Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at spørgers kontingentindtægter er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4?

2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at spørgers indtægter i forbindelse med afholdelse af egne stævner ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5?

3. Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, kan Skattestyrelsen da bekræfte, at Foreningen kan vælge at indtægterne i forbindelse med foreningens øvrige aktiviteter, herunder afholdelse af egne stævner skal være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?

Svar

1. Nej

2. Ja

3. Nej

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en almenvelgørende landsdækkende forening, hvis væsentligste aktiviteter består i afholdelse af arrangementer inden for G1.

Foreningen er non-profit og arbejder således ikke med gevinst for øje. Foreningen har til formål at organisere og udbrede kendskabet til og aktivt fremme aktiviteten G1’s virke.

Foreningens overordnede formål er, jf. foreningens vedtægter, at organisere og udbrede kendskabet til og aktivt fremme aktivitetens virke. Det er herudover foreningens formål at varetage nuværende og kommende medlemmers interesser overfor myndigheder og organisationer i ind- og udland.

Foreningen udstikker retningslinjer for alle arrangementer med G1 køretøjer, er ansvarlig for afviklingen af DK-stævner og sørger for de køretøjer, som har kvalificeret sig til EM.

Medlemmer af Foreningen

Som menige medlemmer kan optages enhver, der vil opfylde formålsparagraffen og har indbetalt kontingent.

Som lokalforeninger kan optages enhver forening, som har en formålsparagraf, der udelukkende omhandler aktiviteten G1 og respekterer spørgers vedtægter.

Som forening kan optages enhver landsdækkende forening, der vil opfylde formålsparagraffen og har indbetalt kontingent.

Foreningen varetager mod betaling fra medlemmer disses interesser overfor myndigheder og organisationer i ind- og udland. Herudover har medlemmerne adgang til informationer og foreningsnyt på foreningens hjemmeside. Samtidig har medlemmerne adgang til Foreningens netværk, som omfatter forskellige interessenter indenfor aktiviteten G1.

Foreningens hjemmeside med diverse oplysninger om regler, arrangementer mv. er offentlig tilgængelig for alle også ikke-medlemmer. Der er således ikke et lukket forum på hjemmesiden, som kun medlemmerne har adgang til.

Foreningen udsender løbende nyheder mv. pr. mail til foreningens medlemmer. Disse nyheder er alene tilgængelige for foreningens medlemmer og lægges ikke op på foreningens hjemmeside. Fx nyheder om regelændringer, ny praksis mv.

Herudover har foreningens medlemmer mulighed for at købe entré til konkurrencer og stævner til en reduceret pris. Disse tilbud formidles også via mail.

Spørger er medlem af Y1, som er den europæiske styrende organisation for aktiviteten "G1" og som har til opgave at organisere og regulere aktiviteten i Europa. Y1 arrangerer de officielle europæiske mesterskaber og holder styr på point og rangeringer for deltagerne.

Y1 blev dannet i 1981 med det formål at fremme, udvikle og standardisere reglerne for G1 i Europa, så aktiviteten kunne vokse og blive mere struktureret.

Y1 arbejder med at fastsætte regler for både køretøjer og konkurrencer, godkende udstyr og sikkerhedsforanstaltninger samt koordinere turneringer og mesterskaber på tværs af medlemslande. Reglerne, hvorunder konkurrencer og stævner afvikles, udsendes én gang årligt som en manual, men Y1 kan løbende foretage justeringer og ændringer i disse regler, som følge af løbende praksisændringer mv. Y1 lægger sig i den forbindelse op ad regler og praksis i USA, hvor aktiviteten er størst.

Organisationen samarbejder med nationale G1-forbund i flere lande, herunder Danmark, Tyskland, Nederlandene og Storbritannien, for at sikre ensartede regler og høje standarder i aktiviteten i Europa.

Inden for G1 kan Y1 således sidestilles med fodboldverdens FIFA, hvor spørger kan sammenlignes med DBU.

Spørger er underlagt de regler og retningslinjer, som udstikkes af Y1, og spørger er ansvarlig for, at stævner og turneringer, som afvikles i Danmark, følger de regler og retningslinjer, som er udstukket af Y1. Ved tvister i fx konkurrencer eller mellem deltagere, har spørger det overordnede ansvar for at fortolke og træffe afgørelse, via de udnævnte dommere.

Som ovenfor nævnt har spørger til hvert stævne eller turnering ansvaret for at sikre, at alle regler og retningslinjer overholdes ved at udpege dommere og synsfolk, som er til stede på dagen.

Forinden stævnerne går i gang bliver banen og alle køretøjer inspiceret af dommere og synsfolk ift. at sikre, at de overholder de krav og retningslinjer, som er gældende, herunder fx for den klasse, som køretøjet skal deltage i. Herudover sikres, at føreren af køretøjet lever op til sikkerhedsreglerne (fx promille på nul), at sikkerhedsforanstaltningerne omkring banen er overholdt mv.

Der kan være tilfælde, hvor synsfolkene konkluderer at et køretøj ikke overholder krav og retningslinjer for at stille til start i den valgte klasse. I sådanne tvister eller i tvister omkring fortolkning af reglerne, vil det i sidste ende være spørger, som varetager medlemmets interesse i form af en dialog med Y1, som i sidste ende vil afgøre sagen.

Spørger oplevede ved EM i 2023 at en dommer under stævnet bortdømte en deltager efter en uoverensstemmelse. Y1 valgte efterfølgende at give deltageren livsvarig karantæne fra deltagelse i stævner og turneringer. Her havde spørger en væsentlig rolle ift. sagen og hvordan sagen skulle bedømmes. Spørger var således med til at sikre, at dommen blev omstødt således, at karantænen blev ændret til 1 år og 10 dage i stedet.

Der kommer løbende regelændringer i forbindelse med afholdelse af G1. Disse regler vil spørger løbende udsende til medlemmerne, pr. mail, så alle medlemmer har kendskab til nye krav eller ændringer. Selve regelbogen ligger online på foreningens hjemmeside, men da denne kun opdateres én gang årligt, udsendes ændringer mv. til medlemmerne pr. mail.

Synsansvarlig

Som ovenfor nævnt findes der indenfor aktiviteten G1 flere forskellige klasser at deltage i, som afhænger af køretøjernes vægt, motorstørrelse og design.

Et køretøj til G1 adskiller sig markant fra almindelige køretøjer af denne slags.

Køretøjerne er bygget til at yde maksimalt i de få sekunder, de har på banen, hvorfor reglerne i G1 skal sikre, at konkurrencerne er både sikre og fair - både for deltagerne og publikum.

Køretøjerne til G1 er konstrueret specielt til formålet og det kræver dybdegående kendskab til reglerne, når det skal vurderes, om disse er lovlige og overholder alle krav.

Udover de tjeks, som udføres inden hver konkurrence, skal alle køretøjer årligt synes. Dette syn skal her i landet varetages af spørger, som har det overordnede ansvar for synsopgaven. I Europa ligger det overordnede ansvar hos Y1. 

Det er spørgers synspersonale, som årligt gennemgår køretøjerne for at sikre, at de lever op til kravene om sikkerhed og konstruktion, herunder motorer, sikkerhedsudstyr og strukturelle komponenter. Kun køretøjer, der opfylder de fastlagte krav, bliver godkendt til deltagelse.

Synet fokuserer især på:

•  Sikkerhedsforanstaltninger som nødstop og sikkerhedsbure

•  Motorens opsætning og kraft for at sikre, at den passer til den gældende klasse

•  Strukturelle krav for at sikre stabilitet og undgå farlige situationer under aktiviteten

Når et køretøj godkendes i synet, forsynes dette med et klistermærke, som vi kender fra et almindeligt bilsyn.

Det fremgår af foreningens hjemmeside, at ovennævnte syn betales særskilt og altså ikke er en del af kontingentindbetalingen.

