Indkomståret 2014
Gaveafgift
Klagen skyldes, at SKAT har ansat gaveafgift til 1.903.590 kr. i forbindelse med gaveoverdragelser af anparter i selskabet H1 ApS, idet SKAT har anset værdien af selskabet for at være 63.000.000 kr., jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse nedenfor.
Faktiske oplysninger
Generelle oplysninger
Det fremgår, at klageren ejede hele anpartskapitalen i selskabet H1 ApS (herefter kaldet Selskabet), hvis nominelle anpartskapital er 200.000 kr. […]
Af Selskabets årsrapport for 2013/2014 […] fremgår det bl.a., at Selskabet ejer hele anpartskapitalen i selskabet H2 ApS, hvis anpartskapital udgør 125.000 kr. […]
Det fremgår videre af Selskabets årsrapport for 2013/14, at Selskabet tillige ejer 51 pct. af aktiekapitalen i selskabet H3 A/S, som har en selskabskapital på nominelt 500.000 kr. […]
Vedtægtsændring
Den […] 2014 blev Selskabets vedtægter ændret på en ekstraordinær generalforsamling. Selskabets anpartskapital på nominelt 200.000 kr. blev opdelt i to kapitalklasser og herved fordelt på nominelt 2.000 kr. A-kapitalandele á 1 kr. og nominelt 198.000 kr. B-kapitalandele á 1 kr. samt multipla heraf. A-kapitalandelene har stemmeret, mens B-kapitalandelene ikke er tillagt stemme- eller repræsentationsret på Selskabets generalforsamling.
Af de pr. […] 2014 gældende vedtægter fremgår bl.a. endvidere følgende af pkt. [X.X], pkt. [X.Y] og pkt. [Y.Y] om forlods udbytteret:
"A-kapitalandelene har ret til forlods udbytte, indtil der er udbetalt udbytte på 50.000.000 kr. ("Den Forlods Udbytteret") ud over udbytte på 190.000 kr., som skal fordeles forholdsmæssigt mellem samtlige A- og B-kapitalandele. Den Forlods Udbytteret nedskrives med udbyttebeløb, der udbetales til A-kapitalandelene. Den til enhver tid resterende Forlods Udbytteret reguleres med et tillæg på 2 pct. p.a. regnet fra […] 2014 og herefter med virkning fra ethvert udbetalingstidspunkt.
…
B-kapitalandelene har ret til udbytte med respekt af pkt. [X.X]. Generalforsamlingen kan bestemme, at der skal udloddes udbytte til B-kapitalandelene, forudsat at selskabets værdier på udlodningstidspunktet giver dækning for Den Forlods Udbytteret, jf. pkt. [Y].
…
I tilfælde af at det fremgår af Udligningsregnskabet, at indehaverne af den ene anpartsklasse har udbytte til gode - enten som følge af Den Forlods Udbytteret, eller som følge af, at indehaverne af en anpartsklasse i øvrigt har fået mere udbytte end den anden anpartsklasse - skal differencebeløbet reguleres med virkning fra ethvert udbetalingstidspunkt med et tillæg på 2 pct. p.a."
Gaveoverdragelser
Ved gavebreve af […] 2014 overdrog klageren 66.000 kr. B-kapitalandele til hvert af sine tre børn, svarende til i alt nominelt 198.000 kr. B-kapitalandele. I forbindelse med overdragelsen er værdien af hver gave opgjort til 62.700 kr., svarende til en samlet værdi på 188.100 kr. for alle tre gaver.
Af gavebrevene fremgår det af pkt. [X] at værdien af gaverne er opgjort i overensstemmelse med den beregnede skattekurs for B-kapitalandelene i Selskabet, jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 samt Told- og Skattestyrelsens udtalelse i TfS 1997.599.
Gavebrevene var vedlagt en oversigt over den beregnede skattekurs. I henhold til denne udgør værdien af Selskabet 49.650.000 kr.
[…]
Sagens behandling i SKAT
Det fremgår, at SKAT modtog gaveanmeldelserne den 11. november 2014. Ved brev af 31. marts 2015 rettede SKAT henvendelse til klageren og oplyste, at man var af den opfattelse, at værdiansættelse af en forlods udbytteret skulle ske efter en af Ligningsrådet godkendt beregningsmodel. Af brevet fremgår herom bl.a. følgende:
"Værdiansættelse af forlods udbytteret sker ifølge fast praksis efter en beregningsmodel, som blev godkendt af Ligningsrådet allerede ved SKM2014.416.LR, og som siden er tiltrådt i flere afgørelser af Skatterådet. I beregningsmodellen indgår det overdragede selskab således, at selskabets aktiver og passiver værdiansættes til handelsværdien, som typisk tager udgangspunkt i den bogførte regnskabsmæssige indre værdi for selskabet med reguleringer for eksempelvis immaterielle anlægsaktiver, fx goodwill, patenter m.m.
Værdiansættelse af goodwill kan ske efter Ligningsrådets vejledende anvisning, som offentliggjort i TSS-cirkulære 2000-10 og i Skatteministeriets cirkulære nr. 44 af 28. marts 2000, jf. Juridisk Vejledning, C.C.6.4.1.2.
Det bemærkes, at der ikke er praksis for, at værdiansættelse af den forlods udbytteret kan ske til formueskattekursen. Den praksis, der eksisterer, knytter sig alene til gaveoverdragelser af kapitalandele til fx børn…
SKAT er ikke i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at kunne foretage en værdiansættelse af selskabernes markedsværdi til brug for fastsættelsen af den korrekte værdi af den forlods udbytteret, jf. principperne i SKM2004.416.LR. SKAT er heller ikke i besiddelse af en beregning, der viser, hvordan overdragelseskursen på 95 er fastsat på B-anparterne."
På den baggrund anmodede SKAT bl.a. om en talmæssig opgørelse af Selskabets værdi opgjort efter ovenstående principper og en talmæssig opgørelse over forlods rettigheder i Selskabet, som viser hvordan den samlede forpligtelse i henhold til de nugældende vedtægter er gjort op. SKAT anmodede også om en redegørelse for, hvorledes værdien af de overdragne anparter er beregnet til kurs 95, herunder om det udbytte, der fordeles til samtlige anparter har indflydelse på denne kurs. Endvidere anmodede SKAT om en redegørelse for sammenhængen mellem gavens værdi og den forlods udbytteret, herunder om udbytteretten er kursreguleret i forbindelse med optagelsen i vedtægterne. Endelig anmodede SKAT om en redegørelse for, hvorfor der er valgt en sats på 2 pct. ved regulering af saldoen på det forlods udbytte.
Klagerens repræsentant svarede ved brev af 7. april 2015. Af brevet fremgår bl.a. følgende:
"Det er min opfattelse, at SKAT med det allerede indsendte materiale har haft det fornødne grundlag for at færdigbehandle anmeldelsen.
Den i SKATs brev omtalte SKM2004.416.SR vedrører etablering af forlods udbytteret ved nytegning mellem to selskaber.
Da den aktuelle sag drejer sig om værdiansættelse ved gaveoverdragelse fra far til børn, ser jeg ikke, at den nævnte afgørelse kan have betydning i sagen.
Jeg håber, at SKAT efter fornyet overvejelse er enig, og at anmeldelsen kan færdigbehandles på det foreliggende grundlag."
Det fremgår videre bl.a., at SKAT fremsendte forslag til afgørelse i sagen den 20. juli 2015 og traf den påklagede afgørelse den 5. oktober 2015.
SKATs afgørelse
SKAT har ved den påklagede afgørelse ansat gaveafgift til 1.903.590 kr. i forbindelse med gaveoverdragelsen af anparterne i Selskabet, idet SKAT har anset værdien af Selskabet for at være 63.000.000 kr.
Formalia
Til støtte for den påklagede afgørelse har SKAT bl.a. henvist til følgende vedrørende formalia:
"Bestemmelsen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 og har virkning for gaver givet efter den 1. januar 2013.
…
Det fremgår af bemærkningerne til den nævnte ændringslov, at den foreslåede frist begynder at løbe, "når SKAT har modtaget det materiale, der er fornødent for, at SKAT kan tage stilling til værdiansættelsen, der er en forudsætning for beregning af gaveafgiften" Det er uden videre klart, at vurderingen af hvilket materiale der må anses for fornødent alene tilkommer SKAT. I bemærkningerne anføres endvidere i denne sammenhæng, at " Det materiale, der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende."
Hvis der således ikke indsendes beregninger af kurser og værdier som enten er lagt til grund ved gaveoverdragelsen eller som SKAT i øvrigt anmoder om indsendt inden for 6 måneders fristen, så foreligger der ikke det tilstrækkelige fornødne materiale til, at SKAT kan foretage en betryggende prøvelse af grundlaget for den overdragne gave, herunder værdien heraf, hvorfor 6 måneders fristen først begynder at løbe, når det fornødne materiale er indsendt.
Denne fristudskydelse er dog ikke ubetinget, idet det gælder, at hvis ikke SKAT anmoder om yderligere oplysninger inden 6 måneder fra anmeldelsen kan fristen ikke forlænges yderligere og værdiansættelsen bliver dermed endelig.
[…]
Det yderligere materiale som SKAT søgte indhentet ved brev af 31. marts 2015 omhandlede netop de ovenfor i bemærkningerne nævnte "beregninger af kurser og værdier" og de er indhentet inden 6 måneders fristens udløb regnet fra den 11. november 2014.
Eksempelvis spørges der sagligt og berettiget ind til, hvilken indflydelse det har på den anvendte kurs 95 på de overdragne B-anparter, at der er udbytte ved siden af den forlods udbytteret, som fordeles til alle kapitalejere og derved for 99% vedkommende på børnenes ejerandele. Dette følger af vedtægternes pkt. [X.X] at børnene altid har ret til udbytte på 99% af 190.000 kr. Ligeledes følger det af pkt. [X.Y], at generalforsamlingen kan bestemme, at der udloddes udbytte til B-kapitalandelene, når blot der er dækning for den forlods udbytteret.
Det udbedte materiale blev imidlertid ikke indsendt, men advokat SM svarede på materialeindkaldelsen ved brev af 7. april 2015. Brevet er sendt som e-mail til SKAT samme dag kl. 18:05.
…
På baggrund af ordlyden af boafgiftslovens § 27, stk. 2, sammenholdt med den omstændighed, at advokat SM ikke har indsendt det materiale som SKAT har bedt om, er det SKATs primære standpunkt, at 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 endnu ikke er begyndt at løbe, idet det udbedte materiale endnu ikke er modtaget.
SKAT har endvidere sendt et forslag til ændring af gaveafgiften den 20. juli 2015 og en afgørelse med ændring af gaveafgiften inden den 7. oktober 2015. 6 måneders fristen er derfor heller ikke i denne henseende overskredet, regnet fra modtagelsen af advokat SMs mail af 7. april 2015."
I udtalelse af 11. januar 2016 har SKAT bl.a. yderligere henvist til følgende:
"Klager gør principalt gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af, at afgørelsen er truffet efter udløbet af 6-måneders fristen i bo- og gaveafgiftslovens § 27, stk. 2 og at SKAT derfor ikke kan ændre den anmeldte gaveværdi.
…
Gaveanmeldelserne er modtaget i SKAT den 11. november 2014. SKAT udsendte den 31. marts 2015 - dvs. godt og vel 4½ måned efter modtagelsen af gaveanmeldelserne - en materialeindkaldelse, hvor vi anmodede klager - via dennes repræsentant - om at indsende … materiale…
…
SKATs henvendelse blev besvaret af klagers repræsentant i en mail som SKAT modtog den 8. april 2015, hvori det anføres, at det er repræsentantens opfattelse, at SKAT allerede med det indsendte materiale har haft det fornødne grundlag for at færdigbehandle gaveanmeldelsen, samt at afgørelsen SKM2004.416.SR ikke har nogen betydning for sagen.
SKAT har således aldrig modtaget det udbedte materiale fra klagerens repræsentant og vi var derfor nødsagede til at udarbejde en skønsmæssig ansættelse af værdierne i gaveanmeldelserne på det foreliggende grundlag. Dette udmøntede sig i SKATs forslag af 20. juli 2015 og den efterfølgende afgørelse af 5. oktober 2015.
Repræsentanten henviser til TfS.2001.805LSR som ifølge repræsentant fastslår, at den dagældende bestemmelse i boafgiftslovens § 27, stk. 2 var en ultimativ fristregel. Lovændringen blev gennem ført ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 og ændringen indebar, at fristen blev forøget fra 3 til 6 måneder og det afgørende i relation til fristreglen er således, hvornår fristen igangsættes, idet fristen herefter ultimativt udløber 6 måneder senere.
