Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den forlods udbytteret vedrørende etablering af en A/B-model kan beregnes til 167.549.000 kr.? Således at spørgerne kan tegne nye B-aktier i Holding A/S til kurs 100 uden skattemæssige konsekvenser for hverken dem eller selskabet.

2. Såfremt Skatterådet ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, bedes det oplyst efter hvilke principper den forlods udbytteret i modsat fald skal beregnes.

3. Kan Skatterådet bekræfte at forholdet ikke har andre skattemæssige konsekvenser for de involverede parter?

Svar

 

1. Ja.

2. Bortfalder.

3. Afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet er en gammel dansk virksomhed. Virksomheden er en traditionel personlig ejet virksomhed. I dag er det således 3. generation i forhold til stifteren, der ejer virksomheden, nemlig Person A og Person B (via selskaberne A Holding ApS og B Holding ApS).

I forbindelse med et forestående generationsskifte påtænkes det, at opdele aktierne i Holding A/S i henholdsvis A- og B-aktier, hvor A-aktierne tillægges en forlods udbytteret på maks. 167.549.000 kr. og mindst 80.000.000 kr., mens børnene af de to ultimative ejere via en række nyetablerede holdingselskaber tegner nye B-aktier. Samtidig hermed omdannes Holding A/S fra et aktieselskab til et anpartsselskab.

Det påtænkes at stifte holdingselskaber med en selskabskapital på 80.000 kr. ved kontant indskud. Dette selskab nytegner aktier i Holding A/S på nom. X kr. B-aktier til kurs 100 ved kontant indskud, svarende til X %'s ejerandel.

Selskabskapitalen i Holding A/S

Det har været overvejet, at omdanne Holding A/S fra et aktieselskab til et anpartsselskab i forbindelse med generationsskiftet, herunder opdeling af selskabskapitalen i A og B aktier.

De planlagte bevægelser på selskabskapitalen kan skitseres således:

 

	Nuværende selskabskapital	A-aktier	B-aktier
Nuværende aktionærer	1.000.000
Kapitalnedsættelse ved overførsel til reserver	-949.000
Restkapitalen overføres til A-aktier	-51.000	51.000
Kapitalforhøjelse ved kontant indskud til kurs 100 som B-aktier			204.000 (nytegning)
	0	51.000	204.000

Den nuværende selskabskapital på 1.000.000 kr. ejes af A Holding ApS og B Holding ApS med hver 500.000 kr.

Efter kapitalændringen ejes Holding A/S således:

	A-aktier	B-aktier	I alt
A Holding ApS	25.500	0	25.500
B Holding ApS	25.500	0	25.500
Børnenes holding selskaber (medtaget samlet)	0	204.000	204.000
	51.000	204.000	255.000

Selskabskapitalen

Som nævnt, vil børnenes investering ske via nyetablerede holdingselskaber, der hver i sær vil eje X % henholdsvis X %. Børnene af de nuværende ejere skal således sammenlagt eje 80 % af Holding ApS når nytegningen er gennemført.

Køreplanen forventes i øvrigt at være som følger:

1. Børnene stifter hver i sær holdingselskaber, der efterfølgende tegner nye B-aktier i Holding A/S.

2. Den nuværende aktiekapital i Holding A/S nedsættes til nom. 51.000 kr. (reelt uden betydning for bedømmelsen af A/B-modellen)

3. Kapitalen i Holding A/S forhøjes på samme generalforsamling med B-aktier ved kontant indskud. Spørgerne nytegner B-aktier for samlet set nom. 204.000 kr. Disse B-aktier fordeles blandt børnene.

4. Den fremtidige indtjening i koncernen anvendes til forlods udbytte til A-aktionærerne i det omfang det er forretningsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser omkring udbytteudlodninger.

5. Når den forlods udbytteret er betalt ligestilles aktierne, og der vil ikke længere være forskel på aktiernes rettigheder for så vidt angår forlods udbytteret.

