Parter

A
(Advokat Nicolai B. Sørensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Jacob Guldborg Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Hanne Ekstrand

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 7. juni 2011 og vedrører spørgsmålet om størrelsen af sagsøgers personlige indkomst for 2008.

Sagsøger A har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgers personlige indkomst for 2008 nedsættes med 2.325.446 kr. og har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgers personlige indkomst for 2008 nedsættes med 1.125.446 kr.

Sagsøgte Skatteministeriet har efter sin endelige påstand nedlagt påstand om frifindelse, mod at Skatteministeriet anerkender, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med 900.000,- kr.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 15. marts 2011 traf Landsskatteretten sålydende kendelse (bilag 1):

"...

Klagen vedrører, at indsætninger på klagerens bankkonto samt erhvervelse af to biler er anset for at hidrøre fra ubeskattede midler.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med kontante indsætninger på 225.446 kr. og med beløb svarende til udgifter til erhvervelse af to biler for 2.100.000 kr., eller i alt 2.325.446 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant i Landsskatteretten, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Vedrørende indsætninger på bankkonto

Sagens oplysninger

SKAT har indkaldt materiale fra klageren vedrørende indkomståret 2008, herunder kapitalforklaring samt kopi af bankkontoudtog.

Klagerens repræsentant har meddelt SKAT, at der ikke vil blive fremsendt materiale i sagen.

SKAT har herefter i medfør af skattekontrollovens § 8 D indhentet bankkontoudtog, hvoraf fremgår, at der er indsat beløb, som ikke hidrører fra klagerens arbejdsgiver, H1.1 ApS eller andre selskaber i koncernen.

Det er om de foretagne indsætninger i 2008 oplyst:

Dato	Bank	Kontonummer	Tekst	Beløb
9. juni	Danske Bank	...	Indb. ved check	50.000,00 kr.
14. juli	Danske Bank	...	Indb. ved check	50.000,00 kr.
4. august	Danske Bank	...	Indb. ved check	50.446,37 kr.
9. oktober	Danske Bank	...	Fra CA	50.000,00 kr.
25. november	Danske Bank	...	Fra CA	25.000,00 kr.
I alt				225.446,37 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anført, at klagerens advokat i en skrivelse har meddelt, at klageren ikke i forbindelse med sagens behandling ønsker at fremsende dokumentation eller nærmere redegørelse for de kontante indsætninger på hendes bankkonti, idet hun alene ønsker en kendelse, så han kan klage til Landsskatteretten.

SKAT har tillige anført, at klageren ikke har ønsket at fremsende materiale til brug for den ligningsmæssige gennemgang i form af en privatforbrugsopgørelse samt kopi af bankkontoudtog.

Klageren har valgt ikke at fremlægge dokumentation, der kan dokumentere et positivt privatforbrug eller nærmere redegøre for de kontante indsætninger på hendes bankkonto.

SKAT har med hjemmel i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, forhøjet klagerens personlige indkomst med samlet værdi af kontante indsætninger på hendes bankkonto med 225.446 kr., da det er SKATs opfattelse, at indsætningerne vedrører løn fra andre indkomstkilder, som klageren ikke har ladet sig beskatte af.

SKAT har henvist til SKM2007.214.ØLR og SKM2008.905.HR, hvor skatteyder blev anset for skattepligtig af kontante indsætninger på skatteyders bankkonti. Skatteyderen gjorde forgæves gældende, at indsætningerne vedrørte midler, der tidligere var beskattet.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påstået skatteansættelsen for indkomståret 2008 nedsat med 225.446 kr.

Den nedlagte principale påstand er begrundet i det forhold, at indsætningerne på klagerens bankkonto, i alt 225.446 kr., ikke stammer fra ubeskattede indtægter.

Der er tale om 5 indsætninger på klagerens konto, hvoraf de 3 er foretaget ved check, mens de to sidste er foretaget ved kontooverførsel til klagerens konto fra en person, der er anført som "CA".

Personens fulde navn er CA og er bror til klageren.

De penge, der er indgået på klagerens bankkonto, stammer fra tilbagebetalingen af det lån på i alt 275.000 kr., som klageren har givet til CA i 2008.

Klageren havde imidlertid ikke dette beløb til rådighed. Derimod havde hendes samlever, BA, mulighed for at låne hende beløbet, således at hun kunne låne det til sin bror.

Der er fremlagt udskrift fra mellemregningskontoen mellem BA og H1.1 ApS. Som det fremgår heraf, havde BA et tilgodehavende på 262.311,04 kr. i H1.1 ApS.

Betalingen af de 275.000 kr. skete ved, at BA foranledigede, at H1.1 ApS udstedte en check på CAs navn. Beløbet blev bogført på BAs mellemregning med selskabet den 6. maj 2008 som et afdrag på selskabets gæld til BA.

Den omhandlede check blev herefter givet til klageren, der overleverede denne som et lån fra hende til CA.

Checken blev efterfølgende hævet af CA, der også efterfølgende har tilbagebetalt hele beløbet, uanset at SKAT alene har konstateret indbetalinger på 225.446 kr.

Originalt lånedokument er bortkommet hos klageren, men efterspurgt hos låntager, der ligeledes er blevet bedt om at bekræfte tilbagebetalingerne. Gældsbrev er efterfølgende fremlagt over for Landsskatteretten. Ifølge dette er lånet givet 2. maj 2008, og der er aftalt afvikling med 50.000 kr. pr. 1.6., 1.7., 1.8., 1.9. 2008 og restbeløbet den 1.10. 2008.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende indsætningerne på 86.605 kr. har repræsentanten gjort gældende, at beløbet på 225.446,37 kr. er modtaget som tilbagebetaling af lån ydet til CA.

Yderligere udtalelser

SKAT har til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen, bemærket, at klageren har anført, at de 4 indsætninger på i alt 225.446 kr. vedrører tilbagebetaling på lån fra klagerens bror CA.

Det er således anført, at klageren har lånt i alt 275.000 kr. til sin bror, og at klageren ikke af egne midler har haft mulighed for at låne ham beløbet. Midlerne er derved fremskaffet ved, at klagerens samlever BA har nedskrevet sit tilgodehavende i H1.1 ApS nu under konkurs.

Klageren og BA er ikke gift og har derfor ikke formuefællesskab.

Klageren har ikke dokumenteret, at hun har betalt de modtagne beløb tilbage til H1.1 ApS eller BA, samt at der eksisterer et gældsforhold.

Klageren har ikke selv fremskaffet midlerne til det påståede lån til sin bror CA, og beløbet der er indbetalt på klagerens konto er indgået i klagerens løbende økonomi.

SKAT er af den opfattelse, at klageren har modtaget et beløb, som er skattepligtigt. Klageren har ikke dokumenteret et gældsforhold, og klageren har ikke dokumenteret, at beløbet er betalt tilbage til långiver, uanset om dette er H1.1 ApS nu under konkurs eller BA under konkurs.

SKAT skal endvidere bemærke, at udskrift fra mellemregningskontoen, der er fremlagt af repræsentanten, er fremsendt efter H1.1 ApS er gået konkurs. Klageren har derfor ikke adgang til bogføringen for H1.1 ApS, da denne skal være udleveret til kurator. Af udskriftet fremgår det, at kopien er udskrevet den 17. februar 2010 kl. 9.26.

SKAT har anmodet om, at klageren dokumenterer, at udskriftet er indhentet hos Kammeradvokaten, som er kurator for H1.1 ApS under konkurs og bekræfte dokumentet.

Repræsentanten har heroverfor anført, at det af SKAT anførte om, at klageren skal dokumentere, at udskriftet vedrørende mellemregningskontoen er indhentet hos Kammeradvokaten, ikke har relevans for bevisværdien af udskriftet, og SKAT har da heller ikke anført, at dette skulle være tilfældet. Alene derfor er bemærkningen ubegrundet.

