Dato for udgivelse
08 jan 2024 08:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 dec 2023 10:22
SKM-nummer
SKM2024.7.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
23-1139943
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Arbejdsudleje, Arbejdsudlejeskat, Tækkerør, Rensemaskine, Manuel sortering, Arbejde af meget enkel karakter
Resumé

Spørger havde solgt en renseydelse vedrørende tækkerør til en dansk bonde og havde i den forbindelse indgået en aftale med en polsk virksomhed om, at den polske virksomhed skulle levere mandskab til at betjene Spørgers rensemaskine, når Spørger skulle rense den danske bondes tækkerør i Danmark. Den polske virksomhed skulle derudover eventuelt også assistere med en manuel sortering af de færdigrensede rør i kollistørrelse.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke var tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvis Spørger indgik en kontrakt med den polske virksomhed.

Det var Skatterådets opfattelse, at arbejdet skulle anses for en integreret del af Spørgers virksomhed, der ikke i tilstrækkelig grad kunne udskilles på grund af arbejdets karakter. Der var tale om en rutinepræget produktionsproces, hvor arbejdsopgaverne i vid udstrækning fordrede anvendelsen af et betydeligt, automatiseret produktionsapparat, der tilhørte Spørger. Det var derfor Skatterådets samlede vurdering, at arbejdet udført af den polske virksomheds ansatte skulle anses for arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Skatterådet kunne herefter ikke bekræfte, at Spørger ikke blev pligtig til at tilbageholde arbejdsudlejeskat beregnet af den løn, som det polske selskab udbetalte til de udenlandske rørrensere, jf. kildeskattelovens § 48 B, hvis Spørger indgik en kontrakt med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, som var beskrevet.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1330 af 20. november 2023 om Bekendtgørelse af kildeskatteloven (kildeskatteloven)

Reference(r)

Kildeskatteloven §§ 2, 43, 46 og 48 B

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.3.1.4.1

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at der ikke er tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvis Spørger indgår kontrakter med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, som er beskrevet?
  2. Kan det bekræftes, at Spørger ikke bliver pligtig til at tilbageholde arbejdsudlejeskat beregnet af den løn, som det polske selskab udbetaler til de udenlandske rørrensere, jf. kildeskattelovens § 48 B, hvis Spørger indgår en kontrakt med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, som er beskrevet?
  3. Hvis der svares "Ja" til spørgsmål 2, kan det bekræftes, at den danske bonde ikke bliver pligtig til at tilbageholde arbejdsudlejeskat beregnet af den løn, som det polske selskab udbetaler til de udenlandske rørrensere, jf. kildeskattelovens § 48 B, hvis Spørger indgår en kontrakt med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, som er beskrevet?

Svar

  1. Nej
  2. Nej
  3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har om de faktiske forhold oplyst følgende.

Spørgers primære forretning er engroshandel med specialbyggematerialer indenfor tækkebranchen.  

Spørgers primære forretningsområde er således at købe og sælge tækkerør og alle andre materialer, der bruges af en tækkemand i forbindelse med et nyt stråtag.

Spørger beskæftiger sig ikke med produktion af materialer til stråtaget.  

Spørger har selv følgende personale ansat:

  • En bogholder
  • Sælgere
  • En lagermand
  • En direktør, der også står for indkøb og diverse andre opgaver
  • Den oprindelige stifter af selskabet, der nu agerer sparringspartner for direktøren.

Spørger har for at følge med efterspørgslen på tækkerør og manglende arbejdskraft investeret i en rensemaskine til tækkerør. Spørgers rensemaskine er en"Y1"-maskine kombineret med en "Y2"-maskine. "Y2"-maskinen renser tækkerørene, imens "Y1"-maskinen binder og stamper tækkerørene.

Rensemaskinen bruges på nuværende tidspunkt mest i Polen af leverandører af tækkerør, dvs. den er lejet ud til den polske leverandør til brug for rensning af den polske leverandørs egne tækkerør i Polen.

Spørger vil fremover anvende rensemaskinen til at rense tækkerør i Danmark hos danske leverandører af tækkerør, heriblandt den danske bonde. Den danske bonde vil indgå en aftale med Spørger om, at der kommer folk og rengør de høstede tækkerør.

Spørger vil derfor indgå en entreprisekontrakt med en leverandør i Polen, da leverandøren har personale, som har kendskab til at betjene maskinen, men også kendskab til materialet. Derudover er det polske personale uddannet i at sortere og samle de færdigrensede rør i kollistørrelse i forskellige sorteringer. Tækkerør er et naturmateriale, hvorfor man skal vurdere på kvaliteten af råmaterialet for at afgøre, om det overhovedet skal renses og dermed blive til et færdigt produkt. 

Betjening af maskinen kræver personale, der har en forståelse for selve tækkerørsmaskinen samt en forståelse for basismekanik, da maskinen jævnligt har stop og udfordringer, der skal løses. Det kan være små elektroniske og mekaniske fejl, hvor der er komponenter, der skal skiftes på stedet.

Derudover er det vigtigt, at personalet har et grundigt kendskab til tækkerørs beskaffenhed for at kunne vurdere hvilket råmateriale, der kan bruges til tækkerørsbundterne. Det er vigtigt, at materiale, der fx har fået fugt eller på anden måde ikke kan bruges, ikke kommer med i de endelige bundter. Derudover kræves en nøjagtig sortering og ensartethed i produktet for at opnå en høj kvalitet.

En kombination af de to maskiner, som Spørger har anskaffet, fungerer på den måde, at tækkerørene manuelt løftes op i maskinen af 1-2 personer, at maskinen trækker tækkerørene ind i maskinen, renser og bundter rørene, hvorefter en person manuelt løfter de færdigrensede tækkerørsbundter ned fra maskinen og lægger bundterne i en bunke.

Arbejdet, som den polske virksomheds ansatte udfører, er således at starte/slukke maskinen og løfte tækkerørene henholdsvis op og ned fra maskinen.

Den polske virksomheds ansatte skal ud over at assistere med rensning af tækkerørene eventuelt også assistere med sortering af færdigrensede rør i kollistørrelse. Her vil sorteringen foregå manuelt efter længder, fx kort, mellemlang eller lang, men også sortering i kvalitet og om rørene overhovedet er egnet som tagrør vil blive vurderet. Det kræver en særlig ekspertise at sortere tækkerørene i kollistørrelse.

De polske ansatte skal have et stort kendskab til tagrør og kravene til tagrør, samt forståelse af hvordan det færdige produkt skal bruges. Det er vigtigt for at det færdige produkt kan sælges som A-kvalitetsrør, da man derved kan få en højere pris pr. bundt tækkerør.

Hvis de polske ansatte ikke er dygtige nok, kommer der for meget B-kvalitetsmateriale med i bundterne, og alle bundterne vil dermed ikke være af A-kvalitet. Derudover kræver det kendskab til maskinen og driften deraf for at sikre optimal drift og så få nedbrud som muligt. De polske medarbejdere skal være ferme til mekanik og have kendskab til maskinen, så de hurtigt kan få fejlsøgt og få maskinen op at køre efter et nedbrud. 

Det kan ikke entydigt siges, hvor lang tid det tager at blive oplært i arbejdet. Det er hurtigt at tænde maskinen og lave nogle bundter af tækkerør, men arbejdet består derudover også i en forhåndssortering af materialet, så dårligt materiale ikke blandes med godt materiale. Maskinen har pt. kørt i Polen i 1,5 sæson (1,5 år), og der er stadig ikke et hold af ansatte ved den polske leverandør, der er dygtige nok til at producere det optimale output på maskinen, som er 2.400 bundter på en dag, hvor maskinen betjenes af 3 mand i 8 timer. Oplæringstiden er derfor pt. mere end 1 år. Opdeling af tækkerør i forskellig størrelse (kolli) er en praktisk uddannelse, som tager mange år at mestre.

Spørger har været selvstændig i branchen siden 2014 og Spørger har oplyst, at han ikke selv vil kunne gøre det arbejde, som de polske ansatte gør.

Spørger og den polske leverandør vil aftale en fast pris på arbejdet pr. projekt med rensning af tækkerør samt en fast pris for evt. assistance med sortering af færdigrensede rør i kollistørrelse. Der aftales en fast pris inden hvert projekt, hvor den samlede mængde tækkerør samt tilgængeligheden af tækkerørene kan få indflydelse på den samlede pris.

