Klagepunkt	Skattestyrelsen afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2013
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse
Indkomståret 2014
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse
Indkomståret 2015
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse
Indkomståret 2016
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse

 

Faktiske oplysninger
Klageren [A] er ifølge oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, registreret med virksomheden H1 under CVR-nummer […]. Virksomheden bliver drevet som enkeltmandsvirksomhed med startdato den 1. maj 19xx.

Klageren har ikke selvangivet for indkomstårene 2013-2016. Skattestyrelsen fremsendte derfor forslag til skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst. Forslagene blev fremsendt den 1. marts 2016 for indkomståret 2013, den 5. januar 2016 for indkomståret 2014, den 25. januar 2017 for indkomståret 2015 og den 10. oktober 2019 for indkomståret 2016.

For indkomståret 2013 foreslog Skattestyrelsen at fastsætte overskud af virksomhed/udlejningsejendom til 540.000 kr. på baggrund af klagerens personlige skatteoplysninger. Særligt har Skattestyrelsen ved skønnet lagt vægt på virksomhedens forventede resultat i forskudsopgørelsen for 2013.

For indkomståret 2014 foreslog Skattestyrelsen at fastsætte overskud af virksomhed/udlejningsejendom til 220.000 kr. på baggrund af klagerens personlige skatteoplysninger. Særligt har Skattestyrelsen ved skønnet lagt vægt på virksomhedens forventede resultat i forskudsopgørelsen for 2014.

For indkomståret 2015 foreslog Skattestyrelsen at fastsætte overskud af virksomhed/udlejningsejendom til 675.000 kr. på baggrund af klagerens personlige skatteoplysninger. Særligt har Skattestyrelsen ved skønnet lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har Skattestyrelsen anvendt et beløb på 190.000 kr. Skattestyrelsen har fastsat privatforbruget på baggrund af det gennemsnitlige årlige forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. Det gennemsnitlige forbrug for 2014 fremskrevet til 2015 er på 191.844 kr.

Klager har inden den 22. maj 2019 udfyldt en genoptagelsesformular på Skattestyrelsens hjemmeside, hvor det anføres, at der ønskes genoptagelse for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. I formularen er anført følgende tekst: 

"Indkomst af virksomhed er skønsmæssigt ansat. Jeg har i en længere periode være ramt af sygdom, hvorfor der ikke har været kræfter til at udarbejde regnskab, da første prioritet har været at drive virksomeden. Mit regnskabsmateriale er intakt og jeg har nu kontakt med en revisor, der vil assistere mig med at få regnskaberne på plads, da jeg ønsker at indberette de korrekte tal, for igen at få ordnede forhold mht. Skat. Dette gælder således også for årene 2016 og 2017. Er der spørgsmål må I gerne ringe på tlf. […]"

Skattestyrelsen har ved skrivelse af 22. maj 2019 besvaret klagerens henvendelse, hvori der bl.a. oplyses om, at selvangivelse for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 ikke længere kan indberettes digitalt, men at klageren skal indsende en udvidet selvangivelse vedlagt årsregnskab for virksomheden via mail eller med post.

Skattestyrelsen har oplyst til Skatteankestyrelsen, at klagerens privatforbrug var negativt forud for taksationen. Der skulle ske en forhøjelse på 675.000 kr., før klageren havde et passende privatforbrug.

Efter anmodning fra Skatteankestyrelsen har Skattestyrelsen den 23. maj 2022 fremsendt en opgørelse over beregnet privatforbrug for indkomståret 2015. Privatforbrugsopgørelsen viser et beregnet privatforbrug på -122.633 kr. og en stigning i offentlig gæld på 335.373 kr.

Efter skønsmæssig forhøjelse på 675.000 kr. har klageren 216.994 kr. til rådighed til privatforbrug.

For indkomståret 2016 foreslog Skattestyrelsen at fastsætte overskud af virksomhed/udlejningsejendom til 2.075.000 kr. på baggrund af klagerens personlige skatteoplysninger. Særligt har Skattestyrelsen ved skønnet lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har Skattestyrelsen anvendt et beløb på 190.000 kr. Skattestyrelsen har fastsat privatforbruget på baggrund af det gennemsnitlige årlige forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. Det gennemsnitlige forbrug for 2015 fremskrevet til 2016 er på 192.397 kr.

Skattestyrelsen har oplyst til Skatteankestyrelsen, at klagerens privatforbrug var negativt forud for taksationen. Der skulle ske en forhøjelse på 2.075.000 kr., før klageren havde et passende privatforbrug.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at han i indkomståret 2016 har forøget sit indestående med 1.484.439 kr. Klageren har samtidig nedskrevet sin gæld til realkredit- og pengeinstitut med 268.877 kr. Yderligere har klageren erhvervet ejendommen beliggende Adresse Y1, By Y1.

Skattestyrelsen modtog ingen henvendelser fra klageren på baggrund af de fremsendte forslag, og den skattepligtige indkomst blev fastsat i overensstemmelse hermed. Der blev udsendt årsopgørelser, som var tilgængelige i klagerens skattemappe henholdsvis den 5. april 2016 for indkomståret 2013, den 2. februar 2016 for indkomståret 2014, den 22. februar 2017 for indkomståret 2015 og den 9. november 2019 for indkomståret 2016.

Klageren har den 8. december 2020 anmodet Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2016. Klageren gjorde gældende, at skatteansættelserne skulle genoptages, idet der ikke var lavet indberetninger vedrørende resultat af klagerens virksomhed.

