Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at overdragelsen den 27. august 2025 af nom. 11.579 kapitalandele i H1 ApS fra Spørger 1 til Spørger 2 kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldt?
2. Kan det bekræftes, at handelsværdien for nom. 11.579 kapitalandele i H1 ApS kunne opgøres til 8.563.848 kr.?
3. Kan det bekræftes, at Spørger 2’s købesum for nom. 11.579 kapitalandele i selskabet, H1 ApS, kunne opgøres til 5.236.994 kr., efter et beregnet værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C på 3.326.854 kr.?

Svar:

1. Ja
2. Nej
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Introduktion til parterne

Anmodningen om bindende svar vedrører et delvist gennemført glidende generationsskifte af selskabet, H1 ApS, fra Spørger 1 til Spørger 2. 

Spørger 1 er far til Spørger 2.

H1 ApS er stiftet af Spørger 1 og Spørger 2 i fællesskab den 4. juli 2025 med en nominel selskabskapital på 40.000 kr. ved en skattefri aktieombytning, og var forud for successionsoverdragelsen af den 27. august 2025 ejet således:

Kapitalejer	Nom. kapital	Antal stemmer	Ejerandel	Stemmeandel
Spørger 1	31.579 kr.	31.579	78,95 pct.	78,95 pct.
Spørger 2	8.421 kr.	8.841	21,05 pct.	21,05 pct.

Efter successionsoverdragelsen ejes selskabet således:

Kapitalejer	Nom. kapital	Antal stemmer	Ejerandel	Stemmeandel
Spørger 1	20.000 kr.	20.000	50 pct.	50 pct.
Spørger 2	20.000 kr.	20.000	50 pct.	50 pct.

H1 ApS ejer 100 pct. af H2 A/S, hvori både Spørger 1 og Spørger 2 er en del af ledelsen.  Spørger 2 er direktør og står for den daglige drift i selskabet, mens Spørger 1 er bestyrelsesformand.

Spørger 2 er dermed allerede en del af ejerkredsen i selskabet. Spørger 2 har haft et ønske om at erhverve et større ejerskab. Spørger 2 er allerede nu og vil også fremadrettet være den primære drivkraft i H2 A/S.

Parterne blev derfor enige om, at Spørger 1 skulle overdrage 28,95 pct. af kapitalen og stemmerne i selskabet til Spørger 2, sådan at ejerskabet og stemmeretten nu er fordelt med 50 pct. til hver af hhv. Spørger 1 og Spørger 2, så Spørger 2 fremadrettet har samme antal stemmer som Spørger 1.  

Successionsoverdragelsen

Den 27. august 2025 indgik Spørger 1 en overdragelsesaftale med Spørger 2, hvorved han overdrog nom. 11.579 kapitalandele i H1 ApS til Spørger 2.

Overdragelsen blev gennemført med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Handelsværdien af kapitalandelene er opgjort til 8.563.848 kr. Kapitalandelene er værdiansat til 28,95 pct. af egenkapitalen i selskabet.

Egenkapitalen er opgjort i henhold til omdannelsesbalancen pr. 1. januar 2025 for H2 A/S. Ved selskabets stiftelse blev samtlige af Købers og Sælgers kapitalandele i H2 A/S, svarende til 95 pct. af kapitalandelene i H2 A/S, indskudt i selskabet. Efterfølgende har selskabet erhvervet de resterende kapitalandele i H2 A/S, så selskabet nu ejer 100 pct. af H2 A/S, som udgør selskabets eneste aktiv. Det vil sige at selskabets egenkapital pr. overdragelsesdagen udgjorde 29.581.514,20 kr., og dermed er købesummen af kapitalandelene opgjort til 5.236.994 kr., svarende til 28,95 pct. af 29.581.514,20 kr. fratrukket et værdinedslag på 3.326.854 kr. opgjort i henhold til. kildeskattelovens § 33 C.

Omdannelsesbalancen er udtryk for handelsværdien af H2 A/S og dermed også af selskabet. Det af H2 A/S ejede biogasanlæg er særskilt vurderet til handelsprisen af ON.

Som angivet har selskabet for nyligt erhvervet nominelt 20.000 kapitalandele i H2 A/S, svarende til 5 pct. af kapitalen i selskabet, fra en uafhængig tredjemand, SN. Købesummen i denne aftale er fastsat til samme værdi pr. kapitalandel som ved denne handel mellem Spørgerne. Det fremgår af overdragelsesaftalen, at købesummen er opgjort til 1.556.922 kr. svarende til 5 pct. af egenkapitalen iht. omdannelsesbalancen.

Handlen mellem Spørger 1 og Spørger 2 blev berigtiget ved et udstedelsen af to gældsbreve på hver 2.618.497 kr., i alt 5.236.994 kr., fra Spørger 2 til Spørger 1.

Gennem nærværende bindende svar ønskes det bekræftet, at successionsoverdragelsen kunne gennemføres med skattemæssig succession, at værdiansættelsen svarer til handelsværdien og at købesumsopgørelsen inkl. værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C er korrekt.

Omdannelsesbalance pr. 1. januar 2025 - H2 A/S

[…]

Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Omdannelsesbalancen for H2 A/S under stiftelse er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse B-virksomheder.

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger måles til dagsværdi.

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til dagsværdi.

Finansielle anlægsaktiver

Andre kapitalandele måles til kostpris.

Varebeholdninger

Råvarer og hjælpematerialer måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere.

Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Værdien reduceres med hensættelse til imødegåelse af forventede tab.

Likvide beholdninger

Omfatter bankindestående og likvide beholdninger.

Udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser opgjort på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettiget skattemæssigt underskud, måles til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser indenfor samme juridiske skatteenhed.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.

Gældsforpligtelser

Finansielle forpligtelser, som omfatter gæld til kreditinstitutter og leverandørgæld, indregnes ved låneoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris.

Øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Dagsværdi

Dagsværdiansættelsen tager udgangspunkt i det primære marked. Hvis et primært marked ikke eksisterer, tages udgangspunkt i det mest fordelagtige marked, der maksimerer prisen på aktivet eller forpligtelsen fratrukket transaktions- og/eller transportomkostninger.

Alle aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi, eller hvor dagsværdien oplyses, er kategoriseret efter dagsværdihierarkiet, som er beskrevet nedenfor:

Niveau 1: Værdi opgjort ud fra dagsværdien på tilsvarende aktiver/forpligtelser på et velfungerende marked.

Niveau 2: Værdi opgjort ud fra anerkendte værdiansættelsesmetoder på baggrund af observerbare markedsinformationer.

Niveau 3: Værdi opgjort ud fra anerkendte værdiansættelsesmetoder, og rimelige skøn foretages på baggrund af ikke-observerbare markedsinformationer.                

Balance pr. 1. januar 2025

[udeladt]

Vurderingsberetning i forbindelse med stiftelsen af H1 ApS

Til Erhvervsstyrelsen og stifterne af H1 ApS (under stiftelse)

I forbindelse med stiftelsen af H1 ApS har vi som uvildige vurderingsmænd fået til opgave at udarbejde en vurderingsberetning efter selskabslovens § 36, stk. 1, med henblik på at afgive erklæring om, at den "ansatte økonomiske værdi" af det indskudte aktiv mindst svarer til det fastsatte vederlag, herunder den pålydende værdi af de kapitalandele, der udstedes med tillæg af overkurs.

Ved "ansatte økonomiske værdi" forstås i denne erklæringsopgave dagsværdien eller en eventuel lavere værdi end denne.

Vores konklusion udtrykkes med høj grad af sikkerhed.

Beskrivelse af det indskudte aktiv

Selskabskapitalen indskydes ved indskud af nom. 380.000 kr. kapitalandele i H2 A/S, […], svarende til 95,00% af den samlede aktiekapital i H2 A/S. H2 A/S’ aktivitet er at besidde og drive [erhvervsvirksomhed].

De nom. 300.000 kr. kapitalandele i H2 A/S ejes af Spørger 1 og de nom. 80.000 kr. kapitalandele i H2 A/S ejes af Spørger 2.

Egenkapitalen i H2 A/S i henhold til den reviderede omdannelsesbalance pr. 1. januar 2025 udgør, 31.138.436 kr.

Fremgangsmåde ved vurderingen af det indskudte aktiv

Værdien af det indskudte aktiv er af stifterne fastsat til 29.581.514 kr., svarende til 95,00% af den bogførte indre værdi i H2 A/S. 

Fastsat vederlag for det indskudte aktiv

Som vederlag for det indskudte aktiv modtages kapitalandele nominelt 40.000 kr. til kurs 73.953,79 svarende til en overkurs på 29.541.514 kr.

Vores erklæring er udelukkende udarbejdet for at opfylde selskabslovens krav om tilstedeværelsen af den indbetalte kapital på tidspunktet for selskabets stiftelse, og kan ikke anvendes til andre formål.

Overdragelsesaftale vedrørende kapitalandelene i H2 A/S mellem H1 ApS og SN

[…]

4                    KØBESUMMEN OG INDFRIELSE AF TILGODEHAVENDET 

4.1                 Købesummen for Kapitalandelene udgør DKK 1.556.922. 

4.2                 Kapitalandelene er værdiansat, så værdiansættelsen svarer til andelen af Sælgers andel af egenkapitalen i Selskabet. Egenkapitalen er opgjort i omdannelsesbalancen for Selskabet pr. 1. januar 2025, som er et udtryk for handelsværdien af Selskabet, herunder er biogasanlægget særskilt vurderet af ON. Omdannelsesbalancen vedlægges som bilag 4.2.1 og vurderingen af [erhvervsvirksomheden] vedlægges som bilag 4.2.2.

4.3                 Købesummen for Kapitalandelene erlægges kontant af Køber senest 14 dage efter overtagelsesdagen ved bankoverførsel til et af Sælger anvist registrerings- og kontonummer.

4.4                 Tilgodehavendet i Selskabet skal indfries senest 14 dage efter Overtagelsesdagen som led i Aftalen til et af Sælger anvist registrerings- og kontonummer. 

5                    OVERTAGELSESDAGEN

5.1                 Overtagelsesdagen er aftalt til underskriftdatoen for denne aftale. Pr. Overtagelsesdagen overtages Kapitalandelene af Køber. Overtagelsen sker med regnskabsmæssig og økonomisk virkning pr. overtagelsesdagen. 

[…]

Overdragelsesaftale vedr. kapitalandelene i H1 ApS mellem Spørger 2 (køber) og Spørger 1 (sælger)

[…]

2                    BAGGRUND

2.1                 Baggrunden for Aftalen er, at Sælger ønsker at overdrage Kapitalandelene i Selskabet til sin søn, Køber. Overdragelsen sker som led i et delvist generationsskifte.

2.2                 Køber og Sælger er interesseforbundne parter, da Sælger er far til Køber. Da Køber i forvejen ejer nominelt 8.421 DKK kapitalandele i Selskabet, har Køber indgående kendskab til Selskabets økonomiske, juridiske og forretningsmæssige forhold.  

3                    OVERDRAGELSE AF KAPITALANDELENE

3.1                 Sælger forpligter sig til på Overtagelsesdagen at overdrage Kapitalandelene til Køber, og Køber forpligter sig til på Overtagelsesdagen at købe kapitalandelene på de vilkår og betingelser, som fremgår af Aftalen. 

3.2                 Enhver af Parterne er forpligtet til at underskrive dokumenter og andre aftaler m.v. og til at træffe enhver nødvendig eller hensigtsmæssig foranstaltning for at opfylde Aftalens bestemmelser og gennemføre de af Aftalen omfattede transaktioner.

