Dato for udgivelse
25 aug 2023 13:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 jun 2023 13:38
SKM-nummer
SKM2023.411.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0049422
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Renter og gebyrer
Emneord
Udbetaling, rentegodtgørelse, negativ, momsangivelse, risiko, afgiftstab, tilbageholdelse, negativt momstilsvar
Resumé

Sagen vedrørte, om Skattestyrelsen havde været berettiget til at afbryde udbetalingsfristen på tre uger i henhold til opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde godtgjort, at selskabets forhold havde bevirket, at der ikke kunne foretages en tilstrækkelig kontrol af den angivne negative moms, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3, 1. pkt.

Videre fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen havde godtgjort, at der forelå en nærliggende risiko for afgiftstab, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt.

Henset hertil havde Skattestyrelsen været berettiget til at afbryde udbetalingsfristen på 3 uger, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Reference(r)

Opkrævningslovens § 12, § 12, stk. 2, § 12, stk. 3, 1. og 2. pkt., forarbejderne til opkrævningslovens § 12, lovforslag nr. 19 af 6. oktober 1999, de specielle bemærkninger til § 12
Den tidligere momslovs § 23, stk. 2, 2. pkt., lov nr. 173 af 21. marts 1976, forarbejderne hertil, lovforslag af 24. oktober 1972, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, den tidligere momslovs § 63, stk. 2, 3. pkt., lov nr. 419 af 26. juni 1998, forarbejderne hertil, lovforslag nr. 75 af 22. april 1998, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3
Cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb, cirkulære nr. 24 af 26. februar 2004

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, A.B.4.7.1

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodningen om rentegodtgørelse i anledning af Skattestyrelsens afbrydelse af udbetalingsfristen for selskabets negative momsangivelse på 36.149.932 kr. for 4. kvartal 2016, idet Skattestyrelsen har skønnet, at udbetaling ville indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 GmbH (herefter selskabet) blev stiftet den 1. januar 2002. Selskabet blev registreret med SE-nr. x og med dansk adresse på Adresse Y1, By Y1. Selskabet blev registreret under driftsformen "udenlandsk, anden virksomhed" og med branchekoden 512100, der omfatter "engroshandel med korn, uforarbejdet tobak, såsæd og foderstoffer". Selskabet blev registreret for moms, import og eksport.

Selskabet var oprindeligt momsregistreret med SE-nr. y under navnet H2 GmbH med driftsformen "aktieselskab". Dette registreringsnummer blev afmeldt pr. den 31. marts 2002.

Selskabet indgik i december 2016 en rammeaftale om køb af korn med det danske kornfirma G1 a.m.b.a. (herefter G1). Som led i den indgåede rammeaftale udstedte G1 i december 2016 fakturaer til forudbetaling af det omhandlede korn.

Foruden rammeaftalen blev der indgået en forudbetalingsaftale for hver kornart. Aftalen indeholdt betingelser for forudbetalingen og betingelser for en eventuel efterfølgende tilbagebetaling ved tilbagesalg. Om ejerskab og tilbageholdelsesret fremgik der blandt andet følgende:

“6.5. The SELLER recognises the BUYER's full, free, unencumbered and absolute ownership and title to the Goods identified in the Warehouse Receipt and covenants and agrees not to create, incur, permit or suffer to exist any lien upon any of the Goods identified in the Warehouse Receipts and the SELLER does not have any waives any right of withholding or retention of the Goods identified in the Warehouse Receipts."

Der blev ligeledes indgået en leveringsaftale for hver kornart, som indeholdt betingelser og terminerne for kornleverancerne. Leveringsaftalerne indeholdt oplysninger om kornsort, kvalitet, mængde og prisfastsættelse. Leveringsperioden løb fra januar 2017 til maj 2017. Under afsnittet "delivery" fremgik blandt andet følgende om risiko og udgifter:

"Ownership of the Commodity delivered under this contract will transfer from the Seller to the Buyer at the date of the Advance Payment.

Irrespective of the above agreement on transfer of ownership and irrespective of the Danish sales of Goods act, i. a. section 17, if applicable, all risks and costs related to the Commodities deliverable under this contract including but not limited to storage costs, price risk, physical risk of loss, risk associated to quality and shipment risk remain with the Seller until delivery took place in accordance with the terms of this contract."

I december 2016 udstedte G1 lagerbeviser - såkaldte "Warehouse Receipts" - som dokumentation for eksistensen af det korn, som fremgik af de indgåede leveringsaftaler. Af lagerbeviserne fremgik en specifik angivelse af kornets fysiske placering. Kornet forblev i G1s siloer, da selskabet ikke selv havde lagre i Danmark.

I de tilfælde, hvor selskabet ikke fik solgt kornet, havde G1 ret til, men ikke pligt til, at tilbagekøbe kornet. I sådanne tilfælde blev der udstedt en kreditnota.

Selskabet indgav den 31. januar 2017 en negativ momsangivelse på 36.149.932 kr. for 4. kvartal 2016. Angivelsen blev modtaget rettidigt hos Skattestyrelsen. Momsangivelsen var negativ grundet tre fakturaer fra G1, hvoraf købsmomsen udgjorde 52.635.228,84 kr.

Skattestyrelsen efterspurgte selskabets momsregnskab den 7. februar 2017 og meddelte samtidig selskabet, at der ville ske afbrydelse af udbetalingsfristen for momsangivelsen, indtil momsregnskabet var blevet gennemgået.

I perioden fra den 7. februar 2017 til den 8. december 2017 var Skattestyrelsen og selskabet i løbende kontakt vedrørende blandt andet forklaring af forudbetaling, fakturahåndtering mv.

Regnskabsmaterialet blev indsendt til Skattestyrelsen den 15. februar 2017.

Skattestyrelsen anmodede den 16. maj 2017 om en forklaring på, hvorfor selskabet havde købt en større mængde korn end den mængde, som selskabet solgte. Dette besvarede selskabet den 23. maj 2017. Selskabet forklarede telefonisk, at der blev modtaget en faktura vedrørende forudbetalingen fra G1 i slutningen af året (2016), hvor der blev angivet en pris på varen til 80% i tilfælde af prisændringer. Efterhånden som selskabet modtog varerne, blev forudbetalingen tilbageført og erstattet af fakturaer, som vedrørte de faktiske leveringer. Mængden af leveret korn kunne ikke afstemmes, idet der alene blev holdt styr med forudbetalingen.

