Sag BS-607/2022-KBH

Parter

H1

(v/ advokat Jakob Skaadstrup Andersen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Malthe Gade Jeppesen)

Denne afgørelse er truffet af dommerne Grethe Jørgensen, Kasper Madsen og Lone Molsted.

 

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 6. januar 2022. 

Sagen, der vedrører en prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 8. oktober 2021, drejer sig om, hvorvidt H1 skal betale afgift efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, for en bar kaldet (red.fjernet.bar).

H1 har nedlagt påstand om, at besvarelsen af H1’ spørgsmål i anmodning om bindende svar af 25. februar 2020 ændres til et "Ja".

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

 

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 8. oktober 2021 fremgår:

"Klagen vedrører Skatterådets bindende svar på følgende spørgsmål:

1.   Det ønskes bekræftet, at der skal betales dækningsafgift efter chokoladeafgiftslovens § 22 af kakaoindholdet i selskabets produkt (red.fjernet.bar).

Skatterådet har besvaret spørgsmålet med "nej".

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets bindende svar af 5. marts 2020.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentanter og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Herudover har klagerens repræsentanter udtalt sig overfor Landsskatteretten på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren har over for Skattestyrelsen og Skatterådet fremlagt følgende oplysninger, som er lagt til grund for det bindende svar:

"H1 importerer og sælger produktet (red.fjernet.bar) i Danmark. (red.fjernet.bar) er en bar, der indeholder 1,5% kakaopulver og 0,9% fedtreduceret kakaopulver, og fremtræder som en bar med en hvid bund med små kugler af majs/ris, der har et indhold af kakao. Kuglerne bindes sammen ved hjælp af kakao, sukker og sirup. Mest af alt kan laget af små kugler sammenlignes med morgenmadsprodukterne af (red.fjernet.type). Den hvide bund er fremstillet af en mælkefedtblanding.

(red.fjernet.bar) indeholder endvidere mel, glukosesirup, sukker, sødet kondenseret mælk, invertsukkersirup, skummetmælkspulver, fugtighedsbevarende middel (glycerol, sorbitolsirup), solsikkeolie, kokosfedt, vitaminer og mineraler (kalcium, niacin, pantothensyre, folsyre, B6, riboflavin), maltodextrin, salt, solsikkelecitin, dextrose, surhedsreguler-ende middel (trinatriumfosfat), naturlig aroma, antioxidationsmiddel (tocoferolriga/tokoferolrigt ekstrakt).

Baren sælges i Danmark i supermarkeder, hvor (red.fjernet.bar) er placeret sammen med andre müslilignende barer og ikke sammen med chokolade og slik. (red.fjernet.bar) er tænkt som et morgenmadsprodukt, der kan spises alene eller i tilknytning til morgenmaden, evt. som supplement til eller i stedet for morgenmadsprodukter af (red.fjernet.type).

H1 har den 20. december 2017 fået en bindende tariferingsoplysning (BIO). Ifølge denne skal (red.fjernet.bar) tariferes i position 1904 10 90 00, som er bagværk og andre tilberedte varer af korn, mel m.m., og altså ikke som en chokoladevare i HS position 1806.

Det er supplerende oplyst, at indholdet i varen i % er:

Kornsorter 36,1 % (fuldkornshvedemel 32 %, majssemulje 2,2 %, rismel 1,9 %)

Glukosesirup 13,77 %

Sødet kondenseret mælk 8,2 % (heraf sukker 3,68 %)

Sukker 10,3 %

Invertsukkersirup 6,8 %

Skummetmælkspulver 6,7 %

Fugtighedsbevarende middel (glycerol, sorbitolsirup 3,2 %)

Kakaopulver 1,5 % (heraf kakaosmør 0,317 %)

Fedtreduceret kakaopulver 0,9 %

Kakaosmør 0,5 %

Sødemiddel Steviol ækvivalent 0,002 %

Det er supplerende oplyst, at varen er placeret sammen med enten morgenmadsprodukter, herunder andre morgenmadsbarer eller müslibarer. Varen er ikke placeret sammen med andre chokoladevarer og slik. Pålægschokolade og chokoladesmørpålæg er i butikker placeret sammen med kolonialvarer, fx marmelade.

Det eneste officielle markedsføringsmaterale [sic] er "bars"-displayet, som tydeligt forbindes med H1- morgenmadsproduktet.

I kommunikationsmateriale omtales baren enten "(red.fjernet.bar)", "Breakfast/morgenmadsbar" eller "musli bar".

Klageren har fremsendt en vareprøve på produktet, (red.fjernet.bar), til Skattestyrelsen, som har anført, at produktet smager meget sødt og mildt af chokolade, og herunder at bunden smager af hvid chokolade. Herudover har klageren indgivet en vareprøve til Skatteankestyrelsen.

Klageren har herudover fremlagt en BTO fra SKAT dateret den 20. december 2017 vedrørende (red.fjernet.bar).

 

Skatterådets afgørelse

I det bindende svar af 5. marts 2020 er klagerens spørgsmål blevet besvaret med et "nej", idet varen, (red.fjernet.bar), er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Skatterådet har lagt vægt på, at sukker er karaktergivende for varen, da indholdet af tilsat sukker i varen udgør 34 %, da varen smager sødt, og da varen fremtræder som en traditionel slikvare.

 

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at det bindende svar af 5. marts 2020 ændres fra "nej" til "ja", således der alene skal svares dækningsafgift af indholdet af kakao i (red.fjernet.bar) ved import af varen her til landet, jf. chokoladeafgiftslovens § 22.

Til støtte for sin påstand har klageren anført følgende:

"Det er vores påstand, at (red.fjernet.bar) ikke er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, og der alene skal betales dækningsafgift af barens indhold af kakao efter chokoladeafgiftslovens § 22.

Det afgiftspligtige vareområde efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o.l. tilsat essenser eller farve samt i øvrige sukkervarer af enhver art.

Indledningsvist skal vi gøre opmærksom på, at det er vores opfattelse, at betegnelsen "sukkervarer af enhver art" skal ses i sammenhæng med første del af bestemmelsen. Efter første del omfatter afgiftspligten efter sin ordlyd alene konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o.l. tilsat essenser eller farve. For at en vare kan være omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art" skal der således være tale om varer, der ligner eller er sammenlignelige med konfekt, bolsjer mv.

Var det tilfældet, at varer alene af den årsag, at de indeholder sukker skulle betragtes som en "sukkervarer af enhver art", ville det have den konsekvens, at rækkevidden af varer omfattet af bestemmelsen ville blive meget bredere end lovgiver oprindeligt havde tiltænk. Med andre ord ville det betyde, at alle varer indeholdende en vis mængde sukker er "sukkervarer" i chokoladeafgiftslovens forstand.

Endvidere kunne Skattestyrelsen med en så "løselig" definition af sukkervarebegrebet frit beslutte, om et produkt var afgiftspligtigt eller ej. Hvis det var hensigten, at en vis mængde sukker kunne gøre en vare til en "sukkervare", burde lovgiver havde indsat en klar hjemmel i chokoladeafgiftsloven, der tydeliggjorde, hvor meget sukker en given vare skulle indeholde for afgiftsmæssigt at blive betragtes som en "sukkervare".

Skatterådet har netop også i det bindende svar SKM2019.165.SR fastslået, at for at et produkt skal være omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art", skal produktet havde et karaktergivende indhold af sukker.

Dette forstår vi som, at produktet ikke blot skal være sødt, men at sukkeret er det karaktergivende altså det "beskrivende for produktet".

De i sagen omhandlede dekorationer indeholdt forskellige sukkerarter (sukker og sirup) på mellem 45 og 65 %, hvilket er langt højere end i (red.fjernet.bar). Alligevel når Skatterådet frem til, at sukkeret ikke er karaktergivende for produktet, og at produktet alene var dækningsafgiftspligtigt.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at med sukkervarer i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal forstås varer, hvor sukkeret er beskrivende for produktet, og således ikke produkter, der indeholder sukker i større eller mindre grad. Produkter med et sukkerindhold på op til 65 % skal således ikke som udgangspunkt karakteriseres som sukkervarer i chokoladeafgiftsgiftslovens forstand, hvis selve produktet ikke i sig selv kan betragtes som en "sukkervare".

Der skal derimod ses på selve produktet, og om dette kan betragtes som en "sukkervare". En (red.fjernet.bar) kan ikke betragtes som en "sukkervare" men derimod som en morgenmadsbar, og der er ingen sammenligning med slik og den slags sukkervarer, som der er tænkt på i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Sukkervarer - det karaktereivende for en (red.fjernet.bar)

I forhold til (red.fjernet.bar) konkret er det vores klare opfattelse, at det karaktergivende for (red.fjernet.bar) er de små kugler af maj/ris der ligger oven på baren, idet de små kugler er helt sammenlignelige med de "kugler", der findes i morgenmadsprodukter af (red.fjernet.type).

Der er således på ingen måde belæg for, at Skatterådets opfattelse om, at en sød smag og et sukkerindhold på 34% medfører, at det er sukkeret, der er karaktergivende for baren. Der findes en lang række produkter, der har et lige så stort indhold af sukker og som smager sødt, uden at dette gør, at produkterne karakteriseres som sukkervarer i henhold til chokoladeafgiftsloven. Her tænkes på fx yoghurt til børn, forskellige desserter og barer af mælkesnitte typen. Disse produkter bliver ikke anset som sukkervarer i chokoladeafgiftsloven på samme måde, som at kager og kiks i almindelighed ikke er omfattet.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at holde sig for øje, at chokoladeafgiftsloven ikke er en afgift på sukker, men mere en afgift på chokolade og slik.

Hertil kommer, at (red.fjernet.bar) på ingen måde kan sammenlignes eller ligner konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant eller sukrede korn o.l., som er de varer, som er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Dette understøttes af, at baren er tiltænkt som et "on the go" morgenmadsprodukt.

Som nævnt ovenfor skal "sukkervarer af enhver art" fortolkes i sammenhæng med "konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant eller sukrede korn o.l. tilsat essenser eller farve". Med andre ord, så er "sukkervarer af enhver art" varer, der ligner eller er direkte sammenlignelig med konfekt, bolsjer mv., som fx vingummier og andet slik. (red.fjernet.bar) kan på ingen måde betragtes som hverken konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant eller sukrede korn o.l. tilsat essenser eller farve. 

Der er efter vores opfattelse derfor ikke belæg for at antage, at sukkerindholdet i (red.fjernet.bar) medfører, at produktet skal betragtes som en sukkervare, der er omfattet af formuleringen "samt i øvrige sukkervarer af enhver art". I

SKM2009.816.LSR har Landsskatteretten vurderet, at for at en bar kan være omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skulle den være fremstillet af druesukker, glukosesukker eller lignende, altså alene af sukker eller sukkerarter. (red.fjernet.bar) er ikke fremstillet af druesukker, glukosesukker eller lignende, men af ingredienser som også findes i andre typer af musli- og proteinbarer.

Det er således vores opfattelse, at sukkerindholdet ikke er karaktergivende for (red.fjernet.bar), men derimod de små kugler af majs og ris, der gør baren sammenlignelig med morgenmadsprodukter af (red.fjernet.type) og andre typer af muslibarer, der ikke er fuldt afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven men derimod omfattet afdækningsafgiften.