                      KØBESUMMEN

4.1                 Købesummen for Kapitalandelene udgør DKK 5.236.994 ("Købesummen"). 

4.2                 Kapitalandelene er værdiansat, så værdiansættelsen svarer til Sælgers forholdsmæssige andel af egenkapitalen i Selskabet.[…]. Egenkapitalen er opgjort i henhold til omdannelsesbalancen pr. 1. januar 2025 for H2 A/S, […]. Ved Selskabets stiftelse blev samtlige af Købers og Sælgers kapitalandele i H2 A/S, svarende til 95 % af kapitalandelene i H2 A/S, indskudt i Selskabet. Efterfølgende har selskabet erhvervet de resterende kapitalandele i H2 A/S, så Selskabet nu ejer 100 % af H2 A/S, som udgør Selskabets eneste aktiv. Omdannelsesbalancen er udtryk for handelsværdien af H2 A/S og dermed også af Selskabet. Det af H2 A/S ejede driftsanlæg er særskilt vurderet til handelsprisen af ON. […]. Som angivet har Selskabet for nylig erhvervet nominelt 20.000 kapitalandele i H2 A/S fra en uafhængig tredjemand, SN. Købesummen i denne aftale er fastsat til samme værdi pr. kapitalandel som ved denne handel. […].

4.3                 Købesummen er reduceret med et beregnet værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C [...]

4.4                Købesummen specificeres som følger: 

                     Den samlede handelsværdi af kapitalandelene     DKK      8.563.848

                     Værdinedslag                                                        DKK     -3.326.854

                     Samlet købesum                                                   DKK      5.236.994              

5                    BERIGTIGELSE 

5.1                 Købesummen berigtiges som følger:

Udstedelse af gældsbrev, jf. bilag 5.1.1               DKK      2.618.497

Udstedelse af gældsbrev, jf. bilag 5.1.2               DKK      2.618.497

Købesum i alt                                                       DKK      5.236.994

6                    SKATTEMÆSSIG SUCCESSION

6.1                 Det er mellem Parterne aftalt, at Køber skal succedere i Sælgers skattemæssige stilling ved erhvervelsen af Kapitalandelene, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, idet betingelserne herfor er opfyldt.

6.2                 Køber indtræder således i Sælgers skattemæssige anskaffelsessum vedrørende Kapitalandelene. Kapitalandelenes skattemæssige anskaffelsessum er fastsat til DKK -1.903.240.

6.3                 R1 Advokatpartnerselskab sørger for at give meddelelse til Skattestyrelsen om, at Køber succederer i Sælgers skattemæssige stilling ved erhvervelsen af Kapitalandelene i overensstemmelse med kildeskattelovens § 33 C, stk. 7.

[…]

10                  SKATTEFORBEHOLD

10.1               Købesummens størrelse eller fordeling heraf 

10.1.1            Parterne indhenter i forlængelse af Aftalens underskrivelse et bindende svar, hvor Skattestyrelsen bedes tage stilling til, hvorvidt de er enige i Købesummens størrelse. 

10.1.2            Såfremt skattemyndighederne anfægter Købesummens størrelse, og dette er fastslået ved bindende svar eller anden endelig afgørelse, er Parterne enige om at indrette sig efter den nye værdiansættelse, der måtte blive anvist af skattemyndighederne, idet ændringen i Købesummen i givet fald sker ved regulering af de udstedte gældsbreve i lige forhold og/eller ved kontant betaling - eller en kombination heraf, medmindre Parterne i enighed aftaler at nærværende Aftale i stedet bortfalder i sin helhed og Købesummen henholdsvis Kapitalandele inklusiv afkast på disse tilbageføres.

10.1.3            Såfremt skattemyndighederne anfægter renten eller øvrige vilkår ifølge det af Køber udstedte gældsbrevs størrelse eller måtte finde, at gældsbrevet ikke udgør kurs pari på udstedelsestidspunktet, og dette er fastslået ved bindende svar eller anden endelig afgørelse, skal Parterne i enighed være berettiget til at korrigere forrentningen og de øvrige vilkår i gældsbrevet, indtil kursværdien af tilgodehavendet udgør pari. Alternativt kan hver af Parterne forlange overdragelsen annulleret med virkning fra overtagelsesdagen.

10.2               Værdinedslag ctr. passivpost 

10.2.1            Såfremt skattemyndighederne måtte anfægte den foretagne kursfastsættelse af den latente skatteforpligtelse efter KSL § 33C, er Parterne enige om enten at acceptere skattemyndighedernes kursfastsættelse eller i stedet at beregne en passivpost efter reglerne herom, såfremt dette måtte føre til en større kompensation af Køber. En regulering i berigtigelsen af købesummen sker enten ved kontant betaling eller ved regulering af de udstedte gældsbreve i lige forhold.  Dette gælder dog ikke, hvis parterne i enighed beslutter at annullere Aftalen med samme virkning som anført i punkt 10.1

10.3               Overdragelse med succession 

10.3.1            Såfremt skattemyndighederne måtte anfægte, at Kapitalandelene overdrages med skattemæssig succession, kan Sælger annullere nærværende aftale i sin helhed med samme virkning, som anført i punkt 10.1.

[…]

Korrigeret pengetankberegning - indsendt 11. november 2025

[Beregning udeladt]

Beregning af nedslag for overtagelse af skatteforpligtelse

[Beregning udeladt]

Skattestyrelsens indkaldelse af yderligere oplysninger

Skattestyrelsen har den 20. oktober 2025 indkaldt følgende oplysninger:

1. H1 ApS erhverver 5 pct. af SN den 7. juli 2025 til en værdi af egenkapitalen opgjort i omdannelsesbalancen pr. 1. januar 2025 jf. bilag 6. I den forbindelse ønsker Skattestyrelsen en større indsigt i relationerne mellem sælger og køber, og ønsker derfor følgende oplysninger:
   1. Redegørelse for SN og SB nuværende- og tidligere rolle i H2 A/S eller relaterede selskaber.
   2. Hvorfor SN og SB har været medejer af selskabet og hvordan ejerandelene blev anskaffet.
2. Skattestyrelsen kan se værdien af egenkapitalen i omdannelsesbalancen den 1. januar 2025 er baseret på vurderingen af selskabets aktiver per 23. oktober 2024 udarbejdet af R2. For at kunne vurdere værdien af H2 A/S den 27. august 2025 og om omdannelsesbalancen pr. 1. januar 2025 er udtryk for en handelsværdi, ønsker Skattestyrelsen følgende oplysninger for de seneste 5 år:
   1. Detaljeret resultatopgørelse, hvor omsætning og omkostninger er udspecificeret.
   2. Detaljeret redegørelse over de finansielle omkostninger.
   3. Detaljeret opgørelsen af balanceposten ’Anden gæld’.
3. I 2022 blev der etableret gæld til kreditinstitutter for 11.094.337 kr. I den forbindelse ønsker Skattestyrelsen alt finansielt- og selskabsmateriale der er blevet fremsendt til kreditinstitutterne fra 2022 til 2025, for at de har kunne vurdere selskabets økonomiske styrke og betalingsevne. Materialet kunne bl.a. være følgende:
   1. Budgetter og likviditetsbudgetter for de kommende år
   2. Forretningsplan
   3. Samarbejdsaftaler og leverandørkontrakter
   4. Oplysninger om øvrige lån og evt. tinglyste servitutter og pant
   5. Oplysninger om ledelse og nøglepersoner
4. Det fremgår af artikel fra [specifikt fagblad] fra august 2025, at H2 A/S har ansøgt kommunen om at udvide anlægget fra 5 ha til 43 ha. I den forbindelse ønsker Skattestyrelsen oplysninger om følgende:
   1. Nuværende status på ansøgningen om udvidelsesplanerne
   2. Udarbejdet finansielt materiale, der er benyttet internt og evt. eksternt. Materialet kunne bl.a. være følgende:

                                                    i.     Oversigt over udvidelsesomkostninger og tidsplan for projektet

                                                  ii.     Finansieringsplan, hvordan finansieres projektet (egenkapital, bankgæld, realkreditgæld)

                                                iii.     Driftsbudgetter 5-10 år frem med forventede indtægter  og forventede udgifter .

                                                iv.     Likviditetsbudget, der viser pengestrømmene og hvor meget kapital der forventes til at servicere gælden og de løbende forpligtelser.

                                                  v.     Afkast- og rentabilitetsberegninger, der viser den forventet tilbagebetalingstid.

4. 3. Aftalen indgået med G1 om aftagelse.
5. Det fremgår af artikel fra [udeladt], at kapaciteten blev øget i 2024. I den forbindelse ønsker Skattestyrelsen oplysninger om følgende:
   1. Redegørelse for, hvor meget kapaciteten er øget med i 2024.
   2. Er de nye anlæg blevet værdiansat af R2?
   3. Dokumentation for kostprisen for den øget kapacitet.
6. Sammen med anmodningen om bindende svar er indsendt pengetanksberegning på overdragelsestidspunktet
   1. Grundlaget for pengetanksberegningen bedes indsendt
   2. Det fremgår af pengetanksberegningen, at de samlede aktiver kan opgøres til ca. 76 mio. kr. Ved omdannelsen den 1. januar 2025 udgjorde de samlede aktiver ca. 117 mio. kr.
      I bedes redegøre for forskellen.

Repræsentanten har den 11. november 2025 indsendt følgende oplysninger:

1.           H1 ApS erhverver 5 pct. af SN den 7. juli 2025 til en værdi af egenkapitalen opgjort i omdannelsesbalancen pr. 1. januar 2025 jf. bilag 6. I den forbindelse ønsker Skattestyrelsen en større indsigt i relationerne mellem sælger og køber, og ønsker derfor følgende oplysninger:

a)    Redegørelse for SN’s og SB’s nuværende- og tidligere rolle i H2 A/S eller relaterede selskaber.

SN og SB ejer og driver virksomhed beliggende i nærheden af H2 A/S. SB har igennem en længere årrække været medejere gennem deres deltagelse i virksomheden, der tidligere blev drevet som et P/S. I 2024 overdrog SB sin ejerandel til SN.

SN’s og SB’s roller har primært været som passive investorer og leverandører.

SN og SB har ønsket at udtræde af ejerkredsen i H2 A/S i forbindelse med gennemførelse af den skattefri virksomhedsomdannelse fra P/S til A/S

b)       Hvorfor SN og SB har været medejer af selskabet og hvordan ejerandelene blev anskaffet.

Der har gennem årene været et godt naboskabsforhold og et velfungerende samarbejde mellem parterne. Dette naboskabsforhold har skabt et naturligt grundlag for et udvidet forretningsmæssigt samarbejde.

[forklaring udeladt]

SN erhvervede som nævnt en ejerandel på 5 pct. af selskabet i 2024. Købet blev berigtiget ved kontant indbetaling af den forholdsmæssige andel af den skattemæssige anlægsværdi på daværende tidspunkt, svarende til ca. 436.000 kr.

Overdragelsen af andelene fra SB til SN er således sket til markedsværdi baseret på den skattemæssige værdiansættelse af anlægget.

2.           Skattestyrelsen kan se værdien af egenkapitalen i omdannelsesbalancen den 1. januar 2025 er baseret på vurderingen af selskabets aktiver per 23. oktober 2024 udarbejdet af R2. For at kunne vurdere værdien af H2 A/S den 27. august 2025 og om omdannelsesbalancen pr. 1. januar 2025 er udtryk for en handelsværdi, ønsker Skattestyrelsen følgende oplysninger for de seneste 5 år:

a)       Detaljeret resultatopgørelse, hvor omsætning og omkostninger er udspecificeret.
Det interne regnskab for 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024 er vedlagt.

b)       Detaljeret redegørelse over de finansielle omkostninger.

En specificeret opgørelse af renteudgifter og øvrige finansielle omkostninger for de seneste 5 år fremgår af de interne regnskaber.

F.eks. kan det ses på side 6 i regnskabet for 2020, at de finansielle omkostninger består af renteudgifter for 1.555.967 kr. og prioritetsomkostninger for 2.490 kr., og disse er yderligere specificeret i noten S13 på side 12. Heraf fremgår, at renteudgifterne primært vedrører renteudgifter på den gæld, som P/S’et havde til ejerne Spørger 1, Spørger 2 og SB. 

c)   Detaljeret opgørelsen af balanceposten ’Anden gæld’.

