Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at goodwill i Drift A A/S kan værdiansættes til xx kr., jf. værdiansættelsesmodellen i boafgiftslovens § 12 a, som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, jf. nedenfor?
2. Hvis der svares "Nej" til spørgsmål 1, til hvilken værdi skal goodwill i Drift A A/S da fastsættes ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, jf. nedenfor?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at handelsværdien af ejendommene beliggende i X-by kan fastsættes til henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr., jf. forelagte mæglervurderinger, som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, jf. nedenfor?
4. Hvis der svares "Nej" til spørgsmål 3, til hvilken værdi skal ejendommene beliggende i X-by da fastsættes ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, jf. nedenfor?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS, hvor goodwill i Drift A A/S værdiansættes efter svaret på spørgsmål 1, hvor ejendommene beliggende i X-by værdiansættes efter svaret på spørgsmål 3 og hvor alle øvrige aktiver og passiver værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025, gennemføres til handelsværdier, og at der dermed ikke sker nogen værdiforskydning mellem anpartshaverne ved fusionen, jf. beskrivelsen og datagrundlaget nedenfor?
6. Hvis der svares "Nej" til spørgsmål 5, hvordan skal værdiansættelsen af Holding A ApS og Holding B ApS da foretages for, at den skattefrie fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS anses for gennemført til handelsværdier, og at der dermed ikke sker nogen værdiforskydning mellem anpartshaverne ved fusionen?

Svar:

1. Ja.
2. Afvises.
3. Ja.
4. Afvises.
5. Ja.
6. Afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Holding A ApS ejes af A med 100 procent.

Holding A ApS’ primære opgave er at eje kapitalandele i Holding B ApS og Ejendom ApS.

Det er ønsket at fusionere Holding A ApS med Holding B ApS skattefrit med Holding B ApS som det fortsættende selskab.

Holding B ApS er ejet af Holding A ApS med 25 procent, Holding C ApS med 25 procent, Holding D ApS med 25 procent og Holding E ApS med 25 procent.

Holding C ApS ejes med 100 procent af C.

Holding D ApS ejes med 100 procent af D.

Holding E ApS ejes med 100 procent af E.

A er forælder til C, D og E.

Holding B ApS’ primære opgave er at eje kapitalandele i Drift A A/S og Drift B ApS.

Drift A A/S er en danskejet familievirksomhed, der har specialiseret sig i salg af personligt sikkerhedsudstyr og værnemidler til erhvervslivet. De leverer produkter og rådgivning til både store industrier som offshore og byggeri samt mindre virksomheder. Driften af selskabet varetages i dag primært af C og Cs ægtefælle.

Drift B ApS er et lille handelsselskab, som siden 2022/2023 har haft begrænset driftsaktivitet. Selskabet har en aftale med en forhandler af hjertestartere, hvilket er selskabets eksistensberettigelse, da det kræver lidt kontraktarbejde at opnå forhandlerrettigheden herpå. Derfor lader parterne på trods af den begrænsede aktivitet selskabet fortsætte sine aktiviteter. De primære kunder er interne, herunder Drift A A/S samt et par enkelte eksterne kunder.

Da der er tale om en skattefri fusion af to selskaber ejet af forælder og børn, ønsker Spørgerne med denne anmodning om bindende svar at få bekræftet, at fusionen gennemføres til handelsværdier, og at der dermed ikke sker nogen værdiforskydning mellem ejerne som led i fusionen.

Skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS

I forlængelse af svaret på denne anmodning om bindende svar (forventeligt primo 2026) gennemføres en skattefri fusion af Holding B ApS (fortsættende selskab) og Holding A ApS (ophørende selskab). Fusionen gennemføres med regnskabsmæssig virkning pr. 1. juli 2025, og skattemæssig virkning pr. vedtagelsesdatoen, da der som led i fusionen sker ændringer i de to eksisterende koncerner/sambeskatningskredse, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 - Goodwill i Drift A A/S

Goodwill i Drift A A/S er ikke indregnet i selskabets regnskab, men skal ved fusionen fastsættes til handelsværdien pr. vedtagelsestidspunktet. Da der ikke i nyere tid har været handler med selskabets aktier, som kan indikere markedsværdien, må goodwill skønnes ud fra objektive kriterier.

Parterne har vurderet, at den skematiske værdiansættelsesmodel efter boafgiftslovens § 12 a giver et rimeligt udtryk for værdien af selskabets goodwill, særligt henset til selskabets seneste resultat pr. 30. juni 2025 på xx kr. efter skat.

Resultatet pr. 30. juni 2025 er påvirket af, at Drift A A/S har mistet en væsentlig kunde, hvilket også forventes at have indflydelse på selskabets indtjeningsgrundlag fremadrettet.

Selskabets goodwill opgjort efter de skematiske regler har en værdi på xx kr.

Skatterådet kan på denne baggrund efter Spørgernes opfattelse besvare spørgsmål 1 med "Ja".

Spørgsmål 3 - Handelsværdi af ejendomme

Ejendom ApS ejer to erhvervsejendomme beliggende i X-by.

Ejendommene er i selskabets regnskaber optaget til kostpris, og den samlede bogførte værdi pr. 30. juni 2025 udgør xx kr. Det bemærkes, at kostprisen ikke afspejler ejendommenes aktuelle handelsværdi. På baggrund af en mæglervurdering foretaget af Nordicals i august 2025, er ejendommene vurderet til en handelsværdi på henholdsvis xx mio. kr. og xx mio. kr. Vurderinger er forelagt for Skattestyrelsen.

Den samlede handelsværdi af ejendommene udgør således xx kr.

Skatterådet kan på denne baggrund efter Spørgernes opfattelse besvare spørgsmål 3 med "Ja".

Spørgsmål 5 - Værdiansættelse og bytteforhold

Fusionen mellem Holding A ApS og Holding B ApS skal gennemføres til handelsværdi. Som grundlag for værdiansættelsen anvendes de senest afsluttede årsregnskaber pr. 30. juni 2025, hvortil goodwill i Drift A A/S og ejendomme i Ejendom ApS er reguleret til handelsværdi i overensstemmelse med henholdsvis spørgsmål 1 og spørgsmål 3.

Fusionen forventes vedtaget mere end 6 måneder fra regnskabsafslutning, og perioden 1. juli 2025 frem til vedtagelsen vil indeholde et perioderesultat i de enkelte selskaber. Det er imidlertid Spørgernes vurdering, at perioderesultatet i selskaberne ikke er af væsentlig betydning for værdiansættelsen, og at det kun vil have en marginal effekt på det endelige bytteforhold. Af praktiske hensyn baseres handelsværdien derfor udelukkende på de regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025, suppleret med merværdier for goodwill og ejendomme.

Værdiansættelse af Holding A ApS og Holding B ApS pr. vedtagelsesdato for fusionen, er forelagt for Skattestyrelsen.

Værdien af Holding A ApS er opgjort til xx kr., mens værdien af Holding B ApS er opgjort til xx kr.

Holding A ApS ejer 25 procent af Holding B ApS. Derfor indgår 25 procent af værdien af Holding B ApS i værdien af Holding A ApS. Og den samlede værdi af det fortsættende selskab efter fusionen udgør derfor xx kr.

Hvis fusionen skal afspejle handelsværdierne, jf. spørgsmål 1 og 3, skal der som led i fusionen ske en kapitaludvidelse i Holding B ApS på nom. xx kr., så den samlede kapital udgør nom. xx kr., hvoraf de nom. xx kr. vil være ejet af A, mens de tre øvrige anpartshavere uændret ejer nom. xx kr. hver som før fusionen.

Skatterådet kan på denne baggrund efter Spørgernes opfattelse besvare spørgsmål 5 med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at goodwill i Drift A/S kan værdiansættes til xx kr., jf. værdiansættelsesmodellen i boafgiftslovens § 12 a, som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS.

Begrundelse

Det er om de personlige kapitalejere oplyst, at A er forælder til C, D og E.

Følgende er bl.a. oplyst om ejerforholdene før fusionen:

• A (forælder) ejer 100 procent af anparterne i Holding A ApS, der ejer 100 procent af anparterne i Ejendoms ApS og 25 procent af anparterne i Holding B ApS.
• C (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding C ApS, der ejer 25 procent af anparterne i Holding B ApS.
• D (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding D ApS, der ejer 25 procent af anparterne i Holding B ApS.
• E (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding E ApS, der ejer 25 procent af anparterne i Holding B ApS.
• Holding B ApS ejer 100 procent af aktierne i Drift A A/S og 100 procent af anparterne i Drift B ApS.

Spørgerne ønsker at gennemføre en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS med Holding A ApS som det ophørende selskab og Holding B ApS som det fortsættende selskab.

Den skattefrie fusion indebærer følgende transaktioner:

• A overdrager nominelt 125.000 kr. anparter i Holding A ApS mod at blive vederlagt med nominelt xx kr. anparter i Holding B ApS, hvoraf nominelt 31.250 kr. anparter stammer fra Holding A ApS’s ejerandel og hvoraf nominelt xx kr. anparter nyudstedes i forbindelse med fusionen.
• Anparterne i Ejendoms ApS overdrages fra Holding A ApS til Holding B ApS.

Efter fusionen kan følgende oplyses om ejerforholdene:

• A (forælder) ejer xx procent af anparterne i Holding B ApS.
• C (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding C ApS, der ejer xx procent af anparterne i Holding B ApS.
• D (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding D ApS, der ejer xx procent af anparterne i Holding B ApS.
• E (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding E ApS, der ejer xx procent af anparterne i Holding B ApS.
• Holding B ApS ejer 100 procent af aktierne i Drift A A/S, 100 procent af anparterne i Drift B ApS og 100 procent af anparterne i Ejendom ApS.

Fusionen indebærer, at der sker transaktioner mellem A, der er forælder til C, D og E, selskaber, der før fusionen er ejet 100 procent af A, og selskaber, der indirekte er ejet af alle fire personlige anpartshavere. Såfremt værdien af de involverede selskaber ikke fastsættes korrekt, vil bytteforholdet indebære, at der vil ske en indirekte formueoverførsel mellem A og As børn.

I spørgsmål 1 ønsker Spørgerne bekræftet, at Spørgerne kan anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, når handelsværdien af goodwill i Drift A/S skal findes i forbindelse med fastsættelse af bytteforholdet i fusionen.

Det fremgår af ligningslovens § 2, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skatte- og udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår svarende til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.

Det fremgår af SKM2003.574.LSR, at udgangspunktet er, at ombytningsforholdet ved en skattefri fusion skal fastsættes ud fra handelsværdier, idet følgende anføres "En fortolkning af bestemmelsen, hvorefter handelsværdien i relation til ombytningsforholdet anses at være uden betydning, kan ikke anses at være i overensstemmelse med successionsprincippet ved skattefri fusion." I den konkrete sag fandt Landsskatteretten dog, at den konkrete fusion ikke kunne medføre nogen formueforskydning, idet der var tale om søsterselskaber. Videre anførte Landsskatteretten, at de skattemæssige konsekvenser som følge af det forkerte successionsgrundlag i det konkrete tilfælde måtte anses at være af mindre betydning, hvorfor Landsskatteretten fandt, at fusionen var skattefri.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.5.2.3.1, at en skattefri fusion ikke må medføre en formueforskydning mellem selskabsdeltagerne, at ombytningsforholdet derfor skal fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato, og at såfremt ombytningsforholdet ikke fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier, medfører administrativ praksis, at der udløses skattemæssige virkninger i form af beskatning af selskabsdeltagerne ud fra udlodnings- eller gavebetragtninger.

Videre fremgår det af afsnit C.D.5.2.3.1 i Den juridiske vejledning 2025-2, at såfremt ombytningsforholdet ikke fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier, har det den meget væsentlige konsekvens, at fusionen ikke anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Kravet om, at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien, fraviges dog, hvis fravigelsen ikke medfører, at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele.

Endvidere fremgår det af afsnit C.D.5.2.3.1 i Den juridiske vejledning 2025-2, at ombytningsforholdet i skattefrie fusioner ikke er direkte reguleret i fusionsskatteloven, men er nævnt i forarbejderne til L 110 2006-07, bilag 23, hvori Skatteministeriet udtaler følgende: "Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi, for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven.(…)"

A og As børn er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Hvis bytteforholdet ved den påtænkte fusion ikke fastsættes til handelsværdien af de involverede selskaber og der dermed sker en indirekte formueoverførsel mellem parterne, vil dette være omfattet af boafgiftslovens regler om gaveafgift.

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3.

Nærværende sag omhandler en fusion mellem to selskaber og dermed ikke en overdragelse mellem fysiske personer, der er omfattet af nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, der kan vælge at fastsætte værdien efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a. 

Spørgerne har derfor ved gennemførelse af den påtænkte fusion ikke et retskrav på at kunne fastsætte værdien af de involverede selskaber efter boafgiftslovens § 12 a. Udgangspunktet er derfor, at værdiansættelsen af de involverede selskaber skal fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato.

Ved handelsværdien forstås det beløb, som kapitalandelene i de involverede selskaber vil kunne indbringe ved et salg i fri handel. Når værdien ikke er kendt fra en handel mellem uafhængige parter, så må den fastsættes på anden vis. Til brug herfor anvendes typisk en eller flere af de værdiansættelsesmodeller, som er beskrevet i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3, jf. afsnit C.J.1, hvori det anføres, at den mest egnede værdiansættelsesmodel afhænger af den konkrete situation.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.2, at der grundlæggende skelnes mellem tre forskellige værdiansættelsesmodeller, en indkomstbaseret/kapitalværdibaserede værdiansættelsesmodel, der er baseret på fremtidig indkomst, en markedsbaseret værdiansættelsesmodel, og en omkostningsbaseret værdiansættelsesmodel. Endvidere fremgår det af afsnittet, at i nogle situationer kan værdien af en virksomhed findes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a.

Det skal herefter undersøges, om Spørgerne ved den påtænkte fusion kan finde handelsværdien af goodwill i Drift A A/S ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a.

