Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Skattestyrelsen har forhøjet gaveafgiften med | 433.996 kr. | 236.965 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Ved et gavebrev, der er underskrevet digitalt af klageren [A] og klagerens søn B den 18. juli 2019, overdrog klageren nominelt 24.837 kr. kapitalandele i klagerens helejede selskab H1 ApS, svarende til 49,675 % af selskabets nominelle kapital på 50.000 kr., til sin søn. H1 ApS er moderselskab for flere selskaber, der driver virksomhed inden for landbrug. H1 ApS er ifølge www.cvr.dk stiftet den 28. maj 2015.
Selskabet er opløst ved skattefri spaltning den 31. august 2020. Aktiver og gæld er overdraget til H2 ApS og H3 ApS. Der er ikke udarbejdet en spaltningsplan.
H1 ApS seneste årsrapport forud for spaltningen er rapporten for 2018, der omfatter perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018. Af ledelsesberetningen i årsrapporten fremgår, at selskabets hovedaktivitet i 2018 primært var driftsaktiviteter fra datterselskaberne H4 A/S, H5 A/S, H6 A/S, anlægsinvesteringer samt finansielle aktiviteter. Der er ingen oplysninger om ansatte i selskabet. Selskabets egenkapital udgjorde den 31. december 2018 89.159.602 kr.
På overdragelsestidspunktet ejede H1 ApS kapitalandele i følgende selskaber:
- 50 % af kapitalandelene i H5 A/S, CVR-nr. […],
- 50 % af kapitalandelene i H7 A/S, CVR-nr. […],
- 49 % af kapitalandelene i H8 A/S, CVR-nr. […],
- 50 % af kapitalandelene i H6 A/S, CVR-nr. […], og
- 25 % af kapitalandelene i H4 A/S, CVR-nr. […]
H4 A/S ejer endvidere andele i H9 ApS, CVR-nr. […], og H10 P/S, CVR-nr. […]. H11 ApS ejer 100 % af H12 IVS, CVR-nr. […].
Handelsværdien af H1 ApS er fastsat efter TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10. Klageren har beregnet værdien af selskabet til 44.287.871 kr.
Anparterne er overdraget med skattemæssig succession. Købesummen for kapitalandelene er aftalt til 14.591.147 kr. Beløbet er fremkommet således, jf. aftalens pkt. 3.3.
"Skattemæssig afståelsessum, jf. bilag 1 | Kr. | 22.000.000 |
- Værdinedslag | Kr. | 7.408.853 |
Herefter i alt | Kr. | 14.951.147" |
Købesummen på 14.951.147 kr. er aftalt berigtiget i form af en afgiftsfri gave på 65.700 kr., en afgiftspligtig gave på 13.025.447 kr. og et rente- og afdragsfrit anfordringsgældsbrev på 1.500.000 kr. Det er aftalt, at gaveafgiften betales af klageren, og at klageren afholder omkostningerne i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af aftalen.
Af anfordringsgældsbrevet pkt. 5.1 - pk. 5.4 fremgår, at klagerens søn til sikkerhed for sine forpligtelser i henhold til gældsbrevet har givet klageren håndpant i de gaveoverdragne anparter. Håndpantsætningen omfatter tillige fremtidige kapitalandele i H1 ApS, herunder fondsanparter samt retten til nytegning af kapitalandele og fondskapitalandele.
Det er aftalt, at hvis skattemyndigheden anfægter købesummens størrelse, er parterne enige om at indrette sig efter den ændrede værdiansættelse, idet ændringen sker ved regulering af gaven, medmindre parterne beslutter at træde tilbage fra aftalen.
Der er fremlagt en mail af 5. maj 2020, som er sendt fra [navn udeladt], F1-Bank, til klageren. Af mailen fremgår:
"Emne: Forespørgsel vedr. priser på lån i forbindelse med generationsskifte mellem A og B
"Kære A
Bankens pris på en kreditfacilitet med pant i anparterne i H1 ApS, vil være i niveauet 2,75% til 3,00%.
Anparternes værdiansættelse tager udgangspunkt i 49,67% af anparterne i H1 ApS, som i følgen oplysningerne, har en værdi på overdragelsestidspunktet, den 18/7-2019 på 18,5 mio. dkk.
Endvidere er prisen fastsat under hensyntagen til familiens øvrige relationer til banken.
Med venlig hilsen / Best regards
[navn udeladt]
Associate Director/Family Office"
Gaveanmeldelsen og sagens behandling i Skattestyrelsen
Under sagens behandling i Skattestyrelsen sendte Skattestyrelsen forslag om at ændre handelsværdien af selskabet fra 44.287.871 kr. til 56.292.046 kr. i overensstemmelse med klagerens repræsentants besvarelse af en materialeindkaldelse af 9. december 2019 fra Skattestyrelsen. Klageren og klagerens søn accepterede den ændrede værdiansættelse.
Klageren og klagerens søn indgik som følge heraf en tillægsaftale. Tillægsaftalen er underskrevet digitalt den 13. marts 2020. Købesummen for nominelt 24.837 kr. kapitalandele blev ændret til 26.693.073 kr. I tillægsaftalen er der aftalt et værdinedslag på 9.422.513 kr., hvorefter den regulerede købesum udgjorde 18.540.560 kr. Forhøjelsen er berigtiget ved en yderligere gave fra klageren. Det er aftalt, at klageren betaler den yderligere gaveafgift.
Værdinedslaget er af klageren beregnet således:
"
| Uden succession | Uden succession | Med succession | Med succession |
| Sælger | Køber | Sælger | Køber |
Overdragelsessum | 27.963.073 | 27.963.073 | 18.540.560 | 18.540.560 |
Skattemæssig anskaffelsessum | 60.073 | | | |
Avance | 27.903.000 | | | |
Ejertidsnedslag | 0 | | | |
Aktieavance-fortjeneste-efter ejertidsnedslag | 27.903.000 | | | |
Skatteprocent avance | 42 | 42 | | |
Skat (42 %) | 11.719.260 | | | |
Sælgers provenu efter skat | 16.243.813 | | 18.540.560 | |
| | | | |
Skatteværdien af købesum | | 11.744.491 | | |
Ejertid, antal år | | 25 | | |
Rentesats - Hvad er sælgers finansieringsrente? | | 3,00 | | |
Skattesats til korrigeret rente (efter skat) | | 33,0 | | |
Korrigeret rente (efter skat) | | 2,01 | | |
Tilbagediskonteringsrente | | 0,6080388247 | | |
Nutidsværdien af skatteværdien af købesum | | 7.141.106 | | |
Korrektion til nutidsværdien af skatteværdien af overtagen anskaffelsessum | | 15.341 | | |
Nutidsværdien af den tabte skattefordel | | 7.125.765 | | |
| | | | |
Købers pris med tabt skattefordel er da | | 20.837.308 | | |
| | | | |
Forskelsbeløb mellem sælgers og købers skat | 4.593.495 | | | |
Andel som tilfalder sælger og køber i % | | | 50 | 50 |
Fordel ved succession | | | 2.296.747 | 2.296.747 |
| | | | |
Kursværdi af den latente skattebyrde | 80 | | | |
Nedslag som følge af latent skattebyrde | 9.422.513 | | | |
| | | | |
Overdragelsessum med værdinedslag | 18.540.560 | | Gaveafgift 6 % | |
| | | 1.018.492" | |
Den 9. december 2019 anmodede Skattestyrelsen klagerens repræsentant om bl.a. at redegøre for hjemmelsgrundlaget for at fordele successionsfordelen.
Ved breve og mails af 10. januar 2020, 31. januar 2020 og den 26. februar 2020 redegjorde klagerens repræsentant for fastsættelsen af kursværdien af den latente skat.
Sagens behandling i Skatteankestyrelsen
Efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant den 27. juni 2024 fremlagt:
· Meddelelse af 16. januar 2024 fra Kammeradvokaten til Højesteret i sag nr. BS-53691/2022-HJR om, at Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle.
· Appellanternes Processkrift 2 for Højesteret i sag nr. BS-53691/2022-HJR
· Syn- og skønsrapport i sag nr. BS-53691/2022-HJR.
Af det fremlagte Processkrift 2 i den påberåbte sag for Højesteret fremgår:
"Appellanterne har indbyrdes aftalt kurs 80. En skematisk beregning af nutidsværdien af den udskudte skat baseret på (i) en hypotetisk udskydelseshorisont på 20 år og (ii) en valgt efter-skat rente på 2,69 % p.a. fører til kurs 59.
Skatteministeriet har for domstolene indtaget det synspunkt, at en kursfastsættelse højere end den skematisk beregnede kurs 59 skal anses som en gave, medmindre appellanterne godtgør, at deres aftale om kurs 80 svarer til, hvad uafhængige parter ville have aftalt. Landsretten har i den indankede dom tiltrådt ministeriets synspunkt.
Der er for Højesteret gennemført syn og skøn, og den nu foreliggende skønsrapport fastslår, at kurs 80 ligger indenfor for et markedsmæssigt spænd ved aftale mellem uafhængige parter.
Appellanterne har herved opfyldt den bevisbyrde, som Skatteministeriet og landsretten har hævdet. Skatteministeriet opfordres herefter til at tage bekræftende til genmæle."
Af den fremlagte syn- og skønsrapport fremgår:
"[...]
Spørgsmål 1:
Skønsmanden bedes redegøre for de økonomiske effekter af skattemæssig succession sammenlignet med overdragelse uden succession set fra såvel sælgers side som købers side.
Svar på spørgsmål 1:
Ved overdragelse af aktiver under anvendelse af skattemæssig succession, udløses der ingen beskatning hos sælgeren som følge af overdragelsen. Til gengæld indtræder køberen i sælgerens skattemæssige stilling. Ved beskatning af køberen skal aktivet med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt beskatning af fortjeneste og fradrag for tab behandles, som om det var erhvervet af køberen på det tidspunkt og til det beløb, hvortil det i sin tid var anskaffet af sælgeren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af sælgeren, skal anses foretaget af køberen.
Den beskatning af avance og/eller genvundne afskrivninger der ikke gennemføres hos sælger som følge af succession, vil i stedet blive udløst hos køber.
Er der tale om et afskrivningsberettiget aktiv vil beskatningen hos køber ske indirekte via reduktion af købers fremtidige afskrivninger, idet køber ikke kan afskrive på købesummen, men alene overtager sælgers eventuelle resterende afskrivningsgrundlag.
Er der i stedet tale om ikke et ikke-afskrivningsberettiget aktiv, f.eks. jord eller en ikke-afskrivningsberettiget bygning, vil beskatningen ske når køber videreoverdrager aktivet, idet han da skal opgøre avancen på baggrund af den oprindelige sælgers anskaffelsessum.
Da sælger ikke skal betale skat ved overdragelsen sparer denne likviditet, og da køber først får den overtagne skatteforpligtelse udløst over en årrække via reducerede afskrivninger eller ved videresalg, vil nutidsværdien af købers skatteforpligtelse være mindre end den skattebesparelse, der konstateres hos sælger. Forskellen mellem sælgers skattebesparelse og nutidsværdien af købers overtagne skatteforpligtelse betegnes i det følgende "successionsfordelen".
Ved opgørelsen af nutidsværdien af købers skatteforpligtelse skal anvendes en diskonteringsrente, der svarer til købers efter-skat rente. Denne rente er afhængig af arten og sammensætningen af købers finansieringskilder samt købers krav til hans egenkapital-forrentning.
I det følgende redegøres nærmere for hvorledes beskatningen sker hos køberen:
Afskrivningsberettiget aktiv
[...]
Ikke-afskrivningsberettiget aktiv
Er der i stedet tale om et ikke-afskrivningsberettiget aktiv, f.eks. jord eller en ikke-afskrivningsberettiget bygning udløses den overtagne skatteforpligtelse ikke via mistede afskrivninger, men i stedet ved at sælgers ikke beskattede avance kommer til udløsning, når køber videresælger aktivet. Her vil successionsfordelens størrelse udover dis-konteringsrentens størrelse afhænge af længden af købers ejertid og dermed skatteudskydelsesperiodens længde.
I nedenstående tabel er vist nutidsværdien (kursen) af skatteforpligtelsen for ikke-afskrivningsberettigede aktiver ved købers alternative ejerperioder og ved alternative dis-konteringsrenter:
Nutidsværdi af skatteudskydelse (kurs)**
Diskonteringsrente | Ejerperiode 10 år | Ejerperiode 20 år | Ejerperiode 30 år |
2% | 82,0 | 67,3 | 55,2 |
3% | 74,4 | 55,4 | 41,2 |
4% | 67,6 | 45,6 | 30,8 |
** Tabellen viser kursværdien såfremt hele successionsfordelen tildeles sælger. I modsat fald skal kursen forøges.
Spørgsmål 2:
Skønsmanden bedes redegøre for, om der ved overdragelser mellem uafhængige parter gælder en almindelig regel (kutyme) for, hvad nutidsværdien af en udskudt skatteforpligtelse skal opgøres til, herunder hvilken skatteudskydelseshorisont og diskonteringsrente der skal anvendes? I givet fald bedes denne regel beskrevet.
Svar på spørgsmål 2:
Succession kan i henhold til kildeskatteloven § 33C alene ske ved overdragelse til følgende erhververe:
· Børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børn, søskendes børnebørn samt en samlever (under bestemte forudsætninger).
· Tilsvarende kan der ske overdragelse med succession til en nær medarbejder i en virksomhed. Hvis virksomheden skal overdrages til en nær medarbejder, er det et krav, at medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i erhvervsvirksomheden.