For en detaljeret redegørelse af balanceposten "Anden gæld" henvises til de interne regnskaber for 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024. En detaljeret opgørelse fremgår af de interne regnskaber og dertilhørende noter.

F.eks. er "anden gæld" specificeret i note S21 i regnskabet for 2020 på side 15. Heraf fremgår, at anden gæld primært består i gæld til ejerne Spørger 1, Spørger 2 og SB. 

3.           I 2022 blev der etableret gæld til kreditinstitutter for 11.094.337 kr. I den forbindelse ønsker Skattestyrelsen alt finansielt- og selskabsmateriale, der er blevet fremsendt til kreditinstitutterne fra 2022 til 2025, for at de har kunne vurdere selskabets økonomiske styrke og betalingsevne.

Materialet kunne bl.a. være følgende:

a)   Budgetter og likviditetsbudgetter for de kommende år

b)   Forretningsplan

c)   Samarbejdsaftaler og leverandørkontrakter

d)   Oplysninger om øvrige lån og evt. tinglyste servitutter og pant

e)    Oplysninger om ledelse og nøglepersoner

Selskabet har oplyst, at der ikke er fremsendt materiale af den beskrevne karakter eller i øvrigt til kreditinstitutter i den pågældende periode fra 2022 til 2025.

Etablering af gældsforholdet i 2022 er sket på baggrund af selskabets eksisterende bankforbindelse og langvarige kundeforhold, hvorigennem kreditinstituttet har opnået indgående kendskab til selskabets drift og økonomiske forhold, herunder gennem den løbende regnskabsaflæggelse, kendskab til selskabets aktiviteter og forretningsgrundlag samt adgang til selskabets økonomiske nøgletal.

På denne baggrund fandt kreditinstituttet ikke anledning til at anmode om udarbejdelse eller fremsendelse af særskilt materiale i form af budgetter, forretningsplaner eller lignende dokumentation som led i kreditvurderingen.

Selskabet har således ikke udarbejdet eller fremsendt det materiale, som Skattestyrelsen har anmodet om, idet dette ikke har været påkrævet af kreditinstituttet som betingelse for låneoptagelsen.

Som følge af ovenstående foreligger der ikke materiale af den beskrevne karakter, som kan fremsendes til Skattestyrelsen.

4.           Det fremgår af artikel fra [specifikt fagblad] den 12. august 2025, at H2 A/S har ansøgt kommunen om at udvide fra 5 ha til 43 ha. I den forbindelse ønsker Skattestyrelsen oplysninger om følgende:

Skattestyrelsen har henvist til en udvidelse fra 5 ha til 43 ha. Det skal præciseres, at der alene søges om en udvidelse af lokalplanen på ca. 8 ha inkl. den nuværende lokalplan på ca. 4,2 ha.

De resterende arealer, som fremgår af lokalplanen i projektbeskrivelsen, vedrører ikke biogasanlægget, men relaterer sig til andre projekter, herunder batterier, vindmøller og solceller. Disse projekter er ikke en del af biogasanlæggets udvidelsesplaner.

a)       Nuværende status på ansøgningen om udvidelsesplanerne

Udvidelsesprojektet befinder sig på nuværende tidspunkt i en indledende planlægningsfase.

Der er afholdt opstartsmøde med rådgivere og kommunen. Udarbejdelse af afgrænsningsnotat er påbegyndt, og første offentlige høring er planlagt til medio januar 2026.

Projektet er således stadig i den tidlige fase af lokalplanlægningen, og der foreligger endnu ikke godkendt lokalplan eller byggetilladelse.

b)       Udarbejdet finansielt materiale, der er benyttet internt og evt. eksternt. Materialet kunne bl.a. være følgende:

o   Oversigt over udvidelsesomkostninger og tidsplan for projektet

o  Finansieringsplan, hvordan finansieres projektet (egenkapital, bankgæld, realkreditgæld)

o  Driftsbudgetter 5-10 år frem med forventede indtægter (gasproduktion, salgspriser, varme, CO2-certifikater m.v.) og forventede udgifter (biomasseindkøb, drift og vedligehold, energi m.v.).

o  Likviditetsbudget, der viser pengestrømmene og hvor meget kapital der forventes til at servicere gælden og de løbende forpligtelser.

o  Afkast- og rentabilitetsberegninger, der viser den forventet tilbagebetalingstid.

Selskabet skal oplyse, at der ikke er udarbejdet finansielt materiale af den beskrevne karakter. Som følge af projektets tidlige stadie er der ikke påbegyndt udarbejdelse af detaljerede budgetter, finansieringsplaner eller rentabilitetsberegninger. Sådant materiale vil først blive udarbejdet på et senere tidspunkt i projektforløbet, såfremt projektet måtte blive aktualiseret.

c)       Aftalen indgået med G1.

Selskabet skal oplyse, at der ikke er indgået nogen bindende aftale med G1 på nuværende tidspunkt. Der finder ligeledes ingen forhandlinger sted på nuværende tidspunkt.

Det er således langt fra sikkert, at der vil komme et samarbejde med G1.

Selskabet finder anledning til at understrege, at udvidelsesprojektet på nuværende tidspunkt er behæftet med betydelig usikkerhed.

Det er realistisk, at selskabet ansøger om udvidelse af lokalplanen for at sikre muligheden for en fremtidig udvidelse, men at denne udvidelse aldrig vil blive realiseret i det ansøgte omfang - eller muligvis slet ikke vil blive realiseret.

Ansøgningen om lokalplanændring skal således ses som en strategisk sikring af fremtidige udviklingsmuligheder snarere end som udtryk for konkrete og besluttede investeringsplaner.

På nuværende tidspunkt er der ikke truffet endelig beslutning om realisering af projektet, og der foreligger ikke konkrete planer for finansiering eller gennemførelse.

Som følge af ovenstående foreligger der ikke yderligere materiale vedrørende udvidelsesplanerne, som kan fremsendes til Skattestyrelsen.

5.           Det fremgår af artikel fra […] om faglig dag vedr. generationsskifte, fremtidens landbrug og grøn omstilling, at kapaciteten blev øget i 2024. I den forbindelse ønsker Skattestyrelsen oplysninger om følgende:

a)       Redegørelse for, hvor meget kapaciteten er øget med i 2024.

Selskabet skal indledningsvist præcisere, at den artikel, som Skattestyrelsen henviser til, ikke er korrekt, da der ikke er investeret i øget kapacitet i 2024.

Alle investeringer, som selskabet har foretaget i 2024, fremgår af anlægskartoteket i det interne regnskab for 2024.

Skattestyrelsen vil på baggrund heraf kunne konstatere, at der ikke er foretaget investeringer i forøget kapacitet i det pågældende år.

b)       Er de nye anlæg blevet værdiansat af R2?
Vedrørende Skattestyrelsens spørgsmål om, hvorvidt nye anlæg er blevet værdiansat af R2, skal selskabet igen gøre opmærksom på, at der ikke er investeret i øget kapacitet.

Hele selskabets anlæg indgår i vurderingen fra R2.

Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i:

• Anlæggets driftsmæssige stand på vurderingstidspunktet
• Anlægskartoteket fra det interne regnskab for 2023

Vurderingen fra R2 omfatter således samtlige anlægsdele, i den stand og det omfang, som anlægget havde på vurderingstidspunktet.

Da der ikke er investeret i nye anlæg i 2024, er der ikke tale om, at nye anlæg skulle være værdiansat særskilt. De anlæg, som indgår i vurderingen, er de eksisterende, som var en del af anlægget på vurderingstidspunktet.

c)       Dokumentation for kostprisen for den øget kapacitet.

Der er ikke investeret i nye anlæg i 2024, hvorfor dokumentation for en kostpris ikke kan fremlægges.

6.           Sammen med anmodningen om bindende svar er indsendt pengetanksberegning på overdragelsestidspunktet

a)       Grundlaget for pengetanksberegningen bedes indsendt

Pengetanksberegningen er udarbejdet på baggrund af driftsselskabets resultat pr. 31. juli 2025. Resultatet pr. 31. juli 2025 er vedlagt.

b)       Det fremgår af pengetanksberegningen, at de samlede aktiver kan opgøres til ca. 76 mio. kr. Ved omdannelsen den 1. januar 2025 udgjorde de samlede aktiver ca. 117 mio. kr. I bedes redegøre for forskellen

Forskellen mellem de samlede aktiver i pengetanksberegningen og ved omdannelsen den 1. januar 2025 skyldes en fejl i balancen udarbejdet af revisor til brug for pengetanksopgørelsen. Balancen var ikke reguleret på baggrund af den eksterne vurdering foretaget af R2, hvilket åbningsbalancen pr. 1. januar 2025 udarbejdet i forbindelse med virksomhedsomdannelsen er.

Vedlagt er ajourført balance pr. 31. juli 2025, hvor vurderingen foretaget af R1 er medregnet samt ajourført pengetanksberegning på baggrund af ajourført balance pr. 31. juli 2025.

Reguleringen i balancen medfører alene en ændring i pengetanksberegningen for så vidt angår posteringen "Materielle aktiver".

Den regulerede balance medfører derfor, at de aktive aktiver i H2 A/S udgør 72,35 pct. af den samlede aktivmasse på overdragelsestidspunktet. H1 ApS er dermed fortsat utvivlsomt et aktivt selskab på tidspunktet for overdragelsen og dermed ikke en pengetank. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 - Betingelserne for succession

Det gøres gældende, at betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession iht. aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt for overdragelsen til Spørger 2.

Betingelserne er følgende, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1:

1.     Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2.     Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3.     Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6 og 7. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, samt aktiv udlejningsvirksomhed anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4.     Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C

5.     Indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen, jf. § 34, stk. 4, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 7

Ad 1: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1 - Personkreds

Successionsoverdragelsen er sket fra Spørger 1 til Spørger 2. Spørger 1 er far til Spørger 2, hvorfor betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, anses for værende opfyldt.

Betingelse 1 er således opfyldt.

Ad 2: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 - Min. 1 pct. af kapitalen skal overdrages

Spørger 1 overdrog nom. 11.579 kapitalandele i H1 ApS til Spørger 2, hver med en nominel værdi på 1 kr., som tilsammen udgjorde 36,67 pct. af Spørger 1’s kapitalandele i H1 ApS og i alt 28,95 pct. pct. af den samlede selskabskapital i selskabet på i alt 40.000 kr.

Betingelse 2 er derfor også opfyldt.

Ad 3: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3 - Ikke i overvejende grad passiv kapitalanbringelse

Det gøres gældende, at H1 ApS ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, og dermed ikke udgør en såkaldt pengetank.

Selskabets virksomhed anses iht. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, for i overvejende grad at være en passiv pengetank, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom (med undtagelse af visse udlejningsejendomme, jf. stk. 7), kontanter, værdipapirer el.lign. (indtægtskriteriet), eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme (med undtagelse af visse udlejningsejendomme, jf. stk. 7), kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver (aktivkriteriet).

H1 ApS er stiftet den 4. juli 2025 ved en skattefri aktieombytning. Selskabet har således ikke eksisteret i en tilstrækkelig periode til, at der kan foretages en pengetanksvurdering ud fra aktivkriteriet og indtægtskriteriet baseret på gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Pengetanksberegningen er derfor alene en opgørelse af aktivkriteriet opgjort pr. 1. juli 2025, som var den skæringsdato, det var muligt at få en saldobalance tættest på.

Aktiverne i H1 ApS består alene af 100 pct. af kapitalandelene i H2 A/S. 

Som udgangspunkt anses kapitalandele som et "passiv" aktiv ift. pengetankreglen.