Klageren vil dog gerne oplyse baggrunden for SKATs bemærkning.

Som det fremgår, er H1.1 ApS gået konkurs med Kammeradvokaten som kurator. I den forbindelse har kurator hentet alt materiale tilhørende selskabet - herunder de computere, hvorpå bogføringen lå.

Disse computere var leasede, og Kammeradvokaten har bekræftet at have udleveret den computer, hvorpå bogføringen lå, til leasingselskabet - uden at have sikret sig udskrifter af bogføringen.

Derfor er Kammeradvokaten ikke længere i besiddelse af bogføringen, hvilket SKAT er bekendt med, idet Kammeradvokaten efter det oplyste efterfølgende har efterspurgt bogføringen hos SKAT.

Nu forsøger SKAT på subjektiv vis at opretholde beskatningen af klageren ved at antyde, at de fremlagte bilag ikke er korrekte, fordi man positivt ved, at Kammeradvokaten har smidt disse bilag væk.

Klageren har imidlertid lavet en elektronisk kopi af hele bogføringen, inden computeren - med al bogføring - blev udleveret til Kammeradvokaten. Derfor har klageren haft mulighed for at udskrive bilaget.

Vedrørende spørgsmålet omkring klagerens mulighed for at udlåne beløbet bemærkes, at klageren har været ejer af hele H1 - koncernen, hvilket også lægges til grund af SKAT.

Selskabet blev stiftet af klageren sidst i 2005.

Klageren ejede på daværende tidspunkt ejendommen ...1. I forbindelse med købet af ejendommen blev der optaget en række lån i ejendommen. Der er fremlagt klagerens skøde på ejendommen og uofficiel tingbogsattest vedrørende hæftelserne på ejendommen, hvoraf kan ses, at der i forbindelse med købet optages belåning af ejendommen med 4,5 mio. kr. Det bemærkes i den forbindelse, at klagerens samlever, BA, var selvskyldnerkautionist på belåningen på ejendommen.

Af den samlede belåning af ejendommen blev 3 mio. kr. anvendt til betaling af købesummen, jf. skødets side 3. Den resterende del af belåningen - 1,5 mio. kr. - anvendte klageren til at indskyde på sin mellemregningskonto i den nystiftede H1 - koncern.

I forbindelse med indskuddet af dette lån blev der oprettet en mellemregningskonto, hvorpå dette tilgodehavende blev opført. Som følge af, at BA var daglig leder og direktør i selskabet, og som følge af at han var kautionist (ikke debitor) på de omhandlede lån, blev mellemregningskontoen i bogføringen benævnt "m/r BA".

Dette ændrer imidlertid ikke på, at indskuddet kom fra den samlede låneoptagelse, klageren foretog i sin selvstændigt ejede faste ejendom, ...1.

Klageren har fremlagt udskrift af hendes mellemregningskonto med H1.1 ApS. Kontoen har nummer 16050.

Der er endvidere fremlagt udskrift fra den samme mellemregningskonto fra stiftelsen af H1.1 ApS i 2005 til ultimo 2005. Som det fremgår heraf, blev der på samme dato indsat henholdsvis 1,0 mio. kr., og 500.000 kr. på konto 16050 - klagerens mellemregningskonto.

Dette beløb er provenuet fra den belåning, der er beskrevet ovenfor.

Ved denne indbetaling opstod klagerens tilgodehavende på 1,5 mio. kr. i koncernen.

Det kan yderligere oplyses, at der på samme konto primo 2008 stod et tilgodehavende på mellemregningskontoen i klagerens favør på 440.638,57 kr., og at der ultimo 2008 stod 640.401,57 kr. Mellemregningskontoen har på intet tidspunkt været i minus, og klageren har således gennem hele året haft rigeligt med midler til rådighed til at foretage udlån og i øvrigt opretholde et sædvanligt privatforbrug.

Som beskrevet i klagen tages klagerens udlån ud af H1.1 ApS og bogføres som en tilbagebetaling til indskyder (klageren). Dette sker på ovenstående mellemregningskonto.

Tilbagebetaling af et lån er ikke skatterelevant, og som følge heraf skal klageren ikke beskattes af dette beløb.

I udtalelsen har SKAT bemærket, at klageren ikke skulle have haft økonomisk mulighed for at foretage et udlån til sin bror. Det er klagerens opfattelse, at ovenstående dokumenterer, hvorfra pengene er kommet, og således også dokumenterer, at klageren har haft midler til rådighed til udlånet, idet klageren har haft et væsentligt tilgodehavende i sit selskab, hvorfra pengene er udbetalt og videregivet til låntager.

At klageren har haft midler til rådighed til at foretage udlånet kan også dokumenteres på anden vis.

Der er fremlagt kassekreditkontrakt fra F1-Bank, der dokumenterer, at BA og klageren har haft en fælles kreditramme i F1-Bank på 9 mio. kr. Som det ses af skrivelsen var begge parter debitorer på kreditten, ligesom begge i øvrigt har haft fælles økonomi gennem mange år.

Der er tillige fremlagt kontoudtog for den konto, der lå til grund for den kreditfacilitet, der fremgår af mellemregningskontoen. Det bemærkes, at kontonummeret er det samme på begge bilag.

Som det ses af kassekreditkontrakten har klageren haft rig mulighed for at foretage udlån på 275.000 kr., idet kreditrammen var på 9 mio. kr., og idet der på dette tidspunkt alene var hævet ca. 4 mio. kr. på kontoen.

Det bemærkes endelig, at det fremgår, at klageren kun kort tid efter udbetalingen af lånet vælger at indskyde yderligere 1,5 mio. kr. i selskabet af de midler, der var til rådighed på kreditten.

Klageren havde således rigeligt med midler til at foretage sit udlån til låntager. Der er således ikke grundlag for at antage, at lånebeløbet skulle være udtryk for en ikke beskattet indtægt.

Repræsentanten har for Landsskatteretten oplyst, at der ikke er udarbejdet lånedokument mellem BA og klageren. Den mellemregning, hvorfra beløbet er hævet, tilhører også klageren.

Det er endvidere oplyst, at der alene er udstedt check fra H1.1 ApS til CA, og at klageren den 19. maj samme år overførte det samme beløb til H1.1 ApS.

Repræsentanten har for Landsskatteretten fremlagt kopi af gældsbrev udstedt af CA til BA og klageren vedrørende et lån på 275.000 kr., stiftelsesprovision på 5.500 kr. og renter for perioden 2. maj 2008 - 1. oktober 2008 på 6.105 kr., eller i alt 286.605 kr.

Repræsentanten har tillige fremlagt kopi af check på 275.000 kr. til CA.

Kopi af et håndskrevet dokument samt maskinstempling den 7. november 2005 dokumenterer ifølge repræsentanten, at H1x ApS, der senere skiftede navn til H1.1 ApS, har overført 1,5 mio. kr. til F1-Bank.

SKAT har hertil anført, at hvad angår de 1,5 mio. kr., der er indbetalt til H1.1 ApS i 2005, er dette beløb i regnskabet bogført som værende gæld til BA og ikke til klageren. Klageren har således ikke dokumenteret, at det er hende, der har indsat beløbets på selskabets konto. Der har endvidere været bevægelser på selskabets mellemregning siden 2005, hvor de 1,5 mio. kr. er indsat på mellemregningskontoen, hvor den er benyttet af BA til dækning af hans mellemværende med selskabet.

SKAT har henvist til et af klageren og BA udarbejdet privatforbrug for 2005 i forbindelse med en skattesag for tidligere indkomstår. Af privatforbrugsopgørelsen fremgår, at mellemregningen med de 1,5 mio. kr. tilhører BA, da mellemregningen er medtaget hos BA og ikke hos klageren.

SKAT har anført, at det af mellemregningen med H1.1 ApS er dokumenteret, at det er BA, der har haft adgang til at hæve midler på kontoen og ikke klageren. Kurator for H1.1 ApS under konkurs er af den opfattelse, at CA har lånt beløbet direkte af selskabet.