Spørger og den danske bonde vil tilsvarende aftale en fast pris inden hvert projekt. Forholdene ved bonden kan gøre en stor forskel for prisen. Hvis der fx er en hal hos bonden, hvor arbejdet kan foregå, vil Spørger kunne tilbyde en bedre pris, da der vil være færre afbræk i arbejdet pga. vind og vejr. Spørger vil dog havde en mark-up i forhold til den pris, som Spørger har aftalt med den polske leverandør, da Spørger skal have betaling for maskinen mv.

Det er således hverken Spørger eller bonden bekendt, hvad de polske medarbejderes vederlag udgør.

Spørger vil bede den udenlandske leverandør om at forsikre sit eget arbejde og sine egne medarbejdere. Det vil være den polske leverandør, som er ansvarlig for at udbedre eventuelle fejl og mangler ved rensning af tækkerørene samt reparation af maskinen som følge af arbejdet. Det er den polske leverandør, som er ansvarlig, hvis det fx konstateres, at tækkerørene ikke er tilstrækkeligt eller korrekt renset.

Hvis maskinen går i stykker pga. forkert brug, skal den polske leverandør betale for reparation, eller selv reparere skaden, hvis de kan det. Hvis det skyldes almindelig slitage, skal Spørger selv betale for reparationen. 

Det overordnede ansvar for arbejdets udførelse påhviler den polske virksomhed, som selv står for at lede sine medarbejdere, ansvar for maskinens funktion, medarbejdernes arbejdstid osv. I forhold til ansvar for maskinens funktion, menes der, at hvis det ikke er kvalificerede medarbejdere, der betjener maskinen, vil der være større spild, da kvaliteten af tækkerørsbundterne vil blive dårligere pga. rensning og forkert/blandet materiale.

Den polske leverandør pålægges typisk ikke dagbøder, hvis arbejdet forsinkes. Hvis vejret er dårligt, har bonden ingen interesse i, at der bliver renset rør, da tækkerørene så bliver bundet med fugt og får skimmel eller rådner. Den danske bonde foretrækker i en sådan situation, at produktet er færdigt senere, end at få et produkt, der ikke er i orden.

Spørger vil ikke selv stå for den daglige kontrol af den polske leverandørs medarbejdere eller udførslen af arbejdet, som sker ude hos den danske bonde, som har producereret samt høstet råmaterialet.

Bonden vil selv benytte det færdige tækkerørsprodukt eller sælge det til tredjemand. I nogle tilfælde vil Spørger købe det færdige tækkerørsprodukt. Her vil Spørger foretage en kontrol af kvaliteten for at sikre, at det færdige produkt kan sælges videre.

Den polske virksomhed vil opnå fuld betaling, når arbejdet er udført, men typisk vil bonden komme forbi løbende for at se på kvaliteten, og dermed vil der blive fulgt op med den polske leverandør og dennes ansatte løbende. Fejl og mangler vil derfor typisk blive udbedret allerede inden projektet afsluttes uden yderligere betaling til den polske leverandør.

Den danske bonde vil normalt selv stå for renseprocessen, inden de sælger deres færdige produkt til Spørger eller direkte til tækkemanden. De har dog store udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og en ny investering i moderne rørrensemateriale er meget dyr og kræver stor volumen, og det er sjældent, det er en mulighed for den danske bonde. Desuden er det ofte en meget kort periode, der er arbejde. Dermed er det ikke nemt at finde arbejdskraft, der både er kvalificeret og kan stå til rådighed, når det ofte kun drejer sig om nogle måneder om året. Dette problem vil Spørger løse ved hjælp af en entreprisekontrakt med udenlandske leverandører.

Den danske bonde kan ligesom Spørger ikke beslutte, hvilke medarbejdere der arbejder på rensemaskinen, ligesom bonden heller ikke nødvendigvis er til stede. Det er således udelukkende den udenlandske leverandør, som beslutter hvilke og hvor mange medarbejdere, han vil sende til opgaven. Typisk vil der dog være tale om 2‐4 medarbejdere, som betjener maskinen ad gangen, afhængig af størrelsen af opgaven.

En opgave omkring samling af færdigrensede rør i kollistørrelse og i forskellige sorteringer er alene for personer med stort kendskab til sortering af tækkerør. Da bonden og Spørger ikke altid selv kan foretage dette, da det kræver meget erfaring med produktet, og da det i Danmark er et nicheområde at producere tækkerør, ligesom det er et meget afgrænset tidsrum på året, hvor det kan produceres og høstes, er der ikke mange i Danmark med denne erfaring.

Da det er den danske bonde, som skal sælge slutproduktet (tækkerørene), vil de naturligvis være mere inde over processen end Spørger, men det vil dog stadig være den polske leverandør, der leder og fordeler arbejdet. Den danske bonde vil drøfte med den polske leverandør, hvilke ønsker bonden har til det endelige produkt. Det kunne fx være omkredsen pr. bundt. Derudover kan der være mange specielle ønsker, hvis bundterne skal pakkes i kollistørrelse, da der kan være ønsker om sortering af bundterne i længder i de forskellige kolli, samt antal i kolli. Derudover vil bonden løbende føre kontrol med pakningen samt kvaliteten af det pakkede materiale, fx i forhold til skimmelsvamp eller råd ved pakning af vådt materiale.

Den danske bonde har heller ikke en rensemaskine som den, Spørger stiller til rådighed for arbejdets udførelse, og bonden vil derfor ikke kunne betjene rensemaskinen, da man skal være oplært i brug af maskinen. Bonden ville kunne rense tækkerørene enten manuelt eller ved hjælp af mindre avancerede maskiner.

Den polske leverandør sørger selv for arbejdstøj til sit mandskab, værktøj til mindre reparationer af maskinen osv. Den polske leverandør sørger også selv for transport, kost og logi mv. for sine medarbejdere.

Arbejdet hos den danske bonde vil tage 2-20 dage afhængig af arealet af bondens rørstykker (marker) og deraf råmateriale. Hvert år vil opgaverne og mængden variere i forhold til vækstbetingelser og outputtet af råmaterialet.

Den polske leverandørs ansatte bliver ikke fuldt skattepligtige i forbindelse med opholdet og arbejdet i Danmark, og den polske leverandør har ikke et skattemæssigt fast driftssted i Danmark.

Hverken kontrakten mellem Spørger og den polske leverandør eller kontrakten mellem Spørger og den danske bonde er indgået endnu. Kontrakterne vil blive indgået fra projekt til projekt, og der bliver indgået kontrakter for 2024 inden høsten går i gang.

Skattestyrelsen kan, ud over hvad der er oplyst af Spørger, konstatere, at producenten af de to maskiner, som Spørger har anskaffet, på deres hjemmeside og i forbindelse med en demonstrationsvideo af maskinerne, som producenten har lagt på internettet, beskriver "Y2"-maskinen som en fuldautomatisk rørrensemaskine og "Y1"-maskinen som en fuldautomatisk rørbundtemaskine. Producenten beskriver, at kombination af de to maskiner giver en komplet rørbehandlingsinstallation, der kan håndtere op til 350 bundter i timen.

Producenten beskriver derudover også "Y1"-maskinen som en nem-at-betjene-maskine, der gør, at der kan opnås en ensartet rørbindingskapacitet og kvalitet med en lille indsats. Producenten beskriver "Y1"-maskinen som en lille gigant inden for rørforarbejdning.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2

Der foreligger ikke arbejdsudleje blot fordi den udenlandske virksomheds medarbejdere arbejder inden for den danske virksomheds forretningsområde. 

Skattestyrelsen skal derfor, jf. Juridisk vejledning, i højere grad end tidligere anerkende, at virksomheder efter omstændighederne kan bruge underleverandører inden for samme branche, uden at de ansatte skal anses som arbejdsudlejet. Dette beror på en konkret vurdering.

