Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgeren ikke bliver pligtig til at indeholde dansk skat mv. for den eksterne konsulent eller rapportere til de danske skattemyndigheder?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at den danske kunde ikke bliver pligtig til at indeholde dansk skat mv. for den eksterne konsulent eller rapportere til de danske skattemyndigheder?

Svar

1. Nej.
2. Ja.
3. Nej.

Spørgeren, som er en del af X-Group Limited i England, er et dansk rekrutteringsfirma, som rekrutterer konsulenter til fx danske virksomheder.

Spørgeren råder ikke selv over konsulenter, hvorfor konsulenterne findes ved at indgå en underleverandøraftale med andre virksomheder om levering af konsulenter, som kan imødekomme de faglige krav, som den danske kunde har fremsat.

Den danske kunde har ofte brug for en konsulent med en specialviden, som kan være svær at finde på det danske marked. Da spørgeren råder over et netværk af konsulentfirmaer, som hurtigt er i stand til at opfylde dette ønske hos kunden, har kunden valgt at outsource denne rekrutteringsopgave til spørgeren.

Formålet for den danske kunde i relation til outsourcing af rekrutteringsprocessen til spørgeren er samtidig, at den danske kunde ikke ønsker at have instruktionsbeføjelser eller andre forpligtelser over for konsulenter, som skal bruges på enkeltstående projekter af begrænset omfang.

Forholdet mellem de tre involverede parter er beskrevet således:

Om spørgeren:

• Spørgeren indgår en aftale med et udenlandsk konsulentfirma om, at dette firma skal stille konsulenter til rådighed for en dansk kunde. Denne aftale indeholder de nærmere betingelser for samarbejdet og fastlægger bl.a., at konsulentfirmaet fortsat har alle forpligtelser i henhold til konsulenterne. Det udenlandske konsulentfirma fakturerer spørgeren direkte for konsulenternes arbejde.
• Spørgeren indgår en kontrakt med den danske kunde om rekruttering af konsulenter. I denne kontrakt fastlægger den danske kunde de nærmere krav og betingelser i forhold til konsulenten/konsulenterne. Krav og betingelser varierer i forhold til de aftaler og projekter, konsulenten skal deltage i. Herudover indgås der en aftale mellem spørgeren og konsulentfirmaet om de mere kundespecifikke vilkår.
• Spørgeren har den løbende kontakt både med den danske kunde og det udenlandske konsulentfirma, men ikke med konsulenterne.
• Spørgeren har ikke ansatte konsulenter, ligesom spørgeren ikke har instruktionsbeføjelser, forpligtelser eller anden relation til konsulenterne.

Om det udenlandske konsulentfirma:

Det udenlandske konsulentfirma har ansættelsesaftalen med de enkelte konsulenter og bevarer alle instruktionsbeføjelser i forbindelse med deres arbejde for den danske kunde. De udenlandske konsulenter har bopæl uden for Danmark, og opholdet i Danmark er af begrænset omfang.

• Det udenlandske konsulentfirma bærer risikoen for det arbejde, konsulenten udfører, og skal bl.a. skaffe en ny konsulent, hvis en konsulent ikke lever op til kundens forventninger.
• Det udenlandske konsulentfirma tegner de nødvendige forsikringer i relation til den aftale, der indgås med spørgeren.
• Det udenlandske konsulentfirma udbetaler fortsat lønnen til de enkelte konsulenter og sikrer, at der sker indeholdelse og afregning af skat i hjemlandet.
• Det udenlandske konsulentfirma har ingen kontakt med den danske kunde, idet denne kontakt altid skal ske gennem spørgeren.
• Det udenlandske konsulentfirma har intet forretningssted i Danmark og er ikke skattepligtigt til Danmark.