Morgenmadsprodukt

(red.fjernet.bar) er et morgenmadsprodukt - i fagsprog kaldet (red.fjernet.betegnelse) - og ikke et slikprodukt. De små kugler af majs og ris i (red.fjernet.bar) er helt sammenlignelige med indholdet i morgenmadsprodukter af (red.fjernet.type), f.eks. H1, som indtages med mælk.

Det er ikke muligt at lave en bar med flydende mælk, hvorfor der er lavet en hvid bund af en mælkeforbindelse. Baren er også fremstillet med henblik på at ligne denne type af morgenmadsprodukter, og den hvide bund af en mælkeforbindelse skal give association til mælk. Baren skal indtages - som morgenmad eller supplement til morgenmad - på samme måde som pops med mælk.

(red.fjernet.bar) er således et morgenmadsprodukt to go, der f.eks. kan indtages, hvis der ikke er mulighed for eller tid til at spise traditionelle morgenmadsprodukter af (red.fjernet.type). 

Vi har ikke kendskab til morgenmadsprodukter af (red.fjernet.type), der er blevet anset som fuldt afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, hvorfor det synes urimeligt, hvis dette morgenmadsprodukt afgiftsmæssigt skal behandles anderledes end tilsvarende morgenmadsprodukter, blot fordi den sælges i barform. Dette produkt indeholder en mælkeforbindelse for at give brugeren den fulde oplevelse af et "normalt" morgenmåltid og bør derfor efter vores klare opfattelse behandles afgiftsmæssigt ens.

(red.fjernet.bar) er i øvrigt helt sammenlignelig med andre müslibarer, der også anvendes "on the go". Det ses bl.a. af, at energiindholdet i (red.fjernet.bar) er det samme som i andre müslibarer. Ingen müslibarer er os bekendt blevet anset som fuldt afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Endvidere står (red.fjernet.bar) på hylden ved siden af andre müslibarer i butikker og kan endvidere ses som et alternativ til en müslibar.

Med hensyn til Skatterådets bemærkning om, at (red.fjernet.bar) fremtræder som en slikvare, skal vi bemærke, at (red.fjernet.bar) fremtræder som alle andre barer fx. proteinbarer og muslibarer.

Nogle af disse barer smager sødt og ligner (red.fjernet.bar), men dette gør ikke, at de bliver anset som en sukkervare i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Det eneste denne bar har til fælles med sukkervarer er, at den har samme form som en chokoladebar - men det har muslibarer og proteinbarer også, uden at det nødvendigvis gør dem fuldt afgiftspligtige."

Skattestyrelsens udtalelse til klagesagen

I forbindelse med klagesagens indbringelse har Skattestyrelsen den 28. august 2020 fremsendt følgende udtalelse:

"Chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. juli 2018 med senere ændringer, kap. 1, § 1, stk. 1, nr. 1 - 9, oplister en række produkter, hvoraf der skal svares afgift til statskassen. Det drejer sig bl.a. om:

1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakao-præparater af enhver art.

4. Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.

9. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under 1-7.

Overgangen fra den ene vareart til den anden er dog flydende inden for chokolade- og sukkervareområdet, hvilket fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 45 af 20. november 1968 til chokoladeafgiftsloven.

Til og med 31. december 2019 omfattede chokoladeafgiftsloven i kap. 2 tillige en råstofafgift af mandler, nødder, kerner og lignende, men denne blev ophævet 1. januar 2020.

Hvis et produkt ikke er afgiftspligtigt i sin helhed efter chokoladeafgiftslovens kap. 1, kan det ved indførsel fra udlandet være dækningsafgiftspligtigt efter chokoladeafgiftsafgiftslovens kap. 3, § 22. Det forudsætter, at produktet dels er omfattet af det dækningsafgiftspligtige vareområde, som er defineret af en række konkret nævnte toldpositioner, og dels at produktet indeholder afgiftspligtige bestanddele omfattet af chokoladeafgiftslovens kap. 1. Til og med 31. december 2019 omfattede afgiftspligtige bestanddele tillige varer omfattet af kap. 2 - råstofafgiften.

Kriterierne for hvorvidt et produkt er omfattet af afgiftspligten har bl.a. udviklet sig på baggrund af en række domstols- og Landsskatteretsafgørelser.

Således udtalte Østre Landsret i SKM2015.654.0LR, at chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er tilsigtet et bredt anvendelsesområde, og at "chokoladevarer" omfatter varer, hvor chokoladen er karaktergivende for produktet. I den forbindelse lagde Østre Landsret vægt på bl.a. den relative mængde af chokolade i varen, hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade. Landsretten udtalte videre, at der ikke er holdepunkter for, at varens pris, ernæringsindhold og aftagergrupper indgår i afgrænsningen af begrebet "chokoladevarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår varegrupperne i chokoladeafgiftslovens i § 1, stk. 1, nr. 1 og i nr. 4, er der tale om forholdsvis ensartede bestemmelser for forskellige varegrupper, som efter Skattestyrelsens opfattelse kan bedømmes ud fra ensartede kriterier. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2015.654.0LR vil kunne anvendes analogt i forbindelse med vurdering af, om et produkt anses som en afgiftspligtig sukkervare efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

I en kendelse fra Landsskatteretten, SKM2009.816.LSR, udtalte Landsskatteretten bl.a. om en proteinbar, som efter det foreliggende indeholdt 34 pct. sukker, at for så vidt angår en vare uden kakao kan denne efter en samlet vurdering anses for at være en sukkervare omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 og nr. 10 (i dag nr. 4 og nr. 9).

I forbindelse med behandlingen af anmodningen om bindende svar i Skatterådet i nærværende sag blev der fremlagt prøver af (red.fjernet.bar). Skatterådet fandt i den anledning, at (red.fjernet.bar) ikke smagte af chokolade, men det var Skatterådets opfattelse, at (red.fjernet.bar) var omfattet af varegruppen sukkervarer af enhver art, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Der blev som nævnt ovenfor herved lagt vægt på, at sukker var karaktergivende for varen, henset til indholdet af tilsat sukker på 34 pct. af varen, den søde smag samt, at varen fremtrådte som en traditionel slik-vare.

Nedenfor har Skattestyrelsen mere konkret kommenteret en række punkter i Klagers påstand.

Sukkervarer af enhver art

Klager gør bl.a. gældende, at betegnelsen "sukkervarer af enhver art" i chokolade-afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, kun kan omfatte varer, der ligner eller er sammenlignelige med de varer, som er konkret nævnt i bestemmelsen, fx konfekt, bolsjer mv. Ellers ville rækkevidden af bestemmelsen ifølge Klager blive meget bredere, end lovgiver oprindelig havde tiltænkt, idet et vist indhold af sukker så ville gøre varer til "sukkervarer" i chokoladeafgiftslovens forstand. Med en så "løselig" definition kunne Skattestyrelsen ifølge Klager frit beslutte, om et produkt var afgiftspligtigt eller ej. Hvis det var hensigten, at en vis mængde sukker kunne gøre en vare til en "sukkervare", burde lovgiver ifølge Klager have indsat en klar hjemmel i chokolade-afgiftsloven, der tydeliggjorde, hvor meget sukker en given vare skulle indeholde for afgiftsmæssigt at blive betragtet som en "sukkervare".

Skattestyrelsen kan hertil bemærke, at afgiften af chokolade- og sukkervarer m.m. blev oprindelig gennemført ved lov nr. 254 af 12. juni 1922. Den nugældende chokoladeafgiftslov er lov nr. 414 af 18. december 1968, som siden er ændret et antal gange.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tilsigtet et bredt anvendelsesområde for chokoladeafgiftsloven. Det følger således af definitionen af det afgiftspligtige vareområde i den oprindelige chokoladeafgiftslov fra 1922, at afgiftspligten omfattede "Chokolade og chokoladevarer af enhver art, kakaopulver og kakaopræparater af enhver art, lakrids og lakridsvarer af enhver art, marcipanmasse, marcipan og marcipanvarer af enhver art, masser, til hvis fremstilling der helt eller delvis anvendes mandler, nødder eller kærner af enhver art samt sukkervarer af enhver art, herunder også kandiserede sager".

Dette følger endvidere af definitionen af det afgiftspligtige vareområde i den reviderede chokoladeafgiftslov fra 1955, hvor der bl.a. skete en opsplitning af vareområdet, således at lovens § 1, stk. 1, litra a, omfattede "chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art", mens lovens § 1, stk. 1, litra d, omfattede "konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skum-varer, fondant, sukrede korn o. lign, tilsat essenser eller farve, samt i øvrigt sukker-varer af enhver art (...).

Og det gentages i definitionen af det afgiftspligtige vareområde i § 1, stk. 1, nr. l og nr. 4, i den nugældende chokoladeafgiftslov fra 1968.

Efter Skattestyrelsens opfattelse ville udtrykket "samt i øvrigt sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, i vidt omfang miste sit indhold, hvis de omhandlede produkter skulle ligne eller være sammenlignelige med de produkter, som er konkret nævnt i bestemmelsen. Udtrykket "samt i øvrigt sukkervarer af enhver art" er efter Skattestyrelsens opfattelse derimod et udtryk for, at den nævnte oplistning af konkrete produkter ikke er udtømmende. 

Skattestyrelsen mener ikke, at et produkt vil kunne betragtes som værende omfattet af begrebet "sukkervarer af enhver art", alene af den grund at det indeholder en vis mængde sukker. Skatterådet kom da også på baggrund af en vurdering af flere kriterier frem til, at sukkeret var karaktergivende for (red.fjernet.bar).

Hvis det i øvrigt havde været hensigten, at et indhold af en vis mængde sukker skulle kunne kvalificere et produkt til at falde ind under begrebet "sukkervarer af enhver art", skulle bestemmelsen efter Skattestyrelsens opfattelse have haft en anden ordlyd.

Karaktergivende indhold af sukker 

Klager gør endvidere bl.a. gældende, at produktet ikke blot skal være sødt, men skal have et karaktergivende indhold af sukker, og henviser i den anledning til et bindende svar fra Skatterådet, SKM2019.165.SR, hvor et produkt, der indeholdt 45 - 65 pct. sukkerarter, alene blev anset for dækningsafgiftspligtigt. Klager kommer herved frem til, at ved "sukkervarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal forstås varer, hvor sukkeret er beskrivende for produktet, og således ikke produkter, der indeholder sukker i større eller mindre grad. Produkter med et sukkerindhold på op til 65 pct. skal ifølge Klager derfor som udgangspunkt ikke karakteriseres som sukkervarer i chokoladeafgiftslovens forstand, hvis produktet ikke i sig selv kan betragtes som en "sukkervare".

Skattestyrelsen kan hertil bemærke, at vi er enige i, at et produkt skal have et karaktergivende indhold af sukker, for at kunne være omfattet af begrebet "sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Produktet i SKM2019.165.SR er efter Skattestyrelsens opfattelse imidlertid ikke sammenligneligt med (red.fjernet.bar), da (red.fjernet.bar) er en færdigvare, der kan spises uden yderligere forarbejdning. SKM2019.165.SR handlede om, hvorvidt der skulle betales dækningsafgift af afgiftspligtige ingredienser (mandelflager) i en pulver-blanding, der skulle bruges som dekoration i forbindelse med bagning sammen med et bagværk. Ved den afgiftsmæssige vurdering blev det lagt til grund, at pulver-blandingen, der havde et højt indhold af sukker, var at betragte som et halvfabrikata, der ikke umiddelbart var egnet til at kunne spises, som det var, hvorfor pulver-blandingen efter praksis ikke var omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 (på daværende tidspunkt nr. 5).