Selskabet indsendte den 3. august 2017 en positiv momsangivelse for april kvartal 2017 på 39.474.690 kr.

Selskabets positive momsangivelse for 2. kvartal 2017 skyldtes, at dele af salget af korn fra 4. kvartal 2016 gik tilbage, hvorfor der blev udstedt en kreditnota. Skattestyrelsen har oplyst, at kreditnotaen ikke er fremlagt.

Selskabet fremsendte den 14. august 2017 det materiale, som Skattestyrelsen anmodede om den 19. juli 2017.

Den 8. december 2017 anmodede selskabet Skattestyrelsen om at foretage momsmæssige korrektioner, som derved skulle nulstille den moms, som G1 havde tillagt forudbetalingerne i 4. kvartal 2016, og samtidig nulstille den moms, som stammede fra selskabets tilbagefakturering i 2. kvartal 2017. Dette skyldtes, at selskabet havde problemer med videresalg af kornet og ønskede at tilbagesælge hovedparten af kornet til G1. Skattestyrelsen fremsendte en korrektionsangivelse til selskabet for 4. kvartal 2016, som selskabet underskrev og returnerede den 22. december 2017.

Skattestyrelsen var ved behandlingen af en kontrolsag for 2014-2016 uenig med selskabet om, hvorvidt salget af kornet var momspligtigt som følge af forudbetalingen. I perioden 9. november 2018 til 5. december 2019 var selskabet og Skattestyrelsen i dialog vedrørende G1s momsopkrævning ved salget af kornet til selskabet. Årsagen til dette var, at der var intern uenighed i Skattestyrelsen om, hvorvidt salget af kornet var momspligtigt eller ej. Den 5. december 2019 blev det afklaret, at det var med rette, at G1 havde opkrævet moms, idet leveringen havde fundet sted i momslovens forstand.

Skattestyrelsen traf den 20. januar 2020 afgørelse om selskabets momstilsvar, hvoraf det fremgik, at selskabets momsangivelser for 4. kvartal 2016 og 2. kvartal 2017 hang sammen ved, at forudbetalingen i 4. kvartal 2016 blev tilbagebetalt i 2. kvartal 2017. Forudbetalingen og tilbagebetalingen var inklusive moms. Dette medførte, at Skattestyrelsen den 20. januar 2020 på baggrund af selskabets indsendte korrektions- og efterangivelse for 4. kvartal 2016 og 2. kvartal 2017 udbetalte 92.210 kr. til selskabets skattekonto som følge af det samlede negative momstilsvar.

Repræsentanten har fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsen den 13. marts 2020, hvoraf der blandt andet fremgår følgende vedrørende den gennemførte kontrol:

"…
Konkret mener vi imidlertid, at selvom det først er endeligt afklaret her i 2020 (ved jeres nævnte afgørelse) at angivelsen for 4. kvt. 16 var korrekt bør "den periode, hvor virksomheden ikke kunne råde over det pågældende beløb" rimeligvis følge den kendsgerning, at H1 faktisk fik beløbet "udlignet" med angivelsen for 2. kvt. 2017, fordi - uden forbindelse med momskontrolsagen - handelen mellem H1 og G1 til dels gik tilbage, hvilket udløste en kreditnota fra G1, som var større end de ca. 36 mio kr.
…"

Skattestyrelsen kommenterede den 7. juli 2020, at den omtalte kreditnota udstedt af leverandøren i forbindelse med, at handlen gik tilbage, ikke indgik i det materiale, som blev fremlagt af selskabet i forbindelse med momsregnskabet for april kvartal 2017. Ligeledes bemærkede Skattestyrelsen, at baseret på de fakturerede forudbetalinger i december 2016 og fratrukket leverancerne, som fandt sted i perioden indtil 30. juni 2017, var det Skattestyrelsens vurdering, at kreditnotaen indeholdt et momsbeløb på størrelsesordenen 45 mio. kr. til 50 mio. kr.

Skattestyrelsen anførte yderligere, at Skattestyrelsen modtog dokumentationen for de fakturerede forudbetalinger tillagt moms, men selskabet fremlagde ikke kopier af fem kreditnotaer udstedt af leverandøren til selskabet for oktober kvartalet 2016, ligeledes var kreditnotaerne ikke bogført. Skattestyrelsen mente ikke, at alt dokumentation blev fremlagt på angivelsestidspunktet, idet korrekt bogføring i momsregnskabet havde medført et negativt afgiftstilsvar på 13 mio. kr. i stedet for de 36 mio. kr. Selskabet oplyste at have fremlagt fuld dokumentation på angivelsestidspunktet.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om rentegodtgørelse i anledning af Skattestyrelsens afbrydelse af udbetalingsfristen for selskabets negative momsangivelse på 36.149.932 kr. for 4. kvartal 2016, idet Skattestyrelsen har skønnet, at selskabets forhold har hindret Skattestyrelsen i at foretage en kontrol af den negative angivelse, og at udbetaling ville indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Skattestyrelsen har blandt andet anført følgende begrundelse for afgørelsen:

"…
Sagsfremstilling og begrundelse
Punkt 1. Vi udbetaler ikke rentegodtgørelse af kr. 36.149.932 (oktober kvartal 2016)
 

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om en eventuel rentegodtgørelse først bliver relevant, efter der er taget stilling til om tilbageholdelsen af udbetalingen af den negative moms har været uberettiget.

Dette bekræftes af SKAT-meddelelse SKM2017.298.SKAT hvoraf det fremgår, at Såfremt SKATs tilbageholdelse af det negative beløb er sket på et uberettiget grundlag, har virksomheden ret til rentegodtgørelse.

Tilsvarende skriver rådgiver i sine kommentarer (ekstrakt og med kursiv) af 13.02.2020:

Iflg. lovbemærkningerne til opkrævningsloven, L 19/1999 hedder det specifikt om tilbageholdelser af negativ moms i forhold til lovens § 12, stk. 3: "Såfremt tilbageholdelse er sket uberettiget, tilskrives renter ved udbetaling efter de almindelige regler i rentecirkulæret "(rentecirkulæret er nu indarbejdet i/erstattet af reglerne i A.A.12.3) 

[…] 

Af Sktst's afgørelse af 20. januar 2020 i selve momssagen fremgår (øverst side 6) om reguleringerne vedr. 4 kvartal 2016 og 2. kvartal 2017: "Reguleringerne betyder, at angivelserne reguleres til indholdet af de oprindelige ordinære angivelser". 