I den forbindelse er det væsentligt at fastslå, om det er den danske eller den udenlandske virksomhed, der bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Det er derfor vigtigt at kunne afgrænse den udenlandske virksomheds ydelser fra den danske virksomheds ydelser. Kan den udenlandske virksomheds ydelser ikke afgrænses, foreligger der som udgangspunkt ikke udenlandsk selvstændig virksomhed, bl.a. som følge af at ansvaret for det udførte arbejde ikke selvstændigt kan placeres. Hvis den udenlandske virksomhed bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde, taler dette for selvstændig erhvervsvirksomhed. At den danske virksomhed ikke har egne ansatte til den pågældende opgavevaretagelse, har efter omstændighederne ikke afgørende betydning for, om opgaven kan anses for udskilt.  

Den danske virksomhed bærer som udgangspunkt det primære ansvar over for sin kunde uanset, at arbejdet er udført af en (udenlandsk) underleverandør. Hvis underleverandøren påtager sig et afledet ansvar, og derved forpligter sig til at foretage udbedring af fejl og mangler ved de leverede ydelser, taler dette efter omstændighederne for selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilsvarende kan det forhold, at en underleverandør fx stiller byggegaranti og kan pålægges dagbøder ved forsinkelse efter omstændighederne tale for, at arbejdet udføres som selvstændig erhvervsvirksomhed.  

I den konkrete situation vil Spørger indgå en entreprisekontrakt med den udenlandske leverandør og bede den udenlandske leverandør sørge for at forsikre sit eget arbejde og sine egne medarbejdere. Derudover er det normalt i et entrepriseforhold at den udenlandske leverandør skal foretage udbedring af fejl/mangler på sit arbejde uden betaling.

Har den udenlandske virksomhed kun den danske virksomhed som kunde, kan det efter omstændighederne tale for arbejdsudleje. Modsat kan det tale for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis den udenlandske virksomhed har mange andre kunder end den danske virksomhed.

Spørger forventer, at den polske virksomhed som man vil indgå aftale med, også har andre kunder end Spørger i det hjemland, hvor virksomheden er beliggende. 

Det er ubestridt, at Spørger arbejder inden for samme område som den polske virksomhed (tækkerør), men arten af det arbejde som udføres, er væsentlig forskelligt. Spørger har ingen medarbejdere, som renser tækkerør, og har heller aldrig før renset tækkerør. Spørger har dog en maskine til rensning af tækkerør, som er lejet ud. Spørger vil ikke føre kontrol med arbejdets udførelse af den udenlandske virksomhed, da Spørger alene er til stede for en kontrol af det udførte arbejde i forhold til, om Spørger ønsker at købe nogle af tækkerørene.

Det er derfor vores opfattelse, at den polske virksomheds opgaver ikke er en integreret del af Spørgers virksomhed, ligesom Spørger ikke opholder sig på arbejdsstedet og ikke har noget med arbejdets udførelse, antal medarbejdere mv. at gøre.

Af den grund er det vores opfattelse, at der ikke foreligger arbejdsudleje i forhold til Spørger. Det er derfor vores opfattelse af spørgsmål 1 og spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Det er Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen nedtoner den omfattende specialisering som de konkrete medarbejdere er nødt til at have for at bestride det konkrete job. Derudover lægger Skattestyrelsen alene vægt på en salgsannonce omkring en maskine, og ikke den af Spørger beskrevne kunnen for at betjene maskinen.

Som beskrevet kræver betjeningen af maskinen dels en forståelse for selve maskinen men også kendskab til det materiale som bruges. Opdeling af tækkerør i forskellig størrelse (kolli) er en praktisk uddannelse, som tager mange år at mestre. Da maskinen ikke kan sortere materialet, skal medarbejderne gøre dette førend de lægger materialet i maskinen for, at rørene bundtes i den rette størrelse og farve, for at sikre nøjagtig sortering samt ensartethed i produktet.

Der er således ikke tale om en arbejdsydelse af meget enkel og rutinemæssig karakter, som alle og enhver ufaglært arbejder kan sættes i gang med at løse.

Der er forskel på plukning af en agurk eller sortering af en roe i forhold til et tækkerørsprodukt, men Spørger står gerne til rådighed for en konkret demonstration af materialets beskaffenhed samt, hvordan rørene skal sorteres, så Skattestyrelsen kan se/opleve, hvordan produktet rent faktisk skal sorteres, og hvad der kræves af den enkelte medarbejder. I Spørgers sag er arbejdet ikke i vid udstrækning benyttelse af et automatiseret produkt, da værdien af arbejdet i den konkrete sag ligger i den færdighed, som de konkrete medarbejdere har i at sortere materialet i rette størrelse samt kvalitet af tækkerør. Det er derfor Spørgers klare opfattelse, at Skattestyrelsen i sin konklusion har hæftet sig ved en forkert opfattelse af arbejdets karakter.

Spørgers repræsentant mener ikke, at Spørgers sag kan sidestilles med bl.a. SKM2021.136.VLR, hvor selve arbejdsydelsen konkret ansås for at være af enkel karakter. Derudover blev der i den konkrete sag lagt vægt på, at leverandøren af arbejdskraften ikke bar en selvstændig økonomisk risiko. Spørger gør i den henseende opmærksom på, at leverandøren i Spørgers sag dels skal have forsikring for sit eget arbejde og egne medarbejdere, ligesom leverandøren selv hæfter for at udbedre fejl og mangler ved rensning af materialet ligesom den polske leverandør er ansvarlig for eventuelle reparationer af maskinen, hvilket kan være bekosteligt. At Skattestyrelsen mener, at leverandøren ikke har en tilstrækkelig økonomisk risiko for eget arbejde bedes derfor uddybet.

Derudover lagdes der i SKM2021.136.VLR konkret vægt på, at arbejdet blev udført på Selskabets lokation ligesom der ikke blev ført løbende instruktion og kontrol med arbejdet.

Det er Spørgers opfattelse, at der i denne sag må lægges vægt på, at arbejdet ikke udføres ved Spørger, og at der foretages løbende instruktion og kontrol med arbejdet - bare ikke af Spørger men af bonden.

Det er således samlet set ud fra en konkret vurdering Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen ved sin konklusion har lagt en forkert antagelse omkring arbejdets karakter til grund, da der ikke er tale om en rutinepræget produktionsproces. Der er således i den konkrete sag ikke tale om arbejdsudleje.

Spørgsmål 3

Den danske leverandør (bonden) arbejder inden for samme område som den polske virksomhed og har selv produceret tækkerørene. Bonden ville kunne rense tækkerørene enten manuelt eller ved hjælp af mindre avancerede maskiner.

Den danske leverandør (bonden) indgår en aftale med Spørger om, at der kommer nogle folk (her den polske virksomhed) og rengør de høstede tækkerør for en fast pris inkl. maskine. Bonden kan, som beskrevet ovenfor, hverken betjene maskinen eller reparere den, hvis den går i stykker.

Bonden skal anvise medarbejderne, hvor maskinen skal stå og give adgang til de høstede tækkerør, hvorefter de polske medarbejdere går i gang med det arbejde, som de skal lave i forbindelse med rensningen. Bonden er dog i øvrigt ikke involveret i det arbejde som udføres.

Det er spørgers repræsentants umiddelbare opfattelse, at arbejdet ved den danske leverandør og arbejdet udført af den udenlandske underleverandør er sammenfaldende, og man skal herefter se på, om den danske leverandør (bonden) skal anses for at være den reelle arbejdsgiver (arbejdsudleje), eller om der er tale om ydelser leveret af en selvstændig erhvervsvirksomhed. Her kigger man bl.a. på:

  1. Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?
  2. Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?
  3. Har den formelle arbejdsgiver direkte afkrævet det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?
  4. Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?
  5. Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet og deres kvalifikationer?
  6. Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet?
  7. Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relaterede til personens arbejde?
  8. Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Ingen af de nævnte supplerende kriterier er i sig selv afgørende, og de kan have forskellig betydning i de enkelte situationer. Det bør dog generelt tillægges stor vægt, om den danske virksomhed direkte eller indirekte, fører tilsyn med, leder eller kontrollerer den måde, hvorpå tjenesteydelserne udføres.

Ad. 1 Retten til at instruere

Ved arbejdsudleje forudsættes det, at den danske virksomhed reelt udøver arbejdsgiver‐ beføjelser, herunder fastsætter instrukser for arbejdets udførelse. Karakteren af arbejdsydelserne kan have betydning for den vurdering. Ved udøvelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed forudsættes det omvendt, at den danske virksomhed ikke giver nærmere instrukser for arbejdets udførelse.

