Generationsskifte – succession – nedsat afgift – skematisk værdiansættelse – nedslag for skatteforpligtelse


Dato for udgivelse	06 nov 2025 15:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	28 okt 2025 10:19
SKM-nummer	SKM2025.628.SR
Myndighed	Skatterådet
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	25-3243542
Dokument type	Bindende svar
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord	Generationsskifte, succession, aktier, skematisk værdiansættelse, nedslag skatteforpligtelse, udskudt skat, latent skat
Resumé	Spørgerne havde gennemført et generationsskifte i form af overdragelse af nystiftede holdingselskaber. Overdragelserne skete med skattemæssig succession. Ved overdragelserne var kapitalandelene værdiansat efter boafgiftslovens § 12 a med fradrag af nedslag for overtagen skatteforpligtelse. Skatterådet bekræftede, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession samt at kapitalandelene kunne værdiansættes efter boafgiftslovens § 12 a. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at værdien var opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a. Koncernens ejendomme var delvist medregnet til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Egenkapitalen i de overdragede selskaber skulle reguleres, så koncernens ejendomme blev medregnet til enten handelsværdien, en vurdering efter § 11 i ejendomsvurderingsloven eller dagsværdien opgjort efter årsregnskabslovens regler, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1. Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at det opgjorte nedslag for overtagen skatteforpligtelse svarede til den fordeling, der ville være aftalt mellem uafhængige parter. Det kunne ikke lægges til grund, at den overtagne skatteforpligtelse kom til betaling, når erhververne blev 60 år. For så vidt angår fordeling af successionsfordelen skulle det lægges til grund, at overdrageren havde haft den største indflydelse på aftalevilkårene.
Hjemmel	Aktieavancebeskatningsloven Boafgiftsloven
Reference(r)	Aktieavancebeskatningslovens § 34 Boafgiftslovens § 12 a Boafgiftslovens § 23 a Boafgiftslovens § 27
Henvisning	Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.6.2.1
Henvisning	Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.6.2.2
Henvisning	Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.13.1

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at overdragelsen den 16. april 2025 af nom. 20.000 kr. kapitalandele i selskabet benævnt H5 fra Spørger 1 til Spørger 2 kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldt?
Kan Skatterådet bekræfte, at overdragelsen den 16. april 2025 af nom. 20.000 kr. kapitalandele i selskabet benævnt H6 fra Spørger 1 til Spørger 3 kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldt?
Kan Skatterådet bekræfte, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a af nom. 20.000 kr. kapitalandele i H5?
Kan Skatterådet bekræfte, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a af nom. 20.000 kr. kapitalandele i H6?
Kan Skatterådet bekræfte, at købesummen for nom. 20.000 kr. kapitalandele i H5 kunne opgøres til 6.187.797 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33C?
Kan Skatterådet bekræfte, at købesummen for nom. 20.000 kr. kapitalandele i H6 kunne opgøres til 6.339.490 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33C?

Svar

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger 1 er far til Spørger 2 og Spørger 3.

Spørger 2 og Spørger 3, der deltager i driften af landbruget på fuld tid, ønskede at få et større ejerskab og dermed påbegynde generationsskifte af virksomheden, uagtet at Spørger 1 - der i dag kun er [alder udeladt] - forventer at være aktiv i driften i en længere årrække endnu.

Parterne blev derfor enige om, at ejerandelene i H2 skulle overdrages fra Spørger 1’s indirekte ejerskab til Spørger 2 og Spørger 3’s indirekte ejerskab.

Primo 2025 så selskabskoncernen ud som følgende:

[Koncerndiagram udeladt.]

Spørger 1 har ejet H1 siden stiftelsen i 2009, hvor selskabet blev stiftet ved indskud af værdier.

Spørger 1 har ejet H2 - direkte og indirekte - siden stiftelsen i 2008, hvor selskabet blev stiftet kontant.

Koncernen er opdelt i forskellige selskaber, der hver især har et særligt fokus inden for landbrug. Hele koncernen er således beskæftiget med landbrugserhvervet og har ikke væsentlige aktiviteter herudover.

Gennemførte omstruktureringer og formålet med anmodningen om bindende svar

Den 11. april 2025 gennemførte Spørger 1 en skattefri aktieombytning uden tilladelse af sine kapitalandele i H1, hvorved H3 blev stiftet.

Efterfølgende blev der på ekstraordinær generalforsamling i H1 - også den 11. april 2025 - besluttet at udlodde ekstraordinært udbytte i form af en apportudlodning af kapitalandelene i H2. Kapitalandelene tilhørte herefter det nye selskab H3.

Koncerndiagram udeladt.

Den 15. april 2025 blev der gennemført en skattefri ophørsspaltning af det nye selskab H3, hvormed blev etableret tre nye selskaber:

Spaltningen blev gennemført med regnskabsmæssig og skattemæssig virkning pr. beslutningstidspunktet, den 15. april 2025.

Den 16. april 2025 indgik Spørger 1 en overdragelsesaftale med Spørger 2, hvorved samtlige kapitalandele i H5 blev overdraget til Spørger 2. Samtidig indgik Spørger 1 en overdragelsesaftale med Spørger 3, hvormed samtlige kapitalandele i H6 blev overdraget til Spørger 3.

Begge overdragelser blev gennemført med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven § 34. Værdiansættelsen af begge selskaber skete efter boafgiftslovens § 12 a og købesummen blev opgjort efter værdiansættelsen fratrukket den latente skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33 C (værdinedslag).

Handlerne blev berigtiget ved udstedelse af anfordringsgældsbreve.

Efter spaltning og overdragelse ser koncernen således ud:

Koncerndiagram udeladt.

Gennem nærværende bindende svar ønskes det bekræftet, at successionsoverdragelsen kunne gennemføres med skattemæssig succession, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a og at værdiansættelsen og købesumsopgørelsen er korrekt.

Det bemærkes, at der ikke er givet en gave fra Spørger 1 til hverken Spørger 2 eller Spørger 3 i forbindelse med overdragelsen. Der skal derfor ikke betales en gaveafgift i forbindelse med overdragelsen.

Uddrag af forhandlingsprotokol - ekstraordinær generalforsamling den 15. april 2025 i H3

Den 15. april 2025 afholdtes ekstraordinær generalforsamling med følgende dagsorden:

1) Valg af dirigent.

2) Beslutning om fravalg af spaltningsplan, spaltningsredegørelse, mellembalance og vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, herunder vederlaget samt beslutning om tilvalg af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

3) Beslutning om at undlade forudgående offentliggørelse før beslutning om spaltningens gennemførelse.

4) Beslutning om ophørsspaltning, hvorefter selskabet pr. 15. april 2025 ved spaltning overfører samtlige aktiver og passiver til de 3 modtagende selskaber, der etableres i forbindelse med spaltningen, H4, H5 og H6. Det ophørende selskab H3, opløses uden likvidation i forbindelse med spaltningen.

5) Valg af ledelse i de nye selskaber.

6) Valg af revisor i de nye selskaber.

7) Eventuelt.

[…]

ad 2)

Dirigenten konstaterede, at kapitalejeren besluttede at følgende dokumenter ikke skal udarbejdes:

• Spaltningsplan, jf. Selskabslovens § 255, stk. 2

• Spaltningsredegørelse, jf. Selskabslovens 256

• Mellembalance, jf. Selskabslovens § 257, stk. 2

• Vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, herunder vederlaget, jf. Selskabslovens § 259, stk. 1

Endvidere besluttede kapitalejeren at fravige fristen for offentliggørelse i henhold til Selskabsloven § 263.

Endelig besluttede kapitalejeren, at følgende dokument skal udarbejdes:

• Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. Selskabslovens § 260

[…]

ad 4)

Følgende dokumenter blev i henhold til Selskabslovens § 263, stk. 7, fremlagt:

· Hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have bestået. Da selskabet er nyetableret, er der endnu ikke aflagt årsregnskab, hvorfor ingen årsrapporter blev fremlagt.

· Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling

Kapitalejer konstaterede, at den fremlagte kreditorerklæring, udarbejdet af revisor, […] udviser at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen.

I henhold til Selskabslovens § 266, stk. 1, oplyste direktøren, at der ikke var indtruffet begivenheder af væsentlig betydning, og at der var sket en væsentlige ændring i aktiver og forpligtelser i tiden mellem den regnskabsmæssige stiftelsesdato den 1. januar 2025 og denne generalforsamling, herunder at kapitalandelene i H2, […], er udloddet som udbytte fra datterselskabet H1, […], til H3. Dette ændrer ikke på værdien af den samlede aktivmasse.

Der blev herefter af kapitalejeren truffet beslutning om at gennemføre spaltningen. For beslutningen skal gælde følgende:

1 Selskabernes navne

1.1 Det ophørende selskabs navn er H3

1.2 De 3 nye selskaber etableres med følgende navne:

[…]

3 Fordeling af aktiver og forpligtelser

3.1 Ledelsen i det ophørende selskab bærer ansvaret for fordelingen af aktiver og passiver. Fordelingen af aktiver og passiver fra H3 (ophørende) er af ledelsen fordelt som følgende:

Tabel udeladt

3.2 Egenkapitalen er fordelt i forhold til kapitalejerens andel af kapitalen i det ophørende selskab. Da der kun er én kapitalejer, er aktiverne fordelt sådan at:

H4 modtager kapitalandelene i H1,
H5 modtager A-kapitalandelene i H2, og
H6 modtager B-kapitalandelene i H2.

[…]

Uddrag af overdragelsesaftale

[…]

1 BAGGRUND

1.1 Baggrunden for Aftalen er, at Spørger 1 ønsker at generationsskifte en del af sin virksomhedskoncern til sin søn.

1.2 Køber og Sælger er interesseforbundne parter, da Sælger er far til Køber.

1.3 Køber har indgående kendskab til Selskabets økonomiske, juridiske og forretningsmæssige forhold, idet Køber inden overdragelsen er ansat i koncernen.

[…]

4 SKATTEMÆSSIG SUCCESSION

4.1 Det er mellem Parterne aftalt, at Køber skal succedere i Sælgers, skattemæssige stilling ved erhvervelsen af Kapitalandelene, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, idet betingelserne herfor er opfyldt.

4.2 Køber indtræder således i Sælgers skattemæssige anskaffelsessum vedrørende Kapitalandelene. Kapitalandelenes skattemæssige anskaffelsessum er fastsat til DKK -2.221.071.

4.3 R1 sørger for at give meddelelse til Skattestyrelsen om, at Køber succederer i Sælgers skattemæssig stilling ved erhvervelsen af Kapitalandelene i overensstemmelse med kildeskattelovens § 33 C, stk. 7.

5 KØBESUMMEN

5.1 Købesummen for Kapitalandelene udgør DKK 6.187.797.

5.2 Købesummen er fastsat på baggrund af BAL § 12A. Værdiansættelsen vedlægges som bilag 5.2.

5.3 Købesummen er reduceret med et værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C. Opgørelse af værdinedslag vedlægges som bilag 5.3.

5.4 Købesummen kan derfor specificeres som følger:

Den samlede handelsværdi af Kapitalandelene	DKK	9.904.155
Værdinedslag	DKK	-3.716.358
Samlet købesum	DKK	6.187.797

5.5 Købesummen berigtiges som følger:

	Udstedelse af gældsbrev (bilag 5.5)	DKK	6.187.797
	Købesum i alt		6.187.797

[…]

9 SÆREJE

9.1 Sælger bestemmer, at Kapitalandelene skal være fuldstændigt særeje for Køber, således at Kapitalandelene ikke skal deles med Købers ægtefælle i tilfælde af skilsmisse, separation eller død. Hvad der træder i stedet for Kapitalandelene skal tillige være fuldstændigt særeje for Køber.

9.2 Indtægterne af Kapitalandelene skal være delingsformue.

10 SUCCESSIONSRÆKKEFØLGE

10.1 Kapitalandelene skal indgå i en successionsrækkefølge som beskrevet i nærværende bestemmelse.

10.2 Successionsrækkefølgen skal omfatte såvel Kapitalandelenes værdi ved modtagelsen, efterfølgende værdistigninger samt hvad, der måtte træde i stedet herfor.

10.3 1. modtager

10.3.1 Kapitalandelene skal indgå i en successionsrækkefølge med Køber som 1. modtager.

10.3.2 Ved Købers død skal den af successionsrækkefølgen omfattede formue tilfalde Købers bror Spørger 3 som 2. modtager.

10.4 Rådighedsindskrænkninger

10.4.1 Successionsrækkefølgen indebærer, at Køberen bliver ejer af det, som omfattes af successionsrækkefølgen og således kan forbruge heraf.

10.4.2 Den af successionsrækkefølgen omfattede formue indgår ikke i et evt. skifte med Køberens ægtefælle eller tvangsarvinger, ligesom Køberen ikke er berettiget til at oprette ægtepagt, hvori der disponeres over de af successionsrækkefølgen omfattede aktiver.

10.4.3 1. modtageren er desuden ikke berettiget til at disponere over den af successionsrækkefølgen omfattede formue ved testamente, jf. dog punkt 10.4.4.

10.4.4 1. modtageren er dog berettiget til fra 1. januar 2045 at disponere over den af successionsrækkefølgen omfattede formue ved testamente til fordel for dennes myndige livsarvinger.

10.4.5 Hvis 1. modtageren måtte gøre brug af testationsretten i medfør af punkt 10.4.4, ophører successionsrækkefølgen, men arven vil fortsat være fuldstændig særeje for 1. modtageren, jf. punkt 9.

10.4.6 Successionen ophører ved 2. modtageren, Spørger 3’s, modtagelse af formuen, eller såfremt 2. modtageren er gået bort før 1. modtageren. Herefter bliver formuen fuldstændigt særeje for 2. modtageren, jf. punkt 9.

11 SKATTEFORBEHOLD

11.1 Såfremt skattemyndighederne anfægter Købesummens størrelse, og dette er fastslået ved endelig afgørelse, er Parterne enige om at indrette sig efter den nye værdiansættelse, der måtte blive anvist af skattemyndighederne, idet ændringen i Købesummen i givet fald sker ved gave og/eller ved kontant betaling og/eller ved regulering af det udstedte gældsbrev - eller en kombination heraf, medmindre Parterne i enighed aftaler at nærværende Aftale i stedet bortfalder i sin helhed og Købesummen henholdsvis Kapitalandele inklusiv afkast på disse tilbageføres.

11.2 Såfremt skattemyndighederne anfægter renten eller øvrige vilkår ifølge det af Køber udstedte gældsbrevs størrelse eller måtte finde, at anfordringsgældsbrevet ikke udgør kurs pari på udstedelsestidspunktet, og dette er fastslået ved endelig afgørelse, skal Parterne i enighed være berettiget til at korrigere forrentningen og de øvrige vilkår i anfordringsgældsbrevet, indtil kursværdien af tilgodehavendet udgør pari. Alternativt kan hver af Parterne forlange overdragelsen annulleret med virkning fra overtagelsesdagen.

11.3 Såfremt skattemyndighederne måtte anfægte den foretagne kursfastsættelse af den latente skatteforpligtelse efter KSL § 33C, er Parterne enige om enten at acceptere skattemyndighedernes kursfastsættelse eller i stedet at beregne en passivpost efter reglerne herom, såfremt dette måtte føre til en lavere gaveafgift. En regulering i berigtigelsen af købesummen sker ved gave og/eller ved kontant betaling og/eller ved regulering af det udstedte gældsbrev - eller en kombination heraf. Dette gælder dog ikke, hvis parterne i enighed beslutter at annullere Aftalen med samme virkning som anført i punkt 11.1.

11.4 Såfremt skattemyndighederne måtte anfægte, at Kapitalandelene overdrages med skattemæssig succession, kan Sælger annullere nærværende aftale i sin helhed med samme virkning, som anført i punkt 11.1.

[…]

Uddrag af regnskab for 2024 for H2

[…]

Ledelsesberetning

[…]

Væsentlige ændringer i aktiviteter eller økonomiske forhold

Pr. 31.12.2024 har virksomheden overtaget alle aktiver fra et søsterselskab. Herved forøges produktion med ca. x enheder, hvilket svarer til en produktionsforøgelse på 50%.

[…]

Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten for selskabet for 1. januar - 31. december 2024 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B, med tilvalg fra regnskabsklasse C.

Årsrapporten er udarbejdet efter samme regnskabspraksis som sidste år.

[…]

Materielle anlægsaktiver

Jord indregnes til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi.

Opskrivning fratrukket udskudt skat føres direkte på egenkapitalen, mens nedskrivning føres i resultatopgørelsen.

Grunde og bygninger, produktionsanlæg, maskiner og andre anlæg mv. måles ved første indregning til kostpris og indregnes efterfølgende til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Der afskrives ikke på jord og grunde.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets restværdi efter afsluttet brugstid og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Afskrivningsperioden og restværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger restværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivningen.

Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen, indtil det tidspunkt hvor aktivet er klar til brug.

Der foretages lineære afskrivninger over den forventet brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdi.

Brugstid Restværdi

Bygninger til beboelse 20 - 80 år 0 - 40 pct.

Bygninger og installationer 20 - 40 år 0 - 20 pct.

Produktionsanlæg, driftsmateriel og inventar 3 -18 år 0 - 20 pct.

[…]

Sammendrag af balancetal pr. 31. december 2024 for H2

Regnskabstal udeladt

Uddrag af regnskabstal for H2 for perioden 2020 -2024 (tkr.)

Tabel udeladt

Oplysning om bygningernes værdi og anvendelse af bygningerne

Efter anmodning fra Skattestyrelsen har repræsentanten oplyst, at den samlede regnskabsmæssige værdi af driftsbygningerne pr. 31. december 2024 kan fordeles således:

Bygninger udlejet til beboelse	x
Bygninger udlejet til landbrug (planteavlsdrift)	x
Bygninger, der anvendes til produktion	x

Samlet værdi af bygninger	x

Repræsentanten har oplyst, at der er tale om landbrugsejendomme, der anvendes i virksomhedens drift samt at det kan lægges til grund, at udlejning til beboelse varetages af ansatte i H2 eller ansatte i virksomheder, der er ejet af samme ejerkreds.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2

Det gøres gældende, at betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession iht. aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt for både overdragelsen til Spørger 2 og Spørger 3.

Betingelserne er følgende, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1:

1) Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6 og 7. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4) Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C

5) Indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen, jf. § 34, stk. 4, jf. KSL § 33 C, stk. 7

Ad 1: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1 - Personkreds

Successionsoverdragelsen er sket fra Spørger 1 til Spørger 2 og Spørger 3. Spørger 1 er far til Spørger 2 og Spørger 3, hvorfor betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, anses for værende opfyldt.

Betingelse 1 er således opfyldt.

Ad 2: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 - Min. 1 pct. af kapitalen skal overdrages

Spørger 1 overdrog nom. 20.000 kr. kapitalandele i H5 fordelt på 20.000 kapitalandele, hver med en nominel værdi på 1 kr. som tilsammen udgør 100 pct. af Spørger 1’s kapitalandele i selskabet og i alt 100 pct. af den samlede selskabskapital i selskabet på i alt 20.000 kr.

Spørger 1 overdrog nom. 20.000 kr. kapitalandele i H6 fordelt på 20.000 kapitalandele, hver med en nominel værdi på 1 kr., som tilsammen udgør 100 pct. af Spørger 1’s kapitalandele i selskabet og i alt 100 pct. af den samlede selskabskapital i selskabet på i alt 20.000 kr.

Betingelse 2 er derfor også opfyldt.

