Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at den af M som Settlor og som ”Appointed Class” indstiftede trust ”The M Family Trust” efter dansk skattelovgivning kan anses for skattemæssigt transparent for M personligt?
2. Hvis Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1, kan Skatterådet så bekræfte, at det først er for det indkomstår, hvor værdipapirer – som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og som er deponeret i udenlandsk depot og som indtil en eventuel opløsning af trusten formelt og juridisk ejes af den omhandlede trust – juridisk overgår til at være formelt ejet af M, at der oplyses/indberettes identitet, antal, anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer for værdipapirerne i henhold til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14?
3. Hvis Skatterådet svarer ja til spørgsmål 2, skal oplysningerne da fremgå af de oplysninger, som i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 3, skal indsendes til Skattestyrelsen inden oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13?

Svar

1. Ja, se indstilling og begrundelse.
2. Nej
3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

M og hans ægtefælle H stiftede - som Settlors - 4. april 2008 sammen med X Trustees Jersey Limited ”The M Family Trust”. Trusten er stiftet som en såkaldt genkaldelig - Recovably - trust, hvor stifteren (Settlor) udover at kunne genkalde trusten tillige er tilgodeset ved, at Trustee skal udbetale afkastet af trustens aktiver eller Trustee kan overføre trustens aktiver til stifteren, idet Settlor er medtaget under ”Appointed Class”.

I ”Apponted Class” - de til hvem der kan uddeles legater - er endvidere stifteren og dennes hustru, stifterens børn, børn under 18 år (infants) og til velgørenhed.

Trustperioden er 80 år med en 4 måneders overgangsperiode. Stifteren kan, så længe han lever, afsætte en Trustee.

M er X år, og har i en lang årrække været bosiddende i England. M er tilflyttet Danmark i foråret 2018.

Den pågældende trust er stiftet og i kraft, men ønskes efter en kortere årrække at blive bragt til ophør.

Årsagen til anmodningen er, at få sikkerhed for den skattemæssige behandling af de af trusten ejede aktiver og passiver dels under den kortere årrække trusten skal bestå endnu dels at få sikkerhed for den skattemæssige behandling af de aktiver, der udloddes til M ved trustens afslutning.

Af The M Family Trust, dateret den 4. april 2008, fremgår bl.a. følgende:

”Parties

1. M (Mr M) and H (Mrs M) …(together the Settlors)

(…)

This Trust is revocable during the lifetime of the Settlors while they are fit to act otherwise it is irrevocable.

1.1 The following words shall have the following meanings:

1.1.1 The Beneiciaries means:

1. The Settlors
2. The Settlors daughter

      (…)

1.1.8 Mr M’s Fund means:

(a) The property specified in Schedule 2

(b) All money investments or other property paid or transferred by any person or persons to or so as to be under the control of and (in either case) accepted by the Trustee as additions to Mr M’s fund

(c) The money investments and property from time to time repressenting the said money property and additions

1.1.9 Mrs M’s Fund means:

(a) The property specified in Schedule 3

(b) All money investments or other property paid or transferred by any person or persons to or as so to be under the control of and (in either case) accepted by the Trustee as additions to Mr M’s Fund

(c) The money investments and property from time to time representing the said money property and additions

1.1.15 the Shares mean any shares in M & Co Ltd (a Hong Kong limited company) held by the Trustee under the terms of Mr M’s Fund and includes any shares held resulting from any amalgamation restructure or rearrangement of capital or the sale of M & Co Ltd, Hong Kong’s business provided always that this definition shall exclude the cash proceeds (or the money investments and property from time to time repressenting the same) of the Shares.

1.1.16 the Summerhouse means the summerhouse …

1.1.18 the Trust Fund means Mr M’s Fund and Mrs M’s Fund together

3.3.1 The Trustee shall pay the income of Mr M’s Fund to Mr M for life (or until the earlier expiry of the Trust Period)

4.3 Trusts of income and capital during Mrs. M’s lifetime

Until and subjekt to and default of the exercise by the Trustee of the powers conferred upon it by clause 4.4 the Trustee shall during the Trust Period while Mrs M is living stand possessed of Mrs M’s Fund upon and with and subjekt to the following trusts powers and provisions:

4.3.1 The Trustee shall pay the income of Mrs M’s Fund to Mr. M for life (or until the earlier expiry of the Trust Period)

4.3.2 The Trustee may from time to time during the Trust Period at its absolute discretion (with the written consent of Mrs M while alive and willing and fit to act but not the Protector) pay transfer or apply all or any part af Mrs M’s Fund to or for the benefit of Mrs M in such manner as the Trustee in its absolute discretion thinks fit

22.2 Subjekt as hereinafter provided but notwithstanding anything contained in this Settlement

22.2.1 The Settlors while fit to act shall have the power by deed delivered to the Trustee to revoke the Settlement.”

Den 10. december 2018 oplyste rådgiver følgende:

Af trustens vedtægter under punkt 22.1 fremgår det utvetydigt, at M som Settlor af trusten har fuldmagt til at tilbagekalde Trust-aftalen. Endvidere skal Trusten betale al indkomst af aktiverne til M ”for life”.

