Dato for udgivelse
30 nov 2012 11:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 nov 2012 11:58
SKM-nummer
SKM2012.689.SKAT
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
12-0240980
Dokument type
Styresignal
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Afgift på skadesforsikringer, ansvarsforsikring for motorkøretøjer og lystfartøjsforsikringer
Emneord
afgift, skadesforsikring, stempelafgift, præmie
Resumé

Skatteministeriet udsender juridisk vejledning vedrørende afgift af skadesforsikringer, som gælder fra 1. januar 2013, når en ny lov om afgift af skadesforsikringer træder i kraft.

Reference(r)

Lov nr. 551 af 18. juni 2012.
Lovbekendtgørelse nr. 1209 af 28. november 2006.

Henvisning

Punktafgiftsvejledningen afsnit H.3

Den Juridiske Vejledning afsnit E.A. Punktafgifter

Folketinget har vedtaget en ny lov om afgift af skadesforsikringer, lov nr. 551 af 18. juni 2012, som træder i kraft den 1. januar 2013. Samtidig bliver den hidtidige stempelafgiftslov ophævet. Der er udarbejdet en juridisk vejledning, som finder anvendelse ved administrationen af den nye lov om afgift af skadesforsikringer. Vejledningen udsendes hermed som bilag til denne meddelelse.

Vejledningen indeholder en detaljeret beskrivelse af de regler, der følger af loven om afgift af skadesforsikringer, samt de administrative regler for beregning og opkrævning af afgiften m.v. Vejledningen har cirkulærestatus.

Vejledningen har virkning fra 1. januar 2013, når loven træder i kraft. Samtidig ophæves de hidtidige afsnit i Punktafgiftsvejledningens afsnit H.3 om stempelafgift af skadesforsikringer. Vejledningen vil blive indarbejdet som et nyt afsnit i SKATs samlede juridiske vejledning, version 2013-1, som udkommer medio januar 2013. Vejledningen om afgift af skadesforsikringer vil udgøre afsnit E.A.6.1 i SKATs juridiske vejledning. Bilaget til denne meddelelse er derfor inddelt i afsnit og underafsnit med udgangspunkt i denne nummerering, som vil fremgå af SKATs samlede juridiske vejledning.

Bemærk, at der er udkommet et nyhedsbrev af 2. november 2012 med en mere overordnet beskrivelse af de nye regler, som særligt har fokus på overgangen fra den hidtidige stempelafgift til præmieafgift efter den nye lov om afgift af skadesforsikringer.

Bilag: Juridisk vejledning Skadesforsikringsafgift