Såfremt selskabets ejerandel i de underliggende selskaber udgør 25 pct. eller mere, skal man ved aktiv/passivvurderingen se bort fra kapitalandelenes værdi som værdipapirer, og i stedet kigge på, om de aktiver, der er i de underliggende selskaber, har aktiv eller passiv karakter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Da H1 ApS ejer 100 pct. af H2 A/S, skal man derfor se igennem selskabet og kapitalandelenes værdi som værdipapirer ved aktiv/passiv-vurderingen, og i stedet kigge på, om de aktiver, der er i det underliggende selskab, H2 A/S, der er ejet 100 pct., har aktiv eller passiv karakter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Man ser således "igennem" kapitalandelene og direkte på de aktiver, kapitalandelene repræsenterer.

Som det fremgår af pengetankberegningen, er det oplagt, at H1 ApS er et aktivt selskab. De aktive aktiver udgjorde 57,55 pct. af den samlede aktivmasse på overdragelsestidspunktet.

H2 A/S består primært af aktive aktiver i form af materielle anlægsaktiver, herunder bl.a. grunde, bygninger, produktionsanlæg, driftsmateriel og beholdninger. Nedenfor redegøres nærmere herfor.

Grunde og bygninger:

H2 A/S består bl.a. af ejendommen beliggende [adresse udeladt]. Ejendommen benyttes aktivt i selskabets drift, og inkluderer det på ejendommen opførte.

I pengetanksberegningen er værdien af ejendommen medregnet under posten materielle aktiver med 20.255.000 kr. som et "aktivt" aktiv.

Produktionsanlæg:

H2 A/S består derudover bl.a. af produktionsanlæg. Produktionsanlæggene benyttes aktivt i selskabets drift.

I pengetanksberegningen er værdien af produktionsanlæg medregnet under posten materielle aktiver med 20.373.000 kr. som et "aktivt" aktiv.

Driftsmateriel:

H2 A/S består derudover bl.a. af driftsmateriel.

I pengetanksberegningen er værdien af driftsmateriel medregnet under posten materielle aktiver med 2.060.000 kr. som et "aktivt" aktiv.

Beholdninger:

H2 A/S består derudover bl.a. af en række beholdninger, bestående af varelager.

I pengetanksberegningen er værdien af beholdningerne medregnet til 1.138.000 kr. som et "aktivt" aktiv.

Derudover består H2 A/S af passive aktiver i form af tilgodehavender:

Tilgodehavender:

H2 A/S består bl.a. af en række tilgodehavender, bestående af periodisering, mellemværende med Spørger 2, mellemregning, A-skat og AM-bidrag.

I pengetanksberegningen er værdien af de samlede tilgodehavender medregnet til 5.013.000 kr. som et "passivt" aktiv, selvom en del af dette ville kunne karakteriseres som et "aktivt" aktiv.

Indlån:

H2 A/S består derudover bl.a. af indlån i to forskellige banker.

I pengetanksberegningen er værdien af disse indlån medregnet til 23.590.000 kr. som et "passivt" aktiv.

Kassekredit:

H2 A/S består derudover bl.a. af en kassekredit ved Nykredit, som pt. står i plus.

I pengetanksberegningen er værdien af denne kassekredit medregnet til 3.720.000 kr. som et "passivt" aktiv.

Eftersom de aktive aktiver i H2 A/S udgjorde 57,55 pct. af den samlede aktivmasse på overdragelsestidspunktet, er H1 ApS utvivlsomt et aktivt selskab på tidspunktet for overdragelsen og dermed ikke en pengetank. 

Det gøres derfor gældende, at selskabet utvivlsomt er aktivt - dvs. ikke en pengetank.

Betingelse 3 er derfor også opfyldt.

Ad 4: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4 - Ikke omfattet af §§ 19 B og C

H1 ApS er ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og C, da der ikke er tale om aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er enten aktiebasseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B eller obligationsbasseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 C.

Betingelse 4 er således også opfyldt.

Ad 5: Aktieavancebeskatningslovens § 34. stk. 4, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 7 - Indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen

Der er sammen med anmodningen om bindende svar indsendt dokumentation for, at de pågældende oplysninger er indsendt til Skattestyrelsen rettidigt.

Det gøres derfor samlet gældende, at overdragelsen af kapitalandelene H1 ApS fra Spørger 1 til Spørger 2 kunne ske med skattemæssig succession, da alle betingelserne herfor er opfyldt.

Spørgsmål 1 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 2 - Værdiansættelsen og opgørelsen af handelsværdien

Det gøres gældende, at handelsværdien for nom. 11.579 kapitalandele i H1 ApS i forbindelse med overdragelsen til Spørger 2 kunne opgøres til 8.563.848 kr.

Værdiansættelsen

Kapitalandelene er værdiansat, så værdiansættelsen svarer til Spørger 1’s forholdsmæssige andel af egenkapitalen i selskabet.

Vurderingsberetningen, der er udarbejdet i forbindelse med stiftelse af selskabet, og hvor egenkapitalen er opgjort, er indsendt sammen med anmodningen om bindende svar. Egenkapitalen er opgjort i henhold til omdannelsesbalancen pr. 1. januar 2025 for H2 A/S. Ved selskabets stiftelse blev samtlige af Købers og Sælgers kapitalandele i H2 A/S, svarende til 95 pct. af kapitalandelene i H2 A/S, indskudt i selskabet.

Efterfølgende har selskabet erhvervet de resterende kapitalandele i H2 A/S, så selskabet nu ejer 100 pct. af H2 A/S, som udgør selskabets eneste aktiv. Da selskabet i forbindelse med erhvervelsen af de nom. 5 pct. kapitalandele har betalt en forholdsmæssig andel af egenkapitalen til sælger, er selskabet hverken mere eller mindre værd efter købet, og derfor tager værdiansættelsen i forbindelse med nærværende overdragelse udgangspunkt i egenkapitalen opgjort ved ombytningen den 4. juli 2025 hvor selskabet havde 95 pct. ejerskab til H2 A/S.

Omdannelsesbalancen er udtryk for handelsværdien af H2 A/S og dermed også af selskabet.

Det af H2 A/S ejede anlæg er særskilt vurderet til handelsprisen af ON. Da anlægget er H2 A/S’ primære aktiv, og da dette er særskilt vurderet til handelsprisen, gøres det gældende, at 8.563.848 kr. kan anses for handelsværdien for 28,95 pct. af H1 ApS.

Dertil kommer, at selskabet for nylig har erhvervet nominelt 20.000 kapitalandele i H2 A/S fra en uafhængig tredjemand, SN. Købesummen i denne aftale er fastsat til samme værdi pr. kapitalandel som ved denne handel.

På baggrund heraf gøres det gældende, at den samlede handelsværdi af nom. 11.579 kapitalandele udgør 8.563.848 kr., og spørgsmål 2 kan dermed svares med et "ja".

Spørgsmål 3 - Købesumsopgørelsen og beregning af værdinedslaget

Det gøres gældende, at købesummen for nom. 11.579 kapitalandele i H1 ApS i forbindelse med overdragelsen til Spørger 2 kunne opgøres til 5.236.994 kr., efter fratrækkelsen et beregnet værdinedslag på 3.326.854 kr. efter kildeskattelovens § 33 C.

Beregning af værdinedslag 

I forbindelse med successionsoverdragelsen er Spørger 2 blevet kompenseret for den latente skat, som han overtager som følge af, at anparterne overdrages med succession.

Kompensationen er sket ved, at købesummen er reduceret med et beregnet værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C. Værdinedslaget kan opgøres til 3.326.854 kr.

Ved beregningen af dette værdinedslag er der flere variabler, som spiller ind på størrelsen af værdinedslaget. Disse variabler er dels en efter-skat-rente, ejertid og dels fordelingen af successionsfordelen.

Værdinedslaget er beregnet ud fra følgende forudsætninger:

• Nom. 11.579 kapitalandele i selskabet overdrages for 8.563.848 kr. (handelsværdien)
• Spørger 1’s skattemæssige anskaffelsessum er -1.903.240 kr.
• Skatteprocenten er 42 pct., da det er aktieindkomst.
• Spørger 2, der var 33 år på overdragelsestidspunktet, har en forventet ejertid på 27 år.
• Spørger 2 kan opnå en ekstern finansieringsrente på 3,73 pct., jf. mail fra EC af 9. juli 2025.

Handlen berigtiges ved Spørger 2’s udstedelse af to anfordringsgældsbreve. Da der ikke indgår et gaveelement i berigtigelsen og Spørger 2 derved påtager sig en betydelig økonomisk risiko, har parterne aftalt, at successionsfordelen skal fordeles med 50 pct. til hver af køber og sælger.

Til støtte for synspunktet om, at fordelen kan fordeles med 50 pct. til hver af køber og sælger, henvises til sagen for Højesteret offentliggjort som SKM2024.344.HR sammen holdt med Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2025.278.LSR, hvor handlen i sagen fra Landsskatteretten primært var berigtiget med gave. Landsskatteretten nåede i sagen frem til følgende konklusion:

"Under disse forudsætninger finder Landsskatteretten, at der ikke i sagen er grundlag for en fordeling af successionsfordelen, idet klagerens søn allerede er blevet kompenseret ved en gave."

Landsskatteretten bygger en stor del af afgørelsen på Skatteministeriets kommentar til førnævnte Højesteretsafgørelse. Kommentaren er offentliggjort som SKM2024.245.DEP og indeholder blandt andet følgende bemærkning:

"Skatteministeriet anerkender i den konkrete sag på baggrund af den fremlagte syns- og skønsrapport, at køber og sælgers kan have en forhandlingsstyrke, der tilsiger, at en ligedeling af successionsfordelen kan være markedsmæssig."

Det gøres således gældende, at der på baggrund af ovenstående, er grundlag for at foretage en fordeling af successionsfordelen i nærværende sag, idet handlen alene berigtiges ved gældsbrev, hvorfor Spørger 2 har en forhandlingsstyrke som følge af den økonomiske risiko som han løber, der berettiger til en ligedeling af successionsfordelen, som netop er det, parterne er blevet enige om.

Efter reduktionen i den samlede handelsværdi af kapitalandelene på baggrund af det beregnede værdinedslag kan købesummen opgøres til 5.236.994 kr.

På baggrund af ovenstående, gøres det derfor samlet gældende, at købesummen for nom. 11.579 kapitalandele i H1 ApS, kunne opgøres til 5.236.994 kr. på baggrund af det beregnede værdinedslag på 3.326.854 kr. i forbindelse med successionsoverdragelsen fra Spørger 1 til Spørger 2.

Spørgsmål 3 skal derfor besvares med et "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at overdragelsen den 27. august 2025 af nom. 11.579 kapitalandele i H1 ApS fra Spørger 1 til Spørger 2 kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte.

Begrundelse

H1 ApS blev stiftet den 4. juli 2025 af Spørger 1 og Spørger 2 ved en skattefri aktieombytning. Ved stiftelsen ejede Spørger 1 78,95 pct. og Spørger 2 ejede 21,05 pct. af kapitalen i H1 ApS.

Den 27. august 2025 indgik Spørger 1 en overdragelsesaftale med sin søn, Spørger 2, hvor der blev overdraget nom. 11.579 kapitalandele i H1 ApS. De overdragne kapitalandele svarer til 28,95 pct. af selskabets samlede kapital. Overdragelsen skete med skattemæssig succession.

Spørger 1 og Spørger 2 ønsker bekræftet, at den gennemførte overdragelse kunne ske med skattemæssig succession.

Udgangspunktet er, at personers gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldte på overdragelsestidspunktet, vil kapitalandelene i H1 ApS dog kunne overdrages med skattemæssig succession, hvilket indebærer, at Spørger 1 ikke skal medregne gevinsten ved overdragelsen af kapitalandelene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, idet Spørger 2 i så fald overtager Spørger 1’s oprindelige anskaffelsessum på kapitalandelene.

Hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 derimod ikke er opfyldte på overdragelsestidspunktet, skal Spørger 1 medregne gevinsten ved overdragelsen af kapitalandelene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, hvor salgssummen vil svare til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet. For Spørger 2 vil det indebære, at hans skattemæssige anskaffelsessum for kapitalandelene på tilsvarende vis vil svare til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet.