I forhold til de arrangementer, som spørger afholder, så er der tale om arrangementer i form af konkurrencer, hvor deltagerne betaler et deltagergebyr. Foreningens indtægter i forbindelse med afholdelse af arrangementer vil typisk bestå i deltagergebyrer, adgangsbilletter (til tilskuere), sponsorater og salg af merchandise og diverse småartikler, som kan købes via Foreningens hjemmeside.

Det primære konkurrenceelement består i selve køretøjet og køretøjets egenskaber, og således i mindre grad af førerens fysiske beskaffenhed og formåen.

Det fremgår af Foreningens vedtægter pkt. 12, at i forbindelse med opløsning af spørger skal eventuel nettogæld, som påhviler spørger, søges afviklet efter bestyrelsens forslag, før foreningens opløsning. En eventuel nettoformue kan enten hensættes til genetablering af en landsdækkende forening eller videregives til almengørende formål.

Foreningen er blevet momsregistreret med henblik på afregning af moms vedrørende indtægter opnået i forbindelse med afholdelse af fremtidige arrangementer.

Spørger har indsendt foreningens vedtægter, heraf fremgår følgende (uddrag):

"2. Formål. Spørger, som er medlem af Y1, forkortet Y1, har til formål at organisere og udbrede kendskabet til og aktivt fremme sportens virke. Det er endvidere spørgers formål at varetage nuværende og kommende medlemmers interesser overfor myndigheder og organisationer i ind- og udland.  Spørger afstikker retningslinier for alle arrangementer med G1 køretøjer, er ansvarlig for afviklingen af DM-stævner og sørger for de køretøjer som har kvalificeret sig til EM.

[…]

Ved opløsning af spørger skal eventuel nettogæld, som hviler på spørger, søges afviklet efter bestyrelsens forslag, før foreningens opløsning. En eventuel nettoformue kan enten hensættes til genetablering af en landsdækkende forening eller videregives til almengørende formål."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare de 3 stillede spørgsmål bekræftende.

Nærmere begrundelse vedrørende spørgsmål 1

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, er foreninger og organisationer med visse formål momsfritaget af deres kontingentindtægter i forbindelse med levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer. Det er en betingelse for momsfritagelse at foreningen m.fl. ikke arbejder med gevinst for øje.

Det er endvidere en betingelse for momsfritagelsen, at leveringerne mod kontingent til medlemmerne sker i medlemmernes fælles interesse.

Det er yderligere en betingelse for momsfritagelse at fritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

De formål, som foreningen m.fl. efter bestemmelsen skal have for at blive momsfritaget, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som vedrører borgerlige rettigheder.

Sammenfattende skal følgende 5 betingelser således være opfyldt for at foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent kan fritages for moms:

1. Leveringen er finansieret af kontingentet
2. Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål
3. Foreningen har et formål, som er nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4
4. Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje
5. Afgiftsfritagelsen medfører ikke konkurrencefordrejning.

Ad. 1 - Leveringen er finansieret af kontingentet

Foreningen varetager mod betaling fra medlemmer disses interesser overfor myndigheder og organisationer i ind- og udland. Herudover har medlemmerne adgang til informationer og foreningsnyt på foreningens hjemmeside. Samtidig har medlemmerne adgang til foreningens netværk, som omfatter forskellige interessenter indenfor aktiviteten G1.

Den første betingelse er derfor efter spørgers opfattelse opfyldt.

Ad. 2 - Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål

Det følger af vedtægterne, at foreningen har til formål at organisere og udbrede kendskabet til og aktivt fremme G1-aktivitetens virke. Herudover er det Foreningens formål at varetage nuværende og kommende medlemmers interesser overfor myndigheder og organisationer i ind- og udland.

Herudover udstikker foreningen retningslinjer for alle arrangementer med G1 køretøjer, er ansvarlig for afviklingen af DK-stævner og sørger for de køretøjer, som har kvalificeret sig til EM.

Medlemmernes adgang mod kontingentbetaling til at få varetaget sine interesser omkring aktiviteten G1, herunder at få adgang til foreningen netværk, informationer og nyheder, har efter spørgers opfattelse nær tilknytning til Foreningens formål om at organisere og udbrede kendskabet til og aktivt fremme G1-aktivitetens virke.

Den anden betingelse er derfor efter spørgers opfattelse opfyldt.

Ad. 3 - Foreningens formål

De formål, som foreninger m.v. skal have for at være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som har at gøre med borgerlige rettigheder.

Filantropiske formål indebærer efter en sproglig forståelse af begrebet bl.a. aktiviteter med det formål at fremme nye rammer for fællesskaber, som kommer en bred kreds af personer til gode.

Der er sammenfald mellem definitionen af de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl., som efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, nr. 17 og nr. 21, er omfattet eller kan omfattes af momsfritagelse. Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.21.3.

I forarbejderne til de omtalte bestemmelser i momsloven nævnes som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, at disse kan være amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, ulandshjælp samt kirkeligt arbejde.

Baggrunden for spørgers opfattelse af, at spørger har et almennyttigt (filantropisk) formål, skal bl.a. findes i, at Foreningen som en non-profit organisation, som har til formål at organisere og udbrede kendskabet til og aktivt fremme G1-aktivitetens virke. Herudover er det Foreningens formål at varetage nuværende og kommende medlemmers interesser overfor myndigheder og organisationer i ind- og udland samt at organisere forskellige arrangementer indenfor G1-aktivitetens virke.

Alle disse tiltag har derfor det overordnede formål at være katalysator for at iværksætte og organisere sociale aktiviteter af almen interesse, som kommer en bredere kreds af personer til gode.

Efter praksis anses foreninger, som arbejder indenfor bl.a. sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsarbejde, ulandshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejder, for at have et formål af velgørende eller almennyttig karakter.

Da foreningens formål kan betegnes som amatøridrætsarbejde og efter spørgers opfattelse også som forebyggende børne- og ungdomsarbejde (tiltrække især unge mennesker til en sund fritidsinteresse), må det derfor lægges til grund, at foreningens formål efter momsreglerne må anses som almenvelgørende eller på anden måde almennyttige (filantropisk).

Den tredje betingelse er derfor efter spørgers opfattelse opfyldt.

Ad. 4 - Gevinst for øje

Det er som nævnt ovenfor en forudsætning for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, at foreningen ikke arbejder med gevinst for øje.

Det fremgår indirekte af foreningens vedtægter, at foreningen ikke arbejder med gevinst for øje. Således fremgår det ligeledes af foreningens vedtægter, at ved opløsning skal eventuel nettoformue enten hensættes til genetablering af en landsdækkende forening eller videregives til almengørende formål.

Den fjerde betingelse er derfor efter spørgers opfattelse opfyldt.

Ad. 5 - Konkurrencefordrejning

Endelig er det en forudsætning for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, at fritagelsen ikke kan medføre konkurrencefordrejning.

Det vil efter praksis bero på en konkret, skønsmæssig vurdering, om en momsfritagelse af en forenings leverancer af varer og ydelser til dens medlemmer mod et kontingent, fremkalder konkurrencefordrejning.

For at vurdere om momsfritagelsen fremkalder konkurrencefordrejning kan det være relevant at se på afstanden til nærmeste konkurrent, salgets omfang, markedsføring, priser m.v.

Normalt er der ikke tale om konkurrencefordrejning, når en forening sælger varer og ydelser som en normal service for medlemmerne og foreningen ikke bruger momsfritagelsen til at nedsætte priserne.

EU-Domstolen har i sag C-8/01, Taksatorringen, fortolket begrebet "konkurrencefordrejning" i fritagelsesbestemmelsen for tjenesteydelser præsteret af selvstændige grupper.

Af dommen kan det udledes, at det er momsfritagelsen i sig selv, som ikke må medføre konkurrencefordrejning, og dette på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke søger at opnå et overskud.

I sagen udtalte EU-Domstolen, at hvis en sammenslutning, uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse, kan være sikker på at beholde medlemmerne som kunder, kan det ikke antages, at en momsfritagelse, vil bevirke, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet.