Generel mulighed for anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode

Muligheden for at kunne vælge at fastsætte en gaves værdi efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, blev vedtaget ved lov nr. 369 af 9. april 2025, jf. L 123, folketingsåret 2024/25.

Det fremgår af afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det ikke kan udelukkes, at den skematiske værdiansættelse efter en konkret vurdering vil kunne anses for at svare til handelsværdien.

Videre fremgår det af afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til L 123 (folketingsåret 2024/25), at selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte bo- og gaveafgift, vil der imidlertid ikke på disse områder gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virksomhedens handelsværdi. I så fald skal værdiansættelsen af virksomheden ske ved anvendelse af den værdiansættelsesmetode, som i det konkrete tilfælde giver det mest retvisende udtryk for handelsværdien.

Det fremgår af kommentarer fra ministeren i høringsskemaet til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det i lovforslaget forudsættes, at aktie- og goodwillcirkulærerne ophæves i forlængelse af vedtagelsen af lovforslaget.

Videre fremgår det af kommentarerne fra ministeren i høringsskemaet, at uanset at der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode uden for boafgiftsloven, er det forventningen, at den skematiske værdi vil kunne anvendes som udtryk for handelsværdien i mindst samme omfang som de gældende aktie- og goodwillcirkulærer, og der vurderes derfor ikke at være noget behov for at opretholde cirkulærerne.

Endvidere fremgår af kommentarerne fra ministeren i høringsskemaet, at selv om der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske metode uden for opgørelsen af bo- og gaveafgift, forventes den skematiske værdiansættelsesmetode dog i mange tilfælde efter en konkret vurdering at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien.

Det fremgår af styresignalet SKM2025.127.SKTST, at den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtidige aktie- og goodwillcirkulærer. I Styresignalet anføres det, at Skattestyrelsen ophæver CIR nr 45 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-09) og CIR nr 44 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-10) vedr. værdiansættelse af unoterede aktier og goodwill med virkning fra, at den nye værdiansættelsesmodel i L 123 (Folketinget 2024/25) træder i kraft. Den nye værdiansættelsesmodel får virkning for værdiansættelser fra denne dato.

Det fremgår således af ovenstående, at det ikke er udelukket, at Spørgerne ved den påtænkte fusion kan finde handelsværdien af goodwill i Drift A A/S ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a.

Det skal herefter undersøges, om den skematiske værdiansættelsesmetode konkret kan finde anvendelse for Drift A A/S.

Konkret anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode 

Drift A A/S, der er stiftet i 1988, er 100 procent ejet af Holding B ApS.

Holding B ApS er før den påtænkte fusion indirekte ejet af A (forælder), C (barn), D (barn) og E (barn med 25 procent til hver via hver deres 100 procent ejede holdingselskaber.

Det er oplyst, at Drift A A/S er en danskejet familievirksomhed, der har specialiseret sig i salg af personligt sikkerhedsudstyr og værnemidler til erhvervslivet. De leverer produkter og rådgivning til både store industrier som offshore og byggeri samt mindre virksomheder.

Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet.

Det fremgår af årsrapporter for Drift A A/S og oplysninger fra Spørgerne, at selskabet har haft kommercielle salg i mere end 3 år på tidspunktet for den påtænkte fusion, hvilket lægges til grund.

Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke gælder, hvis virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Det fremgår af årsrapporter for Drift A A/S og oplysninger fra Spørgerne, at selskabets aktivitet består i engrosvirksomhed og at selskabets aktivitet ikke i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast på tidspunktet for den påtænkte fusion, hvilket lægges til grund.

På baggrund af en konkret vurdering, er det Skattestyrelsens opfattelse, at goodwill i Drift A A/S kan værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode. Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at den drift, der finder sted i Drift A A/S, ikke umiddelbart giver anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke meningsfuldt kan anvendes til at skønne over selskabets goodwill. Herudover fremgår det tillige af kommentarer fra ministeren i høringsskemaet til L 123 (folketingsåret 2024/25), at den skematiske metode i mange tilfælde efter en konkret vurdering forventes at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien.

Det skal herefter undersøges, om Spørgerne har opgjort den skematiske værdi af goodwill i Drift A A/S på en måde, der efter en konkret vurdering, kan anses som udtryk for handelsværdien af selskabets goodwill.

Kapitaliseret merindtjening

Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, at virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1)      Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2)      Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3)      Ekstraordinære poster elimineres.

4)      Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5)      I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6)      Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Videre fremgår det af boafgiftslovens § 12 a, stk. 5, at det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Det fremgår endvidere af boafgiftslovens § 12 a, stk. 7, at der i det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3  bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint. Det fremgår af SKM2025.530.SKTST, at kapitalafkastsatsen for 2025 udgør 2 procent.

Yderlige fremgår det af boafgiftslovens § 12 a, stk. 8, at virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Skattestyrelsen har gennemgået den af Spørgerne fremsendte opgørelse af den kapitaliserede merindtjening. Skattestyrelsen er enig i, at den kapitaliserede mertindtjening, goodwill, kan beregnes til xx kr. efter den skematiske værdiansættelsesmetode.

På baggrund af en konkret individuel vurdering skønnes det, at den beregnede goodwill på xx kr. kan anvendes som udtryk for handelsværdien af Drift A A/S’s kapitaliserede merindtjening, såfremt den påtænkte fusion finder sted senest 30. juni 2026. Det er ved vurderingen lagt til grund, at der som oplyst af Spørgerne ikke er sket væsentlige ændringer, herunder køb, salg eller andre forhold, der kan give anledning til regulering af den skematiske værdiansættelse af goodwill i Drift A A/S i perioden mellem 30. juni 2025 og tidspunktet for indsendelse af anmodning om bindende svar.

Indstillingen omhandler alene værdiansættelse

Skattestyrelsen gør særligt opmærksom på, at der ikke i nærværende indstilling til bindende svar er taget stilling de skattemæssige fusionsdatoer for de selskaber, der deltager i fusionen.

Konklusion

Efter en konkret vurdering af den indsendte værdiansættelse af goodwill for Drift A A/S indstiller Skattestyrelsen, at det kan bekræftes, at goodwill i Drift A A/S kan værdiansættes til xx kr., jf. værdiansættelsesmodellen i boafgiftslovens § 12 a, som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, idet det dog i sagens natur forudsættes, at fusionen vedtages senest den 30. juni 2026.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Hvis der svares "Nej" til spørgsmål 1, ønskes det oplyst, til hvilken værdi goodwill i Drift A A/S da skal fastsættes ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS.

Begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, i L110 (folketingsåret 2004/05, 2. samling), at afvisningsmuligheden i øvrigt er tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

I spørgsmål 5 i SKM2018.378.SR blev der spurgt til, hvilken kontantværdi hver enkelt ejendom kunne indgå med ved opgørelsen af værdien af en ideel andel ved et benægtende svar på de øvrige spørgsmål. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet med henvisning til, at spørgsmål ved anmodning om bindende svar skulle være formuleret således, at der så vidt muligt kunne svares ja eller nej. Se tillige spørgsmål 4 i SKM2016.322.SR og spørgsmål 4 i SKM2013.740.SR, hvor spørgsmålene blev afvist med henvisning til, at spørgsmålene ikke kunne besvares med ja eller nej. Se endvidere Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.3.6, hvoraf det fremgår, at spørgsmålet skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej.

Spørgerne ønsker i spørgsmål 2 svar på, hvilken værdi goodwill i Drift A A/S skal fastsættes til ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende.

Eftersom spørgsmål 2 ikke kan besvares med ja eller nej, indstiller Skattestyrelsen på baggrund af ovenstående, at spørgsmål 2 afvises. Dette uanset om spørgsmål 1 besvares bekræftende eller ej.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at handelsværdien af ejendommene beliggende i X-by kan fastsættes til henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr., jf. forelagte mæglervurderinger, som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS.

Begrundelse

Det er om de personlige kapitalejere oplyst, at A er forælder til C, D og E.

Følgende er bl.a. oplyst om ejerforholdene før fusionen:

• A (forælder) ejer 100 procent af anparterne i Holding A ApS, der ejer 100 procent af anparterne i Ejendom ApS og 25 procent af anparterne i Holding B ApS.
• C (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding C ApS, der ejer 25 procent af anparterne i Holding B ApS.
• D (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding D ApS, der ejer 25 procent af anparterne i Holding B ApS.
• E (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding E ApS, der ejer 25 procent af anparterne i Holding B ApS.
• Holding B ApS ejer 100 procent af aktierne i Drift A A/S og 100 procent af anparterne i Drift B ApS.

Spørgerne ønsker at gennemføre en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS med Holding A ApS som det ophørende selskab og Holding B ApS som det fortsættende selskab.

Den skattefrie fusion indebærer følgende transaktioner:

• A overdrager nominelt 125.000 kr. anparter i Holding A ApS mod at blive vederlagt med nominelt xx kr. anparter i Holding B ApS, hvoraf nominelt 31.250 kr. anparter stammer fra Holding A ApS’s ejerandel og hvoraf nominelt xx kr. anparter nyudstedes i forbindelse med fusionen.
• Anparterne i Ejendom ApS overdrages fra Holding A ApS til Holding B ApS.

Efter fusionen kan følgende oplyses om ejerforholdene:

• A (forælder) ejer xx procent af anparterne i Holding B ApS.
• C (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding C ApS, der ejer xx procent af anparterne i Holding B ApS.
• D (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding D ApS, der ejer xx procent af anparterne i Holding B ApS.
• E (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding E ApS, der ejer xx procent af anparterne i Holding B ApS.
• Holding B ApS ejer 100 procent af aktierne i Drift A A/S, 100 procent af anparterne i Drift B ApS og 100 procent af anparterne i Ejendom ApS.

Fusionen indebærer, at der sker transaktioner mellem A, der er forælder til C, D og E, selskaber, der før fusionen er ejet 100 procent af A, og selskaber, der indirekte er ejet af alle fire personlige anpartshavere. Såfremt værdien af de involverede selskaber ikke fastsættes korrekt, vil bytteforholdet indebære, at der vil ske en indirekte formueoverførsel mellem A og As børn.

I spørgsmål 3 ønsker Spørgerne bekræftet, at Spørgerne kan anvende de forelagte mæglervurderinger for ejendommene beliggende i X-by, når handelsværdien af ejendommene skal findes i forbindelse med fastsættelse af bytteforholdet i fusionen.

Det fremgår af ligningslovens § 2, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skatte- og udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår svarende til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.

Det fremgår af SKM2003.574.LSR, at udgangspunktet er, at ombytningsforholdet ved en skattefri fusion skal fastsættes ud fra handelsværdier, idet følgende anføres "En fortolkning af bestemmelsen, hvorefter handelsværdien i relation til ombytningsforholdet anses at være uden betydning, kan ikke anses at være i overensstemmelse med successionsprincippet ved skattefri fusion." I den konkrete sag fandt Landsskatteretten dog, at den konkrete fusion ikke kunne medføre nogen formueforskydning, idet der var tale om søsterselskaber. Videre anførte Landsskatteretten, at de skattemæssige konsekvenser som følge af det forkerte successionsgrundlag i det konkrete tilfælde måtte anses at være af mindre betydning, hvorfor Landsskatteretten fandt, at fusionen var skattefri.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.5.2.3.1, at en skattefri fusion ikke må medføre en formueforskydning mellem selskabsdeltagerne, at ombytningsforholdet derfor skal fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato, og at såfremt ombytningsforholdet ikke fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier, medfører administrativ praksis, at der udløses skattemæssige virkninger i form af beskatning af selskabsdeltagerne ud fra udlodnings- eller gavebetragtninger.

Videre fremgår det af afsnit C.D.5.2.3.1 i Den juridiske vejledning 2025-2, at såfremt ombytningsforholdet ikke fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier, har det den meget væsentlige konsekvens, at fusionen ikke anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Kravet om, at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien, fraviges dog, hvis fravigelsen ikke medfører, at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele.

Endvidere fremgår det af afsnit C.D.5.2.3.1 i Den juridiske vejledning 2025-2, at ombytningsforholdet i skattefrie fusioner ikke er direkte reguleret i fusionsskatteloven, men er nævnt i forarbejderne til L 110 2006-07, bilag 23, hvori Skatteministeriet udtaler følgende: "Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi, for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven.(…)"

A og As børn er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Hvis bytteforholdet ved den påtænkte fusion ikke fastsættes til handelsværdien af de involverede selskaber og der dermed sker en indirekte formueoverførsel mellem parterne, vil dette være omfattet af boafgiftslovens regler om gaveafgift.

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3.

Nærværende sag omhandler en fusion mellem to selskaber og dermed ikke en overdragelse mellem fysiske personer, der er omfattet af nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, der kan vælge at fastsætte værdien efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a. 

Spørgerne har derfor ved gennemførelse af den påtænkte fusion ikke et retskrav på at kunne fastsætte værdien af de involverede selskaber efter boafgiftslovens § 12 a. Udgangspunktet er derfor, at værdiansættelsen af de involverede selskaber skal fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato.

Ved handelsværdien forstås det beløb, som kapitalandelene i de involverede selskaber vil kunne indbringe ved et salg i fri handel. Når værdien ikke er kendt fra en handel mellem uafhængige parter, så må den fastsættes på anden vis. Til brug herfor anvendes typisk en eller flere af de værdiansættelsesmodeller, som er beskrevet i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3, jf. afsnit C.J.1, hvori det anføres, at den mest egnede værdiansættelsesmodel afhænger af den konkrete situation.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.2, at der grundlæggende skelnes mellem tre forskellige værdiansættelsesmodeller, en indkomstbaseret/kapitalværdibaserede værdiansættelsesmodel, der er baseret på fremtidig indkomst, en markedsbaseret værdiansættelsesmodel, og en omkostningsbaseret værdiansættelsesmodel. Endvidere fremgår det af afsnittet, at i nogle situationer kan værdien af en virksomhed findes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a.

Det skal herefter undersøges, om Spørgerne ved den påtænkte fusion kan finde handelsværdien af ejendommene i Ejendom ApS via de forelagte mæglervurderinger.

