl.

Under alle omstændigheder er forligsaftalen efter Skattestyrelsens opfattelse et udtryk for, at F1-bank først den 3/2 2015 gør kautionen effektiv.

I dommen af 6. november 2020 finder Højesteret, at din "overtagelse af fordringen mod G2-virksomhed må anses for sket ved indfrielse af" din kautionsforpligtelse over for banken. Da Højesteret alene statuerer modregningsret for det ved forliget aftalte og efterfølgende betalte beløb 725.000 kr., er det Skattestyrelsens opfattelse, at kautionen er effektueret, og kravet tidligst er opstået 3. februar 2015, hvor forliget med F1-bank indgås.

Idet der jf. ovenfor ikke skattemæssigt er hjemmel til modregningen med tilbagevirkende kraft, har tidspunktet for gældens overtagelse og modregningstidspunktet den 3. februar 2015 ingen betydning for indkomstårene 2013 og 2014.

Iflg. nr. 8 skal der foreligge særlige omstændigheder. I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. SFL § 27, stk. 1, nr. 8 kan ikke bruges til genoptagelse, hvis der er tale om glemte eller oversete fradrag med videre eller den skattepligtige ved en fejl har oplyst for store beløb. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder.

Skattestyrelsen finder ikke, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013 og 2014 opfylder kravene i SFL § 27, stk. 2, om, at anmodningen skal fremsættes inden for 6 måneder efter, at klageren har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatte- forvaltningslovens § 26. Højesteret behandlende jf. Bevillingsnævnets afgørelse af 27. juni

2019 kun modregningsadgangen og ikke størrelsen af din gæld til G2-virksomhed, som Østre Landsret den 5. marts 2019 havde stadfæstet. Regnes 6 måneder fra 27. juni 2019 bliver det den 27. december 2019. Genoptagelses anmodning efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er modtaget den 23. marts 2021, og dermed indkommet for sent jf. SFL § 27, stk. 2.

6-måneder fristen udsættes ikke grundet evt. manglende modtagelse af forslag og afgørelse eller manglende vejledning om genoptagelse. Du har da også bl.a. har fået fremsendt disse på ny fra Skattestyrelsen i mail af den 21. december 2018 og med vejledning om, at du har mulighed for at anmode om genoptagelse af disse jf. vedlagte mail i din seneste indsigelse. Ydermere er du på din opfordring den 23. juli 2020 blevet vejledt pr. brev og igen den 14. august 2020 pr. mail om, hvordan du anmoder om genoptagelse. Det fremgår af din i seneste indsigelse medsendte mail af den 4. januar 2019 fra din revisor IH, at han også har oplyst dig om din mulighed for at anmode om genoptagelse af afgørelsen af den 4. juli 2018.

Såfremt der, som du anfører foreligger myndighedsfejl, kunne du have anmodet om ordinær genoptagelse efter de almindelige regler inden for de ordinære frister, som for 2013 var 1. maj 2019 og for 2014 var 1. maj 2020. Lige siden afgørelsen blev truffet af Skattestyrelsen den 4. juli 2018, har du været bekendt med Skattestyrelsens materielle grundlag for beskatning af privateudgifter og fakturabeløb indbetalt direkte til dig, som evt. kunne have begrundet en genoptagelse.

Se SKM2018.53.BR, hvor det ikke var godtgjort at sagsøgeren ikke havde været i stand til at klage eller anmode om ordinær genoptagelse efter de almindelige regler inden for de ordinære frister. Det samme var tilfældet i SKM2016.585.VLR.

Din henvisning til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er ikke relevant, da den kun kan anvendes af Skattestyrelsen.

Din sygdom og travhel med andre ansættelser ændrer ikke på ovenstående frister.

Der er desuden ikke fremkommet oplysninger om særlige forhold, der gør, at 6-måneders fristen kan suspenderes.

Skattestyrelsen afviser derfor genoptagelsesanmodningen.

…"

Skattestyrelsen har den 8. november 2023 sendt deres supplerende udtalelse til klagerens supplerende indlæg fra den 31. oktober 2023.

"…

Indledningsvis skal det oplyses, at vi fastholder afgørelsen om, at der ikke kan godkendes en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013 og 2014, idet fristen for genoptagelse på 6 måneder fra kundskabstidspunktet jf. Skattekontrollovens § 27, stk. 2 ikke er opfyldt.

Vi har følgende kommentarer til advokatens materiale og indsigelser:

•                   Højesteretsdom af 6/11-20 (advokatens punkt 2.1.2.1) vedrører alene muligheden for at modregne en kautionsforpligtigelse A havde påtaget sig for det konkursramte G2-virksomhed´s gæld til F1-bank, i en gæld, som Byrettens dom af 13/6-18 fastslog, at A havde til G2-virksomhed på 1.446.283,88 kr. Gælden opstod ved, at A havde overført midler fra selskabet til sig selv og havde anvendt midler til finansiering af sit eget og sine nærtståendes privatforbrug.

Østre Landsret stadfæstede den 5/3-19, at han var forpligtet til at tilbagebetale beløbet til G2-virksomhed under konkurs.

Højesteret fastslog, at han kunne modregne 725.000 kr. som han (efter forligsdatoen 3/2-15) havde betalt ved indfrielsen af kautionen for selskabet gæld til F1-bank. Fordringen på 725.000 kr. (advokatens punkt 2.1.2.1. og 2.1.2.2.6.) anses jf. vores afgørelse tidligst at være opstået ved indgåelsen af forliget i 2015 og har derfor intet med hævningerne i 2013 og 2014 at gøre, ligesom der ikke er skattemæssig hjemmel til modregning i tidligere indkomstårs beskattede privateudgifter, hævninger m.v. Der henvises i øvrigt til vores afgørelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.1 om ændring i privat- eller offentligt grundlag er dermed ikke opfyldt.

Bevillingsnævnet traf den 27/6-19 afgørelse om at kun modregningsadgangen og ikke gældens størrelse kunne ankes til Højesteret. Skattestyrelsen finder derfor, at fristen i Skattekontrollovens § 27, stk. 2 skal regnes fra 27/6-19, nemlig den dato hvor A vidste, at gældens størrelse lå fast.

•                                                      A´s tilgodehavende hos G1-virksomhed iflg. de fremsendte regnskaber mv. (advokatens punkt 2.1.2.2. til og med 2.1.2.2.6 samt 2.1.2.2.7 og 2.1.2.2.8.) har ingen indflydelse på A’s gæld (som Østre Landsret har stadfæstet) til G2-virksomhed eller G2-virksomhed´s mellemværende med G1-virksomhed. Midlerne A har overført til sig selv fra G2-virksomhed kan ikke modregnes i hans tilgodehavende hos G1-virksomhed eller G2-virksomhed’s gæld til G1-virksomhed. Det er hævninger han personligt har foretaget hos G2-virksomhed og har derfor intet med G1-virksomhed at gøre.

•                                                      Vi har tidligere i forbindelse med genoptagelsesanmodningen modtaget materiale, til synliggørelse af, at vores ansættelser materielt var forkerte herunder beløbene, som advokaten nævner under punkt 2.1.2.2.9. Vi har ikke forholdt os hertil, da fristen i SFL § 27 stk. 2 på 6 mdr. ikke anses for opfyldt.

•                                                      A er ikke kun blevet vejledt af Skattestyrelsen om genoptagelsesmuligheden (advokatens punkt 2.3.2), men også af hans revisor IH den 4/1-19. Der henvises i øvrigt til vores afgørelse.

•                                                      Vi finder ikke, at A´s private anliggender, herunder hans sygdomsforløb jf. det modtagne og oplyste, har haft en sådan karakter i hele perioden, at det har forhindret ham i at anmode om genoptagelse inden udløbet af fristerne for såvel ordinær genoptagelses som ekstraordinær genoptagelse. Dette bekræftes af, at A´s helbredsmæssige tilstand ikke hindrede ham i på samme tidspunkt at anke Byrettens dom af 13/6-18. Jf. bl.a. SKM2017.242.VLR og SKM2023.410.LSR.

…"

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen af indkomstårene 2013 og 2014.

Til støtte herfor har repræsentanten den 31. oktober 2023 anført:

"…

2.1. Ad Betingelse 1: Den skattepligtige skal dokumentere/sandsynliggøre, at ansættelsen er materielt forkert

2.1.1.                    JUS

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, Særlige omstændigheder:

"Det er en betingelse for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at borgeren dokumenterer eller sandsynliggør, at ansættelsen materielt er forkert. …

Det er en forudsætning for genoptagelse efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4, at der er sandsynlighed for, at genoptagelsen medfører en ændring af ansættelsen. Hvis det er Skatteforvaltningens vurdering, at den eksisterende ansættelse er korrekt, vil en afgørelse, hvor anmodning om genoptagelse nægtes, kunne begrundes på denne måde. Det er et krav, at borgeren/virksomheden dokumenterer eller sandsynliggør, at den materielle afgørelse er forkert".

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.3.1.2.2 Betingelser for genoptagelse:

"SKM2015.433.BR - Retten udtalte, at for både ordinær og ekstraordinær genoptagelse, skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse".

2.1.2.             Den konkrete sag

Først og fremmest bemærkes det, at nærværende klage omhandler indkomstårene 2013 og 2014 og muligheden for ekstraordinær genoptagelse af disse indkomstår.

2.1.2.1.          Højesterets dom af den 6. november 2020

For god ordens skyld nævnes det, at Højesteret afsagde dom den 6. november 2020. Denne er vedlagt som bilag 1.

Sagen er mellem konkursboet G2-virksomhed (datterselskab til G1-virksomhed) og A. Konkursboet har igennem flere år (ved kurator) kørt en sag mod A omkring inddrivelse af selskabets fordring mod A for hans brug af selskabets midler (lån fra selskabet samt brug af selskabets midler til private formål) i alt ca. kr. 1,4 mio.

Sagen for Højesteret vedrørte, hvorvidt A i selskabets fordring kunne modregne et beløb på ca. kr. 1,4 mio. svarende til hans fordring mod selskabet i forbindelse med hans indfrielse af en kautions- forpligtelse overfor F1-bank for selskabets gæld.

Højesteret har godkendt, at A havde en fordring på kr. 725.000, som var det beløb, han de facto betalte til F1-bank. Det er således dokumenteret, at A havde en fordring på selskabet i 2015.

2.1.2.2.          Indkomstårene 2013 og 2014

A havde ligeledes et tilgodehavende på kr. 3.950.152 ultimo 2013 i selskabet, G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, og dets datterselskaber.

A har siden år 2001 haft et tilgodehavende i G1-virksomhed, som udgjorde kr. 3.950.152 ultimo 2013. I perioden 2001 til 2008 er A tilgodehavende blevet større, hvilket fremgår af G1-virksomhed’s årsrapporter.

2.1.2.2.1.            G1-virksomhed

G1-virksomhed har fungeret som et holdingselskab, hvor A har investeret i form af egenkapital og ved udlån til flere virksomheder. Endvidere har G1-virksomhed fungeret som et konsulentselskab i perioden 2014 til 2016.

Dvs. G1-virksomhed’s hovedaktiviteter var at eje andele i andre selskaber samt at drive konsulentvirksomhed og hermed beslægtet virksomhed.

Siden år 2001 har A ad flere gange overført penge fra sin private konto til G1-virksomhed. Dette skete, når G1-virksomhed havde brug for kapital til sine investeringer. A’s betydelige personlige indkomst i årene 2000 til 2002 muliggjorde disse investeringer. A’s årsindkomst i disse år fremgår nedenfor:

                   2000                                           2001                                    2022

                   Kr. 2.240.140                             Kr. 2.553.560                     Kr. 1.078.347

A’s årsopgørelser fra 2000 til 2002 er vedlagt som dokumentation i bilag 2.

I den forbindelse bør det bemærkes, at G1-virksomhed på intet tidspunkt havde den fornødne indtjening fra egen drift til at foretage de mange investeringer og/eller udlån i perioden 2001 til 2009. Som dokumentation for G1-virksomhed’s manglende indtjening er selskabets regnskaber for perioden 2001 til 2016 vedlagt som bilag 3-17.

Nedenfor fremgår G1-virksomhed’s resultater og egenkapital i perioden 2001 - 2016:

Regnskabsår      Resultat       Egenkapital

2001/02                  -33.916             91.084

2002/03                -950.212          -859.128

2003/04                -309.639       -1.168.767

2004/05                  714.829          -453.938

2005/06                  134.537          -319.401

2006/07                  122.783          -196.618

2007/08                 -269.263         -465.811

2008/09              -1.141.502       -1.607.383

2010                       -67.633       -1.675.016

2011                        -517.771     -2.183.986

2012                       -136.822     -2.320.808

2013                       -372.644     -2.693.452

2014                       -155.757     -2.849.208

2015                       -172.395     -3.021.603

2016                        242.514      -2.779.089

Heraf fremgår det, at G1-virksomhed’s resultat var negativt i perioden med undtagelse til regn- skabsårene 2004/05, 2005/06, 2006/07 og 2016. Endvidere fremgår det, at selskabets egenkapital var negativ med undtagelse til stiftelsesåret, 2001/02.

På baggrund heraf må det pointeres, at G1-virksomhed’s mange investeringer og udlån i perioden kun kan stamme fra en person, herunder ejeren A.

I pkt. 2.1.2.2.2-2.1.2.2.6 har vi fremlagt dokumentation for nogle af A’s betydelige indskud m.v. af private midler i G1-virksomhed og dets datterselskaber.