Overført til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, betyder dette, at hvis en momsfritagelse af kontingentet ikke i sig selv er egnet til at påvirke konkurrencen, vil momsfritagelsen ikke kunne føre til konkurrencefordrejning i den betydning, som udtrykket er brugt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Da det må lægges til grund, at foreningens medlemmer ville være medlem af foreningen, uanset om kontingentet var momspligtigt, er det vores opfattelse, at en fritagelse af kontingentet ikke medfører konkurrencefordrejning.

Den femte betingelse er derfor efter spørgers opfattelse opfyldt.

Opsummering spørgsmål 1:

Det er på baggrund af ovenstående spørgers opfattelse, at foreningen har leverancer til sine medlemmer, som er finansieret af medlemmernes kontingent og at disse leverancer har nær tilknytning til foreningens formål. Endvidere arbejder foreningen ikke med gevinst for øje og har et formål af filantropisk (velgørende eller almennyttig) karakter.

Det er desuden spørgers opfattelse, at en momsfritagelse af medlemskontingentet ikke i sig selv er egnet til at påvirke konkurrencen, idet medlemmer under alle omstændigheder forbliver medlemmer af foreningen, uanset om kontingentet er omfattet af momspligt eller ej. En momsfritagelse af kontingentet vil derfor ikke kunne føre til konkurrencefordrejning.

Det er derfor sammenfattende spørgers opfattelse, at foreningen opfylder betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, hvorfor foreningen ikke er momspligtig af dens kontingentindtægter.

Det stillede spørgsmål 1 skal derfor besvares med "ja".

Nærmere begrundelse vedrørende spørgsmål 2

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 5

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, er ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer, fritaget for moms. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.

Det er kun ydelser i nær tilknytning til sportsaktiviteter eller fysisk træning, der kan være omfattet af momsfritagelsen.

I henhold til EU-Domstolens faste praksis betyder dette, at kun ydelser, som er uomgængeligt nødvendige for grundydelsen i form af sportsaktiviteter, er omfattet af momsfritagelsen.

Ydelser, der tager sigte på at give virksomheden (klubben, foreningen m.fl.) yderligere indtægter i konkurrence med andre virksomheder, er derfor momspligtige.

I praksis betyder det bl.a., at der som udgangspunkt skal betales moms af enhver form for varesalg, selvom salget sker i klub-/foreningsregi, herunder af salg til medlemmerne af klubben m.v. Det gælder typisk salg af kioskvarer (øl, vand, tobaksvarer m.v.), sportsrekvisitter, badges, bannere m.v.

I forhold til de arrangementer, som spørger afholder, så er der tale om arrangementer i form af konkurrencer, hvor deltagerne betaler et deltagergebyr.

I forbindelse med afholdelsen af disse arrangementer, vil foreningens indtægter typisk bestå i deltagergebyrer, adgangsbilletter (til tilskuere), sponsorater og salg af merchandise og diverse småartikler, som kan købes via foreningens hjemmeside.

Efter praksis omfatter momsfritagelsen, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, alene ydelser, som er uomgængeligt nødvendige for "grundydelsen", dvs. udøvelsen af sport eller fysisk træning.

Momsfritagelsen kan dermed ikke udstrækkes til også at omfatte indtægter i konkurrence med andre momspligtige virksomheder, herunder fx varesalg, salg af mad- og drikkevarer m.v.

I forhold til aktiviteten G1, fremgår det ikke klart af dansk praksis, om denne aktivitet har "idrætslig" karakter og dermed kan omfattes af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af TfS1999, 662TSS (afgørelsen vedrører Danmarks Jægerforbund), at der ved idrætslig karakter forstås, at den primære aktivitet, der udøves, er "en fysisk aktivitet af teknisk-fysisk kraftbetonet eller konditionskrævende karakter".

Det fremgår af praksis, jf. DJV afsnit D.A.5.5.4, at entréindtægter fra sportsarrangementer fx (amatør) fodboldkampe, håndboldkampe, bokse- og atletikstævner og lignende, som udgangspunkt er omfattet af momspligten.

Momssystemdirektivet giver imidlertid Danmark mulighed for fortsat at opretholde momsfritagelse for entréindtægter fra visse sportsarrangementer. Det er dog kun egentlige sports- og idrætsarrangementer, der er omfattet af momsfritagelsen i momsloven.

Hvis arrangementet derimod må anses som anden form for underholdning eller forlystelse, er arrangementet ikke omfattet af momsfritagelsen. Entre til stævner, som således ikke anses som momsfritagne sports- eller idrætsstævner, vil derfor være momspligtige. Det beror på et konkret skøn, om aktiviteten kan regnes for sport/idræt eller underholdning/forlystelse.

Efter EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. sag C-90/16, The English Bridge Union Limited, er begrebet "sport", jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, begrænset til aktiviteter, der opfylder den almindelige betydning af dette begreb, som er karakteriseret ved et ikke ubetydeligt fysisk element, uden at kunne udstrækkes til at omfatte alle aktiviteter, som på en eller anden måde kan associeres med dette begreb.

For at være omfattet af fritagelsen skal der med andre ord være tale om en "ikke ubetydelig fysisk aktivitet" (for udøveren).

I forhold til arrangementer vedrørende afholdelse af G1, består det primære konkurrenceelement i selve køretøjet og køretøjets egenskaber, og således i mindre grad af førerens fysiske beskaffenhed og formåen. Det er derfor spørgers opfattelse, at der i den forbindelse ikke foreligger det fornødne element af fysisk aktivitet fra føreren af køretøjet, som efter EU-Domstolens praksis skal være til stede, før fritagelsen kan komme i anvendelse.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at arrangementer vedrørende G1 skal anses som et underholdningsarrangement i stedet for et egentligt sportsarrangement i form af idræt.

Da momsfritagelsen, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, ikke kan udstrækkes til at omfatte arrangementer i form af underholdning eller forlystelse, vil foreningen derfor være momspligtig af de indtægter, som foreningen oppebærer i forbindelse med afholdelsen af disse arrangementer, herunder deltagergebyrer, entreindtægter, sponsorater og øvrigt varesalg.

Det stillede spørgsmål 2 skal derfor besvares med "ja".

Nærmere begrundelse vedrørende spørgsmål 3

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 21

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, momsfritaget. Det er en betingelse at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er desuden en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.

For at en forening m.fl. kan vælge momsfritagelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, skal følgende betingelser således være opfyldt:

1. Salget skal ske i forbindelse med aktiviteter, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6.
2. Salget af varer og/eller ydelser skal ske i forbindelse med foreningen m.fl. velgørende m.v. formål.
3. Foreningen m.fl. skal bruge overskuddet fra salget af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter til sit velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Foreningen m.fl. skal i den forbindelse føre et regnskab, der kan dokumentere, at hele overskuddet er brugt til foreningens velgørende eller på anden måde almennyttige formål.
4. Momsfritagelsen må ikke fremkalde konkurrencefordrejning.
5. Foreningens m.fl. salg må ikke være af forretningsmæssig karakter.

Foreningen m.fl. kan altså vælge momsfritagelse for salg af varer og ydelser i forbindelse med foreningens egne aktiviteter, når foreningen har et vedtægtsbestemt formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter.

Som det fremgår ovenfor, er velgørende eller på anden måde almennyttige formål f.eks.:

• hospitalsbehandling m.v.
• sygdomsbekæmpelse
• social sikring og bistand
• beskyttelse af børn og unge, herunder forebyggende børne- og ungdomsarbejde
• uddannelse og undervisning
• organisationer md aktiviteter af politisk, fagforeningsmæssig, filantropisk m.v. karakter, herunder ulandshjælp og kirkeligt arbejde
• visse tjenesteydelser i forbindelse med sport og kultur.

De aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen, er aktiviteter, der ligger inden for foreningens m.fl. egne formål. Det kan fx være aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning til formålet eller andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med velgørende eller på anden måde almennyttigt arbejde.

Humanitære foreninger kan også vælge omsfritagelse, selvom de typisk har aktiviteter af mere varieret karakter.

