Parter

H1 A/S
(advokat Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet
(Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Charlotte Schrøder

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 12. april 2011.

Det sagsøgende selskab, H1 A/S, (herefter kaldet selskabet) driver virksomhed med produktion og afsætning af gartneri- og landbrugsprodukter samt drift af maskinstation. Selskabet er et frilandsgartneri og hovedproduktionen er icebergsalat, kinakål og løg, hvoraf en del er økologisk. Foruden dette produceres der også økologiske æg. Virksomheden er Global Cap-certificeret (Good Agricultural Practice), hvilket betyder, at virksomheden skal overholde visse nærmere fastsatte krav og standarder.

Selskabet indgik i 2007, 2008 og 2009 aftaler med tre udenlandske selskaber, henholdsvis G1 (Litauen) i 2007 - 2009, G2 (Rumænien) i 2008 og G3 Ltd (Cypern) i 2009, om at få udført nogle arbejdsopgaver, og sagen drejer sig om, hvorvidt der er tale om entreprisekontrakter eller arbejdsudleje.

Hvis kontrakterne er aftaler om arbejdsudleje, er det ubestridt, at selskabet er indeholdelsespligtigt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, jf. bekendtgørelse nr. 419 af 21. maj 2008 § 19, stk. 1, nr. 28, og dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 11, stk. 10.

Hvis selskabet er indeholdelsespligtig, drejer sagen sig desuden om, selskabet hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2.

Selskabet H1 A/S har nedlagt følgende påstande:

Vedrørende de som bilag 26-(34) og 65, 67. 69 og 71 fremlagte kontrakter mellem selskabet og G1 påstås

Principalt:

1.	Sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøger for indkomståret 2007 ikke er indeholdelsespligtig for A-skat 81.265 kr. og AM-bidrag 23.555 kr.
2.	Sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøger for indkomståret 2008 ikke er indeholdelsespligtig for A-skat 2.858.378 kr. og AM-bidrag 828.515 kr.
3.	Sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøger for indkomståret 2009 ikke er indeholdelsespligtig for A-skat 2.651.984 kr. og AM-bidrag 768.691 kr.

Subsidiært:

1.	Sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøger for indkomståret 2007 ikke hæfter for A-skat 81.265 kr. og AM-bidrag 23.555 kr.
2.	Sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøger for indkomståret 2008 ikke hæfter for A-skat 2.858.378 kr. og AM-bidrag 828.515 kr.
3.	Sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøger for indkomståret 2009 ikke hæfter for A-skat 2.651.984 kr. og AM-bidrag 768.691 kr.

Vedrørende de som bilag 35-36 fremlagte kontrakter mellem sagsøger og G2 påstås

Principalt:

Sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøger for indkomståret 2008 ikke er indeholdelsespligtig for A-skat 710.076 kr. og AM-bidrag 205.837 kr.

Subsidiært:

Sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøger for indkomståret 2008 ikke hæfter for A-skat 710.076 kr. og AM-bidrag 205.837 kr.

Vedrørende de som bilag 37-42 fremlagte kontrakter mellem sagsøger og G3 Ltd. påstås

Principalt:

Sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøger for indkomståret 2009 ikke er indeholdelsespligtig for A-skat 405.713 kr. og AM-bidrag 117.598 kr.

Subsidiært:

Sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøger for indkomståret 2009 ikke hæfter for A-skat 405.713 kr. og AM-bidrag 117.598 kr.

Sagsøgte Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens oplysninger

Baggrunden for selskabets påstande vedrørende G1 er, at Landsskatteretten i deres sag nr. 10-00962 ved en kendelse afsagt den 18. marts 2011 for indkomståret 2007 anså selskabet for pligtig til at indeholde A-skat med 81.265 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 23.555 kr., og anså selskabet for at hæfte for de indeholdelsespligtige beløb.

For indkomståret 2008 anså Landsskatteretten selskabet for pligtig til at indeholde A-skat med 2.858.378 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 828.515 kr., og anså selskabet for at hæfte for de indeholdelsespligtige beløb.

For indkomståret 2009 anså Landsskatteretten selskabet for pligtig til at indeholde A-skat med 2.651.984 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 768.691 kr., og anså selskabet for at hæfte for de indeholdelsespligtige beløb.

Landsskatterettens afgørelse var en stadfæstelse af SKAT's afgørelse.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Personer, der har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag. Lønnen kan dog være fritaget for bidrag, såfremt de pågældende personer er omfattet af hjemlandets sociale sikring. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten. Der henvises til arbejdsmarkedsfondslovens §§ 7, stk. 1, litra a, og 11, stk. 1.

Vurderingen af, hvorvidt der foreligger arbejdsudleje, må foretages ud fra en række forskellige momenter, herunder blandt andet, hvem der har det overordnede ansvar for og ledelse af arbejdet, hvem der bærer risikoen, herunder den økonomiske risiko for arbejdet, om arbejdet skal udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, om vederlaget er beregnet efter medgået tid, og hvem har stillet arbejdsredskaberne til rådighed.

Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at en entreprisekontrakt reelt omhandler arbejdsudleje. Dog vil det være selskabet, der skal godtgøre, at der foreligger entreprise, hvis parternes handlinger i praksis afviger fra kontraktens bestemmelser.

Efter en samlet vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at der foreligger arbejdsudleje.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er indgået en række kontrakter i umiddelbar forlængelse af hinanden, der hver alene vedrører en kort tidsmæssig periode, men som i det væsentligste vedrører den samme type ydelse. Disse kontrakter er meget kort og ukonkret udformet, når henses til de store beløb, kontrakterne vedrører. Blandt andet er det ikke klart anført i kontrakterne, hvilken økonomisk risiko den udenlandske virksomhed har i relation til arbejdet.

Der er endvidere henset til, at de første 2 kontrakter, selskabet har indgået med G1, ikke indeholder bestemmelsen i punkt 4 om "Quality Requirements", og at de efterfølgende kontrakter må anses for at være indgået på tilsvarende vilkår, hvorfor selskabet anses for reelt at have risikoen for det udførte arbejde.

Der er desuden lagt vægt på, at det fremgår af kontrakterne, at G1 skal udføre arbejdet i henhold til mundtlige og skriftlige ordre fra selskabet. Det fremgår ikke af kontrakterne, hvem der er kontaktperson mellem selskabet og den udenlandske virksomhed, herunder hvem, der skal foretage den daglige instruktion af arbejderne. Da arbejdet skal udføres på selskabets grund, må det herefter anses for nærliggende, at selskabet har udført en vis instruktion af de udenlandske arbejdere i forbindelse med den daglige drift.

Selskabet stiller arbejdsredskaber til rådighed, herunder knive, vogne og pakkemaskiner, og henset til arbejdets karakter af manuel, simpelt arbejde, er det, som den udenlandske virksomhed skal levere, således udelukkende arbejdskraft. Hertil kommer, at selskabet har haft udgifterne til de udenlandske arbejderes indlogering.

På bagrund af ovenstående anses de foreliggende kontrakter reelt at være aftaler om arbejdsudleje, og som følge heraf er selskabet indeholdelsespligtig af A-skat med 81.265 kr. i 2007, 2.858.378 kr. i 2008 og 2.651.984 kr. i 2009.

Selskabet anses videre for at være indeholdelsespligtigt for arbejdsmarkedsbidrag med 23.555 kr. i 2007, 828.515 kr. i 2008 og 768.691 kr. i 2009, da det ikke ved E101-blanketter for den relevante periode eller på anden behørig vis er dokumenteret, at de udenlandske arbejdere har været omfattet af hjemlandets sociale sikring.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Dette fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Ud fra sagens oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at der ikke har foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at der ikke kan pålægges hæftelsesansvar for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Der ses endvidere ikke at være fremlagt andre oplysninger, der kan fritage selskabet for hæftelsesansvar, og derfor anses selskabet for at hæfte for manglende indeholdelse af ovenstående beløb.

..."

Baggrunden for selskabets påstande vedrørende G2 er, at Landsskatteretten i deres sag nr. 10-00959 ved en kendelse afsagt den 18. marts 2011 for indkomståret 2008 anså selskabet for pligtig til at indeholde A-skat med 710.076 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 205.837 kr., og anså selskabet for at hæfte for de indeholdelsespligtige beløb. Landsskatterettens afgørelse var en stadfæstelse af SKAT's afgørelse.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter en samlet vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at der foreligger arbejdsudleje.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er indgået 2 kontrakter, som er meget kort og ukonkret udformet, når der henses til de store beløb, kontrakterne vedrører.

Det fremgår ikke af kontrakterne, hvem der er kontaktperson mellem selskabet og den udenlandske virksomhed, herunder hvem, der skal foretage den daglige instruktion af arbejderne. Da arbejdet skal udføres på selskabets grund, må det herefter anses for nærliggende, at selskabet har udført en vis instruktion af de udenlandske arbejdere i forbindelse med den daglige drift.

Selskabet anses for at have betalt løn for det udførte arbejde direkte til de udenlandske medarbejdere, idet det fremgår af selskabets kontokort, at der gentagne gange er posteringer anført som "lønforskud rumænere" og lignende, der direkte angiver, at der er sket lønudbetalinger til de pågældende rumænske arbejdere. Desuden har selskabet betalt for hjemrejsen for 5 af de udenlandske medarbejdere, hvilket understøtter, at det reelt har været selskabet, der har haft ansvaret og risikoen for arbejdets udførelse.

Selskabet stiller arbejdsredskaber til rådighed, herunder knive, vogne og pakkemaskiner, og henset til arbejdets karakter af manuel, simpelt arbejde, er det reelt størstedelen af de arbejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse, der er stillet til rådighed af selskabet. Det, som den udenlandske virksomhed skal levere, er således udelukkende arbejdskraft.

Det anses ikke for godtgjort, at den udenlandske virksomhed har betalt for leje af materiel, da der ikke er beløbsmæssig overensstemmelse mellem det, der er aftalt i kontrakterne og det, der er faktureret. Dertil kommer, at den fremlagte faktura dækker over såvel leje af bolig som materiel, og det derfor ikke er muligt at henføre en konkret del af beløbet til leje af udstyr.

Det er endvidere ikke klart anført i kontrakterne, hvilken økonomisk risiko den udenlandske virksomhed reelt har i relation til arbejdet, og dette ansvar er desuden begrænset til maksimalt at udgøre 100.000 kr., hvilket er en meget begrænset risiko set i forhold til kontraktsummernes størrelse.

Foruden ovenstående har retten lagt vægt på, at der i de tilfælde, hvor der har været medregnet moms ved faktureringen af kontraktsydelsen, er sket tilbagebetaling heraf, og at parterne herefter alene har afregnet uden moms, hvilket indikerer, at det har været parternes opfattelse, at der reelt foreligger arbejdsudleje.

På baggrund af ovenstående anses de foreliggende kontrakter reelt at være aftaler om arbejdsudleje, og som følge heraf er selskabet indeholdelsespligtig af A-skat af med 710.076 kr.

Selskabet anses videre for at være indeholdelsespligtigt for arbejdsmarkedsbidrag med 205.837 kr., da det ikke er ved E101- blanketter for den relevante periode eller på anden behørig vis er dokumenteret, at de udenlandske arbejdere har været omfattet af hjemlandets sociale sikring.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Dette fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Ud fra sagens oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at der ikke har foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at der ikke kan pålægges hæftelsesansvar for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Der ses endvidere ikke at være fremlagt andre oplysninger, der kan fritage selskabet for hæftelsesansvar, og derfor anses selskabet for at hæfte for manglende indeholdelse af ovenstående beløb.

..."

Baggrunden for selskabets påstande vedrørende G3 Ltd. er, at Landsskatteretten i deres sag nr. 10-00961 ved en kendelse afsagt den 18. marts 2011 for indkomståret 2009 anså selskabet for pligtig til at indeholde A-skat med 405.713 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 117.598 kr., og anså selskabet for at hæfte for de indeholdelsespligtige beløb. SKAT havde i den indbragte afgørelse anset selskabet for at være indeholdelsespligtig af A-skat med 315.091 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 91.330 kr., og havde anset selskabet for at hæfte for disse beløb.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter en samlet vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at der foreligger arbejdsudleje.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er indgået en række kontrakter i umiddelbar forlængelse af hinanden, der hver alene vedrører en kort tidsmæssig periode, men som i det væsentligste vedrører den samme type ydelse. Disse kontrakter er meget kort og ukonkret udformet, når der henses til de store beløb, kontrakterne vedrører. Blandt andet er det ikke klart anført i kontrakterne, hvilken økonomisk risiko den udenlandske virksomhed har i relation til arbejdet.

Videre er der henset til, at det fremgår af kontrakterne, at G3 Ltd. skal udføre arbejdet i henhold til mundtlige og skriftlige ordre fra selskabet. Det fremgår ikke af kontrakterne, hvem der er kontaktperson mellem selskabet og den udenlandske virksomhed, herunder hvem, der skal foretage den daglige instruktion af arbejderne. Da arbejdet skal udføres på selskabets grund, må det herefter anses for nærliggende, at selskabet har udført en vis instruktion af de udenlandske arbejdere i forbindelse med den daglige drift.

Selskabet anses for at have udbetalt løn for det udførte arbejde direkte til de udenlandske medarbejdere, idet det fremgår af selskabets kontokort, at der er posteringer anført som "lønforskud" og lignende, hvilket direkte angiver, at der er sket lønudbetalinger til de pågældende udenlandske arbejdere. Desuden har selskabet betalt for logi og for hjemrejsen for nogle af de udenlandske medarbejdere hvilket samlet understøtter, at det reelt har været selskabet, der har haft ansvaret og risikoen for arbejdets udførelse.

Selskabet stiller arbejdsredskaber til rådighed, herunder knive, vogne og pakkemaskiner, og henset til arbejdets karakter af manuel, simpelt arbejde, er det, som den udenlandske virksomhed skal levere, således udelukkende arbejdskraft.

På bagrund af ovenstående anses de foreliggende kontrakter reelt at være aftaler om arbejdsudleje, og som følge heraf er selskabet indeholdelsespligtig af A-skat af det fakturerede beløb.

Selskabet anses videre for at være indeholdelsespligtigt for arbejdsmarkedsbidrag, da det ikke ved E 101-blanketter for den relevante periode eller på anden behørig vis er dokumenteret, at de udenlandske arbejdere har været omfattet af hjemlandets sociale sikring.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Dette fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Ud fra sagens oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at der ikke har foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at der ikke kan pålægges hæftelsesansvar for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Der ses endvidere ikke at være fremlagt andre oplysninger, der kan fritage selskabet for hæftelsesansvar, og derfor anses selskabet for at hæfte for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT har i deres opgørelse over det beløb, der skal danne grundlag for beregningen af indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag alene medtaget kontraktsummen for 4 af sagens 6 kontrakter.

Der er således alene beregnet A-skat af en kontraktsum på 1.141.633 kr., hvortil skal lægges 328.343,12 kr., som udgør kontraktsummen for kontrakterne for perioden 21. august 2009 - 20. september 2009 og 21. september 2009 - 27. oktober 2009.

Det beløb, der skal danne baggrund for opgørelsen af det indeholdelsespligtige beløb er således 1.469.976 kr.

Herefter kan arbejdsmarkedsbidraget opgøres til 8 % af 1.469.976 kr., svarende til 117.598 kr.

A-skat kan opgøres til 30 % af 1.352.378 kr. (1.469.976 kr. - 117.598 kr. ), svarende til 405.713 kr.

Da det samlede indeholdelsespligtige beløb således udgør 523.311 kr. forhøjes det beløb, som selskabet dels er indeholdelsespligtig af, dels hæfter for med 116.890 kr.

..."

Det er i forbindelse med hovedforhandlingen i sagen oplyst, at selskabet har betalt moms. De beløb, der i sagsfremstillingen nedenfor er gengivet som betalt er derfor angivet uden moms, med mindre andet er anført.

Vedrørende kontrakterne med G1

Der er under sagen fremlagt 13 kontrakter, som selskabet har indgået med G1. Alle kontrakter er affattet på engelsk og der er under sagens behandling for retten fremlagt danske oversættelser.

Selskabet har den 1. august 2007 indgået følgende kontrakt med G1 (bilag 26):

"...

Entreprisekontrakt

1. Parterne

Nærværende Kontrakt er indgået af og mellem:

(a)	Gartneriet G4 (i det følgende kaldet "Kunden") og
(b)	G1 (i det følgende kaldet "Entreprenøren").

2. Indledning

Entreprenøren skal høste og pakke icebergsalat på Gården fra 27. august til 30. september 2007 (i det følgende kaldet "Arbejdet").

Parterne indgår hermed nærværende Entreprisekontrakt.