Der er fremlagt selskabsrapport over H1 fra BiQ databasen.

Der er yderligere fremlagt årsopgørelser for indkomstårene 2012, 2017 og 2018. Af årsopgørelserne fremgår overskud af virksomhed/udlejningsejendom med 210.685 kr. for indkomståret 2012, 283.996 kr. for indkomståret 2017 og 0 kr. for indkomståret 2018.

Der er desuden fremlagt årsrapport 2017 og årsrapport 2018 for H2, H1, H3, samt indkomst- og formueopgørelse 2017 og indkomst- og formueopgørelse 2018 for A.

Der er fremlagt afgørelse af 14. december 2021 fra Skatteankenævn […] med journal nr. […], og afgørelse om aktindsigt med tilhørende dokumentliste fra Skattestyrelsen.

Der er yderligere fremlagt 2 billeder, hvoraf der fremgår 19 ringbindmapper. På 18 af mapperne er der anført teksten "H2". Mapperne vedrører ifølge billederne regnskabsårene 2013-2016. Af den sidste mappe fremgår teksten "Kontoudtog By Y2"

Endelig er der fremlagt lægeerklæringer dateret den 4. februar 2022. Det fremgår heraf, at:

"Min patient, A, har været meget plaget af sygdom de seneste år:

I 2013 oplevede han smerter og blødning fra tarmen. Blev primært tolket som hæmoroider. Søgte læge i 2015, og blev undersøgt på sygehuset (i privat regi), hvor han fik konstateret den mere alvorlige diagnose ulcerøs proktisis (blødende betændelse i den nederste del af tarmen). Blev sat i behandling med Mesalazin supp med god effekt. I 2019 kom der igen opblussen i sygdommen og han blev atter undersøgt på sygehuset. Udover den velkendte proktit, blev der fundet en intern fistel samt hæmoroider (velkendt, se nedenfor). Med baggrund i tarmbetændelsen oplever han vedvarende perioder med blødning fra tarmen.

Ved undersøgelser i 2016 blev der desuden konstatetet en svær grad af hæmoroider (grad 3), som han fik behandling for i det sekundære sundhedsvæsen.

Fra 2014 til 2016 blev han set på sygehuset med først smerter i højre skulder og siden venstre skulder. Blev behandlet med blokader.

I 2016 blev han opereret for nervetryk i først venstre håndled og efterfølgende højre håndled.

Fra 2017 til 2021 har han været fulgt af ortopædkirurgerne for springfingre på begge hænder (især 2., 3. og 4. finger). Han er behandlet med flere blokader uden dette dog helt har kunnet løse hans problemer.

I oktober 2021 fik han en blodprop i hjertet. Han var i forvejen kendt med forhøjet blodtryk og i behandling herfor. Der blev givet umiddelbar behandling med ballonudvidelse, og han er opereret med bypass-operation [i januar 2022]. Oplever efter operationen udtalt træthed, og afventer genoptræningsforløb.

Som det fremgår, har hans sygdomsbyrde gennem de anførte år været særdeles høj, og den har været yderligere tiltagende efter den nylige blodprop i hjertet. Patienten har været påvirket, både psykisk og i særdeleshed fysisk, så han ikke har været i stand til at varetage sit firmas bogholderi i det vanlige omfang.

(…)"

"(…)

Patienten har siden 2019 været fulgt i klinikken på grund af forhøjet blodtryk, der har været vanskeligt at regulere.

Ved tilbageblik har han også haft symptomer på iltmangel i hjertet i form af bla. træthed.

[I oktober] 2021 blev han indlagt med en blodprop i hjertet. Blev i første omgang behandlet med ballonudvidelse og har siden fået lavet bypass-operation [i januar] 2022.

Patienten er i rehabiliteringsfasen efter blodprop og bypass. Han er fortsat sygemeldt, med forventet varighed til 1.6.2022, og kan ikke tåle hverken fysisk eller psykisk stress uden risiko for forværring af den helbredsmæssige tilstand.

(…)"

Skatteankestyrelsen har den 9. november 2021 forespurgt klagerens repræsentant, om der er beløb i klagerens formueoplysninger for indkomstårene 2015 og 2016, der ikke stammer fra drift af virksomheden. Der er ikke kommet svar på forespørgslen.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende i deres afgørelse af 8. februar 2021:

"(…)

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2016 udløb henholdsvis den 1. maj 2017 (2013), 1. maj 2018 (2014), 1. maj 2019 (2015) og 1. maj 2020 (2016). Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2013-2016 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelsen.

Det er også Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder herunder myndighedsfejl.

I den forbindelse gør vi opmærksom på, at vi ikke mener, at de 2 afgørelser/domme eller udtalelsen fra folketingets ombudsmand som din rådgiver henviser til (SKM2018.59.BR, LSR’s j.nr. 18-0006753 og FOB 1990.197) kan finde anvendelse i denne sag, da de 2 afgørelser/domme og udtalelsen vedrører situationer, hvor vi har tilsidesat en allerede selvangivet indkomst og efterfølgende foretaget en skønsmæssig forhøjelse.

I situationer (som denne) hvor vi, som følge af en manglende selvangivelse, foretager en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, vil vi være berettiget til at udøve vores skøn på baggrund af de oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige for os så som indberettede oplysninger, tidligere årsopgørelser mv. jævnfør den Juridiske Vejlednings afsnit A.C.2.1.4.4.1 og herunder understøttende domspraksis (f.eks. SKM2014.637.LSR).

