Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2015
Værdi af delvis fri bil	2.292 kr.	0 kr.	2.292 kr.
Skattepligtig A-indkomst	54.192 kr.	0 kr.	54.192 kr.
Befordringsfradrag	0 kr.	76.162 kr.	0 kr.
Indkomstår 2016
Værdi af delvis fri bil	4.520 kr.	0 kr.	4.520 kr.
Skattepligtig A-indkomst	61.942 kr.	0 kr.	61.942 kr.
Befordringsfradrag	0 kr.	74.813 kr.	0 kr.
Indkomstår 2017
Værdi af delvis fri bil	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Skattepligtig A-indkomst	46.444 kr.	0 kr.	46.444 kr.
Befordringsfradrag	9.571 kr.	71.287 kr.	9.571 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren blev ansat ved H1 A/S den 10. november 2014. Arbejdsstedets adresse er adresse Y1, by Y1. Selskabets formål er at drive vognmandsforretning.

Klageren blev ansat som timelønnet chauffør med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Klagerens løn blev udbetalt månedsvis bagud.

Klageren har i perioden 4. januar 2014 til 16. august 2016 haft bopælsadresse på adresse Y2, by Y2. Fra den 16. august 2016 har klageren haft bopælsadresse på adresse Y3, by Y2.

Klageren har i perioden 6. marts 2015 til 7. november 2017 lejet bilen Citroen C3 1,4 Diesel, Reg. Nr. […], Stel nr. […], Årgang 2015. Bilen er ejet af H2 ApS, hvor selskabet H1 A/S er registreret som primær bruger af bilen. Selskabet H1 A/S afholder alle udgifter til bilen herunder vægtafgift, forsikring, reparationer og vedligeholdelse.

Klageren har i ovennævnte periode lejet bilen for en månedlig egenbetaling på 3.500 kr. inkl. 20.000 km pr. år. Ekstra kilometer er blevet afregnet med 1,00 kr. pr. km. Klageren har betalt 5.166 kr. pr. måned, idet ekstra kilometer er indregnet i lejen. Det fremgår af lejekontrakterne, at klageren selv skal betale brændstof og selvrisiko ved skade. Klageren har i 2015 benyttet selskabets brændstofkort. Klagerens arbejdsgiver har registeret brændstofudgifterne som tillæg til klagerens egenbetaling for leje af bilen. Egenbetalingen er modregnet i den skattepligtige løn før indberetning og kan således ikke udledes af klagerens lønsedler.

For indkomstår 2015 har klageren selvangivet befordringsfradrag mellem bopælsadressen og arbejdspladsen for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 med 216 dage af 196 km. Dermed et befordringsfradrag på i alt 76.162 kr.

For indkomståret 2016 har klageren selvangivet befordringsfradrag mellem bopælsadressen og arbejdspladsen for perioden 1. januar 2016 til 15. august 2016 med 135 dage af 198 km svarende til et befordringsfradrag på 46.746 kr. For perioden 16. august 2016 til 31. december 2016 har klageren selvangivet 82 dage af 196 km svarende til et befordringsfradrag på 28.067 kr. Det samlede befordringsfradrag for 2016 var dermed i alt 74.813 kr.

For indkomståret 2017 har klageren selvangivet befordringsfradrag mellem bopælsadressen og arbejdspladsen for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 med 216 dage af 195 km svarende til et befordringsfradrag på i alt 71.287 kr.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 132.646 kr. for 2015, 141.275 kr. for 2016 og 108.160 kr. for 2017, i alt 382.081 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for beskatning af yderligere A-indkomst anført:

" Lønomlægning
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om en lønomlægning (bruttotrækordning), idet der ikke forligger en skriftlig aftale herom, hverken i ansættelsesaftalen eller tillæg hertil. Der kan ikke efterfølgende repareres på dette, idet en sådan aftale skal være fremadrettet. Lønnedgangen skal endvidere være uafhængig af varierende udgifter. Et variabelt forbrug må ikke afspejles i løn- nedgangen. Aftalen om lønomlægning skal være en reel ændring af lønnens sammensætning og må ikke indebære en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler. Der henvises til Den juri- diske vejledning afsnit C.A.5.1.7 Lønomlægning.