Skattestyrelsen kan i øvrigt bemærke, at afgrænsningen af, hvad der forstås ved begrebet "sukkervarer af enhver art", efter Skattestyrelsens opfattelse er konkret. Kriterierne er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke håndfaste og eksakte, og der indgår således et skønsmæssigt element i vurderingen af, om indholdet af sukker i en vare skal anses for at være karaktergivende for denne.

Som nævnt ovenfor fandt Skatterådet, at (red.fjernet.bar) havde et karaktergivende indhold af sukker.

Karaktergivende anvendelse som morgenmadsprodukt

Klager gør desuden bl.a. gældende, at (red.fjernet.bar) ikke kan betragtes som en sukkervare, men som en morgenmadsbar, i fagsprog kaldet (red.fjernet.betegnelse), der er tiltænkt som et "on the go" morgenmadsprodukt, som ikke har nogen sammenligning med slik mv. Det karaktergivende for (red.fjernet.bar) er ifølge Klager de små kugler af majs/ris oven på baren, der gør baren helt sammenlignelig med tilsvarende på morgenmadsprodukter af (red.fjernet.type) og andre produkter, som ikke anses som sukkervarer efter chokoladeafgiftsloven.

Skattestyrelsen kan hertil bemærke, at det er vores opfattelse, at et produkts tiltænkte anvendelse ikke indgår i afgrænsningen af, om produktet er omfattet af begrebet "sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Tilsvarende gælder et produkts markedsføring, herunder placering i forretningen. Dette kan derimod tillægges betydning, når det efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, skal vurderes, om et produkt kan anses som en efterligning eller erstatning for produkter omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-7.1 så fald skal dette ske efter en samlet bedømmelse af varens beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå varen markedsføres.

Sukkerindhold

Klager gør herudover bl.a. gældende, at der ikke er belæg for at antage, at sukkerindholdet i (red.fjernet.bar) medfører, at produktet skal betragtes for omfattet af begrebet "sukkervarer af enhver art", idet Landsskatteretten i SKM2009.816.LSR vurderede, at en bar, for at være omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skulle være fremstillet af druesukker, glukosesukker eller lignende, hvilket ikke er tilfældet for (red.fjernet.bar).

Skattestyrelsen kan hertil bemærke, at efter vores opfattelse udtalte Landsskatteretten i SKM2009.816.LSR, at "for så vidt angår en vare uden kakao kan denne efter en samlet vurdering anses for at være en sukkervare omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. og nr. 10, når den er fremstillet af druesukker, glukosesukker eller lignende, eller (...)". Udtalelsen vedrørte efter det foreliggende en proteinbar (Proteinbar 8), som bl.a. indeholdt "glukose sirup, sukker mv.". Det samlede sukker-indhold var efter det foreliggende på 34 pct.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatteretten ikke herved udelukkede andre sukkerarter fra at kunne medvirke til at kvalificere et produkt til at være omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, men at Landsskatteretten udtalte, at druesukker, glukosesukker eller lignende kunne være med til at kvalificere et produkt til at være omfattet af bestemmelsen. Dette understøttes efter vores opfattelse af, at den omhandlede bar (Proteinbar 8) som nævnt ovenfor indeholdt "glukose sirup og sukker mv.".

Derimod er både glukosesirup, sukker og invertsukkersirup, som (red.fjernet.bar) bl.a. består af, omfattet af begreberne mono- og disaccharider, der efter praksis anses som sukker i relation til chokoladeafgiftsloven. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til Den juridiske vejledning, afsnit E.A.2.3.2 - Forskellige definitioner ved chokolade- og sukkervarer m.m.

[...]

Skattestyrelsen indstiller på baggrund af ovennævnte, at Skatterådets afgørelse i det bindende svar af 25. februar 2020 fastholdes."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har den 18. september 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 28. august 2020:

"Sukkervarer af enhver art

Det er vores påstand, at betegnelsen "sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal ses i sammenhæng med første del af bestemmelsen. Efter første del omfatter afgiftspligten efter sin ordlyd alene konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant. sukrede korn o.l. tilsat essenser eller farve. For at en vare kan være omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art" skal der således være tale om varer, der ligner eller er sammenlignelige med konfekt, bolsjer mv.

Skattestyrelsens anfører hertil, at der er tilsigtet et bredt anvendelsesområde for chokoladeafgiftsloven. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til både den oprindelige chokoladeafgiftsloven fra 1922 samt den reviderede lov fra 1955 og den nugældende lov fra 1968.

Vi skal hertil bemærke, at hverken lovbemærkningerne til loven tilbage fra 1922, fra 1955 eller 1968 indeholder en nærmere definitionen af betegnelsen af "sukkervarer af enhver art". Når lovgiver har valgt at medtage betegnelsen i den nugældende § 1, stk. 1, nr. 4 sammen med konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o.l. må det skyldes, at betegnelsen "sukkervarer af enhver art" kun finder anvendelse på produkter, der ligner eller er sammenlignelige med konfekt, bolsjer mv. Hvis lovgiver havde tiltænkt et bredere indhold af betegnelsen "sukkervarer af enhver art" er det vores opfattelse, at lovgiver ville have ladet det fremgår klart af chokoladeafgiftsloven.

Ifølge Det danske Sprog- og Litteraturselskabs "Ordbog over det danske sprog - historisk ordbog 1700-1950" defineres sukkervarer som "varer, der fornemmelig fremstilles af sukker (bolsjer o.lign.), sukkersager".

Når der således i 1922 indføres en afgift på sukkervarer af en enhver art, har hensigten helt klart ikke været bredere end at afgiftspålægge varer, der er fremstillet af sukker såsom bolsjer.

Ovenstående definition af ordet sukkervarer er også i overensstemmelse med vores opfattelse af betegnelsen "sukkervarer" og er i tråd med, at betegnelsen sukkervarer skal ses i sammenhæng med de øvrige produkter, der er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 4. Vi skal også bemærke, at de produkter, som efter afsnit E.A.2.3.3 i Skattestyrelsens juridiske vejledning anses for afgiftspligtige taler for, at betegnelsen "sukkervarer af enhver art" kun finder anvendelse på varer der ligner eller er sammenlignelige med konfekt, bolsjer mv. Det fremgår også af afsnittet, at produkter, der anvendes som morgenmad ikke er omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art".

Skattestyrelsens tolkning af sukkervarer er således et forsøg på at udvide det afgiftspligtige område udover, hvad lovgiver oprindelig havde tiltænkt ved indførelsen af loven samt ved de senere ændringer i 1955 og 1968, da det ikke har været hensigten, at varer skulle være omfattet af chokoladeafgiftsloven alene fordi de indeholder sukker.

I den udstrækning, at Skattestyrelsen havde ret i deres holdning om, at begrebet sukkervarer kan udvides til at omfatte alle tænkelige produkter, som af Skattestyrelsen anses for at have et tilpas højt indhold af sukker, herunder morgenmadsprodukter havde der på ingen måde været behov for alle de andre pinde under det afgiftspligtige vareområde. Med andre ord, lovgiver har i forbindelse med lovændringerne i 1955 og 1968 vurderet, at der var behov at præcisere og udvide det afgiftspligtige vareområde med adskillige pinde, således at dette kom til at omfatte en bredere kategori af "søde sager" end begrebet sukkervare alene omfatter. Var begrebet sukkervarer så bredt som Skattestyrelsen gerne vil gøre det til, var disse lovændringer helt overflødige.

Karaktergivende indhold af sukker

Vi noterer os, at Skattestyrelsens er enig med os i, at et produkt skal have et karaktergivende indhold af sukker for at være omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art".

Som anført i vores klage er det vores påstand, at det karaktergivende for (red.fjernet.bar) er de små kugler af majs/ris der ligger oven på baren. Den søde smag og et sukkerindhold på ca. 35% medfører ikke som anført af Skatterådet, at det er sukkeret, der er karaktergivende for baren. Der findes en lang række produkter, der har et lige så stort indhold af sukker og som smager sødt, uden at dette gør, at produkterne karakteriseres som sukkervarer i henhold til chokoladeafgiftsloven. Som eksempler herpå kan vi nævne yoghurt til børn, forskellige desserter og barer af mælkesnitte typen. Disse produkter bliver ikke anset som sukkervarer af enhver art i chokoladeafgiftsloven på samme måde, som at kager og kiks i almindelighed ikke er omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art".

Det er i denne sammenhæng vigtigt at holde sig for øje, at chokoladeafgiftsloven ikke er en afgift på sukker, men mere en afgift på chokolade og slik.

Hertil kommer, at (red.fjernet.bar) på ingen måde kan sammenlignes eller ligner konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant eller sukrede korn o.l., som er de varer som er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Dette understøttes af, at baren er tiltænkt som et "on the go" morgenmadsprodukt.

Det er korrekt, at produktet i SKM2019.165.SR er halvfabrikata og i modsætning til (red.fjernet.bar) ikke umiddelbart spiseligt. Vi skal hertil bemærke, at der findes flere afgørelser, hvor ikke-spiselige produkter er blevet anset for afgiftspligtige, bl.a. SKM2017.490.SR. Efter praksis er det afgørende således ikke om et produkt er spiselig eller ej.

Karaktergivende anvendelse som morgenmadsprodukt

Som nævnt ovenfor, er det vores opfattelse, at det karaktergivende for (red.fjernet.bar) er er de små kugler af majs/ris der ligger oven på baren. Det er ikke sukkerindholdet og den søde smag, der er karaktergivende for indholdet.

Det følger generelt af afgiftslovgivningen, at samme og sammenlignelige varer afgiftsmæssigt skal behandles ens, i modsat fald vil der være tale om konkurrenceforvridning. Det er derfor relevant at se på praksis omkring afgiftspligtig for morgenmadsprodukter. Her er praksis helt entydig. Morgenmadsprodukter er alene omfattet af dækningsafgiften, hvis produktet indeholder afgiftspligtige bestanddele.

Sukkerindhold

Når Landsskatteretten i SKM2009.186.LSR kommer frem til, at den pågældende proteinbar er omfattet af afgiftspligten, skyldes det efter vores opfattelse, at baren var fremstillet af druesukker, glukosesukker eller lignende, hvilket medførte, at det var sukkerindholdet, der er karaktergivende for baren.

Det er korrekt, at (red.fjernet.bar) indeholder glukosesirup, sukker og invertsukkersirup. Indholdet af disse ingredienser betyder imidlertid ikke, at det er indholdet af sukker, der er karaktergivende for (red.fjernet.bar). Det karaktergivende for (red.fjernet.bar) er, som nævnt i vores klage og ovenfor de små kugler af majs/ris der ligger oven på baren."