Det er derfor vores opfattelse, at de skønsmæssige ansættelser for 2013-2016 er foretaget efter gældende regler og praksis.

Endvidere finder vi heller ikke, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er opfyldt, idet genoptagelsesanmodningen efter denne bestemmelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at du er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Efter vores opfattelse er du blevet bekendt med den skønsmæssige ansættelse, da du modtog din årsopgørelse for 2013-2016, eller allersenest i forbindelse med din henvendelse af 1. maj 2019.

Der ses ikke at foreligge særlige omstændigheder som kan begrunde en dispensation fra 6-månedersfristen.

Skattestyrelsen foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2016 ikke genoptages ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2.

(…)"

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger i deres udtalelse af 26. april 2021:

"(…)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ville kunne begrunde en ændret stillingtagen.

Ifølge den dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 16 har klager pligt til at kontrollere sin årsopgørelse.

Det er en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at klageren ikke har været i stand til at klage efter de almindelige regler eller at søge om ordinær genoptagelse. Har skatteyderen hele tiden været klar over de forhold, som begrunder genoptagelsesanmodningen, er ekstraordinær genoptagelse derfor udelukket, jf. f.eks. SKM2002.569.ØLR, SKM2003.288.HR, SKM2008.990.ØLR, SKM2011.140.VLR og SKM2015.632.VLR.

Der ses ikke i klagen at være fremkommet oplysninger om hvorfor klager ikke har reageret på vores taksationsforslag og efterfølgende årsopgørelser.

Vi mener ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart forkerte og henviser til, at i de situationer hvor en borger ikke har selvangivet, kan vi foretage skatteansættelsen skønsmæssigt ud fra foreliggende oplysninger, herunder oplysninger fra forskudsopgørelsen og privatforbrugsberegninger (ud fra gennemsnittet ifølge Danmarks Statistik).

Vi er således ikke forpligtet til at indhente oplysninger fra klager eller 3. mand og kan derfor godt foretage et skøn ud fra gennemsnitstal fra Danmarks Statistik eller andre foreliggende oplysninger. Havde vi skønnet ud fra tidligere års resultater for indkomstårene 2015 og 2016 havde det medført store negativt beregnede privatforbrugsopgørelser.

Vedrørende indkomståret 2013 er det almindeligt at selvangivet overskud af virksomhed for 2011 overføres til forskudsopgørelsen for 2013, hvis man ikke selv efterfølgende foretager rettelser i forskudsregistreringen. Resultat af virksomhed for indkomståret 2011 før renter er selvangivet til 500.078 kr.

Hvilket også forklarer, at den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2014 ender på 220.000 kr. ud fra forskudsoplysninger, når der henses til, at der er selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2012 på 210.685 kr. (før renter).

Skattestyrelsen fastholder således, at de skønsmæssige ansættelser er foretaget efter gældende regler og praksis, jf. den Juridiske Vejlednings afsnit A.C.2.1.4.4.1 og f.eks. SKM2014.637.LSR.

Da klager endvidere ikke har fremlagt oplysninger om eller dokumentation for virksomhedens resultat for indkomstårene 2013-2016, i form af f.eks. skattemæssige årsregnskaber udarbejdet efter reglerne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen, ser vi også ikke i stand til at udtale os om, det vil være urimeligt at opretholde de skønsmæssige ansættelser.

I den forbindelse gør vi opmærksom på, at en forkert skatteansættelse i sig selv udgør ikke "særlige omstændigheder", heller ikke hvor der er tale om endog meget store afvigelser, se SKM2020.564.BR.

Sammenfattende gøres det gældende, at klager ikke har godtgjort, at der foreligger sådanne "særlige omstændigheder" efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8:

·                     at de skønsmæssige ansættelser kan anses for at være åbenbart forkerte
·                     at det vil være urimeligt at opretholde skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2016

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er derved ikke opfyldt.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen."

Skattestyrelsen er den 3. marts 2022 kommet med følgende bemærkninger til repræsentantens fremlagte lægeerklæringer og billeder af regnskabsmapper:

"(...)

Skatteankestyrelsen har i mail af 1. marts 2022 bedt om bemærkninger til de nye oplysninger som klager har indsendt.

Skattestyrelsen vil igen gerne gøre opmærksom på, at en materielt forkert skatteansættelse i sig selv ikke udgør "særlige omstændigheder", jf. SKM2013.739.ØLR, heller ikke hvor der er tale om endog meget store afvigelser, jf. SKM2020.564.BR.

Sygdom kan i konkrete tilfælde anses som særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2006 offentliggjort i SKM2006.467.LSR.

Et sygdomsforløb er imidlertid i sig selv ikke en særlig omstændighed, hvis det ikke kan anses for godtgjort, at den skattepligtige i hele perioden har været forhindret i at anmode om genoptagelse. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 27. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.242.VLR.

Umiddelbart mener vi ikke, at den indsendte lægeerklæring/lægejournal dokumenterer, at klager i hele perioden, hvor en genoptagelsen ville kunne være foretaget efter de ordinære frister, har været forhindret i at selvangive/anmode om genoptagelse. Vi har blandt andet lagt vægt på, at klager har kunnet angive moms og indberette månedlige lønoplysninger på sine ansatte samt, at det forhold at hvert regnskabsårs bilag fylder 4-5 ringbind også tyder på, at der har været en vis aktivitet i virksomheden.

