Spørgsmål

1. Kan Spørger anses for at levere elektricitet, som beskrevet i elafgiftslovens § 3 og § 4, stk. 2, der forbruges [på et geografisk område], der er undtaget fra elforsyningsloven og hvor produktion og forbrug er koblet sammen via et kollektivt elnet?
2. Kan Spørger blive forbrugsregistreret i medfør af elafgiftslovens § 4, stk. 3, for elektricitet anvendt af selskabet selv?

Svar

1. Nej
2. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Om Spørger

Spørger er et offentligt-privat partnerskab, som er etableret som aktieselskab.

Om de påtænkte dispositioner

Spørger er ved at bygge et [elforsyningsnet i det geografiske område, som Spørger administrerer (Spørgers geografiske område)].

Den primære energikilde vil være strøm produceret af [et VE-anlæg].

Der er pt. ved at blive etableret en direkte linje fra [VE-anlægget] til [Spørgers geografiske område]. Når denne er færdigetableret ved udgangen af 202x, vil al strøm fra [VE-anlægget] tilgå Spørger, og det er aftalt, at [VE-anlægget] altid skal producere med maksimal mulig effekt. Det betyder samtidig, at retten til at sælge balanceydelser (hvor ejere af VE-anlæg normalt stopper produktionen, fx standser [anlægget] mod betaling) tilkommer Spørger. Dette er sikret via en PPA (Power Purchase Agreement).

Spørger står for planlægningen af nettet, mens netselskabet A står for selve den fysiske etablering af den direkte linje og elnettet inden for [Spørgers geografiske område]. Strømmen føres således til Spørger, hvor A pt. etablerer en transformerstation, så spændingsniveauet kan konverteres til det, som virksomhederne [på Spørgers geografiske område] efterspørger.

Spørger betaler A de faktiske omkostninger ved etableringen af den direkte linje, transformerstationen og elnettet.

Der er tale om en væsentlig udgift, og Spørger finansierer denne ved at opkræve en tilslutningsafgift og en tarif, når Spørger sælger strømmen til virksomhederne [på Spørgers geografiske område].

Denne løsning er muliggjort af en tilladelse, som Energistyrelsen har tildelt Spørger. Tilladelsen undtager Spørger fra elforsyningsloven.

[Elforsyningsnettet i Spørgers geografiske område] vil være tilkoblet det offentlige net som backup ved manglende strøm fra [VE-anlægget], ligesom Spørger kan "eksportere", dvs. sælge, overskydende strøm.

Spørger styrer således strømproduktionen og leverer strømmen til virksomhederne [på Spørgers geografiske område].

De virksomheder, som allerede er etableret [på Spørgers geografiske område], er blevet tilsluttet det kollektive net på sædvanlig vis ved at betale til tilslutningsbidrag til netselskabet A.

Efterhånden som Spørgers interne net etableres samtidig med den direkte linje, vil de blive frakoblet det almindelige kollektive net og overgå til Spørgers net. Dermed vil de blive netkunder ved Spørger i stedet for ved netselskabet A.

Herudover vil Spørger også selv blive en væsentlig aftager af strøm.

Yderligere oplysninger, som fremgår af tilladelsen og tilhørende bilag

Energistyrelsens afgørelse af  xx. Xxxxx. 20xx

"…"

2.1.2 Administrator

Spørger (herefter Administrator) varetager rollen som administrator for Projektet og [Spørgers geografiske område].

Administrator påtager sig yderligere rollen som elhandelsvirksomhed og balanceansvarlig for Projektet, via en balanceansvarlig partner.

Administrator indgår en PPA med [VE-anlægget], som skal forsyne Projektet direkte med grøn strøm.

Administrator indgår ligeledes en aftale med netselskab A om etablering og drift af el-net.

Administrator viderefakturerer omkostningerne for netselskab A’s drift af el-net til de enkelte deltagere efter en fordelingsnøgle baseret på forbrugsdata hentet fra Datahubben.

Ligesådan benyttes data hentet fra Datahubben til håndtering af el-afgifter.

Administrator skal navnlig lægge vægt på at levere lokalt produceret vedvarende energi til Deltagerne og herved give Deltagerne miljømæssige eller økonomiske fællesskabsfordele snarere end på at give overskud, sådan som det er tilfældet for en traditionel elektricitetsvirksomhed.

