Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at tegningsretter til aktier i C Holding A/Smed de beskrevne vilkår kan værdiansættes til 6,21dkr. pr. stk., jf. Ligningsrådets vejledende beregningsregel for unoterede selskaber?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at tegningsretter til aktier i C Holding A/S med de beskrevne vilkår kan værdiansættes til 12,72 dkr. pr. stk., jf. Black & Scholes-værdiansættelsesmodellen?

Svar

1. Nej
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold
A K/S er en kapitalfond, som investerer i mellemstore virksomheder i Norden.

Den […] offentliggjorde A K/S og E en aftale om, at A K/S via selskabet D A/S skulle overtage aktierne i E Holding A/S. Closing af aftalen blev efterfølgende gennemført den […].   

I forbindelse med opkøbet af aktierne i E Holding A/S ønsker A K/S at etablere et incitamentsprogram for nøglemedarbejdere, direktions- og bestyrelsesmedlemmer. Der har været arbejdet med programmet siden closing, hvor A K/S har kunnet sætte sig sammen med virksomheden om programmets nærmere udformning frem mod førstkommende generalforsamling.

Det bemærkes for god ordens skyld, at E Holding A/S siden closing har ændret navn til F Holding A/S. På tilsvarende måde har D A/S ændret navn til F A/S.

For så vidt angår koncernstrukturen i forbindelse med købet af aktierne i E Holding A/S kan det videre oplyses, at selskabet C Holding A/S ejer samtlige aktier i F A/S.

Det er hensigten, at det påtænkte incitamentsprogram etableres i C Holding A/S.    

Incitamentsprogrammet ønskes udarbejdet som et warrant program med køb af warrants / tegningsretter til markedsværdi. Det er således afgørende, at programmet afspejler markedsværdien af C Holding A/S ved implementeringen. Selskabsretligt er det også en forudsætning, at programmet tildeles til markedspris.

I tilknytning til ovenstående bemærkes for god ordens skyld, at der grundet diverse drøftelser med Skattestyrelsen endnu ikke er foretaget en endelig tildeling af warrants. Det er dog hensigten at tildelingen gennemføres, så snart C Holding A/S har sikkerhed for den skattemæssige markedsværdi.

A K/S arbejder generelt med en hurdlerate knyttet til fondens investeringer, og dette gælder som udgangspunkt for såvel medinvestorer som for incitamentsprogrammer.

Hovedvilkårene for de påtænkte warrants vil være som følger:

• Warrants forventes tildelt så snart der foreligger en endelig skattemæssig afklaring
• Udnyttelseskursen fastsættes på baggrund af den tegningskurs på 10.000 dkr. pr. 100 kr. nominel aktiekapital, som diverse co-investorer har betalt i forbindelse med closing
• Til udnyttelseskursen knyttes desuden en årlige rente på 10 pct.  (hurdle-rate), hvilket er et helt sædvanligt vilkår i incentive programmer. For at få værdi fra warrantinvesteringen, dvs. blive "in the money", skal aktien således løfte sig udover /outperforme 10 pct.  p.a.
• Warrants kan tidligst udnyttes 3 år fra købstidspunktet, og senest 5 år fra købstidspunktet (og desuden altid i forbindelse med et salg)
• Der betales fuld markedspris for de respektive warrants beregnet ud fra forholdene på tidspunktet for aftalen
• Medarbejdere forventes at få mulighed for at erhverve 3 warrants pr. aktie, mens bestyrelsesmedlemmer forventes at få mulighed for at erhverve 1-2 warrants pr. aktie (afhængigt af, hvornår de træder ind i bestyrelsen).
• Værdien af de opgjorte warrants opgøres efter Ligningsrådets godkendte beregningsmetode 
• Løbetid 5 år
• Aktierne i såvel E Holding A/S som C Holding A/S er unoterede, idet de ikke er noteret på en børs, autoriseret markedsplads eller lignende. De påtænkte tegningsretter vil ligeledes være unoterede

Spørgers opfattelse og begrundelse
Repræsentanten har på vegne af selskabet fremsat anmodning om, at spørgsmål 1 besvares med et "Ja", således at Ligningsrådets vejledende formel anvendes til værdiansættelse af de omhandlede tegningsretter.

Værdiansættelse af tegningsretter skal ske til markedspris, jf. eksempelvis den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.17.2.4.

