Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte vedtægtsændring i B ApS, hvor der sker opdeling i to kapitalklasser, ikke vil udløse beskatning af selskabets nuværende og nye kapitalejere, herunder de personer der indirekte ejer kapitalandele i B ApS?
2. Kan Skatterådet godkende den foretagne beregning af den forlods udbytteret t.kr. 4.275 samt den aftalte forretning heraf på 3 %?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke vil påvirke restsaldoen vedrørende den forlods udbytteret, såfremt B ApS måtte opleve at realisere et underskud efter skat i et givent regnskabsår, således at det for de pågældende år ikke er muligt at udlodde udbytte til A-aktionærerne?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at ophævelsen af bestemmelserne i vedtægterne for B ApS om forlods udbytte, når det forlods udbytte fuldt ud er udloddet, eller når åremålsbegrænsningen på 10 år er udløbet, ikke får skattemæssige konsekvenser af nogen art?

Svar

1. Ja
2. Ja, se indstilling
3. Ja
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

B ApS ejes 100 % af A ApS. I forbindelse med at skabe en fremtidssikret og konkurrencedygtig virksomhed samt på sigt et generationsskifte af selskabet, er det hensigten at foretage en omstrukturering.

B ApS er stiftet med en anpartskapital på 200.000 kr. Selskabets ejes 100 % af A ApS, der ejes 100 % af X.

Selskabet har en regnskabsmæssig egenkapital pr. 31/5 2010 på xxx kr. Selskabets resultat efter skat var i regnskabsåret 2009/2010 xxx kr.

X har to børn, hvoraf Q, er ansat i selskabet og skal deltage i omstruktureringen. Y er ligeledes ansat i selskabet. Y og Z er uafhængige parter i forhold til X.

Spørger har tidligere anmodet om bindende svar på de stillede spørgsmål. SKAT har besvaret bekræftende på alle fire spørgsmål.

Spørger har anmodet om bindende svar på samme spørgsmål og for samme kreds, men med ændrede faktiske forhold, jf. nedenfor.

I forhold til den tidligere anmodning overvejes det, at ændre omstruktureringsplanen for B ApS til følgende:

1. Der foretages en kapitalnedsættelse fra t.kr. 200 til t.kr. 125 ved nedskrivning af underskudssaldo.
2. I vedtægterne foretages opdeling i to kapitalklasser, A og B anparter. Den hidtidige anpartshavers (A ApS) anparter bliver alle A-anparter. B-klassen bliver derimod umiddelbart uden anpartshavere og uden kapital. A-anparterne skal give adgang til forlods udbytte, jf. spørgers tidligere anmodning.
3. I kapitalklasse B foretages en kapitalforhøjelse på t.kr. 375. Anparterne tegnes kontant med hver t.kr. 125 af de af Q, Y og Z nystiftede holdingselskaber. Ved tegningen anvendes de nye regler i Selskabsloven for indbetaling af selskabskapital, hvorefter der på tegningstidspunktet kun indbetales 25 % af den tegnede kapital, dvs. indbetaling på t.kr. 31,25 fra hver af de tre nystiftede holdingselskaber.
4. Med en samlet kapital på t.kr. 500 omdannes B ApS til et aktieselskab.

Omstruktureringen skal gennemføres i den ovenfor angivne rækkefølge.

Derudover er der ingen ændringer i forhold til spørgers tidligere anmodning.

I det tidligere bindende svar var omstruktureringen beskrevet således;

1. Der foretages en kapitalnedsættelse fra t.kr. 200 til t.kr. 125 ved nedskrivning af underskudssaldoen.
2. I vedtægterne foretages opdeling i to kapitalklasser, A og B anparter. Den hidtidige anpartshavers (A ApS) anparter bliver alle A-anparter. B-klassen bliver derimod umiddelbart uden anpartshavere og uden kapital. A-anparterne skal give adgang til forlods udbytte.
3. Der foretages en kapitalforhøjelse fra t.kr. 125 til t.kr. 375 ved konvertering af gæld til A ApS nominelt t.kr. 125 A-anparter og t.kr. 250 B-anparter
4. Herefter foretages der en yderligere kapitalforhøjelse i kapitalklasse B. Et af Z nystiftet holdingselskab foretager et apportindskud på t.kr. 125, bestående i x-afdelingen i C A/S.
5. Med en samlet kapital på t.kr. 500 omdannes B ApS til aktieselskab.
6. A ApS sælger sine nominelt t.kr. 250 B-aktier til et af Y nystiftet holdingselskab og et af Q nystiftet holdingselskab (nominelt t.kr. 125 til hver).