I pkt. 2.1.2.2.7. har vi fremlagt andre udgifter, som A er blevet beskattet af, som er materielt forkerte.

2.1.2.2.2.    2001: A’s lån til G1-virksomhed på kr. 500.000 til investering i G11-virksomhed

I år 2001 lånte A kr. 500.000 til G1-virksomhed til brug for en investering (nystiftelse) i G11-virksomhed, CVR-nr. ...12.

Ved denne investering blev G1-virksomhed medejer af 25 % af aktierne i G11-virksomhed ved kontant indskud i forbindelse med nystiftelse af selskabet. Der henvises til udskrift fra CVR for selskabet G11-virksomhed, jfr. bilag 18, hvoraf det fremgår, at G1.1-virksomhed (skiftede senere navn til G1-virksomhed) var medstifter af G11-virksomhed ved stiftelsen pr. den 29. maj 2001.

I G1-virksomhed’s første årsrapport (2001/02), som er vedlagt som bilag 3, fremgår det af resultatopgørelsen, at G1-virksomhed havde et underskud på kr. 33.916, hvorfor selskabets egenkapital pr. 30. september 2002 var faldet til kr. 91.084. G1-virksomhed blev stiftet med en selskabskapital på kr. 125.000.

Dvs. G1-virksomhed havde ikke kr. 500.000 til at investere i G11-virksomhed. A’s lån til selskabet var derfor afgørende for denne investering.

På baggrund af ovenstående kan der derfor ikke være tvivl om, at A lånte G1-virksomhed kr. 500.000 i år 2001 til investeringen i G11-virksomhed. A finansierede lånet til G1-virksomhed ved at sælge nogle af sine børsnoterede værdipapirer. I den forbindelse har vi vedlagt bilag 2 som dokumentation for kursværdien af A’s børsnoterede aktier, hvoraf det fremgår, at kursværdien faldt fra kr. 595.183 til kr. 84.400 i år 2001.

A’s tilgodehavende fremgår af samtlige regnskaber i G1-virksomhed i perioden 2001 til 2019. Tilgodehavendet fremgår af balancen under passiver "Anden gæld". De øvrige poster under "Anden gæld" vedrører blandt andet selskabets skyldige moms og skyldige revision.

I årsregnskabet 2001 udgør "Anden gæld" kr. 967.163. Det bør bemærkes i den forbindelse, at vi ikke er i besiddelse af specifikationerne til årsregnskaberne i perioden 2001 til 2003. Derfor kan vi ikke fremvise den præcise opgørelse af "Anden gæld" i denne periode.

Vi kan dog præsentere specifikationerne for regnskabsåret 2004/05, som er udarbejdet og revideret af statsautoriseret revisor IH fra R3-konsulenthus. Specifikationerne er vedlagt som bilag 19.

Det fremgår under "Anden gæld" i specifikationerne, jf. bilag 19, at A i indkomståret 2005 havde et tilgodehavende i G1-virksomhed på kr. 657.207, hvoraf kr. 500.000 blev brugt til investeringen i G11-virksomhed i 2001. Den øvrige "Anden gæld" udgør skyldig moms kr. 131.036 og skyldig revision kr. 38.800.

Ovenstående illustrerer dermed, at A’s tilgodehavende i G1-virksomhed findes under posten "Anden gæld" i årsregnskaberne, hvor den præcise specifikation af "Anden gæld" fremgår af specifikationerne til årsregnskaberne.

Dvs. A havde et tilgodehavende i G1-virksomhed på kr. 657.207 pr. den 30. september 2005.

Mellemregningskonto mellem A og G1-virksomhed er vedlagt. Mellemregningskontoen for 2014-2020 er vedlagt som bilag 20-26.

Skatteregnskabet for 2014 for G1-virksomhed er vedlagt som bilag 15. Heraf fremgår det, at selskabet havde anden gæld til A på kr. 3.938.152 i 2013 og kr. 4.140.791 i 2014.

Dette understøttes ligeledes af mellemregningen for 2014, som er vedlagt som bilag 20.

Revisoren, IH, har fremsendt selskabets mellemregning med A for 2014. Heraf fremgår det, at mellemregningen primo 2014 var kr. 3.938.152,26.

Mellemregningen mellem selskabet og A i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 er udførlig, hvor hver postering (debet/kredit) fremgår. Heraf fremgår det bl.a. at A har købt et mødebord og 6 stole, hvorfor A’s tilgodehavende hos selskabet steg med kr. 64.500.

Mellemregningen viser udførligt hvilke udgifter A har betalt for selskabet. Dette omhandler bl.a. udgifter til konsulenthonorar hos R4-konsulenthus. Mellemregningen illustrerer dog også private udgifter, som selskabet har afholdt for A. Disse private omkostninger er fratrukket tilgodehavendet løbende.

Mellemregningen i 2014 viser, at der er sket en ompostering af private udgifter på kr. 5.000 den 31. december 2014. A’s tilgodehavende er således nedsat med kr. 5.000.

I indkomståret 2014 er A’s tilgodehavende ligeledes nedsat med kr. 149.648,31, da der er sket hævninger uden bilag i G2.1-virksomhed.

I indkomståret 2014 var A’s tilgodehavende kr. 4.140.791 ultimo. Mellemregningen viser imidlertid alle posteringer mellem A og G1-virksomhed.

Det faktum, at selskabets gæld til A steg i perioden 2013 til 2014 samt 2014 til 2015 bør ses i lyset af, at selskabets egenkapital og resultat var negativt i begge indkomstår.

G1-virksomhed’s resultat var henholdsvis kr. -372.644 i 2013 og kr.  -155.757 i 2014. 

Selskabets egenkapital var henholdsvis kr. -2.693.452 i 2013 og kr. 2.849.208 i 2015.

Dette understøtter således, at A’s lån til selskabet har været nødvendige for at kunne fortsætte driften i G1-virksomhed.

Vi skal i øvrigt bemærke, at mellemregningen for 2014 er i overensstemmelse med specifikationerne til årsrapporten for 2014, jf. bilag 27. Det fremgår af specifikationerne til årsrapporten for 2014, at G1-virksomhed havde gæld til A på kr. 4.140.791.

2.1.2.2.3.2007: A’s lån til G1-virksomhed på kr. 886.743 til investering i G17-virksomhed (Y24-nationalitet virksomhed)

I efteråret 2007 låner A kr. 886.743 til G1-virksomhed til brug for en investering i den Y24-nationalitet virksomhed, G17-virksomhed.

G1-virksomhed’s investering i G17-virksomhed fremgår af balancen under "Andre værdipapirer og kapitalandele" på aktivsiden pr. den 30. september 2008 i årsregnskabet 2007/08. Dette årsregnskab er udarbejdet af revisor IH fra R3-konsulenthus. Specifikationerne er vedlagt som bilag 9.

Endvidere fremgår det, at "Anden gæld" i balancen under passiverne nu udgør kr. 3.497.476 i årsregnskabet 2007/08.

Dvs. A’s tilgodehavende i 2007 er blevet større.

Vi er ikke i besiddelse af specifikationerne til årsregnskaberne i perioden 2005 til 2009. Det bør dog bemærkes, som nævnt og dokumenteret ovenfor, så er A’s tilgodehavende medtaget under "Anden gæld" i G1-virksomhed’s årsregnskab, jf. bilag 19.

Da A ikke er i besiddelse af kontoudtog for denne periode, der direkte kan dokumentere overførslen på kr. 886.743, fremlægges A’s årsopgørelser. Disse illustrerer, at A’s kontantindestående i perioden 2006 til 2007 falder fra 1.077.995 til kr. 219.711. Dette sandsynliggør dermed, at A har overført private midler til G1-virksomhed i efteråret 2007, hvor G1-virksomhed investerede i G17-virksomhed.

I den forbindelse bør det bemærkes, at G1-virksomhed havde et underskud på kr. 269.263 samt en negativ egenkapital på kr. 465.881 i år 2008, jf. bilag 9. Det må derfor lægges til grund, at G1-virksomhed heller ikke var i stand til at investere kr. 886.743 i 2007/08 uden A’s lån, da selskabet ikke havde kapital hertil.

Dvs. G1-virksomhed var ikke i stand til at investere i G17-virksomhed uden A’s private indskud i selskabet.

Det fremgår af G1-virksomhed’s kontokort for indkomståret 2012, at der blev debiteret kr. 886.743,09 til selskabets konto. Det bemærkes, at årsagen til, at kr. 886.743,09 fremgår af kontokortet for 2012 er, at der er tale om aktiver. Dette fremgår ligeledes af balancen, som er vedlagt som bilag 28.

2.1.2.2.4.   2008: A’s lån til G1-virksomhed på kr. 1.600.000

I år 2008 overfører A samlet ca. kr. 1.600.000 til G1-virksomhed. Fordelingen af kr. 1.600.000 er som følgende:

G1-virksomhed havde et underskud på kr. 269.263 og en negativ egenkapital på kr. 465.881 i 2008, jf. bilag 9. I den forbindelse overførte A ca. kr. 1.000.000 til G1-virksomhed, hvorefter selskabet udlånte pengene til virksomheden G18-virksomhed, CVR-nr. ...13.

Det bemærkes, at vi ikke er i besiddelse af specifikationerne til årsregnskabet 2007/08. Specifikationerne til G1-virksomhed skatteregnskab fra år 2010, der er udarbejdet af revisor IH, fremgår dog af bilag 29.

Af bilag 29 fremgår det, at posten "Andre tilgodehavende" vedrører et tilgodehavende hos G18-virksomhed, som i år 2010 udgjorde kr. 1.106.389.

Endvidere fremgår det af bilag 29, at G1-virksomhed’s gæld til A i år 2010 udgjorde kr. 4.042.340.

Der henvises således til bilag 30 for kontokort hos G1-virksomhed, hvoraf mellemregningen mellem G1-virksomhed og G18-virksomhed fremgår.

Det fremgår af G1-virksomhed’s kontoudtog for indkomståret 2012, at der blev debiteret kr. 1.106.389 til selskabets konto. Det bemærkes, at årsagen til, at kr. 886.743,09 fremgår af kontokortet for 2012 er, at der er tale om aktiver. Dette fremgår ligeledes af balancen, som er vedlagt som bi- lag 30.

2.1.2.2.5.   Yderligere indskud af private midler til G1-virksomhed

I år 2008 overførte A ca. kr. 600.000 til G1-virksomhed (selskabets navn var på daværende tidspunkt G1.1-virksomhed, men blev ændret til G1-virksomhed i 2010) til brug for stiftelse af selskabet G19-virksomhed (senere G5-virksomhed), CVR-nr. ...14.

Overførslen på kr. 600.000 blev fordelt således:

•           Kr. 125.000 medgik til selskabsstiftelsen i form af et kontant indskud af selskabskapital.

•           Ca. kr. 400.000 medgik som udlån til G19-virksomhed til brug for selskabets drift.

Som dokumentation herfor er G19-virksomhed’s årsregnskab for 2008 vedlagt som bilag 31. Årsregnskabet er revidereret af statsautoriseret revisor PM.

Det fremgår af balancen pr. 31. december 2008 under passiver vedrørende "mellemregning G1.1-virksomhed", at selskabet har en gæld på kr. 401.483 til G1.1-virksomhed, jf. bilag 31.

I G1-virksomhed årsregnskab af 2007/08 fremgår investeringen i G19-virksomhed på kr. 125.000, jf. bilag 9. Investeringen fremgår under aktiverne "Kapitalandele i tilknyttede virksomheder" (note 4). Af bilag 9 fremgår det, at "Anden gæld" udgør kr. 3.497.476, som især indeholder A’s tilgodehavende i G1-virksomhed.

Som dokumentation for A’s overførsel til G1-virksomhed vedlægges bilag 32, som er et kontoudtog fra A’s private konto i F3-bank. Heraf fremgår det, at A overfører kr. 600.000 til G1-virksomhed’s konto X6-bankkonto.

Det fremgår af G2.1-virksomhed’s (senere G2-virksomhed) kontoudtog for indkomståret 2012, at der blev krediteret kr. 600.000 fra selskabets konto. Det bemærkes, at årsagen til, at kr. 600.000 fremgår af kontokortet for 2012 er, at der er tale om aktiver, jf. bilag 33. Dette fremgår ligeledes af balancen, som er vedlagt som bilag 34.

2.1.2.2.6.               Fordring mod G2-virksomhed under konkurs

Det kan lægges til grund, at A har en fordring på kr. 725.000 mod selskabet G2-virksomhed (under konkurs), idet han betalte nævnte beløb til F1-bank til dækning af sin kautionsforpligtelse for selskabets gæld til banken, jfr. Højesterets dom af den 6. november 2020, jfr. bilag 1.

2.1.2.2.7.               Opsummering

Ovenstående pkt. 1-6 dokumenterer, at A ad flere omgange har overført betydelige beløb til G1-virksomhed og dets datterselskaber. Ovenfor er det dokumenteret og/eller sandsynliggjort, at A har overført private midler til G1-virksomhed og dets datterselskaber for ca. kr. 4.225.000.

Disse overførsler fra A fremgår af årsregnskaberne for 2001 til 2009. Her bør det bemærkes, at alle regnskaber i perioden blev revideret af statsautoriserede revisorer fra anerkendte revisionsselskaber. Dvs. årsregnskaberne er dermed blevet revideret med en høj grad af sikkerhed. Ydermere bør det bemærkes, at årsregnskaberne er udarbejdet flere år før de indkomstår, som denne skattesag vedrører. Der er derfor ingen forhold der indikerer, at regnskabsmaterialet ikke er retvisende.