2.1.3 Netvirksomhed og el-net

Deling af elektricitet mellem Projektets deltagere skal ske via et kollektivt el-net anlagt, ejet og drevet af netvirksomhed A.

Netselskabet A er den netvirksomhed, der har bevilling til at drive kollektivt net i Projektets område.

Netselskabet A anlægger et kollektivt el-net med et fælles målepunkt som en del af Projektets [elforsyningsnet].

a) [Elforsyningsnettet i Spørgers geografiske område]

[…] bruges til gensidig udveksling af energiformer mellem producerende og forbrugende virksomheder. [Elforsyningsnettets] el-net benyttes således til at etablere en direkte kobling mellem Projektets produktion og forbrug af elektricitet, samt til deling af elektricitet mellem Deltagerne.

b) Fælles målepunkt

Det fælles målepunkt består i praksis af én forbrugsmåler og én produktionsmåler.

I tilfælde af overskudsproduktion eller utilstrækkelig produktion fra [VE-anlægget] i forhold til Projektets forbrug, vil der ske udveksling via det fælles

målepunkt med det omkringliggende kollektive net, der ligger uden for Projekt-sitet. Denne udveksling indrapporteres via det fælles målepunkt til Datahubben.

c) "Bi-målere"

Ligesådan vil netselskabet A stå for alle "bi-målere". Alle målere indrapporterer data direkte til Datahubben.

d) Anlægsomkostninger

Administrator betaler netselskabet A up-front for alle anlægsomkostninger i forbindelse med det kollektive net med et fælles målepunkt, der indgår i Symbiosenettet.

e) Driftsomkostninger

Administrator modtager én enkelt regning fra netselskabet A, der dels afspejler netselskabet A’s tarif for

Projektets udveksling med det omkringliggende net, dels netselskabet A’s omkostninger for drift af det kollektive el-net på Projektets site, som udgør el-delen af Projektets

 [elforsyningsnet].

[…]

2.1.5 Dispensation

[Spørgers geografiske område] undtages fra elforsyningsloven i sin helhed efter

elforsyningslovens § 2, stk. 4, 1. pkt.

[…]

2.3.3 Projektets el-net

a) Kobling mellem VE-anlæg og transformerstation

Strøm produceret på [VE-anlægget], føres via et direkte elforsyningsnet til en transformerstation, hvorfra strømmen kan videresendes [elforsyningsnettet i Spørgers geografiske område] (via et kollektivt net inde på Projektets areal med et fælles målepunkt, ejet og drevet af netselskabet A); og

b) det omkringliggende kollektive net.

Transformerstationens kapacitet matcher [VE-anlæggets] produktion.

b) Kobling fra [elforsyningsnettet i Spørgers geografiske område]

Fra transformerstationen anlægger netselskabet A, inde på Projektets areal, et fordelingsnet til Projektets øvrige forbrug med et fælles målepunkt.

Via dette kollektive net med et fælles målepunkt, kobles Projektets forbrug til [elforsyningsnettet i Spørgers geografiske område] direkte med [VE-anlæggets] produktion.

Dette forbrug indrapporteres via netselskabet A’s målere til Datahubben.

c) Udveksling med det omkringliggende kollektive net.

I tilfælde af overskudsproduktion fra [VE-anlægget] i forhold til Projektets forbrug, vil der ske indfødning via det ovenfor nævnte målepunkt til det omkringliggende kollektive net, uden for Projektets areal.

I tilfælde af utilstrækkelig produktion fra [VE-anlægget] i forhold til Projektets forbrug har [elforsyningsnettet i Spørgers geografiske område] desuden adgang til at trække på det omkringliggende kollektive net, via

transformerstationen. 

Denne udveksling indrapporteres af netselskabet A via det fælles målepunkt til Datahubben.

3.2 Begrundelse for og bemærkninger til de enkelte vilkår

Ad 2.1 […] ramme

[…]

Ad 2.1.2 Administrator

Administrators hovedformål er udvikling og administration af [Spørgers geografiske område].

Administrator har således lejet hele erhvervsparkens område på langtidsvilkår.

Yderligere indgår Administrator en PPA med [VE-anlægget], der skal forsyne Projektet direkte med grøn strøm.

Administrator forventes således at påtage sig aktørrollerne som elhandelsvirksomhed og balanceansvarlig (via leverandør) for Projektet.

Ad 2.1.3 Netvirksomhed

[…] produktion og forbrug kobles direkte via et kollektivt elnet. Det er således kun netvirksomhed A, med bevilling til at drive kollektivt net, der kan stå for den direkte kobling mellem Produktion og forbrug af elektricitet, der er en del af Projektet.