Herudover har klageren den 2. november 2020 fremsendt følgende bemærkninger:

"BTO på (red.fjernet.bar)

Vi skal til BTO'en bemærke, at det er SKAT’s opfattelse, at baren skal tariferes i 1904 10, som omfatter "Varer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter". I BTO'en fremgår det, at baren er overtrukket med chokolade på sider og top. Dette er ikke korrekt, og det fremgår også af ingredienslisten oplistet i BTO'en, at produktet alene indeholder kakao og ikke chokolade.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at sukker og sukkervarer, skal tariferes i toldtariffens kap 17. Dog fremgår det af kapitelbestemmelserne til kap. 17, at sukkervarer med indhold af kakao, skal tariferes i 1806, som omfatter "chokolade og andre tilberedte fødevarer med indhold af kakao".

SKAT mener i BTO'en ikke, at der er tale om chokolade eller andre tilberedte fødevarer med indhold af kakao (sukkervarer med kakao), idet det er SKAT’s opfattelse, at der er tale om et kornprodukt, der er tilberedt ved ekstrudering i sammenblandede små kugler.

Når en vare tariferes, skal det på baggrund af de almindelige tariferingsbestemmelser blandt andet ske ud fra, hvad der er karaktergivende for varerne på baggrund af en objektiv vurdering af varerne. Henset til at SKAT når frem til en tarifering i 1904 som et kornprodukt, kan det derfor tages, som et klart udtryk for, at SKAT er af den opfattelse, at hverken chokoladen eller sukkeret er det karaktergivende i produktet. Tværtimod lægger SKAT vægt på, at der er tale om et kornprodukt, hvorfor det er kornet, der er det karaktergivende. En afgivet BTO skal offentliggøres på EU-Kommissionens BTO-hjemmeside, og kan således få betydning for tariferingen af lignende varer i andre EU-lande. Derfor afgiver toldmyndighederne også kun BTO'er på baggrund af et meget gennemarbejdet grundlag/detaljeret analyse.

Desuagtet denne klare konklusion om, at (red.fjernet.bar) er et kornprodukt og hverken er sukker- eller chokoladevarer, anlægger Skatterådet den tolkning, at der er at der er tale om en sukkervare, når det kommer til definitionen af sukkervarer i chokoladeafgiftsloven.

Uanset hvordan sagen vendes og drejes, må en sukkervare i toldreglernes forstand (varekundskab som tarifering også refereres som) også være en sukkervare i chokoladeafgiftslovens forstand. Der kan ikke være forskellige forståelser af begrebet sukkervarer.

I den forbindelse skal vi bemærke, at vi finder det underligt, at Skattestyrelsen mener, at en BTO'en ikke kan anvendes til at vurdere, om en varer er en sukkervarer eller ej, når nu lovgiver ved udformningen af dækningsafgiften har lagt stor vægt på, hvordan en given varer er tariferet ved vurderingen af, om en varer er omfattet af afgiftspligten for dækningsafgift.

Sukrede korn

[..]

For at sukrede korn kan blive omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 skal sukrede korn være tilsat essenser og farve, jf. ordlyden "....,sukrede korn o.lign. tilsat essenser og farve,....".

Sukrede betyder, at et produkt har en sukkercoating, dvs. er overtrukket eller sprøjtet med en sukkeropløsning/sukkeropløsning indeholdende essenser eller farve.

Denne forståelse følger også af den praksis, der fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning, hvorfra vi kan nævne:

•        Et produkt, der anvendes som morgenmad og fremtræder som orangefarvede kugler (1 cm i diameter), der består af formalet majs og havre, som efter extrudering er tørret. Kuglerne er derefter sprøjtet med orange juice (koncentreret) og endelig sprøjtet (douchet) med en sukkeropløsning. Melmassen er tilsat farve. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.

•        Et produkt anvendes som morgenmad og fremtræder som en brunlig blanding, der består af havregryn, Rice Krispies, kokosmel, farin, hærdet palmekerneolie, 0,94 % kakao, vanilje og ristet johannesbrød. Produktet er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde, men er dækningsafgiftspligtig.

Det produkt, som findes at være afgiftspligtig, er netop sprøjtet med både en essens og en sukkeropløsning, hvorved produktet bliver sukrede.

Det andet produkt indeholder alene smagsstoffer/aroma i form af kakao og vanilje og således ikke er sprøjtet med en sukkeropløsning, hvorfor det ikke bliver omfattet af en afgiftspligtig.

(red.fjernet.bar) er hverken sukkercoatede eller på anden måde sprøjtet med en sukkeropløsning/sukkeropløsning tilsat essenser eller farvestof, men alene - som stort alle produkter - tilsat aromastoffer. (red.fjernet.bar) kan derfor i forhold til vurderingen om sukrede korn direkte sammenlignes med det ikke afgiftspligtige, hvorfor det helt i tråd hermed ikke falder under begrebet sukrede korn. I konsekvens heraf kan (red.fjernet.bar) derfor ikke være omfattet af afgiftspligten for "sukrede korn, o.lign. tilsat essenser og farve"."

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 4. januar 2021 

Ved skrivelse af 15. januar 2021 har Skattestyrelsen erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af Skatterådets afgørelse.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 4. januar 2021

Den 19. februar 2021 har klageren fremsendt følgende bemærkninger:

"Styrelsen indstiller, at Skatterådets svar stadfæstes.

Det fremgår af indstillingen, at styrelsen lægger afgørende vægt på produktets smag og visuelle fremtræden, og at produktet både smager og dufter sødt af sukker, samt at produktets udseende og fremtoning på grund af de sukker-/sirupsglaserede kugler i samspil med den hvide bund tydeligt signalerer indhold af sukker. Det er derfor styrelsens opfattelse, at (red.fjernet.bar) skal anses som en sukkervare, der er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, da indholdet af sukker er karaktergivende for produktet.

Vi har følgende bemærkninger til indstillingen.

Det er ikke korrekt, at (red.fjernet.bar) dufter sødt af sukker, da sukker på ingen måde dufter.

Det er heller ikke korrekt at den hvide bund signaler indhold af sukker. Den hvide bund er en mælkeforbindelse og signaler klart og tydeligt association til mælk.

Endvidere er det ikke korrekt, at sukkerindholdet er karaktergivende for (red.fjernet.bar). Det karaktergivende er de små kugler af majs/ris der ligger oven på baren.

Chokoladeafgiftens anvendelsesområde

Det er korrekt, at ifølge Østre Landsrets dom i SKM2015.654.0LR er chokoladeafgiftsloven tiltænkt et bredt anvendelsesområde. Den pågældende sag vedrørte imidlertid en vurdering af forståelsen af begrebet "chokoladevarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, og landsretten lægger i dommen også vægt på en naturlig sproglig forståelse af begrebet "chokoladevarer".

Landsretten vurderer og tager i dommen ikke stilling til begrebet "sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Derfor kan dommen ikke umiddelbart anvendes i denne sag. Hertil kommer, at en naturlig sproglig forståelse af begrebet "sukkervarer af enhver art" alene medfører, at begrebet kun omfatter varer, der er fremstillet af sukker, såsom som bolsjer mv.

Dette støttes også af, at "sukkervarer af enhver art" i bestemmelsen nævnes sammen med konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o.l. tilsat essenser eller farve. Begrebet "sukkervarer af enhver art" skal således ses i sammenhæng med konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o.l. , hvorfor betegnelsen "sukkervarer af enhver art" kun finder anvendelse på produkter, der ligner eller er sammenlignelige med konfekt, bolsjer mv. 

Hvis lovgiver havde tiltænkt et bredere indhold af betegnelsen "sukkervarer af enhver art" end varer, der er sammenlignelig med bolsjer mv. er det vores opfattelse, at lovgiver ville have ladet det fremgår klart af chokoladeafgiftsloven.

Tarifering og chokoladeafgiftsloven

Styrelsen finder ikke, at SKAT’s BTO af 20 december 2017 kan føre til et andet resultat, idet der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem tariferingen efter Toldtariffen og rubriceringen efter chokoladeafgiftslovens regler. Vi skal hertil bemærke, at når lovgiver i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1 anfører Toldtarifs positioner som afgørende for hvilke varer, der er omfattet af dækningsafgiften må det naturligvis skyldes, at der er en sammenhæng mellem tariferingen efter Toldtariffen og rubriceringen efter chokoladeafgiftsloven. Vi henviser i øvrigt til vores bemærkninger i vores brev af 2. november 2020. Vi skal også bemærke, at styrelsen selv på kontormødet bad om at se BTO'en. Vi forventer derfor også, at styrelsen vil lade den indgå i sin vurdering af sagen.

 

Udvidelse af afgiftspligtigt vareområde

Med sin indstilling lægger Skatteankestyrelsen op til at udvide det afgiftspligtige område udover, hvad lovgiver oprindelig havde tiltænkt ved indførelsen af loven i 1922 samt ved de senere ændringer i 1955 og 1968. Det har på intet tidspunkt været hensigten, at varer er omfattet af chokoladeafgiftsloven alene fordi de indeholder en vis mængde sukker eller er formet som en bar.

Der er en lang række produkter, der har samme sukkerindhold, som (red.fjernet.bar) eller et højere sukkerhold uden at produktet anses for "sukkervarer af enhver art". Eksempelvis er sukkerindholdet i syltetøj og marmelade ofte mellem 40 og 60%. Selv ketchup kan indeholde op til 30 % sukker. Det er vigtigt at holde sig for øje, at chokoladeafgiften er en afgift på chokolade og slik, og ikke en afgift på sukker eller på morgenmadsprodukter. (red.fjernet.bar) et morgenmadsprodukt-i fagsprog kaldet (red.fjernet.betegnelse) og ikke et slikprodukt. De små kugler af majs og ris i (red.fjernet.bar) er helt sammenlignelig med indholdet i morgenmadsprodukter af (red.fjernet.type), f.eks. H1, som indtages med mælk.

Det er fast praksis, at morgenmadsprodukter, der indeholder afgiftspligtige bestanddele alene er omfattet af dækningsafgiften. Det kan efter vores opfattelse ikke have betydning om produktet er formet som en bar eller ej. Med andre ord alene det forhold, at produktet er formet som en bar, kan ikke tilsidesætte den praksis vi har for morgenmadsprodukter.

Hvis Landsskatteretten fastholder Skatteankestyrelsens indstilling vil der således være tale om en afgiftsmæssig forskelsbehandling."

Retsmøde

Repræsentanten udleverede på retsmødet vareprøver af (red.fjernet.bar) til rettens medlemmer samt Skattestyrelsens repræsentant.

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at (red.fjernet.bar) alene er dækningsafgiftspligtig i henhold til chokoladeafgiftslovens § 22 og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at Skatterådets bindende svar stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse 

Når der i det følgende henvises til chokoladeafgiftsloven, er dette henvisninger til den dagældende lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. juli 2018, samt senere lovændringer frem til tidspunktet for Skatterådets bindende svar.

Chokoladeafgiftsloven bygger på den daværende Lov om Omsætningsafgift af Chokolade- og Sukkervarer m.m., som blev indført ved lov nr. 254 af 12. juni 1922. Af forarbejderne til loven følger det, at hensigten med indførslen af afgiften var en forøgelse af luksusbeskatningen. Det afgiftspligtige vareområde er efterfølgende blevet udvidet bl.a. ved lov nr. 22 af 11. februar 1955, men formålet er blevet opretholdt.

I henhold til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, omfatter det afgiftspligtige vareområde bl.a. følgende:

"1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art.

[...]

4. Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.

[...]

9. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under 1-7."