I G1-virksomhed skatteregnskab fra år 2010 fremgår A’s præcise tilgodehavende i selskabet på kr. 4.042.340, jf. bilag 29.

I den forbindelse er specifikationerne til G1-virksomhed’s skatteregnskab for perioden 2012 til 2016 vedlagt som bilag 27 og bilag 35-38. I disse bilag er det muligt at følge selskabets udvikling af "Anden gæld", hvor A’s tilgodehavende er opgjort.

A’s tilgodehavende i G1-virksomhed udgjorde således ultimo 2013 kr. 3.950.152, jf. bilag 14.

Årsregnskaberne fra G1-virksomhed illustrerer tydeligt, at G1-virksomhed ikke har haft tilstrækkelige positive resultater fra egen drift til at investere og yde lån i det omfang, som har været tilfældet, jf. bilag 3-17 samt tabellen på replikkens side 3.

De betydelige investeringer og lån stammer primært fra A personligt, som har overført private midler til G1-virksomhed, der herefter har investeret eller udlånt pengene.

På baggrund af ovenstående dokumentation må det anses for utvivlsomt, at A siden år 2001 ad flere omgange har overført betydelige beløb til G1-virksomhed.

A har derfor siden år 2001 haft et betydeligt tilgodehavende hos G1-virksomhed. Størrelsen heraf fremgår præcist af specifikationerne til årsrapporterne, og der er således ingen usikkerhed forbundet hermed.

2.1.2.2.8.               Øvrigt

A’s samlede tilgodehavende har altid været opført i G1-virksomhed, hvor der løbende er ført mellemregning. Revisoren, IH, er ikke i besiddelse af mellemregningerne og specifikationerne til årsrapporterne, mv., da han ikke er forpligtet hertil. IH opbevarer kundemateriale i 5 år, som han er forpligtet til efter bogføringslovens § 12, stk. 1.

IH har dog - som undtagelse - opbevaret materialet længere for G1-virksomhed. IH har oplyst, at det ældste arbejdsmateriale, som han er i besiddelse af, er fra indkomståret 2014. Med hensyn til specifikationerne til årsrapporterne har IH fremsendt specifikationer til indkomståret 2010, hvor oplysningerne vedrørende indkomståret 2009 fremgår. Her fremgår det bl.a., at A pr. 31. december 2009 havde et tilgodehavende hos G1-virksomhed på kr. 3.629.747.

Det bemærkes, at der ligeledes er ført mellemregning for A’s tilgodehavende i G1-virksomhed i perioden 2017-2020. Disse mellemregninger er vedlagt som bilag 23-26. Dette illustrerer blot, at der løbende er ført udførlige mellemregninger.

A’s tilgodehavende fremgår af årsrapporterne, som er fremlagt som sagens 3-17 og bilag 39-41.

2.1.2.2.9.               Forkert ansættelse af Skattestyrelsen

Det kan i øvrigt dokumenteres, at Skattestyrelsens ansættelse er materielt forkert. Skattestyrelsen bl.a. har beskattet A af følgende:

Ad 1) Rejseudgifter

Skattestyrelsen har beskattet A af en række rejseudgifter, da disse har privat karakter. A har imidlertid selv betalt udgifterne, hvorfor hans udlæg er blevet reduceret med kr. 25.000. Ansættelsen er således materielt forkert.

Ad 2) Bestyrelseskonference

Skattestyrelsen har beskattet A af en række udgifter, som han har afholdt i forbindelse med en bestyrelseskonference i Y11-by. Udgifterne har A afholdt privat. Dvs. A bliver beskattet af private afholdte udgifter på kr. 20.795. Ansættelsen er således materielt forkert.

Ad 3) En række indsætninger på A’s private konto

Skattestyrelsen har beskattet A af kr. 192.500, da disse angiveligt er indbetalt på hans konto X1-bankkonto. Der er tale om følgende datoer og beløb:

Den 27. maj 2014: kr. 40.000

Den 5. september 2014: kr. 97.500

Den 19. december 2014: kr. 55.000

Her er det væsentligt at bemærke, at kr. 55.000 er det eneste beløb, som er indbetalt direkte til A i forbindelse med tilbagebetaling af udestående. Dvs. kr. 40.000 og kr. 97.500 er ikke indbetalt til A.

Ansættelsen er således materielt forkert ift. beløbene kr. 40.000 og kr. 97.500, da disse beløb ikke er overført som anvist af Skattestyrelsen. Derudover er der ligeledes tale om en materielt forkert ansættelse ift. kr. 55.000, som var udligning af et tilgodehavende mellem A og selskabet.

Det må herefter være dokumenteret, at A’s skatteansættelse er materielt forkert i indkomstårene 2013 og 2014., hvorfor første betingelse er opfyldt.

2.2.  Ad Betingelse 2: Der skal foreligge "særlige omstændigheder"

2.2.1.                    JUS

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, Særlige omstændigheder:

"Det centrale anvendelsesområde for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8 er, når en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat er forkert som følge af, at Skatteforvaltningen har begået ansvarspådragende fejl, dvs. erstatningslignende situationer. Dette suppleres af, at der også kan være grundlag for genoptagelse, hvis fejlen hos Skatteforvaltningen ikke har en ansvarspådragende karakter, nemlig hvis fejlen har været årsag til en materielt forkert ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde. Det er som udgangspunkt ikke en fejl, hvis Skatteforvaltningen ikke af egen drift har korrigeret fejl i selvangivelsesmateriale. Efter omstændighederne vil passivitet hos Skatteforvaltningen dog efter en konkret vurdering kunne kvalificeres som fejl hos Skatteforvaltningen, fx hvis Skatteforvaltningen ved aktiv behandling af det modtagne materiale overser iøjnefaldende fejl.

…..

Spørgsmålet er i hvilket omfang det kan anses for en myndigheds-fejl efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, hvis Skatteforvaltningen som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat. Udgangspunktet er, at et sådant forløb ikke i sig selv bevirker, at den skønsmæssige ansættelse kan kvalificeres som en myndighedsfejl.

Hvis det derimod viser sig, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, kan det være en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Jo større forskellen er mellem den skønsmæssige ansættelse og den efterfølgende dokumenterede ansættelse, jo mindre krav kan der stilles for at kvalificere den skønsmæssige afgørelse som en myndighedsfejl.

…..

SFL § 27, stk. 1, nr. 8 kan medføre genoptagelse i andre situationer, der kan kvalificeres som "særlige omstændigheder." Fx vil alvorlig sygdom, der har været årsag til mangelfulde eller forkerte skatteansættelser, kunne medføre tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2006.467.LSR og SKM2006.412.LSR hvor genoptagelse blev tilladt. Derimod vil borge- rens sociale, personlige eller økonomiske forhold normalt ikke i sig selv kunne bevirke, at der tillades genoptagelse, jf. f.eks. SKM2013.487.BR, hvor der ikke blev tilladt genoptagelse trods skilsmisse, søsters sygdom og faders dødsfald. I øvrigt vil helt uforudsigelige omstændigheder, der ikke skyldes borgeren selv, kunne medføre ekstraordinær genoptagelse".

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.3.2.2.2.4 Særlige omstændigheder:

"Bestemmelsen kan også anvendes, hvis Skatteforvaltningen har lavet en åbenbart urimelig foreløbig fastsættelse".

Det betyder altså, at området for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er videre end "bare" myndighedsfejl. Som et eksempel på denne praksis kan der eksempelvis henvises til Landsskatterettens afgørelse refereret i SKM 2014.637 LSR. Sagen omhandlede en skatteyder, der ikke havde afleveret sin selvangivelse for indkomståret 2008. Skattemyndighederne sendte som følge heraf et forslag til afgørelse, hvorved skattemyndighederne foretog en skønsmæssig ansættelse for det pågældende indkomstår. I forslaget havde skattemyndighederne beregnet en negativt privatforbrug, hvorfor de havde forhøjet skatteyderen med kr. 600.000 for 2008. Skatteyderen rea- gerede ikke på agterskrivelsen og skattemyndighederne udskrev derfor en årsopgørelse i overensstemmelse med deres forslag til afgørelse, der samtidig blev lagt i skatteyderens skattemappe. Skatteyderens manglende reaktion skyldes stress og en række private forhold. I årsopgørelsen havde skattemyndighederne ikke taget hensyn til, at skatteyderen i det pågældende år havde modtaget en skattefri arv fra sin farfar på 1.520.000 efter betaling af arveafgift. Fristen for ordinær genoptagelse var sprunget og som følge heraf søgte skatteyderen om genoptagelse efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. I modsætning til skattemyndighederne fandt Landsskatteretten dog, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Af Landsskatterettens begrundelse fremgår bl.a. følgende:

Der ses ikke at foreligge nogle af de objektive genoptagelseskriterier, som anført i bestemmelsens nr. 1-7, men der foreligger efter Landsskatteretten opfattelse sådanne særlige omstændigheder, at genoptagelse kan imødekommes efter bestemmelsens nr. 8.

"Uanset at der ikke ses at være begået myndighedsfejl fra SKAT’s side, anses der efter en konkret vurdering, at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at det anses for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for klageren, da ansættelsen er baseret på et klart urigtigt grundlag. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det er dokumenteret, at klageren modtog en arv fra sin farfar, og at disse penge er skattefri indkomst for klageren. Der ses ikke at være taget hensyn til, at disse penge ikke skal beskattes ved fastsættelsen af klagerens skatteansættelse for 2008. Det vil dermed medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af klageren, såfremt ansættelsen opretholdes".

I sin afgørelse når Landsskatteretten frem til, at det ville være åbenbart urimeligt at beskatte skatteyderen af en skattepligtig indkomst, der var fiktiv, og som var klart dokumenteret. Af Landsskatterettens begrundelse fremgår det, at der ikke var begået myndighedsfejl, men at selve afgørelsen ville medføre en "væsentlig uretmæssig beskatning" for skatteyderen. Landsskatteretten lagde således afgørende vægt på, at afgørelsen medfører en urimelig beskatning for skatteyderen og at dette var dokumenteret efterfølgende, hvorfor der forelå særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SFL § 27 er en videreførelse af bestemmelsen i den tidligere skattestyrelseslovs § 35. Af bemærkningerne til den tidligere bestemmelse fremgår bl.a. følgende:

"De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres.

Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. …..

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen".

2.2.2.                    Den konkrete sag

A har over en længere årrække været presset og følt sig stresset. Under retssagerne, jf. pkt. 2.1.2.1 skulle A ikke kun bruge mange timer og ressourcer på at bevise, at Skattestyrelsen/Kammeradvokatens påstande ikke var korrekte, men også holde gang i driften af selskabet samt sit privatliv.

A har oplyst, at Kammeradvokaten efterspurgte meget forskelligt materiale, hvor A var nødsaget til at prioritere de "vigtigste" fejl først og dermed ikke nåede at dokumentere al materialet, som Kammeradvokaten efterspurgte.

I denne periode var A’s omgivelser påvirket af hele situationen, da det var en presset og stressende periode. Udover ovennævnte var A ligeledes til en række udredningsforløb. Disse er vedlagt som bilag 4258.

Der var således tale om en periode med et presset og stressende privatliv, hvor A skulle forholde sig til Kammeradvokatens påstande, udredningsforløb og selskabets drift. Hele skattesagens forløb havde en særdeles påvirkning på A, da han trods utallige dokumenter og forklaringer ikke kunne ændre Kammeradvokatens opfattelse.

Denne stressende periode resulterede således i en betydelig påvirkning på A, som f.eks. ikke kunne sove om natten grundet retssagernes stress. Udover at A skulle bruge mange ressourcer på at fremlægge dokumentation for diverse udlæg, så havde Kammeradvokaten ikke styr på faktum.

Dette kan eksemplificeres med følgende:

Kammeradvokaten fremlagde fem resturationsbesøg, som de mente, at A havde betalt via selskabets midler. A dokumenterede, at fire af disse besøg var betalt af ham privat. Det sidste resturationsbesøg var erhvervsmæssigt. Denne fejl fra Kammeradvokatens side var særdeles ubehageligt for A, som i øvrigt skulle overbevise dommeren om, at han ikke havde brugt selskabets midler til privat brug.

Derudover kan det nævnes, at A var til bestyrelseskonference i Y11-by, som han selv havde betalt. Dette blev A beskattet af, selvom han ikke havde brugt selskabets midler til at finansiere dette.

Ovenstående er blot to eksempler på Kammeradvokatens fejl, som havde en særdeles psykisk påvirkning på A. A var således i indkomstårene 2018 og 2019 særligt presset og stresset. Som han selv udtaler, så "havde jeg været en offentlig ansat, havde jeg taget sygeorlov med stress". Dvs. udover at A skulle drive sit selskab, så ville han gerne undgå at tabe sagen, da han gerne vil betale sin skat, som han er forpligtet til men ikke mere.

Endvidere var A plaget af en række fysiske udfordringer, såsom trykken for brystet, mavesmerter, gråd labilitet, manglende nattesøvn, opfarende adfærd samt reelle fysiske skavanker, som f.eks. smerter i lænden og englevinge. Dette er blot eksempler på udfordringer, som A har haft i indkomstårene. A’s blodprøver stak afsted i flere retninger, hvorfor der blev sat diverse udredningsforløb i gang, jf. ovenfor. A er aldrig blev diagnosticeret med stress og har aldrig søgt behandling. Han har dog været til læge af flere omgange. Der henvises til bilag 42-58, hvoraf en række af udredningsforløbene er vedlagt.