Med denne formulering synes der ikke at kunne være hverken tvivl eller tvist om, at tilbageholdelsen af den oprindelige ordinære negative angivelse for oktober kvartal 2016 var uberettiget, idet angivelsen viste sig at være korrekt. 

Rådgivers efterfølgende fortolkning af ordet "uberettiget" i sine kommentarer af 13.03.2020 giver ikke grundlag for en ændring af Skattestyrelsens opfattelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, med henvisning til ML § 56, stk. 1, jf. § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter, at tilbageholdelsen af udbetalingen af den negative moms for oktober kvartal 2016 har været berettiget, fordi selskabet på daværende tidspunkt ikke var i stand til at fremlægge dokumentation og forklaringer, der kunne danne et sikkert grundlag for opgørelse og kontrol af den negative moms.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at udbetalingsfristen derved afbrydes og at selskabet ikke har haft krav på tilbagebetalingen af den negative moms, før betingelserne for udbetaling har været opfyldte.

Følgende faktorer indgik i Skattestyrelsens vurdering:

·         Selskabets manglende bekræftelse af, at selskabet havde lagre i Danmark uagtet selskabet havde medregnet ca. 52 mio. DKK i købsmoms fra en forudbetaling til G1 a.m.b.a. og at disse lagre befandt sig i Danmark og kornbeholdningen på lagrene hverken var helt eller delvist solgte. Samt at selskabet supplerende oplyste, at der ikke fandt nogen levering sted i forbindelse med forudbetalingen.
·         Selskabets forklaringer om, at momsbeløb som G1 a.m.b.a. havde faktureret i forbindelse med forudbetalingen, i nogle tilfælde blev tilbageført via en kreditnota og at G1 a.m.b.a. herefter udstedte en ny faktura uden moms. Det vil sige, at der efterfølgende blev ændret i momsordningen.
·         Manglende bogføring af fem kreditnotaer udstedt til selskabet af G1 a.m.b.a. i december 2016 og tillagt et momsbeløb ca. 23,4 mio. DKK.
·         Dokumentation der indikerede, at selskabet og G1 a.m.b.a. begge udfærdigede fakturaer/kreditnotaer for de samme underliggende transaktioner, men ikke nødvendigvis på de samme beløb og i de samme valutaer samtidig med, at ikke alle fakturaer/kreditnotaer var bogført hos selskabet.
·         Af de kontrakter som selskabet havde forelagt Skattestyrelsen fremgik der ikke oplysninger om, at ejendomsretten for de lagre som selskabet havde forudbetalt, overgik til selskabet i forbindelse med forudbetalingen.

I Skattestyrelsens overvejelser indgik også en vurdering af sandsynligheden for en nærliggende risiko for afgiftstab på baggrund af følgende faktorer:

·         Et kommende momskrav på ca. 13,5 mio. DKK som i al væsentlighed skyldtes, at selskabet i juli kvartal 2016 havde udstedt en faktura med et momsbeløb på 12,5 mio. DKK. Fakturaen var udstedt med et tidligere og i 2002 afmeldt momsnummer tilhørende selskabet og momsen var ikke indeholdt i selskabets momsangivelse for juli kvartal 2016 (0-angivelse).
·         Selskabets manglende bogføring af fem kreditnotaer udstedt til selskabet af G1 a.m.b.a. i december 2016 med et samlet momsbeløb ca. 23,4 mio. DKK.
·         Dokumentation der indikerede, at selskabet og G1 a.m.b.a. udfærdigede fakturaer/kreditnotaer for de samme transaktioner, men ikke nødvendigvis på de samme beløb og valutaer og hvor ikke alle fakturaer/kreditnotaer var bogført hos selskabet.
·         En beregning af værditilvæksten (på grundlag af momsangivelserne) genereret af selskabet i perioden 1. december 2014 til 30. september 2016 viste en samlet tilvækst på -216 mio. DKK. Skattestyrelsen foretog beregningen i forbindelse med opstart af en revision af selskabets momsregnskab for samme periode. Momsen af værditilvæksten udgjorde således -54 mio. DKK.
·         Af selskabets momsregnskab fremgik et ikke angivet salg på i alt 97 mio. DKK i perioden juni 2015 til juli 2016. Ifølge bogføring og fakturaer drejede det sig om et EU-varesalg. Salget var hverken angivet på momsangivelsen eller til systemet "EU-salg uden moms" (VIES).

Ud fra disse faktorer var det Skattestyrelsens vurdering, at der også forelå en nærliggende risiko for afgiftstab på ikke under 37 mio. DKK.

Efter Skattestyrelsens opfattelse var betingelserne for en tilbagebetaling derfor ikke til stede på noget tidspunkt forud for den 8. december 2017.

Den 8. december 2017 anmodede selskabet Skattestyrelsen om at foretage de momsmæssige korrektioner, der nulstiller momsen som G1 a.m.b.a. har tillagt forudbetalingen i december 2016 og samtidig nulstiller den moms, som stammede fra selskabets tilbagefakturering til G1 a.m.b.a. i april kvartal 2017. I forbindelse med anmodningen oplyste selskabet, at der havde været problemer med videresalg af kornet og at selskabet derfor var blevet enige med G1 a.m.b.a. om at returnere hovedparten heraf.

Skattestyrelsen imødekom selskabets anmodning der indebar, at selskabet alene opnåede fradrag for den moms som G1 a.m.b.a. havde faktureret i forbindelse med de leverancer, der havde fundet sted i leveringsperioden. Det vil sige, at de momsmæssige transaktioner som havde fundet sted i forbindelse med oprettelsen af arrangementet i oktober kvartal 2016 og afslutningen af arrangementet i april kvartal 2017 alle blev tilbageført.

At Skattestyrelsen ved afgørelsen af 22. januar 2020 godkender og regulerer selskabets momsangivelser for perioderne oktober kvartal 2016 og april kvartal 2017 tilbage til de oprindelig angivne tal, ændrer ikke på det forhold, at betingelserne for tilbagebetalingen ikke har været til stede før den 8. december 2017.