Forbud mod modregning i A-indkomsten
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at din leje af bil og øvrige udgifter, er omfattet af modregningsforbuddet jf. kildeskattelovens § 46, stk. 3.
Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 3, at ved udbetaling af A-indkomsten skal arbejds- giveren, indeholde foreløbig skat (A-skat) i det udbetalte beløb. A-skatten går forud for hvad den ansatte ellers måtte skulle betale til arbejdsgiveren.
Der henvises i øvrigt til TfS1994.599ØLD " Ikke adgang til fradrag for udgifter til leaset bil i A- indkomst forud for indeholdelsen af kildeskat."

Skattestyrelsen har således konstateret, at der for årene 2015, 2016 og 2017 i din A-indkomst er modregnet udgifter til leje af bil og diesel inden beregning af skat. Du mangler derfor at betale skat af følgende beløb.

Indkomståret 2017: Leje af bil			=	46.444 kr.
Indkomståret 2016: Leje af bil			=	61.942 kr.
Indkomståret 2015: Leje af bil Diesel	= =	52.744 kr.   1.448 kr.	=	54.192 kr.

Beløbene er skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, samt A-indkomst jf. kilde- skattelovens § 43 og arbejdsmarkedsbidragspligtig jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1."

Skattestyrelsen har som begrundelse for beskatning af fri bil anført:

"Dine bemærkninger har ikke ændret Skattestyrelsens opfattelser, idet der ikke er kommet nye oplysninger eller ny dokumentation, som vil kunne begrunde dette.
Du oplyser, at du ikke har haft fri firmabil til rådighed, men at du har lejet en bil af H1 A/S.
Skattestyrelsen har vurderet, at din arbejdsgiver har stillet en firmabil til rådighed for dig til privat benyttelse. Du kan derfor ikke undgå beskatning af firmabil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Det er derfor kun et spørgsmål om hvor meget du skal beskattes af. Der henvises til TfS1994, 730.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at:

• du er ansat hos H1 A/S - arbejdsgiver
• din arbejdsgiver bærer den økonomiske risiko for bilen. Hvis du havde lejet bilen af tredje- mand i samme periode, skulle du sandsynligvis havde betalt forsikring, vægtafgift, reparationer mv.
• din arbejdsgiver og dig er ikke uafhængige parter hvilket har påvirket aftalen - din leje/egen- betaling er f.eks. trukket fra i din løn før A-skattetræk
• fastsættelsen af din leje/egenbetaling er ikke på markedsvilkår, men er påvirket af dit ansættelsesforhold

Kendetegnet for en firmabil, og udgangspunktet for beskatning af fri firmabil efter ligningslovens § 16, stk. 4, er, at arbejdsgiveren afholder alle omkostningerne vedrørende firmabilen, herunder ud- gifter til brændstof.

Din arbejdsgiver H1 A/S har betalt alle omkostninger vedrørende bilen, dvs. vægt- afgift, forsikring, reparationer og vedligeholdelse, dog undtagen brændstofudgifter. For dette har du skullet betale et månedlig beløb på 5.166 kr. som vi anser for en egenbetaling.

Skattestyrelsen mener derfor forsat, at din arbejdsgiver har stillet en bil til rådighed for dig til privat benyttelse.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

Betaler den ansatte firmaet for råderetten over bilen, reduceres den skattepligtige værdi af den fri firmabil med beløbet. Du har til din arbejdsgiver månedlig betalt en egenbetaling eller leje på 5.166 kr. (incl. betaling for ekstra kilometer) for bilen, idet der henvises til lejekontrakten. Desuden har du også betalt for indkøbt diesel via selskabets brændstofkort i 2015.
Din egenbetaling ansættes derfor skønsmæssigt til de i lønnen modregnede udgifter til leje og øv- rige udgifter vedrørende bilen, reduceret med den skat du skulle havde betalt af det modregnede beløb. Der henvises til ligningslovens § 16, stk. 4, 8. pkt., TfS 1996, 488 TSS og Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.8.