[…]

Ad 2.1.5 Dispensation

I det regulatoriske område undtages Projektet fra elforsyningsloven i sin helhed, da Projektet ikke vil kunne indpasses ved dispensation fra enkeltstående bestemmelser.

BILAG A - Det regulatoriske område

[…]

[Elforsyningsnettet i Spørgers geografiske område]Projektets [elforsyningsnet] bruges til gensidig udveksling af energiformer mellem producerende og forbrugende virksomheder.

[Elforsyningsnettet i Spørgers geografiske område] udgør et kollektive net med en fælles måler, som netselskab A ejer og driver inde på projektets område, og som fordeler elektricitet blandt Deltagerne.

[…]

Målere

Netselskabet A etablerer den fælles måler mellem transformerstationen og det omkringliggende kollektive net. Alle målere indrapporterer data direkte til Datahubben.

[…]."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det forventes, at spørgsmålet besvares med "ja".

Begrundelse:

Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 2, at registreringspligten efter stk. 1 desuden omfatter "den, der uden at være omfattet af elforsyningslovens § 19 leverer elektricitet til forbrug her i landet".

Det er angivet Skats juridiske vejledning, 2024-1, pkt. E.A.4.3.5.1, at der hermed menes "leverancer af elektricitet, der ikke sker via transmission- og distributionsnettet (det kollektive elforsyningsnet)".

Som eksempel nævnes leverancer af elektricitet inden for områder, der ikke er tilsluttet et kollektivt elforsyningsnet (øsamfund såsom Ertholmene, Livø og Hjelm.) eller tilfælde, hvor en elproducent leverer elektricitet til forbrugere, der er tilsluttet elproducentens interne elnet.

Spørger skal fungere som en slags energi-ø, hvor produktion og forbrug sker inden for øen. Det er et forsøg på at påvise, om man kan undgå en massiv og omkostningsfuld udbygning af det kollektive net ved den igangværende elektrificering af samfundet, hvis man i stedet samplacerer produktion og forbrug af vedvarende energi.

Der står endvidere, at "de pågældende lokaliteter kan være omfattet af en dispensation fra elforsyningslovens § 19."

Den direkte linje fra [VE-anlægget] til [elforsyningsnettet i Spørgers geografiske område] etableres og ejes af netselskabet A. Det samme gør sig gældende for nettet inden for [Spørgers geografiske område]. Her er det angivet i tilladelsen fra Energistyrelsen, at "netselskabet A anlægger et kollektivt elnet med et fælles målepunkt. El-nettet ejes og drives af netselskabet A."

Samtidig er det dog angivet, at alle anlægsomkostninger og driftsomkostninger skal betales af Spørger, samt at Spørger fakturerer virksomhederne i parken for disse omkostninger.

Der er således tale om en hybridkonstruktion, hvor netselskabet A ejer infrastrukturen, men Spørger betaler for den og har råderetten over denne, samt indgår aftaler med virksomhederne [på Spørgers geografiske område] om elforsyning.

Dette er kun muligt, da Energistyrelsen har undtaget det geografiske område fra elforsyningsloven i sin helhed.

Begrundelsen for dette findes i tilladelsen. Her har Energistyrelsen angivet følgende i afsnit "Ad 2.1.5 Dispensation".

"I det regulatoriske område undtages Projektet fra elforsyningsloven i sin helhed, da Projektet ikke vil kunne indpasses ved dispensation fra enkeltstående bestemmelser.

[Spørgers geografiske område] er således en lokalitet, hvor der er dispenseret fra elforsyningsloven i sin helhed, herunder ift. elforsyningslovens § 19. På denne måde ligner Spørger en afgrænset ø i energimæssig forstand (svarende til Ertholmene eller Livø), hvor der er dispenseret fra det kollektive net.

Endvidere er det Spørgers ansvar at levere elektriciteten til området. Endelig har Spørger indgået aftale med netselskabet A om anlæg og drift af den direkte linje og elnettet [på Spørgers geografiske område] og har aftalt med virksomhederne [på Spørgers geografiske område], at de skal overgå til leverance fra Spørger - og nye virksomheder vil fremover skulle aftale tilslutning med Spørger fremfor med netselskabet A.