SKAT er af den opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at de kontante indsætninger stammer fra CA og ikke fra tredjemand.

Landsskatteretten har anmodet repræsentanten om at fremlægge checkkopier for de indsatte checks på klagerens konto. Retten har ikke modtaget nævnte kopier.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Landsskatteretten finder, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at de på klagerens konto indsatte beløb hidrører fra beskattede midler. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, hvem der har indsat tre checks på klagerens konto, ligesom det ikke er dokumenteret, at samtlige de fem indsatte beløb på hendes konto med i alt 225.446,37 kr. hidrører fra udlån fra hende til CA. Vedrørende mellemregningskonto med H1.1 ApS er det endvidere ikke dokumenteret, at mellemregningskontoen vedrører klageren. Retten finder herefter, at klageren er skattepligtig af beløbet på 225.446 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Vedrørende erhvervelse af biler

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomståret 2008 købt to køretøjer af KA for i alt 2,1 mio. kr.

Ved slutsedler af 12. maj 2008 fremgår, at klageren dels har købt en Mercedes for 1,2 mio. kr., dels en Land Rover for 900.000 kr., idet de 200.000 kr. heraf er sket ved betaling med en byttebil.

Klageren er ifølge kontrol - og udsøgningsblanket (R 75) for 2008 ejer af køretøjet, mrk. Mercedes, til den 3. august 2009, og for så vidt angår køretøjet, mrk. Land Rover, til den 20. november 2009.

SKAT har anmodet klageren om en kapitalforklaring samt om en redegørelse for klagerens formueforhold.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke ønsker at udarbejde en kapitalforklaring.

SKAT har gennemgået klagerens bankkontoudtog for at kontrollere, om klageren har indbetalt beløb til KA eller hendes selskab, G1 A/S. SKAT har ikke på klagerens kontoudtog kunnet konstatere overførsler til hverken KA eller G1 A/S.

SKAT har foretaget vurdering af markedsprisen for de to biler og ansat dem til følgende værdier:

Mercedes	1.200.000 kr.
Land Rover	900.000 kr.
Samlet værdi	2.100.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, forhøjet klagerens personlige indkomst med samlet værdi af kontante betalinger på 2.100.000 kr. for betaling af to biler med ubeskattede midler. Betalingen for bilerne er finansieret ved midler fra kilder, hvor der ikke er sket beskatning.

SKAT har lagt vægt på, at klageren ikke har ønsket at fremsende materiale til brug for den ligningsmæssige gennemgang.

Klagerens påstand og argumenter

SKAT har foretaget en forhøjelse af klagerens indkomst som følge af, at klageren ikke har dokumenteret at have betalt for de to pågældende biler, hverken til KA eller G1 A/S.

Der er fremlagt købsaftale vedrørende klagerens køb af Mercedes. Som det fremgår af købsaftalen, der er udarbejdet på Danmarks Automobilhandler Forenings standardblanket, blev købesummen aftalt til 1.200.000 kr.

Der er tillige fremlagt købsaftale vedrørende klagerens køb af Land Rover. Som det ses af denne slutseddel, der ligeledes er udarbejdet på Danmarks Automobilhandler Forenings standardblanket, blev købesummen aftalt til 900.000 kr. Sælger af de omhandlede biler var KA, der er eller var gift med ejeren af G2 ApS, KM. G2 ApS gik imidlertid konkurs, og i den forbindelse foretog kurator, advokat IB, arrest i den Mercedes og den Land Rover, der blev overdraget til klageren.

Med henblik på at verificere arrestens berettigelse blev der i medfør af retsplejelovens kap. 56 foretaget en afhøring af BA i skifteretten, og referatet herfra er fremlagt.

Som det fremgår heraf, blev det forklaret, at der var blevet betalt for den omhandlede Mercedes.

På denne baggrund anerkendte konkursboet, at arresten skulle ophæves, hvilket blev meddelt til G3, hvor bilen blev opbevaret. Til dokumentation herfor er fremlagt mail fra kurator til G3, hvori det blev bekræftet, at arresten på bilen ville blive aflyst på baggrund af, at der var foretaget betaling for denne.

Konkursboet har således anerkendt, at der er sket betaling for den omhandlede Mercedes og har på denne baggrund foranlediget, at den omhandlede arrest blev aflyst.

Baggrunden for at SKAT har antaget, at der ikke er foretaget betaling for den omhandlede Mercedes er antageligvis, at man ikke har kunnet finde en samlet overførsel på 1,2 mio. kr. Dette var antageligvis også baggrunden for, at konkursboet foretog arrest i bilen til sikkerhed for den købesum, kurator heller ikke kunne konstatere.

Imidlertid er betalingerne sket ad flere gange, jf. BAs afhøring i skifteretten. Efter denne forklaring kunne konkursboet konstatere, at der faktisk var foretaget betaling af købesummen. Det er klagerens opfattelse, at SKAT ligeledes må kunne konstatere dette, såfremt man i stedet for at lede efter en betaling på 1,2 mio. kr. kigger efter de betalinger, der faktisk er foretaget.

Vedrørende den omhandlede Land Rover bemærkes, at det fremgår af afhøringen af BA i skifteretten, at der ikke blev foretaget betaling herfor. Dette skyldtes, at handelen blev hævet.

Repræsentanten har påstået, at klageren ikke har modtaget 2,1 mio. kr. i gave eller anden ubeskattet indkomst.

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende,

-	at klageren har betalt for køretøj, mrk. Mercedes, jf. BAs forklaring i skifteretten under vidneansvar den 13. juli 2009 - over 1 måned førend nærværende sag startede ved materialeindkaldelse fra SKAT,
-	at konkursboet ved advokat IB har anerkendt, at der er blevet betalt for dette køretøj og på denne baggrund har foranlediget, at arresten i køretøjet blev aflyst,
-	at betalingen er sket ved de posteringer, der er beskrevet ved afhøringen af BA,
-	at der i øvrigt er aftalt en købesum for køretøjet på 1.200.000 kr., hvorfor der under alle omstændigheder alene kan blive tale om en beskatning af dette beløb.

Yderligere udtalelser

SKAT har om køb af de to køretøjer udtalt, at forhøjelsen af klagerens indkomst ikke er sket med en begrundelse om, at klageren ikke har betalt for køb af en Mercedes samt Land Rover til i alt 2.100.000 kr.

Forhøjelsen af klagerens indkomst sker derimod med en begrundelse om, at klageren har betalt for de to køretøjer med ubeskattede midler.

Klagerens samlever BA har den 13. juli 2009 i Sø - og Handelsretten under vidneansvar oplyst, at der er sket betaling til KA. Dette er sket ved en række betalinger.

Det er ikke fra klagerens side dokumenteret, at betalingerne er sket fra klagerens bankkonto eller med andre af klagerens midler, og at disse er beskattet.

SKAT skal derfor fastholde forhøjelsen af klagerens indkomst med 2.100.000 kr., da man fortsat er af den opfattelse, at betalingen er sket med ubeskattede midler.

Repræsentanten har anført, at SKAT har fastholdt beskatningen af køretøj, mrk. Land Rover, som følge af, at betalingen anses for at være sket med ikke beskattede midler.

SKAT har ikke forholdt sig til det faktum, at der slet ikke er sket betaling af bilen, og at bilen derfor er leveret tilbage efterfølgende.

Konkursboet (Kammeradvokaten) har ved bobehandlingen lagt afgørende vægt på de forklaringer, der fremkom i skifteretten under strafansvar.

Det er i samme forklaring aflagt for skifteretten under strafansvar, at det meddeles, at den omhandlede Land Rover slet ikke er betalt.