Disse to bestemmelser kan ikke føre til andet resultat end at der efter danske regler ikke foreligger en endelig og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til Settlor af trusten – M. Der henvises til SKM2011.739.SR samt SKM2014.491.SR, hvor de pågældende trust tillige blev anset for skattemæssigt transparente i forhold til stifteren, der dermed blev anset for skatteretlig ejer af trustaktiverne. I SKM2014.491.SR fsv angår at der også her var anført i vedtægterne, at trusten var ”Revocable”, hvilket tillige gør sig gældende i ”The M Family Trust”. Supplerende kan henvises til SKM2011.835.SR, der ligeledes omhandlede en trust på Jersey, der tilsvarende blev betragtet som en transparent enhed samt SKM2014.680.SR, hvor Skatterådet fandt, at der efter danske regler ikke forelå en definitiv og effektiv udskillelse af trustens midler, og trusten derfor ansås for transparent.

Den 11. december 2018 skrev Skattestyrelsen følgende til rådgiver:

Det fremgår, at både M og hans hustru var stifter, og af pkt. 22.2.1 fremgår, at ”the Settlors” – altså begge stifterne – hvordan kan dette tale for, at det kun er M trusten er transparent i forhold til?

Hvordan hænger hustruens såkaldte underfund sammen med ”The M Family Trust”?

Den 8. januar 2019 oplyste rådgiver følgende:

Det er vores vurdering, at trusten er transparent for både M og hans hustru. Vi spørger bare for den ene, idet vi ellers skal sende to anmodninger, jf. at kun spørger kan blive omfattet af svaret. Når svaret foreligger, vil vi overveje også at indsende for hustruen, hvis der vurderes at være behov herfor.

Begge ægtefæller havde separate formuer, men for nemheds skyld blev de sammenlagt med en underfond for hustruens aktiver. Også af hensyn til arveforhold, idet der kun er en livsarving.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vurderingen, at alene de to forhold

• at stifteren kan tilbagekalde trusten
• at stifteren skal modtage afkastet af trustens formue

ikke efter en dansk skatteretlig praksis og vurdering kan indebære, at der har fundet en effektiv og utilbagekaldelig overdragelse sted af formuen, således at trustens midler effektivt og uigenkaldeligt er adskilt fra stifteren, hvilket må medføre, at stifteren set fra et dansk skatteretligt synspunkt – og i alle danske skatte og afgiftsmæssige henseender - må anses for ejer af de aktiver, som er overført til trusten. Tilsvarende må gælde for M’s hustru og livsarvinger.

Der henvises modsætningsvist til bindende svar SKM2007.504.SR, hvor den pågældende trust’s aktiver var uigenkaldeligt og effektivt adskilt fra stifteren. Der henvises tillige til fondsloven samt gældende praksis på området.

Spørgsmål 2 må besvares med et ja. Aktieavancebeskatningslovens § 14 nævner ”erhverver”, hvilket må forstås som en juridisk erhvervelse. Det forhold at Trusten i givet fald anses for transparent medfører ikke juridisk erhvervelse.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den af M som Settlor og som ”Appointed Class” indstiftede trust ”The M Family Trust” efter dansk skattelovgivning kan anses for skattemæssigt transparent for M personligt.

Begrundelse

Spørgsmålet er, om trusten beliggende på Jersey skal anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler i forhold til M, der nu er bosiddende i Danmark.

Det er oplyst, at spørger stiftede trusten ”The M Family Trust” den 4. april 2008 sammen med sin ægtefælle. Det fremgår af trustens vedtægt, at der er såkaldte subtrusts og at nogle af trustens aktiver tilhører spørger og nogle aktiver tilhører ægtefællen.

Det fremgår, at benificienterne bl.a. er de to stiftere og at trusten kan tilbagekaldes.

Trust-instituttet kendes ikke i dansk ret. Der er imidlertid skabt en praksis, der bl.a. er kommet til udtryk i Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.2.15.2, efter hvilken en udenlandsk trust kan anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, såfremt trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra "stifteren".