Ejendom 1

Der er for Skattestyrelsen forelagt en mæglervurdering udarbejdet af Nordicals erhvervsmæglere i  august 2025, hvor ejendommen er vurderet til xx mio.kr.

Følgende er oplyst om ejendommen:

• Ejendommen består af grundareal på xx m2 med en bygning, der er indrettet til legeland på xx m2 og en kælder på xx m2.
• Bygningen er opført i 1963.
• Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2020 udgør xx kr. og har været uændret siden 2012.

Det fremgår af mæglervurderingen, at værdiansættelsen af ejendommen er baseret på et sammendrag af Nordicals’ markedskendskab, afkastberegninger samt foretagne markedsanalyse. Endvidere er værdiansættelsen foretaget på baggrund af de i rapporten nævnte forudsætninger, oplysninger fra sælger samt indhentede oplysninger.

Uddrag af mæglervurderingen:

"Vurderingstemaet er at anslå det beløb ejendommen vurderes at kunne sælges for indenfor en normal gennemsnitlig salgsperiode på 4-6 måneder på kontantvilkår i en handel mellem en villig køber og en villig sælger - efter sædvanlig markedsføring og forhandling, samt hvor parterne er uafhængige af hinanden og har handlet kyndigt, fornuftigt og uden tvang, således at der ikke er taget hensyn til specielle liebhaverinteresser, (dvs. individuelle ikke markedsrelaterede interesser), samt handlet på sædvanlige handelsvilkår.

Særligt skal det i øvrigt iagttages at:

• Ejendommen vurderes som brugerejendom (ekskl. særlige installationer) under hensyntagen til et markedsafkast for sammenlignelige ejendomme samt vægtet m²-pris,
• Vurderingen skal ikke omfatte en tilbundsgående analyse af ejendommen, herunder miljø- og jordbundsforhold,
• Vurderingen skal ikke omfatte en detaljeret beskrivelse af ejendommen og dens indhold, men alene en beskrivelse af hovedtræk på grundlag af den besigtigede del af ejendommen,
• Værdien i handel og vandel skal forstås således, at der ikke tages hensyn til salg baseret på liebhaverinteresser (dvs. individuelle ikke markedsrelaterede interesser), og at

Ejendommen vurderes handlet på sædvanlige handelsvilkår, herunder at der kan opnås en traditionel finansiering af ejendommen.

Markedsværdien er det vurderede beløb, som en ejendom vurderes at kunne sælges for på vurderingsdagen i en sædvanlig handel mellem en villig køber og en villig sælger - efter sædvanlig markedsføring og forhandling, samt hvor parterne er uafhængige af hinanden og har handlet kyndigt, fornuftigt og uden tvang.

En villig køber er interesseret, men ikke tvunget til at købe, og er hverken forhastet eller besluttet til enhver pris. Køber handler efter de faktiske forhold og forventningerne i det nuværende marked, og vil ikke betale en pris højere end markedet kræver.

En villig sælger er hverken forhastet, tvunget til at sælge, besluttet på at sælge til enhver pris eller til at vente på en pris, der overstiger markedsprisen. Sælger er villig til at sælge på markedsvilkår til den bedste pris, der kan opnås efter sædvanlig markedsføring.

Sædvanlig markedsføring betyder, at ejendommen er udbudt på den mest hensigtsmæssige måde for at opnå et salg til den mulige pris. Udbudsperioden varierer afhængigt at markedsforholdene, men vil være tilstrækkeligt til, at markedet får kendskab til den udbudte ejendom.

Markedsværdien fastsættes uden reduktion af transaktionsomkostninger.

Parterne har ikke noget specielt indbyrdes forhold (f.eks. moder- og datterselskab eller udlejer og lejer) for så vidt angår ejendommen, der kan påvirke prisen, så den bliver atypisk for markedet i øvrigt og/eller drives i vejret som følge af liebhaverelement. Transaktionen til markedsværdi forventes at ske mellem uafhængige parter, der hver handler frit og uafhængigt af hinanden.

Markedsværdien er det beløb for hvilket en ejendom vurderes at kunne sælges for på vurderingsdagen i en handel mellem en villig køber og en villig sælger - efter sædvanlig markedsføring og forhandling, samt hvor parterne er uafhængige af hinanden og har handlet kyndigt, fornuftigt og uden tvang.

(…)

Markedsleje

På baggrund af det aktuelle markedsniveau og ejendommens specifikke kvaliteter i øvrigt, skønnes det at ejendommens repræsenterer en markedsleje på ca. kr. (…).

Driftsudgifter

Ejendommens driftsudgifter skønnes at udgøre kr. (…) på årsbasis, svarende til ca. kr. (…) pr. m², hvilket skønnes at være dækkende på kort og mellemlangt sigt.

Nettoindtægtspotentiale

Under en samlet vurdering og med de givne forudsætninger, skønnes ejendommen således at repræsentere et nettoindtægtspotentiale i størrelsesordenen ca. kr. (…) årligt - før renter og eventuelle skattemæssige afskrivninger.

Kontant handelsværdi

Ejendommens kontante handelsværdi jf. vurderingstemaet vurderes at udgøre: Kontant handelsværdi: Kr. (…). Skriver (…) med købesummen erlagt kontant, efter refusion af lejerdeposita og forudbetalt leje, før udgifter til evt. købsomkostninger, og efter påvirkning for tillægs- og fradragsværdierne.

Aktuelt afkast

Den anførte handelsværdi svarer til et aktuelt investeringsafkast på ca. 7,92% beregnet på grundlag af markedslejen og med fradrag af de budgetterede driftsudgifter på markedsniveau.

Kontant handelsværdi/m2

Den kontante handelsværdi svarer til en kvadratmeterpris på kr. (…)

(…)"

Ejendom 2

Der er for Skattestyrelsen forelagt en mæglervurdering udarbejdet af Nordicals erhvervsmæglere i august 2025, hvor ejendommen er vurderet til xx mio.kr.

Følgende er oplyst om ejendommen:

• Ejendommen består af grundareal på xx m2 med fire bygninger bestående af
  • Bygning 1 - Lager på xx m2
  • Bygning 2 - Værksted på xx m2
  • Bygning 3 - Lager på xx m2
  • Bygning 4 - Garage på xx m2
• Bygningen 1 er opført i 1979 og ombygget i 2018.
• Bygning 2 er opført i 1984 og ombygget i 1992.
• Bygning 3 er opført i 1987
• Bygning 4 er opført i 2011
• Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2020 udgør xx kr. og har været uændret siden 2012.

Ejendommen er beliggende i X-bys meget attraktive industrikvarter med kort afstand til motorvejen samt det overordnede vejnet. Ejendommen er indrettet til kontor og lager. Bygningen fremtræder rigtig pæn, der er flere porte, hvoraf der er 2 læsseramper. Foran bygningen er grunden udlagt i SF-sten til parkering, hvor der er gode parkeringsmuligheder.

Det fremgår af mæglervurderingen, at værdiansættelsen af ejendommen er baseret på et sammendrag af Nordicals’ markedskendskab, afkastberegninger samt foretagne markedsanalyse. Endvidere er værdiansættelsen foretaget på baggrund af de i rapporten nævnte forudsætninger, oplysninger fra sælger samt indhentede oplysninger.

Uddrag af mæglervurderingen:

"Vurderingstemaet er at anslå det beløb ejendommen vurderes at kunne sælges for indenfor en normal gennemsnitlig salgsperiode på 4-6 måneder på kontantvilkår i en handel mellem en villig køber og en villig sælger - efter sædvanlig markedsføring og forhandling, samt hvor parterne er uafhængige af hinanden og har handlet kyndigt, fornuftigt og uden tvang, således at der ikke er taget hensyn til specielle liebhaverinteresser, (dvs. individuelle ikke markedsrelaterede interesser), samt handlet på sædvanlige handelsvilkår.

Særligt skal det i øvrigt iagttages at:

• Ejendommen vurderes som brugerejendom (ekskl. særlige installationer) under hensyntagen til et markedsafkast for sammenlignelige ejendomme samt vægtet m²-pris,
• Vurderingen skal ikke omfatte en tilbundsgående analyse af ejendommen, herunder miljø- og jordbundsforhold,
• Vurderingen skal ikke omfatte en detaljeret beskrivelse af ejendommen og dens indhold, men alene en beskrivelse af hovedtræk på grundlag af den besigtigede del af ejendommen,
• Værdien i handel og vandel skal forstås således, at der ikke tages hensyn til salg baseret på liebhaverinteresser (dvs. individuelle ikke markedsrelaterede interesser), og at

Ejendommen vurderes handlet på sædvanlige handelsvilkår, herunder at der kan opnås en traditionel finansiering af ejendommen.

Markedsværdien er det vurderede beløb, som en ejendom vurderes at kunne sælges for på vurderingsdagen i en sædvanlig handel mellem en villig køber og en villig sælger - efter sædvanlig markedsføring og forhandling, samt hvor parterne er uafhængige af hinanden og har handlet kyndigt, fornuftigt og uden tvang.

En villig køber er interesseret, men ikke tvunget til at købe, og er hverken forhastet eller besluttet til enhver pris. Køber handler efter de faktiske forhold og forventningerne i det nuværende marked, og vil ikke betale en pris højere end markedet kræver.

En villig sælger er hverken forhastet, tvunget til at sælge, besluttet på at sælge til enhver pris eller til at vente på en pris, der overstiger markedsprisen. Sælger er villig til at sælge på markedsvilkår til den bedste pris, der kan opnås efter sædvanlig markedsføring.

Sædvanlig markedsføring betyder, at ejendommen er udbudt på den mest hensigtsmæssige måde for at opnå et salg til den mulige pris. Udbudsperioden varierer afhængigt at markedsforholdene, men vil være tilstrækkeligt til, at markedet får kendskab til den udbudte ejendom.

Markedsværdien fastsættes uden reduktion af transaktionsomkostninger.

Parterne har ikke noget specielt indbyrdes forhold (f.eks. moder- og datterselskab eller udlejer og lejer) for så vidt angår ejendommen, der kan påvirke prisen, så den bliver atypisk for markedet i øvrigt og/eller drives i vejret som følge af liebhaverelement. Transaktionen til markedsværdi forventes at ske mellem uafhængige parter, der hver handler frit og uafhængigt af hinanden.

Markedsværdien er det beløb for hvilket en ejendom vurderes at kunne sælges for på vurderingsdagen i en handel mellem en villig køber og en villig sælger - efter sædvanlig markedsføring og forhandling, samt hvor parterne er uafhængige af hinanden og har handlet kyndigt, fornuftigt og uden tvang.

(…)

Markedsleje

På baggrund af det aktuelle markedsniveau og ejendommens specifikke kvaliteter i øvrigt, skønnes det at ejendommens repræsenterer en markedsleje på ca. kr. (…).

Driftsudgifter

Ejendommens driftsudgifter skønnes at udgøre kr. (…) på årsbasis, svarende til ca. kr. (…) pr. m², hvilket skønnes at være dækkende på kort og mellemlangt sigt.

Nettoindtægtspotentiale

Under en samlet vurdering og med de givne forudsætninger, skønnes ejendommen således at repræsentere et nettoindtægtspotentiale i størrelsesordenen ca. kr. (…) årligt - før renter og eventuelle skattemæssige afskrivninger.

Kontant handelsværdi

Ejendommens kontante handelsværdi jf. vurderingstemaet vurderes at udgøre: Kontant handelsværdi: Kr. (…). Skriver (…) med købesummen erlagt kontant, efter refusion af lejerdeposita og forudbetalt leje, før udgifter til evt. købsomkostninger, og efter påvirkning for tillægs- og fradragsværdierne.

Aktuelt afkast

Den anførte handelsværdi svarer til et aktuelt investeringsafkast på ca. 9,01% beregnet på grundlag af markedslejen og med fradrag af de budgetterede driftsudgifter på markedsniveau.

Kontant handelsværdi/m2

Den kontante handelsværdi svarer til en kvadratmeterpris på kr. (…)

(…)"

Opsamling

På baggrund af en konkret individuel vurdering skønnes det, at de forelagte mæglervurderinger for ejendommene henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr. kan anvendes som udtryk for handelsværdien af Ejendom ApS’s ejendomme, idet det lægges til grund, at de anførte mæglervurderinger svarer til handelsværdien af ejendommene. Det er ved vurderingen lagt til grund, at der som oplyst af Spørgerne ikke er sket væsentlige ændringer, herunder køb, salg, forbedringer eller andre forhold, der kan give anledning til ændring af værdiansættelserne i perioden mellem august 2025 og tidspunktet for indsendelse af anmodning om bindende svar.

Indstillingen omhandler alene værdiansættelse

Skattestyrelsen gør særligt opmærksom på, at der ikke i nærværende indstilling til bindende svar er taget stilling de skattemæssige fusionsdatoer for de selskaber, der deltager i fusionen.

Konklusion

Efter en konkret vurdering indstiller Skattestyrelsen, at det kan bekræftes, at ejendommene kan værdiansættes til henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr., som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, idet det lægges til grund, at de anførte mæglervurderinger svarer til handelsværdien af ejendommene.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Hvis der svares "Nej" til spørgsmål 3, ønskes det oplyst, til hvilken værdi ejendommene da skal fastsættes ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS.

Begrundelse

Spørgerne ønsker i spørgsmål 4 svar på, hvilken værdi ejendommene skal fastsættes til ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende.

Eftersom spørgsmål 4 ikke kan besvares med ja eller nej, indstiller Skattestyrelsen med henvisning til begrundelsen anført under spørgsmål 2, at spørgsmål 4 afvises. Dette uanset om spørgsmål 3 besvares bekræftende eller ej.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS, hvor goodwill i Drift A A/S værdiansættes efter svaret på spørgsmål 1, hvor ejendommene beliggende i X-by værdiansættes efter svaret på spørgsmål 3 og hvor alle øvrige aktiver og passiver værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025, gennemføres til handelsværdier, og at der dermed ikke sker nogen værdiforskydning mellem anpartshaverne ved fusionen, jf. beskrivelsen og datagrundlaget.