Der henvises til bilag 59, hvoraf omfanget af retssagerne er vedlagt.

Da A tabte Landsretsdommen den 5. marts 2019 gik alvoren op for ham. A har udtalt, at det var "Endnu et gok i nøden havde jeg ikke haft tre fantastiske og søde døtre havde jeg sagt farvel og tak til livet på det tidspunkt".

oooOOOOooo

På baggrund af ovenstående må det anses for dokumenteret, at der foreligger særlige omstændigheder. A har i en lang årrække været påvirket af mange forskellige faktorer, herunder først og fremmest byretssagen, landsretssagen og slutteligt Højesteretssagen.

1)      Den omhandlede ansættelse er materielt forkert.

Der henvises til det ovenfor anførte og bemærkningerne i bilag 5 i BS61480/2024-KBH.

2)      Der foreligger særlige omstændigheder, hvorved bemærkes, at særlige omstændigheder fx kan bestå i, at Skatteforvaltningen har lavet en åbenbart urimelig foreløbig fastsættelse, jf. Den juridiske vejledning , afsnit A.A.8.3.2.2.2.4 Særlige omstændigheder.

Det gøres gældende, at det - ret åbenbart - vil være urimeligt at fastholde den forkerte ansættelse, og at ansættelsen har væsentlig betydning for sagsøger. Sagen er væsentligt over en evt. Bagatelgrænse.

3)      Fristen på 6 måneder fra kundskab er iagttaget.

Der er tale om en subjektiv afgørelse, hvilket tydeligt illustreres afgørelsen, SKM2014.637.

Sagsøger var frem til 6. november 2020, hvor Højesteret afsagde dom, part i en retssag anlagt mod ham af konkursboet efter hans tidligere driftsselskab. Retssagen var i sagens natur voldsomt tyngende for sagsøger, der i perioden udviste stresssymptomer, herunder oplevede sagsøger trykken for brystet.

Da den fandt sin endelige afgørelse med Højesterets dom, fik sagsøger igen "luft" til at forholde sig til sine personlige og økonomiske forhold.

Til støtte for anmodningen om ekstraordinær genoptagelse gøres endvidere gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, selv om fristen i bestemmelsens 1. pkt. er overskredet.

Det vil være åbenbart urimeligt at fastholde en forkert ansættelse af den omhandlede størrelse pga. en fristoverskridelse.

For så vidt angår 2014 gøres det særskilt gældende, at Skattestyrelsen på ny ændrede sagsøgers skatteansættelse for dette år ved afgørelsen af 12. september 2019, som er rettidigt påklaget, hvorfor retten uanset, om det måtte blive lagt til grund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt, kan tage "hele" 2014 (begge ændringer) under påkendelse.

Sagsøgte skal således tilpligtes at anerkende, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for 2013 - og 2014, jf. afgørelsen af 4. juni 2018, i det omfang retten ikke finder at have fuld prøvelsesret for så vidt angår dette år.

--- oo 0 oo ---

Der henvises i øvrigt til det i skriftvekslingen anførte, der fastholdes i det hele.

…"

#######

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.     ANBRINGENDER VEDRØRENDE INDKOMSTÅRENE 2014-2016 - BS-29080/2022- KBH

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A med rette er blevet beskattet af maskeret udbytte med i alt 619.742 kr. i indkomståret 2014, 1.983.678 kr. i indkomståret 2015 og 1.161.681 kr. i indkomståret 2016, jf. Landsskatterettens afgørelse af 6. maj 2022 (bilag 1 i BS-29080/2022-KBH).

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det følger desuden af skattekontrollovens § 1, stk. 1 samt § 2, at enhver er pligtig til at oplyse skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.

Af ligningslovens § 16A, stk. 1, fremgår det, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at udgangspunktet er, at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere. Det er uden betydning, om udlodningen fra selskabet hidrører fra årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og omfatter også udbetaling af likvidationsprovenu. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke.

3.1           Overordnet om A’s bevisbyrde

Det påhviler A at godtgøre, at indsætningerne, der ubestridt er tilgået hans private konti, er hans skattepligtige indkomst uvedkommende.

Efter retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H, SKM2016.327.ØLR, SKM2014.254.ØLR og SKM2013.389.ØLR.

A har ladet betalinger vedrørende selskabernes drift tilgå sine private konti, og har - nu ubestridt - ladet selskabet afholde private udgifter på sine vegne.

A har sammenblandet såvel selskabernes indbyrdes økonomi som sin egen økonomi med de selskaber, hvori han var reel ejer og direktør, hvorfor han havde den fulde kontrol over selskaberne og deres dispositioner, som han i øvrigt følgelig indgik i et interessefællesskab med. Dette skærper yderligere A’s bevisbyrde, jf. eksempelvis SKM2020.456.ØLR, SKM2018.321.VLR, SKM2014.521.ØLR og SKM2013.696.ØLR samt UfR 2009.2325 H.

A har i det væsentligste gjort gældende, at han har ydet en række lån til G1-virksomhed, der har medført, at A har et betydeligt tilgodehavende mod G1-virksomhed, jf. nærmere herom afsnit 3.4.

Disse forhold fører sammen og hver for sig en skærpet bevisbyrde for lånets realitet, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H, UfR 2009.2325 H, SKM2004.88.ØLR og TfS 1999, 201 V (MS s., s. og s.), ligesom det påhviler A at godtgøre eksistensen af tilgodehavendet, f.eks. f.eks. UfR 2018.3603 H, SKM2021.75.ØLR, SKM2020.488.VLR og SKM2019.388.VLR.

Det påhviler således A at føre et sikkert bevis for de påståede forhold, jf. f.eks. SKM2019.648.ØLR (MS s.).

***

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at indsætningerne i 2014, 2015 og 2016 er at anse som maskeret udlodning (afsnit 3.2), samt at udgifterne afholdt af G2-virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016, udgør maskeret udlodning (afsnit 3.3).

Skatteministeriet bestrider overordnet, at A har godtgjort det påberåbte tilgodehavende generelt eller ved A’s anbringender om de enkelte transaktioner vedrørende påståede lån til investering i G11-virksomhed, jf. afsnit 3.4.2.1, lån til investering i G17-virksomhed, jf. afsnit 3.4.1.2, lån til G1-virksomhed, jf. 3.4.2.4. eller yderligere indskud af private midler.

Skatteministeriet bestrider videre, at fordringen mod G2-virksomhed (afsnit 3.5) eller det påståede tilgodehavende - selv hvis disse forhold godtgøres - kan føre til, at de omtvistede indsætninger ikke er skattepligtige.

3.2           Indsætningerne er at anse som maskeret udlodning

A selvangav ingen personlig indkomst og i alt 75 kr. i udbytte for indkomstårene 2014-2016, jf. bilag 2, s. 2 og bilag J-O.

Der er til trods herfor ubestridt indsat i alt 619.742 kr. i indkomståret 2014, 1.833.567 kr. i indkomståret 2015 og 1.154.091 kr. i indkomståret 2016 på A’s konti, jf. bilag 2. Overførslerne er sket fra henholdsvis A’s selskaber, jf. afsnit 3.2.1, og fra kunder, forretningspartnere mv., hvor betalingen vedrører A’s selskaber, men hvor indbetalingen er sket til hans private konti, jf. afsnit 3.2.2.

I de tilfælde, hvor et selskab mangler en indtægt, som selskabet har givet afkald på i kapitalejerens interesse, er der tale om maskeret udbytte.

Af Den juridiske vejledning, 2022-2, afsnit C.B.3.5.3.1, fremgår det herom (MS s.):

"Har selskabet givet afkald på en indtægt i aktionærens interesse?

Om selskabet har givet afkald på en indtægt i aktionærens interesse skal vurderes bredt. Det kan fx være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab stiller en ydelse eller et aktiv til rådighed for en person eller virksomhed, som aktionæren har en personlig interesse i.

Der kan også være grundlag for at statuere maskeret udbytte, hvis en hovedaktionær modtager ydelser m.m. fra sit selskabs datterselskab. I praksis anses hovedaktionæren i så fald for at have modtaget maskeret udbytte fra moderselskabet, mens moderselskabet anses for at have modtaget skattefrit udbytte fra datterselskabet.

[…]

Uanset hvem der yder, og hvem der er modtager, så forudsætter beskatning af maskeret udbytte hos aktionæren, at selskabets manglende indtægt skyldes interessesammenfaldet mellem selskabet og aktionæren.

Der kan statueres maskeret udbytte for alle typer manglende indtægter, hvis det kan påvises, at anpartshaveren eller hans nærtstående har opnået en økonomisk fordel på selskabets bekostning, og at dette skyldes interessesammenfaldet mellem anpartshaveren og selskabet."

Indsætningerne er derfor med rette blevet beskattet som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, jf. nærmere herom straks nedenfor.

3.2.1          Indsætninger fra A’s selskaber

Der er i indkomstårene 2014 til 2016 indsat hhv. 302.750,33 kr., 822.000,00 kr. og 782.245,53 kr. på A’s private konti fra A’s virksomheder G1-virksomhed (tidl. G1.1-virksomhed), G2-virksomhed (tidl. G2.1-virksomhed), G3-virksomhed (tidl. G3.1-virksomhed), G4-virksomhed og G5-virksomhed (tidl. G19-virksomhed), jf. bilag 2, underbilag 1 og 2.

Beløbene kan opgøres på følgende måde:

A har ikke bestridt, at beløbene er tilgået ham personligt. På denne baggrund skal indsætningerne henregnes til A’s skattepligtige aktieindkomst jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

A har gjort gældende at såvel indsætninger som ikke-erhvervsmæssigt begrundede udgifter kan rummes indenfor det påberåbte tilgodehavende på 3.950.152 kr. hos G1-virksomhed. Dette er imidlertid ikke godtgjort, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 3.4.

Det er derfor med rette, at A er blevet beskattet af beløbet som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

3.2.2         Indsætninger relateret til selskabernes aktivitet

Der er i indkomstårene 2014 til 2016 yderligere indsat en række beløb i form af overførsler fra danske og udenlandske virksomheder, A’s forretningspartnere mv. Disse beløb udgør i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 hhv. 316.991,67 kr., 1.011.567,00 kr. og 371.845,47 kr. jf. bilag 2 (E. s.).

Flere af disse beløb vedrører faktureringer foretaget i selskaberne G2.1-virksomhed eller G1-virksomhed. En væsentlig del af disse indsætninger bærer posteringstekster, der henviser til fakturaer udstedt af G2.1-virksomhed eller G1-virksomhed. Til trods for dette, er betalingen for disse fakturaer ubestridt tilgået A. Fakturaerne er fremlagt som bilag Q .

Af fakturaerne fremgår, at der skal ske betaling til A’s private konti jf. eksempelvis bilag Q, s. 1. ("betales med frigørende virkning til A"), s. 4 ("Pay with discharge effect to A") og s. 8  ("Please pay with discharge effect to A").

Der fremgår ligeledes en række indsætninger, der ikke er tilknyttet et fakturanummer. Disse består af bankoverførsler og enkelte kontantindsætninger, som i nogle tilfælde hidrører fra privatpersoner, i nogle tilfælde hidrører fra virksomheder, og som der i nogen tilfælde slet ikke fremgår nogen oplysninger om.

A har, jf. bilag J-O, ikke selvangivet nogen indkomst i de omhandlede indkomstår, og der er sket en væsentlig sammenblanding mellem selskabernes økonomi og A’s. Der er altså ingen andre mulige kilder til indtægterne end aktiviteten i A’s virksomheder.

Der er således tale om indsætninger, der vedrører selskaberne, men som er tilgået A i kraft af hans position som eneejer.

Det er derfor med rette, at A er blevet beskattet af beløbet som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

3.3             Private udgifter afholdt af G2-virksomhed

A’s indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 er ligeledes blevet forhøjet for private udgifter afholdt af selskabet G2-virksomhed, tidl. kendt som G2.1-virksomhed, for 150.111 kr. i indkomståret 2015 samt for 7.590 kr. i indkomståret 2016, jf. bilag 2.

Det fremgår af Skattestyrelsens opgørelse, at der er tale om udgifter til rejser, fri telefoni til A’s døtre samt hotel-, natklub og biografbesøg, jf. bilag 2.

Det følger af Den juridiske vejledning, 2022-2, afsnit C.B.3.5.2.1, at når en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Afholdelsen af de i sagen omhandlede udgifter, er alene kommet i stand på grund af A’s status som eneejer i selskaberne. A er derfor skattepligtig af hele det udbytte, der er "trukket ud" af selskaberne ved betalingerne.

Netop fordi det beror på A’s indflydelse i kraft af sin status som eneejer, at de foretagne betalinger er "trukket ud" af selskabet, har de foretagne betalinger "passeret hans økonomi".

De omhandlede udgifter er afholdt i A’s interesse og er derfor selskaberne uvedkommende. Det er derfor med rette, at A er blevet beskattet af beløbet som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

A har ved processkrift 2 frafaldet, at de af G2-virksomhed afholdte udgifter var erhvervsmæssigt begrundede Idet A ikke har ændret sin påstand i overensstemmelse med, at han har anerkendt at udgifterne var private, forstår ministeriet hans anbringender således, at G2-virksomhed’s betaling af hans privat forbrug, udgør efter A’s opfattelse tilbagebetaling af lån ydet af ham til G1-virksomhed og/eller G2-virksomhed.