3. Definitioner

Følgende begreber med stort begyndelsesbogstav i nærværende Kontrakt defineres på følgende måde:

(a)	"Kontrakt" defineres som nærværende Entreprisekontrakt.
(b)	"Gård" defineres som en gård ejet af kunden beliggende ...1, Danmark.
(c)	"Part" defineres som Kunden eller Entreprenøren hver for sig.
(d)	"Parter" defineres som Kunden og Entreprenøren under et.
(e)	"Personale" defineres som Entreprenørens medarbejdere, der udfører arbejdet.
(f)	"Arbejde" defineres i detaljer i appendiks 1 (beskrivelse af Arbejdet samt planer) til nærværende Kontrakt.

4. Entreprenørens forpligtelser

Beskrivelse af Arbejdet

Entreprenøren skal udføre Arbejdet og de Serviceydelser, der er angivet i Appendiks 1 (beskrivelse af arbejdet samt planer).

Udførelse af Arbejdet.

Til udførelsen af Arbejdet kan Entreprenøren bruge sit Personale eller underentreprenører. Entreprenøren er direkte ansvarlig for, at Arbejdet udføres korrekt.

Rejseomkostninger.

Entreprenøren betaler (eventuelle) rejseomkostninger for personalet eller underentreprenørerne til og fra Danmark.

Udpegning af ansvarlig person.

Entreprenøren skal udpege en kontaktperson, der skal være ansvarlig for Arbejdets udførelse. Kontaktpersonen skal have erfaring i og viden om landbrug samt tale flydende engelsk. Personen skal have kørekort samt kendskab til de maskiner og det værktøj, der skal bruges til at løse opgaven.

Koordinering med Kunden.

Under Arbejdets udførelse skal Entreprenøren samarbejde med Kunden og udføre Arbejdet i henhold til de mundtlige og skriftlige instruktioner/ordrer, som Kunden afgiver.

Udstyr og værktøj.

Entreprenøren skal for egen regning stille udstyr og værktøj, som kræves for at udføre Arbejdet, til rådighed.

Forebyggelse af ulykker.

Entreprenøren skal træffe de forholdsregler, som med rimelighed kan forventes til forebyggelse af helbredsskader og ulykker hos Personalet eller underentreprenørerne under udførelsen af Arbejdet.

5. Kundens forpligtelser

5.1 Indlogering.

Kunden skal på midlertidig basis stille egnede værelser til rådighed for Personalet med passende vaskefaciliteter og i nærheden af Gården. Omkostningerne til indlogering betales af Kunden.

5.2 Lokale love og regler.

Kunden skal på alle måder være behjælpelig med at sikre, at Entreprenøren får de nødvendige informationer vedrørende lokale love og regler, der vedrører Arbejdet.

5.3 Særligt farlige forhold.

Kunden skal informere Entreprenøren om eventuelle farlige forhold, som udførelsen af Arbejdet kan medføre.

6. Betaling

6.1 Pris.

Prisen for arbejdet er 108.639,36 Litas (ethundrede og ottetusinde sekshundrede og niogtredive 36/100).

6.2 Betaling.

Betaling af fakturaer skal foretages i litas på de datoer, Parterne har aftalt.

6.3 Tilpasning.

Prisen i nærværende kontrakt kan tilpasses i henhold til betingelserne i punkt 1.2 Kvalitetskrav.

6.4 Renter af forfaldne ikke-betalte udeståender.

Der tillægges rente af forfaldne, ikke-betalte udeståender med 6 % p.a. til det forfaldne, ikke-betalte beløb frem til den faktiske betalingsdato.

7. Afsluttende bestemmelser

7.1 Lovvalg.

Nærværende Kontrakt er underkastet litauisk lovgivning.

7.2 Tvister.

Eventuelle tvister, uoverensstemmelser eller krav, der måtte opstå på grundlag af eller i forbindelse med nærværende kontrakt, eller brud på, opsigelse af eller ugyldighed af nærværende Kontrakt skal afgøres ved voldgift i henhold til reglerne fra Voldgiftsinstituttet ved Handelskammeret i Stockholm. Voldgiftsdomstolen skal bestå af én voldgiftsmand. Voldgiftsstedet er Stockholm. Voldgiftssproget er engelsk.

7.3 Ændring.

Alle justeringer og ændringer til nærværende Kontrakt skal foretages skriftligt og være accepteret af begge parter.

7.4 Overdragelse.

Ingen af parterne kan overdrage nærværende Kontrakt uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke.

7.5 Kopier.

Nærværende Kontrakt er udfærdiget på engelsk i to (2) originale eksemplarer.

7.6 Ikrafttræden.

Nærværende kontrakt træder i kraft, når begge Parter har underskrevet den.

..."

Der er til kontrakten følgende appendiks:

"...

Appendiks 1 til entreprisekontrakt

Beskrivelse af arbejdet samt planer

1.1 Antal iceberg, som skal høstes: 720.000 stk.

1.2 Kvalitetskrav: Høst og pakning af icebergsalat skal udføres i overensstemmelse med Gartneriet G4s retningslinjer samt gældende brancheregler for dansk frugt og grønt.

1.3 Tidspunkt for udførelsen af arbejdet: 27. august 2007 - 30. september 2007.

1.4 Beskrivelse af arbejdet:

(a)	Høst og pakning af icebergsalat.
(b)	Rengøring efter dagens arbejde.
(c)	Øvrige opgaver og forpligtelser, der ikke er beskrevet ovenfor, men som er relateret til Arbejdet. Såfremt Entreprenørens udførelse af andre opgaver og forpligtelser, der ikke er angivet ovenfor, overstiger 50 arbejdstimer, skal Parterne aftale yderligere vederlag.

..."

Der er udstedt faktura af den 28. september 2007 på 101.086,08 litas, og det fremgår af betalingsbilag, at selskabet har betalt dette beløb til G1 den 5. oktober 2007. Der er udstedt faktura af den 30. september 2007 på den resterende del af kontraktsummen, 7.553,28 litas og dette beløb er betalt den 12. oktober 2007.

Selskabet har den 15. september 2007 indgået en kontrakt med tilsvarende bestemmelser som i kontrakten gengivet ovenfor, med G1 (bilag 27), hvor "Arbejdet" er at høste og pakke icebergsalat og kinakål på "Gården" fra 1. oktober til 31. oktober 2007. Prisen for arbejdet er 69.017,08 Litas. Det er i "Appendiks 1" til kontrakten beskrevet, at der skal høstes 500.000 stk. iceberg og 150.000 stk. kinakål. Appendikset indeholder i øvrigt tilsvarende bestemmelser om "Kvalitetskrav", "Tidspunkt for udførelsen af arbejdet" og "Beskrivelse af arbejdet" som anført i det appendiks, der er gengivet ovenfor. G1 har den 30. oktober 2007 udstedt faktura på kontraktsummen og beløbet er betalt af selskabet den 6. november 2007.

Selskabet har den 15. oktober 2007 indgået en tilsvarende kontrakt og appendiks med G1 (bilag 28) om, at høste og pakke 150.000 stk. kinakål fra 1. november 2007 til 30. november 2007 for en pris på 17.176,97 litas, som der er udstedt faktura på den 28. november 2007 og sket betaling af ved bankoverførsel den 30. november 2007. Denne kontrakt og de efterfølgende kontrakter med G1 indeholder til forskel fra de to første kontrakter i 8. afsnit under punkt 4 "Entreprenørens forpligtelser" følgende bestemmelse:

"...

Kvalitetskrav.

Entreprenøren er ansvarlig for kvaliteten af det arbejde, der udføres. Det betyder, at der sker fradrag i prisen, hvis der forekommer en dokumenteret fejl i det udførte arbejde. Fradraget beregnes i % af det arbejde, der ikke er udført korrekt.

..."

Selskabet har den 1. februar 2008 indgået en kontrakt med tilsvarende bestemmelser med G1 (bilag 29),. "Arbejdet" er her, at

"...

Entreprenøren skal transportere, plante og tildække salat, sortere, pakke og transportere løg samt rengøre kyllingehus på Gården fra 21. februar til 20. april 2008.

..."

Prisen for arbejdet er 353.872,75 Litas. Der er samlet udstedt fakturaer på dette beløb henholdsvis den 28. marts 2008, den 10. april 2008 og den 30. april 2008, og der er sket betaling ved bankoverførsel henholdsvis den 3. april 2008, den 11. april 2008 og den 30. april 2008. Der er udarbejdet appendiks 1 - 5 til kontrakten:

-	I appendiks 1 er der under punkt 1.1 angivet "Antal salat, som skal plantes: 931.000 stk." og arbejdet er i punkt 1.4 under (a) beskrevet således: "Plantning af salatplanter".
-	I appendiks 2 er der under punkt 1.1 angivet "Antal salat, som skal tildækkes: 263798 m" og arbejdet er i punkt 1.4 under (a) beskrevet: "tildækning af salat".
-	I appendiks 3 er der under punkt 1.1 angivet "Rengøring af kyllingehus: 2.000 m2" og arbejdet er i punkt 1.4 under (a) beskrevet: "Rengøring og desinfektion".
-	I appendiks 4 er der under punkt 1.1 angivet "Sortering og pakning af løg: 940.000 kg." og arbejdet er i punkt 1.4 under (a) beskrevet: "Sortering og pakning".
-	I appendiks 5 er der under punkt 1.1 angivet "Transport af salat og løg: 25.000 km á kr. 2,25".

Appendikssene indeholder i øvrigt tilsvarende bestemmelser om "Kvalitetskrav", "Tidspunkt for udførelsen af arbejdet" og øvrige bestemmelser under "Beskrivelse af arbejdet" som anført i det appendiks, der er gengivet ovenfor, hvilket gælder for alle de appendiks, der er i kontrakterne med G1.

Selskabet har den 19. marts 2008 indgået en tilsvarende kontrakt med G1, (bilag 30), for perioden 21. april til 20. juli 2008. "Arbejdet" er her, at

"...

Entreprenøren skal plante salat, høste og pakke salat og kinakål, sortere og pakke løg, transportere salat, kinakål og løg samt rengøre kyllingehus på Gården fra 21. april til 20. juli 2008.

..."

Der er udarbejdet appendiks 1 - 4 til kontrakten.

-	I appendiks 1 er der under punkt 1.1 angivet "Antal salat, som skal plantes, og salat og kinakål, som skal høstes: 5.469.000 stk." og arbejdet er i punkt 1.4 under (a) beskrevet således: "Plantning af salatplanter og høst af salat (iceberg, romaine) og kinakål".
-	I appendiks 2 er der under punkt 1.1 angivet "Rengøring af kyllingehus: 2.000 m2" og arbejdet er i punkt 1.4 under (a) beskrevet: "Rengøring og desinfektion".
-	I appendiks 3 er der under punkt 1.1 angivet "Sortering og pakning af løg: 1.140.000 kg." og arbejdet er i punkt 1.4 under (a) beskrevet: "Sortering og pakning".
-	I appendiks 4 er der under punkt 1.1 angivet "Transport af salat, kinakål og løg: 37.500 km á kr. 2,25" og arbejdet er i punkt 1.4 under (a) beskrevet: "Transport af salat (iceberg og romaine), kinakål og løg".

Prisen for arbejdet er 2.078.352,06 Litas. Der er samlet udstedt fakturaer på dette beløb henholdsvis den 29. maj 2008, den 9. juli 2008, den 27. juli 2008 og den 29. juli 2008. Der er sket betaling ved bankoverførsel henholdsvis den 29. maj 2008, den 10. juli 2008, den 27. juni 2008 og den 30. juli 2008. I forhold til faktureringen har selskabet betalt 46.990,60 litas mindre end selskabet har fået fakturaopkrævninger for.

Der er den 11. april 2008 af selskabet udstedt faktura nr. 2008.01 til G1 med opkrævning af betaling på 3.450,46 litas med tillæg af moms, i alt 4.313,08 litas. Det er anført, at beløbet vedrører "mashine rental".

Der er den 29. maj 2008 af selskabet udstedt tilsvarende faktura nr. 2008.02 til G1 med opkrævning af betaling på 14.286 litas med tillæg af moms, i alt 17.857,50 litas, ligeledes vedrørende "mashine rental".

Disse to beløb har selskabet modregnet i det tilbageholdte beløb på 46.990,60 Litas. Selskabet har anført, at der således er tilbageholdt 24.820,02 litas, da kontrakten er afsluttet. Heraf har selskabet betalt 14.000 litas i forbindelse med den næste kontrakt, der er indgået. Selskabet har anført, at der derfor stadig er tilbageholdt et beløb.

Selskabet har den 1. juli 2008 indgået en kontrakt med G1 (bilag 31), for perioden 21. juli til 20. oktober 2008 om tilsvarende arbejdsopgaver som for perioden fra 21. april 2008 til 20. juli 2008.

Af appendikssene fremgår, at det drejer sig om 5.500.000 stk. salat, der skal plantes og salat og kinakål, der skal høstes, samme antal m2 kyllingehus, der skal rengøres, 1.500.000 kg. løg, der skal sorteres og pakkes, og transport af salat, kinakål og løg er 20.000 km å 2,25 kr.

I øvrigt er bestemmelserne og beskrivelserne svarende til kontrakten for den forudgående periode. Prisen for arbejdet er 2.053.977,34 Litas, svarende til 2.544.971,67 Litas incl. moms.

Der er den 29. august 2008 udstedt faktura på 852.343,68 litas, svarende til 1.065.42960 litas incl. moms. Ved betalingen af dette beløb har selskabet tilbageholdt 13.490,91 litas og 14.000 litas vedrørende en a conto overførsel, således at fakturaen er betalt med 1.037.938,69 litas den 29. august 2008.

Der er den 29. september 2008 udstedt faktura på 3.192,02 litas og samme dato faktura på 663.754,15 litas. Disse beløb med tillæg af moms er betalt ved bankoverførsler henholdsvis den 2. september 2008 og den 29. september 2008.

Der er den 31. oktober 2008 udstedt faktura på 538.680,21 litas, svarende til 673.350,26 litas incl. moms. Selskabet har ved betalingen af denne faktura alene betalt 650.850,26 litas via bankoverførsel den 5. november 2008, og har således tilbageholdt 22.500 litas. Beløbet på 22.500 litas er betalt i forbindelse med den næste kontrakt ved den bankoverførsel, der har fundet sted den 3. december 2008. Selskabet har anført, at der derfor stadig er beløb, der er tilbageholdt.

Selskabet har den 3. oktober 2008 indgået en kontrakt med G1 (bilag 32), for perioden 21. oktober 2008 til 20. januar 2009. "Arbejdet" er her, at

"...

Entreprenøren skal skære og pakke salat og kinakål, sortere og pakke løg samt transportere kinakål og løg på Gården fra 21. oktober 2008 til 21. januar 2009.

..."

Der er udarbejdet appendiks I - 3 til kontrakten.

-	I appendiks 1 er der under punkt 1.1 angivet "Antal kinakål, som skal skæres og pakkes: 280.000 stk." og arbejdet er i punkt 1.4 under (a) beskrevet: "Skæring og pakning af kinakål".
-	I appendiks 2 er der under punkt 1.1 angivet "Sortering og pakning af løg: 1.000.000 kg." og arbejdet er i punkt 1.4 under (a) beskrevet: "Sortering og pakning".
-	I appendiks 3 er der under punkt 1.1 angivet "Transport af salat, kinakål og løg: 15.000 km á kr. 2,25" og arbejdet er i punkt 1.4 under (a) beskrevet: "Transport af kinakål og løg.

Appendikssene indeholder i øvrigt tilsvarende bestemmelser som tidligere beskrevet. Prisen for arbejdet er 375.638,66 Litas. Der er udstedt faktura den 28. november 2008 på 184.212,33 litas, faktura den 23. december 2008 på 96.403,95 litas og faktura den 26. januar 2009 på 92.522,38 kr.

Det er af selskabet anført, at der er en manglende faktura fra G1 på 2.500 litas. Beløbene er betalt via bankoverførsler. Der er ved betaling af fakturaen af den 28. november 2008 yderligere betalt det beløb på 22.500 litas, som selskabet tilbageholdt vedrørende kontrakten for perioden fra den 21. juli 2008 til den 20. oktober 2008 vedrørende fakturaen af den 31. oktober 2008.

Selskabet har den 15. juni 2009 indgået en kontrakt med G1 (bilag 33) for perioden 21. juni 2009 til 20. juli 2009, hvor

"...

Entreprenøren skal plante og tildække salat, høste og pakke salat (iceberg og romaine), plante, sortere og pakke løg, transportere salat, og løg samt rengøre kyllingehuse Gården fra 21. juni til 20. juli 2009

...".