Det skal således undersøges, om overdragelsen af kapitalandelene i H1 ApS på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession. Betingelserne fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 - 5:

"Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1)     Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)     Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3)     Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.  Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)     Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4.  Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

[…]"

Personkreds

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, idet den gennemførte overdragelse sker fra far til søn, da Spørger 1 er far til Spørger 2.

Andel af kapitalen

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, idet overdragelsen udgør 31,23 pct. af anpartskapitalen.

Ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og 19 C

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at aktierne ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4, er opfyldt, idet de overdragne kapitalandele ikke er aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Skattepligt her til landet

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, 1. pkt., at hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, 2. pkt., at hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Skattestyrelsen forudsætter, at Spørger 2 er fuldt skattepligtig til Danmark. Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, er herefter ikke relevant i nærværende sag.

Henvisning til reglerne i kildeskattelovens § 33 C

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 4, at kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3

I henhold til kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, kan der ikke ske overdragelse med skattemæssig succession, såfremt der ved overdragelsen konstateres et tab.

Det er oplyst, at Spørger 1’s anskaffelsessum er negativ. Som følge heraf vil der i forbindelse med overdragelsen konstateres en gevinst. Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at der ikke konstateres et tab i forbindelse med overdragelsen.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, er herefter ikke relevant for nærværende sag.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4, omhandler, at erhververen ikke kan fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af kapitalandelene. Det lægges til grund, at Spørger 2 i nærværende sag ikke fratrækker underskud fra indkomstår før erhvervelsen.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 7

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 7, at beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, senest skal meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 2. Der er sammen med anmodningen om bindende svar indsendt kopi af mail til Skattestyrelsen, hvor det oplyses, at Spørger 2 indtræder i Spørger 1’s skattemæssige stilling i forbindelse med overdragelsen. Skattestyrelsen anser derfor denne betingelse for opfyldt.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 8

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, at hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Der er i nærværende sag tale om en overdragelse, der er gennemført i 2025. Parterne har ikke indsendt gaveanmeldelse, da der ifølge overdragelsesaftalen ikke er ydet en gave fra Spørger 1 til Spørger 2. Skattestyrelsens ændring af værdiansættelsen kan tidligst ske, når parterne har indsendt oplysningsskema for indkomståret 2025.

Skattestyrelsen lægger til grund, at parterne ikke ønsker at ændre beslutningen om, at overdragelsen sker med skattemæssig succession, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, er herefter ikke relevant for nærværende sag.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 13

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 13, omhandler overdragelse til tidligere ejer og er derfor ikke relevant for nærværende sag.

Undtagelse for næringsaktier og selskaber, der er næringsdrivende ved køb og salg af værdipapirer

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 1. pkt., at betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Det lægges til grund, at kapitalandelene i H1 ApS ikke udgør aktier som nævnt i bestemmelsen, hvorfor denne ikke er relevant i nærværende sag.   

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt., at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. Det lægges til grund, at H1 ApS ikke udøver næring som nævnt i bestemmelsen, hvorfor denne ikke er relevant i nærværende sag.

Pengetankreglen

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom og bortforpagtning af fast ejendom, der er ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom anses ikke som passiv kapitalanbringelse.

Passiv kapitalanbringelse og aktiv udlejningsvirksomhed er defineret i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 og 7:

"Stk. 6.  Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7.  Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år."

Selskabets virksomhed anses således for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Dette medfører, at et holdingselskab for et datterselskab, der anses for et reelt erhvervsaktivt driftsselskab i relation til bestemmelsen, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, jf. også de specielle bemærkninger til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, i lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01 og de specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34 i lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06.

I nærværende sag ejer H1 ApS 100 pct. af H2 A/S. Dette indebærer, at indtjeningen og aktiverne i H2 A/S skal indgå i pengetankvurderingen.

Aktiverne i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, indgå til handelsværdi i pengetankvurderingen. Af de generelle bemærkninger til L123 af 23. januar 2025 fremgår følgende:

"En værdiansættelse efter den skematiske metode vil som udgangspunkt medføre, at virksomhedens værdi bliver lavere end den skønnede handelsværdi, ligesom det ofte er åbenbart, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at foretage en yderligere værdiansættelse af virksomheden baseret på den skønnede handelsværdi for at godtgøre, at virksomheden ikke er en pengetank. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne kræve, at der udarbejdes en værdiansættelse baseret på den skønnede handelsværdi, medmindre der på forhånd er reel tvivl om, hvorvidt virksomheden er en pengetank."

Det er oplyst, at koncernens grunde og bygninger er optaget til dagsværdi pr. 1. januar 2025 samt at koncernens biogasanlæg er optaget til vurdering foretaget af Nordic Green Engineering i regnskaberne.

På baggrund af en konkret vurdering finder Skattestyrelsen, at der ikke er reel tvivl om, hvorvidt selskabet er en pengetank, og pengetankvurderingen kan herefter ske på grundlag af de regnskabsmæssige værdier. Skattestyrelsen har især lagt vægt på, forholdet mellem aktiver, der anses for henholdsvis aktiv og passiv kapitalanbringelse samt at der ikke anses at være tvivl om værdien af de aktiver, der henføres til passiv kapitalanbringelse

Skattestyrelsen har ikke derved taget stilling til værdiansættelsen af selskabet.

Regnskabsår, der indgår i pengetankvurderingen

H1 ApS er efter det oplyste stiftet den 4. juli 2025. 

Det fremgår af SKM2006.627.SR, at Skatterådet fandt det uden betydning for vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, om koncernen kunne anses som en "finansiel" virksomhed før en gennemført skattefri spaltning.

På tilsvarende vis bekræftes det i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 efter en gennemført skattefri aktieombytning alene sker ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab har eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning.

Følgende fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.13.1:

" Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, foretages opgørelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv., foretages opgørelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR, hvor Skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var, om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet. På tilsvarende vis blev det bekræftet i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, efter en gennemført skattefri aktieombytning, alene skulle ske ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab havde eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning."

På baggrund af ovenstående praksis kan det udledes, at der skal foretages en vurdering af, om H1 ApS’ virksomhed i overvejende grad anses for at bestå i passiv kapitalanbringelse ud fra de regnskabsår, hvor selskabet har eksisteret. 

H1 ApS blev stiftet den 4. juli 2025. Selskabets første regnskabsår er perioden 1. januar 2025 - 31. december 2025. Overdragelsen fandt sted den 27. august 2025. Selskabet har således ikke afsluttet sit første regnskabsår på overdragelsestidspunktet, og det er derfor alene aktiverne på overdragelsesdagen skal indgå i bedømmelsen af pengetankreglen.

Bedømmelse af pengetankreglen

Det fremgår af den indsendte pengetankopgørelse, at værdien af materielle anlægsaktiver i form af grunde, bygninger samt biogasanlæg udgør 83.439.000 kr. svarende til ca. 71,3 pct. af de samlede aktiver.

Det er således afgørende for bedømmelse af pengetankreglen, hvorvidt grunde, bygninger samt anlæg anses for passiv kapitalanbringelse eller ej.

Da grunde, bygninger og anlæg indgår i selskabets produktionsvirksomhed, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om passiv kapitalanbringelse.

Skattestyrelsen finder derfor, at H1 ApS ikke er omfattet af pengetankreglen, og overdragelsen kan herefter ske med skattemæssig succession.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at handelsværdien for nom. 11.579 kapitalandele i H1 ApS kunne opgøres til 8.563.848 kr.

Begrundelse

Spørger 1’s overdragelse af nom. 11.579 kapitalandele i H1 ApS til Spørger 2 er en overdragelse fra far til søn. Hovedreglen er her, at overdragelsen skal ske til handelsværdien, jf. boafgiftslovens § 27 om værdiansættelse.

Der er i boafgiftslovens § 12 a en undtagelse til værdiansættelse til handelsværdien, hvor parterne kan vælge at værdiansætte aktier og virksomheder efter den skematiske værdi, hvis betingelserne for overdragelse med nedsat gaveafgift er opfyldte.

Parterne har ved værdiansættelsen af de overdragne kapitalandele i H1 ApS dels taget udgangspunkt i vurderingsberetningen, der er udarbejdet i forbindelse med stiftelse af selskabet pr. 1. januar 2025 og dels anvendt en faktisk konstateret overdragelsessum ved H1 ApS køb af 5 pct. af kapitalandelene i H2 A/S pr. 7. juli 2025. Da H1 ApS ejede 95 pct. af kapitalandelene i H2 A/S ved stiftelsen, er H1 ApS ejer af den samlede kapital i H2 A/S efter købet den 7. juli 2025.

Skattestyrelsen forstår det herefter således, at parterne har valgt at værdiansætte H1 ApS til handelsværdien. Parterne har således ikke valgt at anvende den skematiske værdi i boafgiftslovens § 12 a.

Parterne har værdiansat H1 ApS til 29.581.514 kr. på overdragelsestidspunktet.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af parternes værdiansættelse konstateret, at der ved værdiansættelsen ikke er korrigeret for indtjeningen i perioden fra stiftelsen af H1 ApS pr. 1. januar 2025 og frem til overdragelsen den 27. august 2025. Det fremgår af det indsendte bogføringsmateriale, at der i perioden 1. januar 2025 - 31. juli 2025 har været en indtjening på ca. 3,8 mio. kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne indtjening skal indgå i en værdiansættelse til handelsværdi, og på den baggrund heraf, kan værdien af H1 ApS ikke anses at være foretaget korrekt ved anvendelse af boafgiftslovens § 27.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej"

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger 2’s købesum for nom. 11.579 kapitalandele i selskabet, H1 ApS, kunne opgøres til 5.236.994 kr., efter et beregnet værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C på 3.326.854 kr.

Begrundelse

Overdragelsen af H1 ApS er sket med skattemæssig succession, hvilket indebærer, at Spørger 1 ikke skal medregne gevinsten ved overdragelsen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, idet Spørger 2 har overtaget den oprindelige anskaffelsessum på kapitalandelene.

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 fundet, at betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession er opfyldt.

Når Spørger 2 overtager Spørger 1’s oprindelige anskaffelsessum på kapitalandelene, er konsekvensen, at Spørger 2 skal beskattes af både den skattemæssige fortjeneste i Spørger 1’s ejertid og i hans egen ejertid, når han afstår kapitalandelene. Undtaget herfra er dog situationer, hvor Spørger 2 afstår kapitalandelene med skattemæssig succession.

For at kompensere Spørger 2 for, at han overtager forpligtelsen til at betale skat af den skattemæssige fortjeneste, der er opstået i Spørger 1’s ejertid, har parterne aftalt, at overdragelsessummen skal reduceres med et nedslag for den overtagne skatteforpligtelse.

Nedslaget er opgjort som nutidsværdien af den skatteforpligtelse, Spørger 2 overtager i forbindelse med overdragelse, med tillæg af 50 pct. af successionsfordelen. Successionsfordelen er forskellen på den skat, Spørger 1 skulle have betale ved overdragelse uden skattemæssig succession, og nutidsværdien af den skatteforpligtelse, Spørger 2 overtager i forbindelse med overdragelsen.

Nutidsværdi af den overtagne skatteforpligtelse

Parterne har ved opgørelsen af nutidsværdien af skatteforpligtelsen anvendt en diskonteringsrente på 3,73 pct. før rente. Derudover har parterne ved opgørelse af nutidsværdien forudsat, at Spørger 2’s ejertid vil udgøre 27 år. Da Spørger 2 er 33 år på overdragelsestidspunktet, har parterne således forudsat, at Spørger 2 afstår kapitalandelene i H1 ApS, når han bliver 60 år.

I SKM2025.279.LSR havde A overdraget kapitalandele i sit selskab til sine to børn, B og C. Da overdragelsen skete med skattemæssig succession, var der beregnet et nedslag som kompensation for den overtagne skatteforpligtelse. Ved opgørelsen af nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse havde parterne forudsat en ejertid på 44 og 46 år, hvilket svarede til, at børnene afstod kapitalandelene, når de blev 60 år.