· Bortset fra overdragelse til ovenstående personkreds kan der ikke ske overdragelse med succession.
Sælger og køber vil dermed i en række tilfælde være nærtstående. Dog kan der også være tilfælde, hvor der inden for personkredsen vil foreligge uafhængighed mellem parterne. Det er under sidstnævnte forudsætning jeg vil besvare det stillede spørgsmål.
Når der sker overdragelse mellem uafhængige parter kender sælger ikke købers hensigt med hensyn til hvor længe køber påregner at besidde de erhvervede aktiver. Sælger kender heller ikke købers diskonteringsrente. Dermed er sælger ikke i stand til at opgøre nutidsværdien af den skatteforpligtelse der overføres til køber.
Sælger kan alene på baggrund af hans forventninger til købers fremtidsplaner estimere en skatteudskydelseshorisont og ligeledes estimere købers diskonteringsrente. På baggrund heraf vil sælger estimere en nutidsværdi af skatteforpligtelsen.
Køber vil på baggrund af sine fremtidsplaner fastlægge en forventet skatteudskydelsesperiode og opgøre hans forventede diskonteringsrente for at beregne nutidsværdien af skatteforpligtelsen.
Købers diskonteringsrente er afhængig af arten og sammensætningen af købers finansieringskilder samt købers krav til hans egenkapitalforrentning. Diskonteringsrenten opgøres som en efter-skat rente.
Der gælder således ikke en almindelig regel (kutyme) for opgørelsen af nutidsværdien af skatteforpligtelsen. Såfremt skatteforpligtelsen hviler på afskrivningsberettigede aktiver vil nutidsværdien afhænge af aktivtypen, idet eksempelvis goodwill, driftsmidler og bygninger/installationer har forskellig afskrivningsprofil og dermed forskellig nutidsværdi af den påhvilende skatteforpligtelse. Endelig afhænger nutidsværdien af købers forventede ejertid for aktiverne. Der skal derfor ske en individuel opgørelse ved hver enkelt virksomhedsoverdragelse.
Spørgsmål 3:
Skønsmanden bedes redegøre for, om der ved overdragelser mellem uafhængige parter gælder en almindelig regel (kutyme) for, hvilken kurs en udskudt skatteforpligtelse skal fastsættes til? I givet fald bedes denne regel beskrevet.
Svar på spørgsmål 3:
Som beskrevet under besvarelsen af spørgsmål 2 vil sælger ud fra opstillede forudsætninger opgøre en forventet nutidsværdi af skatteforpligtelsen og tilsvarende vil køber på baggrund af sine fremtidsplaner opgøre en forventet nutidsværdi af skatteforpligtelse. På baggrund af disse opgørelser har hver part en forventning til successionsfordelens størrelse (forskellen mellem den nominelle skatteforpligtelse og kursværdien af skatteforpligtelsen).
Ved parternes forhandling om kursfastsættelsen af skatteforpligtelsen vil de hver især støtte sig til deres egne opgørelser, og det vil herefter være parternes forhandlingsstyrke samt efterspørgselsforholdene for virksomhedens aktiver, der vil føre frem til parternes endelige værdiansættelse af skatteforpligtelsen. Da parterne normalt har forskellige forventninger til nutidsværdien af skatteforpligtelsen, vil parterne også have en forskellig opfattelse af hvorledes successionsfordelen er blevet fordelt mellem dem. Efter parterne er nået til enighed om kursfastsættelsen kan det således reelt ikke opgøres, om successionsfordelen i overvejende grad er tilfaldet den ene eller den anden part.
Efterspørgselsforholdene for virksomheden vil indgå som et element, der kan påvirke hvor meget af successionsfordelen en køber kan forhandle sig frem til. Hvis der eksempelvis er flere potentielle købere til virksomheden, men alene en enkelt af køberne hører til blandt successionskredsen, vil det for sælger være fordelagtigt at sælge til den køber der kan succedere, hvis blot skatteforpligtelsen kan indregnes til en kurs der er marginalt lavere end kurs 100. Uagtet nutidsværdien af skatteforpligtelsen for køber måtte være væsentlig under kurs 100, vil køber kunne forhandle sig til en kursansættelse af skatteforpligtelsen tæt på kurs 100, og dermed opnå den væsentligste del af successionsfordelen.
Hvis modsat der er flere potentielle købere der alle hører til successionskredsen, vil sælger kunne opnå den væsentligste del af successionsfordelen, idet det for den enkelte køber vil være fordelagtigt at succedere, blot skatteforpligtelsen ved overdragelsen værdiansættes til en kurs marginalt højere end nutidsværdien af skatteforpligtelsen.
Som det fremgår af overstående foreligger der ikke nogen almindelig regel (kutyme) for fastsættelse af kursen på en udskudt skatteforpligtelse.
Spørgsmål 4:
Skønsmanden bedes vurdere, om kurs 80 vil ligge indenfor eller udenfor, hvad der må anses som et markedsmæssigt spænd for kursansættelse af en udskudt skatteforpligtelse ved overdragelse mellem uafhængige parter?
Svar på spørgsmål 4:
Som det fremgår af besvarelsen af de foregående spørgsmål er parternes fastlæggelse af kursen på skatteforpligtelsen et resultat af såvel en estimeret nutidsværdi af skatteforpligtelsen som fordelingen af successionsfordelen.
Nutidsværdien af skatteforpligtelsen er afhængig af følgende:
· Typen af aktiv hvorpå skatteforpligtelsen hviler og dermed afskrivningsperiodens længde. Som beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 1 har forskellige aktiv-typer forskellig afskrivningsperiode. Jo kortere afskrivningsperiode et aktiv har, des højere kursværdi har skatteforpligtelsen
· Købers ejertid af aktiverne. Jo kortere ejertid, des højere kursværdi har skatteforpligtelsen.
· Diskonteringsrenten. Jo lavere diskonteringsrente, des højere kursværdi har skatteforpligtelsen
Afhængig af ovennævnte forhold kan nutidsværdien af skatteforpligtelsen på et aktiv udgøre kurs 80 eller mere. Antages det at køber i den konkrete situation kan forhandle sig til en andel af successionsfordelen, vil dette også medvirke til en højere aftalt kurs på skatteforpligtelsen.
Som det fremgår af tabellen om afskrivningsberettigede aktiver i spørgsmål 1 vil nutidsværdien af skatteforpligtelsen på disse aktiver ofte ligge over kurs 80.
Som det ligeledes fremgår af tabellen om ikke-afskrivningsberettigede aktiver vil nutidsværdien af skatteforpligtelsen som hovedregel ligge under kurs 80. Hvis køber opnår andel i successionsfordelen kan kursen overstige kurs 80.
Kurs 80 må således anses at ligge inden for et markedsmæssigt spænd for kursansættelse af en udskudt skatteforpligtelse ved overdragelse mellem uafhængige parter.
[...]"
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet gaveafgiften med 433.996 kr. Forhøjelsen er fremkommet således:
"
Afgørelse | Selskabet | Gave |
Nominel kapital | 50.000 | 24.837 |
Andel | 100,0% | 49,7% |
Værdiansættelse | 56.292.046 | 27.963.073 |
Nedslag for latent skat | | 0 |
Gældsbrev | | 1.500.000 |
Afgiftsfrit bundbeløb | | 65.700 |
Passivpost | | 6.138.660 |
Afgiftsgrundlag | 56.292.046 | 20.258.713 |
Gaveafgift, 6 % | | 1.215.523 |
Indbetalt | | 781.527 |
Yderligere gaveafgift | | 433.996 |
Den yderligere gaveafgift vil blive tillagt rente i perioden fra tidspunktet for gaveanmeldelsen indtil afgiften er betalt jævnfør boafgiftslovens § 38, stk. 1, jævnfør § 30, stk. 1, 1 pkt. og stk. 2. Rentesatsen udgør 0,4 pct. pr. påbegyndt måned."
Skattestyrelsen har begrundet forhøjelsen således:
"[...]
Ved gaveanmeldelsen er der med henvisning til SKM2015.131.LSR foretaget nedslag ud over nutidsværdien (kursværdien) af skatten. I SKM2015.131.LSR behandledes kun spørgsmålet om, hvorvidt der ved nutidsværdiberegningen af den udskudte skat skulle anvendes en før-skat-rente eller en efter-skat-rente og vedrørte handel mellem onkel og nevø.
Vi har gennemgået det fremsendte materiale, men er ikke enige i beregningen af den latente skatteforpligtelse, som gavemodtager overtager i det foreliggende tilfælde.
Ejertiden
Vi vurderer ikke, at den skønnede ejertid på 25 år er velbegrundet eller underbygget af særlige forhold ved selskabet eller gavemodtagere. Gavemodtager er 34 år gammel på overdragelsestidspunktet. Det forventes derfor, at gavemodtager kan opretholde ejerskabet af selskabet til han opnår pensionsalder, som p.t. er 68 år for hans vedkommende.
På den baggrund skønner vi, at ejertiden skønsmæssigt kan fastsættes til 34 år.
Fradrag for andel af fordel ved succession
Vi mener heller ikke, at fradrag for nutidsværdi af den latente skatteforpligtelse skal tillægges en andel af en beregnet successionsfordel.
Værdien af den latente skatteforpligtigelse er beregnet efter den metode, som blev anvendt i et regneeksempel i et ministersvar, da successionsadgangen ved virksomhedsoverdragelse blev udvidet til også at omfatte nære medarbejdere. Regneeksemplet har til formål at forklare, hvordan successionsadgangen både ville være en fordel for den hidtidige ejer og den nye ejer af selskabet. Det fremgår af eksemplet, at man beregner en individuel værdi af den udskudte skat for hver af de to parter i overdragelsen. Værdien er udtryk for deres økonomiske fordel ved succession i forhold til en situation, hvor virksomheden overdrages uden succession.
Da regneeksemplerne vedrører en medarbejders optagelse som medejer i en virksomhed, må de anses for at vedrøre overdragelse mellem uafhængige parter. Der er ikke i svaret antydet, at dette skulle være en generel anvisning på, hvordan værdien af udskudt skat ved overdragelse af gave, arv eller tilsvarende, hvor overdragelsen finder sted mellem interesseforbundne parter, skal beregnes.
I tilfælde af, at en virksomhed sættes til salg, vil salget ske til markedsværdi til en uafhængig køber, dvs. ved et salg uden successionsadgang, da successionsadgangen forudsætter, at køber findes inden for en meget begrænset kreds. Sælgers forventninger til det økonomiske udbytte af et salg, må antages at være det nettoprovenu efter skat, som han kan forvente at modtage, hvis salget sker på almindelige markedsvilkår.
For at sælger har en økonomisk fordel af successionsadgangen skal køber indvilge i at betale en højere overdragelsespris end sælgers nettoprovenu efter skat.
Modellen antager, at der vil være tale om to separate, men forskellige, overdragelsespriser, én med og én uden succession.
Når overdragelsen sker i et gavemiljø, accepterer giver at give afkald på enhver fortjeneste, da anparterne netop er overdraget uden modydelse.
Omvendt påtager køber sig ikke andre økonomiske forpligtigelser end betaling af den fremtidige skat.
Der menes derfor ikke at være holdepunkter for, at den latente skatteforpligtelse kan sættes højere end nutidsværdien af den skat, som køberen til sin tid kan forventes faktisk at skulle betale.
Vi finder derfor, at fradraget for latent skat alene kan foretages med udgangspunkt i den skat, der påhviler modtageren, da modtageren i modsat fald vil blive overkompenseret for den latente skat og få fradrag i det afgiftspligtige beløb, som ikke er begrundet i den faktiske størrelse af den modydelse, som modtager påtager sig i forbindelse med overdragelsen.
Dette menes at være i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, hvor man fandt, at der var valgfrihed mellem at bruge passivpost eller latent skat (SKM2012.477.LSR).
Landsskatteretten skriver i sin begrundelse:
"Handelsværdien for den i sagen omhandlede landbrugsvirksomhed skal således fastsættes under de skatteforpligtigelser, som køberen - her klagers søn - overtager fra klageren."
I SKM2008.876.LSR, som omhandler overdragelse af en vognmandsforretning, er den oprindelige afgørelse, der danner udgangspunkt for fradrag for en beregnet nutidsværdi af en latent skat. Her fandt Landsskatteretten, at kursen på en udskudt skat skal sættes til markedsværdien.
I en ny afgørelse fra Landsskatteretten med jnr. 15-0468899 har skatteyder ligeledes værdiansat den latente skatteforpligtelse ud fra et synspunkt om, at "successionsfordelen" skal deles mellem parterne. Denne retsopfattelse delte Landsskatteretten ikke.
Rentesats
Fradrag for den latente skatteforpligtelse forudsætter, at man kan beregne nutidsværdien af den fremtidige skattebetaling, hvis den skulle finansieres ved ekstern låntagning. Når det kommer til en gavesituation, bygger modellen på en fiktion, da en gaveoverdragelse netop frigør gavemodtager for nødvendigheden af at skulle lånefinansiere købet.
Der er derfor ingen objektiv mulighed for at fastsætte en rente, og den valgte rente kommer dermed til at basere sig på et stærkt element af skøn.
Det er samtidig Skattestyrelsens opfattelse, at denne rente ikke alene skal fortolkes som debitorrenten, men at den skal indeholde samtlige finansieringsomkostninger, så den relevante rentesats er købers årlige omkostninger i procent.