For at en forening m.fl. kan vælge momsfritagelse, skal den bruge hele overskuddet til sit velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Det er spørgers klare opfattelse, at spørgers aktiviteter og formål er af filantropisk karakter og hører under momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Afholdelse af de pågældende arrangementer vedrørende G1, herunder opkrævning af deltagergebyrer, salg af entrebilletter, sponsorindtægter samt diverse salg af merchandise m.v., sker i forbindelse med disse aktiviteter. Det er på denne baggrund vores opfattelse at disse salg kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.

Efter spørgers opfattelse opstår der ikke konkurrencefordrejning ved foreningens salg af entrebilletter, salg af varer og salg af sponsorater m.v., da der ikke er tale om salg af forretningsmæssig karakter. Salget af de pågældende varer og ydelser sker til en pris, som svarer til markedsprisen for tilsvarende varer og ydelser. Al overskud fra arrangementerne og salgsaktiviteterne anvendes udelukkende til foreningens vedtægtsbestemte velgørende formål. Foreningen er således en non-profit organisation, hvis formål udelukkende er af almenvelgørende karakter.

Efter spørgers opfattelse opfylder foreningen derfor alle ovenstående betingelser for at kunne vælge at være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, i forbindelse med afholdelsen af de pågældende arrangementer.

Det stillede spørgsmål 3 skal derfor besvares med "ja".

Henvisning til regler og uddrag af praksis.

Momslovens § 3, stk. 1:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[….]

4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen mv. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

[….]

5) Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entre ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.

[….]

21) Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.

Den Juridiske Vejledning, i sin helhed afsnittene:

D.A.5.4 - Foreninger, ML § 13, stk. 1, nr. 4

D.A.5.5 - Sportsaktiviteter og arrangementer, ML § 13, stk. 1, nr. 5

D.A.5.17.2 - Hvornår er der tale om velgørende eller almennyttige formål?

D.A.5.21.3 - Velgørende eller på anden måde almennyttige formål

E-VEJL 2021 - Momsfritagelse for velgørenhed og almennytte, 2021-01-18

Sag C-8/01, Taksatorringen

Sag C-90/15, The English Bridge Union Limited

SKM2020.323.SR: En forening, hvis formål var at styrke A (et medicinsk speciale), herunder modtagelse og behandling af svært tilskadekomne patienter, i Danmark, blev anset for at have et formål af filantropisk karakter. Ifølge foreningens vedtægter blev formålet iagttaget gennem at fremme det videnskabelige arbejde indenfor A, at fremme dansk uddannelse indenfor A samt at udbygge internationale relationer i forhold til A, såvel indenfor forskning som klinisk. Da foreningen have et formål af filantropisk karakter, kunne foreningens levering af varer og ydelser mod et kontingent til foreningens medlemmer fritages for moms, jf. momslovens § 13,

stk. 1, nr. 4.

SKM2019.187.SR: En non-profit organisation opfyldte betingelserne for at være en filantropisk forening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, og organisationen blev derfor anset for at have et almennyttigt formål. Skatterådet bekræftede at medlemmernes betaling af kontingent var fritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

SKM2017.690.SR: Forening, hvis formål var af filantropisk karakter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, var generelt fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, for sine aktiviteter med f.eks. salg af sponsorater, merchandise, afholdelse af events m.v.

SKM2010.387.SR: En forening blev anset som en velgørende og almennyttig forening, der kunne vælge momsfritagelse for aktiviteter, der lå inden for foreningens formål.

Spørgers høringssvar:

I konteksten af almenvelgørende foreninger og sportsklubber forstås, at aktiviteterne og formålene skal være til gavn for offentligheden eller en betydelig del af denne, snarere end kun for medlemmerne af klubben eller en snæver kreds af personer.

For eksempel, hvis en sportsklub arrangerer aktiviteter, der er åbne for alle i lokalsamfundet, og ikke kun for klubbens medlemmer, kan det siges at komme en bredere kreds til gode.

Spørgers medlemstal er siden 2020 vokset fra ca. X medlemmer til ca. Y medlemmer i 2024. Det er Spørgers klare opfattelse, at spørgers formål er af filantropisk karakter, idet foreningens aktiviteter, herunder afholdelse af G1-arrangementer m.v., kommer en bredere kreds af personer til gode.

Arrangementerne er åbne for alle interesserede - ikke kun klubbens medlemmer. I den forbindelse er det væsentligt at nævne, at ikke alle medlemmer af Foreningen direkte har noget med selve udførelsen af aktiviteten at gøre. De fleste medlemskaber af Foreningen udspringer således af det enkelte medlems interesse i at følge aktiviteten og kun et mindre antal medlemmer deltager aktivt i udførelsen af G1 i forbindelse med arrangementer. Langt størstedelen af tilskuere til arrangementer er ikke medlemmer af Foreningen.

Arrangementerne tiltrækker mange tilskuere. I forbindelse med afholdelse af det Danske mesterskab, som afholdes af underafdelinger til spørger, har der i 2024 været ca. X tilskuere.

Det store stævne, som årligt afholdes af spørger, har salget af adgangsbilletter de seneste X år ligget på en antal på mellem X og X tilskuere pr. år. Dette viser, at stævnerne når ud til en bred kreds af personer og at interessen for aktiviteten er stor og rækker langt ud over Foreningens egen medlemssfære.

Der er sammenfald mellem definitionen af de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl., som efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, nr. 17 og nr. 21, er omfattet eller kan omfattes af momsfritagelse. Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.21.3.

I forarbejderne til de omtalte bestemmelser i momsloven nævnes som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, at disse kan være amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, ulandshjælp samt kirkeligt arbejde.

Baggrunden for Spørgers opfattelse af, at spørger har et almennyttigt (filantropisk) formål, skal bl.a. findes i, at Foreningen er en non-profit organisation, som har til formål at danne rammen for et fællesskab af individer, der har en fælles interesse i G1-aktiviteten.

Herudover tilstræber Foreningen at udbrede kendskabet til og interessen for aktiviteten, for på denne måde at inddrage ikke-medlemmer i det fællesskab, som opstår i forbindelse med bl.a. afholdelsen af arrangementer rundt om i Danmark. At Foreningen lykkedes med dette bekræftes bl.a. af det store antal tilskuere, som deltager i de forskellige G1 arrangementer i løbet af året.

Foreningens formål realiseres bl.a. ved at informere om aktiviteten, sammenholdet omkring aktiviteten, herunder Foreningens aktiviteter m.v. Dette foregår bl.a. via Foreningens hjemmeside, som er tilgængelig for alle - ikke kun medlemmer. På denne måde kan Foreningen ligeledes lykkedes med at forbinde personer og skabe relationer mellem individer, som deler den samme interesse og passion for aktiviteten og det sammenhold, som i den forbindelse naturligt opstår.

Efter praksis anses foreninger, som arbejder indenfor bl.a. sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsarbejde, ulandshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejder, for at have et formål af velgørende eller af almennyttig karakter.

Når det skal vurderes om en forening m.fl. har et formål, som kommer en bredere kreds til gode, så skal dette efter Spørgers opfattelse vurderes ud fra objektive kriterier.

Denne objektive vurdering af formålet indebærer bl.a., at der skal henses til, hvor mange og hvilke grupper af mennesker, der drager fordel af en aktivitet eller et tilbud.

I praksis kan dette vurderes ud fra flere faktorer, herunder bl.a. følgende:

• Åbenhed og tilgængelighed: Aktiviteten eller tilbuddet skal være tilgængeligt for en stor del af befolkningen og ikke kun en begrænset gruppe
• Mangfoldighed: Aktiviteten eller tilbuddet skal indebære at forskellige grupper i samfundet har adgang til og drager fordel af tilbuddet
• Formål og brug: Formålet med aktiviteten skal være at fremme almenvelgørende eller almennyttige formål. Hvis overskuddet fra aktiviteterne bruges til at støtte bredere samfundsformål, som f.eks. sundhedsfremme, uddannelse eller sociale tjenester, vil dette være en indikator for, at formålet er velgørende eller af almennyttig karakter
• Dokumentation og evaluering: Ofte kræves der dokumentation og evaluering for at vise, hvordan og i hvilket omfang en aktivitet kommer en bredere kreds til gode. Dette kan inkludere rapporter, brugerundersøgelser, og andre former for feedback.