For at kunne værdiansætte tegningsretterne er det nødvendigt at kende værdien af de underliggende aktier, og i sådanne tilfælde, hvor unoterede aktier er overdraget mellem uafhængige parter uden økonomisk interessefællesskab kort tid inden en værdiansættelse, vil den aftalte overdragelsessum sædvanligvis kunne lægges til grund ved værdiansættelsen, idet dette er den bedste tilgængelige værdiansættelse for en netop handlet unoteret aktie. Dette er et helt almindeligt skattemæssigt princip, der blandt andet er kommet til udtryk i TSS-Cirkulære 2000-9.    

Den konkrete sag:
I den konkrete sag er der i forbindelse med closing gennemført en kapitaludvidelse i C Holding A/S, hvorved diverse co-investorer som ovenfor anført har tegnet aktier i dette selskab til en tegningskurs på 10.000 dkr. pr. 100 dkr. nominel aktiekapital.

Kapitaludvidelsen er sket som led i en handel mellem professionelle og uafhængige parter for ganske kort tid siden. Det er på denne baggrund spørgers opfattelse, at den i forbindelse med aktietegningen anvendte værdiansættelse, der blandt andet afspejler den underliggende værdiansættelse af E Holding A/S, ligeledes må kunne lægges til grund i skattemæssig henseende ved implementering af det føromtalte incitamentsprogram. Det er således spørgers opfattelse, at en tegningskurs på 10.000 dkr. pr. 100 dkr. nominel aktiekapital (og dermed en pris pr. aktie på 100 dkr.) er et retvisende skøn, samt det bedste pejlepunkt, for værdien af hele aktiebeholdningen i C Holding A/S, og at denne værdi dermed kan anvendes i forbindelse med værdiansættelsen af de pågældende warrants.

Det bemærkes for god ordens skyld, at der ikke er indtruffet forhold i den korte tid siden co-investorernes tegning af aktier, der kan antages at have betydning for værdiansættelsen. Kapitaludvidelsen ville således ske til samme tegningskurs som i dag.

Juridiske argumenter for det ønskede svar:
Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.2.4, at der findes flere forskellige modeller til værdiansættelse af tegningsretter.

Ved værdiansættelse af warrants til unoterede aktier har Ligningsrådet udviklet en vejledende beregningsmodel, der - i mangel af holdepunkter for en anden metode - kan anvendes til at beregne værdien. Formlen er helt overordnet udviklet ud fra et ønske om en forudsigelig model, der også muliggør medejerskab i unoterede selskaber ved brug af warrants på simple forudsigelige vilkår.

I henhold til Ligningsrådets beregningsmodel kan værdien af de respektive warrants beregnes ved hjælp af følgende formel:

H*L*R / 100 = F

Hvor H er den underliggende akties handelsværdi i procent af udnyttelsesprisen, L er løbetiden angivet i måneder, R er diskontoen på tildelingstidspunktet + 4 pct. reduceret med 50 pct., svarende til lånerenten efter skat, og F er tegningsrettens værdi i procent af markedskursen på en aktie.

Ved værdiansættelse af warrants i børsnoterede selskaber følger det af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.2.4, at Black & Scholes-modellen skal anvendes til værdiansættelse heraf. Værdiansættelse efter Black & Scholes modellen vil dog som udgangspunkt ikke skulle anvendes i en sag som den foreliggende, hvor der ikke er tale om et børsnoteret selskab, og hvor det er vanskeligt at fastsætte volatiliteten med den nødvendige sikkerhed, jf. således også førnævnte afsnit i den Juridiske Vejledning. Black & Scholes-modellen er således meget følsom over for antagelser om volatilitet - jo mere den underliggende aktie svinger i værdi, jo større værdi af de pågældende warrants. Dette forhold indebærer, at Black & Scholes-modellen ikke giver den store mening for en unoteret warrant, hvor et salg er en langstrakt proces uden for medarbejderens kontrol, og hvor man ikke kan udnytte (handle på) et hurtigt kursudsving.