Såfremt man skulle finansiere køb af aktier eller anparter i et unoteret selskab, ville det mest sandsynligt skulle ske ved hjælp af lån fra et pengeinstitut. I modsætning til renter i relation til køb af bil eller fast ejendom offentliggør pengeinstitutterne ikke et rentespænd for lån til køb af unoterede aktier. Sådanne lån må dels antages at være relativt sjældent forekommende, og samtidig vil de være baseret på en individuel vurdering af købers kreditværdighed og den risiko, som er knyttet til det bagvedliggende selskab, hvori man ønsker at overtage aktier eller anparter.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den valgte rentesats skal være udtryk for den markedsrente som en uafhængig køber med gennemsnitlige økonomiske forhold vil blive tilbudt. Såfremt man lagde særlige personlige forhold til grund, f.eks. at et formuende familiemedlem var villig til at stille kaution for køber, ville det medføre risiko for en betragtelig forskelsbehandling af borgerne.
Ved henholdsvis bil- og boliglån oplyser forskellige pengeinstitutter følgende rentespænd for lån til private (ÅOP, fundet ved opslag på pengeinstitutternes hjemmeside):
| Boliglån (fuld udnyttelse) | Billån |
Jyske Bank | 5,4 - 10,0 | 6,3 - 10,1 |
F1-Bank | 5,5 - 12,3 | 5,7 - 12,0 |
Sydbank | 5,4 - 9,5 | 5,7 - 10,0 |
Der er tale om standardiserede låneprodukter med en moderat risiko på et konkurrencepræget marked.
Vækstfonden tilbyder Vækstlån, hvor man som låntager betaler et etableringsgebyr + 0,5 pct. af lånebeløbet samt en individuelt fastsat rente, som typisk er et par procentpoint højere end bankrenten, fordi Vækstlånet dækker en højere risiko. Vækstfonden lægger dermed til grund, at et lån, der gives til bl.a. finansiering af køb af virksomhed i alle tilfælde er forbundet med en højere risiko.
Med udgangspunkt i disse tal, og under antagelse af at det næppe vil være billigere for en privat investor at låne til køb af kapitalandelen i unoteret selskab, der udelukkende investerer i bilsalget, mener vi, at en finansieringsomkostning på mindst 6 pct. vil være et konservativt skøn over, hvad man i gennemsnit skulle betale i rente, såfremt en overdragelse skulle lånefinansieres. Dette forekommer at være en lav rente under hensyntagen til den rente, som kræves ved anden långivning til private for lån, hvor man har sikkerhed i hhv. bil og fast ejendom.
Skattestyrelsen finder derfor, at diskonteringsrenten før skat kan sættes til 6 pct.
Med 34 år i stedet for 25 år og 6 pct. i stedet for 3 pct. samt ingen fordeling af successionsfordel ser Skattestyrelsens beregning således ud:
| Forslag: Nedslag efter KSL § 33 C eller passivpost efter KSL§ 33 D | |
| Værdiansættelse | 27.963.073 |
| Skattemæssig anskaffelsessum | 60.073 |
| Avance | 27.903.000 |
f | Skat heraf, 42% | 11.719.260 |
| | |
a | Rentesats | 6,00% |
b | Skattesats | 33,00% |
c=a(1-b) | Rentesats efter skat | 4,02% |
| | |
| Fødselsår (+) | 1985 |
| Pensionsalder (+) | 68 |
| Årstal for overdragelse (-) | 2019 |
d | Åremål/ ejertid før skat udløses (å) | 34 |
e=(1+c)^-d | Tilbagediskonteringsfaktor | 26,18% |
| | |
=f*e | Nutidsværdi af skatten, KSL § 33 C | 3.068.508 |
| | |
| Passivpost, KSL § 33 D, 22% af avance | 6.138.660 |
Da passivposten er højere end nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse, gives der fradrag for passivposten ved beregning af gaveafgiften jævnfør SKM2011.406.SKAT.
[…]
Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse
Rådgivers høringssvar indledes med at udtrykke enighed i vores forslag for så vidt angår værdiansættelse. For at vores afgørelse her kan læses selvstændigt, kan vi her oplyse, at den oprindelige gaveanmeldte værdiansættelse af selskabet var 44.288.312 kr. Efter Skattestyrelsens anmodning om supplerende oplysninger blev værdiansættelsen fra rådgivers side korrigeret med i alt 12.003.734 kr. til 56.292.046 kr.
Rådgiver mener, at gavemodtager som udgangspunkt ejer kapitalandelene indtil han er 60 år og omtaler offentliggjorte afgørelser. Ved efterfølgende udveksling af e-mails specificerer rådgiver, at hun bl.a. tænker på SKM2018.552.LSR, som vedrører overdragelse af en landbrugsejendom.
Vi anerkender at sætte modtagers forventede afståelsesalder til 60 år på baggrund af SKM2018.552.LSR, da flere selskaber i den aktuelle koncern også relaterer sig til landbrug.
Rådgiver mener stadig, at der skal beregnes en successionsfordel, som efterfølgende skal fordeles mellem gavegiver og gavemodtager. Det er Skattestyrelsens indstilling jævnfør vores forslag, at der kun kan gives nedslag i handelsprisen for kursværdien af den latente skat.
Rådgiver bemærker, at vi i vores forslag har skrevet, at køber ikke påtager sig andre forpligtelser end betalingen af den fremtidige skat, hvilket hun ikke mener er korrekt fordi køber løber driftsrisiko.
Der hviler på køber en forpligtelse til at svare skat af en fremtidig aktieavance; det er denne forpligtelse, som vi efter en konkret vurdering sætter kurs på ud fra et tidselement og et renteelement. Der er ikke andre forpligtelser ved ejerskabet af kapitalandelene.
Rådgiver skriver videre, at "Køber skal betale den fulde fremtidige skat, uanset hvornår og til hvilken værdi, som køber sælger selskabet til", og opstiller et scenarie med tidligere frasalg end forventet (fodnote 2: Herefter indskyder rådgiver bemærkning til SKM2015.131.LSR, der ved materialeindkaldelsen blev henvist til. SKM2015.131.LSR vedrørte hvorvidt der var gaveelement i handlen mellem onkel og nevø. Der var i denne onkel nevø-relationen, som ikke er en gaveafgiftsrelation efter BAL § 22, enighed om metode, hvorfor dette spørgsmål ikke var til behandling.
(Rådgivers opfattelse af Landsskatterets afgørelse j.nr.15-0468899, kan vi godt dele.)
Gavemodtager skal kun svare skat af en realiseret avance på kapitalandelene. Det vil sige, hvis selskabet i det hele taget afstås til højere værdi end den anskaffelsessum, som han succederer i (60.073 kr.). Den konkret beregnede kursværdi af den latente skatteforpligtelse på gaveoverdragelsestidspunktet har dermed intet at gøre med evt. fremtidig beskatning af efterfølgende overdragelser. Hvis selskabets værdi ændres i fremtiden vil beskatningen afspejle dette.
Rådgiver mener, at rentesatsen (før skat) skal sættes til 3 % baseret på gavemodtagers subjektive finansieringsforhold.
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at for at finde en kursværdi af den latente skat, som er i overensstemmelse med boafgiftsloven § 27, stk. 1 og SKM2008.876.LSR (handelsværdi i fri handel), skal der anvendes en objektiv rentesats. Dels fordi den subjektive rente konkret er nul, fordi kapitalandelene ikke skal finansieres, da de er en gave, og dels fordi vi netop skal finde en rentesats som afspejler, hvad en uafhængig gennemsnitlig person skulle betale for at finde handelsværdi i fri handel.
Dette renteelement (jævnfør ovenfor) skal afspejle driftsrisikoen (jævnfør ovenfor). Vi skal derfor finde en passende rente som afspejler driftsrisikoen for H1 ApS. Ræsonnementerne kan skitseret som her:
Høj rente (høj risiko) => lav kurs på latent skat (lavt nedslag i handelsværdi) <=> mindre sandsynlighed for at skatten i det hele taget aktualiseres
Lav rente (lav risiko) => høj kurs på latent skat (højt nedslag i handelsværdi) <=> høj sandsynlighed for at skatten aktualiseres
Overdragelsen sker som gave, hvilket giver en subjektiv finansieringsrente på nul, hvilket ikke er et udtryk for at besiddelse af kapitalandele i H1 ApS er en risikofri investering. Vi har derimod i vores forslag argumenteret for at 6 % (før skat), som vil være et konservativt skøn for en objektiv rente til lånefinansiering af kapitalandele i H1 ApS.
I forhold til vores forslag ændrer vi tidselementet i kursfastsættelsen af latent skat til 26 år, i overensstemmelse med rådgivers bemærkninger, så der tages udgangspunkt i at gavemodtager forventes at afstå kapitalandelene som 60-årig.
| Afgørelse: Nedslag efter KSL § 33 C eller passivpost efter KSL§ 33 D | |
| Værdiansættelse | 27.963.073 |
| Skattemæssig anskaffelsessum | 60.073 |
| Avance | 27.903.000 |
f | Beregnet kat heraf, 42% | 11.719.260 |
| | |
a | Rentesats, nominel | 6,00% |
b | Skattesats | 33,00% |
c=a(1-b) | Rentesats efter skat | 4,02% |
| | |
| Fødselsår (+) | 1985 |
| Pensionsalder (+) | 60 |
| Årstal for overdragelse (-) | 2019 |
d | Åremål/ ejertid før skat udløses (å) | 26 |
e=(1+c)^-d | Tilbagediskonteringsfaktor | 35,89% |
| | |
g=f*e | Nutidsværdi af skatten | 4.205.931 |
| | |
| Passivpost, KSL § 33 D, 22% af avance | 6.138.660 |
Da passivposten stadig er højere end nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse, gives der fradrag for passivposten ved beregning af gaveafgift jævnfør SKM2011.406.SKAT."
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. maj 2020 udtalt følgende:
"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Der er to principielle spørgsmål, der søges afklaring på.
· Objektiv markedsbaseret rente kontra individuel rente ved kursfastsættelse af latent skat ved familiesuccession
· Fordeling af successionsfordel ved familiesuccession eller ej
For at lette overblikket indledes med et eksempel, som illustrerer, hvad der sker i disse sager.
Eksempel
Et selskab til en handelsværdi på 10.000.000 kr. afstås ved gave fra fader til søn.
Faderens anskaffelsessum var 2.000.000 kr.
Faderens gevinst ved afståelse opgøres som afståelsessum minus anskaffelsessum til 8.000.000 kr.
Skatten (latent) beregnes til 3.360.000 kr. som 42 % af gevinsten på 8.000.000 kr.
Ved succession påtager sønnen sig skatteforpligtelsen, og skal først afregne den, når han engang afstår selskabet. Som kompensation for denne latente skat tillades det at de interesseforbundne parter overdrager selskabet med et nedslag i forhold til handelsværdien.
Nutidsværdien af den latente skat beregnes således.
[...]
Her i eksemplet siger vi, at renten efter skat er 5 % og at antallet af år, før sønnen forventes at afstå selskabet er 25.
[...]
Nedslaget i handelsværdien opgøres som nutidsværdien af den latente skat til 1.000.000 kr. (afrundet) som er skatten på 3.360.000 kr. til kurs 30.
Overdragelsen mellem de interesseforbundne parter kan derfor foretages til 9.000.000 kr. altså handelsværdien minus nedslag på kursværdien af den latente skat.
Der opstår herved en fordel for faderen, da hans sparede skattebetaling mere end opvejer, at han afstår til en lavere pris.
| Uden succession | Med succession | Fordel |
Handelsværdi | 10.000.000 | 10.000.000 | |
Nedslag | Nej | 1.000.000 | |
Afståelsessum | 10.000.000 | 9.000.000 | |
Anskaffelsessum | 2.000.000 | 2.000.000 | |
Gevinst | 8.000.000 | 7.000.000 | |
Skat heraf, 42 % | 3.360.000 | Nej | |
Gevinst efter skat | 4.640.000 | 7.000.000 | 2.360.000 |
Denne fordel på 2.360.000 kr. kan også beregnes som forskellen mellem den aktuelle skat på 3.360.000 kr. og nutidsværdien af den latente skat på 1.000.000 kr.
Der er to tvister, som skal afgøres. Dels om der skal anvendes en objektiv eller subjektiv rente og dels om den beregnede successionsfordel kan fordeles mellem gavegiver og gavemodtager og dermed give større nedslag i handelsværdien.
Objektiv markedsbaseret rente kontra subjektiv individuel rente
Med den objektive (markedsbaserede) rente mener vi en rente, som en tredjemand ville skulle anvende til finansiering af købet af det konkrete selskab. Altså uafhængigt at hvilken specifik køber, der er tale om.
Med den subjektive (individuelle) rente mener vi en rente, som den konkrete erhverver anvender til kursfastsættelsen af den latente skat. Altså hvor prisen afhænger af, hvem der erhverver.
Skattestyrelsens påstand er, at det er den objektive rente, der skal anvendes. Dels fordi gaver skal fastsættes til handelsværdi jævnfør boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. og dels fordi den subjektive rente er nul i en situation, hvor erhververen er gavemodtager og skal netop ikke finansiere erhvervelsen af selskabet.
Vi vil gerne understrege med den centrale afgørelse.
SKM2008.876.LSR "Succession ved virksomhedsoverdragelse - bindende svar (SKM2007.231.SR)":
"Hvorvidt og hvornår forpligtigelsen bliver aktuel afhænger af en række fremtidige dispositioner vedrørende virksomheden såsom eventuel salg, virksomhedsomdannelse mv. Da der ikke er tale om en faktisk betalingsforpligtelse men en eventualforpligtigelse, skal skatteforpligtelsen kursfastsættes således, at overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel [vores fremhævning]. En kursfastsættelse til pari vil ikke afspejle eventualforpligtigelsens handelsværdi, der må antages at ligge under kurs 100. Der skal derfor i forbindelse med en overdragelse foretages en konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtigelsen skal fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne."