Disse faktorer hjælper med at sikre, at aktiviteterne virkelig gavner en bredere del af samfundet og ikke kun en snæver gruppe.

Spørgers formål kan efter spørgers opfattelse betegnes som amatøridrætsarbejde og også som forebyggende børne- og ungdomsarbejde, idet Foreningen og dennes aktiviteter tiltrækker især unge mennesker til en sund fritidsinteresse.

Foreningens formål er derfor utvivlsomt at skabe relationer mellem mennesker og iværksætte samarbejde på tværs af interessenter, aktører og andre interesserede med henblik på at Foreningen kan skabe positive relationer og et stærkt fællesskab mellem mennesker. Foreningens aktivitet rækker således langt bredere ud end kun til Foreningens medlemmer.

Alle de tiltag, som Foreningen foretager, har derfor det overordnede formål at være katalysator for at iværksætte og organisere sociale aktiviteter af almen interesse, som kommer en bredere kreds af personer til gode.

Efter spørgers opfattelse må det derfor lægges til grund at Foreningens formål efter momsreglerne må anses som almenvelgørende eller på anden måde almennyttige (filantropisk), jf. betydningen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

På baggrund af ovenstående er det derfor spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen skal indstille til Skatterådet, at der svares "ja" til det i anmodningen om bindende svar stillede spørgsmål 1.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers kontingentindtægter er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Begrundelse

Spørger er en landsdækkende forening, der har til formål at organisere og udbrede kendskabet til og aktivt fremme G1-aktivitetens virke. Det er herudover Foreningens formål at varetage nuværende og kommende medlemmers interesser overfor myndigheder og organisationer i ind- og udland.

Foreningens væsentligste aktiviteter består i afholdelse af arrangementer inden for G1.

Foreningens medlemmer betaler et kontingent. Spørger har oplyst, at foreningen for dette kontingent varetager medlemmernes interesser overfor myndigheder og organisationer i ind- og udland. Herudover har medlemmerne adgang til informationer og foreningsnyt på foreningens hjemmeside. Samtidig har medlemmerne adgang til foreningens netværk, som omfatter forskellige interessenter indenfor aktiviteten G1.

Foreningen afholder stævner m.v. indenfor G1, hvor deltagerne betaler et deltagergebyr for at deltage. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at foreningen agerer som en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Foreningens levering af ydelser er derfor som udgangspunkt momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, momsfritager foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent, når følgende betingelser er opfyldt:

• Leveringen er finansieret af kontingentet
• Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål
• Foreningen har et formål, som er nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4
• Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje, og
• Afgiftsfritagelsen medfører ikke konkurrencefordrejning.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra l.

Ifølge EU-Domstolens faste praksis skal momsfritagelserne fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter der skal opkræves moms af enhver levering mod vederlag, der gennemføres af en afgiftspligtig person, jf. bl.a. EU-Domstolens afgørelse i sag C-434/05, Horizon College.

Leveringen er finansieret af kontingentet

Spørger har oplyst, at for betaling af kontingentet varetager foreningen medlemmernes interesser overfor myndigheder og organisationer i ind- og udland. Herudover har medlemmerne adgang til informationer og foreningsnyt på foreningens hjemmeside, medlemmerne får desuden tilsendt mails med nyheder og oplysninger om diverse arrangementer. Samtidig har medlemmerne adgang til foreningens netværk, som omfatter forskellige interessenter indenfor aktiviteten G1.

Oplysningerne på foreningens hjemmeside er offentlig tilgængelig for alle også ikke-medlemmer.

I SKM2017.665.LSR fastslog Landsskatteretten, at en forening ikke kunne anses for at have leveret en modydelse til medlemmerne for deres kontingentbetaling, som derfor ikke var omfattet af momslovens regler, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten lagde ved sin vurdering vægt på, at medlemmerne ingen konkrete ydelser modtog. Medlemsbladet kunne ikke anses for en modydelse til medlemmerne, når det var gratis tilgængeligt i sin fulde form for den brede offentlighed uanset medlemskab.

Foreningens sekretariat ydede ikke konkret bistand til medlemmerne, og arbejdet med vejledninger var rettet bredt mod omverdenen, og var ikke en ydelse specifikt til medlemmerne.

Spørger har oplyst, at foreningens medlemmer modtager mails som indeholder særlige nyheder mv., som kun medlemmer af foreningen modtager.

Derudover har foreningen oplyst, at medlemmerne mod indbetaling af kontingent får varetaget deres interesse i forbindelse med afholdelse af stævner. Foreningen har i den forbindelse oplyst, at foreningen blandt andet har været med til at få et medlems dom nedsat efter deltagelse i et stævne.

På baggrund af en konkret vurdering er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at medlemmerne modtager ydelser mod betaling af kontingentet. Den første betingelse er således opfyldt.

Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål

Ifølge foreningens vedtægter er det foreningens formål, at organisere og udbrede kendskabet til og aktivt fremme G1’s virke. Det er herudover Foreningens formål at varetage nuværende og kommende medlemmers interesser overfor myndigheder og organisationer i ind- og udland.

Foreningens udbredelse af nyheder omkring regler mv. indenfor G1 samt varetagelse af medlemmernes interesser i forbindelse med afholdelse af stævner må efter Skattestyrelsens opfattelse anses for at have en nær tilknytning til spørgers formål.

Den anden betingelse er derfor opfyldt.

Foreningen har et formål, som er nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4

De formål, som en forening skal have for at være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, fremgår udtømmende af bestemmelsen. Foreningens formål skal således være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder.

Det fremgår af Spørgers vedtægter, at foreningen blandt andet har til formål at varetage nuværende og kommende medlemmers interesser overfor myndigheder og organisationer i ind- og udland.

Det skal derfor vurderes, om formålet er af fagforeningsmæssig karakter.

EU-Domstolen har i sag C-149/97, Institute of the Motor Industry, taget stilling til rækkevidden af momsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra l, i relation til organisationer med formål af fagforeningsmæssig karakter.

EU-Domstolen fastslog, at kernen i momsfritagelsen for organisationer med fagforeningsmæssigt formål er, at der findes et repræsentativt organ, som varetager medlemmernes fælles interesser, og i forbindelse hermed repræsenterer medlemmerne overfor tredjemand, herunder offentlige myndigheder.

Landsskatteretten har i SKM2011.591.LSR taget stilling til, om en forening stiftet af en A-kasse var omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. Foreningen var stiftet med henblik på at yde rådgivning til foreningens medlemmer om fag- og ansættelsesretlige spørgsmål. Derudover ville foreningen kunne yde rådgivning/vejledning i forbindelse med retlige tvister om ansættelsesretlige spørgsmål.

Foreningen ydede således alene individuel rådgivning til de enkelte medlemmer. Foreningen kunne ikke forhandle, agere eller på anden måde repræsentere medlemmerne samlet.

Landsskatteretten fandt, at foreningen ikke virkede for medlemmernes interesser ved at forsvare og repræsentere disses fælles interesser i forhold til de beslutningstagere, som berørte dem. Landsskatteretten fandt ligeledes, at foreningen ikke varetog det bagvedliggende formål bag fritagelsen, nemlig at give medlemmerne mulighed for at råde over et repræsentativt organ og derved opnå en styrket position i forhandlinger med andre.

Spørger har givet et eksempel på, hvorledes medlemmernes interesser varetages. Spørger varetager det enkelte medlems interesse i tvister omkring fortolkning af reglerne og i tvister om, hvorvidt et køretøj overholder krav og retningslinjer. I sådanne situationer vil det i sidste ende være spørger, som varetager medlemmets interesse i form af en dialog med det internationale forbund, som i sidste ende vil afgøre sagen.

På baggrund af en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke repræsenterer medlemmernes fælles interesser eller repræsenterer medlemmerne samlet.