Begrundelse

Det er om de personlige kapitalejere oplyst, at A er forælder til C, D og E.

Følgende er bl.a. oplyst om ejerforholdene før fusionen:

• A (forælder) ejer 100 procent af anparterne i Holding A ApS, der ejer 100 procent af anparterne i Ejendom ApS og 25 procent af anparterne i Holding B ApS.
• C (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding C ApS, der ejer 25 procent af anparterne i Holding B ApS.
• D (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding D ApS, der ejer 25 procent af anparterne i Holding B ApS.
• E (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding E ApS, der ejer 25 procent af anparterne i Holding B ApS.
• Holding B ApS ejer 100 procent af aktierne i Drift A A/S og 100 procent af anparterne i Drift B ApS.

Spørgerne ønsker at gennemføre en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS med Holding A ApS som det ophørende selskab og Holding B ApS som det fortsættende selskab.

Den skattefrie fusion indebærer følgende transaktioner:

• A overdrager nominelt 125.000 kr. anparter i Holding A ApS mod at blive vederlagt med nominelt xx kr. anparter i Holding B ApS, hvoraf nominelt 31.250 kr. anparter stammer fra Holding A ApS’s ejerandel og hvoraf nominelt xx kr. anparter nyudstedes i forbindelse med fusionen.
• Anparterne i Ejendom ApS overdrages fra Holding A ApS til Holding B ApS.

Efter fusionen kan følgende oplyses om ejerforholdene:

• A (forælder) ejer xx procent af anparterne i Holding B ApS.
• C (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding C ApS, der ejer xx procent af anparterne i Holding B ApS.
• D (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding D ApS, der ejer xx procent af anparterne i Holding B ApS.
• E (barn) ejer 100 procent af anparterne i Holding E ApS, der ejer xx procent af anparterne i Holding B ApS.
• Holding B ApS ejer 100 procent af aktierne i Drift A A/S, 100 procent af anparterne i Drift B ApS og 100 procent af anparterne i Ejendom ApS.

Fusionen indebærer, at der sker transaktioner mellem A, der er forælder til C,D og E, selskaber, der før fusionen er ejet 100 procent af A, og selskaber, der indirekte er ejet af alle fire personlige anpartshavere. Såfremt værdien af de involverede selskaber ikke fastsættes korrekt, vil bytteforholdet indebære, at der vil ske en indirekte formueoverførsel mellem A og As børn.

I spørgsmål 5 ønsker Spørgerne bekræftet, at en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS gennemføres til handelsværdier, og at der dermed ikke sker nogen værdiforskydning mellem anpartshaverne ved fusionen, når bytteforholdet baseres på følgende forudsætninger:

• At goodwill i Drift A A/S værdiansættes til xx kr., jf. spørgsmål 1,
• At ejendommene beliggende X-by værdiansættes til henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr., jf. spørgsmål 3,
• At alle øvrige aktiver og passiver værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025.

Det fremgår af ligningslovens § 2, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skatte- og udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår svarende til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.

Det fremgår af SKM2003.574.LSR, at udgangspunktet er, at ombytningsforholdet ved en skattefri fusion skal fastsættes ud fra handelsværdier, idet følgende anføres "En fortolkning af bestemmelsen, hvorefter handelsværdien i relation til ombytningsforholdet anses at være uden betydning, kan ikke anses at være i overensstemmelse med successionsprincippet ved skattefri fusion." I den konkrete sag fandt Landsskatteretten dog, at den konkrete fusion ikke kunne medføre nogen formueforskydning, idet der var tale om søsterselskaber. Videre anførte Landsskatteretten, at de skattemæssige konsekvenser som følge af det forkerte successionsgrundlag i det konkrete tilfælde måtte anses at være af mindre betydning, hvorfor Landsskatteretten fandt, at fusionen var skattefri.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.5.2.3.1, at en skattefri fusion ikke må medføre en formueforskydning mellem selskabsdeltagerne, at ombytningsforholdet derfor skal fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato, og at såfremt ombytningsforholdet ikke fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier, medfører administrativ praksis, at der udløses skattemæssige virkninger i form af beskatning af selskabsdeltagerne ud fra udlodnings- eller gavebetragtninger.

Videre fremgår det af afsnit C.D.5.2.3.1 i Den juridiske vejledning 2025-2, at såfremt ombytningsforholdet ikke fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier, har det den meget væsentlige konsekvens, at fusionen ikke anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Kravet om, at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien, fraviges dog, hvis fravigelsen ikke medfører, at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele.

Endvidere fremgår det af afsnit C.D.5.2.3.1 i Den juridiske vejledning 2025-2, at ombytningsforholdet i skattefrie fusioner ikke er direkte reguleret i fusionsskatteloven, men er nævnt i forarbejderne til L 110 2006-07, bilag 23, hvori Skatteministeriet udtaler følgende: "Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi, for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven.(…)"

A og As børn er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Hvis bytteforholdet ved den påtænkte fusion ikke fastsættes til handelsværdien af de involverede selskaber og der dermed sker en indirekte formueoverførsel mellem parterne, vil dette være omfattet af boafgiftslovens regler om gaveafgift.

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3.

Nærværende sag omhandler en fusion mellem to selskaber og dermed ikke en overdragelse mellem fysiske personer, der er omfattet af nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, der kan vælge at fastsætte værdien efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a. 

Spørgerne har derfor ved gennemførelse af den påtænkte fusion ikke et retskrav på at kunne fastsætte værdien af de involverede selskaber efter boafgiftslovens § 12 a. Udgangspunktet er derfor, at værdiansættelsen af de involverede selskaber skal fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato.

Ved handelsværdien forstås det beløb, som kapitalandelene i de involverede selskaber vil kunne indbringe ved et salg i fri handel. Når værdien ikke er kendt fra en handel mellem uafhængige parter, så må den fastsættes på anden vis. Til brug herfor anvendes typisk en eller flere af de værdiansættelsesmodeller, som er beskrevet i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3, jf. afsnit C.J.1, hvori det anføres, at den mest egnede værdiansættelsesmodel afhænger af den konkrete situation.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.2, at der grundlæggende skelnes mellem tre forskellige værdiansættelsesmodeller, en indkomstbaseret/kapitalværdibaserede værdiansættelsesmodel, der er baseret på fremtidig indkomst, en markedsbaseret værdiansættelsesmodel, og en omkostningsbaseret værdiansættelsesmodel. Endvidere fremgår det af afsnittet, at i nogle situationer kan værdien af en virksomhed findes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a.

Spørgerne påtænker at gennemføre fusionen baseret på følgende forudsætninger:

• At goodwill i Drift A A/S værdiansættes til xx kr., jf. spørgsmål 1,
• At ejendommene beliggende i X-by værdiansættes til henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr., jf. spørgsmål 3,
• At alle øvrige aktiver og passiver værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025.

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1, efter en konkret vurdering, indstillet, at det kan bekræftes, at goodwill i Drift A A/S kan værdiansættes til xx kr., jf. værdiansættelsesmodellen i boafgiftslovens § 12 a, som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, idet det dog i sagens natur forudsættes, at fusionen vedtages senest den 30. juni 2026.

Skattestyrelsen har i spørgsmål 3, efter en konkret vurdering, indstillet, at det kan bekræftes, at ejendommene i X-by kan værdiansættes til henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr., som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, idet det lægges til grund, at de anførte mæglervurderinger svarer til handelsværdien af ejendommene. 

Det skal herefter undersøges, om alle øvrige aktiver og passiver kan værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025. Dette uanset, at den skattefri fusion først vedtages efter afgivelse af det bindende svar.

Følgende selskaber indgår ved fastsættelse af bytteforholdet i fusionen mellem Holding A ApS og Holding B ApS:

• Drift A A/S
• Drift B ApS
• Holding B ApS
• Ejendom ApS

• Holding A ApS

Drift A A/S

Selskabets væsentligste aktivitet består i engrosvirksomhed.

Som anført ovenfor, har Skattestyrelsen i spørgsmål 1, efter en konkret vurdering, indstillet, at det kan bekræftes, at goodwill i Drift A A/S kan værdiansættes til xx kr., jf. værdiansættelsesmodellen i boafgiftslovens § 12 a, som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, idet det dog i sagens natur forudsættes, at fusionen vedtages senest den 30. juni 2026.

Selskabets øvrige aktiver består pr. 30. juni 2025 af driftsmidler, lejedepositum, varebeholdninger, tilgodehavender og likvide beholdninger. Efter en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at førnævnte aktiver kan værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025. Dette uanset, at den skattefri fusion først vedtages efter afgivelse af det bindende svar, da fusionen efter det oplyste gennemføres med regnskabsmæssig virkning pr. 1. juli 2025.

Skattestyrelsen har gennemgået Spørgernes opgørelse af værdien af Drift A A/S og er enig i opgørelsen.

Drift B ApS

Selskabets væsentligste aktivitet består i salg af udstyr til førstehjælp og lignende.

Det fremgår af selskabets årsrapporter og oplysninger fra Spørgerne, at selskabet er et lille handelsselskab, som siden 2022/2023 har haft begrænset driftsaktivitet.

Selskabet havde underskud i både 2024/25 og 2023/24.

Selskabets aktiver består af varebeholdninger, tilgodehavender og likvide beholdninger. Efter en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at førnævnte aktiver kan værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025. Dette uanset, at den skattefri fusion først vedtages efter afgivelse af det bindende svar, da fusionen efter det oplyste gennemføres med regnskabsmæssig virkning pr. 1. juli 2025.

Skattestyrelsen har gennemgået Spørgernes opgørelse af værdien af Drift B ApS og er enig i, at der ikke skal beregnes goodwill for selskabet, idet selskabets aktivitet er begrænset og underskudsgivende.

Skattestyrelsen er herefter enig i, at værdien af selskabet kan opgøres til selskabets bogførte egenkapital, der pr. 30. juni 2025 udgør xx kr.

Holding B ApS

Selskabets væsentligste aktiviteter er at eje kapitalandele. Det fremgår af selskabets årsrapporter og oplysninger fra Spørgerne, at selskabet ikke har anden erhvervsmæssig drift.

Selskabets aktiver består pr. 30. juni 2025 af følgende:

• 100 procent af kapitalandelene i Drift A A/S,
• 100 procent af kapitalandelene i Drift B ApS,
• Tilgodehavender og likvide beholdninger.

SKM2004.174.LR omhandlede bl.a. værdiansættelse af et selskab, der ikke havde nogen aktivitet udover at eje andele i associerede selskaber. Ligningsrådet fandt, at værdien af goodwill knytter sig til det enkelte selskab, og da selskabet ingen selvstændig driftsmæssig aktivitet havde og dermed heller ingen kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, fandtes der ikke at være forhold i selskabet, der kunne begrunde eksistensen af skattemæssig goodwill, som herefter blev fastsat til 0 kr. 

Det fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.6.4.1.1, at hvis et selskabs eneste aktivitet er at eje andele i associerede selskaber, og selskabet dermed ikke har nogen selvstændig driftsaktivitet, kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, kan der ikke være goodwill tilknyttet virksomheden.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal beregnes goodwill for Holding B ApS, idet der efter praksis ikke anses at kunne være en goodwill tilknyttet holdingselskaber, der ikke har anden erhvervsmæssig drift udover at eje kapitalandele.

Efter en konkret vurdering er det endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets tilgodehavender og likvide beholdninger kan værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025. Dette uanset, at den skattefri fusion først vedtages efter afgivelse af det bindende svar, da fusionen efter det oplyste gennemføres med regnskabsmæssig virkning pr. 1. juli 2025.

Skattestyrelsen har gennemgået Spørgernes opgørelse af værdien af Holding B ApS og er enig i opgørelsen.

Ejendom ApS

Selskabets væsentligste aktiviteter er udlejning af fast ejendom. Det fremgår af selskabets årsrapporter og oplysninger fra Spørgerne, at selskabet ikke har anden erhvervsmæssig drift.

Selskabets aktiver består pr. 30. juni 2025 af følgende:

• Grunde og bygninger optaget til anskaffelsessummer med fradrag af akkumulerede afskrivninger,
• Driftsmidler,
• Tilgodehavender og likvide beholdninger.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a, til L 123 (folketingsåret 2024/25), at såfremt ejendommen i virksomhedens regnskab er optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

I nærværende sag er selskabets ejendomme optaget til anskaffelsessummer med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Spørgerne har derfor indhentet mæglervurderinger.

Det fremgår af kommentarer fra ministeren i høringsskemaet til L 123 (folketingsåret 2024/25), at bemærkningerne i lovforslaget skal forstås på den måde, at når en udlejningsejendom i regnskabet er opført til handelsværdien, hvor virksomhedens forventede indtægter indgår i værdiansættelsen, skal der ikke samtidig foretages tillæg af merindtjening opgjort efter den foreslåede skematiske værdiansættelsesmodel, idet indtægterne fra ejendommen i så fald ville blive medregnet to gange.

Det fremgår af de forelagte mæglervurderinger for ejendommene, at handelsværdien for ejendommene er baseret på ejendommenes forventede indtægter. På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke samtidigt skal foretages tillæg af merindtjening, ide indtægterne fra ejendommene i så fald ville blive medregnet to gange.

Som anført ovenfor, har Skattestyrelsen i spørgsmål 3, efter en konkret vurdering, indstillet, at det kan bekræftes, at ejendommene kan værdiansættes til henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr., som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, idet det lægges til grund, at de anførte mæglervurderinger svarer til handelsværdien af ejendommene.

Efter en konkret vurdering er det endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets driftsmidler, tilgodehavender og likvide beholdninger kan værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025. Dette uanset, at den skattefri fusion først vedtages efter afgivelse af det bindende svar, da fusionen efter det oplyste gennemføres med regnskabsmæssig virkning pr. 1. juli 2025.

Skattestyrelsen har gennemgået Spørgernes opgørelse af værdien af Ejendom ApS og er enig i opgørelsen.