Skatteforpligtelsen skal kursfastsættes, så den afspejler eventualforpligtelsens handelsværdi - altså i et miljø uden interessesammenfald. Det vil sige uafhængig tredjemands rentevilkår.
Der skal foretages en konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtelsen skal fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne. Altså skal kursen passe konkret til de overdragne aktiver. Det kan fx være aktiver med større eller mindre risiko og aktiver med kortere eller længere levetid. Altså risikojusteret rente og vurdering af tidselementet i kursberegningen.
Skattestyrelsen mener, at dette citat understøtter vores argument for en objektiv værdiansættelse af den latente skat, som retter sig konkret mod de aktiver, som overdrages.
Hvor et selskab overdrages som gave, er erhververens rente konkret nul, hvilket vil give en kurs på 100, som ikke er foreneligt med SKM2008.876.LSR.
Der er i sagen bilag, som indikerer rente for B. Vi tillægger ikke disse indikationer betydning, da Bs konkrete finansieringsrente er nul, da han får kapitalandele som gave.
Hvis det er den subjektive rente, der skal anvendes til bestemmelse af kursværdien på den latente skat, skal erhververens individuelle forhold vurderes. Hvor flere modtager kapitalandele i samme selskab, ville gavemodtagernes individuelle indkomst- og formueforhold skulle vurderes. En form for teoretisk kreditvurdering idet der ikke er behov for finansiering.
Vi har i vores forslag og afgørelse argumenteret for en efter-skat-rente, som vi skønner en uafhængig tredjemand ville kunne opnå. Det fastholder vi.
Fordeling af fordel
Klager argumenterer for at handelsværdien, ud over nedslaget for nutidsværdi af latent skat, skal reduceres yderligere ved at den beregnede successionsfordel skal fordeles mellem gavegiver og gavemodtager.
Vi mener ikke, at handelsværdien skal reduceres med nogen successionsfordel. Fordeling af successionsfordel ved forhandling er naturligt ved overdragelse mellem parter med modstående økonomiske interesser som ses ved salg/succession til nære medarbejdere. Ved gaveoverdragelsen er der derimod økonomisk interessefællesskab med fokus på at anvende lavest mulige værdi med henblik på at minimere gaveafgiften.
Vi ser denne metode til at beregne yderligere nedslag i et beregningseksempel, som findes i bilag 25 til L 194 fra 2001/2002, 2. samling, "Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove. (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter - generationsskifte)".
Spørgsmålet blev stillet i forbindelse med Lov nr. 394 af 06. juni 2002 "Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter, generationsskifte)" og omhandlede indførelsen af successionsadgang for nære medarbejdere ved indsættelse af § 11 A (nu § 35) i LBG nr. 796 af 10. september 2001, Aktieavancebeskatningsloven. Spørgsmålet vedrørte således ikke succession ved overdragelse til børn og børnebørn m.fl. Vi betragter de regnestykker, der fremgår af ministersvaret som en talmæssig illustration til svaret, og ikke som en opgørelsesmetode, der er anvendelig ved beregning af kursværdi af latent skatteforpligtelse.
Metoden til at forhandle og fordele en fordel ved succession giver muligvis fin mening ved salg til nær medarbejder, der kan betragtes som uafhængig tredjemand, men ved gaveoverdragelse ser vi det ikke hjemlet, at give yderligere nedslag i handelsværdien end nutidsværdien af den latente skat.
Vi har i vores agterskrivelse og afgørelse derfor ikke anvendt yderligere nedslag end nutidsværdien af den latente skat. Det fastholder vi."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af gaveafgiften skal nedsættes med 197.031 kr. til 236.965 kr. Klageren har nedlagt subsidiær påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af gaveafgiften på 433.996 kr. nedsættes med et mindre beløb end 197.031 kr.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"[…] Overordnet gøres det principalt gældende, at den samlede gaveafgift udgør 1.018.492 kr., hvorfor der ikke skal ske en forhøjelse af gaveafgiften på i alt 197.031 kr.
Til støtte herfor gøres det for det første gældende, at finansieringsrenten er 3 % før skat ved beregningen af kursværdien af den latente skat.
Finansieringsrenten på 3 % er Bs finansieringsrente såfremt overdragelsen skulle finansieres ved, at B optog et lån i et pengeinstitut. Til støtte herfor er bilag 8, hvoraf det fremgår, at F1-Bank vurderer, at bankens pris på en kreditfacilitet i tilfælde af, at overdragelsen skulle finansieres gennem F1-Bank, vil være i niveauet 2,75 % til 3 %.
Det fremgår af Skattestyrelsens forslag til afgørelse, at den anvendte rentesats på 3 % tilsidesættes. I stedet fastsætter Skattestyrelsen renten til 6 %. Til brug for fastsættelsen af denne rente tager Skattestyrelsen blandt andet udgangspunkt i standardrenten ved billån og fast ejendom.
Indledningsvist skal hertil bemærkes, at der i denne sag er tale om fastsættelse af en rente til brug for finansiering af et køb af en virksomhed. Hertil er ingen standardiserede rentesatser, ligesom der er på blandt andet billån og lån til fast ejendom. Selskaber er i højere grad investeringsmæssigt forskellige end biler og fast ejendom. Ved finansiering af et køb af en virksomhed, vil der derfor altid skulle foretages en konkret vurdering af, hvad finansieringsrenten skal være. På baggrund af en konkret vurdering tilbyder F1-Bank en rente på 2,75 % - 3 %, jf. det fremlagte bilag 8.
Det gøres endvidere gældende, at renten fra Skattestyrelsens side ikke er fastsat skønsmæssigt, idet argumentationen for at anvende 6 % som markedsrente, herunder at renteniveauet er på niveau med renteniveauet for fast ejendom og billån, viser, at de konkrete omstændigheder omkring gaveoverdragelsen af kapitalandelene til B ikke er taget i betragtning.
I Landsskatterettens afgørelse af 17. januar 2019 - LSR 2019.16-0707564 - kom Landsskatteretten frem til, at man ved fastlæggelsen af finansieringsrenten skal anvende købers finansieringsrente og finansieringsmuligheder. Det afgørende er således, hvad den pågældende køber/gavemodtagers faktiske finansieringsomkostninger er. Det er således ikke en objektiv men en subjektiv finansieringsrente, der skal findes ud fra et skøn, ud fra hvis tilfældet var, at køberen skulle finansiere erhvervelsen af kapitalandelene ved et banklån.
Eftersom køber, i dette tilfælde B, har en høj grad af friværdi ud over kapitalandelene i H1 ApS og en lav gældsandel, er der ikke belæg for, at B skulle have betalt en højere rente end 3 %, hvis han havde lånt pengene i banken. Dette understøttes endvidere af det fremlagte bilag 8, hvor F1-Bank vurderer, at renten for B ville være i niveauet 2,75 % til 3 %.
Det bestrides på denne baggrund, at Skattestyrelsen, ved fremlæggelse af standard rentesatser for andre aktiver end ved køb af virksomheder, har dokumenteret, at en højere rentesats end den anvendte svarer til markedsrenten.
Det gøres på ovenstående baggrund derfor gældende, at rentesatsen skal fastsættes til 3 % før skat i forbindelse med opgørelsen af kursværdien af den latente skat.
For det andet gøres det gældende, at successionsfordelen skal deles ligeligt mellem gavegiver og gavemodtager.
At successionsfordelen skal deles ligeligt mellem gavegiver og gavemodtager har først og fremmest støtte i lovforarbejderne.
Det følger netop af forarbejderne til L 194 (2001/2002):
"Som udgangspunkt vil der være tale om overdragelse mellem uafhængige parter. Der er tale om en konkret ligningsmæssig afgørelse i hvert enkelt tilfælde. I denne forbindelse bør der tages hensyn til, at overdragelsesprisen normalt vil være påvirket af, at overdragelsen sker med succession. Typisk er den pris, som en køber med succession vil betale, lavere end den pris, som en køber uden succession vil betale, idet køberen med succession overtager sælgers skatteforpligtelser. Men det er ikke et lovgivningsanliggende at fastsætte regler for, i hvilke tilfælde parternes aftale skal betragtes som en aftale mellem uafhængige parter, og i hvilke tilfælde parternes aftale må tilsidesættes."
Videre følger det af bilag 25 (spørgsmål 4) til lovforslaget L 194 (2001/2002):
"Størrelsen af den udskudte skat afhænger af en række faktorer. Det kan f.eks. være aktivernes art, den faktiske værdiforringelse i forhold til de skattemæssige afskrivninger og sælgers ejertid. Effekten vil derfor variere meget fra virksomhed til virksomhed.
Det er ikke muligt, jfr. besvarelsen af spørgsmål 9, at afgøre med sikkerhed, hvem fordelen ved den skattefri succession tilfalder. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Da successionskredsen er forholdsvist begrænset, jf. at lovforslaget skønnes at omfatte 200 virksomhedsoverdragelser årligt, vil fastsættelsen af prisen for virksomheden være resultatet af forhandlinger mellem sælger og køber og parternes forhandlingsstyrke."
Det følger også af forarbejderne til L 194 (2001/2002) i bilag 26, hvor Skatteministeren bl.a. udtaler:
"Ved overdragelsen af aktiverne er der ikke behov for, at erhververen skal have fuldt nedslag for den latente skat, som overdrageren overtager. For det første er skatten kun en eventualforpligtelse, idet skatten muligvis aldrig udløses, fordi aktiverne igen overdrages med succession. For det andet udløses skatten i givet fald hos erhververen ikke straks ved erhvervelsen, med først på det senere tidspunkt, hvor erhververen afstår. For det tredje er den skat, som erhververens salg til sin tid måtte udløse, ukendt, idet de fremtidige salgspriser og dermed fortjeneste eller tab på aktiverne ikke kendes.
Derfor må det antages, at køberen vil være villig til at betale en højere pris end den pris, der ville fremkomme ved at reducere handelsprisen med den fulde skat, som overdrageren ved salg til en erhverver uden succession ellers skal betale."
Gavemodtager og gavegivers retsopfattelse har derfor klare holdepunkter i forarbejderne til kursnedslagsreglen i KSL § 33C.
Fordelingen af successionsfordelen har ligeledes støtte i SKM2008.876.LSR, som Skattestyrelsen selv henviser til i forslaget til afgørelsen:
"I forbindelse med tilblivelsen af kildeskattelovens § 33 C, stk. 12 har Skatteministeren endvidere udtalt, at det ikke er muligt at udtale sig med sikkerhed om, hvem fordelen ved skattefri succession tilfalder. Det vil afhænge af efterspørgelsesforholdene for den konkrete virksomhed, som ejeren ønsker at afhænde. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Dette fremgår således af Skatteministeren beregningseksempler ved besvarelsen af spørgsmål 4 vedrørende lovforslaget, at overdragelsesprisen forudsættes lavere ved succession for en medarbejder. Der tages ikke hensyn til nogen "gave", der i givet fald ville være indkomstskattepligtig for køberen. Der forudsættes således en reduktion af overdragelsesprisen uanset om der sker familieoverdragelse, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1 eller en overdragelse til en medarbejder i virksomheden, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 12. Dette fremgår også af Generationsskifteudvalgets betænkning fra 1999, hvor udvalget udtaler, at "successionsadgangen er ikke kun til fordel for sælger, men også for køber, da det vil afspejle sig i prisen for virksomheden, at der overtages en latent skat."
[…]
De overdragne aktiver, der omfattes af successionen, skal værdiansættes til handelsværdien under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse. Der er ikke i kildeskattelovens § 33 C fastsat nærmere regler for værdiansættelsen. Hvorvidt og hvornår forpligtigelsen bliver aktuel afhænger af en række fremtidige dispositioner vedrørende virksomheden såsom eventuelt salg, virksomhedsomdannelse mv. Da der ikke er tale om en faktisk betalingsforpligtelse men en eventualforpligtigelse, skal skatteforpligtelsen kursfastsættes således, at overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel. En kursfastsættelse til pari vil ikke afspejle eventualforpligtigelsens handelsværdi, der må antages at ligge under kurs 100. Der skal derfor i forbindelse med en overdragelse foretages en konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtigelsen skal fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne. Svaret på spørgsmål 2 stadfæstes derfor."
I SKM2015.131.LSR blev Skattestyrelsen og klager enige om, at successionsfordelen skulle deles 50/50, hvorfor der i den pågældende sag ikke blev stillet spørgsmål ved fordelingen af successionsfordelen. Vi repræsenterede klager i den pågældende sag.
I denne sag er den anvendte fordeling af successionsfordelen foretaget med udgangspunkt i eksemplet i ministersvaret bilag 25 til LLF 194 af 5. april 2002, der fremlægges som bilag 9. Skatteministeren har i dette ministersvar foretaget en beregning, som viser, at den opnåede successionsfordel kan deles mellem køber og sælger med halvdelen til hver. Der er i samme bilag 25 vist to beregningseksempler, hvor fordelen ved successionen i begge tilfælde fordeles ligeligt mellem overdrager og modtager.
Ministersvaret er udtryk for, hvorledes reglerne om værdinedslag skal fortolkes. Det gøres således gældende, at den i ministersvaret foretagne fordeling af successionsfordelen med halvdelen til hver, kan anvendes ved gaveoverdragelser mellem interesseforbundne parter.