Om den danske kunde:

• Den danske kunde har en rammeaftale med spørgeren om rekruttering af konsulenter. Der er ofte tale om konsulenter med en specialviden, som skal bruges i forbindelse med en konkret opgave hos kunden, eller et projekt, som kunden har med en anden virksomhed.
• Den danske kunde har ingen instruktionsbeføjelser over konsulenterne, idet instruktionsbeføjelser, udbetaling af løn mv. forbliver hos arbejdsgiveren i hjemlandet.
• Den danske kunde har ingen direkte kontakt med det udenlandske konsulentfirma, idet al kontakt vedrørende konsulenterne skal ske gennem spørgeren.
• Den udenlandske konsulent arbejder i en afgrænset periode hos den danske kunde.

Spørgerens repræsentant er af den opfattelse, at der ikke er tale om arbejdsudleje, idet der skal lægges vægt på en samlet bedømmelse af følgende forhold:

• Den overordnede ledelse af arbejdet påhviler den danske hvervgiver,
• Arbejdet udføres på en dansk arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
• Vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, som arbejdstageren får,
• Hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af den danske hvervgiver, og
• Udlejeren fastsætter ikke ensidigt antallet af arbejdstagere og de kvalifikationer, som disse skal have.

Ved at sammenholde ovennævnte forhold med de aftaler, der er indgået mellem 1) den danske kunde og spørgeren og 2) det udenlandske konsulentfirma og spørgeren, er det repræsentantens opfattelse, at der er flest forhold, som trækker i retning af, at der ikke er tale om arbejdsudleje. Der lægges vægt på følgende forhold:

• Den danske kunde indgår en aftale med spørgeren om, hvilken ydelse den danske kunde har brug for, og der er således ikke direkte aftale mellem den danske kunde og det udenlandske konsulentfirma.
• Den overordnede ledelse af arbejdet påhviler ikke den danske kunde, idet alle instruktionsbeføjelser mv. forbliver hos det udenlandske konsulentfirma (arbejdsgiver).
• Det udenlandske konsulentfirma er ansvarlig for de konsulenter, som udfører arbejdet for kunden, og hæfter også over for spørgeren, hvis konsulenten ikke lever op til den aftale, konsulentfirmaet har indgået med spørgeren.
• Det udenlandske konsulentfirma bærer den økonomiske risiko for det arbejde, der udføres hos kunden, idet det udenlandske konsulentfirma skal tegne de nødvendige forsikringer, ligesom dette firma også er ansvarlig for, om der skal en anden konsulent på projektet.
• Arbejdet udføres ikke nødvendigvis på en arbejdsplads hos den danske kunde, idet der kan være tale om projekter, som udføres på en tredje adresse.

Hertil kommer, at der er tale om konsulenter med en speciel viden. For disse kan arbejdsudlejesynspunktet ikke gøres gældende, da der er tale om eksperter med sådanne kvalifikationer, at den danske kunde ikke har mulighed for at varetage den overordnede ledelse af den opgave, der skal udføres.

Det er således repræsentantens opfattelse, at der ikke er en dansk hvervgiver i den forstand, som arbejdsudlejereglerne forudsætter, ligesom der ikke foreligger en arbejdsudlejesituation.

For så vidt angår spørgsmål 2 og 3 har repræsentanten anført, at der ved vurderingen af, om den danske kunde eller spørgeren kan pålægges oplysningspligt og pligt til at indeholde skat mv., er forskellige forhold, der er afgørende. Den danske kunde/spørgeren kan pålægges disse forpligtelser, hvis:

• Den udenlandske konsulent ansættes direkte af den danske kunde,
• Den udenlandske konsulent ansættes direkte af spørgeren,
• Konsulenterne arbejdsudlejes til den danske kunde.

Repræsentanten har gjort gældende, at der ikke er dansk oplysningspligt eller indeholdelsespligt for spørgeren eller den danske kunde. Det er til støtte herfor anført, at de pågældende konsulenter bevarer deres ansættelsesforhold med den udenlandske konsulentvirksomhed, hvor de er ansat, og alene udfører arbejde i Danmark i en afgrænset periode og under instruktion af deres arbejdsgiver i hjemlandet.