Med definitivt menes, at trustkapitalen ikke må kunne tilbageføres til stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over trustkapitalen.

Af praksis følger, at dette bl.a. indebærer, at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stiften, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder både trustens kapital og afkastet af denne. Det vil sige at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at råde over disse.

I SKM2018.376.HR udtale Højesteret, at efter fast og langvarig praksis er det efter dansk ret en betingelse for, at en fond kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.

I SKM2017.637.SR bekræftede Skatterådet, at spørger (stifteren) var personligt skattepligtig af indtægter og udgifter oparbejdet i en trust indregistreret i Schweiz fra tidspunktet for spørgers skattepligt til Danmark, idet det alene var spørger, der havde den reelle indflydelse og beslutningsret i trusten, uanset at trustens vedtægter gav indtryk af, at det var trustens trustee, der uden indblanding fra spørger kunne træffe beslutninger på trustens vegne. Der blev lagt vægt på, at spørger var begunstiget i trusten og at spørger på et hvilket som helst tidspunkt kunne afsætte den fungerende trustee, såfremt han ikke rettede sig efter spørgers ønsker.

Efter Skattestyrelsen opfattelse, er ”The M Family Trust” transparent, bl.a. henset til at stifterne kan tilbagekalde trusten og at stifterne får alt afkastet fra trusten. Trusten anses derfor i en skattemæssig henseende for at være transparent i forhold til spørger.

Da aktiverne i den konkrete trust er opdelt, således at nogle aktiver tilhører spørger og andre aktiver tilhører ægtefællen, finder Skattestyrelsen, at spørger alene skal beskattes af afkast m.v. fra de aktiver, som tilhører ham.

Beskatningen skal - som i SKM2017.637.SR - ske fra det tidspunkt, hvor spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja, se indstilling og begrundelse”.

Spørgsmål 2

Hvis Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1, ønskes det bekræfte, at det først er for det indkomstår, hvor værdipapirer – som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og som er deponeret i udenlandsk depot og som indtil en eventuel opløsning af trusten formelt og juridisk ejes af den omhandlede trust – juridisk overgår til at være formelt ejet af M, at der oplyses/indberettes identitet, antal, anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer for værdipapirerne i henhold til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14.

Begrundelse

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 3, er det en betingelse for at kunne foretage fradrag for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som er erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet, at den skattepligtige har indsendt oplysninger til Skattestyrelsen om beholdningen af aktier ved indtræden af skattepligt her til landet.

Oplysningerne skal være indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder. For aktier, der indgår i en beholdningsoversigt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, ligeledes for opfyldt. 

I spørgsmål 1 har Skattestyrelsen fundet, at trusten anses for transparent bl.a. i forhold til spørger, og at de aktiver, herunder børsnoterede aktier, som efter trustens vedtægter tilhører spørger, skattemæssigt anses for at tilhøre spørger.

I SKM2017.637.SR bekræftede Skatterådet, at spørger (stifteren) var personligt skattepligtig af indtægter og udgifter oparbejdet i en trust indregistreret i Schweiz fra tidspunktet for spørgers skattepligt til Danmark, idet det alene var spørger, der havde den reelle indflydelse og beslutningsret i trusten, uanset at trustens vedtægter gav indtryk af at det var trustens trustee, der uden indblanding fra spørger kunne træffe beslutninger på trustens vegne.

Spørger i denne sag er ligeledes skattepligtig af aktier i trusten, som tilhører ham, fra det tidspunkt han bliver skattepligtig til Danmark.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørger for at kunne foretage fradrag for eventuelle fremtidige tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked, som spørger efter dansk skatteret anses for ejer af via trusten, skal foretage indberetning efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 3. Det vil sige, at spørger skal indsende oplysningerne til Skattestyrelsen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 3

Hvis Skatterådet svarer ja til spørgsmål 2, ønskes det bekræftet, at oplysningerne da skal fremgå af de oplysninger, som i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 3, skal indsendes til Skattestyrelsen inden oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.

Begrundelse

Da spørgsmål 2 ikke er besvaret bekræftende, bortfalder spørgsmålet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Bortfalder”

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

c. af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d (…)

e. af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. (…)

Praksis

SKM2018.376.HR

Højesteret udtalte, at efter fast og langvarig praksis er det efter dansk ret en betingelse for, at en fond kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Det er i den forbindelse en betingelse, at fonden har en uafhængig ledelse. Kravet om uafhængighed anses efter forarbejderne til fondsloven i almindelighed for opfyldt, hvis mindst ét medlem af bestyrelsen indtager en i forhold til stifteren uvildig og uafhængig stilling.