I ministersvaret er der taget udgangspunkt i overdragelse til en nær medarbejder. Det bemærkes i denne forbindelse, at successionsoverdragelser til en medarbejder foretages efter de samme regler som overdragelser med succession ved gave til familiemedlemmer, da aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 35, stk. 1 - om overdragelse til nære medarbejdere - henviser til ABL § 34, stk. 1 - overdragelse til personer omfattet af BAL § 22, stk. 1. Det gøres derfor gældende, at fordelingen af successionsfordelen også kan deles mellem parterne, når der er tale om overdragelse med succession ved gave mellem familiemedlemmer som nævnt i BAL § 22, stk. 1.
I sammenhæng med det ovenstående, gøres det gældende, at der både ved overdragelse til personkredsen omfattet af BAL § 22, stk. 1, samt overdragelse til nære medarbejdere, anses for at ske overdragelse til interesseforbundne parter, jf. Højesterets præmisser i SKM2018.319.HR, idet det fremgår af præmisserne, at parterne er interesseforbundne, hvis KSL § 33 C kan anvendes. Børn er omfattet i medfør af KSL § 33 C, stk. 1 og medarbejdere af KSL § 33 C, stk. 12. Der er på denne baggrund tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter uagtet om overdragelsen sker til en nær medarbejder eller til en person omfattet af BAL § 22, stk. 1. Eftersom at overdragelsen reguleres af de samme regler, bør der ikke være forskel på resultatet i praksis.
Endelig bør der ikke være nogen forskel i forhold til fordelingen af successionsfordelen, alt efter om berigtigelsen sker som gave, kontant eller ved udstedelse af et gældsbrev.
I denne sag er berigtigelsen dels sket som gave, dels ved udstedelse af gældsbrev og dels ved et værdinedslag som kompensation for overtagelsen af den latente skat, og Skattestyrelsen finder derfor, at hele successionsfordelen skal tilfalde gavegiver/sælger, idet gaveafgiften da bliver højere.
Det kunne være interessant, om Skattestyrelsen havde samme holdning for det tilfælde, at overdragelsen skete fra barn til forældre og berigtigelsen udelukkende skulle ske kontant. I så fald kan der være risiko for, at Skattestyrelsen måtte have den modsatte holdning - at successionsfordelen skulle tilfalde køber, idet man i modsat fald gav sælger en overkompensation ved overdragelsen.
Fordelingen af successionsfordelen bør være den samme uanset berigtigelsen og uanset om det er overdragelse af forældre til børn eller fra børn til forældre.
Det fastholdes derfor, at fordelen ved successionen skal fordeles ligeligt mellem gaveoverdrager og gavemodtagerne i de to gaveoverdragelser, da dette er udgangspunktet, når parterne ikke har forhandlet sig frem til andet. Ved at fordele successionsfordelen ligeligt opnår man også den rimelige situation, at ingen af parterne opnår en større økonomisk fordel end den anden.
3.2 Subsidiær påstand
Overordnet gøres det subsidiært gældende, at den samlede gaveafgift skal forhøjes med et mindre beløb end 197.031 kr.
Til støtte herfor skal alle anbringender under den principale påstand også gøres gældende, men i det tilfælde at Landsskatteretten ikke måtte være enig i alle de skønsmæssige poster, da gøres det gældende, at Landsskatteretten skal foretage et nyt skøn af kursnedslaget."
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har den 29. maj 2020 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
"Jeg skal hermed komme med mine bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.
1 FASTSÆTTELSEN AF FINANSIERINGSRENTEN
Skattestyrelsen fastholder, at finansieringsrenten i forbindelse med beregningen af værdinedslaget skal fastsættes objektivt og anses for at være 6 % før skat. Dette kommenteres nedenfor.
Skattestyrelsen anfører, at finansieringsrenten skal fastsættes til en objektiv rente, som kunne opnås af en uafhængig tredjemand i tilfælde af, at denne skulle finansiere erhvervelsen af de overdragne kapitalandele.
Skattestyrelsen begrunder bl.a. den objektive rente med, at gaver skal fastsættes til handelsværdien jf. BAL § 27, stk. 1, 1. pkt., samt at gavemodtagers subjektive rente vil være nul ved en gaveoverdragelse.
Jeg er fortsat ikke enig med Skattestyrelsen i, at finansieringsrenten skal fastsættes til en objektiv rente, hvilket begrundes nærmere nedenfor.
For det første er spørgsmålet om kursen på den latente skat, herunder rentespørgsmålet, uafhængigt af værdiansættelsen af gaven til handelsværdien efter BAL § 27.
Kursen på den latente skat skal opgøres efter en anden bestemmelse end BAL § 27 - nemlig efter bestemmelsen i KSL § 33 C. Køberen opnår kompensationen for kursværdien af den latente skat ved, at kursværdien for den latente skat fratrækkes handelsværdien af den overdragne gave. Handelsværdien efter BAL § 27 og kursansættelsen efter KSL § 33 C skal derfor ikke sammenblandes.
Det er derimod korrekt, at der skal opgøres et konkret skøn over kursen på den latente skat. Efter KSL § 33C, herunder efter SKM2008.876.LSR, skal kursværdien af den latente skat fastsættes konkret ud fra de faktiske forhold, herunder de faktiske forhold i relation til ejertid, rente, handelsværdien på kapitalandelene mv. Renten skal derfor også fastsættes konkret, hvilket er baggrunden for, at der skal anvendes en subjektiv rentesats.
For det andet er det uden betydning ved kursfastsættelsen af den latente skatteforpligtelse, hvorvidt berigtigelsen sker som gave, kontant eller gældsbrev. Selve berigtigelsesformen af successionsoverdragelsen har ingen indvirkning på kursfastsættelsen af den latente skatteforpligtelse.
Renten skal fastsættes ud fra den situation, at køber skulle have lånt alle pengene til købet af kapitalandelene af banken. Renten skal derfor heller ikke sættes til 0, når berigtigelsen sker som gave.
Hertil bemærkes i øvrigt, at den objektive rente ved en overdragelse berigtiget ved gave også vil være nul, idet der, uanset om man ser en overdragelse berigtiget ved gave objektivt eller subjektivt, ikke er nogen modydelse, der skal finansieres.
På ovenstående baggrund fastholdes, at finansieringsrenten i forbindelse med beregningen af den latente skatteforpligtelse skal fastsættes til 3 % før skat, i det dette svarer til købers finansieringsrente, såfremt han skulle have lånt pengene af F1-Bank til køb af de overdragne kapitalandele.
2 FRADRAG FOR ANDEL AF FORDEL VED SUCCESSION
Skattestyrelsen fastholder, at successionsfordelen ikke skal fordeles mellem køber og sælger, men at hele fordelen skal tilfalde sælger
Dette er jeg fortsat ikke enig i. Jeg henviser for det første til vores argumenter i klageskrivelsen herom.
For det andet er der ikke er nogle holdepunkter for, at regneeksemplet i ministersvaret (bilag 24 til LLF 194 af 5. april 2002) alene er en pædagogisk talmæssig illustration af, i hvilket omfang begge parter kunne få økonomisk fordel af en udvidelse af successionsafgangen.
Jeg er derfor ikke enig i, at regneeksemplet ikke er anvendeligt som opgørelsesmetode ved beregning af kursværdien af en latent skatteforpligtelse.
For det tredje betragter Skattestyrelsen regnestykkerne, der fremgår i ministersvaret (bilag 24 til LLF 194 af 5. april 2002), som at give fin mening ved salg til en nær medarbejder, idet en nær medarbejder efter Skattestyrelsens opfattelse anses som en uafhængig tredjemand. Skattestyrelsen mener af den grund, at der i regnestykket ikke er hjemmel til at give yderligere nedslag i handelsværdien ved gaveoverdragelser end nutidsværdien af den latente skat.
Jeg er ikke enig i, at regneeksemplerne ikke kan anvendes ved gaveoverdragelser fra far til søn.
Hertil bemærkes i øvrigt, at i skattemæssig henseende vil en overdragelse til nære medarbejdere være en overdragelse mellem interesseforbundne parter. Dette fremgår af Højesterets præmisser i SKM2018.319.HR, hvor det fastslås at parter anses for interesseforbundne, hvis KSL § 33 C kan anvendes på overdragelsen. Idet nære medarbejdere er omfattet af KSL § 33 C, stk. 12 er nære medarbejdere derfor interesseforbundne parter og dermed ikke - som Skattestyrelsen udtaler - uafhængige tredjemænd.
Der er altså ikke forskel på behandlingen af overdragelser mellem far og søn eller en virksomhedsejer og en nær medarbejder, hvorfor der ikke er holdepunkter for, at regneeksemplet ikke skulle kunne anvendes ved gaveoverdragelser mellem far og søn.
Det bemærkes afslutningsvist, at hvis Skattestyrelsens betragtning om, at man skal gøre som uafhængige parter gør, skal lægges til grund, så skal Sælger ikke have hele fordelen. Uafhængige parter vil aldrig give Sælger hele fordelen. Der må netop her være tale om en subjektiv betragtning fra Skattestyrelsens side. En objektiv betragtning tilsiger derimod en 50-50 fordeling af fordelen.
På ovenstående baggrund fastholdes, at successionsfordelen skal fordeles ligeligt mellem gavegiver og gavemodtager.
-oo0oo-
Det fastholdes således i sin helhed, at gaveafgiften for overdragelsen fra A til B skal nedsættes med 197.031 kr."
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant den 27. juni 2024 anført:
"[…]
Skatteankestyrelsen foreslår i sin indstilling til Landsskatteretten at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter en passiv post er bedre end et kursnedslag efter KSL § 33C.
Dette er vi ikke enige i.
Skatteankestyrelsen har tre overordnede synspunkter, som vi nærmere vil argumentere i mod nedenfor:
1) Passiv posten og kursnedslaget forudsætter en gaveoverdragelse.
2) Ej godtgjort at A og B har forhandlet om, hvorvidt overdragelsen skulle ske med skattemæssig succession.
3) Nedslag i gaveafgiftsgrundlaget ud over nutidsværdien af den latente skat er et udslag af gavmildhed.
Derudover forholder Skatteankestyrelsen sig ikke til den dom, hvor Højesteret tog bekræftende til genmæle. I denne dom bekræftede Højesteret, at successionsfordelen skal fordeles 50/50 mellem gavegiver og gavemodtager, medmindre anden aftale er indgået. Dette gennemgås nærmere i punkt 4.
Ad 1) Passiv post og kursnedslag forudsætter en gaveoverdragelse
KSL § 33 D vedrører retten til en passiv post. Passiv posten er at anse som en afgiftsfri gave, hvorfor det er korrekt, at passiv posten forudsætter, at der gives en afgiftsfri gave.
Værdinedslaget som kompensation for den latente skatteforpligtelse har hjemmel i KSL § 33C. Der er ikke her tilsvarende forudsætning om, at der skal være givet en gave, idet værdinedslaget skal anses som et nedslag i handelsværdien frem for en afgiftsfri gave.
Der er i denne sag givet en gave fra A til B, hvorfor disse argumenter er irrelevante.
Ad 2) Ej godtgjort forhandlingen
Skatteankestyrelsen lægger vægt på, at det ikke er godtgjort, at det har været genstand for forhandling mellem A og B, at klageren skulle overtage anparterne uden skattemæssig succession.
Det er korrekt, at der ikke har været en forhandling mellem A og B om, hvorvidt overdragelsen skulle ske med skattemæssig succession.
Dette skyldes for det første, at det har været afgørende for overdragelsen, at overdragelsen skulle ske med skattemæssig succession. A har ikke ønsket at overdrage kapitalandelene uden skattemæssig succession, da det ville have været likviditetskrævende at betale skatten.
For det andet er det en valgmulighed at overdrage med skattemæssig succession, såfremt betingelserne for at overdrage med skattemæssig succession er opfyldt. Det er således en mulighed i visse situation - men ikke et forhandlingspunkt.
Der har således ikke været en forhandling mellem parterne omkring successionen - hvilket heller ikke er et krav for at kunne successionsoverdrage eller et krav for at kunne bruge passiv posten eller beregne kursnedslaget efter KSL § 33C.
Mailen fra banken af 5. maj 2020 omkring renteniveauet er alene indhentet fra banken for at kunne dokumentere rentens størrelse ved opgørelsen af kursnedslaget, og har intet med en evt. forhandling at gøre. Det er uklart, hvad Skatteankestyrelsen vil med denne argumentation.
Ad 3) Nedslag i gaveafgiftsgrundlaget (successionsfordelen)
Skatteankestyrelsen angiver ligeledes, at der er en formodning for, at nedslag i gaveafgiftsgrundlaget ud over nutidsværdien af den latente skat er et udslag af gavmildhed.
Skatteankestyrelsen begrunder det med, at A og B ikke har haft modstående interesser i fastsættelsen af kursværdien.
De finder bl.a., at successionen er sket i As interesse, da A undgik at betale skat af avancen på kapitalandelene. De finder samtidig, at succession er sket i Bs interesse, da B er livsarving til A. Disse argumenter giver ikke mening. Successionen er en mulighed, som A og B har benyttet sig af.
Hertil kan dog bemærkes, at en successionsoverdragelsen altid primært er i overdragerens interesse, da overdrageren undgår at betale avanceskatten. Modtageren bliver samtidig forpligtet til at betale avanceskatten, selvom modtageren ikke kompenseres fuldt ud for skatteforpligtelsen.
Det bør være uden betydning for fastsættelsen af kursnedslaget, hvorledes købesummen er berigtiget af køber. I denne sag er købesummen primært berigtiget ved en gave fra A til B. A har betalt gaveafgiften.