Der er fremlagt erklæring fra sælger af køretøjet. Erklæringen dokumenterer, at salget af køretøjet blev annulleret. Baggrunden for, at salget blev annulleret var, at der som følge af sælgers konkurs blev foretaget arrest i køretøjet (ligesom med det andet køretøj omfattet af nærværende sag). Da der var foretaget arrest i køretøjet, kunne sælger ikke med juridisk gyldighed sælge og overlevere denne til klageren, hvorfor parterne valgte at annullere handlen.

Som følge heraf blev der ikke erlagt en købesum, og det er da også derfor, at erklæringen ikke indeholder bemærkninger omkring tilbagelevering af købesummen, idet denne jo aldrig blev erlagt.

Det er klagerens opfattelse, at betalingen ikke kan være sket med ubeskattede midler, når der slet ikke er sket en betaling, og når salget er annulleret.

Vedrørende bil, mrk. Mercedes, fremgår det af udskrift fra skifteretten, at der er betalt for dette køretøj.

Det fremgår af den påklagede kendelse, at SKAT ikke har kunnet se, hvorledes der er betalt for det pågældende køretøj. Som en følge heraf må finansieringen efter SKATs opfattelse være sket med ikke beskattede midler.

Det er klagerens grundlæggende opfattelse, at det forhold, at SKAT ikke kan se selve betalingen ikke automatisk medfører, at der skal ske en forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Alene af denne grund er beskatningen uretmæssig.

Det kan teoretisk komme på tale at forhøje klagerens skattepligtige indkomst, såfremt SKAT ikke kan se, hvorfra klageren har fået de penge, der er anvendt til betalingen. Men i nærvarende sag er beskatningen ikke sket som følge af en sådan bedømmelse af klagerens indtægtsforhold, hvilket formentlig også skyldes, at klageren - som ovenfor beskrevet - har haft rigeligt med midler til rådighed til at foretage betaling af køretøjet.

Derimod foretages beskatningen ifølge ordlyden af kendelsen som en følge af, at selve betalingen af køretøjet ikke er dokumenteret, hvilket klageren forstår, som at pengestrømmene ikke er dokumenteret.

Som ovenfor nævnt er der ikke skatteretligt grundlag for at foretage en beskatning med denne begrundelse (som sædvanligvis anvendes, når der er tale om spørgsmål omkring retten til at foretage fradrag for en udgift).

Allerede som følge heraf skal beskatningen af denne post ophæves.

Uanset at det ikke har været afgørende for SKATs afgørelse, har repræsentanten gjort gældende, at klageren har haft midler til rådighed til at foretage den omhandlede betaling.

Repræsentanten har henholdt sig til det ovenfor anførte vedrørende klagerens tilgodehavende i sit eget selskab.

Klageren har således haft rig mulighed for at finansiere det omhandlede køb af de midler, som hun havde til rådighed, og som alle stammer fra det tilgodehavende, klageren har haft i sin virksomhed.

Repræsentanten har for Landsskatteretten fremlagt skrivelse af 10. august 2009 fra kurator IB, hvoraf fremgår, at Tinglysningsretten anmodes om at aflyse arrest foretaget i køretøjet, mrk. Mercedes.

Repræsentanten har tillige fremlagt uddrag af dom af 2. december 2009 afsagt af Byretten, hvori arrest i den omhandlede Mercedes er omtalt, herunder at arresten i køretøjet er frafaldet.

Repræsentanten har fremlagt kontoudtog fra H1, hvoraf fremgår, at BA har betalt 400.000 kr. til KA.

SKAT har hertil anført, at det er ubestridt, at klageren jf. R75 har været ejer af køretøjerne. Af de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser er dokumenteret, at klageren ikke har haft økonomi til at betale for de pågældende biler. Klageren har ikke bestridt den udarbejdede privatforbrugsopgørelse.

Beløbene betalt for Mercedesen er ikke kommet fra klagerens midler, men er betalt fra anden kilde, som klageren ikke har dokumenteret er hendes, og at disse midler er enten beskattet eller lånte midler.

Klageren er registreret som ejer af de to køretøjer, og der må derfor være tilflydt klageren et formuegode.

Klageren har anført, at Kammeradvokaten som kurator for KA skulle have taget arrest i bilerne, hvilket dog er benægtet af kurator. SKAT har derfor fastholdt forhøjelserne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten skal udtale, at klageren har erhvervet de to omhandlede køretøjer ved slutsedler af 12. maj 2008, og at køretøjerne har været registreret med klageren som ejer indtil den 3. august 2009 for så vidt angår køretøjet, mrk. Mercedes, og indtil den 20. november 2009 for så vidt angår køretøjet, mrk. Land Rover.

Da klageren ved slutsedler har erhvervet køretøjerne, finder retten, at klageren hæfter for betalingen af disse køretøjer. Da der ikke er fremlagt dokumentation for, hvorledes betalingen er foretaget i form af fremlæggelse af kontoudtog eller lignende, og da der ikke er fremlagt dokumentation for, hvorledes køretøjerne er afhændet henholdsvis den 3. august 2009 og 20. november 2009, er det rettens opfattelse, at klageren har været retmæssig ejer af køretøjerne og betalt for erhvervelsen af disse med ubeskattede midler. Hvad angår køretøjet af mrk. Land Rover er der ikke fremlagt dokumentation for et økonomisk opgør i forbindelse med sælgerens erklæring af 1. september 2009 om, at køretøjet er tilbageleveret, herunder oplysning om det køretøj, der blev givet i bytte ved købet. Klageren er uanset nævnte erklæring og BAs forklaring om, at køretøjet den 13. juli 2009 fortsat var i hans besiddelse anset for skattepligtig af beløbet til købet af køretøjerne med i alt 2,1 mio. kr., og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Udgifter til sagkyndig bistand

Landsskatteretten skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 56, jf. § 52, afgive en udtalelse om, hvorvidt der er givet "fuldt medhold eller medhold i overvejende grad" til brug ved myndighedernes afgørelse af, om der kan gives fuld omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Udtalelsen afgives af en kontorchef. Medholdsvurderingen er vejledende. Endelig afgørelse træffes af de regionale skattecentre, hvortil ansøgning skal indsendes.

Der afgives følgende udtalelse:

Der er ikke givet medhold i det påklagede forhold.

..."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen, der fandt sted den 28. september 2012, afgivet forklaring af vidnerne BA og KJ. Sagsøger har ikke givet personligt fremmøde under hovedforhandlingen.

BA har som vidne forklaret, at han samlever med sagsøger. De har kendt hinanden i 13 år og boet sammen i 13 år. De har to børn på snart et år og 5 år. Sagen har været mere end belastende for sagsøger, derfor har hun ikke givet møde under hovedforhandlingen. De har fælles økonomi og har altid haft det. I dag har de også fælles konti. Tidligere har de både haft konti hver for sig og fælles konti.

I 2008 havde de stadig en god økonomi. De havde tjent mange penge i 2006 og 2007 i form af A-indkomst og indtægt ved investeringer. I 2008 var forbruget faldet, fordi de tjente mindre, og de var blevet mere tilbageholdne med at bruge penge. De brugte således markant færre penge i 2008 end de forudgående år.

H1 ApS blev stiftet i december 2005. Sagsøger ejede anparterne i H1 ApS, mens vidnet var daglig leder af koncernen. Han havde tidligere arbejdet som byggeleder for et udviklingsselskab. De fik chance for at få et eget selskab. Der blev endvidere oprettet datterselskabet H1.1 ApS.