Skattestyrelsen finder, at Spørger alene yder individuel rådgivning til de enkelte medlemmer. Det fremgår ikke af Spørgers vedtægter, at Spørger på nogen måde kan forhandle, agere eller på anden måde repræsentere medlemmerne samlet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke kan betegnes som en fagforening i momslovens forstand.

Spørger har anført, at dennes formål er af filantropisk karakter.

Det er efter Skattestyrelsens vurdering en forudsætning for, at betingelsen om et filantropisk formål kan anses for opfyldt i momslovens forstand, at foreningen udadtil fremstår som en velgørende forening. Det er derfor et krav, at foreningen udøver velgørenhed, som tilgodeser en kreds af personer, der ikke er medlemmer af foreningen, jf. SKM2001.268.TSS.

Det bemærkes endvidere, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, fritager arrangementer, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp og kirkeligt arbejde er eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det anføres endvidere, at det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at momsfritagelse af filantropiske foreninger efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, forudsætter, at disse udøver velgørenhed, som tilgodeser en bredere kreds af personer.

Skatterådet har i SKM2020.323.SR taget stilling til, om en forenings formål var af filantropisk karakter. Skatterådet fastslog i denne forbindelse, at det var en forudsætning for at anse en forenings formål for at være af filantropisk karakter, at foreningens formål og aktiviteter må antages at komme en bredere kreds til gode.

Foreningens formål og aktiviteter var især rettet mod faggrupper inden for specialet A, men drejede sig også om behandling af svært tilskadekomne patienter. Foreningens formål og aktiviteter måtte dermed antages at komme en bredere kreds til gode.

Skatterådet fastslog endvidere i SKM2011.296.SR, at en forening ikke var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, idet foreningen ikke havde et formål, som kunne betegnes som filantropisk. Foreningen havde blandt andet til formål at fremme interessen for og viden om et konkret spil, herunder organisere og udbrede viden om turneringer både nationalt og internationalt, at arbejde for at spillets regler og etik overholdes, herunder at formulere et sæt regler, som kunne anvendes ved spil i Danmark, samt endelig at repræsentere medlemmer overfor internationale og nationale sportslige myndigheder.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger ikke er en forening med formål og aktiviteter, som i momslovens forstand kan anses for filantropiske. At organisere og udbrede kendskabet til og aktivt fremme G1 kan således ikke anses for at et filantropisk formål. Formålet ses derimod at være sammenligneligt med det formål, som foreningen omhandlet i SKM2011.296.SR havde.

Det bemærkes endvidere, at afholdelse af stævner i relation til G1 ikke i sig selv kan anses for velgørende arrangementer, og uanset disse stævner tiltrækker op mod X betalende deltagere årligt, så er der derfor ikke i relation hertil tale om udøvelse af velgørenhed, som tilgodeser en bredere kreds af personer.

Denne konklusion understøttes endvidere af Landsskatterettens afgørelse i SKM2002.516.LSR, hvori retten udtalte, at eksempelvis afholdelse af musikkoncerter ikke i sig selv anses for et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål i momslovens forstand.

For at blive omfattet at fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, skal alle ovennævnte betingelser være opfyldt, herunder skal foreningens formål være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder.

Som det fremgår ovenfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke har et formål som nævnt i bestemmelsen. Spørger opfylder således ikke betingelserne for at være omfattet af momslovens § 13, stk.1, nr. 4, hvorfor Spørgers opkrævning af medlemskontingenter er momspligtige.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers indtægter i forbindelse med afholdelse af egne stævner ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Begrundelse

Spørger afholder arrangementer med afholdelse af G1, og er ansvarlig for afviklingen af stævner i Danmark. Spørger har oplyst, at det primære konkurrenceelement består i selve køretøjet og køretøjets egenskaber, og således i mindre grad af førerens fysiske beskaffenhed og formåen.

Spørger afholder arrangementer og stævner mod betaling af startgebyrer og entrébilletter. Foreningen har desuden typisk indtægter i form af sponsorater og salg af merchandise og diverse småartikler, som kan købes via foreningens hjemmeside.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger på denne baggrund må anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, og Spørgers indtægter fra aktiviteterne er derfor som udgangspunkt momspligtige.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, momsfritager ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere. Bestemmelsen momsfritager også opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m.

For at et arrangement kan blive omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 5, skal følgende betingelser opfyldes:

• Der skal være tale om et sportsarrangement
• Der skal være tale om opkrævning af entréindtægter
• Der må ikke deltage professionelle sportsudøvere i arrangementet
• Arrangementet skal afholdes (præsteres) af en virksomhed/forening, der ikke drives med gevinst for øje

Der skal være tale om et sportsarrangement

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, at opkrævning af entréindtægter ved et sportsarrangement er momsfritaget.

Det er kun egentlige sports- og idrætsarrangementer, der er omfattet af momsfritagelsen i momsloven. For at et arrangement kan anses for et sportsarrangement skal arrangementet vedrøre en aktivitet, der kan anses for sport i bestemmelsens forstand. Det beror på et konkret skøn, om aktiviteten kan regnes for sport/idræt.

Når det vurderes, hvad der kan regnes for sportsaktiviteter, kan der bl.a. lægges vægt på, om den pågældende klub eller forening, hvor aktiviteten udøves, er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) eller tilsvarende sports- eller idrætsforbund.

EU-Domstolen har i sag C-90/16, The English Bridge Union Limited, taget stilling til, om en aktivitet som kontraktbridge er omfattet af begrebet "sport" i artikel 132, stk. 1, litra m.

EU-Domstolen fastslog, at artikel 132, stk. 1, litra m, skal fortolkes således, at en aktivitet som kontraktbridge med duplikerede kort, som er karakteriseret ved et tilsyneladende ubetydeligt fysisk element, ikke henhører under begrebet "sport" som omhandlet i denne bestemmelse.

Domstolen fandt, at bestemmelsen skal fortolkes strengt, da den er en undtagelse fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag jf. præmis 20.

Endvidere fastslog Domstolen i præmis 22, at den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår taler for en fortolkning, hvorefter begrebet "sport" er begrænset til aktiviteter, der opfylder den almindelige betydning af dette begreb, som er karakteriseret ved et ikke ubetydeligt fysisk element, uden at kunne udstrækkes til at omfatte alle aktiviteter, som på en eller anden måde kan associeres med dette begreb.

Domstolen bemærkede i præmis 24, at uanset kontaktbridge med duplikerede kort involverer logik, hukommelse og planlægning og kan udgøre en aktivitet, der er gunstig for de deltagernes mentale og fysiske sundhed, er den omstændighed, at en aktivitet fremmer fysisk og psykisk sundhed, ikke i sig selv tilstrækkelig til, at den pågældende aktivitet er omfattet af begrebet "sport" som omhandlet i momsdirektivet.

Domstolen bemærkede også, at en aktivitets karakter af konkurrence ikke i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde kvalificeringen som "sport", hvis der ikke er et ikke ubetydeligt fysisk element, jf. præmis 25.

Skatterådet har i SKM2020.309.SR taget stilling til om e-sport udgør en sportsgren omfattet af begrebet "sport" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Spørger var en non-profit forening og idrætsorganisation, som havde startet et fokus på e-sport. Det var spørgers ambition at få fysisk aktivitet, fællesskab mv. integreret som en naturlig del af e-sporten. A ville udvikle fællesskabet og skabe et stærkt sammenhold, hvor den fysiske aktivitet blev en motivation for at udvikle kompetencer inden for e-sporten, der var derfor udarbejdet et inspirationshæfte til e-sports træningen.

Skatterådet fandt, at EU-Domstolens krav om ikke ubetydelig fysisk aktivitet var opfyldt, når der blev henset til Skattestyrelsens øvrige praksis, herunder baneskydning, samt tilknytningen af det fysiske træningsprogram. Skatterådet fandt derfor, at e-sport skulle anses som en sport, der var omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Skatterådet har i SKM2009.658.SR fastslået, at indtægter i forbindelse med afholdelse af DM i efterskolefodbold må regnes for et sportsarrangement, som opfylder betingelserne for momsfritagelse.