Repræsentanten lægger herefter til grund, at SKAT har haft de fornødne oplysninger allerede ved modtagelsen af gaveanmeldelsen den 11. november 2014 og han begrunder sit synspunkt med at SKAT har udfærdiget sit forslag samt afgørelsen på grundlag af de oplysninger, der forelå allerede ved modtagelsen af gaveanmeldelsen.
SKAT er ikke enig i repræsentantens synspunkt.
SKAT har i nærværende sag forgæves forsøgt at få indsendt alt fornødent materiale til brug for SKATs vurdering af sagen, jf. oplistningen af det indkaldte materiale ovenfor.
Det forhold, at SKAT efter en samlet vurdering af sagen finder det påkrævet at fremsende et forslag på det foreliggende grundlag uden at have modtaget alt fornødent materiale som SKAT inden for 6 måneders fristen havde fremsat krav om, kan efter SKATs opfattelse ikke modsætningsvist tages til indtægt for at 6 måneders fristen i bo- og gaveafgiftslovens § 27, stk. 2, således blot falder tilbage på anmeldelsestidspunktet.
En sådan retsstilling, kan selvsagt ikke være korrekt og følger da heller ikke af bestemmelsen. Tværtimod følger det eksplicit af bestemmelsen, at fristen først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen.
Det kan ikke være op til parterne selv i en gavesag at vurdere om SKAT er i besiddelse af det fornødne materiale og derved undlade at efterkomme myndighedens krav om indsendelse af materiale.
Repræsentantens henvisninger til kendelserne i bilag 15 og bilag 16 vedrørende kundskabstidspunkterne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 kan ikke føre til et andet resultat. SKAT har netop ikke været i besiddelse af al fornødent materiale, idet repræsentanten har afvist at indsende det materiale som SKAT har udbedt sig.
Repræsentanten henviser endvidere til SKATs materialeindkaldelse af 31. marts 2015 og til at SKAT heri henviste til SKM2004.416.LR. Repræsentanten når frem til, at når den i materialeindkaldelsen nævnte afgørelse - efter hans opfattelse - ingen relevans havde for nærværende gavesag, var indkaldelsen af materiale med andre ord ikke "nødvendig" i fristreglens forstand, hvorfor han afviste at indsende noget materiale til SKAT.
SKAT er ikke enig i repræsentantens argumentation.
Først og fremmest er skattemyndighederne ikke forpligtede til at begrunde hvorfor myndigheden vælger at indkalde dette eller hint materiale i en konkret sag, når blot dette må anses for nødvendigt og sagligt begrundet i det forhold, der skal vurderes eller efterprøves. Det forhold at SKAT i nærværende sagskompleks har valgt, ud fra et princip om åbenhed og dialog, at angive lidt mere udførligt for SKATs umiddelbare retsopfattelse af den pågældende A/B-model, kan naturligvis ikke tillægges betydning i forhold fristreglen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.
Dernæst vil en sådan retsstilling helt kortslutte skattemyndighedernes mulighed for at indkalde materiale i sagen, hvis parterne i gavesagen, blot kunne argumentere med, at anmodningen er uden relevans for sagen.
Repræsentanten gør endvidere gældende, at SKAT har foretaget en berostillelse af sagen og som følge af disse omstændigheder, der udelukkende skyldes SKATs tilrettelæggelse af arbejdet, kan SKAT ikke påberåbe sig, at fristen først igangsættes på et senere tidspunkt end ved anmeldelserne. Der henvises til praksis fra Folketingets Ombudsmand.
En sådan argumentation er SKAT heller ikke enig i.
SKAT har på intet tidspunkt i nærværende sag, i andre af repræsentantens sager eller i andre tilsvarende sager i samme regelkompleks, berostillet sager. Disse sagstyper bliver visiteret til en såkaldt sagspool, hvorefter de pågældende sagsbehandlere trækker sager fra denne pool i den rækkefølge de er indkommet, efterhånden som sagsbehandlerne får færdiggjort deres igangværende sager.
I den forbindelse er SKAT selvsagt stedse opmærksom på 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, sidste pkt."
Ansættelsen af værdien af de overdragne anparter
Vedrørende sagens materielle spørgsmål har SKAT bl.a. henvist til følgende:
"Overdragelser mellem de i boafgiftslovens § 22 nævnte personer, skal efter samme lovs § 27 ske til værdien i handel og vandel.
Det er SKATs opfattelse, at værdien af de kapitalandele hvortil der er knyttet en forlods udbytteret mv., skal fastsættes på grundlag af selskabets handelsværdi. Sker dette ikke vil der være sket en forskydning af formuen, da kapitalandelene alle efter indfrielse af den forlods udbytteret er lige lodtagere i selskabets formue. Hvis værdien af udbytteretten derfor er ansat for lavt i forhold til handelsværdien, beholder gavegiveren ikke en tilstrækkelig stor værdi efter overdragelse af kapitalandelene.
Såfremt en overdragelse eller nytegning af B-kapitalandele, hvor A-kapitalandelene er forsynet med en forlods udbytteret, viser sig ikke at være sket til handelsværdien, sker der gavebeskatning (hos erhververen af B-kapitalandelene) og afståelsesbeskatning (hos indehaveren af A-kapitalandelene) af den værdi, der overføres, jfr. SKM2015.274.SR og SKM2015.375.SR. Efter SKATs opfattelse gælder dette selvom Skatterådets svar er afgivet efter ophævelsen af punkt 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
…
Det er herefter SKATs opfattelse at værdiansættelsen af kapitalandele, hvorpå der hviler forlods rettigheder til udbytte og likvidationsprovenu, skal ske på grundlag af handelsværdien af selskabet. Der henvises i denne forbindelse til fast offentliggjort praksis, navnlig SKM2004.416.LR.
Det bindende svar vedrører overdragelse fra en fader til hans børns holdingselskaber, hvor der ikke er adgang til at anvende skattekursen ved overdragelse, men afgørelsen og en lang række tilsvarende senere afgørelser fra Skatterådet, kan derimod ikke tages til indtægt for, at der derved modsætningsvist kan benyttes skattekursen ved værdiansættelsen af den forlods udbytteret, hvis overdragelsen sker fx fra forældre direkte til børn.
Dette følger allerede fordi det daværende Ligningsråd udtaler følgende i svaret:
" Holdingselskabernes skattemæssige anskaffelsessum for C-anparterne er den kontante anskaffelsessum, der betales ved nytegningen under forudsætning af, at forpligtelsen til at stemme for A- og B-anparternes forlods udbytteret op til og med det aftalte beløb i perioden til og med generalforsamlingen 2006 er udtryk for markedsværdien af den kompensation, som A- og B-anpartshaveren vil kræve under hensyn til holdingselskabernes kontante anskaffelsessum, risikoen for, at det fulde beløb ikke erlægges på grund af f.eks. selskabets førtidige opløsning samt den rentefaktor, der er en følge af den udskudte betaling." (SKATs understregning)
Senere i samme bindende svar udtaler Ligningsrådet:
"Told- og Skattestyrelsen finder, at den skattemæssige anskaffelsessum for C-anparterne vil være den kontante anskaffelsessum, der betales ved nytegningen, såfremt den forlods udbytteret for A- og B-anparterne fastsættes i forhold til det beløb, som de indtrædende anpartshavere får del i ved nytegningen.
De indtrædende anpartshavere skal således give afkald på en del af deres udbytte svarende til deres uberettigede andel:
Ejerandel af (selskabets værdi + tegningsbeløb) - tegningsbeløb"
Den understregede passage i teksten skal efter SKATs opfattelse betragtes som Ligningsrådets generelle stillingtagen til værdiansættelse af kapitalandele, hvortil der er knyttet ret til forlods udbytte.
Den generelle stillingtagen er således gyldig også i de tilfælde, hvor der sker overdragelse inden for den kreds af personer, der kan give og modtage gaver efter reglerne om gaveafgift. Det bindende svar gør ingen undtagelse for overdragelser, der er omfattet af andre regler end den i sagen foreliggende.
...
Det er SKATs opfattelse, at der ikke ved overdragelsen af B-kapitalandelene i nærværende situation eksisterer et retskrav på anvendelsen af den såkaldte skattekurs, efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Dette følger bl.a. af, at cirkulærets punkt 48 indeholder følgende bestemmelse:
"Anvisningerne i dette cirkulære er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller anmeldelse"
Beregningsreglerne kan derfor fraviges, når der foreligger særlige forhold.
Der henvises i denne forbindelse til SKM2010.290.VLR, SKM2014.345.LSR og SKM2015.141.LSR. Det følger også af skatterådets seneste praksis, at skattekursen kan fraviges, når der foreligger særlige forhold, senest i SKM2015.57.SR, hvor Skatterådet slår fast at 1982-cirkulæret ikke kan anvendes, når der foreligger særlige omstændigheder, der taler for en fravigelse af skattekursen.
I sidstnævnte afgørelse fandt Skatterådet i den konkrete sag, at den skattetekniske begrundede handelsværdiberegning ikke havde betydning for den efterfølgende værdiansættelse af gaveoverdragelsen, hvorefter Skatterådet konkret anførte, at værdiansættelsen kunne tage udgangspunkt i skattekursen, såfremt der ikke var omsætning med de omhandlede anparter, men at skattekursen kunne fraviges, når der forelå særlige omstændigheder, jf. praksis. I den konkrete sag fandt Skatterådet ikke, at sådanne særlige forhold forelå og den rent skattetekniske handelsværdi ansås ikke som sådanne særlige forhold.
Der foreligger i nærværende situation i særlig grad særlige omstændigheder, når der lige forud for gaveoverdragelsen er foretaget en selskabsretlig disposition, hvor der civilretligt er taget stilling til størrelsen af de kapitalandele, hvortil der er knyttet forlods udbytteret.
Af den seneste meddelelse (SKM2014.710.SKAT) om kapitaliseringsfaktorer mv. henvises der indledningsvist til Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, hvor det bl.a. fremgår, at kurserne i TSS’s kursliste er skattekurser beregnet til brug ved formueansættelsen, og de kan ikke uden videre - da der er tale om standardiserede beregninger - forventes godkendt som grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegninger. (SKATs understregninger)
Det fremgår endvidere under punkt H, fælles regler, følgende:
…
Hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler fraviges. Hvis et selskabs kapital er opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige rettigheder af en sådan art, at det efter en konkret vurdering bør have indflydelse på fastsættelsen af aktiernes eller anparternes værdi, for eksempel ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse. (SKATs understregning)
…
Det er SKATs opfattelse, at der med formuleringen gives hjemmel til at foretage en konkret vurdering af kapitalandele med tilknyttede særlige rettigheder. Den værdi der tales om, må være selskabets samlede handelsværdi, som skal fordeles på de enkelte aktieklasser. Formuleringen giver efter SKATs opfattelse ikke holdepunkter for at lægge til grund, at det er kapitalandelenes skattekurs der skal fordeles mellem de enkelte aktieklasser. Særligt ikke, når henses til, at det lige forud er anført, at hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler fraviges.
En konkret vurdering af B-kapitalandelene fører til at de er mere værd, end den værdi der bliver til rest, når den samlede skattekurs fradrages A-kapitalandelenes del heraf (inkl. retten til forlods udbytte). Dette skyldes, at B-kapitalandelene objektivt set er lodtagere i en større andel af selskabets handelsværdi, end deres nominelle andel af skattekursværdien.
Fordeler man alene værdien opgjort med udgangspunkt i skattekursen giver det et vilkårligt resultat, som i dette tilfælde står i et misforhold til den reelle handelsværdi, der som tidligere nævnt skal anvendes ved beregning af gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 27. Der findes som nævnt flere offentliggjorte afgørelser, der tager stilling til muligheden for at fravige skattekursen som grundlag for værdiansættelsen af kapitalandele.
...
Da nogle af kapitalandelene, efter opdelingen af kapitalen i forskellige klasser, ved en næsten samtidig overdragelse overføres til et barn, foreligger der sådanne særlige forhold, at der efter SKATs opfattelse skal foretages værdiansættelse af de overdragne kapitalandele med udgangspunkt i værdier opgjort til handelsværdier. Dette skyldes, at der foreligger en forudgående selskabsretlig disposition, hvor der civilretligt skal tages stilling til størrelsen af de kapitalandele, hvortil der er knyttet forlods udbytteret.
Værdien af kapitalandele med særlige rettigheder opgjort efter de nævnte principper skal efter SKATs opfattelse i vedtægterne fordeles på de enkelte aktieklasser, således at der etableres et civilretligt krav på udbytte og likvidationsprovenu mv., af en størrelse der modsvarer de enkelte aktieklassers kontante handelsværdi. Ved handelsværdien forstås det beløb som en ikke afhængig part vil betale kontant for de enkelte aktieklasser, med de særlige rettigheder der hører til.