Holding A ApS

Selskabets væsentligste aktiviteter er at investere i værdipapirer og aktiviteter forbundet hermed. Det fremgår af selskabets årsrapporter og oplysninger fra Spørgerne, at selskabet ikke har anden erhvervsmæssig drift.

Selskabets aktiver består pr. 30. juni 2025 af følgende:

• 100 procent af kapitalandelene i Ejendom ApS,
• 25 procent af kapitalandelene i Holding B ApS,
• Tilgodehavender og likvide beholdninger.

SKM2004.174.LR omhandlede bl.a. værdiansættelse af et selskab, der ikke havde nogen aktivitet udover at eje andele i associerede selskaber. Ligningsrådet fandt, at værdien af goodwill knytter sig til det enkelte selskab, og da selskabet ingen selvstændig driftsmæssig aktivitet havde og dermed heller ingen kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, fandtes der ikke at være forhold i selskabet, der kunne begrunde eksistensen af skattemæssig goodwill, som herefter blev fastsat til 0 kr. 

Det fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.6.4.1.1, at hvis et selskabs eneste aktivitet er at eje andele i associerede selskaber, og selskabet dermed ikke har nogen selvstændig driftsaktivitet, kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, kan der ikke være goodwill tilknyttet virksomheden.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal beregnes goodwill for Holding A ApS, idet der efter praksis ikke anses at kunne være en goodwill tilknyttet holdingselskaber, der ikke har anden erhvervsmæssig drift udover at eje kapitalandele.

Efter en konkret vurdering er det endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets tilgodehavender og likvide beholdninger kan værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025. Dette uanset, at den skattefri fusion først vedtages efter afgivelse af det bindende svar, da fusionen efter det oplyste gennemføres med regnskabsmæssig virkning pr. 1. juli 2025.

Skattestyrelsen har gennemgået Spørgernes opgørelse af værdien af Holding A ApS og er enig i opgørelsen.

Opsamling

Efter en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at ovenstående værdier kan anvendes til fastsættelse af bytteforholdet i fusionen, således at der ikke sker nogen formueoverførsel mellem parterne og ikke opnås nogen utilsigtede skattemæssige fordele ved gennemførelse af den skattefri fusion baseret på ovenstående værdier. 

Skattestyrelsen er enig i Spørgernes beregning af bytteforholdet.

Indstillingen omhandler alene værdiansættelse

Skattestyrelsen gør særligt opmærksom på, at der ikke i nærværende indstilling til bindende svar er taget stilling de skattemæssige fusionsdatoer for de selskaber, der deltager i fusionen.

Konklusion

Efter en konkret vurdering indstiller Skattestyrelsen, at det kan bekræftes, at en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS, hvor goodwill i Drift A A/S værdiansættes efter svaret på spørgsmål 1, hvor ejendommene beliggende i X-by værdiansættes efter svaret på spørgsmål 3 og hvor alle øvrige aktiver og passiver værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025, gennemføres til handelsværdier, og at der dermed ikke sker nogen værdiforskydning mellem anpartshaverne ved fusionen, jf. beskrivelsen og datagrundlaget. Skattestyrelsen har bl.a. lagt vægt på, at det kan lægges til grund, at de anførte mæglervurderinger svarer til handelsværdien af ejendommene, jf. spørgsmål 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Hvis der svares "Nej" til spørgsmål 5, hvordan skal værdiansættelsen af Holding A ApS og Holding B ApS da foretages for, at den skattefrie fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS anses for gennemført til handelsværdier, og at der dermed ikke sker nogen værdiforskydning mellem anpartshaverne ved fusionen.

Begrundelse

Spørgerne ønsker i spørgsmål 6 svar på, hvordan værdiansættelsen af Holding A ApS og Holding B ApS skal foretages for, at den skattefrie fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS anses for gennemført til handelsværdier, og at der dermed ikke sker nogen værdiforskydning mellem anpartshaverne ved fusionen, såfremt spørgsmål 5 besvares benægtende.

Eftersom spørgsmål 6 ikke kan besvares med ja eller nej, indstiller Skattestyrelsen med henvisning til begrundelsen anført under spørgsmål 2, at spørgsmål 6 afvises. Dette uanset om spørgsmål 5 besvares bekræftende eller ej.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 3 og 5

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

"Stk. 1. Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform .

Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet  med følgende reguleringer:

1)      Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2)      Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3)      Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4)      For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5)      Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6)      Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber  med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1)      Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2)      Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3)      Ekstraordinære poster elimineres.

4)      Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5)      I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6)      Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15 .

Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn .

Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3  bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening ). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag."

Boafgiftslovens § 22, stk. 1

"Stk. 1. En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a)      afkom , stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,

b)      afdødt  barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c)      forældre og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4,

d)      personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e)      plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f)       stedforældre, bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4."

Boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3

"Stk. 1. Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 og 5-7, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:

1)      Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.

2)      Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.  Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.

Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1."

Boafgiftslovens § 27, stk. 1

"Stk. 1. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.  Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi for fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11."

Fusionsskattelovens § 5, stk. 3

"Stk. 3. Skal indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1 og 2 som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato."

Ligningslovens § 2

"Stk. 1. Skattepligtige,

1)      hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)      der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)      der er koncernforbundet med en juridisk person,

4)      der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5)      der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6)      der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige  indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. dog § 2 B.

Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse  forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige  undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land."

Årsregnskabsloven - Bilag 1, B, nr. 5

"5. Associeret virksomhed:

En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalinteresser og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne."

Årsregnskabsloven - Bilag 1, B, nr. 7

"7. Tilknyttet virksomhed:

En virksomheds dattervirksomhed, dens modervirksomhed og dennes dattervirksomhed."

Årsregnskabsloven - Bilag 1, D, nr. 2

"2. Dagsværdien:

Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter."

Forarbejder

Lovforslag L123, FT 2024/25, boafgiftsloven (lov nr. 369 af 9. april 2025)

Almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2:

"(…)

For at sikre tryghed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til reglerne for værdiansættelse af virksomheden i forbindelse med generationsskifte foreslås det, at de familieejede virksomheder skal have et retskrav på at anvende en skematisk metode til opgørelse af virksomhedens værdi.

Der er dog enkelte tilfælde, hvor det på forhånd må antages, at den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode ikke meningsfuldt kan anvendes til at skønne over virksomhedens værdi, og hvor det derfor foreslås, at der ikke skal gælde et retskrav på at anvende den skematiske metode.

Helt nystartede virksomheder er ofte kendetegnet ved, at der i opstartsfasen foretages betydelige investeringer, men at disse investeringer kun i begrænset omfang giver sig udslag i, at der oppebæres indtægter fra virksomheden. Det vil ofte gælde, selv om den nystartede virksomhed principielt udvikler sig i overensstemmelse med - eller endda bedre end - hvad der med rimelighed kan forventes af en kommercielt succesrig virksomhed.

Da den skematiske værdiansættelsesmetode baserer sig på historiske regnskabsresultater, er det vurderingen, at metoden ikke i almindelighed meningsfuldt kan anvendes til at fastsætte værdien af helt nystartede virksomheder. Det gælder, selv om den skematiske metode til en vis grad tager hensyn til udviklingen i virksomhedens regnskabsresultater, bl.a. således at yngre regnskabsår som omtalt nedenfor vægter tungere end ældre ved opgørelsen af det vægtede gennemsnitlige regnskabsresultat.

Det foreslås derfor, at der ikke skal være et retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, hvis den væsentligste del af virksomheden består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet.

Da formålet med den foreslåede undtagelse udelukkende er at undgå, at der er et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode i tilfælde, hvor det ikke er meningsfuldt, vil undtagelsen ikke skulle finde anvendelse, hvor de nystartede aktiviteter udgør en integreret del af den øvrige del af den samlede virksomhed. Den foreslåede undtagelse vil derfor f.eks. ikke skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden som led i en ekspansion af den eksisterende virksomhed har etableret væsentlige nye produktionsfaciliteter, nye butikker eller salgskanaler eller udvidet sit produktsortiment, uden at dette er udtryk for, at virksomheden er gået ind på et eller flere nye produktmarkeder.

Undtagelsen vil kun skulle finde anvendelse, hvor selve aktiviteterne er nystartede. Har virksomheden tilkøbt igangværende aktiviteter inden for 3 år før overdragelsen, men disse aktiviteter hos overdrageren (eller hos en tidligere ejer af aktiviteterne) har givet sig udslag i kommercielle salg mere end 3 år før den overdragelse, der skal værdiansættes efter boafgiftslovens regler, vil undtagelsen derfor heller ikke finde anvendelse.

Der vil ved vurderingen af, om de nystartede aktiviteter må anses for at udgøre en integreret del af den øvrige virksomhed, kunne lægges vægt på, om aktiviteterne udgør en gren af virksomheden, dvs. aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, og som derfor f.eks. ville kunne gøres til genstand for en skattefri tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 c. Der kan om begrebet "gren af en virksomhed" henvises til pkt. C.D.6.2.3.1.8 i Den Juridiske Vejledning.

Det vurderes ikke muligt på forhånd at fastsætte en præcis grænse for, hvornår virksomheden "i det væsentligste" består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet. Det skyldes navnlig, at bedømmelsen af, om dette er tilfældet, nødvendigvis må foretages, inden der er foretaget en værdiansættelse af den samlede virksomhed.

Ved vurderingen af, om væsentlighedskriteriet er opfyldt, vil der imidlertid skulle lægges vægt på formålet med den foreslåede undtagelse, idet udgangspunktet efter forslaget er, at der vil skulle gælde et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode. Den foreslåede undtagelse fra dette retskrav vil derfor kun skulle gælde, hvor en anvendelse af metoden specifikt som følge af de nystartede aktiviteter må anses for uegnet til at skønne over virksomhedens værdi.

I tilfælde, hvor undtagelsen finder anvendelse, vil der skulle foretages en værdiansættelse efter boafgiftslovens §§ 12 eller 27, dvs. baseret på almindelige værdiansættelsesprincipper, herunder de principper der fremgår af afsnit C. J. i Den Juridiske Vejledning, jf. ovenfor i pkt. 2.2.1. Hvis det på baggrund af virksomhedens regnskaber m.v. er muligt at foretage en opdeling af den samlede virksomhed, forudsættes det i øvrigt, at den skematiske værdiansættelsesmetode fortsat vil kunne kræves anvendt med henblik på værdiansættelsen af den del af virksomheden, der ikke består i nystartede aktiviteter.

Der foreslås endvidere en undtagelse fra retskravet på anvendelse af den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Ligesom det er tilfældet med hensyn til den foreslåede undtagelse i tilfælde, hvor virksomheden i det væsentligste består i nystartede aktiviteter, er baggrunden for den foreslåede undtagelse i tilfælde, hvor udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, udgør den væsentligste del af virksomheden, at en anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode - der baserer sig på historiske regnskabsresultater - ikke i almindelighed meningsfuldt vil kunne anvendes til at skønne over virksomhedens værdi.

Heller ikke for denne undtagelses vedkommende vurderes det muligt på forhånd at fastsætte en præcis grænse for, hvornår virksomheden "i det væsentligste" består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Ved vurderingen af, om væsentlighedskriteriet er opfyldt, vil der imidlertid på tilsvarende vis skulle lægges vægt på, at udgangspunktet efter forslaget er, at der vil skulle gælde et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode. Den foreslåede undtagelse fra dette retskrav vil derfor kun skulle gælde, hvor den foreslåede skematiske metode specifikt som følge af ejerskabet af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, er uegnet til at skønne virksomhedens værdi.

Bortset fra de to særlige undtagelser vil de familieejede virksomheder efter forslaget skulle have et retskrav på at anvende den skematiske metode ved opgørelsen af virksomhedens værdi.

(…)

Modellen går i hovedtræk ud på, at virksomhedens værdi anses for at svare til virksomhedens bogførte egenkapital med tillæg af en kapitaliseret værdi af virksomhedens merindtjening. Merindtjeningen opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat efter de 5 seneste årsregnskaber forud for overdragelsen med visse reguleringer. Levetiden af merindtjeningen fastsættes skematisk ud fra væksten i virksomhedens omsætning i 5-årsperioden i kombination med afkastet af virksomhedens driftsrelaterede aktiver, hvilket er i overensstemmelsen med anbefalingerne i rapport af 17. november 2021 fra Ekspertgruppen om værdiansættelse ved generationsskifte, dog med den ændring, at levetiden ikke kan overstige 15 år.

(…)

Det indgår i den foreslåede skematiske metode, at der vil skulle foretages en række reguleringer af regnskaberne.

(…)

For så vidt angår den egenkapital, der er bogført ifølge det seneste årsregnskab før overdragelsen, foreslås det således i overensstemmelse med principperne i aktie- og goodwill-cirkulærerne, at fast ejendom skal ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2, at unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, skal ansættes til en værdi opgjort efter den skematiske værdiansættelsesmetode, at den bogførte værdi af immaterielle aktiver og eventuelle egne aktier fratrækkes, samt at udskudt skat medregnes for virksomheder i selskabsform, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer i forhold til årsregnskabet.

Særligt hvad angår fast ejendom bemærkes, at den regnskabsmæssige post for ejendomme efter aktiecirkulæret skal erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering med tillæg af eventuelle ombygningsudgifter, der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Når det foreslås, at den regnskabsmæssige post for fast ejendom i stedet skal erstattes af fast ejendoms handelsværdi, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2, skyldes det, at der efter ejendomsvurderingslovens § 10 ikke længere ansættes periodiske ejendomsværdier af landbrug, skovbrug og erhvervsejendomme.

Hvad angår reguleringen i form af fratrækning af immaterielle aktiver har den sammenhæng med, at den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening efter den skematiske værdiansættelsesmetode anses for at være knyttet til de immaterielle aktiver, herunder goodwill, og at disse aktiver derfor ikke bør medregnes dobbelt.