Vi er opmærksomme på, at Skattestyrelsen i et vist omfang løbende forsøger at udvide anvendelsesområdet for Black & Scholes-modellen, således at denne også finder anvendelse ved værdiansættelse af warrants i unoterede selskaber. I praksis er der blandt andet eksempler på, at Black & Scholes-modellen er anvendt til værdiansættelse af warrants i unoterede selskaber, hvor de underliggende aktiver er børsnoterede værdipapirer, eller hvor de grundlæggende forudsætninger for anvendelse af Ligningsrådets formel ikke er tilstede. Som nævnt ovenfor giver det dog ikke megen mening at anvende Black & Scholes-modellen i en sag som den foreliggende, hvor der utvivlsomt er tale om warrants i et unoteret selskab, og hvor en fastsat volatilitet nødvendigvis vil være præget af en meget betydelig usikkerhed. Vi er samtidig bekendte med, at der tidligere har været overvejelser om at udstede et styresignal med henblik på en præcisering af praksis. Hvis Skattestyrelsen vitterligt ønsker at begrænse anvendelsesområdet for Ligningsrådets formel forekommer det således mest korrekt, at praksis præciseres i et styresignal i stedet for via en glidning i praksis, kommentarer i konkrete lovforslag og lignende.

De konkrete warrants:
I den konkrete sag synes det således helt oplagt at anvende Ligningsrådets vejledende beregningsmodel, dels fordi der er tale om unoterede "fremadrettede tegningsretter" udstedt af et unoteret selskab, og dels fordi der ikke findes særlige holdepunkter for anvendelse af en anden beregningsmetode. Hertil kommer, at der er en klar sammenhæng mellem handelsværdien og udnyttelseskursen, hvilket således også støtter anvendelsen af Ligningsrådets formel.

Til brug for beregningen anvendes følgende forudsætninger:

• En løbetid på 5 år / 60 måneder
• En markedspris på aktien ved tildelingen på 100 dkr. pr. aktie
• En udnyttelsespris på 161,05 (svarende til markedsprisen pr. aktie på 100 dkr tillagt en årlig forretning på 10 pct. i 5 år)
• Diskonto på 0 pct.. Det følger af Nationalbankens hjemmeside, at diskontoen er 0 pct. på tidspunktet for indsendelse af nærværende anmodning  

Tegningsretternes værdi i procent af markedskursen på den underliggende aktie kan herefter opgøres til 6,2092 pct., og dermed kan tegningsretterne værdiansættes til 6,21 dkr. pr. aktie.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares bekræftende.

Spørgsmål 2
Som nævnt er vi opmærksomme på, at Skattestyrelsen i et vist omfang løbende forsøger at indskrænke anvendelsesområdet for Ligningsrådets vejledende formel, og på denne baggrund har vi derfor valgt at inkludere et spørgsmål om værdiansættelse efter Black & Scholes-modellen.

Hvis Skatterådet måtte nå frem til, at tegningsretterne ikke kan værdiansættes efter Ligningsrådets formel, kan Spørgsmål 2 efter vores opfattelse derfor besvares bekræftende i stedet.

Til brug for Skatterådets værdiansættelse efter Black & Scholes-modellen vedlægger vi vores forslag til værdiansættelse. I forhold til de anvendte forudsætninger for værdiansættelsen kan vi oplyse følgende:

1. Forud for ethvert opkøb af en koncern eller virksomhed foretager A K/S en værdiansættelse ud fra en "Multipel-model". I forhold til Multipel-modellen anvender A K/S nogle nøje sammensatte Peer Groups over sammenlignelige selskaber, således at E Holding A/S' finansielle nøgletal kunne sammenlignes med de tilsvarende nøgletal i disse Peer Groups
2. Sammensætningen af de pågældende Peer Groups er baseret på en grundig udvælgelse på baggrund af diverse industri-indeks, og med hjælp fra A K/S' finansielle analytikere og investeringseksperter. De anvendte Peer Groups er i sagens natur sammensat på en sådan måde, at de i videst mulig omfang forsyner A K/S med relevante bechmarks.
3. De anvendte Peer Groups består hver især af 12 - 18 selskaber fordelt på 2 - 3 forskellige industrigrupper.

Når henses til, at de anvendte Peer Groups har haft en afgørende betydning i forbindelse med selve opkøbet af E Holding A/S, er det vores opfattelse, at disse Peer Groups også bør anvendes ved fastlæggelse af volatiliteten efter Black & Scholes-modellen.

Vi har for god ordens skyld foretaget et "sanity-check" af den opgjorte volatilitet, idet vi har sammenholdt den anvendte volatilitet med den volatilitet, som fremkommer ved anvendelse af Damodaran's globale industri-indeks. Dette sanity-check viser, at volatiliteten efter begge metoder er stort set identiske.