A har ikke godtgjort, at udgifterne afholdt af G2-virksomhed, der er sket i A’s egne interesser, er indeholdt i det udokumenterede tilgodehavende, A havde mod G1-virksomhed eller mod G2-virksomhed. Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets anbringender  herom, jf. afsnit 3.4 og 3.5.

3.4            A har ikke godtgjort det påståede tilgodehavende

A har gjort gældende, at hans skattepligtige indkomst skal nedsættes, fordi indsætningerne på A’s konti hhv. de private udgifter afholdt af G2-virksomhed kan rummes i hans (påståede) tilgodehavende ved G1-virksomhed, jf. fx replikken (E. s.).

A har i den sammenhæng gjort gældende, at han har ydet G1-virksomhed en række (gamle) lån, jf. afsnit 3.4.2, ligesom A senest har gjort gældende, at han løbende i de omtvistede indkomstår har overført beløb til selskaberne (G2.1-virksomhed, senere G2-virksomhed), jf. bilag 59 (E. s.) som efter hans opfattelse vedrører lån.

A’s bevisbyrde, jf. afsnit 3.1, for det påståede, er ikke løftet.

Det bemærkes, at A fortsat ikke har besvaret Skatteministeriets fremsatte opfordringer D-K, fremsat i svarskriftet og duplikken i sagen med rettens sagsnr. BS-29080/2022-KBH. Det må på den baggrund komme ham processuelt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, hvorefter det må lægges til grund, at A ikke er i stand til at godtgøre de forhold, han gør gældende i sagen, herunder det påståede tilgodehavende mod G1-virksomhed.

3.4.1        Overførsler fra A’s private bankkonti

Som nævnt, har A bl.a. gjort gældende, at han havde et tilgodehavende mod sine selskaber som følge af en række overførsler fra sine private bankkonti vedrørende indkomstårene 2014, 2015 og 2016, jf. bilag 44-49, jf. bilag 51 og 59 (E. s., s., s.), hvorefter indsætningerne på A’s bankkonti vedrørende selskaberne er en tilbagebetaling af dette tilgodehavende, jf. fx processkrift 4, s. 2 (E. s.).

De fremlagte bilag godtgør ikke, at A havde et tilgodehavende mod sine selskaber.

Allerede fordi indsætningerne i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 samt de private udgifter i indkomståret 2015 og 2016, ikke er ført på mellemregningskontoen og således ikke er modregnet i A’s (påståede) tilgodehavende, hidrører indsætningerne og de private udgifter ikke fra allerede beskattede midler, eller midler som i øvrigt er skattefri.

Da overførslerne, der fremgår af bankkontoudtogene, fx en overførsel den 7. april 2014 på 4.000 kr., til G2.1-virksomhed (bilag 45, side 9) ikke kan henføres til de i sagen fremlagte mellemregningskonti, jf. bilag 30-36 (E. s., s., s.), er det ikke muligt at følge de beløb, der måtte tilgå selskaberne med de beløb, der efterfølgende er tilgået A. Og netop fordi der ikke ses yderligere objektivbar dokumentation i sagen, der understøtter at overførslerne vedrører lån, fx i form af lånedokumenter eller lignende, har A ikke løftet sin bevisbyrde for de påståede tilgodehavender hos selskaberne.

Selv hvis A har dokumenteret, at han havde (ikke bogførte) tilgodehavender mod sine selskaber, har han stadig ikke godtgjort, at de hyppige indsætninger og hævninger, han hhv. har modtaget og foretaget, der hidrører fra sine selskaber, kan modregnes i et sådan (påstået) tilgodehavende, idet det ikke er muligt at følge de beløb, der går "ind og ud" af selskabernes økonomi.

Hertil kommer, at A ikke har selvangivet en indkomst (udover 75 kr.) for indkomstårene 2014-2016, jf. bilag J-O (E. s., og s.). Det er derfor usandsynligt, at A havde de fornødne midler til at yde de påståede lån til selskaberne. Tværtimod kan det konstateres, at fordi A har modtaget store beløb fra sine selskaber samt modtaget udeholdt omsætning vedrørende sine selskaber, jf. bilag 2 (E. s.), har A ikke godtgjort, at overførslerne fra hans private konti til selskabernes hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler - og ikke tværtimod vedrører selskabernes egne midler. Overførslerne, jf. bilag 58, til selskaberne er ikke udtryk for lån eller midler i øvrigt, der medfører, at A har et tilgodehavende mod selskaberne.

Det er i øvrigt ikke dokumenteret, at A har afholdt udgifter på vegne af sine selskaber. Det fremgår bl.a. ved at sammenholde bilag 48 med bilag 50 over A’s opgørelse over sine udlæg, at han har haft udgifter til (red.restaurant.nr.16.fjernet), (red.supermarked.nr.1.fjernet) og flybilletter. Der er således ikke fremlagt underliggende bilag eller anden dokumentation, endsige en redegørelse for, hvorfor udgifterne har en relation til A’s selskaber.

***

A har derudover gjort gældende, at han har ydet en række enkeltstående (gamle) lån til G1-virksomhed, som han er interesseforbundet med. Der er ikke fremlagt oplysninger om forrentnings-, tilbagebetalingsvilkår eller lignende, og lånene er ifølge A’s anbringender ydet mange år før de indsætninger, som A nu gør gældende er tilbagebetaling af lån. A har videre - efter sine anbringender - udlånt selskabet et større millionbeløb, der betydeligt oversteg selskabets aktiver, uden sikkerhed og i en periode, hvor selskabet i de fleste indkomstår præsterede negative resultater, der således ikke stod i forhold til de påståede udlån.

Afsnit 3.4.1 vil gennemgå det fremlagte (mangelfulde) bogføringsmateriale for G1-virksomhed, der efter Skatteministeriets opfattelse ikke godtgør, at A havde det påståede tilgodehavende mod G1-virksomhed.

Afsnit 3.4.2 vil herefter gennemgå de enkelte lån, A har påstået at have ydet G1-virksomhed, der efter Skatteministeriets opfattelse ikke er dokumenteret.

3.4.2         Det fremlagte bogføringsmateriale er mangelfuldt og kan ikke lægges til grund

A har fremlagt en række årsrapporter for perioden 2001-2016, som han har gjort gældende viser hans løbende tilgodehavende ved G1-virksomhed, jf. bilag 4-18.

A har i replikken om balanceposten anført, at:

"A’s tilgodehavende fremgår af samtlige regnskaber i G1-virksomhed i perioden 2001 til 2019. Tilgodehavendet fremgår af balancen under passiver "Anden gæld". De øvrige poster under "Anden gæld" vedrører blandt andet selskabets skyldige moms og skyldige revision."

A har derudover fremlagt specifikationer, der skulle angive, hvor stor en del af gældsposten "anden gæld", der påstås at være gæld til A, vedrørende årsregnskabet 2004- 2005, jf. bilag 20, 2010, jf. bilag 21 og for 2012-2016, jf. bilag 25-29.

Sammenstilles oplysningerne fra de af A fremlagte regnskabsoplysninger vedrørende balanceposterne "anden gæld" og "A" fremkommer følgende beløb:

Det følger bl.a. af SKM2020.488.VLR, at A ikke kan løfte sin bevisbyrde ved fremlæggelse af regnskabsmateriale, der dels er ufuldstændigt og dels vedrører helt andre indkomstår.

Videre dokumenterer de fremlagte regnskaber og specifikationer ikke efter deres indhold A’s anbringender.

Det fremgår således af de fremlagte årsregnskaber, at G1-virksomhed ved flere lejligheder ikke sikrede fyldestgørende dokumentation til brug for revisionen.

Det fremgår eksempelvis af G1-virksomhed’s årsrapport for 2003-2004 (på daværende tidspunkt G1.1-virksomhed), at revisor tog forbehold for sin revision, idet bilagsmaterialet for året var mangelfuldt, jf. bilag 6, s. 4.

For årsrapporten 2013 i G1-virksomhed, jf. bilag 15, side 4, anførte revisor desuden:

"Forbehold Grundlag for manglende konklusion

Det har ikke været muligt for os at få tilstrækkelige oplysninger om nogle af selskabets tilgodehavender og gældsposter, ligesom det heller ikke gennem andre revisionshandlinger har været muligt at opnå tilfredsstillende revisionsbevis, der kan verificere rigtigheden af de opførte tilgodehavender og gældsposter.

Manglende konklusion

På grund af det forhold, der er beskrevet i grundlag for manglende konklusion, har vi ikke været i stand til at opnår tilstrækkeligt og egenet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en revisionskonklusion. Vi udtrykker derfor ingen konklusion om årsregnskabet." (mine understregninger)

Det fremgår altså direkte af revisors bemærkninger til årsrapporten for 2013, jf. bilag 15, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for netop gældsposter og tilgodehavender i indkomståret umiddelbart forinden de bestridte indkomstår. Også af denne grund, kan A’s tilgodehavende ikke anses for dokumenteret.

For så vidt angår de fremlagte specifikationer for perioden 2001-2013, fremgår det, at ingen af disse blev revideret. Af bilag 20, s. 5, der indeholder regnskabsspecifikationerne vedrørende årsregnskabet for 2004- 2005, fremgår således:

"Vi har udført gennemgangen i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører gennemgangen med henblik på at opnå moderat grad af sikkerhed for, at de skattemæssige opgørelser ikke indeholder væsentlig fejlinformation. […]. Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om de skattemæssige opgørelser. " (mine understregninger).

Det antages at bero på en fejl, at A har anført, at bilag 20 blev revideret af statsautoriseret revisor.

Af specifikationerne vedrørende årsregnskabet for 2011, bilag 25, side 4, fremgår tilsvarende:

"Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med den danske standard for assistance med regnskabsopstilling […]. Vi har ikke revideret eller udført gennemgang af opgørelsen af den skattepligtige indkomst med specifikationer for indkomståret 2012 og udtrykker derfor ingen konklusion derom." (mine understregninger).

Heller ikke årsrapporterne og specifikationerne for de for sagen relevante indkomstår godtgør A’s tilgodehavende.

For det første bemærkes, at hverken årsrapporter eller specifikationer for 2014, 2015 og 2016 blev revideret i perioden jf. bilag 16, s. 5, bilag 17, s. 5 og bilag 18, s. 5 (regnskaberne) samt bilag 26, s. 4, bilag 27, s. 4, bilag 28, s. 4 og bilag 29, s. 4 (specifikationerne).

Årsregnskaberne er ej heller for denne periode bestyrket af underliggende bilag, bogføringskonti eller lignende, se mere herom vedrørende de fremlagte mellemregningskonti nedenfor afsnit 3.4.1.1-3.4.1.3.

For det andet bemærkes, at regnskaberne end ikke efter deres indhold kan afstemmes med A’s anbringender.

I 2014 tilgik således A i alt 619.742,95 kr. hidrørende fra aktiviteter i koncernen, jf. bilag 1, side 3. Tilsvarende tilgik der A indsætninger og formuefordele i form af G2-virksomhed’s afholdelse af private udgifter i 2015 og 2016. Indsætninger og private udgifter udgør tilsammen i alt 1.983.678 kr. i indkomståret 2015 og i alt 1.161.681 kr. i indkomståret 2016, jf. bilag 1, s. 3.

Sammenstilles disse beløb med den løbende udvikling i balanceposten "anden gæld" og specifikationsposten A, jf. tabel 1 ovenfor, fremkommer følgende skema:

Det fremgår således af tabel 2, at der ikke er nogen sammenhæng mellem udviklingen i A’s (påståede) tilgodehavende efter regnskaberne og de formuefordele, der tilgik A fra koncernen.

I indkomstårene 2014 og 2015, forøgedes A’s regnskabsmæssige tilgodehavende således, til trods for at der i indkomstårene tilgik A hhv. 619.742 kr. og 1.983.678 kr. Heller ikke for indkomståret 2016 kan beløbene afstemmes.

For det tredje er den fremlagte bogføring indbyrdes uoverensstemmende.

Således fremgår det f.eks. af G1-virksomhed’s kontokort, jf. bilag 41, side 3 (E. s.) og balance, jf. bilag 40, side 2, (E. s.), at G1-virksomhed ved udgangen af 2012 havde et tilgodehavende hos G2.1-virksomhed (senere G2-virksomhed) på 709.439 kr.

Dette tilgodehavende kan imidlertid ikke genfindes i balancen ved G2.1-virksomhed, jf. bilag 43, eller i G1-virksomhed’s årsregnskab for 2012, hvor tilgodehavender i tilknyttede virksomheder alene er anført med omtrent 286.000 kr., jf. bilag 14,.

Disse uoverensstemmelser i regnskab og bogføring, såvel som revisorforbeholdet, må komme A bevismæssigt til skade, således at regnskabs- og bogføringsoplysningerne ikke dokumenterer det påståede tilgodehavende, jf. eksempelvis UfR 2012.443 H og UfR 2012.415/2 H.

Som Skatteministeriet forstår A’s anbringender, jf. replikken, gøres det gældende, at mellemregningskontiene indeholder det samlede mellemværende mellem A og koncernen under G1-virksomhed.

Det følger af eksempelvis SKM2023.345.ØLR, at A’s (udokumenterede) tilgodehavende hos G1-virksomhed ikke kan føre til, at indsætninger fra driften i andre selskaber i koncernen betragtes som skattefri.

Selv hvis A havde et tilgodehavende ved G1-virksomhed, kan dette altså ikke føre til at indsætninger, der hidrører fra driften i G2-virksomhed, G3-virksomhed, G4-virksomhed eller G5-virksomhed, er hans skattepligtige indkomst uvedkommende.