De 1,5 mio. kr. på mellemregningskontoen (bilag V) med selskabet H1.1 ApS benævnt "M/R BA" stammer fra et tillægslån på 1,5 mio. kr., som sagsøger havde optaget i sit hus i ...1. Mellemregningskontoen er brugt af både sagsøger og vidnet til indskud og forbrug. Det er en familiemellemregningskonto og som nævnt stiftet udelukkende af sagsøgers midler. Vidnet var administrerende direktør for virksomheden, og arbejdede 90 timer om ugen i virksomheden, mens sagsøger ikke var der særlig tit. Derfor var det naturligt, at kontoen kom til at hedde "M/R BA". Det var en bogholder, der havde oprettet kontoen. Vidnet lagde ikke mærke til, hvad kontoen hed, da spørgsmålet ikke blev forelagt ham. Vidnet havde ikke 1,5 mio. kr. Vidnet ved ikke, hvorfor der stod, at pengene kom fra ham. Den gang bestod firmaet af vidnet og en ekstern bogholder. Senere var der flere daglige ledere, herunder vidnet KJ. Vidnet har ikke haft indflydelse på, hvad der står beskrevet på mellemregningskontoen. Sagsøger og vidnet har ikke aftalt, at de skulle indskyde beløb på mellemregningskontoen i fællesskab. Det er alene sagsøgers penge, der var grundlaget for mellemregningskontoen.

Det som bilag 2 fremlagte gældsbrev vedrører et lån til CA, som skulle åbne en butik i ... . CA manglede penge hertil. CA talte med vidnet. De fik lavet et gældsbrev på kontoret, og da det skulle gå hurtigt, fik CA en check fra firmaet, hvorefter sagsøger betalte tilbage til firmaet H1.1 ApS. Det ses af bilag C, at der er hævet 275.000 kr. på mellemregningskontoen den 6. maj 2008 og indsat 275.000 kr. den 19. maj 2008. Det var sagsøger, der foranledigede pengene indsat.

Vidnet har først forklaret, at CA ikke har betalt hele lånet tilbage, men har i løbet af sin forklaring ændret forklaring til, at vidnet "bekendt, er pengene fra CA ikke betalt tilbage, men han kan ikke huske dette." De beløb, CA har tilbagebetalt, er blevet tilbagebetalt pr. checks til sagsøger, og checkene er sat ind på sagsøgers konto. Vidnet ved ikke, hvordan checkene blev sendt eller afleveret, det var noget, sagsøger har ordnet med sin broder. Vidnet ville have så lidt som muligt med CA at gøre, da de var blevet uvenner. CA overholdt ikke sin aftale, sådan som aftalen er beskrevet i gældsbrevet.

Hverken vidnet eller sagsøger har ikke afkrævet restgælden betalt, da det jo drejer sig om et familiemedlem. Vidnet har rekvireret de checks, som CA brugte ved tilbagebetalingen, og han har fået checkkopier udleveret fra banken. Det var ekstremt svært at få checkkopierne fra banken. Checkkopierne indsatte vidnet i en mappe, som han havde stående, og som kurator i hans konkursbo, kammeradvokaten, senere fik. Vidnets konkurs er afsluttet i februar 2012, men vidnet har ikke fået sine mapper retur. Selskabet H1.1 ApS' bogføringsmateriale har ikke noget at gøre med bogholderimaterialet i vidnets personlige konkursbo, jf. eftersøgningen af bogholderimaterialet fra H1.1 ApS og mail af 3. november 2010 fra kurator, advokat IB.

Kammeradvokaten har ikke rejst krav mod sagsøger i vidnets konkursbo.

Sagsøgers rolle var at være ejer af anparterne. I 2008 havde sagsøger to tøjbutikker med i alt 7 ansatte. Sagsøgers indtægter kom fra hendes eget selskab, H2, som drev de to tøjbutikker. Sagsøger har ikke holdt barselsorlov.

Den mellemregning på 1,5 mio. kr., der står nævnt i bilag T, en oversigt over privatforbruget i 2005, er anført som vidnets. Lånet var imidlertid sagsøgers lån, og det er ikke vidnet, der har udarbejdet oversigten over privatforbruget i 2005.

Vidnet har ikke kunnet huske datoerne for købet og betalingerne for den omhandlede Mercedes. Det var vidnet, der fandt og købte bilen. Det startede med, at vidnet betalte 400.000 kr. for bilen. Det var sagsøger, der skrev under. Vidnet har ikke kunnet huske, om der blev lavet en slutseddel. De havde deres ting sammen. Vidnet har efterfølgende fået forevist bilag K og har forklaret, at han kan se, at det er sagsøgers underskrift på salgsslutsedlen. Sagsøger underskrev, fordi hun skulle stå som registreret ejer af bilen. Vidnet ved ikke, om slutsedlen er underskrevet den dag den er dateret, den 12. maj 2008. Sagsøger kunne selv have købt bilen, men det var vidnet, der gjorde det.

Nogle af de beløb, vidnet har nævnt under sin forklaring i Sø - og Handelsrettens skifteret den 13. juli 2009, er hævet i Danske bank, og andre beløb er hævet i andre banker, hvori vidnet havde konto. Vidnet har ikke kunnet huske, om beløbene er blevet hævet på fælleskonti. Det var sælger, der ønskede at få betalingen kontant. I 2008 kørte vidnet rundt i Mercedesen, og det er ham, der solgte bilen i 2009. Provenuet blev anvendt til køb af en ny bil. Vidnet fik 1,1 mio. kr. for Mercedesen, og vidnet brugte 550.000 kr. til udbetaling på den nye bil, og de andre 550.000 kr. fik vidnet selv. Dette var også meget fair, når det var ham, der havde betalt for bilen.

Vidnet kender bilens ejer, KAs svoger. Der er som nævnt betalt kontant for bilen, fordi sælger ønskede det. Bilen var billig, og det var fuldstændig ligegyldigt for vidnet, hvordan der skulle betales. Vidnet havde på daværende tidspunkt konti i Danske bank, Sydbank og F1-Bank. Vidnet vil tro, jf. ovenfor, at pengene til betaling af bilen kom fra forskellige banker.

Sagsøger og vidnet indgik en aftale om en kassekredit med F1-Bank, fordi de skulle bruge 9 mio. kr. til ombygning af andre huse, køb af ejendomme.

Vidnet kender kun KJ professionelt. KJ var økonomichef. Vidnet har efter KJs fratrædende haft kontakt til KJ, idet vidnet har været leverandør til et af KJs firmaer. Vidnet og KJ har dog i en periode været bestyrelsesmedlemmer i samme bestyrelse, idet vidnet og KJ har pr. 31. marts 2009 begge indtrådte i bestyrelsen for G4 ApS. Vidnet udtrådte af G4 ApS' bestyrelse i juli måned 2009.

Vidnet har det grønne kort. Han har endvidere taget kurser i byggeri og har arbejdet med byggestyring i 10 - 11 år. Vidnet passer et landbrug nu. Det er mest vidnet, der styrer sagsøgers og vidnets egen økonomi. Det er typisk vidnet, der flyttede sagsøgers penge via mails. Tidligere gav sagsøger og vidnet hinanden mange dyre gaver.

KJ har som vidne forklaret, at han er uddannet revisor og cand. merc. Vidnets nuværende job er et job som økonomichef i et firma, som hedder G5 A/S, der ikke har nogen tilknytning til forrige vidne.

Vidnet har fra 1. april 2007 været ansat i H1.1 ApS som regnskabs - og økonomichef, men vidnet har ikke været registreret som direktør. Hans arbejdsopgaver var revisionsarbejde. Til at begynde med brugte man en ekstern revisor, senere oprettede man en revisionsafdeling. Vidnet bistod med hjælp til bogføring, afstemning af bankkonti, udarbejdelse af arbejdspapirer til revisor. Vidnet kendte de forskellige konti i selskabet.

Vidnet har forklaret, at han tror, at han var med til at udarbejde det som bilag 2 fremlagte gældsbrev og til udbetaling af lånet. Lånet blev bogført på mellemregningskontoen, fordi lånet blev udbetalt med en check fra firmaets konto. Vidnet tror, at CA skulle bruge penge til køb af en andelslejlighed. BA kom til vidnet og sagde, at "CA skal låne de her penge af A". Det var både BAs og sagsøgers mellemregningskonto, jf. f.eks. det kontoudtog, der er fremlagt som bilag C. Mellemregningskontoen var en samlekonto for BA og sagsøger. I bøgerne var det private privat, og man sondrede ikke i selskabet mellem hvilke udgifter, der vedrørte hvilken person. Vidnet kender ikke noget til, hvorledes lånet blev betalt tilbage.