Indkomståret 2017
Beregnet restskat ex. procenttillæg = 26.648 kr.
Restskat ex. procenttillæg tidligere opkrævet = -6.807 kr.
Beregnet skat af de modregnede udgifter = 19.842 kr.

Modregnet beløb, jf. sagsfremstillingens pkt. 1.1. = 46.444 kr.
Beregnet skat heraf = -19.842 kr.
Skønsmæssigt ansat egenbetaling = 26.602 kr.

Indkomståret 2016
Beregnet restskat ex. procenttillæg = 32.542 kr.
Restskat ex. procenttillæg tidligere opkrævet = -5.343 kr.
Beregnet skat af de modregnede udgifter = 27.198 kr.

Modregnet beløb, jf. sagsfremstillingens pkt. 1.1. = 61.942 kr
Beregnet skat heraf = -26.462 kr.
Skønsmæssigt ansat egenbetaling = 35.480 kr.

Indkomståret 2015
Beregnet restskat ex. procenttillæg =24.781 kr.
Restskat ex. procenttillæg tidligere opkrævet = -674 kr.
Beregnet skat af de modregnede udgifter = 24.106 kr.

Modregnet beløb, jf. sagsfremstillingens pkt. 1.1. = 54.192 kr.
Beregnet skat heraf = -23.151 kr.
Skønsmæssigt ansat egenbetaling = 31.041 kr.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1, beregnes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 som en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg.
Bilen som er stillet til rådighed er en Citroen C3 1,4 diesel, nyvognsprisen for en sådan bil er under. 160.000 kr.
Fri bil beskatning udgør 25 % af minimum 160.000 kr.

Værdi af fri bil kan herefter opgøres således:
Indkomståret 2017:
Bilens skattepligtige værdi 160.000 kr. x 25 % ansat værdi af fri bil i 11 md. = 36.667 kr.
Skønsmæssig godkendt egenbetaling jf. ovenstående = -26.602 kr.
Egenbetaling fra oktober til november 5.166 kr. pr. md. = -10.332 kr.
Ansat værdi af fri bil = -267 kr.
Egenbetalingen kan ikke overstige den skattepligtige værdi af fri bil, hvorfor værdi af fri bil herefter er 0 kr.

Indkomståret 2016:
Bilens skattepligtige værdi 160.000 kr. x 25 % ansat værdi af fri bil = 40.000 kr.
Skønsmæssigt godkendt egenbetaling jf. ovenstående = -35.480 kr.
Ansat værdi af fri bil = 4.520 kr.

Indkomståret 2015:
Bilens skattepligtige værdi 160.000 kr. x 25 % ansat værdi af fri bil i 10 md = 33.333 kr.
Skønsmæssigt godkendt egenbetaling jf. ovenstående = -31.041 kr.
Ansat værdi af fri bil = 2.292 kr.
Beløbene er skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, samt A-indkomst jf. kilde- skattelovens § 43 og arbejdsmarkedsbidragspligtig jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 2"

Skattestyrelsen har som begrundelse for tilbageføring af befordringsfradrag anført:

"Befordring frem og tilbage mellem bopæl og arbejdsplads kan fratrækkes efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 1-5.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du får stillet fri bil til rådighed af sin arbejdsgiver, jf. afsnit 2 i sagsfremstillingen. Når du får stillet fri bil til rådighed, anses du for at have adgang til fri befordring. Fratrækker du befordring mellem bopæl og arbejdsplads, skal du i din personlige indkomst medregne et beløb, der svarer til det beregnede befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Beskatning af fri befordring jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7 sker uanset, at du beskattes af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det forhold, at den fri bil er finansieret via en reduktion af den skattepligtige bruttoløn, ændrer hverken på beskatningen af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 eller på beskatningen af værdi af fri befordring, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Skattestyrelsen har dog valgt at fjerne dit befordringsfradrag, da dette medfører den laveste beskatning for dig. Den lavere beskatning skyldes, at befordringsfradraget alene kan fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag, mens en beskatning af fri befordring sker i den personlige indkomst, med en højere skatteprocent, end der gælder for det ligningsmæssige fradrag.