A-aktionærerne har to præferencer. Disse er forlods udbytteret, som beskrevet ovenfor, samt stemmeretsbegrænsning på B-aktierne. Den forlods udbytteret bortfalder jf. ovenstående. Stemmeretsbestemmelserne bortfalder ikke, men fortsætter.

A-aktier har fuld stemmeret, men B-aktierne har ingen stemmeret.

Selskabets værdi

Selskabets værdi er beregnet ved hjælp af en DCF-model til 167.600.000 kr.

I beregningen i det fremtidige cash flow er der taget hensyn til øgede pengebindinger i arbejdskapitalen som følge af vækst i aktivitetsniveauet. Der er indregnet, at stort set hele årenes overskud efter skat udloddes som udbytte til aktionærerne. Dette medfører, at soliditetsprocenten bliver reduceret over tid. Reduktionen af soliditeten vil efter vores opfattelse ikke medføre en væsentlig forringelse af koncernens finansielle status. Koncernen havde ved regnskabsafslutningen i 2013 en soliditetsprocent på 61 % inkl. skyldigt udbytte og 52 % ekskl. skyldigt udbytte. Koncernen er således betydeligt overkapitaliseret i dag. Som følge af udlodning af stort set hele overskuddet over de kommende år samt øgning af balancen primært via øgning af arbejdskapitalen, bliver soliditetsgraden ekskl. udbytter reduceret fra ca. 52 % til ca. 37 %.

Supplerende vurdering ud fra P/E-modellen

Den fremtidige indtjening i DCF-modellen efter skat i Holding A/S forventes at udgøre fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr. over de kommende 7 år. En gennemsnitlig indtjening kunne være 15 mio. kr. Ved en kapitaliseringsfaktor på 8 giver det en værdi på 120 mio. kr. med tillæg af overkapitalisering i selskabet på ca. 30 mio. kr. svarende til en samlet værdi på ca. 150 mio. kr. Ved fastlæggelse af kapitaliseringsfaktoren er der taget hensyn til soliditeten i den forventede fremtidige indtjening, som er baseret på primært fremskrivning af historiske tal og korrigeret for de nødvendige justeringer.

Udbytteudlodninger og likviditet

Den samlede udbytteudlodning ved en 100 % udlodning af overskud fra Holding A/S i årene 2012/13 og frem til 2018/19 (7 år) forventes at udgøre godt 100 mio. kr. I den periode er egenkapitalen ekskl. udbytte således uændret med godt 60 mio. kr. Det kan således med rimelighed forventes, at udbytteudlodninger over de kommende 10 år vil udgøre 167 mio. kr.

Sælgerfinansiering

En aktieoverdragelse kan som hovedregel enten gennemføres ved kontant betaling af salgssummen og hel eller delvis sælgerfinansiering. En overdragelse med kontant betaling vil kunne sidestilles med en kapitalforhøjelse med kontant indskud til handelsværdi.

En overdragelse med 100 % sælgerfinansiering vil kunne sidestilles med kapitalforhøjelse med kontant indskud til underkurs i forhold til handelsværdien kombineret med opdeling i aktieklasser og forlods udbytteret.

Kapitaliseringsfaktor og afkastkrav vil være forskellige alt afhængig af likviditeten i transaktionen. En kontant handel vil alt andet lige være med en mindre overdragelsessum end en finansieret handel.

De i værdiberegningen anvendte afkastkrav og kapitaliseringsfaktorer er for en finansieret transaktion.

Den forlods udbytteret

Den forlods udbytteret har parterne beregnet/aftalt til 167.549.000 kr. i overensstemmelse med ligningsrådets formel:

80 % af Selskabets værdi + kontant indskud. Herfra trækkes det kontante indskud. Resultatet divideres med 80 %, hvorved den forlods udbytteret fremkommer.