Vores værdiansættelse efter Black & Scholes-modellen giver en værdi på 12,72 dkr. pr. aktie. Hvis Skatterådet måtte være uenig med os i, at Ligningsrådets formel finder anvendelse i den konkrete sag, må en værdi på 12,72 dkr. pr. aktie anses for den korrekte værdi opgjort efter Black & Scholes-modellen.

På denne baggrund kan Spørgsmål 2 besvares bekræftende.    

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål
Det ønskes bekræftet, at tegningsretter til aktier i C Holding A/S med de beskrevne vilkår kan værdiansættes til 6,21dkr. pr. stk., jf. Ligningsrådets vejledende beregningsregel.

Begrundelse
Sagen omhandler værdiansættelsen af tegningsretter i forbindelse med en medarbejderincitamentsordning i selskabet C Holding A/S. Ved anvendelse af Ligningsrådets formel har Spørgeren beregnet en værdi på 6,21 kr. pr. aktie.

En tegningsret er et omsætteligt værdipapir, der giver indehaveren en ret, men ikke pligt til at tegne et antal nye aktier i en virksomhed på et bestemt tidspunkt eller i en bestemt periode til en på forhånd fastlagt kurs.

Skattestyrelsen har efterprøvet værdiansættelsen af de pågældende tegningsretter ved anvendelsen af Black Scholes-modellen, idet der er fundet holdepunkter for at anvende denne model frem for Ligningsrådets formel. Ifølge Skattestyrelsens beregninger på grundlag af opgjorte volatiliteter i et antal udvalgte brancher baseret på aktiviteten i driftsselskabet under holdingselskabet (Spørgeren), overstiger værdien af tegningsretterne i holdingselskabet væsentligt resultatet af Spørgerens beregning på baggrund af Ligningsrådets formel.

Udgangspunktet er, at værdiansættelse af tegningsretter til aktier skal ske til markedspris. Skattemyndighederne har gennem tiden godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier.

Ligningsrådet har i TfS.1995.197 og 242 LR anvist en vejledende formel til værdiansættelse af tegningsretter til unoterede aktier. Af afgørelsen fremgår bl.a., at der ved værdiansættelsen af de pågældende tegningsretter ikke var forelagt Ligningsrådet holdepunkter for en anden beregningsmetode. Formlen er udarbejdet af den såkaldte "Aktieanalysegruppe" i en rapport fra oktober 1992. Efter den pågældende formel værdiansættes tegningsretterne på baggrund af udnyttelsesprisen i forhold til aktiernes markedskurs på tildelingstidspunktet, tegningsretternes løbetid og det lånerenteniveau efter skat, der er aktuelt på værdiansættelsestidspunktet. Dvs. at der er tale om en fremskrivning af værdien af selskabet, hvor der sker en ren kapitalisering af renteværdien.

Af den omtalte rapport fra Aktieanalysegruppen fremgår det bl.a. om værdiansættelse af tegningsretter til aktier, at man på det pågældende tidspunkt i 1992 ikke fandt de dengang eksisterende professionelle, komplicerede beregningsmodeller til tegningsretter for praktisk anvendelige, at den foreslåede model var "en foreløbig anvendelig løsning" på det pågældende tidspunkt, og "at det  må forudsættes, at warrenten udstedes med en vis naturlig begrundet sammenhæng mellem den aktuelle handelsværdi og exerciseprisen", at modellen kun skulle være vejledende for skønnet, og at "mekanismerne for prisfastsættelse af warrants på det åbne marked løbende bør følges nøje, således at udgangspunktet i den vejledende skattemæssige værdiberegning så vidt muligt bringes i overensstemmelse hermed."

Det fremgår endvidere af skatteministerens svar i bilag 23 til L194, FT 1996/97, at Ligningsrådets formel er udtryk for en beregningsmodel, der kan være vejledende for skønnet over aktivets værdi, men at beregningsmodellen ikke blot kan benyttes bevidstløst. Tværtimod er det nødvendigt at gå ind at foretage en vurdering af, om formlen under hensyntagen til de nærmere omstændigheder i den konkrete situation, må antages at føre til en korrekt værdiansættelse.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Ligningsrådets vejledende formel ikke skal anvendes ved beregningen af værdien af de omhandlede tegningsretter, idet den bl.a. ikke tager højde for volatilitet og asymmetrisk gevinstmulighed, se nedenfor.  Derimod mener Skattestyrelsen, at Black-Scholes modellen skal anvendes i det foreliggende tilfælde.