Skattestyrelsen udbetaler derfor ikke rentegodtgørelse for tilbageholdelsen af udbetalingen af den negative moms for oktober kvartal 2016.
…"

Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til rentegodtgørelse beregnet af det negative momstilsvar på 36.149.932 kr. vedrørende 4. kvartal 2016, idet rentegodtgørelsen skal beregnes fra 30 dage efter, at selskabet indgav den negative angivelse, hvilket skete den 31. januar 2017, og indtil den 3. august 2017, hvor selskabet indgav en positiv momsangivelse for 2. kvartal 2017.

Til støtte for påstanden har selskabet blandt andet anført følgende:

"…
Som det indirekte fremgår af påstanden, mener vi ikke, at selskabet er berettiget til renter for mere end ca. 6 måneder, selvom sagen fra Sktst's side først fandt sin afgørelse i momsspørgsmålet ved afgørelse af 20. januar 2020. Afgørelsen om momsspørgsmålet er vedlagt denne klage til orientering.

Påstandens "korte" periode til renteberegning skyldes, at den handel, der var årsagen til, at momstilsvaret for 4. kvartal 2016 var negativt, til dels gik tilbage, hvilket udløste en kreditnota fra leverandøren. Derved kan det ikke argumenteres, at selskabet har lidt et rentetab for perioden, efter at selskabet via momsangivelsen for 2. kvartal 2017 blev godskrevet et beløb vedrørende det omhandlede handelsforhold, der var større end det negative momstilsvar for 4. kvartal 2016.

I den forbindelse gør vi opmærksom på, at spørgsmålet om rentetab aldrig ville være opstået, hvis den negative moms for 4. kvartal 2016, som selskabet hele tiden har været berettiget til, var udbetalt rettidigt af Skattestyrelsen, dvs. hvis Sktst enten havde udbetalt uden kontrol, eller hvis Sktst ved den gennemførte kontrol ikke havde rejst tvivl om, hvorvidt G1 har beregnet moms eller ej.

Vi vil i det følgende fremhæve de forhold, som tilsammen fører til, at vi er uforstående over for, at Sktst overhovedet har kunne træffe en afgørelse, der indebærer, at der ikke skal udbetales rentegodtgørelse i overensstemmelse med påstanden.

Selvom offentliggjort praksis ikke kan betegnes som omfattende, mener vi ikke, at denne praksis efterlader nogen kvalificeret tvivl om, at H1 GmbH er berettiget til rentegodtgørelse som følge af tilbageholdelsen af det negative tilsvar for oktober kvartal 2016.

Den af Sktst trufne afgørelse af 16. april 2020 omberegning af rentegodtgørelse af et beskedent "restbeløb" for en ret kort periode, der er fastsat på et subjektivt baseret grundlag, synes på ingen måde at være truffet ud fra gældende praksis. Hermed har vi i øvrigt ikke udelukket, at udbetalingen af renter iflg. afgørelsen af 16. april af et beløb på 92.210 kr. faktisk er rimelig i sig selv, men vi har som nævnt ikke forholdt os nærmere til denne beregning, da det nævnte beløb på 92.210 kr. er baseret på bl.a. Sktst's lange sagsbehandlingstid.

Vi er derfor indforstået med, at Landsskatteretten alene forholder sig til vores påstand og ikke til den renteberegning, som Sktst faktisk har foretaget med sin afgørelse af 16. april, da denne vedrører et andet talmateriale og andre perioder end det, som vi efter vores påstand mener skal danne grundlag for rentegodtgørelsen.

De faktiske forhold

I afgørelsen af 16. april 2020 under "De faktiske forhold" i afsnit 1.1. refererer Sktst diverse hændelser mm., som vi ikke nødvendigvis finder forkerte eller er uenige i.

Vi finder blot ikke, at der er ret mange af de forhold, som Sktst fremhæver, der er relevante for spørgsmålet om den rentegodtgørelse, som efter vores påstand skal udbetales.

Derimod finder vi, at en sætning fra afgørelsen af 20. januar 2020 i den momssag, der ligger bag anmodningen om rentegodtgørelse, er helt central for rentespørgsmålet vedr. det negative momstilsvar for oktober kvartal 2016.

Midt på side 1 i afgørelsen af 20. januar fremgår således følgende: ''Afgørelsen betyder, at perioderne oktober kvartal 2016 og april kvartal 2017 reguleres tilbage til de oprindelige ordinære angivelsestal." 

Med denne sætning erkender Sktst med sit ordvalg - og tager konsekvensen af - at angivelsen for 4. kvartal 2016 var korrekt i sin ordinære form.

For at underbygge dette ønsker vi at komme med følgende - meget summariske - beskrivelse af de forhold, som vi mener er relevante for spørgsmålet om rentegodtgørelse.

"Uberettiget" tilbageholdelse

Det synes som om Sktst i sin afgørelse om rentegodtgørelse lægger til grund, at der kun kan blive tale om rentegodtgørelse, hvis Sktst har foretaget sig noget, der har været uberettiget. Således udmåler man også et rentebeløb, der er baseret på, at Sktst efter styrelsens egen vurdering burde have udbetalt det nævnte momsbeløb på ca. 92.000 kr. hurtigere end sket.

Spørgsmålet om "uberettiget tilbageholdelse" i forhold til rentegodtgørelse handler imidlertid ikke om, hvorvidt Sktst har været berettiget til at foretage diverse undersøgelser, jf. opkrævningslovens § 12.

Det handler derimod om, at hvis man efter at have gennemført disse undersøgelser konstaterer, at den angivne negative moms var korrekt, så skal der betales rentegodtgørelse. Det er således ikke et kriterie for rentespørgsmålet, om Sktst kan lægges til last, at man valgte at foretage undersøgelser. Det afgørende er, jf. hovedreglerne for rentegodtgørelse som beskrevet i Juridisk Vejledning, afsnit A.A.12.3, at "Skatteministeriet bærer risikoen for det rentetab, virksomheden lider ved ikke at kunne råde over det pågældende beløb." 

Det fremgår også af nævnte afsnit i Juridisk Vejledning, at "det er uden betydning, om der er begået fejl af myndighederne." 