Der skal betales dækningsafgift ved import af varer, som ikke i sig selv er afgiftspligtige i henhold til chokoladeafgiftslovens kapitel 1, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, jf. chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1-3:

"Af varer under toldtariffens pos. 1806, 1901, 1904, 1905, 2008, 2106 og 2202, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, svares ved indførsel fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 10 a tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved modtagelse af varer fra andre EU-lande svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i lovens § 10 a finder tilsvarende anvendelse."

For sin afgørelse lægger Landsskatteretten de faktiske oplysninger vedrørende sammensætningen af produktet, (red.fjernet.bar), som klageren har fremsendt til Skattestyrelsen, til grund. Produktet består således primært af kornsorter (36,1 %), sukker/sukkerarter (34,55 %) og mælk/mælkepulver (11,22 %). Herudover består produktet af fugtighedsbevarende middel (glycerol, sorbitolsirup), solsikkeolie, kokosfedt, vitaminer og mineraler (kalcium, niacin, pantothensyre, folsyre, B6, riboflavin), maltodextrin, salt, solsikkelecitin, dextrose, surhedsregulerende middel (trinatriumfosfat), naturlig aroma, antioxidationsmiddel (tocoferolriga/tokoferolrigt ekstrakt).

Afgørende for, om der skal betales dækningsafgift af en vare i henhold til chokoladeafgiftslovens kapitel 3, er, at varen, der indføres her til landet, ikke i sig selv er afgiftspligtig efter lovens kapitel 1.

Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art. Retten finder, at det afgørende for vurderingen af, om det omhandlede produkt er omfattet af afgiftspligten i § 1, stk. 1, nr. 4, i nærværende sag er, om produktet kan anses som enten sukrede korn og lign. Tilsat essenser eller farve, eller som en sukkervare af enhver art. Retten bemærker i den henseende, at chokoladeafgiftsloven er tilsigtet et bredt anvendelsesområde, og at der ved vurderingen af, om det omhandlede produkt kan anses som en sådan sukkervare omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal lægges vægt på, om sukkeret er karaktergivende for produktet. For den vurdering finder retten, at der bl.a. skal tages hensyn til den relative mængde af sukker i varen, hvor fremtrædende sukkersmagen er, og om produktet visuelt fremtræder som værende af sukker.

Produktet er tilsat i alt ca. 34 % sukkerarter. Sukkerarter er dermed en af produktets hovedingredienser, idet det alene overgås af indholdet af kornsorter, der udgør 36,1 %. Retten finder på den baggrund, at indholdet af sukker udgør en sådan relativ mængde, at det i hvert fald ikke uden videre kan føre til, at produktet ikke kan anses som en sukkervare. Retten lægger imidlertid afgørende vægt på produktets smag og visuelle fremtræden. Retten finder på baggrund af den fremlagte vareprøve i overensstemmelse med Skatterådet, at produktet både smager og dufter sødt af sukker, og at produktets udseende og fremtoning på grund af de sukker-/sirupsglaserede kugler i samspil med den hvide bund tydeligt signalerer indhold af sukker. Henset til disse forhold, finder retten, at (red.fjernet.bar) skal anses som en sukkervare, der er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, da indholdet af sukker er karaktergivende for produktet.

Retten finder i øvrigt ikke, at klagerens henvisning til SKAT’s BTO af 20 december 2017 kan føre til et andet resultat, idet der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem tariferingen efter Toldtariffen og rubriceringen efter chokoladeafgiftslovens regler. Retten bemærker i den henseende tillige, at en vare kan have flere forskellige karaktergivende egenskaber.

Henset til at produktet, (red.fjernet.bar), falder inden for det afgiftspligtige område i chokoladeafgiftslovens kapitel 1, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, vil der ikke skulle svares dækningsafgift efter chokoladeafgiftslovens § 22 ved import her til landet.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatterådets bindende svar af 5. marts 2020, hvorved det fremlagte spørgsmål besvares med "nej"."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af IA og IC.

IA har forklaret bl.a., at han er ansat i H1 som business development manager i Y1-område. Han har ansvaret for kategorien af morgenmadsprodukter i bl.a. Y2-land og Danmark. (red.fjernet.bar) er udviklet af G1-virksomhed, som er et joint venture mellem H1-koncernen og G2-virksomhed i Y3-land, som hver ejer 50 % af joint venturet. Udviklingen og markedsføringen af den pågældende bar tog afsæt i, at der var et marked for et morgenmadsprodukt, som man kan indtage på farten, og når man ikke havde hverken ske, skål eller mælk i nærheden. Baren fremstilles på en fabrik i Y4-land, som ikke producerer andet end morgenmadsprodukter. Baren hører under hovedkategorien "morgenmadsbar" og tilhører segmentet af dagligvarer. 

Baren konkurrerer hovedsageligt med (red.fjernet.bar.nr.2) og andre private label-produkter i detailhandlen. Baren konkurrerer ikke med bars under kategorien konfekture. (red.fjernet.bar) er noget andet end konfekture, og i H1 findes en særskilt division for konfekturevarer. (red.fjernet.bar) blev taget af det danske marked, da der opstod et for stort konkurrencegab i relation til deres hovedkonkurrenter.

IC har forklaret bl.a., at han er ansat som salgskonsulent i (red.fjernet.afdeling) i H1, hvor han har været ansat i de seneste 23 år. Kunderne er dagligvarebranchen i form af aktører som G3-virksomhed, G4-virksomhed og G5-virksomhed. Disse butikker placerede (red.fjernet.bar) på hylderne sammen med frugtstænger, rosiner, konkurrenternes bars samt snacks i det hele taget. Konkurrenterne var hovedsageligt (red.fjernet.bar.nr.2) og andre private label-mærker. Baren blev ikke hos nogen af kunderne placeret sammen med slikvarer eller konfekture.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført:

"…

V. Anbringender

Det gøres gældende, at (red.fjernet.bar) ikke er en sukkervare omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 […], men i stedet er dækningsafgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 22 […].

Det gøres herudover gældende, at klassificeringen af (red.fjernet.bar) som sukkervare strider imod lighedsgrundsætningen.

Begrebet "sukkervare"

Afgiften på sukkervarer blev indført i 1922 ved lov nr. 254 af 12. juni 1922 (chokoladeafgiftsloven).

Afgiften var begrundet i et ønske om at beskatte luksuspræget forbrug. I forarbejderne til 1921-loven er anført følgende […]:

Det foranstående Lovforslag tilsigter en Forøgelse af Luksusbeskatningen med en Afgift på Chokolade, Chokoladevarer, Kakaopræparater med Undtagelse af Kakaopulver færdigt til umiddelbart Forbrug, Konfekt, Lakrids, Marcipan, Sukkervarer og lign."

og

"...men der er dog stadig her et så betydeligt Forbrug af udpræget Luksuskarakter, at man har ment at burde tage det Anvendelse som Beskatningsobjekt."

Luksus(varer) er varer, som er unødvendige og som kan undværes. Der ligger i afgrænsningen til luksusvarer og forbrug af luksuspræget karakter, at lovgiver ikke ønskede at afgiftsbelægge almindeligt sædvanligt forbrug af madvarer (dagligvarer) og på den måde gøre det dyrere for den almindelige danske husholdning at indkøbe en almindelig kost. Det var kun det unødvendige, luksusprægede forbrug, som skulle rammes af afgiften, og det vil stride mod lovgivers hensigt at pålægge almindelige forbrugsvarer og dagligvarer afgift.

Chokoladeafgiftsloven indeholder ikke nogen legal definition af begrebet ’’sukkervare", og lovgiver må således have fundet, at begrebet sukkervarer i almindelig sproglig og indholdsmæssig forståelse havde et tilstrækkeligt præcist indhold til, at det var ufornødent med en særlig teknisk definition, som krævede en legal definition. Indholdet af begrebet sukkervarer må derfor fastlægges på grundlag af den almindelige sproglige og indholdsmæssige forståelse på tidspunktet for lovens vedtagelse, og begrebet kan ikke gives et indhold, der går videre end den almindelige forståelse lagt til grund af lovgiver.

Sukkervare er i dag en gammeldags betegnelse, som sjældent anvendes længere.

Ifølge Ordnet.dk betyder sukkervare […]:

"Sukker-vare" (en. (ænyd. d.s.; især)

 

Navnlig i flt., om varer, der fornemmelig fremstilles af sukker (bolsjer olgn.); sukkersager, 

 

Panum 563. tør Chokolade og andre sukkervarer. Bkg. Nr. 443/81940. § 5.

 

Hertil ssgr. som Sukkervare-fabrik, -fabrikant ofl".

Sukkervarer er således varer, som fremstilles af sukker.

I overensstemmelse hermed angives i (red.fjernet.hjemmeside) blandt andet følgende synonymer for ’’sukkervare" […]: Godte, sirup, knas, slik, bolsje, karamel, lækkeri, sød sag, lækkerbisken.

Sukkervarer fremstilledes på fabrikker, der med datidens betegnelse blev kaldt ’’sukkervarefabrikker". […]. I den […] fremlagte artikel ses sukkervarefabrikant IE fra G6-virksomhed i gang med fremstillingen af varer. Som det ses, hælder han en flydende masse (antageligvis smeltet sukker) i et kar. I den ledsagende tekst anføres om virksomhedens historie: ’’G6-virksomhed er i 1893 et Lille dropskogeri, der startede i Y5-gade og senere flyttede til Y6-gade" […]. G6-virksomhed var altså et dropskogeri, som fremstillede bolsjer (drops) af sukker.

Ordnet.dk og artiklen […] illustrerer et for sagen vigtigt forhold, nemlig at sukkervarer fremstilles af råvaren sukker, som typisk smeltes under opvarmning og formes til produkter. Ved afkølingen hærder produktet til fast form. Den typiske sukkervare er et bolsje.

Sukkervarer fremstilles som nævnt på særlige fabrikker som i datiden betegnedes sukkervarefabrikker. Sukkervarefabrikkerne havde den distinkte industrielle egenskab, at de i industriel skala kunne smelte sukker i store gryder og kedler. I overensstemmelse hermed var der en særlig overenskomst for chokolade- og sukkervareindustrien […]. Der var således tale om en sin egen distinkte kategori af fabrikker, produkter og medarbejdere.

Den daværende gængse betydning af ordet sukkervarer var således varer fremstillet af sukker på særlige sukkervarefabrikker af medarbejdere dækket af branchens egen særlige overenskomst.

I dag anvendes i stedet for sukkervarer og sukkervarefabrikker de mere nutidige betegnelser ’’konfekture" og ’’konfekturefabrikker". Produkterne kaldes ikke længere sukkervarer, men "slik". Der kan henvises […] artikel fra 2013 ’’G7-virksomhed flytter Y7-land slik til Danmark" […]. I artiklen anføres blandt andet "I Y8-by producerer G7-virksomhed i dag ca. 4.000 tons sukkervarer og det er start set hele den produktion, der skalflyttes til Danmark. " og "Produktionen, som primært er vingummi og skum i løs vægt, overflyttes i stedet til den danske sukkervarefabrik på Y9-by".