Retten til forlods udbytte er dog tidsmæssigt begrænset til ti år, og det forudsættes i denne periode, at årets overskud efter skat i Holding A/S udloddes i det omfang det ikke strider mod forretningsmæssig forsvarlighed samt selskabslovens bestemmelser herom, indtil den fulde forlods udbytteret er udtømt eller der er forløbet 10 år. Det vil også være muligt, at der udloddes udbytter af midler fra tidligere års opsparet overskud.

Forlods udbytteret er endvidere minimeret til 80 mio. kr. Dette medfører, at bestemmelsen om forlods udbytteret ikke bortfalder efter 10 år såfremt der ikke er udloddet mindst 80 mio. kr. Bestemmelsen fortsætter således efter det 10 år indtil der er udloddet 80 mio. kr.

B-aktionærerne oppebærer således tidligst udbytte fra Holding A/S;

• når A-aktionærerne har modtaget det fulde forlods udbytte på 167,6 mio. kr. eller
• efter ti år fra tidspunktet for ordningens etablering forudsat at der er udloddet mindst 80 mio. kr. eller
• indtil der efter det tiende år er udloddet mindst 80 mio. kr.

Modellen med tegning til favørkurs kombineret med forlods udbytteret er at sidestille med modellen med salg af aktier med sælgerfinansiering.

Et salg af aktier med sælgefinansiering i den pågældende sag til tredjemand vil efter al sandsynlighed kunne ske til en forrentning på 5,00 - 6,00 %.

Elementer i fastlæggelse af forretningssatsen på den forlods udbytteret må blandt andet være:

• Alternative afkastmuligheder
• Risiko

Disse elementer er også indregnet i WACC'en (Weighed Average Cost of Capital) på 8,09 %, der ved beregning af selskabets værdi tager højde for:

• Risikofri rente
• Selskabsspecifikt risikotillæg
• Risikopræmie og leverage beta
• Fremmedkapital

Alternative afkastmuligheder kunne være obligationsrenten på henholdsvis kort og lang sigt.

I WACC'en, som er anvendt ved beregningen af selskabets samlede værdi, indgår der risikopræmier som bliver vægtet med egenkapitalen i selskabet. Forrentningsprocenten på den forlods udbytteret foreslås fastlagt til kort rente plus vægtet samlet risikopræmie og udgør så 6,30 %.

Der er efter vores opfattelse herved taget hensyn til det generelle afkastkrav som A-aktionærerne alternativt ville forlange, ligesom der ved fastsættelsen er henset til den tidsbegrænsede forlods udbytteret på 10 år, herunder det forhold at der ikke er nogen åremålsbegrænsning på de 80 mio. kr. Renten afspejler herefter et afkastkrav i overensstemmelse med de påtagne risici og det forhold at parterne med de nuværende forventninger til koncernens økonomiske udvikling forventer den forlods udbytteret afviklet inden for 10 år.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Værdiansættelsen

Værdien af koncernen og dermed beregningen af den forlods udbytteret fremgår af værdiansættelse af Holding A/S.

Det er således parternes opfattelse, at denne værdi er udtryk for handelsværdien af virksomheden på nuværende tidspunkt. 

SKAT har ved talrige lejligheder taget stilling til den skitserede model, hvor nye aktionærer optages i ejerkredsen til kurs pari, mens de hidtidige aktionærer som kompensation tildeles en ret til forlods udbytte. Der er afgørende for modellens anvendelse, at værdien af den forlods udbytteret svarer til værdien af virksomheden på det tidspunkt, hvor der tegnes nye B-aktier.

Det er vores opfattelse, at den værdiansættelse som rådgiver har udarbejdet, og som parterne har tiltrådt er udtryk for handelsværdien på nuværende tidspunkt, hvorfor denne prissætning kan anvendes i den konkrete sag.

Hvis SKAT ikke er enig i den værdiansættelse som rådgiver har udarbejdet anmoder vi SKAT om at tilkendegive efter hvilke principper virksomheden i stedet skal værdiansættes efter.