Man kunne vel nok bebrejde Sktst, at man internt i styrelsen var over 2 år om at nå frem til en fælles holdning til, om G1 skal beregne moms eller ej. Man kan formentlig også bebrejde Sktst, at man ikke allerede på et meget tidligt tidspunkt kontaktede G1 for at få klarlagt G1's bevæggrunde for at beregne moms, således at man formentlig på et langt tidligere tidspunkt havde fået klarlagt, at G1 havde beregnet momsen med rette, således at denne moms var fradragsberettiget som købsmoms hos H1 GmbH.

Men da vi ikke mener, at tidsforbruget mm. vedrørende ovennævnte forhold har nogen betydning for spørgsmålet om rentegodtgørelse, vil vi ikke fremsætte nogen bebrejdelse, men alene henholde os til, at H1 GmbH er berettiget til rentegodtgørelse for den periode, hvor man ikke kunne råde over det pågældende beløb (fordi Sktst undlod at udbetale beløbet, mens man undersøgte, om G1 havde beregnet moms med rette eller urette).

Det er i det hele taget vores vurdering, at Sktst i sagen fortolker spørgsmålet om berettiget/uberettiget tilbageholdelse i forhold til opkrævningslovens § 12 på den måde, at fordi man havde et vist grundlag for - hvilket vi for så vidt ikke bestrider - at være i tvivl om, hvorvidt G1 med rette havde beregnet moms eller ej, så er tilbageholdelsen ikke "uberettiget", selvom det viser sig, at den angivne indgående moms på momsangivelsen for oktober kvartal 2016 var både korrekt angivet og behørigt dokumenteret på angivelsestidspunktet med hensyn til den del af det angivne momsbeløb, der var beregnet af G1 på de omhandlede kornleverancer.

Der er imidlertid intet i praksis, der indikerer, at Sktst ikke er berettiget til at foretage de undersøgelser, som man måtte finde relevante. Men uanset hvor mange undersøgelser man laver og uanset tidsforløbet som følge heraf, kan det - som her - vise sig, at undersøgelserne fører til den konklusion, at den indgivne negative momsangivelse var korrekt, således at tilbageholdelsen - ikke undersøgelserne - af det negative momstilsvar viste sig uberettiget i opkrævningslovens forstand.

Fradragsret for købsmoms
Efter momslovens § 37, stk. 1. kan virksomheder fradrage momsen af indkøb, der udelukkende vedrører den momspligtige omsætning.

Efter momsbekendtgørelsens § 84 skal der kunne fremlægges fakturaer til dokumentation for købsmomsen.

Eftersom begge disse betingelser (ubestridt af Sktst) var opfyldt allerede på tidspunktet for indgivelsen af momsangivelsen for 4. kvartal 2016 den 31. januar 2017, kan det konstateres, at H1 GmbH fuldt ud havde dokumenteret, at angivelsen med rette var negativ.

Vi gentager for præciseringens skyld, at dette ikke indebærer, at Sktst kan bebrejdes, at man valgte at foretage visse undersøgelser mm., inden man godkendte det negative afgiftstilsvar. Men det indebærer, at Sktst skal ''bære risikoen for det rentetab, virksomheden lider ved ikke at kunne råde over det pågældende beløb", jf. citatet ovenfor fra Juridisk Vejledning, afsnit A.A.12.3.

Risiko for afgiftstab/sikkerhedsstillelse/SKM2011.377.LSR 

Sktst påberåber sig i sin afgørelse, at der forelå en risiko for afgiftstab i sagen. Sktst oplister forskellige forhold omkring handelsforholdet mellem H1 GmbH og G1 til at underbygge denne risiko.

Det er imidlertid vores vurdering, at spørgsmålet om risiko for afgiftstab skal opgøres ud fra en analyse af selskabets (tilbage-)betalingsevne i tilfælde af, at der sker en udbetaling på et forkert grundlag.

Sktst berører i sin argumentation imidlertid slet ikke spørgsmålet om betalingsevne.

Vi baserer vores vurdering vedrørende spørgsmålet om risiko for afgiftstab på følgende afsnit i SKM2011.377.LSR: "Der foreligger ikke oplysninger i øvrigt om selskabet, der giver grundlag for at antage, at udbetaling af det negative momstilsvar for september og oktober 2010 på i alt 407.005 kr. vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab." 

Landsskatteretten efterlyser således i denne afgørelse oplysninger om selskabet som sådan for en vurdering af spørgsmålet om risiko for afgiftstab. Dette læser vi sådan, at det er oplysninger om selskabets betalingsevne, der i givet fald skal lægges til grund for vurderingen. Vi erkender dog, at praksis er mangelfuld/ikke eksisterende i forhold til, hvordan Sktst i givet fald skal begrunde dette, hvis man tilbageholder et negativt afgiftstilsvar under påberåbelse af risiko for afgiftstab.

I øvrigt var konklusionen i SKM2011.377.LSR, at den foretagne tilbageholdelse af et negativt afgiftstilsvar ikke var berettiget, selvom Sktst - ligesom i H1-sagen - påberåbte sig diverse usikkerhedspunkter omkring rigtigheden af selskabets momsregnskab.

Vi mener således, at omstændighederne i SKM2011.377.LSR ligesom i SKM2001.334.ØLR, der omtales nedenfor, klart indikerer, at Sktst's tilbageholdelse af H1 GmbH's negative afgiftstilsvar for oktober kvartal 2016 skal anses for uberettiget, og at selskabet derfor er berettiget til rentegodtgørelse.

I øvrigt skal vi henvise til, at Sktst efter opkrævningslovens § 12, stk. 3 kan foretage udbetaling mod sikkerhedsstillelse. Om en sådan sikkerhedsstillelse overhovedet har været praktiseret i sager som den herom handlede ved vi ikke, men det er vores vurdering, at hvis Landsskatteretten finder, at Sktst har anvendt reglen om tilbageholdelse af negativt afgiftstilsvar som følge af en risiko for afgiftstab korrekt i H1-sagen, burde Sktst have tilbudt udbetaling mod sikkerhedsstillelse - ikke mindst i lyset af det involverede beløbs størrelse.

Vi vil dog ikke forfølge dette spørgsmål nærmere, dels fordi det ikke længere er relevant for det konkrete afgiftsbeløb, men især fordi vi slet ikke mener, at Sktst har sandsynliggjort en risiko for afgiftstab i tilfælde af fejlagtig udbetaling af et beløb til H1 GmbH. Selvom dette heller ikke klart fremgår af praksis, er det således vores vurdering, at udbetaling mod sikkerhedsstillelse kun giver mening, hvis det er godtgjort, at udbetalingen indebærer en nærliggende risiko for afgiftstab.