Det fremgik af gavebrevet, at det var A´s ønske, at kapitalandelene skulle forblive i A´s slægt mindst til og med A´s børnebørn. I forbindelse med overdragelsen etablerede A en successionsrækkefølge, der skulle sikre, at kapitalandelene blev i A´s slægt som ønsket.

Skattestyrelsen vurderede, at den forventede ejertid kunne fastsættes til mindst 50 år. Skattestyrelsen lagde vægt på den forventede pensionsalder for børnene. Skattestyrelsen havde herefter ændret nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse således, at den blev opgjort med en forventet ejertid på 50 år.

Landsskatteretten anførte bl.a. følgende:

"Det gaveangivne nedslag i gaveafgiftsgrundlaget for den latente skatteforpligtelse er i sagen fremkommet på baggrund af en forventet ejertid for klagerens søn og datter på henholdsvis 44 år og 46 år og en tilbagediskonteringsrente på 1,44 % efter skat.

Ifølge gavebrevene ønskede klageren at sikre, at de gaveoverdragne anparter forblev i klagerens slægt mindst til og med klagerens børnebørn. Overdragelsen har derfor karakter af en livstidsinvestering. Der er ingen aldersgrænse for ejerskab til anparter. Ved opgørelsen af ejertiden skal der desuden tages hensyn til gavemodtagernes mulighed for at videreoverdrage med skattemæssig succession eller på anden måde udskyde beskatningen f.eks. ved at gennemføre en skattefri aktieombytning med et helejet holdingselskab. Landsskatteretten finder derfor, at klagerens skøn over ejertiden ikke er opgjort med en realistisk udskydelseshorisont. Skattestyrelsens skøn over en ejertid på mindst 50 år må under disse omstændigheder anses for et mere realistisk skøn."

Det fremgår således af Landsskatterettens præmisser i SKM2025.279.LSR, at der ved fastsættelsen af den forventede ejertid for kapitalandele skulle tages hensyn til, at der ikke er en aldersgrænse for ejerskab af kapitalandele. Herudover skulle der ved opgørelsen af ejertiden tages hensyn til mulighederne for at videreoverdrage med skattemæssig succession eller på anden måde udskyde beskatningen f.eks. ved at gennemføre en skattefri aktieombytning med et helejet holdingselskab.

Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens skøn over ejertiden ikke er opgjort med en realistisk udskydelseshorisont. Landsskatteretten fandt herefter, at Skattestyrelsens skøn over en ejertid på mindst 50 år under disse omstændigheder måtte anses for et mere realistisk skøn.

Tilsvarende fandt Skatterådet i SKM2025.628.SR, at der ved fastsættelse af den forventede ejertid dels skulle tages hensyn til, at der ikke er en aldersgrænse for ejerskab af kapitalandele og dels tages hensyn til mulighederne for at videreoverdrage med skattemæssig succession eller på anden måde udskyde beskatning.

I SKM2025.628.SR havde en far overdraget to nystiftede holdingselskaber til hver af sine to sønner med skattemæssig succession. Det var ved overdragelsen forudsat, at sønnerne ville realisere den udskudte skat, når sønnerne hver især fyldte 60 år.

Skatterådet lagde til grund, at sønnerne ville have mulighed for at videreoverdrage kapitalandelene med skattemæssig succession eller for at udskyde beskatningen ved f.eks. at gennemføre en skattefri aktieombytning med et helejet holdingselskab.

Både i SKM2025.279.LSR og SKM2025.628.SR var det - som i nærværende sag - forudsat, at kapitalandelene blev afstået, når erhverver fyldte 60 år.  Som i SKM2025.279.LSR og SKM2025.628.SR vil Spørger 2 have mulighed for at videreoverdrage med skattemæssig succession eller på anden måde udskyde beskatningen f.eks. ved at gennemføre en skattefri aktieombytning med et helejet holdingselskab. Det kan således ikke lægges til grund, at Spørger 2 afstår anparterne, når han bliver 60 år og at denne afståelse udløser beskatning af den skattemæssige fortjeneste.

Allerede fordi det af parterne fastsatte tidspunkt, hvor skatten forventes realiseret, ikke kan lægges til grund, kan den af parterne beregnede nutidsværdi ikke bekræftes.

Fordeling af successionsfordelen

I relation til opgørelse af nedslag for den overtagne skatteforpligtelse opgøres successionsfordelen som forskellen mellem Spørger 1’s skattebesparelse (kurs 100) og nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse for Spørger 2.

Parterne har ved opgørelsen af nedslag for den overtagne skatteforpligtelse fordelt successionsfordelen ligeligt mellem parterne, således at nedslaget for den overtagne skatteforpligtelse opgøres som nutidsværdien af overtagne skatteforpligtelse med tillæg af halvdelen af successionsfordelen.

Skatteministeriet tog i SKM2024.344.HR bekræftende til genmæle i en sag om fordeling af successionsfordelen.

I SKM2024.344.HR var der tale om overdragelse af en landbrugsejendom med succession fra farbror til nevø. Overdragelsen var sket med skattemæssig succession efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C. Den samlede overdragelsessum var aftalt til 8.368.000 kr., der skulle berigtiges ved, at nevøen ved overtagelsen indfriede den eksisterede realkreditgæld på 4.267.454 kr., et anfordringsgældsbrev på 3.347.546 kr. og et nedslag for overtagelse af farbrorens skatteforpligtelse, der var kursfastsat til 753.000 kr. (kurs 80).

I forbindelse med overdragelsen af ejendommen havde parterne anmodet om bindende svar på spørgsmålet, om den pågældende ejendom kunne overdrages med succession til en overdragelsessum, hvor der skete reduktion med den overtagne skatteforpligtelse fastsat til kurs 80, uden at der ville være tale om en gavedisposition.

Nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse kunne opgøres til kurs 59. En kursfastsættelse af den overtagne skatteforpligtelse til kurs 80 indebar således, at der skete en fordeling af successionsfordelene mellem parterne.

Under sagens behandling i Højesteret blev der på parternes begæring afholdt syn og skøn. Genstanden for det udmeldte syn og skøn var overordnet, om den i sagen aftalte kursværdi af den overtagne skatteforpligtelse (kurs 80) lå inden for et markedsmæssigt spænd, som en aftale mellem uafhængige parter må forventes at holde sig indenfor i en tilsvarende situation.

Det fremgik af skønserklæringen, at det ved parternes forhandling om kursfastsættelsen vil være parternes forhandlingsstyrke samt efterspørgselsforholdene for virksomhedens aktiver, der vil være afgørende for parternes endelige værdiansættelse af skatteforpligtelsen. Det fremgik endvidere, at efterspørgselsforholdene for virksomheden vil indgå som et element, der kan påvirke, hvor meget af successionsfordelen en erhverver kan forhandle sig frem til. I skønserklæringen blev det konkluderet, at kurs 80 i den konkrete sag måtte anses for at ligge inden for et markedsmæssigt spænd for kursansættelsen af en overtagen skatteforpligtelse ved overdragelse mellem uafhængige parter.

Af Skatteministeriets domskommentar i SKM2024.345.DEP fremgår det, at det er Skatteministeriets opfattelse, at Højesteret ville nå frem til, at appellanterne med den fremlagte syns- og skønsrapport havde godtgjort, at kursfastsættelsen af den overtagne skatteforpligtelse til kurs 80 i den konkrete sag ikke afveg fra, hvad uafhængige parter ville aftale, og at erhververen således ikke ved overdragelsen af virksomheden med succession har opnået en formuefordel i kraft af skattenedslaget, som udløste gavebeskatning.

Skatteministeriet tog herefter bekræftende til genmæle.

Det fremgår af SKM2024.345.DEP, at det er Skatteministeriets opfattelse, at det afgørende for, om der foreligger en gave må være, om den aftalte nedsættelse af købesummen med det beløb, der overstiger nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse, kan anses for at være indgået på markedsvilkår. Kan det dokumenteres, at uafhængige parter ville agere på samme måde, vil nedsættelsen ikke kunne anses for en gave. Dette skal bedømmes på baggrund af den konkrete sags omstændigheder og parternes konkrete forhandlingsstyrke.

I SKM2025.278.LSR havde en far overdraget kapitalandele i sit helejede selskab, svarende til 49,675 pct. af selskabets nominelle kapital, til sin søn. I berigtigelsen af overdragelsessummen indgik et nedslag for den overtagne skatteforpligtelse, der var opgjort som nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse med tillæg af halvdelen af successionsfordelen. Herudover indgik et rente- og anfordringsgældsbrev på 1.500.000 kr. Den resterende del af overdragelsessummen blev berigtiget med en gave. Gaveafgiftsgrundlaget blev opgjort til ca. 20 mio. kr. efter Skattestyrelsens ændringer af værdiansættelsen og nedslag for den overtagne skatteforpligtelse.

Landsskatteretten henviser i afgørelsen til SKM2024.344.HR og SKM2024.345.DEP, og anfører, at nedslag for den overtagne skatteforpligtelse skal ske til handelsværdien, samt at handelsværdien i denne sammenhæng skal forstås som en kursværdiansættelse af den overtagne skatteforpligtelse, der ligger inden for det markedsmæssige spænd, som en aftale mellem uafhængige parter ville ligge inden for i en tilsvarende situation.

Landsskatteretten lægger til grund, at kursværdiansættelse af den latente skatteforpligtigelse indeholder et element i form af selve nutidsværdien af forpligtigelsen og et element i form af en eventuel fordeling af succesionsfordelen mellem parterne. Selve nutidsværdien af forpligtigelsen afhænger blandt andet af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhænger af parternes forhandlingsstyrke.

Landsskatteretten lægger vægt på, at bortset fra et beløb på 1.500.000 kr., der finansieres med et rente- og afdragsfrit gældsbrev, er overdragelsen finansieret ved en gave, hvor gavegiver betaler gaveafgiften. Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at det i gavebrevet er bestemt, at såfremt Skattestyrelsen korrigerer overdragelsessummen, bliver forhøjelsen udlignet ved en yderligere gave, hvilket faktiske skete i sagen.

Landsskatteretten henviser som nævnt til SKM2024.345.DEP, hvor det fremgår, at den fordeling af successionsfordelen, som SKM2024.344.HR er udtryk for, ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken forholder sig anderledes. Landsskatteretten anfører, at det i sagen er ubestridt, at forhandlingsstyrken har forholdt sig anderledes.

Landsskatteretten anfører videre, at kapitalandelene er overdraget mellem interesseforbundne parter som led i et planlagt generationsskifte. Hverken købesummen eller dens berigtigelse har været genstand for forhandling. Det følger af, at det er gavegiver, der ensidigt fastsætter vilkårene for en gave. Det er gavegiver, der har bestemt, at der skal ske overdragelse med succession, ligesom det er gavegiver, der har fastsat kursen på den latente skat. Overdragelsen af kapitalandelene er derfor, ligesom kursfastsættelsen af den overtagne skatteforpligtelse, ikke indgået på armslængdevilkår.

Landsskatteretten anfører videre, at kursen på den overtagne skatteforpligtelse ikke har forbindelse med den avanceskat, som klagerens søn ville skulle betale, hvis han videresolgte anparterne. Klagerens søn har derfor været uden interesse i kursfastsættelsen. 

Under disse forudsætninger finder Landsskatteretten, at der ikke i sagen er grundlag for en fordeling af successionsfordelen, idet klagerens søn allerede er blevet kompenseret ved en gave.