Black-Scholes modellen er en internationalt anerkendt metode til beregning af værdien for optioner. Et af de elementer, der indgår Black Scholes-modellen, er aktiernes volatilitet. Volatiliteten er et udtryk for udsving i aktivets værdi. Derfor anvendes Black Scholes- modellen i skatteretlig praksis fortrinsvis til værdiansættelse af aktieoptioner vedrørende aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor aktiernes volatilitet (følsomhed for kursudsving) kan opgøres.

Skattestyrelsen er dog af den opfattelse, at man med de tilgængelige økonomiske redskaber kan beregne volatiliteten for et selskab som det omhandlede. Der findes således opgørelser over volatiliteten i sammenlignelige brancher, som det driftsselskab, der ligger under holdingselskabet, opererer i. Skattestyrelsen har ved sin beregning konkret anvendt Damodarans industriopgørelser over optionsvolatilitet.

Der henvises endvidere til Skatterådets afgørelser, der er offentliggjort i henholdsvis SKM2015.47.SR og SKM2016.103.SR, hvor Black Scholes-modellen er anvendt ved værdiansættelse af tegningsretter i unoterede selskaber. Det bemærkes, at SKM2016.103.SR omhandlede en situation, hvor værdien af det unoterede selskab bl.a. bestod af børsnoterede aktier. I SKM2015.47.SR godkendte Skatterådet en illikviditetsrabat i forbindelse med anvendelsen af Black Scholes-modellen til værdiansættelse af tegningsretter til aktier i et unoteret selskab i forbindelse med et incitamentprogram for nøglemedarbejdere. Volatiliteten blev i den pågældende sag beregnet på baggrund af et estimat ved hjælp af en gruppe sammenlignelige børsnoterede virksomheder fundet via Bloomberg Professionel.

Af forarbejderne til ligningslovens § 7 P, se Lovforslag L149, FT 2015/16, fremgår endvidere følgende:

"I praksis er anvendelsen af Black Scholes-modellen meget udbredt ved værdiansættelsen af købe- og tegningsretter, også når de underliggende aktier er unoterede. Volatiliteten har stor betydning for købe- og tegningsrettens værdi og kan ikke direkte aflæses i markedet. For børsnoterede selskaber estimeres volatiliteten ud fra historiske udsving i aktiekursen. For unoterede selskaber kan volatiliteten for aktier i sammenlignelige børsnoterede selskaber anvendes."

Black Scholes-modellen tager derudover i modsætning til Ligningsrådets vejledende beregningsmodel højde for det asymmetriske payoff (asymmetrisk gevinstmulighed), der netop er kendetegnet ved en option. Asymmetrisk payoff betyder, at tabet kan ikke overstige betaling for tegningsretten, mens gevinsten i princippet ikke har nogen øvre grænse.

På grundlag af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at Black Scholes-modellen skal anvendes i nærværende tilfælde ved beregning af tegningsretter til aktier i det pågældende selskab. Black Scholes-modellen må således anses at give et mere retvisende billede af markedsværdien i relation til mere komplicerede finansielle produkter så som tegningsretter i et kapitalfondsejet holdingselskab i en international koncern som i den foreliggende sag, og hvor der findes et statistisk sammenligningsgrundlag.

Værdien af tegningsretterne kan først endeligt opgøres, når der er fastsat en konkret tegningsdato, hvilket endnu ikke er sket. Dog viser Skattestyrelsens beregninger, at med de opgjorte volatiliteter i brancherne som driftsselskabet under C Holding A/S opererer i, vil værdien af tegningsretterne være væsentligt højere end Spørgeren anfører i sin anmodning om bindende svar.

Skattestyrelsen bemærker, at der ikke ses at være tale om en praksisændring, idet der ikke foreligger en ensartet og veldefineret praksis uden forbehold om, at Ligningsrådets vejledende formel skal anvendes, når der er tale om tegningsretter til unoterede aktier. Praksis ses løbende at være dækkende beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.2.4 Værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier.

Skattestyrelsen indstiller på denne baggrund, at spørgsmålet besvares benægtende.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes det bekræftet, at tegningsretter til aktier i C Holding A/S med de beskrevne vilkår kan værdiansættes til 12,72 dkr. pr. stk., jf. Black & Scholes-værdiansættelsesmodellen.