(…)

Derudover foreslås det, at den bogførte egenkapital skal reguleres, når det er påkrævet for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode på et korrekt grundlag. Det foreslåede retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i virksomhedernes årsregnskaber, herunder den bogførte egenkapital i det seneste årsregnskab før overdragelsen, vil indebære, at en sådan regulering udelukkende kan foretages, hvor dette er nødvendigt for at sikre et korrekt grundlag for den samlede beregning.

Der vil derfor efter forslaget kunne foretages reguleringer, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet, og at egenkapitalen derfor vil skulle korrigeres inden den skematiske værdiansættelsesmetode anvendes.

Der vil eksempelvis kunne reguleres for kapitalændringer indtruffet efter udløbet af det seneste regnskabsår. Det kan f.eks. være kapitaltilførsler eller udbytteudlodninger, der væsentligt påvirker størrelsen af den bogførte egenkapital, der fremgår af årsregnskabet.

Bestemmelsen giver således mulighed for at foretage reguleringer af egenkapitalen, uanset om der er tale om reguleringer i opad- eller nedadgående retning, og parterne i generationsskiftet vil selv kunne angive, hvilke reguleringer der vurderes at være påkrævede.

Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der ikke er tale om en adgang til skønsmæssigt at regulere størrelsen af den egenkapital, der fremgår af et revideret årsregnskab, der af revisor er anset for at være "retvisende". Bortset fra, hvis der undtagelsesvist måtte være tale om helt åbenbare og utvivlsomme fejl og mangler i forhold til, hvordan egenkapitalen skal opgøres efter årsregnskabslovens regler, vil den bogførte egenkapital - og de underliggende poster, der indgår heri - i et sådant årsregnskab således ikke kunne reguleres med henvisning til den foreslåede bestemmelse.

Hensigten med reguleringsmuligheden er således udelukkende at sikre, at den bogførte egenkapital, der indgår som en faktor ved anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode, ikke skal være baseret på det egenkapitalbeløb, der fremgår af det seneste årsregnskab, når dette objektivt set ville være åbenbart misvisende.

Som yderligere eksempel herpå kan også nævnes helt særlige tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål kunstigt at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

Er der f.eks. forud for overdragelsen etableret 10 sideordnede holdingselskaber, der hver ejer en forholdsmæssig andel af aktiekapitalen i et unoteret driftsselskab, vil det enkelte holdingselskab ikke have en så stor andel af aktierne i driftsselskabet, at der er tale om aktier i associerede eller tilknyttede selskaber. Udgangspunktet vil derfor være, at de unoterede aktier i driftsselskabet ved opgørelsen af værdien af de aktier i holdingselskaberne, der overdrages, vil skulle opgøres til den bogførte værdi, dvs. at aktierne ikke - som det er tilfældet for unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber - værdiansættes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode.

Da opsplitningen af aktiekapitalen mellem 10 forskellige holdingselskaber udgør en klar indikation på, at det er forsøgt kunstigt at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode, vil der i et sådant tilfælde kunne ske en regulering af det enkelte holdingselskabs bogførte egenkapital, således at de unoterede aktier i driftsselskabet værdiansættes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode.

Også i relation til de resultater, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber, og som danner grundlag for fastlæggelsen af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening, vil der skulle ske reguleringer, der svarer til de reguleringer, der skal foretages efter aktie- og goodwillcirkulærerne.

I overensstemmelse med principperne i aktie- og goodwill-cirkulærerne foreslås det således, at resultaterne i 5-årsperioden vil skulle reguleres ved, at finansielle indtægter og udgifter henholdsvis fratrækkes og tillægges bortset fra indtægter og udgifter vedrørende næring med finansieringsvirksomhed, at ekstraordinære poster elimineres, at afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges, og at der i personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

Derudover foreslås det, at resultaterne ifølge årsregnskaberne i de 5 seneste regnskabsår forud for overdragelsen skal kunne reguleres, når det er påkrævet for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode. Det foreslåede retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil indebære, at en sådan regulering - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler, jf. dog ovenfor om korrektion af helt åbenbare og utvivlsomme fejl og mangler - udelukkende kan foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed vil være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber. Resultaterne vil derfor skulle korrigeres, inden den skematiske værdiansættelsesmetode anvendes.

Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne - så vidt muligt - er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed.

Er der f.eks. 2 år før overdragelsen foretaget et frasalg (eller tilkøb) af væsentlige aktiviteter, således at der i de 3 første årsregnskaber i forhold til den faktisk overdragne virksomhed indgår (eller mangler) resultaterne af disse aktiviteter, vil årsregnskaberne i de første 3 regnskabsår skulle reguleres, så resultaterne fra de pågældende aktiviteter udelades (eller medregnes). Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter.

(…)

Selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte bo- og gaveafgift, vil der imidlertid ikke på disse områder gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virksomhedens handelsværdi.

I så fald skal værdiansættelsen af virksomheden ske ved anvendelse af den værdiansættelsesmetode, som i det konkrete tilfælde giver det mest retvisende udtryk for handelsværdien.

(…)

Dette udelukker som nævnt ikke, at den skematiske værdiansættelse efter en konkret vurdering vil kunne anses for at svare til handelsværdien.

(…)"

Specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a:

"(…)

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil indebære, at der vil skulle tages udgangspunkt i selskabets eller virksomhedens egenkapital, således som denne er opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen, hvorefter denne egenkapital skal reguleres i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i nr. 1-6.

Der vil være tale om det årsregnskab, som eventuelt først efterfølgende godkendes og offentliggøres. Har et selskab f.eks. kalenderårsregnskab, og sker overdragelsen den 1. januar 2025 umiddelbart efter regnskabsperioden udløb, vil den skematiske værdiansættelse skulle ske på grundlag af det regnskab, der senere godkendes og offentliggøres i foråret 2025 med eventuelle reguleringer, jf. forslaget til nr. 6.

(…)

Er ejendommen i virksomhedens regnskab optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Efter forslaget til nr. 2 skal unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-9.

Forslaget betyder, at virksomhedens beholdning af unoterede aktier i selskaber, vil skulle værdiansættes efter den skematiske metode, når virksomheden udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i selskabet. Når der udøves en betydelig indflydelse på virksomheden, der drives i det pågældende selskab, vil der således ikke være behov for at vurdere aktiernes handelsværdi.

(…)

I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil der også skulle afsættes udskudt skat af aktiver som ikke er aktiveret i regnskabet, f.eks. oparbejdet goodwill.

(…)

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.

Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger.

Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.

(…)

Det foreslås i stk. 4, 1. og 2. pkt., at virksomhedens merindtjening udgør gennemsnittet af virksomhedens regnskabsmæssige resultater før skat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-måneders periode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres.

Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil indebære, at der ved opgørelsen af virksomhedens merindtjening vil skulle tages udgangspunkt i det resultat, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber for den virksomhed, der indgår i overdragelsen.

(…)

Bestemmelsen i det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at alle beløb i et eventuelt årsregnskab, der ikke dækker en 12-måneders periode, vil skulle omregnes til en 12-måneders periode. Dette vil skulle ske ved, at alle beløb nedsættes eller forhøjes forholdsmæssigt, f.eks. således at alle beløb fordobles, hvis der er tale om et årsregnskab, der kun dækker en periode på 6 måneder.

(…)

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i den form i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.

Da der vil være et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler - udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter.

Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der kun vil være mulighed for at foretage reguleringer efter bestemmelsen som følge af en udvidelse eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens hen over den 5-årige periode.

(…)

Foreligger der f.eks. kun årsregnskaber for en 4-årig periode, fordi virksomheden først blev etableret 4 år før overdragelsen, forudsættes bestemmelsen anvendt således, at der bortses fra regnskabet i år 1 - som ikke eksisterer - hvilket samtidig vil indebære, at det vægtede gennemsnit opgøres ved, at de vægtede resultater efter regnskaberne for år 2-5 divideres med 14.

(…)

, og at der hertil lægges den kapitaliserede merindtjening, der anses at udgøre værdien af alle immaterielle aktiver, f.eks. goodwill, patenter og varemærker m.v.

(…)"

Kommentarer fra ministeren i høringsskema - L 123 - bilag 1:

"(…)

Lovforslaget er tilrettet, så en ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien efter årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2, kan anvendes som alternativ til at anvende ejendommens handelsværdi.

(…)

Det bemærkes, at også undtagelsen vedrørende virksomheder, hvis aktiviteter i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, forventes kun at finde anvendelse i forholdsvis få, særlige tilfælde.

(…)

Bemærkningerne skal forstås på den måde, at er en landbrugsejendom eller udlejningsejendom i regnskabet opført til handelsværdien, hvor virksomhedens forventede indtægter indgår i værdiansættelsen, skal der ikke samtidig foretages tillæg af merindtjening opgjort efter den foreslåede skematiske værdiansættelsesmodel, idet indtægterne fra ejendommen i så fald ville blive medregnet to gange.

(…)

Det forudsættes i lovforslaget, at aktie- og goodwillcirkulærerne ophæves i forlængelse af en vedtagelse af lovforslaget.

Uanset at der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode uden for boafgiftsloven, er det forventningen, at den skematiske værdi vil kunne anvendes som udtryk for handelsværdien i mindst samme omfang som de gældende aktie- og goodwillcirkulærer, og der vurderes derfor ikke at være noget behov for at opretholde cirkulærerne.

(…)

Der vil som overvejende udgangspunkt ikke skulle foretages regulering for resultatet i perioden frem til overdragelsen, uanset om det er positivt eller negativt, medmindre der er indtruffet sådanne væsentlige ændringer i perioden siden udløbet af seneste regnskabsår, at det er påkrævet at foretage reguleringer for at afspejle dette, jf. bemærkningerne om sådanne reguleringer.

(…)

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra advokat Michael Serup, hvoraf fremgår, at mulighederne for at foretage fravigelser i forhold til de tal, der fremgår af årsregnskaberne, alle har et snævert anvendelsesområde.

(…)

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger pkt. 2.2.2, at selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte bo- og gaveafgift, vil der ikke på disse områder gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virksomhedens handelsværdi.

(…)

Driftsejendomme medtages til bogført værdi. Den investerede kapital i forhold til beregning af levetiden af goodwill opgøres uden investeringsejendommene, som anses for at udgøre et selvstændigt aktiv, der ikke påvirker levetiden af virksomhedens goodwill.

(…)

Uden for den anførte opgørelse af bo- og gaveafgift vil der ikke gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske metode, men denne metode forventes dog i mange tilfælde efter en konkret vurdering at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien.

(…)

Det er dog ikke forventningen, at der vil være behov for to sæt værdiansættelser i et stort antal sager. I mange sager vil overdragelsen ske med succession, ligesom den skematiske værdi i mange tilfælde må antages at være udtryk for handelsværdien.

(…)

Lovforslaget er ændret, således at der kan foretages andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne.

Den foreslåede bestemmelse har et begrænset anvendelsesområde, hvilket fremgår af bemærkningerne, hvorfor der ikke er tale om, at Skattestyrelsen tillægges en adgang til at foretage skønsmæssige reguleringer af den regnskabsmæssige egenkapital.

Det er således også anført i bemærkningerne, at hvis den bogførte egenkapital er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som beskrevet i bemærkningerne vil en eventuel regulering fx kunne foretages, hvor der efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, er indtruffet væsentlige ændringer i virksomhedens forhold, som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, fx væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger. 

(…)

Der henvises til kommentaren ovenfor. Det fremgår af de specielle bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse har et begrænset anvendelsesområde, hvorfor der

ikke er tale om, at Skattestyrelsen tillægges en generel adgang til at foretage reguleringer af det regnskabsmæssige resultat.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at da der er et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler - udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige

ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske

værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

(…)"

Endeligt svar på spørgsmål 6 SAU L123:

"(…)

Uanset at der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode uden for boafgiftslovens regler om nedsat bo- og gaveafgift, er det forventningen, at denne metode i mange tilfælde efter en konkret vurdering vil kunne anvendes som udtryk for handelsværdien, hvorfor der ikke vurderes at være behov for at opretholde aktie- og goodwillcirkulærerne.

(…)

5. Skæring ved regnskabsår

DAHL henviser til, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at regnskabet for 2024 skal anvendes ved en overdragelse af kapitalandele den 1. januar 2025.

DAHL spørger, om dette også gælder, hvis overdragelsen fx skal ske 5. december 2025, næsten et år efter skæringsdatoen for regnskabet, således at man ved overdragelse på en hvilken som helst dato i 2025 skal bruge regnskabet for 2024, når selskabet har kalenderåret som regnskabsår.

Kommentar

Det pågældende afsnit i lovforslagets bemærkninger omhandler opgørelsen af selskabets egenkapital, der efter lovforslaget udgør virksomhedens egenkapital opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen.

Årsregnskabet for 2024 vil således skulle danne grundlag for opgørelsen af egenkapitalen ved overdragelser i 2025. Udover de specifikke reguleringer, der fremgår forslaget til boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1-5, vil der efter nr. 6 skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.

Der er i lovforslagets bemærkninger nærmere redegjort for, at muligheden for reguleringer efter nr. 6 vil være begrænset til situationer, hvor det ville være åbenbart misvisende at anvende det egenkapitalbeløb, der fremgår af det seneste årsregnskab.

(…)"

Praksis

SKM2003.574.LSR

En fusion mellem to søsterselskaber - et aktieselskab og et anpartsselskab, hvor aktieselskabet var det modtagende selskab, var ikke godkendt af skattemyndighederne som en skattefri fusion, idet værdien af aktierne, som selskabsdeltagerne i det indskydende selskab blev vederlagt med, var lavere end værdien af anparterne i det indskydende selskab. Da forholdet ikke medførte nogen formueforskydning mellem selskabsdeltagerne, og da de skattemæssige konsekvenser af de forkerte successionsgrundlag i det konkrete tilfælde var af mindre betydning, godkendte Landsskatteretten fusionen som skattefri.