Endelig anmoder vi SKAT om at bekræfte, at den skitserede model ikke konkret har andre skattemæssige konsekvenser for de involverede parter, herefter.

Spørgsmålene bør derfor besvares på følgende måde:

Spm. 1: Ja
Spm. 2: Bortfalder, idet spørgsmål 1 besvares bekræftende
Spm. 3: Ja

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den forlods udbytteret vedrørende etablering af en A/B-model kan beregnes til 167.549.000 kr. Således at spørgerne kan tegne nye B-aktier i Holding A/S til kurs 100 uden skattemæssige konsekvenser for hverken dem eller selskabet.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1

"Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C."

Praksis

SKM2003.134.SR

En aktionær ønskede at indskyde ny kapital i et eksisterende selskab ved kontant indskud til en kurs tæt på pari, idet de aktier, der udstedtes herved skulle tåle, at de hidtidige aktier var tillagt en forlods udbytteret. Aktionærerne ville aftale i en aktionæroverenskomst, at den forlods udbytteret kun kunne eksekveres op til et aftalt maksimum på 4.825.000 kr. og senest på generalforsamlingen i 2005. Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte, at den nye aktionær ville få en skattemæssig anskaffelsessum på sine aktier opgjort som den kontante anskaffelsessum for disse uden nogen form for tillæg f.eks. for goodwillværdi. Ligningsrådet blev endvidere anmodet om at bekræfte, at den hidtidige aktionær ville opretholde sit hidtidige anskaffelsestidspunkt og sin hidtidige anskaffelsessum. Forespørger forventede ikke nogen stillingtagen til værdiansættelsen mellem parterne. Under nærmere anførte forudsætninger vedrørende værdiansættelsen tiltrådte Ligningsrådet aktionærernes opfattelse af de skattemæssige konsekvenser.

SKM2004.416.LR

Eneanpartshaverens holdingselskab påtænkte at lade eneanpartshaverens to børns holdingselskaber nytegne anparter i eneanpartshaverens holdingselskabs helejede datterselskab. Tegningskursen på anpartsposterne oversteg imidlertid børnenes holdingselskabers betalingsevne. I forbindelse med nytegningen skulle vedtægterne derfor ændres, således at børnenes holdingselskaber kunne tegne anparter, der tålte de andre anparters forlods ret til udbytte. Den forlods udbytteret ville reducere værdien af børnenes holdingselskabers anpartsposter, således at værdien af anpartsposterne svarede til holdingselskabernes betalingsevne.

Ligningsrådet fandt, at den forlods udbytteret skulle fastsættes i forhold til det beløb, som de indtrædende anpartshavere fik del i ved nytegningen. De indtrædende anpartshavere skulle således give afkald på den del af deres udbytte, der svarede til deres uberettigede andel af selskabets værdi, dvs. deres ejerandel af (selskabets værdi plus tegningsbeløbet) fratrukket tegningsbeløbet. Denne formel betegnes Ligningsrådets beregningsmodel. Resultatet blev fordelt på ejerandelen for at finde det beløb, som den hidtidige anpartshavers holdingselskab skulle have i forlods udbytte. Det forlods udbytte skulle tillægges en passende forrentning.

SKM2005.549.LR

Et forældrepar ønskede et generationsskifte gennemført med deres søn, således at sønnen blev medejer af driftsselskabet (A). Det var hensigten at sønnen skulle blive medejer af A, ved at denne overtog en ny aktieklasse i selskabet. Betaling for de nyudstedte aktier skulle ske ved, at aktierne blev opdelt i A- og B-aktier med forskellige rettigheder, og A-aktierne, der tilhørte forældrene skulle have forlods ret til udbytte inden for visse aftalte grænser. Det var Ligningsrådets opfattelse, at Ligningsrådets beregningsmodel skulle finde anvendelse.