Ad 3: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3 - Ikke i overvejende grad passiv kapitalanbringelse

Selskabets virksomhed anses iht. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, for i overvejende grad at være en passiv pengetank, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom (med undtagelse af visse udlejningsejendomme, jf. stk. 7), kontanter, værdipapirer el.lign. (indtægtskriteriet), eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme (med undtagelse af visse udlejningsejendomme, jf. stk. 7), kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver (aktivkriteriet).

Når et selskab endnu ikke har aflagt et regnskab, hvilket de to overdragne selskaber ikke havde på tidspunktet for overdragelsen, er det gennemsnitlige indtægtskriterie og aktivkriterie ikke relevant, da det ikke er muligt at lave en gennemsnitsberegning over de seneste 3 regnskabsår. Derfor er det alene afgørende, om mindst 50 pct. af aktiverne i selskabet på tidspunktet for overdragelsen udgør aktive aktiver.

Aktiverne i både H5 og H6 består alene af kapitalandele i H2, idet selskaberne ejer 50 pct. af kapitalen i H2 hver.

Som udgangspunkt anses kapitalandele som et "passiv" aktiv ift. pengetankreglen. Såfremt selskabets ejerandel i de underliggende selskaber udgør 25 pct. eller mere, skal man ved aktiv/passiv-vurderingen se bort fra kapitalandelenes værdi som værdipapirer, og i stedet kigge på, om de aktiver, der er i de underliggende selskaber, har aktiv eller passiv karakter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Idet både H5’s og H6’s ejerandel i H2 udgør 50 pct., skal man derfor ved aktiv/passiv-vurderingen se bort fra kapitalandelenes værdi som værdipapirer, og i stedet kigge på, om de aktiver, der er i H2, har aktiv eller passiv karakter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Man ser således "igennem" kapitalandelene og direkte på de aktiver, kapitalandelene repræsenterer. Pengetanksberegningerne indeholder en stillingtagen til aktiverne i selskaberne samt det underliggende selskab, H2, som ejes med 50 pct.

[Pengetanksberegninger udeladt.]

Som det fremgår af pengetanksberegningerne, er det oplagt, at både H5 og H6 er et aktivt selskab, idet de aktive aktiver udgør 91,28 pct. af den samlede aktivmasse.

Det gøres gældende, at begge selskaber utvivlsomt er aktive - dvs. ikke pengetanke.

Betingelse 3 er således også opfyldt.

Ad 4: Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4 - Ikke omfattet af §§ 19 B og C

Hverken H5 eller H6 er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og C, da der ikke er tale om aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er enten aktiebasseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B eller obligationsbasseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 C.

Betingelse 4 er således også opfyldt.

Ad 5: Aktieavancebeskatningslovens § 34. stk. 4, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 7 - Indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen

De pågældende oplysninger er indsendt til Skattestyrelsen rettidigt.

Samlet gøres det gældende, at overdragelse af kapitalandelene i H5 og H6 kunne ske med skattemæssig succession, da alle betingelserne herfor er opfyldt.

Spørgsmål 1 og 2 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 3 og 4

Det gøres gældende, at betingelserne for retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a er opfyldt både for kapitalandele i H5 og H6.

Betingelserne er følgende, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 1:

1) Betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3 skal være opfyldt,

a) Betingelserne for overdragelse med succession skal være opfyldt, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1,

b) Overdrageren skal have ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen, direkte eller indirekte, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1,

c) Overdrageren eller dennes nærtstående skal i mindst 1 år af overdragerens ejertid have deltaget aktivt i virksomheden ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2,

2) Virksomheden må ikke i det væsentlige bestå af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, og

3) Virksomhedens aktivitet må ikke i det væsentlige bestå af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Ad 1a: Betingelserne for overdragelse med succession

Som redegjort for under spørgsmål 1 og 2, gøres det gældende, at betingelsen om, at overdragelsen skal kunne gennemføres med skattemæssig succession, er opfyldt.

Ad 1b: Ejertidskravet

Som redegjort for under de faktiske forhold har Spørger 1 ejet hele koncernen i en periode, der langt overstiger 1 år forud for overdragelsen til Spørger 2 og Spørger 3.

De selskaber, som overdrages - H5 og H6 - har kun eksisteret siden den 15. april 2025, men det gøres gældende, at Spørger 1’s ejertid forud for spaltningen af H3 og forud for aktieombytningen, hvorved H3 blev etableret, skal medregnes ved vurderingen af, om ejertidskravet er opfyldt.

Det fremgår således af forarbejderne til lov nr. 683 af 8. juni 2017, hvor § 1 a, stk. 2, nr. 1, blev indført i boafgiftsloven, at en omstrukturering ikke nulstiller ejertiden, idet ejertiden forud for omstruktureringen tælles med. Følgende er ordlyden fra bemærkningerne til § 1, nr. 2 i L 183 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love:

"Det 1-årige ejertidskrav udelukker ikke nedsat afgift ved virksomheder i selskabsform, der har været omstruktureret i perioden. Er det overdragede selskab f.eks. nystiftet ved spaltning (udspaltning af den aktive virksomhed til et nyt selskab), udelukker det ikke nedsat afgift, at det nye selskab f.eks. har eksisteret i mindre end ét år, eller at afdøde har omdannet en personlig ejet virksomhed til et selskab, hvis blot afdødes samlede ejertid af virksomheden (som personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab) opfylder betingelsen."

Betingelse nr. 1b om ejertidskravet er derfor opfyldt.

Ad 1c: Deltaget aktivt i selskabets ledelse

Spørger 1 driver hele koncernen, indgår i ledelsen og bruger al sin arbejdstid på dette og det har han gjort i mange år. Det fremgår således af det fremlagte CVR, at han er registreret som direktør i H1, hvorfra ejertidskravet og kravet om aktiv deltagelse skal opfyldes henset til de gennemførte omstruktureringer.

Det gøres derfor gældende, at kravet om aktiv deltagelse utvivlsomt er opfyldt.

Ad 2: Aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet

Som redegjort for under de faktiske forhold, beskæftiger hele koncernen - og dermed også de overdragne selskaber - sig i det væsentlige med landbrugsaktiviteter, som har pågået i mere end 3 år.

Der er således ikke væsentlige aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, idet virksomheden er en veletableret landbrugsvirksomhed.

Det gøres derfor gældende, at betingelse nr. 2 er opfyldt.

Ad 3: Udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast

Der er tale om en landbrugsvirksomhed, der ikke beskæftiger sig med udvikling eller ejerskab af immaterielle aktiver.

Det gøres gældende, at betingelse nr. 3 er opfyldt.

Samlet gøres det derfor gældende, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a af nom. 20.000 kr. kapitalandele i H5 og nom. 20.000 kr. kapitalandele i H6, da alle betingelserne herfor er opfyldt.

Spørgsmål 3 og 4 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 5 og 6

Det gøres gældende, at købesummen for nom. 20.000 kr. kapitalandele i H5 kunne opgøres til 6.187.797 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter KSL § 33C, samt at købesummen for nom. 20.000 kr. kapitalandele i H6 kunne opgøres til 6.339.490 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter KSL § 33C.

Værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a

Såvel H5 og H6 kan efter boafgiftslovens § 12 a værdiansættes til 9.904.155 kr. før nedslag for den overtagne latente skatteforpligtelse.

Værdiansættelsen fremkommer således:

Egenkapital pr. 15. april 2025				9.904.155
	Reguleringer
		Merindtjening
		Ingen regulering, jf. nedenstående		0
		Fast ejendom
		Ingen regulering, da selskabet ikke ejer fast ejendom		0
		Kapitalandele i andre selskaber
		Kapitalandele i H2
		Bogført værdi	9.904.155
		Beregnet handelsværdi, jf. nedenfor	9.904.155	0

Værdi af kapitalandelene				9.904.155

Ad merindtjening

Der er ikke beregnet merindtjening i H5 og H6, der begge kun ejer kapitalandele i datterselskaber. Dette følger direkte af Skatteministeriets svar på spørgsmål 20 til lovforslag nr. L123 af 22. januar 2025, hvorved forslag til boafgiftslovens § 12 a blev fremsat.

H2 kan efter boafgiftslovens § 12 a værdiansættes til 19.808.310 kr. Værdiansættelsen fremkommer således:

Egenkapital pr. 31. december 2024				19.808.310
	Reguleringer
		Merindtjening
		Ingen regulering, da den beregnede merindtjening er negativ		0
		Fast ejendom
		Ejendom A
		Bogført værdi	1.080.000
		Handelsværdien - dagsværdien i regnskabet	1.080.000	0
		Ejendom B
		Bogført værdi	23.759.248
		Handelsværdien - dagsværdien i regnskabet	23.759.248	0
		Ejendom C
		Bogført værdi	7.500.880
		Handelsværdien - dagsværdien i regnskabet	7.500.880	0
		Ejendom D
		Bogført værdi	11.147.055
		Handelsværdien - dagsværdien i regnskabet	11.147.055	0
		Kapitalandele i andre selskaber
		Ingen regulering, da selskabet ikke ejer kapitalandele		0
Værdi af kapitalandelene				19.808.310

Værdi af 50 pct. ejerandel				9.904.155

Merindtjeningen i H2 er beregnet til -5.181.507, der fremkommer således:

Beregninger udeladt.

Beregning af værdinedslag

I forbindelse med berigtigelsen af successionsoverdragelsen, er Spørger 2 og Spørger 3 blevet kompenseret for den latente skat, som de overtager som følge af, at anparterne overdrages med succession.

Kompensationen i form af et værdinedslag har hjemmel i kildeskattelovens § 33C. Ved beregningen af dette værdinedslag er der flere variabler, som spiller ind på størrelsen af værdinedslaget. Disse variabler er dels en efter-skat-rente, dels en ejertid og dels fordelingen af en successionsfordel.

Værdinedslaget er beregnet ud fra følgende forudsætninger:

Nom. 20.000 kr. kapitalandele i hvert selskab overdrages for 9.904.155 kr. (handelsværdien uden succession)
Spørger 1’s skattemæssige anskaffelsessum er -2.221.071 kr. for hvert selskab.
Skatteprocenten er 42 pct., da det er aktieindkomst.
Spørger 2, der var 32 år på overdragelsestidspunktet, har en forventet ejertid på 28 år.
Spørger 3, der var 27 år på overdragelsestidspunktet, har en forventet ejertid på 33 år.

Spørger 2 og Spørger 3 kan begge opnå en ekstern finansieringsrente på 4,2 pct., jf. mail fra F1-bank, af 15. april 2025. Det kan oplyses, at Cibor udgjorde 2,203 pct. den 14. april 2025.

Handlen berigtiges i øvrigt ved anfordringsgældsbrev og der er således ikke noget gaveelement, der skal tages højde for ved fordelingen af successionsfordelen. Parterne har således aftalt, at successionsfordelen skal fordeles med 50 pct. til hver af køber og sælger.

Til støtte for synspunktet om, at fordelen kan fordeles med 50 pct. til hver af køber og sælger, henvises til sagen for Højesteret offentliggjort som SKM2024.344.HR. Sagen handlede om en overdragelse med skattemæssig succession fra en onkel til en nevø, hvor berigtigelsen skete uden gave. I sagen var det ved syn og skøn blevet fastslået, at den kurs der fremkom ved fordeling af successionsfordelen med 50 pct. til hver af køber og sælger, var inden for et markedsmæssigt spænd ved aftaler mellem uafhængige parter. På baggrund af skønsrapporten tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle.

Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2025.278.LSR, hvor de faktiske forhold differentierer sig fra omstændighederne for Spørgernes handler, idet handlen i sagen fra Landsskatteretten primært var berigtiget med gave. Landsskatteretten nåede frem til følgende konklusion:

"Under disse forudsætninger finder Landsskatteretten, at der ikke i sagen er grundlag for en fordeling af successionsfordelen, idet klagerens søn allerede er blevet kompenseret ved en gave."

Landsskatteretten er i SKM2025.317LSR nået frem til samme resultat, hvor gaveelementet er afgørende for konklusionen.

Landsskatteretten bygger desuden en stor del af afgørelserne på Skatteministeriets kommentar til førnævnte Højesteretsafgørelse. Kommentaren er offentliggjort som SKM2024.245.DEP og indeholder blandt andet følgende bemærkning:

"Skatteministeriet anerkender i den konkrete sag på baggrund af den fremlagte syns- og skønsrapport, at køber og sælgers kan have en forhandlingsstyrke, der tilsiger, at en ligedeling af successionsfordelen kan være markedsmæssig."

Det gøres således gældende, at der på baggrund af ovenstående er grundlag for at foretage en fordeling af successionsfordelen i nærværende sag, idet køberne ikke i øvrigt modtager en gave i forbindelse med handlen og dermed har en forhandlingsstyrke der berettiger til en ligedeling af successionsfordelen, som netop er det, parterne er blevet enige om.

På baggrund af ovenstående, gøres det gældende, at værdien ved overdragelsen af nom. 20.000 kr. kapitalandele i H5 kunne opgøres til 6.187.797 kr., der fremkommer således:

Opgørelse udeladt.

For så vidt angår overdragelsen af nom. 20.000 kr. kapitalandele i H6 gøres det gældende, at værdien ved overdragelsen kunne opgøres til 6.339.490 kr., der fremkommer således:

Opgørelse udeladt.

Spørgsmål 5 og 6 skal derfor besvares med et "ja".

Høringssvar af 1. oktober 2025

Vi har ikke bemærkninger til spørgsmål 1-4, da Skattestyrelsen her har lagt op til at svare "ja".

SPØRGSMÅL 5 OG 6 - VÆRDIANSÆTTELSE AF SELSKABERNE

Regulering af den regnskabsmæssige egenkapital, således at grunde og bygninger værdiansættes i overensstemmelse med boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1

Skattestyrelsen angiver, at værdien af grunde og bygninger hverken er ansat til handelsværdi, ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien.

Heroverfor gøres det gældende, at den regnskabsmæssige værdi er udtryk for handelsværdien.

Nedenstående oversigt over ejendommenes regnskabsmæssige værdi sammenholdt med den seneste offentlige vurdering viser, at ejendommenes regnskabsmæssige værdi overstiger den seneste offentlige vurdering med mellem 150.774 kr. - 10.709.374 kr. pr. ejendom og i alt 13.044.002 kr. for alle fem ejendomme.

Nedenfor er korrigerede værdiansættelser, hvor ejendommenes værdiansættelse er præciseret. Det fremgår, at præciseringen ikke har ført til en ændring af egenkapitalens værdi.

Det gøres derfor gældende, at de regnskabsmæssige værdier er udtryk for handelsværdien og at værdiansættelsen dermed er opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a, hvorfor der ikke skal ske yderligere regulering af egenkapitalen i H2.

Tilkøb af aktiviteter fra H7

Skattestyrelsen angiver, at de regnskabsmæssige resultater i H2 skal reguleres for de regnskabsmæssige resultater i H7 i forbindelse med opgørelsen af merindtjeningen i H2.

Nedenfor fremgår en fornyet værdiansættelse og beregning af merindtjeningen efter boafgiftslovens § 12 a, hvor resultatet er det samme som den oprindeligt fremlagte beregning.

I den nye merindtjeningsberegning har vi sammenlagt de regnskabsmæssige resultater fra H7 med H2. Interne regnskaber for H7 for 2020-2024 er vedlagt høringssvaret.

Efter sammenlægningen af de to regnskabers tal, bliver kapitaliseringsgrundlaget fortsat negativt, hvormed merindtjeningen også bliver negativ.

Sammenlægningen ændrer derfor ikke på resultatet, hvorfor Skatterådet fortsat kan besvare spørgsmål 5 og 6 med "ja" for så vidt angår værdiansættelsen af de overdragne selskaber.

SPØRGSMÅL 5 OG 6 - OPGØRELSE AF VÆRDINEDSLAG

Ejertid

Skattestyrelsen afviser forudsætningen om, at Spørger 2 og Spørger 3 afstår kapitalandelene, når de bliver 60 år med henvisning til successionsrækkefølgen i overdragelsesaftalen pkt. 10.

Det bemærkes, at en successionsrækkefølge næppe kan forventes at have juridisk virkning, når den ikke er bestemt i forbindelse med en gave. Successionsrækkefølgen er således kun medtaget i overdragelsesaftalen af psykologiske årsager.

Det gøres derfor gældende, at når successionsrækkefølgen ikke forventes at være juridisk bindende, kan den ikke tillægges vægt i forbindelse med vurderingen af købers ejertid.

Det bemærkes i øvrigt, at sælger var [alder udeladt] på overdragelsestidspunktet.

Der er ingen holdepunkter for, at købernes erhvervelse af kapitalandele i selskaberne skal anses for en "livstidsinvestering", som Skattestyrelsen angiver. Køberne har erhvervet en aktiv landbrugsvirksomhed, som de begge deltager aktivt i og de bruger deres fulde arbejdstid og mere til i virksomheden. Det er således meget sandsynligt, at køberne - på samme måde som sælger - ønsker at nedtrappe ejerskabet, når de nærmer sig 60 år.

Det gøres derfor gældende, at køberne fortsat kan forventes at afstå deres kapitalandele, når de bliver 60 år gamle.

Fordeling af successionsfordelen

Skattestyrelsen anfører, at successionsfordelen skal fordeles med 100 pct. til sælger, da det er Skattestyrelsens opfattelse, at bestemmelserne om særeje og successionsrækkefølge betyder, at sælger har haft den største indflydelse på aftalevilkårene.

Skattestyrelsen anfører, at køber selv ville kunne oprette en ægtepagt med bestemmelse om særeje, hvis det var købers ønske. Hertil bemærkes, at ved at indsætte bestemmelsen i overdragelsesaftalen, kan køber bestemme særeje uden at dette kræver enighed med en eventuel ægtefælle, ligesom det er sikret, at særejebestemmelsen ikke glemmes, hvis ægteskab først indgås flere år efter overdragelsen. Det er derfor ikke korrekt at antage, at en særejebestemmelse kun er i sælgers interesse. Tværtimod er det i købernes og virksomhedens interesse af hensyn til at sikre den bedst muligt. Sælger har minimal interesse i det.

Uagtet om særejebestemmelsen og bestemmelsen om successionsrækkefølge er indsat på sælger eller købers ønske, er begge dele - som angivet ovenfor - udtryk for psykologiske bestemmelser. Det er således ikke muligt at bestemme særeje og næppe heller successionsrækkefølge, når der ikke indgår et gaveelement i overdragelsen.

Bestemmelserne bør derfor ikke tillægges vægt.

Derudover er det vigtigt at holde sig for øje, at følgende elementer, som de i sagsfremstillingen refererede afgørelser fremhæves som værende afgørende, er gældende for overdragelserne fra Spørger 1 til Spørger 2 og Spørger 3:

Der er intet gaveelement og hele købesummen skal derfor betales af køberne, jf. f.eks. modsætningsvist SKM2025.317.LSR og SKM2025.278.LSR, hvor der netop blev lagt vægt på gaveelementet og sælgers betaling af gaveafgift og SKM2025.278.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at gaveelementet gjorde, at køberen var kompenseret for successionsoverdragelsen ved gave
Overdragelsen er ikke ensidigt initieret af sælger, jf. f.eks. modsætningsvist SKM2025.317 LSR, hvor der netop blev lagt vægt på, at overdragelsen var initieret af sælger og gavegiver og SKM2025.278.LSR, hvor der blev lagt vægt på, at gavegiver bestemte vilkårene for overdragelsen
Efter overdragelsen har sælger ingen indflydelse i selskabet, idet han hverken er ejer eller en del af ledelsen, jf. f.eks. modsætningsvist SKM2025.317 LSR, hvor der netop blev lagt vægt på, at sælger fortsat besad A-kapitalandele med bestemmende indflydelse i det overdragne selskab
Der er ingen faktiske omstændigheder, der understøtter, at sælger har haft større bestemmelsesret over aftalevilkårene end køberne i forbindelse med aftalens indgåelse. Det kan oplyses, at både sælger og køberne har deltaget i alle møder vedrørende generationsskiftet.