…
Da handelsværdien ikke er aftalt ved overdragelsen, og der heller ikke fra parterne er fremkommet noget skøn over handelsværdien, skønner SKAT denne til 63.000.000 kr. Skønnet tager sit udgangspunkt i den regnskabsmæssige egenkapital i senest aflagte årsrapport, reguleret med forskellige poster, der følger af cirkulære 2000-09 (TSS-cirkulære). Ved dette skøn er egenkapitalen bl.a. forøget med datterselskabet, H3 A/S´, goodwill, beregnet efter de retningslinjer der følger af TSS-cirkulære 2000-10.
…
Kapitalandelene med forlods ret til udbytte mv. skal, efter SKATs opfattelse tillige være forsynet med en reguleringsmekanisme, der sikrer at andelenes værdi ved en samlet vurdering kontant svarer til det i vedtægterne afsatte beløb. Selve reguleringen af andelen skal efter SKATs opfattelse tage udgangspunkt i, hvad en uafhængig investor ville kræve for at have penge bundet i selskabet.
Reguleringen skal tage højde for de risici, der er ved at have penge bundet i det pågældende selskab, og består således af en grundregulering og et risikotillæg.
SKAT finder at den aftalte regulering (forrentning/indextillæg/mm) på 2 % ikke er af en sådan størrelse, at værdien af kapitalandele, hvortil der er knyttet ret til udbytte mv., kan siges at svare til en kontantværdi. Da kapitalandelene, hvortil der er knyttet ret til forlods udbytte mv. derfor skal indgå med en lavere kontantværdi, forhøjes de overdragne kapitalandele tilsvarende, da deres værdi herved er større.
…
Retten til udbytte og likvidationsprovenu er opgjort med udgangspunkt i skattekursen og derfor sker der efter SKATs opfattelse en formueforskydning til børnene, der ikke er gaveafgiftsberigtiget.
Det er SKATs opfattelse, at den hidtidige aktionær forskyder en formue til børnene, der er større end den en overdragelse til uafhængig tredjemand ville have gjort. Formueforskydningen er sket, fordi der ikke vedtægtsmæssigt hviler så stor en værdi af udbytteret mv. på dine kapitalandele, at denne tilsammen med den nominelle kapital, dækker handelsværdien af de kapitalandele du havde før overdragelsen.
Overdragelsen af B-aktierne til børnene skal derfor gaveafgiftsberigtiges efter ovenstående principper.
Beregningen fremgår af vedlagte bilag."
I relation til spørgsmålet om retskrav på anvendelse af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 har SKAT bl.a. henvist til følgende:
"…
SKAT er ikke enig i, at der består et retskrav på anvendelsen af 1982-cirkulæret.
Det følger af LF 88, 1996/97 om afskaffelse af formueskatten, at skattekursen i sin grundsubstans havde det udgangspunkt, at skulle hjælpe til at værdiansætte unoterede aktiers værdi til brug for formuebeskatningen.
…
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget uddybede skatteministeren anvendelsesområdet for de skematiske beregningsregler for formueskattekursen, jf. bilag 13 til LF 88.
…
I de almindelige bemærkninger til LF 88 fremgår det …, at afskaffelsen af formueskattekursen vil få betydning for andre områder end formuebeskatning.
Det fremgår klart, at udgangspunktet for beskatning og afgiftsberegning ved overdragelse af unoterede aktier og anparter ved beregning af bo- og gaveafgift, er handelsværdien.
Det præciseres i bemærkningerne, at i arve- og gavesituationen, hvor der ikke foreligger en uafhængig overdragelse, har der dannet sig en praktisk hjælperegel til brug for fastsættelse af værdien. Denne hjælperegel går ud på at lægge formueskattekursen til grund.
Det fremgår også udtrykkeligt af bemærkningerne, at principperne ved fastsættelse af 19. maj-kursen bør anvendes ved arv og gave efter boafgiftsloven.
Det er SKATs opfattelse, at når bemærkningerne læses i lyset af boafgiftslovens § 27 klare ordlyd, der siger "handelsværdien", så skal bemærkningerne forstås på den måde, at handelsværdien af unoterede aktier, uanset hvordan den er fremkommet/beregnet, altid har forrang frem for en værdi, der ikke er handelsværdien.
Bemærkningerne giver derfor ikke et retskrav på anvendelse af formueskattekursen.
Det understøttes af ministersvaret i bilag 13, hvoraf det fremgår, at det er handelsværdien, som skal lægges til grund. Ligeledes fremgår det, at formueskattekursen ikke giver et sandt billede af handelsværdien.
Ministeren lægger i svaret op til, at 1982-cirkulæret helt skal ophæves og erstattes af et andet system. Værdiansættelsescirkulæret er dog ikke blevet ophævet (fra og med 5. februar 2015 er pkt. 17 og 18 dog ophævet). Dette kan dog ikke ændre ved, at der ikke er et retskrav på anvendelse af formueskattekursen.
Dette ville som nævnt også have formodningen imod sig i lyset af boafgiftslovens klare ordlyd om handelsværdi, men det har også formodningen imod sig set i lyset af cirkulærets egen ordlyd. Cirkulæret fastslår således indledningsvis i pkt. 2, at aktiver omfattet af cirkulæret skal ansættes til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved salg i det åbne marked.
Det fremgår videre af cirkulærets pkt. 48, at "anvisningerne i dette cirkulære er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller anmeldelse".
Også i cirkulærets pkt. 1 fremgår det, at anvisningerne er vejledende.
En nyere dom fra Vestre Landsret, SKM2015.302.VLR (anket) tager stilling til hvilken betydning det har, at cirkulæret selv betegner sig som vejledende. […]
Samme resultat når Østre Landsret frem til i dommen TfS 1998.766 Ø.
Der består dermed selvsagt så meget desto mere heller ikke et retskrav på at bruge 1982-cirkulæret som udtryk for handelsværdien, når der skal ske en selskabsretlig og civilretlig angivelse af værdien af den forlods udbytteret hvilende på A-aktierne i en klassisk A/B model (i nærværende situation B-anparterne).
Denne lov- og vedtægtsbestemte angivelse af værdien af den forlods udbytteret ligger slet ikke inden for cirkulærets anvendelsesområde, jf. herom senere.
[…]
SKAT har også henset til, at der i vedtægterne pkt. [X.X] altid indrømmes B-kapitalandelene deres andel (99%) af et udloddet udbytte på op til 190.000 kr. forud for den forlods udbytteret.
Ligeledes har SKAT henset til, at der efter vedtægternes pkt. [X.Y] indrømmes B-kapitalandelene en mulighed for at få udbytte, samtidig med at der udloddes udbytte til den forlods udbytteret til A-kapitalandelene, når blot der er dækning for den forlods udbytteret.
Parterne, der befinder sig i et gavemiljø, har således mulighed for at sikre at der overføres udbytte til B-kapitalandelene uden kapitalgevinstbeskatning (hos indehaveren af A-kapitalandelene) eller gaveafgift hos erhververne af B-kapitalandelene (børnene).
Fordeler man alene værdien opgjort med udgangspunkt i skattekursen giver det et vilkårligt resultat, som i dette tilfælde står i et misforhold til den reelle handelsværdi, der som tidligere nævnt skal anvendes ved beregning af gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 27. Der findes som nævnt flere offentliggjorte afgørelser, der tager stilling til muligheden for at fravige skattekursen som grundlag for værdiansættelsen af kapitalandele.
De gældende retningslinjer for formueskattekursberegningen af unoterede aktier fremgik på daværende tidspunkt af Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1. Ligningsvejledningen 1997, afsnit A.H. henviser til Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H.3.1.1. Alle senere ligningsvejledninger og juridiske vejledninger henviser alle til dette afsnit i Ligningsvejledning 1997, som således henviser videre til 1996.
Følgende fremgår af afsnit A.H.3.1.1 (1996):
…
Følgende fremgår af afsnit S.F.1.2.3.3 (1996):
…
Det fremgår … utvetydigt af de gældende retningslinjer vedrørende beregning af skattekursen fra 1996, at hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler være fraveget, at kurserne er beregnet ved formueansættelsen, og de kan ikke uden videre - da der er tale om standardiserede beregninger - forventes godkendt som grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegning samt at en række forhold kan medfører, at skattekursen anses for uegnet som udtryk for aktiernes værdi i handel og vandel, eksempelvis en efter selskabets forhold usædvanlig ændring i selskabets udbyttepolitik.
Disse retningslinjer har reelt været udtryk for gældende ret siden 1996, idet alle senere ligningsvejledninger og juridiske vejledninger har henvist til disse retningslinjer, uden dog eksplicit at have optrykt selve retningslinjerne de enkelte år.
Selv om formueskattekursen blev afskaffet med virkning fra indkomståret 1997, fremgår det af en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen offentliggjort i TfS 1997.599, at den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier ved arv og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse - uanset at kurslisterne er afskaffede - indtil en nedsat arbejdsgruppe er kommet med forslag til en ny, vejledende hjælperegel.
...
Som nævnt indledningsvist er SKAT ikke enig i, at der består et retskrav på anvendelsen af 1982-cirkulæret. Ordlyden af boafgiftslovens § 27 siger klart og uden forbehold, at det er "handelsværdien", der skal anvendes, hvorfor der selvsagt skal foreligge meget stærke beviser for, at der skulle gælde en anden og lempeligere retsstilling.
Ovennævnte gennemgang af væsentlige retskilder som lovforarbejder incl. diverse spørgsmål til skatteministeren, cirkulærets egen ordlyd samt ikke mindst skattemyndighedernes officielle kanaler til offentliggørelse af gældende ret - Ligningsvejledninger, Juridisk Vejledning samt Meddelelser - kan ikke tages til indtægt for, at der skulle eksistere en sådan lempeligere retsstilling, som der kan støttes ret på - tværtimod.
Herudover forefindes der offentliggjort praksis - både domstols- og landsskatteretspraksis, hvor der er taget stilling til, at der ikke eksisterer et sådant retskrav på at anvende 1982-cirkulæret, jf. SKM2015.302.VLR, SKM2010.290.VLR, SKM2014.345.LSR og SKM2015.141.LSR.
Din rådgiver, advokat SM, Advokatfirmaet R1 har i sin øvrige korrespondance til SKAT lagt til grund, blandt andet på baggrund af SKM2015.57.SR, at der forud for 5. februar 2015 under visse betingelser bestod et retskrav på anvendelsen af formueskattekursen ved gaveoverdragelse af aktier fra forældre til børn. SM anfører i den forbindelse følgende:
"Det må altså utvivlsomt lægges til grund, at der ifølge praksis forud for 5. februar 2015 bestod et retskrav på anvendelse af formueskattekursreglerne, hvis handelsværdien ikke var konstateret ved omsætning af de pågældende aktier, og der ikke forelå "særlige omstændigheder", som fx i SKM2010.290.VLR og SKM2013.345.SR. De "særlige omstændigheder", der kan begrunde fravigelse af formueskattekursen, skal afgrænses meget snævert, så retskravet ikke udhules."
SM afviser således, at disse afgørelser kan tages til indtægt for at der kan ske fravigelse af værdiansættelse efter 1982-cirkulæret, idet det gøres gældende at ingen af afgørelserne er relevante i forhold til nærværende sag og de "særlige omstændigheder" skal afgrænses meget snævert og uden for disse snævre tilfælde af "særlige omstændigheder" bestod der forud for 5. februar 2015 et ubetinget retskrav på anvendelsen af formueskattekursen.
SM afviser ligeledes, at der i nærværende situation foreligger "særlige omstændigheder".
SKAT er ikke enig i betragtningen om at dommene og kendelserne ikke finder anvendelse på den foreliggende situation. Det centrale i dommene og kendelserne er, at formueskattekursen ikke blindt kan anvendes som udtryk for handelsværdien, når de skematiske beregninger giver et forkert resultat, og når der netop foreligger oplysninger om værdierne i det selskab, der skal værdiansættes.
Med hensyn til fortolkningen af "særlige omstændigheder" og hvor "snævert" anvendelsesområdet er i denne forbindelse, er SKAT heller ikke enig med advokat SM i hans fortolkning.
Det er et faktum, at den såkaldte A/B-model er et udtryk for ønsket om et glidende generationsskifte, hvor den yngre-generation ofte ikke kan finansiere et aktiekøb med egne midler, men hvor man ikke ønsker, at der udløses kapitalgevinstbeskatning eller anden beskatning.
Modellen bygger således på den konstruktion, at den gennemførte vedtægtsændring samme dag følges op af en gaveoverdragelse af B-aktierne til den yngre generation og hvor det lægges til grund, at overdragelseskursen for B-aktierne værdiansættes til kurs typisk 100 eller tæt herpå, ud fra det rationale, at dette billige køb (eller nytegning) modsvares af, at den ældre generation samme dag er blevet tilgodeset ved den forlods udbytteret ved vedtægtsændringen.