Blodproppen i hjertet i oktober 2021 er først kommet efter, at vi har truffet den påklagede afgørelse, hvorfor vi ikke mener, at disse oplysninger er relevante i forhold til om klager opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2013-2016.

(…)"

Skattestyrelsen har den 8. november 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(…)

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at de oprindelige taksationsafgørelser for indkomstårene 2015 og 2016 lider af begrundelsesmangler, men at disse ud fra konkrete væsentlighedsvurderinger ikke kan føre til ugyldighed i denne sag.

Vi kan yderligere henvise til Den juridiske vejledning, 2022-1, afsnit A.A.7.4.7, hvor det fremgår, at:

"En mangelfuld udformning af begrundelsen havde ikke ugyldighedsvirkning, fordi manglen blev repareret ved behandlingen i de efterfølgende instanser, hvor manglen således ikke havde haft betydning for sagsbehandlingen. Se SKM2009.467.VLR."

Afgørelserne refereret i SKM2015.381.BR og SKM2015.561.BR førte også til, at begrundelsesmangler kunne anses for afhjulpet i rekursinstansen og derfor ikke medførte ugyldighed.

(…)"

Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at klageren har anmodet om ordinær genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Der er yderligere nedlagt påstand om, at klageren er berettiget [til] ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2016.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

"(…)

PÅSTAND
Der nedlægges påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at der er grundlag for helt eller delvist at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016.

(…)

ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016, idet der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en ændring af de i sagen omhandlede skatteansættelser.

Til støtte for, at der foreligger særlige omstændigheder, gøres det helt overordnet gældende, at SKATs skøn ikke er virkelighedsnært, idet SKAT alene i skønnet har henset til As forskudsregistrering og tal fra Danmarks Statistik, og således ikke forudgående indkomstår, hvorfor SKATs skønsmæssige ansættelser naturligvis ikke er egnet som grundlag for det udøvede skøn.

For det andet gøres det til støtte for den nedlagte påstand gældende, at betingelserne for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er opfyldte.

(…)

3. Den konkrete sag

Til støtte for, at A er berettiget til en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skal der henvises til en række konkrete forhold i sagen med betydning herfor.

For det første at A i indkomståret 2012 havde selvangivet et overskud af virksomhed med kr. 210.685, jf. Bilag 3.

For det andet at SKAT først har udstedt et varsel om forhøjelse af As overskud af virksomhed for indkomståret 2014 med kr. 220.000, jf. Bilag 6.

SKAT om har sit skøn anført følgende:

"Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på det beløb, som fremgår af forskudsopgørelsen for 2013 som virksomhedens forventede resultat."

Det fremgår af ovenstående, at SKAT har skønnet ud fra As personlige skatteoplysninger.

For det tredje at SKAT efterfølgende har udstedt varsler om forhøjelse af As overskud af virksomhed for indkomståret 2013 med kr. 540.000, jf. Bilag 4, samt for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis kr. 675.000 og kr. 2.075.000, jf. Bilag 8 og Bilag 10.

SKATs skøn for så vidt angår indkomstårene 2013, 2015 og 2016 er ikke virkelighedsnære henset til SKATs skøn for så vidt angår indkomståret 2014 på kr. 220.000, jf. Bilag 6, samt det af A selvangivne overskud af virksomhed for indkomståret 2011 med kr. 210.685.

Det skal i relation til SKATs skøn fremhæves, at der af As skatteoplysninger for indkomståret 2013 og 2014 fremgår, at der på forskudsopgørelsen er registreret henholdsvis kr. 536.795 og kr. 218.058, jf. Bilag 5 og Bilag 7.

Der må i forhold til indkomståret 2013 være tale om en fejl i forskudsregistreringen, idet A alene i indkomståret 2012 havde et overskud af virksomhed på kr. 210.685, jf. Bilag 3.

At der er tale om en fejl i forskudsregistreringen for 2013 kan således også udledes af det forhold, at forskudsregistreringen for indkomståret 2014 er tilsvarende det af A sidst selvangivne overskud af virksomhed i indkomståret 2012.

For det fjerde at SKAT i indkomståret 2015 og 2016 - foruden As personlige skatteoplysninger - tillige har lagt vægt på et ifølge Danmarks Statistisk gennemsnitligt årligt forbrug for en husstand.

Som følge heraf har SKAT forhøjet As overskud af virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis kr. 675.000 og kr. 2.075.000, jf. Bilag 8 og Bilag 10.

Det skal i relation til ovenstående fremhæves, at SKAT i indkomståret 2014 skønnede As overskud af virksomhed til kr. 220.000, jf. Bilag 6.

SKATs skøn for indkomstårene 2015 og 2016 er således heller ikke virkelighedsnære, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 11. januar 2016 (LSR’s j.nr. 14-0003513).

SKATs skøn kan således ikke alene ske på baggrund af tal fra Danmarks Statistisk, da der er tale om et abstrakt gennemsnitstal, der dækker over betydelige variationer, jf. eksempelvis retspraksis offentliggjort som SKM2018.59.BR.

Det skal til ovennævnte retspraksis fremhæves, at Landsskatteretten fastholder denne retsstilling, såfremt skattemyndighederne ikke har foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering i forbindelse med en skønsmæssig forhøjelse, jf. Landsskatterettens afgørelse af den 6. februar 2020 (LSR’s j.nr. 18-0006753).