Landsskatteretten finder således, at successionsfordelen fuldt ud skulle tilfalde overdrager.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatterettens præmisser må forstås således, at Landsskatteretten ved bedømmelse af parternes forhandlingsstyrke lægger vægt på, at erhverver ikke påtager sig nogen risiko ved overdragelsen. Erhverver bærer ingen risiko i forhold til Skattestyrelsens eventuelle ændring af værdien af de overdragne kapitalandele, da det fremgår af gavebrevet, at gaven forhøjes, hvis Skattestyrelsen anfægter overdragelsessummen ligesom det er overdrager, der betaler gaveafgiften. Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at overdragelsen er sket mellem interesseforbundne parter som led i et planlagt generationsskifte, og hvor hverken købesummen eller dens berigtigelse har været genstand for forhandling, da det er gavegiver, der ensidigt fastsætter vilkårene for en gave. Landsskatteretten anfører videre, at det er gavegiver, der har bestemt, at overdragelsen skal ske med succession, ligesom det er gavegiver, der har fastsat kursen på den overtagne skatteforpligtelse. Endelig lægger Landsskatteretten vægt på, at gavemodtager/erhverver har været uden interesse i kursfastsættelsen af den overtagne skatteforpligtelse.

I SKM2025.279.LSR fandt Landsskatteretten, at det under de konkrete omstændigheder ikke var godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for overtagne skatteforpligtelse. I sagen havde en forælder overdraget kapitalandele til sine to mindreårige børn, der på tidspunktet for overdragelsen var hhv. 14 og 16 år. Overdragelserne, der var sket med skattemæssig succession, var sket uden modydelse, og dermed som en ren gave. Ved opgørelse af beregningsgrundlaget for gaveafgift var der beregnet et nedslag for den overtagne skatteforpligtelse. Nedslaget var beregnet som nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse med tillæg af en del af successionsfordelen.

Som i SKM2025.278.LSR finder Landsskatteretten, at værdiansættelse af en overtagen skatteforpligtelse skal ske til handelsværdien samt at værdiansættelsen indeholder et element i form af nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse og et element i form af en eventuel fordeling af successionsfordelen mellem parterne. Landsskatteretten anfører, at en eventuel fordeling af successionsfordelen afhænger af parternes forhandlingsstyrke.

Om fordeling af successionsfordelen anfører Landsskatteretten, at overdragelsen er sket med skattemæssig succession mellem interesseforbundne parter som led i et planlagt glidende generationsskifte, der er initieret af overdrager. Landsskatteretten anfører videre, at anparterne er overdraget som en ren gave, hvor overdrageren betaler gaveafgiften. Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at det ikke er godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen har været genstand for reel forhandling og at den foretagne fordeling er udtryk for det markedsmæssige spænd, som en aftale mellem uafhængige parter ville ligge indenfor i en tilsvarende situation.

Landsskatteretten finder herefter, at overdrager under alle omstændigheder har haft en sådan position, at det ikke umiddelbart er muligt at tale om, at erhververne har haft nogen reel forhandlingsstyrke i forhold til en fordeling af successionsfordelen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatterettens præmisser i SKM2025.279.LSR må forstås således, at der ved bedømmelse af parternes forhandlingsstyrke skal lægges vægt på den indflydelse, som erhverver har på vilkårene for overdragelsen samt den risiko, som erhverver eventuelt påtager sig ved overdragelsen.

I SKM2025.317.LSR fandt Landsskatteretten, at det under de konkrete omstændigheder ikke var godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for den overtagne skatteforpligtigelse, herunder da generationsskiftet var iværksat og kontrolleret af klageren. I sagen havde klageren overført kapitalandele i sit selskab til børn og børnebørn. Ved overdragelsen til børnene var beregnet et nedslag for den overtagne skatteforpligtelse. Nedslaget var opgjort som nutidsværdien med tillæg af en del af successionsfordelen.

Landsskatteretten anfører, at overdragelsen er sket med skattemæssig succession mellem interesseforbundne parter som led i et planlagt glidende generationsskifte, der er karakteriseret ved, at det er initieret af klageren som gavegiver. Samtidig er overdragelsen en ren gave uden modydelse, og klageren har påtaget sig forpligtelsen til at betale gaveafgiften. Landsskatteretten finder under disse konkrete omstændigheder, at det ikke er godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen har været genstand for reel forhandling og den foretagne fordeling af successionsfordelen er udtryk for det markedsmæssige spænd, som en aftale mellem uafhængige parter ville ligge inden for i en tilsvarende situation. Klageren har således under alle omstændigheder i nærværende sammenhæng haft en sådan position, at det ikke umiddelbart er muligt at tale om, at klagerens børn har haft nogen reel forhandlingsstyrke i forhold til en fordeling af successionsfordelen.

Skattestyrelsen forstår Landsskatterettens præmisser således, at der ved bedømmelse af parternes forhandlingsstyrke skal lægges vægt på den indflydelse, som erhverver har på vilkårene for overdragelsen samt den risiko, som erhverver eventuelt påtager sig ved overdragelsen.

Opsamlende kan det af Landsskatterettens afgørelser i SKM2025.278.LSR, SKM2025.279.LSR og SKM2025.317.LSR udledes, at praksis omkring bedømmelse af parternes forhandlingsstyrke er således, at der skal lægges vægt på den indflydelse som erhverver har på vilkårene for overdragelsen samt den risiko, som erhverver måtte påtage sig i forbindelse med overdragelsen.

Tilsvarende fandt Skatterådet i SKM2025.628.SR, at der ved bedømmelse af parternes forhandlingsstyrke skulle lægges vægt på den indflydelse som erhverver har på vilkårene for overdragelsen samt den risiko, som erhverver måtte påtage sig i forbindelse med overdragelsen.

I sagen havde en far overdraget to nystiftede holdingselskaber til hver af sine to sønner med skattemæssig succession. Overdragelserne var berigtiget med rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve. I overdragelsesaftalerne indgik bestemmelser om særeje for sønnerne samt om successionsrækkefølge.

Skatterådet fandt, at bestemmelserne om særeje og successionsrækkefølge var udtryk for, at faren havde en betydelig interesse i at sikre, at kapitalandelene forblev i familien. Skatterådet fandt endvidere, at aftalen om det rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbrev understøttede, at faren havde haft størst indflydelse på aftalevilkårene.

Følgende fremgår af Skatterådets begrundelse:

"[…]

Dette understøttes også af, at overdragelsen finansieres med et rente- og afdragsfrit gældsbrev. Spørger 3 skal således ikke skaffe finansiering til nogen del af overdragelsessummen, da overdragelsen finansieres med hjælp fra hans far Spørger 1. Det forhold, at sælger finansierer hele overdragelsessummen og køber derved ikke skal skaffe ekstern finansiering, medfører efter Skattestyrelsens opfattelse, at sælgerens forhandlingsstyrke er markant bedre end købers forhandlingsstyrke.

Hertil kommer, at Spørger 3 efter Skattestyrelsens opfattelse ikke påtager sig en reel risiko i forbindelse med overdragelsen. Det rente- og afdragsfrie gældsbrev indebærer ikke en løbende betalingsforpligtelse i forbindelse med overdragelsen. Overdragelsen sker mellem far og søn, hvor Spørger 1 som beskrevet ovenfor har en betydelig interesse i at sikre, at kapitalandelene og virksomheden forbliver i familiens eje.  Skattestyrelsen finder derfor ikke, at Spørger 3 påtager sig nogen reel risiko for, at gældsbrevet kræves helt eller delvist indfriet med 10 dages varsel."

Overdragelsen i nærværende sag finansieres - som i SKM2025.628.SR - med et rente- og afdragsfrit anfordringsgældsbrev.

Efter SKM2024.345.DEP skal der lægges vægt på om uafhængige parter ville agere på samme måde. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at finansieringen med et rente- og afdragsfrit gældsbrev ikke afspejler de vilkår, der ville være aftalt mellem uafhængige parter.

Efter Skattestyrelsens opfattelse påtager Spørger 2 sig - som i SKM2025.628.SR - ikke en reel risiko i forbindelse med overdragelsen. Det rente- og afdragsfrie gældsbrev indebærer ikke en løbende betalingsforpligtelse i forbindelse med overdragelsen. Spørger 2 skal således ikke skaffe finansiering til nogen del af overdragelsessummen, hvilket også afspejles i skatteforbeholdet i overdragelsesaftalen. Det fremgår således af overdragelsesaftalen, at parterne indretter sig efter skattemyndighedernes eventuelle ændring af købesummen samt at ændringen i givet fald sker ved gave, kontant betaling eller regulering af gældsbrevet.

Overdragelsen sker mellem far og søn på vilkår, der ikke afspejler, hvad der ville være indgået mellem uafhængige parter. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at Spørger 2 påtager sig nogen reel risiko for, at gældsbrevet kræves helt eller delvist indfriet med 10 dages varsel.

Samlet er det således Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger 1 har haft den største indflydelse på aftalevilkårene samt at Spørger 2 ikke påtager sig nogen reel risiko i forbindelse med overdragelsen.

På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at det ikke er godtgjort, at den aftalte fordeling af successionsfordelen ligger inden for det markedsmæssige spænd, som en aftale mellem uafhængige parter ville ligge inden for.

Opsamling

Ved opgørelsen af nedslaget for den overtagne skatteforpligtelse er nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse beregnet med en forventet ejertid, der ikke kan anses for et realistisk skøn over Spørger 2’s ejertid. For så vidt angår fordelingen af successionsfordelen er det ikke godtgjort, at den aftalte fordeling afspejler den fordeling, der ville være aftalt mellem uafhængige parter.

Skattestyrelsen finder herefter ikke, at det kan bekræftes, at købesummen for kapitalandelene i H1 ApS kunne opgøres til 5.236.994 kr. efter fradrag af et værdinedslag på 3.326.854 ved overdragelsen den 27. august 2025.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Aktieavancebeskatningslovens § 12

Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Stk. 1. Ved et investeringsselskab forstås: 

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 B

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et aktiebaseret investeringsselskab forstås et investeringsselskab, der over for told- og skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det er endvidere en betingelse, at 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og investeringsbeviser omfattet af § 22, og at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. Værdien af aktier eller investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 21, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsselskabs eller investeringsinstituts aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 4. Meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., om status som aktiebaseret investeringsselskab skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra. For et nyoprettet investeringsselskab kan valg af status som aktiebaseret investeringsselskab, jf. stk. 2, have virkning fra det kalenderår, hvori investeringsselskabet er oprettet, hvis valget træffes samtidig med oprettelsen og der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret.

Stk. 5. Investeringsselskabet anses for obligationsbaseret, jf. § 19 C, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt. Hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, men investeringsselskabets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt., anses selskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse.

Stk. 6. Investeringsselskabet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest den 1. juli året efter. Indsendes oplysninger ikke rettidigt, anses investeringsselskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsselskabet offentliggøre dette.

Stk. 7. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om den meddelelse, der

skal indsendes efter stk. 4, og de oplysninger, der skal indsendes efter stk. 6." 

Aktieavancebeskatningslovens § 19 C

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2.

Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Aktieavancebeskatningslovens § 34

Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1)     Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)     Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. 

3)     Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6. 179 Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)     Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7. Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, som affattet indtil lov nr. 688 af 8. juni 2017

Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.

Kildeskattelovens § 33 C

Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som anført i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Stk. 2-12 og 14 gælder ikke med hensyn til fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, hvis den faste ejendom eller stuehuset med tilhørende grund og have ved overdragelsen bliver omfattet af § 8 eller § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A, uanset om de indgår i virksomheden.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne. Er der ved overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos erhververen. Er erhververen af en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på overdragelsesdagen.

Stk. 3. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.

Stk. 4. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.

Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Indgår der finansielle aktiver i overdragerens virksomhedsordning, skal værdien af de finansielle aktiver bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), forudbetalinger af husleje og deposita og periodeafgrænsningsposter fragå ved opgørelsen af det indestående på konto for opsparet overskud, der kan overdrages med virksomheden efter 1. pkt. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Overdrages der finansielle aktiver i forbindelse med en overdragelse efter 3. og 4. pkt., skal værdien af de finansielle aktiver bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), forudbetalinger af husleje og deposita og periodeafgrænsningsposter fragå ved opgørelsen af det indestående på konto for opsparet overskud, der kan overdrages med den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Der kan dog ikke efter 3. og 4. pkt. overtages et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 3. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 6. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.