BA kom dagligt i H1.1 ApS, mens sagsøger kom af og til og lavede forefaldende arbejder, herunder noget sekretærarbejde. Der var ikke særligt meget sekretærarbejde, og sagsøger deltog ikke i den daglige drift. Det var BA, der havde et stort netværk, og det var ham, der traf afgørelse af de store spørgsmål.

Vidnet har haft kontakt med BA efterfølgende i G4 ApS, men vidnet er udtrådt af bestyrelsen. Firmaet G4 ApS handlede med køb og salg af fast ejendom og satte ejendomme i stand. Selskabet var tænkt at skulle være et investeringsselskab.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 14. september 2012 gjort følgende gældende:

"...

Nærværende sag er opstået derved, at ligningsmyndighederne har anset klager for skattepligtig af en række indsætninger på sagsøgers bankkonto, ligesom ligningsmyndighederne har anset sagsøger for skattepligtig af købesummen for to biler, idet ligningsmyndighederne anser betalingerne for at være sket med ikke-beskattede midler.

Sagsøger er ikke enig i beskatningen, idet indbetalingerne fra sagsøgers konto skyldes ikke-skattepligtige tilbagebetalinger på et lån ydet til sagsøgers bror.

Vedrørende beskatningen af den ene bil, Land Rover, reg.nr. ..., har Skatteministeriet i forbindelse med retssagen taget bekræftende til genmæle og anerkender nu, at der ikke er grundlag for at anse sagsøgeren for skattepligtig heraf.

Det fremføres i sagsøgtes påstandsdokument, at der i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen ikke var det fornødne materiale tilstede. Dette bestrides af sagsøger, idet der allerede ved Landsskatterettens behandling af sagen forelå de fornødne forklaringer samt erklæringer, jf. Landsskatterettens kendelse af 15. marts 2011 s. 15 (bilag 1).

Sagsøger er endvidere ikke enig i beskatningen af købet af den anden bil, Mercedes, reg.nr. ..., idet betalingen af denne er sket med beskattede midler.

Sagsfremstilling

Vedrørende indsætninger på sagsøgers konto

Sagsøger lånte den 2. maj 2008 kr. 275.000 til sin bror, CA. Som bilag 2 foreligger originalt lånedokument med vitterlighedspåtegninger. Det fremgår af bilagets bagerste side, at CA har kvitteret for modtagelsen af en check, stor kr. 275.000 kr.

Det må således lægges til grund, at CA har modtaget det lånebeløb, der fremgår af bilaget.

Lånet skulle - som det fremgår af afdragsbetingelserne - tilbagebetales med 5 terminer, således at hele lånet var tilbagebetalt inden udgangen af 2008.

Der henvises til bilag 3, SKATs kendelse af 27. november 2009, hvori der henvises vedrørende tilbagebetalingerne fra CA til sagsøger til kendelsens side 2. Som det fremgår af bilaget, foretages der 3 betalinger på hver kr. 50.000, i overensstemmelse med gældsbrevets afdragsordning.

Endelig er 2 af de omhandlede indbetalinger af banken blevet bogført "Fra CA". Som det fremgår, modtog sagsøger 5 tilbagebetalinger i 2008 udgørende et beløb på samlet kr. 225.446,37. Dette beløb er de samlede tilbagebetalinger, der blev lavet fra CA til sagsøger i 2008.

Anbringender

Vedrørende beskatningen af indsætninger på sagsøgers konto

Det gøres gældende, at sagsøger har udlånt kr. 275.000 til CA, og at de i bilag 3 oplistede beløb er tilbagebetalinger fra det forudgående lån.

Tilbagebetalinger på et lån er ikke skattepligtige, hvorfor sagsøgers personlige indkomst skal nedsættes med dette beløb.

Begrundelsen for at foretage beskatningen af sagsøger af tilbagebetalingerne har ændret sig undervejs i sagen.

Som det fremgår af SKATs afgørelse, blev beskatningen oprindeligt foretaget som følge af, at man opfattede tilbagebetalingerne fra låntager som skattepligtige indtægter.

Som bilag 4 foreligger SKATs udtalelse til Landsskatteretten, hvoraf fremgår, at beskatningen foretages som følge af, at sagsøger har modtaget beløbet fra H1.1 ApS under konkurs og derved har opnået en skattepligtig formuefordel.

Sagsøger har i stævningen og i replikken opfordret sagsøgte til at oplyse, hvorvidt baggrunden for beskatningen er, at sagsøger har modtaget 225.446,37 kr. på sin bankkonto, der anses for at stamme fra ikke-beskattede midler, eller om baggrunden for beskatningen er, at sagsøger fra H1.1 ApS eller hendes samlever BA har modtaget et beløb på 275.000 kr., som ikke er dokumenteret tilbagebetalt til selskabet, hvorved sagsøger har modtaget en skattepligtig formuefordel.

Sagsøgte har ikke svaret på dette spørgsmål, men har anført, at bagrunden for beskatning i første række skyldes, at sagsøger ikke kan dokumentere, at beløbene stammer fra indsætninger, der hidrører fra sagsøgtes bror, og at disse indsætninger udgør tilbagebetaling fra et lån.

Derudover har sagsøgte svaret, at selv hvis dette kan lægges til grund, så er beløbet alligevel skattepligtigt uden at sagsøgte angiver nogen nærmere begrundelse herfor.

Sagsøger har trods utallige opfordringer således ikke anført, om skattepligten begrundes med, at sagsøgte finder, at sagsøger har modtaget en skattepligtig formuefordel fra H1.1 ApS eller afgiftspligtig gave fra hendes samlever, BA.

Såfremt sagsøgte mener, at der skal ske beskatning - til trods for at indsætningerne skyldes tilbagebetaling for et lån - så må sagsøgte angive en begrundelse herfor, idet det er helt afgørende for sagsøgers beskatningsgrundlag, om beløbet menes at hidrøre fra sagsøgtes selskab eller fra hendes samlever.

Det bemærkes i den forbindelse, at formuefordele, der tilflyder en hovedaktionær i dennes egenskab af aktionær, skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16 som udbytte, mens formuefordele, undtagen lejlighedsgaver, der tilflyder fra en samlever skal beskattes efter boafgiftslovens § 23, stk. 1 med en betydelig lavere afgift (15 %). Af sådanne formuefordele, skal der således på intet tidspunkt ske beskatning efter statsskattelovens § 4, stk. 1, som personlig indkomst. Der kan endvidere kun være tale om en formuefordel, forudsat, der ikke er tale om et tilbagebetalingspligtigt lån.

Det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for sagsøger at dokumentere, hvorfor beløbet ikke er skattepligtigt, når der ikke angives en begrundelse omkring beskatningsgrundlaget fra sagsøgtes side.

Derfor har sagsøger gentagne gange opfordret sagsøgte til at dokumentere, at der fra H1.1 ApS under konkurs eller BA under konkurs er rejst krav om tilbagebetaling af et sådant beløb, således at det kan konstateres, hvorfra sagsøgte mener beløbet hidrører fra, hvis det ikke, som anført af sagsøger, hidrører fra sagsøgers egen mellemregning. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgtes repræsentant repræsenterer både skattemyndighederne og er kurator i H1.1 ApS og BA under konkurs, hvorfor ovenstående omstændigheder kan afklares uden problemer.

Det må derfor lægges til grund, at der hverken fra H1.1 ApS under konkurs eller BA under konkurs er rejst krav om tilbagebetaling af beløbet. Det er i den forbindelse ganske ligegyldigt, om et sådant tilbagebetalingskrav måtte være "bindende" for den skatteretlige vurdering - det afgørende, er det faktum, at sagsøgte ikke ønsker at fremlægge dokumentation for, at et sådant krav er rejst, og det derfor må lægges til grund, at et sådant krav ikke er rejst.