Størrelsen af gaveafgiften afhænger af størrelsen af værdinedslaget. Det er derfor i As interesse i denne konkrete sag, at kursnedslaget bliver så højt som muligt, hvilket taler for, at A og B - i en forhandlingssituation - ville have fordelt successionsfordelen 100 % til køber (og ikke 100 % til sælger, som Skattestyrelsen har fastsat).
Skatteankestyrelsens argumentation medfører derfor, at afgørelsen skal ændres til klagerens fordel på dette punkt.
Ad 4) Højesterets afgørelse omkring successionsfordelen
Indledningsvist bemærkes, at det er uomtvistet i denne sag, at overdragelsen er sket med skattemæssig succession.
Det er samtidig uomtvistet, at A og B - som kompensationen for at B overtager As skatteforpligtelse - frit kan vælge mellem passiv posten efter KSL § 33D og kursnedslaget efter KSL § 33C og vælge den af kompensationsmulighederne, som giver den største fordel for gavemodtageren, jf. SKM2011.206.SKAT.
Spørgsmålet i sagen er derfor om kursnedslaget er bedre end passiv posten.
Kursnedslaget beregnes ved at finde en nutidsværdi ud fra følgende parametre:
- en forventet ejertid
- Købers finansieringsrente
- en fordeling af successionsfordelen mellem sælger og køber.
I denne sag er der enighed om, at Bs forventede ejertid er 25 år.
Der er argumenteret for, at købers finansieringsrente ville have været 3 %, såfremt B skulle have lånt beløbet til betaling af skatten. Dette følger af klageskrivelsen, hvortil der henvises. Mailen fra banken af 5. maj 2020 sandsynliggør, at renten på 3 % ville have været købers finansieringsrente.
Der er ligeledes argumenteret for, at successionsfordelen skal fordeles med 50 % til begge parter. Vi skal dels henvise til vores argumenter i klageskrivelsen. Vores argumenter underbygges af afgørelsen for Højesteret, hvor Højesteret tog bekræftende til genmæle.
Højesterets afgørelse vedrører en situation, hvor en onkel overdrager en landbrugsejendom inkl. løsøre til en nevø med skattemæssig succession efter KSL § 33 C.
I sagen var nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse på 942.023 kr., som køber overtog ved salget af virksomheden, kunne opgøres til 554.482 kr. svarende til kurs 59, og at sælger overdrog virksomheden til køber (sælgers nevø) med et nedslag i den latente skatteforpligtelse på 753.619 kr. svarende til kurs 80. Nedslaget svarende til kurs 80 skyldes, at successionsfordelen var fordelt 50/50 mellem onkel og nevø.
Skattestyrelsen fandt, at kursnedslaget ud over kurs 59 udgjorde en gave.
Skatteministeriet fik medhold i byretten og landsretten. I højesteret tog Skatteministeriet dog til bekræftende genmæle. Meddelelsen fra Skatteministeriet til Højesteret følger af bilag 10. Af meddelelsen følger:
"Det kan meddeles, at Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle over for appellanternes påstand, hvorefter "Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at den latente skattebyrde knyttet til overdragelse af ejendommen, […], inklusive løsøre, fra […] til […] skal fastsættes til kurs 80 ved opgørelsen af nedslag efter kildeskattelovens § 33 C.""
Forud for at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, havde klager opfordret Skatteministeriet til at tage bekræftende til genmæle på baggrund af en syn- og skønsrapport. Processkriften fra klagerne med opfordringen til at tage bekræftende til genmæle følger af bilag 11 og der kan fremdrages følgende:
Skatteministeriet har for domstolene indtaget det synspunkt, at en kursfastsættelse højere end den skematisk beregnede kurs 59 skal anses som en gave, medmindre appellanterne godtgør, at deres aftale om kurs 80 svarer til, hvad uafhængige parter ville have aftalt. Landsretten har i den indankede dom tiltrådt ministeriets synspunkt. Der er for Højesteret gennemført syn og skøn, og den nu foreliggende skønsrapport fastslår, at kurs 80 ligger indenfor for et markedsmæssigt spænd ved aftale mellem uafhængige parter. "
I skønsrapporten (fremlagt som bilag 12) besvarer skønsmanden en række spørgsmål omkring fordelen ved skattemæssige successionsoverdragelser, fastsættelsen af kursnedslaget mv. Udtalelserne vedrører successionsoverdragelser og kursnedslagsberegninger generelt og ikke alene den konkrete sag.
Skønsmanden konkluderer bl.a.:
"Kurs 80 må således anses at ligge inden for et markedsmæssigt spænd for kursansættelse af en udskudt skatteforpligtelse ved overdragelse mellem uafhængige parter "
Dette anerkender Højesteret og dette er derfor nu anerkendt praksis.
På denne baggrund fastholdes det, at kursnedslaget ved successionsoverdragelsen fra A til B skal fastsættes til kurs 80.
-oo0oo-
Vi skal på denne baggrund opfordre til, at Skatteankestyrelsen ændrer sin indstilling til afgørelse, således at den afspejler Højesterets praksis."
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"Skattestyrelsens begrundelse
Sagen handler om hvorvidt skattemyndighederne skal accepter, at afgiftsgrundlaget skal nedsættes i overensstemmelse med klagerens opgørelse efter kildeskattelovens § 33 C.
Fordeling af successionsfordelen
Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C og aktieavancebeskatningslovens § 34, at en virksomhed eller et selskab kan overdrages med succession, hvis betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1 er opfyldt.
Af boafgiftslovens § 27, stk. 1 fremgår at:
"En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager."
Følgende fremgår af kildeskattelovens § 33 D, stk. 1 og stk. 3:
"Hvis en person efter § 33 C, stk. 1, 12 og 13, eller aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen.
I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.
(…)
Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct."
I forbindelse med behandling af lovforslag nr. 194, fremsat den 5. april 2002, (vedtaget som lov nr. 394 af 6. juni 2002) blev der under udvalgsbehandlingen stillet spørgsmål til skatteministeren, der også blev opfordret til at komme med forskellige beregningseksempler, der illustrerede lovforslagets effekt.
Af skatteministerens svar i bilag 25 fremgår bl.a.:
"Efter forslaget sker der en udvidelse af den personkreds, der kan anvende successionsreglerne fra alene at omfatte nærtstående familiemedlemmer til også at omfatte nære medarbejdere. I beregningseksemplerne er virkningen af overdragelse med succession til nære medarbejdere belyst.
[...]
Udskydelsen af beskatningen indebærer således en likviditets- og rentefordel for køber og sælger, men stat og kommuner har et modsvarende likviditets- og rentetab på de udskudte skatter.
Størrelsen af den udskudte skat afhænger af en række faktorer. Det kan være aktivernes art, den faktiske værdiforringelse i forhold til de skattemæssige afskrivninger og sælgers ejertid. Effekten kan derfor variere meget fra virksomhed til virksomhed.
Det er ikke muligt med sikkerhed, jfr. Besvarelsen af spørgsmål 9, at afgøre med sikkerhed, hvem fordelen ved den skattefri succession tilfalder. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Da successionskredsen er forholdsmæssigt begrænset, jf. lovforslaget skønnes at omfatte 200 virksomhedsoverdragelser årligt, vil fastsættelsen af prisen for virksomheden være resultatet af forhandlinger mellem sælger og køber og parternes forhandlingsstyrke."
I de to regneeksempler, der vedrørte overdragelser til en nære medarbejder, blev successionsfordelen fordelt med 50% til sælger og 50 % til køber.
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at hvis ikke andet fremgår af overdragelsesaftalen, må udgangspunktet være, at man med udgangspunkt i Skatteministerens regneeksempler, må fordele successionsfordelen med 50% til hver part.
Skattestyrelsen finder ikke, at Skatteministerens svar i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, er et udtryk for at man i overdragelse mellem interesseforbundne parter kan støtte ret på, at successionsfordelen skal fordeles med 50 % til hver part.
Spørgsmålet om fordeling af successionsfordelen blev behandler at Østre Landsret i SKM2022.623.ØLD. Sagen vedrørte fordelingen af successionsfordelen ved overdragelse af en landbrugsejendom mellem en onkel og nevø. Handlen blev berigtiget ved overtagelse af gæld og udstedelse af et anfordringsgældsbrev. Restbeløbet på 753.000 kr. var et nedslag i købesummen som kompensation for den latente skat på bygninger, maskiner og betalingsrettigheder. Nutidsværdien af den latente skat udgjorde 554.482 kr. Landsretten fandt, at det følger af forarbejderne til kildeskattelovens § 33 C vedrørende bestemmelsens formål, at den skattemæssige fordel ved overdragelse med succession tilkommer overdrageren, og at det på denne baggrund måtte lægges til grund i sagen, at sælger afgiver en formuefordel til køber, når handelsværdien af den overdragede virksomhed nedsættes med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overdragne skat. Retten fandt endvidere, at hvorvidt erhververen opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, må bero på, om det må anses for godtgjort, at en kursfastsættelse af skatteværdien ud over nutidsværdien af den latente skat svarer til, hvad uafhængige parter ville have aftalt. Overdragelsen var sket mellem interesseforbundne parter, hvorfor der var en formodning for, at et nedslag i den overtagne skat ud over nutidsværdien er et udslag af gavmildhed.
Østre Landsrets dom blev anket til Højesteret. I forbindelse med sagens forberedelse, blev der på sagsøgers begæring afholdt syn og skøn, der gav sagsøger ret i, at det i den konkrete sag var aftalt en handelspris, der lå indenfor det spænd, som to uafhængige parter kunne forventes at have aftalt. Som følge af skønsrapporten, tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle. Der blev herefter afsagt dom, der gav klageren fuldt medhold. Dommen er offentliggjort som SKM2024.344.HR.
Som følge af dommen i SKM2024.344.HR, har Skatteministeriet offentliggjort en domskommentar under SKM2024.345.SKTST. Det er Skatteministeriets opfattelse, at den fordeling af successionsfordelen, som syns- og skønsrapporten lagde op til i den konkrete sag, ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter. Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at det afgørende for, om der foreligger en gave, jf. SKM2022.623.ØLR, må være, om den aftalte nedsættelse af købesummen med det beløb, der overstiger nutidsværdien af den udskudte skat, kan ses for indgået på armslængdevilkår. Om det udover den “rene" nutidsværdi af skatteforpligtigelsen vil være markedsmæssigt at foretage nedslag i købesummen som følge af en fordeling af successionsfordelen, som opnås ved, at beskatningen udskydes, vil efter Skatteministeriets opfattelse bero på parternes konkrete forhandlingsstyrke.
Skattestyrelsen finder, at principperne fra SKM2022.623.ØLD, stadigt finder anvendelse. Det betyder, at successionsfordelen som udgangspunkt tilfalder overdrageren. Hvis parterne ønsker at fordele successionsfordelen helt eller delvis i erhververens favør, er det parterne der har bevisbyrden for, at aftalen er indgået på armslængde vilkår. Denne bevisbyrde er skærpet, når det er tale om overdragelser mellem interesseforbundne parter. Østre Landsret har udtalt, at der er en formodning for, at et nedslag i den overtagne skat ud over nutidsværdien er et udslag af gavmildhed.
Skattestyrelsen finder ikke at den nærværende sag er sammenlignelig med SKM2024.344.HR, idet at sagsøger i SKM2024.344.HR, ved bevisoptagelse gennem syn og skøn, netop havde løftet bevisbyrden for at nedslaget i handelsprisen lå indenfor rammen for hvad to uafhængige parter ville have aftalt.
Skattestyrelsen finder endvidere, at den nærværende sag, adskiller sig fra SKM2024.344.HR, idet at det i den nærværende sag er tale om en gave fra far til søn og det i SKM2024.344.HR er tale om et salg fra en onkel til en nevø. Skattestyrelsen finder, at parternes forhandlingsstyrke er væsentligt anderledes, når det er tale om en gavesituation, hvor gavegiveren ensidigt fastsætter vilkårene for gaven, f.eks. om det skal ske overdragelse med succession, jfr. SKM2024.345.SKTST. I nærværende sag er overdragelsen i overvejede grad berigtiget ved en gave, hvor gavegiver har påtaget sig at betale gaveafgiften. Skattestyrelsen bemærker at det fremgår af gavebrevet, at hvis Skattestyrelsen anfægter købesummens størrelse, udlignes forhøjelsen ved en yderligere gave.
Skattestyrelsen finder på baggrund af den store forskel i parternes forhandlingsstyrke, at det har formodning imod sig, at erhververen ville have kunnet forhandle sig til en del af successionsfordelen.
Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at to uafhængige parter, i en tilsvarende situation, ville have fordelt successionsfordelen med 50 % til hver part.
Herudover må det have formodningen imod sig, at når der kan ydes en yderligere gave hvis SKAT anfægter overdragelsen, så vil der ikke være tale om en overdragelse på markedsmæssige vilkår.
Da bevisbyrden for en markedsmæssige overdragelse ikke er løftet f.eks. i form af syn og skøn i lighed med SKM2024.344.HR, fastholdes det, at successionsfordelen skal tilfalde gavegiveren, i lighed med SKM2022.623.ØLD.
Fastsættelse af diskonteringsrenten
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at det er erhververens subjektive forhold der afgør, hvilken rente han kan opnå ved optagelse af banklån samt at det er denne rente der skal lægges til grund ved beregningen af nutidsværdien. Repræsentanten har til støtte herfor henvist til Landsskatterettens afgørelse med journalnummer 16-0707564.
Der er i forbindelse med gaven indhentet en erklæring fra F1-Bank, hvoraf det fremgår at:
"Bankens pris på en kreditfacilitet med pant i anparterne i H1 ApS, vil være i niveauet 2,75% til 3,00%.