Samlet set er ingen af de faktiske omstændigheder, som Landsskatteretten har lagt vægt på i alle de refererede afgørelser, til stede i nærværende sag.

I anmodning om bindende svar henviste vi til et afsnit fra domskommentaren i SKM2024.345 DEP, som Skattestyrelsen også har inddraget. Vi henviser hermed til endnu et afsnit, hvoraf følgende fremgår:

"Hvis det ikke er muligt for parterne at fastsatte en anden værdi i intervallet mellem nutidsværdien af skatteforpligtelsen og kurs 100 ved hjælp af en analyse af forhandlingsstyrken, vil intervallets midtpunkt kunne anses for at være resultatet af parternes forhandling."

Det gøres derfor gældende, at parterne har haft ligevægtig forhandlingsstyrke i forbindelse med overdragelsen, som også beskrevet i anmodningen om bindende svar. Der er således ingen holdepunkter for at antage, at sælger har haft en større forhandlingsstyrke, hvorfor det efter Skattestyrelsens eget udsagn må være en 50 pct. fordeling, der er udgangspunktet. Der skal således være vægtige holdepunkter, før Skattestyrelsen kan bortse fra parternes aftale.

Reel risiko for køber

Skattestyrelsen anfører, at køberne ikke påtager sig en reel risiko i forbindelse med overdragelsen. Dette må på det kraftigste afvises.

Sælger kan således til enhver tid kræve gældsbrevet indfriet med 10 dages varsel. Dette må betragtes som en reel risiko for køber. Bliver køber og sælger uenige eller får sælger likviditetsproblemer, er det altså en reel mulighed, at gældsbrevet kan kræves indfriet.

Sælgers eventuelle kreditorer vil også kunne kræve gældsbrevet indfriet, hvis sælger kommer i økonomiske vanskeligheder.

Det er således forkert at angive, at køberne ikke påtager sig en reel risiko i forbindelse med overdragelsen.

Skattestyrelsen anfører endvidere, at parternes skatteforbehold, hvoraf fremgår, at justering i købesummens størrelse blandt andet kan ske med gave, må være udtryk for, at køber ikke har påtaget sig nogen risiko. Hertil bemærkes, at gave er én ud af fire mulige berigtigelsesformer. Skattestyrelsen kan således ikke blot antage, at berigtigelsen vil ske med gave, da der er tre andre muligheder, herunder kontant betaling, regulering af gældsbrevet eller en kombination af alle øvrige muligheder. Parterne skal være enige om berigtigelsesmetoden, så heller ikke her er der grundlag for at antage, at sælger har bestemt noget på forhånd eller at køberne slipper for risiko.

OPSAMLING

Det gøres samlet set gældende, at spørgsmål 5 og 6 kan besvares med "ja", idet:

at Grunde og bygninger allerede er medtaget til handelsværdi,

at Værdiansættelsen ikke ændres, når H7 medregnes - værdien opgøres derfor fortsat til 9.904.155 kr. for hvert selskab, og

at Bestemmelser om særeje og successionsrækkefølge ikke har juridisk bindende kraft og derfor ikke skal inddrages i vurderingen af parternes forhandlingsstyrke.

Købesummen er derfor uændret for begge handler.

Tabeller er udeladt.

Korrigeret værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a

Såvel H5 og H6 kan efter boafgiftslovens § 12 a værdiansættes til 9.904.155 kr. før nedslag for den overtagne latente skatteforpligtelse.

Værdiansættelsen fremkommer således:

Egenkapital pr. 15. april 2025				9.904.155
	Reguleringer
		Merindtjening
		Ingen regulering		0
		Fast ejendom
		Ingen regulering, da selskabet ikke ejer fast ejendom		0
		Kapitalandele i andre selskaber
		Kapitalandele i H2
		Bogført værdi	9.904.155
		Beregnet handelsværdi, jf. nedenfor	9.904.155	0
Værdi af kapitalandelene				9.904.155

H2 kan efter boafgiftslovens § 12 a værdiansættes til 19.808.310 kr. Værdiansættelsen fremkommer således:

Egenkapital pr. 31. december 2024				19.808.310
	Reguleringer
		Merindtjening
		Ingen regulering, da den beregnede merindtjening er negativ		0
		Fast ejendom
		Ejendom A
		Bogført værdi	22.309.374
		Handelsværdien - dagsværdien opgjort efter dags- værdien i regnskab fsva. jord og efter kostpris fsva. bygninger (til sammenligning udgør den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2022 11.600.000 kr. for hele ejendommen og den regnskabsmæssige værdi anses derfor for handelsværdien	22.309.374	0
		Ejendom B
		Bogført værdi	24.493.396
		Handelsværdien - dagsværdien opgjort efter dags- værdien i regnskab fsva. jord og efter kostpris fsva. bygninger (til sammenligning udgør den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2022 24.200.000 kr. for hele ejendommen og den regnskabsmæssige værdi anses derfor for handelsværdien	24.493.396	0
		Ejendom C
		Bogført værdi	9.930.520
		Handelsværdien - dagsværdien opgjort efter dags- værdien i regnskab fsva. jord og efter kostpris fsva. bygninger (til sammenligning udgør den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2022 8.900.000 kr. for hele ejendommen og den regnskabsmæssige værdi anses derfor for handelsværdien	9.930.520	0
		Ejendom D
		Bogført værdi	14.859.938
		Handelsværdien - dagsværdien opgjort efter dags- værdien i regnskab fsva. jord og efter kostpris fsva. bygninger (til sammenligning udgør den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2022 21.000.000 kr. for hele ejendommen og den regnskabsmæssige værdi anses derfor for handelsværdien	14.859.938	0

		Ejendom E
		Bogført værdi	507.774
		Handelsværdien - dagsværdien opgjort efter dags- værdien i regnskab fsva. jord og efter kostpris fsva. bygninger (til sammenligning udgør den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2022 357.000 kr. for hele ejendommen og den regnskabsmæssige værdi anses derfor for handelsværdien	507.774	0
		Kapitalandele i andre selskaber
		Ingen regulering, da selskabet ikke ejer kapitalandele		0
Værdi af kapitalandelene				19.808.310

Værdi af 50 pct. ejerandel				9.904.155

Merindtjeningen i H2 er beregnet til -3.887.701 kr., der fremkommer således:

Opgørelse udeladt.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at overdragelsen den 16. april 2025 af nom. 20.000 kr. kapitalandele i selskabet benævnt H5 fra Spørger 1 til Spørger 2 kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldt.

Begrundelse

Spørger 1 har efter det oplyste ejet 100 pct. af kapitalen i H1 siden stiftelsen den 1. maj 2009.

H1 ejede primo 2025 100 pct. af kapitalen i H2.

Spørger 1 gennemførte i april 2025 ændringer i koncernstrukturen. Spørger 1 gennemførte således en skattefri aktieombytning uden tilladelse af sine kapitalandele i H1, hvorved H3 blev stiftet. Umiddelbart herefter blev det på en ekstraordinær generalforsamling i H1 besluttet af udlodde et ekstraordinært udbytte i form af en apportudlodning af kapitalandelene i H2.

H2 var herefter 100 pct. ejet af H3.

På en ekstraordinær generalforsamling den 15. april 2025 i H3 blev det vedtaget at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af H3. Ved spaltningen blev der etableret tre nye selskaber:

H4
- Ejer 100 pct. af kapitalen i H1
H5
- Ejer 100 pct. af A-kapitalandele i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen
H6
- Ejer 100 pct. af B-kapitalandelene i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen.

Den 16. april 2025 indgik Spørger 1 en overdragelsesaftale med Spørger 2, hvor samtlige kapitalandele i H5 blev overdraget til Spørger 2. Overdragelsen skete med skattemæssig succession.

Spørger 1 og Spørger 2 ønsker bekræftet, at den gennemførte overdragelse kunne ske med skattemæssig succession.

Udgangspunktet er, at personers gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt på overdragelsestidspunktet, vil kapitalandelene i H5 dog kunne overdrages med skattemæssig succession, hvilket indebærer, at Spørger 1 ikke skal medregne gevinsten ved overdragelsen af kapitalandelene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, idet Spørger 2 i så fald overtager Spørger 1’s oprindelige anskaffelsessum på kapitalandelene.

Hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 derimod ikke er opfyldt på overdragelsestidspunktet, skal Spørger 1 medregne gevinsten ved overdragelsen af kapitalandelene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, hvor salgssummen vil svare til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet. For Spørger 2 vil det indebære, at hans skattemæssige anskaffelsessum for kapitalandelene på tilsvarende vis vil svare til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet.

Det skal således undersøges, om overdragelsen af kapitalandelene i H5 på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 for at kunne overdrages med skattemæssig succession.

Personkreds

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, idet den gennemførte overdragelse sker fra far til søn, da Spørger 1 er far til Spørger 2.

Andel af kapitalen

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, idet overdragelsen udgør 100 pct. af anpartskapitalen.

Ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og 19 C

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4, at det er en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at aktierne ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4, er opfyldt, idet de overdragne kapitalandele ikke er aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Skattepligt her til landet

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, 1. pkt., at hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, 2. pkt., at hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Det er oplyst, at både Spørger 1 og Spørger 2 er bosiddende i Danmark. Skattestyrelsen forudsætter, at de ligeledes er fuldt skattepligtige til Danmark. På den baggrund lægges det til grund, at de er skattepligtige her til landet og skattemæssig hjemmehørende her. Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, er herefter ikke relevant i nærværende sag.

Henvisning til reglerne i kildeskattelovens § 33 C

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 4, at kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

I henhold til kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, kan der ikke ske overdragelse med skattemæssig succession, såfremt der ved overdragelsen konstateres et tab.

Det fremgår af spørgsmål 5, at der konstateres en gevinst i forbindelse med overdragelsen.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, er herefter ikke relevant for nærværende sag.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4, omhandler, at erhververen ikke kan fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af kapitalandelene. Det lægges til grund, at Spørger 2 i nærværende sag ikke fratrækker underskud fra indkomstår før erhvervelsen.

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 7, at beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, senest skal meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 2. Der er sammen med anmodningen om bindende svar indsendt kopi af mail til Skattestyrelsen, hvor det oplyses, at Spørger 2 indtræder i Spørger 1’s skattemæssige stilling i forbindelse med overdragelsen. Skattestyrelsen anser derfor denne betingelse for opfyldt.

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, at hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Der er i nærværende sag tale om en overdragelse, der er gennemført i 2025. Parterne har ikke indsendt gaveanmeldelse, da der ifølge overdragelsesaftalen ikke er ydet en gave fra Spørger 1 til Spørger 2. Skattestyrelsens ændring af værdiansættelsen kan tidligst ske, når parterne har indsendt oplysningsskema for indkomståret 2025.

Skattestyrelsen lægger til grund, at parterne ikke ønsker at ændre beslutningen om, at overdragelsen sker med skattemæssig succession, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, er herefter ikke relevant for nærværende sag.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 13, omhandler overdragelse til tidligere ejer og er derfor ikke relevant for nærværende sag.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 1. pkt., at betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Det lægges til grund, at kapitalandelene i H5 ikke udgør aktier som nævnt i bestemmelsen, hvorfor denne ikke er relevant i nærværende sag.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt., at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. Det lægges til grund, at H5 ikke udøver næring som nævnt i bestemmelsen, hvorfor denne ikke er relevant i nærværende sag.

Pengetankreglen

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at det er en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Videre fremgår det af bestemmelsen, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, ikke i denne forbindelse anses som passiv kapitalanbringelse.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34 stk. 6, at selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Videre fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, ikke medregnes. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Dette medfører, at et holdingselskab for et datterselskab, der anses for et reelt erhvervsaktivt driftsselskab i relation til bestemmelsen, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, jf. også de specielle bemærkninger til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, i lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01 og de specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34 i lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06.

I nærværende sag er der gennemført en omstrukturering, hvorefter H5 ejer 50 pct. af kapitalandelene i H2 på overdragelsestidspunktet. Dette indebærer, at H2 indgår i pengetankvurderingen med 50 pct.

Som anført ovenfor skal aktiverne i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, indgå til handelsværdi i pengetankvurderingen.

I nærværende sag har parterne til brug for pengetankvurderingen fastsat den forventede handelsværdi af selskabets aktiver på overdragelsestidspunktet i overensstemmelse med selskabets seneste årsregnskab pr. 31. december 2024 med tillæg af posten "igangværende arbejder for fremmed regning".

Det fremgår af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis i selskabets seneste årsregnskab pr. 31. december 2024, hvordan selskabets aktiver er værdiansat regnskabsmæssigt:

Jord	Dagsværdi
Grunde og bygninger, produktionsanlæg, maskiner og andre anlæg	Kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger
Kapitalinteresser, der ikke er associerede virksomheder	Købsvederlag med tillæg af direkte omkostninger. Er denne værdi højere end genindvindingsværdien, nedskrives til en lavere værdi
Råvarer og hjælpematerialer	Kostpris eller nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere
Husdyr	Dagsværdi
Tilgodehavender	Kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi

Det fremgår af ovenstående oversigt, at det ikke er alle aktiver, der regnskabsmæssigt værdiansættes til dagsværdi. Der foreligger således ikke en fastsættelse af aktivernes handelsværdi på overdragelsestidspunktet til brug for pengetankvurderingen.

På baggrund af en konkret vurdering finder Skattestyrelsen imidlertid, at pengetankvurderingen kan ske på grundlag af de regnskabsmæssige værdier. Skattestyrelsen har især lagt vægt på, at størstedelen af selskabets aktiver, herunder aktiver, der ikke er værdiansat til dagsværdi, kan henføres til den aktive del af selskabets aktiver.

Skattestyrelsen har ikke derved taget stilling til værdiansættelsen af selskabet.

Regnskabsår, der indgår i pengetankvurderingen

H5 stiftes, som beskrevet ovenfor, i forbindelse med ophørsspaltning af H3.

Det fremgår af SKM2006.627.SR, at Skatterådet fandt det uden betydning for vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, om koncernen kunne anses som en "finansiel" virksomhed før en gennemført skattefri spaltning.

På tilsvarende vis bekræftes det i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 efter en gennemført skattefri aktieombytning alene sker ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab har eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning.

Følgende fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.13.1:

" Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, foretages opgørelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv., foretages opgørelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR, hvor Skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var, om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet. På tilsvarende vis blev det bekræftet i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, efter en gennemført skattefri aktieombytning, alene skulle ske ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab havde eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning."

På baggrund af ovenstående praksis kan det udledes, at der skal foretages en vurdering af, om H5’s virksomhed i overvejende grad anses for at bestå i passiv kapitalanbringelse ud fra de regnskabsår, hvor selskabet har eksisteret.

H5 blev stiftet den 15. april 2025. Selskabets første regnskabsår er perioden 15. april 2025 - 31. december 2025. Overdragelsen er således sket i selskabets første regnskabsår, og det vil derfor alene være aktiverne i H5 på overdragelsesdagen, der skal indgå i bedømmelsen af pengetankreglen. De regnskabsmæssige oplysninger for H2, der ligger forud for omstruktureringen skal således ikke indgå i bedømmelsen.

Bedømmelse af pengetankreglen

Parterne har opgjort den regnskabsmæssige værdi af H5’s andel af selskabets aktiver på overdragelsesdagen til 55.001.283 kr. pr. 31. december 2024. Som anført ovenfor er det efter en konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at det ved bedømmelse af pengetankreglen kan lægges til grund, at de regnskabsmæssige værdier svarer til handelsværdien i forbindelse med overdragelsen den 16. april 2025.

Det væsentligste aktiver er jord samt bygninger og installationer, hvis regnskabsmæssige værdi udgør 36.050.502 kr. eller ca. 66 pct. af de samlede aktiver.

Det vil således være afgørende for bedømmelse af pengetankreglen om selskabets ejendomme i form af jord samt bygninger og installationer anses for et pengetankaktiv eller erhvervsaktiv.

Repræsentanten har oplyst, at selskabets ejendomme er landbrugsejendomme, der anvendes i virksomhedens drift. For så vidt angår bygningerne er det oplyste, at disse anvendes i produktionen af grise samt til udlejning til beboelse og til planteavl.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, anses aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, ikke som passiv kapitalanbringelse.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, at der er tale om aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, når overdrageren enten besidder en direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.

Efter det oplyste varetages udlejning til beboelse af ansatte i H2 eller ansatte i virksomheder, der er ejet af samme ejerkreds, som H2.

På baggrund af de foreliggende oplysninger lægger Skattestyrelsen herefter til grund, at udlejning til beboelse udgør en aktiv udlejningsvirksomhed, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

Samlet finder Skattestyrelsen, at H5 ikke er omfattet af pengetankreglen, og overdragelsen kan herefter ske med skattemæssig succession.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at overdragelsen den 16. april 2025 af nom. 20.000 kr. kapitalandele i selskabet benævnt H6 fra Spørger 1 til Spørger 3 kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldt.

Begrundelse

Spørger 1 har efter det oplyste ejet 100 pct. af kapitalen i H1 siden stiftelsen den 1. maj 2009.

H1 ejede primo 2025 100 pct. af kapitalen i H2.

H2 var herefter 100 pct. ejet af H3.

På en ekstraordinær generalforsamling den 15. april 2025 i H3 blev det vedtaget at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af H3. Ved spaltningen blev der etableret tre nye selskaber:

H4
- Ejer 100 pct. af kapitalen i H1
H5
- Ejer 100 pct. af A-kapitalandele i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen
H6
- Ejer 100 pct. af B-kapitalandelene i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen.

Den 16. april 2025 indgik Spørger 1 en overdragelsesaftale med Spørger 3, hvor samtlige kapitalandele i H6 blev overdraget til Spørger 3. Overdragelsen skete med skattemæssig succession.

Spørger 1 og Spørger 3 ønsker bekræftet, at den gennemførte overdragelse kunne ske med skattemæssig succession.

Udgangspunktet er, at personers gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt på overdragelsestidspunktet, vil kapitalandelene i H6 dog kunne overdrages med skattemæssig succession, hvilket indebærer, at Spørger 1 ikke skal medregne gevinsten ved overdragelsen af kapitalandelene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, idet Spørger 3 i så fald overtager Spørger 1’s oprindelige anskaffelsessum på kapitalandelene.

Hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 derimod ikke er opfyldt på overdragelsestidspunktet, skal Spørger 1 medregne gevinsten ved overdragelsen af kapitalandelene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, hvor salgssummen vil svare til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet. For Spørger 3 vil det indebære, at hans skattemæssige anskaffelsessum for kapitalandelene på tilsvarende vis vil svare til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet.

Det skal således undersøges, om overdragelsen af kapitalandelene i H6 på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 for at kunne overdrages med skattemæssig succession.

Personkreds

Andel af kapitalen

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, idet overdragelsen udgør 100 pct. af anpartskapitalen.

Ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og 19 C

Skattepligt her til landet

Det er oplyst, at både Spørger 1 og Spørger 3 er bosiddende i Danmark. Skattestyrelsen forudsætter, at de ligeledes er fuldt skattepligtige til Danmark. På den baggrund lægges det til grund, at de er skattepligtige her til landet og skattemæssig hjemmehørende her. Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, er herefter ikke relevant i nærværende sag.

Henvisning til reglerne i kildeskattelovens § 33 C

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 4, at kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

I henhold til kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, kan der ikke ske overdragelse med skattemæssig succession, såfremt der ved overdragelsen konstateres et tab.