Om den gængse forståelse af begrebet sukkervare kan videre anføres, at varer produceret af sukker ikke anses for mad, som indtages af ernæringsmæssige grunde. Varer, der indtages som et måltid eller mellemmåltid, udgør derfor alt andet lige ikke sukkervarer, uanset sukkerindholdet i varen. Sukkervarer omfatter derfor hverken produkter med et naturligt højt indhold af sukker (som eksempelvis rosiner og frugtjuices) eller produkter med et højt indhold af tilsat sukker (som eksempelvis ketchup, marmelade og yoghurt), som indtages som måltid eller i forbindelse med måltider.

At sukkerindholdet i en vare ikke er afgørende for kvalifikation som sukkervare kan videre udledes af finanslovsaftalen for 2012.

I finanslovsaftalen for 2012 […] er anført følgende af den daværende regering og Enhedslisten:

"Aftaleparterne er endvidere enige om at forhøje afgiften pa chokolade og slik med 6 kr. pr. kg. og udvide afgiftsgrundlaget til også at omfatte syltetøj, marmelade mv. og syltede grøntsager mv. Det vil sige, at afgiften omlægges til en afgift på ’’sukkerholdige fødevarer".  Sukker i forskellige fødevarer som slik, sukkerholdig yoghurt og syltetøj tegner sig for en stor del af danskernes indtag af tilsat sukker. Afgiftsforhøjelsen får virkning fra den 1. januar 2012, mens udvidelsen af afgiftsgrundlaget får virkning fra den 1. januar 2013. Parterne aftaler, hvordan afgiften på tilsat sukker udformes"

 

og Skatteministeriets udleveringsnotat […], hvor Skatteministeriet anførte:

"Regeringen og Enhedslisten er enige om at udvide grundlaget for afgiften på chokolade og sukkervarer m.m., så der i større omfang kommer afgift på tilsat sukker i fødevarer. Dermed kommer afgiften til også at omfatte syltetøj, marmelade mv. og syltede grøntsager mv. og bliver en afgift på ’’sukkerholdige fødevarer". Udvidelsen af afgiftsgrundlaget får virkning fra den 1. januar 2013."

Den omstændighed, at det var nødvendigt med en lovændring, viser at et højt sukkerindhold ikke i sig selv gør en vare til en sukkervare. I så fald havde en lovændring været unødvendig, hvis dette allerede var gældende ret.

Eftersom det er den almindelige forståelse af begrebet sukkervare, som er gældende for kvalifikation som sukkervare, kan alle forhold, som har betydning for den almindelige forståelse tillægges betydning ved vurdering af, om et konkret produkt er en sukkervare. Det er en konkret bedømmelse, som skal foretages i det enkelte tilfælde: Udgør den konkrete vare en sukkervare efter den almindelige forståelse af begrebet?

I en sag om begrebet ’’chokoladevarer" (SKM 2015.654.ØLR) lagde Østre Landsret vægt på følgende:

Landsretten udtalte, at begrebet ’’chokoladevarer" ikke var defineret i loven forarbejderne. Det var derfor den naturlige forståelse, som skulle lægges til grund […].

Landsretten fandt, at efter en naturlig sproglig forståelse "omfatter [begrebet chokoladevarer] varer hvor chokoladen er karaktergivende for produktet, og at der i den forbindelse må lægges vægt på bl.a. den relative mængde af chokolade i varen, hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade" […].

Det var utvivlsomt berettiget af landsretten at lægge vægt på disse tre forhold: (i) Chokoladeindholdet, da man vanskeligt kan forestille sig en chokoladevare uden et betydeligt indhold af chokolade, (ii) smagen af chokolade, og (iii) om produktet fremtræder som værende af chokolade (appearance-synspunkt). 

Landsretten tilføjer, at "Der er derimod ikke holdepunkter for en antagelse om, at varens pris. ernæringsindhold, og aftagergrupper indgår i afgrænsningen af begrebet ’’chokoladevarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Der er heller ikke grundlag for at anlægge en indskrænkende fortolkning af "chokoladevarer" således, at det er en betingelse for afgiftspligt, at varen ikke tillige har andre karaktergivende egenskaber."

Denne tilføjelse må læses således, at prisen for en chokoladevare efter landsrettens opfattelse ikke kan tillægges betydning. Det forekommer som udgangspunkt rigtigt, jf. dog lovgivers ønske om at afgiftspålægge "luksus"-forbrug, og ikke almindeligt forbrug.

Det synes også rigtigt, at ernæringsindholdet ikke kan tillægges betydning. Det er uden betydning for kvalifikationen som chokoladevare, om varen er sund eller usund. 

Hvem der køber varen, må også som antaget af landsretten være uden betydning.

Det er også rigtigt som anført af landsretten, at det ikke er en betingelse, at varen ikke har andre karaktergivende egenskaber. Bemærk landsrettens brug af ordet ’’betingelse", hvilket ikke er det samme som, at andre karaktergivende egenskaber ikke kan have betydning for kvalifikationen af et produkt som chokoladevare. Landsretten anfører blot, at fraværet af andre karaktergivende egenskaber ikke er en betingelse. Et produkt kan således godt være en chokoladevare, selv om det også har andre karaktergivende egenskaber.

Landsretten lagde tillige vægt på producentens egen beskrivelse af produktet, hvori ordet ’’chocolate" indgik […]. Landsretten lagde således vægt på producentens egen opfattelse og beskrivelse af produktet. Dette er i trad med, at kvalifikationen sker pa grundlag af den almindelige forståelse.

Landsretten foretog således en helhedsbedømmelse af alle forhold vedrørende det konkrete produkt, men så altså bort fra pris, hvem der købte varen og ernæringsindholdet, som fandtes uden betydning for kvalifikationen af varen. Alle andre relevante forhold blev inddraget af landsretten. 

Af landsrettens dom kan udledes, at det er den almindelige forståelse, som skal lægges til grund ved kvalifikationen af et produkt efter chokoladeafgiftsloven. I den forbindelse kan der blandt andet lægges vægt på de af landsretten påpegede tre forhold: (i) sukkerindhold, (ii) smagen af sukker og (iii) varens visuelle fremtræden som værende af sukker. Der kan selvsagt også lægges vægt på andre forhold af betydning for den almindelige forståelse.

Efter landsrettens dom udviklede administrativ praksis om begrebet ’’sukkervarer" sig på den måde, at der herefter kun blev inddraget sukkerindholdet (landsrettens bemærkning om den relative mængde af chokolade i varen), smagen af sukker (landsrettens bemærkning om, hvor fremtrædende chokoladesmagen er) og produktets udseende (landsrettens bemærkning om, hvorvidt varen visuelt fremtræder som værende af chokolade) ved afgørelsen af, om sukker var karaktergivende for en vare.

Herved overses i den administrative sagsbehandling, at landsretten i præmisserne havde anført "at der i den forbindelse må lægges vægt på bl.a. den relative mængde af chokolade i varen, hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade." […]. Ordene "bl.a." indebærer, at der også kan og skal lægges vægt på andre forhold, hvilket landsretten da også gjorde ved at lægge vægt på producentens egen beskrivelse af produktet.

Endvidere overses, at landsrettens vurdering vedrører afgrænsningen af chokoladevarer og ikke sukkervarer. Der er den væsentlige forskel på sukker og chokolade, at rigtig mange varer indeholder sukker, naturligt forekommende eller tilsat, og dermed har en sødme eller sød smag, hvorimod chokolade kun indgår i ganske få produkter. Som nævnt viser finanslovsaftalen fra 2012, at sukkerholdige varer ikke var sukkervarer alene p.g.a. sukkerindholdet og den heraf følgende søde smag. Der kan med andre ord ikke lægges nær så meget vægt på en sød smag ved vurdering af, om en vare er en sukkervare, som der kan lægges vægt på smagen af chokolade ved vurdering af, om en vare er en chokoladevare. I så fald ville rigtig mange varer være sukkervarer, hvilket er i strid med lovgivers hensigt om kun at beskatte egentlige luksusvarer.

At begrebet ’’sukkervarer" er snævrere end sukkerholdige produkter med sod smag og som ser ud som værende fremstillet af sukker kan også udledes af, at kandiserede æbler ikke er sukkervarer, jf. at kandiseret frugt har sin egen afgiftskategori i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6, og at lakrids ikke anses for sukkervarer, jf. at lakrids har sin afgiftskategori i lovens 1, stk. 1, nr. 2. Et kandiseret æble har et højt sukkerindhold, smager sødt og fremstår visuelt som fremstillet af sukker, men er desuagtet ikke en sukkervare omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 4. Lakrids indeholder en betydelig mængde sukker, smager sødt og ser ud som slik, men er heller ikke en sukkervare i lovens forstand. Lovens kategorisering viser i sig selv, at afgrænsningen af sukkervarer nødvendigvis må være snævrere end blot at vurdere en vare i forhold til de tre kriterier, som er lagt til grund af landsretten ved afgrænsning af afgiftskategorien chokoladevarer.

Kvalifikationen af (red.fjernet.bar)

Som nævnt skal der lægges vægt på samtlige forhold af relevans for den almindelige forståelse af begrebet sukkervarer ved vurderingen af, om sagsøgers (red.fjernet.bar) er en sukkervare.

Sagsøger er af den opfattelse, at følgende forhold skal tages i betragtning ved kvalifikationen af (red.fjernet.bar).

H1 producerer en række morgenmadsprodukter baseret på korn, såkaldte cereals. Ordet "cereal" betyder "korn" på dansk. Den væsentligste råvare i produkterne er korn af forskellig slags. Cereal-produkterne produceres blandt andet pa koncernens fabrik i Y4-land […], som bar det rigtige udstyr til at behandle kornene pa den rigtige måde.

Et af koncernes cereal produkter er det velkendte (red.fjernet.bar), som er et morgenmadsprodukt af korn med smag af kakao.

Cereals indtages af forbrugeren ved, at forbrugeren kommer cereals-produktet i en skål, overhælder det med mælk og indtager det med ske. Cereals er en meget udbredt type morgenmad for mange mennesker, men kan naturligvis også indtages som middags-, aftens- eller mellemmåltid.

Ulempen ved traditionelle cereals er, at indtagelse af produktet kræver adgang til mælk, en skal og en ske, hvilket indebærer, at produktet alt andet lige skal indtages hjemme hos den enkelte forbruger. Det er ikke praktisk muligt for forbrugeren at indtage produktet pa farten eller i det hele taget efter, at forbrugeren bar forladt hjemmet. Det er heller ikke muligt på en normalt forekommende måde at indtage cereals, hvis forbrugeren er løbet tør for mælk.

H1 bar derfor udviklet versioner af en række af koncernens cereals, som kan indtages på farten (on-the-go) uden brug af ske eller adgang til mælk. Basalt set komprimeres den pågældende cereal til en bar, som pakkes individuelt. Bar-versionerne af produkterne svarer således grundlæggende til de traditionelle cereals.

Dette gælder også (red.fjernet.bar). Hovedingrediensen i den traditionelle (red.fjernet.bar) er den samme som i (red.fjernet.bar), nemlig korn og kakao. Derudover er baren tilføjet en bund af mælkepulver som erstatning for frisk mælk.

Hovedråvaren i (red.fjernet.bar) er korn (36,1 %) […].

Både (red.fjernet.bar) og (red.fjernet.bar) indeholder både naturligt forekommende sukker og tilført sukker. Sukkerindholdet i (red.fjernet.bar) er ikke karaktergivende for varen. Karaktergivende for produktet er korn, kakao, mælk og sukker i nævnte rækkefølge. Kiks og myslibarer har også en sød smag uden at sukkeret er karaktergivende for varen.