Prisen for arbejdet er 650.000 Litas. Der er i

-	"Appendiks 1" til kontrakten i punkt 1.1 anført: "Antal salat, som skal plantes: 6.000.000 stk. - lugning af 500.000 m og høst af salat (iceberg, romaine) og broccoli 3.500.000 stk." Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Plantning af salatplanter, lugning af marker og høst af salat (iceberg, romaine)".
-	"Appendiks 2" i punkt 1.1 anført: "Mængde salat, som skal tildækkes: 5.000 m". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Tildækning af salat".

Der er udstedt faktura af den 22. juli 2009 på kontraktbeløbet 650.000 litas. Beløbet er betalt via bankoverførsel den 28. juli 2009.

Selskabet har den 10. juli 2009 indgået en kontrakt med G1 (bilag 34) for perioden 21. juli 2009 til 20. august 2009, hvor

"...

Entreprenøren skal plante salat, tildække kinakål, høste og pakke salat (iceberg og romaine), broccoli, kinakål og bladselleri, plante, sortere og pakke løg, transportere salat, broccoli, kinakål, bladselleri og løg samt rengøre kyllingehuse på Gården fra 21. juli til 20. august 2009.

..."

Prisen for arbejdet er 885.411,91 Litas. Der er i

-	"Appendiks 1" til kontrakten i punkt 1.1 anført: "Antal salat, som skal plantes: 5.000.000 stk. - lugning af 400.000 m og høst af salat (iceberg, romaine), broccoli, kinakål og bladselleri 4.500.000 stk." Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Plantning af salatplanter, lugning af marker og høst af salat (iceberg, romaine), broccoli, kinakål og bladselleri".
-	"Appendiks 2" i punkt 1.1 anført: "Mængde salat, som skal tildækkes: 3.500 m". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Tildækning af kinakål."
-	"Appendiks 3" i punkt 1.1 anført: "Rengøring af kyllingehus: 2.000 m2". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Rengøring og desinfektion."
-	"Appendiks 4" i punkt 1.1 anført: "Sortering og pakning af løg: 600.000 kg, plantning af løg: 15.000 stk.". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Sortering, pakning og plantning af løg."
-	"Appendiks 5" i punkt 1.1 anført: "Transport af salat, broccoli, kinakål, bladselleri og løg: 25.000 km a´ kr. 2,25".

Der er udstedt faktura af den 24. juli 2009 og faktura af den 28. august 2009, som i alt giver kontraktbeløbet. Beløbene er betalt via bankoverførsel henholdsvis den 28. juli 2009 og den 28. august 2009.

Selskabet har den 14. august 2009 indgået en kontrakt med G1 (bilag 65) for perioden 21. august 2009 til 20. september 2009, hvor

"...

Entreprenøren skal høste og pakke salat (iceberg og romaine), broccoli, kinakål og bladselleri, sortere og pakke løg, transportere salat, broccoli, kinakål, bladselleri og løg samt rengøre kyllingehuse på Gården fra fra 21. august til 20. september 2009.

..."

Der er i

-	"Appendiks 1" til kontrakten i punkt 1.1 anført: "Lugning af 300.000 m og høst af salat (iceberg, romaine), broccoli, kinakål og bladselleri: 400.000 stk." Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Lugning af marker og høst af salat (iceberg, romaine), broccoli, kinakål og bladselleri".
-	"Appendiks 2" i punkt 1.1 anført: "Rengøring af kyllingehuse: 2.000 m2". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Rengøring og desinfektion."
-	"Appendiks 3" i punkt 1.1 anført: "Sortering og pakning af løg: 600.000 kg.". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Sortering og pakning af løg."
-	"Appendiks 4" i punkt 1.1 anført: "Transport af salat, broccoli, kinakål, bladselleri og løg: 25.000 km a´ kr. 2,25". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Transport af salat, broccoli, kinakål, bladselleri og løg".

Prisen for arbejdet er 700.000 Litas. Der er udstedt faktura af den 24. september 2009 og faktura af den 30.oktober 2009, som i alt giver kontraktbeløbet. Beløbene er betalt via bankoverførsel henholdsvis den 25. september 2009 og den 13. november 2009.

Selskabet har den 18. september 2009 indgået en kontrakt med G1 (bilag 67) for perioden 21. september 2009 til 20. oktober 2009, hvor

"...

Entreprenøren skal høste og pakke salat (iceberg og romaine), broccoli, kinakål og bladselleri, høste, sortere og pakke løg, transportere salat, broccoli, kinakål, bladselleri og løg samt rengøre kyllingehuse på Gården fra 21. september til 20. oktober 2009".

Der er i

-	"Appendiks 1" til kontrakten i punkt 1.1 anført: "Høst af salat (iceberg, romaine), broccoli, kinakål og bladselleri: 2.250.000 stk." Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Høst af salat (iceberg, romaine), broccoli, kinakål og bladselleri".
-	"Appendiks 2" i punkt 1.1 anført: "Rengøring af kyllingehuse: 2.000 m2". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Rengøring og desinfektion."
-	"Appendiks 3" i punkt 1.1 anført: "Høst, sortering og pakning af løg: 475.000 kg.". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Høst, sortering og pakning af løg."
-	"Appendiks 4" i punkt 1.1 anført: "Transport af salat, broccoli, kinakål, bladselleri og løg: 20.000 km a´ kr. 2,25". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Transport af salat, broccoli, kinakål, bladselleri og løg".

Prisen for arbejdet er 367.801,24 Litas. Der er udstedt faktura af den 27. oktober 2009 og faktura af den 30. oktober 2009, som i alt giver kontraktbeløbet. Beløbene er betalt via bankoverførsel henholdsvis den 27. oktober 2009 og den 4. november 2009.

..."

Selskabet har den 19. oktober 2009 indgået en kontrakt med G1 (bilag 69) for perioden 21. oktober 2009 til 20. november 2009, hvor

"...

Entreprenøren skal høste og pakke broccoli, kinakål og bladselleri, sortere og pakke løg, transportere broccoli, kinakål, bladselleri og løg samt rengøre kyllingehuse på Gården fra 21. oktober til 20. november 2009.

..."

Der er i

-	"Appendiks 1" til kontrakten i punkt 1.1 anført: "Antal broccoli, kinakål og bladselleri, som skal høstes og pakkes: 350.000 stk." Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Høst og pakning af broccoli, kinakål og bladselleri".
-	"Appendiks 2" i punkt 1.1 anført: "Rengøring af kyllingehuse: 2.000 m2". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Rengøring og desinfektion."
-	"Appendiks 3" i punkt 1.1 anført: "Sortering og pakning af løg: 300.000 kg.". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Sortering og pakning af løg."
-	"Appendiks 4" i punkt 1.1 anført: "Transport af broccoli, kinakål, bladselleri og løg: 6.000 km a´ kr. 2,25". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Transport af broccoli, kinakål, bladselleri og løg".

Prisen for arbejdet er 57.157,09 Litas. Der er udstedt faktura af den 26. november 2009 på kontraktbeløbet, der er betalt via bankoverførsel den 26. november 2009.

Selskabet har den 7. november 2009 indgået en kontrakt med G1 (bilag 71) for perioden 21. november 2009 til 20. december 2009, hvor

"...

Entreprenøren skal pakke kinakål, sortere og pakke løg, transportere kinakål og løg samt rengøre kyllingehuse på Gården fra 21. november til 20. december 2009.

..."

Der er i

-	"Appendiks 1" til kontrakten i punkt 1.1 anført: "Antal kinakål som skal pakkes: 200.000 stk." Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Pakning af kinakål".
-	"Appendiks 2" i punkt 1.1 anført: "Rengøring af kyllingehuse: 2.000 m2". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Rengøring og desinfektion."
-	"Appendiks 3" i punkt 1.1 anført: "Sortering og pakning af løg: 750.000 kg.". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Sortering og pakning af løg."
-	"Appendiks 4" i punkt 1.1 anført: "Transport af kinakål og løg: 5.000 km a´ kr. 2,25". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Transport af kinakål og løg".

Prisen for arbejdet er 89.241,95 Litas. Der er udstedt faktura af den 22. december 2009 på kontraktbeløbet, der er betalt via bankoverførsel samme dato.

SKAT har ved afgørelse meddelt ved skrivelse af den 9. februar 2010 afgjort, at forholdet vedrørende G1 er arbejdsudleje og har pålagt selskabet indeholdelsespligt med hensyn til skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetaling af vederlag for det omhandlede arbejde og har endvidere anset selskabet for at hæfte for manglende indeholdelse af skat og bidrag.

Kontrakterne med G2

Selskabet har indgået to kontrakter med G2, der er en udenlandsk virksomhed. Kontrakterne er udfærdiget på dansk.

Selskabet har den 19. april 2008 indgået følgende kontrakt med G2 (bilag 35):

"...

Entrepriseaftale

mellem

H1 A/S (A)

og

G2 (B)

er der dags dato indgået følgende aftale om udførelse af arbejdsopgaver:

1.	Entreprisens omfang og varighed
	(B) skal forestå en entreprise vedrørende:
	Entreprisen udføres i perioden fra den 20.4.2008 til den 20.5.2008.
2.	Arbejdets art og kvalitet
	Entreprisen omfatter
	- Lugning af løg 30 ha økologiske løg
	- Lugning af 30 ha icebergsalat
	- Lugning af 10 ha Romainesalat
	Samt pakning og transport til aftalt leveringssted på virksomheden og rengøring af anvendt lejet materiel samt alt dermed forbundet arbejde.
	Arbejdet skal udføres fagligt korrekt og (B) indestår for at arbejdet udføres af personer, der er i besiddelse af den fornødne faglige viden og erfaring, således at arbejdet udføres i en kvalitet, der på alle måder lever op til branchens standarder, regler foreskrevet af H1 A/S.
	(A) udfører løbende kvalitetskontrol med opgavernes udførelse.
3.	Uddannelse ved entreprisens start
	Der er enighed om at (B) i 3 arbejdsdage op til entreprisens start den 20.4 kan benytte et areal på 3 ha løg, 1 ha iceberg mht. lugning og 1 ha. iceberg først i juni måned til instruktion af medarbejdere.
4.	Arbejdsledelse m.v.
	(B) udfører den aftalte entreprise med det antal arbejdere som (B) finder fornødent for at kunne udføre arbejdet indenfor den tid, der er hertil.
	(B) udpeger overfor (A) 1 eller 2 medarbejdere der har arbejdsledelsen på vegne (B).
	Arbejdslederen er daglig kontaktperson mellem (B) og (A) og skal kunne tale og skrive engelsk eller tysk på kommunikationsniveau.
	Arbejdslederen skal være berettiget til på vegne af (B) at indgå aftaler med (A) om arbejdets overordnede udførelse.
	(A) har herudover ingen instruktionsbeføjelse overfor personalet hos (B) hverken konkret eller generelt.
	....
6.	Offentlige myndigheder og regler
	(B) skal være anmeldt til SKAT.
	(B) står inde for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende regler vedrørende arbejdsmiljø, arbejdstid, ferie samt at medarbejderne er forsikret mod arbejdsskade.
	Herudover skal (B)'s medarbejderne have tegnet forsikring i hjemlandet evt. via en E101-formular.
	(B) tegner sædvanlig erhvervsansvarsforsikring, der skal dække skade på tredjemands person og ejendom. Det aftales hvilket forsikringsselskab, der benyttes hertil.
7.	Indkvartering
	Medarbejdere ansat hos (B) indkvarteres af (B). (B) lejer hertil boliger af (A) til en aftalt pris på 1000 kr. pr. medarbejder pr. mdr.
	Både kost og logi er i enhver henseende (A) uvedkommende.
8.	Vederlag
	For den aftalte entreprise modtager (B) et samlet vederlag på kr. 511.300. Betalinger sker på følgende vilkår 70.000 kr. ved aftalens indgåelse og resten ved kontraktens udløb.
	Den anførte pris er excl. moms.
	(B) udsteder 1 gang månedligt faktura til (A).
	Betaling sker ved bankoverførsel til konto ...
	Betaling skal for at være rettidig ske senest 3 dage efter modtagelse af faktura. Faktura anses for modtaget efter dens fremsendelse med post eller e-post.
	Til arbejdets udførelse lejer (B) traktorer og vogne af (A). For lejen fremsender (A) i forbindelse med afregning mdr. og mdr. en særskilt faktura. Lejen er aftalt til 300 kr./traktortimer.
	...
10.	Aftalens varighed
	Aftalen er gældende i den i punkt 1 omtalte periode og i øvrigt indtil parternes mellemværende er endeligt opgjort og afregnet.
11.	Misligholdelse og erstatning
	Hvis den ene part væsentligt misligholder denne aftale, kan den anden part ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. Det er dog en betingelse for ophævelse, at den part, der ønsker at gøre misligholdelsen gældende forinden har afgivet skriftligt påkrav til den anden part og med et varsel, der mindst skal være 2 arbejdsdage, opfordret den anden part til at bringe misligholdelsen til ophør. Ved manglende betaling er påkravsfristen dog 5 dage.
	Ophævelse skal finde sted skriftligt ved anbefalet brev, ved anden forsendelsesmåde med samme sikkerhed eller ved aflevering af skriftlig meddelelse mod kvittering.
	Væsentlig misligholdelse foreligger bl.a. i - men ikke begrænset til -følgende situationer:
	(A) er f.eks. i væsentlig misligholdelse, hvis betalinger udebliver i mere end 5 dage efter (B) har afgivet skriftligt påkrav om, at betaling endnu ikke er sket og med angivelse af, at fortsat manglende betaling vil medføre aftalens ophævelse. Påkrav om manglende betaling kan tidligst afgives 5 dage efter sidste rettidige betalingsdag.
	(B) er f.eks. i væsentlig misligholdelse, hvis arbejdsopgaver ikke udføres korrekt og i overensstemmelse med denne aftale. Påkrav herom kan gives straks et eventuelt forhold konstateres.
	Ved væsentlig misligholdelse fra den ene part kan den anden part kræve erstatning for sit økonomiske tab i anledning af misligholdelsen. Kun dokumenterede tabsposter kan kræves erstattet, og erstatningskrav er maksimeret til DKK 100.000.
12.	Arbejdsretlige konflikter
	Såfremt der opstår arbejdsretlige konflikter rettet mod (B) (eks. overenskomstkrav med strejkevarsel) og/eller sympatikonflikt i tilknytning hertil rettet mod (A) er (A) berettiget til at hæve denne aftale med dags varsel. I denne situation afregnes der mellem parterne i henhold til punkt 8-vederlag og der er ikke yderligere krav mellem parterne som følge af aftalens ophævelse.
13.	Dansk ret
	Denne aftale, fortolkning heraf og løsning af tvister i forbindelse med aftalen, er i alle forhold formelt og materielt - undergivet dansk ret. Alle tvister, der ikke kan løses ved imødekommende forhandling mellem parterne, skal indbringes for byretten i første instans. Nærværende aftaledokument er parternes endelige, fuldstændige og bindende aftale.
	Parterne kan ikke støtte ret på tidligere udkast, korrespondance eller tilkendegivelser fra forhandlinger m.v. medmindre sådanne vilkår m.v. er gengivet i aftalens tekst.
	Aftalesproget er dansk.
	Alle ændringer i parternes aftalegrundlag skal for at være gældende være skriftlige og oprettes på Dansk som et tillæg til nærværende aftale og underskrives af begge parter. Aftalen oprettes i to ligelydende eksemplarer, hvoraf hver part modtager et eksemplar. Nærværende aftale er i øvrigt først gældende, når den er godkendt af skattemyndighederne og Udlændingestyrelsen som en egentlig entrepriseaftale.

..."

G2 har udstedt fakturaer til selskabet vedrørende betaling af kontraktssummen den 20. april 2008 på 70.000 kr. med tillæg af moms, den 26. maj 2008 på 383.000 kr. med tillæg af moms og den 26. maj 2008 på 58.300 kr. med tillæg af moms. Beløbene er betalt via bankoverførsel henholdsvis den 9. maj 2008, den 26. maj 2008 og den 30. maj 2008.

Selskabet har den 19. maj 2008 indgået endnu en kontrakt med G2 (bilag 36), hvor det er anført, at "Entreprisen udføres i perioden fra den 21.5.2008 til den 20.11.2008", og at "entreprisen omfatter: - Lugning af løg 28 ha økologiske løg, - Lugning af 10 ha Romainesalat, - Høst icebergsalat 30 ha.". Prisen var aftalt til 2.131.680 kr. I øvrigt er kontrakten på samme vilkår som i den første kontrakt, som gengivet ovenfor.