Begrundelse
Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Black Scholes-modellen skal anvendes til beregning af værdien af de pågældende tegningsretter, og idet der ikke ses grundlag for med fornøden sikkerhed at tilsidesætte den af repræsentanten foretagne beregning efter Black Scholes modellen på baggrund af en volatilitet på 31 pct., indstilles det, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag
Ligningslovens § 28
For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. […] Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. […] Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Statsskattelovens § 4
"Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:
[…]
c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning,.."

Forarbejder
Lovforslag L 149, FT 2015/16, specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 (ligningslovens § 7 P)
[…]
Lignings- og Skatterådet har over tid godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier. Ved aktier optaget til handel på et reguleret marked skal Black Scholes-modellen anvendes til værdiansættelsen.

I praksis er anvendelsen af Black Scholes-modellen meget udbredt ved værdiansættelsen af købe- og tegningsretter, også når de underliggende aktier er unoterede. Volatiliteten har stor betydning for købe- og tegningsrettens værdi og kan ikke direkte aflæses i markedet. For børsnoterede selskaber estimeres volatiliteten ud fra historiske udsving i aktiekursen. For unoterede selskaber kan volatiliteten for aktier i sammenlignelige børsnoterede selskaber anvendes.

Med sammenlignelige børsvirksomheder sigtes der til virksomheder inden for eksempelvis samme branche. Virksomheder inden for samme branche er underlagt samme markedsforhold og vil derfor sandsynligvis have de samme værdiskabende forudsætninger, herunder indtjeningsevne, vækst og risiko. Sådanne virksomheder ligger ikke nødvendigvis på samme niveau med hensyn til indtjeningsevne, vækst og risiko. Der kan dermed med fordel lægges vægt på disse overordnede kriterier ved udvælgelsen af sammenlignelige virksomheder.

Ligningsrådet har til brug for værdiansættelse af tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, opstillet en vejledende beregningsmodel. Endvidere anvendes binominal-modellen i praksis, men det sker væsentligt sjældnere. Der henvises til SKATs Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit C.A.5.17.2.4.
[…]

Skatteministerens svar i bilag 23, L194, FT 1996/97
[…]
Der findes ikke nogen fast regel for, på hvilket grundlag skønnet skal udøves. Dermed ikke være sagt, at værdiansættelsen kan ske helt frit, idet værdiansættelsen naturligvis skal ske med udgangspunkt i relevante komponenter. Den vigtigste komponent er den underliggende akties handelsværdi set i forhold til exerciseprisen, dvs. den pris der skal betales ved udnyttelsen af optionen. En anden relevant komponent vil være den rentebesparelse, der ligger i udskydelsen af den kontante betaling for aktien. Endelig kan også peges på den godt nok mere luftige komponent, der består i en forventning om markedskursen på den underliggende aktie på udnyttelsestidspunktet.

I artiklen præsenteres den beregningsformel, der er indeholdt i en offentliggjort bindende forhåndsbesked om værdiansættelse af warrants, som værdiansættelsesmodellen. Dette bygger imidlertid på en misforståelse. Den pågældende formel er alene udtryk for en beregningsmodel, der kan være vejledende for skønnet over aktivets værdi. Beregningsmodellen kan således ikke blot benyttes bevidstløst. Tværtimod er det nødvendigt at gå ind og foretage en vurdering af, om formlen under hensyntagen til de nærmere omstændigheder i den konkrete situation, må antages at føre til en korrekt værdiansættelse. […]

Praksis
SKM2016.103.SR
Skatterådet fandt, at Ligningsrådets formel ikke skulle anvendes til beregning af værdien af aktieoptioner i et selskab, hvis værdi består af børsnoterede aktier og investeringsbeviser. De pågældende aktieoptioner skulle derimod værdiansættes efter Black Scholes-modellen.

SKM2015.47.SR
Skatterådet anerkendte spørgers værdiansættelse af tegningsretter, der skulle overdrages fra den ansatte til den ansattes selskab. Værdiansættelsen var baseret på Black Scholes-modellen. Da Selskabet ikke var børsnoteret, kunne volatiliteten ikke direkte observeres. Volatiliteten i beregningen var derfor estimeret ved hjælp af en gruppe sammenlignelige børsnoterede virksomheder fundet via Bloomberg Professionel.