SKM2010.2.SR

Skatterådet bekræftede, at den beskrevne vedtægtsændring og efterfølgende kapitalforhøjelse ikke udløste beskatning af selskabets daværende aktionærer eller indtrædende aktionærer. Skatterådet udtalte, at udbytte i forbindelse med en forlods udbytteret skulle fastsættes forretningsmæssigt forsvarligt henset til selskabets kapitalforhold. Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at saldoen for forlods udbytteret ikke blev påvirket, bortset fra rentetilskrivningen, såfremt selskabet realiserede underskud et regnskabsår. Skatterådet bekræftede, at bestemmelserne i vedtægterne om forlods udbytteret kunne ophæves, når den forlods udbytteret var udløbet eller udloddet fuldt ud uden skattemæssige konsekvenser

SKM2011.79.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en forlods udbytteret før renter og risikotillæg kunne fastsættes til kr. 2.006.000, samt at der i den forbindelse kunne bortses fra risikotillæg ligesom det kunne bekræftes, at forrentning af den forlods udbytteret kunne foretages med 4,0 % svarende til alternativ rente på en lang obligation.

Begrundelse

Anvendelsen af A/B-modellen skal ske efter de principper, der blev fastsat af Ligningsrådet i SKM2004.416.LR. I modellen sker der en værdiansættelse af selskabet og den forlods udbytteret.

Ved overdragelse af aktier mellem to selskaber kan værdiansættelsen tage udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 eller vejledningen om Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse.

I den konkrete sag har spørger ved fastsættelsen af værdien for selskabet anvendt en metode, der fremgår af vejledningen om transfer pricing.

Ved fastsættelsen af den forlods udbytteret indgår en forrentning af udbytteretten. Forrentningen skal fastsættes med udgangspunkt i, hvilken forrentning A-aktionæren ville kunne opnå, hvis der var tale om uafhængige parter.

Der skal altid foretages en vurdering af, om der er forhold, der kan påvirke fastsættelsen af forrentningen af en forlods udbytteret. Det skal vurderes, hvorvidt der er sammenhæng mellem selskabets økonomiske forhold og størrelsen på den forlods udbytteret. Heri ligger, at den forlods udbytteret ikke må fastsættes til en større værdi end selskabet kan forventes at kunne udbetale i udbytte. Vurderingen af om den forlods udbytteret er fastsat til en samlet værdi, som selskabet kan forventes at udbetale, kan foretages ved at vurdere den forventede udvikling i selskabets kreditværdighed/credit rating som følge af budgetforventningerne og de forventede udlodninger til A-aktionærerne. Heri ligger f.eks., at den forventede indtjening kan være styrende for, hvor store de fremtidige udbytter kan være.

Forrentningen skal altså altid vurderes konkret i forhold til det enkelte selskab og forholdene for dette selskab samt udformningen af indholdet af den konkrete A/B-model. Forrentningen afhænger af usikkerheden for at den forlods udbytteret vil blive udbetalt.

Det fremgår af det oplyste, at den forlods udbytteret er sat til 10 år for de 167.549.000 kr. og "det forudsættes i denne periode, at årets overskud i Holding A/S udloddes i det omfang det ikke strider mod forretningsmæssig forsvarlighed samt selskabslovens bestemmelser herom."

Når SKAT vurderer den forlods udbytteret forudsættes det, at parterne loyalt foretager løbende udlodninger af udbytte, dog med udgangspunkt i hvad der er forretningsmæssigt forsvarligt i forhold til selskabets kapitalforhold, jf. SKM2010.2.SR. Det er en forudsætning for det bindende svar, at parterne ikke omgår den forlods udbytteret ved ikke at udlodde udbytte.

SKATs stillingtagen til værdien i sagen

I den konkrete sag erhverver børnene aktier ved en nytegning til kurs 100. De oprindelige aktionærer (to fædre, som ejer holdingselskabet) får en forlods udbytteret.

Værdiansættelsen af selskabet er sket efter en DCF-model.