Det fremgår af spørgsmål 5, at der konstateres en gevinst i forbindelse med overdragelsen.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, er herefter ikke relevant for nærværende sag.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4, omhandler, at erhververen ikke kan fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af kapitalandelene. Det lægges til grund, at Spørger 3 i nærværende sag ikke fratrækker underskud fra indkomstår før erhvervelsen.

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 7, at beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, senest skal meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 2. Der er sammen med anmodningen om bindende svar indsendt kopi af mail til Skattestyrelsen, hvor det oplyses, at Spørger 3 indtræder i Spørger 1’s skattemæssige stilling i forbindelse med overdragelsen. Skattestyrelsen anser derfor denne betingelse for opfyldt.

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, at hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Der er i nærværende sag tale om en overdragelse, der er gennemført i 2025. Parterne har ikke indsendt gaveanmeldelse, da der ifølge overdragelsesaftalen ikke er ydet en gave fra Spørger 1 til Spørger 3. Skattestyrelsens ændring af værdiansættelsen kan tidligst ske, når parterne har indsendt oplysningsskema for indkomståret 2025.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 13, omhandler overdragelse til tidligere ejer og er derfor ikke relevant for nærværende sag.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 1. pkt., at betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Det lægges til grund, at kapitalandelene i H6 ikke udgør aktier som nævnt i bestemmelsen, hvorfor denne ikke er relevant i nærværende sag.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt., at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. Det lægges til grund, at H6 ikke udøver næring som nævnt i bestemmelsen, hvorfor denne ikke er relevant i nærværende sag.

Pengetankreglen

I nærværende sag er der gennemført en omstrukturering, hvorefter H6 ejer 50 pct. af kapitalandelene i H2 på overdragelsestidspunktet. Dette indebærer, at H2 indgår i pengetankvurderingen med 50 pct.

Som anført ovenfor skal aktiverne i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, indgå til handelsværdi i pengetankvurderingen.

Det fremgår af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis i selskabets seneste årsregnskab pr. 31. december 2024, hvordan selskabets aktiver er værdiansat regnskabsmæssigt:

Jord	Dagsværdi
Grunde og bygninger, produktionsanlæg, maskiner og andre anlæg	Kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger
Kapitalinteresser, der ikke er associerede virksomheder	Købsvederlag med tillæg af direkte omkostninger. Er denne værdi højere end genindvindingsværdien, nedskrives til en lavere værdi
Råvarer og hjælpematerialer	Kostpris eller nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere
Husdyr	Dagsværdi
Tilgodehavender	Kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi

Skattestyrelsen har ikke derved taget stilling til værdiansættelsen af selskabet.

Regnskabsår, der indgår i pengetankvurderingen

H6 stiftes, som beskrevet ovenfor, i forbindelse med ophørsspaltning af H3.

Følgende fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.13.1:

" Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, foretages opgørelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

På baggrund af ovenstående praksis kan det udledes, at der skal foretages en vurdering af, om H6’s virksomhed i overvejende grad anses for at bestå i passiv kapitalanbringelse ud fra de regnskabsår, hvor selskabet har eksisteret.

H6 blev stiftet den 15. april 2025. Selskabets første regnskabsår er perioden 15. april 2025 - 31. december 2025. Overdragelsen er således sket i selskabets første regnskabsår, og det vil derfor alene være aktiverne i H6 på overdragelsesdagen, der skal indgå i bedømmelsen af pengetankreglen. De regnskabsmæssige oplysninger for H2, der ligger forud for omstruktureringen skal således ikke indgå i bedømmelsen.

Bedømmelse af pengetankreglen

Parterne har opgjort den regnskabsmæssige værdi af H6’s andel af selskabets aktiver på overdragelsesdagen til 55.001.283 kr. pr. 31. december 2024. Som anført ovenfor er det efter en konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at det ved bedømmelse af pengetankreglen kan lægges til grund, at de regnskabsmæssige værdier svarer til handelsværdien i forbindelse med overdragelsen den 16. april 2025.

Det væsentligste aktiver er jord samt bygninger og installationer, hvis regnskabsmæssige værdi udgør 36.050.502 kr. eller ca. 66 pct. af de samlede aktiver.

Det vil således være afgørende for bedømmelse af pengetankreglen om selskabets ejendomme i form af jord samt bygninger og installationer anses for et pengetankaktiv eller erhvervsaktiv.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, anses aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, ikke som passiv kapitalanbringelse.

Efter det oplyste varetages udlejning til beboelse af ansatte i H2 eller ansatte i virksomheder, der er ejet af samme ejerkreds, som H2.

På baggrund af de foreliggende oplysninger lægger Skattestyrelsen herefter til grund, at udlejning til beboelse udgør en aktiv udlejningsvirksomhed, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

Samlet finder Skattestyrelsen, at H6 ikke er omfattet af pengetankreglen, og overdragelsen kan herefter ske med skattemæssig succession.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a af nom. 20.000 kr. kapitalandele i H5.

Begrundelse

Spørger 1 har efter det oplyste ejet 100 pct. af kapitalen i H1 siden stiftelsen den 1. maj 2009.

H1 ejede primo 2025 100 pct. af kapitalen i H2.

H2 var herefter 100 pct. ejet af H3.

På en ekstraordinær generalforsamling den 15. april 2025 i H3 blev det vedtaget at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af H3. Ved spaltningen blev der etableret tre nye selskaber:

H4
- Ejer 100 pct. af kapitalen i H1
H5
- Ejer 100 pct. af A-kapitalandele i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen
H6
- Ejer 100 pct. af B-kapitalandelene i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen.

Den 16. april 2025 indgik Spørger 1 en overdragelsesaftale med Spørger 2, hvor samtlige kapitalandele i H5 blev overdraget til Spørger 2. Ved overdragelsen var kapitalandelene i H5 værdiansat efter boafgiftslovens § 12 a.

Spørger 1 og Spørger 2 ønsker bekræftet, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a ved overdragelse af kapitalandelene i H5.

Spørger 1 og Spørger 2 er far og søn, og er dermed omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Efter boafgiftslovens § 27, stk. 1, indebærer det, at overdragelsen skal ske til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet, dog kan parterne vælge at fastsætte handelsværdien efter boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3.

Udover opfyldelse af betingelserne i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3, er det, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, en betingelse for at værdiansætte kapitalandelene i H5 efter boafgiftslovens § 12 a, at H5 ikke i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år eller at virksomhedens aktivitet ikke i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet

Boafgiftslovens § 12 a fik sin nuværende affatning med lov nr. 369 af 9. april 2025.

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende om bestemmelsens anvendelsesområde:

" […] Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. dog ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Den foreslåede bestemmelse vil for det første indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den i forslaget til § 12 a, stk. 2-9, angivne skematiske værdiansættelsesmetode med henblik på at fastsætte værdien af virksomheden, hvis virksomhedens aktiviteter i det væsentligste er nystartede, dvs. ikke har givet sig udslag i kommercielle salg i en periode på mindst 3 år forud for overdragelsen.

En virksomhed vil ikke skulle anses for i det væsentligste at bestå i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, hvis de aktiviteter, der har givet sig udslag i kommercielle salg i mindre end 3 år, udgør en integreret del af den øvrige del af den samlede virksomhed. […]"

H5 ejer 50 pct. af kapitalandelene i H2, der efter det oplyste har drevet landbrugsaktiviteter i mere end 3 år.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at der ikke er tale om aktiviteter, der ikke har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet.

Udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast

Efter ordlyden af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt., kan boafgiftslovens § 12 a ikke anvendes, hvis virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende om bestemmelsens anvendelsesområde:

" […] Den foreslåede bestemmelse vil for det andet indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Ved afgørelsen af, om virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, vil der skulle lægges vægt på, om de pågældende immaterielle aktiver har et sådant omfang i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter, at den foreslåede skematiske metode specifikt som følge af ejerskabet af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, på forhånd må anses for uegnet til at skønne over virksomhedens værdi.

[…]"

H5 ejer 50 pct. af kapitalandelene i H2, der efter det oplyste har drevet landbrugsaktiviteter i mere end 3 år.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at der ikke er tale om udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Parterne kan således vælge at værdiansætte kapitalandelene i H5 efter boafgiftslovens § 12 a, hvis kapitalandelene opfylder betingelserne for nedsat boafgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3.

Betingelser for nedsat boafgift

Efter boafgiftsloven § 23 a skal følgende betingelser være opfyldt, for at der kan ske overdragelse af erhvervsvirksomheder og aktier med nedsat gaveafgift:

Betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt
Ejertidskrav på 1 år
Krav om aktiv deltagelse i ejertiden

Ad betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 fundet, at betingelserne for overdragelse af H5 med skattemæssig succession er opfyldt.

Ad ejertidskrav på 1 år

Forud for overdragelsen af kapitalandelene i H5 har Spørger 1 gennemført ændringer i koncernstrukturen.

Forud for ændringerne i koncernstrukturen ejede Spørger 1 efter det oplyste 100 pct. af kapitalen i H1.

H1 ejede primo 2025 100 pct. af kapitalen i H2.

Det er oplyst, at Spørger 1 har ejet H2 direkte eller indirekte siden stiftelsen den 2. januar 2008.

Ændringerne i koncernstrukturen skete ved, at Spørger 1 gennemførte en skattefri aktieombytning uden tilladelse af sine kapitalandele i H1, hvorved H3 blev stiftet. Umiddelbart herefter blev det på en ekstraordinær generalforsamling i H1 besluttet af udlodde et ekstraordinært udbytte i form af en apportudlodning af kapitalandelene i H2.

H2 var herefter 100 pct. ejet af H3.

På en ekstraordinær generalforsamling den 15. april 2025 i H3 blev det vedtaget at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af H3. Ved spaltningen blev der etableret tre nye selskaber:

H4
- Ejer 100 pct. af kapitalen i H1
H5
- Ejer 100 pct. af A-kapitalandele i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen
H6
- Ejer 100 pct. af B-kapitalandelene i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen.

Den 16. april 2025 indgik Spørger 1 en overdragelsesaftale med Spørger 2, hvor samtlige kapitalandele i H5 blev overdraget til Spørger 2.

Det skal herefter vurderes om Spørger 1 opfylder ejertidskravet for kapitalandelene i H5.

Boafgiftslovens § 23 a blev indført med lov nr. 683 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017) fremgår følgende om ejertidskravet:

"[…]

I lyset af, at den foreslåede nedsættelse af boafgiften alene foreslås at omfatte erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelighed, foreslås det, jf. forslaget til boafgiftsloven § 23 a, stk. 2, nr. 1, at arvelader skal have ejet virksomheden - evt. gennem ejerskab af aktier i et selskab, der ejer virksomheden - i mindst ét år forud for overdragelsen for at imødegå, at f.eks. en værdipapirbeholdning kortvarigt omlægges til en erhvervsvirksomhed for at opnå afgiftsnedsættelse.

[…]

For virksomheder i selskabsform foreslås det, ud over at pengetankreglen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, at gavegiver skal have ejet virksomheden som en personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab, i mindst ét år forud for overdragelsen. Det vil i praksis ofte indebære, at aktierne i selskabet skal have været ejet i ét år forud for overdragelsen, og at selskabet ligeledes skal have ejet virksomheden i denne periode.

Det 1-årige ejertidskrav udelukker ikke nedsat gaveafgift ved virksomheder i selskabsform, der har været omstruktureret i perioden. Er det overdragede selskab f.eks. nystiftet ved spaltning (udspaltning af den aktive virksomhed til et nyt selskab), udelukker det ikke nedsat afgift, at det nye selskab f.eks. har eksisteret i mindre end ét år, eller at gavegiver har omdannet en personlig ejet virksomhed til et selskab, hvis blot gavegivers samlede ejertid af virksomheden (som personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab) opfylder betingelsen. […]"

Efter forarbejderne til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1, udelukker ejertidskravet ikke nedsat gaveafgift for selskaber, der har været omstruktureret i perioden. Det afgørende er, hvorvidt overdragerens samlede ejertid af virksomheden opfylder betingelsen.

I nærværende sag er det afgørende, hvor Spørger 1 har ejet virksomheden i H2 i det seneste år forud for overdragelsen. Efter det oplyste har Spørger 1 direkte eller indirekte ejet H2 siden stiftelsen i 2008.

Skattestyrelsen anser herefter kravet om ejerskab det seneste år før overdragelsen for opfyldt.

Ad krav om aktiv deltagelse i ejertiden

Efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, er det et krav, at overdrager eller dennes nærtstående i mindst 1 år af overdragerens ejertid har deltaget aktivt i virksomheden ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.

Boafgiftslovens § 23 a blev indført med lov nr. 683 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017) fremgår følgende om ejertidskravet:

" […] For at målrette afgiftsnedsættelsen reelle erhvervsvirksomheder i modsætning til passiv kapitalanbringelse foreslås det, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, at der stilles krav til overdragerens deltagelse i virksomheden. For personligt ejede virksomheder foreslås det, at overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som udgangspunkt anses som væsentlig.

Ved overdragelse af aktier skal gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse (direktion eller bestyrelse). I begge tilfælde skal der ikke nødvendigvis være tale om året umiddelbart forud for overdragelsen.

Det foreslås endvidere, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, at kravet om deltagelse i driften af en personligt ejet virksomhed eller ledelsen i en virksomhed i selskabsform kan opfyldes af gavegivers nærtstående, dvs. personer inden for den nære familie. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle og den i boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds, dvs. gavegivers bedsteforældre, forældre, børn, svigerbørn og børnebørn m.fl. Henvisningen til boafgiftslovens 22, stk. 1 og 2, indebærer, at kredsen af nære pårørende er ens for både overdragelser ved arv og gave. Endvidere medregnes gavegivers søskende og deres afkom. Kravet om 1 års aktiv deltagelse skal opfyldes selvstændigt af enten ejeren eller én af de anførte nære pårørende i en sammenhængende periode på 1 år.[…] "

Efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, er det således et krav, at Spørger 1 eller hans nærtstående i en sammenhængende periode på mindst 1 år af hans ejertid har deltaget aktivt i selskabets ledelse. Af høringsskemaet til L183 af 29. marts 2017 fremgår af kommentarer til høringssvaret fra Danske Advokater, at kravet om aktiv deltagelse vil kunne opfyldes gennem indirekte ejerskab, idet omstrukturering af en virksomhed ikke vil udelukke overdragelse til nedsat afgift.

Opsamlende kan det konkluderes, at betingelserne for værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a af nom. 20.000 kr. kapitalandele i H6.

Begrundelse

Spørger 1 har efter det oplyste ejet 100 pct. af kapitalen i H1 siden stiftelsen den 1. maj 2009.

H1 ejede primo 2025 100 pct. af kapitalen i H2.

H2 var herefter 100 pct. ejet af H3.

På en ekstraordinær generalforsamling den 15. april 2025 i H3 blev det vedtaget at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af H3. Ved spaltningen blev der etableret tre nye selskaber:

H4
- Ejer 100 pct. af kapitalen i H1
H5
- Ejer 100 pct. af A-kapitalandele i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen
H6
- Ejer 100 pct. af B-kapitalandelene i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen.

Den 16. april 2025 indgik Spørger 1 en overdragelsesaftale med Spørger 3, hvor samtlige kapitalandele i H6 blev overdraget til Spørger 3. Ved overdragelsen var kapitalandelene i H6 værdiansat efter boafgiftslovens § 12 a.

Spørger 1 og Spørger 3 ønsker bekræftet, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a ved overdragelse af kapitalandelene i H6.

Spørger 1 og Spørger 3 er far og søn, og er dermed omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Efter boafgiftslovens § 27, stk. 1, indebærer det, at overdragelsen skal ske til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet, dog kan parterne vælge at fastsætte handelsværdien efter boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3.

Udover opfyldelse af betingelserne i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3, er det, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, en betingelse for at værdiansætte kapitalandelene i H6 efter boafgiftslovens § 12 a, at H6 ikke i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år eller at virksomhedens aktivitet ikke i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet

Boafgiftslovens § 12 a fik sin nuværende affatning med lov nr. 369 af 9. april 2025.

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende om bestemmelsens anvendelsesområde:

H6 ejer 50 pct. af kapitalandelene i H2, der efter det oplyste har drevet landbrugsaktiviteter i mere end 3 år.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at der ikke er tale om aktiviteter, der ikke har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet.

Udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende om bestemmelsens anvendelsesområde:

[…]"

H6 ejer 50 pct. af kapitalandelene i H2, der efter det oplyste har drevet landbrugsaktiviteter i mere end 3 år.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at der ikke er tale om udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Spørger 1 og Spørger 3 kan således vælge at værdiansætte kapitalandelene i H6 efter boafgiftslovens § 12 a, hvis kapitalandelene opfylder betingelserne for nedsat boafgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3.

Betingelser for nedsat boafgift

Efter boafgiftsloven § 23 a skal følgende betingelser være opfyldt, for at der kan ske overdragelse af erhvervsvirksomheder og aktier med nedsat gaveafgift:

Betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt
Ejertidskrav på 1 år
Krav om aktiv deltagelse i ejertiden

Ad betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt

Skattestyrelsen har i spørgsmål 2 fundet, at betingelserne for overdragelse af H6 med skattemæssig succession er opfyldt.

Ad ejertidskrav på 1 år

Forud for overdragelsen af kapitalandelene i H6 har Spørger 1 gennemført ændringer i koncernstrukturen.

Forud for ændringerne i koncernstrukturen ejede Spørger 1 efter det oplyste 100 pct. af kapitalen i H1.

H1 ejede primo 2025 100 pct. af kapitalen i H2.

Det er oplyst, at Spørger 1 har ejet H2 direkte eller indirekte siden stiftelsen den 2. januar 2008.

H2 var herefter 100 pct. ejet af H3.

På en ekstraordinær generalforsamling den 15. april 2025 i H3 blev det vedtaget at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af H3. Ved spaltningen blev der etableret tre nye selskaber:

H4
- Ejer 100 pct. af kapitalen i H1
H5
- Ejer 100 pct. af A-kapitalandele i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen
H6
- Ejer 100 pct. af B-kapitalandelene i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen.

Den 16. april 2025 indgik Spørger 1 en overdragelsesaftale med Spørger 2, hvor samtlige kapitalandele i H5 blev overdraget til Spørger 2.

Det skal herefter vurderes om Spørger 1 opfylder ejertidskravet for kapitalandelene i H5.

Boafgiftslovens § 23 a blev indført med lov nr. 683 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017) fremgår følgende om ejertidskravet:

"[…]

[…]

Skattestyrelsen anser herefter kravet om ejerskab det seneste år før overdragelsen for opfyldt.

Ad krav om aktiv deltagelse i ejertiden

Boafgiftslovens § 23 a blev indført med lov nr. 683 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017) fremgår følgende om ejertidskravet:

Opsamlende kan det konkluderes, at betingelserne for værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at købesummen for nom. 20.000 kr. kapitalandele i H5 kunne opgøres til 6.187.797 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33C.

Begrundelse

H5 ejer 100 pct. af A-kapitalandele i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen.

Den 16. april 2025 indgik Spørger 1 en overdragelsesaftale med Spørger 2, hvor samtlige kapitalandele i H5 blev overdraget til Spørger 2.