SKM2001.334.ØLR 

Sktst henviser i sin afgørelse til SKM2001.334.ØLR.

Det er imidlertid vores vurdering, at denne landsretsdom snarere underbygger H1 GmbH's på­ stand fremfor Sktst's opfattelse.

SKM2001.334.ØLR handlede om en virksomhed, der indgav en negativ angivelse, men som på angivelsestidspunktet ikke var i stand til at fremlægge regnskabsbilag mm., der kunne underbygge, at det angivne negative afgiftstilsvar med rette skulle være negativt.

Der pågik derfor nogle måneders arbejde med at fremfinde relevante bilag og diverse andre undersøgelser, hvorefter Sktst afsluttede sine undersøgelser med at anse det angivne negative afgiftstilsvar for at være korrekt - selvom der fortsat var visse usikkerhedspunkter på godkendelsestidspunktet.

Dette hændelsesforløb førte til, at Landsretten ikke fandt, at virksomheden allerede på angivelsestidspunktet havde godtgjort, at det angivne negative momstilsvar var korrekt.

Derfor anså retten Sktst's tilbageholdelse af momstilsvaret for at være berettiget i forhold til opkrævningslovens regler, hvorfor virksomheden ikke var berettiget til rentegodtgørelse, selvom Sktst på et senere tidspunkt endte med at godkende den indgivne negative angivelse.

Det er som nævnt ovenfor vores vurdering, at det forhold, at H1 GmbH allerede på angivelsestidspunktet kunne fremlægge - og fremlagde - fuld dokumentation for det negative afgiftstilsvar, udgør en så markant forskel i de faktuelle omstændigheder i de to sager, at vi er overbeviste om, at Landsretten ville anerkende et rentegodtgørelseskrav i H1-sagen, hvis retten skulle tage stilling til dette spørgsmål.

SKM2020.156.BR 

SKM2020.156.BR er en nyligt offentliggjort byretsdom, som ikke i sit materielle indhold er sammenlignelig med H1-sagen. Dog anfører dommen som et væsentligt argument for ikke at anse virksomheden for at være berettiget til rentegodtgørelse, at retten finder, at Sktst "ikke havde udvist en adfærd, som kunne sidestilles med et påkrav." 

Hermed indikeres, at hvis myndighederne havde udvist en adfærd som nævnt, ville der skulle udbetales rentegodtgørelse.

Vi mener, at Sktst i H1-sagen netop har udvist en adfærd, der kan sidestilles med et påkrav.

Den nærmere begrundelse for dette synspunkt er, at hovedårsagen til at Sktst ikke ville udbetale det negative momstilsvar for oktober kvartal 2016 var, at Sktst på daværende tidspunkt havde den vurdering, at G1 ikke skulle have beregnet det momsbeløb, som førte til, at momstilsvaret var negativt.

Begrebet "betaling efter påkrav" opstår jo netop, når myndighederne indtager en holdning til en konkret problemstilling, således at denne holdning er bindende for virksomheden, indtil det senere - som sket her - viser sig, at myndighedernes vurdering ikke var lovmedholdelig og derfor giver en virksomhed ret til at korrigere sit momstilsvar i overensstemmelse med den nye/lovmedholdelige vurdering.

Det er præcis en sådan korrektion, Sktst anerkender/gennemfører ved i sin afgørelse af 20. januar 2020 som tidligere refereret at føre afgiftsangivelsen for bl.a. oktober kvartal 2016 til den oprindelige angivelse.

SKM2013.883.LSR 

Denne sag handler om et punktafgiftsbeløb, som en virksomhed anmodede om at få tilbagebetalt.

Myndighederne afviste i første omgang af forskellige grunde anmodningen, men senere blev der fremlagt en opgørelse, der resulterede i tilbagebetaling.

Landsskatterettens afgørelse fastslår, at der skal ydes rentegodtgørelse fra det oprindelige ansøgningstidspunkt, men (selvfølgelig) kun på basis af det afgiftsbeløb, der faktisk blev tilbagebetalt, og som var mindre end det oprindeligt ansøgte beløb.

Efter vores vurdering viser denne afgørelse, at selvom myndighederne ikke i første omgang var forpligtede til at udbetale et beløb, skulle der beregnes renter fra ansøgningstidspunktet, i det omfang den oprindelige anmodning viste sig (beløbsmæssigt) underbygget allerede på ansøgningstidspunktet.

''Virksomhedens forhold", jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3 

Efter opkrævningslovens § 12, stk. 3 kan et negativt momstilsvar tilbageholdes, mens "virksomhedens forhold" undersøges.

Ved en umiddelbar læsning af denne bestemmelse må "virksomheden" forstås som den virksomhed, der har indgivet en negativ angivelse.

Det kan diskuteres, om ikke Sktst i en sag som den foreliggende havde pligt til at rette henvendelse til sælgeren, G1, idet Sktst's undersøgelse jo reelt ikke var rettet mod "virksomheden" (H1 GmbH), men var en undersøgelse af, om sælgeren, G1, havde beregnet moms med rette. Det er trods alt først og fremmest en sælgers ansvar at forholde sig korrekt, i forhold til om en given transaktion er undergivet momspligt eller ej. Køber har principielt ingen indflydelse på/ikke noget ansvar for sælgers afgørelse af dette spørgsmål.

Ikke desto mindre valgte Sktst i sagen - uden overhovedet at kontakte G1, men alene baseret på oplysninger fra H1 - i første omgang at indtage det (senere ændrede) synspunkt, at G1 havde beregnet moms med urette.

Derfor kan det diskuteres, om Sktst's tilbageholdelse af det negative afgiftstilsvar var uberettiget allerede under hensyn til, at man ikke undersøgte hos sælgeren, G1, om den beregnede moms var beregnet med urette eller ej.