Den ønskede omstrukturering, og efterfølgende generationsskifte, skal gennemføres i den ovenfor angivne rækkefølge.

Som det fremgår ovenfor skal A-klassen have adgang til forlods udbytte. Den forlods udbytteret er beregnet i overensstemmelse med beregningsmodellen i SKM2004.416.LR og SKM2008.697.SR til t.kr. 4.275. Den forlods udbytteret, der er tidsbegrænset til 10 år, skal afvikles årligt med 33 % af årets overskud efter skat. Resterende overskud efter skat fordeles mellem konsolidering og udbytte (også til A-aktionærerne). Den forlods udbytteret forrentes med 3 % pr. år.

Den forlods udbytteret knytter sig til ejendommen, der er ejet af B ApS.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

I forhold til den tidligere anmodning ændres der alene på, hvordan de nye kapitalejere skal indtræde i selskabet.

Spørgsmål 1

Det er rådgivers opfattelse, at det afgørende for besvarelsen af spørgsmål 1 er, at vedtægtsændringen, hvor der sker opdelingen i to kapitalklasser, foretages inden de nye kapitalejere indtræder i selskabet. Da der ikke ændres herved, bør spørgsmål 1 besvares bekræftende, ligesom det tidligere bindende svar.

Af det tidligere bindende svar fremgår det, at det er rådgivers opfattelse, at det er situationen på det tidspunkt hvor vedtægtsændringen gennemføres, der er afgørende for bedømmelsen af, hvorvidt der er sket en formueforskydning mellem kapitalejerne, jf. bl.a. SKM2003.66.LR, SKM2003.134.LR og SKM2005.549.LR.

På tidspunktet for opdelingen i to forskellige kapitalklasser i B ApS, er der kun én kapitalejer, A ApS. Derved er der ingen kapitalejere der ved vedtægtsændringen bliver forfordelt. Vedtægtsændringen medfører således ingen formueforskydning, hvorfor der efter spørgers opfattelse, med henvisning til Ligningsvejledningens S.G.2.3.1.2, ikke er grundlag for afståelsesbeskatning.

Spørgsmål 2-4

Tilsvarende er der ingen ændring i relation til den forlods udbytteret, hvorfor spørgsmål 2 - 4 ligeledes bør besvares bekræftende.

Af det tidligere bindende svar fremgik følgende om rådgivers opfattelse til disse spørgsmål;

Spørgsmål 2

De tre nye aktionærer erhverver alle deres nominelt t.kr. 125 aktier i B til kurs 100, da merværdien på ejendommen er forlods udbytte for A-aktionæren, A ApS. Ejendommens værdi, der danner grundlag for beregningen af den forlods udbytteret, er aftalt mellem X, hovedanpartshaver i A ApS, Z, Q og Y til den senest kendte offentlige ejendomsvurdering.

Den aftalte forretning på 3% af forlods udbytteret er også aftalt mellem X, Z, Q og Y.

Spørgsmål 3

Idet A-aktionæren kan modtage forlods udbytte, såfremt der er overskud i selskabet, vil et underskud i selskabet udskyde udlodningen af forlods udbytte. Derudover medfører den indsatte begrænsning på forlods udbytte på 10 år en risiko for, at A-aktionæren ikke modtager hele det beregnede forlods udbytte på t.kr. xx.

I den aftalte rente på 3 % indgår imidlertid et tillæg for den risiko, som A-aktionæren påtager sig ved, at selskabet i et givet år ikke har mulighed for at udbetale udbytte, samt risikoen for, at det fulde beregnede forlods udbytte ikke er udbetalt ved udløbet af åremålsbegrænsningen på 10 år.