...

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøger selv har anført, at sagsøger ikke har haft de fornødne midler til at udlåne beløbet til sagsøgers bror. Dette er ikke korrekt. Der henvises til landskatterettens kendelse, bilag 1, s. 7, hvoraf det fremgår, at sagsøger, som er stifter og var eneanpartshaver af H1.1 ApS i forbindelse med stiftelsen indskød 1,5 mio. kr. på en mellemregningskonto med selskabet.

Beløbet stammede fra et lån optaget af sagsøger i forbindelse med hendes køb af ejendommen ...1. I alt blev der optaget 4,5 mio. kr. i lån med pant i ejendommen, hvoraf 3 mio. kr. gik til købet af ejendommen, mens 1,5 mio. kr. blev indskudt på en mellemregning i selskabet.

Det er korrekt, at mellemregningen, der som uddrag er fremlagt som bilag C og S, er benævnt m/r BA. Dette skyldes udelukkende, at BA i sin egenskab af direktør og daglig leder af koncernen, var kendt af de ansatte i selskabet, inklusiv bogholderiet. Det skyldes også, at sagsøger og hendes samlever ikke har haft adskilt deres privatøkonomi, og dermed ikke har ført separat bogholderi i forbindelse med respektive privatforbrug, der som de fleste andre samlevendes har været fælles.

Navnet på mellemregningen ændrer dog ikke på, at tilgodehavendet stammer fra provenu indsat af sagsøger i forbindelse med dennes køb af ejendom og lån påtaget heri.

...

Sagsøgte har den sidste dag inden forberedelsens afslutning fremlagt en række bilag, som sagsøger først dermed ikke har haft lejlighed til at kommentere på, inden forberedelsens afslutning.

Det drejer sig blandt andet om bilag T, der ifølge brev fra SKAT (bilag R), er en udarbejdet privatforbrugsopgørelse udarbejdet af sagsøger. Det fremgår heraf, at mellemregningen er anført som tilhørende BA.

Hertil skal gøres følgende bemærkninger:

Først og fremmest er opgørelsen af privatforbruget foretaget samlet for både BA og sagsøger, jf. s. 2 i opgørelsen.

Dernæst skal bemærkes, at mellemregningen er anført som et aktiv på 1,5 mio. kr. hos BA, og at det tilhørende lån i ejendommen (lån fra MJ) er anført som et passiv, tilsvarende på 1,5 mio. kr.

I sagsøgers kolonne (s. 2 i opgørelsen) står opført et lån hos MJ på 3 mio. kr., som et passiv, mens der som et aktiv er anført ejendommen en værdi på 3 mio. kr. Det havde således ikke haft indflydelse på en eventuel separat beregning af hverken sagsøgers eller BAs privatforbrug, om mellemregningen samt ejendommen havde været opført som aktiver alene hos den ene part, og det samlede lån ligeledes havde været opført som passiver alene hos den ene part.

Den samlede bevægelse (aktiver fratrukket lån) er således kr. 0 i alle tilfælde.

...

På denne baggrund, må det anses for påvist, at de af SKAT beskattede indsætninger hidrører fra tilbagebetaling af lån fra CA, dels at det oprindelige udlån på kr. 275.000 hidrører fra en mellemregning, som sagsøger havde i sit eget selskab.

Vedrørende beskatningen af Mercedes.

Sagsøger har under landsskatteretssagen, jf. side 8 i bilag 1, dokumenteret, at sagsøger og BA har haft en fælles kreditramme på 9 mio. kr. i F1-Bank.

Betalingerne for bilen er foretaget af BA til sælger - på vegne af sagsøger for midler fra denne kassekredit.

Der er således ikke tale om, at der er sket betaling af bilen for ikke-beskattede midler, og sagsøgers personlige indkomst skal derfor nedsættes med dette beløb.

..."

Sagsøger har under hovedforhandlingen som nyt anbringende gjort gældende, at såfremt retten måtte komme til det resultat, at de omhandlede beløb, som sagsøgte kræver beskattet som personlig indkomst efter statsskattelovens § 4, skal beskattes, da skal disse beløb alene beskattes som en formuefordel, der tilflyder fra en samlever, efter boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 6. september 2012 gjort følgende gældende

"...

Sagens baggrund

Sagen drejer sig om dels hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af en række kontante indsætninger på sagsøgerens bankkonto, dels hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af købesummen for en bil af mærket Mercedes. I begge forhold er beløbene af SKAT og Landsskatteretten anset for at hidrøre fra ubeskattede midler og dermed skattepligtige.

Købesummen for den omtalte Land Rover, som sagsøgerens skattepligtige indkomst blev forhøjet med i Landsskatteretten, er ikke længere en del af sagen, idet der under retssagens forberedelse er blevet tilvejebragt oplysninger og skriftlig dokumentation for, at købesummen ikke var betalt, hvorfor der ikke var grundlag for at anse sagsøgeren for skattepligtig heraf. Det tilvejebragte materiale var ikke til stede ved Landsskatterettens behandling af sagen. Skatteministeriet har på denne baggrund taget delvis bekræftende til genmæle, og nedlagt påstand om frifindelse dog således, at Skatteministeriet anerkender, at skatteansættelsen nedsættes med værdien af Land Roveren kr. 900.000,-. Forhøjelsen af sagsøgerens skatteansættelse for 2008 udgør herefter kr. 1.425.466,37.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at sagsøger med rette er blevet beskattet af i alt kr. 1.425.446,37 i indkomståret 2008 i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Vedrørende indsætningerne på sagsøgerens bankkonto

Det er konstateret, at der på sagsøgerens konto i perioden 9. juni til 25. november 2008 ved fem indsætninger er indsat i alt kr. 225.446,37. SKAT har anmodet sagsøgeren om kapitalforklaring og dokumentation for, hvorfra beløbene hidrører, hvilket sagsøgeren ikke har ønsket at indsende (bilag 1, side 2).

Landsskatteretten har anset sagsøgeren for skattepligtig af indsætningerne, da det er udokumenteret, at indsætningerne hidrører fra beskattede midler. Sagsøgeren har heroverfor gjort gældende, at indsætningerne hidrører fra tilbagebetaling af et lån.

Det gøres gældende, at det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at det omstridte beløb skulle være modtaget som tilbagebetaling på et lån og derfor ikke er skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4.

Denne bevisbyrde er skærpet, når det påståede lån er ydet mellem nærstående og interesseforbundne parter, i dette tilfælde mellem søskende, jf. f.eks. SKM2007.90.HR, SKM2009.487.HR og SKM2009.713.HR. [SKM2006.56.ØLR.red.SKAT]

Sagsøgeren har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

Gældsbrevet dokumenterer ikke, at indsætningerne på sagsøgerens konto er modtaget som tilbagebetalinger på et lån, idet gældsbrevet og dets indhold ikke er støttet af objektivt konstaterbare forhold, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2011.208.HR.

Derimod taler en række forhold imod, at indsætningerne hidrører fra et lån ydet af sagsøgeren i overensstemmelse med gældsbrevets indhold.

Det er udokumenteret, at indsætningerne hidrører fra den i gældsbrevet angivne låntager (sagsøgerens bror), CA. Det må ved rettens vurdering heraf komme sagsøgeren processuelt til skade, at opfordring 1 ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, således at det lægges til grund, at indbetalingerne ikke hidrører fra CA. Dette gælder særligt, da sagsøgeren er indehaver af bankkontoen, hvor beløbene er indsat, og indsætningerne hævdes at hidrøre fra sagsøgerens bror. Det er således ikke forbundet med vanskelighed for sagsøgeren at fremskaffe de relevante underbilag i form af f.eks. checkkopier, kontoudskrifter eller lign. til belysning af, hvorfra beløbene er overført. Sagsøgeren råder således også i det hele over den dokumentation, som ville kunne godtgøre, at beløbene hidrører fra CA. Skattemyndighederne har også under den administrative behandling af sagen opfordret sagsøgeren til ved fremlæggelse af bilag at sandsynliggøre, at beløbene hidrører fra CA. Sagsøgeren har dermed vedvarende værget sig imod at dokumentere, hvor indsætningerne stammer fra.

