Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af fri bil, når medarbejderen helt eller delvis betaler for rådigheden over bilen.

Afsnittet indeholder:

Regel
Befordringsfradrag
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.A.5.14.1.9 om udgifter i forbindelse med firmabil, ►herunder om arbejdsgivers refusion af ansattes udgifter til opladning af firmabeskattede elbiler.◄

Regel

Hvis den ansatte betaler firmaet for råderetten over bilen, reduceres den skattepligtige værdi af den fri firmabil med beløbet.

Reduktionen kan ikke overstige den skattepligtige værdi af firmabilen.

Den ansatte skal betale for råderetten

i det indkomstår, hvor han eller hun bliver beskattet af firmabilen
af beskattede midler
direkte til firmaet.

Det er uden betydning, om betalingen foretages ratevis over året eller som en samlet sum. Hvis betalingen ikke falder ratevis i takt med lønudbetalingerne, skal firmaet dog foretage A-skattetræk i lønnen i forhold til det beløb, der faktisk er indgået i det forløbne år på lønberegningstidspunktet.

Firmaet skal indtægtsføre den ansattes betalinger for råderetten.

Ligningsrådet udtalte i en konkret sag, at medarbejdere, der i begrænset omfang lejer en virksomheds biler, skal beskattes af fri bil. Medarbejderne skal i så fald beskattes af værdien af fri bil med fradrag af den foretagne egenbetaling (lejen). Se LL § 16, stk. 4. se TfS 1994, 730 LR.

Betaler de ansatte eller en hovedaktionær for brug af en firmabil ændrer det ikke på, at der er tale om fri bil, der skal beskattes. Se SKM2011.514.BR.

Udgangspunktet for beskatningen af fri firmabil efter LL § 16, stk. 4, er, at firmaet betaler alle omkostninger til firmabilen, herunder udgifter til benzin og/eller el (bortset fra tilfælde af sameje)

Beløb, som den ansatte selv betaler til fx køb af benzin til firmabilen, kan som udgangspunkt ikke reducere den skattepligtige værdi. Se eksempel 3 nedenfor. Told- og Skattestyrelsen har dog udtalt, at den ansatte og arbejdsgiveren ved at benytte en særlig fremgangsmåde har mulighed for at opnå en reduktion af den skattepligtige værdi af fri bil med den ansattes køb af benzin. Fremgangsmåden er, at den ansatte formelt ikke betaler for benzinen, men overlader de originale bilag til arbejdsgiveren, der samtidig indtægtsfører et tilsvarende beløb som modtaget egenbetaling fra den ansatte. Den ansattes egenbetaling sker således ved, at arbejdsgiveren ikke udbetaler det beløb, den ansatte har lagt ud for arbejdsgiveren til betaling af benzin. Se TfS 1996, 488 TSS,► jf, dog også afsnit C.A.5.14.1.9 om arbejdsgivers refusion af ansattes udgifter til opladning af firmabeskattede elbiler.◄

Se også

Se også afsnit C.A.5.14.1.10 - om deleleasing og egenbetaling.

Eksempel 1

Betaler den ansatte 500 kr. om måneden til arbejdsgiveren for den private brug af en "ny firmabil" til 200.000 kr., opgøres den skattepligtige værdi af den fri bil i indkomståret 2025 til ►45.000 kr. - 6.000 kr. = 39.000 kr.◄ Hertil lægges altid et miljøtillæg, som beregnes inden fradrag af egenbetaling, se herom i C.A.5.14.1.6.

Eksempel 2

Lejer en medarbejder en kassevogn af arbejdsgiveren i en enkelt weekend til brug for privat flytning, skal medarbejderen beskattes af fri bil med fradrag af lejebetalingen. Er der tale om et specialindrettet køretøj, sker beskatningen efter LL § 16, stk. 3. Se afsnit C.A.5.14.1.13 om særlige køretøjer.

Eksempel 3

SKM2011.514.BR.

LL § 16, stk. 4, er, at firmaet betaler alle omkostninger til firmabilen, herunder udgifter til benzin (bortset fra tilfælde af sameje).

I en afgørelse om fri firmabil udtalte Landsskatteretten, at udgangspunktet for beskatning af fri firmabil var, at firmaet betalte alle omkostninger til firmabilen, herunder udgifter til benzin. Beløb, som den ansatte selv betalte til fx køb af benzin til firmabilen, kunne således ikke reducere den skattepligtige værdi. En reduktion i den skattepligtige værdi forudsatte derfor, at den ansatte betalte firmaet med beskattede midler. Se TfS 1997, 658 LSR.

Befordringsfradrag

Der er ret til fradrag for transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Se LL § 9 C, stk. 1-4. Hvis en ansat med fri bil tager befordringsfradrag, skal han eller hun dog beskattes af fri befordring med en værdi svarende til størrelsen af befordringsfradraget. Beskatningen sker således i realiteten ved bortfald af fradragsretten. Se LL § 9 C, stk. 7. Se C.A.5.14.4.3 om fradrag for befordring efter LL § 9 C, stk. 7, når befordringen betales af arbejdsgiveren.

Beskatning af fri befordring efter LL § 9 C, stk. 7, som udløses af et fradrag for transport mellem hjem og arbejde, reducerer ikke den skattepligtige værdi af fri firmabil.