I visse situationer er det i højere grad den danske virksomheds planlægning og beslutninger i relation til denne virksomheds drift, der er styrende for udførelsen af arbejdet. I disse tilfælde har en eventuel udenlandsk arbejdsleders instruktion, vejledning mv. af medarbejderen en mere underordnet betydning for arbejdets udførelse. Det kan fx forekomme ved arbejdsfunktioner af mindre kompliceret karakter, der ikke kræver større forkundskaber som fx gartneriarbejde, lagerarbejde, eller arbejde som receptionist.

I andre situationer kan det være åbenbart, at det er den udenlandske virksomhed, der selvstændigt står for arbejdstilrettelæggelsen herunder udøver instruktion og vejledning mv. Dette kan fx være tilfældet, hvis der er tale om klart afgrænsede og individualiserede ydelser i forhold til de ydelser, som den danske virksomhed udfører med egne ansatte. Det kan efter omstændighederne forekomme i forbindelse med, at den udenlandske virksomhed leverer ydelser, der kræver kompetencer, der afviger væsentligt fra de kompetencer, som de ansatte i den danske virksomhed besidder og dermed også fra de ydelser, som den danske virksomheds ansatte udfører. Hvis den danske virksomhed fx løbende kan prioritere og bestemme over de udenlandske ansattes arbejde, som det gælder for egne ansatte lønmodtagere, taler det derimod for arbejdsudleje.

Skattestyrelsen har i Juridisk Vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1, nævnt følgende eksempel (Spørgers repræsentants fremhævninger):

"En dansk byggevirksomhed X bygger parcelhuse. X udfører med egne ansatte selv murer‐ og tømrerentrepriser. X anvender således andre underentreprenører til at udføre underentrepriserne for de øvrige fagområder herunder el‐installationsarbejdet. Som følge af en konkret entreprise med et omfattende byggeri mangler X ressourcer til at udføre entreprisen. X indgår derfor aftale med den udenlandske byggevirksomhed Y om, at Y skal udføre visse dele af murer‐ og tømrerarbejdet. På en del af arbejdet vil X's og Y's ansatte arbejde "side om side" med at udføre de pågældende entrepriser. For så vidt angår gulvlægning er det udelukkende Y's ansatte, der varetager opgaven. Endvidere indgår X aftale med den udenlandske el‐installationsvirksomhed Z.

For så vidt angår den del af murer‐ og tømrerarbejdet, hvor de ansatte i X og Y arbejder sammen om udførelsen af opgaverne, må det forudsættes, at X bevarer instruktionsbeføjelsen og ledelsen af murer‐ og tømrerentrepriserne. Y's ydelser kan derfor som udgangspunkt ikke anses for at være tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, og der vil efter omstændighederne foreligge arbejdsudleje.

For så vidt angår gulvarbejdet, taler det som udgangspunkt for arbejdsudleje, at X selv har medarbejdere og arbejdsledere, der vil kunne udføre, instruere og kontrollere almindelig gulvlægning. Da det udelukkende er Y's ansatte, der varetager opgaven, kan der efter omstændighederne dog foreligge selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis Y kan dokumentere, at der er tale om en afgrænset opgave, der løses selvstændigt, og hvor det i højere grad er Y's ledelse af arbejdet, der er bestemmende for udførelsen af arbejdet end planlægningen, beslutningerne og arbejdet i X's virksomhed. Dette kan fx være tilfældet, hvis der er tale om en særlig type gulv. Hvis Y tillige selv leverer materialer, arbejdsredskaber, og påtager sig ansvaret og den økonomiske risiko for, at medarbejderne leverer et arbejde, der både kvalitetsmæssigt og tidsmæssigt lever op til aftalen, og disse forhold også afspejles i vederlagets sammensætning, vil der efter omstændighederne ikke være tale om arbejdsudleje."

Baseret på det oplyste udfører bonden ikke instruktion i det arbejde, som skal udføres. Godt nok kunne bonden selv rense tækkerørene på anden vis, men bonden har ikke kendskab til den maskine, som arbejdet udføres på, da den kræver, at man har fået uddannelse i betjeningen heraf. 

Bonden anviser alene arbejdsstedet og de tækkerør, som skal renses.  

Det er på den baggrund vores opfattelse, at arbejdet er tilstrækkeligt adskilt fra bondens anden øvrige virke, at der efter omstændighederne ikke foreligger arbejdsudleje.

Ad. 2 Kontrol og ansvar for arbejdsstedet

Det overordnede ansvar for arbejdets udførelse påhviler den polske virksomhed, som selv står for at lede sine medarbejdere, ansvar for maskinens funktion, medarbejdernes arbejdstid osv. Bonden har ingen indflydelse heraf.  

Dette taler for, at der ikke foreligger arbejdsudleje.

Ad 3. Har den formelle arbejdsgiver direkte afkrævet det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?

Der aftales et fast honorar mellem Spørger og den udenlandske polske virksomhed. Det er således hverken Spørger eller bonden bekendt, hvad de polske medarbejderes vederlag udgør.

Dette taler for, at der ikke foreligger arbejdsudleje.

Ad. 4. Arbejdsredskaber og materiel

Bonden leverer ingen arbejdsredskaber eller materiel.

Den polske leverandør stiller bortset fra maskinen selv med al øvrigt materiale til rådighed for arbejdets udførelse.

Dette taler for, at der ikke foreligger arbejdsudleje.

Ad. 5 og 6 Personalets sammensætning

Som oplyst ovenfor har hverken Spørger eller bonden indflydelse på, om den polske virksomhed stiller med et bestemt antal personer og hvem det er. Personerne skal dog kunne betjene den konkrete maskine.

Dette taler for, at der ikke foreligger arbejdsudleje.

Ad. 7 og 8 Sanktioner og arbejdstider

Det er alene den polske virksomhed som fastsætter de udenlandske ansattes arbejdstider og kan pålægge sanktioner.

Dette taler for, at der ikke foreligger arbejdsudleje.

Samlet set, er det vores opfattelse, at arbejdet er tilstrækkeligt adskilt fra bondens anden øvrige virke, at der efter omstændighederne ikke foreligger arbejdsudleje i forholdet til den danske leverandør (bonden). Der foreligger således heller ikke en indeholdelsesforpligtelse for bonden i forhold til arbejdsudlejeskat.

Det er derfor vores opfattelse af spørgsmål 3 skal besvares med "Ja".

Hverken spørger eller leverandør i Danmark (bonde) kan have rensning af tækkerør som sin hovedbeskæftigelse, da der kun er arbejde til en meget begrænset periode om året, og der er tale om et nichearbejde.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke er tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvis Spørger indgår kontrakter med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, der er beskrevet.

Begrundelse

Der er tale om arbejdsudleje, når en person erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af aktiviteterne i den virksomhed, hvor ydelserne leveres, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Spørger har solgt en renseydelse til en dansk bonde og har i den forbindelse indgået en aftale med en polsk virksomhed om, at den polske virksomhed skal levere mandskab til at betjene spørgers rensemaskine, når Spørger skal rense den danske bondes tækkerør i Danmark. Den polske virksomhed skal derudover eventuelt også assistere med en manuel sortering af de færdigrensede rør i kollistørrelse.

For at kunne afgøre, om der er tale om arbejdsudleje i en situation, hvor en virksomhed bruger en underleverandør til at fuldføre en opgave for virksomhedens kunde, er det relevant at bestemme til hvilken virksomhed, ydelserne skal anses for at være leveret.  

I et høringssvar til styresignalet SKM2014.478.SKAT har Dansk Byggeri spurgt, hvilken virksomhed der bærer ansvaret for indeholdelse af arbejdsudlejeskat i tilfælde af aftaler om arbejdsudleje, når der er flere virksomheder i en kæde.

Af Skattestyrelsens (tidligere SKAT) svar i høringsskemaet fremgår, at det er den første virksomhed i kæden, der hyrer den pågældende arbejdsudlejede person, som skal indeholde arbejdsudlejeskat.

Af Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.3.1.4.1, fremgår dog, at hvis en dansk virksomhed videreudlejer en udenlandsk medarbejder til sin kunde for at arbejde i kundens virksomhed, er det derimod kunden, der skal anses for hvervgiver, og som skal indeholde arbejdsudlejeskatten.