Videre skal det bemærkes, at det af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2 Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for skønsmæssig ansættelse, fremgår, at SKAT - ifølge praksis - skal vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for forudgående indkomstår.

Dette er ikke tilfældet i denne sag.

I den forbindelse skal der henvises til, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt efter en konkret vurdering af skatteyder og dennes families forbrug, jf. ombudsmandsudtalelse offentliggjort i FOB 1990.197.

For det femte at SKAT er pligtige til at forholde sig til eventuelle udgifter ved udøvelsen af et skøn over et skattepligtig overskud, jf. SKM2013.493.VLR og SKM2013.572.VLR.

For det sjette at skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 er af stor økonomisk betydning for A. Dette særligt med henvisning til As personlige økonomiske forhold i øvrigt, jf. SKM2013.846.BR.

Det vil således være åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelserne, jf. eksempelvis tillige SKM2015.723.LSR.

(…)"

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsens udtalelse anført følgende:

"(…)

I forlængelse af Skatteankestyrelsens skrivelse af den 26. april 2021 indeholdende Skattestyrelsens udtalelse af den 26. april 2021 skal vi hermed på vegne af ovennævnte klient fremkomme med følgende bemærkninger.

I relation til det af Skattestyrelsen anførte side 1, sidste afsnit m.fl. i udtalelsen af den 26. april 2021 kan det oplyses, at A lider af blødende tyktarm.

As blødende tyktarm er for A meget energidrænene, hvorfor A i den i sagen omhandlede periode har været svækket.

A har således ikke været i stand til at oppebære en indkomst i den størrelsesorden, som SKAT har skønnet.

Det skal i relation til det af Skattestyrelsen anførte side 2, 2.-3. afsnit i udtalelsen af den 26. april 2021 fremhæves, at SKATs skøn ikke alene kan ske på baggrund af tal fra Danmarks Statistisk, da der er tale om et abstrakt gennemsnitstal, der dækker over betydelige variationer, jf. byrettens dom af den 12. januar 2018 offentliggjort som SKM2018.59.BR.

I byrettens dom offentliggjort som SKM2018.59.BR gjorde sagsøger gældende, at SKAT ikke alene kunne basere størrelsen af en skønsmæssig indkomstforhøjelse på tal om gennemsnitsforbrug, da et gennemsnitstal typisk dækker over betydelige variationer.

Herom udtalte retten blandt andet følgende:

"Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formentlig kan dække over betydelige variationer. Skønnet bør istedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/i privatforbrug i det/de foregående år."

På baggrund heraf hjemviste retten sagen, idet retten fandt, at SKATs skøn burde udøves på grundlag en konkret vurdering af, hvad den pågældende skatteyder og dennes familie faktisk havde haft til rådighed til privatforbrug.

Det skal til ovennævnte retspraksis fremhæves, at Landsskatteretten fastholder denne retsstilling, såfremt skattemyndighederne ikke har foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering i forbindelse med en skønsmæssig forhøjelse, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 6. februar 2020 (LSR's j.nr. 18-0006753).

Hertil kommer, at det af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2 Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for skønsmæssig ansættelse, fremgår, at skattemyndighederne - ifølge praksis - skal vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for forudgående indkomstår.

Dette er ikke tilfældet i denne sag.

Som følge heraf er det således ikke korrekt, når SKAT har anført, at der kan foretages en skønsmæssig skatteansættelse ud fra en forskudsopgørelse, idet denne - ifølge Skattestyrelsens udtalelse af den 26. april 2021 - ikke viser en sammenhæng med det foregående indkomstår.

Skattestyrelsen har således også direkte i udtalelsen anført, at Skattestyrelsen (daværende SKAT) ikke har henset til forudgående indkomstår i forbindelse med de skønsmæssige ansættelser, idet Skattestyrelsen i udtalelsen af den 26. april 2021 har anført, at "Havde vi skønnet ud fra tidligere års resultater for indkomstårene 2015 og 2016 havde det medført store negativt beregnede privatforbrugsopgørelser".

I den forbindelse skal det bemærkes, at A i indkomstårene 2017 og 2018 har fået henholdsvis kr. 367.528 og kr. 1.118.121 tilbage i skat i forhold til det af Skattestyrelsen skønnede overskud af virksomhed, jf. Bilag 14 og Bilag 17.

Ovennævnte kan tages til indtægt for, at SKAT ikke har foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering i forbindelse med SKATs skønsmæssige forhøjelser af As skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 6. februar 2020 (LSR's j.nr. 18-0006753).

Ovennævnte kan således også tages til indtægt for at være tilfældet for indkomstårene 2015 og 2016.

Hertil kommer at skattemyndighederne er pligtige til at forholde sig til eventuelle udgifter ved udøvelsen af et skøn over et skattepligtig overskud, jf. SKM2013.493.VLR og SKM2013.572.VLR.

Endelig skal der i relation til det af Skattestyrelsen anførte side 2, 8. afsnit i udtalelsen af den 26. april 2021 fremhæves, at skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 er af stor økonomisk betydning for A. Dette særligt med henvisning til As personlige økonomiske forhold i øvrigt, jf. SKM2013.846.BR.

Det vil således være åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelserne, jf. eksempelvis tillige SKM2015.723.LSR.

På baggrund af ovenstående fastholdes det således, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016, idet skatteansættelserne er behæftet med flere fejl, således at de er åbenbart forkerte, og det må anses for urimeligt at opretholde disse.