Indkomståret 2017:
Fratrukket befordringsfradrag med 216 dage af 330,03 kr. = 71.287 kr.
Godkendt befordring med 29 dage af 330,03 kr. = -9.571 kr.
Ansat fri befordring i perioden fra 1/1 til 7/11-2017 = 61.716 kr.

Indkomståret 2016:
Tilbageført befordringsfradrag = 74.813 kr.

Indkomståret 2015:
Tilbageført befordringsfradrag = 76.162 kr.

Såfremt du foretrækker at bibeholde dit befordringsfradrag og i stedet for beskattes af fradraget som personlig indkomst, skal du tilkendegive dette til Skattestyrelsen."

Skattestyrelsen har den 13. december 2019 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen kan tiltræde dette med nedenstående bemærkninger.

Klager har været ansat hos H1 A/S. Klager har i perioden lejet en Citroen C3, som er ejet af H2 ApS, mens H1 A/S har været registreret som primær bruger af bilen. Klagers arbejdsgiver har således afholdt udgifterne til bilen, herunder vægtafgift, forsikring, reparationer og vedligeholdelse.

Klager har lejet bilen for en månedlig egenbetaling på 5.166 kr., hvoraf en del udgør betaling for ekstra kilometer, som er modregnet i den skattepligtige løn før indberetning, således at beløbet ikke fremgår af lønsedlerne. Herudover har egenbetalingen været forhøjet med udgifter til indkøbt diesel via selskabets brændstofkort.

Skattestyrelsen bemærker indledningsvist, at ordningen ikke opfylder kravene til lønomlægning. Dette er henset til, at der ikke foreligger en skriftlig, fremadrettet aftale herom, og lønnedgangen er afhængig af variable udgifter.

Værdi af delvis fri bil
Når en person i et ansættelsesforhold får stillet en bil til rådighed, beskattes vedkommende af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Værdien opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår af SKM2011.724.SR og SKM2011.61.SR, at såfremt en medarbejder leaser en bil af sin arbejdsgiver, eller et selskab i koncernen, beskattes denne ikke af værdi af fri bil, såfremt selskabet som led i sin virksomhed leaser biler ud, og medarbejderen leaser bilen på markedsvilkår.

Henset til, at klagers arbejdsgiver ikke har til formål at lease biler ud, men derimod at drive vognmandsforretning, at bilen udlejes af klagers arbejdsgiver, som endvidere er registreret som bruger af bilen, hvorved denne bærer den økonomiske risiko for bilen, samt at opsigelsesvarslet er 8 dage, finder Skattestyrelsen fortsat ikke, at lejekontrakterne er indgået på markedsmæssige vilkår.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at beskatningen kan nedsættes med nedgangen i kontantlønnen fratrukket den skat, der burde have været betalt.

Ligningsfrist
Det bemærkes, at klager er omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om ligningsfrist for lønmodtagere med enkle økonomiske forhold. Herefter skal Skattestyrelsen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt. Denne frist gælder dog ikke, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

I indkomståret 2017 er værdien af fri bil sat til 0 kr. grundet egenbetalingens størrelse. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at alle tre indkomstår kan genoptages henset til, at der er foretaget en beregning af helt tilsvarende forhold som indkomstårene 2015 og 2016.

Befordringsfradrag
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager har fået stillet fri bil til rådighed af sin arbejdsgiver.

Fri befordring skal beskattes i den personlige indkomst, hvis der fratrækkes befordring mellem bopæl og arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Idet skatteprocenten til beskatning af fri befordring i den personlige indkomst er højere end det som gælder for ligningsmæssige fradrag, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at befordringsfradraget fjernes.

Skattepligtig A-indkomst
Det fremgår af sagens faktiske oplysninger, at der, før A-skattetræk af din løn, er fratrukket udgifter til leje og brændstof af bilen i indkomstårene 2015-2017.

Ved enhver udbetaling af A-indkomst skal der af den, for hvis regning udbetalingen foretages indeholdes foreløbig skat af det udbetalte beløb, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 3 går indeholdelsen forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.

Det følger af Østre Landsrets dom i TfS1994.599, at det er i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3, at udgifter til leasing af bil bliver fratrukket i lønnen inden arbejdsgivers indeholdelse af A-skat.