Stk. 7. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2.

Stk. 8. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles told- og skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at den skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen.

Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5.

Stk. 10. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 11. Ved overdragelse til en af de i stk. 9 eller 10 omtalte erhververe gælder stk. 2, 5 og 6 ikke skibe eller luftfartøjer.

Stk. 12. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere medarbejder, hvis overdragelsen sker, senest 5 år efter at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og hvis den tidligere medarbejder inden for de seneste 5 år forud for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en nær medarbejders eller en tidligere medarbejders erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo.

Stk. 13. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere ejer, når overdragelsen til den tidligere ejer sker, inden for de første 5 år efter at overdrageren har erhvervet virksomheden eller andelen heraf. Det er en betingelse, at overdrageren erhvervede virksomheden eller andelen heraf fra den tidligere ejer, og at overdrageren indtrådte i den tidligere ejers skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere ejers erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo. 

Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og administration af foranstående bestemmelser.

Forarbejder

Lovforslag nr. 123, folketingsåret 2024/25

Uddrag af de generelle bemærkninger, afsnit 2.2.2:

[…]

Det bemærkes, at pengetankreglen ved lovforslaget foreslås lempet, således at selskaber, der udøver aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom, skal ligestilles med andre erhvervsvirksomheder, når det gælder adgang til at kunne overdrage virksomheden med succession, jf. nedenfor i pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. I det omfang denne lempelse vil indebære, at et selskab med virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom ikke anses for et pengetankselskab, vil det tillige indebære, at den skematiske værdiansættelsesmetode, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, også vil kunne anvendes ved værdiansættelsen af selskabet ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften.

Det bemærkes desuden, at parterne i praksis ved vurderingen af pengetankgrænsen også vil kunne tage udgangspunkt i den skematiske metode.

En værdiansættelse efter den skematiske metode vil som udgangspunkt medføre, at virksomhedens værdi bliver lavere end den skønnede handelsværdi, ligesom det ofte er åbenbart, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at foretage en yderligere værdiansættelse af virksomheden baseret på den skønnede handelsværdi for at godtgøre, at virksomheden ikke er en pengetank. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne kræve, at der udarbejdes en værdiansættelse baseret på den skønnede handelsværdi, medmindre der på forhånd er reel tvivl om, hvorvidt virksomheden er en pengetank.

[…]

Lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06

De specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6:

“Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde betingelsen om passiv pengeanbringelse i overvejende grad, dvs. ingen adgang til overdragelse med succession, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab. De kan derfor ikke anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Reglen om, at det er indtægter og aktiver i datterselskabet, der skal medregnes ved bedømmelsen og ikke afkastet og værdien af datterselskabsaktierne, betyder imidlertid, at aktierne i et holdingselskab, som er holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt."

Lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01

De specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 (aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9):

“Holdingselskaber er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital. Det betyder, at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen. ved væsentlighedsbedømmelsen. Dvs. at aktierne i et holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab vil kunne overdrages med succession."

Praksis

SKM2007.106.SR

Skatterådet tiltrådte, at NN overdrager 19,5 % af sine aktier i A A/S som gave med succession til sin datter, idet betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt. Herunder at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom, og af kontanter og værdipapirer ("pengetankreglen"). I den forbindelse blev selskabets tilgodehavender på moms på henholdsvis 82,9 mio. kr. og 77,0 mio.kr. anset for at tilhøre driftsområdet.

SKM2006.627.SR

Skatterådet tiltrådte, at den pågældende, efter forinden at have indhentet tilladelse til skattefri spaltning af holdingselskabet, B Holding A/S, gennemfører generationsskifte ved at overdrage aktierne i fire af de seks udspaltede selskaber til hver af sine fire sønner. Overdragelsen sker ved succession. Idet handelsværdien af f.eks selskabets kontanter, værdipapirer eller lignende opgjort som gns. af de sidste tre regnskabsår udgør under 50 % af selskabets samlede aktiver, samt at selskabets finansielle indtægter tilsvarende ikke overstiger 50 % af de samlede indtægter, og de udspaltede selskabers finansielle aktiver overstiger ikke 50 % af de samlede aktiver er overdragelsen omfattet af ABL § 34, der udskyder beskatningen vedr. den omhandlede overdragelse.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.13.1

[…]

Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, foretages opgørelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv., foretages opgørelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR, hvor Skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var, om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet. På tilsvarende vis blev det bekræftet i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, efter en gennemført skattefri aktieombytning, alene skulle ske ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab havde eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning.

[…]

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3 . 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.

Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1)     Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2)     Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3)     Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4)     For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6 .

5)     Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6)     Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1)     Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2)     Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3)     Ekstraordinære poster elimineres.

4)     Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5)     I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6)     Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.

Boafgiftslovens § 27

En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.  Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi for fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.

Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien eller en værdi opgjort efter stk. 1, 4. pkt., eller § 12 a på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Spørgsmål 3

Praksis

SKM2024.344.HR

Skatteministeriet tog for Højesteret bekræftende til genmæle i en sag om, hvorvidt erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen er reduceret med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat. Da Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, afsagde Højesteret dom i overensstemmelse med appellanternes påstand.

SKM2025.317.LSR

Sagen angik værdiansættelsen af en gave i form af B- og C-anparter i et selskab som led i et generationsskifte. Skattestyrelsen havde ændret værdiansættelsen af B- og C-anparterne under henvisning til værdien af en forlods udbytteret, som tilkom klageren som ejer af samtlige A-anparter i selskabet, ligesom Skattestyrelsen havde ændret kursværdien af den latente skatteforpligtigelse under henvisning til, at der ikke var grundlag for en fordeling af successionsfordelen. Landsskatteretten fandt, at der var hjemmel i boafgiftslovens § 27, stk. 1 og 2, til, at Skattestyrelsen kunne fastsætte værdien af en gave til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, og at denne hjemmel også omfattede fastsættelse af værdien af en gave, som bestod af delelementer i den samlede fastsættelse af værdien af en gave. Der var således hjemmel til, at Skattestyrelsen havde fastsat værdien af gaven i form af B- og C-anparter i selskabet, herunder ved anvendelse af CAPM-modellen og fastsættelse af værdien af den forlods udbytteret ved anvendelse af denne model. Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af værdien af den forlods udbytteret og ændrede værdien af denne, da den markedsbestemte opskrivningsprocent blev anset for at være fastsat for højt særligt under hensyntagen til størrelsen af den forlods udbytteret i forhold til selskabets samlede værdi. Landsskatteretten bemærkede, at selve nutidsværdien af den latente skatteforpligtigelse blandt andet afhang af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhang af parternes forhandlingsstyrke. Under de konkrete omstændigheder fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for den latente skatteforpligtigelse, herunder da generationsskiftet var iværksat og kontrolleret af klageren. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende spørgsmålet om fordelingen af succesionsfordelen og ændrede afgørelsen vedrørende værdiansættelsen af B- og C-anparterne og overlod den fornyede beløbsmæssige opgørelse af gaveafgiften til Skattestyrelsen.

SKM2025.279.LSR

Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen havde ændret nedslaget for den latente skatteforpligtelse for de i sagen omhandlede gaver fra et kursnedslag for kursværdien af den latente skatteforpligtelse til et nedslag efter kildeskattelovens § 33 D. Landsskatteretten lagde til grund, at spørgsmålet om kursværdiansættelse af den latente skatteforpligtigelse var delt i to, og at det både indeholdt et element i form af selve nutidsværdien af forpligtigelsen og et element i form af en eventuel fordeling af succesionsfordelen mellem parterne. Landsskatteretten bemærkede, at selve nutidsværdien Afaf forpligtigelsen blandt andet afhang af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhang af parternes forhandlingsstyrke. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens skøn over en ejertid på mindst 50 år under de forliggende omstændigheder måtte anses for et realistisk skøn. For så vidt angik tilbagediskonteringsrenten ansås Skattestyrelsens skøn på en efter-skat rente på 4,32 % for at være et forsigtigt skøn, som Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte. Under de konkrete omstændigheder fandtes det endvidere ikke godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for den latente skatteforpligtigelse. Skattestyrelsen ansås ikke for at havde ændret selve værdiansættelsen af gaven, hvorfor Landsskatteretten fandt, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, ikke fandt anvendelse. Et nedslag i værdiansættelsen af det gaveoverdragne aktiv under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse skulle derfor fragå i afgiftsgrundlaget på samme måde som et nedslag efter kildeskattelovens § 33 D. Endelig bemærkede Landsskatteretten, at klageren havde krav på det størst mulige nedslag, hvorefter Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om godkendelse af nedslag i gaveafgiftsgrundlaget efter kildeskattelovens § 33 D.

SKM2025.278.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens opgørelse af afgiftsgrundlaget i en gaveoverdragelse med skattemæssig succession, jf. kildeskattelovens § 33 C af kapitalandele i et selskab mellem fader og søn. I Skattestyrelsens afgørelse tilfaldt succesionsfordelen fuldt ud faderen, mens klager havde gjort gældende, at succesionsfordelen skulle fordeles med 50 % til faderen og sønnen. Det var faderen, der havde fastsat vilkårene for gaven, ligesom det var faderen, der havde bestemt, at der skulle ske overdragelse med succession og havde fastsat kursen på den latente skat. Vilkårene og fordelingen af succesionsfordelen havde således ikke været genstand for en forhandling. Under disse omstændigheder tiltrådte Landsskatteretten, at der ikke var grundlagt for en fordeling af succesionsfordelen. Landsskatteretten fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over diskonteringsrenten.

SKM2025.628.SR

Spørgerne havde gennemført et generationsskifte i form af overdragelse af nystiftede holdingselskaber. Overdragelserne skete med skattemæssig succession. Ved overdragelserne var kapitalandelene værdiansat efter boafgiftslovens § 12 a med fradrag af nedslag for overtagen skatteforpligtelse. Skatterådet bekræftede, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession samt at kapitalandelene kunne værdiansættes efter boafgiftslovens § 12 a. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at værdien var opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a. Koncernens ejendomme var delvist medregnet til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Egenkapitalen i de overdragede selskaber skulle reguleres, så koncernens ejendomme blev medregnet til enten handelsværdien, en vurdering efter § 11 i ejendomsvurderingsloven eller dagsværdien opgjort efter årsregnskabslovens regler, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1. Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at det opgjorte nedslag for overtagen skatteforpligtelse svarede til den fordeling, der ville være aftalt mellem uafhængige parter. Det kunne ikke lægges til grund, at den overtagne skatteforpligtelse kom til betaling, når erhververne blev 60 år. For så vidt angår fordeling af successionsfordelen skulle det lægges til grund, at overdrageren havde haft den største indflydelse på aftalevilkårene.

SKM2024.345.DEP

Skatteministeriet har i en højesteretssag om overdragelse af en landbrugsejendom med succession taget bekræftende til genmæle. Sagen angår, om erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen reduceres med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat. I den konkrete sag var der tale om overdragelse af en landbrugsejendom med succession fra farbror til nevø. Det var Skatteministeriets opfattelse, at Højesteret ville nå frem til, at appellanterne med den fremlagte syns- og skønsrapport i sagen har godtgjort, at kursfastsættelsen af den overtagne skat til kurs 80 i den konkrete sag ikke afviger fra, hvad uafhængige parter ville aftale, og at køberen således ikke ved overdragelsen af virksomheden med succession har opnået en formuefordel i kraft af skattenedslaget, som udløser gavebeskatning. Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at en fordeling af successionsfordelen ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, der sker med succession, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes. Er det - som i den konkrete sag - ikke muligt for parterne at fastsætte en anden værdi i intervallet mellem nutidsværdien af skatteforpligtelsen og kurs 100 ved hjælp af en analyse af forhandlingsstyrken, vil intervallets midtpunkt kunne anses for at være resultatet af parternes forhandling.