(…)"

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 8. november 2021. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med klagen.

Klageren anførte yderligere, at han [i oktober] 2021 fik en blodprop i hjertet. […]. Klageren har fået foretaget ballonudvidelse. Operationen tog langt længere tid end normalt pga. komplikationer. Ved operationen har en læge oplyst klageren, at hans helbred har påvirket hans liv 3-5 år forinden blodproppen. Dette har medvirket til, at han ikke har haft kræfter til at reagere tidligere.

Klageren anførte desuden, at han tidligere har haft kontakt med Skattestyrelsen. Skattestyrelsen havde anmodet klageren om at indsende materiale. Klageren var ikke vidende om, at der forelå en frist herfor. Klageren har haft svært ved at komme igennem på Skattestyrelsens telefon. Skattestyrelsen har ikke taget fejlen vedrørende manglende frist med i behandlingen af genoptagelsessagen.

Det er klagerens opfattelse, at henvendelsen i foråret 2019 udgør en anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26.

Klagerens repræsentant har anført følgende ved supplerende indlæg den 1. marts 2022:

"(...)

I forlængelse af afholdt møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 8. november 2021 samt modtaget mødereferat fremlægges hermed to lægeerklæringer af den 4. februar 2022, jf. Bilag 23 og Bilag 24

Af den fremlagte lægeerklæring med beskrivelse af As sagsforløb, jf. Bilag 23, fremgår følgende: "(…)"

Skatteankestyrelsen har i mødereferatet fra det afholdte møde den 8. november 2021 anført følgende:

"På forespørgsel af Skatteankestyrelsen oplyste klageren og repræsentanten, at der endnu ikke er udarbejdet regnskab for de påklagede indkomstår af økonomiske årsager. Klageren er i besiddelse af regnskabsmaterialet til udarbejdelsen. Hele forløbet har haft store økonomiske konsekvenser for klageren. Klageren har optaget dyre lån.

Skatteankestyrelsen anførte, at det skal godtgøres at skatteansættelserne er materielt forkerte, for at der kan ske genoptagelse af indkomstårene."

I forlængelse af As forklaring overfor Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlægges kopi af det regnskabsmateriale, som A fortsat er i besiddelse af for den i sagen omhandlede periode, dvs. indkomstårene 2013-2016, jf. Bilag 25.

Det kan oplyses, at der er i alt fem mapper med regnskabsbilag for indkomstårene 2013 og 2014 samt fire mapper med regnskabsbilag for indkomstårene 2015 og 2016.

Det kan oplyses, at omtalte regnskabsmateriale befinder sig hos As nye revisor [navn udeladt] fra R1.

Det kan i den forbindelse videre oplyses, at regnskabsmaterialet kan udleveres til Skatteankestyrelsen, såfremt Skatteankestyrelsens sagsbehandler finder dette formålstjenlig.

Dette fordi omtalte regnskabsmateriale vil godtgøre, at SKATs skønsmæssige ansættelser er materielt forkerte, hvilket - som anført af Skatteankestyrelsens sagsbehandler i mødereferat - kan begrunde en genoptagelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016.

På baggrund heraf fastholdes det, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016, idet skatteansættelserne er behæftet med flere fejl, således at de er åbenbart forkerte, og det må anses for urimeligt at opretholde disse.

(…)"

Retsmøde
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren har anmodet om ordinær genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016, og at der i forhold til vurderingen om muligheden for ekstraordinær genoptagelse foreligger særlige omstændigheder i form myndighedsfejl, idet de skønsmæssige ansættelser lider af begrundelsesmangler, og at Skattestyrelsen ikke har vejledt klageren korrekt i forhold til ordinær genoptagelse, samt at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige.

Klageren oplyste, at nogle af formueforskydningerne formentlig er begrundet i, at han købte et hus for 1 kr. på tvangsauktion.

Repræsentanten anførte endvidere, at der med henvisning til SKM2022.121.LSR er grundlag for at dispensere fra § 27, stk. 2, 2. pkt. i forhold til, hvornår klageren fik kundskab til de skønsmæssige ansættelser.

Skattestyrelsen gentog i overensstemmelse med tidligere indlæg, at Skattestyrelsen er enig i, at taksationerne lider af begrundelsesmangler, idet hovedhensynene bag skønnet ikke er begrundet, men at disse begrundelsesmangler ikke ses at medføre taksationernes ugyldighed, idet den materielle afgørelse er foretaget på baggrund af tilgængelige oplysninger og ikke er åbenbart urimelig.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016 fremsendt i 2019 ikke var tilstrækkelig konkretiseret til at kunne danne grundlag for genoptagelse, og at klageren ikke har kunnet have en berettiget forventning om, at henvendelsen medførte genoptagelse, idet klageren ikke efterfølgende fremsendte dokumentation.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014.

Sagen angår yderligere, hvorvidt klageren har anmodet om ordinær genoptagelse af ansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og i forlængelse heraf, om Skattestyrelsen med rette har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

En anmodning om genoptagelse skal suppleres af et skriftligt grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, og som kan indgå i sagen for den videre behandling. Det er således afgørende for, om der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om klageren i forbindelse med anmodningen fremlagde nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne danne grundlag for en ændring af skatteansættelserne.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-4 og 6-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005). I forarbejderne til bestemmelsen hedder det bl.a., jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3:

"(…)

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (…)"

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må efter sin ordlyd, placering og forarbejder anses for at have et snævert anvendelsesområdet, jf. bl.a. SKM2017.224.HR., SKM2019.192.HR. og SKM2021.576.HR.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der er særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at en agterskrivelse skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, at en afgørelse, der beror på et administrativt skøn i sin begrundelse, skal angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, samt indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning.