G2 har udstedt fakturaer til selskabet vedrørende betaling af kontraktsummen henholdsvis den 24. juni 2008 på 637.322,75 kr., den 20. juli 2008 på 837.701,06 kr., den 3. september 2008 på 103.281,18 kr., den 8. oktober 2008 på 37.509,39 kr., og den 26. oktober 2008 på 116.802,75 kr. Det er på fakturaen af 20. juli 2008 anført, at der er en "Rettelse til kontrakt" på 3.040 kr. Fakturabeløbene er betalt via bankoverførsel, hvoraf fremgår, at modtagers konti er henholdsvis ...x, ...y og ...z. G2 har endvidere udstedt faktura af den 26. august 2008 på 214.500 kr. Det er anført, at faktura vedrørende kontrakt udført i august rettelig var 251.303,94 kr. fratrukket omkostninger på 803,94 kr. vedrørende overførsel. Det fremgår endvidere, at selskabet har tilbageholdt 36.000 kr. Herefter fremkommer fakturabeløbet, der er betalt ved bankoverførsel, hvoraf fremgår at modtagerkonto er ...x.

Den 6. august 2008 har G2 udstedt faktura på 70.022,25 kr. Det er angivet, at beløbet vedrører "Diverse management samt rådgivning". Beløbet er betalt af selskabet via bankoverførsel, hvoraf fremgår, at modtagerkonto er ...æ. Det er fra selskabet side oplyst, at TK bistod selskabets daværende økonomimedarbejder med undersøgelser i forbindelse med selskabets ønske om at indgå entreprisekontrakter, herunder undersøgelse af hvilke udenlandske virksomheder, der kunne løfte opgaven, og det er anført, at det blev aftalt, at denne bistand skulle indgå som en del af entreprisesummen.

Af selskabets finanskontokort fremgår, at der den 19. november 2008 er hævet et beløb på 5.500 kr., hvor der er anført "Hjemrejse rumænere". Selskabet har anført, at dette beløb er udlagt for G2 til 5 rumænerne, der skulle rejse hjem, med 1.100 kr. til hver, og at beløbet indgår i entreprisesummen.

Af selskabets finanskontokort fremgår videre, at der 25. november 2008 er hævet et beløb på 14.974 kr. og den 11. december 2008 et beløb på 55.026 kr., hvor der er anført "G2". Selskabet har anført, at beløbene er betalt kontant som en del af kontraktsummen.

Beløbene: 55.026 kr., 14.974 kr., 5.500 kr., 116.802,75 kr., 37.509,39 kr., 103.281,18 kr., 251.303,94 kr., 70.022,20 kr., 837.701,20 kr., 637.322,80 kr. og 3.043 kr. fratrukket 803,94 kr. udgør 2.131.679,52 kr. Kontraktbeløbet er 2.131.680 kr.

Ved mail sendt den 20. januar 2010 kl. 13.50 har sagsøgerens advokat til SKAT nærmere redegjort for G2s betaling for bolig og materiel. Af mailen fremgår følgende:

"...

I forlængelse af telefonsamtale d.d. vedlægger jeg kontoudtog, hvoraf fremgår at min klient har udstedt faktura 689 den 24. juni 2008 til G2 på kr. 114.625 inklusive moms. Denne er betalt den 26. juni 2008 - jeg vedlægger kontoudtog, hvoraf indbetalingen fremgår.

Den 28. oktober 2008 udstedes kreditnota 83 for fakturaen inklusive moms og der udstedes ny faktura 722 på kr. 91.700 eksklusive moms. Samtidig hermed refunderes den betalte moms med kr. 22.925 til G2. Dette sker samtidig med betaling af faktura nr. 14 vedrørende entreprisearbejde, således at der den 28. oktober 2008 i alt overføres kr. 139.727 til G2, jf. vedlagte kontoudtog.

..."

SKAT har ved mail sendt den 20. januar 2010 kl. 14.02 meddelt, at det nu ansås for dokumenteret, at G2 havde betalt for bolig og materiel.

SKAT har ved afgørelse meddelt ved skrivelse af den 5. februar 2010 afgjort, at forholdet vedrørende G2 er arbejdsudleje og har pålagt selskabet indeholdelsespligt med hensyn til skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetaling af vederlag for det omhandlede arbejde og har endvidere anset selskabet for at hæfte for manglende indeholdelse af skat og bidrag.

Kontrakterne med G3 Ltd

Selskabet har endvidere indgået 6 kontrakter med G3 Ltd. Alle kontrakter er affattet på engelsk og der er under sagens behandling for retten fremlagt danske oversættelser. Disse kontrakter er udformet på samme måde som kontrakterne med G1 og indeholder tilsvarende bestemmelser, som anført i disse kontrakter om

1	Parterne
2	Indledning,
3	Definitioner,
4	Entreprenørens forpligtelser - hvor tillige bestemmelsen om "Kvalitetskrav" er anført
5	Kundens forpligtelser,
6	Betaling
7	Afsluttende bestemmelser, og.
	appendiks, hvor der er tilsvarende "Beskrivelse af arbejdet samt planer"

Selskabet har den 21. april 2009 indgået en kontrakt med G3 Ltd. (bilag 37) for perioden 29. april 2009 til 20. maj 2009, hvor "Entreprenøren skal luge, høste og pakke salat (iceberg og romaine), luge løg og høste broccoli på Gården fra 29. april til 20. maj 2009". Prisen for arbejdet er 205.486,71 DKK.

Der er i "Appendiks 1" til kontrakten i punkt 1.1 anført: "Lugning af 1.000.000 m, pakning og høst af salat (iceberg, romaine) samt høst af broccoli 200.000 stk.". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Lugning af marker, høst og pakning af salat (iceberg, romaine) samt broccoli."

Der er udstedt faktura af den 21. maj 2009 på kontraktbeløbet. Beløbet er betalt via bankoverførsel den 26. maj 2009.

Selskabet har den 15. maj 2009 indgået en kontrakt med G3 Ltd. (bilag 38) for perioden 21. maj 2009 til 20. juni 2009, hvor "Entreprenøren skal luge, høste og pakke salat (iceberg og romaine), luge løg og høste broccoli på Gården fra 21. maj til 20. juni 2009". Prisen for arbejdet er 351.832,17 DKK.

Der er i "Appendiks 1" til kontrakten i punkt 1.1 anført: "Lugning af 1.000.000 m, pakning og høst af salat (iceberg, romaine) samt høst af broccoli 700.000 stk.". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Lugning af marker, høst og pakning af salat (iceberg, romaine) samt høst af broccoli."

Der er udstedt faktura af den 21. juni 2009 på 264.832,17 kr. Dette beløb er betalt via bankoverførsel den 24. juni 2009. Der er endvidere udstedt faktura af en 29. juni 2009 på 87.000 DKK. Dette beløb er betalt kontant.

Selskabet har den 8. juni 2009 indgået en kontrakt med G3 Ltd. (bilag 39) for perioden 21. juni 2009 til 20. juli 2009, hvor "Entreprenøren skal luge, høste og pakke salat (iceberg og romaine), luge løg og høste broccoli på Gården fra 21. juni til 20. juli 2009". Prisen for arbejdet er 250.000 DKK.

Der er i "Appendiks 1" til kontrakten i punkt 1.1 anført: "Lugning af 1.000.000 m, pakning og høst af salat (iceberg, romaine) samt høst af broccoli 750.000 stk.". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Lugning af marker, høst og pakning af salat (iceberg, romaine) samt høst af broccoli."

Der er udstedt faktura af den 23. juli 2009 på kontraktbeløbet 250.000 DKK. Beløbet er betalt via bankoverførsel den 27. juli 2009.

Selskabet har den 13. juli 2009 indgået en kontrakt med G3 Ltd. (bilag 40) for perioden 21. juli 2009 til 20. august 2009, hvor "Entreprenøren skal luge, høste og pakke salat (iceberg og romaine), luge løg og høste broccoli på Gården fra 21. juli til 20. august 2009".

Der er i "Appendiks 1" til kontrakten i punkt 1.1 anført: "Lugning af 800.000 m, pakning og høst af salat (iceberg, romaine) samt høst af broccoli 750.000 stk.". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Lugning af marker, høst og pakning af salat (iceberg, romaine) samt høst af broccoli."Prisen for arbejdet er 334.314,51 DKK.

Der er udstedt faktura af den 27. juli 2009 på 62.076,16 kr. Dette beløb er betalt ved bankoverførsel af 37.076,16 kr. den 27. juli 2009 og med 25.000 kontant. Det samlede beløb på 62.076,16 kr. er posteret på selskabets finanskontokort den 1. august 2009. Der er udstedt faktura af den 3. august 2009 på 37.892,08 kr., der er betalt af selskabet via bankoverførsel den 6. august 2009. Der er den 11. august 2009 udstedt faktura på 15.569,27 kr., den 21. august 2009 faktura på 90.426,22 kr. og den 27. august 2009 faktura på 57.753,32 kr. Disse 3 fakturabeløb er betalt kontant. Der er endvidere den 31. august 2009 udstedt faktura på 70.597,46 kr. Heraf er 45.900 kr. betalt via bankoverførsel den 3. september 2009 og det resterende beløb er betalt kontant. Det samlede beløb på 70.597,46 kr. er posteret på selskabets finanskontokort den 31. august 2009, også de øvrige fakturabeløb er posteret på selskabets finanskort.

Fakturabeløbene svarer til kontraktsummen.

Selskabet har den 14. august 2009 indgået en kontrakt med G3 Ltd. (bilag 41) for perioden 21. august 2009 til 20. september 2009, hvor "Entreprenøren skal luge, høste og pakke salat (iceberg og romaine), luge løg og høste broccoli på Gården fra 21. august til 20. september 2009".

Der er i "Appendiks 1" til kontrakten i punkt 1.1 anført: "Lugning af 100.000 m, pakning og høst af salat (iceberg, romaine) samt høst af broccoli 500.000 stk.". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Lugning af marker, høst og pakning af salat (iceberg, romaine) samt høst af broccoli." Prisen for arbejdet er 200.000 DKK.

Der er udstedt faktura af den 24. september 2009 på 187.616,69 kr. og faktura af den 30. oktober 2009 på 12.383,31 kr. Disse beløb er betalt via bankoverførsel henholdsvis den 25. september 2009 og den 24. november 2009.

Fakturabeløbene svarer til kontraktsummen.

Selskabet har den 14. september 2009 indgået en kontrakt med G3 Ltd. (bilag 42) for perioden 21. september 2009 til 27. oktober 2009, hvor "Entreprenøren skal høste og pakke salat (iceberg og romaine), samt høste broccoli, kinakål og bladselleri på Gården fra 21. september til 27. oktober 2009".

Der er i "Appendiks 1" til kontrakten i punkt 1.1 anført: "Pakning og høst af salat (iceberg, romane) samt høst af broccoli, kinakål og bladselleri 400.000 stk.". Arbejdet er i punkt 1.4 (a) beskrevet: "Høst og pakning af salat (iceberg, romaine) samt høst af broccoli, kinakål og bladselleri." Prisen for arbejdet er 128.343,12 DKK.

Der er udstedt faktura af den 28. september 2009 på 2.039,74 kr., faktura af den 6. oktober 2009 på 33.727,84 kr. og faktura af den 14. oktober 2009 13.514,28 kr. Disse beløb er betalt ved bankoverførsler henholdsvis den 7. oktober 2009, den 6. oktober 2009 og den 20. oktober 2009. Der er udstedt faktura af den 16. oktober 2009 på 5.140,57 kr., faktura af den 27. oktober 2009 på 72.060,69 kr. og faktura af den 27. oktober 2009 på 5.000 kr. Disse beløb er betalt ved en samlet bankoverførsel den 29. oktober 2009. Der er den 28. oktober 2009 udstedt kreditnota på 3.140 kr. vedrørende fakturaen af den 27. oktober 2009, og det står anført på fakturaen, at dette beløb er modtaget kontant fra TK den 28. oktober 2009.

Ovennævnte beløb udgør samlet kontraktsummen.

Dette beløb er betalt ved bankoverførsel den 7. oktober 2009 af 37.076,16 kr. den 27. juli 2009 og med 25.000 kontant. Det samlede beløb på 62.076,16 kr. er posteret på selskabets finanskontokort den 1. august 2009. Der er udstedt faktura af den 3. august 2009 på 37.892,08 kr., der er betalt af selskabet via bankoverførsel den 6. august 2009. Der er den 11. august 2009 udstedt faktura på 15.569,27 kr., den 21. august 2009 faktura på 90.426,22 kr. og den 27. august 2009 faktura på 57.753,32 kr. Disse 3 fakturabeløb er betalt kontant. Der er endvidere den 31. august 2009 udstedt faktura på 70.597,46 kr. Heraf er 45.900 kr. betalt via bankoverførsel den 3. september 2009 og det resterende beløb på 24.697,27 kr. er betalt kontant. Det samlede beløb på 70.597,46 kr. er posteret på selskabets finanskontokort den 31. august 2009, også de øvrige fakturabeløb er posteret på selskabets finanskort.

Fakturabeløbene svarer til kontraktsummen.

SKAT har ved afgørelse meddelt ved skrivelse af den 5. februar 2010 afgjort, at forholdet vedrørende G3 Ltd. er arbejdsudleje og har pålagt selskabet indeholdelsespligt med hensyn til skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetaling af vederlag for det omhandlede arbejde og har endvidere anset selskabet for at hæfte for manglende indeholdelse af skat og bidrag.

Øvrige oplysninger om posteringer på selskabets finanskontokort.

2008:

Af selskabets finanskontokort fremgår tre posteringer den 29. maj 2008 benævnt "Lønomkostninger rumæner", hvor der henholdsvis er debiteret 156.858,41 kr. og 79.511,18 kr. og krediteret 236.369,59 kr.

Der er to posteringer den 23. juli 2008 benævnt "løn rumænere", hvor der er debiteret 230.240 kr. og 7.300

Der er en postering den 8. august 2008 benævnt "Indb. vedr. rumænere", hvor der er krediteret 234.500 kr.

Der er to posteringer benævnt "Løn rumænere", henholdsvis den 13. august 2008, hvor der er debiteret 16.454,07 kr. og den 15. august 2008, hvor der er debiteret 13.734,49 kr.

Der er en postering den 26. august 2008 benævnt "Indb. vedr. lønforskud rum", hvor der er krediteret 30.188,56 kr.

Der er en postering den 19. november 2008 benævnt "Lønforskud rumænere", hvor der er debiteret 30.255 kr.

Der er en postering den 19. november 2008 benævnt "Hjemrejse rumænere", hvor der er debiteret 5.500 kr.

2009:

Af selskabets finanskontokort fremgår en postering den 28. april 2009, der er benævnt "Lønforskud rumænere", hvor der er debiteret 44.000 kr. Der er en postering den 15. maj 2009 benævnt "Forskud rumænere", hvor der er debiteret 43.000 kr. Der er af selskabets bogholder udfærdiget oversigt over kassebeholdning og kasseafstemning, hvoraf fremgår, at disse beløb er hævet kontant.

Der er to posteringer benævnt "Lønforskud rumænere", hvor der er debiteret 41.000 kr. den 8. juni 2009 og krediteret 1.000 kr. den 19. juni 2009.

Der er en postering den 22. juli 2007 benævnt "Rumænere", hvor der er debiteret 13.500 kr.

Der er tre posteringer den 30. juni 2009, den 27. juli 2009 og den 31. juni 2009 benævnt "G3", hvor der er debiteret henholdsvis 20.15 kr., 37.076,16 kr. og 179.205,50 kr.

Der er en postering den 31. august 2009 benævnt "G3", hvor der er krediteret 289.896,66 kr.

Der er nederst på finanskontokortet en påførsel med håndskrift, hvor der står anført følgende;

"...

Kreditpost på 289.896,66: 41.000 + 20.115 + 13.500 + 37.076,16 + 179.205,50 = 290.205,50 - 1.000 = 289.896,66 (Rep oplyst at kreditpost er udligning af acontoudbetalinger)

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet landmand. Han startede selvstændig virksomhed i 1976, hvor han købte den første ejendom. I 1980 købte han naboejendommen, hvor de har til huse i dag. Kort tid efter gik de i gang med ægproduktion. I 1983 startede de med produktion af kinakål og de næstfølgende år blev sortimentet udvidet. I dag har de 650 hektarer, hvor der dyrkes grøntsager på 500 hektarer. Den årlige omsætning er i dag på 100 mio. kr., og de er stadig i vækst. De er de største indenfor de kulturer, de har med at gøre.

De har været meget bevidste om, at de skulle have standardiseret og struktureret driften og har løbende arbejdet på at gøre det mest effektivt. De har haft sæsonarbejdere til mange af de ensidige opgaver. I arbejdsgiverforeningen hørte de om, at man kunne få udført arbejde på entreprisekontrakter. De drøftede det på bestyrelsesmøder, og deres tanker var, at med disse kontrakter kunne de få helt klarhed over, hvad deres omkostninger ville være, hvilket var en fordel i forhold til at beregne de tilbud, de kunne gå ud med til de kædeforretninger, de sælger til.