[…]
I sit forslag til afgørelse har SKAT anført, at "Der foreligger i nærværende situation i særlig grad særlige omstændigheder, når der lige forud for gaveoverdragelsen er foretaget en selskabsretlig disposition, hvor der civilretligt er taget stilling til størrelsen af de kapitalandele, hvortil der er knyttet forlods udbytteret."
SKAT har i denne sammenhæng navnlig henset til ovennævnte iboende sammenhæng i A/B-modellen samt bestemmelsen i selskabslovens § 45. Selskabslovens § 45, stk. 1, 1. pkt. hjemler nemlig den selskabsretlige ligeretsgrundsætning om, at alle kapitalandele skal være ligestillede.
Imidlertid fremgår det af bestemmelsens 2. pkt., at vedtægterne dog kan bestemme, "at der skal være forskellige kapitalklasser".
Hvis der i vedtægterne optages et sådant brud med det selskabsretlige udgangspunkt om ligeret for alle kapitalandele - som netop er tilfældet i A/B-modellen - ja så følger det af § 45, stk. 1, 3. pkt., at "I så fald skal vedtægterne angive de forskelle, der knytter sig til den enkelte klasse af kapitalandele, og størrelsen af den enkelte klasse." (SKATs understregning)
Selskabsretligt åbner bestemmelsen således nok mulighed for at, at en kapitalklasse tillægges økonomiske fortrinsrettigheder, som eksempelvis forlods ret til udbytte, men som det også fremgår af bestemmelsens 3. pkt. så skal der i vedtægterne eksplicit angives hvori denne eller de forskelle til andre kapitalklasser består og som bestemmelsen er formuleret er det ikke nok blot at angive den nominelle størrelse af de enkelte kapitalklasser.
Når der således tillægges en kapitalklasse (typisk A-aktierne) en ret til forlods udbytte på bekostning af de øvrige kapitalklasser (typisk B-aktierne) så følger det af § 45, stk. 1, 3. pkt. at den økonomiske størrelse af den forlods udbytteret skal fremgå direkte af vedtægterne. På denne måde skabes gennemsigtighed for alle kapitalinteresser, senere investorer samt kreditorer m.v. samtidig med, at der skabes mulighed for at der kan føres en udbyttesaldo og holdes regnskab med, hvornår den vedtægtsmæssige forlods udbytteret er udtømt.
I Betænkning 2008, nr. 1498 om modernisering af selskabsretten anføres i afsnit 6.2.4.2. om ændring af reglerne om aktie- og anpartsklasser følgende:
…
Det obligatoriske selskabsretlige krav til angivelse af fortrinsrettigheder samt de forskelle, der knytter sig til den enkelte klasse af kapitalandele, er ens hvad enten alle kapitalandele ejes af en eller flere kapitalejere.
Angivelsen af den økonomiske fortrinsrettighed der skal hvile på A-aktierne er således et helt essentiel selskabsretligt krav og forskellene skal angives klart og udførligt og skal, efter SKATs opfattelse, naturligvis ske på baggrund af selskabets reelle markedsværdi. Så meget desto mere gælder dette, når henses til A/B modellens grundlæggende forudsætning om den iboende sammenhæng mellem vedtægtsændringen/klasseopdelingen og B-aktieklassens beskedne værdi (kurs 95) ved den efterfølgende gaveoverdragelse, jf. blandt andet advokat SMs beskrivelse af A/B modellen grundforudsætninger.
Denne angivelse af selskabets markedsværdi og derved af den forlods udbytteret som skal foretages ved den selskabsretlige vedtægtsændring kan derimod ikke ske på baggrund af en hjælperegel, som skattekursen, med støtte i 1982-cirkulæret, som typisk vil give en helt vilkårlig og forkert værdiansættelse.
Først og fremmest giver cirkulæret ikke i sig selv hjemmel hertil og dernæst foreligger der ikke offentliggjort praksis for en sådan fortolkning af cirkulærets anvendelsesområde.
Derimod har Ligningsrådet i SKM2004.416.LR fastsat den beregningsform, der skal gælde i disse situationer med et glidende generationsskifte med den såkaldte A/B model, hvor der skal ske en værdiansættelse af selskabet til handelsværdi.
Det er i denne forbindelse ligegyldigt om der sker nytegning af den yngre generation eller der sker gaveoverdragelse, idet udgangspunktet i begge situationer vil være, at det er et krav at indtrædelseskursen samt det forlods udbytte netop svarer til markedskursen. I begge situationer skal der udfindes det beløb, som de indtrædende aktionærer skal give afkald på i forhold til fremtidige udbytteudlodninger i forhold til det selskabsretlige udgangspunkt - ligeretsgrundsætningen. Hvis ikke den forlods udbytteret svarer til markedskursen vil der ske en vilkårlig og ubeskattet formueforskydning mellem aktieklasserne.
At de selskabsretlige regler spiller en stor rolle i vurderingen af A/B modellen ses også af, at det er et krav at den forlods udbytteret skal iagttages loyalt og dette krav er forankret i selskabslovens regler, hvorved det centrale ledelsesorgan kan ifalde erstatningsansvar, hvis kravet ikke opfyldes, jf. f. eks. SKM2010.2.SR. […]
I udtalelse af 11. januar 2016 har SKAT bl.a. videre henvist til følgende:
"…
Klagerne gør til støtte for den subsidiære påstand gældende, at gaveoverdragelserne er omfattet af de dagældende bestemmelser i 1982-cirkulæret, og at det således er dette cirkulære, der udgør det retlige grundlag for værdiansættelsen af de overdragne kapitalandele. Samtidig anfører repræsentanten, at fremgår det udtrykkeligt af TSS-cirkulære 2000-09, at dette ikke finder anvendelse på over dragelser omfattet af 1982- cirkulæret
Det gøres endvidere gældende, at de overdragne kapitalandele ikke tidligere har været genstand for omsætning, og at der ifølge fast praksis på gavetidspunktet bestod ret til at værdiansætte kapitalandelene i henhold til de dagældende formueskattekursregler.
I tilknytning hertil gøres det gældende, at SKATs gaveenhed har fulgt en så fast og langvarig prak sis i relation til tilsvarende sager, at klagerne ud fra lighedsgrundsætningen har krav på at kunne anvende formueskattekursreglerne.
Det bemærkes, at SKAT har taget udgangspunkt i bo-og gaveafgiftslovens § 27, stk. 1, som fastslår at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen af gaven.
Da handelsværdien ikke er aftalt ved overdragelsen, og der heller ikke fra parterne er fremkommet noget skøn over handelsværdien/markedsværdien har SKAT set sig nødsaget til at anlægge et skøn.
Dette skøn tager sit udgangspunkt i selskabets regnskabsmæssige egenkapital i de senest aflagte årsrapporter, reguleret med forskellige poster, og her har SKAT hentet en vis støtte i anvisningerne i TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10.
Det er SKATs opfattelse, at der ikke påhviler SKAT en pligt til at gennemgå administrativ praksis med henblik på at finde utrykte afgørelser mv. der understøtter repræsentantens opfattelse af, at værdiansættelsen af kapitalandele, hvorpå der hviler forlods rettigheder til udbytte og likvidationsprovenu, skal ske til formueskattekursen."
Hvad angår det af repræsentanten anførte om, at klageren kan støtte ret på lighedsgrundsætningen, har SKAT bl.a. særligt henvist til følgende:
"…
Advokat SM anfører, at der foreligger en administrativ praksis for anvendelsen af formueskattekursen, ved værdiansættelsen af unoterede B-aktier, der overdrages fra forældre til børn efter en forudgående vedtægtsændring med etablering af flere aktieklasser, herunder A-aktier med forlods udbytteret, som SKAT i medfør af den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning er forpligtet til at overholde.
SM har i sin øvrige korrespondance til SKAT fremsendt eksempler på sådanne administrative afgørelser.
Efter SKATs opfattelse kan der ikke støttes ret på ikke offentliggjorte administrative afgørelser, der dels kan være konkret begrundede (værdiskønssager), dels have et andet faktum og endelig vil afgørelserne kunne være i modstrid med højere rangerende retskilder, fx SKM2004.416.LR som fastsætter at den forlods udbytteret skal ansættes til handelsværdien samt ikke mindst det lovgivningsmæssige udgangspunkt i boafgiftslovens § 27 om værdiansættelse til handelsvædi.
Udgangspunktet er således, at det kun er SKATs interne regler i form af udsagn i juridiske vejledninger/styresignaler/meddelelser og konkrete offentliggjorte afgørelser fra de øverste skattemyndigheder, der kan støttes ret på, jf. eksempelvis UfR 2011.3305 H.
Som ovenfor begrundet har det stedse fremgået af de årlige ligningsvejledninger/juridiske vejledninger, at der for så vidt angår 1982-cirkulærets anvendelse henvises til Ligningsvejledningen for 1997, som henviser videre til LV 1996…
Endelig er der ingen offentliggjort praksis, hverken fra Ligningsrådet/Skatterådet, Landsskatteretten eller fra domstolene, hvor det positivt er blevet fastslået, at den forlods udbytteret i en A/B model kan værdiansættes til skattekursen. Derimod har Ligningsrådet/Skatterådet stedse udtalt, at den forlods udbytteret skal værdiansættes til handelsværdien, startede med SKM2003.66.LR og SKM2004.416.LR og der er udstukket en konkret formel til beregning af størrelsen af den forlods udbytteret.
Det forhold, at der i litteraturen m.m. har været anlagt en (fejlagtig) indskrænkende fortolkning af dette meget klare udgangspunkt fra Ligningsrådets side, således at det siden 2003 i et eller andet omfang har været antaget i praksis, at brugen af handelsværdien alene skulle være gældende, såfremt der skete nytegning af B-aktierne fra børnenes indskudte holdingselskaber, men ikke ved en direkte gaveoverdragelse af B-aktierne fra senior til børnene, kan ikke betyde, at der kan støttes ret på en sådan forkert retsopfattelse. Som tillige ikke foreligger offentliggjort.
En sådan retsstilling vil også have vilkårlighedens præg og være egnet til omgåelse."
Særligt vedrørende betydningen af manglende stemmeret, har SKAT henvist til følgende i udtalelse af 11. januar 2016:
"…Repræsentanten anfører, at værdien af de overdragne kapitalandele bør reduceres under hensyntagen til, at der er tale om aktier uden stemmeret. Der henvises til Den Juridiske Vejledning samt SKM2012.571.HR.
SKAT er ikke enig i repræsentantens synspunkt.
Efter SKATs opfattelse indebærer den såkaldte A/B model, som bliver anvendt i denne sag og med den benyttede værdiansættelsesmetode og stemmefordeling mm. at modellen alene er konstrueret på denne måde, fordi der er tale om dispositioner mellem nærtstående og interesseforbundne personer. Parterne ville aldrig sælge til en uvildig tredjemand til disse priser og på disse vilkår og en uvildig tredjemand ville aldrig købe på disse betingelser.
SKAT kan derfor ikke anerkende, at repræsentanten nu forsøger at iklæde konstruktionen en sådan uvildig/markedsmæssig form ved et påberåbe sig en kontrolpræmie, som skulle betyde at værdien af B-aktien er 30-50% mindre værdi.
SKAT finder derfor at værdiskønnet skal fastholdes."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse er ugyldig. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at de gaveanmeldte værdier godkendes. Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at værdien af de anmeldte gaver nedsættes efter Landsskatterettens skøn.
Formalia
Til støtte for den principale påstand om ugyldighed har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende:
"… Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 2, at SKAT kan ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter modtagelsen af anmeldelsen. Fristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen.
Landsskatteretten har i TfS 2001.805 fastslået, at boafgiftslovens § 27, stk. 2, er en ultimativ fristregel. Ændringen af bestemmelsen ved lov 1354.2012 indebar, at fristen blev forøget fra 3 måneder til 6 måneder, og at fristen først igangsættes fra det tidspunkt, hvor SKAT har "de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen".
Det afgørende i relation til fristreglen er således, hvornår fristen igangsættes, idet fristen herefter ultimativt udløber 6 måneder senere.
I denne sag har SKAT haft de fornødne oplysninger ved modtagelsen af anmeldelsen den 13. november 2014.
Dette kan allerede konstateres ud fra den kendsgerning, at SKAT har udfærdiget såvel agterskrivelse som Afgørelsen på grundlag af de oplysninger, der forelå ved anmeldelsen. SKAT kunne derfor utvivlsomt have truffet afgørelse på et langt tidligere tidspunkt.