End ikke efter deres indhold (som bestrides), kan disse mellemregningskonti altså godtgøre, at indsætningerne i 2014, 2015 og i 2016 er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende.

Det bemærkes i denne forbindelse, at A ikke har besvaret Skatteministeriets opfordring I, J og K, hvilket må komme A’s bevismæssigt til skade.

Retten kan på den baggrund lægge til grund, at

1.           A ikke er i besiddelse af mellemregningskonti mellem ham selv og hvert af de selskaber, han kontrollerede, udover de fremlagte vedrørende G1-virksomhed 

2.           A havde ikke et tilgodehavende ved selskaberne G2-virksomhed, G3.1-virksomhed, G4-virksomhed og G5-virksomhed

3.           A kan ikke redegøre for, hvilke indsætninger der hidrører fra driften i hvilke selskaber.

Det bemærkes videre, at langt de fleste af indsætningerne, som har dannet grundlag for forhøjelsen af A’s indkomst, slet ikke er ført på mellemregningskontoen med G1-virksomhed, jf. straks nedenfor.

3.4.2.1      Hævninger kan ikke afstemmes med mellemregningskontoen for 2014

Af mellemregningskontoen for 2014, jf. bilag 30 (E. s) fremgår alene 2 posteringer i G1-virksomhed’s favør. Disse posteringer ses at vedrøre private udgifter og hævninger uden bilag fra G2.1-virksomhed (senere G2-virksomhed).

De 21 indsætninger på i alt 619.742 kr., jf. bilag 1, s. 5-7, (E. s.), som danner grundlag for forhøjelsen for indkomståret 2014, er således ikke godskrevet G1-virksomhed på mellemregningskontoen.

Derudover er der transaktioner på mellemregningskontoen, der underbygger at bogføringen og regnskabsføringen var mangelfuld for G1-virksomhed. Eksempelvis fremgår det af posterne "private udgifter omp fra G2.1-virksomhed" og "Hævninger uden bilag i G2.1-virksomheder omp. PK privat i 2014", jf. bilag 30, hvorfor der for disse transaktioner ikke er muligt at kontrollere, hvad de reelt dækker over.

3.4.2.2      Hævninger kan ikke afstemmes med mellemregningskontoen for 2015

Af mellemregningskontoen for 2015, jf. bilag 32, (E. s.), fremgår alene en enkelt postering i G1-virksomhed’s favør. Denne postering ses at vedrøre regulering af A’s mellemregning med G5-virksomhed (tidligere G19-virksomhed).

De 43 indsætninger på i alt 1.833.567 kr. i indkomståret 2015, jf. bilag 1, side 9-13, som danner grundlag for forhøjelsen for indkomståret 2015, er således ikke godskrevet G1-virksomhed på mellemregningskontoen.

De af G2-virksomhed afholdte private udgifter på i alt 150.111 kr. i indkomståret 2015, bilag 1, side 20-25, er ligeledes ikke godskrevet G1-virksomhed på mellemregningskontoen.

3.4.2.3      Hævninger kan ikke afstemmes med mellemregningskontoen for 2016

Af mellemregningskontoen for 2016, jf. bilag 32, (E. s.) fremgår derimod en række posteringer i G1-virksomhed’s favør. Disse indsætninger kan kun i nogen grad afstemmes med de indsætninger, som har dannet grundlag for forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst, jf. bilag 1, side 15-18. Det godtgør ikke, at indsætningerne er skattefrie, herunder fordi det ikke er godtgjort at han havde et tilgodehavende.

Følgende indsætninger kan ikke afstemmes med den fremlagte mellemregningskonto for 2016, jf. bilag 32 (E. s.):

De af G2-virksomhed afholdte private udgifter på i alt 7.590,50 kr. i indkomståret 2016, jf. bilag 1, side 26, er ligeledes ikke godskrevet G1-virksomhed på mellemregningskontoen.

_______________________________

Allerede fordi indsætningerne i indkomståret 2014, indkomståret 2015 og ovenstående indsætninger fra indkomståret 2016 samt de private udgifter i indkomståret 2015-2016, ikke er ført på mellemregningskontoen og således ikke er modregnet i A’s (påståede) tilgodehavende, hidrører indsætningerne og de private udgifter ikke fra allerede beskattede midler, eller midler som i øvrigt er skattefri.

Indsætningerne og de private udgifter må derimod anses som maskeret udbytte, jf. afsnit 3.2.

Der er altså heller ikke af denne årsag grundlag for at nedsætte A's skattepligtige indkomst med indsætningerne i 20142016 og de private udgifter afholdt i 2015-2016, selv hvis et tilgodehavende kunne godtgøres.

3.4.3           Nærmere vedrørende de enkelte påståede lån, og hvorfor disse ikke er godtgjort

3.4.3.1         Lånet på 500.000 kr. til G1-virksomhed i 2001

A har gjort gældende at have ydet G1.1-virksomhed (senere G1-virksomhed) et lån i forbindelse med en investering i selskabet G11-virksomhed i 2001.

Til støtte for låneforholdet har A gjort gældende, at han afhændede aktier til en værdi af 500.000 kr. i indkomståret 2001, og at G1-virksomhed havde et negativt årsresultat i 2001 og dermed ikke kunne have foretaget investeringen med egne midler, jf. processkrift 4, side 2.

Låneforholdet er ikke godtgjort. Der er ikke fremlagt objektivbar dokumentation, der viser oplysninger om forrentningsvilkår, tilbagebetalingsvilkår eller lignende. Fremlæggelsen af G11-virksomhed’s årsrapport for 2001 udgør ikke objektivbar dokumentation, da årsrapporten ikke viser, at A ydede sit selskab et større lån.

Det bemærkes, at balanceposten "anden gæld", jf. tabel 1 ovenfor udgjorde 203.419,00 kr. ultimo i årsregnskabet for 2003-2004 for G1-virksomhed. Selv hvis regnskabsoplysningerne - i strid med Skatteministeriets anbringender - lægges til grund, kan de således ikke dokumentere, at der fortsat bestod et tilgodehavende på 500.000 i de omstridte indkomstår 2014-2016, jf. hertil også SKM2020.488.VLR (MS s.).

Skatteministeriet anser ikke sin opfordring (D) om at dokumentere lånet ud fra objektivbar dokumentation for besvaret. Det må komme A processuelt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Det må derfor lægges til grund, at A ikke kan godtgøre låneforholdets realitet eller sammenhæng med de for sagen relevante overførsler.

3.4.3.2            Lånet på 886.743 kr. til G1-virksomhed i 2007

A har gjort gældende at have ydet G1-virksomhed et lån på 886.743 kr. i forbindelse med en investering i det Y24-nationalitet selskab G17-virksomhed, jf. replikken, side 5.

Skatteministeriet bestrider, at det angivelige låneforhold er godtgjort.

A har alene fremlagt kontokort, jf. bilag 41 og balance, jf. bilag 40 (E. s.) for G1-virksomhed for indkomståret 2012. Der er tilsyneladende tale om udtræk fra selskabets bogføring.

Disse oplysninger, som vedrører et indkomstår 5 år senere end det påståede lån og 4 år før de omstridte indkomstår, kan selvsagt ikke godtgøre forholdene omkring dette udlån, selv hvis oplysningerne lægges til grund, jf. også SKM2020.488.VLR.

Selv efter deres indhold, godtgør dokumenterne imidlertid ikke det påståede tilgodehavende. Det forhold, at G1-virksomhed iflg. sin bogføring, jf. bilag 41, side 3, øverst, (E. s.) har noteret en debet-postering på kontoen G17-virksomhed godtgør selvsagt ikke, at A udlånte dette beløb til G1-virksomhed i 2008.

Derudover har A senest fremlagt sine personlige årsopgørelser for hhv. 2005, jf. bilag 55 (E. s.) og 2006, jf. bilag 56, og påstået, at idet der ses en difference i A’s indestående i pengeinstitut, skyldes det, at han har ydet det påståede lån til G1-virksomhed i 2007. En sådan slutning baseret på årsopgørelserne kan imidlertid ikke drages. Bilagene udgør ikke dokumentation for lånet.

A har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring E fyldestgørende. Det må på den baggrund lægges til grund, at A ikke i 2007 ydede G1-virksomhed et lån på 886.743 kr. til G1-virksomhed’s investering i virksomheden G17-virksomhed, og at dette påståede lån allerede derfor ikke kan understøtte A’s forklaring om, at han i 2014-2016 havde et tilgodehavende ved G1-virksomhed.

Det påståede lån på 886.743 kr. er således ikke godtgjort, og kan ikke føre til nedsættelse af den skattepligtige indkomst i indkomstårene 2014-2016.

3.4.3.3         Lånet på 1.000.000 kr. i 2008 vedr. G18-virksomhed

A har gjort gældende at have ydet G1-virksomhed et lån på 1.000.000 kr. i 2008 med henblik på G1-virksomhed’s udlån af samme beløb et lån til virksomheden G18-virksomhed, jf. fx processkrift 4, side.

Som dokumentation herfor har A fremlagt et kontoudtog, hvor der ses en overførsel på 1.000.000 kr. foretaget den 7. marts 2008 markeret med posteringsteksten "G18-virksomhed", jf. bilag 44. Derudover har A fremlagt G1-virksomhed’s regnskabsspecifikationer for indkomståret 2010, jf. bilag 21 idet A har angivet ikke at være i besiddelse af G1-virksomhed’s regnskabsspecifikationer for indkomståret 2007. Derudover har A anført, at lånet er dokumenteret ved fremlagt kontokort og balance for 2012 vedrørende G1-virksomhed, jf. bilag 40 og 41.

Skatteministeriet bestrider, at de fremlagte bilag godtgør, at A har ydet det påståede lån til G1-virksomhed.

Kontoudtoget, hvor der ses en overførsel på 1.000.000 kr. i marts 2008 markeret med teksten "G18-virksomhed", jf. bilag 44 fra A’s private bankkonto, godtgør ikke, at han har ydet G1-virksomhed et lån på samme beløb, hvori det påhviler G1-virksomhed en reel gældsforpligtelse.

Overførslen med posteringsteksten "G18-virksomhed" udgør ikke alene tilstrækkelig objektivbar dokumentation for, at beløbet er ydet til G1-virksomhed som låntager. Der er således ikke fremlagt en låneaftale eller øvrig dokumentation, der viser det angivelige låns vilkår, forrentning mv., hverken vedrørende det påståede lån mellem A og G1-virksomhed og det påståede lån mellem G1-virksomhed og G18-virksomhed. Og eftersom A heller ikke har fremlagt mellemregningskonti for 2008 vedrørende hans mellemværende med G1-virksomhed, eller anden sikker og objektiv dokumentation, der kan godtgøre, at A ydede selskabet et lån, har han samlet set ikke godtgjort, at overførslen vedrører et lån ydet til G1-virksomhed.

Det må i øvrigt må anses for usædvanligt, at G1-virksomhed skulle være ydet et lån på 1.000.000 kr. under omstændigheder, hvor virksomheden efter A’s egne anbringender havde givet underskud i en årrække og havde en negativ egenkapital.

Af specifikationerne til regnskabet for 2010, jf. bilag 21 fremgår, at G1-virksomhed afskrev et tilgodehavende på 1.106.389 kr. ved G18-virksomhed. Skatteministeriet bestrider, at dette godtgør det angivelige låneforhold mellem A og G1-virksomhed.

Oplysningerne, der fremgår af kontokort og balance for 2012 vedrørende G1-virksomhed godtgør ikke A’s ydede låns angivelige opståen i 2008 eller tilgodehavendets fortsatte eksistens i 2014-2016.

Selv efter oplysningernes indhold, fremgår det alene, at G1-virksomhed efter bogføringen havde et tilgodehavende ved G18-virksomhed på 1.106.389,00 kr., jf. bilag 21. Denne oplysning godtgør selvsagt ikke, at A havde udlånt beløbet til G1-virksomhed, som A gør gældende, at han udlånte til G1-virksomhed i 2008.

Det bemærkes videre, at balanceposten "anden gæld", jf. tabel 1 ovenfor, stiger med blot 171.245 kr., imellem årsregnskabet 2007-2008 og 2008-2009. Der er således ikke overensstemmelse mellem det angivelige låneforhold og den balancepost, der jf. A’s egne anbringender viser udviklingen i hans tilgodehavende ved selskabet.

Lånet er derfor ikke godtgjort. Selv hvis det var godtgjort, har A ikke påvist, at han havde et tilgodehavende på 1.000.000 kr. - eller i øvrigt et mindre beløb - i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, jf. også det ovenfor anførte om balanceposten, jf. tabel 1.

3.4.3.4        Lånet på 600.000 kr. i 2008 vedr. G19-virksomhed er ikke godtgjort

A har gjort gældende, at han i året 2008 ydede G1-virksomhed et lån på 600.000 kr. til brug for stiftelse af selskabet G19-virksomhed, jf. replikken, side 6.

Som dokumentation herfor har A fremlagt G19-virksomhed’s årsrapport for 2008, jf. bilag 22, (E. s.) samt kontokort og saldobalance vedrørende G2.1-virksomhed, jf. bilag 42-43.

Af årsrapportens s. 12 fremgår, at G19-virksomhed i 2008 havde en kortfristet gæld på 401.483 kr. vedrørende en mellemregning med G1.1-virksomhed (senere G1-virksomhed).

Beløbet på 600.000 kr. optræder i de fremlagte kontokort og saldobalance alene som G2.1-virksomhed’s egenkapital. Dette forhold har ingen sammenhæng med det af A’s beskrevne hændelsesforløb vedrørende G19-virksomhed.