Eksempel

I en konkret sag fandt Landsretten, at skatteyderen ikke havde været berettiget til fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejde, fordi han havde fri bil stillet til rådighed. Se SKM2004.207.ØLR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2004.207.ØLR	Da skatteyderen fandtes at have haft fri bil stillet til rådighed, kunne han ikke anses for berettiget til at tage fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejde. Ikke fradrag for befordring.
Byretsdomme
SKM2011.514.BR	Byretten fastslog bl.a. at, betaler den ansatte eller hovedaktionæren for brug af en firmabil ændrer det ikke på, at der er tale om fri bil, der skal beskattes.
Landsskatteretten
SKM2020.498.LSR	Et selskab havde etableret en ordning, hvor medarbejderne kunne leje biler til privat kørsel. Landsskatteretten fandt, at reglerne om fri bil efter ordlyden af LL § 16, stk. 4, også gælder for biler, der udlejes af arbejdsgiveren til den ansatte. Klager skulle således beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, men kunne foretage et fradrag for egenbetalingen i form af den betalte leje. Ved fastsættelse af fradragsbeløbet skulle der tages hensyn til, at egenbetalingen med urette var sket før skattetræk.	Selskabets sag er offentliggjort i SKM2020.331.LSR.
SKM2020.331.LSR	Et selskab havde etableret en ordning, hvor medarbejderne kunne leje biler til privat kørsel. Landsskatteretten fandt, at reglerne om fri bil efter ordlyden af LL § 16, stk. 4 også gælder for biler, der udlejes af arbejdsgiveren til den ansatte. De ansatte skulle således beskattes efter de skematiske regler i LL § 16, stk. 4, men kunne foretage et fradrag for egenbetalingen i form af den betalte leje. Ved fastsættelse af fradragsbeløbet skulle der tages hensyn til, at egenbetalingen med urette var sket før skattetræk.	De ansattes sag er offentliggjort som SKM2020.498.LSR.
TfS 1997, 658 LSR	Udgangspunktet for beskatning af fri firmabil var, at firmaet betalte alle omkostninger til firmabilen, herunder udgifter til benzin. Beløb, som den ansatte selv betalte til fx køb af benzin til firmabilen, reducerede ikke den skattepligtige værdi. En reduktion i den skattepligtige værdi forudsatte derfor, at den ansatte betalte arbejdsgiveren direkte med beskattede midler. Ikke reduktion for benzin.
SKAT/Ligningsrådet/Skatterådet
SKM2021.283.SR	Skatterådet bekræftede, at en arbejdsgiver kan refundere ansattes udgifter til opladning af specialindrettede firmabiler på den privat bopæl. Se også SKM2015.376.SR, der vedrører arbejdsgivers refusion af den ansattes udgifter til opladning af almindelige firmabiler, der er stillet til rådighed for privat kørsel. Udviklingen i brændstoftyper har derved medført nye situationerSagen angik opladning af en elbil ved medarbejderens adresse, hvor arbejdsgiveren sørgede for installation af en ladestander. Der var tale om et specialindrettet køretøj. Skatterådet kunne bekræfte, at den enkelte medarbejder ikke skulle beskattes af sparet privatforbrug ved arbejdsgivers refusion af el-udgiften til opladning af det specialindrettede køretøj, idet el.udgiften kunne individualiseres via en måler.
SKM2015.376.SR	Skatterådet fandt, at udgifter til opladning af en elfirmabil være almindelige driftsomkostninger, som vil være omfattet af beskatningen efter ligningslovens § 16, stk. 4. Dette vil omfatte de eludgifter, hvorom det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at de er anvendt til opladning af den pågældende medarbejders firmabeskattede elbil. Det var dog en forudsætning, at den ladestander, der blev installeret på medarbejderens private bopæl, udelukkende anvendes til opladning af den firmabeskattede elbil. Under den forudsætning fandt Skatterådet, at en separat elmåler, der udelukkende måler elforbruget fra denne specifikke ladestander, kan danne grundlag for, at arbejdsgiverens refusion af de eludgifter, der blev anvendt til opladning af den firmabeskattede elbil. Afhængig af, om opladningen sker ved offentlige ladestandere ved brug af en bruger-konto, ved ladestander på arbejdspladsen - også ved brug af en bruger-konto-, eller ved ladestander på medarbejderens bopæl, kan arbejdsgiveren afholde udgifterne direkte eller efter medarbejderens udlæg, jf. eksempelvis princippet i SKM2014.166.SR. Afgørende var således, at udgifterne kunne individualiseres til den pågældende firmabeskattede elbil.
TfS 1996, 488 TSS	Den ansatte og arbejdsgiveren kan ved at benytte en særlig fremgangsmåde få mulighed for at opnå en reduktion af den skattepligtige værdi af fri bil med den ansattes køb af benzin. Fremgangsmåden er, at den ansatte formelt ikke betaler for benzinen, men overlader de originale bilag til arbejdsgiveren, der samtidig indtægtsfører et tilsvarende beløb som modtaget egenbetaling fra den ansatte. Reduktion for benzin.
TfS 1994, 730 LR	Medarbejdere, der i begrænset omfang lejer en virksomheds biler, skal beskattes af fri bil. Medarbejderne skal i så fald beskattes af værdien af fri bil med fradrag af den foretagne egenbetaling (lejen), jf. LL § 16, stk. 4. Reduktion for lejebetaling.