Jeg vil i den forbindelse henvise til, at Landsskatteretten tidligere i sager vedrørende fristreglerne i henholdsvis SFL § 27, stk. 2, og § 32, stk. 2, har fastslået, at disse frister tilsvarende igangsættes, straks SKAT er i besiddelse af de oplysninger, der efterfølgende faktisk danner grundlag for SKATs afgørelse. Se fx vedlagte kendelser […]
Samme retsopfattelse bør lægges til grund i denne sag.
På den baggrund er fristen igangsat ved anmeldelsen og dermed udløbet den 11. maj 2015. SKAT har derfor ikke hjemmel til at ændre værdiansættelsen efter dette tidspunkt.
Jeg vil supplerende bemærke, at jeg forstår Afgørelsen sådan, at SKAT finder, at man blot ved at anmode om visse oplysninger forud for fristudløb kan se bort fra fristen. SKAT har i den forbindelse særligt henvist til, at man ved brev af 31. marts 2015 … anmodede om en række yderligere oplysninger, som man ikke efterfølgende modtog.
Jeg vil hertil først og fremmest bemærke, at SKAT i brevet henviste til SKM2004.416.SR som begrundelse for anmodningen om yderligere oplysninger. Da den pågældende afgørelse ikke vedrører gaveafgiftsberegning i forbindelse med overdragelse mellem forældre og børn, men derimod forhold mellem selskaber, havde SKATs anmodning umiddelbart ingen relevans for sagen - oplysningerne var med andre ord ikke "nødvendige" i fristreglens forstand. Dette meddelte jeg SKAT ved mail af 7. april 2015 ...
Afgørelsen er i sig selv en bekræftelse på, at de ønskede oplysninger ikke var "nødvendige", og SKAT kan naturligvis ikke blot ved at anmode om "unødvendige" oplysninger forskyde tidspunktet for igangsættelse af afgørelsesfristen.
Jeg vil derudover bemærke, at SKAT naturligvis er forpligtet til at tilrettelægge sin sagsbehandling på en sådan måde, at man straks efter modtagelsen af en anmeldelse forholder sig til, om man har de "nødvendige" oplysninger til at behandle anmeldelsen, så man kan træffe afgørelse indenfor lovens afgørelsesfrist.
Det er således klart i strid både med fristreglen og med god forvaltningsskik, hvis man blot undlader at foretage reel sagsbehandling for så blot kort før fristudløb at anmode om flere oplysninger for at "købe" sig til en fristforlængelse.
SKAT har ifølge aktindsigtsmaterialet ikke behandlet anmeldelserne, før man ultimo marts måned2015 anmoder om supplerende oplysninger. Det vil sige, at SKAT lader sagen ligge i knap fem måneder, før man foretager sagsbehandling. SKAT har fulgt samme fremgangsmåde i en række lignende sager. Det forhold, at SKAT i flere sager efter en tilsvarende berostillelse udsender nogenlunde enslydende anmodninger om supplerende oplysninger, giver derfor grund til at formode, at berostillelsen er et udslag af en positiv beslutning, og at SKAT således rent faktisk har taget aktivt stilling til sagen i perioden.
SKAT kan under disse omstændigheder, der udelukkende skyldes SKATs tilrettelæggelse af arbejdet, ikke påberåbe sig, at fristen først igangsættes på et senere tidspunkt end ved anmeldelserne.
Ombudsmanden har vedrørende klagerne over i bero satte sager tilkendegivet, at "et grundlæggende krav til forvaltningen er, at afgørelser skal træffes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt", jf. også Justitsministeriets cirkulæreskrivelse om mål for hurtig sagsbehandling mv. af 4. juni 1997.
Dette krav har SKAT ikke opfyldt.
Ombudsmanden har videre fastslået, at eventuel berostillelse forudsætter en konkret, samlet vurdering, jf. FOB 2007.638…
Dette krav til saglig, konkret vurdering, særligt i lyset af boafgiftslovens ultimative afgørelsesfrist, har SKAT, så vidt ses, heller ikke opfyldt.
Ombudsmanden har samtidig fastslået, at en myndigheds beslutning om at sætte en sag i bero under alle omstændigheder skal meddeles den berørte borger, jf. FOB 1995.237…
Dette krav til konkret og begrundet orientering har SKAT ikke opfyldt.
Ombudsmanden har særligt udtalt skarp kritik af manglende sagsbehandling i sager, hvor borgeren har et egentligt retskrav på en given afgørelse, jf. fx "Tamil-sagen", FOB 1988.100…
Da Skatterådet så sent som i SKM2015.57.SR har fastslået, at der i sager om gaveoverdragelse af unoterede aktier og anparter består et retskrav på anvendelse af formueskattekursreglerne, har SKAT haft en særlig forpligtelse til at sikre aktiv sagsbehandling indenfor rimelig tid.
Samlet set har SKAT således på en række punkter tilsidesat god forvaltningsskik. Disse særlige omstændigheder fører også selvstændigt til, at SKAT ikke herefter kan påberåbe sig, at fristen først igangsættes på et senere tidspunkt end ved anmeldelserne.
Som konsekvens heraf må den anmeldte værdi af Gaverne lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen."
I forlængelse af SKATs høringssvar har repræsentanten bl.a. yderligere anført følgende:
"Som det fremgår af praksis, er det afgørende i relation til fristreglen, hvorvidt SKAT har truffet en afgørelse med et indhold, som ligeså vel kunne have været truffet indenfor fristen på grundlag af de oplysninger, der da forelå. De synspunkter, som SKAT gør gældende til støtte for (uhjemlet) suspension, er allerede prøvet - og afvist - ved de afgørelser, jeg har henvist til i klagen. Når SKAT har truffet en afgørelse på et givet grundlag, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor man havde de pågældende oplysninger til rådighed. I denne sag havde SKAT oplysningerne til rådighed ved klagers gaveanmeldelse, og fristen skal derfor utvivlsomt regnes fra dette tidspunkt.
I relation til de "undskyldende omstændigheder", som SKAT påberåber sig i indstillingen, er jeg nødt til at understrege, at SKAT ikke kan "købe" sig til en suspension blot ved at konstruere et behov for yderligere oplysninger. I modsat fald vil fristreglen være uden betydning.
Ligeledes kan SKAT ikke pådutte klager en illoyalitet og bruge det som underliggende synspunkt for ikke selv at skulle overholde fristreglerne. Der er ganske enkelt ikke hjemmel i fristreglen til at lade spørgsmålet om loyalitet mv. have nogen betydning for fristberegningen.
Jeg vil dog samtidig afvise, at klager ikke loyalt har leveret de relevante oplysninger.
Klager har i denne sag leveret præcis den type af oplysninger, som SKAT igennem de seneste 8-10 år har ønsket at modtage i sager vedrørende afgiftsberegning af gaveoverdragelse af unoterede aktier/anparter. Dette er en kendsgerning, som SKAT forsøger at vende ryggen til. Jeg henviser i den forbindelse til indholdet af klagen. Hvis Skatteankestyrelsen finder, at sagen ikke bør afgøres allerede ud fra de ovenstående betragtninger, beder jeg om, at styrelsen afæsker SKAT en præcis redegørelse for indholdet af hidtidig praksis på dette punkt. Jeg kan relativt nemt forsyne styrelsen med dokumentation fra et betydeligt antal sager, men jeg finder umiddelbart, at det er unødvendigt at belaste denne sag med sådant materiale, og at det om nødvendigt vil være mere hensigtsmæssigt, at SKAT anmodes om at redegøre for sin praksis.
SKATs hidtidige praksis er således dokumentation for, dels at klager allerede ved gaveanmeldelsen indleverede det i fristreglens forstand nødvendige materiale, dels at SKAT i denne sag (og i tilknyttede sager) har konstrueret et behov for en ny type, hidtil unødvendig, information, hvilket ikke kan være fristforlængende.
Jeg vil fremhæve, at SKATs overskridelse af afgørelsesfristen i væsentlig grad kan tilskrives det forhold, at SKAT venter 4½ måned med at foretage sig noget synligt aktivt i sagen. Dette valg kan ikke føre til, at SKAT blot skal tillægges en fristforlængelse.
Klager kan naturligvis ikke dokumentere, at sagen ikke blot har ligget i en sagspool i 4½ måned, som SKAT oplyser, men jeg finder det påfaldende, at denne sag sammen med andre tilsvarende sager fra efteråret 2014, jf. redegørelsen i klagen, pludselig er behandlet efter et helt andet mønster end hidtidige sager. Det gælder dels i relation til afgrænsningen af de "nødvendige" oplysninger, jf. ovenfor, dels i relation til tidforløbet indtil SKATs aktive sagsbehandling/kommunikation til gaveanmelder.
Dette brud med det hidtidige mønster gør det nærliggende at antage, at SKAT rent faktisk på et tidligt tidspunkt efter gaveanmeldelserne i de omhandlede sager, dvs. i efteråret 2014, har foretaget en samlet vurdering af sagerne og har besluttet at underkaste sagerne en ændret sagsbehandling, i forhold til de hidtidige sager, som følge af en ændret retsopfattelse og et deraf afledt forsøg på ændring af praksis, jf. redegørelsen i klagen. Dette understøtter samtidig, at det udelukkende beror på SKATs valg, at man herefter undlader at sagsbehandle i en række måneder, indtil man igangsætter aktiv sagsbehandling i alle de pågældende sager på én gang og med nogenlunde enslydende breve til de forskellige gaveanmeldere.
I relation til fristreglen er det afgørende, om der har været noget til hinder for, at SKAT straks havde igangsat præcis den sagsbehandling, som man rent faktisk iværksatte efter 4½ måned. Også svaret på dette spørgsmål må ud fra alt foreliggende være benægtende.
Endelig vil jeg fremhæve, at der heller ikke havde været noget til hinder for, at SKAT havde færdiggjort sin sagsbehandling indenfor afgørelsesfristen, da man den 8. april 2015 modtog min mail med oplysning om, at SKAT efter min opfattelse allerede havde modtaget det fornødne materiale til at kunne behandle og afgøre gaveanmeldelsen. Dette valgte SKAT imidlertid at undlade.
På den baggrund må jeg fastholde den juridiske fortolkning af fristreglen, jf. klagen, ligesom jeg af den anførte række af grunde må afvise SKATs synspunkter.
Hvis Skatteankestyrelsen finder, at redegørelsen i klagen mv. vedrørende SKATs hidtidige afgørelsespraksis og sagsbehandling i denne type sager ikke kan lægges til grund, og man samtidig ikke finder grund til at bede SKAT om en redegørelse for disse forhold, ønsker jeg at få lejlighed til at dokumentere praksis ved fremlæggelse af en række konkretet sager fra hidtidig praksis.
Og hvis Skatteankestyrelsen ud fra det foreliggende ikke indstiller sagen afgjort allerede som følge af fristoverskridelse, ønsker jeg som anført i klagen at aflevere et indlæg vedrørende sagens materielle spørgsmål, eventuelt efter en forudgående kontorforhandling vedrørende fristspørgsmålet.
…"
Ansættelsen af værdien af de overdragne anparter
Til støtte for de subsidiære påstande har repræsentanten i første række gjort gældende, at man har et retskrav på at anvende de dagældende formueskattekursregler. I anden række er det gjort gældende, at klageren kan støtte ret på lighedsgrundsætningen, og i tredje række er det gjort gældende, at der ved en vurdering af handelsværdien skal foretages et væsentligt nedslag i værdien.
Til støtte for det første anbringende om, at klageren har et retskrav, har klagerens repræsentant overordnet anført, at værdiansættelsen skal ske på grundlag af 1982-cirkulæret, da sagen angår gaveoverdragelser af unoterede anparter forud for den 5. februar 2015. Da B-anparterne ikke tidligere har været genstand for omsætning, har klageren ifølge fast praksis ret til at værdiansætte anparterne i henhold til de dagældende formueskattekursregler.
Der er yderligere bl.a. anført følgende:
"...
1.1 Retsgrundlaget for værdiansættelsen
1.1.1 Der er i denne sag tale om gaveoverdragelse indenfor gaveafgiftskredsen forud for 5. februar 2015, og det ligger derfor fast, at værdiansættelsen skal ske på grundlag af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 ("1982-cirkulæret").
1.1.2 Det fremgår således også udtrykkeligt af TSS-cirkulære 2000-09, at dette ikke finder anvendelse på overdragelser omfattet af 1982-cirkulæret:
"Anvisningen finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirk. nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning." (min understregning)
1.1.3 Afgrænsningen af retsgrundlaget er tilsvarende fastslået i SKM2005.518.LSR:
"De omhandlede anparter er ubestridt overdraget fra mor til søn ved en gaveoverdragelse, der er omfattet af reglerne i boafgiftslovens afsnit II. Værdien af de overdragne anparter skal derfor fastlægges efter retningslinierne i værdiansættelsescirkulæret. Der er ikke grundlag for at bringe anvisningerne i TS-cirkulære 2000- 9 af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter i anvendelse."