Ifølge det oplyste, skal den polske virksomheds ansatte medvirke til at fuldføre en opgave med rensning og eventuelt sortering af tækkerør som en del af Spørgers aftale med den danske bonde. Der er derfor ikke tale om videreformidling af arbejdskraft til bonden.

Spørgsmålet i sagen er derfor, om arbejdet, der leveres af den polske virksomheds ansatte, udgør en integreret del af aktiviteterne i Spørgers virksomhed.

Det er i den sammenhæng væsentligt, om arbejdet ligger inden for området, som Spørger beskæftiger sig med. Det kan være arbejde, som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt led i en virksomheds drift, jf. herom lovforslag nr. L 195, fremsat den 14. august 2012, bemærkninger til lovforslaget, almindelige bemærkninger, 2.4. Beskatning ved arbejdsudleje, 3.4.2. Lovforslaget. Det fremgår også af Højesterets praksis i SKM2021.639.HR og SKM2022.228.HR.

Spørger har oplyst, at Spørgers primære forretning er engroshandel med specialbyggematerialer indenfor tækkebranchen. Spørger har oplyst, at det omfatter salg af tækkerør og andre materialer, der bruges af en tækkemand i forbindelse med et nyt stråtag, men at Spørger ikke beskæftiger sig med produktion af materialer til stråtage.

Det er dog samtidig oplyst, at Spørger har anskaffet sig en maskine til rensning af tækkerør og har indgået en aftale med den danske bonde om, at Spørger skal rense tækkerør for bonden og eventuelt sortere de færdigrensede rør i kollistørrelse. Spørger tjener således også penge på rensning og sortering af tækkerør.

Henset til at rensning og sortering af tækkerørene forudsætter, at Spørger har mandskab til at betjene rensemaskinen og foretage den manuelle sortering i kollistørrelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at arbejdet udført af den polske virksomheds ansatte skal anses for at være et naturligt led i driften af Spørgers virksomhed. På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at arbejdet, som den polske virksomheds ansatte udfører i Danmark, udgør en integreret del af aktiviteterne i Spørgers virksomhed.

Det skal derfor vurderes, om arbejdet kan anses for at være tilstrækkeligt udskilt. Hvis arbejdet ikke er tilstrækkeligt udskilt af Spørgers virksomhed, skal arbejdet stadig anses for at udgøre en integreret del af Spørgers forretningsområde og dermed for arbejdsudleje.

Hvorvidt arbejdet er tilstrækkelig udskilt, afhænger af karakteren af arbejdet, og om den danske virksomhed eller den udenlandske kontraktpart bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet.

Hvis arbejdets karakter samt ansvars- og risikoforhold peger i retningen af, at der er tale om arbejdsudleje, vil det alene kunne anses for godtgjort, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis de supplerende kriterier giver tilstrækkeligt klart grundlag for dette, jf. bl.a. Højesterets praksis i SKM2021.639.HR og SKM2022.228.HR samt Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.3.1.4.1

De supplerende kriterier angår:

  • Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?
  • Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?
  • Har den formelle arbejdsgiver direkte afkrævet det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?
  • Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?
  • Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet og deres kvalifikationer?
  • Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet?
  • Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relaterede til personens arbejde?
  • Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Se Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.3.1.4.1

Det følger af SKM2021.187.ØLR, at det ikke tillægges afgørende betydning for, om arbejdet er udskilt fra et selskabs virksomhed, at selskabet ikke har egne ansatte til at udføre den pågældende type arbejdsopgave.

Den skatteretlige afgørelse af, om der er tale om arbejdsudleje er desuden ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktretligt forpligter sig til, jf. lovforslag nr. L 195, fremsat den 14. august 2012, bemærkninger til lovforslaget, almindelige bemærkninger, 2.4. Beskatning ved arbejdsudleje, 3.4.2. Lovforslaget.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en kontrakt, hvorefter den udenlandske kontraktpart formelt opfylder betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis arbejdets karakter medfører, at der reelt ikke er noget væsentligt indhold i de forpligtelser mv., som den udenlandske kontraktpart har påtaget sig, jf. Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.3.1.4.1.

I tilfælde, hvor arbejdsydelsen har en meget enkel karakter, anses en udenlandsk kontraktpart derfor heller ikke for at påtage sig et reelt ansvar eller for at løbe en økonomisk risiko i forhold til det udførte arbejde. Det ses at gælde uanset, at det følger af kontrakten, at den udenlandske kontraktpart er ansvarlig for udførelsen af arbejdet og erstatningsansvarlig for eventuelle mangler ved arbejdet. I disse tilfælde vil den økonomiske risiko og ansvaret for arbejdsresultatet fortsat ligge hos den danske virksomhed i forbindelse med driften af virksomheden, jf. Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.3.1.4.1, i det anførte eksempel om en dansk agurkeavler samt SKM2021.136.VLR.

Tilsvarende vil retten til at udvælge de rette personer og deres kvalifikationer have begrænset betydning, ligesom behovet for løbende instruktion, vejledning og kontrol vil være begrænset, da det reelt vil være efterspørgslen fra den danske virksomheds kunder, der vil være styrende for udførelsen af arbejdet, jf. også Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.3.1.4.1, i det anførte eksempel om en dansk agurkeavler samt SKM2021.136.VLR.

Begrebet "arbejde af meget enkel karakter" er imidlertid ikke nærmere defineret. Skattestyrelsen kan dog konstatere, at plukning af agurker og kvalitetssortering og pakning af rodfrugter i praksis er blevet anset for arbejde af meget enkel karakter, jf. Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.3.1.4.1, og SKM2021.136.VLR.

I SKM2021.136.VLR, der angik kvalitetssortering og pakning af rodfrugter, foregik arbejdet på den måde, at maskinerne til pakkeriet stod placeret i en stor hal, og gulerødderne blev tippet af en lastbil i den ene ende af hallerne og kom ud i poser i den anden ende. Den udenlandske arbejdskraft skulle således betjene et betydeligt, specialiseret produktionsapparat, der var ejet af gartneriet. Den udenlandske arbejdskraft foretog samtidig en manuel sortering undervejs, hvor der stod omkring 30-40 personer langs produktionsbåndet.

Af sagens oplysninger fremgik, at arbejdet ofte kunne varetages af personer uden særlig uddannelse, dog sådan at de medarbejdere, der arbejdede med transportopgaver, skulle besidde et gyldigt kørekort og gaffeltruckcertifikat, og at det var en fordel, hvis medarbejderne i alle arbejdsfunktioner havde erfaring med lignende rutineprægede arbejdsopgaver.

En kombination af de to maskiner, som Spørger har anskaffet, fungerer på den måde, at tækkerørene manuelt løftes op i maskinen af 1-2 personer, at maskinen trækker tækkerørene ind i maskinen, renser og bundter rørene, hvorefter en person manuelt løfter de færdigrensede tækkerørsbundter ned fra maskinen og lægger bundterne i en bunke. Arbejdet, som den polske virksomheds ansatte udfører, er således at starte/slukke maskinen og løfte tækkerørene henholdsvis op og ned fra maskinen. Det er bonden, der anviser de rør, der skal renses.

Den polske virksomheds ansatte skal ud over at assistere med rensning af tækkerørene eventuelt også assistere med sortering af færdigrensede rør i kollistørrelse. Da maskinen ikke kan sortere materialet, skal medarbejderne gøre dette førend de lægger materialet i maskinen for, at rørene bundtes i den rette størrelse og farve, for at sikre nøjagtig sortering samt ensartethed i produktet. Her vil sorteringen foregå manuelt efter længder, fx kort, mellemlang eller lang, men også sortering i kvalitet. Derudover vil det blive vurderet, om rørene overhovedet er egnet som tagrør.

Spørger har oplyst, at betjeningen af maskinen dels kræver en forståelse for selve maskinen, men også kendskab til det materiale som bruges. Spørger har oplyst, at det ikke entydigt kan siges, hvor lang tid det tager at blive oplært i arbejdet. Det er hurtigt at tænde maskinen og lave nogle bundter af tækkerør, men arbejdet består derudover også i en forhåndssortering af materiale, så dårligt materiale ikke blandes med godt materiale. Spørger har oplyst, at maskinen på nuværende tidspunkt har kørt i Polen i 1,5 sæson (1,5 år), og at der stadig ikke er et hold af ansatte ved den polske leverandør, der er dygtige nok til at producere det optimale output på maskinen. Spørger vurderer derfor, at oplæringstiden på nuværende tidspunkt er mere end 1 år.