I forbindelse med overdragelsen er kapitalandelene i H5 værdiansat efter boafgiftslovens § 12 a med fradrag for værdien af den overtagne skatteforpligtelse. Værdien af H5 er opgjort til 6.187.797 kr., der fremkommer således:

	Værdiansættelse, jf. boafgiftslovens § 12 a	9.904.155
	Nedslag for overtagelse af skatteforpligtelse	-3.716.358

	Værdi af H5	6.187.797

Parterne ønsker bekræftet, at H6 kunne værdiansættes til 6.187.797 kr. ved overdragelsen den 16. april 2025.

Værdiansættelse, jf. boafgiftslovens § 12 a

Skattestyrelsen har i spørgsmål 3 fundet, at parterne har krav på at anvende boafgiftslovens § 12 a ved værdiansættelse af H5.

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, værdiansættes unoterede aktiver til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4 - 8. Værdien kan ikke ansættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, opgøres egenkapitalen som virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-8.
Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4-8, i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6.
Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-9.

H5’s eneste aktiv er kapitalandele i H2.

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, nr. 2, skal værdien af kapitalandelene i H2 opgøres ved anvendelse af boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-8.

Parterne har opgjort den samlede værdi af H2 til 19.808.310 kr. H5 ejer 50 pct. af kapitalandelene i H2, og H5’s ejerandel er herefter værdiansat til 9.904.155.

Egenkapital i H2, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3

Som beskrevet ovenfor skal egenkapitalen opgøres med udgangspunkt i virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet. Det fremgår af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, at årsregnskabet som udgangspunkt skal opfylde reglerne i årsregnskabsloven.

Det fremgår af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis i årsregnskabet for 2024 for H2, at regnskabet for 2024 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B, med tilvalg fra regnskabsklasse C.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at opgørelsen af egenkapitalen efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, kan foretages med udgangspunkt i årsregnskabet for 2024 for H2.

Den regnskabsmæssige egenkapital udgør 19.808.310 kr. pr. 31. december 2024. Der er ikke foretaget reguleringer af den regnskabsmæssige egenkapital i forbindelse med overdragelsen.

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1, skal fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Det fremgår af anvendt regnskabspraksis i årsregnskabet for 2024, at jord regnskabsmæssigt værdiansættes til dagsværdi, mens grunde og bygninger værdiansættes til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Den regnskabsmæssige værdi af grunde og bygninger er således hverken ansat til handelsværdi, ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der ved værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a skal ske regulering af den regnskabsmæssige egenkapital, således at grunde og bygninger værdiansættes i overensstemmelse med boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1.

Merindtjening i H2, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 4

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, opgøres virksomhedens merindtjening som det vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver.

Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.
Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.
Ekstraordinære poster elimineres.
Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.
I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-9.

Det fremgår af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, nr. 6, at regulering udelukkende vil kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

Forarbejderne nævner som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed.

I forbindelse med overdragelsen er merindtjeningen i H2 opgjort med udgangspunkt i de regnskabsmæssige resultater for H2 i perioden 2020 - 2024.

Det fremgår imidlertid af ledelsesberetningen i årsregnskabet for 2024, at H2 har overtaget alle aktiviteter fra et søsterselskab pr. 31. december 2024. Overdragelsen medfører, at produktionen som forøges med ca. x enheder, hvilket svarer til en produktionsforøgelse på 50 pct.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at tilkøbet af aktiviteterne fra søsterselskabet, der efter oplysningerne i årsregnskabet vil medføre en produktionsforøgelse på 50 pct., fører til, at virksomheden i H2 har et væsentligt anderledes omfang på overdragelsestidspunktet end i perioden 2020 - 2024.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at tilkøbet af aktiviteterne fra søsterselskabet er en væsentlig ændring i virksomhedens forhold og at det er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed vil være klart misvisende at basere beregningen af merindtjeningen i H2 direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at de regnskabsmæssige resultater i H2 i forbindelse med opgørelse af merindtjeningen i H2 skal reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater i den virksomhed, der overdrages den 16. april 2025.

Opsamlende er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalandelene i H2 ikke er værdiansat i overensstemmelse med boafgiftslovens § 12 a.

Bemærkninger til høringssvar af 1. oktober 2025

Repræsentanten gør gældende, at de regnskabsmæssige værdier af grunde og bygninger er udtryk for handelsværdien, og at værdiansættelsen af disse dermed er opgjort korrekt i forhold til boafgiftslovens § 12 a.

Regnskabsmæssigt er jord værdiansat til handelsværdi, mens bygninger er værdiansat til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Til støtte for sit synspunkt om, at de regnskabsmæssige værdier af bygningerne svarer til handelsværdien, har repræsentanten fremlagt en oversigt, hvor de regnskabsmæssige værdier sammenlignes med de seneste offentlige vurderinger.

I oversigten har repræsentanten anført, at de seneste offentlige vurderinger er foretaget pr. 1. oktober 2022. Skattestyrelsen bemærker hertil, at en offentlig vurdering pr. 1. oktober 2022 skulle være foretaget efter bestemmelserne i ejendomsvurderingsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 81. Efter ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 1, ansættes ikke en ejendomsværdi for landbrugsejendomme. Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at den fremlagte oversigt tager udgangspunkt i de historiske, fremførte ejendomsvurderinger foretaget efter den dagældende vurderingslov.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en historisk, fremført ejendomsvurdering ikke kan godtgøre, at en regnskabsmæssig værdi svarer til hverken dagsværdi eller handelsværdi.

Hertil kommer, at den regnskabsmæssige værdi af bygningerne sammenlignes med et beløb, der fremkommer ved, at de offentlige vurderinger, der omfatter både jord og bygninger, reduceres med den regnskabsmæssige værdi (dagsværdi) af jorden for derved at opgøre en "restværdi", der vedrører bygningerne. Denne fremgangsmåde indebærer, at der tages udgangspunkt i, at forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien kan anses som udtryk for bygningernes værdi. Dette er ubetinget tilfældet for vurdering af landbrugsejendomme foretaget efter den dagældende vurderingslov. Vurdering af landbrugsejendomme skete efter den såkaldte "bondegårdsregel" i vurderingslovens § 14. Bondegårdsreglen og betydningen for ejendomsvurderingen er beskrevet i Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit. H.A.2.2.1.4:

"For landbrugsejendomme og ejendomme som efter VUL § 33, stk. 1 sidestilles hermed, skal den landbrugsmæssigt benyttede jord ansættes efter den såkaldte "bondegårdsregel" i VUL § 14, stk. 1-3. Se afsnit H.A.3.2.5.

Ejendomsværdien skal være udtryk for værdien i handel og vandel.

Ofte medfører bondegårdsreglen, at den jord, der benyttes landbrugsmæssigt, ansættes til en grundværdi, der er lavere end handelsværdien. I de tilfælde repræsenterer jorden en forskelsværdi, som skal indgå i ejendomsværdien. Jordens forskelsværdi kaldes tillægsparcelværdien.

[…]

En forudsætning for at anvende tillægsparcelværdien er, at landbrugsejendommens driftsbygninger spiller en underordnet rolle for ejendommens handelsværdi. Se SKAT 1989.4.345.

Ofte holder den forudsætning ikke helt, og der må derfor udøves et selvstændigt skøn over værdien af driftsbygningerne.

Den tekniske værdi er en skønnet værdi af driftsbygningerne, bl.a. under hensyn til deres anvendelsesmuligheder.

På grund af bondegårdsreglen og dermed den specielle regel for grundværdiansættelse for landbrugsejendomme, er de ha-priser, som SKAT har fastsat, ikke udtryk for landbrugsjordens handelsværdi. Se afsnit H.A.3.2.5.

For de fleste andre ejendomstyper gælder det at forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien (forskelsværdien) er udtryk for bygningernes værdi - dette gælder ikke ubetinget for landbrugsejendomme.

For at opfylde vurderingslovens bestemmelser om at ejendomsværdien skal svare til handelsværdien, anvendes tillægsparcelværdiprincippet. Her gives der et tillæg til den landbrugsmæssige grundværdi for at "nå op til" jordens handelsværdi.

[…]

Tillægsparcelværdiprincippet er kun en praktisk beregningsmetode, for at finde frem til en korrekt handelsværdi ved ejendomsværdiansættelsen (mindsteejendomsværdi).

[…]

Driftsbygningerne ansættes til den værdi, de skønnes at indgå med på den givne ejendom, bl.a. med baggrund i de erfaringer man har fra konstaterede salg.

To måder at beregne ejendomsværdi på

Der er to måder at beregne ejendomsværdi på. Enten

a) Den skarpe afgrænsning af om det er jordens værdi (inkl. tillægsparcelværdi) eller driftsbygningerne, der er afgørende for ejendommens handelsværdi, eller

b) Den kombinerede metode, hvor både et reduceret tillæg til grundværdien og en værdi af driftsbygningerne indgår i ejendomsværdien."

Den anvendte fremgangsmåde til at fremfinde bygningernes andel af den seneste offentlige vurdering hviler således på den forkerte forudsætning, at det er muligt at reducere den samlede offentlige vurdering med jordens værdi for at finde den værdi, som bygningerne indgår med i den offentlige vurdering. Hertil kommer, at den anvendte fremgangsmåde medfører, at restværdien, der henføres til bygningerne, fremkommer ved at reducere den seneste offentlige vurdering med den opgjorte dagsværdi af jorden. Restværdien, der henføres til bygningerne, vil således blive reduceret med prisudviklingen på jorden siden den seneste offentlige vurdering.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er godtgjort, at de regnskabsmæssige værdier af bygningerne svarer til dagsværdi eller handelsværdi.

Allerede fordi det ikke er godtgjort, at ejendommene i H2 er værdiansat i overensstemmelse med boafgiftslovens § 12 a, kan det ikke bekræftes, at værdien af H2 er opgjort i overensstemmelse med boafgiftslovens § 12 a.

Skattestyrelsen bemærker, at der ikke med ovenstående er taget stilling til de fremlagte korrigerede beregninger af merindtjeningen i H2.

Nedslag for overtagen skatteforpligtelse

Overdragelsen af H5 er sket med skattemæssig succession, hvilket indebærer, at Spørger 1 ikke skal medregne gevinsten ved overdragelsen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, idet Spørger 2 har overtaget Spørger 1’s oprindelige anskaffelsessum på kapitalandelene.

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 fundet, at betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession er opfyldt.

Når Spørger 2 overtager Spørger 1’s oprindelige anskaffelsessum på kapitalandelene, er konsekvensen, at Spørger 2 skal beskattes af både den skattemæssige fortjeneste i Spørger 1’s ejertid og i hans egen ejertid, når han afstår kapitalandelene. Undtaget herfra er dog situationer, hvor Spørger 2 afstår kapitalandelene med skattemæssig succession.

For at kompensere Spørger 2 for, at han overtager forpligtelsen til at betale skat af den skattemæssige fortjeneste, der er opstået i Spørger 1 ejertid, har parterne aftalt, at overdragelsessummen skal reduceres med et nedslag for den overtagne skatteforpligtelse.

Nedslaget er opgjort som nutidsværdien af den skatteforpligtelse, Spørger 2 overtager i forbindelse med overdragelse, med tillæg af 50 pct. af successionsfordelen. Successionsfordelen er forskellen på den skat, Spørger 1 skulle have betale ved overdragelse uden skattemæssig succession, og nutidsværdien af den skatteforpligtelse, Spørger 2 overtager i forbindelse med overdragelsen.

Nutidsværdi af den overtagne skatteforpligtelse

Parterne har ved opgørelsen af nutidsværdien af skatteforpligtelsen anvendt en diskonteringsrente på 4,2 pct. før rente. Diskonteringsrenten efter skat er opgjort til 2,82 pct.

Det er oplyst, at Spørger 2 kunne have opnået ekstern finansiering på 4,2 pct. i forbindelse med overdragelsen.

På baggrund af en konkret vurdering lægger Skattestyrelsen den anvendte diskonteringsrente uprøvet til grund.

Ved opgørelse af nutidsværdien har parterne forudsat, at Spørger 2’s ejertid vil udgøre 28 år. Da Spørger 2 er 32 på overdragelsestidspunktet, har parterne således forudsat, at Spørger 2 afstår kapitalandelene i H5, når han bliver 60 år.

I SKM2025.279.LSR havde A overdraget kapitalandele i sit selskab til sine to børn, B og C. Da overdragelsen skete med skattemæssig succession, var der beregnet et nedslag som kompensation for den overtagne skatteforpligtelse. Ved opgørelsen af nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse havde parterne forudsat en ejertid på 44 og 46 år, hvilket svarede til, at børnene afstod kapitalandelene, når de blev 60 år.

Det fremgik af gavebrevet, at det var A´s ønske, at kapitalandelene skulle forblive i A´s slægt mindst til og med A´s børnebørn. I forbindelse med overdragelsen etablerede A en successionsrækkefølge, der skulle sikre, at kapitalandelene blev i A´s slægt som ønsket.

Skattestyrelsen vurderede, at den forventede ejertid kunne fastsættes til mindst 50 år. Skattestyrelsen lagde vægt på den forventede pensionsalder for børnene. Skattestyrelsen havde herefter ændret nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse således, at den blev opgjort med en forventet ejertid på 50 år.

Landsskatteretten anførte bl.a. følgende:

"Det gaveangivne nedslag i gaveafgiftsgrundlaget for den latente skatteforpligtelse er i sagen fremkommet på baggrund af en forventet ejertid for klagerens søn og datter på henholdsvis 44 år og 46 år og en tilbagediskonteringsrente på 1,44 % efter skat.

Ifølge gavebrevene ønskede klageren at sikre, at de gaveoverdragne anparter forblev i klagerens slægt mindst til og med klagerens børnebørn. Overdragelsen har derfor karakter af en livstidsinvestering. Der er ingen aldersgrænse for ejerskab til anparter. Ved opgørelsen af ejertiden skal der desuden tages hensyn til gavemodtagernes mulighed for at videreoverdrage med skattemæssig succession eller på anden måde udskyde beskatningen f.eks. ved at gennemføre en skattefri aktieombytning med et helejet holdingselskab. Landsskatteretten finder derfor, at klagerens skøn over ejertiden ikke er opgjort med en realistisk udskydelseshorisont. Skattestyrelsens skøn over en ejertid på mindst 50 år må under disse omstændigheder anses for et mere realistisk skøn."

I forbindelse med overdragelsen i nærværende sag indsættes kapitalandelene i en successionsrækkefølge, der omfatter såvel værdien af kapitalandelene ved overdragelsen, efterfølgende værdistigninger samt hvad, der måtte træde i stedet for.

Efter bestemmelserne i successionsrækkefølgen skal kapitalandelene ved Spørger 2’s død overgå til Spørger 3. Successionsrækkefølgen indebærer, at Spørger 2 ikke kan testere over kapitalandelene. Dog kan Spørger 2 fra og med den 1. januar 2045 oprette et testamente således, at kapitalandelene tilfalder hans livsarvinger ved hans død. Vælger Spørger 2 at udnytte denne testationsret, ophører successionsrækkefølgen.

Overdragelsesaftalens bestemmelser om successionsrækkefølge må efter Skattestyrelsens opfattelse forstås således, at det er Spørger 1’s ønske, at kapitalandelene forbliver i hans slægt mindst til og med hans børnebørn. Overdragelsen fra Spørger 1 til Spørger 2 har dermed - som i SKM2025.279.LSR - karakter af en livstidsinvestering.

Det fremgår af Landsskatterettens præmisser i SKM2025.279.LSR, at der ved fastsættelsen af den forventede ejertid for kapitalandele skulle tages hensyn til, at der ikke er en aldersgrænse for ejerskab af kapitalandele. Herudover skulle der ved opgørelsen af ejertiden tages hensyn til mulighederne for at videreoverdrage med skattemæssig succession eller på anden måde udskyde beskatningen f.eks. ved at gennemføre en skattefri aktieombytning med et helejet holdingselskab.

Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens skøn over ejertiden ikke er opgjort med en realistisk udskydelseshorisont. Landsskatteretten fandt herefter, at Skattestyrelsens skøn over en ejertid på mindst 50 år under disse omstændigheder måtte anses for et mere realistisk skøn.

I SKM2025.279.LSR var det - som i nærværende sag - forudsat, at kapitalandelene blev afstået, når erhverver fyldte 60 år. I nærværende sag må de overdragne kapitalandele anses som en livstidsinvestering, hvilket indebærer, at det ikke kan lægges til grund, at Spørger 2’s ejerskab ophører, når han bliver 60 år. Herudover vil Spørger 2 - som i SKM2025.279.LSR - have mulighed for at videreoverdrage med skattemæssig succession eller på anden måde udskyde beskatningen f.eks. ved at gennemføre en skattefri aktieombytning med et helejet holdingselskab.

Samlet er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at parternes forudsætning om, at Spørger 2 afstår anparterne, når han bliver 60 år og at denne afståelse udløser beskatning af den skattemæssige fortjeneste, ikke kan lægges til grund ved opgørelse af nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse.

Fordeling af successionsfordelen

I relation til opgørelse af nedslag for den overtagne skatteforpligtelse opgøres successionsfordelen som forskellen mellem Spørger 1’s skattebesparelse (kurs 100) og nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse for Spørger 2.

Parterne har ved opgørelsen af nedslag for den overtagne skatteforpligtelse fordelt successionsfordelen ligeligt mellem parterne, således at nedslaget for den overtagne skatteforpligtelse opgøres som nutidsværdien af overtagne skatteforpligtelse med tillæg af halvdelen af successionsfordelen.

Skatteministeriet tog i SKM2024.344.HR bekræftende til genmæle i en sag om fordeling af successionsfordelen.

I SKM2024.344.HR var der tale om overdragelse af en landbrugsejendom med succession fra farbror til nevø. Overdragelsen var sket med skattemæssig succession efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C. Den samlede overdragelsessum var aftalt til 8.368.000 kr., der skulle berigtiges ved, at nevøen ved overtagelsen indfriede den eksisterede realkreditgæld på 4.267.454 kr., et anfordringsgældsbrev på 3.347.546 kr. og et nedslag for overtagelse af farbrorens skatteforpligtelse, der var kursfastsat til 753.000 kr. (kurs 80).

I forbindelse med overdragelsen af ejendommen havde parterne anmodet om bindende svar på spørgsmålet, om den pågældende ejendom kunne overdrages med succession til en overdragelsessum, hvor der skete reduktion med den overtagne skatteforpligtelse fastsat til kurs 80, uden at der ville være tale om en gavedisposition.

Nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse kunne opgøres til kurs 59. En kursfastsættelse af den overtagne skatteforpligtelse til kurs 80 indebar således, at der skete en fordeling af successionsfordelene mellem parterne.

Under sagens behandling i Højesteret blev der på parternes begæring afholdt syn og skøn. Genstanden for det udmeldte syn og skøn var overordnet, om den i sagen aftalte kursværdi af den overtagne skatteforpligtelse (kurs 80) lå inden for et markedsmæssigt spænd, som en aftale mellem uafhængige parter må forventes at holde sig indenfor i en tilsvarende situation.

Det fremgik af skønserklæringen, at det ved parternes forhandling om kursfastsættelsen vil være parternes forhandlingsstyrke samt efterspørgselsforholdene for virksomhedens aktiver, der vil være afgørende for parternes endelige værdiansættelse af skatteforpligtelsen. Det fremgik endvidere, at efterspørgselsforholdene for virksomheden vil indgå som et element, der kan påvirke, hvor meget af successionsfordelen en erhverver kan forhandle sig frem til. I skønserklæringen blev det konkluderet, at kurs 80 i den konkrete sag måtte anses for at ligge inden for et markedsmæssigt spænd for kursansættelsen af en overtagen skatteforpligtelse ved overdragelse mellem uafhængige parter.