Produktet er produceret på en cereal fabrik, ikke på en sukkervare- eller konfekturefabrik. I Danmark produceres cereals af producenter som G8-virksomhed […], mens slik/konfekture/sukkervarer produceres af G7-virksomhed og G9-virksomhed.

De gængse forbrugere anser ikke cerealbarer (eller myslibarer) for sukkervarer. Forbrugerne indtager produktet som et måltid eller mellemmåltid, ikke som en ’’guilty pleasure". Det er således ganske almindeligt at give børn cerealbarer med i madpakken på samme made som rosiner, ostehaps, mælkesnitter o.lign. Cerealbarer er således tilladt i henhold til uddannelsesinstitutioners ’’sukkerpolitikker".

Detailhandelen anser ikke cerealbarer for sukkervarer/konfekture. Cerealbarerne anses for at tilhøre varekategorien sunde snacks på linje med myslibarer og er placeret sammen med sunde snacks i butikkerne. Cerealbarerne er ikke placeret pa reolerne for slik […].

Producenten H1 anser ikke cerealbarerne for sukkervare/konfekture. Produkterne sorterer under H1’s Cereal division, og ikke konfekturedivisionen.

Faktisk er der ingen, hverken forbrugere, producenter eller detailhandel, som deler Skatteministeriets opfattelse af, at (red.fjernet.bar) er en sukkervare. Skattestyrelsen har reelt fjernet sig fuldstændigt fra den almindelige forståelse af begrebet sukkervarer, selv om det netop er den almindelige forståelse, som skal lægges til grund for afgrænsningen af det afgiftspligtige område.

(red.fjernet.bar) har nutri-scoren C […], hvilket er middel. Den ernæringsmæssige værdi - og dermed lødigheden - af produktet er langt højere end næringsværdien af slikprodukter.

I forhold til varens karaktergivende egenskaber efter landsrettens ovennævnte kriterier bemærkes følgende. De tre kriterier er 

1.  Varen skal være fremstillet af sukker/indeholde betydelig mængde sukker

2.  Sukker skal være karaktergivende for smagen

3.  Varen skal visuelt fremstå som være lavet af sukker

Selv nar disse tre kriterier tages i betragtning er (red.fjernet.bar) ikke en sukkervare.

(red.fjernet.bar) indeholder 36% korn og til sammenligning 34% sukkerarter […]. Korn er den karaktergivende ingrediens.

(red.fjernet.bar) smager af korn, kakao og mælk med en sødme i eftersmagen. Som nævnt er det ikke tilstrækkeligt, at varen smager sødt, sukkeret skal være decideret karaktergivende for smagen.

Se SKM2024.500.SR […], hvor sukker ikke var karaktergivende for et kikseprodukt (bestående af 34,7 % sukker, og formet som en flad, aflang, lys kiks, hvor den ene halvdel af kiksen var over- og undertrukket med et mørkt chokolade-/kakaoovertræk.), selvom kiksen havde "en væsentlig sødme i smagen, men har ikke en fremtrædende smag af sukker" […].

Se også SKM2023.469.SR […], hvor sukker ikke var karaktergivende for kokoschips med sukker og kakao (24% sukker), selvom ’’Produktet har en vis sødme, dog uden at have en fremtrædende smag af sukker. Ndr produktet tygges, fremkommer en mild smag af kakao samt smag af kokos" […].

Slutteligt fremstår (red.fjernet.bar) ikke som værende fremstillet af råvaren sukker, hverken i smeltet og afkølet form eller i opløst og størknet form.

Sukkervarer fremstår typisk som varer, der er fremstillet af råvaren sukker. De vil have en glat og meget skinnende nærmest glasagtig overflade. De typiske sukkervarer er bolsjer, vingummi og andre egentlige slik-produkter, altså produktet, som ligner sukker i afkølet/størknet form efter, at sukkeret har været smeltet/opløst.

I modsætning hertil fremstår (red.fjernet.bar) visuelt som værende lavet af pops, kakao og mælk […], og består da også af runde brune kugler af pops med en hvid bund. Baren er mere mat i finishen og fremstår ikke glasagtig som sukkervarer, eks. bolsjer og andet slik.

(red.fjernet.bar) er heller ikke sukkercoatet, kandiseret eller på anden overfladebehandlet med sukker, men er fremstillet ved, at pops blandes med en ’’binder" (der bl.a. indeholder sukker, mælk, kakao, vitaminer, mineraler og smagsgivere). Derefter påføres den hvide bund (bestående af mælkeforbindelse). Det er derfor ikke rigtigt, nar Skatteministeriet i sit svarskrift […] anfører, at "Barens udseende præges således af kakao-popsenes kandiserede overflade, der giver det klare indtryk, at popsene er blevet ’’samlet" ved at sprøjte baren med smeltet sukker.", og når Landsskatteretten i sin afgørelse anfører "og at produktets udseende og fremtoning på grund af de sukker/sirupsglaserede kugler i samspil med den hvide bund tydeligt signalerer indhold af sukker." […]

Det er ikke tilstrækkeligt som anført af landsskatteretten, at et produkt signalerer indhold af sukker, det skal visuelt fremstå som værende fremstillet af sukker, det vil sige fremstå som sukker i afkølet form efter at have været smeltet (som eksempelvis bolsjer) eller sukker i størknet form efter at have været opløst (som eksempelvis glasur). Der er forskel på "sukkerindhold" og ’’sukkervarer", jf. ovenfor.

Sammenfattende kan det konstateres, at (red.fjernet.bar) ikke er en sukkervare efter en naturlig forståelse af begrebet sukkervare. Endvidere besidder (red.fjernet.bar) ikke nogen af de karaktergivende egenskaber, der i henhold til SKM 2015.654.LR, bl.a. kan lægges på ved vurderingen af, om et produkt er en [sic] chokoladevare.

Den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning

(red.fjernet.bar) blev solgt i konkurrence med blandt andet varerne (red.fjernet.bar.nr.2) (i flere varianter), (red.fjernet.variant.1), (red.fjernet.variant.2), (red.fjernet.variant.3) og diverse myslibarer. Disse varer anses så vidt vides ikke for sukkervarer, og derfor var prisen på (red.fjernet.bar) højere end prisen for konkurrerende produkter. Som følge heraf måtte sagsøger tage produktet af markedet.

Trods opfordring hertil har Skatteministeriet undladt at oplyse den afgiftsmæssige behandling af en række konkurrerende produkter. Det må således lægges til grund, at de konkurrerende produkter ikke er belagt med afgift, jf. princippet om processuel skadevirkning.

Lighedsbetragtninger fører således også til, at (red.fjernet.bar) ikke skal afgiftsbelægges.

Det bemærkes, at lovgiver var opmærksom på at beskytte producenterne af afgiftspligtige varer mod konkurrence fra ikke-afgiftspligtige varer, jf. forarbejderne til 1921-loven […] og forarbejderne til 1955-loven […].

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

2. Anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at (red.fjernet.bar) er afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 […], som "sukkervarer af enhver art", eftersom sukkeret er karaktergivende for varen.

2.1 Afgrænsning af "sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4

Chokoladeafgiftsloven og lovens forarbejder indeholder ikke en definition af begrebet "sukkervarer af enhver art" (§ 1, stk. 1, nr. 4), ligesom loven og forarbejderne heller ikke indeholder en definition af begreberne "chokoladevarer… af enhver art" (§ 1, stk. 1, nr. 1) eller "lakridsvarer af enhver art" (§ 1, stk. 1, nr.  2).

Østre Landsret har i SKM2015.654.ØLR […] taget stilling til forståelsen af begrebet "chokoladevarer… af enhver art". Landsretten udtalte, at anvendelsen af ordene "chokolade og chokoladevarer… af enhver art" viser, at lovgivningsmagten har tilsigtet at give bestemmelsen et bredt anvendelsesområde. Landsretten fastslog endvidere, at det afgørende for, om en vare, der indeholder chokolade, er afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er, om chokolade er karaktergivende for varen, og at der ved vurderingen heraf bl.a. skal lægges vægt på (1) den relative mængde af chokolade i en vare, (2) hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og (3) om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade.

Afgrænsningen af afgiftspligtige sukkervarer skal ske ud fra samme kriterier som for chokoladevarer, jf. SKM2024.421.BR […]. Afgørelsen af, om (red.fjernet.bar) er afgiftspligtig efter § 1, stk. 1, nr. 4, skal således ske ud fra en bedømmelse af, om sukker er karaktergivende for varen.

H1 er, efter Skatteministeriets forståelse, enig i, at det er afgørende for afgiftspligten efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, […] om sukker er karaktergivende for varen. H1 opstiller imidlertid den yderligere og særskilte betingelse, at varen også skal anses for en "luksusvare", førend varen er afgiftspligtig […]. H1 gør således gældende, at en vare alene kan være afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, hvis sukker er karaktergivende for varen, og den indtages for "fornøjelsens skyld", hvilket ifølge H1 er det afgørende kriterium for, om en vare skal anses for en "luksusvare" […]. Det betyder ifølge H1, at hvis en vare indtages for at opfylde et ernæringsmæssigt behov - og altså ikke alene for fornøjelsens skyld - kan varen ikke karakteriseres som en "luksusvare" i chokoladeafgiftslovens forstand og dermed heller ikke være afgiftspligtig, uanset om sukkeret i øvrigt måtte være karaktergivende for varen.

Der er imidlertid ingen holdepunkter i hverken loven, forarbejderne eller retspraksis, der støtter H1’s synspunkt. Tværtimod blev et tilsvarende synspunkt afvist i SKM2024.421.BR […], hvor sagsøgeren gjorde gældende, at de omhandlede tyggevitaminprodukter faldt udenfor anvendelsesområdet i § 1, stk. 1, nr. 4, fordi tyggevitaminprodukterne i modsætning til de specifikke varearter nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4, ikke indtages med henblik på nydelse.

I SKM2015.654.ØLR […] blev sagsøgerens synspunkt om, at de omhandlede varer (proteinbarer) ikke blev indtaget for fornøjelsens skyld, også afvist. Landsretten udtalte således, at der ikke findes holdepunkter for en antagelse om, at varens pris, ernæringsindhold og aftagergrupper indgår i afgrænsningen af begrebet "chokoladevare". Det er derfor af den grund også forkert, som anført af H1, at varens pris, placering i supermarkedet, markedsføring og udseende af emballage, skal inddrages i vurderingen af, om en vare er afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 […]. At disse forhold ikke skal tillægges betydning ved afgørelse af afgiftspligten efter § 1, stk. 1, nr. 4, følger også forudsætningsvist af § 1, stk. 1, nr. 9 (nu nr. 10) […].

H1 gør videre gældende, at alene varer, der fremstilles på en "sukkervarefabrik" (eller "konfekturefabrik") kan omfattes af afgiftspligten i § 1, stk. 1, nr. 4 […]. Heller ikke dette synspunkt er der holdepunkter for i loven, forarbejderne eller retspraksis. H1 har da heller ikke henvist til, hvoraf synspunkt skulle følge - eller i øvrigt beskrevet, hvordan afgrænsningen af "sukkervarefabrikker" over for andre fabrikker i givet fald skal foretages.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at (konkrete) morgenmadsprodukter - som (red.fjernet.bar) ifølge H1 udgør et alternativ til […] - i administrativ praksis er anset for afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. nr. 4, jf. Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit E.A.2.3.3 […].