De fik anbefalet G1 af kolleger og fik at vide, at G1 havde erfaring med samme produktion som deres. G1s direktør kom ned til dem og de drøftede det. De fik tillid til firmaet og indgik de første 3 kontrakter fra 2007 for at teste systemet. Priserne i kontrakterne er fastsat efter forhandling. G1 bød på de arbejdsopgaver, de udbød, og de forhandlede sig herefter til den endelige pris. Priserne er forhandlet over en periode for hver kontrakt. Når de havde skrevet under, var prisen fast, men der var en mulighed i appendiks til kontrakten for under visse betingelser at forhandle yderligere vederlag. Så vidt han husker, har den mulighed aldrig været anvendt. Arbejdsperioderne er bestemt ud fra, hvornår de har deres salgsaftaler. I oktober går de i gang med aftalerne med kæderne og de er færdige til jul, så de ved, hvor meget de skal plante og høste året efter.

De kvalitetskrav, entreprenøren efter kontrakterne skal overholde, er "gartneriets standarder". Virksomheden er Global Cap-certificeret og inde under det system er der en masse normer, som entreprenøren skal leve op til. De tog stikprøvekontroller af det arbejde, der blev udført, og hvis de fandt noget, skulle arbejdet gøres om. Deres målsætning overfor kunderne er, at der maksimalt skal være 5 kassationer. Det har meget høj prioritet, at entreprenøren leverer den rigtige vare.

Han ved ikke, hvor mange mænd, G1 har haft ude hos dem. Hvis der er sygdom hos entreprenørens folk, er det entreprenørens problem. Det er entreprenøren, der har ansvaret for at få de varer hjem, der er aftalt. De har et styringssystem med mærker med numre og farver, så de kan se, hvem der har plantet de forskellige grøntsager, og hvem der har skåret det. På den måde har de styr på, hvem af entreprenørerne, der skal have reklamationerne. Reklamationerne går ud til entreprenørerne. Der er ingen tvivl om, hvilke entreprenører, der skal have de enkelte reklamationer. Han husker ikke, hvorfor der er tilbageholdt beløb, men husker at der har været tvivlsspørgsmål.

De holder ikke regnskab over, hvor mange timer entreprenøren bruger.

De kom i kontakt med G2 og G3 på udstillingen Agromek. De var i den indledende fase med entreprenører, og han tænkte, at det var godt at have to at kunne "spille ud mod hinanden". Samarbejdet forløb godt, men G3, som TK var direktør for, havde flere problemer med sine ansatte rumænere, end NV fra G1 havde med sine ansatte.

For så vidt angår udgiften til "hjemsendelse af 5 stk. rumænerne" er baggrunden for den udgift, at TK havde ringet og spurgt, om de kunne hæve penge til ham som forskud på betalingen, for at de 5 rumænerne kunne komme hjem. Han ved ikke, hvorfor selskabet blev involveret i hjernrejseudgiften til de 5 rumænere, men han forestiller sig, at de skulle hurtigt hjem og at TK ikke havde mulighed for at udbetale dem penge så hurtigt. Der er aldrig udbetalt løn fra selskabet til rumænerne.

De har ikke talt timer i forhold til G2 og G3. G3 betingede sig længere kontrakter, på grund af at de havde større omkostninger.

Folkene fra G1 havde selv handsker, knive og arbejdstøj med. Selskabet stillede fiberdug til rådighed. I 2007 brugte de også en traktor og en trailer af selskabets. I 2007 betalte G1 ikke for brugen af deres materiel. De drøftede materiellet i forbindelse med indgåelsen af kontrakterne. De har stillet materiel til rådighed på nogle områder, men det er der taget højde for i fastsættelsen af prisen. I 2007 var det ikke en del af entreprisesummen, at de skulle benytte deres traktor. Det var ikke selskabets ansvar, hvis traktoren gik i stykker, men det har aldrig i praksis været et problem, da selskabet har mange traktorer. Han ved ikke, hvordan lejen blev beregnet, men der har været forhandlet om, hvad lejen skulle være. Det var entreprenørens ansvar at få varen leveret til tiden, selv om de stillede materiel til rådighed. Hvis materiellet ikke virkede, var det entreprenøren, der skulle sørge for det. Det har ikke været noget problem. Hvis en vogn ikke virkede, fik de stillet en anden til rådighed. Det var sådan det foregik, både da materiellet ikke var lejet og da det var lejet.

De har meget udbyggede markplaner og ved allerede nu, hvor næste års høst skal sås. Meddelelser om på hvilke marker, der skal arbejdes, går fra selskabet til formanden på stedet. De har én person, som de kommunikerer med både hos G1, G2 og G3.

De har ikke instrueret entreprenørernes medarbejdere. De stiller krav om, at formanden får at vide, hvad der skal udføres, og at han instruerer medarbejderne. De har også aftaler med danske entreprenører. De har udliciteret såning, høst, slåning af hø osv. De får løbende systematiseret arbejdsopgaverne. De udliciterer så meget som muligt for at have styr på omkostningerne, så de kan give en "skarp" pris til kunderne. De er i en udfordret branche. Der er nogle af de danske entreprenører, der benytter deres materiel. Det kan være gyltevogn, wrapper m.v. De instruerer ikke de danske entreprenører. Der er ikke kontrakter med de danske entreprenører, der har de en pris aftale.

Med hensyn til om de får leveret den mængde, der er aftalt, kan de se, hvad de får afregnet og der er transportbilag. Lugning kontrolleres af deres driftsleder. Der er forskrifter på alt.

I 2007 havde de stadig også sæsonarbejdere, men ikke i 2008 og 2009. I de perioder kontrakterne med entreprenørerne løb, havde de ikke ansatte, der havde lignende arbejdsopgaver. Han har ikke kendskab til, om nogle af gartneriets ansatte fik ansættelse hos G1. Fra selskabet var det deres driftsleder, der havde kontakt til entreprenørernes arbejdsledere. Deres mand fortalte entreprenørerne, hvornår man f.eks. var klar til at høste og derfra var det entreprenøren, der kørte opgaven.

I forhold til G1 havde NV en bred erfaring fra andre arbejdspladser, og han kunne vejlede sine folk om arbejdsopgaverne. Det var anderledes med G2 og G3 Ved G2 blev formanden undervist i arbejdsopgaven, inden de indgik kontrakten. Der var et areal, der blev øvet på, og der kontrollerede de, om arbejdsopgaven var udført godt nok og levede op til deres standarder. Det var en del af aftalen med G2. Selskabet krævede, at folkene skulle være trænede, inden de gik i gang. Han ved ikke, om der var en lignende aftale med G3.

Der er betalt kontant, når entreprenøren ønskede det. Han ved ikke hvorfor, men forestiller sig, at det var fordi, han havde brug for kontanter.

Det var en del af aftalen med G1, at selskabet skulle sørge for logi. Han havde ikke noget at gøre med ansættelserne af deres tidligere sæsonarbejdere i G1. Det var sket i Litauen. Der var ingen aftaler med selskabet om, at de skulle ansættes der.

NK har forklaret, at han blev uddannet som agronom i 1985. Han har arbejdet for internationale organisationer i 15 år. Fra 1989 -1993 arbejdede han i afsætningsorganisationen G5, hvor A var en de 250 andelshavere. I 2001 dannede A et handelsselskab og et holdingselskab til sin virksomhed, og vidnet har været bestyrelsesformand i selskaberne fra det tidspunkt, de blev stiftet.

De har hele tiden haft stor fokus på at optimere driften. Da den ny arbejdsform med entreprisekontrakter blev introduceret i 2007, så de det som en mulighed for at minimere udgifterne og øge indtjeningen. Der lå nogle standarder for entreprisekontrakter i deres arbejdsgiversammenslutning. Det forekom sandsynligt, at det ville være opgaver, såsom lugning, skæring af løg og salat, som det ville være en fordel at få entreprisekontrakter om. Det er arbejdstunge, men simple arbejdsopgaver, som ikke kræver særlige faglige forudsætninger. De ville stadig kunne sikre kvaliteten, men det ville friholde virksomheden for risikoen. Det kunne i princippet være hvad som helst, der blev indgået entreprisekontrakt om, men det afgørende var, at det var en økonomisk fordel. Virksomheden omsætter årligt for 110 mio. kr.

Han overvejede ikke, at disse entreprisekontrakter kunne ses som en form for ansættelser. Han har læst om forskellige sager i pressen. Han husker en dom fra 2008 vedrørende champignon, og som han så det, var entreprisekontrakter en metode til udlicitering af arbejdsopgaver.

Ved brug af entreprisekontrakter øgede de indtjeningen, fordi de nøjagtigt kunne forudberegne deres udgifter og give gode tilbud til kunderne. A er en "talknuser". De kunne ud fra de årlige salgstal i forhold til G5 se, at ordrene ikke varierede ret meget. De kunne derfor forudberegne mængder og leveringstidspunkter. Med entreprisekontrakt minimerede de udgifterne til arbejdsledere, remedier og kontrollanter samt personer, der varetog myndighedsbehandling. Uden en entreprisekontrakt ville de f.eks. ved høstning og pakning af icebergsalat have udgift til organisering af arbejdsstyrken og løbende kontrol af, om arbejdet levede op til standarden. Han ved, at der skulle ske en tilpasning af arbejdsstyrken i virksomheden i forbindelse med, at man gik over til entreprisekontrakter, men ved ikke om der skete fyringer. Der blev forinden i vidt omfang brugt sæsonarbejdere til de arbejdsopgaver. Han har ikke holdt øje med omkostningerne på det niveau. Han har først og fremmest været involveret i de strategiske overvejelser.

Der er kvalitetsstandarder i alle led, lige fra frø til det færdigpakkede produkt. Alle detailhandelskæder har standarder. Det er det, der er indeholdt i kontrakterne. Man skal levere til tiden i den rigtige kvalitet. Deres standard er, at der ikke må være mere end 5 uforudsete fejl i løbet af et år. Aftalerne med detailhandelskæderne indgås typisk fra efteråret frem til jul.

NV har forklaret, at han er direktør i og ejer G1. Selskabet har været i drift siden den 3. maj 2004 og har udøvet virksomhed i Danmark siden 2004. I 2007 havde de ca. 12 kunder i Danmark. Han har arbejdet indenfor salat og landbrug, inden han startede virksomheden. Han var lønmodtager fra 1999 til 2004.

Forud for indgåelsen af den første kontrakt med H1 A/S kom han til A, og de sad sammen og aftalte, hvordan arbejdet skulle udføres og aftalte en pris for arbejdet. De havde været ude at se området inden. De aftalte en fast pris. De følgende kontrakter blev forhandlet på samme måde. Der er ikke nogle af kontrakterne, hvor kontraktprisen er udregnet efter timer. I alle kontrakter har prisen været fast, og fastsat inden de udførte arbejdet.

Hvis medarbejdere blev syge, skulle G1 betale. De var forpligtet til at udføre det arbejde, der var aftalt i kontrakten, for det aftalte beløb. Det sker ikke, at de ikke udfører arbejdet, da de er ansvarlige. G1 og de mennesker i G1, der var ansvarlige for det, bestemte, hvor mange, der skulle udføre arbejdet. Det havde A ikke indflydelse på. G1s gruppeleder holdt øje med arbejdet.

Medarbejderne i G1 får fast månedsløn Hvis der arbejdes mere, end der er aftalt, betales der for overtid. Han har afgivet forklaring i en anden sag. De medarbejdere, han havde hos H1 A/S, var ansat på samme vilkår som i den anden sag, han afgav forklaring i. Hans medarbejdere bor i Litauen. A har ikke betalt for deres transport til Danmark. Der er ikke nogle fra H1 A/S, der har instrueret hans medarbejdere. A eller hans folk har ikke bedt om flere folk. G1 har deres egen gruppe og udfører selv arbejdet. De har lejet materiel af A. I 2007 var der taget højde for det i entreprisesummen. Det indgik i prisen. Hvis traktoren gik i stykker, var det H1 A/SAs problem. De tog den næste traktor. G1 ville blive ansvarlig, hvis de ikke kunne udføre deres arbejde, men normalt sker det ikke. G1 har betalt for arbejdstøj, handsker og knive til medarbejderne.

Der blev ikke stillet fiberdug til rådighed i 2007. Han husker ikke, om det i 2008 var G1, der skulle sørge for fiberdug. De lejede pakkemateriel. Han mener ikke, H1 A/S har rejst krav mod G1 på grund af dårligt arbejde. De udførte arbejdet bedst muligt. G1 havde udgifter til arbejdsredskaber, løn, transport og arbejdstøj i forbindelse med kontrakterne. Medens arbejdet blev udført, var det deres gruppeleder, der var kontaktperson til H1 A/S, ellers var det primært ham.

Da de indgik den første kontrakt i 2007, blev der ikke ansat folk, der havde været hos H1 A/S. I 2008 blev der ansat personer, der ved jobsamtalen oplyste, at de tidligere havde arbejdet hos H1 A/S. Der var ingen, der krævede, at de skulle ansætte de folk.

De underskrev kontrakter med H1 A/S, hvis det var i deres interesse.

Det har aldrig været nødvendigt at anvende bestemmelsen i appendiks til kontrakten punkt 1.4 (c), om, at der skulle aftales yderligere vederlag, såfremt deres udførelse af andre opgaver og forpligtelser, der ikke var angivet ovenfor, oversteg 50 timer. Det er rigtigt, at det indebar, at de skulle arbejde gratis, hvis det f.eks. var 40 timer ekstra, men det havde de taget hensyn til ved forhandlingen af prisen.

LJ har forklaret, at han i knap 24 år har været direktør i G6 Arbejdsgiverforening. A har været medlem af foreningen i mange år. Han har fulgt As virksomhed gennem de sidste 20 år, hvor den er "eksploderet" i størrelse. De har løbende talt om problemerne med at få arbejdskraft, og på et tidspunkt rettede organisationen henvendelse til Udlændingeservice og fik udvidet dispensationen for A til at få yderligere praktikanter fra Østeuropa.

Fra 2004 var det muligt at få østeuropæisk arbejdskraft, men i forhold til behovet var Udlændingeservice meget langsom med at få givet tilladelserne. Man så derfor efter andre muligheder og indgik i reelle entrepriseforhold. Man var blevet inspireret af den forespørgselsdebat, der havde været i Folketinget i december 2003, som resulterede i, at der var 3 måder, man kunne skaffe arbejdskraft på. Man kunne selv ansætte, man kunne benytte vikarbureau eller man kunne indgå aftale med en fremmed entreprenør med egne folk, som arbejdede for egen risiko.

Beskæftigelsesministeriet afsatte en pulje på 5 mio. kr. til at markedsføre, at der nu var mulighed for at få folk fra Østeuropa. Det er hans indtryk, at det blev udbredt i branchen at bruge entreprenører, nok mest indenfor skovbrug og planteskoler.

I starten beskæftigede arbejdsgiverforeningen sig ikke med udformning af kontrakter, men da de så eksempler på kontrakter, kunne de se, at der var et behov. På et tidspunkt fik de lavet et forslag til en entreprisekontrakt, som medlemmerne kunne arbejde videre med.

As virksomhed er en stor og yderst veldrevet forretning. Han har tidligere været der mange gange, også sammen med fagforeningen. Fagforeningen kender As virksomhed og ved, at der benyttes østeuropæisk arbejdskraft. Hvis fagforeningen mente, der var tale om arbejdsudleje, ville de øjeblikkeligt komme med krav om efterbetaling.

Han har aldrig set de konkrete kontrakter, der er omhandlet i sagen.

JI har forklaret, at hun er kontoruddannet indenfor regnskab. Hun har været hos sagsøgeren siden sommeren 2004.

Hun har ført finanskontokortet for 2009. Hun har skrevet teksten "Lønforskud rumænere" ved den hævning, der er foretaget den 28. april 2009. Den daværende administrationschef hos H1 A/S havde bedt hende hæve 44.000 kr., som skulle udbetales til TK, der ville komme forbi samme dag. Pengene er hævet fysisk til kassen. Det, hun har skrevet, er hendes egen formodning om, at han ville give dem til rumænerne. Hun skulle have skrevet, at det var betaling til selskabet. Hun har nok skrevet det andet "fra gammel tid", da de selv havde udenlandske ansatte. Hun har ikke set nogle af deres medarbejdere udbetale penge til rumænerne. Det er det samme for så vidt angår posteringen den 15. maj 2009 på 43.000 kr., hvor der står "Forskud rumænere" og posteringen den 8. august 2009 på 41.000 kr., hvor der står "Lønforskud rumænere". Hun husker ikke, hvorfor, der er trukket 1.000 kr. ud igen.