Det er en garantiforskrift, at en begrundelse skal være fyldestgørende. En garantiforskrift er en sagsbehandlingsregel, som er med til at garantere, at en afgørelse er lovlig og korrekt. En tilsidesættelse af en garantiforskrift kan efter omstændighederne føre til, at en afgørelse er ugyldig.

Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Retten finder, at klageren ikke opfylder betingelserne for genoptagelse efter disse. Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Særligt for indkomstårene 2013 og 2014
Retten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i form af myndighedsfejl efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det fremgår af takseringerne for indkomstårene 2013 og 2014, at der især er lagt vægt på forskudsopgørelserne for henholdsvis 2013 og 2014 som virksomhedens forventede resultat. Retten bemærker hertil, at det er klagerens ansvar at sikre, at forskudsopgørelsen er korrekt. Repræsentantens anbringende om genoptagelse grundet fejl i forskudsregistreringen kan derfor ikke tages til følge.

Retten finder endvidere, at der ikke foreligger oplysninger, der påviser fejl fra Skattestyrelsens side, idet Skattestyrelsen skønsmæssigt har takseret virksomhedens overskud ud fra de oplysninger, der var tilgængelige på tidspunktet for taksationen.

Særligt for indkomstårene 2015 og 2016
Ud fra de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at det ikke kan lægges til grund, at klageren har anmodet om ordinær genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016 inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ved sin henvendelse i 2019.

Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at klagerens henvendelse via genoptagelsesformularen på Skattestyrelsens hjemmeside alene efter sin ordlyd indeholder en hensigtserklæring om at søge genoptagelse, idet det bl.a. anføres, at klageren på tidspunktet har kontakt med en revisor, der vil assistere klageren med at få regnskaber på plads, da klageren ønsker at indberette de korrekte tal.

Retten finder herved, at klagerens henvendelse ikke er tilstrækkelig konkretiseret til at blive behandlet som en konkret genoptagelsesanmodning for indkomstårene 2015 og 2016. Henvendelse kunne således ikke danne grundlag for en ændret indkomstansættelse, og klageren har ikke fulgt op på henvendelsen ved at konkretisere og fremsende dokumentation. Klageren har derfor ikke med rette kunne indrette sig på, at Skattestyrelsen ville betragte henvendelsen som en genoptagelsesanmodning og genoptage ansættelserne for de pågældende indkomstår. Indkomstårene 2015 og 2016 skal herefter behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2, på baggrund af klageren anmodning om genoptagelse af 8. december 2020.

Særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan bl.a. foreligge, hvis den afgørelse der søges genoptaget lider af væsentlige formaliafejl, som eksempelvis grov tilsidesættelse af retssikkerhedsgarantier, jf. SKM2006.488.ØLR, hvor der ikke var sket lovpligtig høring af parten.

Skattestyrelsen har i begrundelsen for den påklagede afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse anført, at Skattestyrelsen ikke i deres taksationer har begået fejl eller foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse, idet ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, de havde på tidspunktet for taksationerne. Ydermere anfører Skattestyrelsen, at der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

Skattestyrelsen har således i afgørelsen om afslag på genoptagelse foretaget en prøvelse af såvel skønnet samt sagens øvrige omstændigheder med henblik på at vurdere, om der, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, forelå særlige omstændigheder.

Ved efterfølgende klage over afslag på genoptagelse skal Landsskatteretten vurdere, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har vurderet, at der ikke foreligger særlige omstændigheder. Som led i denne prøvelse indgår efter omstændighederne indholdet og begrundelsen af de oprindelige foretagne taksationer, som klageren ønsker genoptaget.

I Skattestyrelsen taksationsforslag af 25. januar 2017 og 10. oktober 2019 for indkomstårene 2015 og 2016 er der som begrundelse for forhøjelse af overskud af virksomhed på henholdsvis 675.000 kr. og 2.075.000 kr. anført, at der er skønnet ud fra klagerens personlige skatteoplysninger, og at Skattestyrelsen især har lagt vægt på et skønnet privatforbrug på 190.000 kr.

Skattestyrelsens forslag til taksationer indeholder et administrativt skøn, idet Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsætter indholdet af årsopgørelsen for de pågældende indkomstår. Skattestyrelsens afgørelser om taksation skal derfor angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Retten finder, navnlig under hensyn til, at formålet med begrundelsespligten er at give parten og kontrolorganerne grundlag for at vurdere, om afgørelserne er retlig holdbare, at Skattestyrelsens taksationer for indkomståret 2015 og 2016 lider af en begrundelsesmangel. Det er således ikke ud fra de konkrete begrundelser muligt at se, hvilket hovedhensyn der begrunder de takserede beløb, idet hverken en generel henvisning til de personlige skatteoplysninger eller et privatforbrug i størrelsesordenen 190.000 i sig selv kan udgøre hovedhensyn for et skøn på henholdsvis 675.000 kr. og 2.075.000 kr.