Af Skatteministeriets domskommentar i SKM2024.345.DEP fremgår det, at det er Skatteministeriets opfattelse, at Højesteret ville nå frem til, at appellanterne med den fremlagte syns- og skønsrapport havde godtgjort, at kursfastsættelsen af den overtagne skatteforpligtelse til kurs 80 i den konkrete sag ikke afveg fra, hvad uafhængige parter ville aftale, og at erhververen således ikke ved overdragelsen af virksomheden med succession har opnået en formuefordel i kraft af skattenedslaget, som udløste gavebeskatning.

Skatteministeriet tog herefter bekræftende til genmæle.

Det fremgår af SKM2024.345.DEP, at det er Skatteministeriets opfattelse, at det afgørende for, om der foreligger en gave må være, om den aftalte nedsættelse af købesummen med det beløb, der overstiger nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse, kan anses for at være indgået på markedsvilkår. Kan det dokumenteres, at uafhængige parter ville agere på samme måde, vil nedsættelsen ikke kunne anses for en gave. Dette skal bedømmes på baggrund af den konkrete sags omstændigheder og parternes konkrete forhandlingsstyrke.

I SKM2025.278.LSR havde en far overdraget kapitalandele i sit helejede selskab, svarende til 49,675 pct. af selskabets nominelle kapital, til sin søn. I berigtigelsen af overdragelsessummen indgik et nedslag for den overtagne skatteforpligtelse, der var opgjort som nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse med tillæg af halvdelen af successionsfordelen. Herudover indgik et rente- og anfordringsgældsbrev på 1.500.000 kr. Den resterende del af overdragelsessummen blev berigtiget med en gave. Gaveafgiftsgrundlaget blev opgjort til ca. 20 mio. kr. efter Skattestyrelsens ændringer af værdiansættelsen og nedslag for den overtagne skatteforpligtelse.

Landsskatteretten henviser i afgørelsen til SKM2024.344.HR og SKM2024.345.DEP, og anfører, at nedslag for den overtagne skatteforpligtelse skal ske til handelsværdien, samt at handelsværdien i denne sammenhæng skal forstås som en kursværdiansættelse af den overtagne skatteforpligtelse, der ligger inden for det markedsmæssige spænd, som en aftale mellem uafhængige parter ville ligge inden for i en tilsvarende situation.

Landsskatteretten lægger til grund, at kursværdiansættelse af den latente skatteforpligtigelse indeholder et element i form af selve nutidsværdien af forpligtigelsen og et element i form af en eventuel fordeling af succesionsfordelen mellem parterne. Selve nutidsværdien af forpligtigelsen afhænger blandt andet af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhænger af parternes forhandlingsstyrke.

Landsskatteretten lægger vægt på, at bortset fra et beløb på 1.500.000 kr., der finansieres med et rente- og afdragsfrit gældsbrev, er overdragelsen finansieret ved en gave, hvor gavegiver betaler gaveafgiften. Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at det i gavebrevet er bestemt, at såfremt Skattestyrelsen korrigerer overdragelsessummen, bliver forhøjelsen udlignet ved en yderligere gave, hvilket faktiske skete i sagen.

Landsskatteretten henviser som nævnt til SKM2024.345.DEP, hvor det fremgår, at den fordeling af successionsfordelen, som SKM2024.344.HR er udtryk for, ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken forholder sig anderledes. Landsskatteretten anfører, at det i sagen er ubestridt, at forhandlingsstyrken har forholdt sig anderledes.

Landsskatteretten anfører videre, at kapitalandelene er overdraget mellem interesseforbundne parter som led i et planlagt generationsskifte. Hverken købesummen eller dens berigtigelse har været genstand for forhandling. Det følger af, at det er gavegiver, der ensidigt fastsætter vilkårene for en gave. Det er gavegiver, der har bestemt, at der skal ske overdragelse med succession, ligesom det er gavegiver, der har fastsat kursen på den latente skat. Overdragelsen af kapitalandelene er derfor, ligesom kursfastsættelsen af den overtagne skatteforpligtelse, ikke indgået på armslængdevilkår.

Landsskatteretten anfører videre, at kursen på den overtagne skatteforpligtelse ikke har forbindelse med den avanceskat, som klagerens søn ville skulle betale, hvis han videresolgte anparterne. Klagerens søn har derfor været uden interesse i kursfastsættelsen.

Under disse forudsætninger finder Landsskatteretten, at der ikke i sagen er grundlag for en fordeling af successionsfordelen, idet klagerens søn allerede er blevet kompenseret ved en gave.

Landsskatteretten finder således, at successionsfordelen fuldt ud skulle tilfalde overdrager.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatterettens præmisser må forstås således, at Landsskatteretten ved bedømmelse af parternes forhandlingsstyrke lægger vægt på, at erhverver ikke påtager sig nogen risiko ved overdragelsen. Erhverver bærer ingen risiko i forhold til Skattestyrelsens eventuelle ændring af værdien af de overdragne kapitalandele, da det fremgår af gavebrevet, at gaven forhøjes, hvis Skattestyrelsen anfægter overdragelsessummen ligesom det er overdrager, der betaler gaveafgiften. Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at overdragelsen er sket mellem interesseforbundne parter som led i et planlagt generationsskifte, og hvor hverken købesummen eller dens berigtigelse har været genstand for forhandling, da det er gavegiver, der ensidigt fastsætter vilkårene for en gave. Landsskatteretten anfører videre, at det er gavegiver, der har bestemt, at overdragelsen skal ske med succession, ligesom det er gavegiver, der har fastsat kursen på den overtagne skatteforpligtelse. Endelig lægger Landsskatteretten vægt på, at gavemodtager/erhverver har været uden interesse i kursfastsættelsen af den overtagne skatteforpligtelse.

I SKM2025.279.LSR fandt Landsskatteretten, at det under de konkrete omstændigheder ikke var godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for overtagne skatteforpligtelse. I sagen havde en forælder overdraget kapitalandele til sine to mindreårige børn, der på tidspunktet for overdragelsen var hhv. 14 og 16 år. Overdragelserne, der var sket med skattemæssig succession, var sket uden modydelse, og dermed som en ren gave. Ved opgørelse af beregningsgrundlaget for gaveafgift var der beregnet et nedslag for den overtagne skatteforpligtelse. Nedslaget var beregnet som nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse med tillæg af en del af successionsfordelen.

Som i SKM2025.278.LSR finder Landsskatteretten, at værdiansættelse af en overtagen skatteforpligtelse skal ske til handelsværdien samt at værdiansættelsen indeholder et element i form af nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse og et element i form af en eventuel fordeling af successionsfordelen mellem parterne. Landsskatteretten anfører, at en eventuel fordeling af successionsfordelen afhænger af parternes forhandlingsstyrke.

Om fordeling af successionsfordelen anfører Landsskatteretten, at overdragelsen er sket med skattemæssig succession mellem interesseforbundne parter som led i et planlagt glidende generationsskifte, der er initieret af overdrager. Landsskatteretten anfører videre, at anparterne er overdraget som en ren gave, hvor overdrageren betaler gaveafgiften. Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at det ikke er godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen har været genstand for reel forhandling og at den foretagne fordeling er udtryk for det markedsmæssige spænd, som en aftale mellem uafhængige parter ville ligge indenfor i en tilsvarende situation.

Landsskatteretten finder herefter, at overdrager under alle omstændigheder har haft en sådan position, at det ikke umiddelbart er muligt at tale om, at erhververne har haft nogen reel forhandlingsstyrke i forhold til en fordeling af successionsfordelen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatterettens præmisser i SKM2025.279.LSR må forstås således, at der ved bedømmelse af parternes forhandlingsstyrke skal lægges vægt på den indflydelse, som erhverver har på vilkårene for overdragelsen samt den risiko, som erhverver eventuelt påtager sig ved overdragelsen.

I SKM2025.317.LSR fandt Landsskatteretten, at det under de konkrete omstændigheder ikke var godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for den overtagne skatteforpligtigelse, herunder da generationsskiftet var iværksat og kontrolleret af klageren. I sagen havde klageren overført kapitalandele i sit selskab til børn og børnebørn. Ved overdragelsen til børnene var beregnet et nedslag for den overtagne skatteforpligtelse. Nedslaget var opgjort som nutidsværdien med tillæg af en del af successionsfordelen.

Landsskatteretten anfører, at overdragelsen er sket med skattemæssig succession mellem interesseforbundne parter som led i et planlagt glidende generationsskifte, der er karakteriseret ved, at det er initieret af klageren som gavegiver. Samtidig er overdragelsen en ren gave uden modydelse, og klageren har påtaget sig forpligtelsen til at betale gaveafgiften. Landsskatteretten finder under disse konkrete omstændigheder, at det ikke er godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen har været genstand for reel forhandling og den foretagne fordeling af successionsfordelen er udtryk for det markedsmæssige spænd, som en aftale mellem uafhængige parter ville ligge inden for i en tilsvarende situation. Klageren har således under alle omstændigheder i nærværende sammenhæng haft en sådan position, at det ikke umiddelbart er muligt at tale om, at klagerens børn har haft nogen reel forhandlingsstyrke i forhold til en fordeling af successionsfordelen.

Skattestyrelsen forstår Landsskatterettens præmisser således, at der ved bedømmelse af parternes forhandlingsstyrke skal lægges vægt på den indflydelse, som erhverver har på vilkårene for overdragelsen samt den risiko, som erhverver eventuelt påtager sig ved overdragelsen.

Opsamlende kan det af Landsskatterettens afgørelser i SKM2025.278.LSR, SKM2025.279.LSR og SKM2025.317.LSR udledes, at praksis omkring bedømmelse af parternes forhandlingsstyrke er således, at der skal lægges vægt på den indflydelse som erhverver har på vilkårene for overdragelsen samt den risiko, som erhverver måtte påtage sig i forbindelse med overdragelsen.

I nærværende sag fremgår det af overdragelsesaftalen, der er indgået mellem parterne, at Spørger 1 bestemmer, at de overdragne kapitalandele skal være særeje uden mulighed for, at Spørger 2 efterfølgende kan beslutte, at kapitalandelene skal indgå i hans delingsformue. Herudover fremgår det, at kapitalandelene skal indgå i en successionsrækkefølge, hvor det bestemmes, at kapitalandelene skal overgå til Spørger 2’s bror, Spørger 3, når Spørger 2 afgår ved døden. Spørger 2 har dog mulighed for at bringe successionsrækkefølgen til ophør. Dette kan ske ved, at han efter den 1. januar 2045, hvor han er 52 år, kan oprette testamente, hvor kapitalandelene tilfalder hans myndige livsarvinger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en overdragelse mellem uafhængige parter ikke ville indeholde bestemmelser om hverken særeje eller successionsrækkefølge.

Spørger 2 ville som erhverver selv kunne oprette en ægtepagt med bestemmelse om, at kapitalandelene er særeje ligesom Spørger 2 selv kunne lave testamentariske dispositioner, der svarer til indholdet af successionsrækkefølgen, hvis det var hans ønske. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når overdragelsesaftalen indeholder vilkår om særeje og successionsrækkefølge, så er det et udtryk for, at Spørger 1 ønsker at sikre sig, at de overdragne kapitalandele forbliver i hans slægt.

Det må på den baggrund lægges til grund, at Spørger 1 har haft den største indflydelse på aftalevilkårene.

Overdragelsen i nærværende sag finansieres med et rente- og afdragsfrit gældsbrev, og adskiller sig således fra Landsskatterettens afgørelser i SKM2025.278.LSR, SKM2025.279.LSR og SKM2025.317.LSR, hvor overdragelserne er sket som gaveoverdragelser med ingen eller kun uvæsentlige modydelser.

Efter Skattestyrelsens opfattelse finder Landsskatterettens praksis om vurdering af den risiko, som erhverver påtager sig i forbindelse med en overdragelse også anvendelse, når der - som i nærværende sag - er tale om en overdragelse med en modydelse.

Efter SKM2024.345.DEP skal der lægges vægt på om uafhængige parter ville agere på samme måde. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at finansieringen med et rente- og afdragsfrit gældsbrev ikke afspejler de vilkår, der ville være aftalt mellem uafhængige parter.

Spørger 2 påtager sig ikke en reel løbende betalingsforpligtelse i forbindelse med overdragelsen. Spørger 2 skal således ikke skaffe finansiering til nogen del af overdragelsessummen, hvilket også afspejles i skatteforbeholdet i overdragelsesaftalen. Det fremgår således af overdragelsesaftalen, at parterne indretter sig efter skattemyndighedernes eventuelle ændring af købesummen samt at ændringen i givet fald sker ved gave, kontant betaling eller regulering af gældsbrevet.

Samlet er det således Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger 1 har haft den største indflydelse på aftalevilkårene samt at Spørger 2 ikke påtager sig nogen reel risiko i forbindelse med overdragelsen.

På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at det ikke er godtgjort, at den aftalte fordeling af successionsfordelen ligger inden for det markedsmæssige spænd, som en aftale mellem uafhængige parter ville ligge inden for.

Bemærkninger til høringssvar af 1. oktober 2025

For så vidt angår den forventede ejertid af kapitalandelene, der har betydning for nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse, gør repræsentanten gældende, at det kan forventes, at Spørger 2 afstår kapitalandelene i H5, når Spørger 2 bliver 60 år.

Repræsentanten anfører, at successionsrækkefølgen, jf. overdragelsesaftalens pkt. 10, næppe kan forventes at have en juridisk virkning og således kun er medtaget af psykologiske årsager. Som følge heraf er det repræsentantens opfattelse, at successionsrækkefølgen ikke kan tillægges vægt ved bedømmelsen af Spørger 2’s forventede ejertid.

Repræsentanten bemærker videre, at Spørger 1 var [alder udeladt] på overdragelsestidspunktet samt, at der ikke er holdepunkter for, at Spørger 2’s erhvervelse af kapitalandelene skal anses for en livstidsinvestering. Efter repræsentantens opfattelse er der derimod tale om, at Spørger 2 har erhvervet en aktiv landbrugsvirksomhed, som han og hans bror deltager aktivt i og bruger deres fulde arbejdstid i virksomheden. Efter repræsentantens opfattelse er det meget sandsynligt, at Spørger 2 ønsker at nedtrappe ejerskabet, når han nærmer sig 60 år.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at overdragelsesaftalens pkt. 9, hvor Spørger 1 bestemmer, at kapitalandelene skal være Spørger 2’s særeje samt overdragelsesaftalens pkt. 10 om successionsrækkefølge, er udtryk for, at hensigten med overdragelsen er, at kapitalandelene forbliver i familiens eje mindst til og med Spørger 1’s børnebørn. Efter Skattestyrelsens opfattelse er det uden betydning, hvorvidt bestemmelserne alene er indarbejdet af psykologiske årsager. Hensigten og formålet med aftalen er at sikre, at kapitalandelene og den underliggende virksomhed forbliver i familiens eje.

Udover spørgsmålet om livstidsinvestering skal der - som tidligere anført ved fastsættelse af den forventede ejertid dels tages hensyn til, at der ikke er en aldersgrænse for ejerskab af kapitalandelene og dels tages hensyn til mulighederne for at videreoverdrage med skattemæssig succession eller på anden måde udskyde beskatningen, jf. SKM2025.279.LSR.

Skattestyrelsen bemærker, at spørgsmålet ikke er, hvornår Spørger 2 kan forventes at nedtrappe sin aktive deltagelse i virksomheden, men hvornår det kan forventes, at den overtagne skatteforpligtelse skal betales. Spørger 2 vil have mulighed for at videreoverdrage kapitalandelene i H5 med skattemæssig succession eller for at udskyde beskatningen ved f.eks. at gennemføre en skattefri aktieombytning med et helejet holdingselskab.

På baggrund heraf finder Skattestyrelsen fortsat, at det ved opgørelsen af nutidsværdien ikke kan lægges til grund, at Spørger 2 afstår kapitalandelene, når han bliver 60 år og at denne afståelse udløser beskatning.

For så vidt angår fordeling af successionsfordelen anfører repræsentanten, at bestemmelserne om særeje og successionsrækkefølge er udtryk for psykologiske bestemmelser, som derfor ikke bør tillægges vægt.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at en eventuel fordeling af successionsfordelen sker på baggrund af en vurdering af parternes forhandlingsstyrke.

Det forhold, at det af overdragelsesaftalens pkt. 9 fremgår, at sælger bestemmer, at de overdragne kapitalandele skal være særeje samt at der i overdragelsesaftalens pkt. 10 indgår bestemmelse om en successionsrækkefølge, er efter Skattestyrelsens opfattelse usædvanlige vilkår, der ikke ville forekomme i en aftale med uafhængige parter.

Overdragelsesaftalens pkt. 9, hvor det fremgår, Spørger 1 bestemmer, at kapitalandelene skal være særeje for Spørger 2 uden mulighed for, at Spørger 2 efterfølgende kan beslutte, at kapitalandelene skal indgå i hans delingsformue, er efter Skattestyrelsens opfattelse udtryk for, at Spørger 1 har haft en betydelig interesse i, at kapitalandelene ikke indgår i Spørger 2’s delingsformue.

Tilsvarende er overdragelsesaftalens pkt. 10 om successionsrækkefølge efter Skattestyrelsens opfattelse udtryk for, at Spørger 1 har haft en betydelig interesse i at sikre, at kapitalandelene forbliver ejet af enten Spørger 2 eller hans bror eller deres børn.

Når Spørger 1’s betydelige interesser kommer til udtryk i overdragelsesaftalen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger 1 har haft den størst indflydelse på aftalevilkårene.

Dette understøttes også af, at overdragelsen finansieres med et rente- og afdragsfrit gældsbrev. Spørger 2 skal således ikke skaffe finansiering til nogen del af overdragelsessummen, da overdragelsen finansieres med hjælp fra hans far Spørger 1. Det forhold, at sælger finansierer hele overdragelsessummen og køber derved ikke skal skaffe ekstern finansiering, medfører efter Skattestyrelsens opfattelse, at sælgerens forhandlingsstyrke er markant bedre end købers forhandlingsstyrke.

Hertil kommer, at Spørger 2 efter Skattestyrelsens opfattelse ikke påtager sig en reel risiko i forbindelse med overdragelsen. Det rente- og afdragsfrie gældsbrev indebærer ikke en løbende betalingsforpligtelse i forbindelse med overdragelsen. Overdragelsen sker mellem far og søn, hvor Spørger 1 som beskrevet ovenfor har en betydelig interesse i at sikre, at kapitalandelene og virksomheden forbliver i familiens eje. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at Spørger 2 påtager sig nogen reel risiko for, at gældsbrevet kræves helt eller delvist indfriet med 10 dages varsel.

Samlet er det således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er godtgjort, at den aftalte fordeling af successionsfordelen ligger inden for det markedsmæssige spænd, som en aftale mellem uafhængige parter ville ligge inden for.

Opsamling

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at værdiansættelsen af kapitalandelene i H5, herunder H2, ikke er foretaget i overensstemmelse med principperne i boafgiftslovens § 12 a.

Ved opgørelsen af nedslaget for den overtagne skatteforpligtelse er nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse beregnet med en forventet ejertid, der ikke kan anses for et realistisk skøn over Spørger 2’s ejertid. For så vidt angår fordelingen af successionsfordelen er det ikke godtgjort, at den aftalte fordeling afspejler den fordeling, der ville være aftalt mellem uafhængige parter.

Skattestyrelsen finder herefter ikke, at det kan bekræftes, at købesummen for kapitalandelene i H5 kunne opgøres til 6.187.797 kr. ved overdragelsen den 16. april 2025.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej"

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at købesummen for nom. 20.000 kr. kapitalandele i H6 kunne opgøres til 6.339.490 kr. efter boafgiftslovens § 12 a og efter nedslag af latent skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33C.