A har ligeledes fremlagt et uddrag af kontoudtog for kontoen X2-bankkonto, hvoraf fremgår, at A den 18. juni 2008 overførte 600.000 kr. A har gjort gældende, at overførslen skete til G1-virksomhed, jf. bilag 23.

Disse forhold dokumenterer hverken sammen eller hver for sig, at A har ydet G1-virksomhed et lån på 600.000. At  G19-virksomhed havde en kortfristet gældsforpligtelse til G1-virksomhed, kan selvsagt ikke alene udgøre dokumentation for, at A havde ydet G1-virksomhed et lån.

Der er således ikke fremlagt en låneaftale eller øvrig dokumentation, der viser det angivelige låns vilkår, forrentning m.v. Da A ikke har besvaret Skatteministeriets opfordring (G) herom, må det komme ham processuelt bevismæssigt til skade, hvorefter det kan lægges det til grund, at A ikke kan dokumentere lånets realitet.

3.5                    Fordringen mod G2-virksomhed

A har gjort gældende, at han opnåede et krav mod G2-virksomhed (tidl. G2.1-virksomhed) på 725.000 kr. ved Højesterets dom af 6. november 2020 (UfR 2021.571.HR), jf. fx processkrift 4, side 2.

Det bestrides, at dette forhold kan føre til nedsættelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014-2016. A har ikke uddybet i sine anbringender, hvordan han mener, at en sådan nedsættelse skal ske.

Af Højesterets dom af 6. november 2020 fremgår:

"A [A] blev ved landsrettens dom i medfør af selskabslovens § 215, stk. 1, pålagt at betale 1.446.283,88 kr. med tillæg af rente til X [G2-virksomhed] under konkurs. Beløbet omfatter midler, som A som direktør og eneejer i selskabet har overført til sig selv og anvendt til finansiering af sit eget og sine nærtståendes privatforbrug i årene før konkursen i april 2016.

For Højesteret angår sagen, om A over for konkursboet kan modregne med et tilgodehavende på 1.379.550,37 kr., subsidiært et mindre beløb, som han angiver at have i selskabet efter at have indfriet dets gæld til F1-bank.

[…]

Højesteret finder derfor, at A’s overtagelse af fordringen mod X må anses for sket ved indfrielse af hans kautionsforpligtelse over for banken (subrogation)

[…]

A kun kan foretage modregning med det beløb på 725.000 kr., som han betalte til banken ved indfrielsen af fordringen.

[…]

Thi kendes for ret

A skal til X A/S under konkurs betale 721.283,88 kr. med procesrente med tillæg af 2 % af 612.139,04 kr. fra den 31. december 2015 og af 109.144,84 kr. fra den 12. april 2016." (mine understregninger) (E. s.)

A opnåede altså ikke et nettotilgodehavende overfor boet som følge af dommen.

Tværtimod underbygger Højesterets dom af 6. november 2020, at A har modtaget maskeret udbytte fra selskabet, idet det for Højesteret er bevist at "[A] som direktør og eneejer i selskabet har overført til sig selv og anvendt til finansiering af sit eget og sine nærtståendes privatforbrug".

Af mellemregningskontoen i G1-virksomhed fremgår, at der foretages posteringer for adskillige af A’s virksomheder.

Af den fremlagte mellemregningskonto for 2014, jf. bilag 30 (E. s.) fremgår eksempelvis "Indbetaling F1-bank i G2.1-virksomhed.", og af den fremlagte mellemregningskonto for 2015, jf. bilag 31 fremgår "regulering mellemregning G5-virksomhed (tidl. G19-virksomhed".

Af mellemregningskontoen for 2015, jf. bilag 31 (E. s.) fremgår imidlertid ikke den gældsindfrielse, som A foretog den 3. februar 2015. Følgelig kan de efterfølgende hævninger - der for G2-virksomhed’s vedkommende slet ikke er bogført på mellemregningskontoen for 2015 (afsnit 3.4.1.2) - ikke være tilbagebetaling af dette tilgodehavende, som således er uden skattemæssig betydning.

Det bemærkes videre, at A’s tilgodehavende i G2-virksomhed - som følge af beløbet 725.000 kr., som han betalte til banken ved indfrielsen af fordringen mod selskabet - uanset ikke kan føre til, at indsætninger der hidrører fra andre selskaber i A’s koncern (afsnit 3.2), er hans skattepligtige indkomst uvedkommende.

Den omstændighed, at A således afholdt en udgift på vegne af G2-virksomhed, da han indfriede gælden ved F1-bank, kan således ikke føre til nedsættelse af den skattepligtige indkomst.

3.6                Sammenfatning

Selv hvis retten finder det godtgjort, at A havde et tilgodehavende ved G1-virksomhed og G2-virksomhed, jf. afsnit 3.4, - hvilket bestrides - har A samlet set ikke godtgjort, at indsætningerne på hans konti hidrørende fra hans koncern i indkomstårene 2014-2016 udgør tilbagebetaling af et sådant tilgodehavende, hvorfor indsætningerne er at betragte som skattepligtigt udbytte.

Det bestrides yderligere, at Højesterets dom af 6. november 2020 fører til nedsættelse af A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014-2016.

Transaktionerne foregik alene mellem A og virksomheder, han havde fuld kontrol over. Henset til den skærpede bevisbyrde, der således påhviler A, jf. den i afsnit 3.1 citerede praksis og sagens omstændigheder, kan A ikke godtgøre, at indsætningerne udgør tilbagebetaling af et - usikkert - tilgodehavende uden sikker dokumentation.

A har ikke fremlagt bogføringsoplysninger i form af en samtidig mellemregningskonto underbygget af bilag, der gør det muligt at følge pengestrømmene i deres helhed. A har altså ikke godtgjort nogen sammenhæng mellem indsætningerne på hans konti i indkomstårene 2014-2016 og det påståede tilgodehavende.

Følgelig er indsætningerne hidrørende fra koncernens drift i indkomstårene 2014-2016 at betragte som maskeret udlodning og skal henregnes til A’s skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

I det tilfælde, at retten måtte finde, at A har godtgjort sit tilgodehavende mod G1-virksomhed, og at retten på den baggrund finder, at indkomstforhøjelsen af A’s indkomstår 2014, 2015 og 2016 er forkerte, bør sagen hjemvises i overensstemmelse med A’s subsidiære påstand.

4.                  Anbringender vedrørende ekstraordinær genoptagelse

Til støtte for påstanden om frifindelse gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013 og 2014 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

4.1                Retsgrundlaget

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, at "en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kan begrunde ændringen".

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der - uanset de ordinære frister i § 26 - ske genoptagelse, hvis der foreligger "særlige omstændigheder":

"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: […]

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder."

Det er dermed en grundlæggende betingelse for genoptagelse - både ordinært og ekstraordinært - at den skattepligtige sandsynliggør, at de fremlagte oplysninger kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, men hvis ændringen skal ske i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en yderligere betingelse, at der foreligger "særlige omstændigheder".

Det fremgår af de specielle bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 (lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005), at bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35. Reglen blev indsat i den dagældende skattestyrelseslov ved lov nr. 410 af 2. juni 2003.

Det fremgår af forarbejderne til den tidligere § 35 (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2), at afgørelsen af, om der skal ske genoptagelse, beror på en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, og om det må anses for urimeligt at opretholde ansættelse.

Det fremgår ligeledes af samme forarbejder, at bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, påhviler den skattepligtige, og at det er den skattepligtige, der bærer risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om.

Bestemmelsen har ifølge fast højesteretspraksis et snævert anvendelsesområde, jf. UfR 2022.393 H, UfR 2021.3465 H, UfR 2019.2477 H og UfR 2017.1570.

Det forhold, at en ansættelse efterfølgende måtte vise sig at være forkert, opfylder ikke i sig selv betingelsen om "særlige omstændigheder". Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at skatteansættelsen er materielt forkert, jf. bl.a., UfR 2017.1570 H, SKM2007.44.VLR, SKM2008.990.ØLR og SKM2013.739.ØLR.

Det uddybes i forarbejderne, at bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor “forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres". Som eksempel nævner forarbejderne samme sted, at skattemyndighederne har begået ansvarspådragende fejl.

En ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, forudsætter dermed dels, at A godtgør, at de fremlagte oplysninger kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse (afsnit 4.2), dels at A påviser, at der foreligger særlige omstændigheder (afsnit 4.3).

4.2                 Skatteansættelserne af A’s indkomstår 2013 og 2014 er korrekte

En ændring af A’s skatteansættelse for 2013 og 2014 forudsætter (bl.a.), at A fremlægger nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse, herunder at han godtgør, at skatteansættelserne er materielt forkerte.

Det er ubestridt A’s bevisbyrde at godtgøre, at der foreligger grundlag for en materiel ændring af hans skatteansættelse for 2013 og 2014. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

I det følgende fremgår Skatteministeriets bemærkninger til, hvorfor A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse af 4. juli 2018, jf. det nedenfor anførte samt afsnit 4.2.1.1-4.2.3.1.

4.2.1             A har ikke godtgjort, at han har et tilgodehavende i sit selskab

A har overordnet gjort gældende, at han havde et større tilgodehavende i sine selskaber, G1-virksomhed og G2-virksomhed, hvorfor de mange hævninger og overførsler, der er tilgået A personligt fra sine selskaber, er udtryk for en nedskrivning af hans tilgodehavende.

A har anført, at han gør de samme forhold gældende i sagen om ekstraordinær genoptagelse som i sagen vedrørende indkomstårene 2014, 2015 og 2016 (BS-29080/2022-KBH).

Skatteministeriets anbringender i sagen (BS-29080/2022-KBH) viser, at A ikke har dokumenteret, at han har/havde et tilgodehavende i sine selskaber, jf. afsnit 3.

Skatteministeriet gør også i denne sag gældende, at det påståede tilgodehavende ikke er dokumenteret. Der henvises derfor til afsnit 3.4.

A har altså ikke godtgjort nogen sammenhæng mellem indsætningerne, hævningerne og selskabernes betaling af hans private udgifter i indkomstårene 2013 og 2014 og det påståede tilgodehavende.

Selv hvis, det er godtgjort, at A har et tilgodehavende, har A ikke godtgjort, hvorfor han ikke skal beskattes som sket.

Transaktionerne, der ligger til grund for Skattestyrelsens forhøjelser af A’s indkomst for 2013 og 2014 foregik alene mellem A og virksomheder, som han havde fuld kontrol over. Henset til den skærpede bevisbyrde, der påhviler A, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.2.1.1-4.2.1.3., kan A ikke godtgøre uden sikker dokumentation herfor, at indsætningerne udgør tilbagebetaling af et - usikkert - tilgodehavende.

Allerede fordi A ikke har godtgjort, at han har et tilgodehavende som påstået af ham, har han ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens ansættelse af hans indkomst for 2013 og 2014, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.2.1.1 om de skattepligtige hævninger, A har foretaget, afsnit 4.2.1.2. om de private udgifter afholdt af G2-virksomhed samt endelig, afsnit 4.2.1.3 om fakturabeløb udbetalt til A og beskatning af bestyrelsesseminar i 2014.

Skattestyrelsens ansættelser af A’s indkomst for årene 2013 og 2014 er derfor korrekte.

4.2.1.1           Hævninger på mellemregningskonto

Skattestyrelsen har forhøjet A’s indkomst for 2013 med et beløb på 13.596 kr., som følge af, at A har foretaget hævninger på mellemregningskontoen mellem ham selv og selskabet, G2-virksomhed, jf. bilag 1, side 1.

Det følger af ligningslovens § 16 E, at lån som et selskab yder en hovedaktionær med bestemmende indflydelse skal skattemæssigt behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Det vil sige, at beløbet beskattes med det samme.

A har ikke dokumenteret, at der foreligger grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt, idet han ikke har fremlagt oplysninger eller dokumentation for, at han ikke skal beskattes som sket, jf. ligningslovens § 16 E.

A har derfor ikke godtgjort, at der foreligger et grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

4.2.1.2                    Private udgifter afholdt af G2-virksomhed

Skattestyrelsen har forhøjet A’s indkomst for 2013 og 2014 med et samlet beløb på hhv. 474.017 kr. og 516.796 kr., som følge af, at hans selskab, G2-virksomhed har afholdt private udgifter for ham. Der er bl.a. tale om udgifter, der er bogført som driftsrelaterede udgifter vedrørende driften i G2-virksomhed, fx rejseudgifter, restaurantbesøg, udgifter til fysioterapeut, bilvask og øvrige udgifter, der mangler bilag, jf. bilag 1, side 2.

Fælles for disse udgifter er, at de ikke er erhvervsmæssig begrundede. Tværtimod viser sagens omstændigheder samt den fremlagte dokumentation, at der er tale om private udgifter, hvilket også er ubestridt i sagen, jf. det anførte i processkrift 4, side 4. Det påhviler A at godtgøre, at han til trods herfor ikke er skattepligtig af beløbene.

A har på dagen for forberedelsens afslutning i sagen fremlagt 200 siders bogføringsmateriale vedrørende G2-virksomhed, jf. bilag 59 (E. s.) og fremført, at materialet dokumenterer, at A har betalt de omtvistede udgifter selv, dog uden nærmere angivelse af, hvilke udgifter der er tale om. Det bemærkes, at materialet også indgik ved den administrative behandling af sagen.