Spørger har endvidere oplyst, at opdeling af tækkerør i forskellig størrelse er en praktisk uddannelse, som tager mange år at mestre, og at mandskabets kvalifikationer er afgørende for arbejdsresultatet.

På baggrund af ovenstående er det samlet set Skattestyrelsens opfattelse, at karakteren af arbejdet og den arbejdsproces, som rensning og eventuelt sortering af tækkerør består i, kan sammenlignes med det arbejde, der omfattede kvalitetssortering og pakning af rodfrugter i SKM2021.136.VLR.

I begge tilfælde er der tale om en rutinepræget produktionsproces, hvor arbejdsopgaverne i vid udstrækning fordrer anvendelsen af et betydeligt, automatiseret produktionsapparat, der tilhører den danske hvervgiver, og i begge tilfælde sker der samtidig en manuel sortering, ligesom det tillægges betydning, at de ansatte har erfaring med den pågældende type opgave.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at arbejdet udført af den polske virksomheds ansatte også må anses for at være af en meget enkel karakter.

Spørger har oplyst, at værdien af arbejdet i den konkrete sag ligger i den færdighed, som de konkrete medarbejdere har i at sortere materialet i rette størrelse samt kvalitet af tækkerør.

Skattestyrelsen har bedt Spørger oplyse hvilken pris, Spørger skal betale til den polske leverandør for den arbejdskraft, som Spørger skal bruge til renseopgaven for den danske bonde.

Spørger har i den forbindelse ikke angivet en pris, men alene oplyst, at der indgås en kontrakt mellem Spørger og den polske leverandør, hvor man bliver enige om en fast pris pr. projekt, og at den samlede mængde råmateriale, samt tilgængeligheden af materialet kan få betydning for prisen.

Skattestyrelsen har desuden bedt Spørger oplyse til hvilken pris, Spørger sælger den samlede renseydelse til den danske bonde.

Spørger har i den forbindelse heller ikke angivet en pris, men alene oplyst, at det vil være variabelt fra projekt til projekt, og at forholdene ved den enkelte bonde kan gøre en stor forskel, men at Spørger vil have en mark-up i forhold til den pris, som Spørger har aftalt med den polske virksomhed, da Spørger skal have betaling for maskine mv.

Det kan således ikke ud fra det oplyste konstateres, hvilket værdibidrag, arbejdet, som den polske virksomheds ansatte udfører, har. Efter Skattestyrelsens opfattelse, kan det oplyste om, at værdien af arbejdet i den konkrete sag ligger i den færdighed, som den polske virksomheds ansatte har, derfor ikke føre til et andet resultat.

Der er som nævnt tale om arbejde, som henset til praksis vedrørende tilsvarende arbejde må anses for at være et arbejde af en meget enkel karakter. Den polske virksomhed kan derfor i realiteten ikke anses for at påtage sig det væsentligste ansvar eller løbe den væsentligste økonomisk risiko i forhold til arbejdsresultatet. Den økonomiske risiko og ansvaret for arbejdsresultatet vil fortsat ligge hos Spørger i forbindelse med driften af Spørgers virksomhed, hvori indgår rensning og sortering af tækkerør med anvendelse af Spørgers rensemaskine. Det gælder uanset, at den polske virksomhed i henhold til kontrakten skal udbedre fejl og mangler uden yderligere betaling, jf. hvad der følger af SKM2021.136.VLR, og Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.3.1.4.1, i eksemplet om agurkeavleren.

Det gælder efter Skattestyrelsens opfattelse også, selvom den polske virksomhed er ansvarlig for eventuelle reparationer af Spørgers rensemaskine, idet den polske virksomhed kun skal betale for reparationer, hvis maskinen går i stykker på grund af forkert brug. Hvis det skyldes almindelig slitage, skal Spørger selv betale for reparation af maskinen. 

Arbejdet udført af den polske virksomheds ansatte er derfor i udgangspunktet ikke i tilstrækkelig grad udskilt af Spørgers virksomhed. Det kan herefter alene anses for godtgjort, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis de supplerende kriterier giver tilstrækkeligt klart grundlag for dette.

I en situation hvor der er tale om arbejde af meget enkel karakter, er den omstændighed, at den polske virksomhed skal instruere mandskabet, bestemme antallet af personer, der skal udføre arbejdet og deres kvalifikationer mv. imidlertid af underordnet betydning, jf. herom SKM2021.136.VLR, og Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.3.1.4.1, i eksemplet om en agurkeavleren.

Det er reelt Spørgers maskine og efterspørgslen fra bonden, som vil være styrende for arbejdet. Derudover vil bonden løbende føre kontrol med pakningen og kvaliteten af det pakkede materiale, og arbejdet vil foregå hos den danske bonde. Den polske virksomhed vil derfor hverken have kontrollen med eller ansvaret for arbejdsstedet.

På baggrund af ovenstående er det således Skattestyrelsens opfattelse, at arbejdet skal anses for en integreret del af Spørgers virksomhed, der ikke i tilstrækkelig grad kan udskilles på grund af arbejdets meget enkle karakter. Det er derfor Skattestyrelsens samlede vurdering, at arbejdet udført af den polske virksomheds ansatte skal anses for arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen kan således ikke bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvis Spørger indgår kontrakter med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, der er beskrevet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke bliver pligtig til at tilbageholde arbejdsudlejeskat beregnet af den løn, som det polske selskab udbetaler til de udenlandske rørrensere, jf. kildeskattelovens § 48 B, hvis Spørger indgår en kontrakt med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, som er beskrevet.

Begrundelse

Som anført under besvarelsen af spørgsmål 1, er Skattestyrelsens opfattelse, at den polske virksomheds ansatte skal anses for at være arbejdsudlejet til Spørger, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Vederlag til en person, der er arbejdsudlejet, er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Spørger vil således være indeholdelsespligtig i forbindelse med at den polske virksomheds ansatte udfører arbejde for Spørger, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, og § 46, stk. 1.

For personer, der efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 8 % arbejdsmarkedsbidrag og 30 % af det resterende bruttovederlag, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v., jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 3, og kildeskattelovens § 48 B.

Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at Spørger ikke bliver pligtig til at tilbageholde arbejdsudlejeskat beregnet af den løn, som det polske selskab udbetaler til de udenlandske rørrensere, jf. kildeskattelovens § 48 B, hvis Spørger indgår en kontrakt med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, som er beskrevet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Hvis der svares "Ja" til spørgsmål 2, ønskes det bekræftet, at den danske bonde ikke bliver pligtig til at tilbageholde arbejdsudlejeskat beregnet af den løn, som det polske selskab udbetaler til de udenlandske rørrensere, jf. kildeskattelovens § 48 B, hvis Spørger indgår en kontrakt med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, som er beskrevet.

Begrundelse

Spørgsmål 3 bortfalder, henset til at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3

" § 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

[…]

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i."

Forarbejder

Lovforslag nr. L 195, fremsat den 14. august 2012, bemærkninger til lovforslaget, almindelige bemærkninger, 2.4. Beskatning ved arbejdsudleje, 3.4.2. Lovforslaget

" Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det kan være arbejde, som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt led i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift.

Forslaget skal ses som et led i, at Danmark tilnærmer sig internationale standarder for, hvad der skattemæssigt skal anses for arbejdsudleje.

Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, og som udføres i selve virksomheden, skattemæssigt skal anses som entreprise. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk arbejdsgiver, omfattes vederlaget til den udenlandske arbejdskraft i disse tilfælde af dansk beskatning. Det skal f.eks. ikke tillægges betydning, om betalingen til den udenlandske virksomhed er fastsat med et bestemt beløb, eller om betaling sker efter forbrug af antal timer i den danske virksomhed, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde.

[…]"

Praksis

Høringssvar til styresignalet SKM2014.478.SKAT

"Dansk Byggeri:

[…]

Dansk Byggeri spørger om, hvilken virksomhed der bærer ansvaret for indeholdelse af arbejdsudlejeskat i tilfælde af aftaler om arbejdsudleje, når der er flere virksomheder i kæden. Er det første led i kæden?

