Dato for udgivelse | 14 jan 2008 10:17 |
SKM-nummer | SKM2008.13.SKAT |
Myndighed | SKAT |
Sagsnummer | 08-001363 |
Dokument type | SKAT-meddelelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Om kommunikation og information samt kampagner |
Emneord | TSS-cirkulære, ophævelse |
Resumé | Ophævelse af cirkulære nr. 221 af 31. december 1995 (TSS-cirkulære 1995-20). |
Reference(r) | - |
Henvisning | Ligningsvejledningen 2007-4 E.B.2.6.2.2. |
ToldSkat og de kommunale skatteforvaltninger fusionerede 1. november 2005, og hermed blev SKAT organiseret som en enhedsorganisation. Det tidligere over-/underordnelsesforhold mellem Told- og Skattestyrelsen og told- og skatteregionerne, og i et vist omfang de kommunale skatteforvaltninger, eksisterer derfor ikke længere. På den baggrund er det besluttet ikke at anvende cirkulæreformen i SKAT, og der er ikke udsendt cirkulærer efter fusionen. I stedet udsendes enten en bekendtgørelse eller en SKAT-meddelelse, jf. SKM2006.607.SKAT.
I løbet af 2006 og 2007 er der gennemført en undersøgelse af samtlige TSS-cirkulærer med henblik på at få ophævet så mange som muligt og dermed nedbragt mængden af retsforskrifter. Ved SKM2007.3.SKAT blev 180 TSS-cirkulærer og nogle få SD-cirkulærer ophævet. Med SKM2007.858.SKAT blev yderligere 30 TSS-cirkulærer, herunder nogle få SD-cirkulærer ophævet.
Med virkning fra 15. januar 2008 ophæves hermed:
Cirkulære nr. 221 af 31. december 1995 (TSS-cirkulære 1995-20) om advokaters, revisorers og tilsvarende liberale erhvervs indtægtsføring af honorarer
Fra og med 15. januar 2008 træder SKATs Ligningsvejledning i stedet for det ovenfor anførte cirkulære.