De pågældende personer modtager deres normale løn fra hjemlandet og har således intet med den danske virksomhed at gøre, udover at de udfører det arbejde, som deres arbejdsgiver har aftalt. Den udenlandske virksomhed sikrer fortsat udbetaling af løn samt afregning af skat mv.

Der er således ikke tale om ansættelse i en dansk virksomhed, hverken hos spørgeren eller hos kunden, ligesom der efter repræsentantens opfattelse ikke er tale om en arbejdsudlejesituation. 

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, medfører begrænset skattepligt af lønindkomst for en udenlandsk arbejdstager, der af sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) er udlejet til en arbejdsgiver, der er skattepligtig til Danmark (hvervgiveren), for at udføre arbejde her i landet.

Det særegne ved arbejdsudlejesituationen er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver og modtager lønnen fra denne, samtidig med, at hvervgiveren er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.

Afgørelsen af, om en arbejdstager skal anses for udlejet, træffes ud fra en samlet bedømmelse, hvor der især lægges vægt på, om

• Den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
• Arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken har bærer ansvaret,
• Vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får,
• Hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren, og
• Udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.

SKAT bemærker, at såvel spørgeren som de tilknyttede udenlandske konsulentvirksomheder driver virksomhed med rekruttering af konsulenter til bl.a. danske virksomheder. Ingen af disse parter driver således virksomhed inden for de fagområder, som de rekrutterede konsulenter repræsenterer. Konsulenterne stilles til rådighed for/formidles til spørgerens kunder med henblik på at udføre arbejde inden for deres fagområde som led i kundens virksomhed.

Dette forhold medfører efter SKAT's opfattelse, at den overordnede ledelse påhviler den danske kunde som hvervgiver, uanset om der måtte være tale om personer/konsulenter med sådanne kvalifikationer, at hvervgiveren er uden forudsætninger for at varetage den overordnede faglige ledelse af den opgave, der skal udføres. Der er herved lagt vægt på, at spørgeren alene er forpligtet til at stille kvalificerede konsulenter til rådighed - ikke til at fuldføre konkrete opgaver/projekter/entrepriser som led i egen virksomhed.

Med hensyn til betalingen for det udførte arbejde fremgår det af det foreliggende kontraktsmateriale, at det udenlandske konsulentfirma (den formelle arbejdsgiver) erlægges med en fastsat takst pr. time for den tid, der effektivt er forbrugt. Konsulenterne skal ugentligt registrere timeforbruget i den danske kundes interne timeregistreringssystem.

Det fremgår endvidere af kontraktsmaterialet, at spørgeren kan opsige bestillingen vedrørende en bestemt konsulent, hvis der er rimelig grund til at antage, at konsulenten er uegnet til eller ikke har de fornødne kvalifikationer til at udføre ydelserne i henhold til bestillingen eller ikke har en gældende og relevant adgang til at arbejde i landet.

Disse forhold vedrørende betaling og opsigelse af konsulenter opfylder betingelserne for, at der er tale om arbejdsudleje, idet dette indebærer, at risikoen og ansvaret for det udførte arbejde ligger hos hvervgiveren. Det er i den forbindelse ikke afgørende, at konsulentfirmaet er forpligtet til at tegne forsikring til dækning af eventuelle tab opstået hos spørgeren eller den danske kunde som følge af mangler ved det udførte arbejde.

De to sidstnævnte betingelser anses ligeledes for opfyldt, idet det er oplyst, at den danske kunde skal stille diverse kontorfaciliteter til rådighed, herunder hardware og software. Endvidere fastsættes antallet af konsulenter ikke ensidigt af det udenlandske konsulentfirma eller spørgeren.

Det indstilles på denne baggrund at svare nej til spørgsmål 1.

For så vidt angår spørgsmål 2 og 3 vil den danske kunde være forpligtet til at indeholde arbejdsudlejeskat samt AM- og SP-bidrag af den del af vederlaget til spørgeren, der kan anses for vederlag til den udlejede arbejdstager.

Det indstilles at svare ja til spørgsmål 2 og nej til spørgsmål 3.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens dato.