[…]

Skattestyrelsens (tidl. SKAT) kommentar:

[…]

Det kan bekræftes, at det er den første virksomhed i kæden, der hyrer den pågældende arbejdsudlejede person, som skal indeholde arbejdsudlejeskat.

[…]"

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.3.1.4.1

" Regel

Når en udenlandsk person, der har bevaret sit formelle ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver, udfører arbejde for en dansk virksomhed, foreligger der efter omstændighederne arbejdsudleje.

KSL § 2, stk. 1, nr. 3, gælder for udenlandske personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde. Den udenlandske arbejdsgiver skal have stillet den udenlandske person til rådighed for arbejdet her i landet for en dansk virksomhed (reel arbejdsgiver), og arbejdet skal udgøre en integreret del af virksomheden.

Arbejdsudlejereglerne følger kommentarerne til OECD's modeloverenskomst fra 2010, artikel 15, punkt 8-8.28, og finder anvendelse i overensstemmelse hermed.

Beskatningsretten til arbejdsudlejeindkomsten bygger på den forudsætning, at den danske virksomhed kan anses for den reelle arbejdsgiver over for den udenlandske arbejdstager, som har bevaret sit formelle ansættelsesforhold til den udenlandske arbejdsgiver. Dette følger af en fortolkning af arbejdsgiverbegrebet i OECD's modeloverenskomst artikel 15, stk. 2, litra b.

Anvendelsesområde

Reglen finder ikke anvendelse når:

Arbejdstageren er fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1.

Arbejdstageren er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Aftalen om arbejdsudleje indgås mellem to danske virksomheder.

Den udenlandske arbejdsgiver, som stiller arbejdskraft til rådighed, har fast driftssted her i landet.

Arbejdstageren er udøvende kunstner, musiker, artist eller sportsudøver.

[…]

Arbejdsudlejevurderingen

[…]

Den udenlandske arbejdstager er ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne, når arbejdet:

a.       ikke er integreret i virksomhedens forretningsområde, eller

b.      er tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed

ad a) Ikke integreret i virksomhedens forretningsområde

Karakteren af de tjenesteydelser, der leveres af den udenlandske virksomheds ansatte, er som udgangspunkt afgørende for at fastslå, om der foreligger arbejdsudleje. Det er derfor vigtigt at fastslå, om tjenesteydelserne udgør en integreret del af virksomhedens forretningsaktiviteter/forretningsområde. Ved den vurdering er det væsentligt at fastslå, om det er den udenlandske eller den danske virksomhed, der bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet.

Se SKM2021.639.HR, hvor Højesteret fandt, at det oplyste om karakteren af arbejdet sammenholdt med, at arbejdet blev udført på planteskolens roser og frugttræer og med planteskolens vegetative materiale, pegede i retning af, at arbejdet var integreret i planteskolens virksomhed, og at de udenlandske kontraktparter ikke i realiteten havde båret den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Det gjaldt, selv om det som anført af skønsmanden var muligt for en branchekyndig at konstatere, om arbejdet er udført korrekt, og selv om planteskolen ifølge de indgåede kontrakter havde haft ret til at modregne eventuelle krav i tilfælde af mangelfuldt arbejde.

[…]

ad b) Opgaven skal være udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed

[…]

Hvis arten af tjenesteydelserne samt forholdene omkring ansvar og økonomisk risiko peger i retning af, at den danske virksomhed skal anses som den reelle arbejdsgiver, kan det være relevant at se på nedenstående supplerende kriterier i forhold til at vurdere, om den danske virksomhed skal anses som reel arbejdsgiver (arbejdsudleje), eller der er tale om ydelser leveret af en selvstændig erhvervsvirksomhed:

  1. Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?
  2. Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?
  3. Har den formelle arbejdsgiver direkte afkrævet det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?
  4. Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?
  5. Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet og deres kvalifikationer?
  6. Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet?
  7. Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relaterede til personens arbejde?
  8. Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Ingen af de nævnte supplerende kriterier er i sig selv afgørende, og de kan have forskellig betydning i de enkelte situationer. Det bør dog generelt tillægges stor vægt, om den danske virksomhed direkte eller indirekte, fører tilsyn med, leder eller kontrollerer den måde, hvorpå tjenesteydelserne udføres.

Endvidere er det som ovenfor anført ikke afgørende, i hvilket omfang de enkelte kriterier formelt er opfyldt til fordel for selvstændig erhvervsvirksomhed, men derimod om kriterierne er opfyldt baseret på de faktiske forhold. I den forbindelse er det afgørende, om de givne forudsætninger, for at afgøre om der foreligger arbejdsudleje, reelt afspejler de faktiske forhold.

[…]

Eksempler til illustration af en samlet gennemgang af de supplerende kriterier

Gartneri

En dansk gartnerivirksomhed X laver en kontrakt med den udenlandske virksomhed Y om at plukke X's agurker. Y stiller selv en arbejdsleder, grøntsagskasser og medarbejdere til rådighed. Y indgår en aftale med X om at plukke 2.000 kg agurker.

Henset til arbejdsydelsens meget enkle karakter kan det synes teoretisk at vurdere, om virksomhed Y påtager sig et reelt ansvar eller løber nogen økonomisk risiko i forhold til det udførte arbejde. Eventuelle klausuler om fradrag i betalingen for fejl og mangler opvejer som udgangspunkt ikke, at det er frugtavleren, der løber den økonomiske risiko i forbindelse driften af sin virksomhed. Derudover er det som udgangspunkt ikke alle kriterierne, der bør tillægges samme vægt som ved mere specialiseret arbejde. Eksempelvis anses behovet for løbende instruktion, vejledning og kontrol for at være begrænset for denne type arbejde. Tilsvarende vil retten til at udvælge de rette personer og deres kvalifikationer have begrænset betydning. Det forhold, at Y formelt har disse rettigheder, bør derfor ikke i det konkrete tilfælde tillægges vægt ved bedømmelsen. Tværtimod er det i højere grad den danske virksomheds beslutninger om kvalitet, tidspunkt for afsætning mv., der må anses for styrende for medarbejdernes arbejde, herunder arbejdstider og -tilrettelæggelse.

Herudover må det forhold, at Y har stillet arbejdsredskaber til rådighed i form af grøntsagskasser, heller ikke tillægges så stor vægt som i andre situationer, hvor der er tale om mere specialiserede arbejdsredskaber-/maskiner.

Tilsvarende bør kriteriet om, hvem der bestemmer personens arbejdstider og ferier, heller ikke tillægges samme vægt ved sæsonarbejde som ved fuldtidsansættelse.

En samlet vurdering i dette eksempel vil føre til, at der foreligger arbejdsudleje.

Eksempel

Højesteret fandt, at okulation, podning, tilbinding, voksning og nedklipning af roser og frugttræer udført af udenlandske kontraktparter skulle anses for arbejdsudleje. Karakteren af arbejdet sammenholdt med, at arbejdet blev udført på planteskolens roser og frugttræer og med planteskolens vegetative materiale, pegede i retning af, at arbejdet var integreret i planteskolens virksomhed, og at de udenlandske kontraktparter ikke i realiteten havde båret den væsentligste del af ansvaret og af den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Det gjaldt, selv om det som anført af skønsmanden er muligt for en branchekyndig at konstatere, om arbejdet er udført korrekt, og selv om planteskolen ifølge de indgåede kontrakter har haft ret til at modregne eventuelle krav i tilfælde af mangelfuldt arbejde.

Idet arbejdets karakter samt ansvars- og risikoforhold pegede i retning af, at der er tale om arbejdsudleje, fandt Højesteret, at det alene ville kunne anses for godtgjort, at der ikke forelå arbejdsudleje, hvis de supplerende kriterier gav et tilstrækkeligt klart grundlag for dette. Bl.a. i lyset af, at arbejdet blev udført på planteskolen, som dermed havde kontrollen med og ansvaret for arbejdsstedet, fandt Højesteret, at det pågældende arbejde ikke havde været tilstrækkeligt udskilt fra planteskolens virksomhed. Der forelå derfor arbejdsudleje. Se SKM2021.639.HR.