Anparternes værdiansættelse tager udgangspunkt i 49,67% af anparterne i H1 ApS, som i følgen oplysningerne, har en værdi på overdragelsestidspunktet, den 18/7-2019 på 18,5 mio. dkk. Endvidere er prisen fastsat under hensyntagen til familiens øvrige relationer til banken."
Klagerens repræsentant har på baggrund af erklæringen brugt en førskatrente på 3 % og en efterskatrente 2,01 % ved beregningen af successionsfordelen.
Skattestyrelsen finder ikke at Landsskatterettens afgørelse i 16-0707564 er sammenlignelig med nærværende sag, da de faktiske forhold adskiller sig markant.
Landsskatterettens afgørelse vedrører overdragelse af en landbrugsejendom, hvor køber havde mulighed for at optage realkreditlån. Nærværende sag handler om overdragelser af kapitalandele hvor der ikke kan optages realkreditlån med sikkerhed i fast ejendom.
Skattestyrelsen bemærker, at erklæringen fra F1-Bank, kun er et estimat og ikke et reelt lånetilbud fra bankens side. Skattestyrelsen bemærker endvidere, at ensidigt indhentede erklæringer, har en meget lav bevismæssig værdi. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at vi har været berettiget til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af diskonteringsrenten. Skattestyrelsen finder, at renten passende kan anslås til 6 % før skat, hvilket giver en rente efter skat på 4,02 %. For begrundelse af vores skøn henviser vi til afgørelsen. Skattestyrelsen finder heller ikke, at den af parterne anvendte diskonteringsrente kan rumme et rimeligt krav til egenkapitalforrentning.
Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har godtgjort at vores skøn er åbenbart urimeligt eller at det hviler på et fejlagtigt grundlag, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte vores skøn.
Skattestyrelsen bemærker afslutningsvis, at vi i vores afgørelse har accepteret, at gavemodtager forventedes at eje kapitalandelene til han bliver 60 år, dvs. en ejertid på 26 år.
Med ovenstående begrundelser fastholder Skattestyrelsen vores beregning af nutidsværdien efter kildeskattelovens § 33 C. Det betyder, at det er mest fordelagtigt for klageren at anvende de skematiske regler i kildeskattelovens § 33 D.
Skattestyrelsen tiltræder herefter Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse."
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:
"[…]
Vi er tidligere ved skrivelse af 27. juni 2024 kommet med bemærkninger til forslaget til afgørelsen. Disse bemærkninger fastholdes i sin helhed.
Skattestyrelsen kommer dog med nogle yderligere bemærkninger i deres udtalelse, som vi ønsker at kommentere på.
Skattestyrelsen henviser bl.a. til domskommentaren SKM2024.345.SKTST, og angiver, at det i domskommentaren er Skatteministeriets opfattelse, at den fordeling af successionsfordelen, som syns- og skønsrapporten lagde op til i den konkrete sag, ikke kunne udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter. Skattestyrelsen kommer derfor frem til, at successionsfordelen alene tilfalder overdrageren, når berigtigelsen er sket som gave.
Vi er enige med Skattestyrelsen i, at SKM2024.345.SKTST er afgørende i relation til denne sag. Vi er dog ikke enige i Skattestyrelsens udstrækning af domskommentaren.
Det følger af domskommentaren [mine fremhævninger]:
"Det er Skatteministeriets opfattelse, at denne fordeling af successionsfordelen ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, der sker med succession, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes.
Er det - som i den konkrete sag - ikke muligt for parterne at fastsætte en anden værdi i intervallet mellem nutidsværdien af skatteforpligtelsen og kurs 100 ved hjælp af en analyse af forhandlingsstyrken, vil intervallets midtpunkt kunne anses for at være resultatet af parternes forhandling."
I det tilfælde, at forhandlingsstyrken mellem parterne ikke angiver et andet resultat, er udgangspunktet derfor, at successionsfordelen skal fordeles 50/50.
I denne sag er der intet der indikerer, at forhandlingsstyrken skulle vægte mere mod sælger (faren) end mod køberen (sønnen). Det er dog aftalt, at sælger/faren skal betale gaveafgiften, hvorfor det er sælgers/fars interesse i denne sag, at hele successionsfordelen skal tilfalde erhververen, da gaveafgiften herved bliver lavere.
Samtidig er det ikke rationelt, at sælger og køber skulle være bedre stillede, såfremt der var udstedt et anfordringsgældsbrev i stedet for en større gave i forbindelse med berigtigelsen. Anfordringsgældsbrevet kunne jo blot eftergives kort tid efter. Dette ræsonnement gør, at Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens synspunkt om, at berigtigelsen med fuld gave gør, at hele successionsfordelen skal tilfalde sælger, ikke holder vand. Berigtigelsen kan ikke være afgørende for hvorledes successionsfordelen skal fordeles.
Der er derfor intet som tilsiger, at parterne vil forhandle sig frem til, at successionsfordelen skal tilfalde overdrageren, som både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen kommer frem til. Alt taler for, at successionsfordelen i en forhandlingssituation i denne sag skal tilfalde køber, da det er i begge parters interesse.
Vi fastholder derfor, at successionsfordelen skal fordeles 50/50. Vi skal i det hele henvise til tidligere bemærkninger herom.
Det bemærkes i øvrigt, at Skatteforvaltningen ved SKM2024.356.SKTST har oplyst, at de arbejder på et styresignal om rækkevidden af dommen fra højesteret med SKM2024.344.HR. Dette styresignal er ikke udgivet endnu.
Vi fastholder ligeledes, at renten skal fastsættes til 3 % og henviser til tidligere argumenter herfor.
På denne baggrund fastholdes det, at kursnedslaget ved successionsoverdragelsen fra A til B skal fastsættes til kurs 80.
-oo0oo-
Vi skal på denne baggrund opfordre til, at Skatteankestyrelsen ændrer sin indstilling til afgørelse, således at den afspejler Højesterets praksis.
Vi tager ligeledes forbehold for at indhente en syn- og skønserklæring, som kan dokumentere, at successionsfordelen i denne situation skal fordeles 50/50. Vi skal anmode om tilsagn til 100 % omkostningsgodtgørelse til syn- og skønssagen.
Såfremt Skatteankestyrelsen ikke ændrer sin indstilling, som giver klagerne medhold, ønsker vi at deltage i et retsmøde for at fremlægge sagen, hvor Landsskatteretten træffer afgørelse. Sagen bedes behandlet hos Landsskatteretten i […]."
Indlæg på retsmødet
På retsmødet nedlagde klagerens repræsentant påstand om, at gaveafgiften skal ansættes til det allerede angivne beløb. Repræsentanten procederede herefter sagen i overensstemmelse med klagen og de efterfølgende skriftlige indlæg. Den foretagne fordeling af successionsfordelen med 50/50 er understøttet af Højesterets dom, hvor ministeriet tog bekræftende til genmæle. Det er uden betydning for bedømmelse, om købesummen er berigtiget ved en gave.
Skattestyrelsen nedlagde påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsen procederede herefter sagen i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsens indstilling.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om afgiftsgrundlaget skal nedsættes med et større beløb, end det, der kan beregnes efter kildeskattelovens § 33 D.
Retsgrundlaget
Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C og aktieavancebeskatningslovens § 34, at der kan ske overdragelse af en privat virksomhed og en virksomhed i selskabsform med skattemæssig succession til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller en samlever, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Der kan desuden ske overdragelse med skattemæssig succession til en medarbejder eller en tidligere medarbejder eller ejer, når visse betingelser er opfyldt.
Reglerne om skattemæssig succession blev indsat i kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven ved lov nr. 763 af 14. december 1988.
Af boafgiftslovens § 27, stk. 1, fremgår:
"En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager."
Følgende fremgår af kildeskattelovens § 33 D, stk. 1 og stk. 3:
"Hvis en person efter § 33 C, stk. 1, 12 og 13, eller aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.
(…)
Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct."
Under behandling af lovforslag 183 af 29. marts 2017 (vedtaget som lov nr. 683 af 8. juni 2017) stillede Landbrug & Fødevarer og SEGES, jf. bilag 4, følgende spørgsmål 11 til Folketingets Skatte- og afgiftsudvalg:
"(…)
Afgiftsgrundlag
L&F og SEGES anmoder om, at følgende bekræftes:
1. Når det i lovforslaget anføres, at afgiftsgrundlaget opgøres som virksomhedens aktier med fradrag af gæld, og der samtidig nævnes passivposter, er der tale om passivposter i henhold til f.eks. KSL § 33 D og boafgiftslovens § 13 a.
2. Såfremt der sker overdragelse af aktiver under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtigelse, som erhververen overtager, er der tale om en fastsættelse af aktivets værdi, og dermed ikke en passivpost, som får en anden betydning for afgiftsgrundlaget.
3. Såfremt grundbeløbet helt eller delvist er anvendt ved en gave tidligere på året, skal det ikke fordeles forholdsmæssigt mellem den del af gaverne, hvor der skal betales nedsat afgift og den del, hvoraf der skal betales fuld afgift, som det anføres i forslaget til § 23 a, stk. 3.
4. Det er alene passivposter vedrørende succession i aktiver, der indgår i virksomheden, der skal reducere afgiftsgrundlaget i forhold til den lave afgift.
5. En evt. passivpost vedrørende succession i konto for opsparet overskud skal ikke reducere afgiftsgrundlaget for den nedsatte afgift, men det øvrige afgiftsgrundlag, da dette ikke vedrører aktiverne.
6. At et nedslag i handelsværdien grundet succession i konto for opsparet overskud ikke skal påvirke afgiftsgrundlaget for den nedsatte afgift.
Kommentar
Ad 1), 2) og 3): Det kan bekræftes, at afgiftsgrundlaget reduceres enten med passivposter eller under hensyntagen til overtagelse af den udskudte skatteforpligtelse, jf. også kommentaren til 4). Det er endvidere kun grundbeløb, der ikke er anvendt ved gave tidligere på året, der skal fordeles ved en gave, hvoraf der skal beregnes afgift efter begge afgiftsgrundlag. Dette vil blive præciseret ved et ændringsforslag.
Ad 4): Den nedsatte afgift omfatter de aktiver, der indgår i virksomheden med fradrag af gæld og andre forpligtelser, der vedrører virksomheden. Dvs. også passivposter vedrørende de overdragne aktiver samt passivposter vedrørende konto for opsparet overskud, jf. lovforslagets § l, nr. 5.
Ad 5 og 6): Det kan ikke bekræftes, jf. kommentaren til 4
(...)"
I forbindelse med behandling af lovforslag nr. 194, fremsat den 5. april 2002, (vedtaget som lov nr. 394 af 6. juni 2002) blev der under udvalgsbehandlingen stillet spørgsmål til skatteministeren om forhøjelse af passivposten efter kildeskattelovens § 33 D under hensyntagen til, at renteniveauet gennem de senere år var reduceret (bilag 3) og under hensyntagen til ændringerne i forhøjelsen af skattesatsen for aktieavancer (bilag 22). Skatteministeren blev desuden opfordret til at tilsende Skatteudvalget forskellige beregningseksempler, der illustrerede lovforslagets effekt for den sælgende virksomhedsejer, den købende part og for skattevæsenet ved overdragelse af en velkonsolideret virksomhed med succession henholdsvis uden succession.
Af Skatteministerens svar i bilag 3 vedrørende den faldende markedsrente fremgår:
"[...]
Hertil bemærkes, at modregning af passivposter sker i forbindelse med bo- og gaveafgiftsbehandlingen i de tilfælde, hvor der indgår et arve- eller gaveelement, og overdragelsen sker med succession. Formålet er at kompensere erhverver for denne latente skattebyrde på de overdragne aktiver eller aktier/anparter. Det er uden betydning, om der er tale om en afgiftspligtig eller en indkomstskattepligtig overdragelse.
[...]
Grunden til de skematiske passivposter er, at man på overdragelsestidspunktet ikke kan vide, hvor længe erhververen har tænkt sig at drive virksomheden. Man kender derfor ikke den nøjagtige periode for skatteudskydelsen, og det er fundet hensigtsmæssigt at foretage en skematisk beregning, der kan komme erhververen til gode på overtagelsestidspunktet.
I de tilfælde, hvor den latente skat udløses efter en meget lang årrække - eventuelt fordi der sker succession flere gange efter hinanden - kan der argumenteres for, at der slet ikke skal være nogen passivpost.
Med en rente på årligt 7 pct. og en diskonteringsperiode på 10 år svarer nutidsværdien til ca. 50 pct. En efter-skat rente på 7 pct. svarer til en før skat på ca. 10 pct. Dette må anses for en rimelig forudsætning i det omfang køber er låntager. Når passivposten efter gældende regler svarer til ca. 50 pct. af den latente skat, svarer det således i dag til en investeringshorisont - og dermed en skatteudskydelse på ca. 10 år.
Om de eksisterende passivposter er tilstrækkelige, afhænger således af, om virksomheden afhændes før eller efter en periode på 10 år. Hvis virksomheden afhændes inden ca. 10 år, er reglerne til ugunst for den, der overtager virksomheden. Omvendt er det en fordel for erhververen, hvis ejertiden strækker sig ud over ca. 10 år, eller hvis virksomheden igen overdrages med skattemæssig succession.
Regulering af passivposterne er sædvanligvis motiveret med ændring af skattesatser, men ikke ændring af renteniveauet. Hvis passivposterne skulle reguleres efter udviklingen i renteniveauet, ville man efter min opfattelse skulle forhøje og nedsætte passivposterne helt afhængig af udviklingen af renteudviklingen.