1.1.4 Den omstændighed, at der i denne sag er tale om overdragelse af B-anparter efter en vedtægtsmæssig opdeling i flere kapitalklasser i det pågældende selskab, ændrer ikke på, at der er tale om en gaveoverdragelse indenfor gaveafgiftskredsen og dermed indenfor 1982-cirkulærets anvendelsesområde.
1.1.5 1982-cirkulæret udgør således utvivlsomt det eneste retsgrundlag for værdiansættelsen i denne sag, og det vil være retsstridigt at foretage værdiansættelse på andet grundlag, herunder TSS-cirkulære 2000-09.
1.2 Indholdet af 1982-cirkulærets værdiansættelsesregel
1.2.1 1982-cirkulæret pkt. 17 fastslog udtrykkeligt, at unoterede aktier skulle værdiansættes efter skattekursreglerne, når den konkrete handelsværdi ikke var konstateret ved omsætning med tredjemand:
"Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen." (min understregning)
1.2.2 Denne værdiansættelsesregel var gældende for "unoterede aktier" og dermed uanset, om der var tale om almindelige aktier, A-aktier eller B-aktier (eller anparter). Dette fremgik også udtrykkeligt både af Ligningsvejledningen 1996 afsnit A.H.3.1.1 "Flere aktieklasser forskellige rettigheder" og af de årlige kapitaliseringsmeddelelser fra SKAT, jf. senest SKM2014.710.SKAT.
…
2.1 Det er i langvarig administrativ praksis fast antaget, at der indtil 5. februar 2015 bestod et egentligt retskrav på anvendelse af skattekursreglerne, når den konkrete handelsværdi ikke var konstateret ved omsætning med tredjemand.
Ministersvar af 15. februar 1999 …:
"1982-cirkulæret giver altså skatteydere et retskrav på i visse situationer at anvende skattekursen dels ved beregning af bo- og gaveafgift, dels ved avancebeskatning ved gave og arveforskud."
SKM2004.104.LR:
"Ansøger har således et retskrav på i nærværende tilfælde at kunne anvende formueskattekursen, idet der er tale om overdragelse i en gaveafgiftspligtig kreds, …"
SKM2009.97.ØLR:
"Når der er tale om overdragelse af aktier fra forældre til børn skal værdiansættelsen ske i overensstemmelse med cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Det følger heraf, at unoterede aktier skal værdiansættes efter de regler for beregning af formueskattekursen, der er fastsat af Ligningsrådet, medmindre der tidligere har fundet en sådan omsætning af aktierne sted, at der på dette grundlag kan konstateres en handelsværdi for aktierne, jf. cirkulærets pkt. 17." (mine understregninger)
2.2 Retskravet er senest sammenfattet i SKM2015.57.SR:
"Skatterådet finder, … at der ved en gaveoverdragelse af unoterede aktier … er et retskrav efter 1982-cirkulæret på anvendelse af formueskattekursen, når der ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien, og der ikke er særlige omstændigheder, der taler for en fravigelse af formueskattekursen som fx i SKM2010.290.VLR og SKM2014.345.LSR."
2.3 Det var således også selve eksistensen af retskravet, der i det hele taget begrundede, at Skatteministeriet besluttede at ophæve 1982-cirkulærets pkt. 17 og 18, jf. pressemeddelelse af 5. februar 2015 …:
"… aktionærer stort set altid har ret til at benytte formueskattekursen ved værdiansættelse af unoterede aktier."
2.4 Undtagelserne fra retskravet
2.4.1 Det fremgik udtrykkeligt af 1982-cirkulærets pkt. 18, at skattekursreglerne ikke kunne anvendes, hvis den konkrete handelsværdi var konstateret ved faktisk omsætning med tredjemand. Denne undtagelse er ikke relevant i den foreliggende sag, hvor der ubestridt ikke har fundet sådan omsætning sted.
2.4.2 Det fremgik samtidig modsætningsvist af cirkulærets undtagelse, at retskravet var gældende, uanset om der måtte være et åbenbart misforhold mellem den beregnede skattekurs og en formodet handelsværdi. Dette er naturligt begrundet i, at skattekursreglerne var skematiske og netop havde til formål at afskære enhver skønsudøvelse.
2.4.3 Skatteministeriets pressemeddelelse af 5. februar 2015 fastslår således også, at et åbenbart misforhold ikke indebar, at der kunne gøres undtagelse fra retskravet:
"Uanset om formueskattekursen ligger langt fra den reelle værdi af aktierne … I ét tilfælde var formueskattekursen ca. 10 pct. af handelsværdien. Det medførte, at der skulle betales 220 mio. kr. mindre i skat i forhold til, hvis aktierne var blevet værdisat efter handelsværdien. [..] I en anden sag var formueskattekursen 1 promille af selskabets indre værdi."
2.4.4 Der kunne således alene gøres undtagelse fra retskravet i de særlige situationer, der er anført af Skatterådet i SKM2015.57.SR, nemlig SKM2010.290.VLR og SKM2014.345.LSR. Udenfor disse situationer var der et ubetinget retskrav. Det bemærkes herved, at de af Skatterådet anførte undtagelsestilfælde skal fortolkes indskrænkende, jf. Skatteministeriets pressemeddelelse. Dette følger også af forholdets natur, da det meget stærke retskrav ellers ville blive udhulet.
2.4.5 I SKM2010.290.VLR var der tale om, at aktiernes handelsværdi rent faktisk var konstateret i kraft af et salg af datterselskabsaktier til tredjemand samtidig med gaveoverdragelse af moderselskabsaktier til børn. Dommen ligger derfor reelt blot indenfor det undtagelsesområde, der udtrykkeligt fremgik af 1982-cirkulærets pkt. 18, nemlig at skattekursreglerne ikke kunne anvendes, når handelsværdien var konstateret ved faktisk omsætning til tredjemand.
2.4.6 I SKM2014.345.LSR var der tale om nystiftelse af et selskab ved apportindskud af fiskerirettigheder til handelsværdi. Derfor kunne den almindelige kurs 100-regel for nystiftede selskaber ikke anvendes.
2.4.7 Udenfor disse snævre undtagelsestilfælde var der imidlertid et stærkt retskrav.
…
3.1 Det har ingen betydning for retskravet, om der overdrages almindelige aktier, A-aktier eller B-aktier.
3.2 Dette fremgår direkte af, at 1982-cirkulæret omfattede "unoterede aktier" uden at gøre undtagelse for aktier i selskaber med forskellige kapitalklasser, ligesom det fremgik udtrykkeligt af Ligningsvejledningen 1996 afsnit A.H.3.1.1 "Flere aktieklasser forskellige rettigheder". Allerede af denne grund er det utvivlsomt i strid med retsgrundlaget at hævde, at en klasseopdeling indebærer bortfald af retten til at anvende skattekursreglerne.
3.3 Dertil kommer, at Skatterådet i SKM2015.274.SR har fastslået, at en vedtægtsændring, der opdeler et selskabs kapital i A- og B-aktier og etablerer forlods udbytteret for A-aktierne, skal bedømmes som en selvstændig disposition, der ikke kan tillægges betydning for de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af en efterfølgende overdragelse af B-aktierne.
3.4 Derudover ligger det fast, at en klasseopdeling af kapitalen i et selskab ikke har de karakteristika, der omfattes af undtagelserne fra retskravet, jf. SKM2015.57.SR; en klasseopdeling, der besluttes af en eneaktionær, indebærer ikke, at aktiernes handelsværdi konstateres som ved salg til tredjemand, jf. SKM2010.290.VLR, og klassedelingen indebærer naturligvis ikke, at selskabet kan hævdes at være nystiftet, så det omfattes af kurs 100-reglen, jf. SKM2014.345.LSR.
3.5 Endelig er der ingen logisk eller realøkonomisk begrundelse for, at lige præcis en klassedeling skulle medføre bortfald af retskravet. Der kan ikke peges på et logisk ræsonnement, der kan begrunde, at det meget stærke retskrav, der endog gælder ved åbenbare misforhold, jf. ovenfor pkt. 2.4.3, skal bortfalde blot som følge af en selskabsretlig vedtægtsændring besluttet af en eneaktionær.
3.6 Hvis der forud for en konkret vedtægtsændring består et retskrav på at kunne overdrage aktierne i et selskab til skattekursen, består der også et retskrav, der omfatter alle aktier efter vedtægtsændringen. Selskabet vil have samme formueskattekursværdi såvel før som efter vedtægtsændringen, og alle aktier vil skulle værdiansættes efter skattekursreglerne, herunder med nødvendig justering for forlods udbytterettigheder, jf. Ligningsvejledningen 1996 afsnit A.H.3.1.1.
…
4.1 Landsskatteretten har allerede taget stilling til sagens materielle spørgsmål i kendelse af 28. maj 2010.
4.1.1 I sagen havde klageren foretaget en klasseopdeling af anpartskapitalen, så A-anparterne fik tillagt en forlods udbytteret. Efterfølgende overdrog klageren B-anparter til sine to døtre. Værdien af B-anparterne blev opgjort efter skattekursreglerne under hensyntagen til den forlods udbytteret for A-anparterne.
4.1.2 Der var tale om overdragelse af anparter i et holdingselskab. Det lå fast, at anparterne i dette selskab aldrig havde været genstand for omsætning til tredjemand, og at handelsværdien derfor ikke var kendt.
4.1.3 SKAT afviste i sin afgørelse, at der bestod retskrav på anvendelse af skattekursreglerne. Da sagen blev påklaget til Landsskatteretten, tiltrådte SKATs proceskontor imidlertid, at der bestod retskrav, da anparterne ikke havde været genstand for omsætning …:
"Vi er enige i, at holdingselskabet [..] ved gaveafgiftsberegningen kan værdiansættes efter Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen."
4.1.4 Spørgsmålet var herefter, om værdien af datterselskabsanparter ligeledes skulle indregnes med skattekursværdien eller med den værdi, der fremgik af en med tredjemand indgået optionsaftale om anparterne.
4.1.5 Landsskatteretten fastslog følgende:
"Der har ikke i tiden forud for gaveoverdragelsen af B-anparterne været omsætning af anparter i holdingselskabet, der har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelsessum kan anses som udtryk for handelsværdien af anparterne. Værdien af de overdragne anparter i holdingselskabet skal derfor fastsættes ud fra Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen, der fremgår af afsnit A.H.3.1.1 i Ligningsvejledningen for 1996.
[..] Ved fastsættelsen af værdien af de overdragne B-anparter i holdingselskabet skal dog endvidere reguleres for værdien af den forlods udbytteret, der er tillagt A-anparterne i holdingselskabet." (min understregning)
4.2 Det ligger således efter Landsskatterettens kendelse fast, at retskravet på anvendelse af skattekursreglerne også omfatter unoterede aktier/anparter efter en selskabsretlig vedtægtsændring, og at en sådan vedtægtsændring, herunder med etablering af forlods udbytteret, ikke omfattes af de snævre undtagelser fra retskravet.
4.3 Skatteministeriet indbragte ikke Landsskatterettens afgørelse for domstolene, og afgørelsen udtrykker derfor gældende ret.
4.4 Det skal bemærkes, at [NN], der i dag er kontorchef i SKATs gaveenhed og har været aktivt involveret i SKATs afgørelse i nærværende sag, tillige var SKATs sagsbehandler i 2010-sagen. Da den retsopfattelse, der lå til grund for SKATs afgørelse i 2010-sagen, blev underkendt af såvel SKATs proceskontor som af Landsskatteretten, har [NN] siden 2010 været bekendt med en overordnet retsafgørelse af spørgsmålet (støttet af SKATs proceskontor), og det er derfor efter klagernes opfattelse stærkt kritisabelt, at man ved afgørelsen af nærværende sag blot har ignoreret Landsskatterettens kendelse og tilsidesat gældende ret og ovenikøbet går så vidt som til at henvise til, at der ikke foreligger afgørelse fra overordnet instans.
…
5.1 SKATs afgørelse baserer sig på en række udsagn og synspunkter, som er helt uforenelige med eksistensen og indholdet af det retskrav, som gentagne gange er knæsat i både afgørelser og ministersvar:
Afgørelsen s. 11:
"… det er handelsværdien, som skal lægges til grund. Ligeledes fremgår det, at formueskattekursen ikke giver et sandt billede af handelsværdien. … Ministeren lægger i svaret op til, at 1982-cirkulæret helt skal ophæves og erstattes af et andet system. Værdiansættelsescirkulæret er dog ikke blevet ophævet [..]. Dette kan dog ikke ændre ved, at der ikke er et retskrav på anvendelse af formueskattekursen."