Strømmen fra [VE-anlægget] vil blive transporteret og blive konverteret til "brugbar" strøm ved transformerstationen hos Spørger. Man kan sige, at det er Spørgers ansvar at færdigproducere strømmen (med det strømtab, som det indebærer), så strømmen kan anvendes direkte [på Spørgers geografiske område].

Grundet den særlige konstruktion, har Spørger altså flere roller i forhold til elafregning, og det vil være mindst administrativt tungt, hvis Spørger kan håndtere betaling af elafgift som nettoafregner. Registreringen vil også blive brugt i en læreproces for tilsvarende senere etablerede [områder] med samproduktion af energi i stil med Spørger.

Som det fremgår, opfylder Spørger således de to led i elafgiftslovens § 4, stk. 2: 

1. Spørger omfattes ikke af elforsyningslovens § 19, og
2. Spørger leverer elektricitet til forbrug her i landet.

På den baggrund må det konkluderes, at Spørger kan anses for at levere elektricitet i området som beskrevet i elafgiftslovens § 4, stk. 2, når Spørger - om kort tid - påbegynder leverance af strøm til forbrug [på Spørgers geografiske område] og salg af overskudsstrøm til det kollektive net.

Spørger har i sit høringssvar anført følgende:

"Vi er enige i, at netselskabet A omfattes umiddelbart af elafgiftslovens § 19 og dermed af lovens § 3, stk. 1, nr. 1, også inden for området, da netselskabet A har ansvaret for anlæg og drift af det elnet, som opbygges [på Spørgers geografiske område]. Årsagen til, at vi vurderer, at Spørger kan betragtes som registreringspligtig efter elafgiftslovens § 4, stk. 2, er, at Spørger efter tilladelsen har det administrative og formelle ansvar for leverancerne til virksomhederne [på Spørgers geografiske område]. Virksomhederne [på Spørgers geografiske område] skal således indgå aftale med og betale tilslutningsbidrag til Spørger - og ikke netselskabet A, som de vil skulle gøre uden for området.

Der er som nævnt i anmodningen tale om en hybridkonstruktion, hvor Spørger er administrativt ansvarlig og netselskabet A er faktisk udførende.

Vi er enige i, at lovforarbejderne ikke nævner en sådan konstruktion, da den er opstået efterfølgende. Hvis Spørger skal anses for omfattet af § 4, stk. 2, skal det dermed være ud fra en ordlyds- og til dels også formålsfortolkning af elafgiftslovens § 4, stk. 2, da Spørger har det administrative ansvar - og for slutkunderne / forbrugerne formelle ansvar - for levering af elektricitet.

Vi har i øvrigt ikke bemærkninger til indstillingen."

Spørgsmål 2

Det forventes, at spørgsmålet besvares med "ja".

Begrundelse:

Spørgsmålet og svaret vedrører Spørgers forbrug af strøm til […] og til eget almindeligt strømforbrug i de bygninger, som Spørger ejer/leaser i erhvervsparken.

Spørger estimerer, at det årlige faktiske forbrug vil være xx GWh, svarende til xx.000.000 KWh. Hertil kommer et mindre eget forbrug til bygninger i parken.

Et sådant forbrug opfylder umiddelbart første led af elafgiftslovens § 4, stk. 3, da det er over 100.000 kWh.

Endvidere forventes godtgørelsen af elafgiften at udgøre 100 % efter § elafgiftslovens 11, stk. 1, da undtagelserne i § 11, stk. 2 og 3 ikke finder anvendelse.

Andet led i § 4, stk. 3 er således også opfyldt.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at denne kan anses for at levere elektricitet, som beskrevet i elafgiftslovens § 3 og § 4, stk. 2, der forbruges i [et område], der har modtaget en tilladelse om at være undtaget fra elforsyningsloven, og hvor produktion og forbrug er koblet sammen via et kollektivt elnet.

Begrundelse

Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1 skal den"… der leverer elektricitet til forbrug her i landet…" svarer afgift. Efter stk. 2 forstås ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, "… net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning…".

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 389 af 2. juni 1999, hvor elafgiftsloven blev tilpasset liberaliseringen af elmarkedet.

Som led i denne tilpasning blev virksomheder med bevilling til net- og transmissionvirksomhed registreringspligtige efter elafgitsloven.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at "… virksomheder, der leverer elektricitet til forbrug defineres som netvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning og transmissionsvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning, der leverer elektricitet direkte fra virksomhedens transmissionsnet og til den endelige forbruger. Omfattet af begrebet er således de virksomheder, der stiller deres net til rådighed for elleverancer…". (Skattestyrelsens fremhævelse)

Efter bestemmelsen foretages levering af elektricitet til forbrug således af virksomheder, som stiller deres net til rådighed for elleverancer.

