Parter 

A

(v/advokat Birger Hagstrøm)

mod

Skatteministeriet

(advokat Tony Sabbah)

Y2-bys Byret har den 3. januar 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS1821/2016-KBH).

Afgørelse truffet af:

Landsdommerne Thomas Lohse, Frosell og Casper Klindt Sølbeck (kst.)

Påstande

Appellanten, A, nedlagt følgende påstande:

Principal påstand:

Skatteministeriet skal anerkende, at A ikke er skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2009 og 2010.

Subsidiær påstand:

Skatteministeriet skal anerkende, at As skattepligtige indkomst for 2009 skal nedsættes med 571.853 kr., og at As skattepligtige indkomst for 2010 skal nedsættes med 704.853 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

NL har supplerende forklaret bl.a., at han i byretten rettelig forklarede, at det var 30 år siden, at han indtrådte i bestyrelsen i de fleste af As selskaber, ligesom han rettelig forklarede, at As Y1-landske kæreste hedder SL, og at dokumentet fra det Y1-landske grænsepoliti viser, at A er tilmeldt i Y1-land med personnummer (red.fjernet.personnummer).

JB fungerede som direktør for G1-A/S allerede fra slutningen af 1990’erne. Han blev dog først i 2007 registreret som direktør i forbindelse med en boligretssag, idet boligretten ikke ville anerkende, at han kunne underskrive nogle dokumenter på selskabets vegne.

Der var ikke megen aktivitet i G2-ApS, G3-A/S, G6-I/S, G4-ApS og G5-ApS, og det krævede derfor ikke noget særligt at være direktør for disse selskaber. Generalforsamlingerne var "skrivebordsgeneralforsamlinger", og årsrapporterne, der blev godkendt på generalforsamlingerne, kan være blevet underskrevet hvor som helst, selvom det fremgår, at de er underskrevet i Y2-by. Han husker ét tilfælde, hvor A underskrev en årsrapport et andet sted end Y2-by.

A drev selv landbruget i Y1-land, fordi det havde hans interesse. Driften af selskaberne i Danmark var i gode hænder, og derfor behøvede han ikke selv at være til stede.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere i relation til den subsidiære påstand anført bl.a., at den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, medfører et ubilligt og urimeligt resultat. En rimelighedsbetragtning bør føre til, at værdien af den fri sommerbolig alene fastsættes til 128.147 kr., svarende til det beløb, som byretten i sagen mod G7-ApS fastsatte den årlige leje af sommerhuset til.

Den skattepligtige indkomst skal derfor nedsættes for så vidt angår indkomståret 2009 med 571.853 kr., svarende til 700.000 kr. fratrukket 128.147 kr., og for så vidt angår indkomståret 2010 med 704.853 kr., svarende til 833.000 kr. fratrukket 128.147 kr.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at der ikke er hjemmel til en anden værdiansættelse end den, der følger af ligningslovens § 16, stk. 5, jf. eksempelvis SKM2009.247.VLR og SKM2018.362.LSR.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår i første række, om A var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010. I bekræftende fald er spørgsmålet, om han skal beskattes af værdien af fri sommerbolig, og i givet fald hvad værdien heraf skal fastsættes til.

Landsretten bemærker, at der er enighed mellem parterne om, at det ikke er politiet, der har foretaget observation af A, og at overvågningsoversigten af 4. oktober 2011 er udarbejdet af politiet på baggrund af det materiale, som blev beslaglagt i forbindelse med politiets ransagninger, og SKATs observationer.

Med denne bemærkning og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltræder landsretten, at A var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010.

Af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten endvidere, at A skal beskattes af værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 700.000 kr. og 833.000 kr.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom i det omfang, den er anket.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 60.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 60.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.