Spørgsmål 4

Når den forlods udbytteret enten fuldt ud er afviklet eller er bortfaldet ved udløbet af åremålsbegræsningen på 10 år, har bestemmelsen om forlods udbytte i selskabets vedtægter udtømt dets funktion. En ophævelse af bestemmelsen er derfor uden materiel eller økonomisk indhold, hvorfor der herved ikke kan ske nogen formueforskydning mellem aktionærerne.

Ophævelsen af den forlods udbytteret i selskabets vedtægter har derfor ingen skattemæssige konsekvenser, jf. SKM2005.549.LR.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Indledningsvist skal Skatteministeriet bemærke, at anmodningen er ændret i forhold til det tidligere bindende svar for så vidt angår kapitalforhøjelse i B-anparter. I forhold til det tidligere bindende svar sker der ikke fuld indbetaling af kapitalen. I stedet ønsker spørger at benytte de nye regler i Selskabsloven for indbetaling af selskabskapitalen, hvorefter der på tegningspunktet kun indbetales 25 % af den tegnede kapital. Derudover er anmodningen tilsvarende det tidligere bindende svar.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte vedtægtsændring i B ApS, hvor der sker opdeling i to kapitalklasser, ikke vil udløse beskatning af selskabets nuværende og nye kapitalejere, herunder de personer der indirekte ejer kapitalandele i B ApS.

I Ligningsvejledningen 2011-2 S.G.2.3.1.3 fremgår følgende:

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Da der på tidspunktet for vedtægtsændringen kun findes en aktionær, medfører vedtægtsændringen ingen formueforskydning mellem anpartshaverne. Vedtægtsændringen vil derfor ikke udløse afståelsesbeskatning for aktionæren.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den foretagne beregning af den forlods udbytteret samt den aftalte forrentning kan godkendes.

Det er oplyst, at den forlods udbytteret er beregnet på baggrund af den model, som er opstillet i tidligere afgørelser, se SKM2004.416.LR og SKM2008.897.SR.

Skatteministeriet bemærker, at den efterfølgende kapitalforhøjelse bliver gennemført ved brug af selskabslovens nye regler (§33) om indbetaling af selskabskapitalen, hvorefter der på tegningstidspunktet kun indbetales 25 % af den tegnede kapital.

Generationsskiftemodellen er opstillet på grundlag af den forudsætning, at B-klassen tegnes til kurs 100. Henset til det oplyste om, at de nye regler i selskabsloven benyttes, skal brugen af generationsskiftemodellen vurderes i forhold til værdierne, der er tilstede.

Skatteministeriet mener derfor, at det er nødvendigt at opstille en forudsætning om, at de nye anpartshavere i B-klassen er solvente på tegningstidspunktet, når de nye regler i selskabsloven om indbetaling af 25 % af selskabskapitalen benyttes i forbindelse med generationsskiftemodellen.

Såfremt denne forudsætning er opfyldt, mener Skatteministeriet fortsat at besvarelsen af spørgsmålet i det tidligere bindende svar er gældende, og indstiller at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at det ikke vil påvirke restsaldoen vedrørende den forlods udbytteret, såfremt B ApS måtte opleve at realisere et underskud efter skat i et givet regnskabsår, således at det for de pågældende år ikke er muligt at udlodde udbytte til A-aktionærerne.

I henhold til SKM2010.2.SR indebærer generationsskiftemodellen en usikkerhed for A-anparterne for ikke at modtage det fulde beregnede forlods udbytte. Af denne årsag tilskrives udbytteretten med et risikotillæg i form af en rente.

Et realiseret underskud vil ikke påvirke restsaldoen, jf. SKM2010.2.SR.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at ophævelse af bestemmelser i vedtægterne for B ApS om forlods udbytte, når det forlods udbytte fuldt ud er udloddet, eller når åremålsbegrænsningen på 10 år er udløbet, ikke får skattemæssige konsekvenser af nogen art.

I henhold til SKM2005.549.LR medfører bortfald af opdeling af kapitalklasser ikke formueforskydning mellem kapitalejerne, når retten til forlods udbytte er ophørt.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmål 2, begrænses bindingsperioden for svaret til 3 måneder efter afgørelsen er truffet, dog under den forudsætning, at beregningen af den forlods udbytteret reguleres på baggrund af evt. nyt foreliggende regnskab.