Efter § 4, stk. 2 omfatter registreringspligten "… desuden den, der uden at være omfattet af § 19 i lov om elforsyning, leverer elektricitet til forbrug her i landet…"

Bestemmelsen blev indsat i elafgiftsloven ved lov nr. nr. 462 af 9. juni 2004. Der fremgår af lovbemærkningerne - lovforslag nr. 210 af 31. marts 2004 - bl.a. følgende:

"… Ved at løsne båndene til bevillingssystemet sikres, at også virksomheder, der enten har søgt bevilling, har dispensation fra bevilling eller skal have bevilling, skal registreres efter henholdsvis elafgiftsloven og gasafgiftsloven. Der er altså, med nærværende lovforslag, ikke umiddelbart peget på en ændring af omfanget af den gruppe bevillingsomfattede virksomheder, der kan registreres efter henholdsvis elafgiftsloven. …".

Det er på den baggrund Skattestyrelsens vurdering, at elafgiftslovens § 4, stk. 2 finder anvendelse på virksomheder, der uden at have en bevilling efter elforsyningslovens § 19, stiller deres net til rådighed for elleverancer i det pågældende forsyningsnet.

Energistyrelsen har i sin afgørelse af x. xxxxx 20xx afgjort, at "… [Spørgers geografiske område] undtages fra elforsyningsloven i sin helhed efter elforsyningslovens § 2, stk. 4, 1. pkt….". Som begrundelse herfor fremgår det, at "… Projektet ikke vil kunne indpasses ved dispensation fra enkeltstående bestemmelser….".

Det fremgår af afgørelsens pkt. 2.1.3 - Netvirksomhed - at "… produktion og forbrug kobles direkte via et kollektivt elnet. Det er således kun netvirksomhed A, med bevilling til at drive kollektivt net, der kan stå for den direkte kobling mellem Produktion og forbrug af elektricitet, der er en del af Projektet. …". (Skattestyrelsens fremhævninger)

Det fremgår endvidere afgørelsens bilag X - at "… [elforsyningsnettet i Spørgers geografiske område] udgør et kollektivt net med en fælles måler, som netselskabet A ejer og driver inde på projektets område, og som fordeler elektricitet blandt Deltagerne…"…". (Skattestyrelsens fremhævninger)

Det lægges herefter til grund, at Spørger ifølge afgørelsen ikke ejer et net som stilles til rådighed for elleverancer indenfor [Spørgers geografiske område].

Spørger har i sit høringssvar anført, at Spørger ud fra en ordlyds- og formålsfortolkning er omfattet af elafgiftslovens § 4, stk. 2, da Spørger har det administrative ansvar og over for slutkunderne har det formelle ansvar for levering af elektricitet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at elafgiftslovens § 4, stk. 2 omfatter virksomheder, der leverer elektricitet, og ikke en virksomhed, der alene har et administrativt/ formelt ansvar for leveringen, og/eller sælger elektricitet til slut-kunderne, inkl. opkrævning af nettariffer.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke vil være den virksomhed, der stillet sit el-net til rådighed for levering af elektricitet, der forbruges i området, og at Spørger dermed ikke skal anses for at levere elektricitet, som beskrevet i elafgiftslovens § 3 og § 4, stk. 2, der forbruges i området.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej ". 

Spørgsmål 2

Spørger ønsker bekræftet, at Spørger kan blive forbrugsregistreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 3.

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens vurdering, at spørgsmålet om forbrugsregistrering efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 skal afvises, da der er tale om spørgsmål om bevillingsforhold, som ligger uden for Skatterådets kompetence, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Elafgiftsloven

"§ 1.

Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 1 a

I denne lov forstås ved:

1)      Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. lov om elforsyning.

2)      Datahub: En it-platform, der ejes og drives af Energinet, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.

3)      Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet til den, der omfattes af et aftagenummer, og som er registreret for denne aktivitet i datahub

§ 3

Afgiften svares af

1)      den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet,

2)      den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet, og

3)      den, der er registreret for afgift efter § 4, stk. 2-5, eller § 4 a, stk. 1.

Stk. 2.  Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.