SKM2002.540.LR
En direktør havde indgået aftale om tildeling af warrants (tegningsretter) til aktier i det selskab han var ansat i og ønskede nu at overdrage disse tegningsretter til et af ham 100 pct. ejet selskab. Aktierne som kunne tegnes var børsnoterede. Det ønskedes nu klarlagt hvilken metode, der skulle anvendes ved værdiansættelsen, når tegningsretterne blev overdraget, og hvornår løbetiden skulle beregnes fra. Ligningsrådet fastslog, at når det underliggende aktiv ved værdiansættelse af warrants var børsnoterede aktier, så skal Black Scholes-modellen anvendes, dog under den forudsætning, at volatiliteten kan beregnes med sikkerhed. Vedrørende spørgsmålet om løbetiden fastslog Ligningsrådet, at løbetiden skal beregnes fra overdragelsestidspunktet og frem til den sidste dag, hvor de pågældende warrants kan udnyttes.

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit A.A.7.1.3 Adgangen til at støtte ret på administrativ praksis
Indhold
Dette afsnit handler om, at det er en følge af lighedsgrundsætningen, at borgere og virksomheder som udgangspunkt kan støtte ret på gældende administrativ praksis, medmindre praksis er direkte, dvs. oplagt, ulovlig. I det omfang EU-domstolen måtte fastslå, at dansk praksis har været i strid med EU-retten, vil udgangspunktet være, at der kan støttes ret på dansk praksis, indtil praksisændringen offentliggøres med et passende varsel. Den administrative praksis på skatteområdet dannes af domme samt kendelser og/eller afgørelser fra Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen. I det omfang et spørgsmål ikke er afgjort ved dom eller kendelse og/eller afgørelse fra Landsskatteretten, eller Skatteankestyrelsen, vil praksis som udgangspunkt dannes ved offentliggørelse af afgørelser på hjemmesiden www.skat.dk, herunder offentliggørelse af Skatterådets afgørelser. Ikke offentliggjorte afgørelser vil efter den almindelige lighedsgrundsætning efter omstændighederne kunne have betydning, medmindre der er modstrid med overordnede retskilder. Den administrative praksis kan efterfølgende blive ændret af domstolene. Den administrative praksis indarbejdes løbende i den generelle beskrivelse af praksis, der fremgår af Skatteforvaltningens juridiske vejledninger, styresignaler og øvrige offentliggjorte beskrivelser af praksis. Se SKM2018.348.SKTST, hvoraf bl.a. fremgår, at da Den juridiske vejledning, herunder styresignaler og meddelelser fra de enkelte styrelser, fastlægger gældende praksis, kan borgere og virksomheder støtte ret herpå i det omfang, at denne praksis ikke klart er i uoverensstemmelse med højere rangerende retskilder. Dette er er fastslået i domspraksis […]

Praksis skal være entydig, uden forbehold og ikke i klar modstrid med højere retskilder
Der findes en række afgørelser, der belyser, om praksis har været så entydig, uden forbehold og ikke klart i strid med højere retskilder, at borgere/virksomheder kan støtte ret på denne praksis.

Et internt notat er ikke nødvendigvis identisk med Skatteforvaltningens gældende praksis. Se TfS 2000.871.HD, hvor der ikke kunne støttes ret på et internt notat om den skattemæssige behandling af bådudlejning.

Nedenfor er refereret afgørelser opdelt som eksempler på, hvornår der kan støttes ret på, henholdsvis ikke kan støttes ret på praksis. […]

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.5.17.2.4 Værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier
Værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier skal ske til markedspris.

Lignings- og Skatterådet har gennem tiden godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier. Ved aktier optaget til handel på et reguleret marked skal Black-Scholes-modellen anvendes til værdiansættelse.

Ligningsrådets formel
Vedrørende værdiansættelse af tegningsretter har Ligningsrådet i TfS 1995, 197 og 242 LR, opstillet en vejledende beregningsmodel. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

"Ved værdiansættelsen af de pågældende tegningsretter bør der efter Ligningsrådets opfattelse - idet der ikke er forelagt Rådet holdepunkter for en anden beregningsmetode - lægges særlig vægt på exerciseprisen (afviklingsprisen) i forhold til aktiernes markedskurs på tildelingstidspunktet, tegningsrettens løbetid og det på værdiansættelsestidspunktet aktuelle lånerenteniveau efter skat. I henhold til de nævnte afgørelser kan man i mangel af andet finde en tegningsrets værdi i procent af markedskursen på en aktie ved at benytte følgende formel:

H x L x R / 100 = F

Hvor H er den underliggende akties handelsværdi i procent af exerciseprisen, L er løbetiden angivet i måneder, R er diskontoen på tildelingstidspunktet + 4 pct. reduceret med 50 pct., svarende til lånerenten efter skat, og F er tegningsrettens værdi i procent af markedskursen på en aktie."