Skatteministeriet er enig i, at ikke alle fødevarer, der indeholder sukker, skal anses for afgiftspligtige sukkervarer efter § 1, stk. 1, nr. 4 […]. Det afgørende for afgiftspligten er nemlig, som beskrevet ovenfor - og som fastlagt i retspraksis - om sukker er karaktergivende for varen, og altså ikke alene om varen indeholder sukker.

Det er derfor uden relevans for sagen at afgrænse "sukkervarer" over for udtrykket "sukkerholdige fødevarer", som anført af H1 […]. For det første anvender chokoladeafgiftsloven slet ikke udtrykket "sukkerholdige fødevarer". For det andet siger udtrykket - som ud fra en naturlig sproglig forståelse må forstås som alle fødevarer, der indeholder sukker - intet om, hvordan afgiftspligtige "sukkervarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 […], skal afgrænses. Det bemærkes i den sammenhæng, at aftaleteksten fra finanslovsaftalen for 2012 […], som anvender udtrykket "sukkerholdige fødevarer", og som H1 henviser til, ikke blev udmøntet i et lovforslag.

Marmelade har som oftest et betydeligt indhold af sukker, men anses ikke for afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 […]. Dette skyldes imidlertid ikke, at marmelade ikke almindeligvis spises som slik […], men derimod at lovgiver har taget særskilt stilling til afgiftspligten af marmelade i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 8 […]. Det følger nemlig heraf, at marmelade alene er afgiftspligtig, når det er formet i stænger, figurer og lignende. Og det følger altså derfor modsætningsvist af § 1, stk. 1, nr. 8, at marmelade ikke er afgiftspligtig, hvis marmeladen ikke er formgivet som beskrevet i bestemmelsen. Afgiftspligten for marmelade beror derfor ikke på en konkret vurdering af, om sukker er karaktergivende for varen, men derimod (alene) på en vurdering af, om varen må anses for marmelade, samt om marmeladen er formet i plader, stænger, figurer og lignende.

Endelig bemærkes det, at den tariferingsmæssige behandling af (red.fjernet.bar) ikke har betydning for, om varen er afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, jf. også SKM2024.421.BR […].

2.2 (red.fjernet.bar) er afgiftspligtig som "sukkervarer af enhver art", jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 

Hvorvidt (red.fjernet.bar) er afgiftspligtig skal, som nærmere redegjort for i afsnit 2.1 ovenfor, afgøres ud fra, om sukkeret er karaktergivende for varen. Det følger som nævnt af SKM2024.421.BR […] og principperne i SKM2015.654.ØLR […], at der ved denne vurdering skal lægges vægt på (1) den relative mængde af sukker i varen, (2) hvor fremtrædende sukkersmagen er, og (3) om varen visuelt fremtræder som værende af sukker.

(red.fjernet.bar) består hovedsageligt af kornprodukter (ca. 36 %), som er blevet ekspanderet ("poppet") og af sukkerarter (ca. 34 %) […]. Den relative mængde af sukker er således betydelig. Til sammenligning kan henvises til SKM2015.654.ØLR, hvor de proteinbarer, der blev anset for afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, indeholdt en relativ andel af chokolade på mellem 16,7 % og 19,5 % […].

Ifølge Skattestyrelsen, Skatterådet og Landsskatteretten, som har været forelagt smagsprøver af (red.fjernet.bar), er baren kendetegnet ved en udpræget sød smag, som efterlader det indtryk, at varen består af et betydeligt indhold af sukker (hvilket også er tilfældet) […]. Ministeriet er i øvrigt ikke enig i, at det kan lægges til grund, at sukkervarer ofte føles glatte ved indtagelse og opløses hurtigt, samt efterlader en let klistret fornemmelse i munden […].

(red.fjernet.bar) fremstår derudover visuelt som værende en sukkervare […]:

(red.fjernet.billede)

Varens udseende præges, som det fremgår, af kakao-popsenes kandisererede overflade, der giver det klare indtryk, at popsene er blevet samlet ved at sprøjte varen med smeltet sukker. Ministeriet er således ikke enig i, at (red.fjernet.bar) fremstår som mat i "finishen" […], ligesom ministeriet i øvrigt ikke er enig i, at det kan lægges til grund, at sukkervarer typisk har en glansfuld og reflekterende overflade, der giver et næsten glasagtigt udseende […].

Det er uden betydning for vurderingen af afgiftspligten, hvilken pris (red.fjernet.bar) sælges til, samt hvilken Nutri-Score varen er tildelt. I SKM2015.654.ØLR […] blev det således fastslået, at hverken varens pris, ernæringsindhold eller aftagergrupper indgår i afgrænsningen af, om chokolade er karaktergivende for en vare, jf. afsnit 2.1 ovenfor.

Det er også uden betydning, under hvilken varekategori - eller hvilke varekategorier - en vare kan indplaceres, samt hvordan andre varer, der ikke er fuldt ud identiske i både indhold, udseende og smag, afgiftspålægges. Skatteministeriet bemærker i den forbindelse, at ministeriet ikke under denne retssag kan udtale sig om den afgiftsmæssige behandling af andre producenters eller importørers konkrete produkter. Dette gør sig også gældende for (red.fjernet.bar.nr.2) produkter, som bl.a. er omtalt i H1’s processkrift 2 […].

Det bestrides som udokumenteret, at H1 skulle have taget (red.fjernet.bar) af markedet som følge af, at varen er blevet pålagt afgift i medfør af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. […]. Selv hvis det skulle være tilfældet, er dette under alle omstændigheder uden relevans for vurderingen af, om (red.fjernet.bar) er afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 […], som en sukkervare af enhver art. 

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om produktet "(red.fjernet.bar)" er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Parterne er enige om, at hvis produktet ikke er omfattet af bestemmelsen, er det dækningsafgiftspligtigt efter chokoladeafgiftslovens § 22.

Dagældende lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (chokoladeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. juli 2018 med senere ændringer, oplister en række produkter, hvoraf der skal svares afgift til statskassen. Af lovens § 1, stk. 1, nr. 4 (dagældende nr. 5), fremgår følgende produkter:

"Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art".

Begrebet "sukkervarer" er ikke defineret i chokoladeafgiftsloven eller i forarbejderne til det oprindelige lovforslag om Lov om Omsætningsafgift af Chokolade- og Sukkervarer m.m. fra 1921. Henset til ordlyden af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, hvoraf fremgår "og lign." samt "i øvrigt sukkervarer af enhver art", må det imidlertid lægges til grund, at lovgiver har tilsigtet at give bestemmelsen et bredt anvendelsesområde, hvilket også støttes af bestemmelsen om afgiftspligt for efterligninger og erstatningsvarer i lovens § 1, stk. 1, nr. 9. Det fremgår hertil af forarbejderne, at det beror på en konkret vurdering, om en vare er omfattet af chokolade- og sukkerafgiften. 

Af Østre Landsrets dom af 23. juni 2015, gengivet i TfS 2015.885, fremgår det vedrørende begrebet chokoladevarer, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, at bestemmelsen i overensstemmelse med en naturlig sproglig forståelse af "chokoladevarer" omfatter varer, hvor chokoladen er karaktergivende for produktet, og at der i den forbindelse må lægges vægt på bl.a. den relative mængde af chokolade i varen, hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade.

Retten finder, at de kriterier, som indgår i dommen vedrørende afgrænsningen af chokoladevarer, kan danne grundlag også ved afgrænsningen af afgiftspligtige sukkervarer, herunder (red.fjernet.bar).

Det forhold at den oprindelige chokoladeafgiftslov fra 1922 efter forarbejderne tilsigtede en forøgelse af luksusbeskatningen ved at afgiftsbelægge blandt andet chokolade og sukkervarer, der på daværende tidspunkt ansås for luksusvarer, kan over for de af landsretten angivne generelle retningslinjer for afgrænsningen af afgiftspligtige varer ikke føre til et andet resultat.  

Om (red.fjernet.bar) lægger retten som ubestridt til grund, at produktet som beskrevet i Skatterådets bindende svar af 25. februar 2020, er "en bar, der indeholder 1,5 % kakaopulver og 0,9 % fedtreduceret kakaopulver, og fremtræder som en bar med en hvid bund med små kugler af majs/ris, der har et indhold af kakao. Kuglerne bindes sammen ved hjælp af kakao, sukker og sirup. Mest af alt kan laget af små kugler sammenlignes med morgenmadsprodukterne af (red.fjernet.type). Den hvide bund er fremstillet af en mælkefedtblanding". 

Retten lægger endvidere de af H1’s afgivne oplysninger om ingredienser, der indgår i varen i procenter, til grund, med den bemærkning, at H1 under hovedforhandlingen har oplyst, at sukkerindholdet i færdigvaren som følge af vandfordampning bliver reduceret fra godt 34 % til 25 %, og at det siden 2024 som følge af en ændring i sammensætningen af ingredienser alene har udgjort 21,9 gram pr. 100 gram. 

Landsskatteretten har på baggrund af en vareprøve ligesom Skatterådet fundet, at produktet både smager og dufter sødt af sukker, og at produktets udseende og fremtoning på grund af de sukker-/sirupsglaserede kugler i samspil med den hvide bund tydeligt signalerer indhold af sukker.

Retten har fået forevist og udleveret en vareprøve med det ovenfor nævnte lavere sukkerindhold end den vareprøve, som Skatterådet og Landsskatteretten har fået udleveret, og rettens medlemmer har ved prøvesmagning heraf fundet at kunne tiltræde Landsskatterettens opfattelse af produktets karakteristika. 

Ved bedømmelsen af, om produktet (red.fjernet.bar) herefter er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, lægger retten vægt på, at indholdet af sukkerarter er et af produktets hovedingredienser, der kun overgås af indholdet af kornsorter, at produktet smager udpræget af sukker, samt på produktets fysiske fremtræden med en overflade af sukker/sirupsglaserede kugler, der signalerer indhold af sukker. 

Retten finder ikke, at der er holdepunkter for at antage, at produktets ernæringsindhold eller dets tiltænkte anvendelse/aftagergrupper kan indgå i afgrænsningen af begrebet sukkervarer i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Det samme gør sig gældende for produktets produktionssted og dets markedsføring, herunder placeringen i butikkerne. Den tariferingsmæssige behandling af varen er heller ikke afgørende for denne afgrænsning. 

Retten kan således i det hele tiltræde Landsskatterettens vurdering af, at indholdet af sukker er karaktergivende for produktet, og at (red.fjernet.bar) således skal anses som en sukkervare, der er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. 

Det forhold, at Skatteministeriet ikke har besvaret H1’s opfordring om at oplyse den afgiftsmæssige behandling af produktet (red.fjernet.bar.nr.2) og andre producenters/importørers lignende produkter, kan ikke føre til, at det lægges til grund, at de konkurrerende produkter ikke er belagt med tilsvarende afgift, og at lighedsbetragtninger som følge heraf skal føre til, at (red.fjernet.bar) ikke skal afgiftsbelægges i medfør af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Retten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, som i stævningen er opgjort til 1.000.000 kr., forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 85.000 kr. inkl. moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 85.000 kr. 

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.