Begrundelse

H6 ejer 100 pct. af B-kapitalandele i H2, svarende til 50 pct. af kapitalen.

Den 16. april 2025 indgik Spørger 1 en overdragelsesaftale med Spørger 3, hvor samtlige kapitalandele i H6 blev overdraget til Spørger 3.

I forbindelse med overdragelsen er kapitalandelene i H6 værdiansat efter boafgiftslovens § 12 a med fradrag for værdien af den overtagne skatteforpligtelse. Værdien af H6 er opgjort til 6.339.490 kr., der fremkommer således:

	Værdiansættelse, jf. boafgiftslovens § 12 a	9.904.155
	Nedslag for overtagelse af skatteforpligtelse	-3.564.665

	Værdi af H6	6.339.490

Parterne ønsker bekræftet, at H6 kunne værdiansættes til 6.339.490 kr. ved overdragelsen den 16. april 2025.

Værdiansættelse, jf. boafgiftslovens § 12 a

Skattestyrelsen har i spørgsmål 4 fundet, at parterne har krav på at anvende boafgiftslovens § 12 a ved værdiansættelse af H6.

Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-8.
Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4-8, i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6.
Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-9.

H6’s eneste aktiv er kapitalandele i H2.

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, nr. 2, skal værdien af kapitalandelene i H2 opgøres ved anvendelse af boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-8.

Parterne har opgjort den samlede værdi af H2 til 19.808.310 kr. H6 ejer 50 pct. af kapitalandelene i H2, og H6’s ejerandel er herefter værdiansat til 9.904.155.

Egenkapital i H2, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3

Det fremgår af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis i årsregnskabet for 2024 for H2, at regnskabet for 2024 for er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B, med tilvalg fra regnskabsklasse C.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at opgørelsen af egenkapitalen efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, kan foretages med udgangspunkt i årsregnskabet for 2024 for H2.

Den regnskabsmæssige egenkapital udgør 19.808.310 kr. pr. 31. december 2024. Der er ikke foretaget reguleringer af den regnskabsmæssige egenkapital i forbindelse med overdragelsen.

Den regnskabsmæssige værdi af grunde og bygninger er således hverken ansat til handelsværdi, ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien.

Merindtjening i H2, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 4

Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.
Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.
Ekstraordinære poster elimineres.
Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.
I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-9.

I forbindelse med overdragelsen er merindtjeningen i H2 opgjort med udgangspunkt i de regnskabsmæssige resultater for H2 i perioden 2020 - 2024.

Opsamlende er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalandelene i H2 ikke er værdiansat i overensstemmelse med boafgiftslovens § 12 a.

Bemærkninger til høringssvar af 1. oktober 2025

Regnskabsmæssigt er jord værdiansat til handelsværdi, mens bygninger er værdiansat til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en historisk, fremført ejendomsvurdering ikke kan godtgøre, at en regnskabsmæssig værdi svarer til hverken dagsværdi eller handelsværdi.

Ejendomsværdien skal være udtryk for værdien i handel og vandel.

[…]

En forudsætning for at anvende tillægsparcelværdien er, at landbrugsejendommens driftsbygninger spiller en underordnet rolle for ejendommens handelsværdi. Se SKAT 1989.4.345.

Ofte holder den forudsætning ikke helt, og der må derfor udøves et selvstændigt skøn over værdien af driftsbygningerne.

Den tekniske værdi er en skønnet værdi af driftsbygningerne, bl.a. under hensyn til deres anvendelsesmuligheder.

[…]

Tillægsparcelværdiprincippet er kun en praktisk beregningsmetode, for at finde frem til en korrekt handelsværdi ved ejendomsværdiansættelsen (mindsteejendomsværdi).

[…]

Driftsbygningerne ansættes til den værdi, de skønnes at indgå med på den givne ejendom, bl.a. med baggrund i de erfaringer man har fra konstaterede salg.

To måder at beregne ejendomsværdi på

Der er to måder at beregne ejendomsværdi på. Enten

a) Den skarpe afgrænsning af om det er jordens værdi (inkl. tillægsparcelværdi) eller driftsbygningerne, der er afgørende for ejendommens handelsværdi, eller

b) Den kombinerede metode, hvor både et reduceret tillæg til grundværdien og en værdi af driftsbygningerne indgår i ejendomsværdien."

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er godtgjort, at de regnskabsmæssige værdier af bygningerne svarer til dagsværdi eller handelsværdi.

Skattestyrelsen bemærker, at der ikke med ovenstående er taget stilling til de fremlagte korrigerede beregninger af merindtjeningen i H2.

Nedslag for overtagen skatteforpligtelse

Overdragelsen af H6 er sket med skattemæssig succession, hvilket indebærer, at Spørger 1 ikke skal medregne gevinsten ved overdragelsen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, idet Spørger 3 har overtaget Spørger 1’s oprindelige anskaffelsessum på kapitalandelene.

Skattestyrelsen har i spørgsmål 2 fundet, at betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession er opfyldt.

Når Spørger 3 overtager Spørger 1’s oprindelige anskaffelsessum på kapitalandelene, er konsekvensen, at Spørger 3 skal beskattes af både den skattemæssige fortjeneste i Spørger 1’s ejertid og i hans egen ejertid, når han afstår kapitalandelene. Undtaget herfra er dog situationer, hvor Spørger 3 afstår kapitalandelene med skattemæssig succession.

For at kompensere Spørger 3 for, at han overtager forpligtelsen til at betale skat af den skattemæssige fortjeneste, der er opstået i Spørger 1’s ejertid, har parterne aftalt, at overdragelsessummen skal reduceres med et nedslag for den overtagne skatteforpligtelse.

Nedslaget er opgjort som nutidsværdien af den skatteforpligtelse, Spørger 3 overtager i forbindelse med overdragelse, med tillæg af 50 pct. af successionsfordelen. Successionsfordelen er forskellen på den skat, Spørger 1 skulle have betale ved overdragelse uden skattemæssig succession, og nutidsværdien af den skatteforpligtelse, Spørger 3 overtager i forbindelse med overdragelsen.

Nutidsværdi af den overtagne skatteforpligtelse

Parterne har ved opgørelsen af nutidsværdien af skatteforpligtelsen anvendt en diskonteringsrente på 4,2 pct. før rente. Diskonteringsrenten efter skat er opgjort til 2,82 pct.

Det er oplyst, at Spørger 3 kunne have opnået ekstern finansiering på 4,2 pct. i forbindelse med overdragelsen.

På baggrund af en konkret vurdering lægger Skattestyrelsen den anvendte diskonteringsrente uprøvet til grund.

Ved opgørelse af nutidsværdien har parterne forudsat, at Spørger 3 ejertid vil udgøre 33 år. Da Spørger 3 er 27 år på overdragelsestidspunktet, har parterne således forudsat, at Spørger 3 afstår kapitalandelene i H6, når han bliver 60 år.

Landsskatteretten anførte bl.a. følgende:

Efter bestemmelserne i successionsrækkefølgen skal kapitalandelene ved Spørger 3’s død overgå til Spørger 2. Successionsrækkefølgen indebærer, at Spørger 3 ikke kan testere over kapitalandelene. Dog kan Spørger 3 fra og med den 1. januar 2045 oprette et testamente således, at kapitalandelene tilfalder hans livsarvinger ved hans død. Vælger Spørger 3 at udnytte denne testationsret, ophører successionsrækkefølgen.

Overdragelsesaftalens bestemmelser om successionsrækkefølge må efter Skattestyrelsens opfattelse forstås således, at det er Spørger 1’s ønske, at kapitalandelene forbliver i hans slægt mindst til og med hans børnebørn. Overdragelsen fra Spørger 1 til Spørger 3 har dermed - som i SKM2025.279.LSR - karakter af en livstidsinvestering.

I SKM2025.279.LSR var det - som i nærværende sag - forudsat, at kapitalandelene blev afstået, når erhverver fyldte 60 år. I nærværende sag må de overdragne kapitalandele anses som en livstidsinvestering, hvilket indebærer, at det ikke kan lægges til grund, at Spørger 3’s ejerskab ophører, når han bliver 60 år. Herudover vil Spørger 3 - som i SKM2025.279.LSR - have mulighed for at videreoverdrage med skattemæssig succession eller på anden måde udskyde beskatningen f.eks. ved at gennemføre en skattefri aktieombytning med et helejet holdingselskab.

Samlet er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at parternes forudsætning om, at Spørger 3 afstår anparterne, når han bliver 60 år og at denne afståelse udløser beskatning af den skattemæssige fortjeneste, ikke kan lægges til grund ved opgørelse af nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse.

Fordeling af successionsfordelen

Skatteministeriet tog i SKM2024.344.HR bekræftende til genmæle i en sag om fordeling af successionsfordelen.

Skatteministeriet tog herefter bekræftende til genmæle.

Under disse forudsætninger finder Landsskatteretten, at der ikke i sagen er grundlag for en fordeling af successionsfordelen, idet klagerens søn allerede er blevet kompenseret ved en gave.

Landsskatteretten finder således, at successionsfordelen fuldt ud skulle tilfalde overdrager.

I nærværende sag fremgår det af overdragelsesaftalen, der er indgået mellem parterne, at Spørger 1 bestemmer, at de overdragne kapitalandele skal være særeje uden mulighed for, at Spørger 3 efterfølgende kan beslutte, at kapitalandelene skal indgå i hans delingsformue. Herudover fremgår det, at kapitalandelene skal indgå i en successionsrækkefølge, hvor det bestemmes, at kapitalandelene skal overgå til Spørger 3s bror, Spørger 2, når Spørger 3 afgår ved døden. Spørger 3 har dog mulighed for at bringe successionsrækkefølgen til ophør. Dette kan ske ved, at han efter den 1. januar 2045, hvor han er 47 år, kan oprette testamente, hvor kapitalandelene tilfalder hans myndige livsarvinger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en overdragelse mellem uafhængige parter ikke ville indeholde bestemmelser om hverken særeje eller successionsrækkefølge.

Spørger 3 ville som erhverver selv kunne oprette en ægtepagt med bestemmelse om, at kapitalandelene er særeje ligesom Spørger 2 selv kunne lave testamentariske dispositioner, der svarer til indholdet af successionsrækkefølgen, hvis det var hans ønske. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når overdragelsesaftalen indeholder vilkår om særeje og successionsrækkefølge, så er det et udtryk for, at Spørger 1 ønsker at sikre sig, at de overdragne kapitalandele forbliver i hans slægt.

Det må på den baggrund lægges til grund, at Spørger 1 har haft den største indflydelse på aftalevilkårene.

Spørger 3 påtager sig ikke en reel løbende betalingsforpligtelse i forbindelse med overdragelsen. Spørger 3 skal således ikke skaffe finansiering til nogen del af overdragelsessummen, hvilket også afspejles i skatteforbeholdet i overdragelsesaftalen. Det fremgår således af overdragelsesaftalen, at parterne indretter sig efter skattemyndighedernes eventuelle ændring af købesummen samt at ændringen i givet fald sker ved gave, kontant betaling eller regulering af gældsbrevet.

Samlet er det således Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger 1 har haft den største indflydelse på aftalevilkårene samt at Spørger 3 ikke påtager sig nogen reel risiko i forbindelse med overdragelsen.

Bemærkninger til høringssvar af 1. oktober 2025

For så vidt angår den forventede ejertid af kapitalandelene, der har betydning for nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse, gør repræsentanten gældende, at det kan forventes, at Spørger 3 afstår kapitalandelene i H6, når Spørger 3 bliver 60 år.

Repræsentanten bemærker videre, at Spørger 1 var [alder udeladt] på overdragelsestidspunktet samt, at der ikke er holdepunkter for, at Spørger 3’s erhvervelse af kapitalandelene skal anses for en livstidsinvestering. Efter repræsentantens opfattelse er der derimod tale om, at Spørger 3 har erhvervet en aktiv landbrugsvirksomhed, som han og hans bror deltager aktivt i og bruger deres fulde arbejdstid i virksomheden. Efter repræsentantens opfattelse er det meget sandsynligt, at Spørger 3 ønsker at nedtrappe ejerskabet, når han nærmer sig 60 år.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at overdragelsesaftalens pkt. 9, hvor Spørger 1 bestemmer, at kapitalandelene skal være Spørger 3’s særeje samt overdragelsesaftalens pkt. 10 om successionsrækkefølge, er udtryk for, at hensigten med overdragelsen er, at kapitalandelene forbliver i familiens eje mindst til og med Spørger 1’s børnebørn. Efter Skattestyrelsens opfattelse er det uden betydning, hvorvidt bestemmelserne alene er indarbejdet af psykologiske årsager. Hensigten og formålet med aftalen er at sikre, at kapitalandelene og den underliggende virksomhed forbliver i familiens eje.

Skattestyrelsen bemærker, at spørgsmålet ikke er, hvornår Spørger 3 kan forventes at nedtrappe sin aktive deltagelse i virksomheden, men hvornår det kan forventes, at den overtagne skatteforpligtelse skal betales. Spørger 3 vil have mulighed for at videreoverdrage kapitalandelene i H6 med skattemæssig succession eller for at udskyde beskatningen ved f.eks. at gennemføre en skattefri aktieombytning med et helejet holdingselskab.

På baggrund heraf finder Skattestyrelsen fortsat, at det ved opgørelsen af nutidsværdien ikke kan lægges til grund, at Spørger 3 afstår kapitalandelene, når han bliver 60 år og at denne afståelse udløser beskatning.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at en eventuel fordeling af successionsfordelen sker på baggrund af en vurdering af parternes forhandlingsstyrke.

Overdragelsesaftalens pkt. 9, hvor det fremgår, Spørger 1 bestemmer, at kapitalandelene skal være særeje for Spørger 3 uden mulighed for, at Spørger 3 efterfølgende kan beslutte, at kapitalandelene skal indgå i hans delingsformue, er efter Skattestyrelsens opfattelse udtryk for, at Spørger 1 har haft en betydelig interesse i, at kapitalandelene ikke indgår i Spørger 3’s delingsformue.

Når Spørger 1’s betydelige interesser kommer til udtryk i overdragelsesaftalen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger 1 har haft den størst indflydelse på aftalevilkårene.

Dette understøttes også af, at overdragelsen finansieres med et rente- og afdragsfrit gældsbrev. Spørger 3 skal således ikke skaffe finansiering til nogen del af overdragelsessummen, da overdragelsen finansieres med hjælp fra hans far Spørger 1. Det forhold, at sælger finansierer hele overdragelsessummen og køber derved ikke skal skaffe ekstern finansiering, medfører efter Skattestyrelsens opfattelse, at sælgerens forhandlingsstyrke er markant bedre end købers forhandlingsstyrke.

Hertil kommer, at Spørger 3 efter Skattestyrelsens opfattelse ikke påtager sig en reel risiko i forbindelse med overdragelsen. Det rente- og afdragsfrie gældsbrev indebærer ikke en løbende betalingsforpligtelse i forbindelse med overdragelsen. Overdragelsen sker mellem far og søn, hvor Spørger 1 som beskrevet ovenfor har en betydelig interesse i at sikre, at kapitalandelene og virksomheden forbliver i familiens eje. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at Spørger 3 påtager sig nogen reel risiko for, at gældsbrevet kræves helt eller delvist indfriet med 10 dages varsel.

Opsamling

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at værdiansættelsen af kapitalandelene i H6, herunder H2, ikke er foretaget i overensstemmelse med principperne i boafgiftslovens § 12 a.

Ved opgørelsen af nedslaget for den overtagne skatteforpligtelse er nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse beregnet med en forventet ejertid, der ikke kan anses for et realistisk skøn over Spørger 3’s ejertid. For så vidt angår fordelingen af successionsfordelen er det ikke godtgjort, at den aftalte fordeling afspejler den fordeling, der ville være aftalt mellem uafhængige parter.

Skattestyrelsen finder herefter ikke, at det kan bekræftes, at købesummen for kapitalandelene i H6 kunne opgøres til 6.187.797 kr. ved overdragelsen den 16. april 2025.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 12

Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Stk. 1. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 B

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et aktiebaseret investeringsselskab forstås et investeringsselskab, der over for told- og skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det er endvidere en betingelse, at 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og investeringsbeviser omfattet af § 22, og at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. Værdien af aktier eller investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 21, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsselskabs eller investeringsinstituts aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 4. Meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., om status som aktiebaseret investeringsselskab skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra. For et nyoprettet investeringsselskab kan valg af status som aktiebaseret investeringsselskab, jf. stk. 2, have virkning fra det kalenderår, hvori investeringsselskabet er oprettet, hvis valget træffes samtidig med oprettelsen og der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret.

Stk. 5. Investeringsselskabet anses for obligationsbaseret, jf. § 19 C, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt. Hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, men investeringsselskabets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt., anses selskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse.

Stk. 6. Investeringsselskabet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest den 1. juli året efter. Indsendes oplysninger ikke rettidigt, anses investeringsselskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsselskabet offentliggøre dette.

Stk. 7. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om den meddelelse, der

skal indsendes efter stk. 4, og de oplysninger, der skal indsendes efter stk. 6."

Aktieavancebeskatningslovens § 19 C

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2.

Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Aktieavancebeskatningslovens § 34

Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

2) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6. 179 Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4) Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7. Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, som affattet indtil lov nr. 688 af 8. juni 2017

Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.

Kildeskattelovens § 33 C

Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som anført i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Stk. 2-12 og 14 gælder ikke med hensyn til fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, hvis den faste ejendom eller stuehuset med tilhørende grund og have ved overdragelsen bliver omfattet af § 8 eller § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A, uanset om de indgår i virksomheden.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne. Er der ved overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos erhververen. Er erhververen af en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på overdragelsesdagen.

Stk. 3. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.

Stk. 4. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.

Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Indgår der finansielle aktiver i overdragerens virksomhedsordning, skal værdien af de finansielle aktiver bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), forudbetalinger af husleje og deposita og periodeafgrænsningsposter fragå ved opgørelsen af det indestående på konto for opsparet overskud, der kan overdrages med virksomheden efter 1. pkt. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Overdrages der finansielle aktiver i forbindelse med en overdragelse efter 3. og 4. pkt., skal værdien af de finansielle aktiver bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), forudbetalinger af husleje og deposita og periodeafgrænsningsposter fragå ved opgørelsen af det indestående på konto for opsparet overskud, der kan overdrages med den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Der kan dog ikke efter 3. og 4. pkt. overtages et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 3. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 6. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.

Stk. 7. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2.

Stk. 8. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles told- og skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at den skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen.

Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5.

Stk. 10. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 11. Ved overdragelse til en af de i stk. 9 eller 10 omtalte erhververe gælder stk. 2, 5 og 6 ikke skibe eller luftfartøjer.

Stk. 12. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere medarbejder, hvis overdragelsen sker, senest 5 år efter at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og hvis den tidligere medarbejder inden for de seneste 5 år forud for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en nær medarbejders eller en tidligere medarbejders erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo.

Stk. 13. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere ejer, når overdragelsen til den tidligere ejer sker, inden for de første 5 år efter at overdrageren har erhvervet virksomheden eller andelen heraf. Det er en betingelse, at overdrageren erhvervede virksomheden eller andelen heraf fra den tidligere ejer, og at overdrageren indtrådte i den tidligere ejers skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere ejers erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo.

Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og administration af foranstående bestemmelser.

Forarbejder

Lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06

De specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6:

“Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde betingelsen om passiv pengeanbringelse i overvejende grad, dvs. ingen adgang til overdragelse med succession, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab. De kan derfor ikke anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Reglen om, at det er indtægter og aktiver i datterselskabet, der skal medregnes ved bedømmelsen og ikke afkastet og værdien af datterselskabsaktierne, betyder imidlertid, at aktierne i et holdingselskab, som er holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt."

Lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01

De specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 (aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9):

“Holdingselskaber er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital. Det betyder, at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen. ved væsentlighedsbedømmelsen. Dvs. at aktierne i et holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab vil kunne overdrages med succession."

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.13.1

[…]

Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, foretages opgørelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv., foretages opgørelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR, hvor Skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var, om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet. På tilsvarende vis blev det bekræftet i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i ABL § 34, efter en gennemført skattefri aktieombytning, alene skulle ske ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab havde eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning.

[…]

Spørgsmål 3 og 4

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.

Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5.

Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.

Boafgiftslovens § 22, stk. 1

En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a) afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,

b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c) forældre og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f) stedforældre, bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4.

Boafgiftslovens § 23 a

Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 og 5-7, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:

1) Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.

2) Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.

Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1.

Stk. 4. Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018, 6 pct. for gaver ydet i 2019 og 10 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere.

Boafgiftslovens § 27

En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi for fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.

Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien eller en værdi opgjort efter stk. 1, 4. pkt., eller § 12 a på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Forarbejder

Uddrag af bemærkninger til § 1, nr. 10 i lovforslag nr. 183 af 29. marts 2017 (boafgiftslovens § 23 a)

[…]

Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 og 4, at gaveafgiften gradvist nedsættes til 5 pct. af gaver i form af en erhvervsvirksomhed. […] Tilsvarende skal den nedsatte gaveafgift omfatte aktier (virksomheder i selskabsform) og personligt ejede virksomheder.

Af hensyn til, at afgiftsnedsættelsen forbeholdes reelle erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelighed, foreslås det, at der skal være tale om aktier, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34 med de ændringer, der, jf. lovforslagets § 2, er foreslået af denne bestemmelse, eller en personligt ejet virksomhed, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession, jf. kildeskattelovens § 33 C.

[…]

For at målrette afgiftsnedsættelsen reelle erhvervsvirksomheder i modsætning til passiv kapitalanbringelse foreslås det, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, at der stilles krav til overdragerens deltagelse i virksomheden. For personligt ejede virksomheder foreslås det, at overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som udgangspunkt anses som væsentlig.

[…]

Uddrag af bemærkninger til § 1, nr. 10 i lovforslag nr. 123 af 23. januar 2025 (boafgiftslovens § 12 a)

[…]

Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 1. pkt., at uanset § 12, stk. 1, kan reglerne i stk. 2-10 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de familieejede virksomheder kan vælge at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der fremgår af forslaget til § 12 a, stk. 2-9, når virksomhedens værdi skal fastsættes.

Der vil efter forslaget være tale om en valgmulighed, og parterne vil derfor ikke være forpligtet til at anvende den skematiske metode. Den skematiske værdiansættelse vil således kunne vælges anvendt, selv om boet antager, at handelsværdien er højere. Omvendt kan den skematiske metode fravælges, hvis boet mener, at handelsværdien er lavere end den skematiske værdi.

Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. dog ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse vil derfor f.eks. ikke skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor en virksomhed som led i en ekspansion af den eksisterende virksomhed har etableret væsentlige nye produktionsfaciliteter, nye butikker eller salgskanaler, eller udvidet sit produktsortiment, uden at dette er udtryk for, at virksomheden er gået ind på et eller flere nye produktmarkeder.

Undtagelsen vil kun skulle finde anvendelse, hvor selve aktiviteterne er nystartede. Har virksomheden tilkøbt igangværende aktiviteter inden for 3 år før overdragelsen, men disse aktiviteter hos overdrageren (eller hos en tidligere ejer af aktiviteterne) har givet sig udslag i kommercielle salg mere end 3 år før den overdragelse, der skal værdiansættes efter boafgiftslovens regler, vil undtagelsen derfor heller ikke finde anvendelse.

Der vil ved vurderingen af, om de nystartede aktiviteter må anses for at udgøre en integreret del af den øvrige virksomhed kunne lægges vægt på, om aktiviteterne udgør en gren af virksomheden, dvs. aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, og som derfor f.eks. ville kunne gøres til genstand for en skattefri tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 c. Der kan om begrebet "gren af en virksomhed" henvises til pkt. C.D.6.2.3.1.8 i Den Juridiske Vejledning.

Ved afgørelsen af, om virksomheden "i det væsentligste "består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, vil der skulle lægges vægt på, om de nystartede aktiviteter har et sådant omfang, at den skematiske værdiansættelsesmetode på forhånd må anses for uegnet til at danne grundlag for et skøn over virksomhedens værdi.

I tilfælde, hvor undtagelsen finder anvendelse, vil der skulle foretages en værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12, dvs. baseret på almindelige værdiansættelsesprincipper, herunder de principper der fremgår af pkt. C.J.5 i Den Juridiske Vejledning. Hvis det på baggrund af virksomhedens regnskaber m.v. er muligt at foretage en opdeling af den samlede virksomhed, forudsættes det i øvrigt, at den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. forslaget til § 12 a, stk. 2-9, vil kunne kræves anvendt med henblik på værdiansættelsen af den del af virksomheden, der ikke består i nystartede aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse vil for det andet indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

[…]

Uddrag af høringsskema til L183 af 29. marts 2017 (side 28)

Høringssvar fra Danske Advokater:

[…]

Ifølge lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, hvor der indføres nye bestemmelser i BAL § 1 a, stk. 2, nr. 2, og §23 a, stk. 2, nr. 2, er det en betingelse,at afdøde/gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes/gavegivers ejertid har deltaget aktivt i virksomheden. I personligt drevne virksomheder skal det ske ved at have deltaget i ikke uvæsentligt omfang, vejledende 50 timer i måneden. I virksomheder drevet i selskabsform skal det ske ved at have deltaget i selskabets ledelse.

Den første betingelse synes relevant med henblik på at opstille et nødvendigt værn mod, at der blot foretages en kortvarig omlægning af en i øvrigt passiv formue. Det bør i lovforslagets bemærkninger præciseres, hvad der ligger i begrebet "ejet", herunder om der gælder et krav om direkte ejerskab eller om et indirekte ejerskab vil være tilstrækkeligt.

I relation til den anden betingelse synes bestemmelsen inspireret af anpartsreglerne i personskatteloven. Kravet til deltagelse må således forventes fortolket i overensstemmelse med praksis knyttet hertil. Ved at deltage i selskabets ledelse som direktør eller som bestyrelsesmedlem er der ikke noget krav til arbejdsindsatsen. Efter Danske Advokaters opfattelse er en sådan regel både objektiv og forudsigelig, ligesom den er velegnet. Hvornår reglen er opfyldt eller ej, er relativt let at afgøre og giver derfor en god retssikkerhed.

I personligt drevne virksomheder er der derimod krav om deltagelse i driften af virksomheden i ikke uvæsentligt omfang. Umiddelbart er dette ikke en proportional behandling af personligt ejede virksomheder set i forhold til, hvordan virksomheder drevet i selskabsform reguleres. Kravet om deltagelse i driften af virksomheden i

ikke uvæsentligt omfang i de personligt drevne virksomheder er efter Danske Advokaters opfattelse for hårdt i forhold til de krav, der stilles for virksomheder drevet i selskabsform. Den store forskel medfører givetvis, at personligt ejede virksomheder blot omdannes til virksomhed drevet selskabsform, hvorefter generationsskiftet gennemføres.

Kommentarer

Det 1-årige krav om aktiv deltagelse vil kunne opfyldes gennem indirekte ejerskab, idet omstrukturering af en virksomhed ikke vil udelukke overdragelse til nedsat afgift. F.eks. vil omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab ikke indebære, at der startes en ny 1-års periode, hvis ejeren har deltaget aktivt i den personligt ejede virksomhed.

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.6.2.2

Efter BAL § 27 skal en gaves værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen.

Ved lov nr. 369 af 9. april 2025 blev den eksisterende BAL § 12 a ændret og der blev indført en skematisk værdiansættelsesmetode. Samtidig blev BAL § 27 ændret, således at parterne kan vælge at fastsætte gavens værdi efter BAL § 12 a (den skematiske værdiansættelsesmetode). Se afsnit C.J.3.3 om den skematiske værdiansættelsesmetode. Bestemmelsen har virkning for gaveoverdragelser, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og hvor nedenstående betingelser for overdragelse med nedsat gaveafgift er opfyldt.

Gavegiver og gavemodtager er ikke forpligtet til at anvende den skematiske metode. Den skematiske værdiansættelse vil således kunne vælges anvendt, selv om gavegiver og gavemodtager antager, at handelsværdien er højere. Omvendt kan den skematiske metode fravælges, hvis gavegiver eller gavemodtager mener, at handelsværdien er lavere.

[…]

Betingelser for at være omfattet af reglerne om nedsat gaveafgift

Efter BAL § 23 a skal følgende betingelser være opfyldt, for at der kan ske overdragelse af erhvervsvirksomheder og aktier med nedsat gaveafgift:

Betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt
Ejertidskrav på 1 år
Krav om aktiv deltagelse i ejertiden

Ad betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt

Efter BAL § 23 a, stk. 1, er det en betingelse for at være omfattet af reglerne om nedsat gaveafgift, at betingelserne for overdragelse med succession er opfyldt, jf. ABL § 34, stk. 1 og 5-7, eller KSL § 33 C, stk. 1.

ABL § 34 giver mulighed for i levende live at overdrage aktier m.v. med succession til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i BAL § 22, stk. 1, litra d.

[…]

Det er ikke en betingelse for overdragelse med nedsat gaveafgift, at overdragelsen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne for overdragelse med succession er opfyldt. Der ses bort fra den almindelige betingelse for succession, hvorefter overdragelsen ikke må medføre tab.

I modsætning til succession er det ikke være en betingelse for nedsat afgift, at gavemodtageren er skattepligtig her til landet, men aktierne eller virksomheden kan som hidtil i dette tilfælde ikke overdrages med succession og skal således anses for afstået til handelsværdien ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ad ejertidskrav på 1 år

Efter BAL § 23 a, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse, at gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.

Selv om ejertidskravet formelt set er opfyldt, kan der i særlige tilfælde være grundlag for at bortse fra dispositioner op til overdragelsen. Er der tilført virksomheden midler fra virksomhedsejerens eller gavegivers øvrige formue, som f.eks. er investeret i erhvervsaktiver, uden at dette kan anses for erhvervsmæssigt begrundet, skal der betales 15 pct. i gaveafgift.

For virksomheder i selskabsform gælder det, ud over at pengetankreglen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, at gavegiver skal have ejet virksomheden som en personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab, i mindst ét år forud for overdragelsen. Det vil i praksis ofte indebære, at aktierne i selskabet skal have været ejet i ét år forud for overdragelsen, og at selskabet ligeledes skal have ejet virksomheden i denne periode.

Det 1-årige ejertidskrav udelukker ikke nedsat gaveafgift ved virksomheder i selskabsform, der har været omstruktureret i perioden. Er det overdragede selskab f.eks. nystiftet ved spaltning (udspaltning af den aktive virksomhed til et nyt selskab), udelukker det ikke nedsat afgift, at det nye selskab f.eks. har eksisteret i mindre end ét år, eller at gavegiver har omdannet en personligt ejet virksomhed til et selskab, hvis blot gavegivers samlede ejertid af virksomheden (som personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab) opfylder betingelsen.

[…]

Ad krav om aktiv deltagelse

Efter BAL § 23 a, stk. 2, nr. 2, er det en betingelse, at gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af gavegivers ejertid har deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i BAL § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.

Det er ikke et krav, at der er tale om året umiddelbart forud for overdragelsen, men kravet om 1 års aktiv deltagelse skal opfyldes selvstændigt af enten overdrageren eller én af de anførte nære pårørende i en sammenhængende periode på 1 år.

For personligt ejede virksomheder skal overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som udgangspunkt anses som væsentlig.

[…]

Ved overdragelse af aktier skal gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse (direktion eller bestyrelse).

Spørgsmål 5 og 6

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

Stk. 2.

Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.

Stk. 3.

Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4.

Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5.

Stk. 6.

Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Stk. 7.

I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8.

Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9.

Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.

Forarbejder

L123 af 23. januar 2025 - bemærkninger til § 1, nr. 10 (boafgiftslovens § 12 a)

[…]

Det foreslås i stk. 3, at egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil indebære, at der vil skulle tages udgangspunkt i selskabets eller virksomhedens egenkapital, således som denne er opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen, hvorefter denne egenkapital skal reguleres i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i nr. 1-6.

Der vil være tale om det årsregnskab, som eventuelt først efterfølgende godkendes og offentliggøres. Har et selskab f.eks. kalenderårsregnskab, og sker overdragelsen den 1. januar 2025 umiddelbart efter regnskabsperioden udløb, vil den skematiske værdiansættelse skulle ske på grundlag af det regnskab, der senere godkendes og offentliggøres i foråret 2025 med eventuelle reguleringer, jf. forslaget til nr. 6.

Årsregnskabet vil som udgangspunkt skulle opfylde reglerne i årsregnskabsloven. […]

Det foreslås i stk. 4, 1. og 2. pkt., at virksomhedens merindtjening udgør gennemsnittet af virksomhedens regnskabsmæssige resultater før skat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-måneders periode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres.

Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil indebære, at der ved opgørelsen af virksomhedens merindtjening vil skulle tages udgangspunkt i det resultat, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber for den virksomhed, der indgår i overdragelsen. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at regnskaberne er udarbejdet efter reglerne i årsregnskabsloven.

[…]

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes, bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges, bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Forslaget vil indebære, at der vil skulle foretages en række reguleringer af det regnskabsmæssige resultat, der fremgår af årsregnskaberne.

[…]

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i den form i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.

Da der vil være et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler - udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter.

Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der kun vil være mulighed for at foretage reguleringer efter bestemmelsen som følge af en udvidelse eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens hen over den 5-årige periode.

[…]

Praksis

SKM2024.344.HR

Skatteministeriet tog for Højesteret bekræftende til genmæle i en sag om, hvorvidt erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen er reduceret med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat. Da Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, afsagde Højesteret dom i overensstemmelse med appellanternes påstand.

SKM2025.317.LSR

Sagen angik værdiansættelsen af en gave i form af B- og C-anparter i et selskab som led i et generationsskifte. Skattestyrelsen havde ændret værdiansættelsen af B- og C-anparterne under henvisning til værdien af en forlods udbytteret, som tilkom klageren som ejer af samtlige A-anparter i selskabet, ligesom Skattestyrelsen havde ændret kursværdien af den latente skatteforpligtigelse under henvisning til, at der ikke var grundlag for en fordeling af successionsfordelen. Landsskatteretten fandt, at der var hjemmel i boafgiftslovens § 27, stk. 1 og 2, til, at Skattestyrelsen kunne fastsætte værdien af en gave til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, og at denne hjemmel også omfattede fastsættelse af værdien af en gave, som bestod af delelementer i den samlede fastsættelse af værdien af en gave. Der var således hjemmel til, at Skattestyrelsen havde fastsat værdien af gaven i form af B- og C-anparter i selskabet, herunder ved anvendelse af CAPM-modellen og fastsættelse af værdien af den forlods udbytteret ved anvendelse af denne model. Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af værdien af den forlods udbytteret og ændrede værdien af denne, da den markedsbestemte opskrivningsprocent blev anset for at være fastsat for højt særligt under hensyntagen til størrelsen af den forlods udbytteret i forhold til selskabets samlede værdi. Landsskatteretten bemærkede, at selve nutidsværdien af den latente skatteforpligtigelse blandt andet afhang af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhang af parternes forhandlingsstyrke. Under de konkrete omstændigheder fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for den latente skatteforpligtigelse, herunder da generationsskiftet var iværksat og kontrolleret af klageren. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende spørgsmålet om fordelingen af succesionsfordelen og ændrede afgørelsen vedrørende værdiansættelsen af B- og C-anparterne og overlod den fornyede beløbsmæssige opgørelse af gaveafgiften til Skattestyrelsen.

SKM2025.279.LSR

Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen havde ændret nedslaget for den latente skatteforpligtelse for de i sagen omhandlede gaver fra et kursnedslag for kursværdien af den latente skatteforpligtelse til et nedslag efter kildeskattelovens § 33 D. Landsskatteretten lagde til grund, at spørgsmålet om kursværdiansættelse af den latente skatteforpligtigelse var delt i to, og at det både indeholdt et element i form af selve nutidsværdien af forpligtigelsen og et element i form af en eventuel fordeling af succesionsfordelen mellem parterne. Landsskatteretten bemærkede, at selve nutidsværdien af forpligtigelsen blandt andet afhang af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhang af parternes forhandlingsstyrke. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens skøn over en ejertid på mindst 50 år under de forliggende omstændigheder måtte anses for et realistisk skøn. For så vidt angik tilbagediskonteringsrenten ansås Skattestyrelsens skøn på en efter-skat rente på 4,32 % for at være et forsigtigt skøn, som Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte. Under de konkrete omstændigheder fandtes det endvidere ikke godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for den latente skatteforpligtigelse. Skattestyrelsen ansås ikke for at havde ændret selve værdiansættelsen af gaven, hvorfor Landsskatteretten fandt, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, ikke fandt anvendelse. Et nedslag i værdiansættelsen af det gaveoverdragne aktiv under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse skulle derfor fragå i afgiftsgrundlaget på samme måde som et nedslag efter kildeskattelovens § 33 D. Endelig bemærkede Landsskatteretten, at klageren havde krav på det størst mulige nedslag, hvorefter Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om godkendelse af nedslag i gaveafgiftsgrundlaget efter kildeskattelovens § 33 D.

SKM2025.278.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens opgørelse af afgiftsgrundlaget i en gaveoverdragelse med skattemæssig succession, jf. kildeskattelovens § 33 C af kapitalandele i et selskab mellem fader og søn. I Skattestyrelsens afgørelse tilfaldt succesionsfordelen fuldt ud faderen, mens klager havde gjort gældende, at succesionsfordelen skulle fordeles med 50 % til faderen og sønnen. Det var faderen, der havde fastsat vilkårene for gaven, ligesom det var faderen, der havde bestemt, at der skulle ske overdragelse med succession og havde fastsat kursen på den latente skat. Vilkårene og fordelingen af succesionsfordelen havde således ikke været genstand for en forhandling. Under disse omstændigheder tiltrådte Landsskatteretten, at der ikke var grundlagt for en fordeling af succesionsfordelen. Landsskatteretten fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over diskonteringsrenten.

SKM2024.345.DEP

Skatteministeriet har i en højesteretssag om overdragelse af en landbrugsejendom med succession taget bekræftende til genmæle. Sagen angår, om erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen reduceres med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat. I den konkrete sag var der tale om overdragelse af en landbrugsejendom med succession fra farbror til nevø. Det var Skatteministeriets opfattelse, at Højesteret ville nå frem til, at appellanterne med den fremlagte syns- og skønsrapport i sagen har godtgjort, at kursfastsættelsen af den overtagne skat til kurs 80 i den konkrete sag ikke afviger fra, hvad uafhængige parter ville aftale, og at køberen således ikke ved overdragelsen af virksomheden med succession har opnået en formuefordel i kraft af skattenedslaget, som udløser gavebeskatning. Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at en fordeling af successionsfordelen ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, der sker med succession, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes. Er det - som i den konkrete sag - ikke muligt for parterne at fastsætte en anden værdi i intervallet mellem nutidsværdien af skatteforpligtelsen og kurs 100 ved hjælp af en analyse af forhandlingsstyrken, vil intervallets midtpunkt kunne anses for at være resultatet af parternes forhandling.