Ved stiftelsen i 1992 og ved udlodningen i 2007 bestod bestyrelsen for H2 af stifteren A og hans forældre. Da bestyrelsen således alene bestod af stifteren og hans nære slægtninge, og da disse slægtninge ikke kunne anses for uvildige og uafhængige i forhold til ham, opfyldte fonden ikke betingelserne for at kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt.

SKM2018.276.LSR

Landsskatteretten fandt, at en trust ikke kunne anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret, hvorfor beskatningen skulle ske hos klagerens ægtefælle, der hensad i uskiftet bo.

SKM2012.138.ØLR

En person, som nu var skattepligtig til Danmark, havde været medstifter af en trust på Isle of Man, og blev senere indsat som "Protector".

Under Landsskatterettens bemærkninger fremgår bl.a. følgende: "Vedrørende sagens realitet bemærkes, at det er en forudsætning for at anse en udenlandsk trust for et selvstændigt skattesubjekt i forhold til danske regler, at der er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af trustformuen fra den person, der indskyder midler i trusten. ... Klageren anses for at have haft den fulde råden over trustens formue, som dermed ikke var adskilt fra klagerens formue. På baggrund heraf er det ikke dokumenteret, at der er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af trustens midler fra klagerens formue, hvorfor beskatning af trustens indtægter skal ske hos ham."

SKM2019.1.SR

Skatterådet bekræftede, at en australsk trust ansås for transparent i forhold til spørger, som havde stiftet trusten.

SKM2018.392.SR

Skatterådet bekræftede, at en trust etableret på Jersey skulle anses for skattemæssig transparent efter danske skatteregler såvel før som efter, at der blev foretaget ændringer i sammensætningen af begunstigede.

SKM2017.637.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger (stifteren) var personligt skattepligtig af indtægter og udgifter oparbejdet i en trust indregistreret i Schweiz fra tidspunktet for spørgers skattepligt til Danmark, idet det alene var spørger, der havde den reelle indflydelse og beslutningsret i trusten, uanset at trustens vedtægter gav indtryk af at det var trustens trustee, der uden indblanding fra spørger kunne træffe beslutninger på trustens vegne. Der blev lagt vægt på, at spørger var begunstiget i trusten og at spørger på et hvilket som helst tidspunkt kunne afsætte den fungerende trustee, såfremt han ikke rettede sig efter spørgers ønsker.

SKM2016.461.SR

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at A TRUST ikke ansås for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet trustens formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Skatterådet bekræftede videre, at når det var trustens stifter, M, der ansås som ejer af trustformuen, skulle han beskattes af eventuelle udlodninger af aktier, afkast af andre værdier og eventuelle værdistigninger. Det var heller ikke at betragte som et skattepligtigt salg for stifteren, hvis han overdrog aktier til trusten.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at udbetalinger fra trusten til personer, som var begunstiget, var at betragte som gave fra stifteren til modtager, når der var tale om vederlagsfri overdragelse af formuefordele, som udslag af gavmildhed.

SKM2014.680.SR

B, bosiddende i England og far til spørger A, oprettede den 4. april 2002 "The xx Family Trust".

B afgik ved døden i England den 16. juli 2013, hvorfor boet blev skiftet der.

Skatterådet fandt, at der efter danske regler ikke forelå en definitiv og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til afdøde.

Derfor var det opfattelsen, at trusten skattemæssigt ansås for at være transparent, og trustens midler måtte efter dansk ret anses for at henhøre under afdødes formuesfære.

SKM2014.491.SR

Udbetalinger fra en af afdøde A oprettet trust i USA til afdødes enke B ansås for arv, da den oprettede trust ifølge vedtægterne er "revocable" og dermed transparent. Trustformuen var ikke definitivt og effektivt udskilt fra stifterens fomuesfære, hvorfor udbetaling af trustformuen til stifterens enke måtte anses som arv, der ikke medførte indkomstskattemæssige konsekvenser.

SKM2011.835.SR

Person B overvejede nu at bosætte sig i Danmark sammen med sin hustru, hvorfor det var relevant at afklare, hvorvidt "A" betragtes som en transparent enhed.

Skatterådet kunne bekræfte, at "A" i skattemæssig henseende ansås som en transparent enhed for Person B. Endvidere kunne det bekræftes, at udbetalingerne fra "A" ikke ville blive beskattet som personlig indkomst. Spørgeren skulle beskattes af de indtægter, som tilfaldt kapitalen, herunder renter, udbytter og gevinster, og indtægterne skulle beskattes som om indtægterne i øvrigt tilfaldt kapitalejer personligt, som aktieindkomst og kapitalindkomst.