Der er ikke beløbsmæssig overensstemmelse mellem henholdsvis indsætningerne på sagsøgerens konto og afviklingsvilkårene i gældsbrevet. I henhold til gældsbrevet mangler der desuden afdrag for kr. 61.158,63. Der er ingen forklaringer på eller belysning af, hvordan der er forholdt med restancen overfor CA, herunder om der er sket betaling, og i så fald til hvem eller om misligholdelsesbeføjelserne, som er fastsat i gældsbrevet, er bragt i anvendelse.

Herudover fremgår det af gældsbrevet, at betalingerne ikke skal ske til sagsøgerens konto, men derimod til sagsøgerens samlevers, BA, konto eller kontant til BA. Desuden er de kr. 275.000,- hævet fra BAs mellemregning med det nu konkursramte selskab H1.1 ApS (bilag C og R). Lånet hidrører derfor fra BA.

Endelig bemærkes, at gældsbrevet først blev fremlagt i forbindelse med klagesagen til Landsskatteretten, og altså efter SKAT havde truffet afgørelse om beskatningen. Sagsøgeren har desuden gennem sagsforløbet ændret forklaring vedrørende det omstridte lån. Således blev det for de administrative skattemyndigheder forklaret, at beløbet på kr. 275.000,- var udlånt af BA til A og videre til CA (bilag E, side 2). Nu er sagsøgerens forklaring, at beløbet blev udlånt af BA og A til CA.

Selv hvis det lægges til grund, at indsætningerne hidrører fra sagsøgerens bror og udgør tilbagebetaling på et lån i henhold det som bilag 2 fremlagte gældsbrev, gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at beløbet ikke er skattepligtig indkomst.

Der skal i den sammenhæng henses til, at udlånet ifølge sagsøgerens egne oplysninger ikke hidrører fra sagsøgeren. I sagsøgerens klage til Landsskatteretten blev det således oplyst, at sagsøgeren ikke selv havde midler til at låne beløbet til sin bror, og at lånet derfor kom fra BA ved en betaling fra H1.1 ApS og nedskrivning af hans tilgodehavende i selskabet. Dette støttes af, at beløbet er bogført på BAs mellemregning med H1.1 ApS.

Der er dermed ikke tale om tilbagebetaling af et lån ydet at sagsøgeren, men derimod skattepligtig indkomst.

Det er irrelevant om konkursboerne efter H1.1 eller BA har rejst krav om tilbagebetaling. Kurators dispositioner i den sammenhæng er ikke bindende hverken for skattemyndighedernes kvalifikation af dispositionerne eller for rettens stillingtagen i denne sag.

Sammenfattende har sagsøgeren således ikke løftet bevisbyrden for, at de kr. 225.446,37,- ikke er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 a.

Vedrørende købesummen for Mercedes.

Det er ubestridt, at sagsøgeren fik adkomst til bilen (bilag K og N), og at købesummen blev betalt (bilag 6).

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at købesummen hidrører fra beskattede midler, jf. f.eks. SKM2008.905.HR.

BA har under strafansvar oplyst, at købesummen for bilen er erlagt med kontante betalinger på kr. 35.000,- den 16. juni 2008, kr. 200.000,- den 1. juli 2008, kr. 25.000,- den 24. juli 2008, kr. 160.000,- den 4. august 2008, kr. 90.000,- den 20. august 2008, kr. 140.000,- den 24. september 2008, kr. 30.000,- den 8. oktober 2008, EUR 13.500,- den 16. oktober 2008 og kr. 30.000,- den 24. november 2008 samt en check kr. 400.000,- den 11. juli 2008 (bilag 6).

I den sammenhæng bemærkes, at checken på kr. 400.000 (bilag 7), der blev anvendt til betaling for bilen er udstedt af BA, ikke sagsøgeren. I hvert fald den del af købesummen er således ikke sket med sagsøgerens midler.

Desuden henvises til det oven for anførte om, at sagsøger i maj 2008 ikke selv havde midler til at låne sin bror kr. 275.000 kr. Det forekommer på denne baggrund usandsynligt, at sagsøgeren selv havde midler til at betale købesummen til sælgeren KA i perioden juni til oktober 2008 (bilag 6), og skaber en formodning for, at købesummen hidrører fra ubeskattede midler.

Sagsøgeren er nærmest til at dokumentere, at der er tale om beskattede midler. Sagsøgeren har dog hverken forklaret eller dokumenteret, hvorfra de kontante betalinger hidrører, og opfordring 2 og 3 er ikke opfyldt, hvilket må komme sagsøgeren processuelt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, således at det lægges til grund, at sagsøgeren ikke har betalt købesummen med beskattede midler. Sagsøgerens konto har været gennemgået af skattemyndighederne, og der har ikke kunnet konstateres betaling til sælgeren KA. SKAT har også under den administrative behandling af sagen opfordret sagsøgeren til at fremlægge kapitalforklaring, privatforbrugsberegning eller lign. for at sandsynliggøre, at betalingen hidrører fra beskattede midler. Sagsøgeren har dermed vedvarende værget sig imod at dokumentere, hvor betalingerne stammer fra.

Sagsøgeren har på denne baggrund ikke godtgjort, at bilhandlen er berigtiget med beskattede midler.

..."

Sagsøgte har under hovedforhandlingen protesteret mod, at det af sagsøgte under hovedforhandlingen fremførte anbringende, hvorefter det gøres gældende, at såfremt retten måtte komme til det resultat, at de omhandlede beløb, som sagsøgte kræver beskattet som personlig indkomst efter statsskattelovens § 4, skal beskattes, da skal disse beløb alene beskattes som en formuefordel, der tilflyder fra en samlever, efter boafgiftslovens § 23, stk. 1, tillades fremsat, jf. retsplejelovens § 363.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at sagsøgers anbringende om, at såfremt retten måtte komme til det resultat, at de omhandlede beløb, som sagsøgte kræver beskattet som personlig indkomst efter statsskattelovens § 4, skal beskattes, da skal disse beløb alene beskattes som en formuefordel, der tilflyder fra en samlever, efter boafgiftslovens § 23, stk. 1, ikke tages under påkendelse, da anbringendet er fremsat efter forberedelsens afslutning den 31. august 2012, og der ikke findes at foreliggende en af de i retsplejelovens § 363, stk.1, nævnte grunde til at tillade fremsættelsen af anbringendet til trods for tidspunktet for fremsættelsen, jf. den af sagsøgte under proceduren fremførte protest mod fremsættelsen af anbringendet og retsplejelovens § 363.

Efter bevisførelsen for byretten finder retten, at der ikke består det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 15. marts 2011 i videre omfang end påstået af sagsøgte. Sagsøgtes frifindelsespåstand mod at Skatteministeriet anerkender, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med 900.000,- kr., tages derfor til følge.

Sagsøger skal betale delvise sagsomkostninger til sagsøgte som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at sagsøgte ikke er momsregistreret, at sagsøgtes endelige påstand, hvorunder sagsøgte tog delvist bekræftende til genmæle, blev nedlagt i processkrift A af 6. juni 2012, og at sagsomkostningsbeløbet foruden delvis godtgørelse for sagsøgtes udgift til advokatbistand også vedrører godtgørelse for sagsøgtes udgift til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes for den af sagsøger A under denne sag nedlagte påstand mod, at sagsøgte Skatteministeriet anerkender, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med 900.000,- kr.

Inden 14 dage fra dato skal sagsøger A i sagsomkostninger til sagsøgte Skatteministeriet betale 85.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes i henhold til rentelovens § 8a.