I en bindende forhåndsbesked om værdiansættelse af tegningsretter har Ligningsrådet tilkendegivet, at den formel til beregning af værdien af tegningsretter, der er udarbejdet af Aktieanalysegruppen, kun er vejledende for skønnet over aktivets værdi. Se TfS 1995, 197 LR og TfS 1995, 242 LR.

Beregningsmodellen forudsætter også en vis naturlig begrundet sammenhæng mellem den aktuelle markedskurs og exercisepris (afviklingspris). Tegningskursen var i det forelagte tilfælde cirka tre gange højere end den aktuelle markedskurs. Der var også tale om aktier i et børsnoteret selskab, hvorefter beregning af aktiernes volatilitet (udsving i aktiekursen) var mulig. Se TfS 1999, 832 LR.

Se praksis for værdiansættelse af unoterede aktier med Ligningsrådets formel i SKM2010.714.SR og SKM2010.715.SR.

Et selskab tilbyder medarbejderne at købe tegningsretter til "handelsværdi". Aktierne kan tegnes til kurs indre værdi og kan kun tilbagesælges til selskabet til kurs indre værdi, reguleret for eventuelle erstatningsudbetalinger til selskabet, der vedrører forhold, der ligger forud for medarbejdernes erhvervelse af aktier. Skatterådet konkluderer, at indre værdi er udtryk for handelsværdien for aktierne i en sådan situation. Ligningsrådets formel kan anvendes til værdiansættelse af tegningsretterne. Se SKM2013.901.SR.

Black-Scholes
Ligningsrådet fandt i en sag, at værdien af tegningsretten kunne fastsættes på baggrund af Black-Scholes' beregningsmodel til værdiansættelse af købe- og tegningsretter. Se TfS 1999, 832 LR.

I en anden sag fastslog Ligningsrådet, at når det er muligt at fastsætte volatiliteten med sikkerhed skal denne indgå i beregningen af en tegningsrets værdi. Så ved værdiansættelse af tegningsretter til børsnoterede aktier skal man anvende Black-Scholes' beregningsmodel. Se SKM2002.540.LR.

I en tredje sag nåede Skatterådet frem til at, handelsværdien af købe- og tegningsretter efter praksis fastsættes efter Black & Scholes-modellen, når det underliggende aktiv er børsnoterede aktier, hvor aktiens volatilitet (følsomhed for kursudsving) kan opgøres. SKAT udtaler derfor vejledende, at Black-Scholes-modellen kan anvendes til at værdiansætte retserhvervede optioner ved tilflytning. Se SKM2010.542.SR.

Efter praksis kan der ikke medregnes illikviditetsrabat ved værdiansættelse af købe- og tegningsretter. Se SKM2015.47.SR.

Blacks-Scholes modellen skulle anvendes ved værdiansættelse af køberetter i et selskab, hvis værdi bestod af aktier optaget til handel på reguleret marked samt investeringsbeviser. Skatterådet anerkendte ikke værdiansættelse efter Ligningsrådets formel. Se SKM2016.103.SR.

Binominal-modellen
I en sag har Skatterådet godkendt Binominal-modellen til værdiansættelse af tegningsretter til unoterede aktier. Det fremgår af afgørelsen at, SKAT har vurderet de enkelte forudsætninger og den afledte beregningsfremgangsmetode efter Binomial-modellen. Ud fra en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at værdien af tegningsretterne som beregnet af spørger kan fastsættes efter Binomial-modellen. Se SKM2010.395.SR.

Discounted Cash Flow-metoden
Til brug for beregning af beskatning ved udnyttelse af tegningsretten godkendes en værdiansættelse på baggrund af selskabets forventede resultat samt en opdateret forventning for den næste 5 årige periode. Værdiansættelsen er sket ved hjælp af en discounted cash flow-model, hvori der ud over budgetperioden er taget højde for terminalperioden. Se SKM2015.367.SR.