Det er oplyst af Spørger, at det primære element i G1 består i selve køretøjet og køretøjets egenskaber, og således i mindre grad af førerens fysiske beskaffenhed og formåen.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at G1 ikke opfylder kravet om at have et ikke ubetydelig fysisk element.

Herudover ses spørger ikke at være tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) eller tilsvarende sports- eller idrætsforbund.

På baggrund af en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at G1 ikke kan anses for sport i momslovens forstand.

Afholdelse af G1 arrangementer kan derfor ikke anses for at sportsarrangement i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Spørgers indtægter i forbindelse med afholdelse af egne stævner er derfor ikke omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Indtægterne vil i stedet være momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at spørger kan vælge at indtægter i forbindelse med foreningens øvrige aktiviteter, herunder afholdelse af egne stævner er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.

Begrundelse

Spørger er en landsdækkende forening, der har til formål at organisere og udbrede kendskabet til og aktivt fremme G1-aktivitetens virke. Det er herudover spørgers formål at varetage nuværende og kommende medlemmers interesser overfor myndigheder og organisationer i ind- og udland.

Foreningens væsentligste aktiviteter består i afholdelse af arrangementer inden for G1.

Foreningen afholder stævner m.v. indenfor G1, som deltagerne betaler et deltagergebyr for at deltage i. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at foreningen agerer som en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Foreningens levering af ydelser er derfor som udgangspunkt momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, at varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl., i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, kan fritages for moms under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.

Det er en forudsætning, at foreningen har et vedtægtsbestemt formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter.

Følgende betingelser skal desuden være opfyldt:

• Levering skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening.
• Levering skal ske i forbindelse med foreningens velgørende mv. aktiviteter.
• Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende mv. formål.
• Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning.
• Levering skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 (oprindelig nr. 22), blev indført ved lov nr. 291 af 15. maj 2002 - L 137, FT 2001-02.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at afgrænsningen af, hvilke foreninger der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, ikke ændres ved lovforslaget. Afgrænsningen er den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 (nu nr. 17), således at de foreninger, der hidtil har kunnet opnå fritagelse efter nr. 18 (nu nr. 17), som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 22 (nu nr. 21).

I bemærkningerne nævnes som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp og kirkeligt arbejde. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, gennemfører momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra o, der fastsætter fritagelse for nærmere opregnede aktiviteter. De tilsvarende momsfritagelser findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6. Dvs. at det er en betingelse for momsfritagelse, at der skal være tale om foreninger, som typisk har et formål, der kan omfattes af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6.

Det er på baggrund heraf Skattestyrelsens opfattelse, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, ikke kan udgøre et selvstændigt grundlag for at fritage en forenings aktiviteter. Fritagelsen forudsætter, at aktiviteterne er almennyttige, og at foreningens formål som alt overvejende hovedregel er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1-6.

Skatterådet har i SKM2020.323.SR taget stilling til, om en dansk forening, der ikke drev virksomhed med gevinst for øje og hvis formål var at styrke et medicinsk speciale kunne anses som velgørende forening i bestemmelsens forstand. Da foreningens formål kunne karakteriseres som sygdomsbekæmpelse, kunne foreningen anses som en velgørende forening i bestemmelsens forstand.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, momsfritager hospitalsbehandling, lægevirksomhed og anden egentlig sundhedspleje. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, momsfritager social forsorg og bistand. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, momsfritager skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner samt faglig uddannelse. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, momsfritager foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent, når visse betingelser er opfyldt. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, momsfritager ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, momsfritager visse kulturelle aktiviteter.

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 indstillet, at spørger ikke kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, ligesom spørger ikke er en forening med formål og aktiviteter, som kan antages at være af filantropisk karakter.

I spørgsmål 2 har Skattestyrelsen indstillet, at G1 ikke kan anses for sport i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Foreningens formål kan således ikke anses for at vedrører amatørsportsarbejde.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er relevant nærmere at vurdere, om Spørgers aktiviteter er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-3 eller 6.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke kan anses for at have et formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter.

Indtægter i forbindelse med afholdelse af foreningens arrangementer er således ikke omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21. Indtægterne er i stedet momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen mv. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning."

Praksis

C434/05 Horizon College, Præmis 16:

"De udtryk, der er anvendt til at beskrive disse fritagelser, skal fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver

tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person […]."

C-149/97, Institute of the Motor Industry:

Dommen fastslår, at kernen i momsfritagelsen for organisationer med fagforeningsmæssigt formål er et repræsentativt organs varetagelse af medlemmernes fælles interesser og i den forbindelse et sådant organs repræsentation af medlemmerne overfor tredjemand, herunder offentlige myndigheder.

En organisation, hvis formål er af fagforeningsmæssig karakter, er en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende.

SKM2020.323.SR:

Sagen drejer sig om momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, og nr. 21. Spørger er en forening, der ikke driver virksomhed med gevinst for øje, og hvis formål er at styrke A - et medicinsk speciale.

Spørger er en almengørende forening, som afholder en årlig konference. Levering af varer og ydelser i forbindelse med konferencen kan fritages for moms. Spørgers indtægter herfra, der består af deltagerbetaling og indtægter fra standleje, er dermed momsfrie som vederlag for Spørgers leverancer, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 21. Spørger er også en forening med et formål af filantropisk karakter. Levering af varer og ydelser til foreningens medlemmer kan fritages for moms. Spørgers kontingenter, som er vederlag for levering af nyhedsbreve mv. til egne medlemmer, er dermed fritaget for moms, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 4.

SKM2017.665.LSR:

Da en forening ikke kunne anses for at have leveret en modydelse til medlemmerne for deres kontingentbetaling, forelå der allerede af denne grund ikke momspligt heraf jf. momslovens § 4, stk. 1. Landsskatteretten besvarede derfor et spørgsmål om fritagelse efter bestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 og 21 benægtende. Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til behandlingen af tilskud og gaver, idet der var tale om et bindende svar, og SKAT havde afvist at tage stilling hertil jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 3, jf. stk. 2.

SKM2002.516.LSR

Der kunne ikke indrømmes momsfritagelse vedrørende en friluftskoncert afholdt af en musikforening, da overskuddet fra koncerten ikke fuldt ud blev anvendt til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

SKM2011.591.LSR:

En forening, stiftet af en A-kasse med henblik på at yde A-kassens medlemmer ansættelsesretlig beskyttelse og vejledning, blev ikke fritaget for at betale moms af kontingentbetalinger efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten fandt, at foreningen ikke virkede for medlemmernes interesser ved at forsvare og repræsentere disses fælles interesser i forhold til de beslutningstagere, som berørte dem, eller at varetage det bagvedliggende formål bag fritagelsen, nemlig at give medlemmerne mulighed for at råde over et repræsentativt organ og derved opnå en styrket position i forhandlinger med andre.

SKM2011.296.SR

Skatterådet bekræfter, at spørger - som blandt andet har til formål at fremme interessen for og viden om et konkret spil, herunder organisere og udbrede viden om turneringer både nationalt og internationalt, arrangere foredrag, knytte forbindelser til tilsvarende udenlandske organisationer, samt aktivt medvirke til at danske spillere opnår viden og indsigt i de mange facetter, som spillet indeholder - udøver økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger udøver økonomisk virksomhed, som er omfattet af momslovens § 13, stk.1, nr. 4.

SKM2001.268.TSS

Styrelsen har efter anmodning fra en region udtalt, at en ældreklub er momspligtig af indtægter hidrørende fra medlemskontingenter og entreindtægter i forbindelse med festarrangementer m.v.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 5:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

5) Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold."

Praksis

C-90/16 The English Bridge Union Limited:

Artikel 132, stk. 1, litra m), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en aktivitet som kontraktbridge med duplikerede kort, som er karakteriseret ved et tilsyneladende ubetydeligt fysisk element, ikke henhører under begrebet »sport« som omhandlet i denne bestemmelse.