DCF er en forkortelse for "Discounted Cash Flow". En diskonteret pengestrøm. DCF-modellen er en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien af en virksomhed, et aktiv eller et forretningsprojekt opgøres som den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige frie pengestrømme, der kan henføres til det pågældende værdiansættelsessubjekt. SKAT har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte valget af DCF-modellen, der er anvendt af spørger.

SKAT finder, at den samlede værdi af selskabet er fastsat på forsvarlig vis ved en anerkendt værdiansættelsesmetode og sandsynliggjort ved en supplerende beregning efter P/E-modellen.

Begrebet P/E står for price/earnings. P/E måler, hvor mange penge, en investor skal betale for en årlig indtjening på en krone ved køb af en aktie. P/E udregnes som den nuværende pris for en aktie, P, divideret med enten et gennemsnit af tidligere indtjeninger over en periode, eller en vurdering af fremtidig indtjening.

Forhold der øger A-aktionærernes sikkerhed for at få udbytte, reducerer risikoen og dermed den "risikopræmie", en uafhængig aktionær vil kræve pålagt forrentningen af udbytteretten. Spørgsmålet er herefter, om en uafhængig investor ved en investering i selskabets A-aktier, ville være tilfreds med en forrentning på 6,3 % af udbytteretten, når henses til forrentningsniveauet ved alternative investeringer, og når en sådan investor har kendskab til selskabets økonomiske forhold og udformningen af aftalen samt den forlods udbytteret.

Forhold, der forøger værdien af den forlods udbytteret, forøger også værdien af A-aktierne og reducerer dermed kravene til forrentningen af retten til forlods udbytte. Der er flere forhold, som kan have indvirkning på værdien af den forlods udbytteret og størrelsen af forrentningen af den forlods udbytteret. Disse forhold kan medfører en større eller mindre forrentning.

I den konkrete sag sidestilles aktierne eksempelvis efter betalingen af udbytte i henhold til den forlods udbytteret. Set i modsætning til sager, hvor A-aktierne er værdiløse efter udbytteretten er udtømt, vil dette bevare værdi på A-aktierne.

Tilsvarende vil stemmeretsbegrænsningen på B-aktierne bevare værdi på A-aktierne set i modsætning til sager, hvor A-aktionærerne straks eller ved udløb af retten til forlods udbytteret, opgiver kontrollen over selskabet. Endnu et eksempel kunne være, at tidsbegrænsningen af den forlods udbytteret, alt andet lige, påfører A-aktiernes ejer en risiko, hvilket således reducerer værdien. En længere tidshorisont til at betale et bestemt beløb i udbytte giver selskabet nemmere mulighed for at kunne betale udbyttet, mens en kort tidshorisont på det samme beløb gør det sværere for selskabet at udbetale udbyttet. At tidsbegrænsningen er så lang som 10 år medfører et fald i risikoen for A-aktionærerne. Tidsbegrænsningen har ingen betydning for værdiansættelsen af selve selskabet dog med den forudsætning at udbytteudbetalingen er realisabel og ikke påvirker selskabets overlevelsesmuligheder. Det kan ses i sammenhæng med størrelsen af den forlods udbytteret i det hele taget. Det skal reelt være muligt at udlodde beløbet. At det er realistisk, at den forlods udbytteret kan udloddes reducerer A-aktionærernes risiko ved at påtage sig den forlods udbytteret.

SKAT har ud fra en samlet konkret vurdering fundet, at den anvendte værdiansættelsesmetode og beregnede værdi medfører, at den forlods udbytteret kan beregnes til 167.549.000 kr.

SKAT har konkret vurderet, at den beskrevne forrentning af den forlods udbytteret til 6,3 % kan accepteres, når der tages hensyn til det konkrete oplyste om selskabets økonomiske forhold. Dette medfører, at spørgerne kan tegne nye B-aktier i Holding A/S til kurs 100 uden skattemæssige konsekvenser for hverken dem eller selskabet. Det er en forudsætning for svaret, at der loyalt udloddes udbytte.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det bedes besvaret, at såfremt Skatterådet ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, oplyst efter hvilke principper den forlods udbytteret i modsat fald skal beregnes.