SKM2004.174.LR

Ligningsrådet fandt, at den skattepligtige avance i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13 a for anparterne i A ApS i forbindelse med B´s ophør af fuld dansk skattepligt kunne opgøres med udgangspunkt i en værdiansættelse af goodwill til kr. 800.000. B var ejer af hele anpartskapitalen i A ApS, hvis aktivitet var at eje 1/3 af C ApS og 1/3 af K K/S. A ApS havde ingen aktivitet udover at eje andele i associerede selskaber. Værdien af Bs anparter i A ApS var værdien af selskabets andel af C ApS og K K/S. Værdien af goodwill knytter sig til det enkelte selskab, og da A ApS ingen selvstændig driftsmæssig aktivitet havde og dermed heller ingen kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, fandtes der ikke at være forhold i selskabet, der kunne begrunde eksistensen af skattemæssig goodwill, som herefter fastsattes til kr. 0, uden hensyntagen til K K/S. Værdien af goodwill i K K/S blev umiddelbart fastsat til kr. 3 mio., og da A ApS havde en andel på 1/3 af den virksomhed, der foregik i K K/S, kunne værdien af anparterne i A ApS opgøres med udgangspunkt i en værdiansættelse af goodwill til kr. 0 tillagt 1/3 af kr. 3 mio., svarende til kr. 1 mio. Som følge af en fremsendt anpartshaveroverenskomst kunne den samlede goodwillværdi opgøres til kr. 800.000.

SKM2025.530.SKTST

Kapitalafkastsatsen for 2025 er 2 pct.

SKM2025.127.SKTST

Skattestyrelsen ophæver CIR nr 45 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-09) og CIR nr 44 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-10) vedr. værdiansættelse af unoterede aktier og goodwill med virkning fra, at den nye værdiansættelsesmodel i L 123 (Folketinget 2024/25) træder i kraft. Den nye værdiansættelsesmodel får virkning for værdiansættelser fra denne dato.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.6.4.1.1

"Hvad er skatteretlig goodwill?

(…)

Definition af goodwill

Ved goodwill forstås: "Den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende". Dette er fastslået ved flere domme.

Vestre Landsret har udtalt, at goodwill i skattemæssig henseende siden 1939 har været knyttet til afståelse af kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende. Se TfS 1992, 431 VLR og kommenteret i TfS 1992, 537 DEP.

Denne fastlæggelse af det skattemæssige goodwillbegreb har været fulgt i praksis, både efter at goodwillbeskatningen blev ophævet i 1982, men også efter genindførslen i 1993. I præmisserne i TfS 1998, 459 VLR, lagde retten til grund, at goodwill i skattemæssig henseende i overensstemmelse med praksis er knyttet til værdien af en virksomheds kundekreds.

(…)

Hvis et selskabs eneste aktivitet er at eje andele i associerede selskaber, og selskabet dermed ikke har nogen selvstændig driftsaktivitet, kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, kan der ikke være goodwill tilknyttet virksomheden. Se SKM2004.174.LR.

(…)"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.5.2.3.1

"Fusionsvederlaget - FUL § 2, stk. 1

Ombytningsforholdet

Det antages i administrativ praksis, at en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning efter reglen i ABL § 36, ikke må medføre en formueforskydning mellem selskabsdeltagerne. Ombytningsforholdet skal derfor fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato. Se FUL § 5, stk. 1. Sker dette ikke, medfører administrativ praksis, at der udløses skattemæssige virkninger i form af beskatning af selskabsdeltagerne ud fra udlodnings- eller gavebetragtninger. Endvidere har det den meget væsentlige konsekvens, at fusionen ikke anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Kravet om, at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien, fraviges dog, hvis fravigelsen ikke medfører, at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele. Se afgørelserne nedenfor i dette afsnit om ombytningsforholdet.

Ombytningsforholdet i skattefrie fusioner er ikke direkte reguleret i fusionsskatteloven, men er nævnt i forarbejderne til L 110 2006-07, bilag 23, hvori Skatteministeriet udtaler følgende: "Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi, for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Det vil være muligt at få bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold".

Kravet om, at der ikke må ske formueforskydning, fremgår også af administrativ praksis, eksempelvis afgørelsen SKM2003.574.LSR.

Sagen drejede sig om en fusion mellem 2 søsterselskaber. Skattemyndighederne fandt ikke, at fusionen var omfattet af fusionsskattelovens regler, idet værdien af de anparter i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne i det indskydende selskab modtog som vederlag, var lavere end værdien af anparterne i det indskydende selskab. Landsskatteretten var enig i, at fusionen var gennemført med et urigtigt ombytningsforhold. I den forbindelse udtalte Landsskatteretten, at "en fortolkning...., hvorefter handelsværdien i relation til ombytningsforholdet anses at være uden betydning, kan ikke anses at være i overensstemmelse med successionsprincippet ved skattefri fusion". Landsskatteretten godkendte imidlertid fusionen som skattefri ud fra en samlet vurdering, idet forholdet i den konkrete sag ikke medførte nogen formueforskydning mellem selskabsdeltagerne.

Se samme problemstilling i afgørelserne SKM2007.820.SR og SKM2009.645.SR. I disse afgørelser fandtes det ligeledes, at fusionerne opfyldte FUL § 2. Der var i ingen af sagerne nogen risiko for, at der skete værdiforskydninger mellem "gamle" og "nye" aktier.

Skatterådet har i en række bindende svar konkret taget stilling til værdiansættelsen/ombytningsforholdet i forbindelse med nogle påtænkte skattefrie fusioner. Generelt er det Skattestyrelsens opfattelse, at kravet til ombytningsforholdet kan fraviges, hvis der ikke er mulighed for at opnå utilsigtede skattemæssige fordele. Se bl.a. afgørelserne SKM2007.487.SR, SKM2007.488.SR, SKM2007.553.SR, SKM2008.289.SR, SKM2008.609.SR, SKM2009.42.SR, SKM2009.58.SR, SKM2010.53.SR, SKM2010.412.SR, SKM2011.43.SR og SKM2011.287.SR.

SKM2011.43.SR. Selskabet X Aps var 100% ejet af udlandsdanskeren A. X Aps ejede 18,75% af selskabet Z A/S og 40% af interessentskabet Y der ejede en ejendom. X Aps ønskedes fusioneret med det modtagende selskab NewCo, der også var 100% ejet af udlandsdanskeren A. Ombytningsforholdet ved fusionen ville ikke blive fastsat ud fra handelsværdier, men blot således at modtagende selskab NewCo fik en passende rund aktiekapital. Skatterådet fandt at kravet om ombytning til handelsværdi kunne fraviges henset til, at der ikke blev opnået utilsigtede fordele.

SKM2010.412.SR. I sagen ønskedes der gennemført en skattefri fusion af 3 danske datterselskaber, nærmere de 2 indskydende selskaber S2 og S3 og det modtagende selskab S1. Alle selskaber var ejet af samme udenlandske moderselskab. Spørger ønskede oplyst, om ombytningsforholdet ved fusionen kunne fastsættes ud fra de nominelle aktiekapitaler, henholdsvis de regnskabsmæssige indre værdier. Henset til at et salg af aktierne ikke ville udløse beskatning i Danmark, svarede SR bekræftende på begge spørgsmål.

SKM2010.53.SR.  I sagen svarede ombytningsforholdet ikke til handelsværdien, men dette indebar ikke, at der blev opnået utilsigtede skattemæssige virkninger. Skatterådet udtalte følgende: "I nærværende sag sker der ikke ombytning af aktierne til handelsværdi. I den konkrete fusion sker der fusion mellem 2 søsterselskaber med samme ejer. Efter de nye regler i aktieavancebeskatningsloven skelnes der ikke mellem aktier ejet i over eller under 3 år fsva. beregning af aktieavance. Der er således ikke mulighed for at trække værdier fra yngre aktier over på ældre ved fusionen, for derved at forøge avancen ved et skattefrit salg. Aktierne vil derimod kunne afstås skattefrit både før og efter fusionen, da det lægges til grund, at aktierne i både det indskydende og modtagende selskab både før og efter fusionen er koncernselskabsaktier efter ABL § 4 B. Alle aktierne vil derfor som udgangspunkt kunne afstås skattefrit. På den baggrund, og med henvisning til praksis, herunder afgørelserne SKM2007.487.SR, SKM2007.553.SR og SKM2008.609.SR, finder SKAT efter en samlet konkret vurdering ikke anledning til at anfægte det ønskede ombytningsforhold, idet der ikke findes at være mulighed for med fusionen at opnå utilsigtede skattemæssige fordele. Det bemærkes herved, at SKAT ikke har taget stilling til, hvad de korrekte handelsværdier måtte være."

SKM2008.609.SR. I afgørelsen bekræftede Skatterådet, at en fusion mellem søsterselskaberne B A/S og C A/S kunne gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, hvis ombytningsforholdet i fusionen fastsattes som nærmere beskrevet. Det var oplyst, at moderselskabet A A/S ikke havde til hensigt at afstå aktierne i selskabet, inden alle aktier havde været ejet i mere end tre år. Særlig henset til denne oplysning fandtes det efter en samlet konkret vurdering, at der i den foreliggende situation ikke ville være mulighed for at opnå utilsigtede skattemæssige fordele med fusionen.

SKM2009.42.SR. Afgørelsen tager stilling til det forhold, om det er nødvendigt, at værdien af de aktier, der modtages af det indskydende selskabs aktionærer, svarer til værdien af de aktier i det indskydende selskab, der annulleres ved fusionen. I sagen ønskedes der kun udstedt 1 vederlagsaktie i det modtagende selskab. SKAT bemærkede i svaret, at det er det absolutte udgangspunkt, at ombytningsforholdet fastsættes ud fra handelsværdier. Dette fremgår bl.a. af forarbejderne til L 110 2006-07, bilag 23. Ud fra en samlet konkret vurdering blev kravet dog fraveget, idet begge de fusionerede selskaber havde været ejet i mere end 3 år, ligesom begge var ejet 100 pct. af samme aktionær.

Se tilsvarende problemstilling i afgørelsen SKM2009.58.SR. I denne sag tillod Skatterådet, at kravet i relation til ombytningsforholdet kunne fraviges, idet der efter en samlet konkret vurdering ikke fandtes, at der ville være mulighed for at opnå utilsigtede skattemæssige fordele.

(…)"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.1

"Introduktion

Indhold

Dette afsnit handler om værdiansættelse af virksomheder, virksomhedsandele og immaterielle aktiver, der overdrages mellem interesseforbundne parter.

(…)

Når værdien ikke er kendt fra en handel mellem uafhængige parter, så må den fastsættes på anden vis. Til brug herfor anvendes typisk en eller flere af de værdiansættelsesmodeller, som er beskrevet nedenfor i afsnit C.J.3. Den mest egnede værdiansættelsesmodel afhænger af den konkrete situation."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.2

"Grundlæggende værdiansættelsesmodeller

Indhold

Grundlæggende skelnes der mellem tre forskellige værdiansættelsesmodeller:

1. En indkomstbaseret/kapitalværdibaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien fastsættes med udgangspunkt i den fremtidige indkomst, som værdiansættelsessubjektet forventes at give anledning til.
2. En markedsbaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien fastsættes med udgangspunkt i sammenlignelige uafhængige transaktioner/virksomheder.
3. En omkostningsbaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien fastsættes på baggrund af de omkostninger, der er medgået til opbyggelse af aktivet eller de omkostninger, der ville medgå til opbyggelse af tilsvarende aktiv (substitutionsomkostninger).

(…)

I nogle situationer kan værdien af en virksomhed findes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. BAL § 12 a. Den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtidige aktie- og goodwillcirkulærer og beskrives i afsnit C.J.3.3.

(…)"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3.3

"Den skematiske værdiansættelsesmetode

(…)

Den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtil gældende aktie- og goodwillcirkulærer.

(…)"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3.3.1

"Introduktion til den skematiske værdiansættelsesmetode

Ved virksomhedsoverdragelser, der er omfattes af boafgiftsloven, kan der med virkning fra 1. oktober 2024 bruges en skematisk værdiansættelsesmetode, jf. BAL § 12 a.

Den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtil gældende aktie- og goodwillcirkulærer, som er ophævet med virkning fra den 11. april 2025.

Den skematiske værdiansættelsesmetode kan ikke anvendes, hvis 

• virksomheden, der overdrages, i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller
• virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

I visse situationer vil der være et retskrav på anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode.

(…)

For områder uden for retskravet, vil metoden være vejledende. 

Bemærk

Selvom der er retskrav på at tilvælge og anvende den skematiske værdiansættelsesmetode i BAL § 12 a ved beregning af bo- eller gaveafgift, så kan en skematisk værdiansættelse heller ikke her uden videre lægges til grund ved opgørelsen af en eventuel avancebeskatning, der måtte blive udløst i forbindelse med overdragelsen, jf. AL § 49, stk. 3, ABL § 31, stk. 1, og EBL § 3, stk. 1, og KGL § 34, stk. 3."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3.3.2

"Opgørelse af virksomhedens værdi efter den skematiske værdiansættelsesmetode

Den skematiske værdiansættelsesmetode er baseret på to hovedelementer:

• Reguleret egenkapital (skematisk værdi eksklusiv immaterielle aktiver/goodwill)
  Udgangspunktet for den skematiske værdiansættelsesmetode er virksomhedens bogførte egenkapital i det senest afsluttede regnskabsår. Den bogførte egenkapital reguleres med henblik på at opgøre den skematiske værdi af virksomhedens egenkapital eksklusiv immaterielle aktiver/goodwill. Se herom nedenfor i afsnit C.J.3.3.2.1.
• Kapitaliseret merindtjening (skematisk værdi af immaterielle aktiver/goodwill)
  Der foretages en analyse af selskabets historiske indtjeningsevne over de seneste fem indkomstår. På grundlag heraf opgøres en standardiseret forventet fremtidig merindtjening, som kapitaliseres ved anvendelse af en estimeret levetid og en kapitaliseringsfaktor. Herved ansættes nutidsværdien af virksomhedens forventede fremtidige merindtjening, som udgør den skematiske værdi af virksomhedens immaterielle aktiver/goodwill. Se herom nedenfor i afsnit C.J.3.3.2.2.