Når der på kontokortet ud for posteringerne den 11. august 2009, den 21. august 2009 og den 27. august 2009 står "G3", ligner det fakturabeløb.

Hun formoder, at den kreditpostering, der er den 31. august 2009 på 289.895,66 kr., vedrører en kreditnota, hun har fået fra G3. I forhold til det, der er påført med håndskrift nederst på kontokortet, husker hun ikke, om beløbet 289.895,66 kr. er sammensat af de beløb, der på kontokortet er angivet med *.

Hun har udfærdiget den oversigt over "Kassebeholdning", der er gengivet i ekstrakten side 400 (bilag 53). Det er for at kunne holde orden i det. Hun har behandlet de kontante hævninger som á conto betalinger på kontrakterne. De afstemmer kassen en gang om måneden. Hun formoder dette er afstemningen pr. den 31. august 2009. Kassen er afstemt. Beløbene på 15.569,27 kr., 90.426,22 kr. og 57.753,32 kr. er betalt kontant til TK. Det forekom hende ikke mærkeligt, at udbetalingerne skete kontant til ham.

Hun har ført finanskontokortet for 2008. Hun husker ikke, hvorfor der den 29. maj 2008 er foretaget de posteringer, der er benævnt "Lønomkostninger rumæner", men det "går i 0".

Vedrørende de to posteringer, der er den 23. juli 2008 vedrørende "løn rumænere" bliver de delvis trukket ud. Hun kan ikke huske om posteringen den 8. august 2008 " Indb. vedr. rumænere" er en postering eller en indbetaling.

Hun husker ikke noget om posteringerne den 13. august 2008 på 16.454,07 kr., hvor der står "Løn rumænere", den 15. august 2008 på 13.734,49 kr., hvor der står "Løn rumæner", og den 26. august 2008, hvor der er en kreditering på 30.188,56 kr. vedrørende "Indb. vedr. lønforskud rum", så det "går i 0". Hun har ikke opfattelsen af, at det er H1 A/S, der fysisk udbetaler løn til rumænerne.

Hun husker ikke de nærmere omstændigheder vedrørende posteringen den 19. november 2008 på 30.255 kr., hvor der står "Lønforskud rumænere" og posteringen den 19. december 2008, hvor der er en kreditpostering på samme beløb og der står "Indb. forskud G2", men hun anser det som en situation lignende de tidligere.

Hun husker ikke, at hun er blevet bedt om at holde noget tilbage af en betaling, men det kan godt have forekommet. Hun har ikke set noget usædvanligt i samarbejdet med G2, G3 og G1.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren H1 A/S har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sine påstande:

"...

Anbringender:

Til støtte for at sagsøger ikke er indeholdelsespligtig:

I nærværende sag er der udfærdiget skriftlige entreprisekontrakter jf. bilag 26-42, 65, 67 samt 69-71, som alle bestemmer hvilket arbejde der skal udføres, hvornår arbejdet skal være færdigt og til hvilken fast pris dette arbejde skal udføres.

Entreprenørens medarbejdere er ansat af entreprenøren og er i det hele underlagt dennes instruktion, ligesom entreprenøren skal bedømme hvor mange medarbejdere der skal anvendes for at løse opgaven.

Risikoen for arbejdets korrekte udførelse i rette tid har således alene påhvilet entreprenørerne.

...

Sagsøgte har henset til de udfærdigede kontrakter bevisbyrden for at hver enkelt af de fremlagte kontrakter jf. bilag 26-42, 65, 67, 69 og 71, der er benævnt "entreprisekontrakter" ikke er entreprisekontrakter jf. eksempelvis SKM2007.561.ØLR, SKM2010.27.VLR og SKM2010.460.VLR.

Denne bevisbyrde som påhviler sagsøgte kan ikke løftes ved at sagsøgte gætter sig frem til hvad der efter sagsøgtes opfattelse er faktum, herunder tilsyneladende bevidst undlader at foretage den relevante og korrekte afvejning af de i retspraksis relevante kriterier.

Det er uklart, hvorfor sagsøgte beviseligt fordrejer kontrakterne ordlyd og jus på en måde der ikke er fortolkningsmæssig eller faktisk baggrund for. Se hertil eksempelvis svarskriftet side 3 vedrørende instruktion samt svarskriftet side 2, 6. afsnit vedrørende den momsretlige ændring vedrørende omvendt betalingspligt (reverse charge). Sagsøgers opfordringer vedrørende såvel instruktion som den fejlagtige momsretlige antagelse er ubesvaret fra sagsøgtes side.

Sagsøgte stiller nogle helt uhjemlede krav til de i sagen foreliggende entreprisekontrakter, som ikke finder støtte i retspraksis. Til trods for at det er simple opgaver der skal udføres, foreligger der i denne sag detaljerede beskrivelser af parternes aftaleforhold i modsætning til eksempelvis sagen refereret i SKM2011.597.BR. Skatteministeriet har ikke anket afgørelsen.

Retssystemet har taget stilling til nogle helt identiske kontraktbestemmelser vedrørende G1 og G3s kontrakter jf. SKM2011.86.BR, hvor Skatteministeriet blev tilpligtet at anerkende at der var tale om entreprisekontrakter. Skatteministeriet har ikke anket afgørelsen.

Det afgørende for denne sag er ikke om sagsøger eksempelvis har ladet en entreprenør benytte sagsøgers logi eller om sagsøger fejlagtigt i forhold til den ene entreprenør i få tilfælde ved en fejl har anvendt termen "udbetaling til Rumænere".

Det afgørende er om de kriterier som er fastlagt i dansk og international ret fører til at der er tale om entrepriseaftaler eller aftaler om arbejdsudleje (reel beskæftigelse af medarbejdere).

Retten skal således som første led i denne sag jf. pkt. 8 i kommentarerne til OECD-modelaftalens artikel 15, tage stilling til om sagsøgte efter en samlet vurdering jf. nedenstående har ført bevis for at der er tale om arbejdsudleje.

Sagsøgte skal således bevise:

at	sagsøger bærer ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet,
at	sagsøger havde instruktionsmyndigheden over arbejdstageren,
at	vederlaget til entreprenørerne beregnes på grundlag af den tid, der er medgået, eller i andre henseender under hensyntagen til en sammenhæng mellem dette vederlag og den løn, som arbejdstageren modtager,
at	hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed for arbejdstageren af brugeren,
at	antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer bestemmes ikke ensidigt af udlejeren.

Det bemærkes at det forhold at arbejdet udføres på arbejdspladser, som sagsøger disponerer over i sagens natur altid er tilfældet i entreprisesager i skovbrugs- og gartnerisektoren, hvorfor dette kriterium ikke tillægges betydning i sager vedrørende denne branche, jf. eksempelvis SKM2009.570.VLR, SKM2010.254.SR, SKM2011.86.BR, SKM2008.753.SR, Landsskatterettens kendelser af 5/7 2007 jf. j.nr. 2-6-1666-0656, 2-4-1680-0341 og 2-4-1681-0025.

De enkelte momenter i forhold til nærværende sag gennemgås i det følgende:

Har sagsøger båret ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet?

Det fremgår af entreprisekontrakteme med G1 og G3 jf. § 4 (G1: bilag 26-34, 65, 67, 69, 71 samt G3: bilag 37-42), at entreprenøren skal levere den i tillæg 1 nævnte tjenesteydelse inden for den i kontrakten nævnte frist. Entreprenøren bærer ansvaret for kontraktmæssig udførelse af tjenesteydelsen, herunder for opfyldelse af de aftalte kvalitetskrav.

Af pkt. 1.4.c. i tillægget til kontrakterne er det udtrykkeligt specificeret, at entreprenøren er ansvarlig for alle opgaver, som kan have tilknytning til den aftalte og afgrænsede opgave, således at entreprenøren bærer det fulde ansvar for kontraktmæssig levering.

Af kontrakterne med G2 jf. § 2 (bilag 35-36) fremgår det, at det påhviler entreprenøren at udføre arbejdet fagligt korrekt, at entreprenøren indestår for at arbejdet udføres af personer der er i besiddelse af den fornødne faglige viden og erfaring, og at arbejdet udføres i en kvalitet der på alle måder lever op til branchens standarder.

Af kontrakternes § 6 fremgår det at der er aftalt en fast entreprisesum og at hvis der ikke leveres den aftalte mængde eller i den aftalte kvalitet reduceres entreprisesummen (6.3). I henhold til § 11 kan hver af parterne endvidere kræve erstatning for dokumenteret økonomisk tab som følge af misligholdelse. Erstatningen er maksimeret til kr. 100.000.

Det er hvad parterne har aftalt og det er det, der er realiteten.

Det bemærkes at sagsøger i intet tilfælde har betalt mere end den aftalte entrepriseydelse, tværtimod er der tilbageholdt en del af entreprisesummen grundet sagsøgers reklamation.

Sagsøgte har ikke bevist at ansvaret for arbejdets udførelse trods kontrakternes bestemmelser i realiteten skulle påhvile sagsøger.

Har sagsøger instrueret medarbejderne?

Det fremgår af kontrakterne mellem sagsøger og G1 samt G3, jf. § 4 (G1: bilag 26-34, 65, 67, 69, 71 samt G3: bilag 37-42), at entreprenøren skal have en engelsktalende formand hos kunden, som skal være kyndig udi landbrug. Bestemmelsen fastsætter endvidere at entreprenøren skal samarbejde med kunden og udføre arbejdet i overensstemmelse med kundens instrukser. Se hertil definitionerne i kontrakternes § 1.

I henhold til kontrakterne med G2 (bilag 35-36) skal der være en engelsk- eller tysktalende formand til stede, som er berettiget til at indgå overordnede aftaler med sagsøger. Det er tillige anført, at sagsøger ikke har nogen instruktionsbeføjelse overfor entreprenørens medarbejdere.

Sagsøgtes "bevisførelse" i denne relation består dels af gætterier vedrørende det forhold at sagsøger tidligere har haft egne sæsonansatte og dels af fordrejninger af ellers klare kontraktbestemmelser, som alene angiver at kunden kan samarbejde med/instruere entreprenøren, hvilket jf. retspraksis naturligvis ikke udgør en instruktion af medarbejderne (SKM2009.570.VLR, SKM2011.86.BR).

Det fremgår intet sted som af sagsøgte fejlagtigt antaget, at kunden må instruere medarbejderne. Sagsøger har naturligvis ret til at anvise generelle retningslinjer for arbejdets udførelse overfor entreprenøren, herunder hvor arbejdet skal udføres, men sagsøger har hverken ret eller lyst til at instruere de medarbejdere som udfører opgaven i hvordan opgaven skal udføres.

Overordnet set har det da tillige formodningen i mod sig at sagsøger til trods for kontrakternes ordlyd alligevel skulle have instrueret medarbejderne. Sagsøger udliciterede jo netop en del af driften til selvstændige virkende entreprenører for at undgå instruktion af de mange medarbejdere, herunder for at undgå at have risiko og ansvaret for arbejdets udførelse.

Sagsøgte har til trods for at være opfordret hertil (jf. bl.a. replikken, opfordring 6, som er gentaget i processkrift I) ikke ført bevis for at der har været foretaget instruktion fra sagsøgers side af de udenlandske medarbejdere.

På dette centrale punkt for sagens afgørelse omkring instruktionsbeføjelsen, er sagsøgte således igen ikke i nærheden af at have løftet bevisbyrden for at sagsøger har instrueret medarbejderne i arbejdets udførelse.

Er vederlaget fra sagsøger til entreprenøren beregnet på grundlag af den tid, der er medgået, eller i andre henseender under hensyntagen til en sammenhæng mellem dette vederlag og den løn, som arbejdstageren modtager?

Der er i samtlige kontrakter aftalt en fast entreprisesum samt et afleveringstidspunkt.

Den faste entreprisesum er faktureret af entreprenørerne og betalt af sagsøger.

Medarbejdernes løn er ikke omtalt i kontrakterne og kontraktsummen er ikke variabel baseret på hvor mange timer det tager entreprenøren at udføre en opgave.

Se hertil i forhold til sagsøgers kontrakter med G1/G3 jf. § 6 (G1: bilag 26-34, 65, 67, 69, 71 samt G3: bilag 37-42), hvor der er aftalt en fast entreprisesum efter forhandling mellem parterne. I kontrakterne med G2 jf. bilag 35-36, er der jf. § 8 tillige aftalt en fast entreprisesum.

Om entreprenøren skal bruge 10 eller 200 medarbejdere, om der skal anvendes 10 eller 1000 timer til at løse opgaven, hvad entreprenøren giver medarbejderne i løn/overtidsbetaling/sygedagpenge/feriepenge/pension, vil ikke ændre på den pris der er aftalt mellem parterne i kontrakterne.

Derfor er der i denne sag ingen sammenhæng mellem entreprisevederlaget og medarbejdernes aflønning cfr. en del af kontrakterne i eksempelvis SKM2009.570.VLR. Der er ikke foretaget timeafregninger eller foretaget opgørelser af medarbejdernes tid fra sagsøgers side cfr. SKM2009.570.VLR og SKM2010.27.VLR, SKM2010.814.LSR.

Det skal i øvrigt bemærkes at entreprisesummen er fastsat efter sædvanlig forhandling mellem to uafhængige parter som driver hver deres forretning. Sagsøger skal have løst en opgave billigst muligt, således at avancen ved salg af sagsøgers produkter kan blive højst mulig.

Til brug for denne vurdering ved sagsøger f.eks. at et iceberg salathoved kan sælges for kr. x, at der er faste udgifter i virksomheden for kr. x og at sagsøger skal opnå en avance på kr. x. Dermed kan sagsøger beregne hvad han vil betale entreprenøren for at løse opgaven.

Entreprenøren på den anden side vil gerne sælge sin ydelse dyrest muligt. Entreprenøren vurderer på sin side hvilke udgifter til udførelse af tjenesteydelsen han har, hvilket han derefter har tillagt en avance. Herefter forhandler parterne på et møde og enes om den faste entreprisesum.

Et konkret eksempel på sagsøgers beregninger ved indgåelsen af kontrakten fremlagt som bilag 26. Kontrakten vedrører høst og pakning i marken af 720.000 stk. iceberg salathoveder fra 27. august til 30. september 2007:

{3 afsnit udeladt.red.SKAT]

Fastsættelsen af kontraktsummen henstår således ikke i det "uvisse" som anført af sagsøgte, hvilket vel også må have formodningen imod sig da der er tale om et af Danmarks største gartnerier.

Endvidere er parternes forhandling jo ganske uinteressant i forhold til vurderingen af om der er tale om entreprise eller arbejdsudleje - blot prisen er fast.

Sagsøgte har således heller ikke på dette punkt løftet bevisbyrden for at der er sammenhæng mellem entreprisevederlaget og medarbejderaflønningen.

Stilles hovedparten af arbejdsredskaber og materiel til rådighed for arbejdstageren af brugeren?

Der henvises til kontrakterne med G1/G3 § 4 (G1: bilag 26-34, 65, 67, 69, 71 samt G3: bilag 37-42), hvorefter det er aftalt, at entreprenøren skal sørge for udstyr og værktøj til sine medarbejdere. For så vidt angår G1 henvises endvidere til de som bilag 44-45 fremlagte fakturaer fra sagsøger til G1 vedrørende leje af maskiner.

I forhold til kontrakterne med G2 (bilag 35-36) henvises til bilag 21-22 samt 51, jf. nedenfor.

En lang række af opgaverne i denne sag udføres ved håndkraft uden brug af redskaber.

Høst og pakning af salater og kål foregår med kniv og pakning sker i marken. Entreprenøren leverer handsker og knive. Sagsøger leverer pakkemateriale med eget/kundernes logo.

Efter høst læsses kasserne af entreprenørens folk på vogne som køres af sagsøgers ansatte.

Plantning sker med plantemaskine som sagsøger leverer som en del af entreprisesummen. Fastgørelse af fiberdug på plantebedene sker ved tildækning af fiberdugens kanter med jord, hvilket sker med skovle.

Skovle leveres af entreprenøren, mens fiberdug leveres af sagsøger.

Til rengøring af hønsehuse anvendes højtryksrenser, som entreprenøren har lejet af sagsøger.

Lugning sker ved håndkraft og med hakkejern som leveres af entreprenøren.

Som bilag 44 er fremlagt faktura nr. 2008.01 af 11. april 2008 fra sagsøger til G1 vedrørende leje af maskiner. Som bilag 45 er fremlagt faktura nr. 2008.02 af 29. maj 2008 vedrørende leje af maskiner.

Begge fakturaer vedrører den som bilag 29 fremlagte kontrakt, som er første gang hvor entreprenøren lejer sagsøgers maskiner til udførelse af entrepriseopgaverne. Tidligere opgaver har, jf. ovenfor ikke krævet brug af maskiner mv. fra entreprenørens side.