Begrundelse

Da spørgsmål 1 er besvaret med "Ja", bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at forholdet ikke har andre skattemæssige konsekvenser for de involverede parter.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 24

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Forarbejder

Almindelige bemærkninger samt bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 24 (L 110 2004/05)

"4.7.2. Gældende ret - Bindende ligningssvar:

(...)

Spørgeren skal i anmodningen om et bindende ligningssvar give alle de oplysninger af betydning for svaret, der står til spørgerens rådighed. Skønnes det, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der er tilstrækkeligt oplyst.

En anmodning kan i øvrigt afvises, hvis spørgsmålet er af mere vidtrækkende betydning, spørgsmålet angår et betydeligt beløb, spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

(...)

4.7.3. Forslag til ændringer:

 (...)

Det foreslås, at de gældende regler for afvisning af en anmodning om bindende ligningssvar videreføres.

 (...)

Til § 24

Spørgeren har som udgangspunkt ansvaret for at oplyse de faktuelle forhold vedrørende den disposition, der ønskes et bindende svar om. Det har primært sammenhæng med, at spørgeren normalt har - eller bør have - et bedre kendskab til dispositionen end forvaltningen.

Forvaltningen har ansvaret for, at der kun gives et bindende svar, hvis spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst. Og forvaltningen har i øvrigt ansvaret for retsanvendelsen ved spørgsmålets besvarelse.

Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, kan derfor anmode spørgeren om at belyse spørgsmålet nærmere, herunder om at dokumentere et forhold ved fremlæggelse af en vareprøve, og fastsætte en rimelig frist herfor. En sådan frist bør som udgangspunkt ikke være på under 14 dage.

I det omfang told- og skatteforvaltningen vurderer, at spørgsmålet ikke er oplyst tilstrækkeligt til, at det kan besvares, skal told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, afvise at give et bindende svar.

Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.

Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.

Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

Praksis

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.3.9 Muligheden for afvisning af en anmodning

"Afvisning som følge af usikre omstændigheder i øvrigt

Der kan endvidere afvises i særlige tilfælde, nemlig hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. Se SFL § 24, stk. 2. En typisk afvisningsårsag kan her typisk være, at en påtænkt disposition ikke er tilstrækkeligt eller entydigt beskrevet som i sagen SKM2014.494.SR, der er beskrevet nedenfor.

Eksempel (usikkerhed om kommanditisters overdragelse af anparter til komplementar)

Kommanditisterne påtænkte at overdrage kommanditanparter til komplementar-selskabet og havde anmodet om bindende svar om de skattemæssige virkninger. Der var imidlertid en sådan usikkerhed om dispositionens endelige indhold, at anmodningen om bindende svar blev afvist, fordi dispositionen blev anset for at have foreløbig karakter, således at en besvarelse ville få karakter af rådgivning. Et spørgsmål om kursgevinstbeskatning blev ligeledes afvist, fordi den påtænkte disposition ikke var præcist og fyldestgørende beskrevet. Se SKM2014,494.SR.

Eksempel (usikkerhed om lægers ansættelsesvilkår i privathospital)

Der ønskedes bindende svar om, hvorvidt læger tilknyttet et privathospital skulle anses som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Da de enkeltes lægers vilkår ikke nødvendigvis var ens og da eventuelle forskelligheder ikke var tilstrækkelig belyst, blev anmodningen afvist, fordi den ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. SFL § 24, stk. 2. Se SKM2014.451.SR.

Eksempel (usikkerhed om vilkår for lån)

Angående et spørgsmål om fradragsret for renteudgifter blev det lagt til grund, at der bestod en ikke ubetydelig usikkerhed om lånets rentebærende karakter, hvorfor der skete afvisning, jf. SFL § 24, stk. 2. Se SKM2013.327.SR.