§ 4

Den, der skal svare afgift efter § 3 skal anmelde sin virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.  Registreringspligten omfatter desuden den, der uden at være omfattet af § 19 i lov om elforsyning, leverer elektricitet til forbrug her i landet.

[…].

§ 7

Netvirksomheder og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilsluttet virksomhedens net, samt eget forbrug af elektricitet, jf. dog 3. pkt. Virksomheden skal føre et regnskab over det nævnte forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og distribueres for andre registrerede virksomheder, som kan danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige elmængder, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen. […]

[…]

Stk. 3.  Ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet skal fakturaen fra en registreret virksomhed indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, købers navn og adresse og afgiftens størrelse, herunder med separat oplysning for udleveret elektricitet omfattet af et særligt afgiftsforhold, jf. § 9, stk. 1. Ved salg af afgiftspligtig elektricitet fra en elhandelsvirksomhed skal der udstedes en faktura, som indeholder oplysninger om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted, aftagenummer og afgiftens størrelse pr. aftagenummer. Ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet til virksomheder registreret efter momsloven skal fakturaen tillige indeholde oplysning om cvr- eller SE-nummer for momsregistreringen […].

[…]

§ 8

 Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 2.  For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af elektricitet, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet, i det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11 og § 11 c. […]

[…]"

Forarbejder

Lov nr. 389 af 2. juni 1999 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om ændring af forskellige energiafgiftslove og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

Lovforslag nr. 243 af 2. juni 1999

"§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 3 affattes således:

Ȥ 3. Afgiften svares af

1) den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, og

2) den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet.

    Stk. 2. Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås i denne lov:

1) Netvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning.

2) Transmissionsvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning, der afsætter afgiftspligtig elektricitet til en endelig forbruger direkte fra virksomhedens transmissionsnet.«

[…]

5. § 7 affattes således:

»§ 7. Netvirksomheder og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilsluttet virksomhedens net, samt eget forbrug af elektricitet. Virksomheden skal føre et regnskab over det nævnte forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og distribueres for andre registrerede virksomheder, som kan danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige elmængder, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

[…]

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

[…]

Tilpasning af elafgiftsloven

[…]

Den afgiftspligtige mængde er som hidtil elektricitet, der forbruges her i landet. Forbruget af elektricitet skal opgøres af netselskabet.

Netselskabernes opgave er at sørge for, at alle forbrugere kan få leveret el fra den leverandør forbrugeren ønsker at benytte. For leverance af el mellem elleverandøren (handelsselskabet eller forsyningspligtselskabet) tager netselskabet en nettarif baseret på netop forbruget af el hos forbrugerne.

Netselskaberne ejer målerne og har kontrollen med målere og forestår aflæsningen af målerne.

Elafgifterne kan baseres på de samme oplysninger om forbruget af elektrictet, som netselskabet under alle omstændigheder vil skulle tilvejebringe af hensyn til afregning af nettariffen og leverancer af elektricitet på vegne af forsyningspligtselskaber eller elhandelsselskaber.

[…]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

[…]

I det nye stk. 2, foreslås det, at virksomheder, der leverer elektricitet til forbrug defineres som netvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning og transmissionsvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning, der leverer elektricitet direkte fra virksomhedens transmissionsnet og til den endelige forbruger. Omfattet af begrebet er således de virksomheder, der stiller deres net til rådighed for elleverancer.

[…]

Til nr. 4

Efter den gældende elafgiftslov skal de registrerede virksomheder føre regnskab over afsætningen af elektricitet som grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med denne. Der foreslås ikke nogen ændring i dette princip.

Det foreslås derimod yderligere, at pålægge netvirksomhederne at måle forbruget af elektricitet hos forbrugerne i den enkelte netvirksomheds område. Hidtil har måling og opgørelse af elforbruget påhvilet de lokale elforsyningsselskaber. Efter dette forslag skal netvirksomhederne i fremtiden varetage denne opgave. Netvirksomhederne skal som en følge af aftalen om elreformen udskilles fra de eksisterende elforsyningsselskaber.

Lov nr 462 af 9. juni 2004 om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne)

Lovforslag nr. 210 af 31. marts 2004

"§ 3

1. § 3, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås den, der driver bevillingspligtig virksomhed omfattet af § 19, § 20, stk. 2, eller § 21a i lov om elforsyning.«

2. § 4 affattes således:

»§ 4. Den, der skal svare afgift efter § 3, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Registreringspligten omfatter desuden den, der uden at være omfattet af § 19, § 20, stk. 2 eller § 21 a i lov om elforsyning, leverer elektricitet til forbrug her i landet.