Fra indgåelsen af kontrakten fremlagt som bilag 30 fulgte sagsøger en anvisning fra arbejdsgiverforeningen G6 vedrørende indgåelse af entreprisekontrakter hvorefter entreprenørens anvendelse af sagsøgers maskiner kunne indregnes i entreprisesummen, således at administrationen ved særskilt fakturering kunne undgås. Denne praksis er fulgt indtil indgåelse af første kontrakt med G2, jf. bilag 35-36. For disse kontrakter er der faktureret særskilt for leje af materiel.

Der henvises til bilag 21, hvorved sagsøgte skriftligt ved e-mail af 20. januar 2011 til sagsøger har bekræftet at G2 har betalt sagsøger for bolig og materiel.

For så vidt angår de som bilag 37-42 fremlagte kontrakter med G3 er der udelukkende tale om høst og pakning i marken. Høst og pakning af salater og kål mv. foregår med kniv og pakning sker i marken. Entreprenøren leverer handsker og knive. Sagsøger leverer pakkemateriale med eget/kundens logo. Efter høst læsses kasserne af entreprenørens folk på vogne som køres af sagsøgers ansatte. Der er således ikke lejet eller leveret maskiner til disse opgaver, idet opgaverne ikke forudsætter anvendelse af sådanne.

Som det fremgår, er hovedparten af de til udførelsen af entrepriseopgaverne nødvendige maskiner og materialer leveret eller lejet af entreprenøren, jf. bilag 44, 45, 21, 22 eller indregnet i entreprisesummen som forklaret ovenfor.

Således har sagsøgte heller ikke på dette punkt ført bevis for at faktum kunne tale for arbejdsudleje.

Bestemmes antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer ikke ensidigt af udlejeren?

Entreprenørerne skal udføre opgaven i overensstemmelse med det i kontrakterne aftalte ved brug af egne medarbejdere. Det er endvidere entreprenøren, der ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer. Se aftalerne med G1 samt G3 §§ 3 og 4 (G1: bilag 26-34, 65, 67, 69, 71 samt G3: bilag 37-42) samt aftalerne med G2 § 4 (bilag 35-36), hvorefter entreprenøren er forpligtet til at anvende det nødvendige antal arbejdere for at udføre entreprisen til den aftalte tid. Entreprenøren er endvidere ansvarlig for medarbejdernes faglighed og deres sikkerhed.

Heller ikke på dette punkt kan sagsøgte løfte bevisbyrden for at sagsøger har haft indflydelse på antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer.

...

Henset til ovenstående forhold samt det faktum, at der er tale om kontrakter som fremstår som entreprisekontrakter, er det sagsøgte der har bevisbyrden for, at sagsøger efter en samlet vurdering reelt var arbejdsgiver i forhold til medarbejderne, og bar risikoen for arbejdets udførelse, således at der ikke er tale om et entrepriseforhold jf. SKM2010.27.VLR og SKM2010.460.VLR.

Sagsøgte har som sagsøger har redegjort for ovenfor ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgte har heller ikke i øvrigt kunne påvise forhold som er af betydning for vurderingen af ovenstående relevante kriterier.

Således har sagsøgte, allerede den stund at dette ikke er tilfældet, ikke påvist at der eksempelvis skulle bestå et misforhold imellem de købte ydelser og det vederlag der er betalt herfor jf. eksempelvis SKM2007.561.ØLR.

At der for så vidt angår nogle af kontrakterne er tale om afgrænsede kontrakter med ca. en måneds leveringstid medfører ikke som påstået af sagsøgte at entreprenøren ikke bærer risikoen for arbejdet, og at risikoen for arbejdets udførelse herefter påhviler sagsøger eller at de ovenstående anførte kriterier som er funderet i klippefast lov og praksis kan tilsidesættes i denne sag.

Sagsøgers bogholders få fejlkonteringer vedrørende bogføring af entreprisesummerne i forhold til kontrakterne med G3 Ltd., eller omkostninger til medarbejderens hjemrejse (5.500 kr.) vedrørende G2 fra sagsøger, er båret og endelig afholdt af entreprenøren jf. modregningen ved sagsøgers betaling af entreprisesummen jf. bilag 36.

Sagsøgte har således ikke grundet disse forhold ført bevis for, at sagsøger dels skulle have udbetalt entreprisevederlag til entreprenørens medarbejdere og dels skulle have haft ansvaret for arbejdets udførelse jf. ovenfor.

...

Sagsøgte og Landsskatteretten har behandlet kontrakterne og de forskellige parter som et samlet retsforhold, hvor der ikke sondres mellem hver enkel aftale/part. En sådan identifikation er der intet juridisk belæg for og det gøres gældende, at hver enkelt kontrakt efter retspraksis skal vurderes for sig, jf. senest SKM2011.86.BR samt SKM2009.570.VLR.

En korrekt og saglig afvejning af de i sagen relevante kriterier fører til at der er tale om entreprisekontrakter i nærværende sag, jf. Ligningsvejledningen Dobbeltbeskatning 2007-3, afsnit D.A.2.3, cirkulære nr. 135 af 4/11 1988 om opkrævning af indkomst og formueskat efter kildeskatteloven, pkt. 42, samt bemærkningerne til OECD modeloverenskomstens artikel 15.

Sagsøgte har bevisbyrden for at der i modsætning til de skriftlige kontrakter foreligger arbejdsudleje. Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet.

Sagsøger skulle derfor ikke indeholde skat og arbejdsmarkedsbidrag jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, jf. §§ 46, 48 B samt arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a.

Til støtte for at sagsøger i øvrigt ikke hæfter for manglende indeholdelse:

Måtte retten finde at sagsøger har tilsidesat sin indeholdelsespligt skal retten i 2. led vurdere om sagsøgte herefter har handlet forsømmeligt.

Henset til de faktiske forhold som foreligger i sagen, jf. ovenfor, bestrides det, at sagsøger skulle have udvist forsømmelighed iht. kildeskattelovens § 69 stk. 1, idet der ikke er udbetalt beløb fra sagsøger til medarbejderne.

Af indeholdelsesvejledningen 2009 afsnit K.2.2, fremgår følgende:

"...

Betingelsen for at opkræve den ikke indeholdte skat, AM-bidrag og SP-bidrag hos den indeholdelsespligtige er, at denne har udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende eller for lave indeholdelse, og at indkomstmodtageren ikke allerede har betalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af indkomsten. Uanset at bestemmelserne har omvendt bevisbyrde har det i retspraksis vist sig, at det er Told- og Skatteforvaltningen der skal bevise, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt. Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd i tilfælde, hvor denne undlader at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i udbetalinger der med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens § 43 stik 1 og 2 jfr. SKM2001.106.HR.

..."

Det bemærkes, at den i indeholdelsesvejledningen citerede afgørelse, SKM2001.106.HR angår en selvstændig taxavognmand, der i en periode havde haft en chauffør ansat. Det var under sagen ikke bestridt, at taxavognmanden havde haft den pågældende medarbejder ansat, samt at Skatteforvaltningen havde anmodet den pågældende taxavognmand om at foretage lønindeholdelse overfor den ansatte. Skatteforvaltningen havde ligeledes fremsendt den ansattes skattekort til taxavognmanden, og det fremgik i en følgeskrivelse hertil, at skattekortet skulle anvendes ved udbetaling af løn, og at evt. tidligere fritagelser var blevet annulleret.

Vognmanden havde efter udløbet af fritagelseserklæringen i øvrigt undladt at indeholde skat og bidrag og havde alene støttet sig til en skrivelse fra de svenske skattemyndigheder vedrørende grænsegængere.

Henset til at den pågældende taxavognmand havde haft chaufføren ansat samt at han efter udløbet af fritagelseserklæringen havde undladt at indeholde skat fandt retten, at han havde udvist forsømmelighed. Den afgørende forskel mellem højesteretsdommen og sondringen mellem arbejdsudleje/entreprise er, at der ved arbejdsudleje/entreprise slet ikke er et ansættelsesforhold mellem hvervgiveren/bygherren og de udenlandske medarbejdere.

Hertil kommer, at der netop på det i denne sag relevante restområde er en væsentlig retsusikkerhed som betyder, at hæftelse ikke kan gøres gældende, jfr. SKM2002.470.ØLR. I denne sag havde et selskab entreret med en medarbejder, og havde anset denne for underleverandør og selvstændig erhvervsdrivende og havde derfor ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag. Under sagen var det ubestridt, at medarbejderens vederlag var ydet i tjenesteforhold, og at selskabet som arbejdsgiver havde været forpligtet tik at foretage indeholdelse. Landsretten henviser i sine præmisser til følgende:

"...

Ved vurderingen af om sagsøger, ved ikke at have gjort dette, har handlet forsømmeligt, jfr. Kildeskattelovens § 69 stk.1, lægger Landsretten afgørende vægt på, at de i cirkulære nr. 129 af den 4/7-1994 angivne kriterier, som indgår i vurderingen af, om der er tale om tjenesteforhold ikke fører til et entydigt resultat, således som det er anført i Landsskatterettens afgørelse. På denne baggrund finder Landsretten ikke at forholdet har haft en sådan klarhed at det kan lægges til grund at sagsøgeren udviste forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag.

..."

Ved vurderingen af om der foreligger entreprise/arbejdsudleje er det på samme måde som i afgørelsen fra Østre Landsret en samlet vurdering af en række kriterier, der gør sig gældende.

I landsretssagen skulle de kriterier, der var anført i cirkulære nummer 129 i forhold til sondringen mellem selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere vurderes, hvor der i nærværende sag er tale om vurdering af de kriterier der fremgår af cirkulæret til kildeskatteloven nr. 135 af den 4/11-1988 pkt. 42. I begge tilfælde er der tale om skønsmæssige afgørelser, som naturligvis indebærer en retsusikkerhed for borgerne.

At der har været og er retsusikkerhed på nærværende retsområde kan endvidere konstateres på baggrund af de talrige anmodninger om bindende svar som er forelagt for Skatterådet - en retsusikkerhed som borgere og virksomheder nu ønsker afklaret ved bindende svar.

Denne retsusikkerhed har tillige medført, at sagsøgte var nødsaget til at udfærdige en vejledning på området, jfr. SKM2007.608.SKAT. Retsusikkerheden fremgår bl.a. af indledningen til vejledningen:

"...

Anvendelse af entrepriseaftaler har i skattemæssig sammenhæng påkaldt sig yderligere opmærksomhed i forbindelse med udvidelsen af EU med østlandene samt indgåelsen af østaftalen i Folketinget. Skattemyndighederne har i en række tilfælde været tilbageholdende med at godkende, at der foreligger en entrepriseaftale. Det har skabt et ønske om klarhed over forudsætninger for at anvende entreprisemodellen. Ønsket om klarhed er bl.a. fremsat af Dansk Byggeri og gartnerierne og planteskolerne, hvor entreprisemodellen navnlig anvendes ved plantning og prikling i foråret og sommer, klipning og okulation af roser, optagning, sortering og pakning af planter, lugning og renholdelse og potning og udstilling på bord eller bed, og hvor planteskoleejeren har oplevet, at entrepriseaftalen er blevet tilsidesat af skattemyndighederne, og aftalen i stedet er blevet vurderet som en aftale om arbejdsudleje.

..."

I vejledningen under overskriften "Arbejdsudleje" fremgår følgende:

"...

Da der som nævnt foran stort set ikke er nogen skattemæssig litteratur, som beskæftiger sig med entrepriseaftaler indenfor skatteretten, må grænsedragningen mellem om der er tale om en entrepriseaftale eller en aftale om arbejdsudleje findes i den administrative praksis samt i den forefindende landsskatterets- og domstolspraksis på området. Den offentliggjorte og kendte ikke offentliggjorte skattepraksis på dette område er forholdsvis sparsom.

..."

Sagsøgte har således tillige i vejledningen, jfr. SKM2007.608.SKAT, anerkendt, at der dels er tale om et nyt retsområde indenfor nærværende branche samt at der stort set ikke er nogen vejledning at hente i den skattemæssige litteratur, og at praksis såvel administrativ som landsskatterets- og domstolspraksis er sparsom. Dette medfører naturligvis, at der er en væsentlig retsusikkerhed på området, som medfører at hæftelse under ingen omstændigheder kan gøres gældende overfor sagsøger.

Således særligt henset til at:

1.	Medarbejdernes løn ikke er reguleret eller omtalt i entreprisekontrakterne.
2.	Der er tale om faste entreprisesummer, som betales til entreprenøren,
3.	Der ikke udarbejdes timeopgørelser af sagsøger i forhold til de udenlandske medarbejderes tid, cfr. SKM2010.814.LSR og SKM2010.27.VLR,
4.	Der har ikke været udbetalt vederlag fra sagsøger til medarbejderne,
5.	Der består intet misforhold imellem den købte ydelse og det vederlag der er betalt herfor, cfr. SKM2007.561.ØLR.
6.	Entreprenøren skal udføre opgaven i overensstemmelse med det i kontrakten aftalte ved brug af egne medarbejdere.
7.	Det er entreprenøren, der ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer,
8.	Sagsøger er ikke berettiget i henhold til kontrakterne til at instruere entreprenørens medarbejdere,
9.	Entreprenøren er ansvarlig for at arbejdet udføres på behørig vis,
10.	Entreprenøren og ikke sagsøger bærer risikoen for arbejdets rette udførelse,
11.	Udføres arbejdet ikke i overensstemmelsen med det i kontrakterne aftalte, har dette en økonomisk konsekvens for tjenesteudbyderen, idet kontraktsummen kan reguleres i tilfælde af at kvaliteten af de leverede ydelser ikke lever op til det aftalte,
12.	Det er arbejdslederen som er "formand" for de udenlandske medarbejdere og er ansvarlig for arbejdets udførelse herunder for instruktionen af medarbejderne, som typisk alene taler litauisk eller rumænsk,
13.	Der er ikke givet pålæg om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag fra sagsøgtes side inden sagsøgers udbetaling til entreprenøren.

De betalinger der er foretaget er således ikke udbetalinger der med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens § 43 stk. 1 og 2, jf. SKM2001.106.HR, hvorfor sagsøgte ikke hæfter for skat og arbejdsmarkedsbidrag jf. kildeskattelovens § 69 samt arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Sagsøgtes manglende besvarelse af sagsøgers opfordringer

Sagsøgte har ikke besvaret sagsøgers opfordringer 2, 3, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 15, 16 og det gøres gældende at dette skal tillægges processuel skadevirkning for sagsøgte jf. retsplejelovens § 334, stk. 2.

..."

Sagsøgte Skatteministeriet har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sine påstande:

"...

Anbringender

Sagen drejer sig om, hvorvidt de af sagsøgeren indgåede aftaler med henholdsvis G1 (Litauen) i 2007-2009, G2 (Rumænien) i 2008 og G3 Ltd. (Cypern) i 2009 har karakter af egentlige entreprisekontrakter, eller om der foreligger arbejdsudleje.

Arbejdsudleje er et skatteretligt begreb, hvorefter udenlandske arbejdstagere bliver skattepligtige til Danmark, når de stilles til rådighed for en dansk arbejdsgiver og udfører arbejde for denne.

Ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, er der begrænset skattepligt til Danmark af lønindkomst for en udenlandsk arbejdstager, der af sin udenlandske arbejdsgiver (udlejer) er udlejet til en arbejdsgiver, der er skattepligtig til Danmark (hvervgiveren), for at udføre arbejde her i landet, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h.

Det følger af kildeskattelovens regler om arbejdsudleje, at indeholdelsespligtigt påhviler den her i landet hjemmehørende arbejdsgiver som af tredjemand (udlejeren) har fået stillet arbejdstageren til rådighed, jf. Folketingstidende 1981/82, 2. samling, Tillæg A, spalte 3304. Af motiverne samme sted fremgår, at der ved vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje eller en entrepriseaftale især skal lægges vægt på, om

a)	den overordnede ledelse af arbejdet påhviler bygherren,
b)	arbejdet udføres på en arbejdsplads, som bygherren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
c)	vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får,
d)	hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af bygherren, og
e)	udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.

Danmarks beskatningsret over for litauiske arbejdstagere følger af artikel 15 i den dansk-litauiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 13. oktober 1993 til undgåelse af dobbeltbeskatning, for rumænske arbejdstagere af artikel 16 i den dansk rumænske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 13. december 1976, og for cypriotiske arbejdstagere af artikel 15 i den dansk-cypriotiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 26. maj 1981.

Bestemmelserne svarer til OECD modeloverenskomstens art. 15 om beskatningsretten til lønindkomst.