SKM2011.739.SR

Skatterådet bekræftede, at aktiverne i "A Irrevocable Family Trust" i forbindelse med person As død skulle anses for at tilgå Person D og Person E som arv, hvorfor det var undtaget fra dansk afgift, jfr. boafgiftsloven § 9, stk. 2.

Ligeledes blev det bekræftet, at aktiverne i "F Trust" i forbindelse med Person As død skulle anses for at tilgå Person D og Person E som arv og undtaget fra dansk afgift, jfr. boafgiftsloven § 9, stk. 2.

SKM2007.504.SR

Skatterådet bekræftede, at hvis stifteren af en trust, som var hjemmehørende på Bahamas, tog bopæl i Danmark og dermed blev fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, skulle stifteren ikke medtage indkomst, som indgik i trusten ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst i Danmark.

Det var således Skatterådets vurdering, at der efter danske retsregler forelå en selvstændig juridisk enhed og at udskillelsen af stifterens midler til trusten måtte anses for at opfylde de skattemæssige krav til en effektiv og uigenkaldelig overdragelse.

Den juridiske vejledning 2019-1, C.B. 2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

(…)

Hvordan behandles stifteren af en udenlandsk trust eller en båndlagt kapital

Det sker, at personer, som er skattepligtige til Danmark, stifter eller sætter penge ind i udenlandske trusts. Udenlandske "trusts" kan ikke sammenlignes med danske fonde, og de kan have forskelligt indhold fra land til land og fra trust til trust.

For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalen både skal være

• definitivt og
• effektivt udskilt fra stifterens/indskyderens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt.　　

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A

Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter og gevinster, jf. dog nærværende lovs § 14. (…)

Aktieavancebeskatningslovens § 14

Fradrag efter § 13 A er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, (…) har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.

  (…)  

  Stk. 3. For aktier erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den skattepligtige har indsendt oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beholdningen af aktier ved indtræden af skattepligt her til landet. Oplysningerne efter 1. pkt. skal være indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder. For aktier, der indgår i en beholdningsoversigt, jf. § 39 A, anses betingelsen i stk. 1 ligeledes for opfyldt. 

Praksis

SKM2017.610.LSR

Der kunne ikke godkendes fradrag for aktietab for en hollandsk statsborger, der for en periode var flyttet til Danmark, idet han ikke havde overholdt fristen for indsendelse af oplysninger om sit ejerskab af værdipapirerne. Dette gjaldt også, selv om han for et af årene havde overholdt de ordinære frister for genoptagelse.

Den juridiske vejledning 2019-1 C.B.2.2.1.4 Personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

(…)

Betingelse for modregning pr. 1. januar 2010: Oplysninger til Skattestyrelsen

Personers fradragsret for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked er med virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere, gjort betinget af, at Skattestyrelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. Se ABL § 14.

De oplysninger, der skal indgives om erhvervelsen, er oplysninger om aktiernes

• identitet
• antal
• anskaffelsestidspunktet og
• anskaffelsessum.

Anskaffelsessummen kan oplyses i form af særskilt oplysning om kursværdien og handelsomkostningerne eller som nettobeløbet.

(…)

For aktier, der er erhvervet, før skatteyderen blev skattepligtig til Danmark, er betingelsen opfyldt, hvis skatteyderen giver oplysning om erhvervelsen til Skattestyrelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori skattepligten indtræder.

(…)

Anvendelse af reglen

Det kan forekomme, at en skatteyder har gevinst ved salg af aktier optaget til handel på et reguleret marked, men tab ved salg af andre aktier optaget til handel på et reguleret marked i samme selskab. Hvis skatteyderen ikke har givet Skattestyrelsen underretning om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret, kan tabet ikke fradrages, jf. ABL § 14.

 Det ikke fradragsberettigede tab skal opgøres efter bruttometoden. Det betyder, at skatteyderen skal beskattes af bruttogevinster, selv om han/hun ikke kan fradrage tab. Det gælder, uanset om gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet (og der f.eks. er tale om de samme værdipapirer, der i nogle år giver gevinst og i andre år tab) eller realisationsprincippet, og uanset om gevinst og tab er i samme indkomstår eller i forskellige indkomstår.

Herudover har Landsskatteretten i SKM2017.610.LSR fastslået, at der ikke er grundlag for en nettoopgørelse.