Domstolen bemærker indledningsvis, at i den foreliggende sag er den ikke blevet bedt om at fastslå betydningen af ​​»sport« generelt, men at fortolke begrebet i forbindelse med momsdirektivet.

Da begrebet sport ikke er defineret i momsdirektivet bør fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden heraf i henhold til Domstolens faste praksis ske efter dets sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug, og idet der skal tages hensyn til den kontekst, hvori det anvendes, og formålet med de relevante regler.

Domstolen finder, at i forbindelse med momsfritagelser, skal begrebet fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag.

Endvidere, at den sammenhæng, hvori den relevante bestemmelse indgår i taler for en fortolkning, hvorefter begrebet "sport" i den omhandlede bestemmelse er begrænset til aktiviteter, der opfylder den almindelige betydning af dette begreb, som er karakteriseret ved et ikke ubetydeligt fysisk element, uden at kunne udstrækkes til at omfatte alle aktiviteter, som på en eller anden måde kan associeres med dette begreb.

Domstolen bemærker, at uanset kontaktbridge med duplikerede kort involverer logik, hukommelse og planlægning og kan udgøre en aktivitet, der er gunstig for de deltagernes mentale og fysiske sundhed, er den omstændighed, at en aktivitet fremmer fysisk og psykisk sundhed, ikke i sig selv tilstrækkelig til, at den pågældende aktivitet er omfattet af begrebet »sport« som omhandlet i momsdirektivet.

SKM2020.309.SR:

Skatterådet bekræftede, at E-sport udgjorde en aktivitet, der var omfattet af begrebet "sport", jf. ML § 13, stk. 1, nr. 5.

Skatterådet fandt, at henset til Skattestyrelsens øvrige praksis, herunder praksis vedrørende den momsmæssige behandling af "baneskydning", samt tilknytningen af et fysisk træningsprogram til udøvelsen af e-sport i spørgers regi, at EU-Domstolens krav, hvorefter begrebet "sport" som omhandlet  i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m) er begrænset til aktiviteter, der opfylder den almindelige betydning af dette begreb, som er karakteriseret ved et ikke ubetydeligt fysisk element, var opfyldt.

SKM2009.658.SR:

Et arrangement som DM i efterskolefodbold, der blev afholdt af en idrætsefterskole, blev af Skatterådet anset som værende fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Skatterådet begrunder sin afgørelse med, at arrangementet var et ikke kommercielt sportsarrangement, at de deltagende efterskoler betalte deltagergebyr pr. elev, at efterskoler ikke anses for at blive drevet med gevinst for øje og at arrangementet ikke kunne anses for at have karakter af underholdning eller forlystelse.

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit D.A.5.5.2 Ydelser i nær tilknytning til sportsaktiviteter (uddrag):

"Sports- og idrætsaktiviteter

Det er kun sports- eller idrætsaktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen. Når man vurderer, hvad der kan regnes for sportsaktiviteter, kan man bl.a. lægge vægt på, om den pågældende klub eller forening, hvor aktiviteten udøves, er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) eller tilsvarende sports- eller idrætsforbund.

Skatteministeriet har eksempelvis udtalt, at Dansk Kennel Klub er omfattet af momsfritagelsen, hvad angår agilitytræning og - konkurrencer, da der er tale om ydelser i nær tilknytning til sportsaktiviteter eller fysisk træning. Se SKM2003.339.TSS.

Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse med en afgørelse om lønsumsafgift lagt til grund, at de aktiviteter, som fremgår af Danmarks Jægerforbunds vedtægter, ikke er omfattet af momslovens fritagelsesbestemmelse efter § 13, stk. 1, nr. 5. Aktiviteterne omfattede bl.a. afholdelse af træning og mesterskaber inden for diverse skydediscipliner. Se TfS1999, 662TSS."

Den juridiske vejldning 2024-2, afsnit D.A.5.5.4 Sports- og idtrætsarrangementer (Uddrag):

"Sports- og idrætsarrangementer

Entréindtægter fra sportsarrangementer fx fodboldkampe, håndboldkampe, bokse- og atletikstævner og lignende, er som udgangspunkt omfattet af momspligten. Momssystemdirektivet giver imidlertid Danmark mulighed for fortsat at opretholde momsfritagelse for entréindtægter fra visse sportsarrangementer.

Det er kun egentlige sports- og idrætsarrangementer, der er omfattet af momsfritagelsen i momsloven. Hvis arrangementet må anses som anden form for underholdning eller forlystelse, er arrangementet ikke omfattet af momsfritagelsen. Det beror på et konkret skøn, om aktiviteten kan regnes for sport/idræt eller underholdning/forlystelse.

Skatterådet har udtalt, at indtægter i forbindelse med afholdelse af DM i efterskolefodbold må regnes for et sportsarrangement, som opfylder betingelserne for momsfritagelse. Se SKM2009.658.SR."

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 og 21:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

17) Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangementer.  Afgiftsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgning til told- og skatteforvaltningen. Som velgørende arrangementer anses arrangementer af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det er en betingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at leveringen sker for arrangørens regning og risiko, og at arrangøren ikke i øvrigt driver virksomhed med levering af tilsvarende varer og ydelser. Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi, der foretages af velgørende foreninger m.fl., fritages ligeledes for afgiften efter forudgående ansøgning til told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at den velgørende forening m.fl. ikke i øvrigt driver virksomhed, der er registreringspligtig efter § 47, og at salget udelukkende sker til virksomheder, der er registrerede efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af fritagelse.

[…]

21) Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen."

Forarbejder

LFF 2002-02-27 nr 137 Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven:

"2. Baggrund

[…]

Momsfritagelse for almenvelgørende og almennyttige foreninger

[…]

Den nye bestemmelse om momsfritagelse for almenvelgørende foreninger, som regeringen nu foreslår, har baggrund i bestemmelsen om momsfritagelse i 6. momsdirektivs art. 13 (A) (1) (o) (Rådets direktiv nr. 77/388/EØF (EF-tidende 1977, L 145, side 1) som senest ændret ved rådsdirektiv 2001/4/EF) om fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse. Ifølge art. 13 (A) (1) (o) er det en udtrykkelig betingelse, at fritagelsen ikke må kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Betingelserne for anvendelse af de gældende regler i momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 om momsfritagelse for velgørende arrangementer er fastsat for at hindre, at fritagelsen vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning, idet § 13, stk. 1, nr. 18 ligeledes har baggrund i 6. momsdirektivs art. 13 (A) (1) (o).

Fritagelsen vil ikke være obligatorisk for momsregistrerede foreninger. En almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening kan således enten være momsregistreret eller være omfattet af den foreslåede momsfritagelse. Er foreningen momsregistreret, vil den som hidtil kunne ansøge om momsfritagelse for et velgørende arrangement efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.

[…]

Der stilles forslag om, at almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreningers salg af varer og ydelser i forbindelse med foreningernes aktiviteter bliver fritaget for moms, så længe fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er endvidere en betingelse, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens eget formål og at overskuddets anvendelse kan dokumenteres. Salg af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.

Afgrænsningen af hvilke foreninger m.fl., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige ændres ikke ved lovforslaget. Afgrænsningen er den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, således at de foreninger m.fl., der hidtil har kunnet opnå fritagelse efter nr. 18, som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 22.

Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.

De aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen, er aktiviteter, der ligger indenfor foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med almenvelgørende eller almennyttigt arbejde.

[…]"

Praksis

SKM2020.323.SR:

Sagen drejede sig om momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, og nr. 21.

 Spørger var en almengørende forening, som afholdt en årlig konference. Levering af varer og ydelser i forbindelse med konferencen kunne fritages for moms. Spørgers indtægter herfra, der bestod af deltagerbetaling og indtægter fra standleje, var dermed momsfrie som vederlag for Spørgers leverancer, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.

Spørger var endvidere en forening med et formål af filantropisk karakter. Levering af varer og ydelser til foreningens medlemmer kunne fritages for moms. Spørgers kontingenter, som var vederlag for levering af nyhedsbreve mv. til egne medlemmer, var dermed fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.