Skattestyrelsen er, jf. SKM2014.637.LSR, ikke forpligtet til at medsende en privatforbrugsopgørelse i de tilfælde, hvor indkomsten takseres på baggrund af lavt eller negativt privatforbrug. Skattestyrelsen er imidlertid forsat forpligtet til at angive de hovedhensyn, hvorpå det administrative foretagne skøn beror. Skattestyrelsen burde således i deres taksationsforslag havde angivet de væsentligste punkter fra klagers personlige skatteoplysninger, som medførte det konkrete skøn, således at såvel borgeren samt Landsskatteretten havde mulighed for at efterprøve skønnet.

Da det ikke ud af taksationerne kan udledes, hvordan Skattestyrelsen er kommet frem til de takserede beløb, har Skatteankestyrelsen i forbindelse med klagesagen indhentet oplysninger fra Skattestyrelsen. Ved en gennemgang af årsopgørelserne og de personlige skatteoplysninger for 2014, 2015 og 2016 kan det konstateres, at der har været større formueforskydninger i løbet af de påklagede indkomstår.

For indkomståret 2015 kan det ved en sammenligning af formueoplysningerne ultimo 2014 med formueoplysninger ultimo 2015 bl.a. konstateres, at der i løbet af 2015 er sket en reducering af gæld til realkredit og pengeinstitutter med 426.017, hvilket skal indgå ved beløbsopgørelsen i relation til privatforbrugsberegningen.

For indkomståret 2016 kan det ved en sammenligning af formueoplysningerne ultimo 2015 med formueoplysninger ultimo 2016 bl.a. konstateres, at der i løbet af 2016 er sket en reducering af gæld til realkredit og pengeinstitutter med 332.327 kr., og en forøgelse af indestående i pengeinstitutter, obligationer, pantebreve med 1.484.439 kr., ligesom klageren i indkomståret har erhvervet ejendommen Adresse Y1, By Y1. Oplysningerne skal indgå i beløbsopgørelsen i relation til privatforbrugsberegningen.

Retten finder, efter en sammenstilling af de forskellige skatteoplysninger og de beregnede formueforskydninger, at taksationerne for 2015 og 2016 er foretaget med rette, idet der kan findes støtte for de takserede beløb i de formueforskydninger, der er sket i de pågældende indkomstår, og må således være et udtryk for de oplysninger, som Skattestyrelsen havde til rådighed ved taksationerne.

Uanset, at de oprindelige afgørelser om taksation for indkomstårene 2015 og 2016 lider af en begrundelsesmangel, finder retten, at manglen må anses som konkret uvæsentlig, idet der bl.a. lægges vægt på, at det i forbindelse med Landsskatterettens prøvelse har været muligt, efter indhentelse af yderligere oplysninger fra Skattestyrelsen, at se, hvilke forhold og hensyn Skattestyrelsen må have lagt vægt på i sit skøn.

Samlet for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016
Retten finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne andre særlige omstændigheder, som kan danne grundlag for at pålægge Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det af repræsentanten fremlagte materiale kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen har foretaget sit skøn på baggrund af de oplysninger, der var til stede på tidspunktet. Retten bemærker hertil, at en forkert skatteansættelse ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed, der giver adgang til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. bl.a. SKM2013.739.ØLR.

Det skal yderligere bemærkes, at retten ikke er i stand til at foretage en vurdering af, hvorvidt skatteansættelserne er virkelighedsnære, da der ikke er fremlagt faktisk regnskabsmateriale for de påklagede indkomstår.

På baggrund af ovenstående finder retten det ikke for godtgjort, at Skattestyrelsen i forbindelse med skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 har begået myndighedsfejl, der berettiger til genoptagelse, idet de fejl der er begået, vurderes til at være konkret uvæsentlige for afgørelserne indhold og udfald.

Det er endvidere rettens opfattelse, at det ikke er godtgjort, at klagerens private anliggender, herunder dennes sygdom har haft en sådan karakter i hele perioden, at det har forhindret klageren i at anmode om genoptagelse inden udløbet af fristerne for ordinær genoptagelse.

Retten har henset til, at klageren ifølge det oplyste har været erhvervsaktiv i hele perioden, samt at billederne af regnskabsmaterialet indikerer, at der har været en vis aktivitet i virksomheden. Et sygdomsforløb er i sig selv ikke en særlig omstændighed, hvis det ikke kan anses for godtgjort, at en skattepligtig har været forhindret i at anmode om genoptagelse i hele perioden, jf. bl.a. SKM2017.242.VLR.

Endelig finder retten, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt. Retten har lagt vægt på, at det følger af praksis, at kundskabstidspunktet for de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 anses som det tidspunkt, hvor årsopgørelserne er modtaget eller senest det tidspunkt, hvor årsopgørelserne er endelige og tilgængelige i skattemappen.

Klageren har således været bekendt med skatteansættelserne siden den 5. april 2016 for indkomståret 2013, den 2. februar 2016 for indkomståret 2014, den 22. februar 2017 for indkomståret 2015 og den 9. november 2019 for indkomståret 2016, hvor årsopgørelserne var tilgængelige i klagerens skattemappe.

Da anmodningen om genoptagelse er modtaget hos Skattestyrelsen den 8. december 2020, er den således fremsat efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Der er ikke fremlagt oplysninger, der kan medføre, at der skal dispenseres fra fristen. Repræsentantens henvisning til SKM2022.121.LSR ændrer ikke på denne vurdering.

Repræsentantens henvisning til retspraksis og udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand kan ikke føre til et andet resultat. Afgørelserne findes ikke at være konkret sammenlignelige med forholdene i nærværende sag.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016.