Den skematiske værdi af virksomheden udgøres af summen af disse to elementer. 

For selskaber kan den samlede skematiske værdi ikke fastsættes til et beløb under 0 kr. 

(…)"

Den juridiske vejledning 25025-2, afsnit C.J.3.3.2.1

"Opgørelse af den regulerede egenkapital

Ved opgørelsen af den regulerede egenkapital tages der udgangspunkt i den regnskabsmæssige egenkapital pr. balancedagen i det senest afsluttede regnskabsår forud for overdragelsen. Hertil foretages en række reguleringer, der skal justere for forskelle mellem de regnskabsmæssige/bogførte værdier og de skematiske værdier af virksomhedens aktiver, jf. BAL § 12 a, stk. 3.

Reguleringerne til den regnskabsmæssige egenkapital omfatter følgende poster:

1. Fast ejendom 
2. Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber 
3. Bogført værdi af immaterielle aktiver 
4. Udskudt skat som følge af reguleringerne i den skematiske værdiansættelsesmetode
5. Værdi af egne aktier
6. Andre reguleringer. 

De enkelte reguleringer beskrives nedenfor.

Fast ejendom

Handelsværdien af fast ejendom, der indgår i virksomhedens balance, skal fastsættes. Der er tre alternative metoder hertil.

• Handelsværdien
• Ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11
• Dagsværdi, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Den bogførte værdi af fast ejendom i regnskabet erstattes med værdien opgjort efter en af de tre metoder ovenfor.

Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber

Hvis virksomheden ejer aktier/kapitalandele i andre ikke-børsnoterede selskaber, skal disse aktier værdiansættes særskilt efter den skematiske værdiansættelsesmetode.

Den bogførte værdi af de unoterede aktier i  virksomhedens regnskab erstattes med værdien af aktierne opgjort efter den skematiske værdiansættelsesmetode.

Bogført værdi af immaterielle aktiver

Hvis virksomheden har bogført værdi af immaterielle aktiver, såsom goodwill, patenter, varemærker og udviklingsprojekter, skal disse fratrækkes. 

Udskudt skat som følge af reguleringerne i den skematiske værdiansættelsesmetode

Nettobeløbet af eventuelle udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, herunder udskudt skat som følge af reguleringerne i den skematiske værdiansættelsesmetode, skal medregnes. En udskudt skatteforpligtelse skal dog ikke medregnes, hvis det må anses for usandsynligt, at den faktisk vil blive udløst. (fx ved aktiv udlejning af fast ejendom i selskab, hvor overdragelse af aktierne er mere sandsynlig end salg af ejendommen).

Værdi af egne aktier

Hvis virksomheden er et selskab og besidder egne aktier, skal den bogførte værdi heraf fratrækkes, og den nominelle aktiekapital i virksomheden skal reduceres med den andel, de egne aktier repræsenterer, ved beregning af kursen pr. aktie.

Andre reguleringer

Andre reguleringer skal foretages, hvis virksomhedens regnskabsmæssige egenkapital ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabsloven, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens forhold efter regnskabsårets udløb, men inden værdiansættelsen efter den skematiske værdiansættelsesmodel. Sådanne væsentlige ændringer kan fx være kapitalændringer, udbytteudlodninger eller andre transaktioner, der ikke er afspejlet i virksomhedens seneste regnskabsmæssige balance."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3.3.2.2

"Opgørelse af den kapitaliserede merindtjening

Den kapitaliserede merindtjening udgør den skematiske værdi af virksomhedens immaterielle aktiver/goodwill og opgøres på baggrund af et vægtet gennemsnit af de seneste fem års regulerede driftsresultater. Beregningen sker i følgende trin, jf. BAL § 12 a, stk. 4 - 8:

1. Regulering af driftsresultatet
2. Vægtet gennemsnit af de regulerede resultater
3. Fradrag for driftsherreløn (kun personligt drevet virksomheder)
4. Fradrag for normal forretning
5. Fastsættelse af levetiden for virksomhedens merindtjening
6. Kapitalisering af merindtjeningen. 

De enkelte reguleringer beskrives nedenfor.

Regulering af driftsresultatet

Resultat før skat i virksomhedens årsrapport for hvert af de seneste fem regnskabsår reguleres for følgende poster, jf. BAL § 12 a, stk. 4:

• Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed (næring med pengeudlån eller handel med fordringer, jf. KGL §13) 
• Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed (næring med pengeudlån eller handel med fordringer, jf. KGL §13)
• Ekstraordinære poster elimineres (indtægts- eller omkostningsposter, der er særlige på grund af deres størrelse eller art, jf. årsregnskabsloven)
• I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
• Afskrivninger på bogførte immaterielle aktiver tillægges 
• Andre reguleringer.

Særligt om andre reguleringer

Andre reguleringer skal foretages, hvis det regnskabsmæssige resultat ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabsloven, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens forhold forud for værdiansættelsen. Det kan fx være væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller ved nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. Der reguleres for sådanne forhold, da de historiske resultater i virksomheden ellers ikke afspejler de forventede fremtidige resultater i virksomheden. 

Mere uddybende kan følgende nævnes:

• Ved salg af en væsentlig aktivitet skal de historiske resultater justeres ved at udskille de indtægter og omkostninger, der direkte kan henføres til den solgte aktivitet. Ligeledes skal egenkapital og øvrige balanceposter opdateres for at afspejle justeringerne.
• Ved tilkøb af en aktivitet er det relevant at inkludere de historiske resultater fra den tilkøbte aktivitet i de eksisterende regnskabstal.
• Ved fusion af virksomheder inden for de seneste fem år skal der ske udarbejdelse af sammenlignelighedstal for foregående år, således at der er 5 års historiske data, hvor både den tilkøbte og købende aktivitet indgår.
• Ved spaltning af en virksomhed inden for de seneste fem år skal der ske udarbejdelse af sammenlignelighedstal for foregående år, således at der er 5 års historiske data, hvor kun den overdragne aktivitet indgår.

Formålet med disse reguleringer er at skabe et sammenligneligt historisk grundlag for beregningen af den forventede fremtidige merindtjening i den virksomhed, der skal værdiansættes.

En regulering er også nødvendig, hvis virksomheden har aktiver, der i sig selv har karakter af en virksomhed (fx udlejningsejendom, landbrugsejendom), og hvor aktivets værdi er ansat ud fra dets indtjeningspotentiale. I så fald skal indtjeningen fra aktivet korrigeres for at undgå dobbelt indregning (i aktivets værdi og i nutidsværdien af virksomhedens merindtjening). Samtidig skal aktivet ikke indgå i de driftsrelaterede aktiver ved beregning af normal forrentning og opgørelsen af afkast på den investerede kapital i relation til fastsættelse af levetiden, men udelukkende i regulering af egenkapitalen. 

Vægtet gennemsnit af de regulerede resultater

Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater opgøres ved, at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4 og resultatet for det seneste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Er der tale om en kortere virksomhedshistorik foretages en tilsvarende justering af vægtningen og divisionen. En fireårig periode divideres således med 14. Se herom jf. BAL § 12 a, stk. 5.

(…)

Fradrag for normalforrentning

Fra det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater fratrækkes et beløb svarende til en normal forrentning af virksomhedens driftsaktiver, jf. BAL § 12 a, stk. 7.

Normalforrentningen opgøres som produktet af de bogførte driftsaktiver pr. balancedagen i det seneste afsluttede regnskabsår og kapitalafkastsatsen efter VSL § 9 med tillæg af 3 procentpoint.

Ved opgørelsen af driftsaktiver elimineres finansielle aktiver samt aktiver, der i sig selv har karakter af en virksomhed (som specificeret under reguleringen af egenkapitalen og reguleringen af driftsresultatet).

Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater fratrukket driftsherreløn og normalforrentning udgør herefter virksomhedens merindtjening.

Fastsættelse af levetiden for virksomhedens merindtjening

Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste fem års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens driftsaktiver i samme periode.

Beregning af den annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning

Den annualiserede vækst i virksomhedens omsætning fastsættes for de fem regnskabsperioder efter følgende formel.

Hvis der i reguleringen af egenkapital og driftsresultat har været reguleringer, som også ville påvirke omsætningen, foretages der i denne beregning regulering af virksomhedens omsætning. Har der fx været frasalg eller tilkøb af aktivitet, justeres omsætningen herfor.

Er der tale om en kortere virksomhedshistorik og derfor kun en fire års regnskabshistorik, foretages en tilsvarende justering af opløftningen, således denne kun er 1/3.

Beregning af afkast efter skat af virksomhedens driftsaktiver

Som afkast af driftsaktiver anvendes gennemsnittet af afkastberegningerne for de fem regnskabsårs regulerede driftsresultat med fradrag af skat, hvor skatten ansættes til selskabsskatteprocenten for det pågældende år. For personligt drevne virksomheder, der anvender virksomhedsordningen, anvendes selskabsskattesatsen. For udenlandske selskaber anvendes det pågældende lands skattesats.

Som mål for investeret kapital anvendes driftsaktiver ligesom ved beregningen af normalforrentningen det pågældende år, dvs. selskabets aktiver reduceret med driftsfremmede aktiver (aktiver, der ikke er relateret til driften) som f.eks. obligationer, pantebreve og investeringsejendomme. Der reduceres også med eventuel bogført værdi af immaterielle aktiver mv.   

Levetid

Når omsætningsvækst og afkast af driftsaktiver er beregnet, findes merindtjeningens levetid ved opslag i nedenstående tabel.

Kapitalisering af merindtjeningen 

Merindtjeningen kapitaliseres herefter til en nutidsværdi ved at gange den med en kapitaliseringsfaktor, jf. BAL § 12 a, stk. 8.

Kapitaliseringsfaktoren afhænger af den netop fastlagte levetid og en diskonteringsrente, som udgøres af kapitalafkastsatsen efter VSL § 9 med tillæg af 8 procentpoint. Den konkrete faktor findes ved hjælp af følgende formel eller ved opslag i nedenstående tabel.

"

 

Spørgsmål 2, 4 og 6

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven § 24

"Stk. 1. En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt."

Forarbejder

Lovforslag L110, FT 2004/2005 (2. samling) skatteforvaltningsloven (lov nr. 110 af 31. maj 2005)

Specielle bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 24

"(…)

Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.

Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.

Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

Praksis

SKM2018.378.SR - spørgsmål 5

Skatterådet afviste at svare på et spørgsmål om, hvilken kontantværdi hver enkelt ejendom kunne indgå ved opgørelsen af værdi af ideel andel ved et benægtende svar på de øvrige spørgsmål.

Uddrag fra SKM2018.378.SR:

"Begrundelse

Det er et krav, at spørgsmålet ved anmodning om bindende svar skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej. Er dette krav ikke opfyldt, kan der ske afvisning af spørgsmålet, jf. Den juridiske vejledning, 2018-1, afsnit A.A.3.6 og A.A.3.9.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse."

SKM2016.322.SR - spørgsmål 4

Spørgsmålet om hvorledes lånet i stedet skulle kvalificeres, såfremt Skatterådet ikke var enig med repræsentanten, blev afvist.

Uddrag fra SKM2016.322.SR:

"Begrundelse

Spørger har bedt Skatterådet oplyse, at såfremt SKAT ikke er enig i spørgsmål 1-3, bedes SKAT oplyse, hvorledes "profit sharing"-lånet skattemæssigt skal klassificeres, herunder efter hvilke principper basisrenten, den udbyttegivende rente samt kursgevinst/kurstab ved indfrielse skal beskattes.

Det er et krav, at en anmodning om bindende svar skal være skriftlig, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1. Spørgsmålet skal vedrøre en konkret disposition og skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej, jf. SKM 2013.740.SR.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at spørgsmålet bør afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, idet spørgsmålet er formuleret så bredt, at det alene kan besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs begrundelse og indstilling. "

SKM2013.740.SR - spørgsmål 4

Uddrag fra SKM2013.740.SR:

"Begrundelse

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

Anmodningen kan således afvises i de tilfælde, hvor det stillede spørgsmål hverken kan besvares med "ja" eller "nej".

SKAT bemærker dernæst, at besvarelse af spørgsmål: "hvordan beskatningen skal ske, hvis spørgsmål 1, 2 og eller 3 besvares benægtende" indebærer, at spørger ønsker en besvarelse, der kan ligestilles med generel rådgivning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.3.6

"Formelle krav til anmodningen og sagsbehandlingen

(…)

Spørgsmålet skal vedrøre en konkret disposition og skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej. Se afsnit A.A.3.9.2 omkring afvisning.

(…)"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.3.9.2

"Afvisning af spørgsmål af teoretisk karakter

Det fremgår af lovbemærkningerne til SFL § 24, at afvisningsmuligheden kan anvendes vedrørende spørgsmål om påtænkte dispositioner, hvor spørgsmålet er af mere teoretisk karakter, fx hvis beskrivelsen af dispositionen ikke er tilstrækkelig præcis eller fyldestgørende.

(…)

Eksempel (spørgsmål, der hverken kunne besvares med ja eller nej)

Skatterådet afviste at besvare følgende spørgsmål: Hvis spørgsmål 1, 2 og/eller 3 besvares benægtende bedes oplyst, hvordan beskatningen skal ske. Det fremgår af afgørelsen, at en anmodning kan afvises i de tilfælde, hvor det stillede spørgsmål hverken kan besvares med ja eller nej. Det bemærkes, at spørgsmålet indebærer, at spørger ønsker en besvarelse, der kan sidestilles med generel rådgivning. Se spørgsmål 4 i SKM2013.740.SR

Eksempel (spørgsmål om, hvordan et lån skattemæssigt skulle kvalificeres - kunne ikke besvares med ja eller nej)

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål, hvor spørger bad SKAT oplyse, hvordan et lån skattemæssigt skulle kvalificeres. Spørgsmål skulle vedrøre en konkret disposition og være formuleret således, at der så vidt muligt kunne svares ja eller nej. Se SKM2016.322.SR og A.A.3.6. Se også spørgsmål 5 i SKM2018.378.SR.

(…)"