Afgørelsen s. 14:
"Som nævnt indledningsvist er SKAT ikke enig i, at der består et retskrav på anvendelsen af 1982-cirkulæret. Ordlyden af boafgiftslovens § 27 siger klart og uden forbehold, at det er "handelsværdien", der skal anvendes, hvorfor der selvsagt skal foreligge meget stærke beviser for, at der skulle gælde en anden og lempeligere retsstilling."
5.2 Det bør være overflødigt at gentage de retskilder, der tydeligt fastslår eksistensen af retskravet, jf. ovenfor pkt. 2. Imidlertid må det fremhæves, at hvis SKATs synspunkter havde blot den svageste fundering i retsgrundlaget, ville Skatterådet ikke have truffet afgørelsen i SKM2015.57.SR, og Skatteministeriet ville ikke have fundet det nødvendigt at ophæve 1982-cirkulærets pkt. 17 og 18. SKATs synspunkter forekommer at være baseret på samme grundholdning, som en tidligere folketingspolitiker har udtrykt: "Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta."
5.3 Der er særligt nødvendigt at anholde følgende af SKATs udsagn:
5.3.1 SKAT hævder, at afskaffelsen af formueskatten i 1996 også indebar afskaffelse af retskravet på anvendelse af 1982-cirkulæret ved værdiansættelse af unoterede aktier/anparter, jf. afgørelsen s. 11:
"I de almindelige bemærkninger til LF 88 fremgår det således, at afskaffelsen af formueskattekursen vil få betydning for andre områder end formuebeskatning.[..] Det fremgår også udtrykkeligt af bemærkningerne, at principperne ved fastsættelse af 19. maj-kursen bør anvendes ved arv og gave efter boafgiftsloven. Det er SKATs opfattelse [..], at handelsværdien af unoterede aktier, uanset hvordan den er fremkommet/beregnet, altid har forrang frem for en værdi, der ikke er handelsværdien."
Hertil må det bemærkes, at SKAT overser, at Told og Skattestyrelsen efterfølgende fastslog følgende i TfS 1997.599:
"Forinden analysegruppen har afsluttet sine undersøgelser og der er draget konklusioner heraf finder ministeriet, at den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse, uanset at kurslisten er afskaffet." (min understregning)
Og SKAT overser, at skatteministeren herefter i 1999 fastslog, at der eksisterede et retskrav, jf. citatet ovenfor i pkt. 2.1.
5.3.2 SKAT hævder, at udtrykket "vejledende" i 1982-cirkulærets pkt. 1 og pkt. 48 indebærer, at der ikke består et retskrav, og man henviser til præmisserne i SKM2015.302.VLR, jf. afgørelsen s. 11-12.
Hertil må det bemærkes, at SKATs synspunkt er helt uforeneligt med de retskilder, der udtrykkeligt fastslår, at der har eksisteret et retskrav, jf. ovenfor pkt. 2.1. Disse retskilder har altså taget stilling til og afvist SKATs synspunkt.
Derudover må det konstateres, at Højesteret i SKM2016.279.HR (ankesagen for SKM2015.302.VLR) rent faktisk fastslår, at "vejledende" betyder, at der som udgangspunkt gælder et retskrav:
"Højesteret finder, at værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, efter sammenhængen med pkt. 48 [..] indebærer, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %'s-reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder". (min understregning)
Højesterets præmisser svarer således til Skatterådets præmisser i SKM2015.57.SR, jf. ovenfor pkt. 2.4. Se i øvrigt R1s nyhedsbrev om Højesterets dom …
5.3.3 SKAT hævder, at Ligningsvejledningen 1996 A.H.3.1.1 og SKATs årlige meddelelser om kapitaliseringsfaktorer indeholder hjemmel til at fravige skattekursreglerne, […]
Hertil skal det bemærkes, at retskravet følger af 1982-cirkulæret og de i pkt. 2.1 nævnte retskilder, og hverken ligningsvejledningen eller SKATs årlige meddelelser kan derfor fortolkes på en måde, der begrænser retskravet. Skatteministeren fastslog følgelig også i ministersvaret fra 1999, jf. pkt. 2.1, at ændring i retskravet ville kræve enten lovændring eller ændring af 1982-cirkulæret, og Skatteministeriet har af samme grund netop ophævet 1982-cirkulærets pkt. 17 og 18 for at afskaffe retskravet.
Udsagnet "Hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler fraviges", som SKAT henviser til, indebærer derfor ikke en generel adgang til at tilsidesætte retskravet, men angiver blot, at der i visse tilfælde kan ske beregningsteknisk justering af skattekursreglerne. Dette fremgår tydeligt af formuleringen i Ligningsvejledningen 1996 A.H.3.1.1 pkt. H. “Fælles regler":
“Hvor det er oplyst, at et selskabs aktiekapital er udvidet med fondsaktier eller ved indbetaling efter udløbet af det regnskabsår, som anvendes ved beregningen af aktiernes eller anparternes værdi, beregnes værdien til det beløb, som aktiekapitalens kursværdi før udvidelsen og den ved udvidelsen tilførte kapital udefra udgør i procent af aktiekapital efter udvidelsen.
På samme måde beregnes en fælles værdi for aktier og obligationer, hvis det er oplyst, at selskabet har optaget et konvertibelt obligationslån efter udløbet af det regnskabsår, der anvendes ved beregningen af aktiernes eller anparternes værdi.
Alle kurser afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige tal. Hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler fraviges.
I den af Told- og Skattestyrelsen udarbejdede kursliste for unoterede aktier og anparter jan. 1997 er ovennævnte regler anvendt ved beregning af de i listen anførte kurser, såvel for de selskaber, der omfattes af LL § 19, som for andre selskaber.
De i kurslisten anførte kurser kan ikke ved kursfastsættelsen fraviges af de lignende myndigheder." (min understregning)
Det er således tydeligt, at udsagnet “Hvor særlige forhold foreligger [..]" alene knytter sig til de forud opregnede tekniske regler (“beregningsregler"), så der kan ske konkret justering af den tekniske anvendelse af skattekursreglerne, fx i relation til den matematiske løsning i de forskellige typetilfælde af kapitalændringer.
Udsagnet udgør derfor ikke en generel undtagelse, der giver hjemmel til helt at tilsidesætte anvendelsen af skattekursreglerne. Skatteministeriet har således også fundet det nødvendigt at ophæve 1982-cirkulærets pkt. 17 og 18 for at afskaffe retskravet."
Til støtte for det andet anbringende om, at klageren kan støtte ret på lighedsgrundsætningen, har klagerens repræsentant overordnet anført, at SKATs specialiserede gaveenhed i en årrække og i et betydeligt antal sager fast godkendt, at B-anparter kan værdiansættes efter formueskattekursreglerne uanset forudgående vedtægtsændring, og klageren har derfor ud fra lighedsgrundsætningen krav på at blive behandlet i overensstemmelse med denne praksis.
Der er hertil yderligere bl.a. anført følgende:
"…
6.1 Klagerne gør særskilt gældende, at SKATs gaveenhed har fulgt en så fast og langvarig praksis i relation til helt tilsvarende sager, at klagerne ud fra lighedsgrundsætningen har krav på at få godkendt en værdiansættelse i overensstemmelse med skattekursreglerne.
Det bemærkes, at dette anbringende kun får betydning, hvis Landsskatteretten måtte finde, at 6-måneders-fristen ikke er sprunget, og at klagerne ikke kan støtte et retskrav på de ovenfor anførte forhold.
6.2 SKAT har ved bindende svar i 2007 … fastslået, at retskravet på anvendelse af skattekursreglerne også omfatter overdragelse af B-anparter efter en forudgående opdeling i kapitalklasser (A/B-model):
"1982-cirkulæret dækker bl.a. overdragelser fra forældre til børn, hvilket er tilfældet i denne sag. Det vil sige, at der som udgangspunkt gælder et retskrav på anvendelse af bestemmelserne i 1982-cirkulæret, når overdragelsen f.eks. sker mellem forældre og børn.
Den i anmodningen skitserede generationsskiftemodel, hvor nye anpartshavere optages i ejerkredsen med en meget lav købspris for anparterne, medens den hidtidige anpartshaver tildeles en forlods udbytteret, der modsvarer de nye anpartshaveres fordel ved den lave købskurs, er godkendt af Ligningsrådet ved flere bindende forhåndsbeskeder, bl.a. SKM2003.66.LR, SKM2003.134.LR, SKM2004.416.LR og SKM2005.549.LR."
Det bindende svar er afgivet af SKAT […], der står for sagsvisiteringen af bindende svar. SKAT […] har således vurderet, at den konkrete sag ikke havde principiel karakter, der krævede forelæggelse for Skatterådet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, jf. forelæggelsesaftalen i SKM2013.812.SKAT.
6.3 Landsskatteretten har i 2010 helt tilsvarende fastslået, at retskravet gælder ved overdragelse af B-anparter efter forudgående klasseopdeling, jf. pkt. 5 ovenfor.
6.4 SKAT har ved bindende svar i 2014 … på ny bekræftet, at retskravet gælder ved overdragelse af B-anparter efter forudgående klasseopdeling. SKAT har også ved dette svar vurderet, at der ikke var tale om et principielt spørgsmål, der skulle forelægges Skatterådet, jf. pkt. 6.2.
6.5 SKATs gaveenhed har igennem en årrække i sin egen afgørelsespraksis i et betydeligt antal sager fulgt den ved bindende svar og af Landsskatteretten udstukne administrative praksis. Til illustration vedlægges en oversigt … over et beskedent udpluk fra et langt større antal sager, der alle angår overdragelse af B-anparter efter forudgående klasseopdeling baseret på i alt væsentligt identiske gavebrevsvilkår.
6.6 Da SKATs gaveenhed er en særligt specialiseret enhed, hvor alle gavesager, uanset geografisk oprindelse, i en årrække har været allokeret til ganske få, specialiserede sagsbehandlere, har denne gaveenhed efter lighedsgrundsætningen en ganske særlig forpligtelse til at sikre ensartet behandling af alle sager, indtil der med fremadrettet virkning måtte blive truffet beslutning om at ændre praksis. Dette gælder i kraft af den særlige sagsallokering og specialisering, uanset om der er truffet offentliggjorte afgørelser på området.
6.7 Klagerne har på den baggrund efter lighedsgrundsætningen krav på at få godkendt en værdiansættelse i overensstemmelse med skattekursreglerne
6.8 Det bemærkes, at Folketingets Ombudsmand har fastslået, at det forvaltningsretlige lighedsprincip forudsætter, at myndigheden inddrager sin hidtidige praksis, og at man effektivt indretter sig, så dette krav kan opfyldes:
FOB 2006.390:
"Det er min opfattelse, at en myndigheds overholdelse af det forvaltningsretlige lighedsprincip forudsætter, at myndigheden har kendskab til - eller har mulighed for at få kendskab til - hvorledes myndigheden hidtil har administreret et givent regelsæt."
FOB 2004.569:
"I relation til Folketingets Ombudsmand og andre kontrolinstanser må det selvsagt give anledning til principiel betænkelighed, at et administrativt system ikke er indrettet således, at det er muligt at finde frem til de afgørelser, som er truffet, ud fra relativt overordnede, objektive og relevante kriterier."
6.9 Det bemærkes videre, at Skatteankestyrelsen efter officialprincippet bør indhente redegørelse for gaveenhedens praksis, hvis man finder, at denne praksis ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort i kraft af pkt. 6.2-6.6 ovenfor.
Se Folketingets Ombudsmand i FOB 2014.6:
"Som et andet grundlæggende princip i forvaltningsretten gælder, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv at fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager eller dog at foranledige, at private, herunder navnlig sagens parter, yder medvirken til sagens oplysning (officialprincippet). Forvaltningsmyndighedernes sagsoplysning adskiller sig herved fra sagsoplysningen inden for civilprocessen, hvor det normalt er sagens parter, der styrer sagsoplysningen. [..] Officialprincippets formål er at bidrage til at sikre, at forvaltningsmyndighedernes afgørelser bliver materielt lovlige og rigtige, og princippet retter sig både imod det faktiske og det retlige grundlag for en afgørelse.
Landsskatteretten er en del af den offentlige forvaltning (en forvaltningsmyndighed) og er derfor i sin behandling af klagesager som udgangspunkt omfattet af det ovennævnte legalitetsprincip og officialprincippet." (min understregning)"
Til støtte for det tredje anbringende om, at der ved vurderingen af handelsværdien skal foretages et væsentligt nedslag i værdien, har klagerens repræsentant overordnet anført, at de overdragne B-anparter er uden stemmeret, og der derfor ifølge praksis skal foretages et væsentligt værdinedslag ved en skønsmæssig vurdering af handelsværdien.