[…]

Almindelige bemærkninger

[…]

Registreringsbestemmelser vedr. el og gas

Som forberedelse til liberaliseringen af el- og gasmarkedet er der vedtaget ændringer af både lov om afgift af elektricitet, elafgiftsloven (ændringer foretaget ved lov nr. 389 af 2. juni 1999) og lov om afgift af naturgas og bygas, gasafgiftsloven (ændringer foretaget ved lov nr. 1289 af 20. december 2000).

Liberaliseringen af el- og gasmarkederne indebærer en opdeling af de aktiviteter, der omfatter transport af elektricitet og gas frem til den endelige forbruger, og de aktiviteter, der omfatter handel med elektricitet og gas. De regler, der tilvejebringer liberaliseringen, findes i lov om elforsyning (Elforsyningsloven) og lov om naturgasforsyning (Gasforsyningsloven). I disse love fastsættes der blandt andet regler om, at virksomheder, der skal varetage transporten af elektricitet og naturgas, skal have en bevilling. I forbindelse med ovennævnte ændringer af elafgiftsloven og gasafgiftsloven blev registreringspligten lagt på virksomheder, der har bevilling efter henholdsvis § 19 i elforsyningsloven og § 10 i gasforsyningsloven.

Herefter kan følgende virksomheder registreres efter elafgiftsloven, jf. dennes § 3:

1)   Den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, hvilket vil sige:

a.   Netvirksomheder med bevilling efter § 19 i elforsyningsloven.

b.   Transmissionsvirksomheder med bevilling efter § 19 i elforsyningsloven.

c.   Den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet.

[…]

Med fuldført udstedelse af bevillinger og dispensationer, har Energistyrelsen oplyst, at hele Danmark er dækket af enten en bevilling eller en dispensation. Det betyder, at alle leverancer er omfattet af enten en bevilling eller en dispensation.

Ved udformningen af registreringsbestemmelserne blev der imidlertid ikke taget højde for udstedelse af dispensationer, hvorfor en ændring af registreringsbestemmelserne er nødvendig.

På denne baggrund bør bindingerne til henholdsvis elforsyningslovens og gasforsyningslovens bevillingssystem løsnes. Ved at løsne båndene til bevillingssystemet sikres, at også virksomheder, der enten har søgt bevilling, har dispensation fra bevilling eller skal have bevilling, skal registreres efter henholdsvis elafgiftsloven og gasafgiftsloven. Der er altså, med nærværende lovforslag, ikke umiddelbart peget på en ændring af omfanget af den gruppe bevillingsomfattede virksomheder, der kan registreres efter henholdsvis elafgiftsloven og gasafgiftsloven.

[…]

Det fastholdes altså, bortset fra ovennævnte udvidelse, at det er de virksomheder, der er omfattet af bevillingssystemet i elforsyningsloven og gasforsyningsloven, der skal registreres efter henholdsvis elafgiftslovens og gasforsyningslovens bestemmelser om leverance/afsætning af afgiftspligtige produkter.

[…]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 3

Til nr. 1:

Det foreslås, at virksomheder, der enten har søgt bevilling, har dispensation fra bevilling eller skal have bevilling efter elforsyningsloven, skal registreres efter elafgiftsloven. […]

[…]

Lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften)

§ 1

[…]

2. I § 4, stk. 2, udgår », § 20, stk. 2, eller § 21 a«.

[…]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det foreslås for det første at fjerne henvisningerne i elafgiftsloven til en række bestemmelser i lov om elforsyning, da bestemmelserne enten er ophævet ved lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet Danmark eller efterfølgende ikke længere er relevante.

Med lov nr. 462 af 9. juni 2004 om ændring af en række energiafgiftslove skete der en mindre udvidelse i forhold til de tidligere registreringsbestemmelser, idet det blev muligt for transmissionsvirksomheder, der ikke afsætter elektricitet til en endelig forbruger via virksomhedens transmissionsnet, at blive registrerede. Bortset herfra blev det fastholdt, at det er de virksomheder, der er omfattet af bevillingssystemet i elforsyningsloven, der skal registreres. Det følger samtidig af lov om elforsyning, at transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber udføres uden bevilling.