Det anføres i kommentarerne til artikel 15 i OECD's modeloverenskomst fra 2008, punkt 8, at formålet med begrebet "arbejdsudleje" er at identificere de reelle arbejdsgiverfunktioner, således at beskatningsretten mellem landene baseres på de faktiske forhold frem for formaliteten.

Følgende momenter, der taler for arbejdsudleje, er fremhævet i kommentaren til OECD's modeloverenskomst fra 2008, artikel 15, punkt 8:

-	udlejeren bærer ikke ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet
-	brugeren har instruktionsmyndigheden over arbejdstageren
-	arbejdet udføres på en arbejdsplads, som brugeren kontrollerer og er ansvarlig for
-	vederlaget til udlejeren beregnes på grundlag af den tid, der er medgået, eller i andre henseender under hensyntagen til en sammenhæng mellem dette vederlag og den løn, som arbejdstageren modtager
-	hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed for arbejdstageren af brugeren
-	antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer ikke ensidigt bestemmes af udlejeren.

I kommentaren til Modeloverenskomsten fra 2010 er i kommentarens punkt 8.13 anført følgende:

"...

Arten af de tjenesteydelser, der udføres af den fysiske person, er en vigtig faktor, da det er logisk at antage, at en ansat udfører tjenesteydelser, som er en integreret del af den forretningsmæssige virksomhed der udøves af hans arbejdsgiver. Det er derfor vigtigt at fastslå, om de tjenesteydelser, der udføres af den fysiske person, udgør en integreret del af virksomheden i det foretagende, til hvilket disse tjenesteydelser leveres. Med henblik herpå vil det være væsentligt at fastslå, hvilket foretagende der bærer ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet.

..."

Det gøres overordnet gældende, at de udenlandske arbejdere var stillet til rådighed for sagsøgeren for at udføre arbejde her i landet, og at der derfor foreligger arbejdsudleje. Vederlaget er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, hvorfor de udenlandske arbejdere er begrænset skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Sagsøgeren er indeholdelsespligtig, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. punktum, samt § 48 B og pligtig at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, og § 11.

Der er mellem sagsøgeren og G1 samt G3 indgået en række kontrakter i umiddelbar forlængelse af hinanden. Kontrakterne, der i det væsentlige omfatter de samme arbejdsopgaver, vedrører korte perioder, hvilket ikke peger på entreprise.

Når henses til de betydelige beløb, som de af sagen omfattede kontrakter angår, er disse endvidere meget kortfattede og ukonkret formuleret. Det fremgår ikke klart af kontrakterne, hvilken økonomisk risiko de udenlandske virksomheder havde for arbejdet, og det kan ikke lægges til grund, at disse virksomheder bar ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet. Særlig for så vidt angår G1 gælder, at punkt 4 om "Quality requirements" ikke findes i de to første aftaler (bilag 26 og 27).

Om de enkelte momenter bemærkes endvidere:

Det gøres gældende, at sagsøgeren havde den overordnede ledelse af arbejdet. Der henvises herved til, at det i § 4 i kontrakterne med G1 (bilag 26-34, 65, 67, 69 og 71) samt med G3 (bilag 37-42) er anført, at entreprenøren skal udføre arbejdet i henhold til de mundtlige og skriftlige instruktioner/ordrer, som kunden afgiver. Denne bestemmelse medfører, at den overordnede ledelse af arbejdet tilkom sagsøgeren, hvorved bemærkes, at kontrakterne ikke i øvrigt indeholder bestemmelser, der overlader den overordnede ledelse af arbejdet eller instruktionsbeføjelsen til de udenlandske virksomheder. For så vidt angår kontrakterne med G2 (bilag 35-36) kan formuleringen af § 4 ikke ændre ved, at sagsøgeren havde den overordnede ledelse af arbejdet.

Arbejdet blev endvidere udført på sagsøgerens virksomhed. Der er således tale om, at arbejdet blev således udført på en arbejdsplads, som sagsøgeren disponerede over og bar ansvaret for.

Det må for så vidt angår G2 og G3 lægges til grund, at sagsøgeren har udbetalt løn direkte til de udenlandske arbejdere, hvilket viser, at sagsøgeren havde ansvaret og risikoen for arbejdets udførelse. Der henvises til, at sagsøgerens finanskontokort (bilag C og E) omfatter flere posteringer med teksten "lønforskud rumænere" og lignende. Posteringerne vedrører ikke løn til rumænere, der var ansat af sagsøgeren, og det bestrides, at der som hævdet af sagsøgeren er tale om forkerte betegnelser af posterne.

Det må endvidere lægges til grund, at hovedparten af arbejdsredskaber og materiel blev stillet til rådighed af sagsøgeren.

Kontrakterne indeholder ikke bestemmelser om, at de udenlandske virksomheder ensidigt fastsatte antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer, og det kan ikke lægges til grund, at dette var tilfældet.

En samlet bedømmelse af ovennævnte momenter på de respektive kontraktforhold fører til, at der foreligger arbejdsudleje for alle kontrakternes vedkommende.

Hertil kommer, at de arbejdsopgaver, som blev udført af de udenlandske arbejdere, udgør en integreret del af sagsøgerens virksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at det er ubestridt, at de omhandlede arbejdsopgaver tidligere blev løst af sæsonarbejdere, der var ansat af sagsøgeren. Enkelte af de tidligere ansatte blev endog ansat hos G1 (sagsøgerens processkrift 1, side 2).

...

Det gøres gældende, at sagsøgeren hæfter for den manglende indeholdelse, idet sagsøgeren har været bekendt med de forhold, der begrunder indeholdelsespligten, jf. SKM2003.555.HR og SKM2008.613.HR. Uklarhed om retstilstanden er uden betydning.

Sagsøgeren kan således ikke godtgøre, at sagsøgeren ikke har handlet forsømmeligt, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at sagsøgeren ved brev af 29. juni 2007 fra SKAT blev orienteret om reglerne for brug af udenlandsk arbejdskraft (bilag D)

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje, skal foretages ud fra en samlet vurdering af de momenter, der er angivet i forarbejderne til kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, som må forstås i overensstemmelse med OECD modeloverenskomstens artikel 15.

Vedrørende kontrakterne med G1.

Kontrakterne mellem selskabet og G1 er indgået i umiddelbar forlængelse af hinanden, for relativt korte perioder og de beskrevne arbejdsopgaver, der må karakteriseres som simple, vedrører i væsentligt omfang samme type arbejdsopgaver og må antages at udgøre en væsentlig del af de arbejdsopgaver, der er grundlaget for virksomheden. Bortset fra beskrivelsen af arbejdsopgaverne, prisen og tidsperioden er kontrakterne stort set identiske. Under hensyn hertil finder retten, at kontrakterne også skal bedømmes i sammenhæng.

Der er i alle kontrakterne en bestemmelse om, at G1 under arbejdets udførelse skal samarbejde med selskabet og udføre arbejdet i henhold til de mundtlige og skriftlige instruktioner/ordrer, som selskabet giver. Selskabet havde en formand, der havde kontakt til G1. Når dette sammenholdes med, at selskabet er en certificeret virksomhed, hvor det må antages at være af afgørende betydning, at de krav, der følger heraf, overholdes, og der ikke i kontrakterne eller tilhørende bilag er en nærmere beskrivelse heraf - også selv om det er simple arbejdsopgaver - finder retten, at det er selskabet, der har haft den overordnede ledelse og instruktionsbeføjelse, og at det er en beføjelse, der er gået ud over at fastsætte de generelle retningslinjer.

Efter A og NV forklaringer lægges det til grund, at G1 selv sørgede for handsker, knive og arbejdstøj til det markarbejde, der blev udført, medens det i øvrigt var selskabet, der stillede arbejdsredskaber og materiel til rådighed, herunder traktorer og vogne. G1 har ikke betalt leje i 2007, men både A og NV har forklaret, at det har haft indflydelse på kontraktprisen i kontrakterne for 2007, og har forklaret, at der i de efterfølgende år er betalt leje, hvilket også støttes af de fakturaer, hvor G1 er opkrævet leje for "mashine rental" for april og maj 2008. Det fremgår imidlertid, at G1 ikke har været ansvarlig for vedligeholdelsen af det lejede, idet selskabet stillede andet lignende materiel til rådighed, hvis noget gik i stykker. Under hensyn til omfanget og karakteren af de materialer og arbejdsredskaber, der samlet skulle anvendes til løsning af arbejdsopgaverne, findes selskabet herefter at have leveret den væsentligste del heraf. Selskabet har endvidere betalt for indlogering af G1s medarbejdere.

G1 har således næsten udelukkende leveret arbejdskraft, hvilket retten finder støttes af bestemmelsen om, at der skal aftales yderligere vederlag, såfremt udførelse af andre opgaver overstiger 50 timer.

Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder retten, at der foreligger arbejdsudleje. Retten finder, at dette yderligere støttes af, at der i de to første kontrakter ikke er bestemmelsen om "Kvalitetskrav", og det findes ikke at føre til nogen anden vurdering, at denne bestemmelse herefter er i de følgende kontrakter.

Det tiltrædes derfor, at selskabet er forpligtet til at indeholde A-skat efter reglerne i kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. punktum, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, jf. § 43, stk. 2, litra h, og § 48 B, samt pligtig til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 11, jf. § 7 stk. 1, litra a.

Det er selskabet, der har indgået kontrakterne, og selskabet har derfor været bekendt med de faktiske omstændigheder, der har begrundet udbetaling af beløbene. Under hensyn hertil og da selskabet ikke i øvrigt har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side i forhold til indeholdelsespligten, finder retten, at selskabet hæfter for de ikke indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2.

Af de grunde, der er anført ovenfor, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse derfor til følge.

Vedrørende kontrakterne med G2

Det er i kontrakterne bestemt, at G2 i 3 arbejdsdage op til entreprisens start kunne benytte nærmere bestemte arealer som øvearealer, hvor G2s ansatte kunne øve de arbejdsopgaver, der er omhandlet i kontrakterne. A har forklaret, at selskabets formand meddelte til G2s formand, hvis noget skulle ændres i arbejdsgangen og har forklaret, at det var et krav fra selskabets side, at G2s ansatte var trænede - hvilket forekommer som et naturligt krav, set i lyset af at selskabet er en certificeret virksomhed - men retten finder også, at det med denne fremgangsmåde i realiteten er selskabet, der har haft indflydelse på arbejdstagernes kvalifikationer.

Det fremgår af kontrakterne, at selskabet løbende fører kvalitetskontrol med opgavernes udførelse, og at G2 overfor selskabet skal udpege 1 eller 2 medarbejdere, der har arbejdsledelsen på vegne af G2, men det er ikke anført, hvem kontaktpersonerne er. Det fremgår videre, at arbejdslederen er daglig kontaktperson mellem selskabet og G2, og at arbejdslederen skal være berettiget til at indgå aftaler med selskabet om arbejdets overordnede ledelse. Med den indflydelse selskabet med disse bestemmelser har på tilrettelæggelsen af arbejdet, finder retten - uanset bestemmelsen om, at selskabet herudover ingen instruktionsbeføjelse har overfor personalet - at det er selskabet, der har den overordnede ledelse og instruktionsbeføjelse af de udenlandske arbejdstagere.

Det fremgår af kontrakterne, at G2 til arbejdets udførelse lejer traktorer og vogne af selskabet. Lejen er aftalt på grundlag af forbrug af traktortimer og under hensyn hertil og efter karakteren af arbejdsopgaverne samt oplysningerne om, at selskabet kunne stille andet materiel til rådighed, hvis noget gik i stykker, finder retten, at G2 ikke har været ansvarlig for vedligeholdelsen af de traktorer og vogne, der blev lejet. G2 har derfor reelt næsten udelukkende skullet levere arbejdskraft.

Når yderligere henses til, at G2s ansvar er begrænset til 100.000 kr., uanset kontrakterne angår beløb på henholdsvis 511.300 kr. og 2.131.680 kr. finder retten, at det er selskabet, der efter kontrakten reelt bærer ansvaret og risikoen for det aftalte arbejde.

Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder retten, at der foreligger arbejdsudleje. Retten finder endvidere, at dette støttes af oplysningerne om de udbetalinger, der ifølge selskabets finanskontokort for 2008 er benævnt "Lønomkostninger rumæner", "løn rumænere", og lignende, som har fundet sted i den periode, hvor medarbejderne i G2 har udført arbejde for selskabet.

Det tiltrædes derfor, at selskabet er forpligtet til at indeholde A-skat efter reglerne i kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. punktum, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, jf. § 43, stk. 2, litra h, og § 48 B, samt pligtig til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 11, jf. § 7 stk. 1, litra a.

Det er selskabet, der har indgået kontrakterne, og selskabet har derfor været bekendt med de faktiske omstændigheder, der har begrundet udbetaling af beløbene. Under hensyn hertil og da selskabet ikke i øvrigt har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side i forhold til indeholdelsespligten, finder retten, at selskabet hæfter for de ikke indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2.

Af de grunde, der er anført ovenfor, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse derfor til følge.

Vedrørende kontrakterne med G3 Ltd.

Kontrakterne mellem selskabet og G3 Ltd. er indgået i umiddelbar forlængelse af hinanden for perioder af ca. en måned og de beskrevne arbejdsopgaver, der må karakteriseres som simple, vedrører i væsentligt omfang samme type arbejdsopgaver, der må antages at udgøre en stor del af grundlaget for virksomheden. Bortset fra beskrivelsen af arbejdsopgaverne, prisen og tidsperioden er kontrakterne identiske. Under hensyn hertil finder retten, at kontrakterne også skal bedømmes i sammenhæng.

Der er i alle kontrakterne en bestemmelse om, at G3 Ltd. under arbejdets udførelse skal samarbejde med selskabet og udføre arbejdet i henhold til de mundtlige og skriftlige instruktioner/ordrer, som selskabet giver. Selskabet havde en formand, der havde jævnlig kontakt med G3 Ltd. Når dette sammenholdes med, at selskabet er en certificeret virksomhed, hvor det må antages at være af afgørende betydning, at de krav, der følger heraf, overholdes, og der ikke i kontrakterne eller tilhørende bilag er en nærmere beskrivelse heraf - også selv om det er simple arbejdsopgaver - finder retten, at det er selskabet, der har haft den overordnede ledelse og instruktionsbeføjelse, og at det er en beføjelse, der er gået ud over at fastsætte de generelle retningslinjer.

Selskabet skulle endvidere betale for indlogering af G3 Ltd.s medarbejdere.

G3 Ltd har næsten udelukkende leveret arbejdskraft, hvilket retten finder støttes af bestemmelsen om, at der skal aftales yderligere vederlag, såfremt udførelse af andre opgaver overstiger 50 timer. Det bemærkes, at bestemmelsen i kontrakternes punkt 4 om "Kvalitetskrav" ikke kan føre til andet resultat.

Retten finder også, at dette støttes af oplysningerne om de udbetalinger, der ifølge selskabets finanskontokort for 2009 er benævnt "Lønforskud rumænere", som har fundet sted i den periode, hvor medarbejderne i G3 Ltd har udført arbejde for selskabet.

Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder retten, at der foreligger arbejdsudleje. Det tiltrædes derfor, at selskabet er forpligtet til at indeholde A-skat efter reglerne i kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. punktum, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, jf. § 43, stk. 2, litra h, og § 48 B, samt pligtig til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 11, jf. § 7 stk. 1, litra a.

Det er selskabet, der har indgået kontrakterne, og selskabet har derfor været bekendt med de faktiske omstændigheder, der har begrundet udbetaling af beløbene. Under hensyn hertil og da selskabet ikke i øvrigt har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side i forhold til indeholdelsespligten, finder retten, at selskabet hæfter for de ikke indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2.

Af de grunde, der er anført ovenfor, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse derfor til følge.

Vedrørende sagsomkostninger:

Efter udfaldet af sagen skal selskabet betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 151.089 kr. Heraf er 150.000 kr. til dækning af advokatbistand. Beløbet indeholder moms, idet Skatteministeriet ikke er momsregistreret. 1.089 kr. er til dækning af Skatteministeriets udgift til materialesamling.

Ved fastsættelsen af størrelsen af det beløb, der skal betales til dækning af advokatbistand, har retten på den ene side lagt vægt på størrelsen af sagsgenstanden, men har på den anden side lagt vægt på, at sagen vedrører flere kontrakter, der omhandler samme problemstillinger, og herunder at kontrakterne vedrørende G1 og G3 Ltd. i meget vidt omfang indeholder identiske bestemmelser. Retten har endvidere lagt vægt på sagens omfang, herunder dog også at hovedforhandlingen er afviklet på en dag, uanset der var afsat to dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de påstande, der er nedlagt af sagsøgeren, H1 A/S.

Sagsøgeren, H1 A/S, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagsomkostninger med 151.089 kr.