Tilsvarende fandt Landsskatteretten, at der forelå arbejdsudleje, hvor litauiske arbejdere foretog beskæring af pyntegrønt i henhold til en kontrakt indgået mellem spørger og den udenlandske tjenesteyder. Arbejdet var tilbagevendende, sæsonbetonet og af kortere varighed og måtte anses for integreret i virksomhedens drift. Se SKM2017.223.LSR.

[…]

Hvervgivers pligter ved arbejdsudleje

Det forudsættes, at hvervgiveren (den danske arbejdsgiver) har hjemting eller fast driftssted i Danmark. Hvervgiver er indeholdelsespligtig og må ved opgørelsen af trækgrundlaget skaffe sig oplysninger om, hvor stor en del af vederlaget til udlejer, der skal anses for vederlag til den udlejede arbejdstager. Bruttoskatten beregnes som 30 pct. af bruttoindtægten efter KSL § 48 B. Skatten anses for endelig ved indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag samt 30 pct.-skatten. Se KSL § 2, stk. 10. Danmark kan beskatte fra 1. arbejdsdag, men der er ingen pligt til at indgive oplysningsskema.

[…]

Videreudlejning af udenlandsk medarbejder til kunden

Det forekommer, at en dansk virksomhed (selskab) videreudlejer en udenlandsk medarbejder til sin kunde for at arbejde i kundens virksomhed. Den danske virksomhed får fx stillet medarbejderen til rådighed fra et udenlandsk koncernforbundet selskab. Da er det kunden, der skal anses for hvervgiver, og som skal indeholde arbejdsudlejeskatten.

Det gælder også, når et dansk rekrutteringsfirma indgår aftale med udenlandske konsulentfirmaer om, at disse firmaer skal stille udenlandske konsulenter med specialviden til rådighed for danske kunder. Se SKM2007.232.SR og SKM2011.71.SR.

Se også

Se også SKM2022.4.BR, hvor der alene forelå en videreformidling af udenlandsk arbejdskraft fra en dansk virksomhed til en anden. Den danske virksomhed, som beskæftigede arbejdskraften, var derfor pligtig til at indeholde arbejdsudlejeskat.

[…]"

SKM2022.228.HR

Sagerne angik, om de danske koncernforbundne selskaber H1 og H2 skulle have indeholdt AM-bidrag og A-skat af vederlag til udenlandske kontraktparter for arbejde på de danske selskabers ejendomme i 2015. Arbejdet bestod i fx istandsættelse, malerarbejde, tømrerarbejde og byggepladsrengøring.

Med udgangspunkt i Højesterets dom af 29. november 2021 (SKM2021.639.HR) fandt Højesteret, at det arbejde, som de udenlandske arbejdere udførte for H1 og H2, måtte anses for et naturligt led i de danske virksomheders drift, og at de danske virksomheder havde båret den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Herefter og henset til de konkrete omstændigheder vedrørende bl.a. kontrakternes upræcise indhold og fraværet af tegninger og arbejdsbeskrivelser fandt Højesteret, at der forelå arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

SKM2021.639.HR

Okulation af roser mv. var en integreret del af planteskoles virksomhed, og vederlaget for arbejdet skulle derfor beskattes i Danmark.

En planteskole fik i perioder i 2014 og 2015 udført arbejde af udenlandske kontraktparter. Arbejdet bestod i okulation, podning, tilbinding, voksning og nedklipning af roser og frugttræer.

Spørgsmålet for Højesteret var, om arbejdet udgjorde en integreret del af planteskolens virksomhed, sådan at der var tale om arbejdsudleje, der skulle beskattes i Danmark, eller om der var tale om entreprise, der ikke skulle beskattes i Danmark.

Højesteret slog fast, at der ved denne vurdering bl.a. skulle lægges vægt på arbejdets karakter og på, hvem der bar den væsentligste del af ansvaret og risikoen for det udførte arbejde.

Højesteret udtalte, at både arbejdets karakter og ansvars- og risikoforhold pegede i retning af, at der var tale om arbejdsudleje. Efter en samlet vurdering af omstændighederne ved arbejdets udførelse i øvrigt slog Højesteret fast, at det ikke var godtgjort, at det pågældende arbejde havde været tilstrækkeligt udskilt fra planteskolens virksomhed. Der forelå derfor arbejdsudleje, og planteskolen skulle betale A-skat og AM-bidrag for de udenlandske arbejdstageres vederlag for arbejdet.

SKM2021.187.ØLR (Stadfæstet af Højesteret i SKM2022.228.HR)
Sagerne drejede sig om, hvorvidt anvendelse af udenlandsk arbejdskraft til at udføre visse arbejdsydelser i forbindelse med vedligeholdelse, istandsættelse og renovering af udlejningsejendomme i skattemæssig henseende udgjorde entrepriseforhold eller arbejdsudleje.  

Landsretten fandt, at de i kontrakterne omhandlede arbejdsopgaver blev udøvet som et naturligt led i virksomhedernes drift og derfor udgjorde en integrerende del af selskabernes virksomhed, selv om de ikke udgjorde kerneydelser. 

Selskaberne gjorde for landsretten gældende, at arbejdet var udskilt fra virksomhederne og anførte i den forbindelse navnlig, at de ikke havde egne ansatte til den pågældende opgavevaretagelse. Landsretten fandt imidlertid ikke, at arbejdsydelserne var tilstrækkelig udskilt fra selskabernes respektive forretningsområder. Landsretten fastslog i den forbindelse, at de danske selskaber reelt bar ansvaret og risikoen for arbejdsresultatet. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at kontrakterne alene indeholdt helt overordnede og generiske angivelser af de arbejdsydelser, der skulle leveres, at selskaberne udøvede et tæt tilsyn med arbejdets udførelse, og at der var tale om relativt ukomplicerede håndværksopgaver, hvorfor retten til at udvælge de rette personer og deres kvalifikationer var af begrænset betydning. 

Landsretten fandt endelig, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at de ikke havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag.  

SKM2021.136.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en kontrakt med en udenlandsk tjenesteudbyder vedrørende sortering- og pakning af rodfrugter i sagsøgerens gartneri i skattemæssig henseende skulle anses for at være entreprise eller arbejdsudleje. Hovedspørgsmålet i sagen var, om det af kontrakten omhandlede arbejde udgjorde en integreret del af sagsøgerens virksomhed, eller om det kunne anses for tilstrækkeligt udskilt herfra.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt landsretten, at det pågældende arbejde var en integreret del af virksomheden, og at der var tale om arbejdsudleje. Landsretten fremhævede i den forbindelse, at den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet lå hos sagsøgeren, henset til arbejdets meget enkle karakter. Landsretten henviste endvidere til, at arbejdet skulle udføres hos sagsøgeren og bestod i levering af arbejdskraft, der skulle betjene et stort produktionsapparat, der var ejet af sagsøgeren. 

SKM2013.678.SR
Skatterådet bekræfter over for A A/S (spørger), at der ikke er tale om arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 ved B NV's (underleverandøren) udførelse af den beskrevne løfte- og monteringsopgave for spørger. Levering af broer udgør efter Skatterådets opfattelse en kerneydelse for spørger. Spørger må benytte underleverandøren til at udføre nogle særlige løfte- og monteringsopgaver for at kunne levere den omhandlede bro. Løfte- og monteringsydelsen udgør imidlertid en sammensat ydelse, hvor hovedparten af ydelsen består i at stille specialbygget materiel til rådighed. Underleverandørens ydelse i form af arbejdskraft udgør ud fra de foreliggende oplysninger en forholdsmæssig lille del af hovedydelsen. Det er endvidere Skatterådets opfattelse, at de omhandlede løfte- og monteringsydelser udgør en afgrænset og individualiseret ydelse set i forhold til de kerneydelser, som spørger selv udfører. Det er herefter Skatterådets opfattelse, at løfte- og monteringsopgaven efter den sammensatte ydelses karakter ikke udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Der er således ikke tale om arbejdsudleje.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h

"Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:

[…]

h) Vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet."

Kildeskattelovens § 46, stk. 1

" I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Stk. 6 finder anvendelse for indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten."

Kildeskattelovens § 48 B

"For personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v. Tilsvarende gælder for personer, som ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og som erhverver indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 13-21."

Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2

"Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:

1) Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.

2) Ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 5.

3) Ethvert vederlag i penge eller naturalier for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.

[…]"