Spørgsmålet ses ikke behandlet i praksis, og vi vil ikke argumentere nærmere, bl.a. fordi det i langt de fleste tilfælde - i modsætning til i denne sag - kan betegnes som "åbenbart", at/hvis en sælger har beregnet moms med urette, så en eventuel tilbageholdelse af et negativt momstilsvar bliver berettiget, fordi den negative momsangivelse er forkert med hensyn til det fejlagtigt fakturerede momsbeløb.
…"

Selskabet har den 11. september 2020 indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i forbindelse med indgivelse af klagen. Heraf fremgår blandt andet følgende:

"…
Skattestyrelsen finder ikke, at vores klage indeholder nye oplysninger. Den vurdering kan undre, men det er Skattestyrelsens valg.

Vi vil derfor indskrænke os til at sammenfatte vores argumentation i sagen på den måde, at hvis Skattestyrelsen havde valgt at udbetale det negative momstilsvar for oktober uden at foretage kontrol, ville H1 GmbH på fuldt lovmedholdeligt grundlag have fået udbetalt pengene får dage efter indsendelse af momsangivelsen.

Det er derfor efter vores vurdering netop en sådan situation, der allerede i bemærkningerne til opkrævningsloven fra 1999 er omtalt som en "uberettiget tilbageholdelse", der berettiger til rentegodtgodtgørelse.

Derudover bemærker vi, at vi til den oprindelige klage vedlagde Skattestyrelsens afgørelse af sagens momsmæssige del 20. januar 2020. Vi anser denne afgørelse for at være et centralt dokument i forhold til behandlingen af rentespørgsmålet, da Skattestyrelsen i denne afgørelse fører angivelsestallene tilbage til de oprindelige angivelsestal, og dermed "erkender", at disse tal var fuldt korrekte, således at der i opkrævningslovens forstand, jfr. ovenfor, foreligger en "uberettiget tilbageholdelse" der berettiger til rentegodtgørelse.
…"

Skattestyrelsen og selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af 22. februar 2023 kan tiltrædes. 

Selskabet har modtaget Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil. Selskabet har ved brev af 19. april 2023 udtalt, at selskabet ikke har bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har udbetalt rentegodtgørelse af selskabets negative momsangivelse på 36.149.932 kr. i perioden fra 31. januar 2017 til 3. august 2017, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Udbetaling af det negative momstilsvar
Af opkrævningslovens § 12 fremgår blandt andet (Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. juni 2016 om opkrævning af skatter og afgifter m.v.):

"…
Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i denne lov, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden. …
Stk. 2. Såfremt angivelsen henholdsvis indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode. …
Stk. 3. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af angivelsen eller indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, kan forvaltningen ligeledes afbryde udbetalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse, indtil virksomhedens forhold er undersøgt. …"

Opkrævningslovens § 12, stk. 3, 1. pkt., er en videreførelse af reglen i den tidligere momslovs § 23, stk. 2, 2. pkt. Reglen blev indsat ved lov nr. 173 af 21. marts 1976. Af forarbejderne hertil fremgår bl.a., jf. lovforslag af 24. oktober 1972 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5:

"Da det i en række tilfælde har vist sig umuligt for toldvæsenet at gennemføre kontrol, fordi man ikke har kunnet komme i forbindelse med virksomheden (ferielukning, bortrejse m.v.), er der foreslået indsat en bestemmelse, hvorefter udbetalingsfristen afbrydes i disse tilfælde, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol." 

Opkrævningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt., er en videreførelse af reglen i den tidligere momslovs § 63, stk. 2, 3. pkt., som blev indsat ved lov nr. 419 af 26. juni 1998. Af bestemmelsens forarbejder fremgår, jf. lovforslag nr. 75 af 22. april 1998, under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3:

"Det foreslås, at told- og skattemyndighederne får mulighed for at afbryde 3 ugers fristen for udbetaling af negativ moms, hvis det skønnes, at udbetalingen vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab. En sådan mulighed vil især være aktuel i meget store og komplicerede sager. Efter de gældende regler er der kun mulighed for at afbryde fristen, hvis virksomheden lægger hindringer i vejen for myndighederne, f.eks. ved at nægte de statslige told- og skattemyndigheder adgang til regnskabsmateriale m.v. Det foreslås som alternativ mulighed, at den negative moms udbetales mod, at der stilles sikkerhed."

I SKM2001.334.ØLR havde en virksomhed indgivet negative momsangivelser for 2. kvartal 1994 og for juli måned 1996. De negative angivelser blev først godkendt af skattemyndighederne i november 1997, hvor de også blev udbetalt. Landsretten fandt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at tilbageholde udbetalingen af de negative momstilsvar, idet virksomheden ikke fremlagde et sædvanligt momsregnskab og i øvrigt ikke var i stand til at fremlægge dokumenter, der på anden vis kunne danne "sikkert grundlag" for opgørelse og kontrol af den negative moms.

Rentegodtgørelse
Udbetaling af renter er betinget af, at udbetalingen har hjemmel i lov eller almindelige retsgrundsætninger.

I forarbejderne til opkrævningslovens § 12 hedder det, jf. lovforslag nr. 19 af 6. oktober 1999 under de specielle bemærkninger til § 12:

"Reglerne i § 12 omhandler udbetaling af negativt tilsvar af skatter og afgifter m.v.

Såfremt tilbageholdelse er sket uberettiget, tilskrives renter ved udbetaling efter de almindelige regler i rentecirkulæret, Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987"

Af cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb fremgår blandt andet:

"1.
Skatte- og afgiftsmyndighederne er ved nogle domme blevet tilpligtet at forrente beløb, der skal tilbagebetales, fordi beløbet har været opkrævet uden tilstrækkelig lovhjemmel. Dommene vedrører situationer, der ikke er omfattet af lov om renter ved forsinket betaling m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986 (renteloven) eller af særlige regler om forrentning i skatte- og afgiftslovgivningen. Skatteministeriet pålægges at forrente tilbagebetalingskrav under hensyn til, at det under de foreliggende omstændigheder findes rimeligt og i overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger, at Skatteministeriet bærer risikoen for det rentetab, sagsøgeren lider ved ikke at kunne råde over det pågældende beløb.

4.
Hvis et negativt momstilsvar i henhold til merværdiafgiftslovens § 23 ikke udbetales rettidigt, og forsinkelsen ikke skyldes virksomhedens forhold, forrentes beløbet efter sædvane med rentelovens rentesats fra udbetalingsfristens udløb, indtil udbetalingen finder sted.

Dette cirkulære ændrer ikke den nævnte praksis.