Eksempel (afvisning som følge af usikkerhed om ekspropriationsvilje)

Der manglede tilstrækkelige oplysninger om ekspropriationsvilje angående en ejendom i Tyskland, der var frivilligt overdrager, hvorfor der skete afvisning med henvisning til SFL § 24, stk. 2. Se SKM2013.220.SR.

Eksempel (igangværende kontrol eller konkret anledning til kontrol)

Det fremgår af lovforarbejderne, at der eksempelvis kan være tale om at afvise, hvis der er igangsat en kontrol eller revision, der vedrører den disposition, som anmodningen drejer sig om, eller hvis anmodningen om bindende svar giver anledning til at foretage kontrol af dispositionen, fx fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Eksempel (tidspres)

Det fremgår også af lovforarbejderne, at afvisning kan komme på tale, hvis spørgsmålet er af så hastende karakter, at det ikke er muligt at besvare det inden for spørgerens tidsramme.

Eksempel (sammenhæng med spørgerens øvrige forhold)

Afvisning kan komme på tale, hvis spørgsmålet ikke kan besvares løsrevet fra spørgerens øvrige forhold.

Eksempel (usikkerhed om indhold af civilretlig aftale)

Anmodning om bindende svar om avance ved salg af landbrugsejendom blev afvist, da der var usikkerhed om aftaletidspunktet. Se SKM2009.556.SR.

Eksempel (usikkerhed om grundlaget for næringsbeskatning)

Anmodningen om bindende svar om avance ved salg af parcelhus blev afvist, fordi de foreliggende oplysninger om indkomst- og formueforhold var så usikre, at det ikke var muligt at vurdere, om der var grundlag for næringsbeskatning. Se SKM2011.53.BR."

SKM2010.2.SR

Skatterådet bekræfter, at den beskrevne vedtægtsændring og efterfølgende kapitalforhøjelse ikke udløser beskatning af selskabets nuværende aktionærer eller indtrædende aktionærer. Skatterådet udtaler, at udbytte i forbindelse med en forlods udbytteret skal fastsættes forretningsmæssigt forsvarligt henset til selskabets kapitalforhold. Skatterådet bekræfter i den forbindelse at saldoen for forlods udbytteret ikke påvirkes, bortset fra rentetilskrivningen, såfremt selskabet realiserer underskud et regnskabsår. Skatterådet bekræfter, at bestemmelserne i vedtægterne om forlods udbytteret kan ophæves, når den forlods udbytteret er udløbet eller udloddet fuldt ud uden skattemæssige konsekvenser.

Begrundelse

Det fremgår af spørgsmålet, at det ønskes bekræftet, at forholdet ikke har andre skattemæssige konsekvenser for de involverede parter. Det er SKATs opfattelse, at der i dette også ønskes en stillingtagen til bortfald af fremtidige udbytte udlodninger.

Følgende fremgår af det oplyste om betalingen af den forlods udbytteret på 167.549.000 kr.:

"Den fremtidige indtjening i koncernen anvendes til forlods udbytte til A-aktionærerne i det omfang det er forretningsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser omkring udbytteudlodninger."

Det er SKATs vurdering, at det på tidspunktet for anmodningen om bindende svar ikke er muligt at vurdere, hvorvidt et bortfald af en udbytte udlodning har skattemæssige konsekvenser, da det på nuværende tidspunkt ikke fremgår, hvad der lå til grund for en manglende fremtidig udbytte udlodning.

Hvis der ikke sker udlodning af udbytte, så kan det have den virkning, at et bortfald af udbytte udlodning har skattemæssige konsekvenser. Disse mulige konsekvenser skal vurderes på tidspunktet, hvor der ikke sker en udlodning af udbytte.

Det er SKATs opfattelse, at spørgsmålet bør afvises, idet det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.