Det savner mening, at G2-virksomhed har bogført A’s private udgifter som selskabsrelaterede udgifter, hvis der er tale om udgifter, der er betalt af A selv. Desuden har A ikke påvist med det fremlagte materiale, at A har afholdt de omtvistede udgifter, hvorfor det påståede herom ikke er dokumenteret. De udgifter, A har udpeget, som han angivelig selv har betalt, jf. bilag 59, side 2-16 (E. s.), kan ikke udsøges i de fremlagte kontoudtog fra A’s private konti, der fx er fremlagt som bilag 58.

A har dermed ikke godtgjort, at de afholdte udgifter af hans 100 % ejede selskab, ikke skal beskattes hos ham som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, idet det ikke er godtgjort, at udgifterne er afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

A har derfor ikke godtgjort, at der foreligger et grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

4.2.1.3          Fakturaer udstedt af selskaberne, G2-virksomhed og G1-virksomhed samt beskatning af bestyrelsesseminar 

Skattestyrelsen har for indkomståret 2014 forhøjet A’s indkomst for 2014 med et samlet beløb på 192.500 kr. på baggrund af fakturaer, der kom Skattestyrelsen til kundskab i forbindelse med konkursbehandlingen af selskabet, G2-virksomhed. Fakturaerne er udstedt af selskaberne, G2.1-virksomhed (senere G2-virksomhed) og G1-virksomhed, men hvor A’s private bankkontooplysninger fremgår som modtager af beløbene (bilag 2, side 13, ca. midtfor).

Derudover har Skattestyrelsen forhøjet A’s indkomst for 2014 for udgifter afholdt af G2-virksomhed med et beløb på 20.474 kr., der var bogført som udgifter relateret til selskabets bestyrelsesseminar afholdt på Y26-hotel i Y11-by.

På daværende tidspunkt bestod bestyrelsen i G2-virksomhed af A, hans hustru og deres datter (bilag 2, side 14, afsnit 7) (E. s.).

A har ikke fremlagt oplysninger eller anden dokumentation for, at han ikke skal beskattes af beløbene som maskeret udbytte i medfør af hans rolle som hovedaktionær i begge selskaber, jf. ligningslovens § 16 A.

A har ikke godtgjort, at udgifterne afholdt af G2-virksomhed på Y26-hotel i Y11-by vedrører driftsrelaterede udgifter. A har forklaret, at foruden ham selv, sin storesøster og sin datter, deltog to af venner på "seminaret" på Y26-hotel i Y11-by. Angivelig afholdes "seminaret" hvert år i uge 29 i Y11-by, hvor A og hans to venner deltager i hinandens strategimøder, hvor "De og jeg bruger hinanden i mange af livets facetter - herunder erhvervsmæssigt" (bilag 2, side 14, afsnit 7 f). På baggrund af disse oplysninger, ses udgifterne afholdt i A’s private interesse.

A har derfor ikke godtgjort, at der foreligger et grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Allerede på denne baggrund skal A ikke have medhold i sine nedlagte påstande.

4.3                Der foreligger ikke særlige omstændigheder

Selv hvis det lægges til grund, at A har sandsynliggjort, at der er grundlag for at ændre skattemyndighedernes ansættelse af A’s indkomst for 2013 og 2014, er det ikke ensbetydende med, at der foreligger særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand, der er en yderligere forudsætning for genoptagelse.

Som anført i afsnit 4.1 bevirker det forhold, at en ansættelse efterfølgende måtte vise sig at være forkert, ikke i sig selv, at der foreligger "særlige omstændigheder", jf. f.eks. UfR 2017.1570 H. A har ikke påvist nogen fejl, endsige ansvarspådragende fejl, fra skattemyndighedernes side. Der er alene tale om, at A med mange års forsinkelse fremkommer med de bemærkninger til sin skatteansættelse, som han burde være kommet med i forbindelse med Skattestyrelsens agterskrivelse af 4. juni 2018, (bilag 2, side 3, afsnit 1.2) (E. s) samt ved den endelige afgørelse af 4. juli 2018 (bilag 2).

Hertil kommer, at han ikke påklagede afgørelsen rettidigt. Skattestyrelsen har derfor foretaget en indkomstforhøjelse af A’s indkomst for 2013 og 2014 baseret på de oplysninger, der var tilgængelige for Skattestyrelsen på daværende tidspunkt. Idet eventuelle materielle urigtigheder dermed alene kan bebrejdes A - og i hvert fald ikke skattemyndighederne - er der efter Højesterets praksis ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. eksempelvis UfR 2022.393 H (MS s.).

A har alene gjort gældende, at der foreligger særlige omstændigheder idet skattemyndighederne har lavet en åbenbar urimelig indkomstansættelse. Ligeledes har han gjort gældende, at som følge af, at han var part i en retssag, hvor Højesteret afsagde dom den 6. november 2020, udviste han i den periode stresssymptomer, herunder trykken for brystet. A har dog ikke anført om det er baggrunden for, at han var ude af stand til at klage. Uanset hvad, indebærer de foreliggende oplysninger ikke, at der foreligger særlige omstændigheder. Et sygdomsforløb er ikke i sig selv en særlig omstændighed, idet den skattepligtige ligeledes skal godtgøre, at vedkommende i hele den relevante genoptagelsesperiode har været forhindret i at anmode om genoptagelse, jf. bl.a. SKM2017.242.VLR (MS s.). A har ikke påvist, at dette er tilfældet.

A burde og kunne dermed have reageret ved modtagelsen af dels agterskrivelsen af den 4. juni 2018, (bilag 2, side 3, afsnit 1.2) (E s.) og dels selve afgørelsen af den 4. juli 2018 (bilag 2). Det udokumenterede stressforløb i forbindelse med en retssag i 2020 har endvidere ikke bevirket, at A var forhindret i at klage over afgørelsen truffet i 2018.

Der foreligger som følge heraf ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

4.4                Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

4.4.1             Retsgrundlaget

Udover at der skal foreligge en grund til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er det ligeledes en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at den skattepligtige overholder "reaktionsfristen" i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis […] genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at […] den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. […] Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor" (mine fremhævninger).

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i (lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005), at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35.

I forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 (lovforslag nr. 175 af 12.marts 2003) anføres følgende i de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2:

“Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse." (mine understregninger).

Der skal dermed foretages en selvstændig vurdering af, hvorvidt der foreligger “særlige omstændigheder" i § 27, stk. 2's forstand.

4.4.2             Ikke overholdt reaktionsfristen og ingen særlige omstændigheder

A har ikke anført, hvorfor han ikke reagerede på

Skattestyrelsens agterskrivelse af 4. juni 2018 (bilag 2, side 3, afsnit 1.2) (E. s.), hvor han blev anmodet om materialeindkaldelse samt sine øvrige bemærkninger til forslaget til afgørelse, ligesom det fremstår ubesvaret, hvorfor han ikke klagede over afgørelsen af den 4. juli 2018 (bilag 2) rettidigt.

A har gjort gældende, at skatteforvaltningen har skønsmæssigt ansat hans indkomst for 2013 og 2013 forkert, bl.a. med henvisning til, at han havde et større tilgodehavende i "selskabet", jf. stævningen, side 2, afsnit 6. Det må imidlertid bero på oplysninger, som A havde i sin kundskab på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse.

Fristen på 6 måneder fra kundskabstidspunktet er derfor ikke iagttaget. Spørgsmålet er så, om der kan gives dispensation herfor, idet der er tale om særlige omstændigheder.

Skatteministeriet forstår A’s anbringender i replikken, at han gør gældende, at de samme forhold, som han påberåber sig i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, tillige udgør “særlige omstændigheder" efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum, således at der skal ske dispensation fra reaktionsfristen på seks måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Som nævnt i afsnit 4.3 knytter de pågældende forhold sig imidlertid til den materielle rigtighed af Skattestyrelsens afgørelse og ikke tilstedeværelsen af særlige omstændigheder.

I forlængelse heraf, har A således også gjort gældende, at han oplevede stresssymptomer i forbindelse med en retssag, hvori han var part. Som ligeledes nævnt i afsnit 4.3, udgør sådanne beskrivelser ikke særlige omstændigheder. Der kan derfor ikke tildeles en dispensation fra reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Ad sag 29080/2022

A har til støtte for sin påstand som et hovedanbringende gjort gældende, at en stor del af de indsættelser på hans private konti i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, som han er blevet beskattet af som maskeret udbytte , beror på tilbagebetaling af lån, som han af sine private midler gennem årene har ydet sit selskab G1-virksomhed (tidligere G1.1-virksomhed) og andre, herunder G18-virksomhed, G9-virksomhed, G2-virksomhed, IC og IA. 

Som et andet hovedanbringende er det gjort gældende, at skattemyndighederne som maskeret udbytte har beskattet midler, der blev indsat på A’s konti, selvom der har været tale om beløb, som han havde afholdt i selskabernes interesse, og beløb, som angik private forhold, der ikke havde noget med f.eks. G1-virksomhed eller G2-virksomhed at gøre. A har i sin partsforklaring bl.a. forklaret, at der f.eks. var tale om beløb som han har lagt ud til firma arrangementer f.eks. op til jul, betalinger af telefonregninger til hans datter, der arbejdede for bl.a. G2-virksomhed og en gevinst på 50.000 kr. fra et kasino i Y25-by. 

Under de foreliggende omstændigheder, hvor det efter forklaringen fra A bl.a. kan lægges til grund, at der er sket en betydelig sammenblanding mellem hans privatøkonomi og driften af hans selskaber, finder retten, at A har en skærpet bevisbyrde for, at de økonomiske midler, han har modtaget, ikke skal undergives beskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. 

Efter bevisførelsen, herunder alene på baggrund af partsforklaringen og vidneforklaringen fra IH og de dokumenterede skriftlige oplysninger, finder retten, at det ikke er bevist, at de omstridte beløb for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 på henholdsvis 619.742 kr., 1.983.678 kr. i indkomståret 2015 og 1.161.681 kr., der er blevet indsat på A’s private konti, ikke skal indkomstbeskattes som godkendt af Landsskatteretten i afgørelse af 6. maj 2022. Retten bemærker i den forbindelse, at A i de omhandlede indkomstår ikke har selvangivet nogen personlig indkomst. Ved vurderingen tillægges det tillige betydning, at det efter partsforklaringen fra A og vidneforklaringen fra IH kan lægges til grund, at det i realiteten først var i forbindelse med regnskabsafslutningen pr. 31. december 2018, at der ved det som bilag 34 fremlagte bilag blev forsøgt at udarbejde en oversigt over A’s mellemregninger med G1-virksomhed.

Særligt vedrørende de påståede beløb vedrørende tilbagebetaling af lån tiltræder retten følgende præmis fra Landsskatteretten i afgørelsen af 6. maj 2022, hvoraf fremgår følgende 

"Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at det ikke anses for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens konto vedrører faktiske låneforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Der er henset til, at klagerens selskab har samarbejdet med IC og IA, at de fremlagte gældsbreve er aftalt med rentefrihed og afdragsfrihed, og at der i ét tilfælde ikke er fremlagt gældsbrev. Yderligere er der ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har udbetalt lånene."  

Sammenfattende finder retten, også af de af Landsskatteretten i afgørelsen af 6. maj 2022 anførte grunde, at A ikke i tilstrækkelig grad under de foreliggende omstændigheder har sandsynliggjort, at de af sagen omfattede beløb, der er indgået på hans bankkonti, ikke skal undergives beskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. 

Som følge af det anførte tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge i sag BS-29080/2022, og der er under de foreliggende omstændigheder ikke grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen.

Ad sag BS-61480/2024

Det er uomtvistet, at A med hensyn til skattemyndighedernes afgørelse om udbyttebeskatning for indkomståret 2013 med 486.613 kr. og for en del af indkomståret 2014 med 729.770 kr., ikke har overholdt bestemmelsen om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26. 

Vedrørende disse indkomstår er spørgsmålet herefter, om A har løftet bevisbyrden for, at der på grund af særlige omstændigheder er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 27, stk. 2.

Retten lægger ved afgørelsen af dette spørgsmål til grund, at A, af de samme grunde som overordnet anføres vedrørende indkomstårene 2014, 2015 og 2016 i forbindelse med sag BS-29080/2022, ikke har godtgjort, at der er grundlag for at ændre skatteansættelserne vedrørende indkomstårene 2013 og 2014, herunder at der er tale om urimelige skatteansættelser. 

Efter de foreliggende oplysninger finder retten endvidere, at A ikke ved sin forklaring for retten eller på andet grundlag har godtgjort, at der på grund af personlige forhold bl.a. i forbindelse med sygdom eller af andre grunde, herunder på grund af retssagen, der først blev endeligt afgjort ved Højesterets dom af 6. november 2020, forelå sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter de påberåbte bestemmelser i skatteforvaltningsloven. 

Herefter og i øvrigt af de grunde som Skatteankenævnet anfører i afgørelsen af 12. september 2024, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge i sag BS-61480/2024.

Vedrørende sagsomkostninger

A har ved indgivelsen af de to stævninger oplyst, at sagsgenstanden i sag BS-29080/2022 er 1.770.000 kr. og sagsgenstanden i sag BS61480/2024 er 500.000 kr. De to sager er blevet behandlet i forbindelse med hinanden over to retsdage, og det beløb som A skal betale til dækning af Skatteministeriets udgift til advokat fastsættes efter sagernes forløb, udfald og sagernes værdi til et samlet beløb på 150.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

 

THI KENDES FOR RET:

Ad sag BS-29080/2022

Skatteministeriet frifindes.

Ad sag BS-61480/2024

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A til Skatteministeriet betale 150.000 kr. 

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.