8.
Hvis tilbagebetalingen vedrører et beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet fra månedsdagen for myndighedens modtagelse af borgerens anmodning om tilbagebetaling af et allerede indbetalt beløb og indtil udbetalingsdagen. Der skal således først betales renter, når der er gået en måned efter den dag, myndigheden modtager anmodning om tilbagebetaling.
Dette gælder også hvis der indbetales beløb udover hvad der følger af et eventuelt påkrav fra myndighederne om indbetaling. Det overskydende beløb forrentes først fra månedsdagen fra anmodningen om tilbagebetaling.
Hvis myndigheden stiller krav om indbetaling på grundlag af indbetalerens oplysninger om de faktiske forhold, og disse senere viser sig at være urigtige, skal et eventuelt tilbagebetalingskrav ikke forrentes fra indbetalingsdagen, men først fra månedsdagen for indbetalerens anmodning om tilbagebetaling."

Af SKM2001.426.DEP fremgår, at de beløb, som myndighederne havde tilbageholdt i medfør af dagældende momslovs § 63 om risiko for afgiftstab, var omfattet af cirkulærets pkt. 8, idet en angivelse af et negativt afgiftstilsvar i denne sammenhæng måtte betragtes som en anmodning om udbetaling.

Den 1. marts 2004 blev cirkulæret ophævet og erstattet af cirkulære nr. 24 af 26. februar 2004, som gjaldt for krav forfaldet fra og med 1. august 2002. Det nye rentecirkulære er i det væsentlige enslydende med det erstattede cirkulære, idet cirkulærets punkt 4 fik følgende ordlyd:

"4. Hvis et negativt tilsvar i henhold til opkrævningslovens § 12 ikke udbetales rettidigt, og forsinkelsen ikke skyldes virksomhedens forhold, forrentes beløbet efter sædvane med rentelovens rentesats fra udbetalingsfristens udløb og indtil udbetalingen finder sted. Dette cirkulære ændrer ikke den nævnte praksis."

I 2007 blev cirkulæret ophævet og indarbejdet i SKATs vejledninger, jf. SKM2007.3.SKAT.

Den konkrete sag
Selskabet har købt korn af G1 i henhold til de indgåede leveringsaftaler for de enkelte kornsorter, forudbetalingsaftaler og udstedte lagerbeviser. Herefter udstedte G1 i december 2016 fakturaer til selskabet på de samlede mængder korn i henhold til forudbetalings- og leveringsaftalerne.

Selskabet indgav den 31. januar 2017 en negativ momsangivelse på 36.149.932 kr. for 4. kvartal 2016. Skattestyrelsen udbetalte ikke det negative momstilsvar inden for 3 uger efter angivelsestidspunktet, selv om selskabet havde foretaget angivelsen rettidigt, da Skattestyrelsen foretog en kontrol af selskabets momsangivelse. Skattestyrelsens kontrol strakte sig ud over de 3 uger fra angivelsestidspunktet, idet kontrollen først blev endelig afsluttet den 20. januar 2020, hvor Skattestyrelsen traf afgørelse om at ændre selskabets moms.

Selskabet har ikke bestridt, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en kontrol i henhold til opkrævningslovens § 12, stk. 3, 1. pkt., men selskabet har anført, at Skattestyrelsen havde adgang til alle relevante oplysninger allerede på tidspunktet for momsangivelsen.

Selskabet har dog nedlagt påstand om, at når det efter kontrollen viste sig, at selskabet i oktober kvartal 2016 var berettiget til det angivne momsfradrag, har selskabet ret til rentegodtgørelse, når Skattestyrelsen har tilbageholdt udbetalingen af den negative moms, uanset at kontrollen blev foretaget i henhold til opkrævningslovens § 12.

Skattestyrelsen fandt i forbindelse med den gennemførte kontrol, at selskabet i flere tilfælde havde haft manglende bogføringer, heriblandt af kreditnotaer med et samlet momsbeløb på cirka 23,4 mio. kr. Kreditnotaen for tilbagesalget i april 2017 er endvidere ikke fremlagt. Derudover var der uoverensstemmelser mellem de fakturaer, som både selskabet og G1 udstedte vedrørende samme underliggende transaktioner, da disse fakturaer ikke nødvendigvis havde samme beløb og var i samme valutaer.

Skattestyrelsen konstaterede derudover, at selskabet i 3. kvartal 2016 havde anvendt et tidligere momsnummer, som var afmeldt i 2002, til udstedelse af en faktura med salgsmoms på 12,5 mio. kr.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at selskabets forhold har bevirket, at Skattestyrelsen ikke har kunnet foretage en tilstrækkelig kontrol af den negative moms. Selskabet har i den forbindelse ikke godtgjort, at selskabet har givet svar på de efterspørgsler og forklaringer, som Skattestyrelsen har søgt og spurgt efter.

Landsskatteretten finder endvidere, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at der foreligger nærliggende risiko for afgiftstab, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt.

Selskabet har ikke kommenteret på Skattestyrelsens beskrevne forhold omkring den ikke fremlagte kreditnota, den manglende bogføring, manglende angivelse af momspligt m.v., hvorfor disse forhold tillægges vægt ved bedømmelsen af, hvorvidt der foreligger en nærliggende risiko for afgiftstab.

Landsskatteretten er enig i, at det forhold, at selskabet har anvendt et tidligere momsnummer, hvorved momsangivelsen for tidligere periode ikke har været korrekt, og at der er flere tilfælde med manglende bogføring, herunder uoverensstemmelser mellem fakturaer fra selskabet og G1 på de samme underliggende transaktioner, betyder, at der foreligger en nærliggende risiko for, at opgørelsen over den negative moms ikke er korrekt.

Skattestyrelsen har på den baggrund været berettiget til at afbryde udbetalingsfristen på 3 uger fra angivelsestidspunktet for den negative momsangivelse på 36.149.932 kr. for 4. kvartal 2016, idet udbetalingen krævede en tidsmæssig længere kontrol, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3, 1. pkt.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at tilbageholdelsen af det negative momstilsvar skete i overensstemmelse med opkrævningslovens § 12, stk. 3, 1. og 2. pkt. Ligeledes findes det under de pågældende omstændigheder ikke i strid med proportionalitetsprincippet at undlade at udbetale mod krav om sikkerhed.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.