Jeg mener under alle omstændigheder ikke, at passivposterne skal reguleres ud fra den betragtning, at investeringshorisonten er 5 - 8 år. En sådan tidshorisont er efter min opfattelse for kort, når virksomheden er overdraget som led i et generationsskifte.
Jeg kan derfor ikke tilslutte mig forslaget om væsentlige forhøjelse af passivposterne."
Af bilag 22 fremgår, at Skatteministeren besvarede spørgsmålet om ændringerne i skatteprocenten således:
"[...]
Hertil bemærkes, at forslaget om forhøjelse af passivposten ikke vedrører lovforslaget, idet aktieindkomstskattesatserne blev forhøjet fra 2001.
Passivposterne er en afgiftsmæssig kompensation for den latente skattebyrde, der overtages, når der overtages aktiver med succession. Der er imidlertid ikke en klar og præcis sammenhæng mellem skattesatserne og passivposternes størrelse, og man kan derfor ikke opgøre den "rigtige" passivpost. Det er rigtigt, at passivposterne er fastsat til ca. halvdelen af den skattebyrde, der overtages ved successionen. Der gælder kun én passivpost for hver enkelt art af fortjeneste.
Beskatningen er progressiv, og passivposten er derfor fastsat tilnærmet på baggrund af nogle firkantede antagelser.
[...] Passivposten er dog den samme, uanset om aktieindkomsten faktisk overstiger progressionsgrænsen eller ej, og uanset om fortjenesten rent faktisk bliver beskattet eller ej. Passivposten bliver derfor ikke mere rigtig ved at forhøje de 12,5 pct. til 21,5 pct. Passivposten skal derfor ikke ændres sammen med skattesatserne.
[...]"
Af skatteministerens svar i bilag 25 vedrørende regneeksempler fremgår:
"[...]
Efter forslaget sker der en udvidelse af den personkreds, der kan anvende successionsreglerne fra alene at omfatte nærtstående familiemedlemmer til også at omfatte nære medarbejdere. I beregningseksemplerne er virkningen af overdragelse med succession til nære medarbejdere belyst.
[...]
Udskydelsen af beskatningen indebærer således en likviditets- og rentefordel for køber og sælger, men stat og kommuner har et modsvarende likviditets- og rentetab på de udskudte skatter.
Størrelsen af den udskudte skat afhænger af en række faktorer. Det kan være aktivernes art, den faktiske værdiforringelse i forhold til de skattemæssige afskrivninger og sælgers ejertid. Effekten kan derfor variere meget fra virksomhed til virksomhed.
Det er ikke muligt med sikkerhed, jfr. Besvarelsen af spørgsmål 9, at afgøre med sikkerhed, hvem fordelen ved den skattefri succession tilfalder. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Da successionskredsen er forholdsmæssigt begrænset, jf. lovforslaget skønnes at omfatte 200 virksomhedsoverdragelser årligt, vil fastsættelsen af prisen for virksomheden være resultatet af forhandlinger mellem sælger og køber og parternes forhandlingsstyrke.
Til illustration er der nedenfor vist to (forenklede) eksempler på virkningen af succession når 1) købesummen for virksomheden alene er betaling for goodwill og 2) købesummen for virksomheden alene er betaling for driftsmidler. I eksemplerne er som beregningsmæssig forudsætning antaget, at fordelen ved succession deles ligeligt mellem køber og sælger.
Det er forudsat, at marginalskatten for både køber og sælger er 62,5 pct., og der er anvendt en diskonteringsrente på 5,3 pct. ved beregning af nutidsværdier svarende til en før-skat rente på 8 pct.
Eksempel 1.
Her forudsættes det, at markedsværdien af goodwill udgør 2,5 mill. kr. Med salg af virksomheden uden succession beskattes sælger af hele salgsprovenuet. På den anden side kan køber afskrive goodwillen over 7 år og herved reducere sin skattebetaling.
Forskellen mellem sælgers skattebetaling, som i eksemplet er 1.562.000 kr. og nutidsværdien af skattebesparelsen ved købers afskrivninger på 1.276.000 kr. - eller 286.000 kr. - skyldes rentevirkningen af, at skatten af de genvundne afskrivninger skal betales ved overdragelsen, når der overdrages uden succession, mens de øgede afskrivninger først fremkommer successivt over 7 år.
Når der overdrages med succession, undgås skattebetalingen på de 1.562.000 kr., således at køber og sælger under ét får en rentefordel på de nævnte 286.000 kr. Fordeles beløbet ligeligt mellem parterne, bliver købers pris efter skat 143.000 kr. lavere, og sælgers provenu efter skat stiger med 143.000 kr. Overdragelsesprisen bliver på 1.081.000 kr. jf. oversigten.
Eksempel 2.
Her forudsættes det, at købesummen på 2,5 mill. kr. er betaling for driftsmidler. Det forudsættes endvidere, at driftsmiddelsaldoen udgør 750.000 kr., således at der er genvundne afskrivninger på 1.750.000 kr.
Med salg af virksomheden uden succession beskattes sælger af 90 pct. af de genvundne afskrivninger på i alt 1.750.000 kr. På den anden side kan køber afskrive på de 1.750.000 kr.
Forskellen mellem sælgers skattebetaling, som i eksemplet er 984.000 kr., og nutidsværdien af købers skattebesparelse ved forøgede afskrivningerne på 902.000 kr. - eller 82.000 kr.- skyldes rentevirkningen af, at skatten af de genvundne afskrivninger skal betales ved overdragelsen, når der overdrages uden succession, mens de øgede afskrivninger først fremkommer over en årrække. Hertil kommer virkningen af reglen, om at sælger kun beskattes af 90 pct. af sin fortjeneste.
Når der overdrages med succession, undgås skattebetalingen på de 984.000 kr., således at køber og sælger under ét får en rentefordel på 82.000 kr. Fordeles denne fordel ligeligt mellem parterne, bliver købers pris efter skat 41.000 kr. lavere, og sælgers provenu efter skat stiger med 41.000 kr. Overdragelsesprisen bliver på 1.557.000 kr. jf. oversigten.
[...]Eksemplerne viser, at der er stor forskel på virkningen af succession i de enkelte tilfælde. I begge eksempler er prisen for virksomheden uden succession 2.500.000 kr., men successionsadgangen afspejler sig i en forskellig pris for virksomheden på grund af forskellene i størrelsen af skatteudskydelsen. Rente- og likviditetsfordelen er også forskellige. Rentefordelen er på 286.000 kr. i eksemplet med goodwill og på 82.000 kr., når det det drejer sig om overdragelse af driftsmidler."
I en dom, offentliggjort som SKM2018.319.HR, fandt Højesteret, at der hverken efter ordlyden af kildeskattelovens § 33 C eller bestemmelsens forarbejder er holdepunkter for, at der ved siden af et nedslag i handelsværdien efter § 33 C kan beregnes en passivpost efter § 33 D. Højesteret bemærkede, at tværtimod bygger § 33 D på en forudsætning om, at der efter den dagældende forståelse af kildeskattelovens § 33 C ikke allerede var adgang til at foretage fradrag efter denne bestemmelse ved overdragelse med skattemæssig succession, og at forholdet mellem de to regler i øvrigt ikke er nærmere omtalt i forarbejderne til § 33 D.
Ifølge Højesterets dom af 21. juni 1989, offentliggjort som U.1989.835.HR, er ansættelse af en passivpost for beregnet skat ikke en værdiansættelse af et aktiv eller passiv i boet. Samme resultat kom Landsskatteretten frem til i SKM2016.627.LSR.
I SKM2024.344.HR (anke af SKM2022.623.ØLD) tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i en sag om, hvorvidt erhververen af en virksomhed, som er overdraget med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen er reduceret med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat.
Skatteministeriet har i SKM2024.345.SKTST offentliggjort en domskommentar. Det er Skatteministeriets opfattelse, at den fordeling af successionsfordelen, som syns- og skønsrapporten lagde op til i den konkrete sag, ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes. Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at det afgørende for, om der foreligger en gave, jf. SKM2022.623.ØLR, må være, om den aftalte nedsættelse af købesummen med det beløb, der overstiger nutidsværdien af den udskudte skat, kan ses for indgået på armslængdevilkår.
Det fremgår af Østre Landsrets dom i sagen, at der var tale om overdragelse af en landbrugsejendom mellem en onkel og nevø, og at købesummen var aftalt til 8.368.000 kr., som var aftalt berigtiget ved overtagelse af gæld og udstedelse af et anfordringsgældsbrev. Restbeløbet på 753.000 kr. var et nedslag i købesummen som kompensation for den latente skat på bygninger, maskiner og betalingsrettigheder. Nutidsværdien af den latente skat udgjorde 554.482 kr.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Det følger af Skatteministerens svar på spørgsmål 11 i forbindelse med lovforslag 183 af 29. marts 2017, at en aftalt kompensation for en overtagen skatteforpligtelse skal fratrækkes i afgiftsgrundlaget, og at der ikke er tale om et nedslag i købesummen.
Formålet med passivposter er - uanset hvordan passivposten er beregnet - at kompensere erhververen ved at overtage en privat virksomhed eller kapitalandele i et selskab med skattemæssig succession for den latente skattebyrde.
Faktum i SKM2024.344.HR er ikke sammenlignelig med faktum i omhandlede sag, hvor der ikke var givet en gave. I omhandlede sag er der sket gaveoverdragelse af ikke afskrivningsberettigede anparter ved et gavebrev. I SKM2024.344.HR skete der overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver.
Værdiansættelsen af en latent skatteforpligtigelse ved gaveoverdragelse af anparter med skattemæssig succession skal ske til handelsværdien, og handelsværdien skal i denne sammenhæng forstås som en kursværdiansættelse af den latente skatteforpligtigelse, der ligger inden for det markedsmæssige spænd, som en aftale mellem uafhængige parter ville ligge inden for i en tilsvarende situation. Der kan herved henvises til SKM2024.344.HR, og Skatteministeriets kommentar til dommen, offentliggjort som SKM2024.345.DEP.
Landsskatteretten lægger til grund, at kursværdiansættelse af den latente skatteforpligtigelse indeholder et element i form af selve nutidsværdien af forpligtigelsen og et element i form af en eventuel fordeling af succesionsfordelen mellem parterne. Selve nutidsværdien af forpligtigelsen afhænger blandt andet af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhænger af parternes forhandlingsstyrke.
SKM2021.552.LSR, som klagerens repræsentant har henvist til, vedrører overdragelse af en personligt drevet landbrugsejendom. Der er ingen øvre aldersgrænse for investering i kapitalandele. Der ikke fremlagt oplysninger, der understøtter, at klageren på gaveoverdragelsestidspunktet havde planer om at sælge anparterne inden 25 år. Det er understøttet af den gennemførte skattefri spaltning i 2020, der muliggør salg af hele eller dele af den overtagne virksomhed uden beskatning.
Det fremgår af den rapport, som klagerens repræsentant har fremlagt, at diskonteringsrenten i en uafhængig transaktion vil afhænge af arten og sammensætningen af købers finansieringskilder samt købers krav til hans egenkapitalforrentning. Det fremlagte lånetilbud er et indikativt tilbud, som ikke kan anvendes til fastsættelsen af renten på et tidspunkt, der ligger mere end 25 år ud i fremtiden. Det er understøttet af klagerens repræsentants forklaring i klagen, hvor det fremgår, at tilbuddet er indhentet for at dokumentere lånerenten ved erhvervelsen af kapitalandelene.
Der er ikke ved fastsættelsen af diskonteringsrenten taget hensyn til kravet til egenkapitalforrentning. Landsskatteretten finder, at en uafhængig køber vil stille krav om en egenkapitalforrentning, der overstiger 3 %. Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens skøn over diskonteringsrenten.
Bortset fra et beløb på 1.500.000 kr., der er finansieret ved et afdrags- og rentefrit gældsbrev, er handelsprisen berigtiget ved en gave, hvor gavegiver har påtaget sig at betale gaveafgiften. Det er i gavebrevet bestemt, at dersom Skattestyrelsen anfægter købesummens størrelse, udlignes en forhøjelse ved en yderligere gave, hvilket faktisk skete.
Det følger af Skatteministeriets domskommentar, at den fordeling af successionsfordeling, som SKM2024.344.HR er udtryk for, ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvis der er holdepunkter for at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes. I omhandlede sag er det ubestridt, at forhandlingsstyrken har forholdt sig anderledes.
Anparterne er overdraget mellem interesseforbundne parter som led i et planlagt generationsskifte. Hverken købesummen eller dens berigtigelse har været genstand for forhandling. Det følger af, at det er gavegiver, der ensidigt fastsætter vilkårene for en gave. Det er gavegiver, der har bestemt, at der skal ske overdragelse med succession, ligesom det er gavegiver, der har fastsat kursen på den latente skat.
Overdragelsen af kapitalandelene er derfor, ligesom kursfastsættelsen af den latente skat, ikke indgået på armslængdevilkår
Kursen på den latente skat har ingen forbindelse med den avanceskat, som klagerens søn ville skulle betale, hvis han videresolgte anparterne. Klagerens søn har derfor været uden interesse i kursfastsættelsen.
Under disse forudsætninger finder Landsskatteretten, at der ikke i sagen er grundlag for en fordeling af successionsfordelen, idet klagerens søn allerede er blevet kompenseret ved en gave.
Landsskatteretten stadfæster af de anførte grunde Skattestyrelsens afgørelse, og godkender fradrag i gaveafgiften efter kildeskattelovens § 33 D, svarende til ca. kurs 52, hvilket ligger inden for de beregninger, der fremgår af den fremlagte rapport, når hele successionsfordelen tilfalder sælger.