Der er hertil bl.a. yderligere anført følgende:
"…
7.1 Klagerne gør gældende, at der ved en handelsværdivurdering af de overdragne B-anparter skal foretages et væsentligt nedslag under hensyntagen til, at der er tale om stemmeløse anparter.
7.2 Højesteret har ved dommen i TfS 2000.560 fastslået, at "handelsværdien" skal forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktiepost, og at det således skal vurderes konkret, om aktieposten er mere eller mindre værd end den relative andel af selskabets samlede værdi. Der skal i den forbindelse tages hensyn til, om værdien af den konkrete aktiepost er påvirket af omsættelighedsbegrænsninger ifølge overenskomst eller vedtægter mv.
7.3 Ligningsrådet har tilsvarende i TfS 2000.560 fastslået, at der vil kunne være værdiforskel mellem A-andele og B-andele, ligesom der vil kunne være værdiforskel mellem majoritetsaktier og minoritetsaktier. Afgørelsen er i tråd med en utrykt ligningsrådsafgørelse af 23. november 1994 (92/94-4332-4), hvor Ligningsrådet differentierer mellem A-andele og B-andele og samtidig fastsætter en helt tredje kurs for A-andele, der indgår i en majoritetspost.
7.4 Højesteret har ved dommen i SKM2012.571.HR stadfæstet, at der skulle tillægges stemmetunge A-aktier en væsentlig kontrolpræmie ved værdiansættelsen. Det er ifølge dommen ikke usædvanligt at operere med en kontrolpræmie på 30-50 %.
7.5 Juridisk Vejledning afsnit C.B.3.5.4.4 fastslår, at det er fast administrativ praksis, at der ved værdiansættelsen skal sondres mellem majoritetsaktier og minoritetsaktier.
7.6 Hvis det måtte blive lagt til grund, at de gaveoverdragne B-anparter i denne sag ikke skal værdiansættes efter skattekursreglerne men på grundlag af en skønnet handelsværdi, skal praksis vedrørende differentieret værdiansættelse af majoritetsaktier og minoritetsaktier anvendes tilsvarende på de overdragne B-anparter.
7.7 Da A-anparterne i selskabet har alle stemmerettigheder, skal A-anparterne tillægges en kontrolpræmie på mindst 50 %, jf. SKM2012.571.HR, inden selskabets resterende værdi henføres til de overdragne B-anparter."
Landsskatterettens afgørelse
Formalia
Den dagældende bestemmelse i boafgiftslovens § 27, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1354 af 21. december 2012, har følgende ordlyd:
"Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Har told- og skatteforvaltningen ikke inden udløbet af 6 måneder fremsat krav om yderligere oplysninger, kan fristen for ændring af værdiansættelsen ikke forlænges ud over 6 måneder fra anmeldelsens modtagelse."
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:
"For at give SKAT mulighed for en mere smidig behandling af gaveanmeldelser foreslås det, at den nuværende 3-måneders-frist for SKATs undersøgelse og ændring af værdiansættelserne i gaveanmeldelser forlænges til 6 måneder. …
Den foreslåede frist begynder, når SKAT har modtaget det materiale, der er fornødent for, at SKAT kan tage stilling til værdiansættelsen, der er en forudsætning for beregning af gaveafgiften. Det materiale, der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende. Hvis ikke SKAT anmoder om yderligere oplysninger inden 6 måneder fra anmeldelsen kan fristen ikke forlænges yderligere og værdiansættelsen bliver dermed endelig.
…"
Det fremgår, at SKAT modtog gaveanmeldelsen den 11. november 2014, og at SKAT ved brev af 31. marts 2015 anmodede om yderligere oplysninger i sagen. SKAT anmodede herved bl.a. om en talmæssig opgørelse over forlods rettigheder i Selskabet, som viser hvordan den samlede forpligtelse i henhold til de nugældende vedtægter er gjort op. SKAT anmodede også om en redegørelse for, hvorledes værdien af de overdragne anparter var beregnet til kurs 95, herunder om udbytte, der fordeles til samtlige anparter har indflydelse på denne kurs. Endvidere anmodede SKAT bl.a. om en redegørelse for sammenhængen mellem gavens værdi og den forlods udbytteret, herunder om udbytteretten er kursreguleret i forbindelse med optagelsen i vedtægterne.
Hvad angår det af repræsentanten anførte om, at SKAT ved modtagelsen af gaveanmeldelsen havde de fornødne oplysninger, bemærker retten, at det af forarbejderne fremgår, at det materiale, SKAT kan anmode om, bl.a. er beregninger af kurser og værdier.
Retten finder, at der ved afgørelsen af, om en oplysning er fornøden for, at SKAT kan tage stilling til en værdiansættelse, som udgangspunkt må henses til, om oplysningen på det tidspunkt, hvor den indhentes, vurderes at være relevant for den videre behandling af sagen og dermed for, at der kan træffes afgørelse i sagen.
Retten finder endvidere, at SKAT ikke på tidspunktet for modtagelsen af gaveanmeldelsen var i besiddelse af det materiale, der var fornødent for, at SKAT kunne tage stilling til værdiansættelsen. Retten finder således bl.a., at SKAT ikke var i besiddelse af en redegørelse for, hvorledes værdien af de overdragne anparter var beregnet til kurs 95, herunder om udbytte, der fordeles til samtlige anparter havde indflydelse på denne kurs. SKAT var endvidere ikke i besiddelse af en redegørelse for sammenhængen mellem gavens værdi og den forlods udbytteret. Endvidere var SKAT ikke i besiddelse af en talmæssig opgørelse over forlods rettigheder i Selskabet til belysning af parternes fortolkning af vedtægternes pkt. [X.X] og [X.Y].
Retten finder derfor, at fristen ikke skal anses for at løbe fra tidspunktet for modtagelsen af gaveanmeldelsen den 11. november 2014. Den omstændighed, at SKAT har truffet afgørelse i sagen uden at have modtaget alt materialet, og at materialeanmodningen er fremsat ca. 4 ½ måned efter modtagelsen af gaveanmeldelsen, findes ikke at kunne føre til et andet resultat.
Det af repræsentanten anførte om, at SKAT ikke tidligere i tilsvarende sager har indhentet sådanne oplysninger, findes ligeledes ikke at ændre herpå. Uanset, om SKAT tidligere i tilsvarende sager har indhentet sådanne oplysninger eller ej, har det under alle omstændigheder ikke som konsekvens, at SKAT i nærværende sag er afskåret fra at indhente oplysningerne.
Der er derfor ikke grundlag for at anse den påklagede afgørelse for ugyldig som følge af en overskridelse af fristen i den dagældende bestemmelse i boafgiftslovens § 27, stk. 2.
Ansættelsen af værdien af de overdragne anparter
Af boafgiftslovens § 27, stk. 1, fremgår følgende:
"§ 27. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager."
Af den dagældende bestemmelse i pkt. 17 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning fremgår bl.a. følgende:
"…
Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen…"
Der er senest fastsat nærmere retningslinjer for formueskattekursberegningen af unoterede aktier i Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, idet formueskattekursen blev afskaffet med virkning fra indkomståret 1997.
De på tidspunktet for gaven relevante kapitaliseringsfaktorer til brug for beregning af formueskattekursen fremgår af SKATs meddelelse af 5. november 2013, offentliggjort i SKM2013.781.SKAT.
Af Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1., jf. tillige i det væsentligste SKM2013.781.SKAT, fremgår bl.a. følgende:
"…
Hvis et selskabs kapital er opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige rettigheder af en sådan art, at det efter en konkret vurdering bør have indflydelse på formuekursfastsættelsen, for eksempel ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse.
…"
Det følger af praksis, at værdien af anparterne som udgangspunkt kan ansættes ud fra formueskattekursreglerne i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, jf. tillige SKM2013.781.SKAT, såfremt der ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ved stedfundne handler, der må anses for egnede som udtryk for handelsværdien. Der kan fra praksis bl.a. henvises til Landsskatterettens afgørelse af 15. juni 2000, offentliggjort i TfS 2000.685.LSR. Her fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå sådanne helt særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af praksis.
Det bemærkes i den forbindelse bl.a., at stedfundne handler ikke nødvendigvis er begrænset til de aktier eller anparter, der skal værdiansættes. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2008, offentliggjort i SKM2008.596.LSR. I denne afgørelse fandt Landsskatteretten, at handelsværdien af nogle datterselskabsaktier skulle indgå ved kursfastsættelsen af aktierne, bl.a. da handelsværdien af datterselskabsaktierne var parterne bekendt ved gaveoverdragelsen.
Det følger endvidere af praksis, at skattekursen ikke kan anvendes, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Fra praksis kan bl.a. henvises til SKM2010.290.VLR, hvor landsretten lagde vægt på oplysninger om værdien af et apportindskud i selskaberne, og til SKM2014.345.LSR, hvor Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabet kort tid forinden var stiftet til kurs 118.205.
Såfremt et selskabs kapital er opdelt i forskellige aktieklasser, skal der foretages en konkret vurdering af, om de forskellige rettigheder har indflydelse på værdifastsættelsen af aktierne i de respektive aktieklasser. Såfremt det er tilfældet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse, jf. Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, således at aktiekurserne for de respektive aktieklasser korrigeres for værdien af de pågældende rettigheder. Fra Landsskatterettens praksis kan henvises til afgørelse af 28. maj 2010, j.nr. 09-00831, offentliggjort på www.afgoerelsesdatabasen.dk.
Det fremgår, at SKAT ved fastsættelsen af værdien af de overdragne anparter ikke har anvendt ovennævnte retningslinjer, men i stedet har foretaget et skøn med udgangspunkt i Selskabets regnskabsmæssige egenkapital pr. 30. september 2014, jf. årsrapporten for 2013/2014, hvorefter der er sket regulering med forskellige poster, som følger af TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter (cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000).
Retten bemærker hertil indledningsvis, at det af TSS-cirkulære 2000-09 fremgår, at cirkulæret alene finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Da overdragelsen er omfattet af dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, finder TSS-cirkulære 2000-09 hverken helt eller delvist anvendelse i det foreliggende tilfælde.
Hvad angår SKATs henvisning til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 19. oktober 2004, offentliggjort i SKM2004.416.LR, bemærker retten, at ovennævnte praksis om værdiansættelse efter boafgiftslovens § 27, stk. 1, ved gaveafgiftsberegning ikke kan anses for ændret hermed allerede under hensyn til, at Ligningsrådet ved afgørelsen ikke tog stilling til en værdiansættelse efter boafgiftslovens § 27, stk. 1.
Hvad angår SKATs henvisning til Skatterådets afgørelser af 24. marts og 8. juni 2015, offentliggjort i henholdsvis SKM2015.274.SR og SKM2015.375.SR, bemærker retten, at de ikke vedrørte et spørgsmål om værdiansættelse efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Den omstændighed, at de overdragne B-anparter ikke er tildelt samme rettigheder som A-anparterne, og at A-anparterne er tildelt en forlods udbytteret, indebærer endvidere ikke isoleret set, at værdien af den samlede anpartskapital ikke kan ansættes ud fra dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Ud fra en samlet konkret vurdering finder retten derfor, at SKAT ikke har godtgjort, at der ved fastsættelsen af værdien af de omhandlede anparter ikke kan tages udgangspunkt i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1., jf. TfS 1997.599 SKM og SKM2013.781.SKAT.
Det indebærer, at der ved fastsættelsen af værdien af Selskabets anpartskapital først må ses på, om der har været omsætning af anparterne i Selskabet, og i givet fald om denne omsætning har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelsessum kan anses som udtryk for handelsværdien af anparterne. Dernæst må der ses på, om der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, der indebærer, at en anden kurs end formueskattekursen kan lægges til grund, jf. herved bl.a. den praksis, der er nævnt ovenfor.
Såfremt dette ikke er tilfældet, kan værdien af de overdragne anparter fastsættes ud fra Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen, som fremgår af afsnit A.H.3.1.1 i Ligningsvejledningen fra 1996, jf. tillige SKM2013.781.SKAT. Ved fastsættelsen af værdien af de overdragne B-anparter skal dog endvidere reguleres for værdien af den forlods udbytteret, der er tillagt A-anparterne, jf. herved Landsskatterettens afgørelse af 28. maj 2010, j.nr. 09-00831, som nævnt ovenfor.
Hvad angår værdien af kapitalandelene i Selskabets datterselskaber bemærkes det, at ovennævnte om stedfundne omsætninger mv. tillige gælder ved fastsættelsen af værdien af kapitalandele i datterselskaber, jf. SKM2008.596.LSR som nævnt ovenfor.
Den påklagede afgørelse ændres derfor således, idet det herved overlades til SKAT i første instans at foretage en værdiansættelse af de overdragne anparter i overensstemmelse med ovenstående.