Uanset dette fremgår det af elafgiftsloven, at den, der leverer el til forbrug her i landet, er den, der har bevilling hertil med en henvisning bl.a. til elforsyningsloven. Da det må antages, at Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber skal kunne registreres efter elafgiftsloven, foreslås det, at ordet »bevilling« ikke indgår i bestemmelsen.

[…]"

Praksis

Den juridiske vejledning 2024-1

" E.A.4.3.5.1 Virksomheder, der skal registreres

[…]

Virksomheder, der leverer elektricitet til forbrug her i landet (net- og transmissionsvirksomheder). Se ELAL § 3, stk. 1, nr. 1

[…]

Virksomheder, der er registreret for afgift efter § 4, stk. 2-5. Se ELAL § 3, stk. 1, nr. 3.

Virksomheder, der skal betale afgift efter ELAL § 3, skal anmelde virksomheden til registrering hos Skattestyrelsen. Se ELAL § 4, stk. 1.

Net- og transmissionsvirksomheder (netvirksomheder)

Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, forstås net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning. Se ELAL § 3, stk. 2.

Der er tale om virksomheder, der driver el-forsyningsnettet og varetager "transporten" af elektricitet til forbrugeren. Det vil sige både de regionale netvirksomheder og Energinet.

Ifølge elforsyningslovens § 19 forudsættes det, at transmissionsvirksomhed og netvirksomhed kun kan udøves efter bevilling. […]

Ved el-engrosmodellens ikrafttræden den 1. april 2016 har netvirksomhederne ikke længere direkte kontakt til elkunderne, bortset fra den kontakt som følger af, at netvirksomheden fortsat er ansvarlig for elmålere og måling af elektricitet. Det er endvidere netvirksomhedernes ansvar at indmelde det målte forbrug i datahubben for hvert aftagenummer. Derudover fortsætter netvirksomhederne med at være registrerede efter elafgiftsloven og indbetale elafgiften til skatteforvaltningen af det målte elforbrug hos elkunderne.  

[…]

Andre, der leverer elektricitet til forbrug her i landet

Registreringspligten omfatter også virksomheder, der ikke er omfattet af elforsyningslovens § 19, men som leverer elektricitet til forbrug her i landet. Det vil sige, at der er tale om leverancer af elektricitet, der ikke sker via transmissions- og distributionsnettet (kollektive el-forsyningsnet). Se ELAL § 4, stk. 2.

Der er bl.a. tale om leverancer af elektricitet inden for områder, der ikke er tilsluttet et kollektivt elforsyningsnet. Det gælder fx visse små øsamfund, som Ertholmene (Christiansø og Frederiksø), Livø og Hjelm.

Der kan fx også være tale om tilfælde, hvor en elproducent leverer elektricitet til forbrugere, der er tilsluttet elproducentens interne elnet.

De pågældende lokaliteter kan være omfattet af en dispensation fra elforsyningslovens § 19.

Omfattet af § 4, stk. 2 er endvidere virksomheder mv., der driver kørestrømsnet for eltog. Det fremgår af § 22 i lov nr. 686 af 27. maj 2015 om jernbaner med senere ændringer, at elforsyningsloven ikke finder anvendelse på Banedanmarks elforsyningsaktiviteter (kørestrømsnet).

[…]"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven

"§ 21

Stk. 1. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

[…]

Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner..[…]

Forarbejder

Lovforslag nr. L 130 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. november 2004

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 21

[...]

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger. Der gives således kun bindende svar om forhold, hvor der kan eller skal træffes en forvaltningsafgørelse, og afgørelsen skal vedrøre spørgsmål om beskatning. Der gives ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer og forrentning.

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

[…]

Praksis

SKM2014.512.SR

"Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt den danske filial kunne blive registreret efter § 10 a i lov om sukker og chokoladeafgift, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold)."

Den juridiske vejledning 2024-1, A.A.3.9.7 Afvisning som følge af manglende kompetence

"Der skal ske afvisning, hvis Skatteforvaltningen ikke har kompetencen til af træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål.

Eksempel (registreringspligt)

Anmodningen om bindende svar afvist med henvisning til SFL § 21, stk. 1, idet spørger ønskede svar på, om en fond havde pligt til registrering i Danmark. Skatterådet har kompetence til at besvare spørgsmål om de skattemæssige virkninger af en disposition og ikke om faktisk forvaltningsvirksomhed. Se SKM2016.84.SR, SKM2022.242.SR og SKM2022.432.SR."