På denne baggrund er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, samt A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43 og arbejdsmarkedsbidragspligtig, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1."

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 skal nedsættes.

Klageren har som begrundelse anført følgende:

"Da jeg er uenige i skattestyrelsens afgørelse, da der er tale om et lejet køretøj på alm. betingleser og vilkår og derfor er der ikke tale om en fri firmabil som angivet i sagen."

Klageren har den 21. oktober 2019 telefonisk anmodet om møde for Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse
Fri bil
Når en person som led i et ansættelsesforhold får stillet en bil til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.

Hvis en medarbejder lejer en firmabil af sin arbejdsgiver, skal den af medarbejderen beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4.

I nærværende sag er bilen af arbejdsgiveren ved en lejekontrakt stillet til rådighed for den ansattes private kørsel, hvilket er omfattet af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, Udgangspunktet er herefter, at klager skal beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 med fradrag af egenbetalingen i form af den betalte leje. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag, hvor de ansattes betaling endvidere er foretaget før a-skattetræk. Det forhold, at Skatterådet i 2011 har truffet to afgørelser om, at ansatte i leasingfirmaer i de forelagte tilfælde ikke skulle beskattes af fri bil, kan ikke føre til et andet resultat.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at klageren er skattepligtig af værdi af fri bil med fradrag af den foretagne egenbetaling i indkomstårene 2015, 2016 og 2017, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren skal beskattes af værdien af fri bil til rådighed. Landsskatteretten finder endvidere, at klageren kan opnå reduktion af den skattepligtige værdi af fri bil med den egenbetaling, af beskattede midler, som klageren har betalt til selskabet.

Egenbetalingen skal være foretaget i det indkomstår, for hvilket beskatningen foretages, og egenbetalingen skal være foretaget af beskattede midler direkte til selskabet. Da egenbetaling ikke er sket med beskattede midler, kan der alene ske reduktion af med den beregnede værdi af egenbetalingen efter skat. Egenbetalingen fremgår i øvrigt ikke af lønsedlen. Det forhold, at egenbetalingen efterfølgende er henført til skattepligtig A-indkomst ses ikke at ændre herved.

Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens beregning af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16 stk. 4.

Skattepligtig A-indkomst
Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 46, stk. 3, at indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.

Klagerens udgifter til leje i 2015, 2016, 2017 samt brændstofudgifter i 2015 er blevet fratrukket klagerens løn før A-skattetræk. Dette er i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3. Der henvises til Østre Landsretsdom i TfS1994.599, hvor udgifter til leasing af bil blev fratrukket i lønnen, inden arbejdsgiverens indeholdelse af A-skat. Landsretten fandt, at det er ulovligt, at refusionskravet bliver modregnet inden indeholdelse af A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Landsskatteretten bemærker, at ordningen, hvor egenbetalingen har reduceret den skattepligtige løn, ikke opfylder kravene til lønomlægning dels fordi der ikke foreligger en aftale herom og dels fordi lønomlægning ikke må indebære betaling af et rent privat gode med ubeskattede midler, jf. Den juridiske vejledning C.A.5.1.7.1.

Landsskatteretten finder derfor, at de beløb der er modregnet i klagerens løn før skat på henholdsvis 54.192 kr., 61.942 kr. og 46.444 kr. er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c samt A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43 og arbejdsmarkedsbidragspligtig, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Befordringsfradrag
Befordring mellem bopæl og arbejdsplads kan fratrækkes efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 1-5.

Da klageren har fået stillet en bil til rådighed af sin arbejdsgiver, finder Landsskatteretten, at klageren har haft adgang til fri befordring. Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 7, at fri befordring skal beskattes i den personlige indkomst, hvis der fratrækkes befordring mellem bopæl og arbejdsplads.

Skatteprocenten til beskatning af fri befordring i den personlige indkomst er højere end det som gælder for ligningsmæssige fradrag, hvorfor Landsskatteretten finder, at befordringsfradraget skal tilbageføres fremfor at klageren skal beskattes af fri befordring i klagerens personlige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.